KIRKEBLAD VEERST & BÆKKE
»I PAULUS´ FODSPOR«
2 KREATIV DAG FOR BØRN OG UNGE
3 VALG TIL MENIGHEDSRÅDET
4
»I PAULUS´ FODSPOR«
2 KREATIV DAG FOR BØRN OG UNGE
3 VALG TIL MENIGHEDSRÅDET
4
I efteråret var jeg på studietur med de andre præster fra provstiet. Turen gik til Grækenland i Paulus’ fodspor og det var en helt fantastisk oplevelse. At opleve de smukke steder og traditioner, få fyldt på med ny viden og dele oplevelsen med mine kolleger har været uvurder-
Dertil kommer at Grækenland altid har haft en helt særlig plads i mit hjerte. Som barn elskede jeg at løse gåder, skrive og lære sprog, og da jeg kom på gymnasiet, fik jeg for alvor øjnene op for den antikke verden. At dykke ned i de gamle sprog og mytologier vækkede det samme i mig, som da jeg var barn og løste gåder. Jeg blev hurtigt vild med den græske mytologi og har en stadig voksende samling litteratur om emnet stående hjemme på bogreolen - der har også sneget sig en del skønlitterære fortolkninger af de gamle sagn ind på hylderne.
Herhjemme taler vi tit om den tradition vi står på. Hvordan vi som danskere er rundet af mange ting, blandt andet kristendommen, den nordiske mytologi, Grundtvig og meget mere. Ofte får vi at vide at forstår vi ikke vores ophav, så går noget tabt, når vi læser vores bøger, når vi synger vores sange og når vi generelt lever vores liv.
Der er spor af urfortællinger, der er spor af antikken, af filosofien, af den græske mytologi.
Og kigger man på litteraturen - både herhjemme og ude i verden - så er der altså også ofte spor af noget mere. Der er spor af urfortællinger, der er spor af antikken, af filosofien, af den græske mytologi.
Ligesom urfortællingerne i Det Gamle Testamente har vi i den græske mytologi at gøre med helt grundlæggende fortællinger om hvad det egentlig vil sige at være menneske.
Det holder jeg to mini-oplæg om til sommerens sogneeftermiddage. Vi vil dykke ned i store fortællinger, der er fyldt med drama, med dilemmaer og finurligheder.
Turen til Grækenland vækkede det til live igen. At befinde sig i Sparta, selvom det langt fra er som det beskrives i sagnene, giver et historisk og mytologisk vingesus.
Det bliver onsdag 26. juni og onsdag 3. juli.
Jeg glæder mig!
Mira Bang Pedersen
I løbet af sommeren vil der på nedenstående syv onsdage kl. 14.00 - 16.00 være sogneeftermiddage i konfirmandhuset i Bække. Der vil være et kort oplæg efterfulgt af god tid til kaffe og snak.
Programmet vil, når vi nærmer os, blive offentliggjort på Sogn.dk og som opslag i Brugsen, på Lindecentret og på opslagstavlen ved konfirmandhuset.
26 JUN 03 JUL 10 JUL 17 JUL 24 JUL 31 JUL 07 AUG
I år holder vi en kreativ dag for børn og unge i konfirmandhuset tirsdag 2. juli.
Dagen er delt op i flere moduler, så man kan vælge sig ind på det, man helst vil på. Man er også velkommen til at være med til det hele.
Krea-workshop ved Mira og Lily
kl. 9.00-11.00
Lær af lave smukke blomster i crepepapir, mal på sten eller lav perlerier
Kreativ skriveworkshop ved Mira
kl. 11.30-14.00
Har du en forfatterspire i maven? Kom og vær med, når vi laver sjove og kreative skriveøvelser. Der vil både være fællesøvelser og tid til at skrive selv med individuel vejledning.
Vi spiser sandwich til frokost, derfor er tilmelding nødvendig til Mira på sms 5353 5539 senest fredag 28. juni. Max 15 deltagere.
Korworkshop ved Iryna
kl. 15.00-16.00
Brætspilscafé ved Jeppe og Mira
kl. 19.00-21.00
Elsker du at synge? Så vær med til korworshoppen, hvor vi synger og har det sjovt.
Kan du lide lækre kager … og rigeligt af dem?
