Nyt fra Fløng Kirke - 3-2023

Page 1

Nyt fra

FLØNG KIRKE SEPTEMBER · OKTOBER · NOVEMBER

18. ÅRGANG

• Nye vinkler på Fløng Kirke • Sogneudflugt til Kalundborg • Nyt årsprogram • Hør om menneskesyn og aktiv dødshjælp

NR. 3 · 2023


Skønne september … Skønne september hybenpragt på gærde! Sladrende stære, I er sent på færde! Guldsol i guldløv Af Orla Roed varmt for livet kæmper, Jensen skønne september. Sådan skrev digterpræsten og ungdomslederen Olfert Richard i begyndelsen af sidste århundrede. Og man må give ham ret. September er noget særligt. Efter en sommer med lyse dage og lyse nætter og smukke farver, bliver naturens farver mere gyldne. Nu er det høstens tid, ikke kun på markerne, men også i vore haver, hvor vi blandt andet kan glæde os over, at æblerne modnes og snart skal høstes. Som Christian Richardt udtrykker det i den kendte efterårssang »En stille, høstlig brusen« (1878). Verset er ikke med i de senere udgaver af Højskolesangbogen, skønt det på en fin måde beskriver »frugtens time«.

Men nu er frugtens time, den kerner sig fra dag til dag. Med hver en solestrime får farve den og smag. Og om end regn kun skyller, med saften den sig fylder i dybe åndedrag. Der er så meget i naturen at glæde sig over i september. Og vi har grund til at sige tak for hver en dag, vi må opleve. Selv om vi ved, det går mod mørkere tider, hvor alting visner og forgår. Så ved vi også, at om ikke så lang tid lysner og spirer det hele igen. Noget andet, der gør september til noget særligt, er, at nu begynder efterårets og vinterens aktiviteter i Sognets Hus. September byder også på den årlige sogneudflugt, men sæsonen begynder med sogneeftermiddag tirsdag den 5/9. Ved Høstgudstjenesten er der mulighed for at takke for alle gode gaver. Herefter følger flere sogneeftermiddage og højskoleaftner med spændende foredrag samt koncerter, »Kom og syng med«, filmklub og meget mere. Om alt dette står der mere inde i bladet.

Hvornår er livet værd at leve? En vigtig debat Af Britta Raakjær Vind Debatten om aktiv dødshjælp er mere aktuel end nogensinde, og byder på flere etiske dilemmaer og argumenter. Et væsentligt argument for at indføre aktiv dødshjælp er ønsket om at den enkelte selv skal kunne bestemme, hvornår man vil dø. Og hvem af os går ikke ind for selvbestemmelse? I livsvigtige spørgsmål skylder vi dog hinanden at huske, at selvbestemmelse altid også vil ske under påvirkning fra ens omgivelser, - ligesom ens medmennesker også har den samme ret, og dermed også har medbestemmelse, i det omfang de vil blive involveret i beslutningen. Erfaringer fra andre lande viser desværre, at muligheden for at kunne få hjælp til at dø hurtigt fører til et skred i synet på, hvornår et menneskeliv er værd at leve. Ikke mindst de handicappede, syge og ældre kommer uundgåeligt under pres for at de skal overveje, om de nu kan »være bekendt at leve«. Ønsker vi det? Lad os drøfte, hvordan vi kan holde fast i, at et menneskeliv ER værd at leve - også når man er handicappet eller må leve med en sygdom. Kom til Højskoleaftenen 25. oktober kl. 19.00 og hør Christian Borrisholt Steen fortælle om disse vigtige spørgsmål. Læs mere om højskoleaftenen side 5. 2


