Ølstrup Kirke er åben alle dage fra kl. 8.00-16.00.
Sognepræst
Inge-Dorthe Brønden Kaasgaard
Torstedvej 38, Torsted, 6980 Tim
Tlf. 97 33 33 09.
Mail: idk@km.dk
Mandag fri
Afløserpræst
Trine Parbo
Tlf. 21 26 02 92
Mail: tspa@km.dk
Graver
Margrethe Ebbensgaard
Ølstrupvej 49, Ølstrup
Tlf. 97 34 67 77. Mandag fri
Organist
Monica Vestervig
Tlf. 21 44 17 27
Kirkesanger
Inger Kold · Tlf. 23 42 96 86
www.thøkirkerne.dk
Ølstrup Sogneblad
Ølstrup sogneblad udgives af Ølstrup menighedsråd.
Bladet udkommer tre gange årligt. Alle er velkomne til at skrive til bladet.
Redaktionen modtager stof:
Inge-Dorthe Kaasgaard · idk@km.dk
Deadline
Næste blad omdeles uge 13, 2025. Deadline den 10. februar 2025.
Ølstrup menighedsråd
Formand
Kirstine Møller Fjordside
Langdyssevej 2, Ølstrup
6950 Ringkøbing · Tlf. 97 34 61 57
Næstformand
Maren Sørensen
Vadhovedvej 10, Ølstrup
6950 Ringkøbing · Tlf. 31 95 62 43
Kasserer
Ninna Ahle Møller
Lervangvej 18, Ølstrup
6950 Ringkøbing · Tlf. 27 73 06 32
Kirkeværge
Jens Skovbjerg Thomsen
Mosevænget 25, 6950 Ringkøbing
Tlf. 52 69 25 49
Mogens Holm
Kirkemarken 8, Ølstrup
5950 Ringkøbing · Tlf. 40 74 64 64
Præstens sider Præstens sider
NYT – ikke fra præstegården, men fra Opstrupvej 2 i Stadil
Fredag den 27. september rullede en flyttebil ind på præstegårdens parkeringsplads.
Efter godt 31 ½ vidunderlige år blev det tid for os som familie at rykke teltpælene op.
Det var med stort vemod, at jeg satte de sidste flyttekasser frem til flyttemændene – og kørte i forvejen mod Stadil for at modtage dem der i vores nye hjem.
Hund og kat blev forsvarligt sat ind i bilen og et nyt kapitel kunne begynde.
Det er en mærkelig følelse at forlade det sted, der har været vores hjem i så mange år et sted så fyldt med minder – både personlige og professionelle. Det er her, mine piger er vokset op, og Henriks store børn og vore børnebørn har været så mange timer og Henriks og mine hverdage og festdage har foregået her.
Ja på mange måder har præstegården været en del af hjertet i vores familie og rammen om vores liv i så mange år.
Og det har været et hjem fyldt med glæde, men også med de uundgåelige sorger, der følger med, men glæderne var flest.
Præstegården har jo ikke blot været et hjem, men en base for mit arbejde som præst. Det er her jeg har forberedt de mange taler og prædikener, jeg har holdt, og det er her jeg har mødtes med mange i både glade og i svære stunder – så jo, alt i alt har det været en tung beslutning at skulle træffe – men sådan blev det.
I skrivende stund har vi nu boet her i Stadil i 14 dage og en form for dagligdag indfinder sig – vi er langsomt ved at kunne finde tingene på
deres nye pladser – men mærkeligt det er det.
Men det er jo et af vilkårene, når man er præst med bolig i en tjenestebolig at en dag kommer dagen, hvor det ender.
Hvor har det været pragtfulde år – i den skønneste præstegård med den dejligste beliggenhed.
Også selvom der har været bump på vejen – så har jeg og vi nydt årene og det har været privilegiet at få lov til at bebo Torsted præstegård.
Heldigvis skal jeg jo derhjem engang i mellem – hver fredag til konfirmanderne – og jeg har også mulighed for at tage samtaler på kontoret, hvis det er ønsket og når der er arrangementer og møder i konfirmandstuen – men det bliver aldrig det samme.
Men se jeg bliver jo ved med at være jeres præst en tid endnu – jeg har fået dispensation fra Biskoppen til at flytte, uden at sige mit embede op – og det er jeg meget taknemmelig for, for jeg føler mig endnu ikke klar til at slippe præstegerningen – så alt er stadig på den front som det »plejer«.
