Sct. Marie Sogns kirkeblad - Nr. 3-2022

Lad os tale om døden

Døden er et emne, som virkelig kan dræbe den gode stemning rundt om mid dagsbordet. Det taler vi ikke om! På den ene side på grund af en sund hellighedsfølelse; noget er for stort og mægtigt til at vi kan tale li gegyldigt om det. På den anden side på grund af en usund forlegenhed ved døden. Men at vi ikke taler om døden er ikke det samme som, at vi ikke for holder os til døden. Gennem idræt og sund kost forsøger mange at forlænge deres liv med x-antal år alt imens vi utålmodigt venter på, at lægeverdenen finder den kur, der kan holde os evigt i live. Og blandt den del af befolk ningen, som ikke kan undvære deres gode bøffer, lyder det koldt: døden er naturlig.

Det er døden selvfølgelig i en vis for stand. Mennesket er et biologisk væ-

sen, der på lige fod med dyrene er underlagt naturens lovmæssigheder, herunder også døden. På samme måde bekendte også oldkirkens teolo ger, at det er i overensstemmelse med vores skabte natur at være endelige. Kun Gud er uendelig, som også Pau lus skriver: Han, den eneste, som har udødelighed (1 Tim 6,16). Derfor læ rer Luther, at Gud plantede livets træ i midten af Edens have, for at Adam og Eva kunne forfriske sig ved dette træ. På samme måde, som vi nu finder lægedom og helse i naturens urter, så dan kunne mennesket finde lægedom ved livets træ, kun så meget stærkere, så Adam ville blive så god som ny, når han spiste af træet.

Men at betragte døden som rent natur lig er heller ikke at betale døden den tribut, vi skylder den. For menneskets død er ikke på lige fod med planter og dyrs i samme grad som menneskets liv er anderledes og ophøjet i forhold til dyrenes. For livet spejles i døden. Hvis vort liv kun bestod i materielle ting

og nydelse og mennesket kun var et levende væsen på samme måde som dyrene. Ok. Så er vores død lig deres. Men så er livet også uendeligt tomt og indholdsløst og ikke værd at leve den dag, lidelsen rammer os.

Men skabelsesberetningen lærer os, at mennesket blev til en »levende sjæl«. At være en levende sjæl er noget an det og mere end at være en levende krop. Det fornemmer vi alle. For hvad er det, der kalder på os, når vi ligger for døden, hvad er det, som har en bli vende værdi på vort dødsleje? Det er ikke aktierne og bilerne i garagen eller hvor stort et hus, vi ligger i. Men det er de mennesker, vi er et med, nemlig først og fremmest vores familie. Du er del af en slægt og bærer på en arv, der uvægerligt præger dit liv. Døden gør det tydeligt, selv i en individualiseret tidsalder, at vort liv derfor ikke kan forstås uden slægten, hvorigennem vi forstår lidt af meningen med Bibe lens gentagne: og han gik til sin slægt. Noget andet vi er som mennesker, der

Men i døden står vi ganske alene. Her får vi ikke engang lov til at holde i en navlestreng indtil vi er kommet godt ud på den anden side...

hæver os over dyrene, er vort navn. Alle Bibelens navne har en særlig be tydning, ikke mindst Guds navn. Men det samme gælder om end i mindre grad vort eget navn. Et menneske kan have et stort navn, der på en underlig måde rækker langt videre end menne sket selv, og som består længe efter at vi selv er borte og glemte. Og endelig er vi et væsen, som er skabt til et for hold med Gud.

Hvad er da døden? De gamle græke re betragtede døden, sådan som den ser ud: kødet falder fra knoglerne og knoglerne falder fra hinanden. Lige ledes falder barken fra stammen og efter få år falder træet helt sammen. Denne adskillelse vi altså ser som konsekvens af døden, forstod græ kerne som selve dødens essens. Det er den samme forståelse, som ligger til grund for Bibelens beretning om døden. For til Adam lød det: den dag du spiser af træet, skal du visselig dø. Men hverken Adam eller Eva døde den samme dag, men begge levede de i flere hundrede år. Ja Gud måtte end da sikre sig, at adgangen til Livets træ blev blokeret, så de ikke skulle få den tanke at spise af træet og således leve evigt. Enten har Gud glemt sit eget ord, eller også mener han noget andet med: den dag du spiser af træet, skal du visselig dø. Gud glemte visselig ikke sit ord: Adam og Eva døde den

selv samme dag, de spiste af træet. For på den dag blev de sendt ud af haven, bort fra Gud. De blev adskilt fra Gud. Deres sjæl og legeme blev adskilt fra den Ånd, Gud havde blæst i menne sket. Og derfor var de døde, som også Paulus skriver: Også jer har Han gjort levende, jer der var døde i jeres over trædelser og synder (Ef 2,1). Bibelen har dermed en dobbelt forståelse af døden, nemlig den legemlige og den åndelige død, som Åbenbaringsbogen tydeligt bevidner: hvis nogen ikke står indskrevet i livets bog skal han kastes i ildsøen; det er den anden død (Åb 20,14f).

