Nyt fra Fløng Kirke - 4-2023

Page 1

Nyt fra

FLØNG KIRKE DECEMBER · JANUAR · FEBRUAR

18. ÅRGANG

NR. 4 · 2023

• Julefest for pensionister torsdag 28. december med Bodil Heister • Ny adventssalme i højskolesangbogen fuld af håb • Nytårskoncert med festligt jazzband 7. januar 2024 • Kristian Leth fortæller om Verdens vigtigste Bog


Ny adventssang fuld af håb I den nye højskolesangbog fra 2020 er der mange nye, spændende sange og salmer. I foråret 2023 var jeg på et kursus, hvor deltagerne sang salmen: »Hold håbet op!« af Dy Plambeck. Jeg ville straks skrive om den gode sang til kirkebladet, men blev så opmærksom på, at det var en adventssalme. Af sognemedhjælper Trine May Knutzen

HÅBET ER DET HELT CENTRALE OMDREJNINGSPUNKT Sangen eller salmen er nr. 233 i højskolebogen. Den har tekst af Dy Plambeck og melodi af Marianne Søgaard. Alle sange i højskolesangbogen er omtalt på en hjemmeside, der hedder www.hojskolesangbogen.dk og om denne salme står der, at »håbet er salmens helt centrale omdrejningspunkt«. Omkvædet lyder: Hold håbet op. Stjernen viser vej. Hold håbet op. Mørket skjuler sig. Hold håbet op. Hold det foran mig. I sangens første vers står der: »han er på vej«. Vi får ikke at vide, hvem »han« er. Der bliver ikke nævnt noget navn, men der er knyttet både håb, fremtid og liv til ham, der skal komme. Og det er netop en pointe, at navnet ikke nævnes. Det holder vores opmærksomhed fast.

stemmen kom op i et meget højt toneleje. Det lød næsten som en sang, når hun ved synet af min lillebror og mig udbrød: »Nææh, kommer I der? Hvor er I blevet store!!«. Dengang kunne jeg godt blive en lille smule flov eller pinligt berørt over det - som den københavnersnude, jeg var. JULEROSEN SOM SYMBOL I tredje vers får vi et billede: En julerose er en smuk men ydmyg blomst. Tillægsordene »smuk« og »ydmyg« kan knyttes både til julerosen og til Jesus Kristus, som er »ydmyg« i hele sin tilgang til verden. Julerosen ser lidt ud som en anemone. Den lyser op i en mørk tid. At den også er en »ydmyg« blomst peger hen på Jesu fødsel i en stald. Hele salmen kulminerer med ordet »Tilstedekomst«, hvor både digteren og vi som læsere kan mærke glæden ved hans komme. Advent betyder netop »Herrens komme« eller »Herrens ankomst«.

STEMMER, DER GIVER HÅB Håb kan knyttes til mange ting: Lyde, personer, dufte, stemninger. I salmens andet vers står der: En stilhed efter stemmerne, der var engang. En stemme kan være så dejlig at tænke på - og jeg kommer tit til at tænke på min farmors stemme. Min farmor hed Astrid og boede på Fyn. Hun blev så glad, når hele familien kom på besøg, at

Glædelig advent! En Julerose er en vinterblomstrende staude. Julerosen liver op på den tid af året, hvor der ikke er så meget andet i haverne at se på. Derfor er den hvide julerose en af de mest populære planter om vinteren.

