Kirken
SMIDSTRUP & SKÆRUP SOGNE | 3 · 2024 | AUG · SEP OKT NOV
HELLIGÅNDSPORTEN Henrik Skoven fortæller om sogneudflugten SIDE 2
PRÆSTEVIKAR Henrik Skoven skriver om et nyt ansigt i vore kirker SIDE 5
VALGFORSAMLING Helle skriver om at engagere sig i vore kirker SIDE 5
HELLIGÅNDSPORTEN
Årets sogneudflugt gik til Flensborg, hvor vi så Istedløven og krigergravene i strålende solskinsvejr.
Men turens højdepunkt var den danske kirke »Helligåndskirken« der ligger lige i centrum af byen på gågaden.
Kunstneren Bjørn Nørgaard har lavet en kunstnerisk udsmykning af kirken.
Udsmykningens centrale del kaldes »Helligåndsporten,« der er placeret i afblændingen af kirkens oprindelige kvindedør.
Det, der er helt utrolig vellykket ved udsmykningen, er at porten gør kirkerummet større og lysere og mere behageligt at opholde sig i. Selvom der er tale om et forholdsvist lille kirkerum, føles det stort, og der er intet, der lukker sig sammen om én.
tidspunkt var han optaget af marxismen og ville skifte de materielle værdier ud med socialismens idealer om frihed og lighed.
Så blev han dronningens fortrukne kunstner og var manden bag gobelinerne på Christiansborg. Derefter blev han bedt om at udsmykke flere kirker, og det har han holdt fast ved i de senere år.
Og så er det, at han på et tidspunkt bliver spurgt af en journalist fra Politiken:
Hvad tror du selv på?
I første om gang svarer han: Jeg opfatter ikke mig selv som helt fast troende.
For tvivlen er et vilkår for moderne mennesker, og det synes jeg er udmærket.
Når det er sagt er vi jo langt inde i en udfoldelse af betydningen af, hvad begrebet »Helligånd« betyder:
Guds ånd i verden, der gør livet stort, og alt bliver med et vigtigt, og det hele ses i et nyt lys.
Bjørn Nørgaard blev kendt som »provokunstneren«, og hans første kendte kunstværk er hesteslagtningen i Rosilde i 1970, som en protest mod massedrabene i Vietnam. På det
Jeg plejer at sige, at jeg er en håbefuld tvivler. For tvivlen er et vilkår for moderne mennesker, og det synes jeg er udmærket. Jeg insisterer på troens og religionens mulighed.
Jeg er opdraget moderne og rationelt og er overbevist om videnskabens sandhed. Men videnskaben har også sine begrænsninger. Videnskaben handler om det, vi ved. Religion handler om det, vi ikke ved. Det er en af grundende til, at man ikke kan bevise Guds eksistens. For Gud hører til uden for det område, som vi har magt over. I det øjeblik man sætter beviser op for Gud, så forsvinder han.
Hvis verden begrænser sig til det, vi har magt over og kan opstille beviser for, bliver den fattig.
Det var også det, som var med til, at Bjørn Nørgård droppede marxismen, - mest af alt fordi den er en ideologi, som vil kontrollere menneskes handlinger. Men mennesker og ideen med mennesket er, at det ikke kan kontrolleres.
Marxismen vil kontrollere os til, at være en del af en kollektiv stat. Liberalismen vil kontrollere os ved at gøre os til forbrugere. I begge systemer er der tale om et materialistisk, åndløst samfund.
Og siger han: Det er måske derfor, jeg er glad for at lave kirkekunst.
For her arbejder vi med ånd. Helligånd.
Bjørn Nørgård siger et sted, at som han forstår det, handler evangeliet om, at alt det som mennesket bygger op og anstrenger sig på, det kan være nok så godt og fint, men det går til grunde på et eller andet tidspunkt.
Anderledes er det med det, som Guds skaber, for det er levende, for det har Guds ånd i sig. Helligånden.
