NØRHÅ, SØNDERHÅ, HØRSTED, STENBJERG, LODBJERG, ØRUM OG HVIDBJERG VESTEN AA
GUDSTJENESTER
Med forbehold for ændringer pga. præstesituationen i Snedsted. Hold øje med hjemmeside og Facebook. Hvor ikke andet er nævnt, er gudstjenesterne ved Merete Møller Hedegaard. EKB = Else Kaag Bjerg. NN = ukendt indtil der kommer en ny præst i Snedsted.
NOVEMBER
Søndag d. 3. november (Alle helgens dag)
14.00 Sønderhå/ 16.00 Stenbjerg / 19.00 Hvidbjerg Vesten Aa
Søndag d. 10. november (24. s. e. trin.)
9.00 Nørhå / 10.30 Lodbjerg
Søndag d. 17. november (25. s. e. trin.)
9.00 Ørum / (10.30 Snedsted)
Søndag d 24. november (Sidste s. i kirkeåret)
14.00 Sønderhå v. EKB
Lørdag d. 30. november (familiegudstjeneste)
14.00 Hvidbjerg Vesten Aa
DECEMBER
Søndag d. 1. december (1. s. i advent)
19.00 Stenbjerg
Søndag d. 8. december (2. s. i advent)
10.30 Lodbjerg / 14.00 Nørhå (krybbespil)
Søndag d. 15. december (3. s. i advent)
9.00 Hørsted v. NN
Søndag d. 22. december (4. s. i advent)
9.00 Ørum / 10.30 Sønderhå
Tirsdag d. 24. december (Juleaften)
11.00 Nørhå / 14.00 Hvidbjerg Vesten Aa / 15.30 Stenbjerg
Onsdag d. 25. december (Juledag)
10.30 Lodbjerg
Torsdag d. 26. december (2. juledag)
Fælles gudstjeneste i Vestervig
Søndag d. 29. december (Julesøndag)
10.30 Stenbjerg
JANUAR
Mandag d. 1. januar (Nytårsdag)
15.00 Hørsted
Søndag d. 5. januar (Helligtrekonger)
10.30 Sønderhå / 19.00 Hvidbjerg Vesten Aa
Søndag d. 12. januar (1. s. e. H3K)
9.00 Nørhå v. NN
Søndag d. 19. januar (2. s. e. H3K)
9.00 Lodbjerg / 10.30 Stenbjerg
Søndag d. 26. januar (3. s. e. H3K)
9.00 Ørum / 10.30 Sønderhå
FEBRUAR
Søndag d. 2. februar (Kyndelmisse)
10.30 Hvidbjerg Vesten Aa / 19.00 Nørhå
Søndag d. 9. februar (Sidste s. e. H3K)
9.00 Hørsted / 10.30 Lodbjerg
Søndag d. 16. februar (Septuagesima)
9.00 Nørhå v. NN
Søndag d. 23. februar (Seksagesima)
9.00 Ørum / 10.30 Stenbjerg
EN TID TIL ALTING
»Alting har en tid. For alt hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.«
Sådan lyder et uddrag af den smukke og poetiske tekst fra Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente. Jeg har grublet over, hvad der mon fik forfatteren, Prædikeren, til at skrive disse ord engang i en svunden tid.
Havde hans søn mon brokket sit over at skulle hjælpe med at samle sten på marken eller måske over, at han skulle rydde op på sit værelse, hvortil hans far, Prædikeren, har svaret: »Der er en tid til at sprede og en tid til at samle, en tid til at gemme hen og en til at kaste bort?«
Eller måske havde hans kone lidt af tungsind? Måske havde hun i ugevis grædt uden nogen egentlig grund til det – andet end en uforklarlig tristhed? Måske havde hun haft svært ved at forestille sig, at solen nogensinde skulle skinne ind i hendes inderste igen, hvortil hendes mand, Prædikeren, trøstende har sagt: »Der er en tid til at græde og en tid til at le, en tid til at holde klage og en tid til at danse«, som for at sige, at det vil blive bedre med tiden. Lyset ville komme tilbage.
Hvad bruger vi vores tid på? Kan vi optimere tiden? Spilder vi tiden? Hvor bliver tiden dog af?
Bare vi dog havde mere tid!
I sommers fejrede vi vores sølvbryllup. Mange af gæsterne udbrød spontant: Det kan da ikke være 25 år siden! Det føles som om, det var sidste sommer!
Ja, sådan havde vi det også. Hvor blev tiden af?
Kan 25 år føles som 5?
Både ja og nej.
Når vi kigger tilbage, føles det som om, det blot er et fingerknips siden, at vi unge og håbefulde sagde ja til at leve sammen i medgang og modgang.
Men når vi kigger på billederne fra dengang, ser vi, at meget er forandret. At tiden har gjort sit indtog. Nogen er døde og andre er blevet født siden dengang. Nogle venskaber er gledet ud, nye er kommet til.
Tiden lader sig ikke stoppe af vores indvendinger.
Nej, den er ligeglad med, om vi kan følge med.
Den suser bare afsted og efterlader os måbende tilbage.
Han kan også have stået ved en kiste med hænderne ned langs siden, ramt af den hårde erkendelse, at han aldrig skulle kunne omfavne det menneske, der nu var dødt, og lige dér er indsigten kommet til ham: »Der er en tid til at omfavne og en tid til ikke at omfavne«.
Alt dette er er blot gisninger fra min side.
Vi ved, at teksten er gammel. Den er fra før vores tidsregning.
Det fortæller os noget om, at mennesker til alle tider har været optaget af tid.
Og når vi står med vores fire høje børn mellem os, er det som om, tiden folder sig ud lige dér: Hver enkelt fødsel, fødselsdag, første skoledag, første mælketand, konfirmation, studentergilde, men også hver eneste hverdags-dag med morgenmad, lektier, tandbørstning og godnat læsning osv. har sin egen fortælling, som fylder tiden ud og gør det virkeligt, at 25 år vitterligt er 25 år!
