Ketting - Asserballe kirkeblad - Nr. 4 - 2024

Page 1


KIRKEBLAD

FOR KETTING & ASSERBALLE SOGNE

MENIGHEDSRÅDSVALG 17. SEPTEMBER

Skal Ketting og Asserballe menighedsråd slås sammen til ét råd på 6 medlemmer – frem for, som nu: 6 medlemmer i Ketting og 5 medlemmer i Asserballe?

Skal kirkerne males hvid, grøn eller blå? Hvem bliver jeres næste præst?

Er du ét af de nye menighedsrådsmedlemmer, der kan være med til at bestemme farven på kirken, vælge ny præst om 2 år og en masse andre sjove oplevelser og udfordrende opgaver i samarbejde med ansatte, menighedsråd, provsti og stift m.fl. om din kirkes liv og vækst.

VI FINDER FRED I KIRKEN

Kirkerne har ligget i landsbyerne i mange århundreder og er blevet passet og plejet – for ellers var de her ikke mere. Der har været så mange mennesker, der er vokset af at påtage sig et ansvar for kirkens bygninger, kirkegårdene, personalet og kirkens liv og vækst. Lige for tiden går jeg og nynner salme nr. 860: Vi finder fred i kirken, imens jeg redigerer dette fyldige kirkeblad, hvor vi forsøger at henvende os til så mange som muligt af jer i Ketting og Asserballe sogne, hvoraf en del af jer stadig er ukendte for mig – den nye præst. Vi finder fred i kirken, nynner jeg og mærker den dybe, lidt mystiske FRED, som vi kender så godt i de gamle og velholdte kirker og på kirkegårdene og som kan være svær at finde andre steder. Jeg vover at drømme om, at hvis blot 6 personer + x­antal suppleanter (ud af 2.072 borgere i sognene) stiller op og bliver valgt til de to menighedsråd, vil det kunne lykkes at bevare de to selvstændige sogne og kan dermed være stærkt til stede, passe på vores kirker, fortsætte de mange aktiviteter og gudstjenester, ja, være der for mennesker i både sorger og glæder i langt større grad end det er muligt, hvis sognene slås sammen til et fælles menighedsråd.

Som sognepræst er personalerne og menighedsrådsmedlemmerne mine yderst vigtige og nødvendige sparringspartnere, og jeg ber’ inderligt for, at vi får 2 gode og visionære menighedsråd fra 1. december 2024. Inspirerende menighedsrådsmedlemmer, der kan finde glæde i de spæn­

KONFIRMATION 2025

dende opgaver, der er i gang, og i de nye som skal sættes i gang. Menighedsrådsmedlemmer, som er indstillet på at lære, hvad det vil sige at sidde med i et menighedsråd i samarbejde med provsti og stift, og som vil tænke nyt for at bevare »det gamle«. Der er procedurer og arbejdsgange, der skal overholdes, men der er også stor frihed og glæde og en pose penge at være kreative med. Efter mine 16 år som præst og født medlem af menighedsrådene har jeg oplevet mange forskellige menighedsråd, og jeg holder utroligt meget af den spændvidde i mit arbejde, det giver. Jeg kan kun være taknemmelig over, at kirkerne og kirkegårdene bliver passet og plejet så godt, at jeg i samarbejdet med personale og menighedsråd kan hente overskud til de svære bisættelser og begravelser og de tunge sjælesorgssamtaler, der alt sammen er nødt til at være i orden og forløbe godt fra personalets og fra min side. Det er dette helt særlige samarbejde vi har omkring kirken og kirkelivet, der gør det muligt for kirkegængerne, at finde ind i den helt særlige FRED, der er i kirken til alle former for gudstjenester, og som vi synger om i salmen Vi finder fred i kirken og i så mange andre gode salmer også. Jeg håber vi mødes til nogen af de mange forskellige gudstjenester og arrangementer i begge sogne.

Tamira Mariann Jørgensen Sognepræst

PRÆSTENS

Konfirmation søndagene den 4. maj 2025 i Ketting Kirke kl. 10.00 og den 11. maj 2025 i Asserballe Kirke kl. 10.00.

