Perspektiv februar-august 2023

HUSK AT PLEJE PARFORHOLDET

Ifølge psykolog Mattias Stølen Due er det vigtigt, at man livet igennem arbejder for parforholdet. Når et forhold går i opløsning, er det ofte, fordi man handler for sent.

Interview med Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling, foredragsholder og forfatter til bogen ’Pas på parforholdet’.

Af Bjarke Løvind, redaktør

Mattias, du har arbejdet de seneste 14 år i Center for Familieudvikling og holder desuden en del foredrag om trivsel i parforholdet og i familien. Hvorfor er det lige det område, du har kastet dig over, og hvad er din vigtigste motivation?

Jeg fik allerede som barn og ung et sprog for, at den individuelle trivsel er dybt forankret i de nære relationer. Min mor stiftede for 19 år siden Center for Familieudvikling, og hun havde som psykolog arbejdet med par- og familieterapi i mange år forinden. Desuden har vi i min opvækstfamilie snakket meget om glæder og udfordringer knyttet til venskaber, kæresteforhold og andre nære relationer. Jeg har derfor tidligt fået blik for, at vores selvværd og selvforståelse samt tryghed og trivsel afhænger af andre.

Min vigtigste motivation er nu børnene. At skabe de bedste familiære rammer for dem. Jeg har selv tre børn i alderen 4 til 9 og kan dermed dagligt konstatere, hvor vigtigt det er for dem, at min hustru, Anna, og jeg skaber en tryg base sammen. Vores samtaler og samvær med hinanden som par skaber ganske enkelt den atmosfære, som børnene indånder og udfolder sig i – på godt og ondt. Vores parforhold er helt afgørende for dem, hvilket både er lidt skræmmende, men også motive rende.

Desuden ved jeg fra forskningen, at parfor holdet også har betydning for andre vigti ge områder i livet. F.eks. ved vi fra spør geskemaundersøgelser, at det er den vigtigste faktor for menneskers oplevelse af livskvalitet. Langt vigtigere end ens økonomi og arbejde. Derudover viser an den interessant forskning, at forholdet til vores ægtefælle eller kæreste har betyd ning for vores immunforsvar og helbred. Vi reducerer bl.a. risikoen for stress og infek tioner ved at have et godt nok parforhold, ligesom det også er livsforlængende at ind gå i en tryg relation.

Ud fra dit arbejde, hvordan tænker du så, det står til med kærlig heden, ikke mindst i parforhold og familier i Danmark, og hvad tænker du, er de største udfordringer?

Desværre ved vi fra statistikken, at næsten halvdelen af alle ægteskaber går i stykker, og jeg kan konstatere, at risikoen for et brud blandt bonusfamilier – dem, der prøver anden gang – er endnu højere. Desuden er der desværre også megen mistrivsel og dårlig kommunikation i familier, der stadig er intakte. På denne baggrund må man derfor konkludere, at kærligheden har trange kår. Mere positivt formuleret kan man dog sige, at vi som samfund, par og enkeltindivider har et kæmpe potentiale for forbedring.

Parallelt med dette ser jeg heldigvis også en tendens til, at flere opsøger forebyggende inspiration og hjælp. Mange tilmelder sig f.eks. vores parkurser ved navn PREP, som står for Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold. Det er et forebyggende kursus på kun to dage, som folk er utrolig glade for. Dels fordi almindelige problemer bliver normaliseret – man finder ganske enkelt ud af, at mange andre kæmper og bøvler med de samme ting. Desuden får folk en forståelse for, at man via små ændringer faktisk kan skabe store og positive forandringer i parforholdet og familien.

Derudover kan vi konstatere, at flere køber bøger om parforhold, tager et Par-tjek samt ringer ind til vores gratis telefonrådgivningslinje, Partelefonen. At det ser ud til, at det er blevet mindre tabuiseret at opsøge inspiration, giver mig et håb om, at vi med tiden kan reducere antallet af skilsmisser og styrke trivslen i parforholdet og familien. Jeg forestiller mig, at når ægtepar og familier søger psykolog og rådgivning, så er det, fordi der er noget, som brænder på, men hvis du skal fremhæve nogle positive tendenser, hvad

Det er i udgangspunktet godt at opsøge en psykolog og parterapeut, hvis det vel at mærke er én, der er specialiseret i dette og praktiserer en evidensbaseret metode som f.eks. Emotionsfokuseret parterapi eller Integrativ adterapi for par. I så tilfælde vil et forløb kunne bidrage til, at ens problemer bliver reducerede, og samtidig kan man få hjælp til at se alt det gode, som vi desværre ofte overser i en travl hverdag.

