• Mandag 25. november kl. 19:30: Adventskoncert i Lyngs Kirke
• Søndag 8. december:
Store Juledag i Lyngs. Kirkegang kl. 10:30
• Juleaftensgudstjeneste i Lyngs Kirke 24. december kl. 14:30
Velkommen, grønne adventskrans med dine lys så hvide, de har så mild en højtidsglans, nu er det adventstide. Det første lys vi tænder, se blot hvor klart det brænder, fortæller os, at tiden går, og julen snart vi når. Inger Otzen
KIRKEBLAD FOR HVIDBJERG, LYNGS, JEGINDØ, SØNDBJERG OG ODBY SOGNE
25. NOVEMBER –23. FEBRUAR
LYSET VENDER TILBAGE
Kirkebladet spænder over en lang periode denne gang – en tid med både advent, jul og nytår, helligtrekonger – og herpå med et kig frem mod kyndelmisse og fastelavn. Lige nu i skrivende stund i begyndelsen af oktober svinder lyset lidt dag for dag – og når I modtager det næste kirkeblad i det nye år, så er lyset på vej tilbage og vinteren er på retur.
I går var lyset med os, for i det dejligste solskinsvejr fejrede vi årets BUSKgudstjeneste i Thyholm Pastorat. Børn, Unge, Sogn, Kirkegudstjenesten bliver til i et samarbejde mellem kirken, FDF, KFUM & K, børne og ungekoret og denne gang også årets konfirmander, som var med til at bede gudstjenestens bønner. I år havde vi fået en stige ind i kirken, flot pyntet med engle og stjerner, som et symbol på »Jakobsstigen« og Jakobs drøm om, at Gud godt kan bruge ham, selvom han har snydt sin bror Esau for sin førstefødselsret. På den måde får BUSKgudstjenesten hvert år et nyt udtryk, som vi skaber sammen.
Af sognepræst
Anne Marie Hansen
Til advent tænder vi lys, fordi vi går i forventningen om julens komme og Gud, der kommer til vores verden i skikkelse af et lille barn, som bringer nyt liv og håb med sig. Ordet advent kommer fra latin: »Adventus Domini« og det betyder »Herrens komme«. For hver adventssøndag tændes et lys indtil juleaftens store lysfest, både i vores kirker og i vores hjem. I adventstiden og til jul får vi lov til igen at høre de kendte tekster, som handler om Jesu komme, blandt andet indtoget i Jerusalem, som er en af de tekster, der læses første søndag i advent.
Som barn og ung husker jeg, at julemåneden –og især juleaften – var det tidspunkt på året, hvor man kunne slippe alt andet og bare være i nuet og give sig uforbeholdent hen til glæden og forventningen. Julen var nok det tidspunkt på året, hvor mine travle landboforældre gav sig
bedst tid og lavede mange små juleforberedelser, sådan at vi kunne holde en dejlig jul sammen og mærke freden og glæden sænke sig over os. Jeg tror, at det er det, vi alle ønsker os i julen: Fred, glæde og håb om, at vi i den mørkeste vinter må rejse os til nyt håb.
Julen her hos os i Thyholm Pastorat byder, udover julens og nytårets gudstjenester, også på en stor samlende juletradition, nemlig De Ni Læsninger anden søndag i advent, hvor rigtig mange aktører, kor, solister og lokale musikere, skaber en festlig gudstjeneste.
»Blomstre som en rosengård skal de øde vange, blomstre i et gyldenår under fuglesange!
Mødes skal i stråledans Libanons og Karmels glans, Sarons yndigheder.
Salmen ’Blomstre som en rosengård’ hører særligt tredje søndag i advent til – her synger vi Grundtvigs gendigtning af profeten Esajas’ lovsang, hvor profeten inddrager hele naturen for
JULESTUE I KIRKECENTERET
at vise den fremtid, Gud lover sit folk: »Ørkenen og det tørre land skal glæde sig, ødemarken skal juble og blomstre, den skal blomstre som rosen, juble med stor fryd« (Esajas 35, 12).
Både Esajas og Grundtvig udfolder glæden over Gud, der skaber liv, hvor der intet liv er, skønhed, der hvor vi mennesker kun ser kaos, styrke, hvor vi blot ser svaghed. Og det er jo julens inderste budskab, at vi med det lille barns fødsel også får lov at få nyt liv og nyt håb, her hvor vi lever vores liv.
Kyndelmisse er den anden februar. Dagen kaldes også Marias renselsesdag og ligger fyrre dage efter Jesu fødsel. I gammel tid indviede man til kyndelmisse de lys, der skulle bruges i kirken resten af året. Dagen markerer også, at halvdelen af vinteren er gået og vi ser frem mod forår og lysere tider.
Sådan udtrykker salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen det i salmen ’Grå er dagen’:
Vi er lysets børn og tænder håbets lys de sidste vinterdage.
Så sker det igen!
1. søndag i advent – søndag 1. december kl. 14:00-17:00
Vi glæder os til at se dig til en hyggelig eftermiddag – og i år med nye aktiviteter. For børn vil der være stenmaling og fiskedam. I »Biksen« kan der købes diverse ting og sager. Der kan købes adventskranse og dekorationer. I caféen kan der købes kaffe, kakao, sodavand, hjemmebag og risalamande. Der er også pølser, æbleskiver og popcorn. Der afsluttes med luciaoptog ved kirkernes børnekor. Vel mødt!
Julestueudvalget
HVORDAN ARBEJDER ET MENIGHEDSRÅD?
I forbindelse med det nyligt afholdte menighedsrådsvalg var der mange indslag i de forskellige medier, der handlede om, hvor tungt og svært arbejdet i et menighedsråd er og at det derfor var svært at skaffe nye medlemmer til menighedsrådene. Sådan gik det heldigvis ikke i vores pastorat, hvor der blev fyldt op på alle pladser.
Men hvordan er det egentlig at arbejde i et menighedsråd?
Alle menighedsråd er forskellige og har hver deres forretningsorden. Den efterfølgende beskrivelse tager udgang i rådsarbejdet i Hvidbjerg/ Lyngs/Jegindø Menighedsråd.
