DECEMBER · JANUAR · FEBRUAR 19. ÅRGANG NR. 4 · 2024-2025
• Nyt menighedsråd for de kommende 4 år
• Jul og nytår i Fløng Kirke
• Nymalede vinduer og kirkedør
• Julefest for pensionister med guitar og fællessang
Af kirkeværge
Birthe Bjerge
Nymalet kirkedør og nymalede vinduer
Vi kommer til din kirke, Gud, og finder døren åben.
Fra salme af Johannes Johansen nr. 478 i salmebogen.
Mange har allerede bemærket og kommenteret på den nymalede kirkedør.
Menighedsrådet tog en stor beslutning på årets kirkesyn om at få vinduerne i kirken efterset.
De er nu blevet slebet ned, kittet og malet.
Det blev et projekt med mange forhindringer pga. vejrlig - både regn, varme og blæst var en udfordring, samtidig med, at der naturligvis var arbejdsstop ved højtideligheder i kirken. Resultatet af projektet er blevet godt og nu fremstår vinduer og kirkedør helt »skarpe«. Den indvendige side af kirkedøren er også blevet repareret og fremstår i en fin, brun farve.
Læsninger - en særlig advents musikgudstjeneste
Onsdag 4. december kl. 19.00 i Fløng Kirke
Kom og vær’ med til den traditionsrige optakt til julen. Der er både solo- og fællessang til denne særlige gudstjeneste. Musikken og de kendte fortællinger fra Bibelen peger hen mod den kommende julefejring.
Efter gudstjenesten er der hyggeligt kaffebord og mere fællessang i Sognets Hus.
Julefest i Sognets Hus
med guitar, fællessang og nye fortolkninger af julens
salmer med sanger og guitarist Troels Mynster
Troels Mynster har flere af sine sange trykt i Efterskolesangbogen, og er til daglig musiklærer på Osted Efterskole.
Lørdag 28. december kl. 14.00 indbyder Fløng menighedsråd til den traditionsrige julefest for pensionister.
I år vil der være musikalsk underholdning med Troels Mynster, der er sanger, sangskriver og guitarist. Programmet består af nogle af julens mest elskede salmer og sange i nye originale versioner for guitar og sang, afvekslende med korte fortællinger om sangenes tilblivelse og betydning.
I anden del af underholdningen stemmer vi alle i og synger sammen med på de skønne velkendte melodier.
Deltagerne kan glæde sig til det velkendte kaffebord med svesketærte, ligesom der serveres juleknas og et glas vin til julehistorien, som læses af sognepræst Britta Raakjær Vind. Senere er der lodtrækning med fine gevinster til de heldige. Julefesten slutter ca. kl. 16.30.
Deltagelse kræver adgangsbillet
Da julefesten er en meget populær aktivitet, skal man have en gratis adgangsbillet. Billet har kunnet afhentes siden tirsdag 26. november, og den gælder som tilmelding. Fløng menighedsråd afholder julefesten for personer fra Fløng sogn eller med tilknytning til sognet. Dårligt gående kan bestille kirkebil.
Resterende billetter fås ved henvendelse til kirkekontoret via mail floeng.sogn@km.dk eller på telefon 4656 2749 med oplysning om navn og adresse. Kirkekontoret er åbent mandag - torsdag kl. 10.00 - 12.00 og sidste frist for afhentning af billetter er torsdag den 19. december.
Er alle billetter udleveret opretter vi en venteliste, og det er derfor meget vigtigt at melde evt. afbud i god tid, så en anden kan få glæde af pladsen.
Jul og nytår i Fløng Kirke
Musikgudstjeneste »De Ni Læsninger«
Onsdag 4. december kl. 19.00 efterfulgt af kaffebord og sang efter julesanghæftet i Sognets Hus.