De Ni Læsninger

- en særlig advents musikgudstjeneste Søndag 10. december kl. 14.00 i Fløng Kirke Den traditionsrige optakt til julen finder sted 2. søndag i advent. Der er både solo- og fællessang til denne særlige eftermiddagsgudstjeneste. Musikken og de kendte fortællinger fra Bibelen peger hen mod den kommende julefejring. Efter gudstjenesten er der hyggeligt kaffebord, lotteri og mere fællessang i Sognets Hus. 2


Julefest med musiker Bodil Heister Syng med: Jul på slottet og andre jule- og helligtrekongersange

Glæd dig til den traditionsrige julefest for pensionister torsdag 28. december kl. 14.00 I år vil der være musikalsk underholdning med komponist, musiker og kapelmester Bodil Heister, som selv synger for og fortæller historier om hver sang. De fleste kender hende som komponist til den populære julekalender Jul på slottet, så vi får også lejlighed til at synge et par af de kendte sange derfra. Programmet er delt i to afdelinger, og byder også på det velkendte kaffebord, ligesom der serveres juleknas og et glas vin til julehistorien, som læses af sognepræst Britta Raakjær Vind. Senere er der lodtrækning med gevinster. Julefesten slutter ca. kl. 16.30. Deltagelse kræver adgangsbillet De gratis billetter, som man har kunnet afhente siden slutningen af november, gælder som tilmelding til arrangementet i Sognets Hus, hvor der er et begrænset antal pladser. Resterende billetter fås ved henvendelse til kirken via mail: floeng.sogn@km.dk eller på Kirkekontorets telefon 4656 2749. Er alle billetter udleveret opretter vi en venteliste. Afbud: Vi beder om at afbud meddeles til Kirkekontoret eller til sognepræst Britta Raakjær Vind, tlf. 2921 8010, - så en anden kan få glæde af pladsen. Det er gratis at deltage i julefesten, som Fløng menighedsråd holder for personer fra Fløng sogn eller med tilknytning til sognet. Dårligt gående kan bestille kirkebil.

Jul og nytår i Fløng Kirke Juleaften søndag 24. december

kl. 11.30: Julegudstjeneste særligt for børnefamilier ved Annika Pedersen Kl. 13.00 og kl. 14.30: Julegudstjenester for alle ved Britta Raakjær Vind Juledag mandag 25. december festgudstjeneste kl. 10.00 ved Britta Raakjær Vind Anden Juledag tirsdag 26. december kl. 10.00 ved Annika Pedersen Julesøndag/Nytårsaftens dag 31. december kl. 10.00 ved Britta Raakjær Vind Nytårsgudstjeneste mandag 1. januar 2024 kl. 14.00 ved Annika Pedersen Forsidefoto: fra julefest for pensionister i 2022 3


Sogneeftermiddage

foregår i Sognets Hus tirsdage kl. 14.30 Tirsdag 16. januar: »Rundtur« i Lise Nørgaards Roskilde Grete Binger fortæller om Lise Nørgaard, der blev født i Roskilde i 1917 Lise Nørgaard blev født i Roskilde den 14. juni 1917. Foredraget tager os med rundt i Roskilde til vigtige steder for Lise igennem hele hendes opvækst - fra fødslen i lejligheden på hjørnet af Hestetorvet, videre over Roskilde Palæ, hvor Lise gik på Frk. Lønholts Pigeskole. Videre kommer vi rundt om de forskellige steder, hvor Lise har boet - som barn, teenager og ung gift frue. Vi hører om Lises opvækst og om hendes oprør mod borgerskabets vedtagne normer - bl.a. hendes drøm om at blive journalist, og om hvordan hun kom i lære på Roskilde Dagblad. Rundturen slutter med at Lise rejser fra Roskilde til København i efteråret 1949, hvor hun forlader hjem, mand og børn for at arbejde som journalist i København - og hvor hendes »rigtige« karriere begynder. Grete Binger er oprindeligt læreruddannet og psykolog. Hun har mere end 30 års erfaring som guide i Roskilde.

