Sct. Marie Sogns kirkeblad
DECEMBER 2024 · JANUAR · FEBRUAR · MARTS 2025
Lov dog den Herre, som alting så herlig regerer, ham, der som ørnen på vinger dig løfter og bærer, lader dig få mer, end du selv kan forstå, bedre, end hjertet begærer.
DDS 2,2
Den tohovedede ørn
Bibelen er fuldt dyreliv. Fra den krybende orm til bjergenes gazeller og de vældige dyr i vandet. Men over dem alle svæver ørnen med sine majestætiske vinger og er vel uden sammenligning den mest imponerende af alle Danmarks dyrearter. I min tid i Skagen nød jeg ofte at tage ud til Flagbakken for at slå nakken bagud og iagttage havørnenes rolige flugt over himlen; så ophøjet, som om intet kan forstyrre deres fred, og blev en glente for fræk, skulle den snart erfare, hvordan intet undslap ørnens blik. Med reder godt gemt i Tversted skov og højt oppe blandt træernes kroner, er ørnene stadig omgivet af en vis mystik, som endnu lader ørnen finde vej til litteraturen, ligesom den altid har gjort. De mægtige vinger bliver i Biblen brugt som billede på Guds beskyttelse, dens hurtighed som billede på både fjendes og Herrens hævn. David bruger ørnen til at beskrive den evige fornyelse i Guds rige, og i Johannes Åbenbaringen er det ørnens skrig, som varsler ve over jorden.
I den europæiske kultur blev ørnen hurtigt til symbol på kejserlig magt og vælde og kendes således både fra de romerske kejsere såvel som dets arvtager, det tyske kejserrige, hvorfra også Dronning Dorothea havde arvet sin ørn i våbenskjoldet, som kan ses på anetavlerne på Sønderborg slot.
Har man rejst rundt i det østlige Europa, vil man imidlertid have bemærket en anden udgave af ørnen, nemlig den tohovedede ørn, som kendes fra det albanske og serbiske flag og som både er knyttet til Den Ortodokse Kirke og det russiske kejserdømme. Historikere strides stadig om, hvorvidt det er den romerske ørn, som groede et ekstra hoved, da den kom østpå, eller om det er et andet forlæg, der ligger bag østens symbol. De gamle grækere ville henføre tegnet til et mytisk sammenstød mellem Zeus’ to ørne, der skulle udpege Grækenland til verdens centrum, men virkeligheden er formentlig noget så jordnært som en grafisk udfordring: hvordan gengiver man billedligt at ørnen kan se 360 grader? Hvis man tegner i profil, er det svært at se, at det er en ørn. Løsningen: vi giver den da bare to hoveder, som ser i hver sin retning!
Det er selvfølgelig for prosaisk for kirkelig symbolik og en græsk ortodoks
præst kunne således fortælle mig, at ørnens to hoveder symboliserer enheden mellem øst og vest. Siden 1054 har kirken været splittet i en næsten lodret akse midt igennem Baltikum, gennem det europæiske kontinent og endda ret dybt ned i Afrika med den Ortodokse Kirke i Øst og den Katolske/Lutherske Kirke i Vest. Men Gud er fortsat den samme; hans øje ser både mod øst og med vest og en dag skal hele Guds menighed samles i en enig bekendelse af Jesus Kristus som Herre og der skal være én hjord, én hyrde (Joh. 10,16).
Hvordan den tohovedede ørn har sneget sig ind i våbenhuset i Sct. Marie Kirke, er endnu en gåde (se forsidebilledet). Men det er dog så fint, at den hænger netop i våbenhuset, her hvor vi samles fra øst og vest, syd og nord og lægger vores våben fra os og alt det, der skiller mennesker. Lige så passende ville det derfor også være, om vi hver gang, vi går ind under lysekronen, beder en stille bøn, om Gud vil samle sin kirke og overvinde det store skel, vi mennesker har skabt mellem hinanden, og når vi går ud atter en lille bøn om, at vi må være med til at skabe fred i verden mellem mennesker fra Øst og Vest og Syd og Nord.