Juleaften tirsdag 24. december
Kl. 11.30 - for børnefamilier ved sognepræst Annika Pedersen
Kl. 13.00 - Julegudstjeneste for alle ved Britta Raakjær Vind
Kl. 14.30 - Julegudstjenester for alle ved Britta Raakjær Vind
Juledag - onsdag 25. december festgudstjeneste kl. 10.00 ved Britta Raakjær Vind
2. Juledag - torsdag 26. december kl. 10.00 ved Annika Pedersen
Julesøndag - 29. december kl. 10.00 ved Britta Raakjær Vind
Nytårsdag onsdag 1. januar 2025 kl. 12.00 ved Annika Pedersen
Af formand Vibeke
Enghoff Jensen
Nyt fra menighedsrådet
Valget er gået supergodt, og det er et komplet menighedsråd på 8 valgte medlemmer, der ‘tiltræder’ den første søndag i advent, den 1. december: Ragnhild Sørensen, Birthe Bjerge, Kurt Keldebæk, Henrik Pangel, Per Berg, Jens Oddershede, Lene Madsen og Louise Hasselström Munk
Menighedsrådet konstituerer sig inden 1. december med valg af formand osv.
Valget foregik over 2 omgange, valgforsamling 17/9 og ekstraordinær valgforsamling 8/10. Fra valgbestyrelsen skal der lyde en stor tak for god ro og orde og en ekstra stor tak til dirigenten begge aftner, Birthe Bjerge.
Der er noget fantastisk i selve valghandlingen med skriftlig afstemning. Firkantet og tungt, vil nogen sige, men i mine øjne mere jordnært, mere demokratisk - og mere betydningsfuldt. Det sætter også fokus på, at det er en kirke for ALLE. Alle der bor i sognet og er medlem af folkekirken kan stemme (medmindre man har valgt at flytte sin stemme til et andet sogn). Alle tæller lige meget, og alles stemme har betydning.
Tak for tilliden og opbakningen, for spørgsmål og debatter - og for fællesskabet.
På gensyn i kirken.
På det afgående menighedsråds vegne.
Vibeke
Personposterne blev fordelt således
Formand: Kurt Keldebæk Rasmussen
Næstformand: Jens Oddershede
Kirkeværge: Birthe Bjerge
Kasserer: Lene Madsen
Kontaktpersoner: Ragnhild Sørensen og Kurt Keldebæk Rasmussen
Kom til kirkefrokost og byd det nye menighedsråd velkommen
Søndag 1. december - 1. søndag i advent 2024
Begynd dagen med en festlig adventsgudstjeneste ved Britta Raakjær Vind.
Derefter er alle velkomne til en gratis kirkefrokost i Sognets Hus, hvor vi siger tak til »det gamle menighedsråd« og byder velkommen til det nye.
Alle er velkomne.
Det nye menighedsråd
Ragnhild Sørensen bor med sin mand, Finn, på Hedevej i Fløng. Ragnhild kom ind i menighedsrådet som suppleant i 2021, og har været med i Legatbestyrelsen og Valgudvalget. Desuden har Ragnhild delt posten som kontaktperson med Kurt Keldebæk Rasmussen.
Birthe Bjerge
keværge de seneste 3 år. Født og opvokset i Vestjylland. Boet i Fløng siden 1977 sam men med Jens. Birthe har 2 voksne børn, svigerbørn og 4 børnebørn. Primære interes ser er familien, rejser, natu ren og livet i lokalsamfundet.
Kurt Keldebæk Rasmus sen er 70 år og revisorud dannet. Kurt er gift og har 3 voksne børn samt 5 bør nebørn. Kurt er vokset op i Fløng og har været medlem af menighedsrådet de sidste 8 år, hvor han har været kas serer og i samarbejde med Ragnhild været kon taktperson i det afgående menighedsråd.
Henrik Pangel er 59 år og ansat i Klimadatastyrelsen som kartograf. I sin fritid er Henrik formand for Reerslev Skytteforening, der har til huse under Reerslev Skole og på Skydebanevest. Henrik Pangel er skytteforeningernes og jagtforeningernes repræsentant i HIC (Hedehusene Idrætscenter). Ud over det har Henrik også lidt med lokalpolitik at gøre, da han er formand for DF i Høje-Taastrup, hvilket han har været i over 25 år. Henrik er med i DBO, Dansk Broder Orden, i Roskilde. DBO er en
loge hvor etik og livsværdier er i fokus. Henrik ser med glæde frem til arbejdet i det nye menighedsråd.
Per Berg er 75 år og bor på Svinget i Fløng. Der har han boet siden 1959 - og der var ikke motorvej dengang. Per er uddannet som mekaniker og er formand for en pensionistforening og formand for Pensionisternes Hus på Stationsvej. Per blev enkemand for 15 år siden.
