Kirke & Sogn - april-juni 2025

Page 1


KIRKE & SOGN

HVAD VIL DU HER?

»Påskeblomst! hvad vil du her?« skriver Grundtvig. Og hvad er det i grunden, vi vil? Sognepræst Anne Marie Hansen perspektiverer med afsæt i den ydmyge bondeblomst i landsbyhaven.

KIRKEBLAD | THYHOLM PASTORAT

1. APRIL – 8. JUNI

HVAD VIL DU HER?

Når denne klumme er kommet i trykken, har vi lige passeret forårsjævndøgn. Nu går vi for alvor mod lysere tider. Det betyder også, at påsken nærmer sig.

I stort set alle religiøse sammenhænge er der en tradition for at følge solens gang, og her er jævndøgn et af de markante tidspunkter. Påsken er for eksempel også indrettet efter jævndøgn. Den falder første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Forårsjævndøgn rummer et andet vigtigt aspekt, fordi det falder tæt på Mariæ bebudelsesdag, som i år er den 6. april, hvor Kristus begynder sit liv i Maria. Den spæde livsbegyndelse knyttes altså sammen med forårsjævndøgn, hvor vi går mod lysere tider og nyt liv spirer frem.

Tidligere festligholdt man forårsjævndøgn og på keltisk hedder denne fest »Ostara«. Det ord genfinder vi jo netop i det engelske ord for påske, nemlig easter, og det tyske Ostern. Påskemotivet spiller altså ind i hele forårs-årstiden. Vi tænker uvilkårligt på Jesu ord om hvedekornet, som lægges i jorden for at dø, men som også bærer megen frugt. Jesus kommer på samme måde til jorden for at dø, men opstår igen. Ved forårsjævndøgn, som peger frem mod påske, markerer kirken Kristi gerning som skaber og som den, der genindsætter mennesket i det rette forhold til Gud og skaberværket.

I påsken synger vi mange af de traditionsrige salmer – deriblandt Grundtvigs ’Påskeblomst! hvad vil du her?’ – hvoraf første strofe lyder:

Påskeblomst! hvad vil du her?

Bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt og skær!

hvem er du velkommen gave?

Hvem mon, tænker du, har lyst dig at trykke ømt til bryst?

Mener du, en fugl tør vove sang om dig i Danmarks skove?

Af sognepræst

Anne Marie Hansen

Det er Grundtvigs salme om den ydmyge bondeblomst, påskeliljen, som var at finde i de små haver på landet. Påskeliljen er en forkynder af foråret og det nye livs komme. I salmen følger vi påskens opstandelsesfortælling, og påskeliljen bliver en påmindelse om opstandelsens mulighed: Ligesom den gule bondeblomst bryder frem hvert forår, står Jesus op af graven. Og med Jesus’ sejr over døden er også menneskets opstandelse en mulighed.

For biskop Kjeld Holm, som døde sidste år, var denne salme en absolut favorit. Faktisk så meget, at han næsten hele året rundt gik og nynnede den smukke melodi af Carl Nielsen.

Spørgsmålet »Hvad vil du her?« blev nemlig en overskrift for Kjeld Holms eget liv og tænkning, fortalte hans datter i forbindelse med begravelsen. »Kjeld opfattede det som et spørgsmål henvendt til, og som en fordring til, mennesket. Og det store spørgsmål blev en drivkraft alle de steder, han var i sit liv. Præcis som det også var et omdrejningspunkt for ham i filosofien, teologien og pædagogikken. Som Kjeld så det, er det enkelte menneske givet udefra, af Gud, men det er så vores, menneskets, opgave at svare på, hvad man så vil«, fortæller datteren Nanna Elgaard Holm.

Som skabt af Gud, indlejret i naturen og naturens gang, bærer vi dette spørgsmål med os gennem livet: Hvad vil du her? Jeg tror, at Kjeld Holm har tænkt det som en eksistentiel forpligtethed – et spørgsmål, der hver dag pirker til vores liv og eksistens. Ikke mindst i påsken, hvor vi møder dramaet om Jesu død og opstandelse.

I rubrikken ’Bag om salmen’ kan der læses mere om Grundtvigs salme ’Påskeblomst! hvad vil du her?’ – Side 6

HELLIGE HYNDER

103 små, morsomme hverdagsglimt, der leder tankerne hen til Guds Rige

Boganmeldelse af Merete og Anton Lyhne

Hellige hynder af Jonas Serner-Pedersen

© Forlaget Serner 2024

Jonas Serner-Pedersen er præst i Hjerm. Han er medlem af præstenetværket i Dansk Oase og formand for Alpha Danmark. Og han skriver klummer til Hjerm Posten, der udkommer ti gange om året. Klummer med pudsige, uventede, genkendelige hverdagssituationer, der giver ham anledning til at se og forkynde om Gud og Jesus midt i hverdagen. Disse klummer er nu udkommet som en bog. Vi kan kalde den en andagtsbog. En klumme er en avisartikel, som udtrykker en klar holdning. Forfatteren går i dybden med et emne og fanger læserens interesse med et veloplagt sprog. En klumme skal nå frem til en konklusion via gode og passende argumenter. Alt dette mestrer Jonas Serner-Pedersen, og til hans ros skal siges, at han forstår at ramme måde med sin forkyndelse, selvom han har meget på hjerte.

Et eksempel: Fyrtårnet i indsejlingen til Oslo:

[…] »Se Far!« lød det pludselig. Det var Kaleb. »Se Far, en kirke!« Og sandelig, der midt ude i fjorden stod en kirke. Ja endda tydeligvis en enmandskirke, kunne man se på størrelsen. […] Kaleb har ret, det ligner en kirke. Og måske er det rent faktisk dét, kirker er: små fyrtårne, der viser os vej. […] Der skal ikke være enmandskirker. Det er ikke præsten, eller nogen anden, som har patent på kirken. Sam-

men kan vi være et fyrtårn. Der er dog én ting, som er afgørende for sådan et fyrtårn: At lyset virker. For uden lyset er vi blot reduceret til en museumsgenstand, som man måske sejler forbi nærmest uden at lægge mærke til den. Men hvis lyset skinner i os, kan vi lyse for hinanden. Lyset, det sande lys, det er Jesus. […]

(Citat fra marts 2020, ’Fyrtårn’)

Der er 102 klummer mere, underholdende, tankevækkende, forkyndende og aldrig ligegyldige. Titlen forklares undervejs; den er heller ikke uden pointer.