Og så er det positivt, når folk opsøger hjælp i god tid. Hvis man kommer i 11. time – der hvor det berømte lokum brænder – og man har haft det

PARFORHOLDET

svært i årevis, er det desværre ikke altid muligt at hjælpe i tilstrækkelig grad. Men der, hvor par opsøger hjælp i tide – altså i god tid – kan parterapi virkelig gøre en forskel. Min bog ’Pas på parforholdet’ havde oprindeligt undertitlen ’mens I stadig elsker hinanden’. Det kan lyde lidt underligt, men mit budskab var og er, at vi skal opsøge hjælp og inspiration, mens vi stadig har et relativt og i hvert fald momentvis varmt forhold til hinanden. Der hvor vi stadig helhjertet ønsker at bevare relationen.

Hvis du bliver spurgt om et råd til familier og parforhold i den bedste sendetid, hvad ville det så være?

Kort sagt må vi indse, at et godt parforhold og familieliv kræver hårdt arbejde. Igen og igen. Det fordrer, at vi skruer op for kvalitetstiden og ned for bl.a. skærmtid og ”tilfældig tid”. Vi skal ganske enkelt prioritere samvær, nærvær og hygge højere, og det kan være værdifuldt at lave gode og realistiske ritualer, der værner om dette. F.eks. anbefaler jeg alle par at bruge mindst 10 minutter hver aften på at tale dagen igennem med hinanden. Ligesom vores smartphones har brug for opdateringer, har vi det også. At bruge lidt tid på hinanden hver dag styrker den følelsesmæssige intimitet og tilknytning. Og det er den, der er afgørende for, om vi holder sammen i det lange løb.

Samtidig skal vi også huske at spørge ind til den anden, når vedkommende er ked af det eller frustreret. Vi skal turde snakke om savn, udfordringer og bekymringer. De forsvinder nemlig ikke af sig selv. De forsvinder kun – eller finder deres rette plads – hvis vi kan være sammen om dem. I forlængelse heraf er det min klare opfordring, at par opsøger inspiration ”udefra”. Det behøver ikke være parterapi. Et Par-tjek, et parkursus eller en bog om parforholdet kan være nok. Men ligesom blomster behøver vand, og bankkontoen har brug for penge – især i disse tider – så har parforholdet også brug for nye ressourcer, hvis trivslen i familien skal bevares over tid.

INDHOLD

Leder

Bjarke Løvind, redaktør Mange drømmer om at realisere kærligheden med den eneste ene, men måske lider kærligheden i parforholdet og den romantiske kærlighed under for store krav? Betydningen kan dog ikke overvurderes, så her er lidt perspektiver på, at kærligheden kræver rum og frihed, at den skal have en hjælpende hånd og måske ses i et større perspektiv.

MEST FOR BØRN

MUSIKALSK

LEGESTUE

Mandage kl. 10.30 i Johannesgården

Musikalsk Legestue med sang og bevægelse er for børn fra 3 mdr. i følge med en voksen.

Børn elsker musik og sang, og de ved ikke noget bedre, end hvis forældrene synger og danser med dem. Til Musikalsk Legestue drejer alt sig om børnene, og der er plads til både jubelskrig, gråd, bleskift og amning. Bagefter er der kaffe, te, saftevand og småkager, og man er velkommen til at medbringe en madpakke til barnet.

BABYSALMESANG

Forår og efterår er der babysalmesang i kirkerummet. Det er for babyer, der ved forløbets begyndelse er 3-6 mdr. og i følge med en forælder. Gennem salmer, sange og leg udfordres børnenes sanser. Børnene bliver fortrolige med kirkerummets særlige akustik. Salmerne og sangene, som mor og far synger, bliver i barnets bevidsthed og vil altid være en reference af tryghed for barnet.

Praktisk

Forårets hold er fyldt, men i juni åbnes der for tilmelding til efterårets hold, som begynder sidst i september. Babysalmesang foregår i kirken. Nødvendig tilmelding og info kan ses på sktjohannes.dk. Babysalmesang ledes af kirke- og kulturmedarbejder Jette Haugaard.

