Givskud-Gadbjerg Sogne - Nr. 2 - 2023

Page 1

Høstgudstjenester

kirkebladet.nu G i VSKUD & GADBJERG
www.sogn.dk/givskud · www.sogn.dk/gadbjerg 2 AUG · NOV 2023
K I RKEBLAD
MERE SIDE 7
LÆS

»MED LOV SKAL LAND BYGGES« – MED PRINCIPPER SKAL MENNESKER...

Med lov skal land bygges. Sådan begynder fortalen til Jyske lov, som stammer helt tilbage fra 1241.

Og det er jo ganske vist, at vi har brug for love, også i vor tids mere komplekse samfund.

Love kan siges at være med til at styre vores adfærd overfor hinanden. Loven sætter rammer og grænser for vores fælles liv i Danmark.

De principper vi kan bygge vores liv på, kan også findes i Bibelens ord og Jesu ord

Men loven er jo ikke et mirakelmiddel, som løser alle problemer imellem os.

Vi kender til magtfulde og veluddannede folk, som misbruger deres magt.

Folk, som kan fordreje lovens ord, så de får en helt anden virkning end det, der var tilsigtet.

Nogle gange kan vi følge retssager mellem pengestærke mennesker med dyre advokater, hvor det kan være umådelig svært at følge med i, hvad der egentlig er rigtigt.

Love er ikke altid nok, og dem der har magten og pengene, har nok et ekstra ansvar for ikke blot at følge lovens bogstav, men også den ånd, dvs. de grundlæggende tanker, bag loven. Såsom retfærdighed, sandhed og beskyttelse af de svage.

Med lov skal land bygges, men det er mennesker der forvalter loven.

Og det er på principper, at mennesker skal bygges.

Vi lader os kun alt for hurtigt fristes af hurtige gevinster. Vi går gerne med magten, fordi det er det letteste og mest bekvemme, selvom vi godt ved, det nok ikke er det helt rigtige at gøre. Derfor har vi brug for principper.

Indre love som vi forsøger at følge, når vi lokkes og fristes til at handle imod det, som nøgternt set er det rigtige at gøre.

De principper, vi kan bygge vores liv på, kan også findes i Bibelens ord og Jesu ord.

2
PRÆSTENS SIDER

F.eks. den såkaldte »gyldne regel«, hvor Jesus siger: »Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem«.

Eller budskabet om kærlighed til næsten: »Du skal elske din næste, som dig selv«.

Med den slags ord in mente er det godt at bygge sit liv op på konkrete principper i forhold til, det liv vi nu hver især lever.

Principper som selvfølgelig kan ændre sig igennem tiden, når vores livssituation ændrer sig, og vi får livserfaring og bliver visere.

Men som loven kan vendes og drejes kan principperne det naturligvis også

Golde principper inde i os kan blive meningsløse og kolde, f.eks. når vi selv eller andre svigter. Lige pludselig kan det være svært at finde mening i at »gøre det rigtige«, for der er alligevel ingen retfærdighed til.

Derfor har vi brug for at holde principperne vedlige, og til det har vi brug for tro.

Når vi går i kirke, kan det være vi kommer med vores faste principper, som vi har så svært at leve op til og leve efter.

I kirken bliver vi mødt af varme, af Guds kærlighed og tilgivelse, så vores golde og faste principper bliver fornyet og gjort levende, så vi igen kan bringe dem i spil i samvær med hinanden.

Være der for de svage. Tilgive når vi kan det. Give kærlighed i de fællesskaber vi indgår i.

Endelig kan vi kæmpe imod det onde, hvor magten kun vil sit eget.

Ligesom vi skal forsøge at følge lovens ånd, har vi brug for Helligånden til at holde vores principper levende. – Vi tror på, at Helligånden findes i kirken og blæser i selv de mest ensomme egne af menneskesindet. Hvor Gud vil det, og Jesu ord tilsiger det.

Alle er velkomne!

MENIGHEDSMØDE

22 AUG

Menighedsrådet inviterer til det årlige menighedsmøde i Gadbjerg Sognehus tirsdag den 22. august kl. 19.00. Til mødet fortælles og orienteres om økonomien m.v. i Givskud-Gadbjerg Sogne. På mødet bliver der mulighed for at stille spørgsmål og komme med ideer til menighedsrådet.

Menighedsrådet er vært ved en kop kaffe. Alle er velkomne.

