Sdr. Feldings Efterskole 2021-2022

Hilsen fra forstanderen

Kære læsere

Et årsskifte er altid en god anledning til at skue lidt til bage og bevæge sig lidt i de minder som året efterlod. Samtidig er det en kærkommen og nødvendig anledning til at se fremad og bruge historien som et spejl. Kan vi i krystalkuglen skimte, hvad fremtiden vil bringe for vores elever og SFE?

Mit velkommen til årsskriftets læsere, skal dog starte et lidt andet sted Tillid er ifølge K.E. Løgstrup en livsytring.

Det hører med til det at være menneske, at vi under normale omstændigheder mø der hinanden med en naturlig tillid. Hvad enten den vi møder er én, vi kender godt, eller det er en fremmed, så vil det alminde lige være, at vi har tillid til den anden.

Danmark et land med Grundlov, kristen dom og demokrati. Danmark er et land med Grundtvig, Søren Kierkegaard, andels bevægelsen og højskolesangbogen. Danmark er et land med vindmøller og solceller. Danmark er et land med folkeskoler, frisko ler, højskoler og efterskoler. Danmark er et land med sammenhængskraft. Sammen

hængskraften gør os i stand til at forstår os selv som et land – et folk.

Tillid er en livsytring og et grundstof i vores sammenhængskraft. Tillid er et definerende be greb i det samfund, som ønsker at skabe drøm me og visioner for dets borgere

I disse urolige tider er tillid til hinanden nødven dig – når værdier er under pres og når fake news bliver brugt som legitime argumenter for at tilra ne sig magt – så må vi tilbage til vores rødder.

Tilliden som livsytring.

Tilliden til at vi vil det bedste for hinanden, til liden og troen på, at det bedste i mennesket vil sejre og at lyset er stærkere end mørket.

SFE er inde i en rivende udvikling. Vi har nogle fanta stisk skønne elever som giver os livsmod og tro på at tillid og nærvær og samtale virker. SFE er i udvikling.

En udvikling i dyb respekt for skolens snart sekstenåri ge historie. En respekt for og en dedikation til, den faglige og personlige udvikling af ordblinde elever.

Må tillid og tro være det som for jer alle skaber lys i denne mørke tid.

Fra alle os til alle jer – en rigtig glædelig jul!

Asbjørn Lyby

Hilsen fra formanden

»Hvor du sætter din fod – drysser frø af de drøm me du driver imod…«

Et efterskoleophold sætter mange aftryk – gør indtryk – og måske er det her, at de første drøm me tager sin spæde begyndelse. At dømme efter drømmene hos den enkelte elev, der ses i efter skolens foyer, spænder drømmene vidt – store som små – og hvor er det glædeligt og livsbe kræftende at læse dem. De første frø er helt sik kert drysset ud og jeg ønsker I opnår dem hver og én.

På efterskolen og i bestyrelsen er humøret højt og det har vi god grund til.

Ved forårets generalforsamling var der 50 delta gere – medlemstallet i Skolekredsen har passeret de magiske 100, – 122 elever startede den 7. august, –der var 70 tilmeldte til efterårsaften med fællessang forle den. Alle sammen rekorder der stod for fald. En tilslutning og en opbakning vi er enormt glade og taknemmelige for.

Og det slutter ikke her. På Efterskolernes Dag fandt 108 familier vej til vores dejlige efterskole. Endnu en re kord blev slået og tilmed på en fantastisk dag med sol, glæde og stort engagement fra mange af vore elever, som viste gæsterne rundt på skolen og de blev mødt af mange gode og relevante spørgsmål. Og ikke mindst – alt personale var i topform – det var verdensklasse – 1000 tak for det.

Megafon har foretaget en undersøgelse af forældrenes indtryk af deres barns efterskoleophold.

80 procent af forældrene svarer, at deres barn har ud viklet sig fagligt. 90 procent har udviklet sig socialt og hele 97 procent har udviklet sig personligt. I en tid med mange negative nyheder, så lad os glædes over dette flotte resul tat, som vi med rette kan være stolte af og som bevidner, at vi har en meget stærk efterskolekultur i Danmark. Og den er Sdr. Feldings Efterskole en del af.

Det er vigtigt for mig, at fremhæve det gode samar bejde bestyrelsen har med skolens ledelse og anerkende det energiske og store engagement, som hele medarbej derstaben yder for at tingene må lykkes på bedste vis, for alle vores gode elever. Det er jeg stolt over, at være en del af – en del af noget større.

De bedste hilser til nuværende og tidligere elever og forældre.

På bestyrelsens vegne Jan Andersen

Kære læser

Af Sanne Lyby

Hæftet du sidder med i hånden, er et tilbageblik på sko leåret 2021/2022. Et tilbageblik på endnu et år, hvor 120 unge mennesker på en varm augustdag steg ud af foræl drenes biler og satte foden på den matrikel, som udgør Sdr. Feldings efterskole. Fordelt på 3 årgange, i 4 huse, på 45 værelser, startede de nu på en oplevelses og dan nelsesrejse, som for alle ville forandre en hverdag, hvor de havde været vant til hjemmets trygge rammer og nu så ind i et år – eller 2 – uden mor og far og uden mobiltelefo nen i hånden døgnet rundt, – i efterskolens rammer og med efterskolens regler og forventninger til dem og deres indsats.

Årsskriftet er således et fysisk vidne om et levet år på Sdr. Feldings efterskole. Et hæfte hvor billeder fra dette levede år toner frem og hvor tanker fra skolens ansatte får plads til at udfolde sig. Derfor er årsskriftet både et tilba geblik og en mulighed for et kig ind i fremtidens SFE i ord.

Vi er en skole med holdninger og værdisæt. En skole hvor vi ikke tolererer mobning.

En skole som hylder fællesska bet og det fælles ansvar for, at alle har det godt.

Vi er også en skole, som godkender at man fejler. Vi har regler og regler kan man komme til at bryde. I sådanne situationer forven ter vi ærlighed og gensidig respekt. Står man ved sine fejl, lærer man af dem, hvilket er det helt afgørende for vores samarbejde med eleverne. Og dermed kan samarbejdet nemlig fortsætte i tryg forventning om, at alle parter er »vokset med opgaven«.

Og samarbejde skal der til i alle sammenhænge, for at et efterskoleår skal lykkes og udvikle sig efter hensigten.

Eleverne lærer at samarbejde ved at bo på værelser med nogen, de slet ikke kender i starten. Her må man af og til tilsidesætte egne behov, for at tilgodese andres. Det er lærerigt og godt.

Det er ikke altid problemfrit, men også det lærer man af. Det har vi et stort ønske om, at også forældre forstår, – at netop deres barn ikke altid kommer først. Også selv om de ringer hjem og er triste.

Samarbejdes skal der også i undervisningen, i køkken arbejdet og i rengøringen.

Særligt i gymnastikundervisningen samarbejdes der. For gør man ikke det, falder hele opvisningen sammen.

Men vigtigst af alt er samarbejdet omkring den fælles og indbyrdes trivsel.

Nutidens børn er ikke alle lige tålmodige eller vant til at vente på »deres tur i gyngen«. Denne »mig først kultur«, skal vi af og til bruge en del tid på at komme til livs, hos nogle af vores unge mennesker.

Forståelsen af at der skal være plads til alle og at vi sammen skal skabe den fælles trivsel er afgørende.

Heldigvis opstår trangen til samarbejde ofte af sig selv. I bogen: »Drengen der voksede op som hund« skriver forfat teren Bruce D. Perry: »Forskere har opdaget, at i visse præcist afbalancerede situationer i naturen vil der opstå samarbejde, fordi de dyr der samarbejder under disse om stændigheder, ganske enkelt har bedre overlevelseschan cer end dem, der altid handler på egen hånd. Hos men nesker omfatter betingelserne for varigt samarbejde en fornemmelse af, at andre kan forventes at behandle én retfærdigt, samt at de der svigter tilliden og snyder for at opnå fordele på bekostning af andre, udpeges og straffes«.

Altså, at man må forvente, at mennesker ligeledes na turligt vil samarbejde, – både for den fælles overlevelse, men i forventning om, at gør man ikke det, har det konse kvenser. Dette vil vi i en elevflok oftest se ske i form af social eksklusion.

De unge er retfærdighedssøgende og det skal man møde med respekt, men også med plads til dialog om kring, hvad der kan ligge til grund for en given handling eller reaktion.

Ikke alle børn er lige trænede i at samarbejde med an dre, men det er måske netop en af de vigtigste ting at lære, imens man er på efterskolen. Og man skal jo starte et sted.

At modtage elever, – jeres børn, – og arbejde med dem i dagligdagen, er en gave og en kæmpe stor tillidserklæ ring, som vi gerne vil sige jer tak for.

I lægger jeres dyrebareste eje i vores hænder i et eller måske to skoleår.

Vi vil kvittere med vores allerbedste indsats. Tak for tilliden.

Afslutningstale til elevholdet 21/22

Kære Elever

Vi kommer alle et sted fra Og jeg længes efter svar Hvis jeg bare er stærk nok Finder jeg hjem, finder jeg hjem

For inden i mig lever alle de mennesker Jeg har mødt Og de steder, der har gjort mig til den, jeg er Siden jeg blev født

Billeder, musik og tekster kan ofte sige mere en man ge ord. Derfor er det ikke tilfældigt, at vi ved afslutningen hvert år vælger at vise en række fotos på stor skærm. Og præcis som foregående år, bragte det både tårer og latter frem hos alle, – foræl dre såvel som elever.

Musikken og sangene, som understøttede billederne, var valgt fordi de hver især fortalte noget om netop årgang 21 22 som hold og om ideen med at gå på efterskole.

Herefter fortsatte Asbjørn talen: Jeres år – jeres historie

En afslutningstale til jer, kære elever, skal na turligvis først og fremmest handle om jer, hvor dejlige vi faktisk synes I er. Hvor glædeligt og udfordrende vi synes året har været og så skal vi aflevere alle de øn sker om held og lykke, som vi gerne vil sende med jer på denne afslutningsdag.

I går et liv i møde, hvor I kommer til at lære mange nye mennesker at kende. Hvis I møder dem med en forvent ning om, at de gemmer på noget dejligt og smukt – uan set forskellighed og førstehåndsindtryk – så får I mange venskaber med jer.

Jeg har ofte sagt, at tiden for jer vil flyve afsted og der for skal i bruge den rigeligt, generøst og gavmildt.

Senere fortalt jeg også, at en flok mennesker, der kun vil noget med sig selv, aldrig kan blive et fællesskab. For at blive et godt fællesskab, skal man kunne hjælpe hinan den, se hinanden, acceptere at den anden er anderledes. For at livet kan blive til imellem os, bliver vi nødt til at afle vere noget. Det vi afleverer, er noget af os selv. Et samvær kan ikke eksistere, hvis ikke man gavmildt, åbner sig og aflevere noget til den anden/ de andre.

Og I ved om nogen, at det netop er sådan et eftersko lefællesskab etablerer sig.

I dag skal vi sige farvel og på gensyn til hinanden. Nog le af jer har set frem til denne dag, for som I siger, noget har sin tid og nu er I klar til en ny udfordring og nye opgaver.

Andre af jer har set dagen komme med bekymring og har været kede af, at noget godt skulle slutte, for hvis ikke I skal være her – hvor skal vi så gå i skole?

»Hvad med alle vennerne, hvad med min roomie. Hvad med lærerne, Anders og Malene ude i køkkenet og hvad med slagsmålene med Helle om rengørings områderne, skal jeg aldrig se Mogens mere – hvad skal der i det hele taget ske nu her bagefter. Kan jeg overhovedet kla re de nye ting, som jeg skal i gang med?«

Og ja kære elever det kan I alle. I er alle klar til at tage de næste skridt på tilværelsens tornebestrøede vej. Ikke at fremtiden ikke byder på udfordringer for jer, det ligger lige for, inflation, krigsrummel, global fødevarekrise, klima forandringer – men jeg ved at I vil tage livet på jer og til stadighed gøre verden ung.

»Vi kommer alle et steder fra« synge de fra Carpark North. En fantastisk sang, som rummer alt hvad efter skole livet byder på. Den handler om alt det, der går igen nem hovedet på en, når man er ung og på vej ud i livet

– eller som jeg nævnte før, på vej til at tage livet på sig. Et mærkeligt begreb, det lyder næste som et stykke tøj man tage på – at tage livet på sig. Nøjagtig som i eventy ret, hvor helten drage ud, fra sit barndomshjem, sin sikre havn, for at overvinde og erobre – for dermed at tage sit liv på sig og siden vende hjem. Vende hjem som et nyt og mere afklaret og modent menneske.

Og jeg længes efter svar

Hvis jeg bare er stærk nok Finder jeg hjem, finder jeg hjem

Det kan være svært at finde ret ning. Derude i skoven – derude i livet. Forventninger flyver om ørene på jer. Krav fra alle mulige mennesker, som nok ønsker det bedste for én, men ikke har den fjerneste ide om, hvor forvirrende det er, – at stå herude i skoven.

Alle de udfordringer der skal overvindes, alle de fristel ser som skal siges nej og – ja til, alle de fare som lurer, alt det arbejde der skal gøres – rutsjeturene mellem fan tastiske sejre og smertelige nederlag – og så oven i købet skulle tage livet på sig.

Alligevel er sangen et opråb til jer, om at handle, få lettet bagdelen og få mod til at svare på spørgsmålet: »Hvem er jeg egentlig?«

At modnes er besværligt.

Siden jeg kunne springe, har jeg drømt om at flyve Det sted jeg er fra er ikke stort, har ikke bjerge Men jeg klatrer, jeg sværger At jeg vinder toppen igen

Kamp må der til skal livet gro. Kampen skaber luft og perspektiv og sætter noget nyt i gang.

En af vores stor mål på skolen er, at give jer et større perspektiv. Så livet og verden udfolder sig og får horisont og dybde. Så du kan se mere, opleve mere, fornemme mere.

Billederne som er brugt til afslutningen, fortæller om jeres valg og jeres bevægelse og de viser ansigter som modnes og får karakter. I har været et hold fuld af udfor dringer og store glæder. Masser af liv og begejstring har vi oplevet.

Når I nu tager herfra så skal i huske på alle de ansigter og alle de forskellige personligheder I har mødet og lært at kende. De kommer til at betyde mere for jer end I reg ner med. Hver enkelt af jer har sat sit præg på holdet i år, med jeres specielle karakter.

For inden i mig lever al’ de mennesker Jeg har mødt Og de steder, der har gjort mig til den, jeg er Siden jeg blev født

En overgang tvivlede vi på, om vi kunne nå de mål vi havde sat for holdet. Men vinteren gjorde jer godt og for året viste, at I var et hold der godt kunne kæmpe og havde modet til at rejse jer. Og I afsluttede på fornemmeste vis. Et imponerende show af en gymnastikopvisning og en galla aften af de allerbedste og resultater fra de afsluttende prø ver, som gør at hver eneste af jer kan komme sikkert videre.

Den erkendelse eller erfaring som sætter sig spor, sker gerne i ryk og brud og ved mødet – for ikke at sige i sam menstødet – med andre mennesker. Det kræver åbenhed og åndefang af jer som elever og det kræver stærke loyale medarbejdere, som har sans for efterskolens væsen. Det har på alle måder været mega hårdt og sindssygt inspi rerende, at være sammen med jer og det vil vi gerne sige jer tak for.

På den sidste side af sanghæftet har jeg tryk en sang af Dorthe Gerlach. Den hedder »Montebello« og er tilegnet hendes søn. Vi skal ikke synge den, men teksten er så fin og fortæller så smukt om forhåbninger, håb og råd til hvordan et liv kan leves.

I en verden, som er så urolig som nu, er der grund til at vi fortæller hinanden, hvad det har værdi, hvad der er vigtig og hvad der kan bære, både for jer unge, men dy best set for os alle.

Lær dit fadervor

Uanset hvad du tror

Det kan blive så mørkt at det er det eneste du har

Giv en hånd til den der ligger ned Giv slip på nag og bitterhed Giv altid lidt mere end du tager

Det er vores store ønske og håb, at I må finde held og lykke og mening i livet, når I nu drager videre på jeres videre rejse. Om få minutter er I ikke længere elever på SFE, så er I tidligere elever og stedet her bliver del af jeres personlige og fælles historie.

Tilbage står minderne fra året der er gået

Hold blikket i din stjernekikkert

Og lad det lys du har skinne lige så klart som nu Kære elever. Vi har holdt uendeligt meget af jer, og det er jeres skyld, at vi overhovedet er her – uden jer, ingen skole.. Det har været et kæmpe privilegium, at arbejde med jer.’

Jeg forventer, I tager skolens værdier med jer gennem livet – at I gør jer umage, gør mere end I behøver, opfø

rer jer fornuftigt – for et efterskoleår kan vare resten af livet, hvis I tager det med jer og husker alt det, I har lært.

Gør jer umage med jeres liv, jeres drømme, jeres uddannelse. Gør jer umage med hinanden og engagér jer i det samfund, I er en vigtig del af. Stå på tæer og tro på, at I er uendelig meget værd. For det er I er! Følg jeres hjerter og grib alle de muligheder, der opstår.

Gå nu ud i verden og vis den, hvad I har lært – og vigtigst: hvem I er. Verden ligger derude og venter på jer – pas godt på den og pas godt på hinanden.

Der skal lyde en varm tak til forældrene for den store interesse I har vist os året igennem.

