Kirkepartner - august - 2016

CIRKULATION

Gave til de nye menighedsråd Side 3

Menighedsråd Præster Musikere Kirkegård Kirkebetjening Kirkekontor

Bibelen med GPS Side 12 og 13

Dåben er ikke en eksamen Side 6 og 7

PAULA LARRAIN:

Menighedsråd er også for tvivlere

kirkepartner.dk LEVERANDØRGUI DE TIL KIRKEN

August 2016

Side 4

Redaktør Carsten Dybkjær Højmarken 4 | 5491 Blommenslyst tlf. 3166 9998 | info@kirkepartner.dk Journalist Svend Løbner, Kirkeligt Medieakademi tlf. 2870 7703 | sl@medieakademi.dk Sparringspartner www.kirkekonsulenter.dk Abonnement Få bladet sendt direkte til medarbejder eller menighedsrådsmedlem Kun 33 kroner pr. blad.

Bestil her: www.kirkepartner.dk/blad abonnement@kirkepartner.dk Tryk og distribution Jens Kristian Lynderup Videbæk Bogtrykkeri A·S tlf. 9717 1122 | jl@vbbt.dk Annoncer og salg Via Media | tlf. 3166 9998, viamedia@viamedia.dk Korrektur: Ingrid Jensen Papiret er Svanemærket.

ISSN: 2246-7505

KÆRE MENIGHEDSRÅD (GAMLE OG NYE) !

I

dette blad har vi et tema om menighedsrådsvalget med mange gode tips fra andre sogne og kommunikationsrådgivere. (læs side 8 ff). Vi håber det vil medvirke til, at der bliver skabt opmærksomhed om valget.

Kirkepartner giver de nyvalgte menighedsråd en leverandørguide. Den kommer til advent og vil forhåbentlig blive et nyttigt værktøj, når menighedsrådene skal finde leverandører. (læs side 3) Folkekirkens største udfordring er en faldende dåbsprocent og dermed faldende medlemstal. I alle stifter arbejdes der med at styrke indsatsen på dette vigtige område. Forlaget Eksistensen har udgivet et nyt dåbsmateriale, der skal fjerne misforståelser og øge kendskabet til, hvad dåben er, så forældre kan træffe et valg på et kvalificeret grundlag. (læs side 6 og 7).

Folkekirken har stadig mange konfirmander set i forholdet til vore nabolande. Men undervisningen og undervisningsmaterialet skal stadig fornyes og være aktuelt for vor tids unge. En meget spændende Bibel tilrettelagt for konfirmander er udkommet. Kirkepartner giver den 5 af 5 stjerner og anbefaler præster og menighedsråd at anskaffe den.

Paula Larrain fortæller i et interview, at menighedsråd er for helt almindelige mennesker – også tvivlere.

Må det give frimodighed i arbejdet med at finde og at være menighedsrådsmedlem.

Phonic Ears lyd- og AV-afdeling har skiftet navn Phonic Ear har lagt sin afdeling for lydløsninger og AV-udstyr over i Oticon og har skiftet navn.

Oticon-navnet skal skabe mere fokus på lydløsninger og AVudstyr til glæde for både mennesker med og uden høretab.

Phonic Ear vil fremover koncentrere sig om hørehjælpemidler til private hjem, skoler og arbejdspladser.

Samme adresse Oticon A/S Kongebakken 9 2765 Smørum

2 KIRKEPARTNER.dk

Ny kontaktinformation Tlf.: 3917 7400 mail@oticon.dk www.oticon.dk

Af re d a ktør C arsten D y bkj æ r

KIRKEPARTNER MAGASIN

EN GAVE TIL DE NYE MENIGHEDSRÅD Kirkepartner udgiver en trykt leverandørguide

D

e nye menighedsråd får alle et gratis eksemplar af KIRKEPARTNER LEVERANDØRGUIDE 2017 tilsendt.

KIRKEPARTNER LEVERANDØRGUIDE 2017 vil være et uundværligt værktøj for de nye menighedsråd.

Her kan menighedsrådene let finde oplysninger om leverandører og få løst opgaver indenfor alle områder.

Leverandørguiden vil omfatte leverandører til bygninger (kirke, sognegård, præstegård, kapel osv.) vedrørende nybyggeri og restaurering samt inventar, lys og lyd. Alt til kirkegården. Alt til indhold (teologi, bøger, musik, kultur og undervisning). Alle konsulenter og rådgivere. Alt om kommunikation. Leverandørguiden blive ledsaget af gode artikler og tips om menighedsrådets ansvar og opgaver. Artikler og blogindlæg er skrevet i samarbejde med en række fagpersoner og rådgivere i folkekirken.

• KIRKEPARTNER LEVERANDØRGUIDE 2017 har alt til kirken på et sted.

• KIRKEPARTNER LEVERANDØRGUIDE 2017 udkommer ultimo november.

• KIRKEPARTNER LEVERANDØRGUIDE 2017 bliver sendt til alle menighedsråd, provstier, stifter og kirkeministeriet samt kirkelige organisation og institutioner.

Kirkepartner anvender alle media til at skabe forbindelser mellem menighedsråd og leverandører: • Online media som www.kirkepartner.dk og www.kirkepartner.dk/blog samt nyhedsbrev til menighedsråd • Bladet og Kirkepartner Leverandørguide, der i flot tryk og med spændende indhold skaber opmærksomhed i kirkerne.

• Møder og messer som vi samarbejder med

veringsprojekter. Igennem sit arbejde som sognepræst har han et indgående kendskab til folkekirken. Han har medvirket i mange IT- og kommunikationsprojekter for kirkeministeriet, folkekirken og kirkelige organisationer.

• J ournalist Svend Løbner har indgående kendskab til dansk og udenlandsk kirkeliv. I Kirkeligt Medieakademi laver han målrettede kursus for menighedsråd.

•V ores trykkeri Videbæk Bogtrykkeri og Kirkebladet. nu er kendt og respekteret i kirkelige kredse.

•V ores sparringspartner Kirkekonsulenter.dk har en halv snes meget dygtige konsulenter, der har indgående kendskab til menighedsråds- og provstiarbejde.

Vidste du, at Kirkepartner også er kendt af Google.

Med effektiv søgeordsoptimering lykkedes det at blive nummer 1 med søgeordet: menighedsrådsvalg 2016.

Via Media har nu også fået tilknyttet en meget dygtig webdesigner. Det vil snart sætte sit præg på alle online udgivelserne i efteråret. Glæd dig til at få en bedre portal og en trykt leverandørguide.

Online leverandørguiden www.kirkepartner.dk er det letteste sted at finde alt til kirken på et sted.

Den Jyske Gørtler Den Jyske Gørtler har mere end 20 års erfaring med renovering og fremstilling af nye effekter såsom bænkstager og kopi af eksisterende kirkekroner og væglampetter.

VI KENDER FOLKEKIRKEN INDEFRA • Carsten Dybkjær har været i menighedsrådsarbejde mere end 25 år og deltaget i både nybyggeri og reno-

Stagerne fremstillles i blankpoleret messing, som lakeres og leveres med glas til fyrfadslys.