Mads Jakob Th. Jakobsen, Sognepræst
Vintertid og hviletid
»Kom til mig«, siger Jesus - og tusinder flokkes om ham og fandt hvile for deres hjerte. Det var alle slags mennesker der kom. Fattige og undertrykte, børn, kvinder, lærde. De strømmede sammen om ham i svære tider med brandskatning og besættelse fra romernes side, og religiøse spændetrøjer fra de ledende autoriteter i deres egen jødedom.
»Kom til Jesus«, siger præsten og så sker der for resten ikke ret meget mere. TV 2 og JydskeVestkysten beretter om tomme kirkebænke. Selv om det ikke er rigtigt, at kirkerne er tomme, så er det jo heller ikke helt forkert. Vi taler om ca. 2%, der om søndagen finder vej til kirken.
Det er så let at sige, at ingen gider høre om Jesus - eller at ingen vil høre. Eller at tidspunktet, musikken, tonelejet for salmerne - eller det hele er forkert. Men sandheden er måske snarere, at kun de færreste vovede at tro, hvad indbydelsen var en indbydelse til. Det giver naturligvis anledning til en kirkelig selvransagelse - eller burde gøre det: er vi gode nok til at signalere og formidle, hvad den kristne tro, kan
gøre i os og for os? Samtidig er det også vanskeligt for folk i vores travle tidsalder at presse mere ind i kalenderen - og da slet ikke noget, der ser ud af så lidt: Et gammelt budskab i gamle gevandter.
Men hvile søger vi - og stresser rundt for at se om der ikke er et sted, hvor vi kan slappe af og komme til hægterne i en travl hverdag. At kirken med dens ro, ritualer og ånd, skulle være svaret, kan være svært at tro - og endnu sværere at give en chance. Men der er noget i den kristne tro, der kan noget, som vi mangler i dagens jag.
Derfor er det beklageligt, at der ikke er fuldt hus her hver søndag, når indbydelsen burde gå ud til stressede – fortravlede - ensomme - bange - frustrerede - ikke-integrerede - mennesker, der her fuldstændig frit kan finde hvile, få velsignelse, få hjertet justeret til at slappe af i både liv og død - sådan som mennesker gjorde det dengang i mødet med Jesus.
Hvorfor er det så specielt, når en pige på ca. 30 ringer og siger: jeg har brug for et kristent fællesskab kan du hjælpe mig?…
Hvorfor er der ikke hundreder der gør det?
Kom til mig og få hvile, siger Jesus. Dengang var det tydeligt, hvad man
skulle: Man skulle bevæge sig derhen, hvor Jesus var - man skulle lytte til ham, når han talte - og hans ord ville få hjertet til at falde til ro. Hans ord var så fulde af indsigt, autoritet og kærlighed, at det var en velsignelse bare at lytte…
Hvordan kommer vi til Jesus i dag?
Enkelt: Ved at lytte til hans ord. Vi kan læse dem selv i bibelen - vi kan høre budskabet - måske i nok så fortyndet og ufuldstændig form her i kirken – vi kan knæle ved nadverbordet og modtage et synligt - spiseligt bevis på hans kærlighed og tilgivelse. Og vort hjerte kan finde hvile - nu som dengang. Men kan finde og finde er to ting. Skal vi finde hvilen hos ham må vi slippe det, der giver stress og ufred. Vi må slippe det, vi i sidste ende kun har beskeden indflydelse på. I stedet må vi lade os bære af ham, der giver hvileog lade os lede af ham i til en - måske - travl hverdag, hvor vi kaldes til at leve i kærlighed mod vor næste.
Jesus giver hvile. Han vil stille og kærligt - inderligt og overbevisende tage vore bekymringer fra os. Han vil vise os, at han har al magt - også magt over storm og uro - over bekymring og ufred - over had og ensomhed. Han vil fylde vort hjerte med en overbevisning om, at han har magt - og han har kærlighed nok til at gøre en forskel.