Menighedsrådet mødes en gang månedligt (juli er dog ferietid). Møderne er planlagt for et halvt år ad gangen og selvfølgelig berammede efter medlemmernes kalendere. I god tid inden hvert møde udsendes en udførlig dagsorden med bilag, hvor de enkelte punkter er præsenteret, så det bliver så nemt som muligt for medlemmerne af rådet at træffe kvalificerede beslutninger på selve mødet. Det er kun på menighedsrådsmøderne, der kan træffes gyldige og forpligtende beslutninger.
Vi har en god debatkultur. Alle kan komme til orde, og der er plads til, at vi ikke altid er enige om alting
Dagsordenen bliver sat sammen af de faste punkter, der skal diskuteres, for eksempel budgetter og regnskab, orientering om aktiviteter i sognet, medarbejdersituationen, bygge og renoveringsarbejder og andre ad hocpunkter og aktuelle sager.
Under menighedsrådet er nedsat en række udvalg og arbejdsgrupper. Disse udvalg kan bestå
Af Carsten Torp
af både menighedsrådsmedlemmer og frivillige fra menigheden. Her har man som menighedsrådsmedlem mulighed for at dyrke sine særlige interesser indenfor Folkekirken; det kan være bygninger, kirkegårde, grøn omstilling og biodiversitet, udsmykning af kirkens bygninger, aktiviteter og arrangementer, information, menighedspleje – ja, listen kan såmænd foldes endnu længere ud!
De ønsker, der opstår i udvalgene, begrundes og beregnes, hvorpå de sendes til menighedsrådet til behandling og eventuel godkendelse.
Det er dog ikke alle sager, der kan færdigbehandles i menighedsrådet.
Hvad angår udvikling af kirkens bygninger og kirkegårde skal projekterne godkendes af provstiet og/eller lokale museer og Nationalmuseet. Dette kan være en længere proces, hvor det er vigtigt at holde godt fast i de små fremskridt.
Med jævne mellemrum snakker vi om trivslen i vores menighedsråd. Vi er kommet frem til, at vi har en god debatkultur. Alle kan komme til orde, og der er plads til, at vi ikke altid er enige om alting. Vi er et råd med forskellig baggrund og erfaringer fra det kirkelige liv, men der er en god respekt for forskelligheden.
Menighedsrådet kan ikke løse alle opgaver, men er meget afhængige af alle de frivillige, der i samarbejde med menighedsrådet skaber rigtig mange arrangementer i kirken og lokalområdet.
TAK
FOR ÅBNE DØRE!
Egnshistorisk Forening for Thyholm
og Jegindø har fejret sit 50årsjubilæum blandt andet ved at besøge vore fem kirker og sogne på skift.
Vi siger tusind tak for gæstfriheden!
Det var dejligt at komme ind i vore gamle kirker og have tid til snak om og forundring over kirkernes historier, deres interiør og deres egenart. Derefter fokus på særlige dele af sognets historie over en kop kaffe.
Og vi fik virkelig mange historier. Ikke af fagfolk, men af sognebørn, der kendte deres kirke og deres egn. De mange, der mødte op, fik øjnene op for kirke og sogn. Og Egnshistorisk Forening nåede langt i forhold til målsætningen om at skabe fornyet interesse for det lokale, som er foreningens virkeområde.
Vore kirker fortjener den centrale rolle i vores historie, ikke bare fordi de »altid« har været der, men også fordi vores kultur i århundreder har været tæt forbundet med kristendommen, enten i katolsk eller i lutheransk form.
Vi kunne ikke tænke os et bedre udgangspunkt. Derfor: Tak for de åbne døre! Tak til de medvirkende, og tak til de mange, der kom!
På bestyrelsens vegne –Anton Lyhne
ANSØGNINGSFRIST 1. DECEMBER:
JULEHJÆLP
Igen i år er det muligt at søge om julehjælp hos Struer Provstis Julehjælp. Ansøgningsskema kan fås i Thyholm Kirkecenter og i de lokale kirker.
Skemaet afleveres i udfyldt stand til en af præsterne, da ansøgningen skal attesteres.
Skemaet afleveres senest 1. december.
Julehjælpsordningens formål er at yde hjælp til betrængte familier såvel som enlige med hjemmeboende børn.
Hjælpen tildeles i form af en pakke med julemad og gavekort til børnene.
Der kan læses mere om julehjælpen på hjemmesiden.
Man kan endvidere støtte Kirkernes Julehjælp i Struer Kommune på:
• MobilePay 761332
• Kontonr. 7602 1361894
Sognepræsterne
Vug dem i søvn, for de har hverken far eller mor
I det sydvestlige hjørne af Lyngs Kirkegård havde graveren, Kristian Graugaard, forberedt dagens begravelser. Han havde lavet de nødvendige praktiske foranstaltninger; gravet de tre små børnegrave, havde med hjælp af en tolk forhandlet med lejrledelsen i Jestrup Flygtningelejr og aftalt det nødvendige med Pastor Eskild Hans Hermansen, der havde været den lokale præst siden 1936.
Der var sådan set nok at tage stilling til og nok at være uenige om, for krigen og besættelsen var ret beset stadig i gang, men i den tidligere militærlejr, derude ved Draget hvor Lyngsvejen krydser jernbanen, var de fleste soldater afløst af forkomne flygtninge fra Østpreussen. Oprindeligt var lejren bygget som en del af Atlantvolden, som med spanske ryttere, pigtrådshegn og pansergrave, der den dag i dag kan ses i parallelt løb med Jestrup Bæk, skulle bremse allierede styrker, hvis de skulle finde på at gå i land i Thy.
Siden begyndelsen af marts måned var de første flygtninge blevet sat af ved stationen i Lyngs, og i deres elendige forfatning blev de opmarcheret på stationspladsen. Flygtningene kunne stå i blæsten og regnen et par timer, før de lokale med egne øjne kunne se de forkomne, frysende og syge tyskere vandre ud mod lejren, bevogtet af resterne af værnemagtens soldater. Nogle kunne berette om flygtningekvinder, der krampagtigt holdt fast i deres tasker, fordi der lå lig af små, nyfødte børn i dem.