Monteringstykker fremstilles individuelt til jeres bænke i kirke uden beregning.

Menighedsrejser Tag menigheden med til Israel, Tyrkiet, Grækenland, Rom eller i Luthers Fodspor.

Vi har over 60 års erfaring som arrangør af kvalitets­ rejser.

Kontakt os på 7592 2022

Vi kommer gerne ud og besøger jeres kirke og giver et uforpligtende tilbud, så vi kan tale om hvilke ønsker I har til renoveringen.

Søndergade 13 · 8883 Gjern · tlf. 86 87 59 09 info@denjyske.dk · www.denjyske.dk

KIRKEPARTNER.dk 3

Vi skal åbne kirken og vise, at den er til for almindelige mennesker, hvor troen kan gå op og ned, mener journalist og tv-vært Paula Larrain. Hun er selv med i et menighedsråd.

M

an behøver ikke at være »hellig« for at sidde i et menighedsråd, mener Paula Larrain, der bruger en del af sin fritid på at arbejde i et menighedsråd.

- Vi er ganske almindelige mennesker, som tvivler en gang imellem. Det er jo derfor vi tror og ikke ved. Og troen varierer i intensitet alt efter, hvor i livet, vi er som mennesker. Men kirken er der for os alle, når vi har brug for den. Derfor skal den hele tiden signalere åbenhed – især over for børnefamilierne. Børnene og de unge skal jo overtage kirken efter os, siger hun.

Paula Larrain er kendt som tv-vært, journalist og redaktør – senest som liveredaktør og tv-vært på Ekstra Bladet. Men privat er hun også medlem af menighedsrådet i Lundtofte Kirke i Lyngby. Og det er her i spændingsfeltet mellem kirke og kommunikation, hun gerne giver gode råd til, hvordan sognene rundt omkring kan få flere engagerede i menighedsrådsvalget.

HAR ALTID BØRNEDIMENSIONEN MED Der er opstillingsmøde i de fleste sogne den 13. september og valg den 8. november. Hvad kan sognene gøre for at få flere til at stille op?

- Det handler som synligheden generelt i kirken. Det

Hvordan kommunikere kristendom i et multireligiøst samfund?

Foredrag med præst, forfatter og journalist Svend Løbner Bestil på e-mail: info@medieakademi.dk

4 KIRKEPARTNER.dk

er det lange seje træk med at åbne kirken for flere mennesker, der gør, at folk får interesse for at stille op til menighedsrådet. Når kirken er åben og synlig, tænker folk måske: »Her kan jeg bidrage med noget til lokalsamfundet, som vi alle sammen vil have glæde af!« - I Lundtofte Kirke holder vi rigtig mange arrangementer for børn, både til Halloween, fastelavn og påske. Vi har altid børnedimensionen med, fordi vi så får familierne med, og familierne dermed får mindre berøringsangst over for kirken. Kirken fremstår derfor ikke så formel; den er ikke en klub, hvor man skal kunne hele trosbekendelsen udenad for at være med.

GANSKE ALMINDELIGE MENNESKER - Og så tror jeg det er en god idé, at præsentere de folk som sidder i menighedsrådet mere personligt. Så kan folk se: »Hvem er det egentlig, der sidder i sådan et menighedsråd? Det er jo ganske almindelige mennesker!« De er jo ikke meget forskellige fra folks naboer.

Det er ikke et eller andet ophøjet, hvor man skal kunne noget specielt for at være med.

Kirkeministeriet har lige lavet en undersøgelse, hvor det viser sig, at 39% af folkekirkens medlemmer ikke mener, de er religiøse eller hellige nok til at sidde i menighedsråd…

- Ja, jeg tænkte det nok! Det er virkelig noget, der bremser folk. I den offentlige debat har vi fået en ret firkantet opdeling mellem tro og viden. Og det gør, at folk, som ikke er sikre på deres tro, nu tror, at man skal være helt sikker for at være engageret i folkekirken. Men de vil jo i virkeligheden finde ud af, at præsten og »menighedsrødderne« også bare er helt almindelige mennesker. De kommer også i tvivl, og de oplever også en gang imellem, at deres tro er svagere end andre gange. Den folkelighed skal folk jo kende!

BÅDE TRADITIONEL OG MODERNE Hvad med folkekirkens traditioner – nogle synes det er smukt, andre føler sig måske fremmedgjort…

Af Svend L øbner

PAULA LARRAIN: MENIGHEDSRÅD ER OGSÅ FOR TVIVLERE

Paula Larrain

hvordan vi opdrager vores børn, og hvilket fællesskab, vi opdrager dem til. Det handler jo om hverdagslivet, og det skal kirken også være til for. Den er til stede, når vi bliver døbt, konfirmeret, gift og dør – og alt ind imellem.

En foredragsaften om børneopdragelse lugter måske ikke af kristendom…?

- Nej, men det er kristendom, fordi de kristne værdier er en del af vores fællesskab og vores hverdag. Kirken sætter ord på de værdier, som vi ofte tager for givet. Og det bliver folk inspireret af.

- Det kan godt være, at de ikke kommer næste søndag i kirken, men de kommer i øjenhøjde med kirken og får et forhold til den, så de ikke er fremmede, når de dukker op til en gudstjeneste. Hvis de altså ikke bliver skældt ud for at de ikke kommer nok i kirke!

- I perioder har man mindre behov for kirken, end i andre perioder. Men kirken skal være der, når det går op for folk: »Nu har jeg behov for at gå i kirke!«

Kirken sætter ord på de værdier, som vi ofte tager for givet

- Jeg synes godt, at man kan holde fast i det klassiske og traditionelle og samtidig holde spaghettigudstjenester, halloweengudstjenester osv. Tager man ikke autoriteten af præsten, når han er klædt ud? Nej, vi kan godt kombinere begge dele: Den ene søndag give os hen til en traditionel liturgi, hvor vi nyder den klassiske musik, og den næste søndag glædes over balladen i kirken, fordi vi har masser af børn, som ikke lige holder sig til bænkerækkerne. Den kombination kan jeg godt lide!

- Tilbyd både noget kulturelt og noget skæg og ballade. Brug kirken til at fortælle, hvorfor vi er, som vi er, og hvorfor vi har de højtider, vi har. Men gør det på en uhøjtidelig måde, så de kan være med.

KRISTENDOM ER ET VÆRDIGRUNDLAG Kan man så håbe, at de skraber lidt i den kulturelle overflade og kommer ned til spiritualiteten?

- Ja, det er jo en opgave for den enkelte kirkegænger.