I har investeret det kæreste I ejer, nemlig jeres børn. Vi vil gerne kvittere for den store tillid I har vist os og sige jer tak for lån, det har været vores fornøjelse.

Med disse ord dimitterer jeg årgang 21/22.

Et » post-Corona « -elevhold anno 21/22

Af Sanne Lyby

Hvor vi dog alle trængte til at starte på et helt normalt skoleår…uden nedlukninger, restriktioner og Corona tests. 8. august stod I der, – glade, spændte og forvent ningsfulde, men også tydeligt nervøse for manges ved kommende, – ved indgangen til et nyt skoleår på Sdr. Feldings Efterskole, som vi alle håbede ville blive uden de efterhånden så velkendte afbrydelser og forbehold som følge af Corona pandemien.

Mange havde vænnet sig til en skolegang hjemme bag skærmene og langt mindre social aktivitet og fællesop levelser end tidligere. Og det bar holdet præg af helt fra starten.

Vi har altid haft elever med hjemvé og elever, som efter opstart er blevet voldsomt i tvivl om, hvorvidt eftersko lelivet nu også lige var noget for dem. Men aldrig før i skolens historie, har vi oplevet det i et omfang, som ved opstarten af dette skoleår. Det var tydeligt, at den omfat tende brug af »skærm socialisering« frem for fysisk nær vær under nedlukningerne, havde bidt sig fast i mange af vores nye elever.

Pludselig at skulle give afkald på sin telefon og sin com puter i en del af døgnets timer, og de mange krav om fælles aktivitet og samvær med 123+ mennesker døgnet rundt, var en meget stor mundfuld for rigtig mange elever at vænne sig til. For en del blev det et uoverskueligt pro blem, – især at skulle undvære telefonen, – sådan som reglen er den første uge på efterskolen – og om natten herefter.

Derhjemme sad mor og/eller far og vred sig i hænder ne, når den unge skrev eller ringede hjem og tryglede om at blive løst fra alt det, som var så svært og uvant. Her var det virkelig svært for nogle forældre, at stå fast og minde den unge om, at det nok skulle gå. Nogle opgav kampen og rejste hjem, – nye kom til, – og efterhånden havde vi det hold samlet, som skulle udgøre holdet 21/22.

Når man nu skuer tilbage mod et helt skoleår som gik, vil dette år altid stå i lyset af »post Corona udfordringen«.

Nok var holdet samlet og skibet sat i søen, med kurs mod alt det et skoleår skal indeholde og give af erfarin ger og læring. Men det var ikke et nemt skoleår. Man ge havde meget langt ind i året brug for at vænne sig til det fællesskab og de hensyn til hinanden, som er en helt nødvendig del af et efterskoleliv. Hvis man i dagens Danmark taler om, at fællesskabet er udfordret af små individualister som vokser til, så kan vi på SFE god nikke genkendende hertil.

Det blev således vores store opgave dette år, at tage afsæt i de vilkår som var tilstede og fremme en udvikling, hvor eleverne i højere grad så hinanden og lærte, at »de andre er lige så vigtige som mig« og at fælles indsats fremmer udbyttet og den gode oplevelse.

Lykkedes vi med det? Ja, det synes vi, at vi gjorde!

Vi sluttede med et hold, som i væsentlig grad stod sammen om de værdier, som vi i fællesskab havde op bygget. Som så ofte før, fangede rigtig mange essensen af samværet og tilkendegav, at tiden uden mobiltelefonen faktisk var rigtig rar indimellem. Selv morgenturen fik po sitive ord med på vejen. Godt gået hold 21/22!

Tanker fra en tidligere elev

Der er mange måder man kan takle en efterskolestart. Der dog én ting jeg ville ønske, jeg havde vidst da jeg startede: at en opstart er svær for alle mennesker!

Hjemvé... det hele værd! »SLUK - og bliv til «

Jeg havde rigtig meget hjemvé. Jeg husker tydeligt den enorme ensom hedsfølelse, – at det her var noget jeg stod helt alene i. I bagklogskabens lys kan jeg godt se, at det var en dum tanke, men i den periode fyldte det hele min krop.

Nej, den første måned var ikke sjov. Men alle de nætter jeg ikke har kunnet sove, fordi jeg ville hjem, betyder ikke noget, fordi det blev opvejet af gode oplevelser. Ja, 1 måned var dum, men de resten 10 var det hele værd. Så sur og ked af det jeg har været foran lærerne, fordi de ikke ville sende mig hjem. Lige så meget elsker jeg dem, for ikke at have sendt mig hjem, den dag i dag. Så var alt den glæde, grin og kærlighed jeg oplevet igennem mit efterskoleår jo aldrig sket.

Det var det hele værd!

Af Sanne Lyby

Når man skal forsøge at forklare de unge mennesker på skolen, at mobilte lefonen skal gemmes væk om natten, kan vi ofte opleve noget som nærmer sig panik i deres øjne.

Mobiltelefonen er så selvfølgelig en forlængelse af deres krop, at det at skulle undvære den, kan føles som den rene amputation, – både fysisk og mentalt.

Vi oplever i stigende grad, at telefonen er en så vigtig del af deres krop, deres tryghed og væren, at det vitterligt er uendeligt svært at aflevere den ved sengetid og skulle undvære den til næste morgen. Så svært, at nogen vælger efterskolelivet fra af denne grund alene.

Vi som er opvokset uden dette lille vidunder i lommen, kan have svært ved at forstå den totale afhængighed, til trods for at de fleste af os værdsætter de muligheder og kvaliteter det indebærer, at have en mobiltelefon.

Ikke des do mindre er vi op imod stærke kræfter, og det er vores pligt og ansvar, at lære de unge at leve et liv, hvor deres krop og hjerne skal stoppe der, hvor mobiltelefonen begynder. De skal så at sige lære at tage styringen og kontrollen over deres mobiltelefon og ikke omvendt. Og hvad vigtigst er: de skal forstå hvorfor.

Vi kan sagtens forklare vores telefonregler ud fra det faktum, at nattesøvn er vigtigt og at forstyrrende notifikationer natten igennem, kan få alvorlige nega tive konsekvenser for den læring, som skal finde sted den efterfølgende dag.

Men der er helt andre og måske endnu vigtigere forkla ringer på spil:

Fra vi fødes, er vi dybt afhængige af andre menneskers tilstedeværelse og nærvær. Som spæde ville vi ganske enkelt dø uden en mor og fars nærvær og omsorg. Det lille barn spejler det de ser i mor og fars blik, de spejler den ro – eller mangel på samme – som omgiver dem, og udvikler sig herfra.

Vores hjerner er som en muskel der trænes: når den bruges, vokser den og udvikler sig.

Dette sker i et nøje »tilrettelagt« mønster og rækkefølge fra fødsel til død. Undlades eller understimuleres enkelte udviklingstrin, skrumper hjernen de pågældende steder, hvilket vil give sig til kende senere i livet, når bar net eller den unge, skal leve et stadigt mere selvstændigt liv, uden forældrenes/omsorgs personernes konstante nærvær og omsorg.

»Spejlneuroner« –kalder man de meka nismer, som vi lærer af og udvikler os igennem. Vi ser på et andet men neske og »læser« deres reaktion på en given situation eller stemning og føler instinktivt hvad der er rigtigt eller forkert, – hvis vi vel og mærke har fået de rette stimuli fra starten af.

Børn er dybt afhængige af øjenkontakt og reaktioner fra mor og/eller far eller de omsorgspersoner, der er omkring dem.

Det er måske nok en trættende omgang igen og igen at blive belært om mobiltelefonens negative indflydelse på os alle sammen, – især når vi nu alle sammen er i besid delse af en og tillige for manges vedkommende (måske

de fleste af os) er så uendeligt afhængige af den. Ikke des do mindre er det jo jvf ovenstående ikke svært at for stå, hvad denne lille vidunderlige maskine kan forårsage af forsinkelser og / eller skader på barnets udvikling, når mor og/eller far ikke har forstået hvor utroligt vigtigt det er, at se sit barn i øjnene og lade det spejle sig der igen og igen i alle situationer lige fra amning, gåtur, bleskift – ja interaktion af enhver art.

Vi ved faktuelt, hvor meget telefonen betyder for vores unge mennesker på skolen og vi ved hvor praktisk den kan være, at have ved hånden. Men vi ved også, hvor meget den forstyrrer deres hverdag og deres interaktion med hinanden.

Også teenagere udvikles og dannes ved at spejle sig i hinan den. Hvis man dag ud og dag ind i stedet spejler sig i Instagrams, TikToks, Facebooks, Twitters og Snapchats perfekte billeder og den kultur som præsenteres på sociale medier, så får man gan ske enkelt ikke et realistisk bille de af den verden man lever i. Og hvad værre er: den unge lærer herigennem intet om social rela tion eller empatisk forståelse.

Vi vil på SFE gerne, at vores elever spejler sig i hinanden og herigennem lærer at blive an svarlige, empatiske og hensyn tagende unge voksne, som bli ver i stand til at begå sig i en verden, som jo unægtelig ikke altid er lige nem at navigere i.

Vi tror på at det nærvær og det fællesskab, som er en helt naturlig del af efterskolelivet, vil være et stort skridt på vejen mod at nå dette mål. Især hvis vi med forældrenes opbakning og støtte, kan lære de unge at give lidt mere slip på det liv, som leves på sociale medier og i stedet se hinanden i øjnene og spejle det virkelige liv.

Morgenstund har guld i mund...

Af Sanne Lyby

På SFE går vi morgentur!

Er det en god idé?

Det vil der nok være delte meninger og tilken degivelser om, afhængig af hvem man spørger, for mange elever vil nok foretrække en halv time ekstra under dynen en kold og blæsende efter årsmorgen, imens andre finder det forfriskende og dermed en god start på dagen, at gå de 1,7 km, som morgenturen udgør.

Man kunne jo gøre det frivilligt, men dette er ikke noget vi har overvejet – slet ikke. Det har den enkle forklaring, at vi på SFE har et ønske om at fremme muligheden for indlæring bedst muligt for vores elever, så de dermed kan forlade skolen ved skoleårets afslutning, med de bedst tænkelige forudsætnin ger i rygsækken.

Og det tror vi fuldt og fast på at morgenturen kan bidrage til.

Når vækkeuret ringer og ele verne søvndrukne stiger ud af sengene – nogle kl. 6.00 og an dre kl. 6.44 – og begiver sig ud på ruten, som starter kl. 6.45, er der en behagelig og lettere søvnig stemning rundt omkring i husene. Turen gås i eget tempo og der småsnakkes, imens kroppen væn ner sig til vågen tilstand undervejs, og når man når tilbage på skolen efter endt tur, er man vågen og klar til dagens udfordringer og opgaver.

Nogle gange har man undervejs oplevet at morgenstund vitterligt har »guld i mund« ved en solopgang over markerne så smuk, at det næsten ta

ger pusten fra én. Eller man har oplevet årets første nattefrost … eller snefald…! Alt sam men noget som sætter sig i erindringen, som noget helt særligt, fordi det opleves med hinanden.

I mellemtiden har køkkenet stillet mor genmaden klar og man kan med god samvittighed sætte sig til bords og nyde sit måltid, inden der kaldes til fællessam ling og morgensang.

Vi tror fuldt og fast på, at denne struk turerede start på dagen, er med til at give eleverne de allerbedste forudsætninger, for at indtage dagens læring bedst muligt.

Og kære elevhold 21/22, – når I nu kommer tilbage til Gl. elevdag, så tag lige turen igen og mærk efter hvor godt det gør, – og hvor kort den i virkeligheden er.

Et år på efterskole

Af Sofie Skat Beck, elev 21/22

Mit år på Sdr. Felding efterskole har udviklet mig på mange måder. Det var et stort skridt for mig at begynde på efterskole og jeg var meget spændt på hvordan det ville være.

Jeg synes det var svært i starten at finde sig tilrette. Alt var jo nyt, omgivelser, eleverne og lærerne, der var ingenting man kendte. Men efter lidt tid fandt jeg nogle søde piger at snakke med, og vi fik et rig tigt godt sammenhold. Lærerne var gode til at se, hvad man havde brug for og til at hjælpe.

Jeg skulle til eksamen i dansk. Jeg ved godt jeg skal knokle lidt mere for at bestå eksamenerne, fordi det bare er svært. Men på min efterskole var de gode til at vejlede mig, hjælpe og støtte mig lige op til prøver ne. Jeg fik NADA nåle i ørene, som hjalp mod nervøsiteten.

Men den dag jeg skulle op, var jeg me

med at komme ud med et 12 tal i mundtlig dansk. For mig var det jo helt vildt, det ville jeg aldrig have troet, jeg kunne få.

Jeg har virkelig udviklet mig fagligt. Også med det mundt lige i dansk og matematik. Så jeg er kommet fra, at være mega spændt og nervøs, til at det blev en stor succes.

Jeg er så glad, for den hjælp jeg har fået af mine lærere på Sdr. Feldings ef terskole. Jeg har virkelig udviklet mig til, at tro meget mere på mig selv. Man kan også se på mine karakter, at jeg har rykket mig. Men over ordnet med efterskolelivet og prøverne, er jeg virkelig glad for at have være på Sdr. Feldings efterskole et år. Jeg har kunnet udvikle mig så meget, men også fordi der var nogle virkelig gode lærere til at undervise én. For selvom tin gene er fagligt svært så, skal man bare blive ved med at kæmpe.

Thy-turen

Af Liselotte Storgaard og Kenneth Jønsson

Kort inde i skoleåret var 8. klasse på lejrtur til Thy. Omdrejningspunk tet for turen var at få årgangen ry stet sammen og besøge relevante steder for undervisnin gen i naturfag. Vi overnattede 2 gange på Langbjerggård med udsigt til det smukke Vildsund, hvor vi lavede mad sammen og forskellige aktivitet om aftenen.

Vi besøgte flere interessante steder, der kunne kobles til vores naturfagsundervisning. Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller ved Østerild. Stranden i Nørre Voru pør, hvor der er fokus på plastikforurening og genbrug af plastik og ikke mindst Nationalpark Thy med dens unikke natur. Alle oplevelserne blev krydret med en tur på padd leboards ved Cold Hawaii ud for kysten ved Klitmøller. Der blev kæmpet i bølgerne, hvor mange grænser blev afprøvet og overvundet, – der blev vandret i klitterne og i det hele taget brugt rigtig mange kræfter i den fantastiske natur, som dette område byder på. Tak for en dejlig tur!

Når skoledagen er slut…

Hvis man en hverdagsaften bevæger sig rundt på efterskolen, vil man opleve en summen af liv, lyden af latter, hygge i krogene og alle mulige former for aktiviteter både ude og inde.

Her vil man opleve et særligt forhold mellem ele ver og lærere, idet man når undervisningen er slut, møder hinanden i en anden kontekst. Da skolen også udgør elevernes hjem, kommer lærerne til at fungere som »husstandens øvrige beboere« og dermed dem man læner sig op ad og betror sig til, når man er træt eller bare har noget på hjerte eller trænger til et kram til godnat tid.

Ofte vil de lærere, som har vagten, have tilbudt planlagte aktiviteter, nogle gange frivilligt og nogle gan ge »skal aktiviteter«.

Tirsdag og torsdag aftener er afsat til hhv drenge og pigegymnastik i hallen, – og når »katten er ude, danser musene på bordet«. Der er dømt masser af hygge, når enten pigerne eller drengene er alene på skansen. Så må der bestilles pizza, ses film – eller bare hygges på værel serne.

Af andre aftenaktiviteter kan nævnes: Fodboldturnering på multibanen SFE games / brætspil Krea aktiviteter

i Herning

eller hvad der måtte være interes se og mulighed for.

Men hvad man også skal huske på er, at rigtig mange har brug for bare at slappe af og hygge med vennerne, når en lang undervisningsdag er slut.

Der skal ikke være aktivite ter planlagt hver dag, for det er også vigtigt bare at »være«, – og skulle man komme til at kede sig bare lidt, er det godt at vide, at det er når vi keder os, at kreativite ten og ideerne vækkes og blomstrer.

Fodboldkamp i Herning Ishockeykamp hos BlueFox

Tryghed - og om at redde liv

Vi har hvert år afsat en hel dag til at under vise vores elever i at kunne begrænse ulyk ker og redde liv.

Beredskabsdagen, hvor vi allierer os med folk fra Herning Beredskabstjeneste, samt »professionelle« førstehjælpsinstruk tører, er altid en øjenåbner for mange og meget lærerig for alle.

Det går op for vores elever, hvor meget det betyder at have prøvet at stå i en kritisk situation, om end den er fiktiv og konstru eret til dagen.

Den dag det bliver alvor, vil det utvivl somt være at stor betydning, at man har prøvet at udføre hjerte lungeredning, selv om det er på en dukke, – eller slukke en ildebrand, selv om den er afgrænset, – el ler betjene en hjertestarter.

Selv om dagen har et absolut alvorligt tema og betydning, fremkalder det altid smil på læben og grin undervejs, når der »spilles skuespil« i de forskellige lokaler, hvor »ulykkerne« finder sted.

Det er trygt og godt at vide, at alle har væ ret igennem dagen og dermed er lidt bedre beredte, hvis ulykken rammer. Og så skal mange jo snart have kørekort og er dermed velforberedte til den kommende førstehjælps undervisning i denne forbindelse.

At lære bare at være!

