Idestrup & Væggerløse kirkeblad - 4-2023

Page 1

Måske skal vi bare slukke skærmen...

kirkebladet.nu
i Sydfalster
Høstgudstjenester Kunst I Kirken-weekend Halloween-hygge og børnegudstjeneste 2 3 6 4 6 5
& Idestrup
bladet September Oktober November 2023
Salmestafet
Sogne
Væggerløse
sogne
KIRKE

Måske skal vi bare slukke skærmen...

Frygt ikke! Sådan lyder det igen og igen i Bibelen. Faktisk kan man tælle sig frem til ikke mindre end 45 gange, hvor det siges på tværs af det Gamle og det Nye Testamente.

Ofte siges det, når nogen møder en engel fra Gud. Englen, der besøger Maria. Englen der besøger hyrderne julenat. Englen ved den tomme grav. Alle forkynder de, at Gud handler, og alle siger de: Frygt ikke!

Og den opstandne Kristus siger det selv: Frygt ikke! Det er mig.

Jesus forklarer disciplene gentagne gange, at de heller ikke skal frygte verdens magter. Frygt ikke dem, der kan slå legemet ihjel og ikke kan gøre mere, frygt derimod Ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Det eneste, der som udgangspunkt er en vis fornuft i at frygte, er altså Gud selv. Og interessant nok hører vi fra Gud selv gang på gang - frygt ikke! Gud har vist os sin uendelige nåde og kærlighed i sin pagt med os, og derfor frygter vi ikke Hans vrede, men vi kan frygte adskillelse fra Gud. Frygte, at vi ikke kan fornemme, at Gud er der. Omvendt kan vi overvældes af ærefrygt for Ham, når vi fornemmer, hvor små vi selv er.

Derimod er der ingen mening for os kristne i at frygte verdens magter og myndigheder, ver-

dens dumheder og uretfærdigheder, verdens begivenheder og fortræd. Den slags frygt er et djævelsk magtmiddel. Når vi dagligt bombarderes med historier, der skal skabe frygt i os, må vi, som Paulus skriver, stå fast, spænde sandhed som bælte om lænden, iføre os retfærdighed som brynje og tage som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Verdens magter giver os det modsatte imperativ. De siger: Frygt! Tænder vi for en skærm eller åbner en avis, ser vi ofte, at det er meningen, vi skal være bange. Bange for vejret, bange for sygdom, bange for Rusland, og så videre. Går vi på internettet kan vi godt finde ny viden, men vi kan også blive opslugt af skræmmende perspektiver, som får os til at føle os magtesløse. Nogle mennesker har stor interesse i alle disse dramaer; men Jesus siger: Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Så skal alt andet gives jer i tilgift.

Måske skal vi bare slukke skærmen eller lukke avisen, næste gang en eller anden toner frem og for 117. gang bedyrer, at enden er nær. Slukke skærmen og i stedet fokusere på vores nære relationer og bruge noget mere energi på de ting, vi rent faktisk kan påvirke. Familie. Venner. Naboer. Lokale netværk. Børn, børnebørn, oldebørn. Livslange venskaber. At købe bøger. At plante træer. At stifte fred.

2 | Kirkebladet | september - november 2023
... og i stedet fokusere på vores nære relationer og bruge noget mere energi på de ting, vi rent faktisk kan påvirke...

Salmestafet gennem Sydfalsters Sogne

Sydfalsters tre menighedsråd er, endnu engang, gået sammen om en salmestafet.

I efteråret 2023 afholdes tre arrangementer, ét i hvert pastorat. Vi begynder i Gedesby og bevæger os mod nord.

Vi har alle en yndlingssalme eller måske flere, og så er der alle dem, vi ikke kender. Ved denne stafet skal vi synge dem alle. Vi skal ikke synge alle dem i salmebogen, men dem vi kender, og dem vi ikke kender. De gamle, de nye og de helt nye. Vi skal synge fra salmebog og fra salmebogstillæg. Kom og bliv overrasket, og syng med.

Alle gange kl. 19.00. Alle er velkomne, og deltagelse er gratis.

Det sker i Væggerløse Sogn

Menighedsrådsmøder

Menighedsrådet mødes ca. én gang om måneden og drøfter sognets kirkelige liv. Møderne er offentlige og alle er velkomne.

Kommende møder:

Torsdag den 21. september kl. 18.30

Torsdag den 26. oktober kl. 18.30

Torsdag den 23. november kl. 18.30

Møderne afholdes i Konfirmandstuen.