Tiden er en svær størrelse at få greb om. »Den suser afsted, men nedsætter menneskets fart«, som den islandske forfatter Jon Kalman Stefansson udtrykker det et sted. Tiden lader sig ikke stoppe af vores indvendinger. Nej, den er ligeglad med, om vi kan følge med. Den suser bare afsted og efterlader os måbende tilbage.
Nogle gange kan man blive ramt af en følelse af, at når nu tiden løber så stærkt, så skal vi da få mest mulig ud af den, mens vi har den. Vi må optimere og fylde kalenderen.
Men husker vi at sætte tid af i kalenderen til hvile?
Til eftertanke og refleksion?
Jeg tror, at de gamle ord fra Prædikeren stadig har noget at sige os i dag. Der er en slags ro at hente i de tidløse ord om, at der er en tid til alting.
Der skal være plads og tid til det hele. Både til travlhed og til stilstand, til fest og hverdag, til støj og til tavshed, til aktivitet og hvile på sofaen. Det er helt ok, at der ikke altid sker noget spændende. Der skal også være tid til at bearbejde det hele.
Måske er det netop i de stille stunder, man har mulighed for at indhente tiden, bare lidt? Er det ikke
netop dér i stilheden, nærværet har sit udspring?
Det er gode tanker at tage med ind i adventstiden, som netop er den tid på året, hvor vi søndag efter søndag tænder endnu et lys i kransen i forventningens glæde over det, som venter. Børnene glæder sig til jul og gaver, men jo ældre, vi bliver, er der også en forventningens glæde ved at høre julebudskabet og synge de skønne julesalmer igen.
For alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. Julen er den tid på året, hvor vi fejrer, at Gud julenat lod sig føde som et menneske for at bringe sit lys til os.
Det er Hans løfte om, at mørket ikke har det sidste ord. Lyset skal skinne i mørket. For alle.
Julenat brød Guds evighed ind i vores tid for at give vores liv fylde og bringe budskab om fred, håb, glæde og kærlighed til os mennesker.
Det er et ægte evangelium, et glædeligt budskab, som vi aldrig bliver for gamle til at glædes ved.
Der er en tid til alting. Til fest og farver, til fortælling og forundring, til forventning og fordybelse.
Og til at tænde lys.
Glædelig advent.
Sognepræst Merete Møller Hedegaard
GENÅBNING AF SØNDERHÅ KIRKE
Sønderhå Kirke har været åben siden starten af september efter en lang lukningsperiode pga. renovering, men d. 6. november kl.
17.00-18.00 kan alle få syn for sagn, når vi afholder genåbning af kirken med sang og information om renoveringen.
Vi har inviteret arkitekt Dennis Jespersen fra Tegnestuen i Ringkøbing, tømrer Ole Borregaard og murer Mogens Kjær, som har lavet det meste af arbejdet, til at komme og fortælle om renoveringen. De vil også – efter bedste evne – svare på eventuelle spørgsmål.
Organist Gurli Korgaard sidder ved orglet, så vi også kan synge nogle skønne, velkendte salmer undervejs.
Vær forberedt på at blive overraskede, når I ser resultatet af renoveringen! Vel mødt!
VINTERENS GUDSTJENESTER
ALLEHELGEN
Alle helgens søndag er den søndag, hvor vi i kirken særligt mindes vore døde.
Ved allehelgensgudstjenesten bliver der gennem læsninger, musik, bøn, lystænding og stilhed skabt et særligt rum til at mindes og sørge.
Navnene på dem, der er døde siden sidste Allehelgenssøndag, læses op. De pårørende modtager forud for gudstjenesten en invitation til dette.
Dagen falder altid den første søndag i november. I år er det d. 3. november.
Der vil være gudstjenester i tre kirker:
Sønderhå kl. 14.00
Stenbjerg kl. 16.00
Hvidbjerg Vesten Aa kl. 19.00 med Familiekoret
ADVENT
Lørdagen før første søndag i advent, dvs. d. 30. november, finder det årlige julemarked sted i Svankjær. Julemarkedet afholdes i Sognehuset fra kl. 13.00 til kl. ca. 17.00. Der vil være små salgsboder med kagebord, julepynt og meget andet.
Kl. 14.00 går vi over på den anden side af vejen til familiegudstjeneste med luciaoptog i Hvidbjerg Vesten Aa Kirke.
Kl. 15.00 synges julen ind, mens juletræet på torvet tændes. Dagen afsluttes med gløgg, kakao og æbleskiver i Sognehuset. Pris. 20 kr.
Alle drenge og piger er meget velkomne i luciaoptoget – uanset alder. Er du interesseret i at deltage i luciaoptoget, så ring eller send en sms til Signe Stüker på tlf. 27 57 04 99.
I SØ- OG KLITKIRKERNE
Første søndag i advent er der aftengudstjeneste i Stenbjerg Kirke kl. 19.00.
Efter en kort gudstjeneste spiller Den Store Juleduo ved Signe Stüker, Kristian og Jakob Mogensen skønne julesange, såvel nye som gamle. Aftenen afsluttes med gløgg og æbleskiver i Kirkehuset.
KRYBBESPIL
D. 8. december kl. 14.00 er der krybbespil i Nørhå Kirke ved skoleelever fra Sønderhå Friskole.
JULEAFTEN
Kl. 11.00: Gudstjeneste i Nørhå.
Kl. 14.00: Gudstjeneste i Hvidbjerg Vesten Aa.
Kl. 15.30: Gudstjeneste i Stenbjerg.
JULEDAG
Kl. 10.30: Gudstjeneste i Lodbjerg
2. JULEDAG
Fælles gudstjeneste for hele provstiet i Vestervig kl. 10.30.
NYTÅRSDAG
Gudstjeneste i Hørsted kl. 15.00. Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden godt nytår med et glas bobler og kransekage.
HELLIG TRE KONGER
5. januar kl. 19.00: Aftengudstjeneste i Hvidbjerg Vesten Aa Kirke efterfulgt af kaffebord og fællessang i Sognehuset.
I år bliver der ingen H3K-gudstjeneste i Stenbjerg. I stedet henvises til gudstjenesten i Hvidbjerg Vesten Aa, og så ser vi, hvordan det bliver næste år.