Af Line Isaksen

Fredag i efterskoleårets første uge hentes eleverne trætte hjem til weekend. De fleste elever er helt mættede af indtryk, nye oplevel ser og af at knytte bånd med nye kammerater. Her siger eleverne: »Vi er så trætte«, »Jeg kan ikke holde til mere larm« og »wow – jeg skal bare sove hele weekenden«.

Heldigvis lærer efterskoleele verne hurtigt, at når hverdagen su ser afsted og der skabes masser af gode stunder i dagligdagen, så er det vigtigt at finde et tidspunkt, hvor der er mulighed for ro og tid til at tænker over dagens indhold. Her kommer »stilletimen« virkelig til sin ret!

Det er en lille stund i hverdagen, hvor eleverne kan hygge sig på værelset. Her har de tid til at sid de med lektier, læse i en bog eller bare se klip på YouTube. Her slud rer de med værelseskammerater og nyder en stund med fred og ro på hele skolen.

Vi håber at eleverne i løbet af skoleåret lærer, hvorfor det er så vigtigt med en kort stund til netop af falde til ro og bare være. Vi håber at de lærer, hvorfor det er så vigtigt at stoppe op, samle tankerne for dagen og nyde et kort øjebliks ro.

Hej mor og far - jeg kommer ikke hjem i weekenden !

Dette kunne sagtens være beskeden i den SMS eller det opkald en elev sender til mor og/eller far fra sit værelse på efterskolen.

Der er nemlig rigtig god grund til at blive på efterskolen i weekenden.

Vi har i de seneste år oplevet en stigende interesse for at blive på skolen i stedet for at tage hjem, når det bliver fredag.

Hver eneste weekend på skolen, har nemlig sit eget tema, som den eller de lærere der har vagten, har plan lagt. Og det er som regel hamrende hyggeligt.

Ofte bliver op til 30 40 elever på skolen, alt efter temaet, men oftest ligger antallet omkring 15 20, hvilket er en rigtig hyggelig størrelse, som også giver mulighed for både sjov og hygge og ture ud af huset.

Temaerne for week enderne er både års tidsbestemt såvel som interessebetonet. Det er klart at når julen nærmer sig, skal der julehygges, bages og besøges juleudstillinger og shoppes. Når det er forår, laves der ofte gymnastik, så man er klar til de kommende gymnastikopvisninger.

Den lærer som har vagten, vil of test tilrettelægge temaer, som lægger sig op af vedkommendes fag, – såle des f.eks. vores E sportslærer Tho

mas, som arrangerer LAN parties og E sportevents, vores hjemkundskabslærer Li selotte, som arrangerer ba gedyst, – eller krea lærere Tina og Ursula, som sætter gang i det helt store kreative set up. Derudover kan næv nes Vesterhavsture, børne fødselsdag, drengeweek end, pigeweekend, well nessweekend, filmweek end og m.m. Men selvom der er mange aktiviteter, anerkender vi også de un ges behov for at slappe af og samle kræfter i weeken den. Derfor er der her heller ingen krav om morgenture eller tidlig morgenmad.

Her må man sove længe og hygge, – og man deles om opgaverne i køkken og spisesal i løbet af weeken den. Helt som i familien der hjemme.

God weekend.

Trivsel og gå-på-mod

Trivslen – eller mangel på samme – fylder rigtig meget i debatten i disse år. Ikke mindst efter de seneste års Co rona nedlukninger, har man fået fokus på problemet med manglende trivsel og lavt selvværd blandt børn og unge.

Det er desværre ikke noget, som pludselig er opstået, men derimod en følge af flere års udvikling, som er be kymrende og som kræver, at vi som fagpersoner og for ældre er nødt til at handle.

Der bliver i en avisartikel fra september 2022 stillet spørgsmålene: »Skåner forældre børn for meget?«, »Pak ker forældre sine børn for meget ind?«, »Glemmer vi som forældre og samfund at stille krav til børn og være ansvarlige voksne?«

Det er rigtig gode spørgsmål!

Som fagperson og vidne til – samt samvær med – mange unge menne sker, der som følge af en måske lidt for »indpakket« opvækst, med få krav om ansvar og sociale hensyn i dagligda gen, har glemt evnen til at indgå i so ciale relationer, – kunne jeg nok fristes til at svare: »Ja, vi har glemt at børn der stilles realistiske krav til, udvikler større selvværd, robusthed i relationen til de res medmennesker og mod på livet.«

I en ny undersøgelse fra Lærerforeningen fremgår det, at børn ved skolestart mangler simple sociale færdighe der, som at vente i kø, danne venskaber og tage hensyn til andre. Det skønnes at over 50% af børnene har lavt selvværd, mangler gå på mod og nysgerrighed. Mere end 30% af børnene mangler motoriske færdigheder, som at kunne kaste en bold eller holde om en blyant.

Alt dette vil følge disse børn langt i opvæksten og ind i efterskolelivet, hvis ikke man gør noget for at undgå det.

VIVE – det nationale forsknings og analysecenter for velfærd afslørede allerede i 2018, at danske børn har bundrekord i fysisk samvær med andre børn. Eftersom

mange børn tilbringer relativt meget tid i institution, er dette svært at forstå, – medmindre det skyldes at bør nene, når de kommer hjem fra institution eller skole, hvor skærmtid måske også har været en del af dagsordenen, sætter sig ved skærmen i stedet for at lege med andre på gaden eller hjælpe til i familien med dagens pligter såsom madlavning eller andet.

Dette forklarer måske også de vanskeligheder nogle af vores unge på skolen kan have ved kravet om, at und være telefon og skærm, men derimod at skulle vænne sig til socialt samvær.

Hvis børn skal udvikle mo denhed og livslyst, skal de føle sig som en del af et fællesskab. Dette opnås næppe gennem »leg på sociale medier« eller »computerspil«. I familien opnås det bl.a. ved at være en del af det levede liv og tage del i hver dagens pligter. Som voksne skal vi lære at tro på, at vores børn godt kan klare at tage ansvar, både for sig selv og i samværet med andre. Og ikke mindst, så skal vi lære vores børn, at det er ok, at noget er svært og at modgang gør én stærkere, når fundamentet grund læggende er trygge vilkår.

Kan vi få vores unge til at tro på, at lykken ikke kun fin des på Instagram eller TikTok, men derimod i højere grad i det fysiske møde med andre, kunne trivslen få bedre kår, end den synes at have i dag.

Det er dette møde vi på efterskolen håber på, at vores unge får øjnene op for værdien af. Her kan vi skabe ram merne for et fællesskab, som bidrager til større trivsel og bedre selvværd hos de unge.

Og til forældrene: I skal tro på og have tillid til, at jeres barn kan klare det, – også på dage, hvor det er svært.

Af Sanne Lyby

Drengedøgn

Af Kenneth Jønsson

En weekend i det blæsende efterår, arrangerede vagtlærerne henholdsvis et drengedøgn og et pigedøgn, hvor drengene og pigerne blev rystet sammen hver for sig. Det blev lavet sjove aktivi teter, hygget og grinet sammen.

Drengene startede ud med Bow Kombat og Bumper Balls i silende regnvejr. Herefter blev vi transporteret til Faster Forsamlingshus, hvor der blev klargjort til natten. Om eftermiddagen stod den på sjove manddomsprøver, inden vi om af tenen gik vi tur i det vestjyske og besøgte bl.a. en maskinstation.

Natten stod på fællessovning i forsamlings huset, hvor der blev fortalt røverhistorier. Dagen efter fik vi rundvisning på et landbrug med kvægdrift, hvilket faldt i god jord hos drengene. Tak for et godt døgn, drenge.

Et dejligt besøg på SFE

I september måned 2021 fik vi på SFE et dejligt besøg af et inspirerende menneske, nemlig Thomas Mygind.

Thomas havde noget på hjerte!

Noget han gerne ville dele med vores elever. Nemlig den kendsgerning, at vi mennesker i meget væsentlig grad er – om ikke selvbestemmende, – så i hvert fald med bestem mende over, hvordan vi oplever verden omkring os og os selv i den.

Thomas brugte i sig foredrag Peter Plys og hans venner som referenceramme, for at fremme forståelsen af sit bud skab.

Vi kender Peter Plys, som den altid venlige og godmo dige bamse, der altid med et optimistisk livssyn og en uen delig tålmodighed, tilgår sin skæbne og sine venner med den største kærlighed og tro på, at alting nok skal gå, hvis man tror på det bedste i livet og vores medmennesker.

Vi kender det jo godt alle sammen. Dagen starter lidt skævt. Vi kommer lidt dumt ud af døren og har måske

svaret vores kære lidt ukærligt, – og følelsen af at ”være forkert” sidder i kroppen og kan følge én hele dagen. Mø der man sine kammerater med denne følelse i kroppen og attitude, kan man være sikker på, at de hurtigt vil søge andres selskab og dermed er den nedadgående spiral gået i gang. For – »se selv, – de kan ikke lide mig!«.

Hvis vi derimod kunne slutte dagen med at kigge på alt det, som gik godt i dag, – og starte den næste dag med kærlighed i sindet og i positiv forventning om, at andre vil én det bedste, så vil man opleve, at verden får en ganske anden »farve«.

Jeg tror vores elever fik lidt at tænke over ved Thomas’ foredrag. Måske kiggede de bagefter på værelseskamme ratens småfejl med lidt mere overbærende øjne og på egne fejl som en læringsmulighed, som man helt sikkert kan og vil gøre bedre næste gang.

Der var rigtig meget kærlighed i Thomas’ foredrag, som vi håber fandt vej til elevernes hjerter.

At lære at gøre rent

Af Line Isaksen og Helle Kristensen

»Ey – vi blev godkendt idag!« En »high five« klasker højlydt i rummet og der sidder to drenge bagerst i loka let og smiler fjoget til hinanden. Mere overraskede end de burde være. På gangene går Helle rundt … Hun har en spand i hånden og er udstyret med klistermærker til at fortælle eleverne, om de har klaret morgenrengøringen godt nok til at få en grøn smiley. I bund og grund handler det mere om at lære eleverne, hvordan man får en god og struktureret start på dagen, at vise hensyn til de andre på værelset og at lære dem om simpel daglig rengøring. Noget de på sigt vil få meget stor gavn af… »Jeg fatter ikke vi skal bruge så meget tid på rengøring – vi roder det jo til om 10 minut ter alligevel«, siger en af pigerne på vej ind i spisesalen. »Ej det er sygt irriterende«, siger hendes veninde istem mende. Bagved går en lærer. Han stopper dem og spør ger nysgerrigt: »Er det ikke meget rarere at komme ind på et værelse, hvor man kan sætte sig på en stol, hvor der ikke ligger tøj? Og hvor man kan træde på et gulv uden chipsrester og sand?« Pigerne griner og går videre. Henover et skoleår sker der nu alligevel et eller andet. Rengøringen bliver pludselig en del af en rutine og ele verne ser det ikke som en latterlig pligt, men som en fast del af deres hverdag. Forhåbentlig husker de det, når de står på den anden side af efterskolelivet og selv er ansvarlige for rengøring og oprydning. Husker hvor dejligt det var, at træde ind i et opryddet og støvsuget rum. Hvordan man al ligevel følte sig mere velkommen på et opryddet værelse og hvor dan det trods alt skabte lidt sam menhold på værelset.

Kontoret - et betydningsfuldt sted

Der er ingen tvivl om at lærerne, pedellen, køkkenperso nalet og ledelsen på en efterskole er meget vigtige, det vil de fleste være enige om. Men udover dem er der én meget vigtig brik man ofte glemmer – det er hende der sidder ved skrivebordet på kontoret og sørger for at for ældrene får de rigtige informationer, at eleverne møder op på skolen til den rigtige dato, at regningerne bliver be talt og telefonen besvaret.

Der er på en eller anden måde en forventning om, at hun ved alt muligt. »Hvor er min oplader?« – »Har du set Caroline?« – »Hvad la ver Asbjørn idag?« – »Hvor for er der ikke flere sakse?« – »Jeg mangler en nøgle brik til fitness – kan du hjælpe?«.

Punkter over opgaver på hendes arbejdsliste er uendelig lang og det er umuligt at få en skole til at køre rundt, hvis der ikke var en som hende til at holde samling på informationer og videreformidle fra den ene til den anden.

På den plads sidder Lotte – hende der har styr på det meste og altid gerne giver en hånd med. Hun er det før ste ansigt I møder, når I kommer til kontoret og hun mod tager altid elever, lærere og gæster i huset med et smil. Hun besvarer forældres spørgsmål i telefonen, og hjæl per tålmodigt både lærere og elever der har brug for hjælp.

Hvad hjalp Lotte dig med, da du var på efterskolen?

Kønsidentitet og efterskoleliv

Kønsidentitetsdebatten har fundet vej til landets eftersko ler. Dette kan i sagens natur ikke undre nogen, set i lyset af hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der rent fak tisk søger efterskolerne.

Flere efterskoler har for længst indrettet »kønsneutrale værelser«, hvor elever som identificerer sig som det mod satte af det køn, man biologisk set er født som, bor.

Det er en kendsgerning, at det for nogle mennesker fø les endog både forkert og unaturligt, at skulle bo på væ relse med piger, hvis man føler sig som dreng og omvendt.

Men er det nødvendigvis på efterskolen dette skal ud forskes? Eller er efterskoleåret et år, hvor man accepterer de mennesker man er iblandt uanset tvivl eller overbevis ning i eget sind?

Der synes at være en ten dens til, at jo længere østpå i Danmark vi bevæger os, des hyppigere møder skolerne unge, som træder frem og identificerer sig som andet end deres biologiske køn.

Selve kønsidentitetsdebat ten skal jeg undlade at bevæ ge mig alt for dybt ind i her, blot kaste et lille lys på, hvor dan vi på SFE forholder os til dette.

På SFE har vi endnu ikke op rettet kønsneutrale værelser og har heller ingen umiddel bare planer herom. Behovet har ganske enkelt ikke været her endnu.

Det er en kendsgerning, at nogle skoler føler, de har været nødt til at handle anderledes.

Kønsidentitetsdebattens woke bølger går ofte højt, især på de sociale medier, som er jo nærmest synes at udgøre en form for sandhed, i de unges øjne. Og det må vi naturligvis forholde os til.

Jeg er dog af den overbevisning, at en af udfordrin gerne her er, at der i kønsidentitetsdebatten er sneget sig vel meget seksualitet ind.

Om man føler sig som det ene eller det andet køn, har ret beset ikke noget med seksuel orientering at gøre.

Hvis man kunne adskille disse to ting, ville hele debat ten, i hvert fald i nogle tilfælde, ende med at handle om accept og respekt overfor et andet menneske.

Der er 2 biologiske køn! Dette er en ubestridt kends gerning og kan ikke ændres ved.

Så vidt så godt.

Men at man kan føle sig som noget andet, er en helt anden sag.

Hvornår begynder denne følel se? Er det unaturligt for et barn, at ville ønske de var noget andet end det de er? Kan man komme i tvivl?

Kan man i nogle år ønske sig at være dreng, hvis man er pige – og omvendt, – og senere i livet noget andet?

Jeg tror vi alle kender svaret på ovenstående spørgsmål. Nej –det er ikke unaturligt! Ja, man kan komme i tvivl! Ja, man kan æn dre opfattelse af eget køn gen nem livet.

I Kristeligt Dagblad faldt jeg over et lille læserbrev med overskriften: »Respekter børn, som de mennesker de føler sig som«.

Så enkelt kan det siges!

I teksten står: »Selv et mindre barn før puberteten, kan have et ønske om at være eller ’udstråle’ som et andet køn. Senere må ske også legemligt og seksuelt. Dette betyder ikke at bar net er »forkert« eller unormalt, men som det også fremgår af den verserende debat, får mange unge med tiden per

Af Sanne Lyby

sonlige problemer på grund af omgivende menneskers delvis kulturelt betingede reaktioner. Kønskromosomer kan ikke ændres og kønsorganer ej heller helt. Men hvis omgivelserne blot ville respektere barnet for det menneske, det føler sig som, burde alt være godt. Og måske ville arrangementer som ’Pride Pa rade’ være overflødig, hvilket måske også ville øge tole rancen.«

Og lige netop Pride Parade tror jeg er med til at for plumre debatten og forståelsen, da der her efterhånden er så meget fokus på sex og seksuel orientering og frem toning, at det oprindelige budskab er gået tabt.

Hele denne iblanding af seksualitet, gør det jo netop svært for de helt unge mennesker at navigere i hele dette univers af forskellige kønsidentiteter, egne hormoner og pubertiel usikkerhed.

Hvis dette ikke var tilfældet, ville det jo ikke være noget problem, at lade pigeværelser være pigeværelser og drengeværelser være drengeværelser.

Vi ved med sikkerhed, at vi har unge i vores elevflok, som eksperimenterer med hvilket køn de er eller udstrå ler, men vi arbejder meget mere med sprog, forståelse, accept og respekt mellem eleverne, end med at puste til den usikkerhed i de unge som gør, at nogen føler sig for kerte, fordi de ikke har overvejet, hvad de er eller om de er/burde være noget andet.

Vi holder fast i god, grundig og informativ seksualun dervisning, hvor kønsdebatten naturligvis går hånd i hånd med debatterne om seksuelle orientering og retten til at føle som man gør, – og være den man er.