Lørdagsdåb

Dåb vil kunne ske på lørdage, efter aftale med sognepræsten.

Vedrørende grandækning på gravsteder

Fra den 24. oktober begynder vi på grandækningen. Det vil derfor være en god ide at fjerne vaser, diverse krukker og pynteting, dels for at lette grandækningen, men mindst ligeså meget pga. sne og frost.

Det sker i begge sogne
26. september i Gedesby Kirke 25. oktober i Væggerløse Kirke
|
30. november i Idestrup Kirke

Stille- og meditationsgudstjenester

Kristen meditation skal give plads og tid til Ånden, der som alt andet skal have tid til at udvikle sig. Under gudstjenesten vil der blive spillet lidt musik, men ligeså vigtigt være stilhed, stilhed til egne tanker. Stilhedens meditation er bøn, hjertebøn, hvor alle tanker sættes til side, og sindet falder til ro. Præsten vil byde ind med egne tanker, der vil være bøn og lystænding.

Høstgudstjeneste med kirkekaffe og menighedsmøde

Efter en god og lang sommer skal kornet høstes og køres i lade. Afgrøderne skal samles til gavn for os alle. Vi fejrer derfor årets høst ved den traditionelle Høstgudstjeneste.

Efter gudstjenesten byder Menighedsrådet på kirkekaffe i Konfirmandstuen, hvor det årlige Menighedsmøde ligeledes vil blive afholdt, hvor menighedsrådet aflægger en lille beretning om rådets virksomhed og aktiviteter i det forløbne år samt om planerne for det kommende år. Desuden en kort orientering om sidste års regnskab samt kommende års budget.

Vi håber, at mange har lyst til at deltage i en afslappet dialog om det kirkelige arbejde i Væggerløse Sogn.

Alle er velkomne, og deltagelse er gratis.

Spaghettigudstjeneste

Gudstjenesten er særligt tilrettelagt for børn, og efter gudstjenesten spiser vi sammen i konfirmandstuen; spaghetti med kødsovs. Aftenen vil slutte, så alle kan nå hjem til sengetid. Deltagelse er gratis, og alle er velkomne.

Sangaften i efteråret

Kirkens sanger, organist og præst har bladret i Salmebogen og Højskolesangbogen og fundet et godt udvalg af efterårets salmer og sange. Frivillige bager brød og kage, og Menighedsrådet serverer ost og vin. Alle er velkomne, og deltagelse er gratis.

Mindegudstjeneste til Alle Helgen med lystænding

I forbindelse med Alle

Helgen afholdes mindegudstjeneste med bøn og lystænding for dem, vi har mistet.

Præsten vil bl.a. læse navnene op på de medlemmer af menigheden, vi har mistet i Væggerløse Sogn det forgangne år.

Det sker i Væggerløse Sogn @sogn.vaeggerloese @kirkenivaeggerloese www.væggerløsekirke.dk
24. aug. kl. 19.00
5. nov. kl. 19.00
3. sep. kl. 10.00
7. sep. kl. 17.30 10. okt. kl. 19.00
4 | Kirkebladet | september - november 2023
28. nov. kl. 19.00

KUNST I KIRKEN

Væggerløse Sogn indbyder til et nyt og spændende tiltag, som vi kalder Kunst

22.-24. september

I Kirken. Det er en weekend i september, hvor tre lokale kunstnere udstiller deres værker i kirken, og hen over weekenden vil der være forskellige arrangementer: gudstjenester, fællessang, koncert og meget andet. Der er gratis adgang, og alle er velkomne. De tre lokale kunstnere er Anne Vibeke Plenge, Suzanne Toxværd Rasmussen og Finn Otte Møller. Inden weekenden har de fået stillet opgaven at lave et værk, over søndagens evangelietekst. Teksten handler om »Opvækkelsen af enkens søn i Nain«, og det bliver spændende hvordan de tre fortolker teksten, og hvordan deres værker »taler med« ved søndagens gudstjeneste og præstens prædiken.

Programmet for weekenden:

Fredag den 22. september

Kirken er åben kl. 14.30 - 18.30

kl. 15.00 Åbningsgudstjeneste med gæsteprædikant: journalist, kulturanmelder og tidl. højskoleforstander Hans Jørgen Møller. Med efterfølgende fernisering.

kl. 18.00 Aftensang ved Finn Otte Møller og Anders Martin Lauritsen.