Jørgen Jørgensen, Sognepræst
Koncerter i Sct. Marie Kirke
Adventskoncert med Alskoret
Søndag den 1. december kl. 16.00
I den stemningsfulde Sct. Marie Kirke kan publikum glæde sig til at blive indhyllet i julestemning, når Alskoret optræder med sin årlige adventskoncert. Koncerten finder sted i Sct. Marie Kirke, hvor det velkendte kor vil fremføre et udvalg af forskellige advents- og julesange, der garanteret vil sætte lytteren i den rette adventstemning. Dette år har Alskoret inviteret gæstesolister fra den talentfulde Als-Kvintetten, en træblæserkvintet tilhørende Sønderjysk Amatør Symfoniorkester. Med en besætning bestående af fem passionerede amatørmusikere, vil kvintetten berige koncerten med klassiske værker af komponister som Danzi, Reicha og Bartok. Fri entré
Julekoncert med Sønderjysk Pigekor
Søndag den 22. december kl. 16.00
Julekoncert med
Sct. Marie Kirkes Motetkor
Søndag den 8. december kl. 16.00
Julestemningen sænker sig over Sct. Marie Kirke, når Sct. Marie Sogn inviterer til Christmas Carols. Den stemningsfulde julekoncert med Sct. Marie Kirkes Motetkor byder på en eftermiddag, hvor tonerne fra de klassiske engelske julesange og danske salmer vil fylde kirkerummet med julens glæde og forventning.
Magien og glæden ved juletiden bliver til virkelighed, når Sønderjysk Pigekor byder velkommen til deres årlige julekoncert i Sct. Marie Kirke. Dette event vil være et pusterum midt i decembers travlhed, hvor publikum kan fordybe sig i den ægte julestemning.
Forældre og korsangere går sammen om at levere en hjertevarmende optræden fuld af julens musikalske klassikere samt skønne, måske ukendte, julesange. Med Antonia Blaser og Mette Rasmussen ved dirigentpulten er publikum garanteret en fortryllende musikoplevelse.
Billetter: 75 kr. (50 kr.) via www.place2book.com/da/sw2/sales/kdvgqmj6ic
I hjertet af disse melodier ligger ›carol‹, den gamle betegnelse for en glædessang, og publikum kan se frem til at opleve fortolkninger af tidsløse favoritter som »O come, all ye faithful« samt melodier fra den danske salmeskat komponeret af bl.a. Gauntlett. Koret dirigeres af Julian Mallek med Christian Stähr ved orgelet.
Fri entré
Musikgudstjeneste til nytår
Onsdag den 1. januar kl. 16.00
Når kalenderen skifter til det nye år, inviterer
Sct. Marie Sogn til en særlig fejring, hvor musik og tro mødes i den stemningsfulde Musikgudstjeneste til Nytår. Denne højtidelige begivenhed finder sted i Sct. Marie Kirkes smukke lokaler, der vil danne rammen om en eftermiddag fyldt med åndelig musik og eftertænksomhed.
På denne første dag i 2025 vil besøgende blive taget med på en klangfuld rejse, idet den anerkendte sopran Bianca Koch og dygtige organist Julian Mallek opfører udsøgte arier af Händel, Bach og Charles Gounod.
Sct. Marie Kirke vil resonere med de festlige toner, mens sognepræst Mads Jakob Th. Jakobsen vil lede forsamlingen gennem en oplysende prædiken.
Fri entré
Kyndelmisse med Cappella Clara
Søndag den 2. februar kl. 19.00
På tærsklen til foråret åbner Sct. Marie Kirke dørene for en stemningsfuld Kyndelmisse-gudstjeneste.
Denne markering af lysets tilbagekomst fra vinterens mørke bliver i år ledsaget af de englebårne toner fra det sønderjyske vokalensemble Cappella Clara.
Gudstjenesten forener det traditionsrige med det sanselige, når kvindestemmer fra koret folder sig ud i kirkens akustiske rum, og skaber en meditativ atmosfære, hvor menigheden kan nære sjælen med musik, der både fejrer og reflekterer årstiden.
Sognepræst Anders Raahauge vil lede liturgien med dyb indsigt og varme ord, mens Julian Mallek, kirkens organist, forstærker oplevelsen med orglets dybe toner.
Fri entré
Åbningskoncert af Dansk Fløjtefestival
Fredag den 31. januar kl. 19.00
Ved den stemningsfulde Sct. Marie Kirke vil tonerne fra magiske fløjter fylde rummet til Åbningskoncerten af Dansk Fløjtefestival. Koncerten, der markere startskuddet til fløjtefestlighederne, præsenteres i Sønderborg med et program, der spænder bredt – fra det folkekære til det klassisk udfordrende.