Henrik
Skoven
PLEJEHJEMSGUDSTJENESTER
ENGLYSTPARKEN, BØRKOP
kl. 10.00 - 11.30
AUGUST
06.08 Henrik Skoven
20.08 Camilla Lauridsen
SEPTEMBER
03.09 Erik Røjkjær
17.09 Camilla Lauridsen
OKTOBER
01.10 Helle Lindholt
15.10 Verner Helwig
29.10 Camilla Lauridsen
NOVEMBER
12.11 Erik Røjkjær
26.11 Verner Helwig
DECEMBER
10.12 Camilla Lauridsen
23.12 Julegudstjeneste kl. 14.00 Helle Lindholt
KONG GAUERS GÅRD, GAUERSLUND
kl. 10.30 - 11.45
AUGUST
28.08 Erik Røjkjær
SEPTEMBER
25.09 Erik Røjkjær
OKTOBER
23.10 Helle Lindholt
NOVEMBER
27.11 Erik Røjkjær
DECEMBER
22.12 Julegudstjeneste i Brejning eller Gauerslund Kirke kl. 15.00
TILLYKKE TIL KONFIRMANDERNE
SKÆRUP KIRKE
Lørdag den 27. april
Klara Graff Mortensen
Christian Finni Skov
SMIDSTRUP KIRKE
Søndag den 28. april
Første række fra venstre: Mie Nicolaisen Lange, Caroline Kjærhus Hansen, Alberte Fredensborg Christiansen, Siri-Maj Kjær Haagensen, Sara Søndergaard Buhl, Julia Bové Jørgensen, Melanie Celina Lærke Knudsen, Ida Boman Hansen, Lærke True Jørgensen, Kimberly Borbala Andersen
Anden række fra venstre: Julius Skov Nørr Nissen, August Rahbek Pedersen, Magnus Rønde, Sebastian Veile Engelhardt Frederiksen, Magnus Dahl Jensen, Oliver Sloth Simonsen, Jonathan Hyltoft Nissen, Elliot Skov Nørr Nissen
INDSKRIVNING OG
KONFIRMATIONSDATOER 2025
Konfirmandindskrivningen forgår nu via MitID. Tilmelding sker ved at bruge dette link: www.smidstrup-skærupsogne.dk/livets-begivenheder/konfirmation/tilmelding I skal som forældre anvende jeres MitID og begge forældremyndighedsindehavere skal signere digitalt før vi kan se tilmeldingen.
Konfirmandsæsonen for Skærup og Smidstrup sogne indledes med et forældremøde (uden konfirmander) tirsdag den 13. august kl. 17.00 i Smidstrup Kirke.
Konfirmandundervisningen starter onsdag den 14. august.
Konfirmationsdatoer for 2025 er planlagt på flg. dage: 17. maj i Skærup Kirke og 18. maj i Smidstrup Kirke.
ELLI KROG FOLDAGER PRÆSTEVIKAR
Hen over efteråret får vi et nyt ansigt i vores kirker. Elli Krog Foldager vikarierer i sognepræsteembedet i Smidstrup og Skærup i oktober, november og december.
Elli har lang erfaring som præst, blandet i Hvejsel-Ilved sogne og er samtidig ved at færdiggøre sin 4 årige uddannelse som psykoterapeut. Vi byder Elli velkommen og håber hun får en god tid hos os.
Elli skal vikariere, mens jeg har studieorlov. Mit studie-emne er »Maurerne i Spanien«. Maurerne regerede på den iberiske halvø i over 700 år og det har haft mange interessante konsekvenser helt op til nutiden. Det emne glæder jeg mig til at fordybe mig i.
Henrik Skoven
MENIGHEDSRÅDSVALG 2024
HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT ENGAGERE SIG
I VORES KIRKER?
Menighedsrådsvalget står for døren, og det har aldrig været vigtigere med engagerede folk, der ønsker at sætte deres præg på vores kirkers fællesskaber og fremtid.
Skal vi fremtidssikre menighedsrådene og det gode arbejde der udføres, og skal vi få flere til at engagere sig i vores kirker, skal vi helt overordnet have en struktur for bevaring og vedligeholdelse af middelalderkirkerne og en procedure for kirkelukninger, så vi i menighedsrådene kan få rum til at være med til at udvikle kirken i lokalsamfundet og gøre en forskel for andre.
