et symbol på håb Af Christian Dalgaard Thomsen, sognepræst
En af de mest elskede og skattede salmer i salmebogen er »I østen stiger solen op.« Det er en salme, som alle kan synge med på og de fleste kender den klassiske melodi. Det er også en salme som kan synges i stort set alle sammenhænge, til morgensang i skolen, på højskolerne, til gudstjenester og til dåb, vielse, bisættelse og begravelser og sikkert mange andre anledninger. Hvad er det, som gør en næsten 200 år gammel salme til næsten allemandseje og noget de fleste kan genkende? Først tror jeg det er melodien som betyder meget. Som sagt kan de fleste synge med på den og det skaber et fantastisk fællesskab, når alle kan stemme i med hver deres næb.
Så længe der er en ny dag er der håb, håb om en god dag med gode oplevelser og gode relationer... 2
Dernæst tror jeg også det er salmens indhold. Hvis vi bare læser ordene og forstår dem på realplanet, så er solen omdrejningspunktet. Det er jo dejligt at synge om solen, som er centrum i vores galakse. Jorden er i perfekt afstand fra solen, så det hverken er for koldt eller for varmt og den giver optimale betingelser for liv på jorden. Det er heller ikke tilfældigt, at man i mange forskellige religioner gennem tiden har haft solguder og tilbedt solen som en Gud. Vi bliver også dybt fascineret når der er solformørkelse bl.a. fordi det ikke er så tit det sker. Men også fordi der dybt i os er en frygt for, hvad der sker, hvis solen ikke var der. Nu er der længe til solen slukker, ca. 5 milliarder år, et tal som er umuligt at forholde sig til og den kunne lige så godt være uforgængelige. Men indtil det sker, vil solen stå op i øst og gå ned i vest igen og igen, som den har gjort siden den blev skabt. Men udover solens fysiske betydning har den også en overført betydning for os. Solopgangen i øst er et stærkt symbol på håb. Hvis man ser en solopgang ud over havet, kan man opleve hvordan de første stråler gennemtrænger og bryder mørket og varsler en ny dag. Så længe der er
en ny dag er der håb, håb om en god dag med gode oplevelser og gode relationer. Der er mange ting som vi kan have vores håb i. Håb på andre, deres kærlighed og omsorg og håb om at andre giver os betydning. Vi kan også sætte vores håb til os selv, så har vi selv ansvar for vores liv og succes. Jeg tror det er afgørende at have sit håb til nogen, noget eller rettere én, udenfor os selv. Vi skal have vores håb til én som er uforgængelig og evig, ikke en stjerne på himlen men et menneske. Da Ingemann skrev salmen i 1837, tror jeg han har haft noget andet i tankerne end solen som et himmellegeme. Men solens egenskaber og betydning er let sammenlignelig med Jesus. Jesus bliver i Bibelen kaldt »solopgangen fra det høje«. Han er den som kommer med håb hver eneste dag for dem som tror på ham. Når livet viser sig fra sine mørkeste sider og alt håb synes ude, så kan vi stadig finde håb hos ham. Han var til før alt andet og forgår ikke ligesom solen på himlen. Jesus brød dødens mørke en gang for alle, da han søndag morgen stod ud af graven ved solens første stråler. Billedet på forsiden af kirkebladet viser solen på vej op mellem træer-