Bogen kan skaffes ved henvendelse direkte til forfatteren på jjs@km.dk og hos onlybygrace.com

PÅSKE 2025

Påsken er kristendommens største, tilbagevendende højtid. Med masser af dramatiske passager, sorg og opstandelsesglæde. Her skitseres påskedagene trin for trin. Tid og sted for alle påskens gudstjenester fremgår af bladets bagside.

PÅSKEDRAMAET

En af de mest dramatiske påskesalmer jeg kender, er ’Dig være ære’ med melodi af selveste Georg Friedrich Händel. Ord og toner smelter sammen til en sandhed, et glimt af det guddommelige, som mærkes allerbedst, når vi som menighed rejser os og synger det sammen med bruset fra kirkens orgel:

Dig være ære, Herre over dødens magt!

Evigt skal døden være Kristus underlagt. Lyset fylder haven, se, en engel kom, åbned klippegraven, Jesu grav er tom!

Dig være ære, Herre over dødens magt!

Evigt skal døden være Kristus underlagt.

Når dette blad udkommer, står påsken for døren. Påske er den mest dramatiske af alle højtider – som begynder med Jesus, der bliver båret

Palmesøndag (13. april) fejrer vi blandt andet med en »påske-, palme- & familiegudstjeneste« i Hvidbjerg Kirke kl. 10:30. Ledetråden er Jesus, som rider ind i Jerusalem på et fattigt æsel og bliver hyldet som konge af et begejstret publikum som rydder vej for ham. Men hvorfor forsvinder begejstringen?

Øvelse: Måske kan vi også øve os i at rydde vej for Jesus midt i det, som er vores hverdag nu. Hvad vil vi tage væk og hvad vil vi lægge til?

ind i Jerusalem på en æselryg. Fortællingen fortsætter med svig, død og ensomhed, korsfæstelse og opstandelse. Men midt i alt dette er der også noget så almindeligt som et måltid. Måltidet, som sikrer os næring og binder os sammen rundt om bordet. Skærtorsdag er aftenen, hvor tiden og lidelseshistorien står stille og Jesus sætter sig til bords med sine venner. Måske lo og sang de.

Vi kender nok historiens fortsættelse fra dagene efter. Måltidet er – uanset hvad siden hændtenoget helt særligt; Jesu sidste måltid, de første kristne, som fejrede det igen, måltider anno 2025, hvor mennesker til daglig samles rundt om køkkenbord og gryder, og måltidet i form af nadver, hvortil mennesker kommer og knæler ved alteret søndag efter søndag. Alle måltider spejler det samme: Fællesskab og næring.

Skærtorsdag (17. april) dækker vi bord i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård til fælles måltid med efterfølgende gudstjeneste. Måltidet er kl. 17:00 (læs mere under rubrikken Søndbjerg/Odby, herunder om tilmelding). I Hvidbjerg Kirke er alterbordet dækket til dagens højmesse kl. 10:30.

Men skærtorsdag er også fortællingen om Judas, som forråder Jesus for nogle sølvmønter, og om Jesus, som fejrer det jødiske påskemåltid, som var hans tradition, men som fra nu af giver måltidet en ny dimension. Det er Jesu fortvivlede bøn til Gud i Getsemane have, tilfangetagelse og dom, og Peters fornægtelse for at redde sit eget skind. Relationer sættes på prøve.

Øvelse: Se på os selv og vore relationer for at se, om der er noget, vi skal rydde op i?

Velbekomme til påske i kirkerne!

Langfredag (18. april) er dagen, hvor Jesus bliver dømt af både Pontius Pilatus og folket - og korsfæstet. Her bar han alle verdens synder op på korset og udåndede. Denne mørke, stille dag er der tomt på altrene i i Hvidbjerg og Odby kirker ved formiddagens gudstjenester, hvor selve fortællingen og musikken er det centrale.

Øvelse: Måske kender vi nogen, som bærer tunge byrder? Kan vi gøre noget for at lette deres byrde?

Påskedag (20. april) er der højtidsgudstjenester i Hvidbjerg, Jegindø og Søndbjerg kirker. »Jesus lever!« er påskemorgens korte og livsbekræftende budskab, og sammen vil vi synge og takke, fordi det umulige skete. Da kvinderne kom til graven tidligt om morgenen, var stenen al lerede rullet fra – graven var tom. En engel påstod, at Jesus var opstanden. Ingen så det ske. Men sandhed er mere end at se. Det er dét, som er opstandelsens dna; den kan ikke bevises, men kun tros.

Øvelse: Hvilke sten ser du, som hindrer et liv i frihed? Kan nogle sten flyttes i dag? For dig? For andre?

2. påskedag (21. april) indbyder vi til en fælles gudstje neste for hele pastoratet i Lyngs Kirke. Det er en god dag at byde ind til fælles vandring og fælles mål. Med Emmaus-vandrerne er vi i godt selskab. Der går de og grubler over de sidste dages hændelser i byen – tæn ker på, hvordan fremtiden nu skal forme sig?

Da dukker mødet med Jesus og måltidet igen op som en vigtig ledetråd for, hvad det hele handler om i kri stendommen: Fællesskab og næring for krop og sjæl.

Øvelse: Læg mærke til det, som spirer og gror rundt omkring dig. Er der noget, der behøver at vandes, gives ny næring eller større rum?

I rubrikken ’Bag om salmen’ giver sognepræsterne på skift en skriftlig perspektivering over en udvalgt salme. Salmen kan være udvalgt efter mange forskellige parametre såsom årstiden, samtiden, kulturen og traditionen.

PÅSKEBLOMST! HVAD VIL DU HER?

SALMEN Bag om

I 1817 skrev Grundtvig den første udgave af Påskeblomst! hvad vil du her? Eller rettere: Den indgik i det store digterværk Paaskeliljen.

I årene 1816-19 var Grundtvig som altid travlt optaget af at skrive, og her udgav han tidsskriftet Danne-Virke. Danne-Virke var tænkt som et litterært forsvarsværk for dansk ånd og kultur, og Grundtvig skrev og redigerede selv alle indlæggene.

I Danne-Virke skrev han det store fortællende digt Paaske-Lilien. Digtet bestod af en prolog på tretten vers samt en dramatisk del, hvor romerske soldater og jøder diskuterer Jesu død og opstandelse, som ender med at udspille sig for deres øjne. Digtet ender med en epilog på otte vers. Ud af prologen og epilogen blev salmen Påskeblomst! hvad vil du her? sammensat. Det skete dog først i årene 1835-1837, hvor den blev udgivet som salme. Og i 1910 satte Carl Nielsen en smuk melodi til.