For eksempel havde vi i Lundtofte kirke et foredrag med Lola Jensen om børneopdragelse. Hvad har det lige med kristendom at gøre? Alt! Det handler jo om,

VÆK MED BERØRINGSANGSTEN Og så er vi tilbage ved menighedsrådene. Nøglen til at få flere med er at sænke tærsklen, mener Paula Larrain:

- Menighedsråd er bare som folk er flest. Bortset fra at vi synger os ind og ud af møderne, er det foreningsmøder som alle andre, hvor vi både har det sjovt og samtaler om meget prosaiske ting. Man skal måske arbejde på at fjerne noget af den berøringsangst, der er over for kirken og menighedsrådet, så man ikke ser dem som en flok gamle, strenge og forstokkede mænd, og som skælder ud hvis man ikke gør tingene rigtigt. Sådan er det jo langtfra, slutter Paula Larrain.

PAULA LARRAIN Journalist: Tidligere udenrigsmedarbejder på Radioavisen, udenrigsjournalist på Berlingske, redaktionssekretær på Berlingske Søndag, tvvært på DR2 Morgen og TV Avisen.

Forfatter til »I morgen skal vi hjem« og »Udenfor citat«. Medforfatter til »Politik og Jura« og »Det Glade Hjerte Lever Længst«.

Foredragsholder: www.medieakademi.dk.

KIRKEPARTNER.dk 5

Dåben indleder en livslang udforskning af trosbekendelsens indhold, mener Ingrid Ank, der er medredaktør for en ny oplysningskampagne om dåb.

S

kal, skal ikke…?

Flere og flere danskere kommer i tvivl, om de skal lade deres børn døbe. Tvivl bliver til fravalg, og så falder dåbstallene. Men den udvikling kan et nyt dåbsmateriale måske vende, mener Ingrid Ank fra Grundtvig Akademiet. Hun er med til at udvikle dåbsmaterialet.

- Undersøgelser viser, at temmelig mange vælger dåben fra, fordi de ikke kan sige ja til trosbekendelsen.

For mig at se beror det på et kommunikationsbrist.

Det er ikke, fordi folk vil vælge dåben fra, men fordi de ser dåben som en overhøring, en test.

Og når præsten så prædiker, at dåben er en gave, bliver forvirringen komplet. Modsat vælger mange dåben til, når præsten har været ude at tale med de par, som er i tvivl.

- Det er ikke fordi danskerne er ukritiske, men fordi de i samtalen med præsten får et sprog for noget, som var uforståeligt før, forklarer Ingrid Ank. GIVER GRUNDLAG OG MENING Dåben er ikke en test, men alligevel tilspørges forældrene om trosbekendelsen?

- Der er en klar kobling mellem trosbekendelse og dåb, så dåben ikke kun er at få vand i håret. Trosbekendelsen giver dåben indhold, og det, tror jeg, man-

FAKTA Dåbsmaterialet er en oplysningskampagne • Et samtaleforum på Facebook • En serie artikler online • En fotoserie til fri afbenyttelse • En fysisk folder til sogne, jordemodercentre, biblioteker mv.

• Produceres af folkekirken.dk og Landsforeningen af menighedsråd • Udgives på forlaget Eksistensen

6 KIRKEPARTNER.dk

ge forældre opdager i samtalen med præsten, pointerer Ingrid Ank og fortsætter: - Netop fordi trosbekendelsen blev til gennem diskussion i oldkirken, behøver den enkelte forælder ikke at være fuldstændig overbevist om fx jomfrufødslen for at lade sit barn døbe. Trosbekendelsen udtrykker en underliggende betydning, et meningsgivende grundlag, vi som kristne kan være i.

DÅBSTALLET SKAL OP! Hvad håber du bliver resultatet af dåbsmaterialet?

- Jeg håber, at menighedsrådene tager dåbsmaterialet til sig og bringer det ud. Vores idé er ikke, at det blot skal ligge fremme i våbenhuset, men at det kommer ud på biblioteker, i Brugsen osv. Og så håber jeg, at det er med til, at kommunikationen ikke går skævt.

Kan det vende dåbstallene?

- Det er i hvert fald en skam, at folk fravælger dåben af misforståede grunde. På lang sigt håber jeg da, at dåbstallet går op, for hvis nogen fravælger det ud fra noget, som jeg tænker er en misforståelse, så er det jo super godt, at man får det bragt af vejen.

Af Svend L øbner o g C arsten D y bkj æ r

NYT DÅBSMATERIALE SKAL FJERNE DANSKERNES MISFORSTÅELSER

I. DÅBEN ER GUDS PAGT MED MENNESKER Gud døbte Jesus ved at lade himlen åbne sig over ham, mens Helligånden dalede ned over ham. Det lød over Jesus, som det lyder ved enhver dåb: »Denne er min datter/søn, den elskede«. Gud handlede dog ikke egenmægtigt med Jesus ved hans dåb i Jordan floden. Jesu dåb var udtryk både for såvel Jesu egen vilje som Guds handling (Matt 5,6). Sådan er det også i dag ved dåben, som er en pagtslutning mellem Gud og mennesker: Gud velsigner og menneskers bekender.

Grundtvig udtrykker det fint i sin konfirmationssalme: Han, som på jorden bejler til troskab uden svig, når vi kun vil, besegler sin pagt om Himmerig.

Han døber med den Helligånd på ord, som aldrig fejler, han rækker os sin hånd.

(N.F.S. Grundtvig, (DDS 479, 1)

Som det er i dåben, er det overalt i kristendommen.

Gud rækker os sin hånd, men han handler ikke hen over hovedet på os. Se blot på Jesu helbredelser: De sker ikke som Guds ekspeditionssag. Selv om det er klart nok, at den syge ønsker hjælp fra Jesus, spørger Jesus den lamme ved Bethesdas Dam: »Vil du være rask« (Joh 5,6). Jesus inviterer den syge til at være med i det, det skal ske med ham. Således er det også med os ved dåben, som er en pagtsslutning 2. DÅBEN ER EN ORDINATION TIL TJENESTE, IKKE BLOT EN VELSIGNELSE. Dåben er en indvielse eller ordination til tjeneste for Gud og mennesker i kraft af Helligåndens gave. Dåben er en velsignelse, men den er mere end det. Den er en fuldmagtserklæring, en kompetenceudrustning og en virksomhedsoverdragelse for enhver døbt.

Præsten bliver udrustet til det særlige præstearbejde ved sin ordination. Det er der god brug for! Men endnu mere er der brug for, at alle døbte i hverdagen bruger dåbens udrustning til det almindelige præstearbejde ved at tjene mennesker i Guds sted overalt, hvor mennesker mødes.

3. TROSBEKENDELSEN VED DÅBEN ER EN GAVE, IKKE EN EKSAMEN. Alt for mange mennesker er tilbageholdende overfor dåben, fordi de ikke kan forstå eller stå inden for det ene eller det andet led i trosbekendelsen, som der jo svares ja til ved dåben.

Men tilspørgslen ved dåben er ikke en overhøring, hvor gudmoderen eller dåbskandidaten skal præstere en korrekt tro. Trosbekendelsen er ligesom salmesangen og hele gudstjenesten en invitation ind i en ny tilværelsesforståelse. Vi skal ikke bevise eller stå inde for, hvad Grundtvig får os til at synge i salmerne eller hvad præsten siger i liturgien eller i prædikenen. Vi skal tage det til os ved at lade det virke i os. Så kan det være, at det skaber i os, hvad det nævner.