Adskillelsen er da også kernen i selve dødsangsten. I livets løb går vi gerne og gemmer os bag hinanden. Vi kan altid finde nogen at kaste skylden på, og hvis ikke det er andres skyld, så er det i hvert fald menneskeligt at fejle. Vi trøster os ved hinanden, finder styrke og mod i selskabet, men forgår i en somhed og isolation. Men i døden står vi ganske alene. Her får vi ikke engang lov til at holde i en navlestreng indtil vi er kommet godt ud på den anden side: vi står i døden så forskrækkeligt alene.

Men er døden adskillelse, så er frelsen genforening. Hendes Majestæt Dron ningen forstod dette, da hun for et par år siden blev interviewet om døden:

jeg er ikke bange for døden, for Jesus har selv været der. Så skal jeg ikke gå alene gennem døden.

Det er evangeliet i en sum: du skal ikke gå alene gennem døden. For skønt vi for vild som får og forlod Guds vej, så svigtede Gud ikke mennesket, men lod drømmen om livets træ blive som et håb i mennesket. Et håb der i sine svage form giver udslag i menneskets håbløse stræben efter evig ungdom og sundhed, men som i Bibelens univers fører os som ad en rød tråd frem til Guds frelse. For nok blev vi stængt ude fra livets træ i Edens have, men Gud mødte Abraham under Mamres ege. Udsmykningen i templet og tabernak let ledte ligeledes tanken hen på livets træ med de mange bladranker, og da Jesus kom, præsenterede han sig selv som et vintræ, hvis saft vi må dele. Dette billede fuldendes i skildringen af det nye Jerusalem, hvori vi læser, hvordan Livets træ skal stå i midten af byen, og der derfra skal flyde strøm me af levende vand, som alle byens borgere må drikke og vederkvæge sig ved. Og ingen skal mere hindre os i at drikke af livets vand.

Det er med det håb, vi i kirken siger farvel til vore kære med blomster og smældende flagline, med håbet om, at vi i Gud skal genforenes til evig tid.

Mads Jakob Th. Jakobsen, sognepræst

Det sker

Tak!

Det er med vemod og glæde, at jeg må sige farvel til Sct. Marie Kirke. Nu ven ter noget nyt. Jeg har fået nyt embede som sognepræst i Kværs sogn og Syge huspræst på Sønderborg Sygehus.

Musikgudstjeneste ved Kyndelmisse

- med Capella Clara

Tirsdag den 31. januar 2023 kl. 19.00

Kyndelmisse var i gammel tid, den tid på året, hvor halvdelen af for rådet gerne skulle være tilbage, så bonden kunne klare den resteren de del af vinteren.

Kyndelmisse er i dag den tid på året, hvor vi med håb i sindet så inderlig længes efter vår - fulde af forhåbning om lysets og varmens snarlige komme.

Kyndelmisse er fra katolsk tid kendt som den tid på året, hvor lysene skulle indvies til resten af året, og kyndelmisse forbinder vi oprinde ligt med Maria renselsesdag - dagen hvor hun efter at have født Jesus atter kunne komme i templet, altså 40 dage efter Jesu fødsel.

Kyndelmisse kan godt betragtes som en eftertænksomhedens tid. Hvor tanken får lov til at følge den vinter vi har gennemlevet og det håb den lysere tid vil bringe med sig. Musikgudstjeneste ved kyndelmisse bliver til i en skøn blanding af stemningsfuld kormusik, musik, bibelske læsninger, digte, bønner og velsignelse.

Musik, salmesang og stilhed bærer os igennem denne midvinteraf ten.

Medvirkende: Capella Clara under ledelse af dirigent Anne Agerskov; Julian Mallek, organist; Anders Raahauge, sognepræst.