Årsprogram sæson 2023-2024

Sogneudflugt til Kalundborg

Onsdag 20. september kl. 9.00 - ca. 16.30 Onsdag den 20. september går turen til Kalundborg med besøg i Vor Frue Kirke med de fem tårne. Afgang fra parkeringspladsen ved Fløng Kirke kl. 9.00 og forventet hjemkomst kl. 16.30. Formiddagskaffen drikkes et naturskønt sted ved Brejninge. Dernæst går turen til Kalundborg, hvor der er rundvisning i Vor Frue Kirke ved formand for menighedsrådet, Søren Juul. Vor Frue er Nordeuropas eneste 5 tårnede kirke. Kirken er bygget i røde munkesten, dengang disse var en nyskabelse i Nordeuropa. Fra og med Valdemar d. Stores magtoverProgram tagelse i 1157 påbegyndtes mange 09.00 Afgang fra Fløng Kirke, Fløng Byvej 16 bygningsværker i dette materiale, 10.00 Formiddagskaffen drikkes et hemmeligt der stammede fra Norditalien. sted 11.15 12.30 13.00 14.30 15.15 16.30

Rundvisning i Vor Frue Kirke, Kalundborg Afgang til Reersø Kro Frokostplatte Kaffe Afgang Forventet hjemkomst i Fløng

Efter rundvisningen går turen til Reersø Kro, hvor der er frokost.

Reersø Kro har en historie, der går mere 350 år tilbage og har været familiedrevet i 3 generationer. Kroen har i alle disse år været omdrejningspunktet i den gamle landsby, og hvis vægge kunne tale, kunne de med garanti fortælle røverhistorier fra bønder, fiskere og andet godtfolk! Udflugten henvender sig til borgere i eller med tilknytning til Fløng Sogn. Menighedsrådet betaler kaffe og bustur. Billetter a 250 kr. inkl. en øl eller vand kan købes fra torsdag den 31. august kl. 12.00 i Sognets Hus, og herefter på Fløng Kirkes kontor. Man kan købe max. 2 billetter pr. person. Ved afbud refunderes billetten kun indtil tirsdag den 12. september inden kl. 12.00.

Forsidefoto: Udsigt fra 1. sal, Fløng Byvej 12, det gamle kommunekontor, som menighedsrådet netop har erhvervet. Læs mere side 8. 3


Sogneeftermiddage

tirsdage kl. 14.30 i Sognets Hus Tirsdag 5. september, vikingeformidler Kristian Blicher Jepsen: Hvad kan de nordiske sagaer og myter fortælle om vikingetiden og i dag? Hvordan blev Harald Blåtand slået ihjel? Hvem var Islands rigeste viking? Og hvor fik guderne egentlig deres uendelige ungdom fra? Fake news fandtes allerede for 1000 år siden, men hvad kan datidens skøre historier egentlig fortælle os om livet dengang og nu? Kom og hør med, når naturvejleder og vikingeformidler Kristian Blicher Jepsen fortæller sagaer og andre røverhistorier fra vikingetiden og giver sit bud på hvad disse fortællinger kan sige os om vikingetidens samfund og nutidens fascination af vikinger. Tirsdag 3. oktober, Elisabeth W. Nissen: Dannelse - hvad kan man bruge det til i dag? Begrebet dannelse har til alle tider været til diskussion. Tiden står ikke stille! Sæder og skikke forandres, og udviklingen fravælger visse gamle traditioner, men den almindelige omgang mennesker imellem bliver aldrig forældet. Vi tager denne eftermiddag temperaturen på tidsånden fra Emma Gad og til digital dannelse. Elisabeth Nissen, til daglig kaldet Beth, har arbejdet som leder i Københavns Kommune. Tirsdag 7. november, sognepræst Nana Hauge: Den lille jul på prærien. Laurabøgerne er verdensberømte for deres skildring af den amerikanske familie i det lille hus på prærien. Vi skal høre om Laura og det livssyn, der ligger hendes fantastiske bøger. Sognepræst Nana Hauge fortæller om det. Vi kommer til at høre særligt meget om julen og om, hvordan den blev til en højtid, selv når der knap nok var salt til et æg i pionerfamilien. Nana Hauge er sognepræst i Hårslev-Padesø pastorat på Fyn, foredragsholder og debattør. Tirsdag 16/1: Tirsdag 6/2: Tirsdag 5/3: Tirsdag 16/4:

Psykolog Grete Binger: Om Lise Nørgaards barndom og ungdom i Roskilde. Erindringsfabrikken om 1940erne og En lærke letted’. Sognepræst Xenia Dalgaard: Van Gogh - gal eller genial? Forfatter Maria Helleberg fortæller ud fra sin bog om Margrete 1.