Tirsdag 6. februar: Kom med til 1940’erne - ned ad mindernes allé Besøg af Erindringsfabrikken Med afsæt i besættelsestiden vil kunstnerisk leder Tine Futtrup Lund og pianist Astrid Nora Lössl tage os med tilbage til 1940’erne. Vi mindes rationeringsmærker, mørklægning og udgangsforbud. Hvad skete der i og omkring os ved befrielsen, - og i den tid, der fulgte, hvor nye fænomener som jitterbug, tyggegummi, »nyloner« og friske appelsiner så dagens lys? Undervejs bliver vores sanser stimuleret af duften af brylcreme, mundgodter, smagen af Rich’s, og lyden af en gammel rejsegrammofon, ligesom deltagerne bliver inddraget - både dem, der selv har oplevet tiden, men også dem, der kender tiden gennem f.eks. beretninger fra deres familiemedlemmer.

4


Tirsdag 5. marts: Xenia Dalgaard: »Van Gogh som forkynder. Van Goghs liv og religiøse temaer i hans kunst«. Van Gogh blev kun 37 år, men nåede alligevel at male 7000 værker, og tegne 1500 tegninger. Van Gogh forestillede sig som ung, at han skulle være præst, men blev i stedet en forkynder gennem sine værker. Ved hjælp af Van Goghs breve til sin bror og gennem hans værker vil jeg fortælle om hans liv, hans menneskesyn, samt religiøse temaer og forkyndelse i hans kunst. Xenia Dalgaard er sognepræst i Søllerød Sogn. Tirsdag 16. april: Forfatter Maria Helleberg om Margrete 1. og bogen »Rigets Frue«.

Højskoleaften tirsdag 30. januar kl. 19.00

Musiker Kristian Leth: Verdens Vigtigste Bog

Musiker og forfatter Kristian Leth er for tiden aktuel med podcasten »Bibelen Leth fortalt«, hvor han formidler Bibelens budskaber. I dette foredrag fortæller han, hvordan Bibelens fortællinger påvirker os alle, vores dagligdag, vores omgivelser og vores forståelse af os selv i verden. Gennem en række historier fra Bibelen vil han undersøge de ca. 2000 år gamle tekster, der har lagt grundlaget for den kultur og det samfund, vi lever i i dag. Foredraget er både respektfuldt og udogmatisk, men udfordrer både troende og ateister til at revurdere deres egen forståelse. Tilmelding til foredrag og spisning Deltag i fællesspisning kl. 18.00 forud for foredraget. Du kan vælge at betale fællespris for både spisning og foredrag, 130 kr., eller du kan vælge blot at købe foredraget og kaffe for 50 kr. Drikkevarer købes separat. Man medbringer selv tallerken, bestik og glas. Tilmelding til spisning til kirkekontoret på tlf. 4656 2749 senest torsdag den 25. januar inden kl. 12.00.

5


Koncerter 2024 Bottos Jazz Band – Nytårskoncert Søndag 7. januar kl. 15.00 i Sognets Hus Bottos Jazz Band blev etableret i år 2000, men først i 2010 gik bandet på scenen for første gang, og begejstrede fra starten sit publikum. Det, der kendetegner orkesteret, er en dynamisk spillestil med et repertoire, der rummer traditionel Jazz, Dixieland og Swing, alt sammen i den kategori man kalder »Happy Jazz«. Bottos Jazz Band har gjort sig kendt som et fantastisk live band, hvilket skyldes den enorme intensitet og glæde, de spiller og møder deres publikum med. Højsangen - svøbt i klezmer Søndag 18. februar kl. 15.00 i Fløng Kirke HØJSANGEN er en tekst i Det Gamle Testamente. Teksten har inspireret en musikalsk trio bestående af skuespiller Nis Bank-Mikkelsen som oplæser, Jens Schou på soloklarinet og Anders Singh Vesterdahl på harmonika til at blive spillet som klezmermusik. »Klezmer« var egentlig betegnelsen for jødiske instrumenter og senere musikere, men er i løbet af de sidste 100 år blevet til en musikalsk genrebetegnelse. Klezmermusik er traditionel jødisk folkemusik - specielt dansemusik, som bruges til bryllupper og andre fester. Den Danske Messingkvintet Bemærk ny dato søndag 3. marts kl. 15.00 i Fløng Kirke Den Danske Messingkvintet består af Nikolaj Viltoft på trompet, Jonas Wiik også trompet, Jakob Keiding på horn, Jesper Juul på trombone og Jens Bjørn-Larsen på tuba. Deltagerne kan glæde sig til messingblæsermusik i verdensklasse. Alle fem musikere er solister og underviser på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Cohen i kirken søndag 17. marts 2024 kl. 15.00 Der er gratis adgang til alle koncerter. 6