Publikum vil blive ført igennem en aften righoldig på musikalsk mangfoldighed med bidrag fra både piccolo, solofløjte og større fløjteensembler. De optrædende er en samling af landets mest talentfulde fløjtenister, som repræsenterer alle danske musikkonservatorier.
Dermed er der garanti for en aften i højeste musikalske kvalitet, hvor nye toner blander sig med velkendte klange i kirkerummets akustiske omfavnelse. www.danskfloejtefestival.dk
Fri entré
Koncert med Haderslev Drengekor
Lørdag den 1. marts kl. 16.00
Oplev den fortryllende harmoni og dybe passion for korværker, når Haderslev Drengekor indtager den historiske Sct. Marie Kirke i en enestående koncert. Under kyndig ledelse af dirigent Henrik Skærbæk Jespersen, vil det anerkendte kor fremføre udvalgte stykker fra sit klassisk-orienterede repertoire, der inkluderer kompositioner af store mestre som Händel, Fauré og Mozart.
Sammensat af 60 talentfulde sangere, rangerende fra 9 år til voksen alder, udgør drengekoret et fantastisk spektrum af stemmer, der spænder over de reneste knabesopraner til de mest kraftfulde basser.
Fri entré
Gud efter vores hoved
»Tærsklen til kirken skal sænkes«. Det har været et mantra for mange præster de seneste 40 år. De antager, at kristendommen virker for højstemt og fremmed for moderne mennesker. Den Gud, der i Bibelen er en kærlig, men også retfærdig og myndig Fader, der beklager at menneskene gerne »elsker mørket frem for lyset«, ham vil man skære til, så han giver os ret i alt og nøjes med at stryge os med håret. Man vil have en gud, som vil selv former.
»Fanden være Gud på de betingelser«, sagde Søren Kierkegaard, da denne tendens så småt begyndte allerede i hans levetid.
Mon ikke det også virker mod hensigten, dette forsøg på at skrumpe Gud og gøre ham til vores hyggelige fætter? Jeg oplever i al fald, at det er det ophøjede, der efterspørges i dag fremfor mere af det flade i en forfladiget tid.
Jeg fortalte en dåbsmor, at en del præster i Folkekirken nu lobbyer for et nyt dåbsritual, hvor ›syndernes forladelse‹ udelades, da ordet ›synd‹ frygtes at krænke. Og man bør ikke længere blive Guds barn ved dåben, for hvad så med dem, der ikke bliver døbt. »Hvad mener de så, at dåben skal betyde?« spurgte hun. »Tjah, vel et varmt fællesskab med Gud«, svarede jeg. »Fællesskab kan man jo få alle vegne«, sukkede hun. Bingo! Man kan høvle tærsklen så langt ned, at kirken går i ét med resten af samfundet.
Den fremragende norske forfatter
Lars Saabye Christensen, oversat til 20 sprog, lader i sin nye roman Vrageren hovedpersonen deltage i en bisættelse. Man synger en gammel norsk børnesang, Kære Gud, gå aldrig fra mig, som er blevet optaget i salmebogen. Præsten fortæller jublende, hvordan man kunne gøre den mere korrekt blot ved at fjerne et komma og ændre et bogstav: Kære Gud går aldrig fra mig.
Fra en bøn til en selvtilfreds konstatering.
Fadervor er også ændret, bemærker hovedpersonen: »særligt den linje, jeg
husker så godt, fordi den rørte ved mit ømme punkt: Og led os ikke ind i fristelse. Nu hedder det i stedet: Og lad os ikke komme i fristelse. Vi må ikke længere tro på, at Gud sætter os på prøve. Det skal ikke længere være muligt for Gud at vende ryggen til os, hvorimod vi selv altid skal have ryggen fri. Menneskene er blevet almægtige: Det er os, der skaber Gud i vores billede. Nu er det os, der skriver hans biografi, og vi bruger kun os selv som kilde.«
Hovedpersonen konstaterer, at man er ved at konstruere »en tro for de åndeligt dovne«, og han bemærker, at præsten kan lide at fremstå tvivlende eftertænksom. »Jeg bryder mig ikke om præster, der tvivler. De skaber utilfredshed.«
Det er faktisk kommet på mode at flirte med tvivlen, så præsten ikke virker pastoral og skråsikker, men moderne reflekteret. Der er ellers betryggelse i mødet med en klar tro, som ængstede mennesker efterspørger. Saabye Christensen kigger ind udefra og han ser klart og præcist.
