Øse-Næsbjerg Kirkeblad - Nr. 1 - 2025

Page 1


Kirke Bladet Øse

Krybbespil – lyslevende børn og gamle lerfigurer - side 2

Krybbespil – lyslevende børn og gamle lerfigurer

På 3.-klassernes skoleskema i december står der ’Krybbespil’. Eleverne øver krybbespil som en del af undervisningen i kristendom. Det kommer menigheden til gavn, for krybbespillet bliver vist 1. søndag i advent i begge kirker.

Vi kender også julekrybber som dem til at stille på et bord derhjemme. I Sydfrankrig befolker man hjemmets julekrybbe med et hav af små lerfigurer – ‘santons’, kaldes de (på dansk: ’små, hellige figurer’). Det er ikke bare standard-figurerne, som altid hører til julekrybben; den hellige familie, dyrene i stalden og de tre vismænd. Nej, de er alle sammen med i julekrybben, de traditionelle skikkelser fra landsbylivet: Landsbytossen, mølleren, læreren, høstarbejderne, vaskekonerne, skoleeleverne, og du kan selv fortsætte listen. En par andre typiske figurer til julekrybben er et får, hvis pels blæser i samme retning som vinden fra Middelhavet og manden, der holder på hatten, mens paraplyen vender sig om i vinden.

Disse franske julekrybber fyldt med dyr og mennesker fra landsbylivet er ikke uden humor og fantasi.

Man kan mene, at humor og fantasi også kendetegner Guds indgriben i verden julenat. For hvem andre end Gud selv kunne udtænke den plan at forlade sin urørlighed i himlen og blive et menneske som os i sin Søn, Jesus Kristus? Man kan vel mene, at det kræver fantasi – og vidtrækkende kærlighed: En julekrybbe befolket af alle slags mennesker og et julespil i kirken med roller til alle elever i klassen understreger, at barnet i Betlehem kom julenat for at bygge bro mellem alle mennesker og Gud. Krybbespil og julekrybber er i grunden en prædiken i sig selv. Præstens prædiken supplerer krybbespillet, for vi skal denne søndag også høre adventsteksten, der beretter om enden på Jesu liv: Da Jesus gik sin død i møde i Jerusalem den sidste påske for at opstå fra de døde til alles frelse.

Lene Bruun-Lorenzen, sognepræst

Barnet i Betlehem kom julenat for at bygge bro mellem alle mennesker og Gud

Julekoncert med Ronnie Flyvbjerg Olesen og Simone Egeriis

Onsdag d. 11. december kl. 19.30 i Øse Kirke

De Ni Læsninger

– med Gud og hvermand, sang og musik

3. søndag i advent kl. 19.00 i Øse Kirke

Adventstiden er til at forberede sig på julehøjtiden, hvor Gud kom til verden en kold nat i Betlehem.

Bibelens tekster danner en rød tråd fra før og til efter Jesu fødsel og dermed årsagen til, at vi fejrer jul. Ni særligt udvalgte bibellæsninger bringer Ordet i fokus, omkranset og bundet sammen af musik og sang.

Øse Sangkor supplerer Ordet festligt og højtideligt med kormusik, og ni læsere fra sognet deler Ordet med os andre.

Bibeltekster, fællessang og musik hører sammen i De Ni Læsninger. Det ene ikke uden det andet. Det, der bliver forudsagt i Det Gamle Testamente, bliver opfyldt i Det Nye Testamente. Sang og musik hjælper til at åbne de mægtige ord for os, så de rører ikke bare vores ører men vores hjerter.

Bagefter er der kaffe og kagebord ved menighedsrådet.

Menighedsrådet og sognepræsten

Historien om Kim Larsen og Gasolin

Sogneaften v. Flemming Både. Torsdag d. 23. januar kl. 19.00 i konfirmandstuen

Nu har du chancen for at høre historien om nationalskjalden

Kim Larsen, både som en folkekær solist og som medlem af Danmarks største rockorkester gennem tiderne.

Flemming Både vil i et musikalsk foredrag gennem ord, sang og musik tage os med på en rejse i den myreflittig musiker og sangskrivers liv. Om op- og nedture, 10 år med Gasolin, tre ægteskaber, men først og fremmest en historie om sangene og musikken.

Der bliver god mulighed for at synge med på Kims bedste ørehængere, Flemming Både vil synge et par numre, og måske vil Kim også selv synge lidt undervejs.

Flemming Både er fuldtids foredragsholder og musiker.