Som jeg er inde på i præsteklummen (s. 2), er denne salmes centrum Jesu opstandelse og ikke mindst den lille gule påskelilje. Det særlige ved salmen er de mange spørgsmål, som stilles. Spørgsmålene sætter en eftertænksom stemning: Kan vi overhovedet tro på det, vi ser? Og hvilken betydning har det for os?:

Strofe 3:

Påskeblomst! men er det sandt:

Har vi noget at betyde?

Er vor prædiken ej tant?

Kan de døde graven bryde?

Stod han op, som ordet går?

Mon hans ord igen opstår?

Springer klart af gule lagen livet frem med påskedagen?

»Salmen er fyldt med alle mulige billeder og associationer. Bag ved det hele lader Grundtvig også påskeblomsten blive et sindbillede på sig selv. På sine egne rødder i den gamle kristendoms jord og sin energiske tro på påskeunderet.«

Sådan karakteriserer professor Christian Thodberg Grundtvigs salme.

Da Grundtvig skrev Påskeblomst! hvad vil du her? gjorde han blomsten til et symbol på Kristus. Lige så uanselig og enkel som den gule blomst, lige så uanselig og jævn er Jesus Kristus selv som menneske kommet til jorden.

Anne Marie Hansen

SALON

GRUNDTVIG STILLER SPØRGSMÅL TIL OS

Jeg var så heldig at få en forespørgsel fra det tidligere Grundtvigsk Forum på Thyholm, om jeg ville være med til at sætte nogle aftener i søen, som skulle have overskriften Samtale om tro. Det førte til en række interessante snakke, blandt andet om danskernes blufærdighed i forhold til at tale om tro. Vi talte også om Grundtvigs store åbenhed og evne til bestandigt at stille spørgsmål til det bestående og udfordre det.

Med disse tanker som udgangspunkt byder vi ind til en salon, der tager sit afsæt i Grundtvig og hans forhold til blandt andet oplysning i Danmark, demokrati, kristendom, kirke og tro.

Salonens kendetegn er den åbne og nysgerrige samtale.

Efter et kort oplæg vil vi mødes ved bordene, hvor samtalekort hentet fra Vartov med Grundtvigs spørgsmål til os i dag skal inspirere til en samtale.

Indimellem synger vi fra højskolesangbogen og salmebogen. Vel mødt!

Torsdag 15. maj kl. 19:00 i Thyholm Kirkecenter.

HVAD ER

EN SALON?

Et sted, hvor en kreds af kunstnerisk, litterært eller politisk interesserede mødes til oplæsning, musikalsk underholdning, diskussion og socialt samvær.

Salon-begrebet opstod i 1600-tallet hos det franske aristokrati. Én af foregangskvinderne var den italienskfødte Catherine de Vivonne, markise af Rambouillet (1588-1665). I 1620’erne omdannede hun sit palæs sale til en række mindre, smukt udstyrede saloner, hvor hun underholdt sig med 12-15 gæster, der sad på rygog klapstole efter rang og indtog et beskedent traktement; damerne broderede under samværet.

Anne Marie Hansen

FÆLLESSANG I FORÅRET

Stort set uden afbrydelser er der fællessang for alle sangglade den anden torsdag i hver måned. Det gælder osse i april og maj – men noget er anderledes på den gode måde, så læs med hér:

Torsdag 10. april kl. 19:00 er der arrangeret en sangaften i Midtpunktet, hvor korleder Sebastian Hahn kommer og instruerer (derfor ingen fællessang i kirkecenteret denne aften!). Arrangementet i Midtpunktet starter kl. 19:00 og koster 75,- kr. inkl. kaffe og kage. Der kan købes billetter online eller i caféen i Midtpunktet.

Med sine kun 22 år er det helt fantastisk, hvad Sebastian Hahn kan udføre musikalsk med sit klaver.

Han er oprindelig fra Ringkøbing, men har uddannet sine færdigheder på MGK Midtvest i Holstebro. Sebastian Hahn har optrådt i DR’s Koncertsal, været solist til nytårsgalla og varmet op for Mads Langer.

Han underviser i klaver ved Ringkøbing-Skjern Kulturskole og leder et kor i Aulum. Han er i år korleder på DGI Vestjyllands kor, som skal deltage ved Landsstævnet til sommer i Vejle. For nylig deltog han i TV2’s program PIANO, der fejrer musikalske talenter i Danmark.

I kan godt glæde jer til en fantastisk aften i musikkens alsidige verden, en aften for både unge og ældre.

Torsdag 8. maj kl. 19:30 er der fællessang i Thyholm Kirkecenter sammen med Jesper Kallesøe fra Nørre Nissum. Overskriften for aftenen er: En sang siger mere end 1000 ord!

Vi har bedt Jesper Kallesøe præsentere sig:

»Jeg hedder Jesper Kallesøe – og er nu pensioneret lærer ved Nørre Nissum Seminarium, hvor jeg i over 30 år har undervist i religion og filosofi. Desuden har jeg skrevet tekster til sange for børn og voksne (med melodier af især Erik Sommer og Erling Lindgren, som i mange år var mine musikalske kolleger).

Vi vil nu tage hul på forsommeren og den lyse nat med højskolesangbogen. Vi skal synge både gamle og nye sange, både viser og salmer om tro og frihed, historien og naturen, ånd og kærlighed, og ikke mindst – våren! Kort sagt: Alt det, som sangbogen er så god til at huske os på – og få os til at bekende os til. For at synge er at bekende, altså at være med i det selv – i stedet for blot at tale om det. Derfor siger en sang mere end 1000 ord! Undervejs vil jeg fortælle lidt om sangene og give dem en kommentar med på vejen, især hvorfor jeg synes, de er gode og vigtige at synge. Så kom og vær med til at synge de grønne blade ud og sommeren ind – så kommer varmen lidt hurtigere!« Red.

Jesper Kallesøe
Sebastian Hahn

– OG FUGLE, DET ER IKKE

TIL AT SIGE…

Menighedsrådet for Hvidbjerg-Lyngs og Jegindø sogne har et stort ønske om at skabe mere biodiversitet på vores kirkegårde. Det betyder blandt andet at skabe større variation i bevoksningen og skabe bedre betingelser for vores truede fugle og insekter.