Anders Raahauge Sognepræst
Det for børn
Babysalmesang
Nyt hold starter den 16. januar kl. 11.00 i Sct. Marie kirkes Sognegård Kirke Allé 7
Babysalmesang er for alle forældre med børn i alderen 1-9 måneder. Det er ingen forudsætning at du kender salmerne, eller er vant til at komme i kirken. Alle er velkomne.
Gennem musik, sang, dans og bevægelser giver babysalmesang et ganske særligt nærvær mellem forældre og barn. Samtidigt bliver forældre og barn fortrolig med kirken og salmerne. Babysalmesang er en aktivitet i din barsel, der giver mulighed for stor nærhed med dit barn. Et roligt afbræk i en travl hverdag, med tryghed og ro. Et forløb med babysalmesang strækker sig over 8 torsdage, og det er helt gratis. Varighed: ca. 30 min.
På grund af begrænset holdstørrelse er tilmelding nødvendigt. Spørgsmål: kontakt organist Ida Hymøller - idahymoeller@hotmail.com
Børnegudstjeneste
Tumlingesang
Torsdag den 9. januar kl. 16.30-17.15 i Sct. Marie kirkes Sognegård, Kirke Allé 7.
Som et helt nyt koncept starter tumlingesang i Sct. Marie kirke. Kom og vær med til 40 minutters salmesang igennem leg, fagter, bevægelser, musikinstrumenter og meget mere. Tumlingesang er for de 0 måneder til 3 år. En udvidet babysalmesang for de små. Programmet er lagt for specifikt tumlinge, men tag gerne hele familien med. Tumlingesang er et afbræk i hverdagen, hvor I som familie synger sange og salmer gennem leg, fagter, bevægelser og musikinstrumenter. Tumlingesang den første torsdag i hver måned. Man tilmelder sig pr. gang inde på Sct. Marie kirkes hjemmeside.
Helt nede på jorden! Sådan skal en børnegudstjeneste være. Med fagtesange og rekvisitter forkyndes det største for de mindste, når vi ca. en gang om måneden samles til børnegudstjeneste i Sct. Marie kirkes sognegård Kirke Allé 7. i synger salmer og sange der passer for børn og afslutter med fællesmåltid for store og små. Det er særligt tilrettelagt for de 3-10-årige børn og varer omkring 30 minutter foruden spisning og forestås af præst Mads Jakob Jakobsen. I det nye år vil der være mange spændene aktiviteter til børnegudstjenesterne. I får blandt andet besøg af Juniorkoret i Sønderjysk Pige og Drengekor. Kom til særlig børnegudstjeneste d. 30. januar kl. 17. Her vil Magnus Heegaard og vores organist Ida Hymøller spille til gudstjenesten. Gudstjenesten vil omhandle Noahs ark, og Ida og Magnus vil spille dyrene på orglet. Kom og hør en farlig løve, den tunge elefant, den pippende fugl og mange flere. Mads Jakob Jakobsen vil tage os igennem fortællingen om Noahs ark. Efterfølgende er der gratis spisning. Tilmelding skal ske på Sct. Marie kirkes hjemmeside.
Drei Bilder - eine lange Geschichte
Die Ausschreibung für die deutsche Pfarrstelle für Sonderburg sagte: „Einmal im Monat Gottesdienst im Gemeindehaus“. Vor meinem inneren Auge entstand damals das Bild eines typischen Gemeindehauses aus den 1970er Jahren mit einem entsprechend ungemütlichen Saal, doch als ich unseren Saal gesehen habe, war ich restlos begeistert: Warme Farben, lichtdurchfluteter Raum, Jugendstildekor. Über die Jahre ist mir dieser Saal die liebste Predigtstätte geworden. Jetzt haben wir Abschied genommen, den Gottesdienst am 6. Oktober noch ganz normal gefeiert, aber nach dem Segen die Kerzen ausgelöscht, den Altar geräumt und die liturgischen Gegenstände in kurzer Prozession weggetragen.