Husk at hente gratis billetter til Julefesten 2023

Den traditionsrige Julefest for pensionister i Fløng sogn finder sted i Sognets Hus torsdag 28. december, 2023, kl. 14.00 - ca. 16.30 med underholdning af Bodil Heister, som har skrevet sangene til »Jul på Slottet«. De gratis billetter kan hentes torsdag 23. november fra kl. 12.00 i Sognets Hus. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser til julefesten. 4


Højskoleaften i Sognets Hus

Menneskesyn på spil med fokus på aktiv dødshjælp Onsdag 25. oktober kl. 19.00: Christian Borrisholt Steen. Christian Borrisholt Steen fortæller om sine seks år som medlem af det etiske råd. Hør om nogle af de mange dilemmaer, han måtte forholde sig til ikke mindst i forbindelse med en række vigtige spørgsmål som organdonation, aktiv dødshjælp, juridisk kønsskifte og meget mere. Hans kristne livs- og menneskesyn gav ham styrke og inspiration til arbejdet i rådet. Christian Steen er cand.mag. i psykologi og samfundsfag og master i etik og værdier. Var medlem af etisk råd fra 2012 - 2018. TILMELDING TIL FOREDRAG OG SPISNING Deltag i fællesspisning kl. 18.00 forud for foredraget. Du kan vælge at betale fællespris for både spisning og foredrag, 130 kr. Eller du kan vælge blot at købe foredraget og kaffe for 50 kr. Drikkevarer købes separat. Man medbringer selv tallerken, bestik og glas. Tilmelding til spisning til kirkekontoret på tlf. 46 56 27 49 senest torsdagen før mødet.

Gudstjenester med plads til fordybelse Fyraftens-andagter med Ro, Refleksion, Musik og Bøn Én onsdag om måneden kl. 18.30 kan du komme til Fyraftens-andagt i kirken. Andagten er for dig, som ønsker at finde lidt tid til ro og eftertanke midt i en travl hverdag. Andagten vil byde på musik og bøn. Der synges et par salmer og vi lytter til en tekst fra Bibelen og evt. oplæsning af nogle ord til refleksion. Andagterne varer ca. en halv time, og de holdes i efteråret og foråret. I efteråret er der Fyraftens-andagter følgende dage: Onsdag 4. oktober kl. 18.30 v/ sognepræst Annika Pedersen Onsdag 8. november kl. 18.30 v/ sognepræst Britta Raakjær Vind

Allehelgens dag søndag 5. november kl. 10.00 - vi mindes vore døde ved sognepræst Britta Raakjær Vind. Det er en tradition at mindes vores døde den første søndag i november. Ved gudstjenesten oplæses navnene på de døde i det forgangne år. Gudstjenesten er for alle. Bagefter indbydes til kirkekaffe.

De Ni Læsninger søndag 10. december kl. 14.00 Adventsmusikgudstjeneste ved sognepræst Britta Raakjær Vind. Traditionsrig optakt til julen med oplæsning og musik i kirken. Bemærk at »De Ni Læsninger« er 2. søndag i Advent, 10. december kl. 14.00. 5


Koncerter

foregår i Fløng Kirke søndage kl. 15.00 1. oktober: Københavns Politi Sangkor Københavns Politikor består for tiden af ca. 25 sangere, fordelt på 4 stemmegrupper. Repertoire-mæssigt spænder koret vidt fra danske sange over klassiske værker til musicals. Koret har omfattende koncertvirksomhed også uden for landets grænser. Politi korsangen har rødder tilbage til 1884. 12. november: Den Danske Messingkvintet Den Danske Messingkvintet består af Nikolaj Viltoft, trompet, Jonas Wiik, trompet, Jakob Keiding, horn, Jesper Juul, trombone og Jens Bjørn-Larsen, tuba. Deltagerne kan glæde sig til messingblæsermusik i verdensklasse. Alle fem musikere er solo musikere og underviser på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Der er trykt et særskilt sæsonprogram med omtale af alle koncerterne i Fløng Kirke i sæson 2023 - 2024, det fås i Sognets Hus og i kirken. 10/12 kl. 14.00: 7/1 2024: 18/2 2024: 17/3 2024:

De Ni Læsninger, musikgudstjeneste Nytårskoncert med Bottos Jazz Band Højsangen Cohen i kirken

Høstgudstjeneste Søndag 24. september kl. 10.00 i Fløng Kirke Ved sognepræst Britta Raakjær Vind Vi synger de kendte høstsalmer og siger tak for livet og det daglige brød. Alle børn er velkomne til at bære frugt og grønt ind i kirken ved gudstjenestens begyndelse. Efterfølgende bydes på kirkekaffe i Sognets Hus med en lille auktion over grøntsagerne, hvor du er med til at støtte dagens indsamling. Som en del af Lutheråret 2017 plantede børnene æbletræer på kirkegården. Der blev plantet både Belle de Boskop og forskellige andre sorter Paradisæbler. Her mørkerøde Paradisæbler i slutningen af juli 2023.

6


&

Børn & Unge BABYSALMESANG

Babysalmesang er for babyer mellem 3 og 9 måneder og deres forældre. Et nyt hold begynder tirsdag 12. september. Det er sjovest, når vi er nogle stykker. Vi vil helst være minimum 5 voksne på holdet, spørg f.eks. i mødregruppen eller andre veninder med børn. Babysalmesang finder sted tirsdage kl. 10.00 i Fløng Kirke. Ring til Fløng Kirkes kontor tlf. 4656 2749 for tilmelding, eller tilmeld dig og din baby på floeng.sogn@ km.dk. Det koster 100 kr. for et forløb på 10 gange.

JUNIORKONFIRMAND ER FOR ALLE BØRN I 3. KLASSE - HUSK TILMELDING! Torsdag 14. september kl. 13.00 - 14.30 begynder et nyt forløb med Juniorkonfirmander. Det er et gratis tilbud om at blive klogere på det, der foregår i kirken. Alle børn, som er født i 2014 og er døbt og bor i Fløng sogn, har i august modtaget et brev fra Fløng Kirke med en invitation. Men alle børn i Fløng kan deltage, uanset om de er døbt eller ej. Går dit barn i 3. klasse, og har I ikke modtaget en invitation, så henvend jer til sognemedhjælper Trine May Knutzen på mobil 51305044 eller sog-nemedhjaelper@floengkirke.dk

HALLOWEEN I KIRKEN FREDAG Halloween i kirken fredag 27. oktober kl. 16.30 - 19.00 Workshop kl. 16.30: Udskæring af græskar og fremstilling af korslygter i Sognets Hus, hvor vi også byder på varm græskarsuppe og brød. Procession kl. 17.25 hvor alle går samlet fra Sognets Hus til kirken med lys i korslygten. Gudstjeneste kl. 17.30 for børn med uhyggelige historier og helt sikkert gyselig prædiken. Flagermustur i tårnet kl. 18.15 - de modige inviteres på en flagermustur i kirketårnet. Tag endelig en lommelygte med. Man behøver ikke at være udklædt for at deltage, men man må gerne. Kom og vær med, men vær opmærksom på, at Halloween i kirken ikke er for sarte sjæle. Det er gratis og tilmelding ikke nødvendig.

BØRNEGUDSTJENESTE Søndag 26. november kl. 10.00: Hør historien om Sarahs første juleaften Sarah er 10 år og datter af kroejeren i Betlehem. Det bliver Sarah, som hemmeligt tager Maria og Josef med op i deres stald og hjælper det lille barn til verden. Fortællingen indgår i børnegudstjenesten sammen med nogle gode salmer. Efter børnegudstjenesten er der noget at tygge i og noget at drikke. Gratis adgang og tilmelding ikke nødvendig.

7


Formandens Hjørne September er blå himmel og høsttid - og nye opgaver. I menighedsrådet skal vi lægge konkrete planer for Af formand Vibeke den kommende præstebolig Enghoff Jensen på Fløng Byvej 12, som vi købte i foråret. Provstiudvalget gav samtidig grønt lys til at sætte den nuværende præstebolig til salg, da Britta Raakjær Vind har fået dispensation fra boligpligten og er fraflyttet ejendommen. Planen er at sikre en tidssvarende præstebolig. Vi ved, det bliver en større opgave at sætte sådant et arbejde i gang. Vi har talt om enten at renovere den nuværende bygning eller at rive ned og bygge ny tidssvarende præstebolig. Det bliver spændende at se, hvordan det spænder af.