PERSONALENYT
Jens Højbjerg blev som bekendt fejret 1. april 2024 ifm. hans 25-års jubilæum som kirkesanger i Nørhå-Sønderhå-Hørsted.
Nu er der atter grund til at fejre ham, for pr. 1. januar har han 25-års jubilæum i Stenbjerg.
Efter gudstjenesten d. 19. januar kl. 10.30 inviteres derfor til frokost og hyggeligt samvær i Kirkehuset i Stenbjerg.
Alle er velkomne!
UDFLUGT MED TIRSDAGSKLUBBEN
En tirsdag i begyndelsen af juni var tirsdagsklubben på deres årlige udflugt.
Turen gik til Thisted Miniby, hvor der var rundvisning og fortælling ved et par af de mange frivillige, der bygger husene til minibyen.
Vi fortsatte til Skovsgård Hotel i Brovst, som præsenterer sig som »Et anderledes hotel – en socialøkonomisk virksomhed«. Hotellet drives efter mottoet: »Ingen kan alt. Alle kan noget.
Sammen kan vi drive et helt hotel«. Alt dette og meget mere fortalte hotellets daglige leder, Erik Klit, os om, efter vi havde nydt en god frokost.
Derefter gik det vestover til Thorup Strand, hvor vi nød vores kaffe, mens vi fik fortalt historien om fiskeriet på stedet af en af de lokale.
Mætte af god mad og oplevelser gik turen hjemad til Svankjær.
SANGAFTENER 2025
Velkommen til seks sangaftener i Sognehuset i Svankjær i 2025 + en bonus-aften.
Vi glæder os til endnu engang at fylde Sognehuset med latter og sang, gode ord og eftertanke. Et flot og alsidigt program. Humørfyldt og folkeligt som vanligt.
Den første mandag aften i januar indleder provst Lisbeth Damgren fra Tilsted sæsonens sangaftener. Lisbeth kommer og afholder en humørfyldt aften med fokus på sange af kvinder.
To uger efter kommer sognepræst fra Sct. Pauls Kirke i Århus, Mikkel Crone Nielsen (som har sommerhus i Svankjær), og laver en aften om Grundtvig med et lille bitte udsnit af Grundtvigs tusindvis af sange.
Mandag den 3. februar kommer tidligere lærer, forstander og politiker Preben Dalgaard fra Thisted med sin søn Esben. De vil præsentere og fortælle om nogle af Sebastians mange fantastiske sange. Esben, som er sanger, vil også fremføre nogle af Sebastians sange selv.
Gangen efter kommer sognepræst Søren Krogh fra Vestervig og holder en meget aktuel og meget spændende aften med sange om naturen og mennesket.
Når vi kommer ind i marts, har vi forhåbentligt sunget os så varme, at folk har modet til en aften, hvor vi skal synge på engelsk. Vi skal nemlig have en aften med Beatles-sange. Undertegnede har taget min broder, Jakob med. Vi er begge livslange fans, og der er rigeligt at fortælle om og synge af The Beatles. De er go’e.
Årets sangaftener slutter helt ekstraordinært med en sangaften, som vores biskop Thomas Reinholdt Rasmussen vil stå for. Vi håber, rigtig mange vil komme denne aften, så han kan få et ordentligt indtryk af, hvordan vi holder sangaftener i Svankjær, når det er bedst.
Den helt sidste aften bliver det nu ikke. For i år har vi en ekstra syvende bonus-aften, som vi arrangerer i samarbejde med Foreningen Norden. Denne sangaften kommer til at handle om den helt aldeles gode svenske digter Dan Andersson, som
Elisabeth Bang fra Struer vil komme og stå for. En ekstra lille god ting til at afslutte vinteren og sige goddag til foråret med.
Så velkommen til en ny og dejlig sæson med sangaftener i Sognehuset.
Har du været med før, så velkommen igen. Har du ikke været med før, så kom glad. Alle er velkomne, og der er (næsten) altid plads til flere… Alle aftener er mandage i Sognehuset i Svankjær, Hedegaardsvej 40.
Vi starter kl. 19.00 og slutter kl. 21.00. Det koster 20 kroner.
På vegne af menighedsrådet i Klitsognene, Kristian
PROGRAM
6. januar: Lisbeth Damgren: Kvinder
20. januar:
Mikkel Crone Nielsen, sognepræst i Sct. Pauls Kirke: Grundtvig
3. februar:
Preben Dahlgaard og søn: Sebastians sange
17. februar: Søren Krogh, Vestervig: Natur og menneske
3. marts:
Jakob + Kristian Mogensen: The Beatles
17. marts: Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen: Sangaften
31. marts:
Bonus-aften i samarbejde med foreningen Norden og Elisabeth Bang: Historien om Dan Andersson
TILBUD TIL ALLE INTERESSEREDE:
TIRSDAGSKLUB OG HYGGEEFTERMIDDAGE
Vi har bedt arrangørerne af tirsdagsklubben i Svankjær og hyggeeftermiddagene i Stenbjerg sætte lidt ord på, hvad man kan forvente, hvis man dukker op til en tirsdagsklub i Svankjær eller hyggeeftermiddag i Stenbjerg.
TIRSDAGSKLUB I SVANKJÆR
Vi er 4 ældre damer, Grethe, Kirsten, Lisbeth og Vera, som hjælper hinanden med noget af det praktiske. Marianne, vores fantastiske graver, stiller bordene op, dækker borde og pynter med lys og blomster, og så står vi fire for at lave kaffen og skiftes til at bage kage.
Kaffen koster 20 kr.
Hvad sker der?
Vi begynder med at synge, derefter får vi kaffe og kage.
Kl. ca. 15.00 får dagens »taler« ordet.
Vi har – helst i god tid – lagt hovederne i blød
og spurgt nogle, om de kan tænke sig at komme og »fortælle«, evt. læse op, vise billeder måske fra en rejse, livsoplevelser el. lign. Gennem tiden har vi hørt mange spændende og forskellige fortællinger.
Vi slutter med at bede Fadervor – og synge Gå da frit ...
Tirsdagsklub er den første tirsdag i månederne fra september til juni kl. 14.30-16. 30.
