Holmsland kirkeblad - Nr. 3 - 2024

Page 1

At leve to gange

I begyndelsen af sommeren er jeg på barsel med mit andet barn. Denne periode af mit liv, som ikke kommer igen, fik mig til at tænke på ordene fra Prædikerens Bog: »Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.« (Prædikerens Bog 3,1). Den tid med min datter og min familie kan føles uigenkaldelig, og det er den jo på mange måder også - hun bliver jo ikke ved med at være lille - men det minder mig også om, hvor travlt, vi mennesker har med at nå en masse her i livet.

Vi så kontrasten til det liv under corona, hvor verden gik i stå, og alt blev lukket ned. Rejser, arrangementer, ja, sågar gudstjenester blev aflyst. Jeg hørte nogle børnefamilier give udtryk for, at det egentlig var rart ikke at skulle stæse af sted til 117 ting hver uge. Det var så nok også det eneste positive, der var at sige om Covid-19.

Mange spekulerede på, hvordan livet ville se ud igen efter corona. Ville vi fortsætte med det mere rolige liv, eller ville alting se ud som før igen? Svaret blev det sidste, i hvert fald hvad angår travlheden. Vi kan simpelthen ikke lade være med at fylde kalenderen op. Nogle af pligt, andre af nødvendighed og forhåbentligt også andre igen af lyst.

Min egen generation er måske i nogen grad opflasket med, at vi bør nå al-

ting her i livet og helst på en gang for at leve et såkaldt fuldt liv. Vi skal både have en god karriere, tjene en masse penge, stifte familie, komme i vores livs form, have en sjov hobby, købe en masse lækre ting, se vores venner og rejse til fjerne kyster. Vi er måske også blevet fodret med, at vi naturligvis kan få alle disse ting uden de store strabadser. Der er ikke rigtig noget, der kan vente. Men tænk, hvis noget af det ikke kommer til at ske!

For virkeligheden er jo nok, at de færreste af os faktisk kan følge med til det liv og samtidig sige, at vi virkelig trives. For nogen giver det enorm god mening at have meget at give sig til, for andre bliver det måske en byrde, hvor de største behov for refleksion, nærvær og hvile bliver undertrykt, fordi man jo skal »følge med«.

Vi mennesker har ofte tanken: »Der er så meget, jeg vil nå!«. Måske er du et sted i livet, hvor tankerne snarere lyder med ærgrelse, ja, måske endda sorg: »der er så meget, jeg ikke nåede«. Måske er det så fordi, vi glemmer, at vi har det bedste til gode. Sat på spidsen lever vi måske livet nogle gange, som om det var det eneste, vi fik. Som om der umuligt kunne vente os noget bedre. I så fald har jeg gode nyheder til dig og mig: som kristne har vi en tro på, at vi ikke kun lever én gang. Nej, vi lever to gange. Der venter en evighed med Gud, der kommer til at slå alt, vi kender her på jorden.

Hjemme hos min svigermor hænger der et væld af citater. Et af dem er: »You can do anything, but not everything«. Det er svært at oversætte præcist, men et bud kunne være »Du kan gøre enhver ting, men ikke alting«. Du må vælge. Det er vi mennesker ikke specielt gode til. Måske er det her, vi skal tage et blik på Jesus. Jesus var god til alt - især sine prioriteringer!

Han ejede ingenting og karrieren hed »Guds søn«. Det var der ikke mange penge i! I stedet brugte han sin tid på og med mennesker, og når han var træt, hvilede han. Der kan kun være én Jesus, men tænk, hvis vi var lige så gode til at fokusere vores kræfter som han: at bruge dem på at tjene hinanden og derefter hvile og lade op. Hvordan ville verden så se ud? Hvordan ville vores liv så være?

Lige nu nyder vi den danske sommer med alle dens luner, men engang skal vi opleve en evig sommer, som 7. vers af »Nu falmer skoven trindt om land« fortæller om:

Og når engang på Herrens bud vort timeglas udrinder, en evig sommer hos vor Gud i Paradis vi finder.

Tænk at have det bedste i vente!