I næsten 4 år har jeg haft glæden af at virke som sognepræst hos jer. Jeg fyldes af stor taknemmelighed og glæde over alle de gode minder og oplevelser, jeg kan tage med herfra.

Tak til jer kære sognebørn som har vist mig tillid og åbenhed.

Jeg ønsker jer alle Guds velsignelse og alt godt.

Venlig hilsen

Merete Lei

Adventskoncert med Alskoret

Søndag den 4. december kl. 16.00

Alskoret afholder en adventskoncert for Æl dreSagens medlemmer og andre interesse rede. Koret vil synge forskellige julesange og fællessange. Deres akkompagnatør, Sebastian Clasen vil spille solo på orgelet. Alskoret er et damekor med ca. 35 sangere. Koret har haft 75 års jubilæum.

Dirigent: Madara Ozola, orgel: Sebastian Cla sen.

Fri entré.

Koncerter

Gyldne toner

Fredag den 16. december kl. 19.30

Glæd jer til en koncert med et stemningsfyldt messingrepertoire, der kræser om julen. Koncertens dirigent og solist er Ian Bousfield, en af vor tids mest indflydelsesrige messingspillere og sammen med en gruppe messingblæsere fra symfoniorkestret sørger han for en magisk julestem ning i Sct. Marie Kirke. Dirigent og solist: Ian Bousfield, Messingblæser fra Sønderjyllands Symfoniorkester. Koncertsponsor: LINAK

Billetlink: https://sdjsymfoni.billetten.dk/index/eventdetails/event no/102597

Julekoncert med Sønderjysk Pigekors Koncertkor

Søndag den 18. december kl. 16.00 Traditionen tro synger Sønderjysk Pigekor deres sidste koncert før jul i Sct. Marie Kirke. Glem julestress og gaveindkøb for en stund og nyd korog fællessang i kirken denne sidste søndag før juleaften. Koret synger et varieret repertoire af dansk og international julemusik under ledelse af Chefdirigent Mette Rasmussen. Sønderjysk pigekor, dirigent: Mette Rasmussen Forsalg af billetter á kr. 75 på korets hjemmeside: www.sjpigekor.dk/events

Julekoncert med

Sct. Marie Kirkes Motetkor

Søndag den 11. december kl. 16.00

Til julekoncerten med Sct. Marie Kirkes Mo tetkor synges der danske vinter-, advents- og julesange samt fællessange. Korets dirigent Julian Mallek spiller nogle orgelindslag der passer til advent.

Dirigent: Julian Mallek. Fri entré.

Koncerter

Musikgudstjeneste

Søndag den 1. januar kl. 16.00

Sopran Bianca Koch og organist Julian Mallek skyder nytåret ind med arier af Händels Messias og Bachs Weihnachts oratorium samt romantisk musik for so pran og orgel af Charles Gounod. Sopranen Bianca Koch der oprindeligt er fra nordtyskland, har studeret på École normale de musique de Paris og på Hochschule für Musik und Theater i München. Allerede under studierne debuterede hun som sopran på Goe the Teatret i Bremen i Hans Kresniks uropførelse »Vogeler« og i München som Kleopatra i Händels »Giulio Cesare in Egitto«. Siden er det kun gået en vej, med stadigt større scener og in ternational anerkendelse. Hun er prismodtager af Kulturkreis Gasteig i München, Kammeroper Schloss Rheinsberg i Berlin, Schlossoper Haldenstein Chur i Schweiz og har modtaget sti pendier fra Deutscher Bühnenverein, Richard-Wagner-Verband Bremen og MusicaMallorca. Festlig liturgi og lærerige prædiken afholdes af sognepræst Mads Jakob Th. Jakobsen.

PASSIO! - Orgelkoncert

Søndag

Kirkens organist

Mallek

orgelmusik som

er bl.a. passionskoralerne fra Bachs » Orgelbüchlein«, so nate nr. 2 af Paul Hindemith og Widors orgeltranskripti on af slutskoralen fra Bachs Matthäus-Passion.

Fri entré.

Orgelkoncert med Christian Præstholm

Tirsdag den 7. februar kl. 19.30

Christian Præstholm, orga nist og komponist, er uddan net fra Det Jyske Musikkon servatorium med debut fra solistklassen i 1999. Hertil kommer to års videregå ende orgelstudier i hhv. Paris og London. Organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers og mangeårig læ rer i orgel og musikteori ved Det jyske Musikkon servatorium.