Jens Oddershede er 53 år, gift med Maria og far til to udeboende døtre. Har boet i Fløng siden 2006 og begge døtre er konfirmeret i Fløng Kirke. Er ansat i Beredskabsstyrelsen som chef for det internationale beredskab.
Lene Madsen har boet i Fløng de sidste 12 år sammen med sin mand, Flemming. Lene tilbyder kompetencer indenfor økonomi, personale og bygninger (anlæg og drift). Fritiden bruger Lene især på naturen, litteratur, hus og have samt hjemlige sysler.
Louise Hasselström Munk har boet i Hedehusene i knap 17 år og i Fløng de sidste knap 6 år. Louise ser frem til at være i menighedsrådet og være med til at følge udviklingen i Fløng Sogn.
Der blev valgt 3 stedfortrædere:
• Birgitte Lang
• Jegvan Sundskard
• Søren E. Sørensen
Sogneeftermiddage
foregår i Sognets Hus tirsdage kl. 14.30
Tirsdag 21. januar, 2025: Dannebrog og de nordiske korsflag ved Søren Cruys-Bagger
Dannebrog har dannet det udformningsmæssige udgangspunkt for de nordiske korsflag. Men hvad er historien bag de mange korsflag som præger Norden og de omkringliggende lande? Korsflagenes historie vil bringe os tilbage til korsriddertiden og den måde, hvorpå de enkelte enheder kunne kende forskel på hinanden. Gennem bannere og flag på lanser samt soldaternes uniformering kunne hærførerne kende forskel på deres enheder. Søren Cruys-Bagger er næstformand i DannebrogsSamfundet; flagkonsulent og leder af Nationalt videncenter om Dannebrog.
Tirsdag 25. februar: Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje. Anekdoter på kanten af verden ved Jan Tvernø Hvad får et helt almindeligt menneske til at forlade sin velbetalte, faste stilling i sygehusvæsenet for at kaste sig ud i et usikkert liv som professionel turist på kanten af verden? Det kan du få svar på, når Jan Tvernø levende, humoristisk og selvironisk fortæller om sine motiver for at opsøge nogle af verdens mindst besøgte afkroge.
På sine rejser har Jan altid opsøgt det højeste bjerg, den mest støvede vej, den fjernest beliggende landsby, det højeste bjergpas og andre spektakulære steder. Jan Tvernø arbejder som professionel eventyrer og foredragsholder.
Tirsdag 25. marts: Du kom med alt det, der var dig ved psykolog Anne Knudsen. Yderligere information om sogneeftermiddagen kommer i næste kirkeblad.
Spændende historier om kendte og ukendte personer i Fløng
Lokalhistorisk temaaften tirsdag 4. februar kl. 19.00
I forbindelse med at der nu bliver sat såkaldte »QR-koder« på udvalgte gravsteder, vil en gruppe lokale frivillige præsentere historier om nogle af de personer, hvis navne man kan læse på kirkegårdens gravsten. Gruppen består af Fritz Ole Jensenius, Palle Madsen, Erik Kristoffersen, Hanne Moltesen og Erik Knutzen. Fritz Ole Jensenius har skrevet en del tekster, de fleste i samarbejde med Palle Madsen, som er god til at finde konkrete oplysninger. Fremover vil besøgende på kirkegården kunne scanne QR-koden med mobiltelefonen, så en fortælling fremkommer. På den måde kan man få fortalt den afdødes historie. Hør bl.a. om »Den lille stenhøj«, som indeholder Magister Albert Schytte og hans families gravmæle. Albert Schytte var præst ved Fløng Kirke fra 1702 til 1744. Der bliver fortalt flere spændende historier, bl.a. om fhv. graver og ringer Knud Christiansen. Der serveres kaffe og hjemmebagte boller med smør og pålæg. Alle er velkomne og der er gratis adgang.
Koncerter 2024-2025
Julekoncert med Kammerkoret Tourdion
Søndag 1. december 2024 kl. 15.00 i Fløng Kirke
Nyd musikken og kom i julehumør med ét af Danmarks bedste amatørkor: Kammerkoret Tourdion, der ledes af Per Rathje.