Konfirmandundervisningen starter onsdag den 18. september kl. 7.45 i Ketting Sognehus. Der kører bus til Augustenborg Skole kl. 9.45.

Kort forældremøde i Ketting Kirke efter gudstjenesten søndag den 29. september kl. 9.30.

Kort forældremøde i Asserballe Kirke efter gudstjenesten søndag den 6. oktober kl. 9.30.

JULEHYGGE

Tirsdag den 3. december kl. 14.00. Vi starter med en kort andagt i Ketting kirke med nogle smukke julesalmer og vi fortsætter i sognehuset til kaffe og kage og Tamira Mariann fortæller en god julehistorie, og vi skal selvfølgelig også synge julens sange fra højskolesangbogen sammen. Vi beder om tilmelding til Jenny Skovmand, tlf. 5051 1281 eller mail: jennyskovmand@bbsyd.dk.

Menighedsrådsvalg tirsdag den 17. september kl. 19.00

Nyt fra menighedsrådet i Ketting

Din kirke har brug for dig!

Som nævnt i et tidligere kirkeblad, er der valg til menighedsrådene tirsdag den 17. september i sognehuset. Det nye menighedsråd træder til første søndag i advent den 1. december 2024.

I Ketting Menighedsråd skal der være 6 valgte medlemmer, plus sognepræsten. Da der i løbet af sidste valgperiode har været nogle udtrædelser og fraflytninger, kommer vi til at mangle 4 medlemmer i det kommende menighedsråd. Vi har brug for mennesker, der er interesserede i at arbejde med forskellige opgaver inden for: kirkelivet, byggesager, økonomi, personaleledelse m.m. Alternativt bliver Ketting slået sammen med Asserballe til et fælles menighedsråd på 6 medlemmer.

Så er du interesseret og nysgerrig på arbejdet i et menighedsråd, er du meget velkommen til at kontakte de nuværende medlemmer i rådet. Ellers mød op i sognehuset d. 17. september kl. 19, til valgforsamlingen.

Mvh Flemming Huusmann Ketting Menighedsråd

Nyt fra menighedsrådet i Asserballe

Vær med til at gøre en forskel

Så nærmer vi os valget til menighedsrådene tirsdag den 17. september kl. 19.00 i Asserballe præstegård. Vi håber på god opbakning igen i år. Kom endelig med jeres stemme og vær med til at bevare vores kirke og sogn. Hvis først det forsvinder kommer det ikke igen. Så hvis du har kræfter og lyst til at yde en indsats i dette spændende arbejde, hører vi gerne fra jer. Vi mangler nye medlemmer. Det er muligt at vi bliver slået sammen med Ketting menighedsråd til i alt 6 medlemmer. Mød op i præstegården den 17. september kl. 19 til valgforsamlingen.

Mvh Karen Margrethe Christiansen Asserballe Menighedsråd

LØRDAGSDÅB

I KETTING-ASSERBALLE

Lørdagsdåb er mulig lørdag den 12. oktober kl. 11.00. Dåben afholdes i den af de to kirker, hvor der først er bedt om dåb.

Dåbsgudstjenesten bortfalder, såfremt der ikke er nogen der har bestilt dåb.

MENIGHEDSRÅDSMØDER KL. 18.30

Ketting Sognehus: 5. september. Valg: tirsdag den 17. september. Asserballe præstegård: 12. september. Valg: tirsdag den 17. september.

HØSTGUDSTJENESTE I KETTING KIRKE

MED EFTERFØLGENDE MAD

OG MUSIK I SOGNEHUSET

Søndag den 8. september kl. 11.00.

Kirken er festligt pyntet op igen i år og Bjørn Allerelli spiller på obo og engelsk horn sammen med orglet til de fire kendte og elskede høstsalmer.

Kl. 11.45 er der middag i sognegården. Af hensyn til maden er der tilmelding til Jenny Skovmand tlf. 5051 1281 – jennyskovmand@ bbsyd.dk senest den 1. september.