Med dette som udgangspunkt, håber og tror vi på, at vi kan give de unge ro og fred til at mærke godt efter i sig selv, hvilken vej de skal gå, uden at skulle fremstille en rolle fra et »katalog af kønsidentiteter« iblandet seksuel orientering, som til stadighed møder de unge, fra »Woke bevægelsen« på de sociale medier. Vi håber de herigen nem finde deres vej, både kønsidentisk og seksuelt.

Escaperoom

V. Ole Nørbjerg

»Escaperoom – Weekenden du måske aldrig kommer hjem fra.«

Sådan stod der i weekendmappen, midt i november, da eleverne skulle vælge om weekenden skulle nydes på skolen eller derhjemme.

20 elever tog udfordringen op og blev låst inde i for skellige escaperooms. Efter mange hovedbrud, gys, le detråde og spor lykkedes det alle 20 elever at slippe fri fra et fængsel eller en dræbervirus.

At kende - og erkende

Af Sanne Lyby

Hvad der det vi som efterskole – eller skoler generelt –skal give vores unge med på vejen?

Dannelse? Viden? Mod? Handlekraft? Forståelse? Hvad er vigtigst?

Er det matematik, dansk, fremmedsprog, demokrati & dannelse, samfundslære, kristen dom, hjemkundskab, naturfag, innovation????

Man kan nok ikke svare entydigt på ovenstående, for det hele hænger jo sammen på livets – forhåbentlig –lange vej.

Vi lever i en tid, hvor der hersker en voldsom frustration i den yngre generation, over den verden den foregående generation står til at overlade til dem.

En verden hvor klimaet lider af det overforbrug, som har hersket i alt for mange år.

En lille svensk pige vækkede hele verdens unge befolk ning, da hun med sætningen: »I want you to panic« og med sine personlige skolestrejker satte gang i protester verden over.

Det er som om denne »vækkelse« åbnende for en poli tisk bevidsthed i hele verdens ungdomskulturer, – en po litisk bevidsthed, som nu handler om alt fra kønsidentitet, me too, miljø og klima, boligmarkedet m.v.

Og de unge er frustrerede.

De vil ikke finde sig i, at vi ikke gør noget ved, at verden er ved at bukke under for CO2 forurening og overforbrug.

De vil ikke finde sig i ulighed eller krænkelser af nogen art.

Det er nok ikke så nemt at være ung i dag og et nyt ord er opstået, nemlig or det »Woke«!

»Woke er udtryk ket der definerer den unge politisk bevidste internetgeneration« – står der når man søger ordets be tydning. Man er opmærksom på og bevidst om uretfær digheder og uligheder af enhver art i samfundet.

Og det lyder jo meget godt, at have en politisk bevidst generation, – men når det derefter viser sig, at det er po litisk viden og bevidsthed, som i væsentlig grad er funde ret på såkaldt »internet viden«, – altså hvad man lige kan finde på internettet når man »googler« et ord og altså ikke viden, som er erhvervet på baggrund af et solidt værdi sæt – hånd i hånd med personlig erfaring og mening, så kan det blive lidt farligt.

Man kan i lyset af dette sagtens forstå tidens tendens til, lidt for let, at blive krænket af dette og hint.

Woke bevægelsen har fået en hel generation af unge til at indtage en usædvanlig kritisk tilgang til voksne og til verden omkring os.

Men det er ikke nødvendigvis kun af det onde!

Vi har sandt at sige ikke passet godt på vores miljø og vores klode.

Vi har heller ikke forvaltet vores sociale velstand særligt klogt.

På miljøområdet gælder det dog, at vil man som ung gerne »være med« og opretholde et normalt ungdomsliv, så indebærer det, at man er en del af et overforbrugende samfund med sociale medier, streaming, mode, cafebe søg og kæmpe teknologiske landvindinger, – og så kan man have svært ved samtidig leve op til sine egne hold ninger om at begrænse den uheldige udvikling. Det er

en kendsgerning, at vores teknologiske udvikling og for bruget ifht mobiltelefoner, computere og streaming af alle slags, sætter et ganske betydeligt CO2 aftryk. Dette be tyder at man så enten må vælge at »stå af dette såkaldte ’normale’ ungdomsliv« eller leve med dårlig samvittighed over, ikke at kunne leve op til egne holdninger.

På den kønsidentiske agenda har det betydet et gigan tisk fokus verden over på, hvorvidt LGBTQ+ mennesker får den rette respekt og anerkendelse og rettigheder. Pride parader verden over har aldrig været større, samtidig med at professorer og andre på verdens store universiteter river sig i håret, af frustration over bø ger og pensum som ikke må læses, tiltaleformer som skaber forvirring (han/hun/hen) og en krænkelseskultur, som gør almindelig mellemmenneskelig omgang særde les vanskelig.

Hjemme i vores »egen lille andegård« på SFE, kan vi endnu melde om fredelige forhold. Men tilbage til artiklens første spørgsmål: »Hvad skal vi give vores unge med på vejen?«.

Vi skal først og fremmest oplive. Hermed menes, at skabe tillid og troen på livet hos den unge. Så skal vi oplyse. Og så skal vi lytte. Og sammen skal vi opleve.

Jeg tænker ikke Greta Thunbergs ord: »I want you to panic« er så velvalgte. Det har vist aldrig gavnet nogen eller noget at gå I panik. Derimod gælder det om at lytte til og forstå hinanden på tværs af generationer og handle derpå.

Vi skal kende betydningen af de handlinger vi hver især foretager og erkende konsekvenserne heraf.

Om det er sprog eller naturfag, bevægelse eller innova tion, – ingen af delene kan undværes. På efterskolen har vi mulighed for at skabe et helt unikt afsæt for de unge, til at lære at forstå, hvordan et samfund fungerer, – fordi vi i os selv er et lille minisamfund, hvor der er – og skal være – plads til alle slags mennesker og meninger.

Matematik og motivation

Af Liselotte Storgaard

Motivation til matema tikundervisning, kan gøres på flere måder –som her, hvor man skulle så grueligt meget igennem, inden man kunne komme frem til kagen. Der skulle søges efter kageopskrifter og til disse, var der også krav: Tidsramme, indkøbsseddel og indkøb Omregne gram til ml, da alle vægte »desværre« var gået i stykker Udregne nøjagtig pris på den valgte kage Sammenligne pris med købekage af samme udgave Prisforskel både i d.kr og i procent, –og ikke mindst, kan man smage forskel?

Matematik handler meget om at skabe motivation, for på den måde at få læ ring ind, som det mest naturlige. For håbentlig kan lærin gen smitte af, på an dre dagligdags ting, når først den sidder der.

Pilgrimsture

Af Camilla B

I tiende klasse på SFE er faget Demokrati og Dannelse et fast element på skemaet. I dette fag er der masser af plads til undren, eftertænksomhed og levende diskussioner. Og så har faget også et fast indslag 4 5 gange om året, nemlig pilgrimsture.

Traditionelt set vandrer man i mange dage og flere hundrede kilometer, når man går en af de store pil grimsvandringer. I middelalderen, da pilgrimsfærd tog fart, havde de hovedsageligt et religiøst formål: man skulle personligt komme nærmere sin Gud. I dag bru ges vandringerne primært til at komme nærmere sig selv: lære os at lytte til os selv, mærke og lære vores følelser at kende og opnå en større ro og afklaring med os selv i verden.

Det er store ord at sætte på en tolv ki lometers tur fra Hald Hovedgård til Viborg Domkirke en råkold decemberdag. Og må ske er det da også kun en snert at dette, som eleverne og vi lærere opnår og mær ker på gåturen. Men når man står i en frost klar egeskov og deler en pakke chokolade kiks med en flok un drende teenagere, ja så gør en lille pilgrimsvan dring noget godt.

Vi har vandret i Grejs dalen, i Silkeborgskove ne, ved Århus etc. I sne og slud, forårssol og sommervarme.

Hvert eneste år er den første vandring en udfordring: op og afsted før solen står op –og det er meget svært at forstå, at man ikke går for at nå et mål! Men tænk, vi går bare… for at gå… for at være… Det skal FOMO li dende teenagere lige vænne sig til. De næ ste vandringer går lettere og lettere, og sidst på året kan de ligefrem blive ramt af en ufat telig og ganske uventet tanke: tænk hvis vi kommer til at savne disse vandringer med Camilla og Jan?!?

Af Line Isaksen og Kirsten Sørensen

I efteråret 2021 startede efterskolen op på et helt nyt for løb omkring skolens brobygning og OSO opgave. Ele verne på skolens 10. årgang deltog i IBO forløbet – et samarbejde mellem erhvervsskolerne i Herning, lokale virksomheder og eleverne. Med innovative og kritiske briller oplevede eleverne det lokale erhvervsliv og tog for skellige problematikker op.

Noget skulle nytænkes, noget skulle omtænkes og me get skulle undersøges. Eleverne blev kastet ud i samar bejdet med erhvervsskolen i Herning og på den måde blev de støttet til nogle rigtig gode løsninger på virksom hedernes udfordringer.

Det hele er bygget op som et projekt der forløber hen over november og december måned. De forskellige ar bejdsprocesser som eleverne gennemgår, giver dem en rigtig god fornemmelse af at føre et projekt fra start til slut. De kommer igennem både frustration, begejstring, fortviv lelse og glæde. De overskrider med succes en masse grænser, hvad end det er at ringe op på en telefon, at præsentere for fremmede eller at tænke kreativt med ide er. Allerfedest ved hele forløbet er, at se elevernes præ sentation ved forløbets afslutning og høre hvordan ele verne er nået frem til nogle meget interessante løsninger!

Korte beskrivelser af elevernes projekter: I samarbejde med en brændstofvirksomhed i Lind fandt 3 drenge ud af, at det kostede virksomheden mange penge hvis de tabte pumpepistolen fra brændstofpumpen på jor den. Det løste de ved en fjeder mekanisme der forhindrede pi stolerne i at gå i stykker.

En anden gruppe arbejdede med demens som et tema. De

oplevede, at det var en udfordring for plejepersonalet at få borgerne til at sidde stille i frisørstolen når de skulle klippes. Her blev løsningen at indrette en frisørsalon med indretning inspireret fra 50’erne, så det blev en velkendt oplevelse for borgerne.

Ved et dambrug var udfordringen at gedde yngel svøm mede ind igennem nettet og spiste fiskeopdrættet. Her var løsningen at de ændrede nettet til at være en plade hvor gedde ynglet ikke kunne trænge igennem og der med kunne virksomhedens produktion øges.

En gruppe oplevede at sundhedspersonalet og køk kenet ofte lavede kommunikationsfejl og dermed leve rede forkert mad til patienterne. Her opfandt gruppen en app, så den enkelte patient kunne bestille mad direkte ved køkkenpersonalet og der med mindske madspild.

En anden gruppe havde en oplevelse af, at det var svært for unge mennekser at identifi cere sig med livet som landmand. Her påtog eleverne sig opgaven at lave en hverve video for at skabe opmærksomhed på de gode ting der er ved livet som landmand.

Urban street

Et nyt tiltag så dagens lys på SFE i sko leåret 21/22, nemlig »Urban Street«. I erkendelse af at skatermiljøet og de fysi ske udfoldelser, som finder sted her, er et hit blandt de unge, allierede vi os med skaterbanen »Urban Street« i Brande. Her finder man virkelig fede faciliteter, indendørs såvel som udendørs, som tilgodeser denne sportsgren, der om fatter både trick cykler, løbehjul, skate boards og rulleskøjter. Især skate boards og løbehjul var foretrukne blandt vores elever. En lille busfuld med 16 elever drog 2 gange om ugen afsted i linjefagstimerne og gav den gas på banerne i Brande. Som tilskuer kan man godt blive bekymret for, om det går godt, når der bliver slået kolbøtter i luften på et løbehjul eller når et skateboard fly ver op i luften fra ram pen og lander nedad gående med den unge ovenpå, men det er ikke des do mindre det man ser. Det er hals brækkende og modigt, og det ser fedt ud. Det er ikke så sært, at det er populært. Udøvel sen af sporten efterspørges også som fritids og weekend aktivi tet. Så derfor har vi igen i år besøgt Terminalen i Herning. Termi nalen er Midtjyllands største indendørs sted for urbane sportsgrene. Her kan eleverne, som må ske ikke lige har linjefaget, prøve kræfter med skating, løbehjul, klat ring og parkour i nogle fede omgi velser. Det er en fornøjelse at se eleverne i disse omgivelser, hvor mange giver den gas og udfordrer sig selv.

Makerspace

V. Ole Nørbjerg

Ingen ved hvad fremtiden bringer, og i linjefaget Makerspace prøver vi at stifte bekendtskab med noget af det, som kan blive fremtiden. Eleverne lærer bl.a. at designe 3D tegninger, som senere kan printes ud på skolens nye 3D printere. Prin terne er et stort hit blandt eleverne, og de står sjældent stille. Eleverne har desuden stiftet be kendtskab med laser og folieskærer, som bl.a. bliver brugt til at omdannet eleverne ellers »kede lige« computere til fantastiske kunstværker.

For at tage hul på fremtiden bliver eleverne in troduceret til kodning. Eleverne har selv kodet spil og apps med både Block programmering og Ja vaScript. Det er sjovt for eleverne at få noget til at bevæge sig. Eksempelvis da vi byggede og pro grammerede små katapulter via micro:bits.

Som noget nyt har vi introduceret et »skille ad« værksted hvor vi tager noget gammel og defekt elektronik, skiller det ad for at se hvad der er in deni og sammen sætter det igen på en ny måde for at frembringe et elek tronisk kunstværk.

Linjefaget » Billedkunst « » Boys of fall «

Af Lonnie Olsen

Efter i et par år at have været en del af en prøve fase hos undervisningsmi nisteriet var skoleåret 21/ 22 det andet år, hvor faget »Billedkunst« officielt blev tilbudt som prøvefag. Fa get indgår nu som et af de praktiskfaglige linjefag, som skolens 8. klasses skal vælge.

Som billedkunstlærer har det været spændende at se, hvordan både mine egne elever og skoleverdenen gene relt har ændret syn på, hvad faget kan. Den nye priorite ring af at tilgodese skoleelevernes kreative og udforsken de evner, er i høj grad velkommen og passer fremragen de ind i en efterskoletanke.

På Sdr. Feldings Efter skole har faget også der ved fået et lidt større for mål, idet vi er bevidste om at alle forskningsre sultater længe har vist, at børn og unges arbejde med hjernens kreative del, over tid gavner dels deres læring i andre skolefag og desuden har en positiv indvirkning på deres generelle trivsel.

For efterskolens elever kan faget være der, hvor com puteren bliver lagt til side for en stund. Hænder og øjne får nye evner og eleverne udfolder sig i kreative tanker.

For mig som billedkunstlærer er faget i høj grad en fy sisk oplevelse. At dufte grafit fra blyanten, at mærke pa pirets tykkelse og se blyanten transformere en tanke. At føle materialet i hånden og se en figur få form og fylde. At se eleverne gå fra idé til et færdigt værk, og opleve deres stolthed over egne kreationer giver glæde og motivation hos både dem og mig.

Dette er titlen på en sang af den amerikanske countrysan ger Kenny Chesney, hvori han fuldstændig præcist beskriver og formidler den ånd, som hersker over en meget sær lige sportsgren, nemlig ame rikansk fodbold.

Her kan man tale om rå styrke, holdånd, udholdenhed og maskulinitet. Sporten er hård og rå, men også med en energi, som man simpelthen ikke kan lade være med at blive grebet af.

Der er masser af taktik og krav til samarbejde i spillet, som pga den fysisk hårde kontakt og risiko for skader på spillerne, kræver rigtig meget beskyttelsesudstyr.

På Sdr. Feldings efterskole har vi gennem nogle år op rettet linjefaget »Flagfodbold«, som er den mildere udga ve af amerikansk fodbold, som børn i USA starter med for at lære spillet.

Principperne er de samme, men taklingerne betydeligt mindre og ufarlige, så man behøver ikke det samme ud styr. Der må faktisk slet ikke takles. Og efter elevernes humør og engage ment at dømme og deres begejstring når de spiller, så er fornø jelsen mindst lige så stor.

Uanset vejr og vind oser det af energi, når de er i gang, og man får næsten for nemmelsen af, at jo vådere eller koldere vejr, – des større er fornøjelsen.

SOSU - et vigtigt linjefag på SFE

Af Sanne Lyby

Man behøver ikke lede længe for at finde udsagn, som bekræfter, at nutidens unge er en eftertragtet vare på de danske Social og sundhedsuddannelser.

Det ældreboom som forventes inden få ganske få år, sætter vores sundhedsvæsen under et enormt pres, ligesom stigningen i antallet af før skolebørn, kalder på flere pæ dagogisk uddannede unge. Man forventer at antallet af ældre over 80 år vil stige med 59% i de kommende år frem til 2030, og da det net op er denne gruppe, som især har behov for hjælp og omsorg i dagligdagen, er det bydende nødven digt, at vi får uddannet flere »varme hænder« i omsorgs fagene i de kommende år.

Denne kendsgerning og denne opfordring har vi på SFE taget til os gennem flere år og lægger stor vægt på linjefaget »SOSU«, som efterskolen tilbyder til vores elever på 9. og 10. årgang, for at fremme deres interesse for –og forberede dem til – netop SOSU skolerne, og dermed forhåbentlig mindske frafald blandt de, som vælger denne vej.