VI HAR BRUG FOR DIG
i menighedsrådet og i debatten om kirkens fremtid og sikring af menighedsrådenes lokale forankring. Læs udtalelser fra nuværende menighedsrådsmedlemmer på næste side og overvej om det ikke var noget for dig.
SÅDAN STILLER DU OP
Hvis du er over 18 år og medlem af folkekirken, kan du møde op på valgforsamlingen og stille op til valget. Menighedsrådsvalget foregår ved valgforsamlingen tirsdag den 17. september kl. 19.00 i Kongelunden, Nederbyvej 15, Skærup, 7080 Børkop.
KONTAKT OS
Tag kontakt til det nuværende menighedsråd for en snak om de spændende opgaver, der er her hos os.
• Helle Pedersen, 6122 5756
• Mogens Ladegaard, 6082 7013
• Anna Jørgensen, 2662 1898
• Birthe Buhl, 5141 9904
• Steffen B. Madsen, 2120 0844
• Stine Preston, 2178 2903
• Johannes Heebøll, 2489 6384
På vegne af Smidstrup-Skærup
Menighedsråd, Helle Pedersen
AT SIDDE I MENIGHEDSRÅDET!
Er at være en del af et godt og engageret fællesskab, der værner om vores sognekirker og den kristne kulturarv! Med henblik på at bevare det gamle og se på fremtiden, for vores kirke og menighed!
Anna Jørgensen
FÆLLESSKABET
OG RUMMELIGHEDEN ER FOR MIG DET BEDSTE VED FOLKEKIRKEN
Fællesskabet i menighedsrådet, hvor vi er med til at fylde rammerne for kirkens liv og vækst til glæde for hele menigheden, og fællesskabet om at skabe gode vilkår for kirkens ansatte, er et arbejde jeg gerne fortsætter med de næste 4 år.
Helle Pedersen
SAMARBEJDE, SAMMENHÆNGE OG KIRKELIGT UDSYN HØRER MED TIL ARBEJDET
KIRKEN
Jeg havde ikke regnet med at genopstille, men gør det alligevel, for det har faktisk været lærerigt og udfordrende at være med. Mit kendskab til sognet og dets beboere har fået et tiltrængt boost, og stemningen i menighedsrådet har været præget af seriøsitet og en del humor. Samarbejde, sammenhænge og kirkeligt udsyn hører med til arbejdet.
Stine S. Preston
ARBEJDET I MENIGHEDSRÅDET
GIVER MENING FOR MIG!
Jeg har nu siddet i menighedsrådet i de sidste snart 4 år. Jeg ser vores lokale kirker som vigtige intuitioner for den enkelte og for lokalsamfundene i Smidstrup og Skærup sogne generelt. Derfor vil jeg gerne fortsat medvirke til at passe på vores 2 flotte kirker. Der sker allerede mange gode ting i kirken i dag, men jeg mener, at vi i det nye menighedsråd skal have øget fokus på at skabe flere aktiviteter for de unge og deres forældres generation.
Mogens Ladegaard
NYT VARMEANLÆG I SKÆRUP KIRKE
Det gamle oliefyr i Skærup Kirke skal udskiftes med elvarme. Derfor lukkes kirken og sidste gudstjeneste i efteråret er søndag den 13. oktober. Kirken forventes at være klar til gudstjeneste igen i uge 51. Smidstrup Kirke er som altid åben for alle kirkegængere i perioden. Helle Pedersen
MENIGHEDSRÅDSMØDER
20. august, 17. september: Valgforsamling 2024, 19. september, 22. oktober og 19. november. Se dagsorden og referat i kirkernes våbenhuse.
STØT MØLTRUP
Optagelseshjemmet har en støttefond, hvor alle donationer går ubeskåret til mændene. Læs mere om Møltrup på www.moltrup.dk
STØT MÆNDENE VIA MOBILEPAY
MobilePay: 90703 - Oplys gerne navn og adresse. Hvis du indtaster dit personnummer i emnefeltet på din MobilePay overførsel, indberetter vi din donation til Skat, sådan at den bliver fradragsberettiget for dig.
