Nyt fra menighedsrådet
Jeg
og hele menighedsrådet håber, at I alle har haft en god sommer!
Når I modtager dette kirkeblad, er den danske sommer allerede ved at gå på hæld, og vi er forhåbentligt på vej ind i et skønt efterår. Brug endelig alt, hvad den danske natur kan bringe og oplev under en rask gåtur - gerne i vores fantastiske præsteskov - de smukke farver, træerne bærer i efterårsmånederne.
Som alle sikkert ved, gik vores sogneudflugt i år til Horsens Statsfængsel. Som opfølgning på denne udflugt har vi været så heldige at få fængselspræst Ruben Fønsbo til at komme og
Søg om julehjælp
holde foredrag om livet inde bag de tykke mure. Dette vil foregå den 2. november kl. 19.00. Sæt endelig kryds i kalenderen denne dag, så I ikke går glip af dette arrangement!
I efteråret indbyder vi også til andre arrangementer, blandt andet vores høstgudstjeneste (se tidspunkt herfor andetsteds i bladet). Vores dygtige gravere vil som sædvanlig sørge for at pynte kirken flot op. Der vil være mulighed for at købe friske grøntsager m.m. Det indkomne beløb vil blive anvendt i forbindelse med uddeling af julehjælp til særligt trængende i sognet. Efter gudstjenesten vil der være menighedsmøde, hvor
jeg vil fortælle om de forskellige tiltag, som vi i menighedsrådet vil arbejde med i det nye kirkeår. Der vil være formiddagscafé den 10. oktober kl. 10.00. Her vil Helle Madsen fra Ømosebær komme og fortælle, hvordan det er at gå fra at være lønmodtager til at blive selvstændig.
Vi har fået ansat en ny gravermedhjælper. Hun hedder Christina Kristensen og kommer fra Viborg. Tag godt imod hende. Jeg er sikker på, at hun og Ditte i fællesskab vil klare arbejdet ved sognets kirkegårde på tilfredsstillende måde.
Anne Maria Sehested, menighedsrådsformand
I år bliver det igen muligt at søge om julehjælp i Højbjerg og Elsborg Sogne. Julehjælpen er tiltænkt familier og enlige, som er bosiddende i et af sognene, og som af økonomiske grunde har svært ved at komme igennem julen. Ønsker du at søge om julehjælp, kan du hente et ansøgningsskema på www.hoejbjergkirke.dk eller henvende dig til sognepræst Peter Fischer-Nielsen på pfn@km.dk eller tlf. 2399 8840. Skemaet skal afleveres senest 1. december. Kommer du i betragtning, vil julehjælpen blive udleveret omkring den 10. december.
Refleksion Husk dåben!
Atstå med et nyfødt barn i sine hænder er noget af det mest fantastiske, man kan opleve. Og samtidig kan det også være enormt skræmmende. For et spædbarn er lille, skrøbeligt og hjælpeløst, og det har brug for masser af kærlighed, omsorg og støtte.
Heldigvis har det lille barn som regel gode forældre omkring sig, der kan hjælpe det på vej i livet. Men også forældre har begrænsninger og kan komme til kort.
At lade sit barn døbe er en måde at lægge ham eller hende over i hænder, der er endnu
Ny dåbssalme
større end mors og fars. Når vi fejrer dåb, giver vi de små børn et tilhørsforhold hos Gud. Vi siger, at de nu også er Guds børn. Vi beskytter dem ikke for livets farer, men vi viser dem, at de aldrig er alene, uanset hvad der måtte hænde dem.
Samtidig indskriver vi børnene i en lang historie af mennesker, der er blevet døbt før dem. Barnet bliver en del af en stor og rig sammenhæng.
Det er muligt at få sit barn døbt i Højbjerg og Elsborg Kirker om søndagen, når vi fejrer gudstjeneste. I forbindelse med dåben får man en børnebibel
som gave fra kirken. Man får også dåbskluden med navn og dato med sig hjem.
Hvis du er nybagt forældereller hvis corona-tiden eller andre omstændigheder satte en kæp i hjulet for dåbsplanerne, da dit barn var lille - så er du velkommen til at kontakte sognepræst Peter Fischer-Nielsen og aftale et tidspunkt for dåb i en af vores kirker. Og er du voksen og endnu ikke døbt, kan du selvfølgelig stadig nå at blive det - dåben er en gave til os alle, store som små!
Sognepræst Peter Fischer-Nielsen
Sognepræst Peter Fischer-Nielsen har skrevet en ny dåbssalme, som kan læses i sin fulde længde på hjemmesiden www.salmetunge.dk.
Første vers lyder sådan her:
I vand fra en kilde så svimlende dyb, at den altid vil springe og styrke det liv, der er nyt og de liv, der har været her længe med håb om for i morgen trods alt, hvad en fremtid kan bringedøber vi dig nu!