Givskud-Gadbjerg

Menighedsråd

3
PRÆSTENS SIDER / DET SKER

ANSATTE ved Givskud og Gadbjerg Kirker

Anette Rahbek Hansen, har været graver ved Givskud-Gadbjerg Kirker siden 1. juli 2018 og er pt. graver på begge kirkegårde. Anette har tidligere arbejdet i gartner-/vedligeholdelsesafdelingen i Legoland, hvor hun var ansat i 20 år. Anette bor sammen med sin familie i Gødsbøl ved Billund. Anette holder meget af have- og udelivet.

Jørgen Thuesen, har været gravermedhjælper siden marts 2023. Jørgen bor sammen med sin kone i Tofthøj, er udlært murer, hvilket han har arbejdet som i 35 år. Er desuden landmandsuddannet. Jørgen holder også af udelivet og naturen.

Jonas Frederik Nørager Langemark, er vores organist. Jonas bor i Givskud og arbejder til daglig som underviser i klaver og komposition på Vejle- og Aabenraa Musikskole. Der er meget mere information om Jonas og hans musikhistorik i kirkebladet fra april-juni 2023.

Lars Petersen, er vores kirkesanger. Lars bor i Givskud og har været kirkesanger i Givskud-Gadbjerg Kirker i ca. 3 år, og var tidligere kirkesanger i Øster Nykirke og Vonge Kirke. Lars arbejder til daglig som gravemedhjælper ved Tørring Kirke og har tidligere arbejdet som fodermester i 23 år.

Vagn Friis, arbejder som gravermedhjælper og bor i Vejle.

Marianne Dam Nielsen, gravermedhjælpere siden august 2013. Marianne bor i Give og holder afudelivet samt at hækle, strikke og lægge puslespil. Hun har tidligere arbejdet i Centercaféen i Give i ca. 5 år.

4
ANSATTE

Martina Pedersen, gravermedhjælper siden marts 2019. Bor sammenmed husbond i Tofthøj. Martina er uddannet rideinstruktør samt uddannet indenfor salg og marketing. Hun har arbejdet som ride-instruktør i ca.15 år, og derefter med salg/marketing i mange år. Martina har heste og har været konkurrencerytter. Hun holder meget af udelivet, heste/hunde og naturen.

10

AUG

Eva Fredensborg, gravermedhjælper siden maj 2015. Bor sammen med sin familie i Grejs ved Vejle og hun holder af udelivet. Eva er uddannet lærer og har arbejdet som lærer i ca. 2 år. Eva står i spidsen for vores børnekor og hjælper Henriette med minikonfirmanderne en eftermiddag om ugen.

HØSTKOR – kom og syng med

Vi starter op torsdag kl. 19.00 i Gadbjerg Sognehus.

Hvis du godt kan lide at synge sammen med andre og deltage i et hyggeligt fællesskab, så er vores lejlighedskor måske noget for dig. I denne omgang vil vi synge og

øve sange og salmer relateret til høstsæsonen for at munde ud i deltagelse ved de to høstgudstjenester henholdsvis den 1. og 8. oktober.

Vi øver hver torsdag kl. 19.00 og alternerer mellem konfirmandstuen i Givskud og sognehuset i Gadbjerg.

Koret er under ledelse af Jonas Frederik, Givskud og Gadbjerg Kirkers organist.

Alle er velkomne!

Ved spørgsmål eller tilmeldelse er man velkommen til at skrive en mail til Jonas Frederik på jonasfrederik@yahoo.co.uk eller ringe på 26 81 72 15.

5 DET SKER

27 SEP

FAMILIEN PÅ FARTEN – 3 generationer Island rundt

i Givskud kl. 19.00. Pris: 40, - kr.

I 35 år har Anne Grethe og Helge levet livet på landevejen i flere end 80 lande.

Først som en familie på farten… senere som to pensionister på farten… og nu som tre generationer på farten.

Den seneste generation er barnebarnet Frida på to år - som sover i et tagtelt med sin far og mor på deres firehjulstrukne rullende hjem.

Anne Grethe og Helge mærker, at de for længst har rundet de 70, og vælger luksussoveværelset ovenpå alle stålkasserne inde bag i deres gamle LandCruiser - hvor hverken orkaner, skybrud eller snestorme forstyrrer nattesøvnen.

Foredraget er en visuel rejse gennem Islands brutale skønhed, brændende lavamarker og iskolde gletsjersøer. Det er også historien om lykken ved at være forældre og bedsteforældre på fuldtid… Og så besvarer foredraget også spørgsmålet: Hvordan kan svigermor og svigerdatter - og far og søn - holde hinanden ud i flere måneder under ekstreme forhold?