Det er et fag, som rummer rigtig man ge muligheder for fordybelse, samtaler, diskussioner og personlig udvikling. Når vi f.eks. tager på studietur, som vi gør flere gange i løbet af det halvår faget er på skemaet, oplever vi ofte, hvordan disse besøg gør indtryk på eleverne og ændrer deres syn på livet eller sig selv.

Når en elev inden et besøg på et ple jehjem udtrykker bekymring eller ube hag ved tanken om, at skulle besøge stedet og beboerne der, så er det utroligt dejligt, at høre samme elev på vejen hjem sige: »Hvor var det bare et

dejligt besøg. Det var jo slet ikke svært eller ubehageligt at være der« eller en udbryder: »Aj, sådan et sted gad jeg godt at arbejde«.

Besøgene kan være af vidt forskellig karakter. F.eks. har Herning sygehus apotek også gennem tiden åbnet dørene for os, hvor chef farmaceuten har berettet om virkning, bivirkning og anvendelsen af smertestillende midler eller skadevirkninger af forskellige rusmidler, som de unge kan støde på i nattelivet eller generelt i gadebil ledet.

Ligeledes fik vi igen I år, efter lang Corona pause, lov til at besøge »Kollektivcentret, Bytoften« i Tjørring. Endnu engang blev vi hjerteligt modtaget også her, og fik lov at høre beboerne fortælle om en dagligdag, som er utrolig for skellig fra vores elevers og om hvordan beboerne lever med de begrænsnin ger, som man som ungt rask menne ske, næsten ikke kan forestille sig.

På skolen fik vi besøg af Jacob No sell, en ung spastisk lammet, som har trodset alle odds og har uddannet sig til journalist og nu lever af at holde fore drag og har sit eget kommunikationsfir ma, kone og barn. SOSU holdet fik lov at modtage ham og spise middag med ham, inden de præsenterede ham for hele skolen i Dagmar Bio, hvor han holdt

oplæg inden fremvisningen af hans dokumentarfilm: »Naturens uorden«, – som stiller spørgsmålet: »Har jeg ret til at leve?«

Oplevelser som disse og mødet med mennesker som Jacob, sætter tankerne i gang hos vores elever og lægger op til mange gode samtaler og reflektioner, om det liv vi lever med hinanden.

Kost, motion, hygiejne, miljø, moral & etik, menne skesyn, rusmidler o.m.a. er nogle af de emner, som faget berører.

Og ser man ikke lige sig selv gå SOSU vejen i frem tiden, så rummer faget alligevel en masse, som kan bruges – fordi vi er mennesker og vi lever i evigt sam spil med hinanden. Som K.E. Løgstrup sagde: »Man holder et lille stykke af et andet menneskes liv i hån den, alene i mødet med denne«.

Vi ses på SOSU linjen.

»Jeg kører mountainbike, derfor er

jeg «

Dette var overskriften for sidste års indlæg til årsskrift for lin jefaget »Mountainbike«. Denne overskrift er ikke mindre sand i år, og derfor tør jeg godt stå inde for at anvende den igen.

De elever, som vælger dette linjefag, er oftest helt dedike rede til sportsgrenen og plejer deres cykel, som var det deres kæreste eje.

Man får tydeligt fornemmelsen af at noget godt er på spil, når man ser MTB holdet drage afsted til linjefag på deres imponerende cykler, hvor de uanset vejr og vind suser afsted med smil på læben og røde kinder.

Det er en sportsgren, som igennem de senere år bare er vokset og vokset, og man kan dårligt gå en tur i skoven uden at støde på MTB spor eller MTB cyklister undervejs. Og jeg kan egentlig godt forstå begejstringen. For kombinationen af at være i naturen og bruge den på denne måde, hvor man samtidig få overordentlig god motion, er jo intet mindre end genial. Sportsgrenen, som er utrolig populær på SFE, hvor mange elever kommer med deres egne cykler eller lejer af skolen, – er virkelig god for vores elever.

Kravet om balance og teknik er god træning for hjernen. Smeltet sammen med gode naturoplevelser, glæde, adrena linkick og et supergodt kammeratskab på holdet, når man svedige og forpuste de når toppen af bak ken eller garagen der hjemme, giver det bed ste udgangspunkt for indlæring, styrket selv værd og større selvtil lid. Så kære kommen de mountainbikere –der er plads til jer på holdet, uanset niveau og erfaring.

Vi glæder os til at se jer på sporet.

Træ- og designlinjen

Af Ursula Aadahl

»Hvad er ligheden mellem en Spies rejse og en Træ og Design time?«

Det er en plat og vandet vittighed, som jeg ofte har fyret af til eleverne og svaret på vittigheden findes sidst i denne tekst.

Når jeg åbner døren til værkstedet og den varme duft af træ og savsmuld strømmer mig i møde, udløser det en glæde så stor, at jeg straks må tage endnu en indånding –denne gang lidt dybere. Med glad forvent ning træder jeg ind i det varme rum, der em mer af forventninger om at blive taget i brug og vækket til live. Sådan har jeg det tit når jeg går til time og har undervisningen med ele verne i træ og design. Og jeg tænker tit, at jeg håber de unge mennesker husker at tage sig tid til at mærke denne sanselighed, der ligger i duften fra et træværksted.

Hvad er det for en særlig sansende oplevelse vi får, når vi arbejder med vores hænder? Når vi tager materialet i vores hænder og begynder en proces med at skabe en ting, vi måske har set på et billede eller har en forestilling om, hvordan skal se ud når den bliver færdig.

For mig starter der en proces, hvor mine tan ker samler sig om en konkret teknik, eller et pro blem, der skal løses. Jeg tager materialet i hånden og begynder forarbejdningen med et værktøj eller en maski ne, hvor jeg skal bruge styrken i mine hænder – holde godt fast og koncentrere mig om at følge en streg jeg sliber efter, eller ramme hovedet på sømmet når taget på fuglehuset skal sømmes på. Jeg bruger både min føle sans og min synssans til at bedømme, hvordan arbejdet skrider frem, og undervejs mærker jeg med mine hænder om en runding er perfekt eller om træet er slebet glat og

blødt. Hænderne gør arbejdet og jeg belønnes med små sejre undervejs – sansninger jeg mærker i mine hænder.

I en verden, hvor man f.eks. kan se en high speed film på YouTube af en håndlavet bam bushytte udført på mindre end 30 sekunder, hvor man bliver bombarderet med alle mulig slags uundværlige 5 sekunders livehacks på Instagram, og hvor vi på Facebook præsente res for smukke billeder af ting, steder og land skaber vi slet ikke havde forestillet os fandtes, hvordan kan vores eget arbejde med hænder ne på nogen måde konkurrere med det at få det hele serveret i billede og filmform på mo bilen? Hvori ligger belønningen for timers ar bejde og til tider hårdt slid?

Mit svar – min oplevelse er: At når jeg tager arbejdet i mine hænder og ikke kun ser det hele udført på en YouTube video, for svinder jeg nemt ind i en boble – et flow, hvor jeg glemmer tid og sted. Jeg glem mer, at tiden går, og at jeg har haft en træls morgen eller at trætheden er særligt tyn gende denne eftermiddag. Jeg glemmer, at der venter en stak terminsprøver, der skal rettes senere i aften og jeg glemmer for en stund mig selv.

Når jeg taler med eleverne om dette ma giske flow man kan komme ind i, kender de fleste godt følelsen. De er bare ikke bevidste om det endnu.

Men de griner højlydt og glade når vi kollektivt har glemt tid og sted, og vi må skynde os at rydde op og lægge ting på plads fordi tiden er overskredet med 10 15 min. fordi vi var i et fælles flow og Træ og Design timen dermed er det samme som en Spies rejse: »Begge dele er noget du ikke vil hjem fra«.

Halfdan Rasmussen har skrevet nedenstående digt om sin kvindelige sløjdlærer. Digtet er skrevet i 1977, men da Halfdan er født i 1915, må han have haft en af de allerførste kvindelige sløjdlære re i Danmark allerede ca. i år 1927. Hun lyder ikke rar – den frøken han har haft, men det er heldigvis en anden tid vi lever i i dag i 2022, hvor jeg takker af som kvindelig sløjdlærer gennem 26 år.

Halfdan Rasmussen, 1977 Fra digtsamlingen »Og det var …«

OG DET VAR DEN FRØKEN

Og det var den frøken du havde i sløjd som ikke ku li at du råbte så højt og skældte dig ud og blev hidsig og skreg så hendes gebis røg i ho’det på Kaj.

Og du skulle lave en flot taburet men savede skævt i dit fyrretræsbræt så kællingen brugte den høje oktav og gav dig en mægtig gang høvl med sin sav.

Men høvlen som ikke ku li du fik tæsk skar spåner så fede som skiver af flæsk mens saven på ny satte tænderne i og gnavede savsmuld med stor energi.

Og den taburet som sku være normal blev skammel og spækkebræt og lineal og endte som blomsterpind (skønt det var drøjt) hos farmor der syn’s du var dygtig til sløjd.

Af Simon Rindom

På adventurelinjen gælder det om at prø ve grænser af og flytte dem. Dette kan gøres på mange måder. Vi arbejder me get med, at eleverne skal prøve mange forskellige ting – de skal ikke bare ud og løbe. Vi arbejder med elementerne luft, vand og på jorden. Luft i form af klat ring, udspring fra forskellige vipper i svømmehallen, og nogle gange endda op i næsten 70 meters højde, hvor vi tager på bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro. Vand arbejder vi med på forskellige måder. Vi udfordrer eleverne i kano, kajak og ikke mindst på padd leboard. I vandet arbejder vi med svømning i åbent vand, caostering og hygge i Skjern Å. På jorden arbejder vi med trailløb, MTB, bike and run, orienteringsløb og kanal race. Derudover prøver eleverne grænser af med aften/nat aktiviteter, hvor vi har skabt en tradition for at cykle op langs Ringkøbing Fjord i nattetimerne. Det giver ele verne en unik oplevelse og hyggeligt samvær, som skaber sam menhold. Også trailløb bliver prøvet af ved forskellige løb i aftenti merne.

Adventurefaget er som nævnt et linjefag, hvor vi skubber til de unges grænser, og udfordrer dem på, hvad de kan (eller tror, de ikke kan). Således gik turen en forårsdag til Middelfart, hvor holdet skulle bridgewalke over Lillebælt. I grå heldragter, headset og hægtet fast til broen med karabinhager, gik vi på rad og række den lange vej hen over broen og retur til Fyn igen. I begyndelsen med meget små og rystende skridt, men som tiden gik, voksede alle med opgaven, og kunne endda grine og nyde udsigten til slut. Det er den slags oplevel ser, der i høj grad får ele verne til at vokse og ry ster elevflok ken sammen.

Trailrun

Vi har altid yndet at arrangere løb på SFE.

Der løbes i linjefaget »Adventure«, men el lers er det vores Grundlovsløb og Trailløbene nok de løb, som frister flest af vores elever og lærere at deltage i.

Trailrun arrangeres af skolens idrætslærere og afholdes typisk på utrolig naturskønne ste der og med deltagelse af trailrunnere fra områ det omkring Sdr. Felding.

Det er altid en stor fornøjelse at være med, hvad enten man løber eller går og så lokker det jo også, at der altid serveres dejlig suppe efterfølgende. Vores elever gjorde fin figur ved årets sidste løb i april, som foregik i skoven omkring Momhøje, hvor de satte sig på både 1. og 2. pladsen i deres gruppe. Godt løbet!

E-sport ... en kilde til store oplevelser

E-sport til Major

D. 20 maj 2022 på studietur i Belgien og efter et besøg i Brügge, drog en flok E sports elever, et par lærere og en god håndfuld interesserede elever (23 ialt) mod »Sportpaleis« i Antwerpen, hvor der blev afholdt Major kvartfinaler i CSGO. (Counter Strike). Dagen vi ramte, var så heldigt besat, at vi endte ud i at skulle se de to danske hold, »Copenhagen Flames« og »Heroic« i aktion imod henholdsvis internationale »Ence« og Ukrainske »NAVI«. Desværre endte det med nederlag til begge de danske mandskaber, men aftenen kan ikke beskrives som andet end en stor succes, og klokken var da også næsten 23, før vi igen drog mod Bruxelles, – mange med hæse stemmer, souve nirs og enkelte autografer og i særdeleshed en stor oplevelse rigere. E-sport hos »Atlantic« Tirsdag den 14. juni satte 12 forventningsfulde elever sig ind i en mi nibus. Destinationen var Ringkøbing, nærmere bestemt Ringkøbing Esport, hvor Toni fra »Atlantic« stod klar til at fortælle om sin egen indgang til E sport og om hvad han forventer at sine spillere og an satte. Derefter fortalte han lidt om Niklas, en af de ansatte, som selv er ordblind og tidligere SFE elev og om hvordan de kom til at arbejde sammen. Efter en god times tid snakkede vi med Michael Rüsz, som i flere år havde fungeret som agent inden for E sports verdenen. Han snakkede om faldgruber og hvad man skal være opmærksom på, hvis man begiver sig ind i denne stadig lidt ustrukturerede verden. Aftenen sluttede af med pizza, sodavand og CS på storskærm, –stor succes. De enkelte drenge, som ikke var med, måtte misunde ligt lytte til historierne fra den spændende aften.

Af Thomas Kristensen

» Hvad skal vi spise i dag? «

Når man som ungt menneske har været vant til, at de voksne hjemme – eller på efterskolen –sætter menuen og også laver maden, så kan det være svært at flytte hjemmefra, hvis man ikke har været inddraget i arbej det undervejs.

De finder lynhurtigt ud af, at det er både dyrt og tidskræven de at skulle klare det hele selv, hvis man ikke har nogen form for viden eller erfaring.

Men kan vi være bekendt, at den unge skal ud og lave alle de dyre fejltagelser eller risikere fej lernæring, når vi nu har mulighe den for at give dem medansvar og inddrage dem i denne del af hverdagslivet?

Nej, vel! Vi er på SFE fuldstændig bevidste om, at vores køkken, – og for den sags skyld også vores linjefag: »Madlavning«, er et helt centralt omdrejningspunkt for vo res elevers trivsel, ve og vel, – og for vores skole som helhed. Vejen til hjertet går som bekendt ofte gennem maven.

Derfor har vi indsats på mindst 3 måder:

1. 8. årgang kan væl ge madlavning som eksamensfag

2. Vi har oprettet et linjefag omkring madlavning og hushold

3. Alle elever på skolen kommer mindst 1 uge i køkkenet, hvor der arbejdes tæt sammen med køkkenets 2 ud dannede kokke og er med i udarbej delse af menuplaner såvel som det praktiske arbejde i køkkenet.

Disse tiltag skulle gerne sikre, at vores elever som et minimum har en fornem melse af emner som menuplanlæg ning, indkøb, priser, hygiejne, ernæring, forberedelse og tilberedning af maden og ikke mindst madspild.

Vores køkken tager temaerne økologi og madspild me get seriøst, og udover at give eleverne en god oplevelse af at være med i køkkenet (her må man nemlig både høre musik og synge imens man arbejder), så håber vi vores elever får øjnene op for, at mad er meget andet end frika deller og chokopops.

Vi tænker kødfrit visse dage, vi tænker eksotisk mad andre dage, vi tænker ernæringsrigtig kost og vi tænker i den grad udvidelse af elevernes madhorisont. Og det er en stor fornøjelse for Anders & co., når de kan afsløre, at den »lækre kylling« i salaten, som eleverne var vilde med, viste sig at være tofu. Det er også en måde at lære, at nyt også kan være lækkert.

God appetit!

DesignPå efterskolen har vi rigtig mange linjefag, så vores elever har en masse at vælge mellem. Et nyt fag i 21/22 var lin jefaget »Design«, som er henvendt til de elever, der har lyst til at designe og fremstille egne ting ud fra gode og spændende idéer. I dette fag arbejder vi med bløde og hårde materialer, hvor vi gør brug af designprocesser, genbrug og upcycling. Gennem faget tilegner vi os et grundlæggende kendskab til de forskellige teknikker, redskaber og materialer, som vi bruger i timerne. Derud over arbejder vi med farvelære, materialevalg og forbrug. Vi har et særligt fokus på designprocessen fra start til slut, når vi syr beklædningsgenstande og accessories ef ter egne gode idéer og tidens trends.

Eksempler på designede artikler kan være tasker, bolig accessories, smykker, udsmykning til efterskolens fælles arealer og tøj. Det kræver ingen forkundskaber at have design, men vilje og interesse og en dejlig portion kreati vitet. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og ele verne har virkelig fået lavet nogle fine ting i løbet af året.

Noget som også lægger sig i »kølvandet« af dette linje fag, er det design, som skal pryde ryggen på elevernes årstrøjer. Hvert år har vi kreative elever, som vi nyder at se udfolde og udvikle sig. Til disse årstrøjer har vi brug for elevernes evner, da der skal tegnes en skabelon, som kan danne ramme om årstrøjen. Da konkurrencen gik i gang, fik vi en masse fine bud. Vi endte med at vælge to, som skulle samles. Sofus stod for det kreative tegnear bejde og Thilde for en kreativ og smuk tekst. Vi fik derved en årstrøje som viser at vi er en ord blindeefterskole med masser af linjefag, og hvor fællesskabet er i højsæde.