Bachelor i musikvidenskab og mange års erfaring som selskabsmusiker og foredragsholder. www.flemmingbaade.dk

Pris 50 kr. inkl. kaffe/te og kage

Fra Shahed Al Omar til Marianne Tækker

Torsdag d. 27. februar kl. 19.00 i konfirmandstuen

Mit navn er Marianne Tækker. Jeg er 28 år og bor i Varde med min mand og datter. Jeg har i 12 år holdt oplæg om min opvækst, religion, kultur og det at integrere sig. Jeg vil fortælle om hvordan Shahed Al Omar er blevet til Marianne Tækker med alt hvad det indebærer.

Pris 50 kr.

inkl. kaffe/te og kage

BUSK-gudstjeneste

Søndag d. 6. oktober var der BUSK-gudstjeneste med medvirken af Nordenskov FDF, der havde pyntet op med mange rigtig flotte engle.

Gudstjeneste i Tambours Have

Skønsang i Tambours Have

En pragtfuld solrig sensommerlørdag var vi mange der havde søgt til alsang i haven. En dag med fællessang i det fri arrangeret af alle sogne i Varde provsti og med gratis entré til haven.

Det blev en rigtig dejlig dag med mange forskellige sange fra Højskolesangbogen.

Ud fra tildelte temaer fortalte 6 indlægsholdere/talere personlige beretninger om valget af sange, som både var humoristiske, alvorlige og oplysende. Hver havde sin egen pianist med. Vi sang hele dagen kun afbrudt af korte pauser. Her solgte Tambours Haves venner mad, kaffe og kage, så sangstemmen kunne blive smurt.

Det var muligt at komme og gå, og flere blev hele dagen.

Alt i alt var det en meget vellykket dag, der kun kan anbefales. Det er livsbekræftende at synge, og man gik glad derfra.

Så betyder en smule hæshed dagen efter ingenting.

Lise Egholm

Ny flagstang i Øse

Høstgudstjeneste

Indvielse af kunst i Øse Kirke

Søndag d. 1. september var vi nu endelig kommet så langt, at vi kunne indvie kunsten, som er blevet muliggjort af en arv fra Stense. Det kunne man læse om i forrige nummer af kirkebladet.

Efter en gudstjeneste, var der tale af menighedsrådet formand og af kunstneren Fredrik Tydén. Og så kunne man gå ud i det solrige vejr og beundre skulpturerne og den plads der er lavet til dem. Dernæst kunne de 75 fremmødte nyde lidt godt til ganen.

Øse Sogn

Dåb

1. juni - 30. september 2024

8. juni: Johannes Kruse Riber, søn af Katrine og Pelle Kruse Riber, Øse

Vielse

17. august: Lene Bruun-Lorenzen og Mogens Kæmsgaard Bruun-Lorenzen, Øse

Dødsfald og begravelse/bisættelse

9. juni: Ea Møbjerg, Bolhede

Velsignelse

28. september: Guldbrudepar Lissy og Finn Bech-Petersen, Øse

28. maj Anna Mette Kristensen, Starup. Bisat den 6. juni 6. august Harry Matthiesen, Varde. Bisat den 16. august

18. august Anna Marie Hansen, Agerbæk. Bisat den 23. august

Næsbjerg Sogn

17. august: Vester Gejl Schultz, søn af Malene og Jacob Gejl Schultz, Næsbjerg

17. august: Vita Ølgod Mikkelsen, datter af Annemette Friis Ølgod og Mads Mikkelsen Jensen, Skonager

1. juni - 30. september 2024

17. august: Holger Koue Rasmussen, søn af Kristina Anne Kathrine Rasmussen og Søren Koue Rasmussen, Næsbjerg

14. september: Gitte Pilgaard Andersen og Pau Kristensen, Næsbjerg

Vielse
Dåb

MobilePay

Øse og Næsbjerg Kirker har fået MobilePay. Dette betalingsmiddel kan nu benyttes ved indsamlinger og arrangementer. Menighedsrådene gør opmærksom på, at man desuden stadig kan betale med kontanter, som vi jo altid har gjort.

Bliv frivillig!

Hvis du har lyst til at være frivillig ved Næsbjerg Kirke og få en konkret opgave, er du meget velkommen.

Henvendelse kan ske til Anette Thorbøl Andersen, tlf. 21 29 39 14.

Kørsel til kirke

Har du brug for kørsel til gudstjeneste, er du velkommen til at ringe og bestille kirkebil hos Starup Taxi, tlf. 21 79 35 45. Skal bestilles inden kl. 16.00 lørdag.

Følg kirkerne på nettet

Facebook: Søg på Øse og Næsbjerg Kirker. »Synes godt om« – et enkelt klik, og du vil hver uge blive holdt ajour med aktiviteter og gudstjenester i sognene.

Kirkekalenderen

Hjemmesider:

www.oesekirke.dk

www.naesbjergkirke.dk

www.sogn.dk

Find den på Appstore og hent den ind på din smartphone. På den kan du lægge dine favoritkirker ind og så altid nemt finde gudstjenester og arrangementer.