GUDSTJENESTE OG ÆBLEFEST

i Asserballe søndag den 22. september kl. 11.00. Vi starter, traditionen tro, med høstgudstjeneste i Asserballe Kirke, hvor de lokale folkemusikere spiller med i kirken.

Kl. 12.00 åbner Æblefesten i Asserballe præstegård, Bygaden 13. Der er allerede mange tilmeldte boder til stalden, og har du nogle spændende hobbyting, som du gerne vil vise, er det muligt at få en bod ved at henvende dig til Yrsa Ryborg på tlf. 3031 4051.

Der bliver hestevognskørsel og meget andet spændende ligesom tidligere år. I Hjelmen kan der købes kaffe og hjemmebagte kager.

Vi håber på godt vejr og mange gæster. Vi glæder os til at se jer.

På menighedsrådets vegne

Karen Margrethe Christiansen, formand

JAZZGUDSTJENESTE

Søndag den 20. oktober kl. 11.00 i Ketting

Kirke. Swingbandet, SAX­Appeal bestående af lokale musikere kalder denne gudstjeneste for TRO, HÅB og KÆRLIGHED, hvilket de fleste salmer og evangelier jo handler om.

Tamira Mariann er liturg, og vi lytter til bløde jazzrytmer og synger 5 fællessalmer til skønne nyere melodier og tekster, men også Grundtvig er selvfølgelig med os denne søndag.

ALLEHELGENS DAG

Søndag den 3. november kl. 15.30 i Ketting Kirke og kl. 19.00 i Asserballe Kirke. Hvert år mindes vi, med lystænding og navns nævnelse, alle vi har mistet i sognene det sidste år. Det er samtidig en mindegudstjeneste for alle der har mistet, uanset hvor og hvornår man har mistet. Alle er velkomne og der udleveres gravlys til jer, der ønsker det. Andrea Bradowitz Doll medvirker på violin til salmerne og menighedsrådene er vært ved en kop kaffe og en småkage efter gudstjenesterne.

KRANSENEDLÆGGELSE

Efter gudstjenesterne den 10. november på begge kirkegårde. Efter 1. verdenskrig var der mange familier, der ikke havde en gravsten at gå til, fordi deres kære var blevet begravet, hvor de var blevet dræbt, langt borte. Derfor blev der på kirkegårdene sat mindesten op over de faldne. Vi mindes ofrene hvert år med kransenedlæggelse ved mindestenene på kirkegårdene efter gudstjenesterne.

I Asserballe Kirke er det kl. 9.30 og i Ketting Kirke er det kl. 11.00.

1. SØNDAG I ADVENT – 1. DECEMBER

Familiegudstjenester, juletræstænding og hygge. Asserballe Kirke kl. 13.30-14.00: Børnene fra Børnehuset og De grønne pigespejdere går Lucia og synger med på advents­ og julesalmerne. Kl. 14.15 inviterer Asserballe Ungdomsforening til juletræstænding med godteposer nedenfor kirken og efterfølgende kan der købes kaffe, gløgg og æbleskiver i Den gamle skole. Ketting Kirke kl. 14.30-15.00: Efterårets minikonfirmander medvirker og synger med på advents­ og julesalmerne. Kl. 15.15 Ketting og Omegns Landsbylaug inviterer til at julemanden tænder juletræet på kirkens P­plads, børnene får godteposer og der serveres gløgg og æbleskiver.

ANDAGTER MED ALTERGANG PÅ AMALIEHAVEN, AUGUSTENBORG

Kl. 10.30 – alle ulige uger: Den 27. august ved Jens Dammeyer, Notmark pastorat.

Den 10. september ved Elisabeth K. Jensen, Augustenborg pastorat.

ARRANGEMENTER

SANGAFTEN OM SENSOMMER

OG EFTERÅR, INKL. ØNSKEKONCERT

Onsdag den 25. september kl. 19.00 i Ketting Sognehus. Jenny Skovmand på klaver og Andrea Bradowitz Doll på violin og Tamira Mariann Jørgensen introducerer sangene indtil kaffen. Derefter kan du komme med dine særlige sangønsker fra højskolesangbogen, 18. udgave. Kaffe og kage 25 kr. Tilmelding: tlf. 5051 1281 eller mail: jennyskovmand@bbsyd.dk senest den 24. september.