De fleste flygtninge havde taget den lange og usikre vej over Østersøen og tværs gennem landet for langt om længe at finde et hvilested, et asyl, i et hjørne af Thyholm. De stammede fra den tyske enklave, Königsberg, der ligger ovre på den anden side af Polen, og som derfor var et af de første tyske områder, Sovjetunionen erobrede efter at briterne havde sønderbombet byen i 1944.
Af Svende Grøn
Den 21. marts 1945 døde Heidemarie Waltraut Kehl, der var datter af Willi og Anna Kehl, der begge var fra Königsberg og født i 1903. Hun blev 11 måneder. Dagen efter døde Ernst og Rosa Graabs datter, Hildegard, der blev 6 måneder. Og den næste dag, den 23. marts, døde Helga Ursula Grohnwald, som havde Hans og Erna som forældre. Helga Ursula blev 4 måneder.
Søndag den 25. marts 1945 stod graveren og præsten klar til at tage imod de tre små døde piger, begrave dem ordentligt og kristeligt og lægge dem i jorden og i Guds gode hænder. Krig og besættelse kastede slagskygger over broderfolkenes tro og tillid, så man forrettede ceremonien ude på kirkegården, så kisterne ikke skulle stå inde i Lyngs Kirke. Pastor Hermansen sørgede for, at begravelserne foregik på tysk, og man sang et par tyske salmer. Der var ingen blomster eller kranse.
I kirkebogen har Pastor Hermansen skrevet, at pigerne døde i »Flygtningelejren Jestrup, Lyngs Sogn, Refs Herred, Thisted Amt«, og en anmærkning: »Ikke anmeldt, da hun ikke er dansk statsborger«. Senere har han tilføjet en henvis
Om tre døde flygtningepiger på
Lyngs Kirkegård
ning til et cirkulære af 5. april 1945. Det, der skal gøres, skal gøres ordentligt og ret, og i døden er vi alle lige. På Den tyske flygtningekirkegård i Gedhus ved Kølvrå ligger Heidemarie og Hildegaard begravet under det samme betonkors. De blev, ligesom de øvrige døde Jestrupflygtninge, flyttet fra Lyngs og Hvidbjerg kirkegårde til Gedhus i 19691970.
Der døde seks børn under et år og otte ældre personer over 60, før lejren blev sløjfet i maj 1946. Ti af de døde blev begravet på Lyngs Kirkegård, børnene mod sydvest og de voksne mod nordvest; de øvrige fire blev begravet på Hvidbjerg Kirkegård. Der ligger 4132 tyske flygtningebørn begravet i Danmark. I øvrigt drev en 20årig tysk soldat i land ved Draget den 5. juni 1945. Han blev begravet af en tysk feltpræst. Den 28. august 1945 døbte Pastor Hermansen seks børn fra to familier ude i flygtningelejren!
Du Danmarks jord, du gav os et tilflugtssted – giv nu vore trætte døde et sidste hvilested!
Af din righoldighed ønsker vi blot denne lille kiste og dette sand til dem.
Tag til dig i dit mørke den forpinte skal, bragt til dig af krigens storm, som et vissent blad.
Du jord, se kun vore hjerter græder, du som er barmhjertelig, tag du imod vore stakkels små!
Med mælk og brød har du madet dem mildt, vug dem i søvn, for de har hverken far eller mor.
Efter store trængsler hviler de ud.
En buket af anemoner, brændt af frosten.
Ovenstående er et brudstykke af et digt af Agnes Miegel, æresdoktor ved universitetet i Königsberg i 1924. Æresborger i Königsberg i 1929. Flygtede til Danmark i februar 1945.
Kilder:
Poul Møller: Flygtningelejren ved Lyngs, Egnshistorisk Forening for Thyholm & Jegindø 1985. Kirkebogen for Lyngs Sogn.
De tyske flygtningekirkegårde, GroveKølvrå, Karup Egnsarkiv.
Diverse avisartikler og hjemmesider.
Tak til Egnshistorisk Forening for at gøre opmærksom på fortællingen. Og tak til arkivleder Claus Christiansen, Karup, for oplysninger om Flygtningekirkegården ved Gedhus.
Stregtegning af flygtningelejren ved Lyngs, hvor der døde seks børn under et år og otte ældre personer, før lejren blev sløjfet i maj 1946.
ADVENTSKONCERT I
LYNGS
KIRKE
Adventstiden er fuld af skønne traditioner, og én af dem er adventskoncerten i Lyngs Kirke. Mange forskellige kor og solister har fyldt det hyggelige kirkerum i Lyngs med sang og musik, når vi nærmede os december, og sådan bliver det igen. Katja Bjerring Klejnstrup, som de sidste 21 år har været ansat som kirkesanger ved Hvidbjerg Kirke, vil sammen med Thyholm Pastorats Kirkekor synge nye og gamle advents og julesange mandag 25. november kl. 19:30.
Koncerten er gratis og menighedsrådet står bagefter klar med gløgg og æbleskiver, akkurat som traditionen foreskriver.
Menighedsrådenes Fællesudvalg
FYRAFTENSGUDSTJENESTE: DET LEVENDE VAND
Torsdag 28. november kl. 17:00 (fra kl. 16:45 er man velkommen til at sidde og lytte til den stille musik, som spilles) er der for anden gang dette efterår en hverdagsgudstjeneste på omtrent en halv time.
Denne gang mødes vi i Søndbjerg Kirke, og gudstjenesten skal handle om det levende vand, hvor vi igen tilstræber en sanselig gudstjeneste, hvor liturgien er enkel.
Musikken spiller en vigtig rolle, og frivillige fra menigheden inddrages i planlægning og gennemføring.
Liv Marit Tjelle Holm
DE NI LÆSNINGER
Søndag 8. december kl. 16:00 afholdes der De Ni Læsninger i Hvidbjerg Kirke – en tradition, som samler folk fra hele Thyholm Pastorat og omegn.
De Ni Læsninger er en musikgudstjeneste, som vandt indpas i den danske folkekirke i slutningen af 1900tallet, men som stammer fra England, hvor den første gang blev holdt i Kings College Chapel i Cambridge i 1918. Gennem ni udvalgte tekster fra Bibelen fortælles der om skabelsen, syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, og teksterne afbrydes så af forskellige former for musikfremførelse. Til trods for at Thyholm er en lille plet på danmarkskortet, bor her mange sangere og musikere, som i forskellige konstellationer hygger sig med musik i fritiden, og flere af disse grupper kan man høre i Hvidbjerg Kirke, når der er De Ni Læsninger.