4. KERNEN I KRISTENDOM ER KRISTUSTROEN, IKKE DÅBEN. Det er i forholdet til Kristus, at menneskers liv og frelse afgøres. Dåben giver fællesskab med Kristus i liv og død. Den er et skib, som kristne kan holde sig til i al stormvejr, fordi dåbsskibet har kurs mod Kristus. Derfor skal kristne ikke klynge sig til en anden planke, fx boden, men altid vende tilbage til dåben, hvis de er blevet skyllet overbord (Luther i Den Store Katekismus). Som israelitterne blev frelst fra de dødelige slangebid ved at se op mod kobberslagen (4 Mos 21,4-9), sådan frelses en kristen gennem livets storme, ved at holde sig til dåbens vand. Som det ikke er kobberslagen, men Gud, således er det heller ikke dåben, men Kristus, der frelser. Derfor kan Gud også frelse dem, der ikke nåede at blive døbt.

Af Hans R aun Ivers en , lektor i Pr a kt isk Te olog i, Køb en hav ns Universitet

DET ER EN GAVE OG IKKE EN EKSAMEN

Foredrag og kurser til din kirke Paula Larrain Kurt Strand Nils Thorsen, Daniel Øhrstrøm, Jens Kristian Lynderup Carsten Dybkjær Svend Løbner

Foto: Optimalfokusering.dk

www.medieakademi.dk Bestil på info@medieakademi.dk

KIRKEPARTNER.dk 7

SÅDAN FYRER I OP UNDER NYE KANDIDATER Hvordan griber I valget til menighedsrådet an i jeres sogn? Hvilke virkemidler benytter I for at øge interessen? Det spurgte vi menighedsrådsmedlemmer om i syv sogne. Og det kom der mange gode idéer ud af.

B

rainstorm. Lav lister. Prik folk. Argumentér. Lav stande. Del foldere ud. Brug lokalavisen. Slå noget op på Facebook.

Idéerne er mange, når menighedsråd landet over forbereder sig på årets store begivenhed: Menighedsrådsvalget den 8. november 2016.

I nogle sogne er der fredsvalg, men sognebørnene skal informeres alligevel. I andre sogne håber man på kampvalg med flere lister. For det giver dynamik og tiltrækker nye kompetencer i menighedsrådet.

VI VIL IKKE TAGES PÅ SENGEN! Vi har ringet rundt til syv danske sogne for at samle idéer til, hvordan man inspirerer nye kandidater til at melde sig. Og menighedsrådenes engagement fornægter sig ikke.

TEMA : Menig hedsrå dsvalget

har vi brainstormet om oplagte emner til kandidater! fortæller Trine Bæk.

Og i Rungsted sogn satser man hårdt på at tiltrække en bestemt type kandidater: - Vi har en god dynamik i menighedsrådet, men nu fokuserer vi på de menneskelige ressourcer, vi mangler, fortæller Poul Bay og tilføjer med et glimt i øjet: - 80/20-reglen gælder også her. Det er 20 procent af menighedsrådet, der gør 80 procent af arbejdet. Der er altid nogle, der er på forkant og siger ja til det meste.

Men jeg håber ved det nye valg, at vi kan komme op på 60/40 fordelingen i stedet. Så de 40 procent kun skal lave 60 procent af arbejdet!

EFFEKTIVT AT PRIKKE FOLK PÅ SKULDEREN

Torben Feldbak fra Vildbjerg sogn siger om kommende kandidater: - Vi prøver at fyre op under dem, alt hvad vi kan!

Det handler om at være kreativ og finde de helt rigtige kanaler, som passer til netop det lokalområde, man vil rekruttere kandidater fra. Og her er alle adspurgte enige om én bestemt metode:

Og Bangsbostrand sogn i Frederikshavn Provsti har man været i god tid: - Vi lavede en folder om valget allerede i januar, for vi ville ikke tages med buskerne nede! fortæller Erik Kristensen.

- Den bedste måde er jo at prikke folk på skulderen.

Det har vi lært fra tidligere menighedsrådsvalg, fortæller Erik Kristensen fra Bangsbostrand sogn i Frederikshavn Provsti.

Det er også velforberedte i Fonnesbæk sogn i IkastBrand Provsti: - De seneste tre menighedsrådsmøder

Trine Bæk fra Fonnesbæk kirke er enig: - Man skal henvende sig personligt; det er mest effektivt. Ingen af

Har kirkebladet en fremtid?

Ring og bestil vores inspirationsmateriale

• Vi tager hånd om udvikling af dit kirkeblad.

• Vi har ideer til, hvordan dit kirkeblad bliver læst.

• Vi sørger for sikker levering til alle husstande i sognet.

FA L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ K TELEFON 97 17 34 08 M A I L @ K I R K E B L A D E T. N U

8 KIRKEPARTNER.dk

JA! - hvis det udvikler sig!

os i menighedsrådet er valgt, uden at det startede med en personlig henvendelse, siger hun.

Og derfor er de gået systematisk til værks: - Vi har lavet en liste og aftalt hvem der skal spørge hvem. Herefter henvender vi os direkte til de kirkelige foreninger og beder dem opstille et par kandidater.

delte en flyer ud med information om sognene. Dyrskuet er et sted, hvor der kommer en bred skare fra lokalsamfundet. Standen blev godt besøgt. Det var utroligt positivt, fortæller Erik Lousdal.

Og i Skærup-Smidstrup sogne i Vejle Provsti deltager kirken i områdets byfest.

Det er naturligt at bruge kirkebladet til at informere om menighedsrådsvalget. Det gør de i alle sogne, der over hovedet har et. Kirkebladet er effektivt, fordi det når ud til alle husstande.

- Vi er synlige hele ugen igennem og har en folder liggende rundt omkring. Vi har den også med i tasken, når vi snakker med folk. Byfesten slutter med en koncert i kirken, og her står vi ved indgangen og får en snak med folk og giver dem en folder, fortæller Helle Marianne Trinderup Pedersen fra Skærup-Smidstrup sogne i Vejle Provsti. Hun tilføjer:

- I kirkebladet fortæller vi den gode historie om det spændende i at være med et menighedsråd, fortæller Helle Marianne Trinderup Pedersen fra Skærup-Smidstrup sogne i Vejle Provsti.

- Vi taler også med forældrene ved konfirmandindskrivningen. Menighedsrådets beslutninger påvirker jo også dem, fx om der skal være dåb eller konfirmation lørdag eller søndag.

BRUG KIRKEBLADET, HVIS I HAR ET

- Menighedsrådsformanden skriver i Sognenyt, og vi har annoncer i avisen både månedligt og ugentligt. Her annoncerer vi valget som det sig hør og bør ifølge reglerne, fortæller Poul Bay fra Rungsted sogn i Fredensborg Provsti.