Jegindø FDF brugte et aftenmøde til at lave fuglekasser til småfuglene. I første omgang lavede vi ti fuglekasser til Jegindø Kirkegård. Vi vil hænge kasserne op, følge med i fuglelivet og rense kasserne efter sæsonen.

Vi håber, at gæsterne på kirkegården i fremtiden vil nyde et stadig rigere fugleliv.

Der er mange andre muligheder for frivilligt at understøtte dyrelivet – med fuglekasser, insekthoteller, pindsvinebo osv. Hvis I har nogle ideer, kan I kontakte kirkegårdsleder Annagrete Nielsen.

PINSE & VIND

Da pinsedagen kom, lød det som en kraftig vind, der blæser. Vind er et billedsprog, vi forstår her i vest. For når det blæser, mærker vi opdriften, modstanden, kræfterne. Vi hører vinden suse, og det kan være forfriskende og svalende, men også for vildt.

Pinse er festen for helligåndens komme – den kraft vi mærker, men ikke ser direkte. Og gudstjenesten er et af de steder, hvor Helligånden, Gud selv, »holder hus for høj og lav«. Derfor er det fint, at vi sammen kan fejre pinse – både lokalt her på Thyholm og sammen med provstiets menigheder i spejderskoven i Asp dette år.

Pinsedag (8. juni) er der gudstjeneste (med dåb) i Jegindø Kirke kl. 10:30 foruden gudstjenesterne i Hvidbjerg og Odby. Tid og sted kan ses på bladets bagside.

Og næste dag, 2. pinsedag (9. juni), er der fælles gudstjeneste for hele provstiet under åben himmel, hvor temaet er pinse-vind Mere om provstigudstjenesten i næste nummer, som udkommer i begyndelsen af juni –men I kan roligt sætte kryds i kalenderen allerede nu!

Liv Marit Tjelle Holm

MANDAGSMUSIK

Mandag 31. marts kl. 19:30 i Thyholm Kirkecenter: Mads Bærentzen fra Aarhus Jazz Orchestra. Mandag 28. april kl. 19:30 i Hvidbjerg Kirke: Nørrelandskirkens Gospelkor. Mandag 26. maj kl. 19:30 i Søndbjerg Kirke: Dorit og Steen Andersen, Søndbjerg.

Nørrelandskirkens Gospelkor synger traditionel og moderne gospel. Koret har i efterhånden en del år sunget til velbesøgte gospelgudstjenester juleaften og giver også koncerter rundt omkring. Koret synger både kendte og ukendte gospelsange, og repertoiret spænder bredt fra stille inderlige sange til medrivende up-tempo gospel. Der vil også være mulighed for at synge med på et par fællessange. Koret ledes af sanger og lærer Betty Bech og organist Bjarke Clausen.

Arr.: Menighedsrådenes Fællesudvalg Red.

Der er gospel på plakaten i Hvidbjerg Kirke mandag 28. april.

Menneskesønnen blandt konfirmanderne

Med et lille tæppe, medbragte hørebøffer og bogen Menneskesønnen fik konfirmanderne nok en oplevelse af, hvordan stilhed, ord og billeder kan åbne for nye oplevelser i mødet med den gamle fortælling om Gud, som blev menneske.

Menneskesønnen er en grafisk novelle med dynamiske, akvarelagtige tegninger, der beskriver Jesu liv fra krybbe til kors.

Det var en torsdag sidst i januar. I forvejen havde vi haft besøg af en teatergruppe i Hvidbjerg Kirke, som havde taget forskud på påsken med stykket Menneskesønnens sidste dage. Det var en dirrende stærk oplevelse med ord, ansigtsudtryk og små bevægelser, og indimellem var det, som om vi selv befandt os midt i påskens drama. I tiden op til påske fortsætter vi læsningen af Menneskesønnen med konfirmanderne. Svende Grøn har indlæst teksterne, og konfirmanderne kan få påskens drama, men også den grund, vi bygger troen på, med sig ind i konfirmandforberedelsens slutspurt.

Siden sidst har konfirmanderne været på besøg i Viborg Domkirke. Her blev Joakim Skovgaards farverige kalkmalerier ivrigt beundret. Vi har derudover gennemgået grundlæggende emner i den kristne tro gennem kirkebesøg, samtaler, gruppeopgaver og praktisk arbejde.

Liv Marit Tjelle Holm

Tilmelding til weekend for minikonfirmander

Om et par måneder – i weekenden 13.15 juni – bliver der nogle spændende og sjove dage for alle børn på 3. klassetrin, som gerne vil være minikonfirmander.

Vi vil på forskellige måder undersøge, hvad det er at tro på Gud og at være menneske sammen med de andre. Ja, ikke bare tale om det, men mærke efter, opdage, være aktive med alle sanser.

Alle elever i 3. klasse får en invitation, og I, som er forældre eller bedsteforældre må gerne opfordre børnene til at melde sig til. Man kan også kontakte en af præsterne direkte for at tilmelde sig. Selve weekenden er en kombination af aktiviteter i og ved kirkecenteret i Hvidbjerg og rundt i vores fem kirker i pastoratet.

Fra lørdag til søndag skal vi overnatte i kirkecenteret, og så afslutter vi søndag formiddag kl. 10:30 ved at deltage i pastoratgudstjenesten, som i år er udenfor på Høloftets grønne plæne. Her er selvsagt hele familien indbudt.

Liv Marit Tjelle Holm

KONFIRMANDER 2025

Hvidbjerg Kirke lørdag 3. maj kl. 10:30

• Daniel Christensen

• Johannes Wang Risum

• Lykke Sol Borgholm-Lyngs

• Malou Rosa Dueholm Vangsgaard

• Marina Lyngesen Krogstrup

• Mathias Falsig Madsen

• Yasmina Jamal Salomonsen

• Alberte Gravgaard Vase

• Elias Obel Ehlers

• Freja Overgaard Christiansen

• Jacob Bang Kamstrup

• Magnus Harald Normark Paulsen

• Mikkel Vestergaard

• Nikolaj Juul Jensen

• Silke Løwengraff Vangsgaard

• Thoke Toft Stausø Pedersen

• William Bjerg Gravgaard

Lyngs Kirke søndag 4. maj kl. 9:30

• Liva Sostack

• Thea Riis Frost Kristensen

• Simon Søe Kongsgaard

Jegindø Kirke søndag 4. maj kl. 11:00

• Kristian Lyngs Damsgaard

• Knud Boll Jensen

• Sander Nymann Andersen

Menighedsrådet for Hvidbjerg-Lyngs og Jegindø sogne. Bageste række fra venstre: Sognepræst Liv Marit Tjelle Holm, Mona Jordan, næstformand Per Tony Jørgensen, formand Marianna Brogaard, Betty Hargaard, Frank Nedergaard Kristensen, medarbejderrepræsentant Annagrete Nielsen.