Vi slutter i juni med en udflugt (bustur).
ALLE er velkomne!
På tirsdagsklubbens vegne, Vera Møller
HYGGEEFTERMIDDAGE I STENBJERG
Stenbjerg Menighedsråd inviterer til hyggeeftermiddage i kirkehuset i Stenbjerg. Det er et udvalg under menighedsrådet, der står for at arrangere det.
Vi mødes kl. 14.00, hvor vi starter med kaffe og kage. Derefter er der én, der får ordet. Vi har besøg af forskellige mennesker, som har noget at fortælle. Den første gang, som er i oktober, plejer sognepræsten, Merete, at tage hul på sæsonen.
Igennem årene har vi fået mange spændende fortællinger. Fx har vi haft besøg af folk fra Nationalpark Thy, Kai Hartmeyer, Jytte Nielsen
fra Thisted Museum og mange berejste personer. Det håber vi, vil fortsætte.
Denne vinters program er ikke på plads endnu, da der vil komme udskiftning i MR efter valget, men vi ved, at vi d. 12. marts får besøg af vores tidligere biskop, Henning Toft Bro. Det glæder vi os til!
Hyggeeftermiddage finder sted den 2. onsdag i måneden fra oktober til marts.
ALLE er velkomne!
På vegne af hyggeeftermiddage i Stenbjerg, Hanne Quaade
GRAVERNES SPALTE
Utroligt, men sandt! Efteråret er over os og sig nærmer tiden, hvor vi skal til at tænke på granpyntning af gravene.
Vi er så småt i gang med at tænke på bestilling af gran. Det er et spændende stykke arbejde at granpynte og vinterdække, og vi gør vores bedste for, at gravstederne skal stå pæne hen over julen og vinteren. Vi starter i uge 43, nærmere bestemt 22 oktober, og skulle der være nogen, som ikke allerede har
en aftale med os om grandækning, kan man nå det endnu. Man kontakter bare en af os gravere på den kirkegård, det drejer sig om.
Og husk! Hvis i ikke lige kan finde os på kirkegården i granpyntningssæsonen, så skyldes det sikkert, at vi arbejder i værkstedet. Så kig endelig ind til os – det er I meget velkomne til!
Lone, Marianne og Poul Alfred
SØNDERHÅ KIRKEGÅRD
Vi har hen over sommeren forsøgt at bruge lærke- eller birkestammer som kant ved de grønne anlæg, hvor det grænser op til gange. Det er et alternativ til granit kantsten, og så »bløder det det lidt op« og gør det mere grønt og miljøvenligt.
Det er blevet taget så godt imod, at vi godt tør udføre flere af den slags kanter – også med birkestammer.
Der er meget debat om den grønne omstilling, og det er også et mål og en vej, som vi på kirkegården, ønsker at arbejde hen imod. Derfor vil man opleve, at tomme gravsteder bliver plantet til med stauder eller buske, lige som der bliver lavet små anlæg på kirkegården i hjørner, hvor der før var grus. Hver dag, når vi arbejder på kirkegården, overvejer vi, hvordan vi kan komme væk fra de grå flader af grus for i stedet at ændre det til det grønne indtryk, og det fornemmer vi, at besøgende godt kan lide.
Så hvem ved, om Sønderhå en dag får status som grøn kirkegård? Det kunne godt være vo-
res mål. Kom endelig forbi Sønderhå Kirkegaard og se det!
Ved samme lejlighed kan man jo aflægge kirken et besøg og se resultatet af renoveringen indvendig. Kvaderstenene er blevet synlige i dele af kirken. Vi synes, resultatet er blevet utroligt flot og vi nyder, at kirken er åben igen, og det roderi, der har været det sidste godt halve år ude og inde, nu er ovre! Åbningsarrangementet i kirken er omtalt andet steds i bladet.
Lige til slut: Vi arbejder på at finde en bedre løsning ved nordindgangen i Sønderhå, som lige nu er belagt med sort stenmel. Problemet er, at det ikke kan holde til alt det vand, som løber ned oppe fra kirken, hvilket resulterer i dybe render, når det regner meget. Desuden bliver det sorte stenmel også slæbt med ind i kirken, så der er flere grunde til, at vi leder efter en bedre løsning. Kommer tid, kommer råd.
De bedste graverhilsner
Poul Alfred
INTERVIEWARTIKEL MED RENATA OG RASMUS, STENBJERG
”VI ER ALDRIG I TVIVL OM, AT VI HAR TRUFFET 100% DET RIGTIGE VALG ”
”Det er helt vildt som vore fremtidsudsigter har forbedret sig efter vi kom hertil”
Ordene kommer fra Renata og Rasmus, som jeg besøger en eftermiddag i september, og som i tre år har boet med børnene Ise på fire et halvt år og Gerda på et år og otte måneder i et hyggeligt lille fiskerhus på Stenbjerg Kirke Vej. Gerda og Ise blev døbt i Stenbjerg Kirke i september 2023 – hvor Renata som en gestus overfor kirkegængerne og som en tradition fra sit hjemland, Tjekkiet, serverede kage til alle efter gudstjenesten. Børnene går i Vorupør Fribørnehus, Renata kører til Århus tre gange om ugen hvor hun læser Interkulturelle Studier på Århus Universitet, og Rasmus arbejder som selvstændig kunstner og er repræsenteret af HAGD Gallery i Ålborg, hvor han har en soloudstilling til november. Derudover er han kurator og koordinator i udstillingsstedet Kunsthal Thy på Dovergård, der ligger på vejen ned til Statens Museum for Kunst’s nye afdeling i Doverodde Købmandsgård – og endelig er han billedkunstlærer på Fjerritslev Gymnasium.
Som overskriften lader ane, er der et før og et efter, – men der er også et under, synes jeg. Før, under og efter.
Før Stenbjerg boede parret ti år i Berlin. Rasmus er uddannet på kunstakademiet i Frankfurt am Main, Renata er cand.mag. i tysk fra universiteterne i Prag og Berlin. Begge havde de gode fremtidsmuligheder i Berlin. Rasmus som udøvende kunstner i byen, der er et europæisk epicenter for kunstnerisk nyskabelse – og Renata havde allerede en god ansættelse som projektkoordinator hos UNESCO. Så hvorfor dog flytte derfra? – Boligpriserne!