For at være sikker på, at vi har pladser nok, er der tilmelding senest den 13. september til Jens Møller Jensen. Sms til 2248 2605 eller mail til jmj.vandel@gmail.com

6 DET SKER

BUSK & HØSTGUDSTJENESTE i Gadbjerg Kirke

Gudstjenesten starter kl. 10.30.

OKT

Selv om det i dag kun er få, der lever af at dyrke jorden, er det stadig en fast tradition en gang om året at fejre høstgudstjeneste. Frugt og grønt vil blive båret ind i kirken af børnene.

I taknemmelighed over, at vi får brød på bordet hver dag, samles der ind i kirkens kollektbøsse denne søndag. Det er en særlig dag, hvor kirken er smukt pyntet, og vi kan synge vore flotte høstsalmer. Både børn og voksne er velkomne til at medbringe frugt, grøntsager eller blomster, som vil blive uddelt til alle kirkegængereefter gudstjenesten. Der er kaffe i våbenhuset efter gudstjenesten.

BUSK-gudstjenesten er blevet flyttet, så den fremover holdes 1. søndag i oktober. Derfor holder vi både BUSK- og høstgudstjeneste ved denne gudstjeneste.

BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke, og er tænkt som et samarbejde mellem de forskellige ungdomsorganisationer, der kan være i et sogn og kirken. FDF fra Gadbjerg deltager i gudstjenesten.

HØSTGUDSTJENESTE i Givskud Kirke

Gudstjenesten starter kl. 10.30.

OKT

Selv om det i dag kun er få, der lever af at dyrke jorden, er det stadig en fast tradition en gang om året at fejre høstgudstjeneste. Frugt og grønt vil blive båret ind i kirken af børnene.

I taknemmelighed over, at vi får brød på bordet hver dag, samles der ind i kirkens kollektbøsse denne søndag. Det er en særlig dag, hvor kirken er smukt pyntet og vi kan synge vore flotte høstsalmer. Både børn og voksne er velkomne til at medbringe frugt, grøntsager eller blomster, som vil blive uddelt efter gudstjenesten. Der er kaffe i våbenhuset efter gudstjenesten.

7 DET SKER
08
01

SYNG DANSK AFTEN

31

OKT

Tirsdag kl. 19.00 i Gadbjerg Sognehus

Organist og korleder ved Jelling kirke, Henrik Rosendal, kommer denne aften kl. 19,00 i Gadbjerg Sognehus og medvirker til at skabe en festlig aften med masser af musik og sang. Vi skal selv synge med på sangene fra højskolesangbogen. Kom og deltag og få en hyggelig og glad aften. Kaffen koster 40.- kr. Gadbjerg Seniorklub og Givskud-Gadbjerg Menighedsråd er fælles om arrangementet.

FAMILIEGUDSTJENESTE

08 NOV

Igen i år holder vi festlig familiegudstjeneste for hele familien i Givskud Kirke onsdag kl. 17.30.

Kom og vær med til en anderledes gudstjeneste for hele familien. Vi spiser pizza sammen efter gudstjenesten. Vi regner med, at pizzaspisningen foregår i konfirmandstuen. For at være sikker på, at der er pizza nok, skal tilmelding ske til Henriette senest den 2. november. Sms til 3026 5145 eller send en mail: hhjo@km.dk

JULEKONCERT

03 DEC

Søndag kl. 15.30 i Gadbjerg Kirke med KORINORD fra Aarhus

Koret har mere end 30 år på bagen og ledes af Ulla Tonni Mogensen og Marianne Nørholm Villadsen.

KORINORD er et af de største blandede kor i Aarhus. De ca. 40 korsangere er fordelt på 8 stemmegrupper. Aldersmæssigt er vi mellem 20 og 70 år.

Koret kunne fejre sit 30-års jubilæum i 2022 og har haft de samme to dirigenter gennem alle årene.

Koret skriver om sig selv: Vi lader os udfordre af flere forskellige genrer, såvel klassisk, som rytmisk, folkeviser, jazz, rock, pop m.m. Afgørende er, at det er spændende og sjovt. Repertoiret veksler mellem større komplicerede værker og små enkle satser. Vi synger dels a cappella, dels med klaverledsagelse. Da den ene af vores 2 dirigenter er organist, bruger vi også af og til orglet, hvis koncerten afholdes i en kirke. Lejlighedsvis samarbejder vi med andre kor og musikere i Danmark og i udlandet.

8 DET SKER

Givskud

GOSPEL I GIVSKUD

11

Workshop og gratis koncert.