Glade sommerhilsener, Sognepræst Andreas Sahlholdt

1
43. ÅRG · NR 3 · 2024 · JUNI · JULI · AUGUST

GUDSTJENESTER

AS = Andreas Sahlholdt

CEL = Christina Elisabeth Leinum

TK = Thomas Kristensen TE = Thyge Enevoldsen DATO LYNGVIG KIRKE HELLIGÅNDSKIRKEN

JUNI

2. 08.30 TK 10.00 TK

s. e. trinitatis Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift

5. 19.00 TE Auktionshallen Grundlovsdag

08.30 TK 10.00 TK

s. e. trinitatis 11. 19.00 Koncert Tirsdag 13. 19.30 TK Skriftemål og altergang Torsdag 16. 10.00 TK 08.30 TK

4. 19.30 CEL Skriftemål og altergang Torsdag

7. 08.30 CEL 10.00 CEL

1. 19.30 AS Skriftemål og altergang

Gudstjenester på Fjordglimt (ca. 45 minutter)

Tirsdag den 4. juni kl. 14.30: Nadvergudstjeneste v. TK

Tirsdag den 2. juli kl. 14.30: Nadvergudstjeneste v. CEL

Tirsdag den 6. august kl. 14.30: Nadvergudstjeneste v. CEL

Pårørende og andre ude fra byen er velkomne til at være med!

HAURVIG
DAG
INDSAMLINGER DIV. OPLYSNINGER
KIRKE
I KIRKEÅRET
1.
3. s. e.
4. s. e. trinitatis
30. 08.30
10.00
5. s. e. trinitatis JULI
9.
2.
trinitatis 23. 08.30 CEL 10.00 CEL Rytmisk gudstjeneste
Menighedsfakultetet
TK
TK
6. s. e. trinitatis 14. 10.00
08.30
7. s. e. trinitatis 21.
08.30 TK 8. s. e. trinitatis 28. 08.30 AS 10.00 AS 9. s. e. trinitatis AUGUST
Torsdag
10.00
10. s. e. trinintatis Turistkirke 11. 10.00 CEL Turistkirke 08.30 CEL 11. s. e. trinintatis Turistkirke 12.
Koncert Mandag Late Summer Festival 13. 21.00 Koncert Tirsdag 14. 20.00 Koncert Onsdag 16. 20.00 Koncert Fredag 18. 08.30 CEL 10.00 CEL Turistkirke 12. s. e. trinintatis Turistkirke 25. 10.00
Turistkirke 08.30 AS 13. s. e.
Turistkirke 29.
Ulvetime Torsdag
CEL
CEL
10.00 TK
4. 08.30 AS
AS Turistkirke
20.00
AS
trinintatis
17.00 AS

VIEDE

24/02 Kathrine Muff og Jeppe Helligsø

»Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund, så rokkes ej muren i stormvejrets stund, og arnen skal stå i læ af korsets tegn, så hviler jert hjem bag det tryggeste hegn! Hvor korset står vagt, taber mørket sin magt«.

(DDS 704)

D ØBTE

18/02 Søs Bollerup Høy

25/02 Mille Marie Bloch Lodberg

25/02 Ida Riber Ottosen

01/04 Fjord Skoffer Schmedes

07/04 Jack Boldsen Vandborg

14/04 Alma Frydendahl Almskou

»Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt; men giv, at al vor længsel må til dig, til dig alene stå!« (DDS 123)

DØDE

30/01 Inga Nielsen

06/02 Ole Johnsen Høj

08/02 Mogens Christensen

14/02 Otto Christian Ottosen

06/03 Hilda Marie Nielsen

20/03 Birgit Nielsen

22/03 Erling Pedersen

03/04 Grete Klemmensen

10/04 Aage Thorup Christensen

16/04 Therese Steffensen

23/04 Ivan Nielsen

»Når øjet brister, vis mig korsets tegn!

Lys gennem mørket mig til Himlens egn! Fly, jordisk mulm, for Himlens morgenskær!

I liv, i død, min Gud, vær du mig nær!«.

