Idestrup & Væggerløse kirkeblad - 3-2024

Page 1

Væggerløse

Menighedsrådsvalg

kirkebladet.nu
bladet Juni Juli August 2024 KIRKE
& Idestrup sogne
Nyt Antependium Konfirmander 3 4 6 5

Spis brød til!

»Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste«.

Mæt kan man, ligesom sulten, også mærke i andre situationer. Man kan også blive åndelig mæt.

Sognepræst

Anders Martin

Lauritsen

Vi kan være sultne på mange måder. Først og fremmest fordi det er noget tid siden, at vi har fået noget fast føde indenbords, men vi kan også være sultne på andre måder. Sultne på livet, sultne på nye oplevel-

Mæt kan man, ligesom sulten, også mærke i andre situationer. Man kan også blive åndelig mæt.

mætte. Og for os der lever i det overflodsagtige velfærdssamfund, hvor de fleste ikke mangler noget, er dét at være mæt en selvfølge, noget vi lever med, men sådan er det ikke for alle, tværtimod.

Der findes mennesker i denne verden, som mener, at den åndelige føde er en privatsag, noget de selv sørger for og noget som de kun selv kan udvikle. Mennesker, som ikke mener der findes noget uden for dem selv, at universet kun består af de levende væsener vi kan se foran os. De kalder sig-selv ateister, og står i opposition til os troende mennesker. De mener og tror på, at der ingenting er, at Gud ikke findes, at vi blot er vores egen Herre i eget hus. Og de har mange holdninger om os troende mennesker. Holdninger, som for det meste er fordomme, men som de ofte deler glad og gerne. At troende mennesker er sørgelige, triste og mindre begavede. For dem er troen et svaghedstegn, og jeg kunne absolut ikke være mere uenig. For troen er en styrke. Troen et vores åndelige føde.

2 | Kirkebladet | juni - august 2024

»Der findes mere mellem himmel og jord, end vi lige aner«. Det er en sætning, som jeg har hørt flere gange, og der er virkelig en sandhed deri. For uden dette mere mellem himmel og jord, hvor er vi så kommet fra, og hvor skal vi hen? Hvor er det begyndt, og hvor ender det?

At der er mere mellem himmel og jord, end vi lige aner, vidner nutidens forskning inden for bl.a. astrofysik også om. Selvom mange, især de såkaldte ateister, vil mene, at videnskaben står i modsætning til troen, så forholder det sig anderledes når man taler med videnskabsmændene og -kvinderne. De tror på, at der er mere mellem himmel og jord, for der er så meget de ikke kan forklare. Når beregninger ikke kan give en forklaring, når forklaringen ikke kan få en ende, så kan det jo være pga. det mere mellem himmel og jord. Videnskab og tro er absolut ikke modsætninger. Det er blot to sider af samme sag.

Tro er at blive mæt. Men hvad mener der egentlig med at blive mæt? Når vi i vores del af

verden bliver mætte, så sker det ofte i en sådan grad, at vi mister appetitten. Vi drøner derudaf i jagten på nye oplevelser, og hvad enten oplevelserne består af rejser, en hyggelig dag på golfbanen eller en gudstjeneste i kirken, så skal oplevelserne mætte vores store appetit på livet. En dag sker det, at vi endelig er så mætte af oplevelser, at livsappetitten er helt forsvundet. At være mæt af dage betyder i vores del af verden at være blevet livstræt. Og nogle kommer helt derud, at de med det livstrætte oplever livslede. De er ganske enkelt blevet så mætte af livet, at de er blevet lede ved det.

Når Jesus taler om at mætte, taler han også om, at den sultne får nok: »Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste«. Men han taler ikke om at tage appetitten fra os. Livets brød skal nemlig ikke mætte livsappetitten. Livets brød skal nemlig oplive den. Det er også dét, der sker på søn- og helligdage i kirken, og dér spiser vi altid brød til!

Menighedsrådsvalg 2024

Tirsdag den 17. september kl. 19.00

2024 er valgår. Der er valg til alle menighedsråd i Danmark, og dermed også til menighedsrådene i hhv. Idestrup Sogn og Væggerløse Sogn.

Alle medlemmer af Folkekirken i de respektive sogne kan være med til at sammensætte de nye menighedsråd, således at dem, der bor i Idestrup Sogn kan vælge sit eget menighedsråd, og ligeledes i Væggerløse Sogn.