Det sker
Labyrint
i Præstelunden
Efter gudstjenesten den 8. oktober vil Jenny Thaysen Kjær, som er kirke- og kulturmedarbejder i Langenæs Kirke i Aarhus, bygge en labyrint sammen med os og fortælle om, hvad en labyrint kan bruges til. Labyrinter har altid fascineret mennesker og været forbundet med mystik. I den kristne tradition er labyrinten et billede på vandringen gennem livet - og fra død til opstandelse. Kom og vær med til en spændende og anderledes oplevelse. Det er gratis at være med, og der serveres kaffe og sandwich undervejs.
Formiddagscafé om Ømosebær
Tirsdag den 10. oktober kl. 10.00 - 12.00 er der igen formiddagscafé i konfirmandstuen i Højbjerg. Vi får rundstykker og kaffe, synger nogle sange og lytter til et spændende oplæg. Denne gang har vi inviteret Helle Madsen fra Ømosebær til at komme og fortælle om, hvordan det er at gå fra at være lønmodtager til at være selvstændig. Det er gratis at deltage!
Foredrag ved fængselspræst Ruben Fønsbo
Torsdag den 2. november kl. 19.00 er der foredragsaften i konfirmandstuen i Højbjerg. Fængselspræst Ruben Fønsbo fortæller om hverdagen i Enner Mark Fængsel. Fra indgangen og til kirken er der 13 låste døre. Heldigvis er vejen til kirke kortere for de indsatte, og de benytter i stort tal både kirken og dens tilbud. Men hvad er det for mennesker, der kommer i kirken? Hvad kan kirken og præsten tilbyde? Og hvordan er det at arbejde blandt mennesker, som af den ene eller den anden grund er havnet på den forkerte side af loven? Kan man fx føle sig tryg, når en massemorder inviterer til aftensmad, eller når en dømt terrorist ønsker en samtale under fire øjne? Entré: 50 kr. inkl. kaffe og kage.
Tænd et mindelys for en, du har mistet
Søndag den 5. november er det allehelgensdag. Traditionen tro markerer vi det med en sen eftermiddagsgudstjeneste - i år bliver det kl. 16.00 i Højbjerg Kirke. Vi læser navnene op på dem, som er blevet begravet eller bisat fra vores kirker siden sidste allehelgen. Det bliver også muligt at tænde et mindelys for dem, man har mistet - om det er kort eller lang tid siden. Kom og vær med til en stemningsfuld mindegudstjeneste!
Det sker
Forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne
Alle er velkomne, når der for tiende år i træk afholdes forbønsgudstjeneste for verdens forfulgte kristne. Det sker i Viborg Domkirke søndag den 19. november kl. 16.30. Biskop Henrik Stubkjær leder gudstjenesten, mens prædikenen holdes af den eritreiske gospelsangerinde Helen Berhane. Hun var udsat for fængsling og tortur på grund af sin kristne tro, før hun kom til Danmark som flygtning. Helen Berhane vil også synge en sang undervejs i gudstjenesten, og efter gudstjenesten - hvor alle inviteres over i Sognegården ved domkirken til en sandwich - vil hun fortælle lidt mere om sin egen historie.
Gudstjeneste og klejner i Elsborg Kirke
Julekoncert med Viborg
Domkirkes Ungdomskor
Velkommen til stemningsfuld julekoncert i Højbjerg Kirke søndag den 3. december kl. 19.00.
I år har vi inviteret Viborg Domkirkes Ungdomskor til at synge for os. Koret består af cirka 25 unge i alderen 13-20 år, der kommer fra Viborg og opland.
Repertoiret er blandet med både gamle klassiske sange og ny kormusik. Der er både udenlandske og danske sange.
Entré: 50 kr.
Søndag den 10. december byder menighedsrådet på klejner og kaffe i våbenhuset efter adventsgudstjenesten i Elsborg Kirke kl. 10.30. Der bliver ikke et »syng julen ind« arrangement i år, da menighedsrådet har besluttet, at der fremover kun skal være ét større julearrangement i vores kirker. I år bliver det julekoncert i Højbjerg Kirke, og næste år synger vi julen ind i Elsborg Kirke. Men vi opfordrer alle, der har lyst, til at være med 2. søndag i advent til gudstjeneste med kendte adventssalmer og hyggeligt samvær efterfølgende.
Forenings
Nyt fra Tange Borgerforening
15. september kl. 18.00: Fællesspisning ved Fiskerhytten.
18. november kl. 13.00: Julefrokost ved Fiskerhytten.
3. december kl. 16.00: Juletræstænding på Torvet - julemanden kommer med slik til børnene!
Det sker i Højbjerg om Omegns Beboerforening
29. september kl. 19.00: Ginsmagning - nærmere information følger på Facebook. NB: Deltagerbegrænsning.