(DDS 541)

SOGNETS PRÆSTER KAN OGSÅ

BRUGES TIL:

• en fortrolig samtale

• en drøftelse af spørgsmål, du er optaget af

• bøn og forbøn

• andagt/hjemmealter-gang ved en sygeseng

INDSAMLET I KIRKERNE

Kristeligt forbund for Studerende 896,50

Evangelisk Alliance bedeuge 370,00

Y’s Men

Region DK ....................... 511,00

Ordet og Israel 686,50

Den internationale kristne ambassade 686,50

Søndagsskoler i DK 900,00

Folkekirkens

Nødhjælp 1.219,00 KFUM og KFUK i DK 1.030,00 YM 3.474,50

Tak til giverne!

KIRKELIG INFO

Fødsel registreres på grundlag af jordemoderens anmeldelse til sognet. Hvis I ikke er gift, kan I vælge at indsende en erklæring om, at I ønsker fælles forældremyndighed, en omsorgs- og ansvarserklæring.

Dette sker via borger.dk, hvor I finder »Fødsler« under »Familie og børn«.

En sådan erklæring skal indsendes senest 28 dage efter fødslen. Det hele foregår ved hjælp af MitID - og er den eneste mulighed for anmeldelse.

Har man ikke adgang til en computer, bedes man henvende sig til kirkekontoret.

Dåb, kirkelig vielse eller velsignelse aftales med sognepræsten.

Dødsfald - henvendelse til bedemand og sognepræst. Gravsted aftales med graveren.

KIRKELIGE ADRESSER

www.facebook.com/klittenskatedral

SOGNEPRÆST:

Andreas Sahlholdt

Kirkevej 5, Hvide Sande tlf. 97 31 11 35 / 51 53 02 92 andsa@km.dk

SOGNEPRÆST:

Christina Elisabeth Leinum

Holstvej 10, Ringkøbing Tlf. 29 16 57 23 cell@km.dk

KORDEGN:

Mette Kirstine Glibstrup

Kirkevej 5, Hvide Sande tlf. 29 36 18 10 mkg@km.dk

ORGANIST:

Birte Muff · tlf. 61 77 40 24 bmu@km.dk

KLITTENS MENIGHEDSHUS: klittensmenighedshus@gmail.com

KIRKETJENER, HELLIGÅNDSKIRKEN:

Ann Malene Vejlgaard tlf. 20 32 00 14

KIRKEGÅRDEN I HVIDE SANDE:

Ninna Damsgaard · tlf. 21 77 89 30

KIRKEGÅRDEN I LYNGVIG:

Ole Søe Larsen · tlf. 29 25 06 44

KIRKEGÅRDEN I HAURVIG:

Jim Kjær Thomsen · tlf. 29 77 20 38

MENIGHEDSRÅD:

HAURVIG: Formand Esther Blichfeldt tlf. 21 78 07 44 estherblichfeldt@gmail.com

Kasserer Claus Ottosen tlf. 60 20 16 16 claus.h.ottosen@gmail.com

HVIDE- Formand Jens Nicolai

SANDE: Vejlgaard Christensen tlf. 20 21 10 25 vejlgaar@post10.tele.dk

Kasserer Maria Thygesen tlf. 20 36 72 99 m.thygesen@outlook.com

LYNGVIG: Formand Jens Erik Muff tlf. 30 76 16 68 gulejens@hotmail.com

Kasserer Hanne Lauridsen tlf. 40 25 26 54 hannefrahvidesande@ gmail.com

KALENDER

JUNI

6. juni kl. 19.30

IM i Haurvig Missionshus v. sognepræst, Martin Jensen, Hemmet.

10. juni kl. 19.00

IM bedemøde i Arken.

11. juni kl. 19.00

Sangaften i Helligåndskirken -se opslagstavlen.

12. juni kl. 19.30

IM i Arken v. præst i Herning Oasekirke, Martin Bentsen.

17. juni kl. 19.00

IM bedemøde i Arken.

JULI

20. - 27. juli

Holmsborg Bibelcamping.

AUGUST

15. august IM i Haurvig Missionshus

Kl. 18.00: Fællesspisning, grillkød + tilbehør. Medbring tallerken og bestik. Pris 50 kr. Kl. 19.30: Møde v. sognepræst, Daniel Kristiansen, Tjørring.