Fælles for sognene

Kirkekontoret

Sønderskovvej 121 · Øse · 6800 Varde

Tlf. 75 29 80 30

Sognepræst kbf.

Lene Bruun-Lorenzen, Øse præstegård · Sønderskovvej 142

Tlf. 26 67 59 49 · leb@km.dk

Træffes bedst efter aftale. Fridag: Mandag

Præstesekretær

Anne Sofie Hansson

Træffes tirsdag kl. 9.00-10.00 på kirkekontoret · Tlf. 61 18 20 95 · ash@km.dk

Alle henvendelser om attester og navnesager kan med fordel rettes til præstesekretæren.

Øse Sogn

Hjemmeside

www.oesekirke.dk

Graver

Dorte Larsen

På kirkegården: Tlf. 30 32 82 50

Privat: Tlf. 20 55 58 17

Organist

Anne Sofie Hansson

Tlf. 61 18 20 95

Kirkesangere

Else Marie Vagtborg · Tlf. 21 53 90 02

Lund Frederiksen · Tlf. 29 70 85 82

Menighedsrådsformand

Finn Bech-Petersen · Tlf. 23 42 21 02

Kirkeværge

Jan Jensen · Tlf. 23 61 06 51

Næsbjerg Sogn

Hjemmeside

www.naesbjergkirke.dk

Graver

Niels Ove Andersen

På kirkegården: Tlf. 23 71 74 50

Privat: Tlf. 28 14 65 14

Organist

Anne Sofie Hansson

Tlf. 61 18 20 95

Kirkesangere

Else Marie Vagtborg · Tlf. 21 53 90 02

Lund Frederiksen · Tlf. 29 70 85 82

Menighedsrådsformand

Birgitte Iversen · Tlf. 27 52 76 77

Kirkeværge

Jonna Bjerg · Tlf. 29 43 36 22

Øvrigt

FDF

Kredsledere:

Inge Møller Tlf. 22 17 76 33

Alex Tradsborg Poulsen Tlf. 42 79 83 83

Kirkebladet

Redaktion

Finn Bech-Petersen (ansvarshavende),

Laila Tarp, Bente Fisker og Birgitte Iversen.

Materiale til kirkebladet

Sendes til: finn@bech-petersen.dk

Deadline til næste nummer

Torsdag d. 2. januar 2025.

Layout og produktion

Videbæk Bogtrykkeri

Tlf. 97 17 11 22

GUDSTJENESTER & AKTIVITETER

01. dec. 09.30 11.00

06. dec. 09.00 10.30

08. dec.

11. dec. 19.00

12. dec. 09.00+10.30

15. dec. 19.00

20. dec. 08.45 10.15+11.30

22. dec.

23. dec. 14.00 15.30

24. dec.

24. dec. 15.30 14.00

1. søndag i advent

Krybbespil v. 3. klasse i begge kirker (se s. 2)

Dagplejernes og børnehavens julegudstjeneste

2. søndag i advent. Der henvises til nabokirker

Julekoncert (se s. 2)

Dagplejernes og børnehavens julegudstjeneste

3. søndag i advent. Fælles for sognene.

De Ni Læsninger med læsere og Øse Sangkor (se s. 3)

Skoleafslutninger

4. søndag i advent. Der henvises til nabokirker.

Lillejuleaftensdag

Juleaftendag. Gudstjeneste på Solhøj, Nordenskov, kl. 10.15. For alle

Juleaftensdag

25. dec. 11.00 09.30 Juledag

26. dec. 11.00

29. dec.

31. dec. 14.00 15.30

01. jan

05. jan. 11.00 09.30

09. jan. 14.00

12. jan. 09.30 11.00

19. jan. 11.00 09.30

2. juledag. Fælles for sognene

Julesøndag. Fælles gudstjeneste i Grimstrup Kirke kl. 10.30 v. Charlotte Locht

Nytårsaftensdag. Efter gudstjenesten skåler vi året ind. Indsamling til Bibelselskabet

Nytårsdag. Ingen gudstjenester.

Helligtrekongers søndag

Pensionistforeningernes nytårsgudstjeneste

1. søndag efter helligtrekonger

2. søndag efter helligtrekonger

23. jan. 19.00 Sogneaften (se s. 3)

26. jan. 09.30 11.00

02. feb. 11.00 09.30

09. feb. 09.30 11.00

16. feb. 11.00 09.30

3. søndag efter helligtrekonger

4. søndag efter helligtrekonger

Sidste søndag efter helligtrekonger

Septuagesima søndag

23. feb. Gudstjeneste på Solhøj, Nordenskov, kl. 15.00. For alle

27. feb. 19.00 Sogneaften (se s. 3)

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.