- Men ellers er der ikke det helt store balalajka! tilføjer han tørt.

EN FOLDER TIL ALLE HUSSTANDE I kirkebladet kan man også lægge en folder, som specifikt informerer om menighedsrådsvalget, fortæller Torben Feldbak fra Vildbjerg sogn i Herning Provsti: Vores folder nu trykt og sendt til alle 2.000 husstande i Vildbjerg. I folderen står noget generelt om folkekirken, men også noget specifikt om vores sogn. Så håber vi, at nogen tager udfordringen op og stiller op til menighedsrådsvalget.

Men Torben Feldbak nøjes ikke med at vente på respons: - Vi argumenterer for menighedsrådsvalget ved »Kirkens Menighedsliv«, som er en forening ud fra vores kirke i lighed med KFUM & K og Indre Mission. Dem har vi i øvrigt også opfordret til at stille med kandidater. Så vi har brugt megen energi på at argumentere for, om det ikke kunne være noget for dem. Så håber vi, at folk vil snakke om det og prikke hinanden på skulderen.

DELTAGER I DYRSKUE OG BYFEST Også i Møborg-Nees sogne i Lemvig Provsti er de meget udfarende: - Vi havde en stand på det lokale dyrskue, hvor vi også

HYRER EN JOURNALIST TIL AT SKRIVE De fleste steder er sognene med i provstiets fælles annoncering i de lokale aviser. Men i Fonnesbæk kirke er de ekstra kreative: - Vi har indledt et samarbejde med den lokale sprøjte: Ikast Avis. Her vil vi slå et slag for menighedsrådsvalget efter sommerferien - også selv om der også omtales andre kirker i provstiet.

Vi har en journalist tilknyttet, som skriver nogle gode historier til en særlig side i avisen, som vi kalder LIV og TRO. Og i Fredensborg Provsti laver man en fælles valgavis, hvor man fortæller om de syv sogne og hvilke kompetencer, der er brug for, fortæller Poul Bay fra Rungsted sogn.

NÅR DE UNGE GENNEM FACEBOOK Derudover er der naturligvis de digitale medier: - Ud over kirkebladet orienterer vi også inde på Sogn.dk’s hjemmeside og vores egen hjemmeside, fortæller Kristen Højbo Jansen fra Faster sogn i Skjern Provsti. Det plejer ikke at være noget problem at få folk til at stille op, tilføjer han.

Men andre steder må man målrette den digitale indsats: - Vi bruger naturligvis Facebook, fortæller Erik Kristensen fra Bangsbostrand sogn i Frederikshavn Provsti og tilføjer: - Måske kan vi også nå nogle unge af den kanal, selv om vi godt ved, at det er de modne og de ældre, der har mest tid til at engagere sig en hverdagseftermiddag i kirken. De unge har så travlt!

KIRKEPARTNER.dk 9

10 GODE RÅD

Her er gode tips fra de syv sogne:

1. Brainstorm i menighedsrådet

6. Brug Facebook

2. Lav strategi og ringeliste

7. Uddel foldere eller valgaviser

3. Prik folk på skulderen

8. Deltag i byfester og lign.

4. Argumentér ved enhver lejlighed

9. Skriv til lokalavisen

5. Skriv i kirkebladet

10. Gå sammen om fælles annoncering

Vildbjerg

Vi håber, at folk vil snakke og prikke hinanden på skulderen. Den brede markeds­føring drukner let i alt det andet.

Men folderen tror jeg på. For den lander selvstændigt i folks postkasser.

Torben Feldbak fra Vildbjerg sogn i Herning Provsti

Dyrskuet er et sted, hvor der kommer en bred skare fra lokalsamfundet.

Der havde vi en stand, som blev godt besøgt. Det var utroligt positivt.

MøborgNees

Erik Lousdal fra Møborg-Nees sogne i Lemvig Provsti

Bangsbostrand

Det er ikke kun de nuværende menighedsråds opgave at rekruttere nye menighedsrådsmedlemmer.

Det bør være hele sognets opgave.

Det er jo et fælles anliggende.

Erik Kristensen fra Bangsbostrand sogn i Frederikshavn Provsti

10 KIRKEPARTNER.dk

Vi har indledt et samarbejde med den lokale sprøjte: Ikast Avis. Det er fint at få omtale hver 14. dag – også selv om der også omtales andre kirker i provstiet.

Fonnesbæk

Trine Bæk fra Fonnesbæk sogn i Ikast-Brande Provsti

Faster

Vi har offentliggjort i kirkebladet, at der bliver holdt et orienteringsmøde i september. Her der mulighed for at lave en liste. Det plejer ikke at være noget problem at få folk til at stille op.

Kristen Højbo Jansen, Faster sogn i Skjern Provsti

Det er godt med kontinuitet i menighedsrådet, men det er også godt med fornyelse. Jeg har selv siddet med i 12 år, og her har der været en god dynamik, og der er faldet mange ting på plads. Nu har vi fokus på de menneskelige ressourcer, vi mangler.

Rungsted

Poul Bay fra Rungsted sogn i Fredensborg Provsti

SkærupSmidstrup

Der er en stor udskiftning i vores menighedsråd, så vi er nødt til at gøre noget ekstra. Vi går prikker først og fremmest folk på skulderen og tager ud og taler med dem om at stille op. Vi taler også med forældrene ved konfirmandindskrivningen.

Helle Marianne Trinderup Pedersen fra Skærup-Smidstrup sogne i Vejle Provsti

KIRKEPARTNER.dk 11

BIBELEN FOR KONFIRMANDER Tre præster og en billedkunstner har udformet en aktuel bibel for konfirmander.

Konfirmanderne får hjælp til at finde vej i Bibelen og de får mulighed for at dykke ned i emner som kærlighed, håb og død.

Sognepræst Mette Behrndtz Foto: Christian Roar Pedersen

Hvordan er det muligt at bruge den store bog til konfirmander?

- Den pædagogiske udfordring opstår i det øjeblik, hvor tegneserier og billeder forlades, og vi i stedet bevæger os over til den autoriserede Bibel, der både indeholder Det Gamle og Det Nye Testamente, alt i alt 1360 sider i den nuværende Konfirmandbibel fra Bibelselskabet.

EN BOGLIG MURSTEN

Samtale med Mette Behrndtz, sognepræst i Nr. Lyndelse, ph.d.

Hvorfor er det nødvendigt at bruge bibelen i konfirmandundervisningen?

- Det er nødvendigt ’at tanke troen op’, siger nogle. I den sammenhæng er Bibelen det, man kunne kalde en naturlig ’trostankstation’. Derfor er den også et centralt element i konfirmandundervisningen.

Imidlertid har min egen oplevelse været, at konfirmanderne har svært ved ’at tanke op’, når det drejer sig om Bibelen. Langt lettere går det, når vi bruger Bibelen i Peter Madsens tegneserieudgave, ’Menneskesønnen’, eller som den er tegnet i Manga-serien. De mange billeder åbner og anskueliggør på levende vis de bibelske fortællinger på en måde, så de unge bliver fanget og fastholdt i nysgerrighed over for de spændende, men også kulturelt meget anderledes bibelske tekster.