STØT MÆNDENE VIA BANKOVERFØRSEL
Ringkøbing Landbobank: 7670-0001093702 - Hvis du indtaster dit personnummer i emnefeltet på din bankoverførsel, indberetter vi din donation til Skat, sådan at den bliver fradragsberettiget for dig.
Til kalenderen
SMIDSTRUP & SKÆRUP SOGNE
BYFESTKONCERT I SMIDSTRUP KIRKE
AUG Ma´kkena gospelkor og Lydiah Wairimu synger til byfestkoncert i Smidstrup Kirke søndag den 4. august kl. 20.30
Ma´kkena gospelkor består af ca. 14 medlemmer som øver sammen i Bramming. Der stilles høje krav til medlemmerne som ledes af den fantastiske Lydiah Wairimu. Koret synger »Black gospel« på en kirkelig afroamerikaner måde.
Lydiah som bliver kaldt »Den lille kvinde med den store stemme«. Hun er født i Nairobi, Kenya, samme by hvor hun uddannede sig fra musikkonservatoriet. I 1997 flyttede hun til Danmark og bor nu i Silkeborg.
Alle er velkomne. Entré 30 kr. går ubeskåret til Byfesten.
09 AUG
KAFFE & SNAK MED
KIRKEGÅRDENS PERSONALE
Fredag den 9. august fra kl. 13.00 - 15.00 er der kaffe på Smidstrup Kirkegård. Her kan pårørende møde personalet, få råd og vejledning om deres gravsted og de planter, der er eller kan plantes. Kom også og hør om ændringer og fremtidige planer for kirkegårdens udvikling.
15 SEP
BUSK & RYTMISK
GUDSTJENESTE
BUSK står for børn, unge, sogn & kirke. I år fejrer vi BUSK gudstjeneste lidt tidligere på året end vi plejer. Det er søndag d. 15 september kl. 10.30.
Gudstjenesten har et børnevenligt tema og samtidig er det en rytmisk gudstjeneste med vores kirkeband som består af Agnete Klinck Fonnesbæk vokal, Simon
Sætre Kjærgaard flygel, Erik Skårup på bas, David Kjærgaard på trommer.
Bagefter er der pizza i kirkehuset. Voksne er også velkomne
Velkommen til Smidstrup Kirke kl. 10.30
BØRNEGUDSTJENESTE
OG MAD OVER BÅL 17
Denne tirsdag er der børnegudstjeneste i Skærup kirke kl. 17.00 og bagefter laver vi mad på vores bålgrill.
Vi håber på at se mange børnefamilier og at vi kan sidde udenfor og spise i godt sensommervej.
Velkommen i Skærup Kirke kl. 17.00
17 SEP
VALGFORSAMLING
KONGELUNDEN I SKÆRUP
Ses vi tirsdag den 17. september kl. 19.00 i Kongelunden, Nederbyvej 15, Skærup, 7080 Børkop til valgforsamling i Smidstrup og Skærup Sogne?
Det store spørgsmål er, hvad vi skal gøre med vore kirker, hvis der ikke er nogen, der vil deltage i arbejdet for og med kirkerne? Skal vi lukke kirkerne?
Mød op og vær i stedet for med til at udvikle vores lokalsamfund!
Vi håber at se rigtig mange til en aften med god debat.
Velkommen til alle.
25 SEP
FOREDRAG, MUSIK & FÆLLESSANG VED ERIK SOMMER
Erik Sommer er en efterspurgt foredragsholder, og vi er glade for, at han også kommer til Smidstrup for at dele en aften med os. Der venter os en aften med sang, musik og foredrag med Erik Sommer, der berømmes for sin medrivende tilstedeværelse, når han holder foredrag, spiller og synger med sit publikum. Han er særlig kendt for musikken til »Du som har kendt millioner af stjerner«, men han har skrevet flere melodier til både den nye salmebog og til højskolesangbogen. Kaffen koster 35 kr.
Velkommen til en dejlig aften i Smidstrup kirkehus kl. 19.00.
06
OKT
HØSTGUDSTJENESTER
I Skærup Kirke kl. 9.00: Ordinær høstgudstjeneste.