Vi har fået dispensation til at rådet fortsætter med to tomme pladser, og det betyder, at vi må prioritere opgaverne. I øjeblikket må vi klare de vigtigste opgaver og lade en del interessante opgaver ligge, indtil vi har tid og luft til dem. Livet i menighedsrådet er fortsat travlt, spændende og udfordrende. Der lander nye diskussionsemner og beslutninger på hvert møde, og jeg er glad for det gode samarbejde og den gode tone. Det får os godt igennem håndtering af de sværere sager. Du er velkommen til at kontakte menighedsrådet ved spørgsmål eller forslag. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ejendommen Fløng Byvej 12, her set fra Fløng Byvej og fra havesiden.

Der er offentlige møder i Fløng Menighedsråd følgende dage kl. 19.00: Torsdag 14. september, onsdag 11. oktober og tirsdag 14. november - hvor alle er velkomne som tilhørere.

Kom til menighedsmøde og kirkefrokost søndag 19. november Begynd dagen med gudstjeneste kl. 10.00 i Fløng Kirke ved sognepræst Britta Raakjær Vind! Deltag derefter i det årlige menighedsmøde i Sognets Hus, hvor alle har taleret. Menighedsrådet byder på gratis kirkefrokost. Alle er velkomne.

8


Farvel til ikon-holdet Med udgangen af april i år stoppede jeg som tovholder for ikonskrivning. Det var ikke nogen let beslutning, men alting har sin tid. Der har været mange gode stunder, først med Arne Kristiansen som tovholder og derefter overtog jeg »tovet«. Vi var var et hold på 9 kursister, inkl. den tidligere Af frivillig tovinstruktør, Kirsten Brøns. Vi holder, Hanne har haft 17 gode sæsoner siMoltesen den 2006, hvor vi har mødtes i Sognets Hus og har haft et godt fællesskab om at skrive ikoner. Der har været avisomtale, både i Kirkebladet for Fløng sogn, Dagbladet Roskilde og Taastrup Avis - ligesom udstillinger har været sat op i Sognets Hus ad flere omgange. Jeg vil sige mange tak til Fløng Kirkes menighedsråd for husly og kaffe på ikon holdets vegne. Mit håb er, at interessen kan vågne igen, for det har i hvert fald været godt at kunne fordybe sig med pensel, farver og træplader.

Ikon med Guds lam, skrevet af Hanne Moltesen.

På vegne af Fløng Menighedsråd vil Møde- og Aktivitetsudvalget gerne sige tak til Hanne Moltesen for hendes engagement igennem årene.

Flagdag for Danmarks udsendte Tirsdag 5. september kl. 10.00 I år er det tiende gang, at Høje-Taastrup Kommune fejrer Flagdagen, hvor Danmarks udsendte hædres og æres. Flagdagen begynder med andagt kl. 10.00 i Taastrup Nykirke, som sognepræst Britta Vind står for. I anledning af ti års-jubilæet vil »Det lille pigekor« medvirke. Kl. 10.45 er der fælles march fra Taastrup Nykirke til æresstenen i Magdas Park. Alle er velkomne til at deltage i marchen og mindehøjtideligheden med kransenedlæggelse, hvor Lars Prier, medlem af byrådet og initiativtager til Flagdagen, vil holde tale. Alle er velkomne til at deltage i arrangementet 9