Givskud Kirke gentager succesen: Kom til glad gospellørdag under ledelse af gospelinstruktør Ole Jørgensen og pianist Kristian Enevoldsen.

9.10 Morgenkaffe i konfirmandstuen, Søndergårdsvej 16 i Givskud

10:00 Undervisning i Givskud Kirke

16.00 Koncert i Givskud Kirke – ALLE er velkomne!

Det kræver ingen musikalske forkundskaber at være med, kun lysten til at synge!

Pris for workshop inkl. forplejning: kr. 150,- betales via mobilepay. Nummeret får I, når I melder jer til. Der er kun 40 pladser, så tilmeld dig allerede nu!

Tilmelding senest den 1. november til Hans

NOV

maks. 40 pladser

Jørn Olsen mail: hjo.hojgaard@mail.tele.dk eller på tlf: 2047 5695. Ved tilmelding oplyses navn, by og telefonnummer.

BØRNEKOR

Efter en lang pause, er Givskud-Gadbjerg børnekor klar til opstart igen.

Vi mødes første gang torsdag den 7. september kl. 14.15-16.00.

Går du i 3.-6. klasse? Kan du lide at synge? Så er du hjertelig velkommen til kor.

Vi øver i Gadbjerg Sognehus hver torsdag. Vi øver sange, som vi synger i Givskud og Gadbjerg kirker ved forskellige lejligheder.

Tilmelding til Eva Fredensborg på mail til: ggkirkekor@gmail.com

Jeg besøger skolerne før opstart for at fortælle om koret og give yderligere oplysninger om korets virke.

9 DET SKER
NOV
Kirke inviterer til gospelworkshop
08

KONFIRMANDINDSKRIVNING for konfirmation i 2024

Der afholdes konfirmandindskrivning i både Givskud og Gadbjerg Sogne: Konfirmandindskrivning i Givskud sogn foregår den 27. august kl. 10.30. Der er gudstjeneste i kirken og bagefter går vi ned i konfirmandstuen på Søndergårdvej 16.

Konfirmandindskrivning i Gadbjerg sogn foregår den 10. september kl. 10.30. Efter gudstjenesten går vi ned i Sognehuset.

Har I et barn, som går i skole et andet sted, og som ønsker at blive konfirmeret i Givskud eller Gadbjerg, må I meget gerne kontakte mig, så jeg ved, hvor mange konfirmander der er i alt.

Jeg opfordrer til, at man laver en digital tilmelding til konfirmation, på den måde kan jeg få et bedre overblik over de kommende konfirmander. Tilmelding kan ske her: www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/konfirmandtilmelding

MINIKONFIRMANDER

Minikonfirmander- juniorkonfirmander-børnekonfirmander. Kært barn har mange navne, siger man. Her i Givskud og Gadbjerg kalder vi det for minikonfirmander. Det er et tilbud til alle børn i 3. klasse. Og efter sommerferien er det blevet tid til, at 3. klasse fra Gadbjerg Skole får tilbud om et forløb. Vi begynder i starten af september og slutter i december.

Eva og jeg glæder os til at se mange af børnene fra 3. klasse til nogle hyggelige eftermiddage.

Der kommer et brev ud til klasserne, når tiden nærmer sig, men minikonfirmand er tirsdag efter skoletid fra kl. 14-15.30.

Eva

Præsten holder friweekend den 23.-24. september, den 11-12.november og 25.-26. november. Henvendelse kan ske til sognepræsten i Ringive-Langelund-Lindeballe, Jesper Møberg Sundgaard. Jeg har endnu ikke kontaktoplysninger på Jesper, men de kan findes ved at søge på www.sogn.dk

10 DET SKER Præstens FERIE
kan
som
I den sidste ferieuge fra den 7.-13. august
henvendelse ske til Christina Munk Storm,
træffes på cmr@km.dk eller tlf. 2253 7183

SIDEN SIDST

DØBTE GIVSKUD KIRKE

12.03 Noel Leonora Sommerlund

02.04 Kalle Lindharth Nissen

DØDE

OG BEGRAVEDE

GIVSKUD SOGN

23.02 Ingrid Trinebæk Jensen

25.02 Bodil Holm Hansen

01.03 Allan Rasmussen

25.03 Augustinus Hansen Schmidt

10.04 Grethe Sørine Thisgaard

05.06 Eva Birgitte Kjølby Mortensen

12.06 Arne Winther Andersen

GADBJERG SOGN

25.02 Anna-Lisa Neidhardt Nielsen

29.03 Karen Edele Brødsgaard

13.04 Birte Nørregaard Hansen

30.04 Betty Horsted

06.05 Joan Møller Larsen

02.06 Svend Aage Jensen

Deadline BLAD

Afleveringsfrist for materiale til næste kirkeblad er søndag den 3. sept. 2023.