Christian Præstholm har givet talrige koncerter i Danmark og over det meste af Europa, og indspillet adskillige cd’er. Han har modtaget legater fra for skellige fonde, senest - som den første - tidl. kirke minister Mette Madsens legat til kirkelige, skabende og udøvende kunstnere 2019.

Som komponist har Christian Præstholm skrevet værker for kor, orgel, diverse solister, kammeren sembler og orkester, samt salmemelodier, ofte på bestilling. Blandt de seneste bestillinger er Prælu dium og Fuga over Rådhusklokkerne i København til den amerikanske organist James D.Hicks, My lost love (for to guitarer) til Aros Guitar-duo, Størst er kærligheden (for messingkvintet, kor og orgel) til prinsesse Isabellas konfirmation i Fredensborg Slotskirke. Blandt hans mest spillede værker er de langt over 300 orgelkoraler over salmer i Den Dan ske Salmebog.

Ved koncerten d. 7. februar spiller Christian Præst holm værker af bl.a. J.S.Bach, Johann Gottfried Walther, Felix Mendelssohn og Christian Præst holm. Fri entré.

2. Organist i Sct. Marie Kirke

Mit navn er Ida Hymøller. Jeg er ud dannet kirkemusiker fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus. Jeg har en bachelor i orgel og korledelse fra Det Jyske Musikkonservatorium. Jeg er født og opvokset i Sønderborg, og er i sommeren 2022 flyttet tilbage til Sønderborg, hvor jeg er blevet an sat som 2. organist i Sct. Marie Kirke siden midten af september 2022. Jeg har i mange år haft min daglige gang i Sct. Marie Kirke, da jeg startede med at spille orgel i Sct. Marie Kirke hos nuværende 2. organist i Århus Dom kirke Agerskov. Jeg sang også dengang i Sct. Marie kirkes motetkor, og øvede en hel del timer på orglet, frem mod min optagelsesprøve på konservato riet. Jeg er derfor utroligt glad for at være vendt »hjem« til den kirke, jeg kender rigtig godt og føler mig tryg ved at være i. Som barn og ung spille de jeg klaver hos Hanne Müller Kock i Sønderborg. Her lærte jeg de helt grundlæggende klaverteknikker, der har ført mig hertil hvor jeg er i dag.

Jeg har sunget i kor hele mit liv, både i kirkekor, Sct. Marie kirkes motetkor og Sønderjysk pigekor og nu synger jeg i Cappella Clara, som er et kvinde kor der er grundlagt her i Sønderborg. Når jeg ikke spiller på orglet i Sct. Ma rie Kirke, arbejder jeg i Det Sønder jyske sangcenter, hvor jeg har en del forskellige roller. Jeg er dirigent for Juniorkoret, Mandskoret Sønderborg og Sangcentrets børnekor. Derudover er jeg projektleder på projekter der omhandler kor og sangcentret. Jeg har stor erfaring med at arbejde med børn og unge mennesker. Det er også mine kontakter og erfaringer fra Det Sønderjyske Sangcenter jeg vil trække med ind i mit virke som 2. organist i Sct. Marie Kirke. Jeg skal i mit virke som 2. organist have udgangspunkt og vinkel over mod børn og unge men nesker i kirken. Jeg har står for baby salmesang i Sct. Marie Kirke. Derud over medvirker jeg som organist til børnegudstjenesterne.

Jeg har fået forholdsvis frie hænder til at udvikle på børn og unge miljøet

Børnegudstjenester afholdes ca. en torsdag i måneden kl. 16.3019.00 i Menighedshuset Øster gade 1. Kom og vær med, hvor vi med fagtsange og rekvisitter for kynder det største til de mindste.

i Sct. Marie kirke. Her er det tanken bl.a. at lave en stor årlig børnekoncert i Sct. Marie Kirke. Jeg vil gerne være med til at vise orglet frem på en »bør nevenlig« måde, ved dels at vise hvad orgelet også kan, når jeg fx spiller mu sikstykker der minder om et egern der løber op og ned ad orglet, og derved vise nye sider og facetter af orglet.

I det hele taget, er det dejligt at være landet i lige præcis den kirke jeg drømte om, med gode kollegaer og en smuk kirke, jeg kendte en del til i forvejen. Jeg glæder mig til at være med til at bygge på traditioner og ska be spændende oplevelser i Sct. Marie Kirke.