BØRN I KIRKEN ER EN SUCCES

Her må vi være. Vi skal ikke dukke nakken, vi må danse, synge og bevæge os. Babysalmesang har ifølge musikpædagog Susanne Wittrup Andersen gjort, at forældre og børn bliver mere dus med kirken. Babysalmesang har eksisteret i Folkekirken gennem 20 år, i Skt. Johannes Kirke siden 2005, og det er måske Folkekirkens største succes i nyere tid. Kirken opleves som relevant. Du skal ikke tilpasse dig kirken, men kirken tilpasser sig dig og din livssituation, og der er plads til at lege med kirkens former og udtryk. Det er ikke, fordi kirkens værdier og tradition fortrænges. Tværtimod be-

SPAGHETTIGUDSTJENESTER

Velkommen til en gudstjeneste, som er tilrettelagt for den travle børnefamilie. Det er en kort gudstjeneste i børnehøjde med drama, sange, dukker eller andet, der fanger og formidler på en spændende måde for børn. Efter gudstjenesten er der spaghetti og kødsovs i Johannesgården, så I slipper for at tænke på aftensmaden. Det koster 15 kr. pr. familie at spise med. d. 7. februar kl. 17.00 – Leise Christensen – Fastelavn! d. 7. marts kl. 17.00 – Mikael Byrial Jensen d. 11. april kl. 17.00 – Mikael Byrial Jensen d. 2. maj kl. 17.00 – Leise Christensen d. 6. juni kl. 17.00 – Anette Brøndum

Vi går all-in på fastelavn

I år giver vi den igen hele armen til fastelavn. Fastelavnssøndag lægges sammen med Spaghettigudstjenesten d. 7. februar kl. 17.00, og det bliver en fest. Spiderman, Elsa og alle de andre er inviteret, og vi slår katten af tønden og alt det andet, som hører sig til

tyder kirkerummet, traditionerne og salmerne rigtig meget for forældrene. Men de bliver tilgængelige på en måde, der giver mening, også selvom man ikke er vant til at gå i

kirke. Og det er vigtigt at give rum for børnefamilierne, for meget af kirkens kultur, som tidligere blev formidlet i bl.a. skolen, skal man nu selv opsøge.

Foruden babysalmesang, som har begrænset plads, har Skt. Johannes Kirke også Musikalsk Legestue og Spaghettigudstjenester, der begge tager udgangspunkt i børnefamiliernes behov. Når der serveres spaghetti og kødsovs til spaghettigudstjenesten, giver det måske lige det nødvendige overskud til at deltage i en ellers travl hverdag, og det giver rum for fællesskab.

(Folkekirken.dk)

Af Bjarke Løvind, Skt. Johannes Kirke

KONCERTER

Orgelkoncert v. Gwyn Hodgson

Onsdag d. 22. februar kl. 19.30

Kirkens organist, Gwyn Hodgson, spiller et orgelprogram præget af munterhed; Bachs Præludium og fuga i D-dur, Lemmens’ Fanfare i D-dur og ikke mindst den svenske organist og komponist Otto Olssons livsglade Sonate i E-dur. Desuden spilles musik af Francis Jackson, César Franck og Felix Mendelssohn.

Vokalensemblet Collegium Vocale

Onsdag d. 15. marts kl. 19.30

Vokalensemblet Collegium Vocale, dirigeret af Michael Deltchev, består af 17 medlemmer. Ensemblet specialiserer sig normalt i værker af komponister fra de skandinaviske og baltiske lande, men her bliver det et program med værker af bl.a. Alessandro og Domenico Scarlatti, Zelenka og Kurt Nystedt. Koret giver mange koncerter, især inden for landets grænser, men har også fået stor ros for deres CD-indspilninger i f.eks. det anerkendte britiske tidsskrift GRAMOPHONE. Michael Deltchev er født og uddannet i Bulgarien og er dirigent for en række danske kor og orkestre.

Aarhus Universitetskor

Mandag d. 22. maj kl. 19.30

Koret er et ambitiøst kammerkor med et bredt repertoire, ofte med fokus på ny kormusik og med uropførelser af værker af samtidige danske komponister. Korets dirigent er Søren Kinch Hansen, som også er en kendt dirigent i andre sammenhænge, bl.a. af Århus Sinfonietta og Den Jyske Opera. Aftenens koncert har temaet vand, da samtlige værker på programmet kommer til at handle om dette, om de så er af engelske komponister som Elgar, Bennett og Stanford, amerikanske komponister som Barber og Whitacre eller skandinaviske komponister som Janson og Holmboe.

4. maj-koncert ”Hjerternes sang”

v. Maria Bonnet Høyer og Poul Skjølstrup Larsen

Torsdag d. 4. maj kl. 19.00

Sangerinden Maria Bonnet Høyer og organist og pianist Poul Skjølstrup Larsen har udviklet et koncept, de kalder ”Hjertekoncert”. Det er sange, der relaterer til den jordiske kærlighed i alle dens aspekter såvel som de guddommelige aspekter. Sangene kommer fra vidt forskellige dele af musiklitteraturen; klassiske sange, opera-arier, nordiske folketoner, musicals og filmslagere; og i dagens anledning med en rød tråd om frihed og kampen for frihed.