Med vokalmusik og instrumentalmusik, med korsang, solosang og fællessang er der lagt op til en festlig eftermiddag med ord og musik, og som nogle hvert år siger: »Julestemningen kommer først rigtig, når vi har været til De Ni Læsninger i Hvidbjerg Kirke!«
SKAL
JERES BARN DØBES?
At I vælger, at jeres barn skal døbes, er en god beslutning. I skal fortsat aftale dette i god tid med en af præsterne. Dåb finder som udgangspunkt altid sted til en gudstjeneste i en af vore fem kirker. Derfor kan man med fordel orientere sig bag på bladets gudstjenesteliste.
Der er dog efterspurgt lørdagsdåb en gang imellem, særligt når familien bor spredt eller af andre årsager ikke kan samles på en søndag. Vi tilbyder fra 2025 fem mulige datoer for såkaldt lørdagsdåb, hvoraf de første datoer er 8. februar og 29. marts. Juli og december måned friholdes. Valg af kirke afgøres af den pågældende familie.
Sognepræsterne
Rikke Feraru
FYRAFTEN – TID TIL
I første halvår af 2025 er kirkens døre atter åbne til to fyraftensgudstjenester.
Det sker i første omgang i Hvidbjerg
Kirke torsdag 30. januar kl. 17:00 –og en tid efter i Odby Kirke torsdag 13. marts kl. 17:00.
Man er velkommen fra kl. 16:45.
AFTENRO
Gennem medvirken af et lokalt kantori, som egentlig blot er et andet ord for kirkekor, prøver vi at skabe et fredfyldt og lidt anderledes rum, hvor man kan komme fra dagens gøremål og finde ro og rum for eftertanke, inden aftenen sænker sig.
Alle er hjerteligt velkomne.
KYNDELMISSE
MED LYS OG SANG
Anne Marie Hansen
Vi fejrer kyndelmisse med lys og sang søndag 2. februar kl. 19:00 i Odby kirke. Kyndelmisse betyder lysgudstjeneste og er en gammel festdag i kirken. Dagen markerer også efter folkelig skik, at vi nu er nået halvvejs gennem vinteren. Til kyndelmisse indviede man i middelalderen de lys, man skulle bruge i løbet af året i kirken – og netop lyset vil være temaet for aftenens gudstjeneste.
Da der endnu er nogen tid til kyndelmisse, har vi i skrivende stund ikke alle detaljerne, så hold godt øje med kalenderen på pastoratets hjemmeside samt diverse plakater.
Eftersom kyndelmisse i år falder på en søndag, er der ingen gudstjeneste om formiddagen i Søndersognene.
Liv Marit Tjelle Holm
VEDKOMMENDE
CAFÉEFTERMIDDAGE PÅ VEJ
Som det fremgår nedenfor, er vi igen klar med et alsidigt caféprogram for første sæson i 2025 – så derfor skal det igen lyde fra os: Velkommen til indholdsrige foredrag, kaffebord og hyggeligt fællesskab med hinanden i Thyholm Kirkecenter. Vi begynder som vanligt kl. 14:30. Pris: Kr. 25,. Der kan betales både kontant og med MobilePay. På caféudvalgets vegne – Anne Mette Vestergaard
Onsdag 15. januar kl. 14:30
Niels Jørgen Damsgaard. Fortællinger og anekdoter om barndom og ungdom på Thyholm og hvad idealisme kan føre til.
Onsdag 29. januar kl. 14:30
Inge og Per Thomsen, Jegindø. Drømme blev til virkelighed. Om elleve år på en græsk ø.
Onsdag 26. februar kl. 14:30
Fællessang og fortællinger. Vi fortæller om sange, der betyder noget for os, og nyder fællessangens glæder.
Onsdag 12. marts kl. 14:30
Jørgen Tjelle Holm. Om sit præsteliv i Sydslesvig og Sverige.
Onsdag 26. marts kl. 14:30 Nikolaj Fuglsang. Om at være rundet af en halvø i nordvest.
Onsdag 9. april kl. 14:30
Kirsten Vindum, frivillighedskoordinator i Struer Provsti. Om kirkens sociale arbejde. Foredrag om Johannes Møllehave: Hellere skør end kedelig – og om de vigtige ingredienser i Møllehaves liv, nemlig kristendommen, humoren og mødet med mennesker.
Der er noget i luften, som gør mig så glad, som frisker mit hjerte i ungdommens bad. Der er noget herinde, et strålende minde med kærter og sang om julen derhjemme, derhjemme hos moder en gang.
Vilhelm Gregersen
Med denne strofe ønsker redaktionen læserne en rigtig glædelig jul samt et velsignet nytår!
TAK FOR INDSATSEN!
I forbindelse med menighedsrådsvalget er der sket en række udskiftninger i menighedsrådene i Thyholm Pastorat.
Vi kan desværre ikke bringe navnene på medlemmerne af de nye menighedsråd på tryk, da der ved bladets deadline stadig er mulighed for opstilling af en alternativ liste. Ved dette blads udgivelse vil navnene selvfølgelig være velkendte.
Til gengæld kan vi orientere om, hvilke medlemmer der har valgt ikke at stille op til menighedsrådsvalget og som følge deraf fratræder deres hverv:
Menighedsrådsformand og kirkeværge, Søndbjerg/Odby Menighedsråd, Holger Quist Nielsen. Næstformand, Søndbjerg/Odby Menighedsråd, Christian Donslund.
Næstformand og kirkeværge, Hvidbjerg/Lyngs/Jegindø Menighedsråd, John Michaelsen. Kontaktperson, Søndbjerg/Odby Menighedsråd, Sigrid Tarp.
Medlem af Hvidbjerg/Lyngs/Jegindø Menighedsråd, Lisa Kirkeby.
Fra de to menighedsråd skal der lyde en stor tak for indsatsen! Det er store opgaver, der er blevet løst, og et kæmpe ansvar, der er blevet løftet i jeres funktionsperioder.