Lørdag den 23. september

Kirken er åben kl. 13.00 - 17.30.

kl. 13.00 Orgelmeditation ved Finn Otte Møller. kl. 16.30 Koncert ved guitarist Mikkel Ploug. Guitaristen Mikkel Ploug har med turnéer i over 24 lande, 17 udgivelser på velrenommerede internationale pladeselskaber og millioner af streams på Spotify, slået sig fast på den internationale jazzscene. Mikkel har optrådt solo landet over med sine guitararrangementer af salmer og kendte danske sange. Hans virke spænder vidt fra solist med Den Kongelige Ballet og med DR Big Band,

og samarbejder med en række store musikere i ind og udland. Mikkel’s album »Faroe« blev udtaget til første runde af de amerikanske Grammy Awards i kategorien »Best Instrumental Jazz Album« i 2018. Under Danmarks coronanedlukning spillede han 28 aftener i træk fra sin altan for naboer og onlinepublikum fra hele verden. Og albummet Balcony Lullabies blev til gennem en crowdfunding, som kom på TOP 40 over bedst solgte vinyler i Danmark, og blev dækket af både DR og TV2.

Mikkels solo repertoire tæller danske sange spillet i nye forunderlige sologuitararrangementer der har begejstret den internationale anmelderskare.

Søndag den 24. september

Kirken er åben kl. 9.30 - 15.00.

kl. 10.00 Gudstjeneste ved Anders Martin Lauritsen, med inddragelse af kunstværker.

kl. 13.00 »Lyrik med musik« ved Eva Matjeka, Marianne Christensen og Finn Otte Møller.

kl. 14.00 Afslutning med fællessang. Vi synger sange udvalgt af tidl. borgmester Hans Aage Pedersen, højskoleforstander Christian Schou, menighedsrådsformand Jens Erik Boesen og sognepræst Anders Martin Lauritsen.

Kirkebladet | september - november 2023 | 5

Det sker i Idestrup Sogn

Idestrup

Menighedsråd

Der er møde i menighedsrådet:

Torsdag den 7. september, torsdag den 5. oktober, torsdag den 2. november.

Alle møder finder sted i graverhuset ved

Idestrup Kirke kl. 19.00.

Høstgudstjeneste og efterfølgende kirkefrokost

Den 17. september holder vi høstgudstjeneste.

Efter gudstjenesten er der frokost i graverhuset, hvor alle er velkomne.

Tilmelding senest fredag den 15. september til næstformand Søren Bonde: s.bonde@ekuvert.dk / 21 65 58 98.

Kirkekaffe

Vi holder kirkekaffe efter gudstjenesten:

1. oktober og 26. november

Alle er velkomne til en kop kaffe og en snak i graverhuset, når vi er færdige med gudstjenesten.

Idestrup Plejehjem

Vi holder gudstjeneste følgende tirsdage kl. 15.00:

5. september, 3. oktober og 7. november

Alle er velkomne, også pårørende og andre

Allehelgenmindegudstjeneste og efterfølgende kirkefrokost

Halloween-hygge og børnegudstjeneste

Velkommen til børnegudstjeneste i kirken.

Vi mødes forinden kl.

15.30 i konfirmandstuen og drikker saftevand og spiser kage og laver græskar- eller roelygter, som vi tager med over i kirken.

I andre lande fejres Allehelgen på denne dag, og vi åbner derfor op for hyggen og fejrer i børnehøjde. Alle er velkomne, og det plejer at være hyggeligt og sjovt for alle aldre.

Denne dag er det Allehelgens Dag i vores kirkeår. Vi fejrer højmesse kl. 10.00, og navnene på dem, vi har mistet i årets løb, læses op i forbindelse med kirkebønnen.

Efter gudstjenesten er der frokost i graverhuset, hvor alle er velkomne. Tilmelding senest fredag den 3. november til næstformand Søren Bonde: s.bonde@ekuvert.dk / 21 65 58 98.

17. sep. kl. 10.00 29. okt. kl. 15.30
6 | Kirkebladet | september - november 2023
5. nov. kl. 10.00

Konfirmander 2023-2024

Vi holder indskrivningsgudstjeneste for de nye konfirmander

søndag den 10. september kl 10.00 i Idestrup Kirke.

Alle de ny konfirmander og deres forældre er velkomne. Efter gudstjenesten går vi over i præstegårdens konfirmandstue, hvor vi byder på en forfriskning. Her får alle en orientering om vinterens undervisning, og hver enkelt konfirmand bliver indskrevet til konfirmation den 5. maj 2024.