Strygekvartetten I M O A # 4

Onsdag d. 9. august kl. 19.30

Den nyetablerede strygekvartet ved navn I M O A # 4 består af Ian van Rensburg, koncertmesteren hos Aarhus Symfoniorkester, Matthias von Niessen, violinist ved Aarhus Symfoniorkester, Olga Goija, solobratschist i Randers Kammerorkester, og cellisten Anne Hall. De vil spille Beethovens strygekvartet op. 18 nr. 6, den tjekkiske komponist Bedrich Smetanas strygekvartet nr. 1 og en strygekvartet af den lettiske komponist Peter Vasks.

FLERE KONCERTER

Skt. Johannes Kirke er et efterspurgt rum til koncerter, og ofte kommer der flere koncerter til. Du kan følge med på sktjohannes.dk, og du kan tilmelde dig nyhedsmailen med nyt om koncerter.

Se sktjohannes.dk for nærmere detaljer og flere koncerter

ÅBENT HUS – HVER TORSDAG KL. 14.00-15.45

Åbent Hus er et fællesskab, hvor alle er velkomne. Hyggen og kaffen er vigtige elementer til Åbent Hus, og derfor er eftermiddagskaffen altid en del af programmet. Nogle gange er der også foredrag, musikalske indslag eller andet på programmet, og den sidste torsdag i måneden gør vi lidt ekstra ud af maden. Det koster 20 kr. at deltage – inklusive kaffe. Her et lille udpluk af forårets program:

Torsdag d. 2. februar: Der læses op v. Anette Brøndum

Torsdag d. 9. februar: ”Færøerne – fremmed og frænde” v. Bent Arendt Færøerne er stadig knyttet til Danmark, men har altid været helt sin egen med eget sprog, egen kultur og kunst, særegen selvfølelse og enestående landskab på de 18 øer.

Torsdag d. 16. februar: ”Den haltende historie” v. Leise Christensen Torsdag d. 9. marts: ”Danskerne i folkekirken” v. Birgitte Graakjær Hjort Hvad tror danskerne på? Hvorfor kunne de fleste medlemmer ikke drømme om at melde sig ud? Hvad er deres forhold til folkekirken? Hvordan bruger de den, og hvad synes de, den skal prioritere?

Torsdag d. 23. marts: ”Krigssejlerne” v. Gustav Schmidt Hansen Danske søfolk gjorde en heroisk indsats for Danmark under 2. Verdenskrig. Det og den spændende historie fortjener at blive fastholdt for kommende generationer.

Torsdag d.13. april: ”Giv mig dit liv” v. Astrid van der Meijden Gennem et år har Astrid Helene van der Meijden interviewet 10 kvinder i alderen 30 til 103 år og herefter nedfældet deres livshistorie i bogen ”Giv mig dit liv”.

Torsdag d. 4. maj: ”Om Blod og jord” v. Jørn Tranekjær Andresen ”Blod og jord” er en dokumentarisk fortælling om fire unge mænd fra hhv. det tyske og det danske mindretal, der under 2. Verdenskrig – nogle frivilligt, andre indkaldt – trækker i trøjen og kæmper for nazityskland.

Torsdag d. 11. maj: ”Glæden – sorgen – lykken” v. Jørgen Gleerup

Et causeri om menneskelivet i glæde og smerte med egne erindringer fra sidste halvdel af det tyvende århundrede samt danske fortællinger i prosa og lyrik fra Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvig til Benny Andersen og Anne Linnet. Alt sammen kædet sammen af en række sange til eget guitar-akkompagnement samt fællessange.

Torsdag d. 1. juni: ”Mit Grønland” v. Mogens Helborg Rasmussen Tag med til Grønland og hør den personlige beretning om et liv som lærer i Grønland samt faktuelle oplysninger om landet.

Torsdag d. 15. juni: ”Den syngende veteran” v. Lene Svendsen-Tune I 2015 stod Lene Svendsen-Tune i spidsen for udgivelsen af albummet ”Altid frejdig” for KFUM’s Soldatermission med fem nye soldatersalmer og andre kendte sange og salmer.

Lene fortæller om egne oplevelser som soldat og soldaterhjemsleder og synger nogle af de nye soldatersalmer og andre sange, som er knyttet til soldaterlivet og oplevelserne.

Torsdage juli og august: Hygge og sang fra Højskolesangbogen, og eventuelt andre indslag.