Idestrup Menighedsråd består af 6 folkevalgte medlemmer og præsten, og Væggerløse Menighedsråd består af 7 folkevalgte medlemmer og præsten. Som menighedsråd er der mange opgaver at løse, hvor den løbende drift selvfølgeligt fylder en del. Menighedsrådet er ansvarlige for kirkens økonomi, er arbejdsgivere for samtlige ansatte, bortset fra præsten, og så er de ansvarlige for drift og vedligeholdelse af bygninger, kirkegård m.m.

IDESTRUP SOGN

Valgforsamling den 17. september

kl. 19.00 i Idestrup Konfirmandstue

VÆGGERLØSE SOGN

Valgforsamling den 17. september

kl. 19.00 i Væggerløse Forsamlingshus

Kirkebladet | juni - august 2024 | 3

Det sker i Væggerløse Sogn

Nyt antependium

Væggerløse Kirke har fået nyt antependium (stoffet der hænger omkring alterbordet).

Projektet er tegnet af kunstner Rikke Salto, der tidligere har tegnet kirketekstiler, siden 1999, til bl.a. Marmorkirken, Islev Kirke og Vor Frelsers Kirke København.

Antependiet er vævet af Helle Rude Trolle, selvstændig væver, med værksted på Samsø. Helle Rude Trolle har før ledet afdelingen for væv på Kolding Designskole, og så har hun stor erfaring med at væve i stort format.

Det er kunstnerens (Rikke Salto) farveregistrering af kirken der ligger til grund og skaber grundlaget for værket. Man vil kunne genfinde farvetoner og nuancer især fra altertavlen i antependiet. Ligeledes vil farvekompositionen i antependiet opleves så det fremstår mørkest yderst, og lysner ind mod midten, så midt for, bliver stammen til et gyldent kors. Tværbjælken i korset løber som en gylden stribe i hele antependiets bredde. Antependiets helhed kan opleves på afstand, men dybden og detaljerigdommen i vævningen kommer til sin ret når man går til alters og herved kommer tæt på.

Materialerne er 100% hør og guldtråd i både kæde og skud.

Kom endelig forbi kirken til gudstjeneste, et arrangement eller andet, så du selv kan se det.

Nu er der gang i byggeriet af Ny Sognegård

om de fleste nok har bemærket, er den gamle lade revet ned for at give plads til en ny tilbygning til vores nye sognegård. En nedrivning, som er foretaget meget nænsomt af nedrivnings- og genbrugsvirksomheden »Dem fra Nordlunde«. Vi er i den heldige situation, at en del af de gamle Flensborgtegl kan genbruges i den nye sognegård. Endvidere vil det gamle bindingsværkstømmer indgå i virksomhedens håndtering af genbrugsmaterialer. Samtidig glæder vi os over at vi slipper af med de gamle asbesttagplader som bliver kørt i deponi.

Snart går byggeriet i gang med den nye bygning, som vil indeholde nyt indgangsparti med entre, samt to nye lyse mødelokaler, som ved større arrangementer kan laves til et lokale. Der sker også renovering af de bestående lokaler.

Vi håber, at alle har en forståelse for, at aktiviteter og dagligdagen omkring præstegården vil være påvirket af byggeriet.

Væggerløse Menighedsråd

@kirkenivaeggerloese

@sogn.vaeggerloese

www.væggerløsekirke.dk

Kommende års konfirmationer

Når man går i 7. klasse kan man blive konfirmeret, og det gælder også i Væggerløse Kirke. De kommende års konfirmationsdatoer er følgende:

2025: Lørdag den 17. maj

2026: Lørdag den 2. maj

2027: Lørdag den 8. maj

Derefter afholdes konfirmation altid den 2. lørdag i maj i Væggerløse Kirke.

Spørgsmål vedr. ovenstående kan rettes til sognepræsten på 40 49 10 03 eller amal@km.dk

4 | Kirkebladet | juni - august 2024

Konfirmander 2025

Tilmelding til den forberedende undervisning forud for konfirmationen 2025 kan allerede ske nu på:

www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/ konfirmation/konfirmandtilmelding

Forældre til børn i 6. årgang på Sydfalster Skole er allerede informeret om dette.

For information om undervisningen og øvrige praktiske ting kontakt sognepræsten på amal@ km.dk eller 40 49 10 03.

Midsommergudstjeneste

16. juni kl. 21.00

Vi afholder midsommergudstjeneste i anledning af Sankt Hans med efterfølgende afslutning ved præstegårdens gravhøj fra Bronzealderen. Højtiden sankthans eller Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, der skulle være født den 24. juni. Den 24. juni kaldes derfor Sankthansdag.

Vær med til en stemningsfuld aften med afsluttende aftensang i det fri.