Og jeg kan jo altid træffes på telefonen – 21 84 35 47, fastnetnr. henviser også til mobilen. Hen over december til april vil der være en del, der skal ske – bl.a. den 29. november sidst på eftermiddagen (se sogneforeningens opslag) lille gudstjeneste i kirken i Ølstrup i forbindelse med juletræstændingen.
Den 1. december medvirker Rindum Koret under ledelse af Ingeborg Hult Torstensson
sider
Præstens sider Præstens
(som vi kender som organistafløser ��) ved gudstjenesten i Hover Kirke kl. 19:00.
Den 17. december kl. 10.00 er det børnene fra Hover/Torsted børnehus der kommer i kirke i Hover.
Den 18. december kl. 9.30 er det så børnene fra Børnenes Rige, der skal høre julefortællingen om barnet i krybben og det er i Ølstrup Kirke.
Den 20. december kl. 8.15 kommer skolebørnene fra Ølstrup Friskole til kirken i Ølstrup og samme dag kl. 11.30 er det Hover/ Torsted Friskole i Torsted Kirke.
Den 22. december kl. 19.00 i Ølstrup Kirke synger vi julen ind – vi synger både fra Højskolesangbogen og fra Salmebogen og måske bliver der mulighed for ønsker.
Julens gudstjenester står på sidste side af kirkebladet, så se der.
Den 1. januar kl. 16.00 er der fællesgudstje-
Lørdagsdåb
neste i Hover Kirke, hvor vi ønsker hinanden godt nytår med lidt brus og kransekage.
Julen varer jo til Helligtrekongersdag – så den 6. januar kl. 16.00 mødes vi i Torsted kirke og synger julen ud.
Den 2. februar er der traditionen tro Kyndelmissegudstjeneste i Torsted Kirke kl. 19.00. Gudstjenesten, som foregår i stearinlysets skær, er en gudstjeneste, hvor vi glædes over, at lyset er på vej tilbage og at halvdelen af vinteren er gået.
Babysalmesangen fortsætter i Hover Kirke hver onsdag formiddag kl. 9.30 med opstart efter jul den 15. januar 2025, og har man lyst til at overvære en vidunderlig lille time i selskab med babyer og deres forældre, er man velkommen til at deltage.
Med håbet om en glædelig jul og et lykkebringende nytår
Kærlig hilsen Inge-Dorthe
Babysalmesang
Der er i menighedsrådet truffet beslutning om at tilbyde faste lørdage til lørdagsdåb følgende lørdage:
18. januar 2025 kl. 10.00 i Ølstrup Kirke
8. februar 2025 kl. 10.00 i Hover Kirke
8. marts 2025 kl. 10.00 i Torsted Kirke
Onsdag den 15. januar 2025 starter babysalmesang for babyer og deres mødre/ fædre igen i Hover Kirke.
Vi mødes kl. 9.30 og synger og danser med de små og slutter formiddagen af med kaffe/juice og snak.
Vi, Inger Kold og IngeDorthe, glæder os umådelig meget til at møde alle, der har lyst til en indholdsrig og dejlig stund.
Set og sket
Åben skole
Vi har i skoleåret 2024/25 valgt at genoptage arrangementet »Åben Skole«, hvor første gang var den 26. september. Arrangementet lå om formiddagen fra kl. 8.15-11.00 Der var besøg af forældre, bedsteforældre og et par af de lokale kiggede også forbi, hvilket var rigtig hyggeligt.
Vi startede med morgensamling i salen, hvor vi sang et par sange, og nogle af de ældste elever havde forberedt et lille oplæg, hvor der bl.a. blev fortalt om 2. verdenskrig, dyr e.l. De yngre klasser præsenterede fine ting, de havde arbejdet med i billedkunst og Lilleklassen
(0./1. kl.) sang en engelsk sang. Alle klarede det bare rigtig flot. Efter morgensamling kunne vores kære gæster nyde en kop kaffe og et rundstykke, imens de snuste rundt i de forskellige undervisningslektioner eller fik en snak med nogle af de ansatte og frivillige på skolen. Det var en rigtig dejlig formiddag.
Næste »Åben Skole« arrangement bliver torsdag den 28. november kl. 8.15. Vi håber at se jer!