Dato Tid Program
15-09 17.30 Fællesspisning og møde v. Anders Storgaard
21-09 19.00 Social aften
26-09 19.30 ELU inviterer til lovsangsaften
29-09 17.00
03-10 14.00
06-10 17.30
Efterårsmøde - se særskilt program
Eftermiddagsmøde v. Erik Bertelsen
Fællesspisning og møde v. Frederik Berggren
12-10 19.00 Social aften
19-10 19.00 Bedemøde v. Jens Aage Nielsen
27-10 17.30
03-11 17.30
07-11 14.00
Fællesspisning og møde v. Nicolaj Wibe
Fællesspisning og møde v. Jakob Nielsen
Eftermiddagsmøde v. Anders Storgaard
09-11 19.00 Social aften
17-11 17.30
Fællesspisning og møde v. Jens Jørgensen
23-11 19.00 Bedemøde v. Henning Kirkegaard
01-12 17.30
05-12 14.00
Fællesspisning og møde v. Jens Dam
Eftermiddagsmøde v. Frede Møller
07-12 19.00 Social aften
Find mere information på www.elm.dk/midt
1. november kl. 19.00: Generalforsamling afholdes i Møllevang Gårdbutik - spisning kl. 18.00.
12. november: Bowling for hele familien - nærmere information følger på Facebook.
2. december kl. 15.00: Juleoptog og juletræstænding - vi mødes ved Alléen, Højbjerg Bygade.
LevringHøjbjerg KFUM
Spejdere
Bævere (0. - 1. klasse) mødes onsdag kl. 18.00-19.30.
Ulve (2. - 4. klasse) mødes onsdag kl. 18.00-19.30.
Spejdere (5. klasse -) mødes mandag kl. 18.30-20.30.
I sommerhalvåret mødes vi i mosedalen på Hindbjergvej. I vinterhalvåret mødes vi i Slussi 5, i Levring by.
Kontakt gruppeleder Erik Tind Kristensen på tlf. 2911 9098, hvis du har spørgsmål.
ELM Evangelisk Luthersk Missionsforening i TangeKontakt
Sognepræst Peter Fischer-Nielsen · tlf. 23 99 88 40 pfn@km.dk · Fridag mandag
Præsternes vagttelefon - på mandage: 7022 3310
Organist Charlotte Højlund Simonsen
Korleder Laila Poulsen · tlf. 3069 2728 · poulsen.laila@gmail.com
Kirkesangere
Højbjerg: Johan Arthur Fischer-Nielsen · tlf. 2939 7559
Elsborg: Tove Reuss Mikkelsen · tlf. 2940 5956
Graver Ditte Amundsen Langhoff tlf. 2151 0175 · ditteam@hotmail.com · Fridag mandag
Formand Højbjerg-Elsborg menighedsråd: Anne Maria Sehested · Træholtvej 13 · 8840 Rødkærsbro tlf. 51504779 · grundsehested@gmail.com
Kasserer Mie Jensen · Bredmosevej 6 · 8840 Rødkærsbro, tlf. 8665 9130/4011 2430 · mie53@outlook.dk
Kirkeværge
Højbjerg: Ole Sørensen · Højbjerg Møllevej 63 · 8840 Rødkærsbro · tlf. 2284 9188
Elsborg: Lisbet Vestergaard · Erantisvej 13 · 8840 Rødkærsbro
tlf. 3177 5201 · lisbetvestergaard@webspeed.dk
Ny konfirmationsdato
Indtil i år har Store Bededag været fast konfirmationsdag i Højbjerg og Elsborg Sogne. Men da Store Bededag nu er blevet afskaffet som helligdag, har menighedsrådet besluttet, at den nye faste konfirmationsdag bliver første søndag i maj. Dette gælder fra og med 2024.
Menighedrådsmøder
Højbjerg-Elsborg Menighedsråd holder møder en gang om måneden. Møderne er offentlige og afholdes normalt i konfirmandstuen ved Højbjerg Kirke. Kommende mødedatoer (alle med start kl. 18.00): 27. september, 24. oktober, 28. november.
Vielse
08.07 Majbrit Hinge og Stefan Jørgensen, Højbjerg Kirke
Bisættelse/ begravelse
06.06 Per Nørskov Nielsen, Højbjerg Kirke
09.06 Henning Hvorslev, Højbjerg Kirke
01.08 Frederik Jokumsen, Højbjerg Kirke
02.08 Erik Dalgaard Jensen, Elsborg Kirke
Gudstjenester i Fælleshuset i Rødkærsbro
En gang om måneden afholdes der gudstjenester i Fælleshusetnormalt er det den anden onsdag i måneden kl. 14.00.
Kontakt sognepræst Lars Morthorst Christiansen på tlf. 8665 8030 eller e-mail lmc@km.dk for at få aktuel information om kommende gudstjenester i Fælleshuset.
Kirkebil
Kan du ikke selv transportere dig til kirke, er du velkommen til at ringe til Mortens Busser på tlf. 8668 6157 senest fredag kl. 15 forud for den gudstjeneste, som du ønsker at deltage i.
Det er gratis at benytte kirkebilen.
Følg kirkerne på Facebook - der er nye opslag hver uge! Gå ind på: facebook.com/hojbjergelsborg