Fællesskab fødes når jeg bliver til os

Lyset i den mørke tid

Af Sanne Lyby

Allerede weekenden efter eleverne er kommet tilbage ef ter efterårsferien, får man en meget tydelig fornemmelse af, at »noget« er på vej. Pludselig er sommertiden slut. Alt omkring os har indtaget gyldne farver og dagene på ma gisk vis blevet meget kortere. Vi kryber sammen i hyg gelige kroge når aftenen falder på allerede efter undervis ningstid kl. 16.30 og – hvis man vil det – er det helt utroligt hyggeligt.

Vores elever har hver især deres helt egne oplevelser og traditioner for den kommende højtid – dette »noget« – lyset i mørket – nemlig julen.

For sådan en som mig, bryder mit in dre barn og forventningens glæde helt spontant frem og hvis ikke det ville være så skørt, så ville jeg spille julemusik, pynte op og pakke gaver ind, allerede i starten af november. På skolen må vi også besinde os, for ikke alle har den samme trang til at byde julen velkom men allerede lige efter efterårsferien. Men d. 1. december er der ingen und skyldning længere, – så går startskud det hvert eneste år, med julemusik, nissehuer, æbleskiver og risengrød til vores juleklippedag, som altid afsluttes med tur til skøjtehallen efterfulgt af årets dejligste julefrokost i den smukt julepyntede »Ballade«.

Lærerne leverede endnu engang en pragtpræstation ved årets jule teater stykke. Ikke et øje var tørt, da nisse pigen Caroline gav nissedrengen Peter sit »ja« og selv katten og julemusene kunne dan se rundt og holde jule fest.

I de følgende uger op til juleferien, krydres dagene med dejlige arrangementer som julefilm aften, jule banko, jule høvdingeboldturnering og lignende. I år måtte lærerne og de andre kontktgrupper se sig slået af eleverne, som vandt turneringen og dermed den store ære og en stor kasse sodavand og godter.

Umiddelbart inden ferien, drog hele skolen afsted en meget tidlig morgen på juletur til København.

Det blev til en helt utrolig dejlig dag i vores smukke ho vedstad.

8 årgang besøgte Fristaden Christiania, hvor de fik en grundig og spændende rundvisning.

9. årgang besøgte Planetariet, hvor de kunne søge vi den og oplevelser til brug i naturfagstimerne. 10. årgang blev beriget med et besøg på demokratiets højborg, Chri stiansborg, med rundvisning, møde med indtil flere af lan dets store politikere og et besøg i folketingssalen.

Herefter mødtes alle på Rådhuspladsen, hvor jule by løbet blev skudt i gang. Nu skulle hver gruppe finde vej til 4 forskellige seværdigheder i hovedstaden, tage billede af gruppen der, måske juleshoppe lidt på vejen, hvorefter alle skulle finde vej til Nør report station til indtagelse af fælles af tensmad på Mac Donalds … et særdeles populært valg.

Herefter gik turen i fælles flok til Nørre bro Teater, hvor der ventede os en meget

stor, festlig og munter oplevelse ved opsætningen af Charles Dickens: »Et juleeventyr«. En trist fortælling om et koldt og julefjendsk hjerte hos den sørgelige figur Mr. Scrooge, som i historiens forløb ender med at møde sine indre dæmoner og slutte fred med både dem, sin skæb ne og verden omkring sig, og tage julen og alt hvad det indebærer. Alt sammen spillet på festligste vis, så elever ne bagefter begejstret udbrød: »Det var jo alligevel mega sjovt at være i teater«.

Der var ro i bussen hjem, hvor køkkenet havde stillet klar med flæskestegssandwich til de altid lækkersultne elever.

Julen er en særlig højtid.

Som sagt så har enhver sin egen »julehistorie« og jule traditioner fra sin egen opvækst og familie. Ikke alle rum mer den samme trang til at gå »jule amok« og for nogle, kan det blive for meget og den balance skal vi naturligvis forsøge at ramme. Men det er altså sjældent, at den stemning som skabes i december måned på skolen, ikke ender med at gribe selv den mest hardcore »Grinchen« om hjertet og tænde julelys i øjnene.

Så det er altid vores håb, at december måneds juleaktiviteter på skolen og julens budskab om kærlighed og fred mellem mennesker, må sende eleverne hjem til deres familier med smil om munden og en forhåbentlig glædelig jul.

Skituren anno 2022

Det blev en travl jul, julen 2021. Corona’en havde holdt os hjemme fra udlandsture og dermed også vores el skede skitur med eleverne i 2021, men nu så det ud til, at vi endelig langt om længe kunne komme afsted igen.

Men hvad skete der så i det sene efterår 2021? Coronatallene steg og da vi når frem til jul lyder mel dingerne, at myndighederne er i fuld gang med at vaccinere alle over 60 år med 3. vaccine, som viser sig skal blive kravet for indrejse til Østrig, som er vo res destination. Hvornår de unge kan blive vaccine ret, er endnu uvist og derfor måtte vi handle NU.

Alle muligheder blev vendt og drejet, – med undtagel sen af at aflyse. Det ville vi ikke igen! Så valget faldt på Sverige, som endnu ikke havde stillet krav om 3. vaccine hos indrejsende, – og dermed satte vi gang i det helt sto re maskineri, for at få flyttet alle bookninger og aftaler fra Kreichberg i Østrig til Stöten i Sverige. Især køkkenet kom på en kæmpe opgave, som de påtog sig uden at kny: nu skulle der nemlig laves og pakkes mad til hele banden, 130 mand, til 6 dage på skitur til Sverige.

Søndag d. 15. januar stod eleverne på busserne og satte kursen mod det kolde nord, hvor vi landede kl. 07 om morgenen. Efter en del forventet tummel med bagage, omklædning, morgenmad og udlevering af udstyr, kom alle på bakkerne og det hele kunne tage sin begyndelse.

Man får utrolig man ge herlige oplevelser, når 100 nybegyndere skal begive sig ud på ski og snowboards.

Alene at få passende udstyr »skruet på fød derne«, kan være en stor udfordring. Især hvis man som Richard og Asbjørn bare ikke

kunne få skidtet til at passe, – indtil vi kunne konstatere, at højre støvle sad på venstre fod og omvendt. Herefter gik det lidt lettere.

I år havde vi kun en lille flok, som havde prøvet at ud fordre skibakkerne før, hvilket jo i sig selv betød, at rigtig meget aktivitet foregik for bunden af begynderbakken, som så til gengæld summede af liv, smil, latter, frustrationer og røde kinder.

Når man derhjemme kæmper med matematikken eller danskopgaverne og af og til kan miste både mod og kampgejst, så er det fantastisk at se, hvordan de samme egenskaber – nemlig mod og kampgejst – kommer til ud tryk, når der skal opøves færdigheder på ski og snow boards. Her bliver de som måske har det allersværest derhjemme, pludselig dem der allerførst knækker koden. Og hvilken sejr!

Tager man oplevelsen af 1. dag og synet af eleverne på 4. dag … og krydrer det med de oplevelser, som vi har med eleverne og de med hinanden her imellem, så behøver man ingen forklaring på, hvorfor vi bliver ved med at holde fast i, at netop skitu ren er en helt central del af det, vi gerne vil give vores elever med fra deres efterskoleophold.

Den kamp, der udkæmpes hos den enkelte for at besejre bakken – og sig selv – imens man lærer at mestre ski eller snowboard løb, – og det fællesskab vi alle

føler, når vi er der og mærker hinandens små og store sejre, er uvurderligt.

Når dagen er slut, liften lukket og energien brugt op, er det tid at samles om dagens oplevelser.

Også i år fik vi kåret »dagens styrt«, »dagens sejr«, »da gens kommentar« m.v. og uanset hvad temaet er, så er kåringen en eftertragtet anerkendelse af, at alle deltager fra eget ståsted og kan være med.

Rundt om på værelserne summer det af liv og hygge, når aftensmaden er spist og man varm i kinderne kan slappe af inden næste dag på bakken.

Jeg ved vi siger det hvert år. Det er den bedst tænkelige måde at tilbringe tid sammen, små og store, unge og gamle, elever og ansatte. Vi er alle lige på bakken – og netop her må man gerne grine ad hinanden og sig selv… og det gør vi i stor stil.

TAK for en dejlig tur.

Statements fra elever vedr. skituren

Isak: Det var faktisk meget sjovt. Jeg stod personligt på snowboard – eller jeg stod faktisk ikke så meget op. Det var mere en sport, hvor man sad ned, fandt jeg hurtigt ud af. Næste dag kunne jeg ikke rigtigt gå, så jeg satte mig indenfor. Men 3. dag var jeg ude igen.

Richard: Det var spændende at prøve at stå på ski. Det var min første tur, og det var lidt svært at lære det i starten. Men det var nemt at lære, for de lærere, vi havde, var gode til at lære fra sig og hjælpe med alle de problemer, man havde.

Christian Juel: Så efter hver dag skulle vi til en slags aftensamling. Jeg troede, at det ville være sådan noget kedeligt noget, men det var faktisk okay. Der var nomi neringer – fire trøjer: dagens grin, dagens styrt, dagens udvikling og dagens kommentar, Det var ret sjovt at høre om, hvordan de andre havde det på ski. Nu var jeg al lerede god til at stå på ski, men jeg syntes at min teknik blev udviklet lidt måske, men det var også hyggeligt at køre med de andre, som ikke nødvendigvis var helt så gode Man kunne stadig have det sjovt. Der er sådan nogle off-piste ting lige ved siden af pisten, de var også sjove at køre på. Derfor blev det aldrig kedeligt at køre med nogen.

Kristian V: Vi boede 4 på hvert værelse, og man skulle selv sørge for at lave mad til værelset, men man spiste med et andet værelse, så man var 8 elever og 1 lærer, der spiste sammen. Det var tilfældige elever, man var sammen med, så hvis det ikke var nogen man normalt snakkede med, kom man til at lære personerne at kende bedre og snakke mere med personerne.

Gustav: Da vi kom til Sverige, var alle trætte ud over mig. Vi fik alle nogle ski eller snowboard, og så var det ellers bare ud i sneen. Jeg blev på nr. 2. dag rykket op til det bedste hold. Det var med Jan, og der må man kører meget frit og det var fu#king fedt. Hilsen Gustav (med det lange og flotte hår).

6-dialoger

Af Sanne Lyby

Seksualundervisning har i alle de år Sdr. Feldings Efterskole har eksisteret, været en vigtig del af skemaet for alle 3 år gange.

Aldersgruppen som vi har med at gøre, 13 18 årige, er en følsom gruppe, hvor hor monerne spiller en enorm rolle for deres adfærd og udvikling. De er livslystne og nysgerrige og de forelsker sig på kryds og tværs, men er samtidig på vidt forskellige niveauer både fysisk og mentalt, for slet ikke at tale om erfarings mæssigt.

Det er en fuldstændig nagelfast regel, at man ikke må dyrke sex på efterskolen. Denne regel fraviges ikke og tages elever i at bryde denne regel, betyder det hjemsen delse til alvorlig snak med hjemmet og en klar aftale om, at det ikke sker igen. Det er en regel, som vi håndhæver for at beskytte især de, som kan have svært ved at mær ke eller tilkendegive sit nej og som ganske enkelt ikke er klar til at træde ind i denne fase af ungdomslivet endnu. Men netop af ovenstå ende grunde, finder vi det utroligt vigtigt, at de unge

tages med i en lærings proces omkring det sek suelle univers.

Vi arbejder både med de helt basale vidensfel ter: Hvordan ser vi ud?

Hvordan fungerer vores fantastiske krop? Hvor dan forstår vi hinanden?

Hvordan undgår vi fler talsmisforståelser? Hvor

dan passer vi på hinan den? Hvornår er et »nej« et nej?

Sociale medier spiller en kæmpe stor rolle i undervis ningen, når vi snakker om de unges seksuelle univers og orientering. Med erfaringen finder man ud af, at ikke me get er i virkeligheden, som det fremstår på film og medier.

Der er faldgruber og misforståelser muligt her, som man næsten ikke forstår, når man som ung teenager, står på tærsklen til sit voksne seksuelle liv.

De seneste år har kønsidentitetsdebatten taget rigtig meget opmærksomhed, og meningerne er mange – og vigtige! Denne vej til at forstå – eller misforstå – hinanden, har stor betydning for unge, som kan føle sig så forkerte, hvis de ikke lige synes de passer i den kontekst de er sat i. Derfor er det godt at få åbnet for snakken og få kastet lys over et tidligere tabubelagt område.

Men seksualundervisning og forståelsen heraf, skal hele tiden fornys, for at følge med tidens tendenser og udfordringer.

Derfor sagde vi på SFE i 2021 ja tak til at deltage i »projekt 6 dialoger«, et stort projekt, som skulle af dække behovet for – og ny udvikle – undervisnings materiale mhp at undgå seksuelle krænkelser på lan dets efterskoler, – både blandt elever og personale.

Vi ser med forventning frem til at følge projektet og dets resultater og ikke mindst udbyttet heraf.

En uge for Ukraine Hotdogs ved nattetide

Af Lonnie og Camilla

Når man er så heldig at tilbringe et år eller to på efterskole, så lever man sit (skole)liv i sin helt egen verden. Det er på sin vis som at bo i en osteklokke: din verden bliver efterskolen, og eftersko len bliver hele din verden – og verden udenfor osteklokken reduceres til en fjern og ofte ubetydelig galakse. Men en kold februardag blev denne oste klokkeisolation alligevel brudt: Rusland invaderede på brutal vis Ukra ine, og den smerte, som den ukrainske befolkning følte, sendte chok bølger helt til Sdr. Felding og helt ind i 8. årgangs klasselokale. I dagevis var klasselokalet fyldt med frustration, uforståelighed og vre de – indtil dette virvar af følelser blev omsat til handling: hvorfor gør vi ikke noget, spurgte eleverne?! Vi må da kunne gøre noget!! Når man som lærer oplever en sådan indignation og øn ske om at gøre en forskel blandt eleverne, så gri ber man den med det samme! Og det var præ cist, hvad vi gjorde: vi gav dem rammerne til at »gøre noget«. Eleverne fandt i fællesskab ud af, hvordan de i løbet af en uge ville kunne samle penge ind på forskellig vis og gøre opmærksom på deres sag. Der blev produceret nøgleringe, smykker, kager, muleposer og alverdens andre ting, som kunne sælges. De vaskede biler (i øv rigt, tusind tak for den store indsats, fra en lærer med en meget be skidt 3 børns bil) og cykler. De pantede flasker, og de farvede t shirts i blå og solgule farver. Alt imens de knoklede i diverse værksteder med deres produktioner, kontaktede de en journalist fra Herning Fol keblad og inviterede ham til kaffe og snak på SFE. Som lærer i almin delighed – og voksen i særdeleshed – er det en, ikke alene stor, men ligefrem rørende oplevelse, at være vidne til. At se en flok teenagere hæve sig op fra deres dagligdags magelighed og almindeligheder, for at »gøre noget« – fordi de blev rørte, fordi det da bare lige manglede. Det giver håb – og jeres lærere var meget stolte af jer i de dage!

Imens eleverne sov sødt i deres senge, rum sterede en håndfuld lærere rundt i skolens køkken midt om natten. Der var nemlig lagt op til en uventet overraskelse til vores elever, – og i situationen, kan det godt være, at læ rerne var dem der more de sig mest, – men si denhen, blev det en op levelse, som alle grinede af, – ikke mindst da bil lederne fra nattens begi venheder blev vist for eleverne. Mens de sov deres bedste søvn, li stede vi ind på værelset og spurgte sødt: »Hvad vil du have på din hot dog?« Blev der ikke sva ret, gentog vi spørgs målet: »Hvad vil du have på din hotdog?«, imens de forvirrede små gned deres øjne og ikke fattede en bønne. Løg? Ketchup? Sennep? Agurk? Remoulade?... det er store beslutninger at tage, når man lige er vågnet … Flere guffede deres hotdog med stor fornøjelse og bad grinende om en mere, imens andre bogstaveligt faldt i søvn med de res hotdog i hånden. Vi listede stille ud og fortsatte hele vejen rundt på alle værelser og dagen efter var der nok at snakke om … bl.a. de tossede lærere.

Når vores indre barn slippes løs...

I skoleåret 21/22 fik 10. årgang opgaven at arrangere en fastelavnsfest for hele skolen. Og sikke en fest de fik sta blet på benene. De gik seriøst og engageret til opgaven. Der blev lavet pynt og malet tønder. Invitationen som blev udsendt til alle, opfordrede til at man gjorde noget ud af sin udklædning, – og det så bestemt ud til, at alle havde forstået budskabet, for elever og ansatte mødte op i de fineste kostumer og gjorde denne eftermiddag på SFE til en fantastisk festlig forestilling. Det blev gået til vaflerne under tøndeslagningen, så man priste sig lykkelig over, at den gamle skik om en levende kat i tønden heldigvis er et overstået kapitel. Derimod væltede det ud med godter og lækre sager, da kattekongerne fik slået hul. Tak til 10. klasse for et flot arrangement – og ikke mindst tak til alle, som gjorde så utrolig meget ud af at bidrage til festlighe derne med flot udklædning og godt humør.

Hvad er fællesgymnastik

Af Peter Hegaard

Jeg fik sidste år, spørgsmålet: »Peter, hvad betyder det for dig at lave opvisninger og fællesgymnastik med os?« Lige da jeg fik spørgsmålet, må jeg erkende, at jeg ikke anede, hvad jeg skulle svare. Hvordan sætter man ord på, hvordan det er at undervise i ens største passion? Det vil jeg prøve at gøre i de næste par linjer.