Ida Hymøller

Babysalmesang er for alle for ældre med børn i alderen 1-9 måneder. Det er ingen forudsæt ning at du kender salmerne, el ler er vant til at komme i kirken. Gennem musik, sang, dans og bevægelser giver babysalmesang et ganske særligt nærvær mel lem forældre og barn. Samtidigt bliver forældre og barn fortrolig med kirken og salmerne. Se mere på om holdstart Sct. Marie kirkes hjemmeside: www. sctmarie.dk/ under kategorien »kalender og aktiviteter« eller kontakt 2. organist Ida Hymøller

Warum Weihnachten wurde

Eine Geschichte in drei Teilen

Könnt ihr euch noch erinnern? Da mals im Paradies? - Ja, ich weiß, ich fange bei Adam und Eva an. Die alten Mythen der Menschheit antworten auf die Fragen: Wie ist der Mensch? Und warum leben wir, wie wir eben nun mal leben? Adam ist ein sprechender Name; auf deutsch heißt Adam: »Der von der Erde genommen ist.« Und Eva: »Die Lebendige.« Adam und Eva stehen zusammen für: Die belebte Materie. Menschheit eben. Also stellt euch einfach vor: Ihr seid einer oder eine von den beiden, Adam oder Eva.

Die erste Geschichte

Da lebt ihr also im Paradies so fröh lich vor euch hin, alles prima, alles dürft ihr nutzen. Nur von dem einen Baum, dessen Früchte nicht »Apfel«, sondern »Erkenntnis« heißten, dürft ihr nicht essen. Wenn ihr´s tut, wer det ihr die paradiesische Leichtigkeit des Lebens verlieren. Aber was wären du und ich ohne unsere Neugier? Die Versuchung ist da, die alte Schlange: »Iss! Und ihr werdet sein wie Gott und wissen, was gut und böse ist.«

Eva nimmt also die Frucht, reicht sie ihrem Adam weiter (der isst sowieso immer alles, was Eva kocht), und als Gott fragt: »Habt ihr etwa …?!« sagt Adam: »Nein, nein, nein, ich doch nicht! Die Frau da hat mich verführt!« Und Eva sagt: »Ich auch nicht! Ehr lich! Die Schlange war´s, die hat mich in Versuchung geführt! Warum hast du die Schlange auch ins Paradies ge tan?! Genau betrachtet: Du bist selbst Schuld, Gott!«

Die alte Geschichte stellt fest: Mensch ist neugierig, hat den Forscherdrang sozusagen in die Wiege gelegt be kommen. Mensch kann auch Gut und Böse unterscheiden, will heißen: Mensch hat ein Verständnis für Ethik als einziges von allen Wesen, die die Erde bevölkern. Und Mensch schiebt Schuld gerne auf andere. Ich denke, darin können wir uns wiedererken nen.

Die zweite Geschichte

Ohne den Mythos gesagt: Wir stellen fest, dass wir eben da sind, wo wir sind. Als Mythos ist die Geschichte genauso schnell erzählt: Was soll Gott im Paradies anfangen mit so Typen wie du und ich? Wenig, er schmeißt uns raus. Achtkantiger Rauswurf und ein paar Wächterengel vor´s Tor. Der Weg ins Paradies ist uns ab jetzt ver sperrt. Wir finden uns auf dieser Erde wieder und stellen fest: Sie ist wunder

bar bis manchmal ziemlich erschreck end. Das Paradies ist verloren, aber die Sehnsucht danach haben wir alle in der Seele.

Ehrlich. Und zwar haben wir die Sehn sucht nach dem Paradies so präsent in der Seele, dass Hollywood damit sein Geld verdient. Die Liebesfilme sind vor allem für die Eva unter uns: 85 Mi nuten alle möglichen Verwicklungen, aber in den letzten 5 Minuten kriegen sie sich, der Kuß, vielleicht noch das »Ja« am Altar, dann der Abspann, und du schwebst aus dem Kino mit dem Gefühl: »Alles ist gut!« Falls jetzt ein Adam unter uns sagt: »Solche Filme gucke ich nicht!« - ha! Herr der Ringe: Fängt im Paradies an: Das Auenland, die Hobbits leben im tiefsten Frieden. Aber nach den ersten 20 Minuten: Drei Filme lang nur Gemetzel (und dreimal mit Überlänge!) Bis endlich der Ring im Feuer liegt, und, ja: Auch Adam schwebt aus dem Kino mit dem Gefühl: »Alles ist gut!« Funktioniert genauso bei Harry Potter oder Star Wars oder James Bond: Am Ende ist alles gut. Alles soll gut sein! Bitte! Das ist die Sehnsucht nach dem Paradies.