Seniorsanggudstjenester

Kirkeyoga og bøn

1. juni og

10. august kl. 9.00

Kroppen og ånden hører sammen. Legemet og sjælen hænger sammen. For at pleje sit ydre, må man også pleje sit indre. Det kan man gøre ved fysisk aktivitet, men absolut også ved bøn. Denne dag kombinerer vi de to ting.

Vi mødes i Præstegårdshaven, og man skal selv medbringe sit udstyr. Helle Steen, der til daglig er yogalærer, vil føre deltagerne gennem forskellige stræk, og undervejs vil sognepræsten tale om forskellige emner, læse tekster fra Bibelen og bønner.

I tilfælde af dårligt vejr går vi ind i kirken. Alle er velkomne, og deltagelse er gratis.

Koncert med Voci Fluenti

13. juni kl. 19.30

Vi byder indenfor til en aften fuld af skøn musik, lige fra Rheinberger til Rammstein. Koret er et semiprofessionelt vokalensemble fra Sakskøbing og består af 10 dygtige sangere.

Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

20. juni og

8. august kl. 14.00

Igen i år åbner kirken op for seniorsanggudstjenester i et samarbejde med Væggerløse Pensionistforening. Det er en egentlig gudstjeneste, hvor der vil være ekstra fokus på sang. Vi skal både synge de gode numre fra salmebogen og de mindst lige så gode fra Højskolesangbogen. Efter gudstjenesterne inviterer menighedsrådet til kaffe og kage i Væggerløse Forsamlingshus.

Alle er naturligvis velkomne, uanset alder og uanset om man er medlem af Pensionistforeningen eller ej.

Friluftsgudstjeneste

Vi afholder friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven. Man medbringer selv stole, tæpper osv. Efter gudstjenesten er man velkommen til at nyde sin medbragte kaffe i haven. Alle er velkomne!

11. august kl. 10.00

Velkommen til en gudstjeneste i Guds frie natur.

Kirkebladet | juni - august 2024 | 5

Det sker i Idestrup Sogn

Fra Idestrup Menighedsråd

I små 2 år har Nykøbing Sogn varetaget opgaven med den praktiske pasning samt administrationen af Idestrup kirkegård, så Idestrup menighedsråd kan fokusere på det kirkelige og alle øvrige opgaver, som et menighedsråd har. Det er et samarbejde, som Idestrup menighedsråd er meget glad for, og som har betydet at arbejdet på kirkegården er under kyndig ledelse og vejledning af kirkegårdsleder Kasper O. Nielsen. Som de fleste ved, er det de samme 2 faste medarbejdere, som borgerne møder på kirkegården, hvilket er meget vigtigt for Idestrup, så det kun er den bagvedliggende administration, som er ændret, herunder den kompetente og kirkegårdsfaglige ledelse, hvilket virkeligt gør en forskel.

Der er en masse idéer og spirende planer omkring Idestrup kirkegård i form af flere farver, planter og blomster og små hyggelige oaser. Derudover vil vi optimere kirkegården således, at den er mere overskuelig og nemmere at holde pæn.

Vi er så småt begyndt at anlægge græs, og i skrivende stund er der monteret en ny smedejernslåge ved indgangen fra Møllevej. Selvom det er en lang proces at gennemføre en ny kirkegårdsplan, vil I hen ad vejen opleve nogle ændringer. Man er velkommen til at rette henvendelse til kirkegårdspersonalet, hvis man har nogle spørgsmål, eller man kan ringe til kirkegårdslederen. Til september er der menighedsrådsvalg, og desværre er tendensen, at man i flere sogne mangler folk, som har lysten og modet til at bidrage. Vi håber, at der sidder nogle borgere rundt omkring i Idestrup sogn, som kunne have lyst til at være en del af menighedsrådet - det har vi brug for. Man er meget velkommen til at kontakte Idestrup menighedsråd, hvis man ønsker at høre mere om arbejdet i menighedsrådet.

I forhold til præstegården, så har vi fået nedrivningstilladelsen og afventer nu byggetilladelsen fra Guldborgsund Kommune. Det har været en meget langsommelig og svær proces, men vi håber at alt falder på plads snart.

Og slutteligt en stor tak til alle de frivillige, som hækler og strikker dåbsklude. Det sættes der stor pris på!

Tillykke til årets konfirmandhold

som blev konfirmeret den 5. maj 2024.

Foto: Søren Eegholm.