Især tak for gode og inspirerende samtaler om kirkens liv og udvikling på Thyholm.
For at være opmærksomme på vores nye og ældre bygninger i pastoratet og iværksætte arbejdet med restaureringer i god tid. Og tak for at sørge for kvalificerede og motiverede medarbejdere i kirken og på vores kirkegårde.
Vi vil med glæde se tilbage på perioden og håbe på, at vi stadig kan trække på jeres kræfter i andre sammenhænge til glæde og gavn for vores kirker. Carsten Torp
NOTER FRA EN REJSEDAGBOG
Af Anton Lyhne
Gotland, juni 2024
Næste mål var Ajmundsbroen og Mästerby Kyrka. Valdemar Atterdags store hær blev i 1361 stoppet ved broen, taktisk set et godt træk, fordi det var svært at komme forbi på grund af vådområderne på begge sider.
Desværre for goterne lykkedes det alligevel for nogle af Valdemars tropper at komme uden om og bag om bondehæren, som blev slået ned.
Derfor blev der også rejst et Valdemarskors i nærheden, magen til det kors, vi så uden for Visbys mure, hvor Valdemars hær et par dage senere dræbte 1800.
Vi kom kørende mod Mästerby kirke, kom over broen, og ja – så stod korset der! Men nej, det var kun en nyere mindesten. Ved kirken fandt vi et kort ved porten, hvor et andet kors var markeret, og så var vi på rette vej.
Først kiggede vi indenfor. Kirkerne er måske bygget nogenlunde samtidigt af nogenlunde det samme materiale, men indvendigt er de meget forskellige. Mästerby Kyrka var også fyldt med farver og billeder, der var meget at kigge på og tolke.
Nadveren på altertavlen bød vist på brød og vin og helstegt et eller andet, og over korbuen (med krucifikset på sin rette plads) var det Dommedag. I 1288 havde der været borgerkrig på øen, fordi Visbykøbmændene (hanseaterne) krævede al handel via byens porte. 1350 kom pesten. Og så kom Valdemar Atterdag! Efter ham fulgte en række griske danske lensherrer, som skulle have mest muligt med sig hjem.
Elendighed fulgte på armod. Gårde stod tomme, forfaldet bredte sig. Men noget forunderligt skete: Ingen havde råd til at forny kirkernes indre. Kalkmalerier og inventar blev nødtørftigt vedligeholdt i hundredvis af år. Derfor er vores gotlandstur fyldt med smukke kirkerum med spændende kalkmalerier på vægge og loft. Hver eneste lille by har sin kirke med et højt spir, nu bedre istandsat end længe, men med stor respekt for middelalderens kunst.
Tænk, om vi kunne gense vore egne kirkers spraglede, fortællende indre. Vi tænker, at de må have set sådan ud. Hvilken oplevelse! Armodens sidegevinst!
Kære læsere.
SALMEN Bag om
Fra og med denne udgave af kirkebladet er ’Månedens salme’ afskaffet som begreb. Det har ikke altid været så ligetil at få en udvalgt salme flettet ind i gudstjenesterne – og nogle gange går ting jo bare i glemmebogen, eller andre muligheder forekommer mere relevante under den aktuelle planlægning. I stedet indfører vi nærværende rubrik, ’Bag om salmen’. Her vil sognepræsterne på skift give en skriftlig perspektivering over en udvalgt salme. Dette ønskes både præsterne og læserne god fornøjelse med! Red.
HVOR DAGEN DOG ER LILLE
Da dette nummer af kirkebladet skal række over det meste af vinteren, har jeg valgt at præsentere en nyere vintersalme af Benedicte Hammer Præstholm, som vi havde besøg af til sidste års Kirkehøjskole. Salmen hedder Hvor dagen dog er lille og er fra 2017. Melodien er skrevet af hendes bror, Christian Præstholm.
Salmens overordnede tema er en længsel væk fra den kolde og mørke årstid, hvilket jo ikke nødvendigvis er en længsel, som alle mennesker føler sig hjemme i, men som vi på det menneskelige plan alle kan opleve fra tid til anden i form af modløshed eller mangel på overskud; uafhængigt af årstiden. Salmen er en bøn om, at jeg må blive befriet fra mit eget mørke, som så nemt kan få magt i mit liv.
Forfatteren vender sig til Gud med ordene: »Du som gør alting vel« og beder om, at han må »befri os fra at leve indkroget i os selv«. Billederne er konkrete, og mørket er meget mere end vinterens korte dage. Mærk selv efter hér i salmens anden strofe:
Vi går med frakkekraver som rejste værn mod regn, og krummer os mod jorden som dystre vintertegn. Kæmp mod, når mørket klæber til hjerte og til læber, lad året gå sin gang!
Til trods for en lidt vemodig og eftertænksom salmetekst og melodi, som går i mol, er sproget nutidigt. Lyset og længslen fylder endda så meget i teksten, at man føler, at salmen ender i dur i sjette og sidste strofe:
Så længes vi mod lyset fra vintertidens favn, men véd, at hvert et mørke forgår i Herrens navn. Det milde forår kommer, og håbet, grønt som sommer, er levende for os.
Salmen står i Kirkesangbogen som nr. 908.
Liv Marit Tjelle Holm
FRA VUGGE TIL GRAV
Hvidbjerg Kirke
Dåb
14.09 Frederik Binderup Pedersen
Begravelse/bisættelse
05.09 Lisbeth Lindgaard Nielsen
20.09 Knud Steffensen
Søndbjerg Kirke
Begravelse/bisættelse
07.09 Christen Erik Christensen
Odby Kirke
Begravelse/bisættelse
15. 10 Else Rosenhagen
Jegindø Kirke
Begravelse/bisættelse
11.10 Ernst Møller
KIRKEN KRONOLOGISK
Denne liste er blot ment som en lille huskeseddel over arrangementer i kirkens/menighedsrådenes regi (pånær søn- og helligdagenes gudstjenester).
Nærmere information er at finde i kirkebladet, på thyholmpastorat.dk eller i særskilte facebookopslag.