Velkommen i Fløng Kirkes Filmklub Velkommen til en ny sæson i Fløng Kirkes Filmklub - det gælder både nuværende, men også nye medlemmer. Filmklubben startede i januar 2012 og bortset fra corona-tiden har vi vist 4 film forår og 4 film efterår, i alt er afviklet 81 filmaftener med meget stor tilslutning. Den ny sæson begynder mandag 4. september kl. 19.00 med filmen »Kysset«. Filmen er fra 2023 og »Den er i klasse med Pelle Erobreren« skrev Weekendavisen. Handlingen foregår i Danmark i 1913, hvor rygterne om en verdenskrig truer freden i Europa. Af efterårets film kan også nævnes »Unge Astrid«, der vises 6. november. Astrid Lindgren er »mor« til Ronja Røverdatter, Pippi Langstrømpe, »Alle vi børn i Bulderby« og mange, mange flere børnefortællinger. Men som ung mor måtte hun selv gå utrolig meget igennem. Glæd jer til denne spændende beretning om Astrid Lindgren, som Nordisk Film har været mester for. Det kræver medlemskab af filmklubben for at deltage, da vi ikke offentligt må vise film. Gratis medlemskab udstedes ved henvendelse til bestyrelsen - se kirkens hjemmeside www.floengkirke.dk under aktiviteter/Filmklubben. Her findes også nærmere beskrivelse af de kommende film. Der betales 25 kr. for hver filmaften. Dette beløb dækker omkostninger ved aftenen, hvor der også bydes på lidt forfriskning og et glas vin - i et godt socialt fællesskab! Arne Kristiansen

Torsdagscaféen er åben hver torsdag kl. 10.00 - 12.00 Den hyggelige café er åben hver torsdag og tilmelding er ikke nødvendig. Caféen drives af frivillige - Fløng Menighedsråd står bag - og alle er velkomne.

Kom og syng med! Sangeftermiddagene finder sted den 2. andag i måneden kl. 14.30 - 16.30 og mødedatoer for efteråret 2023 er: 11. september, 9. oktober, 13. november og 11. december. Du er velkommen uanset hvor du bor, tilmelding ikke nødvendig. Pris for kaffe og brød er 25 kr.

Litteraturkredsen Kredsen mødes følgende mandage: 18. september, 16. oktober og 20. november kl. 14.30 -16.30 i Sognets Hus. Det er gratis at deltage. Kontakt Kirsten Jensen tlf. 40481864/46564141 10


for sept., okt. og nov. *)

Mandag 4. september kl. 19.00 - 21.30

Fløng Kirkes Filmklub

Tirsdag 5. september kl. 14.30 - 16.30

Sogneeftermiddag

Torsdag 7. september kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé

Mandag 11. september kl. 14.30 - 16.30

Kom og syng med!

Torsdag 14. september kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé

Mandag 18. september kl. 14.30 - 16.30

Litteraturkreds

Onsdag 20. september kl. 9.00 - 16.30

Sogneudflugt

Torsdag 21. september kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé

Søndag 24. september kl. 10.00

Høstgudstjeneste + kirkekaffe og auktion

Torsdag 28. september kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé

Søndag 1. oktober kl. 15.00

Koncert

Mandag 2. oktober kl. 19.00 - 21.30

Fløng Kirkes Filmklub

Tirsdag 3. oktober kl. 14.30 - 16.30

Sogneeftermiddag

Onsdag 4. oktober kl. 18.30

Fyraftensandagt

Torsdag 5. oktober kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé

Mandag 9. oktober kl. 14.30 - 16.30

Kom og syng med!

Tirsdag 10. oktober kl. 16.30 - 18.00

Tovholdermøde i Lille Sal

Torsdag 12. oktober kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé

Mandag 16. oktober kl. 14.30 - 16.30

Litteraturkreds

Torsdag 19. oktober kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé

Onsdag 25. oktober kl. 18.00 - 21.30

Højskoleaften med spisning

Torsdag 26. oktober kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé

Fredag 27. oktober kl. 16.30 - 19.00

Workshop og Halloween i kirken

Torsdag 2. november kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé

Mandag 6. november kl. 19.00 - 21.30

Fløng Kirkes Filmklub

Tirsdag 7. november kl. 14.30 - 16.30

Sogneeftermiddag

Onsdag 8. november kl. 18.30

Fyraftensandagt

Torsdag 9. november kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé

Søndag 12. november kl. 15.00

Koncert

Mandag 13. november kl. 14.30

Kom og syng med!