&

Børn & Unge NYHED: JULEGUDSTJENESTE SÆRLIGT TILRETTELAGT FOR BØRNEFAMILIER Juleaften søndag 24. december kl. 11.30 Ved sognepræst Annika Pedersen.

FASTELAVN FAMILIEGUDSTJENESTE Søndag 11. februar 2024 kl. 10.00 ved sognepræst Annika Pedersen. Efter gudstjenesten kan du være med til tøndeslagning udendørs. Bagefter kårer vi årets kattekonge og kattedronning på de to tønder. Der vil blive serveret kaffe, varm kakao og fastelavnsboller. Gratis adgang for alle.

BABYSALMESANG ER IKKE BARE AT SYNGE SALMER - DET ER OGSÅ RIGTIGT HYGGELIGT! Et nyt hold babysalmesang begynder mandag 15. januar 2024 kl.10.00 i Fløng Kirke. Babysalmesang er for mødre og fædre på barselsorlov med babyer på ca. 3-9 måneder. Vi synger nogle enkle salmer og sange, danser til dem, og er på den måde med til at stimulere barnets sanser. Musik har betydning for babyer og babysalmesangen er tilrettelagt, så det netop passer til barnets udvikling fra ca. 3 mdr. - 9. mdr. Samtidig lærer barnet kirken at kende på en lidt anden måde end sædvanlig. Kirkerummet har en særlig lyd og atmosfære. Der er meget at se på både for den voksne og for barnet. Det er ikke nødvendigt, at man selv er god til at synge for at deltage. Der er lagt underlag ud på gulvet, når du kommer i kirken med din baby. Medbring babydyne eller blødt tæppe, som kan ligge ovenpå underlaget. Brug gerne bløde sko eller sokker, når vi bevæger os rundt i kirkerummet med babyerne. Hver gang slutter vi af med at drikke en kop kaffe/the sammen i Sognets Hus. Det koster 100 kr. for et forløb på 10 gange. Beløbet betales over MobilePay ved fremmøde. Bemærk, at babysalmesang rykkes fra tirsdag til mandag i det nye år. Vi glæder os til at se dig og din baby! 7


Torsdagscafeen åben frem til jul -

og igen fra 4. januar Bemærk! Torsdag 28. december er der julefest for pensionister og derfor ikke åbent i cafeen Torsdagscaféen åbner igen efter jul, hvor frivillige hver torsdag kl. 10-12 står klar med varm kaffe og brød. Vi glæder os til at se dig til hyggeligt samvær.

»Kom og syng med« i Fløng Vi indbyder dig igen i 2024 til at deltage i dette populære arrangement, der faciliteres af frivillige ved Fløng Kirke i Sognets Hus, Fløng Byvej 16. Vi er ca. 65 deltagere - men plads til flere, - der synger fællessange efter højskolesangbogen men synger også andre gode sange. Det finder sted den 2. mandag i måneden kl. 14.30 - 16.30. Du er velkommen uanset hvor du bor, og tilmelding er ikke nødvendig. »Tovholder« Søren E. Sørensen, ses@sorensen44.dk - tlf. 23 68 80 14. Pris for kaffe og brød er 25 kr. - kontant eller mobilepay. Datoer 2024: 15. januar, 12. februar, 11. marts og 8. april.

Filmklubben i foråret 2024 Af Arne Kristiansen Der vises film i Store Sal følgende mandage: 4. december, 8. januar, 12. februar, 4. marts og 8. april - alle dage kl. 19.00. Programmet vil fremgå af kirkens hjemmeside www.floengkirke.dk Bestyrelsen ønsker alle en glædelig jul og godt nytår.