Man 25/11 19:30 Adventskoncert, Lyngs Kirke | Tors 28/11 17:00 Fyraftensgudstj., Søndbjerg Kirke | Søn 1/12 14:00 Julestue, Thyholm Kirkecenter | Tirs 3/12 19:00 Søndersognenes Strikkecafé, konf. st. ved Søndbjerg Præstegård | Tors 5/12 19:30 Syng julen ind, konf.st. ved Søndbjerg Præstegård | Søn 8/12 16:00 De Ni Læsninger, Hvidbjerg Kirke | Tirs 10/12 14:30 Andagt, Solvang | Tors 12/12
19:30 Syng julen ind, Hvidbjerg Kirke | Tirs 17/12 19:00 Menighedsrådsmøde Hv./Ly./Jeg., Thyholm Kirkecenter | 19:00 Søndersognenes Strikkecafé, konf.st. ved Søndbjerg Præstegård | Tirs 24/12 10:30 Julegudstj., Solvang | Søn 29/12 14:30 Søndagstræf, Thyholm Kirkecenter | Tors 7/1 19:30 Fællessang, Thyholm Kirkecenter | Tirs 14/1 14:30 Altergangsgudstj., Solvang | 19:00 Søndersognenes Strikkecafé, konf.st. ved Søndbjerg Præstegård | Ons 15/1 14:30 Caféeftermiddag, Thyholm Kirkecenter | Ons 22/1 19:00 Musikalsk Tankerum, Søndbjerg Kirke | Søn 26/1 14:30 Søndagstræf, Thyholm Kirkecenter | Man 27/1 19:30 MandagsMusik, Søndbjerg Kirke | Tirs 28/1 19:00 Søndersognenes Strikkecafé, konf.st. ved Søndbjerg Præstegård | Ons 29/1 14:30 Caféeftermiddag, Thyholm Kirkecenter | Tors 30/1 10:30 Andagt, Solvang | 17:00 Fyraftensgudstj., Hvidbjerg Kirke | Søn 2/2 19:00 Kyndelmisse, Odby Kirke | Tirs 11/2 14:30 Altergangsgudstj., Solvang | 19:00 Søndersognenes Strikkecafé, konf.st. ved Søndbjerg Præstegård | Tors 13/2 19:30 Fællessang, Thyholm Kirkecenter | Ons 19/2 9:30 Morgenbordet, konf.st. ved Søndbjerg Præstegård | Tors 20/2 19:30 Kirkehøjskole, Thyholm Kirkecenter | Søn 23/2 14:30 Søndagstræf, Thyholm Kirkecenter.
Det stedlige kirkeblad er udkommet i over syv årtier og har gennem årene skiftet form og indhold flere gange. Som en kuriositet bringes hér uddrag fra kirkebladets tidligere årgange.
FOR 10 ÅR SIDEN
I kirkebladets novemberudgave 2014 causerede sognepræst Nina Dyrhoff Nyegaard over en potentiel vinterdepression:
Vinden rusker i træerne. Efteråret er over os. Forfaldet er over os. Og lige nu begynder mange så småt at tænke i vinterdepressioner. Og måske det er derfor, at man nu mødes medkommentarerneførsøndagenshøjmesse: »Der er sandelig ikke mange biler i dag«, »vi mådasandelighåbe,atderkommerflere«,og når det så efter højmessen viste sig, at en kirke, der kan rumme små 200 mennesker ikke var propfuld, og kommentaren så lyder: »Det er ikke mange, der går i kirke, hvad,« ja, så kanpræstendaogsågodtgåhjemoglæggesig med en vinterdepression […]. Men heldigvis
FOR 20 ÅR SIDEN
Sognepræst Lars G. Sandfeld nedfældede tanker om den treenige Gud i januar 2005:
En af de ting, som altid har voldt mennesker store vanskeligheder, når talen faldt på Gud, er dette, at vi i vores kirkes trosbekendelse omtaler Gud som både: Fader, Søn og Ånd.
[…] Hvordan får vi mening i dette? Er der tre, eller er der én? I en ny konfirmandbog, som vi netop har taget i brug her hos os, bruges nogle små billeder. Lad mig gengive fire forsøg på at forklare dette uforklarlige:
FOR 50 ÅR SIDEN
I december 1974 blev der averteret for en julekoncert:
Onsdag den 11. [december, red..] kl. 20 er
KIRKEBLAD I DATID
er det jo ikke mig alene, der skal fylde kirken, men menigheden. Og ja, der er da intet så pragtfuldt for en præst som at prædike for en fuld kirke, men kan en kirke mon ikke være fuld på mange måder? Den kan være fuld af mennesker,javist,menvelogsåfuldafåndog åbne ører, også selvom det måske kun er 1520, der så udgør søndagens menighed. Er det vigtigste ikke, at de, der kommer, kommer, fordi det gør en forskel i deres liv? Og ikke fordi de skal være en del af en pæn kirkestatistik eller fordi de tror, Gud bedst kan lide flittige kirkegængere! For det tror jeg ikke, Gud kan! Jeg tror, Gud også holder af de mennesker,deridissetravletidervælgerathivestikket ud om søndagen og sove længe.
Gud er som en trekant: Den har tre sider, men er alligevel kun én figur!
Gud er som en person: Én og samme person kan være både mor, datter og søster!
Gud er som akkord: Tre toner danner en større klang sammen end hver for sig!
Gud er som vandet: Vand, is eller damp; det er dog det samme stof!
Gud er altså både tre og én. Når vi taler om den Treenige Gud, er det vores ufuldkomne forsøg på at forklare det uforklarlige, at Gud møder os i forskellige skikkelser.
der julekoncert i Hvidbjerg Kirke. Violinisten Anker Buch fra Vester Jølby på Mors giver »koncert i ord og toner«.
RUNDT I PASTORATET
HVIDBJERG/LYNGS
STORE JULEDAG
Søndag 8. december kl. 10:30 er der kirkegang i Lyngs Kirke som led i Store Juledag i Lyngs. Gudstjenesten er kirkens led i den kæde af begivenheder, der knytter sig til dagen. Hold øje med flere oplysninger på de digitale platforme.
SOLVANG
Handlingerne på Solvang er tilrettelagt særligt for plejehjemmets beboere, og alle pårørende og andre interesserede er velkomne.