Ise blev født under coronaen i en toværelses lejlighed, som i længden ville blive for lille, og da Ras-
mus’ forældres venner, som i 30 år har haft sommerhus i Stenbjerg, fandt det lille fiskerhus og gennem forældrene præsenterede det for Renata og Rasmus, var det især Renata, der kunne se mulighederne ved at flytte hertil. »I Berlin ville vores liv komme til at handle om at tjene penge. Vi ville være ofre for en udvikling, vi ikke var herrer over. Her har vi selv kontrol over tilværelsen.«
Efter flytningen opdager Renata og Rasmus flere og flere muligheder i det lille samfund på vestkysten. »Her er et unikt fællesskab« siger Rasmus. Han har fået en kontorarbejdsplads i Surf & Work i den gamle skole i Nr. Vorupør. Her er et spændende miljø med mennesker, der laver alle mulige forskellige ting: Én har en webbutik med nødder, én har en online butik med tøj til hundeejere, én har et bageri med surdejsbrød – én producerer økologiske sodavandsis, mange arbejder med bæredygtighed osv. Det er meget inspirerende, alle taler engelsk, og tilfældigvis er partneren til grundlæggeren af kontorfællesskabet en af Rasmus’ gamle studiekammerater og gode ven fra kunstakademiet i Frankfurt.
Pludselig banker det på døren. Det er genboen, Knud, der kommer for at aflevere sin bilnøgle. Knud er pensionist, og efter at Renata og Rasmus er flyttet ind, kalder han sin bil en »delebil«. De har en gang imellem brug for en ekstra, og når Knud kan undvære den, hvorfor så ikke?
Renata fortæller om diversitet: »Da Ise gik i vuggestuen i Berlin var der familier fra mange forskellige lande og altså stor diversitet på forskellige måder, men én ting var stort set fælles: Alle var enten under uddannelse eller akademikere/kunstnere. Her møder vi mennesker fra
mange flere forskellige erhverv og beskæftigelser. Det synes vi, er en stor kvalitet.«
Rasmus drømmer om familiens fremtid i Stenbjerg:
»Vi skal da også lære at surfe. Sammen med børnene. Sikke et ungdomsliv, de ser ind i: At tilbringe somrene med et surfbræt på stranden og stifte venskaber med unge tilrejsende fra hele verden. Tænk at vokse op på en egn, man har lyst til at vende tilbage til som voksen.«
Og så er der et under.
»De to første år var hårde«, siger Rasmus. Da Renata og Rasmus flyttede til Stenbjerg, var Renata gravid i tredje måned med Gerda – i starten uden sygesikring og uden ret til dansk barselsydelse. Renata søgte arbejde med det samme, og fik job hos Novasol i Vorupør efter to uger i Danmark, så hun kunne optjene ret til en lille ydelse de første 6 måneder efter fødslen. Før Gerdas fødsel og imens
Renata havde barselsorlov, arbejdede Rasmus hos
Leth Beton i Bedsted. I de vintermåneder, hvor
energipriserne for alvor stak af, tog han så meget overarbejde som muligt, for at få det hele til at hænge sammen. Chefen kiggede lidt, da Rasmus som den første mandlige medarbejder på betonfabrikken bad om seks måneders barselsorlov. Det plejede at være fjorten dage.
Efter sin barsel serverede Renata på Stenbjerg Kro, og Rasmus og Gerda kom forbi når der skulle ammes. Mange gange har hele familien skullet ud ad døren kl. 6 om morgenen for at få logistikken til at gå op med én bil, institutioner, arbejde og studie langt væk. »Man skal også ofre noget før det kan blive godt«, siger Rasmus.
Fiskerhuset i Stenbjerg er centrum i hverdags-centrifugens mange gøremål, hvor næste mål for den lille stærke familie nu er afslutningen på Renatas uddannelse og at finde et godt job. Det skal nok lykkes!
»Joe, men… vi er også gode til at hjælpe hinanden«, siger Rasmus stille, og ser på Renata.
Peter Ubbesen
Renata og Rasmus boede ti år i Berlin, inden de flyttede til Stenbjerg.
KONCERT MED STEFFEN
I slutningen af maj blev jeg ringet op af en dame, der præsenterede sig som manager for Steffen Brandt. Hendes ærinde var forsigtigt at høre, om vi var interesserede i, at Steffen Brandt gav en koncert i Lodbjerg Kirke og tilføjede, at jeg var måske ikke den rigtige at spørge. Det mente jeg nu nok, jeg var.
Min umiddelbare reaktion var, at Menighedsrådets budget desværre ikke gjorde det muligt for os at hyre Steffen Brandt, men fik så det lidt overraskende svar, at det skulle jeg ikke tænke på, og hun i øvrigt håbede, at vi også kunne tjene på arrangementet.
Det er meget sjældent, jeg oplever, at jeg ikke skal tænke på økonomi, men efter vi havde snakket lidt, blev vi enige om, at betalingen til os skulle ske i form af fribilletter.
Der gik forholdsvis lang tid, inden jeg hørte mere, men da skete, var det en ny opringning med nogle krav til arrangementet, først og fremmest, at vi ikke måtte overfylde kirken. Det kan være lidt svært i Lodbjerg, og kravet skyldtes at man havde
haft dårlige oplevelser med et tilsvarende arrangement sidste år i Vestervig Kirke. Det lovede jeg.
Vi skulle også love, at vi ville være meget tilbageholdende med at markedsføre projektet, da Steffen Brandts mange følgere hurtigt kunne sætte sig på alle billetterne, så der ikke blev plads til de lokale. Det lovede jeg, selvom det er lidt specielt at lave et stort arrangement, som man næsten ikke markedsfører. Vi fik dog lov til at lægge det på hjemmeside/Facebook, hvilket var mere end rigeligt til at få solgt alle billetterne.