I Smidstrup Kirke kl. 10.30: Høstgudstjeneste, hvor konfirmanderne medvirker og bærer høstgaver ind i kirken. Efter gudstjenesten er der auktion over høstens gaver.
23
OKT
FILMAFTEN
Vi skal se Gravity, en drama-, thriller-, gyser-, sci fi- og overlevelsesfilm.
Da deres rumskib bliver ødelagt af rumaffald, ender Dr. Ryan Stone og astronauten Matt Kowalski med at svæve i rummet uden nogen forbindelse til Jorden. Sandra Bullock og George Clooney spiller hovedrollerne.
Traktementet efter filmen koster 35 kr.
Hjertelig velkommen, onsdag den 23. oktober kl. 19.00 i kirkehuset.
17
NOV
RYTMISK GUDSTJENESTE
Rytmisk gudstjeneste med vores kirkeband, som består af Agnete Klinck Fonnesbæk vokal, Simon Sætre Kjærgaard flygel, Erik Skrup på bas, David Kjærgaard på trommer.
Velkommen til Smidstrup Kirke kl. 10.30
KIRKEHØJSKOLEN
TEMA: FÆLLESSKABER
Vi mødes 3 torsdage i efteråret: 19. september, 10. oktober og 21. november.
Hvor vi får besøg af Michael Böss, Lea Wierød Borčak, Maria Louise Odgaard
Møller, Simon Lægsgaard, Pernille Hornum, Kirsten og Peter Knudsen, Følg med på www.vejleprovsti.dk/vejle-provstikirkehoejskolen
Sted: Mølholm Sognehus, Niels Skousvej 13A
Tilmelding og betaling: vejleprovsti.dk/vejle-provsti/kirkehoejskolen (via place2book.com) Kontakt Lone på tlf. 3025 6721.
SENIOR AKTIVITET OG SAMVÆR
Smidstrupparken hver mandag fra kl. 9.00-13.00.
Første gang efter ferien mandag den 5. august. Til de morgenfriske er der kaffe på kanden, franskbrød med ost og marmelade. Aktiviteterne omfatter kortspil, billard, indendørs petanque og bobspil, herudover er der strikning/hækling og mulighed for at bytte bog ved vores bogreol. Skulle nogen have lyst til at røre »sangmusklern«, spiller Gudrun gerne nogle strofer på klaveret.
Smidstruphallen hver onsdag kl. 8.30-11.00.
Første gang efter ferien onsdag den 4. september. Aktiviteter for enhver. Fælles opvarmning, bordtennis, motionscenter, badminton, pickleball, tæppecurling, petanque m.m. Vi slutter med kaffe i cafeteriet.
Smidstrup skole gymnastiksalen hver onsdag kl. 8.30-9.30
Første gang onsdag den 2. oktober. Gymnastik for seniordamer ved Else.
CAFÉ ZAP
Er åben onsdage kl. 9.30-12.00 i Smidstrup Kirkehus 14. og 28. august | 11. og 25. september 9. og 23. oktober | 6. og 20. november.
Kontakt: Hanne Petersen tlf. 30 73 70 95.
www.smidstrupim.dk
AUGUST
13. Vi deltager på seniorcamping / Mørkholt.
20. Udflugt sammen med Cafe zap og Kirkens Korshær.
27. Bibelkredsene samles i hjemmene.
SEPTEMBER
3. Møde ved Poul Arne Nyborg fra Kristeligt arbejde blandt blinde.
10. Møde ved fritidsforkynder Carsten Mikkelsen, Kolding.
24. Bibelkredsene samles i hjemmene.
OKTOBER
1. og 2. Temamøder i Børkop ved sognepræst Steen Søvndal, Grindsted.
8. Møde ved sognepræst Thomas Kofoed Nedergaard, Fredericia.
Indre Mission holder møde hver tirsdag kl. 19.30. Hvor intet andet er nævnt mødes vi i Smidstrup kirkehus.