Tirsdag 10. december kl. 14:30 Andagt.
Juleaftensdag 24. december kl. 10:30 Julegudstjeneste.
Tirsdag 14. januar kl. 14:30
Altergangsgudstjeneste.
Torsdag 30. januar kl. 10:30 Andagt.
Tirsdag 11. februar kl. 14:30 Altergangsgudstjeneste.
VELKOMMEN NYTÅR
Efter nytårsgudstjenesten i Hvidbjerg Kirke nytårsaftensdag tirsdag 31. december kl. 16:00 vil der blive serveret et glas champagne, så kirkegængerne kan få lejlighed til at ønske hinanden et rigtig godt nytår.
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Tirsdag 17. december kl. 19:00 i Thyholm Kirkecenter.
Kommende mødedatoer berammes af det ny menighedsråd. Der henvises til kalenderen på pastoratets hjemmeside.
IMPULS
Onsdag 27. november kl. 19:30
Arrangementet Syng den igen – igen afholdes i Koldby Kirkecenter. Organist Chr. Birkebæk medvirker.
Impuls afholder Evangelisk Alliance
Bedeuge i Thyholm Kirkecenter. Alle er velkomne! Tema: Frimodig tro!
Mandag 6. januar kl. 19:30
Indledning ved Kirsten Graversgård.
Tirsdag 7. januar kl. 19:30
Indledning ved Ulrik Juul Jensen.
Onsdag 8. januar kl. 19:30
Indledning ved Bent Fodgaard.
Onsdag 5. februar kl. 19:30
Kredsmøde i Bedsted Missionshus.
Taler: Pastor emeritus Claus Olsen, Skive.
ALLE HJEM
Mandag 20. januar kl. 19:30
Bibeltime hos Else og Svend Erik Toftdal, Fasanvej 25.
Mandag 17. februar kl. 19:30
Bibeltime hos Ellen og Peter Gade, Vitasvej 6.
REFLEKS
Mandag 13. januar kl. 19:30
Møde hos Birthe og Kristen Villadsen, Skærshøjvej 9.
THYHOLM FDF
Find information fra FDF på hjemmesiden www.fdf.dk/thyholm
THYHOLM KFUM OG KFUK
Se hjemmesiden www.thyholm.kfumkfuk.dk
SØNDBJERG/ODBY
SYNG JULEN IND
Traditionen tro synges julen ind i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård – så velkommen til alle torsdag 5. december kl. 19:30. Der synges fra både salmebogen, højskolesangbogen og tillægget 100 salmer – og det vil i høj grad være op til de fremmødte, hvad der skal synges. Ved klaveret: Organist Chr. Birkebæk. Undervejs vil sognepræst Anne Marie Hansen fortælle en julehistorie. Der vil være et let traktement. Kl. 21:00 tager vi plads i Søndbjerg Kirke, nyder klokkerne og afrunder aftenen med to salmer.
VELKOMMEN NYTÅR
Nytårsdag onsdag 1. januar kl. 14:00 er der nytårsgudstjeneste i Søndbjerg Kirke. Herefter vil der være et lille traktement i form af champagne og kransekage i våbenhuset.
BIBELKREDSEN
Mandag 25. november kl. 19:00 hos Betty Lauritsen og Bent Ingemann Jensen, Saturnvej 8.
Mandag 16. december kl. 19:00 hos Grethe Christensen, Aggerholmsvej 25.
Mandag 20. januar kl. 19:00 hos Karen Margrethe og Knud Christiansen, Lavbjergvej 6.
Mandag 17. februar kl. 19:00 hos Ellen og Per Toftdahl, Birkevej 4.
LEJE AF KONFIRMANDSTUEN VED SØNDBJERG PRÆSTEGÅRD
I forbindelse med kirkelige handlinger kan lokalet lejes. Prisen er 1000, kr., og man kan rette henvendelse til graver Karsten S. Nielsen, tlf. 27 33 16 76/email: ksnodby@gmail.com
MUSIKALSK
TANKERUM
’Musikalsk Tankerum’ i Søndbjerg Kirke er melodier og improvisationer fra kirkens orgel nonstop i to timer i tidsrummet kl. 19:0021:00. Enhver kan frit komme og gå undervejs. Her er plads til at finde ro i sjælen, tænde et lys, være uforpligtende til stede, nyde sin medbragte kaffe, fordybe sig i det flygtige nu – ja, tiden er din egen. Vær velkommen.
Onsdag 22. januar kl. 19:00-21:00
Arr.: Søndbjerg/Odby Menighedsråd
MØDER I MENIGHEDSRÅDET
Ved redaktionens slutning er periodens menighedsrådsmøder endnu ikke berammet. Der henvises til kalenderen på pastoratets hjemmeside.
SØNDERSOGNENES STRIKKECAFÉ
Har du det også godt med strikkepinde eller hæklenåle mellem hænderne? Kom frisk og frejdig med dit håndarbejde og få en god snak, mens du nørkler. Der er altid kaffe på kanden. Vi mødes i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård – som udgangspunkt tirsdage i ulige uger. Ved behov for transport er man velkommen til at kontakte Grethe Ebdrup, tlf. 51 20 74 28.
Tirsdag 3. december kl. 19:00
Tirsdag 17. december kl. 19:00
Tirsdag 14. januar kl. 19:00
Tirsdag 28. januar kl. 19:00
Tirsdag 11. februar kl. 19:00
Arr.: Søndbjerg/Odby Menighedsråd
RUNDT I PASTORATET
JEGINDØ
VELKOMMEN NYTÅR
Efter nytårsgudstjenesten i Jegindø Kirke nytårsdag onsdag 1. januar kl. 16:00 vil kirkegængerne blive trakteret med et glas champagne.
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Tirsdag 17. december kl. 19:00 i Thyholm Kirkecenter. Kommende mødedatoer berammes af det ny menighedsråd. Der henvises til kalenderen på pastoratets hjemmeside.
INDRE MISSION
Onsdag 27. november kl. 19:30
Syng den igen – igen i Koldby Kirkecenter. Organist Christen Birkebæk medvirker. Kaffebord.