19. august kl. 10.00 Café Arken.

21. august kl. 19.30

IM i Arken v. lokale kræfter.

INDLEVERINGSFRIST

til næste nummer af Klittens kirkeblad er den 31. maj 2024. Bladet dækker september, oktober og november 2024. Der kan indsendes meddelelser til: mkg@km.dk

Kirkekontoret

Kirkevej 5

6960 Hvide Sande

Tlf. 29 36 18 10

Sankthansfest på Bauneborg

Søndag den 23. juni

Kl. 19.00 åbner boder med kaffe og vafler, is og pølser

Kl. 20.00 Båltale

Velkommen!

Hvide Sande FDF

Sankthans-pilgrimstur

Program:

Fredag den 21. juni kl. 19.00-22.00

Kl. 19.00. Andagt i Helligåndskirken.

Gåtur til Render hus med stop ved Bavnen, Mindesten og Render Havn med små oplæg om stedet.

Forfriskelse ude eller inde, grillpølser, kolde og varme drikkevarer. Pris: 50 kr.

Derfra gåtur via havet tilbage til Helligåndskirken.

Tilmelding senest 17. juni til Ann Malene Vejlgaard på mobil 20 32 00 14.

Salmelegestue i Helligåndskirken

Sæt X i kalenderen og tag børnene med til salmelegestue i Helligåndskirken kl. 9.45 følgende dage:

Torsdag den 13. juni og torsdag den 15. august

Vi ses – Birte organist

Konfirmationer 2025

Konfirmationslørdagene i 2025 bliver:

Lørdag den 26. april 7.A

Lørdag den 3. maj 7.B

4

OPSLAGSTAVLEN

Sangaften med vinger og rødder

Salmeaften i Helligåndskirken

tirsdag den 11. juni kl. 19.00

Holmsborg

Se programmet for flere oplysninger på www.holmsborgbibelcamping.kfum-kfuk.dk

Klittens

Menighedspleje tilbyder aflastning

Efter to års intenst arbejde med at lave moderne og rytmiske salmer til alle prædikentekster til både 1. og 2. tekstrække, kan vi nu sætte 120 nye salmer fri og lade dem flyve mod himlen til Guds ære. Derfor vil vi gerne inviterer dig til at komme og være med til at synge salmerne i luften, så de får vinger og kan nå vidt ud. Vi ønsker salmerne skal være Gud til ære og mennesker til glæde, - og derfor vil det også glæde os, hvis du vil være med til at synge. Syng nye salmer til Guds ære og lad dem flyve frit!

Vi glæder os til at synge med jer!

Kærlige hilsner

Ketty Dahl og Bjarke Clausen

Grundlovsgudstjeneste

Den 5. juni 2024, præcis kl. 19.00 ringes der ind til grundlovsgudstjeneste i Auktionshallen.

Det er med stor glæde, at vi i år igen kan byde folk fra nær og fjern velkommen til en festlig, folkelig, og fornøjelig aften med Guds ord i centrum. Guds ord står Thyge Enevoldsen, Hillerød for at formidle. Solist, Signe Svendsen står for det musikalske indslag.

Så vel mødt i auktionshallen d. 5. juni kl. 19.00 til en aften som er for alle og til en aften, som har lidt af det hele…. Guds ord, kaffe med hjemmebagt kage i pausen, og efterfølgende underholdning. Aftenen er gratis, men vi samler traditionen tro ind i gummistøvlerne ved udgangen.

Håber vi ses…

– et pusterum for pårørende eller andre, der passer kronisk syge, alvorligt syge eller demente i eget hjem, og som har behov for trygt at kunne koble fra i nogle timer.

Kontakt:

Tilbuddet gælder alle på Holmsland Klit.

Erna Degn, tlf. 23 70 18 93 eller

Kirsten Degn, tlf. 29 85 72 70

Hvide Sande læser Bibelen

En bog hver måned i 3 år

Vi mødes én gang om måneden i Helligåndskirken og taler om månedens bog. Ingen tilmelding nødvendig. Aftenerne ledes af sognepræst, Christina Elisabeth Leinum. Opstart tirsdag d. 13. august kl. 19.00 i Helligåndskirken: 1. Mosebog. Begynd allerede hen over sommeren at læse 1. Mosebog. Velkommen til enhver!