Kirkeklokken.dk Ringe- og kimeanlæg • Årligt service eftersyn • Fuldautomatiske ringe- og kimeanlæg • Låger, hegn og tårnure • Lugeåbner og låsesystem • Støbejerns- og smedejerns vinduer Kirkeklokken ApS • v/ Lars Bek Nielsen • Mobil 20 27 31 77 www.kirkeklokken.dk • kirkeklokken@gmail.com

12 KIRKEPARTNER.dk

- På trods af de gode tiltag, man har gjort i den nuværende Konfirmandbibel, for at gøre den mere brugervenlig, er den stadig noget af en boglig ’mursten’ at præsentere de unge for. Her kommer Bibelens formmæssige udtryk desværre alt for ofte til at overskygge dens indhold. Som en konfirmand udbrød første gang, han fik Bibelen i sine hænder: Hvor står der meget i den bog. Jeg bliver helt træt! Det er billedlig sagt ikke let at tanke op for de unge, hvis tankstationen opleves som svær at betjene, fortsætter Mette Behrndtz.

På den baggrund er Bibelen for konfirmander – og andre nysgerrige opstået. Udgangspunktet var at revidere og udvide den eksisterende konfirmandbibel på en måde, så den blev langt mere brugervenlig for dens læsere, særligt de unge, men også for andre som det måtte interessere. Tre præster, Louise Højlund, Lars Nymark Heilesen og jeg selv, har sammen med billedkunstner og illustrator Helle Vibeke Jensen og forlagschef Lisbeth Elkjær Øland stået for dette arbejde med at gøre Bibelen til et mere overskuelig og let betjenelig sted at tanke op fra.

I Bibelen for konfirmander – og andre nysgerrige hjælpes læseren på vej ved hjælp af en indbygget bibelsk GPS, der udstikker nogle ruter, læseren kan følge. Der er for eksempel ruter, der viser vej til tekster om kærlighed, håb, død, venskab og andre væsentlige emner.

Derudover er der en hovedvej, der består af 29 tekster, der guider læseren igennem nogle af Bibelens mest centrale tekster, bl.a. Noas ark og Guds regnbue, Babelstårnet og De ti bud.

MED GPS OG RUTEVEJLEDNING MANGE BILLEDER OG LÆSEVENLIG TEKST - Hver bog i bibelen har en forside med en illustration til det enkelte skrift.

- En introduktion klæder læseren på til at kunne læse skriftet eller dele deraf.

- Undervejs er vigtige, særlige og smukke citater fremhævet - Der er kommentarer i margin til teksterne eller en lille forklaring, så læseren bedre kan forstå indholdet.

- Teksterne er brudt op i et forsøg på at få dem til at fremstå mere læsevenlige og overskuelige.

Hvad håber I at opnå med den nye bibel for konfirmander?

- Håbet er da også, at konfirmanderne i det øjeblik, at teksterne åbnes op med hovedvej, ruter, fremhævede citater, forsideillustrationer og lignende, får vakt deres nysgerrighed og interesse for at læse i Bibelen. Derudover er der i tillægsmaterialet udvalgt nogle relevante og rørende bibelcitater, der kan bruges i forskellige sammenhænge i ens liv, for eksempel når du er jub-

lende glad og vil sige tak eller når du føler dig svigtet og alene eller måske er ramt af ulykkelig kærlighed eller er vildt forelsket.

Der er kort sagt flere måder at tanke op på med den nye konfirmandbibel. Håbet er, at Bibelens funktion som trostankstation bliver tydelig, så det både bliver sjovt, spændende og inspirerende at læse i Bibelen – også når konfirmationstiden er slut.

BEVARINGSCENTERNORDJYLLAND MERE END 20 ÅRS ERFARING MED BEVARING, RESTAURERING OG KONSERVERING VI ARBEJDER FOR • KIRKER • MUSEER • HERREGÅRDE • INSTITUTIONER • PRIVATE STOREMOSEVEJ 8 · DK 9310 VODSKOV · TLF. +45 9829 24 55 · BCN@BCNORD.DK · WWW.BCNORD.DK

KIRKEPARTNER.dk 13

Skandinavisk Orgelcentrum

Ribevej 38, Ødsted, 7100 Vejle tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

Hybridorglet i Fløng Kirke Skandinavisk Orgelcentrum har specialiseret sig i renovation og udbygning af traditionelle pibeorgler.

Vi bygger derfor flere og flere kombinationsorgler med traditionelle piber og hybrakustiske registre.

Mange glimrende mindre orgler kan derved blive bevaret og komme til at leve op til ønsket om en større alsidighed og bredere klang til glæde for menigheden.

Vi har i Fløng Kirke renoveret orglets mekanik og udbygget det med 26 nye stemmer fra 14 til 40.

Farvemæssigt er lydgiverne tilpasset det oprindelige instrument.

Orglet har nu fået en større klanglig fylde til støtte for salmesangen tillige med mange flere muligheder for musikalsk variation

Øveorgler, bænke, spejle, organist-/bænkvarmere, orgeludvidelser, intonation, reparationer, etc.

Tilgængelighed for alle i din kirke Ønsker I at forbedre adgangsforholdene på en diskret og sikker måde?

Vi har over 30 års erfaring med udvikling af tekniske hjælpemidler – vi kan sågar skræddersy en diskret løsning til netop din kirke.

Notre Dame, Frankrig

Se vores special løfteplatforme på www.guldmann.dk V. Guldmann A/S Tlf. +45 8741 3100 info@guldmann.com Sofia kirken, Sverige

14 KIRKEPARTNER.dk

AUTHORISED

BOSE

®

PROPARTNER

Af L one Bi l les chou Ju h l o g L aur a Hes el B onde, kons er vatorer, B e var ings center Nordjy l l and, w w w.b cn. d k

Skærme i kirken

Med gengivelse af livevideo fra kameraer placeret ved talesteder (alter, prædikestol, døbefont, kortrappe) gør at alle får den samme oplevelse og nærvær uanset om det er fordi de ikke har frit udsyn eller de har et hørehandikap.

Enkelt og elegant

BOREBILLER I KIRKEINVENTAR AF TRÆ

AV-udstyr i kirken skal være udført elegant og diskret, i respekt for kirkens bevaringsværdige interiør.

B

orebiller kan volde stor skade på inventar, genstande og bygninger af træ. Den mest almindelige borebille er Anobium punctatum, den er brunlig og ca. 3-5 mm.

Borebillens larver bor i træ i fugtige, uopvarmede og dårligt ventilerede bygninger, herunder kirker. De har optimale forhold ved luftfugtigheder over 60% og i temperaturer op til 30°C. De befinder sig f.eks. godt bag altre, som står op ad ydermure – her kan dannes mikroklima med høj fugtighed, passende temperatur og lille luftudskiftning.