Forreste række fra venstre: Niels Peter Møller, kasserer Lene Flyvholm Kristensen, kontaktperson Carsten Torp Petersen, sognepræst Anne Marie Hansen, sekretær Birgit Iversen.

Søndbjerg-Odby Menighedsråd. Fra venstre: Næstformand og kontaktperson Else Marie Helth Hansen, sognepræst Liv Marit Tjelle Holm, kirkeværge og sekretær Martin Gade, kasserer Tania Villadsen, Jette Stærk Bojesen, formand Paulo Reimer Nielsen.

DE NYE MENIGHEDSRÅD

Menighedsrådene har for længst konstitueret sig ovenpå menighedsrådsvalget i fjor – de har faktisk været i arbejdstøjet siden december. Kirkebladets produktionstid er lang, så vi kommer halsende med yesterdays news, men ikke desto mindre er det med stor glæde, at vi hér bringer gruppebilleder af de to nye råd. På pastoratets hjemmeside www.thyholmpastorat.dk findes rådsmedlemmernes kontaktoplysninger, ligesom der kan læses referater fra menighedsrådsmøderne. Med ønsket om en rigtig god arbejdsperiode i menighedsrådene! Red.

KIRKEN KRONOLOGISK

Denne liste er blot ment som en lille huskeseddel over arrangementer i kirkens/menighedsrådenes regi (pånær søn- og helligdagenes gudstjenester).

Nærmere information er at finde i kirkebladet, på thyholmpastorat.dk eller i særskilte facebookopslag.

Ons 26/3 14:30 Caféeftermiddag, Thyholm Kirkecenter | Tors 27/3 19:00 Musikalsk Tankerum, Søndbjerg Kirke | Søn 30/3 14:30 Søndagstræf, Thyholm Kirkecenter | Man 31/3 19:30 MandagsMusik, Thyholm Kirkecenter | Ons 2/4 9:30 Morgenbordet, konf.st. ved Søndbjerg

Præstegård | Søn 6/4 14:00 Kirkehøjskole, Thyholm Kirkecenter | Tirs 8/4 14:30 Altergangsgudstj., Solvang | 19:00 Søndersognenes Strikkecafé, konf.st. ved Søndbjerg Præstegård | Ons 9/4 14:30 Caféeftermiddag, Thyholm Kirkecenter | Tors 10/4 19:00 Sangaften, Midtpunktet | 19:00 Menighedsrådsmøde Sø.-Od., konf.st. ved Søndbjerg Præstegård | Tors 17/4 17:00 Påskemåltid, konf.st. ved Søndbjerg Præstegård | Tirs 22/4 19:00

Søndersognenes Strikkecafé, konf.st. ved Søndbjerg Præstegård | Ons 23/4 19:00 Musikalsk Tankerum, Søndbjerg Kirke | 19:00 Menighedsrådsmøde Hv.-Ly./Jeg., Thyholm Kirkecenter | Tors 24/4 10:30 Andagt, Solvang | Søn 27/4 14:30 Søndagstræf, Thyholm Kirkecenter | Man 28/4 19:30 MandagsMusik, Hvidbjerg Kirke | Søn 4/5 14:00 Kirkekoncert, Hvidbjerg Kirke | Tirs 6/5 19:00

Søndersognenes Strikkecafé, konf.st. ved Søndbjerg Præstegård | Tors 8/5 19:30 Fællessang, Thyholm Kirkecenter | Tirs 13/5 14:30 Altergangsgudstj., Solvang | 17:30 Menighedsmøde Hv.-Ly./Jeg., Thyholm Kirkecenter | Ons 14/5 19:00 Menighedsrådsmøde Sø.-Od., konf.st. ved

Søndbjerg Præstegård | Tors 15/5 19:00 Salon, Thyholm Kirkecenter | Søn 18/5 10:00 Sognemøde, konf.st. ved

Søndbjerg Præstegård | Tirs 20/5 17:00 Spaghettigudstj., Hvidbjerg Kirke | 19:00 Søndersognenes Strikkecafé, konf.st. ved Søndbjerg Præstegård | Tors 22/5 19:00

Musikalsk Tankerum, Søndbjerg Kirke | 19:00 Menighedsrådsmøde Hv.-Ly./Jeg., Thyholm Kirkecenter | Søn 25/5 14:30 Søndagstræf, Thyholm Kirkecenter | Man 26/5 19:30 MandagsMusik, Søndbjerg Kirke | Tirs 27/5 14:30 Andagt, Solvang | Tors 29/5 Himmelske Dage, Silkeborg | Tirs 3/6 19:00 Søndersognenes Strikkecafé, konf.st. ved Søndbjerg Præstegård.

FRA VUGGE TIL GRAV

Hvidbjerg Kirke

Dåb

18.01 Ea Sofia Harbo Hingeberg

02.02 Freja Hvid Hedegaard

Begravelse/bisættelse

31.01 Erik Brændgaard Riis

Odby Kirke

Dåb

19.01 Dagmar Helligsø

Begravelse/bisættelse

24.01 Frode Jensen

Jegindø Kirke

Begravelse/bisættelse

22.02 Alex Birn

RUNDT I PASTORATET

HVIDBJERG/LYNGS

MENIGHEDSMØDE

Menighedsrådet for Hvidbjerg-Lyngs og Jegindø sogne inviterer herved alle i menigheden til det årlige menighedsmøde tirsdag 13. maj.

Udover at blive ajourført med udviklingen i vores sogne vil der være mulighed for at træffe det nyvalgte menighedsråd.

Vi indleder mødet med en kort andagt i Hvidbjerg Kirke kl. 17:30.

Herefter vil menighedsrådet være vært ved et lettere traktement i kirkecenteret.

Menighedsrådet vil efterfølgende orientere om aktuelle sager og hvilke sager, der skal arbejdes med i fremtiden. Vi har i den forrige periode arbejdet meget med bevarelse af vores fine kirker. Vi ved, at der er stor opmærksomhed på dette, så der følger en status på projekterne.

Regnskabet vil blive fremlagt. Selvom der er en god økonomi i sognene, kan vi ikke umiddelbart finansiere alle projekter på en gang, så der skal prioriteres.