5
Bibelcamping
20.-27. juli

HVIDE SANDE FDF

FDF mandage: 1.-3. klasse kl. 16.00-17.30

4. klasse og opefter kl. 19.00-20.30

MiniFDF er for de 3-5-årige.

Ca. hver 14. dag mødes disse med en voksen ledsager til leg, hygge og fællesskab.

Kontaktperson: Jeppe Hoff tlf. 61 20 76 11

HAURVIG INDRE MISSION (IM)

Missionshuset Gethsemane, Sdr. Klitvej 99

Kontaktperson: Birthe Marie Kristensen, tlf. 21 20 73 77

HVIDE SANDE INDRE MISSION (IM)

Missionshuset Arken, Nørregade 84 A Kontaktperson: Jesper Degn, tlf. 20 25 94 99

SØNDAGSSKOLEN

Søndag formiddage i Helligåndskirken/Arken

Kontaktperson: Jonas Laugesen, tlf. 26 89 22 79

JUNIORKLUBBEN

0.-3. klasse torsdag aften kl. 18.00-19.15 i Arken.

Kontaktperson:

Margrethe Christensen, tlf. 30 23 18 65

TWEENS

4.-6. klasse tirsdag aften kl. 19.00-20.30 i Arken.

Kontaktperson: Katrine Thomsen, tlf. 20 61 27 75

UA

Møder og bibelkredse: Se Facebook: Hvide Sande IMU & UA.

Kontaktpersoner: Karin Huus 42 20 66 92

Richard Hvas, tlf. 25 12 13 58

INDRE MISSIONS UNGE (IMU)

Møder og bibelkredse: Se Facebook: Hvide Sande IMU & UA.

DANSK RØDE KORS BESØGSTJENESTE

Ønsker du at blive besøgsven, eller ønsker du at få en besøgsven, så kontakt: Ingrid Enevoldsen, tlf. 23 64 16 51 Sys Jeppesen, tlf. 23 42 59 90

KLITTENS MENIGHEDSPLEJE

Formand: Birgitte Kristensen, tlf. 30 28 44 57

Aflastningstjenesten: Erna Degn 23 70 18 93 eller Kirsten Degn 29 85 72 70

SENDETIDERNE FOR KIRKE OG SOGN

I RADIO KLITHOLM 104,5 MHz / 91,3 MHz

Hver mandag kl. 19.00 sendes gårsdagens gudstjeneste.

KLITTENS KIRKEBLAD

udgives af menighedsrådene i Holmsland Klit Pastorat.

Ansvarshavende: Andreas Sahlholdt Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S

WWW.KIRKERNEPÅKLITTEN.DK

Klik ind og find alle oplysninger fra kirkebladet.

OPSLAGSTAVLEN

Velkommen

Christina Elisabeth

En hjertelig og varm velkomst skal herved lyde til Christina Elisabeth Leinum, der er ansat i en 60% stilling som sognepræst hos kirkerne på Klitten. Stillingen er 4 årig og gælder fra 1. april 2024.

Gennem de sidste 6 måneder, hvor Christina Elisabeth har været vikar her på Klitten, har vi lært hende at kende som en smilende, flittig og inspirerende præst, der allerede har taget initiativ til adskillige nye tiltag. Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet og håber, at du, Christina Elisabeth og din mand, Jacob må falde godt til i kirke og menighed ved de 3 kirker.

Det er vort håb, at menighederne vil tage godt imod vores nye sognepræst, og vi ønsker Guds velsignelse over hendes gerning og virke her på Klitten.

Lyngvig, Hvide Sande og Haurvig Menighedsråd

Turistkirke – fællesskab på tværs af landegrænser

Igen i år åbner vi særligt for, at turisterne kan komme i kirke og opleve sig set af kirken og vores menighed. For mig som præst er en af de største gaver ved Turistkirke at få lov at opleve pinseunderet på tæt hold: At vi kan komme fra forskellige lande, have forskellige kulturer og sprog. Men når vi går i kirke i august i Helligåndskirken, så spiller det ingen rolle. Vi beder og lovsynger Gud på tysk og dansk samtidig, fordi vi tror på den samme Gud. Det er stærkt at opleve.