15. Møde ved Dennis, Kristus i Gammel Testamente.
22. Bibelkredsene samles i hjemmene.
29. Kirkens Korshærs sognekreds i Smidstrup fejrer 50 års jubilæum. Aftenens hovedtaler er formand for Kirkens Korshær i Danmark, sognepræst Ian Ørtenblad Døstrup. Nærmere program følger.
NOVEMBER
5. Møde ved pensioneret rejsesekretær Arne Olesen, Fredericia.
12. Møde ved pensioneret missionær Hans Jørgen Hedegaard, Herning.
19. Bibelkredsene samles i hjemmene.
26. Møde ved Dennis, Kristus i Gammel Testamente.
Formand Else Ladegaard, 2986 0038
SENIORKLUBBEN
Nyt fra Smidstrup-Skærup Seniorklub
Vores efterårsprogram er ikke endelig på plads, men vi ved at vi begynder efterårssæsonen onsdag den 17. september kl. 14.00 i forsamlingshuset med foredrag med Johannes Nørregaard Frandsen i samarbejde med museet.
Derefter fortsætter sæsonen hver anden tirsdag kl. 14.00 med forskellige foredrag, som pt ikke alle er helt på plads og som vi håber, I bakker op om.
På foreningens vegne Ingeborg Egeskov, egeskov@lite.dk, mobil 23 62 20 64.
Kirke for børn
KOM OG VÆR MED
MINIKONFIRMANDER
På grund af min orlov er minikonfirmand-undervisningen planlagt til at starte i februar.
Henrik Skoven
BABYSALMESANG
Babysalmesang starter efter sommerferien og er for dig med en baby i alderen 0 - 6 mdr. På grund af renovering af Skærup Kirke og kirkehusets ombygning her i efteråret foregår babysalmesang kun i Smidstrup.
Vi skal synge, lege, lave remser, danse, vugge og være nærværende med vores babyer. Efter babysalmesang i kirken drikkes en kop kaffe over en hyggesnak, hvis man har tid og lyst. Selvom man kommer ind midt i forløbet, kan man sagtens få noget godt ud af det. Det koster 100 kr. i alt for alle 8 gange.
Første gang er torsdag den 22. august og derefter 8 torsdage frem. Søndag den 13. oktober vil der være en afslutningsgudstjeneste i Skærup Kirke.
Tilmelding til Agnete på SMS: 4040 7699. Vi glæder os til endnu en skøn sæson.
SMIDSTRUP KIRKES TWEENAGE CHOIR
Har du lyst til at være med i vores Tweenage Choir?
Det er gratis og kræver ikke erfaring fra tidligere deltagelse i kor. Alle kan være med!
Agnete og Simon
Koret er for børn og unge fra 3. klassetrin og opefter og er aldersmæssigt meget blandet, og derfor kalder vi koret for Smidstrup kirkes Tweenage Choir. Vi øver hver torsdag kl. 15.20 - 16.20 i Smidstrup Kirkehus.
Koret begynder efter sommerferien den 15. august.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til korleder Simon Sætre Kjærgaard på tlf. 61 30 13 09
HVAD GØR MAN VED...?
FØDSEL
Jordemoder anmelder fødslen til sognet. Kun hvis der ikke har medvirket en jordmoder ved fødslen, skal forældrene anmelde fødslen til sognepræsten senest 14 dage efter at barnet er født. Hvis forældrene er gift, registreres faderskabet automatisk. Ugifte forældre kan få registreret faderskabet ved at udfylde en digital omsorgs- og ansvarserklæring med NemID på www.borger.dk. Hvis registreringen ikke er foretaget senest 14 dage efter fødslen sendes sagen til statsforvaltningen. Har I ikke mulighed for at anmelde faderskabet digitalt, kan I kontakte sognepræsten eller sekretæren.