Johannes Larsens tegninger, og vi følger hans rute rundt til sagastederne. I 2004 udgav Johannes Larsen Museet i Kerteminde Vibeke Nørgaard Nielsens bog SAGAFÆRDEN. Den er genudgivet i 2016. Kaffe og kage 25 kr. Tilmelding: tlf. 5051 1281 eller mail: jennyskovmand@ bbsyd.dk senest den 22. oktober.

LYSBILLEDFOREDRAG

MED FORFATTER VIBEKE

NØRGAARD NIELSEN

I maleren Johannes Larsens fodspor på sagaøen Island – onsdag den 23. oktober kl. 19.00 i Ketting Sognehus. I somrene 1927 og 1930 stred Johannes Larsen sig på hesteryg gennem det barske islandske landskab. Formålet med turene var at lave pennetegninger til en ny udgivelse af De Islandske Sagaer, som vennen Johannes V. Jensen sammen med den islandske forfatter Gunnar Gunnarsson, havde taget initiativ til. Omkring 200 pennetegninger blev anvendt i det færdige værk. Vibeke Nørgaard Nielsen har læst hans dagbøger og været rejseguide i hans fodspor i Island. På baggrund af bl.a. Johannes Larsens store dagbogsmateriale og breve fra hans rejser til Island lytter vi til Vibeke Nørgaard Nielsens medrivende fortællinger. Vi ser billeder af den islandske natur og

STUDIEKREDS I ASSERBALLE PRÆSTEGÅRD

Torsdagene den 24. oktober og den 21. november kl. 19.0021.00. Vi læser bogen »Køresvenden« hjemme og Tamira Mariann introducerer forfatteren Selma Lagerlöf, og vi snakker om bogen inden vi ser filmen den 27. november. Tilmelding til Tamira Mariann senest 20. oktober på mail eller telefon.

VI SER STUMFILMEN ’KØRESVENDEN’

Onsdag den 27. november kl. 19.00 i Asserballe Kirke. Torben Krebs er til daglig organist i Fåborg Kirke og har som hobby at spille på kirkens orgel til gamle stumfilm. Vi har bedt ham komme og introducere filmen og spille på Asserballe Kirkes orgel, medens vi ser stumfilmen »Køresvenden«, der er indspillet i 1922 efter Selma Lagerlöfs bog »Körkarlen«. – Menighedsrådet er vært med en kop kaffe bagefter i kirken til en snak om filmen.

MINIKONFIRMANDER

3. kl. fra Fryndesholmskolen og Augustenborg skole inviteres til et minikonfirmandforløb lørdagene den 19. oktober, den 16. og den 30. november kl. 9.30. Vi mødes i Ketting præstegård, Ramserl 20, og går på opdagelse i naturen, leger, er kreative, hører bibelhistorier, taler sammen, spiser lidt godt og går til Ketting Kirke og lærer den at kende. Kl. 12.00 kan forældrene hente børnene igen. Kom gerne kl. 11.50 og vær med til den afsluttende andagt ved døbefonten. Vi mødes sidste gang i år søndag den 1. december kl. 14.30 i Ketting Kirke til familiegudstjenesten.

SPISNING OG KONCERT

Onsdag den 6. november kl. 18.00 inviterer

Ketting og Omegns Landsbylaug til spisning i Ketting Sognehus kl. 18.00 – husk tilmelding senest den 1. november til Jenny Skovmand tlf. 5051 1281 – jennyskovmand@bbsyd.dk.

»FARVERNES LANDSKAB« –

Kl. 19.30-20.30: Koncert med Eskild Dohn og Bjarne Langhoff, der også spiller til byfesten i Ketting den 7. september. Sangeren og multi­instrumentalisten Eskild Dohn har turneret og indspillet med bl.a. Lars Lil­

holt, Sigurd Barrett, Lars Muhl, Julie Berthelsen og Bruce Guthro. Nu lægger han vejen forbi Ketting Kirke sammen med sanger og pianist Bjarne Langhoff. Koncerten tager udgangspunkt i Eskilds egne sange fra albummet »Sange for voksne« samt nogle af reformationstidens bedste salmer, som Eskild og Bjarne har nyfortolket. Desuden vil der blive lejlighed til at synge med på et par salmer, som Eskild har gendigtet og udgivet sammen med Sigurd Barrett.