Før jeg starter, har jeg lyst til at give dig som læser lidt baggrundsviden om mig. Jeg hedder Peter Hegård Pe dersen og er ansat som gymnastiklærer på Sønder Fel dings Efterskole. Jeg underviser også i andre fag, men for mig er det en stor del af min egen identitet at være gym nastiklærer. Jeg er i gang med mit tiende elevhold og det tredje her på stedet. Jeg har selv lavet gymnastik fra før jeg kunne gå og efterfølgende på efterskole i to år. Deref ter blev det til flere lokalhold, DGI hold og Teamgym. Da jeg blev 26, sagde min krop fra, og jeg kunne ikke fasthol de det gymnastiske niveau, hvor jeg synes, det var sjovt at være. Min »lyst« til gymnastik fyldte stadigvæk hele min krop og sind. Jeg var på ingen måde færdig med at »la ve« gymnastik. Men hvad gør man så, når man ikke kan selv mere? – Jeg tog underviserkasketten på. Ungdoms holdene først og sidenhen udtaget voksenhold. Jeg tæn ker tit og ofte på hvad det er gymnastik kan, som jeg ikke har kunne finde i andre idrætter. Piet Heins »Du skal plan te et træ« lyder i andet vers

Du skal åbne dit jeg.

Du skal blive et eneste trin på en videre vej. Du skal være et led i en lod, som når ud over dig.

For mig er gymnastikken et sted, hvor man ikke altid skal forklare med ord, hvordan man oplever en sansning. Der er plads til fri fortolkning, ligegyldigt hvor »dygtig« man er til at kunne bevæge sig. Man skal åbne sit jeg. Man er en del af et fællesskab, hvor man er afhængig af hinanden for at lykkes. Det kan man ikke uden at give en

for mig?

del af sig selv. Man er en del af »noget« og det at gå på gulvet til opvisningerne er noget, som når ud over en selv. Måske er det i virkelighe den netop det med at åbne sig og forpligte sig i et bevægelsesfællesskab, som jeg synes er så spændende? Måske er det noget andet. Jeg er nødt til at citere landsstævnesangen fra 2009, som Per Krøis Kjærsgaard og Ras mus Skov Borring har lavet. Størstedelen af 4. vers lyder således:

Alt hvad vi kom for at give og få: dele og elske og slås. Blev på et år, det vi levede på, fællesskab fødes når JEG bli’r til OS!

Hvad betyder det så for mig at lave fællesgymnastik og opvisninger med mine elevhold? Sidste år oplevede jeg noget nyt, som gør, at jeg sta digvæk går og tumler med at finde et godt svar til dette gode spørgsmål. Vi havde lavet 7 opvisninger i marts må ned, og den 6. april tog vi til ordblinde stævne i Purhus hallen, som Nørbæk Efterskole afholdte. Vi havde i gym nastikteamet fortalt vores elever, at vi synes, de var virke lig gode og fantastiske at have med på gulvet til samtlige 7 opvisninger. Vi skulle på som et af de første hold, og jeg kunne mærke eleverne gerne ville gøre det godt. De var mere nervøse, end de havde været de første 7 opvisnin ger. Nogen snakkede meget mere, end de plejede, og andre, som man altid kunne høre i flokken, var pludselig meget stille. Da det var vores tur til at op varme foran de andre skoler, blev alle helt stille, der var fuld koncentration fra alle. Musikken startede til opvarmningen og skuldrene faldt til jorden. Alle vid ste, hvad der skulle ske. De skulle på gulvet og gø re det bedste de kunne, det er altid min og vores gymnastikteams tilgang til eleverne. Vi skulle på gul vet og have det sjovt. Den dag – lige præcis den dag – skete der noget med elevernes selvbillede omkring

det at gå på gulvet som en flok. De omtalte ikke længere deres fællesskab som jeg, men som os. I min optik blev elevflokkens fælles skab født den 6. april efter de havde været på gulvet i Purhus hallen. Den følelse at over være den måde, de stolte omtalte deres op visning, var intet mindre end magisk! Den fø lelse af at de fandt en stolthed i at præ sentere den opvisning, vi havde lavet til dem, er ubeskrivelig. Man bliver stolt, ydmyg og mere stolt over, at de tager den opgave på sig og vokser med det.

Hvert år modtager vi en ny elevflok. Hvert år laver jeg sammen med »mit« team en opvisning til netop den elev flok. Selvom nogle af bevægelserne er de samme, så er det for mig en kæmpe gave at skulle lave fællesgymnastik med mine elever. Vi sveder, græder, bløder og griner sammen. Det at lave fællesgymnastik og opvisninger med eleverne er for mig en kæmpe del af det at være efterskolelærer. Jeg kunne ikke forestille mig et arbejde som efterskolelærer uden at lave gymnastik med flokken. Jeg elsker at dele op og nedturene. Jeg elsker at »slås« med flokken. Jeg elsker at være gymnastiklærer, og jeg elsker, når JEG bli

Opvisningerne

Af Emilie S

Opvisningerne er noget af det fedeste ved efterskolelivet. Og som er noget mange ser frem til når vi rammer foråret. Hvor vi alle kommer til at stå på gulvet, og mærke det stærke fællesskab. Vi bruger så meget tid på øve og finpudse opvisningen, at alle elever ved, hvad der kommer til at foregå på gulvet.

En opvisningsweekend er noget, som du mærker igen nem hele dagen fra morgen til aften. Som når du vågner kl. 8 ved vækkeurets lyd. Og du skynder dig hen til mor genmad, fordi du ville være den første til at få lune pande kager fra brunchbordet. Og mens du sidder og spiser dine æg, bacon og pandekager, kommer allerede de før ste sommerfugle i maven, eftersom det er lige om lidt bussen kører. Og lyden af gymnastiklærerne, som giver elever informationerne omkring, hvad de skal huske, lyder i baggrunden. Når bussen så endelig kommer, begynder eleverne langsomt at hoppe på bussen. Nu kan man godt mærke den sidste træthed i kroppen forsvinde. Og så be gynder diskussionen i bussen om, hvilken san ge der skal synges på turen. Det ender altid med Øde ø af Rasmus Seebach, bare fordi den sang kan alle lide og elsker at skråle med på. Mens du sidder i bussen og har fællessang, kan du allerede mærke noget af det fællesskab, som er skabt igennem fællesgymnastik, og man ser frem at stå på gulvet med dem igen. Lærerne er også gode til at få alle med. Du hopper af bussen og løber ind til opvarmnin gen. Opvarmning er også med til at få grinet frem på dem som måske er lidt nervøse. Vores opvarmninger er ikke så normale. Selvfølgelig laver vi det, som er nødvendigt for ikke at få skader. Men lærerne kan godt finde på at

skrue helt op for sangen Op A med Ude Af Kontrol, og så lavede en kæmpe »moshpit« cirkel. Og selvom nogle lugter af sved eller er mere vild med »mosh pit« end andre, er alle med til det og har sin egen fest omkring det stykke af opvarmningen. Her er vi nemlig ikke nogle ordblinde, – her er vi en skole, som elsker Ud Af Kontrol og som ønsker en fed dag sammen. Og lige så snart du er færdig med opvarmning, skal vi ud på gulvet og opvise.

At vente på intromusikken bliver sat i gang er noget af det mest stille øjeblik på hele året. Alle står musestille og venter på musikken. Og lige så snart den kommer, går der ikke mange sekunder før de første begynder at løbe og så skal du bare holde dig til resten af flokken. Og så er du på din plads og ser, publikum går amok. Er alle de timer, du har øvet, det værd? Lige så snart startserien er begyndt og alle danser ens, føles det helt naturligt at stå på gulvet. Her kan du for alvor mærke det fælles skab alle har snakket om ved efterskolelivet. Så ja, det er det hele værd.

Når hele opvisningen så er slut, mødes du med dine lærere igen. Vi sidder alle i en halvcir kel omkring læreren. Både forpustet og stadig væk fuld af adrenalin. Her får du kæmpe ros og klap af lærerne. Men også noget feedback, –hvad vi kan gøre bedre?, – så vi hele tiden ud vikler os. Men det bedste er bagefter, hvor du går rundt og giver krammere og siger: »Godt gået« eller »Jeg elsker vi er sammen på gulvet«. Eller bare sådan, hvor du føler dig tæt knyttet til alle dem fra skolen.

Flensburg - Sehr schön!

Af Caroline

På Sdr. Feldings Efterskole har eleverne mulighed for at vælge tysk. I tyskfaget arbejder vi med både skriftligt og mundtligt tysk. Derudover er det særligt vigtigt for os at lære eleverne mere om den tyske kultur og forhåbentligt åbne deres øjne for, at Tyskland er mere end Currywurst og Oktoberfest.

Som en del af kulturundervisningen i skoleåret 20/21 tog vi en endagstur til Flensborg. Flensborg er en fantastisk havneby i det nordlige Tyskland, hvor mange af indbyg gerne snakker tysk lige så godt som de snakker dansk.

Forud for besøget havde vi taget kontakt til Duborgsko len, det dansk tyske gymnasium i Flensborg. Skolen rummer både en folkeskole og et gymnasium. Duborg Skolen er en mindretalsskole, og det ses ud fra de krav, der stilles til den daglige undervisning, hvor eleverne jong lerer mellem dansk og tysk på modersmålsniveau. Den unikke mulighed gør, at elevernes afsluttende eksamen anerkendes som en studentereksamen i både Danmark og Tyskland.

Spændte og forventningsfulde kørte vi tidligt med bus sen onsdag d. 30. marts mod Flensborg. På turen derned hyggede vi i bussen med busbanko, hvor eleverne kunne vinde lækre præmier, som de kunne nyde på den godt to timer lange bustur. Da vi ankom til Duborgskolen startede vi ud med en rundvisning på skolen. Det var de tyske elever, som viste rundt og heldigvis snakkede de rigtig godt dansk, så alle kunne følge med. Som en afslutning på rundvisningen fik vores elever muligheden for at stille spørgsmål til de 6 søde piger, som havde vist os rundt. Derudover sluttede rundvisningen ligeledes med, at ele verne skulle tage stilling til forskellige kulturelle problem stillinger. Det var et meget spændende besøg og eleverne klarede det super flot!

Efter rundvisningen på Duborgskolen gik vi ned i Flens borgs fine gågade. Her havde eleverne mulighed for at

købe frokost for de penge, som de havde fået med fra skolen. Vi havde givet dem en opgave, hvor de skulle forsøge at bestille mad på tysk. Det lykkedes rigtig godt for nogle og andre sikrede sig et måltid ved bare at be stille på dansk. Efter frokosten skulle eleverne på et ‘Flensborgløb’. Her skulle eleverne rundt i det meste af byen og tage selfies med nogle af Flensborgs kendetegn, herunder bl.a. de mange malede katte, som pryder by ens huse, de 100vis af sko, der hænger og svæver over gaden i Norderstrasse og selvfølgelig byens smukke havn og den gamle handelsgade Rote Strasse.

Herefter gik turen hjemad – eller næsten hvert fald – for man kan jo ikke sige Tyskland uden at sige grænsehan del. Som sidste punkt på turen gjorde vi et hurtigt stop ved den dansk tyske grænse, hvor eleverne havde mulig hed for at købe lidt godt og lækkert, de kunne tage med tilbage til skolen.

Turen hjem i bussen var stille og fredfyldt med trætte og glade elever. Det var en fantastisk hyggelig og lærerig tur, som gav eleverne mulighed for at få en lille bid af den spændende og lidt anderledes kultur i Tyskland.

Igen i år tager vi afsted mod den fantastiske by, og det bliver forhåbentligt en ligeså god, lærerig og hyggelig tur, hvor eleverne kan få snakket lidt tysk og opleve Flensborg

Forårstur til Belgien

En af de dejlige traditioner her på vores efterskole er, at vi tager på forårstur. I skoleåret 2021 22 gik turen til Belgien, nærmere bestemt Bruxelles.

100 glade elever var klar til en tur fyldt med oplevel ser, samvær, hygge og en ny og fremmed kultur.

Vi kørte fra efterskolen ved sengetid og sov ned gennem Europa. Men forud for dette havde vi et frygteligt besvær med coronaregler, som stadig spøgte. Derfor måtte vi teste alle elever inden afgang. Lad os snart håbe, at corona ikke laver mere ravage.

Da busserne næste formid dag ankom til Bruxelles, skulle vi på rundtur i den smukke by. Det var nyt for mange af vores elever at opleve en storby og alle dens skønheder såvel som bagsider. Vi boede tæt på hovedbanen, og der opholdt sig en del hjemløse. Det er jo ikke noget, vi ser i Sdr. Fel ding til hverdag. Så det påvirkede vores elever meget. Vi fik nogle gode snakke om, hvad et vel færdssamfund er. Men som sagt er Bruxelles en utrolig smuk by med både nye og gamle bygnin ger. Så vi nød alle at komme ud og se en masse spændende oplevelser.

De følgende dage var vi på vandretur omkring byen Namur, hvor vores elever kunne vælge en byrunde på 5 km, en lidt længere tur med by og natur på 8 km og den lange vandretur i bjerge på 14 km. Det var en rigtig god oplevelse, og alle havde en skøn dag i smukt vejr.

Vi var også på dagstur til Brügge, der er en lille hyggelig middelalderby, som har været lukket af for trafik i mange

år, og derfor er den utrolig flot bevaret. En time før vi skulle samles åbnede himlens sluser sig, og vi fik alle et brusebad, så ingen havde en tør plet. Det stressede vores buschauffø rer lidt. Men vi var nødt til at komme hjem og få tørt på. Om aftenen var vi alle inde i byen og se Europaparlamen tet og gik gennem smukke Bruxelles hjem til hotellet. Dagen efter var hjemrejsedag. Men først skulle vi ud at se Mini Europa og Atomium. Det var virkelig en stor ople velse. Sikke et byggeri. Da vi var færdige, var det blevet aften, og turen gik op gennem Europa igen, med bussen fuld af sovende elever.

Af Tina Kold

Lærerlivet på en efterskole

Af Tina Kold

Efter 12 år i folkeskolen og før det 8 år på en friskole var det på tide for mig, at prøve kræfter med efterskolelivet.

Mit første år som efterskolelærer er fløjet afsted. Men hvor er det en gave, at få lov til at være med til at lave skole for netop vores mål gruppe af elever. Jeg har aldrig været i tvivl om, hvorvidt jeg ville være lærer. Da jeg skrev i »venindebøger« skrev jeg altid lærer under mit drømmejob. Og på trods af, at vores faggruppe har lidt nogle knæk i den offentlige debat de senere år, går jeg stadig ind i debatten og forsva rer både de frie skoler, folkeskolen og efterskolerne. Og ikke mindst min faggruppe. Jeg er en stolt lærer.

Nu er jeg en stolt efterskolelærer. Jeg er stolt af mine kollegaer, som er opfindsomme, arbejdsom me, hjælpsomme, og som hver dag gør deres bed ste. Jeg er stolt af SFE, fordi vi løfter i flok og laver en virkelig fed efterskole hver eneste dag. Jeg er stolt over at vi aldrig stikker hovedet i busken – vi handler. Jeg er ikke mindst stolt af mine elever, som først og fremmest lærer på fuld skrue, som danner relatio ner, og som giver mig glæde hver dag.

Så status på mit første år: Jeg har fået 30 nye kollegaer, jeg har fået 124 nye elever, jeg har fået nye arbejdstider, jeg har været på udlands rejse med skønne elever, jeg har været på landsstævne, jeg har været med til det mest uhyggelige natløb, jeg har set vores elevhold, lave flotte opvisninger rundt om i landet, jeg har ført elever til eksamen i engelsk, som ved årets start ikke kunne tale engelsk, jeg har fået lov til at oprette to nye linjefag – design og spinning/styrke (tænk sig en gave: at have en ledelse, som er med på ideerne, og som vil bakke om at vi nye lærere opretter nye fag. Met te og Caroline har nemlig også oprettet deres helt egne linjefag). Jeg har verdens fedeste job – og hvis jeg skal skrive i din vennebog, skriver jeg stadig lærer som mit drømmejob.

Eksamen på en ordblindeefterskole

På SFE har vi eksamen på lige fod med alle andre grundskoler. Samme antal prøver, samme krav, men nok lidt mere nervøse elever. Vi arbejder meget med at forberede eleverne på, hvordan en prøve vil opleves. Heldigvis er de prøveformer, man bruger i dag, opbygget sådan, at man kan forbe rede sig på det, man skal op i. Så alle elever har mulighed for at være velforberedte, når de går ind til det grønne bord.

Nogle af vores elever oplever det som meget voldsomt at skulle bedømmes på den måde. Men heldigvis går de fleste der fra med en god oplevelse og siger »jeg sad jo bare og snakkede med min lærer«. Når det føles således er vi stolte her på efterskolen.

For nogle elever er det en succes at møde op og prøve, for andre er det målet at få 12. Og heldigvis får de fleste opfyldt deres mål.

Grundlovsløbet - fordi vi kan!

»Jamen, vi kan jo løbe alle an dre dage, så hvorfor lige denne dag?« Det er der nok primært 2 gode grunde til.

Den ene er naturligvis at vi øn sker at markere for vores unge mennesker, at vores grundlov ikke er noget vi skal tage som en selvfølge, men derimod noget vi med taknemmelighed skal værne om og huske på.