En borebilles cyklus i korte træk: 1. Efter parring lægger hunnerne æg i sprækker i træ.

2. Æggene klækker efter 1-3 uger, og larverne æder sig rundt i træet.

3. Larven forpupper sig tæt på træets overflade efter 2 eller flere år.

4. Puppen forvandles til en voksen bille, som i perioden maj til august gnaver sig ud og efterlader sig et flyvehul på ca. 2 mm og små toppe af gulligt trædrys.

Larverne lever af cellulose, der bl.a. findes i blødt træ, det være sig både løv- og nåletræ. Ved hjælp af mikroorganismer, der lever i larvernes tarme, kan disse modsat mange andre dyr og insekter fordøje cellulosen.

Ved sin gnaven danner borebillerne labyrintagtige gange i træet. I værste tilfælde underminerer de træet så meget, at det kun er træskallen der står tilbage.

For at undgå angreb af borebiller skal man sikre sig, at forholdene er ugunstige, dvs. der ikke er for fugtigt og varmt.

Konservatorer anbefaler, at angrebne genstande behandles ved f.eks. frysning (-30°C) eller varme (over 50°C). Træ uden bemaling kan påføres bekæmpelsesmidlet ProtoxInsekt til forebyggelse af nye angreb. Bevaringscenter Nordjylland rådgiver om og udfører både frysning og varmebehandling.

Se mere på www.bcnord.dk/dk/raadgivning/frysedesinfektion Kilder: H. Mourier, O. Winding og E. Sunesen, »Vilde dyr i hus og hjem«, Gads Naturbøger, 1975 O. Jeppesen, »Borebillen – et gnavende bekendtskab«, Køresporten, 3/2008

Den daglige betjening skal være næsten overflødig - normalt er en enkelt justering af lydstyrken rigeligt - så lydstyrken kan tilpasses antal gæster.

God lyd

God lyd i kirken handler ikke kun om taleforståelighed, men lige så vigtig er naturtroheden, dvs. at talen føles naturlig og kommende fra taleren.

Nils-Erik har 28 års erfaring med AV-løsninger til kirker over hele landet.

Schmidts Radio A/S udlejer, sælger og servicerer både store og små løsninger indenfor lydteknik, akustik og billedteknik: højttalere, mikrofoner, kabler og styringer, projektorer og teknikken bag.

Vi yder 5 års garanti på alt udstyr fra BOSE. Hvis du vil snakke lyd og billede i kirken, så ring direkte til Nils-Erik på tlf. 22 653 034

Din Prof. AV-Partner

Magtenbøllevej 140 · 5492 Vissenbjerg Tlf.: 70 225 265 · www.SRO.dk KIRKEPARTNER.dk 15

Som medlem af et menighedsråd kan du aktivt medvirke til varetagelse af den danske kulturarv. Udvikling og bevaring af de danske kirker handler om din, min og vores identitet.

I

kke to kirker er ens. Især middelalderkirkerne har deres egne særlige karakteristika og udfordringer.

Selv små ændringer har som regel konsekvenser.

Derfor er det et fagområde, hvor nye og ukendte udfordringer næsten altid er et vilkår. Måske netop derfor også så medrivende.

At arbejde for og med engagerede menighedsråd er en grundlæggende præmis, som er med til at fremme det positive i mit og mine fagfællers arbejde. At netop de mennesker, som kender kirken, bruger kirken og bor ved kirken også er dem, der har ansvaret for at passe dem og udvikle dem, er en både klog og rigtig disposition. Det er meget muligt, at mange menighedsråd ikke besidder specifik viden om byggeri, arkæologi og kunst – men til gengæld har alle i et menighedsråd en vilje og et ønske om det allerbedste for deres kirke og det liv, der udspiller sig i den.

Alle menighedsråd, der har gennemført byggesager vil helt sikkert bekræfte, at det ofte kræver stort engagement og mange frivillige arbejdstimer at nå i mål. Heldigvis overstiger belønningen indsatsen, og efter en lang og ofte udfordrende proces, opstår der en følelse af glæde og stolthed ved det færdige resultat. At arbejde med en bygningsdel, en overflade eller et materiale, som er blevet tilvirket af vore forfædre for flere hundrede år siden, konfronterer os med, at vi blot udgør en lille del af husets lange fortid – og forude venter talrige generationer som på samme måde skal have muligheden for at bruge og opleve kirkebygningerne.

TRADITIONELT HÅNDVÆRK En anden – og bestemt ikke uvæsentlig – glæde ved arbejdet med kirkens bygninger er, at der i disse sager stadig arbejdes med de traditionelle håndværk. Masseproducerede industriprodukter har for længst overtaget byggesektoren i al almindelighed og derved degraderet dagens håndværkere til montører, der på rekordtid samler en bygnings forskellige dele – uden at udføre egentligt håndværk. I kirkens bygninger er det heldigvis anderledes – her anvendes fortsat rigtigt håndværk, hvor menneskets hånd og materialets beskaffenhed forenes. Listen af håndværkere består stadig af gørtleren, guldsmeden, snedkeren, billedskæreren, møbelpolstreren, væveren, klokkestøberen, urmageren, blytækkeren, stukkatøren, essesmeden, dekorationsmaleren osv. Mureren, maleren og tømreren skal mestre de gamle håndværksteknikker og materialer, og ikke blot blande eller påføre færdige industrialiserede produkter. Med arbejdet i de danske kirker er menighedsrådene – sammen med ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger – således med til at bevare de færdigheder og traditioner vores forfædre har tillært sig og perfektioneret gennem århundrede.

Ja – det er et stort arbejde at passe de gamle huse, men altså også et stort privilegium!

Som medlem af et menighedsråd kan du også være ambassadør for vores fælles kulturarv … og være med til at redde udrydningstruede håndværk.

16 KIRKEPARTNER.dk

Af Marc el le Meier, rest aurer ings ark itekt og p ar t ner ve d Brøg ger Ark itekter og Er i k Møl ler Ark itekter

MENIGHEDSRÅD REDDER HÅNDVÆRK OG KULTURHISTORIE

Din kirke kan hjælpe hvor nøden er størst Mission Øst er jeres forlængede arm til fordrevne kristne og yezidier i Nordirak.

Se www.miseast.org/kirke.

– hjælp der når frem

KIRKEADMINISTRATION ET SAMARBEJDE I FOLKEKIRKEN

Efter et menighedsrådsvalg ... er der en hverdag Hjælpen til den nye kasserer og kontaktperson er her: Kirkeadministration er et samarbejde mellem menighedsråd om regnskabsføring og hr-opgaver.

30 menighedsråd er allerede med i samarbejdet, der er etableret i 2009.

Se mere på www.kirkeadministration.dk og www.kirkepartner.com/kategoribase/oekonomi Kontakt vores administrationschef: Solveig Spangsberg Kirkeadministration T: 38 27 10 01 E: post@kirkea.dk

KIRKEPARTNER.dk 17

D

a Gud skabte vores jord, tænkte han nok ikke på de udslip, og store forbrug, som vi mennesker har i dag. Men Gud gav os mennesker en opgave. Vi blev betroet at passe på skabelsen, og det er på tide, at vi tager denne opgave alvorligt.