Koncertforedrag om Jens Rosendahl med Duo Askov // Andersen Tirsdag den 15. oktober kl. 19.00 i Asserballe Kirke. Koncertforedrag om sange af digteren Jens Rosendal med Duo Askou // Andersen (Hanne Askou, violin og Frode Andersen, accordeon) med udgangspunkt i CD’en: ’Farvernes Landskab – toner til Jens Rosendals digte’ der udkom i 2023 Det er Duo Askou// Andersens fjerde album med dansk musik og sange og salmer. Albummet indeholder melodier til digte og sangtekster af Jens Rosendal, sat i musik af 10 forskellige danske komponister i årene 19742022. Sangene kendes både fra Højskolesangbogen og salmebogen, fx Du kom med alt det der var dig (Forelskelsessang), Kærlighedssang ved et tab, De dybeste lag i dit hjerte og Farvernes landskab.

Asserballe Kirke den 12. maj

Sognepræst Tamira Mariann Jørgensen. Johannes Vindahl Lüders. Elias Feldborg Paulsen. Mathias Hansen. Jonathan Johannsen.

Ketting Kirke den 5. maj

Sognepræst Tamira Mariann Jørgensen. Mikkel Rostgaard Iversen. Jakob Steg Blaudzun. Mathias Franke Andersen. Peter Kallehave Iversen. Villads Saugberg Leonhard. Lærke Bak. Silje Lindberg Lorenzen. Thea Olivia Thomsen. Mathilde Oline Plehn. Camilla Fischer. Mille Laue Jacobsen.

Tillykke til årets konfirmander!

GUDS NÅDE

Den grænseløse kærlighed er ny hver morgen. Glæd dig ved livet i ham – i dag og hver eneste dag, da bliver livet før døden til liv – ja evigt liv.

Hvad er der mon blevet af det almindelige liv? Vi lærer os selv og hinanden, at det ekstraordinære liv – er det bedste liv. Men det går ud over os selv, hvis vi tror, at vi er mere unikke end alle andre. Det er ikke tilfældet. Vi danskere er, synes mig, blevet så fokuseret på jagten på det unikke, det ekstraordinære og individuelle liv, at vi må fortrænge glæden ved det almindelige, upåfaldende liv – som langt de fleste jo lever. Vi bliver dagligt gennem medierne bombarderet med jagten på evig ungdom og et langt liv. Det er blevet til en industri med høj puls. Utallige er de reklamer med påstande om, at når man tager de piller, smører sig ind i særlige cremer, spiser de helt rigtige grøntsager, faster m.m., så udebliver aldringen. Vi tager ikke hensyn til livets gang, som er inddelt i 4 faser: Forår, hvor alt spirer frem og gror (fødsel og ungdom).

Sommer, hvor vi er i vores bedste livskraft. Efterår, hvor vores liv begynder at forgå, at falme, men hvor frugterne er modnet efter en god sommer, og hvor vi høster af vores livserfaring – og giver den videre. Så har vi vinteren tilbage. Vi går tilbage til naturen, hvor vi kom fra, og kan så takke vores skaber og Gud for et godt liv. Guds nåde. Hans grænseløse kærlighed er ny hver morgen. Glæd dig ved livet i ham – i dag og hver eneste dag. Da bliver livet før døden til liv – ja evigt liv. (KM)

BABYSALMESANG

Nyt hold starter, når der er nok tilmeldte. Torsdage kl. 10.00 i Asserballe Præstegård. Tilmelding til Jenny: tlf. 5150 1281 jennyskovmand@bbsyd.dk

STRIKKEEFTERMIDDAGE

Vi mødes ca. én gang om måneden i Asserballe præstegård eller i Ketting Sognehus.