8

Litteraturkredsen mødes i Sognets Hus, Store Sal mandage: 15. januar og 19. februar kl. 14.30 - 16.30 Kontakt Kirsten Jensen på tlf. 40 48 18 64

Fyraftensandagt Onsdag 7. februar kl. 18.30 ved sognepræst Britta Raakjær Vind Andagt med Ro, Refleksion, Musik og Bøn.


Formandens Hjørne I et råd eller en forening kan man altid diskutere, hvem der egentlig bestemmer. I menighedsrådet er det de demokratiske spilleregler, der gælder. Formanden har ansvar og opgaver, mens formandens stemme tæller som øvrige medlemmers. Det er ikke formanden, der træffer beslutningerne, det er rådet. Formandens opgave er at udføre menighedsrådets beslutninger og at være mødeleder. Til støtte for den nytiltrådte formand uden mødeledererfaring nedsatte menighedsrådet et forretningsudvalg. Forretningsudvalget har alene det formål at medvirke til udfærdigelsen af dagsorden og nedsættes for 4 år ad gangen. Beslutninger om dagsorden og udfærdigelsen er stadig formandens ansvar. Af forskellige årsager har vi haft udskiftning i rådet, så vi nu er i den situation, at vi har flere tomme pladser. Jeg svarer gerne på spørgsmål, hvis nogen har noget på hjerte, enten om opgaver og ansvar eller menighedsrådsarbejdet generelt - så spørg endelig. Jeg kunne ønske mig, at kirkens indhold - det at være kirke - fylder noget mere, men vi er nødt til at prioritere og fokusere.

Menighedsrådsvalget 2024 rykker nærmere. Når man taler om demokrati, er menighedsrådet Af formand Vibeke den mindste ‘enhed’ og Enghoff Jensen det, der kommer tættest på nærdemokrati - alle i sognet kan møde op til valgforsamlingen i september, stille op og blive valgt ind ved hemmelig afstemning. Man skal blot være over 18 år og medlem af folkekirken. Valgbestyrelsen er er i gang med at planlægge en debataften om fremtidens kirke i Fløng. Hvad ønsker vi os? Hvad kan vi og hvordan gør vi det? Den første dato er planlagt til torsdag 25. januar kl. 19.00. Orienteringsaften om valget holdes i maj sammen med det offentlige menighedsmøde Valgforsamlingen bliver afholdt i september. Der følger mere information når vi nærmer os :) Menighedsrådet har brug for folk med kendskab til økonomi, personaleledelse, bygningshåndværk, mødeledelse, aktiviteter for menigheden - og lyst til at præge kirkens retning i den næste 4-års periode. Så tænk over det - er det noget for dig? Glædelig december - og velkommen i kirken. Mvh. Vibeke

9


Fældning af tuja på kirkegården Af kirkeværge Birthe Bjerge

Den gamle store tuja ved kirkelågen mod nord er nu fældet.

Når den nye beplantning langs ydersiden af muren i løbet af kort tid er på plads, får vi et ekstra flot view.

Menighedsrådet besluttede at fælde tujaen, da det ved seneste kirkesyn blev konstateret, at den var ret hård ved kirkemuren. Der var både store rødder, lange grene og meget nedfald. Den gjorde heller ikke muren mindre »grøn«. Det skete selvfølgelig efter vi havde de nødvendige officielle godkendelser på plads. Set fra skolen og stien er kirkegården nu mere åben og lys mod nord. Det har samtidig givet bedre plads omkring lapidariet og gangarealerne. Væsentlig mindre nedfald er en ekstra bonus.