Kurt og Annie Pihlmann som har været frivillig igennem mange år, skriver sådan her om deres oplevelser: »Efter ti år med Turistkirke i Søndervig har det været en stor glæde at møde flere gengangere i Helligåndskirken. Konceptet er ændret, men fokus er fortsat på at nå mennesker med evangeliet og samtidig lade dem erfare menighedens inkluderende fællesskab.

Over en kop kaffe giver turisterne udtryk for, at netop de lokales kontakt og interesse gør indtryk! Nogle oplyser, at de normalt ikke er kirkegængere, men tager hjem med en varm oplevelse - og måske en længsel efter et åndeligt fællesskab i deres lokalområde.«

Så lad os være med til særligt at hilse og byde dem velkommen som kommer som turister til vores kirke. At de må opleve at føle sig hjemme og set, selv om de er langt væk hjemmefra.

Det er vores håb og bøn! Sognepræst, Andreas Sahlholdt Se program på bagsiden

6

Køb billetter og find nærmere information om koncerter, musikere samt festivalen på: www.latesummerfestival.dk

Eventuelle overskydende billetter kan købes ved indgangen. Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Late Summer Festival

Velkommen til Late Summer Festival 2024!

Igen i år kan vi glæde os til fantastiske musikoplevelser i Kirkerne på Klitten

Mandag den 12. august kl. 20.00-21.45 i Helligåndskirken

Under den nordiske himmel – Åbnings- & jubilæumskoncert

Ved Late Summer Festivals’ åbningskoncert fejrer vi starten på vores 10-års jubilæum, hvor vi sætter fokus på musik fra det helt fjerne nord med noget så specielt som samernes joike-kultur fra det norske naturfolk: her ved den norske same og multikunstner Ailloš, som tager publikum med på en spændende rejse ind i den fascinerende musikalske kommunikationsform. Den store norske komponist Lasse Thoresen har endda arrangeret et værk for Ailloš samt det norske elitekor Nordic Voices, der også kommer til at brillere med stemningsfulde korværker fra renæssancen ved denne koncert.

Publikum kan også se frem til uropførelsen af Thoresens nye version af romancen for violin og klaver samt uropførelsen af den kvindelige dansk/amerikanske komponist Lil Lacys romance for violin og klaver, over tekster af William Shakespeare. Begge værker komponeret specielt til festivalen.

Onsdag den 14. august kl. 20.00-21.15 i Haurvig Kirke

Tiderne mødes: gammelt og nyt

Den dynamiske svenske trio Kv.Arken fra Malmø er hurtigt blevet tre af festivalens mest elskede musikere, takket være deres fængslende nordiske Klezmer, som virkelig har fundet vej til vores publikums hjerter. I år tager de deres musikalske eventyr et skridt videre ved at indgå i et spændende nyt samarbejde med Mats Edén, en af Sveriges mest anerkendte folkemusikere og komponister. Dette partnerskab kulminerer med uropførelsen af Edéns værk skrevet specifikt til trioens unikke sammensætning, hvor inspirationen er hentet fra både svenske og ukrainske folketoner.

Ikke mindst kan publikum se frem til uropførelsen af Lasse Thoresens duo for violin og kontrabas, fremført af Helge Slaatto og Frank Reinecke. Denne optræden lover at blive.

Tirsdag den 13. august kl. 21.00-22.00 i Lyngvig Kirke

Kvinden som rystede Vatikanet

En enestående musikalsk rejse, der starter med de meditative korværker fra renæssancen og fører os frem til værket af den norske komponist Cecilie Ore fra "The Vatican Trilogy", som fortæller den fascinerende historie om den kvindelige pave, der chokerede sin samtid – en af historiens mest bemærkelsesværdige anekdoter.

Anette Slaatto, anerkendt for sin roste indspilning af alle Bachs suiter for cello arrangeret for bratsch for flere år siden, vender tilbage for at fortrylle os med solo Bach.