Lidt senere fik jeg et par forsigtige spørgsmål mere: Var det i orden med præsten, at kirken blev brugt til dette formål? Det bekræftede jeg, i øvrigt uden at have spurgt Merete.
Var det muligt, at vi kunne sørge for lidt mad? Det bekræftede jeg også og lovede sandwich. Det faldt ikke i god jord, og i stedet blev jeg spurgt om man kunne komme ind i et privat hjem, hvor man gerne ville have pasta og kødsovs og ikke alkohol. Det førte til, at arrangementet begyndte med en middag hos os, hvor jeg inviterede Merete med, så gæ-
Steffen Brandt og hele holdet
BRANDT I LODBJERG KIRKE
sterne kunne spørge hende direkte, om hun havde noget problem med arrangementet. Det havde hun ikke.
Alt i alt et meget positivt forløb med venlige og beskedne mennesker, hvilket måske ikke er det
man forventer af en landskendt sanger. Da vi sagde farvel, blev det antydet at arrangementet måske skulle gentages. Og nu er vi forberedte.
KONCERTANMELDELSE
55 forventningsfulde tilhørere fik sig en stor oplevelse onsdag d. 21.8. i Lodbjerg Kirke, da Steffen Brandt og Charlotte Schultz gav koncert med en perlerække af nyere og ældre numre fra Steffen Brandts mangeårige musikalske karriere. Steffen Brandt akkompagnerede sangene på akustisk guitar, mens Charlotte Schultz lagde 2. stemme på en del af sangene og var solist på andre. Sammen klang det rigtig smukt og klart i det lille kirkerum, hvor lyset var dæmpet og afpasset til stemningen.
Steffen Brandt har jo ikke blot en lang og fornem karriere i pop-rock-verdenen for sin musik. Han har også gennem årene modtaget en række priser for sine tekster og sit særlige sprog, som på én gang er et hverdagssprog og samtidig særdeles lyrisk og kunstnerisk gennemarbejdet.
De fleste blandt publikum havde nok hørt sangene mange gange før i originalversionerne, men det var en helt ny måde at indoptage sangene på. I denne intime koncertsituation trådte stemmerne tydeligere frem, og det enkle akkompagnement levnede plads til en friere, mere levende og personlig fortolkning af teksterne. Velkendte tekster som »Kærligheden overvinder alt«, »Duggede ruder«, »Det eneste hun ville var at danse« og »Fald min engel« begejstrede tydeligvis publikum.
Det hele blev i denne koncert kædet sammen af Steffen Brandts finurlige små fortællinger om barndom, ungdom og andet, som måske og
måske ikke direkte havde noget med sangene at gøre. Det var oftest op til publikum selv at finde sammenhængen, og indimellem tænkte man, om der faktisk var en sammenhæng. Men Steffen Brandt er ikke bange for at udfordre sit publikum. Han har sin egen ironiske og indimellem sarkastiske stil, som han udfolder i betragtninger over tilværelsens større spørgsmål. Det kan godt undre, når der i øvrigt var så fin en stemning i kirken og det musikalske var så godt, at Steffen Brandt her blandt venner valgte at skabe en sådan afstand til publikum med denne uudgrundelige og ironiske stil, at man som tilhører alligevel ikke rigtig følte, man var tæt på.
En helt særlig aften var det herude i den ensomt beliggende kirke, som i sig selv er et lille stykke poesi og var så fin en ramme for koncerten.
Peter Ubbesen og Else Bisgaard
Niels Vase
KRIGSGRAV PÅ STENBJERG KIRKEGÅRD
– PATRICK JOHN ARCHDEACON
Efter jeg havde skrevet et indlæg til seneste Sognenyt om ovennævnte, skete der det utrolige, at vores graver Lone Borregaard den 22. maj blev ringet op af en dame fra København, som præsenterede sig som Frances Ann Kidney. Hun kunne fortælle, at Patrick John Archdeacon var hendes farmors bror. Hendes opringning skyldtes, at hun fik besøg af sin bror fra Irland, og i den forbindelse ville de komme på besøg i Stenbjerg. Frances har været bosiddende i København de sidste 40 år, og nu havde de besluttet – som de første slægtninge – at besøge deres grandonkels grav.
Dagen efter ankom Frances Ann og John Kidney og indlogerede sig på Stenbjerg Kro med en enkelt overnatning. Jeg havde fornøjelsen at tage med dem på kirkegården – og for første gang i 108 år besøgte slægtninge gravstedet. De var meget berørte over, at gravstedet stadig er så flot og velholdt efter de mange år.
I forbindelse med besøget fik jeg selvfølgelig nye oplysninger om Archdeacon. Han var gået ind i flåden som 18-årig, Han havde rang af Petty Officer og havde et administrativt job på H.M.S. Prince, da skibet gik ned i Jyllandsslaget. Iflg. tidligere oplysninger var han krigsdekoreret, idet man fandt en medalje i hans lomme. Søskendeparret kunne
Frances Ann og
John
Kidney
Patrick John
Archdeacons
søster ses
også på dette nyerhvervede billede.
oplyse, at det ikke var korrekt. Godt nok havde han en medalje på sig, men det var en, han var blevet tildelt af den lokale katolske kirke i Queenstown. En kirke som familien var og stadig er tæt tilknyttet. Archdeacon var ungkarl, hvorfor det var hans mor, der havde valgt teksten nederst på gravstenen. Teksten lyder: »Sweet Jesus have mercy on his soul«. Moderen var i øvrigt omkring år 1900 en berømt jordemoder i Queenstown. Endvidere vidste Frances og John, at Archdeacon var blevet identificeret via et lommetørklæde, han havde på sig. På lommetørklædet var der påsyet hans navn.
Efter besøget har jeg fra Irland fået tilsendt det oprindelige foto af Archdeacon. Her er han fotograferet med en søster. På det officielle billede af Archdeacon – som vi har kendt hidtil – var søsterens motiv ikke med.
Efter besøget i Stenbjerg, har Frances lovet den katolske kirke i Cobh (byen ændrede navn fra Queenstown til Cobh i 1920) at skrive et indlæg om besøget i Stenbjerg i deres kirkeblad, der udkommer næste gang til jul.