DÅB/NAVNGIVELSE
Barnet skal navngives inden seks måneder. Navngivning kan ske i forbindelse med dåb eller navngivning. Dåb i Smidstrup eller Skærup kirke finder normalt sted på søn- og helligdage, hvor der er gudstjeneste. Fastsættelse af dato for dåben sker ved henvendelse til sognepræsten. Før dåben mødes I med præsten til en samtale, hvor dåbshandlingen gennemgås. Til dåben skal der være 2-5 faddere (dåbsvidner), hvis navne og adresser præsten skal have. De skal selv være døbt med den kristne dåb og være over konfirmationsalderen. Ved dåben bliver man medlem af Den danske Folkekirke. Ønsker I at navngive barnet før dåb, sker navngivning ved at udfylde en blanket via NemID på borger.dk
INDSKRIVNING OG KONFIRMATIONSDATOER 2025
Konfirmandindskrivningen foregår via MitiD. Tilmelding sker ved at bruge følgende link: www.smidstrup-skærupsogne.dk/livets-begivenheder/ konfirmation/tilmelding
I skal som forældre anvende jeres MitiD, og begge forældremyndighedsindehavere skal signere digitalt før vi kan se tilmeldingen.
Datoer for konfirmation er hvert år 4. søndag efter påske i Smidstrup og i Skærup er det lørdagen før. I 2025 er der konfirmation 17. maj i Skærup Kirke og i Smidstrup Kirke 18. maj 2025.
VIELSE
Kontakt sognepræsten for nærmere aftale. I skal som det første udfylde en ægteskabserklæring. Ægteskabserklæringen finder I på www.borger.dk (I skal begge have MitiD). Kommunen udsteder ud fra ægteskabserklæringen en prøvelsesattest og sender denne til præsten. Inden brylluppet aftales en tid med præsten, hvor vielsesritualet og forløbet gennemgås, og der træffes aftaler om salmer, musik og praktiske ting. Medbring navn og adresse på to vidner (typisk jeres fædre eller forlovere), som bliver noteret i kirkebogen. Ønsker I navneændring på bryllupsdagen, skal det søges på www.borger.dk
Ris ved bryllupper nej tak! - Brug evt. hirsefrø.Venlig hilsen kirkerne og fuglene
DØDSFALD
Anmodning om begravelse skal foretages på www. borger.dk. I visse tilfælde kan papirblanket dog stadig anvendes. Hvis I har valgt, at en bedemand skal hjælpe med begravelsen/bisættelsen, sørger de som regel for anmeldelsen. Det er også muligt først at henvende sig til den præst, man ønsker skal medvirke ved højtideligheden. Ved et dødsfald er der mange ting, man som pårørende skal tage stilling til. De fleste henvender sig til en bedemand, som tager sig af de praktiske foranstaltninger. Tidspunktet for en kirkelig handling aftales mellem de pårørende/bedemanden og præsten. Var afdøde ikke medlem af folkekirken forstås dette som et nej til begravelse i Den danske Folkekirke.
NAVNEÆNDRING
Navneændring af for-, mellem- og efternavn skal ske ved digital ansøgning med MitiD på www.borger.dk Navneændring koster 513 kr. Beløbet betales med dankort på: www.borger.dk. Navneændring i forbindelse med bryllup er gratis hvis der søges senest 3 måneder efter bryllupsdagen, og der bliver navnesammenfald med ægtefællen. På www.familiestyrelsen.dk findes lister over godkendte pige- og drengenavne samt en liste med frie efternavne. Sekretæren vejleder gerne om hvilke navne der må anvendes. Har du ikke mulighed for at ansøge om navneændring digitalt, kan du kontakte sekretæren.
ADRESSER KIRKELIG VEJVISER
Vikarierende sognepræst: Elli Krog Foldager træffes på T: 3051 6891 undtagen mandag. E:ekf@km.dk
Kontortid: Præstesekretær Gitte Møller
Hansen træffes onsdage på kontoret i præstegården fra kl.15.30. Kontakt GIH@km.dk hvis du ønsker en fast aftale.
Redaktion: Stine Preston, Helle Pedersen og Henrik Skoven.
Stof til næste kirkeblad sendes til:
Stine Preston senest den 9. oktober 2024 på stinepreston3@gmail.com
Forsidebillede: taget af Henrik Skoven.
Hjemmeside: www.smidstrup-skærupsogne.dk
Facebook: Du kan også blive medlem af den åbne gruppe »Smidstrup-Skærup kirke«.