Programmets brede spektrum strækker sig fra korværker fra den tid, kristendommen nåede Norge, til den efterfølgende renæssanceperiode, og videre til Bachs dybdegående værker for en enkelt cello. Det afsluttes med Cecilie Ores næsten oprivende toner, der bringer os tilbage til nutiden.

Fredag den 16. august kl. 20.00-21.45 i Helligåndskirken

Musikalsk jubilæumsfyrværkeri

– Afslutnings- & jubilæumskoncert

Store, berusende ensembleværker af Peter Bruun og Gabriel Fauré, fremført af stjernemusikerne Nicolas Dautricourt, Sanna Ripatti, Jonathan Slaatto og Martin Qvist Hansen, omkranser solo- og duostykker på højeste niveau af J.S. Bach i Michala Petris uforlignelige fremførelse, samt Giacomo Rossinis imponerende duo for strygerfamiliens to dybeste medlemmer: celloen og kontrabassen. Louise McClelland Jacobsen viser med udsnit fra Rossinis operaverden, i samspil med Laurits Dragsted på klaver, hvor Rossini har hentet sine altid brillante idéer.

7

Sogneudflugt til Rebild Centret og Thingbæk Kalkminer

Menighedsrådene på Klitten arrangerer sammen med Klittens Borgerforening og Hvide Sande Pensionistforening sogneudflugt for områdets pensionister og efterlønsmodtagere med ledsager til Rebild Centret, hvor vi skal se og høre noget om centret og Thingbæk Kalkminer.

Turen finder sted onsdag den 12. juni 2024.

Morgenkaffe med smurte rundstykker og kanelkage nydes i det fri ved Virksund. Turen går herefter videre til Rebild Centret, hvor vi får en guidet rundvisning. Herefter vil det være tid til at nyde vores medbragte madpakker, ligesom der vil være tid på egen hånd til sightseeing/hygge.

På vejen tilbage besøger vi Mønsted Kirke, hvor der vil være en kort andagt og en lille fortælling om området og dets kirker.

Turen slutter med 2 retters middag på Mønsted Kro. Afgang fra Hvide Sande Syd v/Kirkepladsen kl. 8.00. Afgang fra Hvide Sande Nord v/Butikscentret kl. 8.10. Forventet hjemkomst til Hvide Sande ca. kl. 20.00.

Egenbetaling for udflugt, entre, formiddagskaffe og middag kr. 400,00. Hertil kommer drikkevarer.

Husk en madpakke til frokosten samt kop/krus til formiddagskaffen.

Telefonisk tilmelding torsdag den 30. maj og torsdag den 6. juni, begge dage mellem 8.00-10.00 og 16.00-19.00 til:

Esther Blichfeldt på telefon 2178 0744 – mail estherblichfeldt@gmail.com eller Hanne Jensen på telefon 2393 4293 eller mail hannenoerrum@gmail.com

TURISTKIRKE.DK

Med venlig hilsen

Menighedsrådene på Klitten

Klittens Borgerforening

Hvide Sande Pensionistforening

I august afholdes i Hvide Sande fire gudstjenester, som vi kalder TURIST-KIRKE. Det er en traditionel gudstjeneste, men med ekstra fokus på fællessang og musikindslag - og så med tolkning af prædikenen til tysk. Ønsket er, at vi med disse gudstjenester kan være med til også som kirke at byde Klittens mange sommergæster velkommen, og at vi samtidig selv må blive beriget af et internationalt kristent fællesskab.

Søndag den 4. august kl. 10.00 ved sognepræst, Andreas Sahlholdt

Højmesse med musikalsk indslag ved solist, Nadja Schmedes, Hvide Sande.

Søndag den 18. august kl. 10.00 ved sognepræst, Christina Elisabeth Leinum

Højmesse med musikalsk indslag ved Helligåndskirkens kor.

Søndag den 11. august kl. 10.00 ved sognepræst, Christina Elisabeth Leinum

Højmesse med musikalsk indslag ved Klittens Tenorer.

Søndag d. 25. august kl. 10.00 ved sognepræst, Andreas Sahlholdt Højmesse med musikalsk indslag ved Hvide Sandes eget børnekor Joyful Kids.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.