Du finder det fulde program i Johannesgården eller på sktjohannes.dk

MANDEKLUBBEN

Efter nytår begynder ”Mandeklubben”. Det er et nyt samtaleforum for mænd, hvor der bliver plads til at lytte til og tale med hinanden om det, der optager os, over en kop kaffe og en småkage. Vi mødes en onsdag formiddag hver måned fra kl. 10 til 12 i Johannesgårdens hyggeligste lokale. Det bliver på følgende datoer: d. 8. februar, 8. marts, 19, april og 3. maj.

Tilmelding er ikke nødvendig. Kontaktperson er sognepræst Mikael Byrial Jensen, tlf. 2521 1956.

HØJSKOLEDAGE

En eftermiddag med foredrag, samtale og spisning

Det koster 30 kr. at deltage Covid-19 ... sygdommen, der ændrede alt?

v. professor, ledende overlæge på AUH Lars Østergaard Mandag d. 20. marts kl. 16.30-19.30: Covid-19 har haft voldsomme konsekvenser for os som samfund og som enkeltpersoner. Hvordan var det at være bag facaden på AUH, da sygdommen ramte? Hvordan blev det grebet an? Hvilke konsekvenser har sygdommen haft for de mange, der har været ramt – fysisk og psykisk? Både i den akutte fase og med hensyn til senfølger? Og hvad med fremtiden? Skal vi frygte endnu en nedlukning?

Professor, ledende overlæge Lars Østergaard vil tage os med bag kulisserne på AUH og forsøge at give os svar.

Slut fred med din medicin

v. lægemiddelkonsulent Kåre Sundmark Mandag d. 17. april kl. 16.30-19.30:

Et underholdende foredrag om alt det din læge ikke har tid til at fortælle. For dig, der helst ikke tager medicin og måske har spurgt dig selv: ”Hvorfor udskriver min læge medicin med så mange bivirkninger?” og ”hvordan fremstilles medicin?, Hvorfor svarer min læge undvigende, når jeg foreslår et naturlægemiddel?” og ”Hvad med alle de gode råd fra motionsfanatikere, livsstilseksperter og kostnørder?”

Kendsgerningen er, at vi en gang imellem er nødt til at indtage et lægemiddel, og at vi måske står tilbage med dårlig samvittighed og måske prøver noget alternativt – ”Det er da trods alt bedre og sundere” – eller hvad? Disse og mange andre spørgsmål bliver besvaret i dette ”beroligende” – men langt fra søvndyssende foredrag, som får brikkerne til at falde på plads uden uforståelig læge-latin eller kemiske formler. Du få redskaber og indsigt, som giver dig mulighed for bedre at kunne tage ansvar – og måske forstå din læge bedre.

LITTERATURSALON

Litteratur inspirerer, forarger, bevæger og underholder os. I Litteratursalonen deler vi oplevelser med litteraturen, vi præsenteres for nye og gamle forfattere, ny og gammel litteratur, dansk og udenlandsk litteratur. Alle kan være med – eneste betingelse er kærlighed til litteratur.

Der er litteratursalon d. 1. februar, 1. marts, 12. april og 11. maj kl. 19.00. Se mere på sktjohannes.dk

TEMAAFTNER

Prå-li-å-hørhær-eg’å!

Entré 30 kr.

Dæ læg’ inn rænggaien

Hvordan står det til med det jyske?

v. Inger Schoonderbeek Hansen, forsker og lektor ved Aarhus Universitet Torsdag d. 9. marts kl. 19.00 i Johannesgården

Inger Schoonderbeek Hansen, forfatter til ‘Jysk’ i bogserien ’Tænkepauser’ fra Aarhus Universitets Forlag, giver os en lektion i jyske dialekter, og særligt dem fra Aarhus. Så måske får vi temperaturen på den karakteristiske Aarhus-dialekt, der f.eks. kendetegner Malmros-film. Det kan også være, vi bliver klogere på, hvad dialekter afslører om os. Om ikke andet er vi i sprogligt kyndige hænder med dialektforsker og lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, Inger Schoonderbeek Hansen. Og på godt jysk: A ska vær hjerl welcom!

Sædlighedsfejden – datidens #meetoo

v. Merete Bøye, sognepræst, foredragsholder, forfatter og debattør

Torsdag d. 20. april kl. 19.00 i Johannesgården I slutningen af 1800-tallet var der meget, der ændrede sig, ikke mindst kønsrollerne. Sædelighedsfejden var det navn, man gav til den diskussion, der på det tidspunkt udspillede sig om, hvilken seksualmoral, der bedst passede til det nye, mere ligestillede samfund. Skulle kvinderne, ligesom mændene, erkende deres egen kønsdrift og lade sig drive af den? Eller skulle mændene lære at tøjle deres drifter, sådan som kvinderne altid havde gjort? Vi lever igen i en tid, hvor kønsrollerne er i opbrud. Hvad betyder det for kønsrollerne, og for den måde vi taler om køn på? Og kan det gavne os i den situation at sætte os ind i positionerne i den 150 år gamle sædelighedsfejde?