Die dritte Geschichte

Zurück ins Paradies können wir nicht, und die unmittelbare Gemein schaft mit Gott finden wir von uns aus nicht wieder. Also sagt Gott: »Wenn Mensch nicht zu mir kommen kann,

dann komme ich zu ihm. Und zwar so, dass er nicht vor mir erschrickt, ich komme als sei nesgleichen.« Gesagt, getan: Es wird Weihnachten, und zwar nicht im Paradies reloadet, son dern in unserer Weltzeit.

Die vierte Geschichte

Wieso »„vierte Geschichte«? Es sollten doch nur drei Ge schichten sein! Na ja: Die vierte Geschichte sind wir. Darum laden wir herzlich ein zu den Gottesdiensten:

- Am 1. Advent um 16 Uhr in der Marienkirche werden wir das neue Kirchenjahr begrüßen und mit einem Glas Sekt an stoßen.

- Am 2. Advent um 10 Uhr im Gemeindehaus werden die Konfirmanden die traditionellen 9 Lesungen lesen.

- Zu Heiligabend um 14 Uhr in der Marienkirche

- Am 2. Weihnachtstag um 10 Uhr in der Marienkirche mit kurzer Predigt und vielen Liedern Denn Gott ist unter uns - das muss jedes Jahr gesagt und ge feiert werden.

In das Neue Jahr

Bevor das bürgerliche Neue Jahr beginnt, bevor das Feuerwerk gezündet und die bösen Geister vertreiben oder in Alkohol ertränkt werden, ist noch Zeit für den Rückblick in der stillen Kirche: Am 31. Dezember um 16 Uhr in der Marienkirche der Gottesdienst zum Altjahr sabend. Blick zurück, Blick nach vorn. Das Gebet mit Klage, Dank und Hoffnung. Eine Stunde der Ruhe, be vor die letzten Stunden des Jahres wieder laut werden.

Gottesdienste in deutscher Sprache

27. Nov. 16 Uhr Marienkirche, 1. Advent 4. Dez. 10 Uhr Gemeindehaus, 2. Advent 11. Dez. 16 Uhr Christianskirche, 3. Advent 18. Dez. 10 Uhr Marienkirche, 4. Advent 24. Dez. 14 Uhr Marienkirche, Heiligabend 26. Dez. 10 Uhr Marienkirche, 2. Weihnachtstag

31. Dez. 16 Uhr Marienkirche, Altjahrsabend

1. Jan. kein Gottesdienst 8. Jan. 16 Uhr Christianskirche 15. Jan. 10 Uhr Marienkirche 22. Jan. 16 Uhr Marienkirche 29. Jan. 16 Uhr Marienkirche 5. Feb. 10 Uhr Gemeindehaus 12. Feb. 16 Uhr Christianskirche 19. Feb. 10 Uhr Marienkirche 26. Feb. 16 Uhr Marienkirche 5. März 10 Uhr Gemeindehaus 12. März 16 Uhr Christianskirche 19. März 10 Uhr Marienkirche 26. März 16 Uhr Marienkirche

Marienkirche: Kirke Alle 4 (über dem Hafen)

Christianskirche: Ringgade 102 Gemeindehaus: Østergade 1

Når gudstjenester aflyses

Har man fået noget kostbart betroet, må man omgås det samvittighedsfuldt. Jesus, kirkens herre, betroede sine troende Guds ord, at det skulle blive spredt i alverden. Derfor står kirkerne i alle byer og på bakketoppe i kristen hedens lande. Sådan var opgaven som blev pålagt disciplene, og den skal selv sagt tages op af alle generationer. Ellers sænker glemslen sig. »Sådan skal man betragte os: som Kristi tjenere og som for valtere af Guds hemmeligheder; her kræves det så af forval tere, at de findes tro.«

Flemmings Foto

Ordene er fra Paulus. Vi skal findes tro, for kongen kom mer tilbage. Allehånde modgang og lidelse forudså Jesus for sine, hvis de holdt ved hans ord og delte det, og de første kristne mødte tortur og henrettelse. Men de forblev tro. Vi er anderledes tyndhudede i dag, og heldigvis lider man heller ikke forfølgelse for kristentro i vores del af verden. Men er dansk folkekirkelighed i det 21. århundrede ikke be gyndt blive både sløset med sin guldskat og samtidig unød vendigt selvudslettende? Den begynder ligefrem at nedtone vigtigheden af sin kerneydelse, gudstjenesten, som ellers er eneste sted, hvor kirken virkelig er kirke. Under coronaen var kirkens ledende lag så imødekommen de med aflysninger af gudstjenester, at man i perioder over