Stenbjerg, den 12. september, Ejvind Kjærgaard
VALG TIL MENIGHEDSRÅD
17. SEPTEMBER
Der har netop været afholdt valg til alle menighedsråd i Danmark. Dermed også til de tre menighedsråd i Sø- og klitpastoratet. Valgforsamlingerne var velbesøgte.
KLITSOGNE
Opstillingsmødet i Svankjær var velbesøgt med over 30 deltagere. Der blev opstillet en liste på 9 personer, hvoraf 8 er medlemmer af det eksisterende menighedsråd, mens den hidtidige suppleant, Finn Kobberø blev opstillet som nyt medlem. Merete Poulsen havde allerede forud for mødet meddelt, at hun ikke genopstillede.
Tak til alle de mange fremmødte og tak for en god aften. Flemming Stignæs
NAVNENE PÅ DE OPSTILLEDE KANDIDATER
I DE TRE MENIGHEDSRÅD ER SÅLEDES:
Hvidbjerg V. Aa.
• Niels Vase
• Jens Møller
• Jette Stüker
• Suppl.: Lise Knudsen
Ørum
• (Jan Brinck)
• Kirsten Christensen
• Finn Kobberø
• Suppl.: Tove Kåstrup Hansen Lodbjerg
• Peter Ubbesen
• Brit Jensen
Niels Vase
Formanden, Niels Vase, orienterede om menighedsrådets arbejde i den forløbne fireårs periode med særlig vægt på forløbet om præsteansættelsen, arrangementer i perioden, bygningsvedligeholdelse og senest skift af regnskabsfører. Efter valgmødet viste det sig, at Jan Brinck ikke var valgbar. Derfor blev der indkaldt til ny valgforsamling.
NØRHÅ-SØNDERHÅ-HØRSTED
I Nørhå, Sønderhå og Hørsted menighedsråd er vi tilfredse med valget. Vi har sagt farvel til nogle erfarne kræfter: Aksel Fink, Lone Borregaard og Lisbeth Pilgaard i Nørhå, Inger Marie Korsgaard i Hørsted og Niels Knattrup Sørensen i Sønderhå. Men vi er heldige, at nye gode kræfter har meldt sig. I Sønderhå er det Anne Mette Ulf, i Nørhå Tonny Borregård og Gitte Søgaard samt Tina Thomsen i Hørsted. Vi mangler én i Nørhå for at kunne være fuldtallige, derfor skal vi have en ekstra valgforsamling d. 8. oktober i Nørhå. Vi er glade og tilfredse over resultatet og ser frem til samarbejdet med de nye kræfter. Klaus Kanstrup
STENBJERG
Der var stor interesse for menighedsrådsvalg tirsdag aften. Vi skulle finde tre nye MR-medlemmer, da vi i år tager afsked med Jan Madsen, Hanne Quaade og Bente Jensine Christensen. Vi er derfor rigtig glade for at kunne byde velkommen til Knud Schreiber, Jytte Kloster Lauridsen og Mette Bock Gadegaard i MR i Stenbjerg.
• Monika Henriksen
• Suppl. Ulla Hilligsø
Nørhå
• Tonny Borggård
• Gitte Søgaard
• Suppl.: Inge Hyldahl, Lone Borregaard
Sønderhå
• Kirsten Ehlers
• Klaus Kanstrup
• Anne Mette Ulf
• Suppl.: Ingrid Hyldahl, Niels Knattrup Sørensen
Hørsted
• Lise Lotte Lefevre Nielsen
• Tina Thomsen
• Suppl.: Inger Marie Korsgaard, Anni Vestergaard
Stenbjerg
• Flemming Bonde Stignæs
• Pia Munk
• Jytte Kloster Lauridsen
• Mette Bock Gadegaard
• Knud Schreiber
• Suppl.: Hanne Bugge Madsen, Ida Sneum
Sognenes kirker
HØRSTED
Da der allerede foreligger en god beskrivelse af Hørsted Kirke på pastoratets hjemmeside, har vi i stedet valgt at fokusere på enkelte dele af inventar samt sagn om kirken og i øvrigt henvise til hjemmesiden.
Kirken er en af Sydthy Provstis mindste kirker. Den er opført i 1200-tallet i senmiddelaldertiden og specielt for kirken, så er den opført af marksten og ikke kvadersten. Ifølge sagnet blev kæmpesten hentet i det gamle gudehov, Tyrhove, som ligger nordvest for kirken. Kirken har været et anneks til Sønderhå og også sammen med Snedsted Kirke. Omkring 1630 og 1666 havde kongen patronatsret, og fra 1720 blev der lavet skøde til kirketiende Niels Madsen Poulsen i Tisted. I 1910 bliver kirken selvejet.
Kirken er ombygget ad flere omgange. De oprindelige døre er blevet tilmuret, men kan stadig ses. I 1863 byggedes et våbenhus foran skibets syddør. Denne blev revet ned i 1936, hvor tårnet blev bygget. Det nederste af tårnet blev det nye våbenhus. Klokken af P. P. Mejlstrup er lavet i 1849.
KIRKE
Inde i kirken på korbuen er der fundet rester af gule penselstrøg og sorte streger. På triumfvæggen er der rødt rankeværk og øverst ornamentbort fra reformationstiden. Vist nok samme slags som i Lodbjerg kirke.
Udsmykningen i Hørsted Kirke er meget minimalistisk. Inde i kirkerummet hænger der et malmstøbt krucifiks på nyt korstræ.
Kirkeskibet er skænket og lavet af beboere i Stenbjerg. Højden er 54 cm og længden 95 cm og er en kopi af skoleskibet København – en 5-mastet bark.
Døbefonten er lavet i granit og oprindeligt nok et vievandskar. Dåbsfadet er et Nürnberger-arbejde fra omkring 1575. I 1713 blev fadet skænket af præsten til Hørsted Kirke. Dåbskanden er i tin og fra 1844.
Prædikestolen er fra ca. 1610. Den har koblede hjørnesøjler, og i arkadefelterne er der malerier af evangelisterne. Den tilhørende himmel er fra omkring 1800-tallet.