Eigentlich - will heißen theologisch und liturgisch -, eigentlich hätte der Gottesdienst im Kirchsaal bereits nach der Predigt beendet werden sollen, und dann hätte sich eine lange Prozession angeschlossen über Østergade, Perlegade und Jernbanegade hin zur Kapelle. Dort hätten wir die liturgischen Geräte auf den neuen Altar gestellt und den Gottesdienst mit Abendmahl und Segen geschlossen. Aber noch war die Kapelle nahezu ein Mehrzweckraum: Friedhofsbüro, Umkleide und Frokoststue für die Mitarbeiter. Auch sie fanden erst wieder ein Zuhause, als sie in die neuen Räume einziehen konnten.
Umzug und Einzug ins neue Haus gingen schnell vonstatten. Doch bis wir die Kapelle als neuen Kirchraum nutzen können, wird noch einige Zeit ins Land gehen. Innen soll das Loch für den Kistenelevator geschlossen werden, der Altarraum muss hergerichtet und die Wände gemalt werden. Außen muss die Westwand mindestens neu gefugt werden, denn bei Regensturm aus West läuft das Wasser innen an der Wand herunter.
Was hier also fehlt, ist ein Foto vom Einzug in die renovierte Kapelle. Doch wie oben angedeutet: Das wird eine lange Geschichte. Ich liefere das Bild nach, wenn es denn so weit ist.
Abschied aus dem Kirchsaal am 6. Oktober (Foto: Ilse Jacobsen).
Kapelle als Friedhofskontor (Foto: HW).
Einzug ins neue Gemeindehaus, James im neuen Kirchebüro, Neuer Gemeindesaal (Fotos: HW).
Gottesdienste in deutscher Sprache
1. Dez. 12 Uhr Marienkirche*
8. Dez. 16 Uhr Marienkirche*
15. Dez. 10 Uhr Marienkirche
22. Dez. kein Gottesdienst
24. Dez. 14 Uhr Marienkirche*
26. Dez. 10 Uhr Marienkirche*
31. Dez. 16 Uhr Marienkirche*
5. Januar kein Gottesdienst
12. Januar 16 Uhr Christianskirche
19. Januar 10 Uhr Marienkirche
26.Januar 16 Uhr Marienkirche
2. Februar 10 Uhr Marienkirche
9. Februar 16 Uhr Christianskirche
16. Februar 10 Uhr Marienkirche
23. Februar 16 Uhr Marienkirche
2. März 16 Uhr Marienkirche
9. März 16 Uhr Christianskirche
16. März 10 Uhr Marienkirche
23. März 16 Uhr Marienkirche
30. März 16 Uhr Marienkirche
6. April 16 Uhr Marienkirche
* Infos zu den Gottesdiensten siehe auf dieser Seite
Marienkirche: Kirke Alle 4 (über dem Hafen)
Neues Gemeindehaus: Kirke Alle 7
Christianskirche: Ringgade 98
Wenn nicht anders angegeben: Gottesdienst mit Pastor Wattenberg
Gemeinsame Frokost am 1. Advent
Der Kirchsaal ist Vergangenheit, die Einweihung der Kleinen Kirche noch Zukunft. Am 1. Advent feiern wir um 12 Uhr den Gottesdienst in der Marienkirche und anschließend Frokost im neuen Gemeindehaus.
Konzert des Motettkors am 2. Advent
Unser Motettkor unter der Leitung von Julian Mallek singt sein Weihnachtskonzert (siehe auch die Musikseite in diesem Kirchenblatt). Dazu laden wir herzlich ein!
Heiligabend
Wie immer lädt der deutsche Teil der Sonderburger Kirchengemeinde zum Gottesdienst um 14 Uhr ein.
Die alten Lieder
Der 2. Weihnachtstag ist von Musik geprägt. Wir werden viel singen und das Weihnachtsfest ausklingen lassen.
Altjahrsabend
Was für ein Jahr! Das kann man schon jetzt - ich schreibe diese Zeilen Anfang Oktober - feststellen. Bevor der letzte Abend dieses Jahres laut wird: Kommt in die Kirche zu einer stillen Stunde. Das ist gut für die Seele. Anschließend stoßen wir mit einem Glas an, beginnen sozusagen die Sylvesterfeier und sind zur ersten Ansprache des Königs wieder zu Hause.