Af Bjarke Løvind, redaktør

I 1980’erne fik Skt. Johannes Kirke tre messehagler, foruden den ene som kirken havde i forvejen. En messehagel er faktisk en slags farvet poncho. Direkte oversat betyder messe gudstjeneste, og hagel betyder kappe. De kulørte messehagler faldt fint i tråd med udviklingen i Folkekirken på det tidspunkt, hvor ritualer, musik og farver fik større betydning.

Det var derfor i tidens ånd, at den nyansatte præst i 1984, Regin Buus, insisterede på nye messehagler i Skt. Johannes Kirke. Den første messehagel var færdig i december 1984 og den sidste i januar 1989, og noget tyder på, at præsterne var rigtig glade for de nye messehagler. Ifølge tidligere præst i sognet Bent Arendt var der præster, der beholdt messehaglen på under det meste af gudstjenesten. I hvert fald endte de med at være godt slidte og brugte. De har derfor i efteråret fået en tiltrængt reparation og rensning.

Messehagler i kirkeårets farver er en tradition helt fra oldkirkens messeklæder, med en stola, den hvide dragt, og et bælte eller en kappe. Med reformationen mistede messehaglen noget af sin betydning men blev bibeholdt som en særlig festlig dragt, som mest var forbeholdt domkirker og slotskirker. Der er altså ikke noget krav om messehagler. Nogle præster foretrækker da også at nøjes med præstekjolen, der siden 1600-tallet har udgjort en slags uniform, som de fleste er trygge ved. Og så er det heller ikke helt nemt at få den hvide stola og messehaglen på før og efter nadveren. Andre finder at messehaglen bidrager med noget sanseligt og festligt, som løfter gudstjenesten.

På bagsiden er der i solen et Kristus-monogram med de græske tegn X (chi) og P (rho), der på græsk er de første bogstaver Kristus. Broderierne er med guldtråd, der symboliserer renhed.

Den hvide messehagel blev indviet 1. s. i advent 1984. Den hvide farve symboliserer renhed, hellighed og uskyld og anvendes ved kirkelige højtider og festdage for treenigheden og Kristus. F.eks. ved Kr. himmelfart og Alle helgen. På forsiden er et hvede korn, der er symbol på Guds ord og Jesus som Guds ord plantet blandt os. Det spirer ved Guds kærlighed og kraft, som er symboliseret ved lyskilden fra toppen og ned. På rygsiden er der tre hvedeaks for treenigheden, som danner et asymmetrisk kors. Aksene symboliserer ordet, der har båret frugt og er et fuldmodent hvedeaks, som Guds ord, der er udbredt og bærer frugt blandt menneskene.

De tre nyeste messehagler i Skt. Johannes Kirke er designet af Ruth Bugsti, uddannet fra Aarhus Kunstakademis fagskole – og i øvrigt svigerinde til Regin Buus. De er vævet i spalsau-uld med motiver i silke, der får motiverne til at fremstå glansfulde og tydelige.

Den røde messehagel er kirkens ældste og formentlig fra 1940erne. Den røde farve anvendes ved jul og pinse. Rød symboliserer bl.a. ild og blod.

På for- og bagside har messehaglen det Y-formede gaffelkors. I bunden af korset er der rødder i guldtråd. De fortsætter opad i planter af liljeblade, der samtidig forestiller ildtunger. I midten danner de en sol. Ildtungerne symboliserer pinsen og Helligånden, mens linjen er symbol på renhed og vækst. I solen på forsiden er et ankerkors og de græske tegn alfa og omega, begyndelsen og slutningen. Ankerformen i korsspidserne symboliserer håb.

Den violette messehagel er fra efteråret 1985. Den violette farve betyder bod, anger og bedring og bruges i advent og fastetiden, som er forberedelsestider op til jul og påske. Temaet på forsiden er ”Himmelens lys”, der rammer to Kristussymboler, korset og hjertet – lidelsen og kærligheden. Lyset skinner i mørket og oplyser Kristus, Gud, som blev menneske for verdens lidende. Temaet på bagsiden er torne kronen og den hvide rose. Tornekronen fortæller om ondskaben. Den hvide rose, ”Sarons rose”, er skønhed og liv og indpoder det kristne håb. Rosen danner med sine fire blade et kors med det blødende hjerte i centrum. Jul og påske i ét som fødsel på forsiden og lidelse, opstandelse og håb.