Efter disse punkter er det tid til dialog mellem menigheden og menighedsrådet om kirkens aktiviteter, kirkernes og kirkegårdenes tilstand og fremtidige visioner og planer for disse.

På menighedsrådets vegne, Carsten Torp

IMPULS

Onsdag 7. maj kl. 18:00

Spise- og hyggeaften i Thyholm Kirkecenter. Anton Lyhne kommer og synger sammen med os. Derefter spil, hygge og kaffe.

Pris for hele aftenen er kr. 90,-.

Tilmelding senest 29. april til Elly Christensen, Kløvervænget 7, mobilnr. 40 89 65 79.

Følg med i kirkelivet på www.thyholmpastorat.dk og www.facebook.com/thyholmpastorat

SOLVANG

Tirsdag 8. april kl. 14:30

Altergangsgudstjeneste.

Torsdag 24. april kl. 10:30 Andagt.

Tirsdag 13. maj kl. 14:30

Altergangsgudstjeneste.

Tirsdag 27. maj kl. 14:30 Andagt.

Handlingerne på Solvang er tilrettelagt særligt for plejehjemmets beboere, og alle pårørende og andre interesserede er velkomne.

MENIGHEDSRÅDSMØDER

Onsdag 23. april kl. 19:00

Torsdag 22. maj kl. 19:00 i Thyholm Kirkecenter.

ALLE HJEM

Mandag 14. april kl. 19:30

Bibeltime hos Elly og Niels Anton Christensen, Kløvervænget 7.

Mandag 19. maj kl. 19:30

Bibeltime hos Dorit Olesen, Valmuevej 20.

REFLEKS

Mandag 14. april kl. 19:30

Møde hos Marianna og Hans Brogaard, Søndergade 42.

Mandag 19. maj kl. 19:30

Møde hos Mona og Leif Vestergaard, Storegade 11.

THYHOLM FDF

Find information fra FDF på hjemmesiden www.fdf.dk/thyholm

THYHOLM KFUM OG KFUK Se hjemmesiden www.thyholm.kfum-kfuk.dk

JEGINDØ

MENIGHEDSMØDE

Menighedsrådet for Hvidbjerg-Lyngs og Jegindø sogne inviterer herved alle i menigheden til det årlige menighedsmøde tirsdag 13. maj. Mødet indledes med en kort andagt i Hvidbjerg Kirke kl. 17:30.

Læs mere om menighedsmødet under rubrikken Hvidbjerg/Lyngs.

MENIGHEDSRÅDSMØDER

Onsdag 23. april kl. 19:00

Torsdag 22. maj kl. 19:00 i Thyholm Kirkecenter.

INDRE MISSION

Mandag 7. april kl. 10:00

Bibelfortællecafé i Møldahlgaard Galleri hos Ketty Dahl, Vitasvej 5, Smerup. Formiddagskaffe med brød. Sang fra højskolesangbogen og bibelhistorie.

Onsdag 9. april kl. 19:30

Påskeoplæg med skriftsteder og sang. Tale ved Tonny Jeppesen og Kirsten Graversgård. Musik ved Christen Birkebæk. Kaffebord.

Mandag 28. april kl. 14:30

Kredssamfundsstævne i Harring-Stagstrup Kirkecenter. Kaffebord. Tale og musik ved Kirsten og Aksel Nielsen, Mors. Spisning kl. 18:00. Kl. 19:30 tale og musik ved Kirsten og Aksel Nielsen, Mors. Kaffebord og afslutning.

Mandag 5. maj kl. 10:00

Bibelfortællecafé i Jegindø Missionshus, Kongevejen 66. Formiddagskaffe med brød. Sang fra højskolesangbogen og bibelhistorie.

Onsdag 7. maj kl. 19:30

Kredsmøde på Agger Strand, Agger. Vivian Egeberg, Hurup, taler over Ruths Bog. Kaffebord.

Onsdag 21. maj kl. 19:30

Bibelarbejde over »Nikodemus møder Jesus« (Johs. 3, 1-21, Johs. 7, 45-53, Johs. 19, 38-42).

Mandag 2. juni kl. 10:00

Bibelfortællecafé i Møldahlgaard Galleri hos

Ketty Dahl, Vitasvej 5, Smerup. Formiddagskaffe med brød. Sang fra højskolesangbogen og bibelhistorie.

Grundlovsdag torsdag 5. juni

Kredsarrangement: Grundlovsmøde på Gravenhøjvej 26, Boddum. Tale ved pastor Jimmy Damgaard Poulsen. Kaffebord.

Alle er meget velkomne til vore møder – lokale såvel som udefrakommende. Yderligere oplysninger gives gerne ved henvendelse til Kirsten Graversgård, tlf. 23 48 57 11.

Har man befordring behov, kan Kirsten Graversgård ligeledes kontaktes. Hvor ikke andet fremgår, finder møderne sted i Jegindø Missionshus på Kongevejen 66.

JEGINDØ FDF

Lørdag 5. april kl. 9:30-14:30

Poster ved piltestævne i Hjerm.

Mandag 7. april kl. 19:00

Bagning på trangia.

Onsdag 9. april kl. 19:00

Sing-In på Hardsyssel.

2. påskedag mandag 21. april kl. 10:00-16:00

Vandre- og hyggetur til Præstbjerg Naturcenter, Sørvad.

Mandag 5. maj kl. 19:00

Lave is ved brug af salt.

Lørdag 10. maj kl. 9:30-14:30

Poster ved puslinge-tumlingestævne på Thyholm/Jegindø.

Torsdag 29. - fredag 30. maj Sheltertur.

Arrangementer aftales løbende. Medlemmer informeres pr. SMS. Kontakt Kjeld Graversgård, tlf. 20 28 45 11.

RUNDT I PASTORATET

SØNDBJERG/ODBY

PÅSKEMÅLTID SKÆRTORSDAG

Skærtorsdag 17. april kl. 17:00

Der indbydes til fællesspisning af påskelam i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård skærtorsdag kl. 17:00. Kuvertpris: Kr. 100,-. Måltidet er en optakt til aftenens gudstjeneste kl. 19:00 i Søndbjerg Kirke.

Tilmelding senest 13. april: Ønsker man at deltage i påskemåltidet, sker tilmelding til Paulo Reimer Nielsen, e-mail: paulo.reimer@ hotmail.com, tlf. 26 12 51 42.