Alterbordet er fra kirkens opførelsestid og er opført i gule munkesten. Alterdugen er lavet af Inger Mouritzen og skænket til kirken. Altertavlen er i ny-gotiske former og er lavet i 1860. Alterbilledet, som forestiller Jesus, der breder sine hænder ud mod børnene, er baseret på skriftstedet fra Markus 10,14, som lyder ved dåben: »Lad de små børn komme til mig«.
Lise Lotte Lefevre Nielsen og Inger Marie Korsgaard
Hørsted Kirke før ombygning.
SANSEVANDRING
Tirsdag d. 20. august inviterede Sø- og klitpkirkerne i samarbejde med FDF Snedsted til sansevandring i Lodbjerg Plantage.
Regnen, som havde silet ned hele dagen, ophørte netop som vi steg ud af bilerne og begyndte igen, da vi var færdige med at spise, så der var vi meget heldige!
Vores kirke- kulturmedarbejder, Katrine indledte med en lille fordybelse, som skulle få os til at skærpe sanserne. Derefter gik vi en tur i det varierede landskab, hvor vi stoppede op og lyttede, lugtede, kiggede og smagte på naturen. Tilbage ved bålpladsen simrede gryderne med dejlig bålmad, som vi nød i det fri. Sansevandringen afsluttedes med en sang og et fadervor ved bålet.
Vi forestiller os at gentage arrangementet til næste år. Til den tid håber vi, at endnu flere
børnefamilier har lyst til at deltage, for det er for alle, der har lyst til en tur i skoven. Man behøver altså ikke være FDF’er for at være med.
THY-ORD
På stranden ved Stenbjerg
På strand ved Stenbjerg
hvilede bådene deres drægtige bug i sandet
medens jeg sad og så på dem og havet
indtil min krop blev båd og min sjæl hav
Gunnar Iversen, fra digtsamlingen Vejr og vidder. Digte til Thy, 2023.
I 1969 flyttede forfatter og dramatiker m.m. Gunnar Iversen, født 1938 i Sønderborg, til det sydligste Thy sammen med hustruen, billedkunstner Susanne Tvermoes. Som mange vil vide, så har Gunnar Iversen i de mange år arbejdet og skrevet inden for mange forskellige genrer. Men først i de senere år har han udgivet digte.
I digtsamlingen Vejr og vidder. Digte fra Thy indfanger Gunnar Iversen naturstemninger og menneskeaktiviteter i Thy, som han altid har følt sig helt hjemme i. Samlingen er inddelt i fem årstider: forår, sommer, efterår, vinter, forår påny. I På stranden ved Stenbjerg fra afsnittet Sommer mødes vi af jeg’ets meditation over bådene og havet. Båd og hav, krop og sjæl flyder sammen i det stille øjeblik, hvor tankerne får lov at rejse og mennesket føler sig ét med den omgivende natur.
Burde vi ikke alle sætte os ved Stenbjerg strand og blive ét med elementerne? Bare en gang imellem!
Øvrige medlemmer: Lise Lotte Lefevre, Lisbeth Marie Pilgaard, Inger Marie Korsgaard, Niels Knattrup Sørensen, Klaus Kanstrup Johnsen, Lone Elisabeth Borregaard
Kirkeværge: Jan Krogshede Madsen • tlf. 22 91 94 42
Øvrige medlemmer: Hanne Smedegaard Quaade, Pia Munk, Bente Jensine Christensen
AKTIVITETER
NOVEMBER
Tirsdag d. 5. kl. 14.30-16.30 Tirsdagsklub Sognehuset, Svankjær
Onsdag d. 6. kl. 17.00-18.00
Onsdag d. 13. kl. 14.00
Onsdag d. 20. kl. 19.00-20.00
DECEMBER
Tirsdag d. 3. kl. 14.30-16.30
Onsdag d. 11. kl. 14.00
Onsdag d. 18. kl. 19.00-20.00
Torsdag d. 19. kl. 19.30
JANUAR
Genåbning af kirken Sønderhå Kirke
Hyggeeftermiddag Kirkehuset, Stenbjerg
Bøn i bevægelse Stenbjerg Kirke
Tirsdagsklub Sognehuset, Svankjær
Hyggeeftermiddag Kirkehuset, Stenbjerg
Bøn i bevægelse Stenbjerg Kirke
Julekoncert Hvidbjerg Vesten Aa kirke
Mandag d. 6. kl. 19.00 Sangaften Sognehuset, Svankjær
Tirsdag d. 7. kl. 14.30-16.30 Tirsdagsklub Sognehuset, Svankjær
Onsdag d. 8. kl. 14.00
Onsdag d. 15. kl. 19.00-20.00
Torsdag d. 16. kl. 19.00
Hyggeeftermiddag Kirkehuset, Stenbjerg
Bøn i bevægelse Stenbjerg Kirke
Mørkevandring Lodbjerg Kirke
Mandag d. 20. kl. 19.00 Sangaften Sognehuset, Svankjær
Tirsdag d. 21. kl. 15.00-17.00 Prædikenværksted Konfirmandstuen, Nørhå
FEBRUAR
Mandag d. 3. kl. 19.00 Sangaften Sognehuset, Svankjær
Tirsdag d. 4. kl. 14.30-16.30
Onsdag d. 12. kl. 14.00
Onsdag d. 12. kl. 19.00-20.00
Tirsdagsklub Sognehuset, Svankjær
Hyggeeftermiddag Kirkehuset, Stenbjerg
Bøn i bevægelse Stenbjerg Kirke
Mandag d. 17. kl. 19.00 Sangaften Sognehuset, Svankjær
KIRKEBIL
Kirkebilkørslen varetages af Hurup Taxi. Kirkebilen må gerne bruges af kirkegængere bosat i den gamle Sydthy Kommune til alle gudstjenester og kirkelige arrangementer (foredrag, sangaftner, tirsdagsklub, kirkefrokost….). Kirkebil til søndagsgudstjenesterne bestilles senest lørdag kl. 21.00 eller søndag mellem kl. 08.00 og 08.30. Kirkebilen bestilles på tlf. 97 95 12 73.