Set og sket Møde med DGI
I efteråret har vi tre gange indenfor én måned haft møde med DGI om frivillighed i byens foreninger. Der har været god opbakning, og der har været en god debat. Det første møde var primært dialog og fælles brainstorm over udfordringer og eventuelle nye tiltag i de forskellige foreninger. Det andet møde handlede om at spore sig ind på specifikke områder, der skulle arbejdes videre på. På det sidste møde blev der arbejdet på to tiltag, som gerne skulle hjælpe byens foreninger fremadrettet. Det endte med en beslutning om, at fælles foreningsmøde skulle afholdes fire gange årligt, og at alle foreninger skulle være repræsenteret hver gang. Dette møde skulle være et fælles ansvar og ikke kun sogneforeningens. Det andet tiltag handlede om en frivilligbank, hvor en gruppe skal til at dannes for at finde ud af, hvordan den kan bygges op. Dette skal fremlægges til det næste fælles foreningsmøde. Tusind tak skal
det lyde til alle de deltagende. Dejligt at nogle udenfor foreninger også har mødt op og kommet med deres mening. Vi håber, at dette kan hjælpe vores by til et endnu bedre sammenhold fremadrettet.
Kære frivillige på grøn hold
Vi i sogneforeningen vil gerne sende en hjertelig tak for jeres fantastiske indsats i vedligeholdelsen af vores grønne områder. Jeres flotte arbejde gør en stor forskel og skaber et smukt miljø for os alle.
Vi er dybt taknemmelige for jeres tid og engagement. Vi håber at jeres frivillig arbejde vil være med til at inspirerer andre til at tage del i vores fællesskab.
Hvis du godt kunne tænke dig at hjælpe os, så tag endelig fat i os. Jo flere vi er, desto stærkere står vi.
Tusind tak! Sogneforeningen
Set og sket
GRØN KIRKE 2024
Så har vi gjort det igen, Ølstrup er blevet Certificeret som Grøn Kirke. Det kan kun lade sig gøre med en ihærdig indsats fra vores graver Margrethe Ebbensgaard, samt den hjælp vi har fået fra Ølstrup Friskole. Friskolen har i den forbindelse været behjælpelig fremstilling af insekthoteller, som vi ser rundt på Kirkegården. En del af Certificeringen ligger ligeledes i »Vild med vilje« projektet, som også ses rundt på kirkegården. Vi håber, vi igen kan få hjælp fra Ølstrup Friskole til fremstilling af fuglekasser, som sammen med projektet skal styrke
Grøn kirkegård Projektet.
Kirkeværge, Jens Thomsen
Afslutning på efterårssæsonen for ungdomsfodbold
I uge 41 holdte de forskellige børne-/ungdomsfodboldhold afslutning – nogle med kakao og kiks, andre med pizza. Det har været en god efterårssæson, hvor vi har haft syv hold, heraf fire hold i samarbejde med Hover og to hold i samarbejde med Hover og Spjald. Dem vil vi gerne sige tak for samarbejdet til. 24 børn med tilknytning til ØGU har spillet her i efteråret, og vi håber på endnu flere, når vi til foråret igen tilbyder »Små fødder« til de alleryngste. Efter efterårsferien begynder indendørssæsonen, og det ser vi frem til. I Kernen har man både mulighed for at deltage på vores forskellige gymnastikhold og vores badmintonhold for børn. Ølstrup GU
GUDSTJENESTER
1. dec., 1. s. i advent 19.00 se omtale 10.30
8. dec., 2. s. i advent 9.00 TP
15. dec., 3. s. i advent 10.30
22. dec., 4. s. i advent Fælles
Vedersø 9.00
19.00 Vi synger julen ind
24. dec., Juleaften 16.00 14.45 13.30
25. dec., Juledag 10.30 9.00
26. dec., 2. juledag 9.00 TP
29. dec., Julesøndag 10.30
1. jan., Nytårsdag Fælles
5. jan., Helligtrekongersdag 16.00 Vi synger julen ud
Vedersø 9.00
Fælles Fælles
12. jan., 1. s. e. h3k 9.00 TP
19. jan., 2. s. e. h3k 10.30 Vedersø 9.00
26. jan., 3. s. e. h3k 9.00 10.30
2. feb., 4. s. e. h3k 19.00 Kyndemisse
9. feb., S. s. e. h3k 10.30 19.00 Tim 9.00
16. feb., Septuagesima 9.00 TP
23. feb., Seksagesima 10.30 9.00
2. marts, Fastelavn 9.00 10.30
9. marts, 1. s. i fasten 9.00 10.30
16. marts, 2. s. i fasten 9.00 TP
23. marts, 3. s. i fasten 10.30 Stadil 9:00
30. marts, Midfaste 9.00 10.30
6. april, Mariæ bebud. 9.00 10.30
13. april, Palmesøndag 10.30 9.00
Hvor intet andet nævnes er prædikanten Inge-Dorthe Kaasgaard