Torsdag 16. november kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé

Søndag 19. november kl. 10.00 - 13.00

Offentligt menighedsmøde og kirkefrokost

Mandag 20. november kl. 14.30 - 16.30 Torsdag 23. november kl. 10.00 - 12.00

Litteraturkreds Torsdagscafé

Torsdag 23. november kl. 12.00 - 14.00:

Udlevering af gratis billetter til julefesten

Søndag 26. november kl. 10.00 - 12.00

Børnegudstjeneste og hygge i Store Sal

*) Undtaget er højmesser (side 12) samt faste begivenheder som: Juniorkonfirmander, kor, konfirmationsundervisning, babysalmesang, Legestue og møder i Fløng Menighedsråd, da kalenderen ellers vil blive alt for omfattende.

AKTIVITETSKALENDER

11


Gudstjenester SEPTEMBER

Søndag 3. september kl.10.00 13. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen Konfirmandvelkomst Søndag 10. september kl.10.00 14. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind Søndag 17. september kl. 10.00 15. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen Søndag 24. september kl. 10.00 Høstgudstjeneste 16. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind Kirkekaffe

OKTOBER

Søndag 1. oktober kl. 10.00 17. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind Onsdag 4. oktober kl. 18.30 Fyraftensandagt Annika Pedersen Søndag 8. oktober kl. 10.00 18. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen Søndag 15. oktober kl. 10.00 19. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind

Fredag 27. oktober kl. 17.30 Halloween i kirken Hårrejsende gudstjeneste for børn Britta Raakjær Vind Søndag 29. oktober kl. 10.00 21. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen

NOVEMBER

Søndag 5. november kl. 10.00 Alle helgens dag 22. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind Gudstjeneste med navneoplæsning Kirkekaffe i Sognets Hus Onsdag 8. november kl. 18.30 Fyraftensandagt Britta Raakjær Vind Søndag 12. november kl. 10.00 23. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind Søndag 19. november kl. 10.00 24. søndag efter Trinitatis Britta Raakjær Vind Menighedsmøde og kirkefrokost Søndag 26. november kl. 10.00 Advents børnegudstjeneste Sidste søndag i kirkeåret Annika Pedersen

Søndag 22. oktober kl. 10.00 20. søndag efter Trinitatis Annika Pedersen

NYT FRA FLØNG KIRKE

12

Udgives af Fløng Menighedsråd. Redaktion og bladudvalg: Orla Roed Jensen, Trine May Knutzen og Britta Raakjær Vind (ansv.). Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte indlæg.Udkommer 4 gange årligt. Omdeles af frivillige til Fløng Sogns 1650 husstande. Kommende udgivelsesdato: 1/12 2023. Deadline på stof til bladet 24/10 2023. Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S tlf. 97 17 34 08

KIRKELIG VEJVISER

Fløng Kirkes kontor Kordegn Helle Johnsen Fløng Byvej 16, Fløng 2640 Hedehusene tlf. 46 56 27 49 floeng.sogn@km.dk Kontoret er åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-12.00 Sognepræst, kbf. Britta Raakjær Vind Fløng Byvej 16, 2640 Hedehusene tlf. 29 21 80 10 · bkv@km.dk Træffes telefonisk, bedst tirs. - fre. og i Sognets Hus efter aftale. Mandag er fridag. Sognepræst Annika Pedersen Fløng Byvej 16, 2640 Hedehusene tlf. 29 10 31 47 · Ape@km.dk Træffes ons.-fre. telefonisk og i Sognets Hus efter aftale. Mandag er fridag. Organist og korleder Carl Viggo Jespersen tlf. 40 87 20 70 organisten@floengkirke.dk Sognemedhjælper Trine May Knutzen tlf. 51 30 50 44 Træffes bedst tirsdag - torsdag i Sognets Hus. sognemedhjaelper@floengkirke.dk Graver Gitte Andersen Graverkontoret tlf. 23 69 28 26 Træffes bedst tirs.- fre. kl. 8 - 12. graver@floengkirke.dk Formand for menighedsrådet Vibeke Enghoff Jensen mobil 60 53 40 09 vibekeenghoff@gmail.com Kirkeværge Birthe Bjerge Hovmarken 1, 2640 Hedehusene tlf. 28 10 62 80 birthebjerge@icloud.com Fløng Kirkes hjemmeside: www.floengkirke.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.