6 | Kirkebladet | juni - august 2024

Konfirmander 2024-2025

Vi holder indskrivningsgudstjeneste for de nye konfirmander søndag den 8. september kl. 10.00 i Idestrup Kirke

8. sept. kl. 10.00

Alle de ny konfirmander og deres familier er velkomne. Efter gudstjenesten går vi over i præstegårdens konfirmandstue, hvor vi byder på en forfriskning. Her får alle en orientering om vinterens undervisning, og hver enkelt konfirmand bliver indskrevet til konfirmation den 4. maj 2025.

Velkommen til de nye konfirmander!

Høstgudstjeneste

Sæt kryds i kalenderen søndag den 15. september, hvor der er høstgudstjeneste med efterfølgende høstfrokost. 15.sept. kl. 10.00

Kirkelig vejviser

Sognepræst (kirkebogsfører)

Anders Martin Lauritsen

Væggerløsevej 19 · 4873 Væggerløse

Tlf. 54 17 70 03 / 40 49 10 03 amal@km.dk

Mandag er fridag.

Ulønnet hjælpepræst

Marlene Ringgaard Lorensen mrl@teol.ku.dk

Henvendelser vedrørende kirkelige handlinger, personregistrering og andet i det daglige, henvises til sognepræst

Anders Martin Lauritsen

Graver Hanne Christiansen vaeggerloesekirkegaard@live.dk tlf. 54 17 74 03 / 30 44 74 03 træffes på graverkontoret tirsdag-fredag kl. 12.00-13.00

Menighedsrådsformand Jens Erik Boesen jeboesen@mail.dk · tlf. 20 32 40 87

Kirkeværge Søren Holm sholm@outlook.dk · tlf. 20 82 80 74

KIRKEBIL bestilles hos Dan Taxi, tlf. 38 79 05 86, dagen før. Opgiv Væggerløses kontonr. 13763

Idestrup Plejehjem

Vi holder gudstjeneste følgende tirsdage kl. 15.00: 4. juni, 13. august og 3. september.

Alle er velkomne, også pårørende og andre

Idestrup Menighedsråd

Der er møde i menighedsrådet:

Torsdag den 6. juni, 1. august og 5. september kl. 19.00.

Alle møder finder sted i konfirmandstuen ved præstegården.

Konstitueret sognepræst (kirkebogsfører)

Niels Peter Thisted Møllevej 35 · 4872 Idestrup npt@km.dk · tlf. 22 30 59 68 Fredag er fridag

Graver - indtil videre tlf. 43 58 34 00.

Idestrup

Menighedsrådsformand Søren Bjerregaard · tlf. 40 21 81 45 s.e.bjerregaard@mail.dk

Kirkeværge Søren Bonde s.bonde@ekuvert.dk tlf. 21 65 58 98

KIRKEBIL kan bestilles til alle gudstjenester på tlf. 70 25 25 25

Væggerløse
Kirkebladet | juni - august 2024 | 7

Gudstjenester

Dato Kirkeåret Idestrup Kirke Væggerløse Kirke

4. juni Tirsdag 15.00 NPT Plejehjemmet

9. juni 2. s. e. trinitatis 10.00 NPT Kirkekaffe 19.00 SWN

16. juni 3. s. e. trinitatis 10.00 NPT 21.00 AML Midsommergudstj.

20. juni Torsdag 14.00 AML Seniorsanggudstj.

23. juni 4. s. e. trinitatis 10.00 NPT 10.00 AML

30. juni 5. s. e. trinitatis 9.00 AML 10.00 AML

7. juli 6. s. e. trinitatis 9.30 SWN 10.30 SWN Kirkekaffe

14. juli 7. s. e. trinitatis 19.00 NTP 19.00 SWN

21. juli 8. s. e. trinitatis 11.00 NPT 9.30 NPT

28. juli 9. s. e. trinitatis 10.00 NPT Kirkekaffe 10.00 AML

4. aug. 10. s. e. trinitatis 11.00 AML 9.30 AML Kirkekaffe

8. aug. Torsdag 14.00 AML Seniorsanggudstj.

11. aug. 11. s. e. trinitatis 9.00 SWN 10.00 AML Friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven

13. aug. Tirsdag 15.00 NPT Plejehjemmet

18. aug. 12. s. e. trinitatis 9.30 NPT 10.00 MRL

25. aug. 13. s. e. trinitatis 11.00 NPT 10.00 AML

Videbæk Bogtrykkeri A·S ID-nr.: 46879 123 AML: Anders Martin Lauritsen · MRL: Marlene Ringgaard Lorensen NPT: Niels Peter Thisted · SWN: Søren Winther Nielsen

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.