GIERSLEV, ØRSLEV SOLBJERG SOGNE Kirkeblad
Juli - September 2024
109 · 33. årgang
MENIGHEDSRÅD, HVA’FOR NOGET?
Til efteråret er der menighedsrådsvalg, men hvad er menighedsrådet egentlig for en størrelse?
Et menighedsråd er et demokratisk organ, der består af et givent antal valgte medlemmer fra hvert enkelt sogn, som i høj grad bestemmer, hvad der skal ske med og i den lokale kirke. Menighedsrådet beskæftiger sig med alt fra arbejdsgiverfunktion og budgetstyring til bygningsansvar og hvilke arrangementer, der skal finde sted. Menighedsrådet kan også beslutte sig for ny kirkekunst,- måske nogle letpåklædte skikkelser som på Jim Lyngvilds billeder, der blev udstillet i Faaborg Kirke.
Hvis vi går langt tilbage i tiden, var der selvfølgelig engang, hvor der ikke fandtes menighedsråd. Med reformationen i 1536 blev kongen den øver-
ste myndighed for kirken, og i kongeloven af 1665 står der specifikt, at kongen skal opretholde kristendommen i rigerne. Det var i øvrigt dengang, man som vordende præst gjorde klogt i at skrive et hyldestdigt til kongen, da denne tildelte præsteembeder, og man skulle nødigt ende et sted med magre præstegårdsjorde. I dag går det helt anderledes til, for vi fik med grundloven af 1849 en Folkekirke, og allerede i 1886 blev der udsendt et cirkulære, som muliggjorde oprettelsen af de første menighedsråd. Senere fik daværende kirkeminister I.C. Christensen påbudt ved lov i 1903, at der skulle være et menighedsråd i hvert sogn. De første valg blev afholdt, og her slog ligestillingen faktisk igennem for første gang i Danmark, idet kvinder også havde valgret. Med denne lov blev menighedsrådene tildelt flere opgaver og rettigheder, bl.a. valg af egen præst, og i over 100 år har menighedsråd landet over sørget for, at kirke- og lokalliv har kunnet blomstre. Ikke mindst i vores sogne, hvor gode mennesker gennem tiden har ydet en stor og trofast indsats for, at vores kirker står flotte og fulde af liv og gode aktiviteter. Tiden er imidlertid kommet til en udskiftning her hos os, da flere menighedsrådsmedlemmer stopper ved udgangen af denne valgperiode.
Af hjertet tak for jeres tid, indsats og nærvær.
(fortsættes næste side)
Hvor længe har du været i menighedsrådet?
Lise: Jeg startede som suppleant i 2014 for Solbjerg Sogn. Fra 2016 skiftede jeg til at være kirkeværge for Solbjerg Kirke. Da min mand, Klaus, gik ud af menighedsrådet i 2022, indgik jeg i menighedsrådet
kulturværdi, der om noget binder os sammen, ikke bare lokalt, men også globalt.
Nancy: Jeg blev opfordret af flere medlemmer af det siddende menighedsråd.
Det havde aldrig været min tanke at være med i et menighedsråd, men det har været meget positivt at opleve, hvor positivt og engageret der arbejdes med alle de opgaver, der er.
Tom: Fordi der manglede en mand.
Lena: Der manglede medlemmer, og jeg har altid været glad for at komme i kirken også som barn og yngre. Jeg tror på Gud og føler en særlig fred og ro i kirken. Derfor sagde jeg ja til at stille op.
Hvad husker du særligt fra din tid i menighedsrådet?
samtidig med, at jeg fortsatte som kirkeværge.
Rasmus: I 1988 blev jeg spurgt af et menighedsrådsmedlem om ikke, det var noget for mig. Jeg kom i rådet samme år og har været med siden da.
Nancy: Siden 2016, dvs. 8 år.
Tom: Engang midt i 80’erne begyndte jeg som bygningssagkyndig, og senere kom jeg så ind som medlem.
Lena: Jeg kom ind ved valget 1988, - først som sekretær, dernæst næstformand og så formand, som jeg stadig er, nu efter samlet 36 år.
Hvorfor blev du medlem af menighedsrådet?