Arr.: Søndbjerg-Odby Menighedsråd

SOGNEMØDE

Det årlige sognemøde i Søndbjerg-Odby

Sogn finder sted søndag 18. maj kl. 10:00 i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård. Her vil menighedsrådet berette om årets gang samt om fremtidsplaner. Regnskabet fremlægges. Det vil glæde menighedsrådet at se mange deltagere, og der bydes på formiddagskaffe med rundstykker. Samtidig opfordres til at tage del i morgenens gudstjeneste, kl. 9:00 i Søndbjerg Kirke, forud for mødet. Vel mødt! Søndbjerg-Odby Menighedsråd

MØDER I MENIGHEDSRÅDET

Torsdag 10. april kl. 19:00

Onsdag 14. maj kl. 19:00 Møderne foregår i konfirmandstuen ved

Søndbjerg Præstegård.

BIBELKREDSEN

Mandag 28. april kl. 19:00 hos Grethe Christensen, Helligkildevej 9.

Mandag 26. maj kl. 19:00 hos Karen Margrethe og Knud Christiansen, Lavbjergvej 6.

Følg med i kirkelivet på www.thyholmpastorat.dk og www.facebook.com/thyholmpastorat

SØNDERSOGNENES STRIKKECAFÉ

Har du det også godt med strikkepinde eller hæklenåle mellem hænderne? Kom frisk og frejdig med dit håndarbejde og få en god snak, mens du nørkler. Der er altid kaffe på kanden. Vi mødes i konfirmandstuen ved

Søndbjerg Præstegård – som udgangspunkt tirsdage i ulige uger. Ved behov for transport er man velkommen til at kontakte Grethe Ebdrup, tlf. 51 20 74 28.

Tirsdag 8. april kl. 19:00

Tirsdag 22. april kl. 19:00

Tirsdag 6. maj kl. 19:00

Tirsdag 20. maj kl. 19:00

Tirsdag 3. juni kl. 19:00

Arr.: Søndbjerg-Odby Menighedsråd

MUSIKALSK TANKERUM

’Musikalsk Tankerum’ i Søndbjerg Kirke er melodier og improvisationer fra kirkens orgel nonstop i to timer i tidsrummet kl. 19:00 –21:00. Enhver kan frit komme og gå undervejs. Her er plads til at finde ro i sjælen, tænde et lys, være uforpligtende til stede, nyde sin medbragte kaffe, fordybe sig i det flygtige nu – ja, tiden er din egen. Vær velkommen.

Torsdag 27. marts kl. 19:00-21:00

Onsdag 23. april kl. 19:00-21:00

Torsdag 22. maj kl. 19:00-21:00

Arr.: Søndbjerg-Odby Menighedsråd

LEJE AF KONFIRMANDSTUEN VED SØNDBJERG PRÆSTEGÅRD

I forbindelse med kirkelige handlinger kan lokalet lejes. Prisen er 1000,- kr., og man kan rette henvendelse til graver Karsten S. Nielsen, tlf. 27 33 16 76 / e-mail: ksnodby@ gmail.com

FÆLLES FOR SOGNENE

KIRKEHØJSKOLE

Søndag 6. april kl. 14:00

Sidste foredrag i rækken i Kirkehøjskolen 2025 i Thyholm Kirkecenter. Adj. professor, forfatter m.m. Henrik Goldschmidt fortæller i ord og toner om håb og tanker bag Goldschmidts Musikakademi. Pris for kaffe: 30 kr.

Arr.: Menighedsrådenes Fællesudvalg

MANDAGSMUSIK

Mandag 31. marts kl. 19:30 i Thyholm Kirkecenter: Mads Bærentzen fra Aarhus Jazz Orchestra

Mandag 28. april kl. 19:30 i Hvidbjerg Kirke: Nørrelandskirkens Gospelkor.

Mandag 26. maj kl. 19:30 i Søndbjerg Kirke: Dorit og Steen Andersen, Søndbjerg.

Se omtale andetsteds i magasinet

SPAGHETTIGUDSTJENESTE

Tirsdag 20. maj kl. 17:00 i Hvidbjerg

Kirke: Vi samles om en uhøjtidelig og hyggelig gudstjeneste i kirkerummet i Hvidbjerg.

Det er en gudstjeneste i børnehøjde, hvor der også er plads til forældre, søskende og bedsteforældre. I ord, musik og med korsang får vi en fortælling om Gud, inden vi går over i kirkecentret og spiser sammen.

Spisningen bagefter er gratis.

PÅSKEMÅLTID

Skærtorsdag 17. april kl. 17:00

Der indbydes til fællesspisning af påskelam i konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård skærtorsdag kl. 17:00.

Læs rubrikken Søndbjerg/Odby for information om tilmelding m.v.

KONCERT

Søndag 4. maj kl. 14:00

Midtjysk Kor fra Silkeborg giver koncert i Hvidbjerg Kirke.

Arr.: Menighedsrådenes Fællesudvalg

FÆLLESSANG

Som udgangspunkt er der fællessang den anden torsdag i måneden kl. 19:30. Der synges både fra salmebogen, højskolesangbogen og 100 salmer. Medbring kaffe og lign. efter behag.

Torsdag 10. april kl. 19:00

Bemærk lokation: Vi tilslutter os sangaften i Midtpunktet, Rughavevej 5, med korleder Sebastian Hahn. Pris: 75 kr. inkl. kaffe og kage. Billetter kan købes online eller i caféen i Midtpunktet.

Torsdag 8. maj kl. 19:30 Fællessang i Thyholm Kirkecenter med Jesper Kallesøe, Nr. Nissum.

Se omtale andetsteds i magasinet.

SALON

»Grundtvig stiller spørgsmål til os«. Torsdag 15. maj kl. 19:00 i Thyholm Kirkecenter.

Se omtale andetsteds i magasinet.

FÆLLES FOR SOGNENE

KFUM’S

SOLDATERMISSION

Tirsdag 29. april kl. 19:30

i Thyholm Kirkecenter: Foredrag ved Per Jørgensen. I april 2024 fortalte Per Jørgensen, Thyholm, om sine udsendeler under FN. Denne aften vil han først runde sine udsendelser under FN af. Dernæst vil han fortælle om udsendelser til Bosnien under NATO, hvilket er noget ganske andet, siger han.

MORGENBORDET

Morgenkaffe, samvær, sang og fortælling under hyggelige former i konfirmandstuen ved

Søndbjerg Præstegård. Værtinde er sognepræst Anne Marie Hansen.