Vi får en stemningsfuld julekoncert, hvor vi skal høre alle de elskede julekorsange: »En rose så jeg skyde« og »Barn Jesus i en krybbe lå« - blot for at nævne to. Der bliver også mulighed for selv at få rørt stemmerne, når vi sammen synger kendte julesange.
Trio Trio – Nytårskoncert med sang, sav og harmonika
Søndag 12. januar 2025 kl. 15.00 i Sognets Hus
Med denne usædvanlige trio kan man opleve Kai Normann Andersen, gårdsangerviser, sømandssange og anden skøn musik samt få rørt lattermusklerne og sin egen stemme.
Carsten Konow er en af Danmarks bedste sav-spillere. Han har bl.a. lært Jytte Abildstrøm at spille på sav, og han kan også lave musik på tuba og kaffekande.
Martin Bennebo spiller harmonika. Han er uddannet fra konservatoriet. Desuden vil Fløng Kirkes organist, Per Rathje, supplere på guitar og klaver.
Lise Hanskov – klaver og orgel
Søndag 16. februar 2025 kl. 15.00 i Fløng Kirke
Til denne koncert med klaver og orgel er det den romantiske periode, der står på programmet.
Der spilles klaverværker af Chopin, Liszt, Schumann og Brahms. Derudover vil Lise Hanskov på orglet spille Cesar Franck og Mendelssohn samt som højdepunkt Bachs berømte toccata og fuga i d-mol. Lise Hanskov er uddannet pianist og organist med diplomeksamen på begge instrumenter fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Hun har spillet mange koncerter i ind-og udland både som solist, akkompagnatør og kammermusiker.
Søndag 16. marts 2025 kl. 15.00, Klezmer Duo: »At le med det ene øje«.
Der er gratis adgang til alle koncerter.
Børn& & Unge
Babysalmesang
Babysalmesang er for babyer mellem 3 og 9 måneder med en voksen.
Et nyt hold begynder mandag 6. januar kl. 10.00 i Fløng Kirke, hvis der er tilmeldinger nok. Der skal være mindst 5 voksne med babyer for at holdet kan oprettes.
Tilmelding til Fløng Kirkes kontor på tlf. 4656 2749 eller på mail
floeng.sogn@km.dk
Julegudstjeneste for børnefamilier
Tirsdag 24. december kl. 11.30
ved sognepræst Annika Pedersen
En morsom og anderledes gudstjeneste for børn. Kom og oplev et krybbespil, hvor du måske selv skal være med
Fastelavn børnegudstjeneste
Søndag 2. marts 2025 kl. 10.00
ved sognepræst Annika Pedersen
Efter gudstjenesten kan du være med til tøndeslagning udendørs. Bagefter kårer vi årets kattekonge og kattedronning på de to tønder. Der vil blive serveret kaffe, varm kakao og fastelavnsboller. Gratis adgang for alle.
Nyt om Ungdomskor og Voksenkor
At synge i kor er opmuntrende, hyggeligt og lærerigt og endda godt for helbredet.
Som det vil være nogle bekendt, arbejder organist Per Rathje for tiden på at få gang i to kor tilknyttet Fløng Kirke, nemlig et ungdomskor for de 11-17-årige og et voksenkor.
Det vigtigste i disse kor er glæden ved at synge og glæden ved at være sammen om at lave musik. Repertoiret er sangerne meget med til at bestemme selv, og alle kan være med uanset deres musikalske niveau.
Det kræves IKKE, at man kan synge efter noder. Men man kan helt bestemt blive bedre til at synge og lære noget om musik. Så kom og vær med, når vi begynder igen efter nytår.
Vel mødt!
Emma Persson - ny servicemedarbejder
Emma er ny servicemedarbejder i Fløng Kirke. For nylig er hun sammen med sin kæreste flyttet fra Greve til Svogerslev.
Hun læser en kandidat i dansk på Københavns Universitet, drevet af sin interesse for litteratur.
Når hun ikke studerer, finder hun glæde i kreative sysler, ofte inspireret af sine lange gåture i naturen, hvor hun især nyder de skiftende årstider og de små møder med dyrelivet undervejs.
Emma ser nu frem til at lære Fløng og kirkens liv bedre at kende.
Nytårskoncert 2025
Få rørt lattermusklerne
Nytårskoncert søndag 12. januar kl. 12.00 i Sognets Hus med »Trio Trio«.