Den anden er, at traditioner er gode, fordi de sikrer at vi husker det, som har givet næring til gode oplevelser og følelsen af fælles skab. Disse ting vil vi gerne gøre igen og igen, og således er Grundlovsløbet på SFE et af de arrangementer, som vi gentager år efter år på Grund lovsdag. Derudover fastholdes historiens røde tråd, som trækkes mange år tilbage gennem strømmen af elever, som har løbet dette løb på SFE, og som er indskrevet i skolens historie med deres sluttid.

Hvert år dystes der nemlig om at slå tidligere elevers tider, – hvoraf især én bare ikke synes at kunne slås – end nu – nemlig Andy Kammersgaards tid fra skoleåret 12/13 på 7 minutter og 13 sekunder. El ler for pigernes vedkommende, Laura Thomsens tid fra skoleåret 15/16 på 9 minut ter og 29 sekun der. Årets vindere af løbet blev for pigernes vedkom mende Anne Ceci

lie i tiden 11 minutter og 39 sekunder og for drenge nes vedkommende So fus i tiden 7 minutter og 53 sekunder. Flot løbet for begge, men ikke nok til at rokke ved de eksisterende rekordindehavere.

Grundlovstalen blev som altid fremført på flotteste vis af Jan Joensen, som endnu engang havde formået at frem stille en lille løftet pegefinger og slet skjult formaning til vores elever om at værdsætte de muligheder de gives:

Grundlovstale 2022

Grundlovsdag er en festdag, og det skal føles rart. Det er i dag I skal vise I kan give den max fart. De seneste uger har I kæmper for at få gode karakterer Om en måned kan vi måske høre, hvor højt I ler

Det ser sort ud, i Verden omkring os er der mange kriser. Vi mærker det bl.a. i meget høje priser.

Krige, inflation, klima og mange andre farer. Måske vi alle en ender med at være vegetarer.

I et Demokrati skal vi føle os lige.

Husk det nu, man ved ikke, hvornår der kan udbryde krige.

Derfor er man nødt kæmpe og ikke ligge i en coma.

Der er lys forude, det ser ud til det er slut med Corona

Alle snakker om Danmarks forsvarsforbehold.

Det er ikke så svært, vi kan bare spørge Tina Kold.

Mange af jer var nok lettet over I ikke skulle stemme og tage et valg.

Nej, der er vigtigere sager: »Asbjørn, hvornår får vi den hal?«

I skal ud og slå rekorden 07:13

Det er spændende, hvem af jer som kan ta’ den.

I skal løbe og sende gode tanker, – det kan lyde hult.

Mange mennesker sulter, er på flugt, måske deres flag er blåt og gult.

Top 50 drenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tid: Årgang:

Andi Kammersgaard 7:13 12/13

Anders Thy 7:20 09/10

Rasmus Klitte 7:20 20/21

Lasse Lykke ......................... 7:29 10/11

Daniel Koldby 7:29 20/21

Andreas Strange 7:29 19/20 Mike Bank 7:30 14/15

Søren Danmark ....................... 7:30 10/11

Jesper Allerslev ....................... 7:37 19/20

Lui Jakobsen 7:34 06/07

Rasmus Kruse 7:42 11/12

Laust Laustsen 7:43 06/07

Joachim Libergreen .................... 7:43 10/11

Lasse Kirkegaard 7:48 06/07 Sofus 7:53 21/22

Noah Nielsen 7:54 20/21

Anders Nielsen ....................... 7:54 10/11 Mikkel T ............................ 7:57 21/22

Christian Jørgensen 7:58 14/15 Viktor Filsø A 7:59 20/21

Alex Jensen 7:59 07/08

Marinus Beek ........................ 8:03 20/21

Michael Uglebjerg ..................... 8:04 07/08 Andreas Rahbek 8:05 20/21

Joachim Schultz 8:07 11/12

Jonas Winther ........................ 8:07 08/09 Hans Christian ........................ 8:10 16/17 Silas G 8:10 21/22

Lars Dralle 8:13 11/12

Asger Dybvad 8:13 06/07 Kenni Vilstrup ........................ 8:14 07/08 Søren Lauridsen ...................... 8:16 14/15 Theis 8:16 16/17

Kasper (ko) Christensen 8:18 11/12 Mikkel Buus 8:19 20/21

Mathias Lemmer ...................... 8:20 07/08

Sune Hansen 8:21 19/20

Lasse Holk 8:28 16/17 Tobias R 8:29 16/17

Julius .............................. 8:32 16/17

Gustav ............................. 8:37 21/22

Mikkel Thomsen 8:39 16/17

Nick 8:39 16/17

Nicolaj DS 8:40 18/19

Mathias ST .......................... 8:40 16/17

Christian Ø ......................... 8:45 21/22

Sebastian SH 8:51 21/22

Royyan 8:58 19/20

August Dyhr ......................... 9:05 20/21

Mikkel Langerhus ..................... 9:09 18/19

Top 50 piger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Laura Thomsen

Tid: Årgang:

9:29 15/16

Tenna 9:32 10/11

Rebekka Jakobsen 9:42 14/15

Pernille Jørgensen ..................... 9:45 17/18

Sigrid Beier

9:49 20/21

Tina Bolis 9:50 07/08

Malene Corfitsen 9:52 07/08

Pernille Fromberg .................... 10:01 08/09

Celina ............................. 10:02 13/14

Mette Danmark 10:05 11/12

Rikke Kaastrup 10:10 18/19

Freja Pedersen 10:12 12/13

Johanne ........................... 10:21 15/16 Janni Weiergang 10:22 07/08

Mette CP 10:25 15/16

Sissel B Nielsen 10:33 07/08

Rikke Thomsen ...................... 10:44 11/12

Camilla Knudsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10:45 11/12

Mie Eskildsen 10:48 09/10

Linda Kjeldsen 10:50 14/15

Maria Linding 10:50 15/16

Emma Bæk ......................... 10:55 14/15

Kamilla Vilsborg ...................... 10:55 14/15

Emma Wurts 11:00 13/14

Didde Grønne 11:04 13/14

Mette Ilskov ......................... 11:05 07/08

Susanne Fromberg ................... 11:07 13/14

Trine 11:23 14/15

Olivia Thyme 11:34 20/21

AC 11:39 21/22

Rikke Iversen ........................ 11:40 16/17

Karoline ........................... 11:40 21/22

Rebekka F 11:55 16/17

Sille 12:17 16/17

Louise Skoven 12:26 20/21

Jane ............................. 12:30 16/17

Thilde Thomsen 12:36 20/21

Janni O 12:55 16/17

Line 13:00 16/17

Signe Dahl .......................... 13:13 20/21

Emilie SA .......................... 13:17 21/22

Emma Sejr 13:26 20/21

Thilde 13:28 16/17

Rebekka Andersen 13:30 20/21

Liv Hedehusene ...................... 13:47 18/19

Jennifer ............................ 14:30 19/20

Karen Clausen 14:36 18/19

Clara Wolf 14:55 21/22

Emma GT .......................... 15:00 20/21

Signe Bruun ........................ 15:01 20/21

Afslutningsugen

Hvad er så særligt ved den sidste uge på efterskoleåret?

Det ligger næsten i spørgsmålet: det er den sidste uge!

Alt hvad året bød på, samles denne uge, som er så fyldt af spænding over det som venter forude, lettelse over at prøverne er slut, tristheden over at man snart skal spredes for alle vinde og ikke mindst iveren for at få de sidste fede dråber vredet ud af samværet med hinanden.

Det giver en kolossal energi, at så mange følelser er i spil og det mærkes tydeligt.

Som ansatte på vores skole, gør vi alt hvad vi kan, for at skabe de allerbedste rammer og muligheder, for at få mindeværdige oplevelser med fra den uge, hvor nærvæ ret nærmer sig 100%.

Galla

Vesterhavstur

Natløb

Fotomindebøger

Aftenaktiviteter på plænen

Fællessang … mest »Øde ø«

De sidste gymnastikopvisninger

Dette er nogle få af de aktiviteter, som knyttede sig til afslutningsugen, som på alle måder satte sig spor i os alle sammen.

»Om lidt bli’r her stille« sang Kim Larsen, og det gør der bare, når I er væk. Men minderne lever i os alle. Og tak for

Fjordtur

I vores afslutningsuge lavede vi mange utrolig skønne aktiviteter. Det er en skøn tid, dels fordi vores elevhold er sammentøm ret så godt. Og dels er det gået op for eleverne, hvad et efterskoleår kan give af personlig udvikling.

I den sidste weekend var vi på tur til Ringkøbing Fjord. Vi var ude at bade i fjorden og stå på supboards. Vi var meget heldige med vejret, så det var virkelig en fornøjelse. Vi fik også en dejlig rundtur i smukke Ringkøbing, hvor vi nød de små hyggelige gader og vandet.

Sidst på eftermiddagen gik vi mod Søndervig. En smuk tur langs fjorden med rig mulighed for gode samtaler, kæ resteri, drilleri, leg og hygge. Dog skal det også siges, at nogle af vores elever syntes, det var en lang tur.

Det var dejligt at ankomme til Søndervig, hvor vi sam men spiste aftensmad, inden busserne kom og kørte os hjem til efterskolen.

En skræmmende nat

Af Simon Rindom

Natløbet er en af de oplevelser, som mange elever på efterskolen ser frem til i løbet af skoleåret. Dette års natløb var ingen undtagelse. Nat løbet for året 21/22 havde omdrej ningspunktet horror, hvilket i sig selv er skræmmende. Lærerne havde klædt sig ud og planlagt en masse skræmmende og spændende po ster, hvor eleverne skulle guides gennem en planlagt rute og få en fed aften/nat.

Posterne var bl.a.:

motorsavsmand, der hoppede ud fra en hæk

krydse Skjern Å

følepost, hvor man skulle finde små genstande i kalvelever og andre gode ting samt andre skræmmeposter.

Løbet sluttede af med bål, varm kakao og pølsehorn, hvor alle op levelser kunne snakkes igennem og måske ikke virke så skræmmende mere Halvdelen af skolen deltog i løbet og havde en oplevelse, de kan huske tilbage på som en af de fede oplevelser i løbet af året.

Hvem ved hvad næste natløb kommer til at have som tema. En ting er sikkert, det bliver om natten, det bliver sjovt og en oplevelse af hu ske tilbage på.

Årets festligste aften

Gallaaftenen fortjener helt sikkert denne overskrift. Det er en ualmindelig festlig aften, som alle ser frem til med store forventninger. Typisk har de fine kjoler og skjorter m.v. hængt klar nogle uger, og hele da gen summer skolen af liv i hjørner og kroge, imens bordene dækkes og der pyntes op rundt omkring. Også i køkkenet er der fuld aktivitet. Middagen så dan en aften skal være noget helt særligt, så alle sejl er sat til for at kreere den lækreste menu til elever og ansatte ved aftenens gallamiddag. En stor flok ele ver drog afsted til svømmehallen og muntrede sig, inden det var tid at gøre sig klar. Så kom der ellers gang i strygebrættet, føntør reren, krøllejernet, makeup’en og neglelakken. Og sikke et syn. Så mange smukke mennesker – det var et helt vidunderligt syn! Der blev taget et utal af fotos, der blev spist og der blev danset.

Aftenen blev et fantastisk punktum for årets fester med DJ, sponsoreret af de penge, elevrådet havde fået

Landsstævne 2022 med Sdr. Feldings Efterskole

Efter at have afsluttet et fantastisk skoleår i sommers med årgangen 21/22, gik der ikke mere end en forlænget weekend, før at nogle af os lærere og knap halvdelen af årgangen mødtes igen på skolen mandag morgen. Den ne gang for sammen at drage afsted mod Svendborg og deltage i DGI’s Landsstævne 2022. Det skulle vise sig at blive en helt igennem uforglemmelig uge med masser af smil, grin og glæde, men også hårdt arbejde, sved og tårer. Jeg tror, at kombinationen af lige præcis de forskel lige ting giver en helt unik følelse af fællesskab. Det skal være både sjovt og hårdt for at man som en gruppe bliver sammentømret, og for at man for alvor oplever følelsen af at have klaret en opgave sammen.

Alle synger med om frihed. Vi smager på livet, hvor men’sker er til, og nu står vi hér. Vinden føles mildere end før.

Sådan lyder omkvædet i Landsstævnesangen 2022, som stadig giver mig gåsehud her 4 måneder efter Landsstævnet. Hvert fjerde år bliver der skrevet en ny sang i forbindelse med stævnet, og jeg er kommet til at tænke over, hvad der mon gjorde, at denne sang blev vindersangen i år. Mit bud er, at den anskuer fællesskabet fra en ny vinkel – nemlig at frihed også er et nøgleord. Vi er med, fordi vi har lyst. Vi væl ger at være en del af noget større, og det er der brug for, for at fællesskabet kan opstå.

Vi gymnastiklærere var så heldige, at 48 elever havde taget det valg at være med og deltage i Landsstævnet. Vores rejse star tede tilbage i november måned, hvor vi læ rere var på to dages kursus sammen med resten af landets gymnastik efterskole lærere. Her lærte vi koreografierne til samtlige 12 sekvenser til Efterskole holdets opvisning, som vi på Sdr.

Feldings Efterskole var en del af. Efterskoleholdet bestod af 6500 elever fra 60 forskellige efterskoler som sammen skulle opføre en opvisning på 1,5 time. Temaet for opvis ningen var klodeværk, hvor stemningen skulle kombinere klodens naturkræfter og skønhed med, hvad der sker i hovedet på en 16 årig efterskoleelev. Boblende glæde, frodighed, vrede og vildskab var derfor grundlaget for showet.

Tilbage på skolen trænede vi flere gange om måne den fra marts til juni frem mod at få lært eleverne ko reografierne. Det var ny udfordring for os instruktører at skulle lære sekvenser videre, som vi ikke selv havde lavet. Endnu en udfordring lå der i, at niveauet var lagt temmelig højt for vores elever. Men med masser af træning og ud holdenhed kom vi i mål, og det viste sig faktisk til første fællestræning med de andre skoler, at mange af de andre elever kiggede efter vores, fordi de kunne det. Det var en stor succesoplevelse for dem at mærke.

Månederne gik med træning, skoleåret lakkede mod enden, og vi tog afsted mod Svendborg. De første fire dage bestod af lange træningspas, hvor koordinerin gen af 6500 unge mennesker på gulvet samtidig skulle gå op. Det krævede tålmodighed for eleverne, men de hang i og blev ved. Langsomt begyndte vi at kunne sætte programmet sammen stykke for stykke, og eleverne begyndte at kunne mærke ople velsen af helhed. Da det blev torsdag aften havde vi generalprøve inden første show fredag. Vejret havde været sublimt indtil videre, men denne aften silede regnen ned. Det krævede noget arbejde af eleverne at opretholde gejsten, når de skulle ud på det drivvåde græs i bare tæer, rulle rundt i deres fine nye opvisningstøj (dog med regn slag over) og være tålmodige når in

struktørerne bad dem om at tage det hele én gang til. Men vi kom igennem og til det første show dagen efter kunne vi plukke frugterne. Det hele gik op i en højere enhed, da alle eleverne var på gulvet. Den glæde, tilfreds hed og stolthed vi oplevede fra dem efterføl gende var helt ubeskrivelig. De følte virkelig, at det lykkedes. Weekenden forløb med det helt store åbningsshow, parade, Eftersko leholdets ene show efter det andet og til sidst afslutningsshowet. Eleverne kørte på gennem det hele til trods for at de sov 100 mand samlet i ét stort telt, stod tidligt op hver dag, gik 2 kilometer flere gange om dagen frem og tilbage mellem måltider, træning og lejr, lave de gymnastik i mange timer dagligt og at de skulle præstere foran flere tusinde mennesker. Hvad der drev dem igennem denne uge kan i mine øjne ikke være andet end det rush, det gav dem at være en del af noget større: Følelsen af samhørighed, tilhørsfor hold og fællesskab, som er gymnastikkens helt store force, og som de for alvor fik at mærke i deres sidste uge som elever på Sdr. Feldings Efterskole.

12 i livet

Jeg fik fire i dansk.

Tolv i at juble over, at jeg ikke fik nul to.

Jeg fik fire i tysk.

Tolv i at tro på, at det bliver bedre næste gang.

Jeg fik fire i matematik.

Tolv i at trøste Jenny, fordi hun kun fik to.

Jeg fik fire i engelsk.

Tolv i at længes efter at prale med mit firtal overfor mor og far.

Jeg fik fire i idræt.

Tolv i at fejre det med en cola i solen.

Jeg fik fire i samfundsfag.

Tolv i at være lykkelig, fordi det er forår, og jeg sikkert forelsker mig lige om lidt.

Jeg fik fire i spansk.

Tolv i at være teenager og ikke være udbrændt.

Er det ikke et ret flot snit at gå på sommer ferie med, eller?

Ovenstående tekst er et uddrag fra en vidunderlige bog, som vi på skolen har brugt som gave til vores konfirmander.

Teksten rummer en optimisme, som vi har et stort ønske om at give vores unge med på vejen, og derfor har teksten fundet vej til dette årsskrift.

Vi ønsker for alle jer »gamle« elever såvel som vores nuværende og kommende, at I må finde en lignende optimisme i jer selv. At en karakter, et standpunkt, blot er et tal og dermed ikke definerer jer som de men nesker I er.

Held og lykke på vejen i livet. 12 i livet er meget vigtigere end 12 i alt muligt andet.