Så kom til sensommergudstjeneste efterfulgt af sønderjysk kaffebord i Veerst Kirke kl. 14.00. 18 AUG 02 JUL
Kom og vær med, når vi spiller brætspil om aftenen. Brætspil er en hyggelig måde at være sammen på og der vil være både de klassiske spil og spil, som du måske ikke kender. Vi lover det bliver sjovt - og måske får du et nyt yndlingsspil? Voksne er også meget velkomne!
Når man kører rundt i det danske landskab, er det nærmest uundgåeligt at se kirker - mange kirker. Faktisk er der cirka 2385 kirker i Danmark. Kirker - som for nogles vedkommende - har stået i tusind år, og som vidner om et land med dybe rødder i kristendommen, og hvis velfærdssamfund og retssystem hviler på et kristent grundsyn.
Selvom mange i dag nok vil betegne sig selv som »kulturkristne«, spiller kirken stadig en central rolle - ikke mindst omkring store livsbegivenheder som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.
MEN HVORFOR STILLE OP?
Personligt er jeg drevet af at være med til at skabe »det gode kirkeliv«.
Det er givetvis individuelt, hvad man finder motiverende ved at sidde i menighedsrådet. I min optik har kirken stadig en berettigelse, og derfor vil jeg gerne gøre et stykke arbejde for dens eksistens. Personligt er jeg drevet af at være med til at skabe »det gode kirkeliv«. Jeg er optaget af, at kirken skal være mangfoldig, åben for alle, og at paletten af gudstjenester og aktiviteter er så varieret, at rigtig mange mennesker i sognet har lyst til at bruge kirken - uanset om man er vant til komme der eller ej.
I selve det fysiske kirkerum sker der over tid kun små forandringer. Foranderlighed og omstillingsparathed er nærmest blevet et vilkår, og derfor kan det være befriende med et sted, hvor rammerne er, »som de plejer«. Rammer som bærer historien med sig, og hvor »slægt skal følge slægters gang«.
Det, der sker inde i kirken, skal på den ene side være tro mod traditionerne, men modsat også turde udfordre dem og følge med tiden. Det er én af de spændende opgaver et menighedsråd har - at være med til at lave en nutidig kirke i en historisk ramme.
Mange tænker nok, at kirken er drevet af »det offentlige«, men i virkeligheden har hver kirke sin egen bestyrelse - eller menighedsråd, som det hedder i kirkesammenhæng. Menighedsrådet er demokratisk valgt i sognet og har til opgave at sørge for driften af kirken. Menighedsrådet er med til at ansætte personale, arrangere aktiviteter, styre økonomien, føre tilsyn med bygninger og kirkegård, og støtte op om kirkens personale.
Du skal stille op til menighedsrådsvalget i Veerst i september hvis du:
• Vil gøre et stykke arbejde for dit lokalsamfund
• Vil have indflydelse på hvad der sker i din lokale kirke
• Vil være en del af et fællesskab og et godt team omkring kirken
Hvis du gerne vil vide mere om, hvad det indebærer at sidde i menighedsrådet i Veerst, er du velkommen til at kontakte Jette (se kontaktoplysninger bag i kirkebladet).
Jette Daugaard formand for Veerst Menighedsråd
VALGFORSAMLING I VEERST
Tirsdag 17. september 2024
kl. 19.00 i Veerst Forsamlingshus. 17 SEP
MARIANNE SKØTT JENSEN, FORMAND:
»Da jeg indtrådte i Bække menighedsråd i 2020, var det for øje med samarbejde og kirkelivet i Bække. Menighedsrådets arbejde spænder bredt, bl.a. skriver jeg dagsordenen, og er mødeleder til vores menighedsrådsmøder. Kirkekaffe og hjælp til Go’nat i kirken deltager jeg i. Er i gang med formands uddannelsen, der er udbudt af Landsforeningen af Menighedsråd.«
I et menighedsråd er det også vores historie og kultur, vi forvalter. Det er et givende og meningsfyldt arbejde. Det er skønt, når ting lykkes, og kan føres ud i livet, og man kan være med til, at sætte sit præg på menighedsrådsarbejdet.
NIELS PETER NIELSEN, KIRKEVÆRGE:
»Når man er kirkeværge skal man vedligeholde en middelalderbygning, det er spændende. En anden del af arbejdet er, at støtte graveren, og føre tilsyn med kirkegården, det er den lette del. Vores graver har et meget højt kvalitetsniveau.«
Da jeg indtrådte i Bække Menighedsråd, var det for øje med samarbejde og kirkelivet i Bække.