Fløng Kirkes organist spiller guitar og klaver med en usædvanlig og underholdende trio bestående af Carsten Konow på sav, tuba og kaffekande samt Martin Bennebo på harmonika. Der er gratis adgang.
Sogneindsamling søndag 9. marts 2025
Traditionen tro samler Folkekirkens Nødhjælp anden søndag i marts ind til mennesker i nød. Årets konkrete tema kan variere afhængigt af hvad der sker i verden. En indsamling knapt 1000 sogne landet over deltager i.
Du kan melde dig som indsamler hos din lokale indsamlingsleder. Meld dig allerede nu ved at kontakte Kurt Keldebæk Rasmussen på mobil 2449 6716 eller mail: kurt.keldebaek@gmail.com
Torsdagscafeen åben frem til jul.
Bemærk, at caféen er lukket mellem jul og nytår
Torsdagscaféen åbner igen torsdag 2. januar 2025, hvor frivillige står klar med varm kaffe og brød. Vi glæder os til at se dig til hyggeligt samvær.
Filmklubben forår 2025
Af Arne Kristiansen
Der vises film i Store Sal i Sognets Hus følgende mandage: 2. december, 6. januar, 3. februar, 3. marts og 7. april - alle dage kl. 19.00. Programmet vil fremgå af kirkens hjemmeside www.floengkirke.dk
Bestyrelsen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
»Kom og Syng Med«
Vi indbyder dig igen i vinter-/forår 2025 til at deltage i dette populære arrangement, der faciliteres af frivillige ved Fløng Kirke. Vi er ca. 60 deltagere - men plads til flere, - som synger fællessange efter højskolesangbogen, men synger også andre gode sange. »Kom og syng med« finder sted en mandag, én gang om måneden kl. 14.30 - 16.30. Du er velkommen, uanset hvor du bor, og tilmelding er ikke nødvendig.
»Tovholder« Søren E. Sørensen, ses@sorensen44.dk, tlf. 2368 8014.
Arrangementet koster 25 kr. - kontant eller mobilepay. Der serveres kaffe/te og brød i pausen.
Datoer: Mandag 13. januar, 10. februar, 10. marts og 14. april 2025.
Litteraturkredsen
Mødes i Sognets Hus, Store Sal mandage: 20. januar og 17. februar 2025 kl. 14.30 - 16.30. Kontakt Kirsten Jensen på tlf. 4048 1864.
AKTIVITETSKALENDER
Søndag 1. december kl. 11.15
Søndag 1. december kl. 15.00
Mandag 2. december kl. 19.00 -21.30
Onsdag 4. december kl. 19.00
Torsdag 5. december kl. 10.00 - 12.00
Mandag 9. december kl. 14.30 - 16.30
Torsdag 12. december kl. 10.00 - 12.00
Torsdag 19. december kl. 10.00 - 12.00
Lørdag 28. december kl. 14.00 - 16.30
Torsdag 2. januar kl. 10.00 - 12.00
Mandag 6. januar kl. 19.00 - 21.30
Torsdag 9. januar kl. 10.00 - 12.00
Søndag 12. januar 2025 kl. 15.00
Mandag 13. januar kl. 14.30 - 16.30
Torsdag 16. januar kl. 10.00 - 12.00
Mandag 20. januar kl. 14.30 - 16.30
Tirsdag 21. januar kl. 14.30 - 16.30
Torsdag 23. januar kl. 10.00 - 12.00
Torsdag 30. januar kl. 10.00 - 12.00
Mandag 3. februar kl. 19.00 - 21.30
Tirsdag 4. februar kl. 19.00 - 21.30
Torsdag 6. februar kl. 10.00 - 12.00
Mandag 10. februar kl. 14.30
Torsdag 13. februar kl. 10.00 - 12.00
Søndag 16. februar kl. 15.00
Mandag 17. februar kl. 14.30 - 16.30
Torsdag 20. februar kl. 10.00 - 12.00
Tirsdag 25. februar kl. 14.30 - 16.30
Torsdag 27. februar kl. 10.00 - 12.00
Søndag 2. marts kl. 10.00 - 12.00
for dec., jan. og feb. *)
Velkommen til det nye menighedsråd i Sognets Hus
Julekoncert med Kammerkoret Tourdion
Fløng Kirkes Filmklub i Store Sal
»De Ni Læsninger« derefter kaffebord i Sognets Hus
Torsdagscafé i Store Sal
Kom og syng med!