Materiale til kirkebladet kan sendes til Henriette Jørgensen på hhjo@km.dk eller afleveres på Søndergårdvej 16 i Givskud.

ansatte

Sognepræst Henriette Hauritz Jørgensen

Søndergårdvej 16 · Givskud · 7323 Give hhjo@km.dk

Træffes i præsteboligen efter aftale eller på tlf. 7573 0010 på hverdage. Dog ikke mandag, som er den ugentlige fridag.

Graver / kirketjener

ved Givskud og Gadbjerg kirker

Anette Rahbek Hansen

Træffes på tlf. 2128 6756 og på mail: gigakirker@gmail.com

Graveren har fri om mandagen. Graveren træffes på telefonen tirsdag-torsdag ml. 7-15, fredag ml. 7-12.

Menighedsrådsformand for Givskud-Gadbjerg

Ingelise Oline Ibsen · Egelunden 3 · Givskud · 7323 Give · tlf. 2941 0156 · lise.lynge@mail.dk

Kirkeværge for Givskud og Gadbjerg kirker

Leif Jensen Kramer · Refshaven 6 · 7321 Gadbjerg tlf. 2278 2411 · leifjkramer@hotmail.com

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Fødsler: Registreres automatisk på baggrund af jordemoderens anmeldelse. Ugifte par får fælles forældremyndighed ved senest 4 uger efter fødslen at udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring på www. borger.dk

Navngivning og navneændring skal ske digitalt på www.borger.dk. Barnet skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Ønsker man barnet døbt, skal der rettes henvendelse til sognepræsten for aftale om dato for dåben.

Vielse: Før vielsen skaffes en prøvelsesattest hos Borgerservice i bopælskommunen. Attesten må maks. være 4 måneder gammel ved vielsen. Tidspunkt for vielse aftales med sognepræsten.

Dødsfald: Meddeles til sognepræsten. Tidspunkt for begravelse eller bisættelse aftales med sognepræsten. Bedemanden er gerne behjælpelig med dette samt andet vedrørende dødsfaldet.

ADRESSER
11
KONTAKT kirkens

GUDSTJENESTER

JMS: Jesper Møberg Sundgaard, Ringive-Langelund-Lindeballe

CMS: Christina Munk Storm, Randbøl-Nørup

HWPE: Heinrich W. Pedersen, Randbøl-Nørup ·

1) Konfirmandindskrivning i konfirmandstuen i Givskud efter gudstjenesten. Nærmere omtale i bladet

2) Konfirmandindskrivning i Sognehuset i Gadbjerg efter gudstjenesten. Nærmere omtale i bladet

3) Høst- og BUSK-gudstjeneste i Gadbjerg Kirke. Nærmere omtale i bladet

4) Høstgudstjeneste i Givskud Kirke

5) Allehelgensgudstjeneste i begge kirker. Nærmere omtale i bladet

6) Familiegudstjeneste i Givskud. Nærmere omtale i bladet

ID-nr.: 46879 183
DATO KIRKEÅRET GIVSKUD GADBJERG 6. aug. 9. s. e. trin. Ingen 9.00 CMS 13. aug. 10. s. e. trin. 14.00 HWPE Ingen 20. aug. 11. s. e. trin. 9.00 10.30 27. aug. 12. s. e. trin. 10.30 1) Ingen 3. sept. 13. s. e. trin. 10.30 9.00 10. sept. 14. s. e. trin. 9.00 10.30 2) 17. sept. 15. s. e. trin. 10.30 9.00 24. sept. 16. s. e. trin. 9.00 JMS Ingen 1. okt. 17. s. e. trin. Ingen 10.30 3) 8. okt. 18. s. e. trin. 10.30 4) Ingen 15. okt. 19. s. e. trin. 9.00 10.30 22. okt. 20. s. e. trin. 10.30 9.00 29. okt. 21. s. e. trin. Ingen 10.30 5. nov. Allehelgen 10.30 5) 14.00 5) 8. nov. Familiegudstj. 17.30 6) 12. nov. 23. s. e. trin. Ingen 9.00 JMS 19. nov. 24. s. e. trin . 10.30 Ingen 26. nov. Sidste s. i kirkeåret Ingen 9.00 JMS 3. dec. 1. s. i advent 9.00 10.30

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.