Lise: Jeg syntes, det var interessant at kunne gøre en indsats for lokalområdet. Samtidig udgør kirken, både som institution og bygning en
Lise: Jeg husker møder med en god stemning, hyggelig atmosfære, gode udflugter og interessante foredrag. Der kunne da også indimellem være langtrukne diskussioner om økonomi.
Rasmus: Det har været interessant at være med til at bevare og sørge for, at kirkerne holdes ved lige. Vi har arbejdet godt sammen i rådet om at løse opgaverne. Gode arrangementer og ture, husker jeg.
Nancy: Det, der overraskede mig mest, var, at økonomien spiller så stor en rolle, og at opgaverne spænder så bredt. Kirken spiller en stor social rolle, hvilket ses ved de mange forskellige arrangementer, hvor folk møder glade og forventningsfulde op. Det viser, at kirken er værdifuld for de mennesker, der bor i sognet. Det har været en stor glæde at opleve.
Tom: Det gode samarbejde og alle de ting, vi har nået.
Lena: Der er så mange gode oplevelser og opgaver gennem alle de år,
så det er umuligt at udpege noget helt særligt. Generelt kan nævnes: Fællesskabet, samarbejdet, også på tværs i provstiet, snakken omkring kaffen. Mødet med mange nye og kendte mennesker. En tilfredshed og stolthed over, at opgaver og ideer bliver gennemført og virker. Rent ud sagt: At det nytter at gøre en indsats!
Hvad vil du sige til nye, som måske overvejer at stille op?
Lise: Det giver mulighed for kontakt med dit lokalsamfund; Indflydelse på hvordan kirken og kirkegården vedligeholdes; Det gør, at vi kan bibeholde et nærmiljø og -demokrati.
Rasmus: Jeg vil helt klart anbefale nye at stille op. Selvom der er arbejde forbundet med at være med, får man også meget igen ved samarbejdet og samværet med andre. Man får også indsigt i, hvad der sker i og omkring kirkerne. Det er ikke kun om søndagen, der er liv.
Nancy: Meld jer endelig ind og få indflydelse på kirkens rolle i lokalsamfundet. Den danske folkekirke kan ikke undværes. Den har stor kulturværdi. Og selve kirkerummet, stilheden, sangen og gudstjenesterne gør noget særligt ved os mennesker, vi ikke oplever andre steder.
Tom: Smøg ærmerne op og kom i gang. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg blev medlem, ellers var jeg stoppet for længe siden.
Lena: Gør det! Det giver så meget retur, og man bliver bekræftet i, at det giver mening, og man får selvtillid, når man kaster sig ud i noget nyt. Der er meget god hjælp og rådgivning at få - men man skal selv gøre en indsats. Man opnår indflydelse på lokalsamfundet og møder mange forskellige mennesker.
BØRN & UNGE
Konfirmandindskrivning
Det kan varmt anbefales at gå til konfirmandforberedelse, hvis man er mellem 12 og 13 år - man bliver klogere på kristendommen og livets store spørgsmål, og vi plejer at have det rigtig hyggeligt. Men først skal man altså tilmeldes. I vore dage skal begge forældre (ved fælles forældremyndighed) give deres skriftlige samtykke, og det klares let via den digitale tilmelding, som man finder ved at gå ind på denne internetadresse: https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/ konfirmation/konfirmandtilmelding
Det ligger også et link hertil på vores hjemmeside: www.1234kirker.dk
Man bedes tilmelde sig senest i begyndelsen af august. Herefter sender jeg et brev til alle tilmeldte med div. information samt indbydelse til møde, hvor jeg præsenterer programmet for konfirmationsundervisningen og selvfølgelig svarer på de spørgsmål, som en konfirmation i familien kan afføde. Man er også meget velkommen til at ringe eller skrive til mig inden da.
De bedste hilsner Andreas Norbjerg
Minikonfirmander
I løbet af efteråret har børn i 3. klasse mulighed for at gå til minikonfirmandundervisning. Her går vi på opdagelse i kirken, lytter til spændende historier, spiser kage og bliver klogere på kristendommen. Efter sommerferien vil 3. klasse på Ørslev Skole modtage en indbydelse, og man kan klikke ind på vores hjemmeside og læse mere for nærmere information og tilmelding.