Den grønne messehagel blev indviet i januar 1989 Ringene på forsiden symboliserer Gud, Jesus og Helligånd – og solen Guds uendelige kærlighed. På bagsiden er en kilde, livskilden, der bringer kærlighed, liv og nåde og refererer til dåben. Fis kene er et tidligt kristent symbol, ”ichthys”, der er forbogstaver i det græske Jesus Kristus. Grøn symboliserer håb, liv og vækst og den treenige Gud. Farven anvendes i trinitatis, perioden mellem pinse og advent.

Synes du, en kulørt poncho ville klæde præsten bedre end den sorte præstekjole?

GUDSTJENESTER

KIRKEN ER FOR ALLE

Roen, refleksionen, musikken og fællesskabet er en lille boble, hvorfra vi måske kommer til at se lidt anderledes på tilværelsen, måske kommer lidt væk fra det, vi plejer, og måske oplever, at vi ikke er alene, men er en del af noget større.

HØJMESSEN

Hver søndag kl. 10.30 er der gudstjeneste i Skt. Johannes Kirke. Prædiken, musik og kirkerum er med til at skabe en smuk og genkendelig ramme om fællesskab og eftertanke. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe, hvor alle er velkomne.

DÅBSGUDSTJENESTER

Foruden højmessen er der den første lørdag i måneden kl. 10.30 en kort gudstjeneste med mulighed for dåb. Er der ingen dåb, afholdes gudstjenesten ikke. Der er dåbsgudstjenester flg. lørdage: D. 4. februar, 4. marts, 1. april, 6. maj og 3. juni.

FYRAFTENSGUDSTJENESTER

En kort gudstjeneste midt på ugen.

Onsdag d. 15. februar kl. 17.00 v. sognepræst Leise Christensen

Onsdag d. 15. marts kl. 17.00 v. sognepræst Mikael Byrial Jensen

Onsdag d. 19. april kl. 17.00 v. sognepræst Anette Brøndum

MEDITATIONSGUDSTJENESTER

Søndag d. 29. januar og d. 23. april kl. 16.00 v. Leise Christensen

Meditationsgudstjenester er en mulighed for, i kirkerummets særlige atmosfære, gennem læsninger, musik og stilhed, at søge ind i refleksion og eftertanke.

GUDSTJENESTER TRØJBORG PLEJEHJEM

Den første torsdag i måneden kl. 14.00 har kirkens præster gudstjeneste for beboere på plejehjemmet, Kirkegårdsvej 53.

SPAGHETTIGUDSTJENESTER

En kort gudstjeneste for børnefamilien og efterfølgende spisning. Ligger normalt den første tirsdag i måneden kl. 17.00. S. 4

KYNDELMISSE

Torsdag d. 2. februar kl. 17.00

En lysgudstjeneste, hvor alle kirkens præster medvirker. Særligt konfirmander er inviteret, men alle er velkomne.

VALENTINGUDSTJENESTE

Søndag d. 19. februar kl. 16.00

I Skt. Johannes Kirke har vi tradition for en festlig og swingende Valentinsgudstjeneste med deltagelse af gospelkoret Joyful Voices. Leise Christensen er præst, og der er naturligvis fokus på kærligheden; mellem elskende, mellem venner, i familien, kærlighed til mennesker, verden og Gud. For som Paulus skriver: ”Størst af alt er kærligheden”.

EVENSONG – MUSIKGUDSTJENESTE

Søndag d. 26. marts kl. 16.00

Skt. Johannes Kirkes Kor og organist Gwyn Hodgson opfører Magnificat og Nunc Dimittis af Charles Wood, og som motet ”Alone to sacrifice thou goest, Lord” af Kenneth Leighton.

Disse og andre værker vil indgå i en liturgisk aftensang, som er inspireret af den anglikanske gudstjenesteform ”evensong”, som er blevet afholdt på regelmæssig basis i Skt. Johannes Kirke siden 1995.

FORÅRETS HØJTIDER

PÅSKE

Palmesøndag d. 2. april kl. 10.30 v. sognepræst Leise Christensen Skærtorsdag måltidsgudstjeneste d. 6. april kl. 17.00 v. sognepræst Mikael Byrial Jensen

Skærtorsdag begynder med en kort gudstjeneste i kirken og fortsætter med fællesskab og spisning i Johannesgården. Alle er velkomne. Langfredag d. 7. april kl. 10.30 v. sognepræst Mikael Byrial Jensen Påskedag d. 9. april kl. 10.30 v. sognepræst Leise Christensen 2. påskedag d. 10. april kl. 10.30 v. sognepræst Anette Brøndum

KRISTI HIMMELFART

Torsdag d. 18. maj kl. 10.30 i kirken v. sognepræst Anette Brøndum

PINSE I DET FRI

Gudstjenesten 2. pinsedag foregår i præsteboligens have bag kirken, Larsen Ledets Gade 1. Husk gerne tæpper eller stol. Der er kaffe og kage og hyggeligt samvær. Er vejret dårligt, rykker vi ind i kirken. Pinsedag d. 28. maj kl. 10.30 Gudstjeneste i kirken ved Mikael Byrial Jensen. 2. pinsedag d. 29. maj kl. 14.00 Gudstjeneste i det fri ved sognepræst Anette Brøndum og sognepræst Leise Christensen.