Heldigvis er der håb, og vi kan stadigvæk gøre noget.

Det skal være vores udgangspunkt!

Videnskabelige rapporter og analyser dokumenterer igen og igen, hvordan vores måde at leve på, særligt i vores del af verden, leder til udslip af drivhusgasser, som bidrager til den globale opvarmning, der skaber de klimaforandringer, vi ser i dag. I Folkekirkens Nødhjælp kender vi alt for godt til klimaforandringernes konsekvenser. I lande som Cambodia og Myanmar er det fattige og sårbare mennesker, som selv ikke har store udslip, der får problemer i form af tørke, oversvømmelser og dramatiske uvejr.

Men der er et håb. Vi kan stadigvæk gøre noget – som enkeltpersoner og som samfund – og netop nu er der

tlf. 9621 9020 Den perfekte hjælper på kirkegården:

Norcar 755

· Knækstyret · Har ekstremt snæver venderadius · Konstrueret med henblik på ergonomi og sikkerhed · Alle funktioner styres fra et joystik · Minimal belastning af underlaget · Smidig i trange omgivelser · 4-hjulstrukket · 20 hK Kubota dieselmotor · Lav egenvægt · Stort redskabs program, bla. Løvsuger Gangriver - Gravsstenstang m.m.

Læs mere på www.norcar.com Ring for nærmere info eller demo af maskinen.

18 KIRKEPARTNER.dk

brug også for kirkerne. Vi er nødt til at gå foran og vise, at det er muligt at tro på fremtiden, passe på skabelsen, leve på en bæredygtig måde, og skabe en grøn og bæredygtig udvikling.

Men hvad kan vi gøre? Vi kan reducere vores udslip, for eksempel ved at flyve mindre, spise mindre kød, isolere vores huse og kirker, og reducere vores madspild. Vi kan med vores livsstil, vores gudstjenester og kirkelige aktiviteter pege på glæden ved Guds skabelse og bidrage med eksempler på en enkel og bæredygtig livsstil. Grøn Kirke (www.gronkirke.dk) samler en ræk­ke danske kirker og kirkelige organisationer, som alle prøver at gøre noget. Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan tage de første skridt mod en bæredygtig udvikling, hvor skabelsen er i centrum.

Klimaforandringerne er vor tids største udfordring.

Men vi kan gøre noget ved dem. Gud gav os i opgave at passe på skabelsen. Denne opgave er det aldrig for sent at tage fat på. Lad os begynde nu!

Af gener a ls ek ret æ r Birg itte Q v ist S ørens en

DER ER HÅB FOR VERDENS KLIMA

Ej blot til pynt i menighedsrådet Menighedsrådet skal støtte udbredelsen af det kristne budskab. Sagt på en anden måde: »Man er ikke blot til pynt i et menighedsråd. Der skal arbejdes for at skabe aktiviteter i sognene, men også for at bevare de kulturminder, kirken rummer, og vedlige holde kirkens øvrige bygninger«, skriver Helle Pedersen, der medlem af menighedsrådet i Smidstrup-Skærup sogne.

Orglet er et enmandsorkester Orglet er udtryk for at mennesket vil prise Gud med størst mulig pragt, og det kan orglet, mener organist i Ullerød Sogn Lars E. Linderod. Han kalder orglet et »enmandsorkester«, og det kan man læse af orgelstemmernes navne, der afspejler orkesterinstrumenterne i Renæssancen: blokfløjte, dulcian og nathorn. I Romantikken blev violin, cello og trompet tilføjet.

Kirkevært – hvad er det for noget?

Går man til gudstjeneste i Kerteminde Kirke, bliver man i døren mødt af en kirketjener og en kirkevært.

Kirkeværten er en frivillig, der hjælper kirkegængere til rette, oplæser bønner og assisterer præsten. Kirkeværter kan have forskellig tilknytning til kirken – og konfirmandmødre eller –fædre kan også være med, oplyser sognepræst Lone Wellner Jensen.

Hjælp til stressede og pressede familier Folkekirkens Familietjeneste støtter sårbare familier, hvis sammenhængskraft er truet. Det kan være for mange timer på landevejen til og fra arbejde. Det kan være en vanskelig økonomi. Eller brug for støtte til børnenes skole og fritidsinteresser, fortæller Joan Amalie Holck, der er præst i Todsø, Alsted og Sdr. Dråby Pastorat og arbejder 40 procent i familietjenesten.

GODE PARTNERE MØDES • I bladet Kirkepartner • På internet www.kirkepartner.dk • Ansigt til ansigt på messer

_

SOGNEREJSER

STUDIEREJSER FOR ARRANGØRER

RENOVERING AF LYSEKRONER Oppudsning og renovering af lysekroner er ét af vores specialer hos DSN A/S - se www.dansand.com

Besøg rejsemålet, mød vores samarbejdspartnere og oplev kulturen, før du planlægger din egen sognerejse.

Studierejser 2017-2018 2017 Jan. Marts Juni Sep. Okt.

Israel- Palæstina Rom Oberammergau Norge Malta

2018 April Maj Nov.

Santiago Armenien Israel-Palæstina

BESØG UNITASREJSER.DK

_

UNITAS REJSER unitasrejser.dk +45 8682 5611 rejser@unitas.dk

Hver enkelt lysekrone bliver skilt ad og herefter behandles hver effekt i hånden.

Alle effekter bliver først afrenset for gammelt lak, herefter sker en skånsom oppudsning.

Hver effekt bliver behandlet seperat (ingen kuglepolering), alle effekter bliver herefter håndlakeret.

Til sidst trækkes nye ledninger.

Vi giver gerne et uforpligtigende tilbud på netop jeres lysekrone.

RING 96 56 41 00 Alle priser er eks. moms og fragt. Forbehold for trykfejl & prisstigninger.

DSN A/S N.A. JENSENSVEJ 1, TORNBY 9850 HIRTSHALS WWW.DANSAND.COM

KIRKEPARTNER.dk 19

Ny app fra EG Brandsoft

Tag relevante data med ud på kirkegården

NYHED Ny app fra EG Brandsoft

Den nye app fra EG Brandsoft gør det let at holde styr på arbejdsopgaverne på kirkegården. På en iPad kan alle kirkegårdens ansatte nu finde relevant information om arbejdsopgaver og aftaler, lige der hvor de har brug for det.

Adgang til data fra dit EG Brandsoft Kirkegårdssystem Slip for gule lapper – tag notater direkte på iPad’en Let administrationen ved at registrere og dokumentere ved hjælp af billeder Få detaljeret overblik over aftaler tilknyttet det enkelte gravsted eller arbejdsliste Få data vist på et kort, og find hurtigt frem til gravsteder og arbejdsopgaver

Kontakt EG Brandsoft på 9928 3565, og få en gratis demonstration

EG www.eg.dk