Ved spørgsmål, kontakt Yrsa Ryborg: Tlf. 3031 4051 – yrsa.ryborg@gmail.com

SOGNEPRÆST

Tamira Mariann Jørgensen · Ramserl 20, Ketting · 6440 Augustenborg tlf. 4047 3202 · mail: tamj@km.dk

Sognepræsten er altid til rådighed for en samtale. Ring eller mail og aftal en tid på forhånd hvis det er muligt.

ORGANIST OG KORLEDER

Jenny Skovmand · Asserballe St. 13 · 6440 Augustenborg · tlf. 7447 3142 / 5150 1281 · mail: jennyskovmand@bbsyd.dk

GRAVERKONTOR, KETTING

Graver Mette Skadhauge Jacobsen

Gravermedhjælper Keld V. Maron

Kirkevænget 7 · Ketting · 6440 Augustenborg tlf. 2491 2394. Telefontid: tirsdag-torsdag kl. 7.00-15.30 og fredag kl. 7.00-12.15 mail: kettingkirke@besked.com

GRAVERKONTOR, ASSERBALLE

Graver Palle Knudsen

Gravermedhjælper Lars Bengtson

Bygaden 16A · Asserballe · 6440 Augustenborg tlf. 2168 8768 · mail: asserballekirke@outlook.dk

MENIGHEDSRÅDSFORMAND KETTING

Flemming Huusmann · tlf. 2949 5039 · mail: f.huusmann@gmail.com

MENIGHEDSRÅDSFORMAND ASSERBALLE

Karen Margrethe Christiansen · tlf. 2343 8243 · mail: karen.l@live.dk

BRUG AF SOGNEGÅRDEN I ASSERBALLE

Booking af sognegården kan ske hos menighedsrådsformand Karen Margrethe Christiansen

HJEMMESIDER

www.kettingkirke.dk · www.sogn.dk/ketting www.sogn.dk/asserballe

Du kan finde oversigt over gudstjenester og arrangementer i begge sogne i kalenderen på hjemmesiderne.

FACEBOOK

www.facebook.com/Kettingkirke www.facebook.com/Asserballe­Kirke

DEADLINE for næste kirkeblad er onsdag den 2. oktober. Kirkeblad nr. 1­2025 udkommer i uge 47.

GUDSTJENESTER

DAG KIRKEÅRET KETTING KIRKE ASSERBALLE KIRKE

1. sept. 14. s. e. trinitatis 11.00 JD 8. sept. 15. s. e. trinitatis 11.00 Høstgudstjeneste med frokost * 15. sept.

10. nov. 23. s. e. trinitatis 11.00 Kransenedlæggelse* 9.30 Kransenedlæggelse* 17. nov. 24. s. e. trinitatis 11.00 9.30

nov. S. s. i kirkeåret 9.30 1. dec. 1. s. i advent 14.30 Familiegudstjeneste * LUCIA­optog Juletræstænding kl. 15.15 13.30 Familiegudstjeneste* LUCIA­optog Juletræstænding kl. 14.15

*Se omtale andetsteds i bladet · Hvor intet andet er nævnt, prædiker sognepræst Tamira Mariann Jørgensen. JD = Jens Dammeyer · EKJ = Elisabeth Krarup Jensen

KOMMENDE ARRANGEMENTER

JULEKONCERT MED ENSEMBLET »GLØGG« v. TINE SKAU I ASSERBALLE KIRKE: Søndag den 15. december kl. 15.30. DE 9 LÆSNINGER I KETTING KIRKE: Søndag den 15. december kl. 19.00.

SØG OM JULEHJÆLP: Senest den 15. december. Se mere i næste kirkeblad.

JULEAFTEN: Kl. 13.00 og kl. 16.00 i Ketting Kirke. Kl. 14.30 i Asserballe Kirke.

NYTÅRSDAG MED BOBLER OG KRANSEKAGE:

1. januar kl. 14.00 i Ketting Kirke og kl. 15.30 i Asserballe Kirke. Se mere i næste kirkeblad

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.