Nyt fra kirkegården
Vi er i fuld gang at grandække, når kirkebladet udkommer. Som I ved grandækker vi på forskellig måde. Mængden af gran er den samme, om det er en pude eller en fladdækning. Vi bestræber os på, at være færdige inden 1. søndag i advent. I slutningen af februar tager vi kranse og andet vinterpynt af.
Dette er restaffald og kommer ikke i komposten. HUSK!!! at fjerne alt den pynt I evt. selv vil have med hjem, til brug igen, i starten af februar.
Hvad ville Jesus have sagt?
Det lyder fromt. Og bag dette motto gemmer sig uden tvivl en rest af pietismens fromhedsidealer. Mennesker er blevet trætte af hele tiden selv at skulle finde ud af, hvad der skal vende op og ned på verden. Nej, lad os finde en autoritet, lad hellere Jesus svare! Alligevel afslører formuleringen en afgørende distance, som tilkendegiver, at spørgeren endnu ikke er villig til at underlægge sig en andens vilje. »Hvad ville Jesus have sagt?« Men ikke: »Hvad har Jesus sagt.«
Den lille sproglige nuance gør hele forskellen. For hvor fromt det end lyder
at spørge: hvad Jesus ville have sagt, så kan der ikke ligge nogen underkastelse heri. Derimod hvad Jesus faktisk har sagt kræver lydighed. Derfor er det ikke det, der spørges til. Nej, man nøjes med fromhedens skin: hvad ville Jesus have sagt – forudsat, han var i mine sko. Forudsat han levede i vores tid under vores vilkår. Forudsat, han kendte og forstod, alt det, som vi ved og forstår.
Men hvem skal svare på det? Pludseligt begynder fromheden at slå revner. For hvem anden skal svare end jeg selv. Og hvis jeg ud fra mine vilkår og forudsætninger skal svare på, hvad Jesus vil-
le have sagt, hvad har jeg så andet end forudsat, at Jesus er enig med mig/min samvittighed, og røbet, at det eneste, spørgsmålet skulle gøre godt for, var at gøre mine ord til Jesu ord?
Nej, den sande fromhed spørger ikke, hvad Jesus ville have sagt, som om vi ud af vores egen forstand kan kigge Gud i kortene, men den spørger efter, hvad Jesus faktisk har sagt, i en tillidsfuld tro på, at Guds ord ikke er bundet af tid og sted, og at det ord, Jesus dengang talte, gælder med samme ret i dag.
Kirkelige handlinger
Barnedåb
30.06.24 Valdemar Bardram Langpap forældre Benedikte Bardram Langpap og Stefan Lydal Langpap
30.06.24 Anton Lorenzen forældre Rikke Ryborg Lorenzen og Allan Lorenzen
07.07.24 Atlas Anakin Bellfield Burley forældre Pernille Isabell Bellfield og Morgan Andrew Burley
04.08.24 Evald Hvidsteen Lauritsen forældre Laila Hvidsteen Lauritsen og Kristian Malik Hvidsteen Lauritsen
11.08.24 Sif Bjørn Grau forældre Louise Børm Grau og René Børm Grau
25.08.24 Ole Balder Sandager Rønnedal forældre Vibeke Sandager Rønnedal og Mads Sandager Rønnedal
25.08.24 Cleo Thomsen Beck forælder Ditte Thomsen Petersen og Thomas Jespersen Beck
25.08.24 Gabriél Julian Saf Vest forældre Victoria Julian Saf Vest og Mathias Julian Saf Vest
07.09.24 Silje Skov Koed forældre Christina Svensson Koed og Mads Skov Andersen
29.09.24 Vilde Lyneborg Thorhauge forældre Kristina Lyneborg
Hansen og Marco Thorhauge