Velkommen til de nye konfirmander!

Kirkelig vejviser

Sognepræst (kirkebogsfører)

Anders Martin Lauritsen

Væggerløsevej 19 · 4873 Væggerløse

Tlf. 54 17 70 03 / 40 49 10 03 amal@km.dk

Mandag er fridag.

Ulønnet hjælpepræst

Marlene Ringgaard Lorensen mrl@teol.ku.dk

Henvendelser vedrørende kirkelige handlinger, personregistrering og andet i det daglige, henvises til sognepræst

Anders Martin Lauritsen

Væggerløse

Graver Hanne Christiansen vaeggerloesekirkegaard@live.dk tlf. 54 17 74 03 / 30 44 74 03 træffes på graverkontoret tirsdag-fredag kl. 12.00-13.00

Menighedsrådsformand Jens Erik Boesen jeboesen@mail.dk · tlf. 20 32 40 87

Kirkeværge Søren Holm sholm@outlook.dk · tlf. 20 82 80 74

KIRKEBIL bestilles hos Dan Taxi, tlf. 38 79 05 86, dagen før. Opgiv Væggerløses kontonr. 13763

Konstitueret sognepræst (kirkebogsfører)

Niels Peter Thisted

Møllevej 35 · 4872 Idestrup npt@km.dk · tlf. 22 30 59 68

Fredag er fridag

Graver - indtil videre tlf. 43 58 34 00.

Idestrup

Menighedsrådsformand Søren Bjerregaard · tlf. 40 21 81 45 s.e.bjerregaard@mail.dk

Kirkeværge Søren Bonde s.bonde@ekuvert.dk tlf. 21 65 58 98

KIRKEBIL kan bestilles til alle gudstjenester på tlf. 70 25 25 25

10. sep. kl. 10.00 Kirkebladet | september - november 2023 | 7

Gudstjenester

Videbæk Bogtrykkeri A·S ID-nr.: 46879 123 AML: Anders Martin Lauritsen · MRL: Marlene Ringgaard Lorensen NPT: Niels Peter Thisted · SWN: Søren Winther Nielsen Dato Kirkeåret Idestrup Kirke Væggerløse Kirke 24. aug. Torsdag 19.00 AML Stille- & meditationsgudstj. 27. aug. 12. s. e. trin. 11.00 AML 9.30 AML 2. sep. Lørdag 11.00 AML Dåbsgudstjeneste 3. sep. 13. s. e. trin. 19.00 SWN 10.00 AML Høstgudstjeneste med efterfølgende menighedsmøde 5. sep. Tirsdag 15.00 NPT Plejehjemsgudstjeneste 7. sep. Torsdag 17.30 AML Spaghettigudstjeneste 10. sep. 14. s. e. trin. 10.00 NPT 10.00 AML 17. sep. 15. s. e. trin. 10.00 NPT Høstgudstj. (m. efterflg. kirkefrokost) 19.00 NPT 24. sep. 16. s. e. trin. 13.00 SWN 10.00 AML Kunst I Kirken 1. okt. 17. s. e. trin. 10.00 NPT Kirkekaffe 10.00 AML Kirkekaffe 3. okt. Tirsdag 15.00 NPT Plejehjemsgudstjeneste 8. okt. 18. s. e. trin. 9.30 NPT 11.00 NPT 15. okt. 19. s. e. trin. 11.00 AML 9.30 AML 21. okt. Lørdag 11.00 AML Dåbsgudstjeneste 22. okt. 20. s. e. trin. 9.30 AML 11.00 AML 29. okt. 21. s. e. trin. 17.00 NPT Halloween 19.00 SWN 5. nov. Alle helgen 10.00 NPT Mindegudstj. (m. efterflg. kirkefrokost) 19.00 AML Mindegudstjeneste med lystænding 7. nov. Tirsdag 15.00 NPT Plejehjemsgudstjeneste 12. nov 23. s. e. trin. 9.30 NPT 11.00 NPT 19. nov. 24. s. e. trin. 19.00 SWN 9.30 SWN 25. nov. Lørdag 11.00 AML Dåbsgudstjeneste 26. nov. S. s. i kirkeåret 10.00 NPT Kirkekaffe 10.00 AML 28. nov. Tirsdag 19.00 AML Stille- & meditationsgudstj.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.