JENS GRØNBJERG ANDERSEN, NÆSTFORMAND:
»Som ny i menighedsrådet bliver man overrasket over, hvor forskelligartet opgaverne er. Jeg vil blot nævne nogle få. Indflydelse på hvilke aktiviteter, der skal tilbydes ved særlige lejligheder i kirken. Vedligeholdelse af kirken og andre tilhørende bygninger. Planlægning af etablering af nye gravsteder. Hvordan giver vi området om kirken større biodiversitet. Hvordan kan vi deltage i samarbejde med foreninger i lokalområdet.«
Vi opfordrer til, at stille op til det kommende menighedsrådsvalg. Kirken er et stykke dansk kultur, vi skal værne om, man kan sige, vi er kulturbærer. Som menighedsrådsmedlem, løfter man opgaver i fællesskab. Der er rig mulighed for, at komme med ideer og visioner for lokalområdet.
LENE NIELSEN, KASSERER:
»Som kasserer står jeg for budget, årsregnskab og kvartalsrapporter, og sørger for opgaverne udføres efter gældende regler.«
Som menighedsrådsmedlem kan man bidrage med, at tage ansvar for lokalområdet, og er med til, at gøre kirken til en positiv og aktiv medspiller i lokalsamfundet. Det handler om, at sikre rammer og fremtid for kirken.
Det vigtige samarbejde i menighedsrådet finder sted, når alle bliver hørt, træffer beslutninger i enighed, samt ligger god energi i de praktiske opgaver. Det mest givende for fællesskabet er, at der udvises tryghed, åbenhed og engagement. Der finder det gode samarbejde sted.
Kirken er rummelig og åben for alle. Diakoni er en del af kirkens opgave, der ydes for sårbare og udsatte. Det gode samvirke med præsten og medarbejdere finder sted ved, at sørge for et godt arbejdsmiljø, være lydhør. I fællesskab gøre det opløftende at gå i kirke. For det kirkelige og sociale betyder det meget, at borgerne støtter op omkring valget til september, og viser interesse i menighedsrådsarbejdet. Der er brug for, og plads til alle kan.
Det er vigtigt, at menighedsrådet afspejler lokalsamfundet. Der er brug for alle typer kompetencer. Menighedsrådet og kirken samarbejder med de forskellige foreninger i byen.
TILBYD DIT KANDIDATUR HVIS DU:
• har lyst til at gøre noget for kirkelivet i Bække.
• er fyldt med gode ideer og gå på mod for dit lokalområde.
• brænder for frivilligt arbejde, og gerne vil være kulturbærer.
• vil være en del af Bække Menighedsråd, og dele positiv humør.
VALGFORSAMLING I BÆKKE
Onsdag 18. september 2024
kl. 19.00 i Konfirmandhuset i Bække. 18 SEP
Dåb 11. november i Bække Kirke
Cornelius Spicker
Gormsen
Dåb 28. januar i Bække Kirke
Alberte Birkemose Lund
Mathisen
Dåb 10. februar i Bække Kirke
Ludvig Pihl Rytter
Vidste du, at der engang er sket et mord i den gamle præstegård i Veerst, at kirken blev revet ned og bygget igen i 1896, eller at kirken engang måtte aflevere en kirkeklokke til kongen, fordi den skulle bruges til at støbe kanoner af? Det, og meget mere, kan du læse om i den folder om Veerst Kirke, som nu ligger i våbenhuset. Folderen har til hensigt at invitere alle i sognet og alle forbipasserende turister inden for i kirken. Veerst Kirke har nemlig en spændende historie, som vi gerne vil dele med alle. Fysisk er kirken åben, når graveren er på arbejde, og så er man meget velkommen til at komme indenfor, læse om kirken eller bare nyde roen.
Søndag 1. september kl. 14.00: Høstgudstjeneste i Præsteskoven. Traditionen tro fejrer vi open-air-gudstjeneste ved Præsteskovssøen i Veerst. Der er en helt særlig stemning, når man sidder ved søen med skoven som den smukkeste altertavle og synger med på gamle og nye høstsalmer.
Torsdag 12. september kl. 19.00: Den Nye Høstkrønike i Gesten Kirke
Gesten, Bække og Veerst Kirker samarbejder om en koncertoplevelse ud over det sædvanlige, når Louise Hjorth Hansen, som er fløjtenist og bysbarn fra Gesten, sammen med to andre musikere, optræder med Den Nye Høstkrønike.