Onsdag 11. december kl. 19:30
Adventsfest. Advents og julesalmer. Ved pianoet: Organist Christen Birkebæk. Kaffe og risalamande.
Følg med i kirkelivet på www.thyholmpastorat.dk og www.facebook.com/thyholmpastorat
Mandag 6. - onsdag 8. januar
Evangelisk Alliances Bedeuge. Vi deltager i Impuls’ møder i Thyholm Kirkecenter. Alle aftener indledes kl. 19:30. Læs mere under rubrikken Hvidbjerg/Lyngs.
Lørdag 18. januar
Mandsstævne i Bedsted Missionshus.
Onsdag 22. januar kl. 19:30 Bibelarbejde i missionshuset. Kaffebord.
Onsdag 5. februar kl. 19:30
Kredsmøde i Bedsted Missionshus. Taler: Pastor emeritus Claus Olsen, Skive. Kaffebord.
Alle er meget velkomne til vore møder – lokale såvel som udefrakommende. Yderligere oplysninger gives gerne ved henvendelse til Kirsten Graversgård, tlf. 23 48 57 11. Har man befordring behov, kan Kirsten Graversgård ligeledes kontaktes. Hvor ikke andet fremgår, finder møderne sted i Jegindø Missionshus på Kongevejen 66.
JEGINDØ FDF
Mandag 2. december
Diverse julegodter og julebagning.
Fredag 13. december kl. 18:00 Julefrokost.
Mandag 16. december
Vi laver juledekorationer til egen brug og julehygger.
Mandag 6. januar
Spilleaften.
Fredag 24. januar
Foredragsaften på Hardsyssel Efterskole – lederskole.
Mandag 3. februar
Vi laver fuglekasser til Jegindø Kirkegård.
Arrangementer aftales løbende. Medlemmer informeres pr. SMS.
Kontakt Kjeld Graversgård, tlf. 20 28 45 11.
HUSKER DU I HØST
I sensommeren var der høstgudstjenester i Hvid bjerg og Søndbjerg kirker – samt høst og fangst gudstjeneste i Jegindø Kirke. Gravere og kirketjene re havde med opfindsomhed og på dekorativ vis pyntet kirkerne op, så der ventede kirkegængerne en sand fryd for øjet. I Hvidbjerg Kirke festliggjorde kirkekoret høstgudstjenesten, mens sognepræst Anne Marie Hansen fra prædikestolen i Søndbjerg Kirke berettede om sine kartofler, som nok var blevet hyppet, men endnu ikke gra vet op, så hun opfordrede alle til Søndbjerg
FÆLLES FOR SOGNENE
SYNG JULEN IND
Torsdag 5. december kl. 19:30
Stem i med adventstidens og julens salmer og sange, når der synges omkring klaveret i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård.
Ved tangenterne: Organist Chr. Birkebæk. Julefortælling ved sognepræst Anne Marie Hansen. Menighedsrådet er vært ved et lille traktement. Aftenen afrundes kl. 21:00 med to salmer i kirken.
Torsdag 12. december kl. 19:30
Vær med i Hvidbjerg Kirke, når julen synges ind med forslag fra deltagerne. Ved tangenterne: Organist Rikke Feraru.
DE NI LÆSNINGER
Søndag 8. december kl. 16:00
Atter i år bydes velkommen til det traditionsrige arrangement De Ni Læsninger i Hvidbjerg Kirke.
Se omtale andetsteds i magasinet.
FYRAFTENSGUDSTJENESTE
Torsdag 28. november kl. 17:00 i Søndbjerg Kirke.
Torsdag 30. januar kl. 17:00 i Hvidbjerg Kirke.
Se omtale andetsteds i magasinet.
Jegindø
Hvidbjerg
Søndbjerg
Hvidbjerg
Jegindø
FÆLLES FOR SOGNENE
SØNDAGSTRÆF
Den sidste søndag i måneden kl. 14:30 i Thyholm Kirkecenter. Føles søndagen undertiden lang? Velkommen til hyggeligt og uforpligtende samvær.
Søndag 29. december kl. 14:30
Søndag 26. januar kl. 14:30
Søndag 23. februar kl. 14:30
MANDAGSMUSIK
Den sidste mandag aften i måneden betyder, at der er koncert et sted i pastoratet.
Mandag 25. november kl. 19:30
Adventskoncert i Lyngs Kirke med Katja Bjerring Klejnstrup og Thyholm Pastorats Kirkekor.
I december er der ingen MandagsMusik.
Mandag 27. januar kl. 19:30 i Søndbjerg Kirke: Koncert ved pastoratets organister, Christen Birkebæk og Rikke Feraru.
CAFÉEFTERMIDDAG
Velkommen til indholdsrige foredrag, kaffebord og fællessang i Thyholm Kirkecenter. Pris: 25, kr.
Onsdag 15. januar kl. 14:30
Onsdag 29. januar kl. 14:30 Onsdag 26. februar kl. 14:30
Se sæsonprogram andetsteds i magasinet.
KYNDELMISSE
Søndag 2. februar kl. 19:00 Vinterens knudepunkt markeres i Odby Kirke.
Se omtale andetsteds i magasinet.
FÆLLESSANG
Som udgangspunkt er der fællessang i Thyholm Kirkecenter den anden torsdag i måneden kl. 19:30.
Der synges både fra salmebogen, højskolesangbogen og 100 salmer. Ved flygelet: Organist Rikke Feraru. Medbring kaffe og lign. efter behag.
BEMÆRK: December måneds fællessang udmøntes i arrangementet ’Syng julen ind’ i Hvidbjerg Kirke. Se omtalen andetsteds på siden.
Torsdag 7. januar kl. 19:30
Torsdag 13. februar kl. 19:30
MORGENBORDET
Morgenkaffe, samvær, sang og fortælling under hyggelige former i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård. Værtinde er sognepræst Anne Marie Hansen. Onsdag 19. februar kl. 9:30
KIRKEHØJSKOLE
Temaet for årets kirkehøjskole er håb. Vi har fire foredrag i vente, hvoraf det første finder sted torsdag 20. februar kl. 19:30 i Thyholm Kirkecenter. Mona Kjær Nielsen, Open Doors, taler.