Læsekreds om Lagerløf

opfyldte myndighedernes krav. Kirken ville nemlig gerne vise »samfundssind«, erklærede Københavns biskop. I kir kerne kunne man ellers holde større sikkerhedsafstand end i supermarkedet, som aldrig lukkede. Kirkegangen er i dag mange steder stadig ikke oppe på sit tidligere niveau, for man fik ved lukningerne brudt en vane. Tillige signalerede den lukkede kirkedør, at kirken ikke selv regnede gudstje nesten for uopgiveligt vigtig. Ånden kan vige af hensynet til kroppens velgående, for er den egentlig ikke bare en slags flødeskum til pynt. Det var signalet.

Flemmings Foto

Som om man intet har lært af skadevirkningerne, lyder nu lignende toner: med de nye priser på naturgas, kan man godt aflyse nogle gudstjenester. Det bliver for dyrt at varme kirken op i den time om søndagen, og kirken har i nyere tid fået så mange andre udgifter. Vi kan ikke få råd til det hele. Heldigvis har biskoppen over Haderslev stift meldt ud, at i hendes stift skal aflysninger af gudstjenester være det sidste man griber til. Hellere tænke i varmt overtøj, som ved kir kegangen før i tiden.

Tænk om de første kristne fik at høre om vores nye måde at prioritere på: kroppens velfærd trumfer ånden. Legemerne må ikke blive smittet, og de må ikke fryse, så evigheden må vente. Heaven can wait. Men det kan den ikke. Man skal være som de årvågne brudepiger med olie på deres lamper, for udkaldet lyder sådan set hele tiden.

Sognepræst Anders Raahauge

Tirsdag den 7. februar kl. 19.00 i Karnapstuen, Østergade 1 Vi læser her i vinter og ind i foråret Selma Lagerløfs enestående smukke slægts- og kærligheds roman »Jerusalem«, filmatiseret af Bille August. Alle er velkomne, alle kan være med. Vi mødes i Menighedshuset, Østergade 1 første gang 31. januar. Samme aften aftaler vi de kommende datoer, som da vil blive lagt ud på Mariekirkens hjemmeside. Anders Raahauge

Kirkelige handlinger

Barnedåb

24.07.22

Nohr Simon Rautert søn af Pia Simon Rautert og Kristian Lolk Rautert

14.08.22 Sia Marie Louise Børm Grau datter af Louise Wolf Børm og Renè Grau Nielsen

28.08.22 Emilie Grau Sahlmann datter af Nadia Grau Nielsen og Andreas Sahlmann Hansen

28.08.22 Olivia Brandenhof Skriver datter af Carina Skriver Bergendorff og Patrick Brandenhof Paulsen

03.09.22 Luka Bang Wolf søn af Tina Bang Wolf og Anja Bang Wolf

03.09.22 Maja Vera Kjær Schmidt datter af Karina Thodsen Schmidt og Christian Holdt Jensen

04.09.22 Clara Møllegaard Johansen datter af Kiki Møllegaard og Thomas Brink Johansen

04.09.22 Mathias Grastrup Kirkegaard søn af Dianna Christina Kirkegaard og Christoffer Grastrup Kirkegaard

11.09.22 Noah Hyldgaard Bjeverskov søn af Lisbeth Hyldgaard Olsen og Emil Damm Bjeverskov

11.09.22 Marie Kock Sønderriis datter af Hanne Underbjerg Sønderriis og Jesper Burhøj Kock

11.09.22 Milas Boisen Licke søn af Katrine Boisen Licke og Dan Boisen Licke 25.09.22 Ida Catharina Beck Ketelsen datter af Trine Grøn Ketelsen og Stefan Beck Christensen 25.09.22 Emmie Thomsen Beck datter af Ditte Thomsen Petersen og Thomas Jespersen Beck

09.10.22 Noah Mammen Wismar søn af Anne Kristine Mammen Nielsen og Morten Wismar Hinrichsen

Vielse og velsignelser

25.06.22

Ieva Marija Mallek og Julian Mallek

09.07.22 Karen Lund Petersen og Rune Richard Ditlev Ravnborg 30.07.22 Anja Mittag og Nicki Oldager 13.08.22 Mia Bak Jørgensen og Kasper Sauer Rasmussen 20.08.22 Simone Henriksen og Anders Lorensen 20.08.22 Iben Dedenroth Broholm og Carsten Trandberg Frandsen 27.08.22 Rie Boye Jürgensen og Leif Marquardt 10.09.22 Stine Lyck Dall og Thomas Ewers