SMIDSTRUP & SKÆRUP SOGNE
Kirkegårdsleder Aksel Jensen
Kirkebakken 30 · 7080 Børkop
Træffetid: mandag-fredag kl. 10.00-11.00 T: 7586 6868 · E: ajen@km.dk
Gartnermedarbejder Anders Manicus Torpsgade 18C · 7000 Fredericia T: 2373 7506
Kirketjener Birthe Nielsen T: 2021 8626
Organist Simon Sætre Kjærgaard T: 6130 1309
Kirkesanger Agnete Klinck Fonnesbæk T: 4040 7699
SMIDSTRUP & SKÆRUP MENIGHEDSRÅD
Helle Pedersen · Tiufkær · T: 6122 5756
Mogens Ladegaard · Tiufkær · T: 6082 7013
Anna Jørgensen · St. Velling · T: 2662 1898
Birthe Buhl · Linnet · T: 5141 9904
Steffen Borch-Madsen · Smidstrup · T: 2120 0844
Stine Preston · Tiufkær · T: 2178 2903
Johannes Heebøll · Smidstrup · T: 2489 6384
INDRE MISSION holder møde hver tirsdag kl. 19.30. Hvor intet andet er nævnt mødes vi i Smidstrup Kirkehus. Eller man samles i hjemmene i samtalekredse.
Formand Else Ladegaard, T: 2986 0038 www.smidstrupim.dk
CAFE ZAP: Hver 2. onsdag kl. 9.30-12.00
Kontakt: Hanne Petersen, T: 3073 7095
KIRKENS KORSHÆR Kirkens Korshærs sognekreds i Smidstrup. Kredsen mødes kl. 19.30 2. mandag i hver måned i Smidstrup missionshus. Kontaktperson: Grethe Nielsen, T: 2176 4417.
KFUM-SPEJDERNE
Bævere (0.-1. klasse)
Torsdage kl. 16.30-17.45
Enhedsleder: Marianne Nielsen, T: 2275 0780
Ulve (2.-3. klasse)
Tirsdage kl. 16.45-18.15
Enhedsleder: Kirsten Hansen, T: 2627 7074
Junior (4.-5. klasse)
Onsdage kl. 18.15-20.15
Enhedsleder: Olafur Hansen, T: 2235 3974
Trop/senior (6.-9. klasse)
Onsdage kl. 19.00-21.00
Enhedsleder: : Tina Egestrøm Jensen, T: 3026 0609
Gruppeleder
Bjarne Jensen, T: 2235 6620
Grupperådsformand Steen Møller Jørgensen, T: 2826 7577
Alle Spejdermøder foregår i Spejderhytten, Klattrupvej 103, 7000 Fredericia
GUDSTJENESTER
Søndag 4. 10.30
Søndag 4. 20.30 Byfestkoncert
Søndag 11. 9.00 10.30
Søndag 18. 10.30
Søndag 25. 9.00
Søndag 1. 9.00 10.30
Søndag 8. 10.30 9.00
Søndag 15. 10.30 BUSK Rytmisk. Pizza og samvær i kirkehuset
Tirsdag 17. 10.30 Børnegudstj. Spejder og mad over bål
Søndag 22. 9.00
Søndag 29. 9.00
Søndag 6. 9.00 Høstgudstjeneste 10.30 Høstgudstj. med konfirmander
Søndag 13. 10.30 Afslutning babysalmesang
Søndag 20. Lukket pga. renovering 10.30
Søndag 27. Lukket pga. renovering 9.00
s. e. trin. Erik Røjkjær
s. e. trin. Elli K. Foldager
s. e. trin. Erik Røjkjær NOVEMBER
Søndag 3. Lukket pga. renovering 10.30 Alle Helgen Elli K. Foldager
Søndag 10. Lukket pga. renovering 9.00 24. s. e. trin. Elli K. Foldager
Søndag 17. Lukket pga. renovering 10.30 Rytmisk gudstj. 25. s. e. trin. Elli K. Foldager
Søndag 24. Lukket pga. renovering 9.00 S. s. i kirkeåret Erik Røjkjær DECEMBER
Søndag 1. Lukket pga. renovering 10.30 1. s. i advent Elli K. Foldager