Torsdagscafé i Store Sal
Torsdagscafé i Store Sal
Julefest for pensionister i Store Sal
Torsdagscafé i Store Sal
Fløng Kirkes Filmklub i Store Sal
Torsdagscafé i Store Sal
Nytårskoncert i Sognets Hus, Store Sal
Kom og syng med!
Torsdagscafé i Store Sal
Litteraturkreds i Store Sal
Sogneeftermiddag i Store Sal
Torsdagscafé i Store Sal
Torsdagscafé i Store Sal
Fløng Kirkes Filmklub
Temaaften i Store Sal
Torsdagscafé i Store Sal
Kom og syng med! I Store Sal
Torsdagscafé i Store Sal
Koncert i Fløng Kirke
Litteraturkreds i Store Sal
Torsdagscafé i Store Sal
Sogneeftermiddag i Store Sal
Torsdagscafé i Store Sal
Fastelavn med børnegudstjeneste og tøndeslagning
*) Undtaget er højmesser (side 12) samt faste begivenheder som: Juniorkonfirmander, kor, konfirmationsundervisning, baby-salmesang, Legestue og møder i Fløng Menighedsråd, da kalenderen ellers vil blive alt for omfattende.
Gudstjenester
DECEMBER
Søndag 1. december kl. 10.00
1. søndag i advent. Britta R. Vind. Derefter kirkefrokost og velkommen til det nye menighedsråd.
Onsdag 4. december kl. 19.00
De Ni Læsninger
Advents musikgudstjeneste
Derefter kaffebord og fællessang
Søndag 8. december kl. 10.00
2. søndag i advent
Annika Pedersen
Søndag 15. december kl. 10.00
3. søndag i advent
Britta Raakjær Vind
Søndag 22. december kl. 10.00
4. søndag i advent
Annika Pedersen
Tirsdag 24. december
Juleaften
kl. 11.30: For børnefamilier ved Annika Pedersen
kl. 13.00: For alle v. Britta R. Vind
kl. 14.30: For alle v. Britta R. Vind
Juledag
Onsdag 25. december kl. 10.00
Festgudstjeneste. Britta R. Vind
2. juledag
Torsdag 26. december kl. 10.00
Annika Pedersen
Søndag 29. december kl. 10.00
Julesøndag. Britta Raakjær Vind
JANUAR
Nytårsdag - 1. januar kl. 12.00
– bemærk tidspunktet!
Annika Pedersen
Søndag 5. januar kl. 10.00
Helligtrekongers søndag
Britta Raakjær Vind
Søndag 12. januar kl. 10.00
1. søndag efter helligtrekonger
Annika Pedersen
Søndag 19. januar kl. 10.00
2. søndag efter helligtrekonger
Britta Raakjær Vind
Søndag 26. januar kl. 10.00
3. søndag efter helligtrekonger
Annika Pedersen
FEBRUAR
Søndag 2. februar kl. 10.00
4. søndag efter helligtrekonger
Britta Raakjær Vind
Søndag 9. februar kl. 10.00
Sidste s. efter helligtrekonger
Britta Raakjær Vind
Søndag 16. februar kl. 10.00
Septuagesima. Annika Pedersen
Søndag 23. februar kl. 10.00
Seksagesima. Britta Raakjær Vind
MARTS
Søndag 2. marts kl. 10.00
Børnegudstjeneste m. tøndeslagning Annika Pedersen.
NYT FRA FLØNG KIRKE
Udgives af Fløng Menighedsråd. Redaktion og bladudvalg:
Britta Raakjær Vind (ansv.), Jens Oddershede og Trine May Knutzen. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte indlæg.
Udkommer 4 gange årligt.
Omdeles af frivillige til Fløng Sogns 1650 husstande. Kommende udgivelsesdato: 1/3 - 2025.
Deadline på stof til bladet 17/1 - 2025 . Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri · tlf. 97 17 34 08
Fløng Kirkes kontor
Kordegn Helle Johnsen
Fløng Byvej 16, Fløng 2640 Hedehusene
tlf. 46 56 27 49 floeng.sogn@km.dk
Kontoret er åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-12.00