Begravede og bisatte 17.06.22 Jette Skau Lorenzen 17.06.22 Emma Ragnhild Hoffmann 18.06.22 Birthe Kristine Girke Pedersen 22.06.22 Trine Fjord 24.06.22 Solveig Ritz 28.06.22 Inga Marie Møller 29.06.22 Birger Jensen 01.07.22 Birgit Ruth Lønne 05.07.22 Peder Smedt 05.07.22 Lilly Kostelac 06.07.22 Bärbel Helga Hedwig Brinck 06.07.22 Inger Marie Møller Pedersen 09.07.22 Vivi Lerche 12.07.22 Inga Marie Brændstrup 14.07.22 Christian Langwadt Biehl 15.07.22 Finn Skov Christensen 16.07.22 Marie Elisebeth Medom Michelsen

27.07.22 Jørgen Dormann 28.07.22 Lis Pedersen 05.08.22 Gitte Harboe Sneevang 13.08.22 Alexander Moseler 30.08.22 Arne Ellegaard Kay 02.09.22 Hildegard Weber 02.09.22 Anne-Marie Gissel 06.09.22 Jette Vivi Sørensen 07.09.22 Claus-Walther Baltser Andersen 08.09.22 Tage Johann Matthiesen 13.09.22 Kurt Palle Christensen 16.09.22 Ellen Marie Bøttcher 22.09.22 Hasse Næsby 23.09.22 Martin Edlev Schultz 24.09.22 Axel Armin Zander 28.09.22 Evald Alfred Külper 28.09.22 Erik Christian Flindt 29.09.22 Inge-Lore Millek 29.09.22 Annelise Siglinde Eriksen 30.09.22 Rudolf Lassen 07.10.22 Wolfgang Christophson 14.10.22 Karla Krista Sehrt 15.10.22 Kirsten Duus 19.10.22 Jonna Boisen 21.10.22 Edel Viola Evelyn Hovmand 21.10.22 Inge Boisen Brüssow 21.10.22 Ruth Ringholm Jensen 22.10.22 Kirsten Langhoff 22.10.22 Birgit Irene Grøtner 24.10.22 Ingelise Nissen 25.10.22 Tage Lahn Sloth 26.10.22 Erik Marius Jensen

Lørdagsdåb

Dåb finder oftest sted i forbindelse med en søndagsgudstjeneste. Hvis man af forskelli ge årsager ønsker at holde dåb udenfor den almindelige gudstjeneste, er der nogle gange om året mulighed for lørdagsdåb. Lørdagsdåb i 2023: 4/2, 8/4, 2/9 og 4/11 kl. 11.00.

Kirkekontoret · T: 74 42 33 21 kirkekontor@sctmarie.dk

Menighedshuset · Østergade 1 Tirsdag-fredag 9-13 · Mandag lukket

Anett Lotus Fleur Bertelsen · T: 24 91 33 21 Claus Erik Hansen · T: 24 91 53 68

Sct. Marie Kirke · T: 51 37 19 15 kirketjener@sctmarie.dk Kirken er åben tirsdag-fredag kl. 9-15 Kirketjener Søren Q. Christensen 2. kirketjener Nina Balazevic

Sct. Marie Sogns kirkegård T: 74 42 18 45 · kirkegaard@sctmarie.dk Man.-tors. 10-12 og 14-15.30, fre. 10-12 Kirkegårdsleder Vibe Plesner Ihle

Menighedshuset T: 31 19 77 71 · Østergade 1 Bestyrer Katrine Schink · katrineschink@hotmail.com

Sognepræster

Mads Jakob Th. Jakobsen · T: 40 24 30 26 mjj@km.dk · Mandag fridag Ringgade 249 · 6400 Sønderborg

Anders Raahauge · T: 20 77 48 43 andra@km.dk · Mandag fridag Hørup Bygade 12 · 6470 Sydals Hauke Wattenberg · T: 23 29 92 77 haw@km.dk · Mandag fridag Præst

af menigheden Kirke Allé 5A ·

Organist

den tyske

Sønderborg

Mallek · T: 50 35 90

23