Gå en tur og red liv! - tag del i sogneindsamlingen 2024 Søndag 10. marts 2024 samler Folkekirkens Nødhjælp ind til mennesker i nød, og din hjælp kan være med til at redde liv. Vær med! Hvert år er mennesker i nød i stand til at sikre sig selv en stabil indkomst eller mad på bordet med hjælp fra pengene fra Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling. Du kan melde dig som indsamler hos din lokale indsamlingsleder. Kontakt allerede nu Kurt Keldebæk Rasmussen på mobil 24496716 eller mail kurt.keldebaek@gmail.com for at melde dig som indsamler. »Den årlige sogneindsamling er en god og meningsfuld måde for familier at være sammen på, og det samler folk om en vigtig sag,« siger Kurt Keldebæk, indsamlingsleder i Fløng. Ved sogneindsamlingen i marts 2023 havde Fløng sogn det bedste indsamlingsresultat i Høje Taastrup Kommune.

10


for dec., jan. og feb. *)

Søndag 3. december kl. 10.00

Første søndag i advent med gudstjeneste

Søndag 3. december kl. 14.00

Koncert med AmaSing i Fløng Kirke

Mandag 4. december kl. 19.00 - 21.30

Fløng Kirkes Filmklub i Store Sal

Torsdag 7. december kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé i Store Sal

Søndag 10. december kl. 14.00

De Ni Læsninger, musikgudstjeneste derefter kaffebord og lotteri

Mandag 11. december kl. 14.30 - 16.30

Kom og syng med!

Torsdag 14. december kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé i Store Sal

Torsdag 21. december kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé i Store Sal

Torsdag 28. december kl. 14.00 - 16.30

Julefest for pensionister i Store Sal

Torsdag 4. januar kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé i Store Sal

Søndag 7. januar kl. 15.00

Nytårskoncert i Sognets Hus, Store Sal

Mandag 8. januar kl. 19.00 - 21.30

Fløng Kirkes Filmklub i Store Sal

Torsdag 11. januar kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé i Store Sal

Mandag 15. januar kl. 14.30 - 16.30

Kom og syng med!

Tirsdag 16. januar kl. 14.30 - 16.30

Sogneeftermiddag i Store Sal

Torsdag 18. januar kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé i Store Sal

Mandag 22. januar kl. 14.30 - 16.30

Litteraturkreds i Store Sal

Torsdag 25. januar kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé i Store Sal

Torsdag 25. januar kl. 19.00

Debataften i Sognets Hus om Fremtidens kirke i Fløng

Tirsdag 30.januar kl. 18.00 - 21.30

Højskoleaften med spisning

Torsdag 1. februar kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé i Store Sal

Mandag 5. februar kl. 19.00 - 21.30

Fløng Kirkes Filmklub i Store Sal

Tirsdag 6. februar kl. 14.30 - 16.30

Sogneeftermiddag i Store Sal

Onsdag 7. februar kl. 18.30

Fyraftensandagt

Torsdag 8. februar kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé i Store Sal

Søndag 11. februar kl. 10.00 - 12.00

Fastelavn familiegudstjeneste og tøndeslagning

Mandag 12. februar kl. 14.30

Kom og syng med! I Store Sal

Torsdag 15. februar kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé i Store Sal

Søndag 18. februar kl. 15.00

Koncert i Fløng Kirke

Mandag 19. februar kl. 14.30 - 16.30

Litteraturkreds i Store Sal

Torsdag 22. februar kl. 10.00 - 12.00 Torsdag 29. februar kl. 10.00 - 12.00

Torsdagscafé i Store Sal Torsdagscafé i Store Sal

*) Undtaget er højmesser (side 12) samt faste begivenheder som: Juniorkonfirmander, kor, konfirmationsundervisning, babysalmesang, Legestue og møder i Fløng Menighedsråd, da kalenderen ellers vil blive alt for omfattende.