06.10.24 Theodor Jacobsen forældre Antonina Jacobsen og Peter Roed Jacobsen
Vielser /velsignelser
13.07.24 Olesea Nedu Clausen og
Thomas Nedu Clausen
08.08.24 Karin Spröwitz og
Peter Paul Spröwitz
10.08.24 Laila Schauer Bjørn og
Keven Schauer Bjørn
11.08.24
Louise Børm Grau og
René Børm Grau
24.08.24 Anna Kragh Jacobsen og
Kim Kragh Jacobsen
31.08.24
Louise Valbjørn-Reiffenstein og Henrik Reiffenstein
31.08.24 Camilla Juul Mai og
Christian Juul Mai
14.09.24
Ida Wiewiorra Nymark
Andersen og Martin Nymark
Andersen
Begravelser / bisættelser
11.06.24 Flemming Ingemann
14.06.24 Grete Collin
26.06.24 Erik Krogh
04.07.24 Anita Jacobsen
05.07.24 Vibeke Fonnesberg
12.07.24 Henry Herbert Jørgensen
16.07.24 Bent Hardy Mogensen
24.07.24 Svend Erik Jepsen
30.07.24 Dorathea Anna Taanquist
09.08.24 Djinnie Frømling Hjelmager
10.08.24 Arne Fribo
22.08.24 Inga Bramstrup Oehlers
28.08.24 Kurt Schuldt
30.08.24 Per Mogens Vinther
06.09.24 Ingrid Marie Denning
21.09.24 Inger Løvschall
25.09.24 Kathrine Marie Keldorff
26.09.24 Hilda Svane
04.10.24 Paul Ludvig Krüger
Lørdagsdåb
Dåb finder oftest sted i forbindelse med en søndagsgudstjeneste. Hvis man af forskellige årsager ønsker at holde dåb udenfor den almindelige gudstjeneste, er der nogle gange om året mulighed for lørdagsdåb:
1. februar
5. april
6. september
1. november
Kirke-Taxa/Kirkebil
I forbindelse med gudstjenester m.m. er det muligt at gøre brug af gratis kirketaxa. Henvendelse herom skal ske til tlf. 74 42 18 18. Denne services gælder dog kun for sognet egne beboere, sognebåndsløsere fra tilstødende sogne samt beboere på Sct. Jørgens Hospital.
Gudstjenester
1. december 1. s. i advent 10.00 Motetkoret medvirker
8. december 2. s. i advent 10.00
15. december 3. s. i
30. marts
Kirkekontoret · T: 74 42 33 21 kirkekontor@sctmarie.dk
AR: Anders Raahauge · MJJ: Mads Jakob Jakobsen · JJ: Jørgen Jørgensen Ændringer i gudstjenestelisten kan forekomme
Sognegården · Kirke Allé 7
Åbningstid: Tirsdag-fredag 9-13 · Mandag lukket
Telefontid: Tirsdag-fredag 10-12
Kordegn James William Rickmann
Sct. Marie Kirke · T: 51 37 19 15 kirketjener@sctmarie.dk
Kirken er åben tirsdag-fredag kl. 9-15
Kirketjener René Jørgensen
Sct. Marie Sogns kirkegård T: 74 42 18 45 · kirkegaard@sctmarie.dk
Man.-tors. 10-12 og 14-15.30, fre. 10-12
Kirkegårdsleder Vibe Plesner Ihle
Sognepræster
Mads Jakob Th. Jakobsen · T: 40 24 30 26
mjj@km.dk · Mandag fridag
Ringgade 249 · 6400 Sønderborg
Anders Raahauge · T: 20 77 48 43 andra@km.dk · Mandag fridag
Hørup Bygade 12 · 6470 Sydals
Hauke Wattenberg · T: 23 29 92 77
haw@km.dk · Mandag fridag
Præst for den tyske del af menigheden
Kirke Allé 5A · 6400 Sønderborg
Jørgen Jørgsensen · T: 40 42 19 42
joej@km.dk · Mandag fridag
Organist Julian Mallek · T: 50 35 90 72 organist@sctmarie.dk
2. organist Ida Hymøller · T: 23 62 16 99 idahymoeller@hotmail.com
Kirkesanger Katrine Schink · T: 31 19 77 71 katrineschink@hotmail.com
Formand for menighedsrådet
Ejler Skjerning · T: 23 30 94 91 fam.skjerning@hotmail.dk
Kirke-Taxa/Kirkebil
Ring og bestil på tlf. 74 42 18 18