Konfirmandhuset,
Søndergade 13, 6622 Bække
Møderne begynder kl. 19.30. Kaffepris 30 kr.
Kontakt: Lisbeth Rasmussen, tlf. 2844 9795
Juni: Udflugt.
Tirsdag 20. august kl. 18.30
Høstfest v. missionær Frank Fyhn, Grindsted
Emne: Bed så skal der gives. Matt. 7,7-13.
Pris 60 kr. for middag og kaffe.
Onsdag 28. august
Vi besøger Vejen IM. Tale v. Jørgen Ellebæk.
Møderne begynder kl. 19.30
Kontakt: Sten Præstholm, tlf. 2890 9501
Juni: Udflugt.
Tirsdag 13. august
Bibeltime hos Grethe og Sten Præstholm, Asbo Byvej 5.
Tirsdag 20. august kl. 18.30
Høstfest i konfirmandhuset.
Grupperådsformand Heidi Søgård Døssing tlf. 4215 1220. Gruppeleder Nanna Midtgaard tlf. 4183 2281.
Faste mødetider i »Klebækhytten«, Hamborggårdvej, Bække:
Bævere og ulve | 0.-3. klasse | tirsdag kl. 17.30-19.00.
Tropspejdere | 4.-9. klasse | tirsdag kl. 18.30-20.30.
Kirkebogsførende sognepræst i Veerst og Bække Kirker
Mira Bang Pedersen
Søndergade 15 • 6622 Bække mira@km.dk • Tlf. 7538 9377
Træffes ikke mandag
Formand for Veerst Menighedsråd
Jette Daugaard
Jordrupvej 16 • 6600 Vejen
Tlf. 2775 8357
Formand for Bække Menighedsråd
Marianne Skøtt Jensen
Bækkegård 39 • 6622 Bække
Tlf. 2851 0108
Graver ved Veerst Kirke
Henrik Sommer
Kirkevej 21A • Veerst • 6600 Vejen
henso@km.dk
Tlf. 7555 5085 (ml. 8-16)
Graver ved Bække Kirke
Brian Frøstrup
Stadionvej 2A • 6622 Bække mail@baekkekirke.dk
Tlf. 7538 9944
Kirkesanger ved Veerst Kirke
Christine Skovbjerg Bech
Kirkesanger ved Bække Kirke
Lily Enemark
Grafisk produktion:
Udgiver: Menighedsrådene i Veerst og Bække
PR-udvalg og kirkebladsredaktion:
Jette Daugaard, Marianne Skøtt Jensen, Hanne Ebbesen, Jens Grønbjerg Andersen og Mira Bang Pedersen
Søndag 2. 1. s. e. trinitatis 9.00 MIRA 10.30 MIRA
Søndag 9. 2. s. e. trinitatis 10.30 CHQ -
JUNI
Søndag 16. 3. s. e. trinitatis - 9.00 MIRA
Søndag 23. 4. s. e. trinitatis 9.00 CHQ 10.30 CHQ
Søndag 30. 5. s. e. trinitatis - 10.30 MIRA JULI
Søndag 7. 6. s. e. trinitatis Henvisning til Gesten 10.30 MIRA
Søndag 14. 7. s. e. trinitatis 10.30 MIRA -
Søndag 21. 8. s. e. trinitatis - 10.30 CHQ
Søndag 28. 9. s. e. trinitatis Henvisning til Gesten 10.30 CHQ AUGUST
Søndag 4. 10. s. e. trinitatis 10.30 CHQ -
Søndag 11. 11. s. e. trinitatis - 10.30 MIRA
Søndag 18.
Søndag 25. 13. s. e. trinitatis 10.30 CHQ -
Søndag 1. 14. s. e. trinitatis 14.00 MIRA - Høstgudstjeneste og konfirmandindskrivning, Præsteskoven, Jordrupvej, Veerst KIRKEBIL kan bestilles ved henvendelse til VTS trafik
Onsdag 21. august kl. 19.30 i Bække Kirke
Mads Baltsersen er en ung musiker, som er født og opvokset i den lille by Egtved, lidt udenfor Vejle. Han har optrådt med sin guitar og sangstemme rundt om i hele landet gennem de sidste 12 år. Hans repertoire rammer et bredt publikum - Fra de helt klassiske danske kunstnere som Kim Larsen, John Mogensen, Rasmus Seebach og Tobias Rahim, til de udenlandske kunstnere som Ed Sheeran, Coldplay, Elvis Presley og mange flere!