Onsdag 2. april kl. 9:30

SØNDAGSTRÆF

Den sidste søndag i måneden kl. 14:30 i Thyholm Kirkecenter. Føles søndagen undertiden lang? Velkommen til hyggeligt og uforpligtende samvær.

Søndag 30. marts kl. 14:30

Søndag 27. april kl. 14:30

Søndag 25. maj kl. 14:30

PASTORATSGUDSTJENESTE

Søndag 15. juni kl. 10:30 Vel mødt til fælles gudstjeneste ved Høloftet. Tag gerne en havestol og et tæppe med. Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Arr.: Menighedsrådene

WEEKEND FOR MINIKONFIRMANDER

Weekenden 13.-15. juni er der et sjovt og spændende forløb i vente for årets minikonfirmander.

Alle elever i 3. klasse vil snart modtage en invitation. Weekenden afrundes med højmesse i Hvidbjerg Kirke, hvortil minikonfirmanderne medvirker.

Information om tilmelding side 11.

CAFÉEFTERMIDDAG

Velkommen til indholdsrige foredrag, kaffebord og fællessang i Thyholm Kirkecenter. Pris: 25,- kr.

Onsdag 26. marts kl. 14:30 Nikolaj Fuglsang om at være rundet af en halvø i nordvest.

Onsdag 9. april kl. 14:30 Kirsten Vindum, frivillighedskoordinator i Struer Provsti, fortæller om kirkens sociale arbejde og giver et foredrag om Johannes Møllehave.

HIMMELSKE DAGE

Torsdag 29. maj - søndag 1. juni finder eventet Himmelske dage sted i Silkeborg. Oplevelser lige fra politiske bibeltimer, professorbattle til børneunderholdning. Se hele programmet på hjemmesiden www.himmelskedage.dk

KONTAKT

REDAKTION

Redaktør, ansvh. Christen Birkebæk tlf. 61 63 11 15 tirsdage og onsdage kl. 10:00-12:00

torsdage kl. 15:00-18:00 cbi@km.dk

Niels Poulsen tlf. 22 76 25 80 niels.poulsen@gmail.com

Anton Lyhne tlf. 21 35 98 71 antonlyhne@gmail.com

Carsten Torp tlf. 24 81 01 33 carsten.torp@gmail.com

Birgit Iversen tlf. 20 93 55 03 iversen@post.tele.dk

Mødestof o. a. til næste udgave sendes inden deadline til et redaktionsmedlem.

Deadline for bladet: Mandag 14. april

Næste udgave dækker perioden

8. juni - 31. juli. Distribueres 2.-6. juni.

Kirkebladet er omfattet af loven om statspost.

SOGNEPRÆSTER

Liv Marit Tjelle

Holm (kbf.)

Kirkebakken 1

7790 Thyholm

tlf. 60 22 77 92

lmth@km.dk

Ugentlig fridag mandag

Træffetid i Thyholm

Kirkecenter:

Onsdage kl. 10:00-12:00

Torsdage kl. 14:00-17:00

Anne Marie Hansen

Aggerholmsvej 2, Søndbjerg

7790 Thyholm

tlf. 23 23 51 36

amhn@km.dk

Ugentlig fridag mandag

Træffetid i Thyholm

Kirkecenter:

Onsdage kl. 10:00-12:00

Torsdage kl. 14:00-17:00

Thyholm Kirkecenter

Nørregade 19, Hvidbjerg

KORDEGN

Christen Birkebæk tlf. 61 63 11 15

cbi@km.dk

Fast træffetid:

Tirsdage kl. 10:00-12:00

Onsdage kl. 10:00-12:00

Torsdage kl. 15:00-18:00

ORGANISTER

Rikke Pedersen Feraru

tlf. 30 55 11 15

rf@km.dk / rikkepferaru@gmail.com

Christen Birkebæk tlf. 61 63 11 15 cbi@km.dk

FORMÆND

Hvidbjerg-Lyngs og Jegindø sogne

Marianna Brogaard tlf. 23 34 14 88 Fam.Brogaard@mvb.net

Søndbjerg-Odby Sogn

Paulo Reimer Nielsen tlf. 26 12 51 42 paulo.reimer@hotmail.com

GRAVERE

Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø

Annagrete Nielsen tlf. 30 58 12 83 post@hvidbjerg kirkegaard.dk

Søndbjerg og Odby

Karsten Særkjær Nielsen tlf. 27 33 16 76 ksnodby@gmail.com

Fotos: Anton Lyhne, Elsa Hilligsøe, Carsten Torp, Chr. Birkebæk, © Jesper Kallesøe, © Nørrelandskirkens Gospelkor, © Sebastian Hahn, © Henrik Goldschmidt.

Forside: Søndbjerg Kirke i fugleperspektiv februar 2024. Dronefoto: Hans Børge Henriksen.

APRIL

Søndag 6. Mariæ bebudelse 9:00 LH Kirkekaffe 10:30 LH

Søndag 13. Palmesøndag 10:30 LH Familiegudstj. 10.30 AM 9:00 AM

Torsdag 17. Skærtorsdag 10:30 LH 19:00 AM Måltid forinden

Fredag 18. Langfredag 9:00 AM Kirkekaffe 10:30 AM

Søndag 20. Påskedag 10:30 AM 9:00 AM 10:30 LH

Mandag 21. Anden påskedag 10:30 LH

Søndag 27. 1. s. e. påske 9:00 AM Kirkekaffe 10:30 AM

Lørdag 3. 10:30 AM og LH Konfirmation

Søndag 4. 2. s. e. påske 9:30 AM Konfirmation 11:00 LH Konfirmation

MAJ

JUNI

Søndag 11. 3. s. e. påske 9:00 LH Kirkekaffe 10:30 LH

Søndag 18. 4. s. e. påske 10:30 AM 9:00 AM

Søndag 25. 5. s. e. påske 10:30 AM 10:30 LH 9:00 LH

Torsdag 29. Kr. himmelfart 10:30 LH 9:00 LH

Søndag 1. 6. s. e. påske 9:00 AM 10:30 AM

Søndag 8. Pinsedag 9:00 LH Kirkekaffe 10:30 AM 10:30 LH

Mandag 9. 2. pinsedag 10:30 Provstiets fællesgudstjeneste i Asp

Eventuelle ændringer vil fremgå af kalenderen på pastoratets hjemmeside www.thyholmpastorat.dk. Og ved at følge Thyholm Pastorat på Facebook vil man op til hver søndag blive mindet om tid og sted.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.