AKTIVITETSKALENDER

11


KIRKELIG VEJVISER

Gudstjenester DECEMBER

3. december kl. 10.00 1. Søndag i advent Britta Raakjær Vind 10. december kl. 14.00 2. Søndag i Advent De Ni Læsninger bemærk tidspunktet! Britta Raakjær Vind Advents musikgudstjeneste Derefter kaffebord og lotteri. 17. december kl. 10.00 3. søndag i Advent Annika Pedersen Søndag 24. december Juleaften kl. 11.30: Julegudstjeneste særligt for børnefamilier. Annika Pedersen kl. 13.00: Julegudstjenester for alle Britta Raakjær Vind kl. 14.30: Britta Raakjær Vind

JANUAR

Nytårsdag Mandag 1. januar kl. 14.00 – bemærk tidspunktet! Annika Pedersen Søndag 7. januar kl. 10.00 1. søndag efter helligtrekonger Britta Raakjær Vind Søndag 14. januar kl. 10.00 2. søndag efter helligtrekonger Britta Raakjær Vind Søndag 21. januar kl. 10.00 Sidste søndag efter helligtrekonger Annika Pedersen Søndag 28. januar kl. 10.00 Septuagesima. Britta Raakjær Vind

FEBRUAR

Søndag 4. februar kl. 10.00 Seksagesima. Britta Raakjær Vind

25. december kl. 10.00 Juledag - Festgudstjeneste Britta Raakjær Vind

Onsdag 7. februar kl. 18.30 Fyraftensandagt Britta Raakjær Vind

26. december kl. 10.00 2. Juledag Annika Pedersen

Søndag 11. februar kl. 10.00 Fastelavnssøndag familiegudstjeneste Annika Pedersen Tøndeslagning udendørs

Søndag 31. december kl. 10.00 Nytårsaftens dag Britta Raakjær Vind

Fløng Kirkes kontor Kordegn Helle Johnsen Fløng Byvej 16, Fløng 2640 Hedehusene tlf. 46 56 27 49 floeng.sogn@km.dk Kontoret er åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-12.00

Sognemedhjælper Trine May Knutzen tlf. 51 30 50 44 Træffes bedst tirsdag - torsdag i Sognets Hus. sognemedhjaelper@floengkirke.dk

Søndag 25. februar kl. 10.00 2. s. i fasten. Britta Raakjær Vind

NYT FRA FLØNG KIRKE

S

EM ÆRK

E

T

12

N VA

Sognepræst Annika Pedersen Fløng Byvej 16, 2640 Hedehusene tlf. 29 10 31 47 · Ape@km.dk Træffes ons.-fre. telefonisk og i Sognets Hus efter aftale. Mandag er fridag. Organist og korleder Carl Viggo Jespersen tlf. 40 87 20 70 organisten@floengkirke.dk

Søndag 18. februar kl. 10.00 1. s. i fasten. Annika Pedersen

Udgives af Fløng Menighedsråd. Redaktion og bladudvalg: Orla Roed Jensen, Trine May Knutzen og Britta Raakjær Vind (ansv.). Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte indlæg. Udkommer 4 gange årligt. Omdeles af frivillige til Fløng Sogns 1650 husstande. Kommende udgivelsesdato: 1/3 2024. Deadline på stof til bladet 24/1 2024. Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S tlf. 97 17 34 08

Sognepræst, kbf. Britta Raakjær Vind Fløng Byvej 16, 2640 Hedehusene tlf. 29 21 80 10 · bkv@km.dk Træffes telefonisk, bedst tirs. - fre. og i Sognets Hus efter aftale. Mandag er fridag.

Miljømærket tryksag 5041 0751

Graver Gitte Andersen Graverkontoret tlf. 23 69 28 26 Træffes bedst tirs.- fre. kl. 8 - 12. graver@floengkirke.dk Formand for menighedsrådet Vibeke Enghoff Jensen mobil 60 53 40 09 vibekeenghoff@gmail.com Kirkeværge Birthe Bjerge Hovmarken 1, 2640 Hedehusene tlf. 28 10 62 80 birthebjerge@icloud.com Fløng Kirkes hjemmeside: www.floengkirke.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.