KONFIRMATION

Store Bededag fredag d. 5. maj kl. 9.30

Kochs Skole 7.A v. sognepræst Leise Christensen

Store Bededag fredag d. 5. maj kl. 11.30

Kochs Skole 7.B v. sognepræst Mikael Byrial Jensen

Søndag 7. maj kl. 10.30

Skovvangskolen 7.Y v. sognepræst Anette Brøndum

Lukasevangeliet kap. 12 v.28

”Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? ”

DIN KIRKE

I Skt. Johannes Kirke arbejder vi konstant på at være en nutidig kirke for alle i sognet. Det er vores vision at få kristendommens store ord ned på jorden gennem nutidig forkyndelse. Vi vil inddrage alle, der kommer i kirken, i et fællesskab på tværs af aldersgrupper og sociale lag.

Skt. Johannes Kirke:

Peter Sabroes Gade 20, 8000 Aarhus C. (Kirken er åben hver dag kl. 9-18, medmindre den er optaget af aktiviteter)

Johannesgården:

Skt. Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C.

Kirkekontoret:

Skt. Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C. Tlf. 8613 7373 Mail: sanktjohannes.sognaarhus@km.dk Kontoret er åbent mandag til onsdag samt fredag kl. 9-13, torsdag kl. 10-13 og 15-17. (Ændringer kan forekomme)

Sognepræster

Leise Christensen Tlf. 2962 3732 Mail: lec@km.dk

Larsen-Ledets Gade 1, 8000 Aarhus C. Mikael Byrial Jensen Tlf. 2521 1956 Mail: mibj@km.dk Mylius Erichsens Vej 17, 8200 Aarhus N.

Anette Brøndum Tlf. 4012 8522 Mail: anebr@km.dk

Kordegn og daglig leder

Birte Ringgaard Andreassen Tlf. 5374 6700 Mail: bran@km.dk

Kirke- og kulturmedarbejder Jette Haugaard Nielsen Tlf. 5374 6705 Mail: jehn@km.dk

Menighedsrådsformand

Lone Weiling Mail: formand@sktjohannes.dk Tlf. 5121 1320

Menighedsrådet

holder som udgangspunkt møde i Johannesgården den 3. tirsdag i hver måned kl. 17.30. Møderne er offentlige. Se sktjohannes.dk

Organist

Gwyn Hodgson Tlf. 2980 7248 Mail: gh@sktjohannes.dk

Kirketjenere

Preben Ottesen Tlf. 5374 6703 Mail: po@sktjohannes.dk

Lasse M. Hansen Tlf. 5374 6704 Mail: lmh@sktjohannes.dk

Kommunikations- og frivilligkoordinator Bjarke Nygaard Løvind Tlf. 5374 6701 Mail: bjnl@km.dk

Kommunikations- og administrativ medarbejder Maj Dandanell Andersen Tlf. 2444 3666 Mail: mdan@km.dk

VI SAMLER IND TIL VERDENS FATTIGSTE D.

12. MARTS

Vær med, når Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling løber af stablen søndag d. 12. marts 2023. Sammen gør vi en forskel for mennesker i yderste nød. Verdens fattigste mennesker bliver hårdest ramt under kriser forårsaget af inflation, pandemier og klimaforandringer. Her findes der ikke på samme måde værn, der beskytter, eller systemer, der griber ind. Der er intet at tage af, når høsten slår fejl, eller når regn og storm ødelægger hjem og ejendele, og hungerkatastrofer er en konsekvens for millioner af mennesker. Verdens fattigste mennesker har mere end nogensinde brug for støtte. Vi må bevare håbet og troen på, at en forandring er mulig.

Gør en forskel – meld dig som indsamler

Du kan gøre en verden til forskel ved at melde dig som indsamler hos din lokale indsamlingsleder eller på blivindsamler.dk

FRIVILLIG

Frivillige er en vigtig del af kirkens liv. De hjælper til og bidrager med ideer og planlægning ved aktiviteter, og de udgør et betydningsfuldt fællesskab. Du er altid velkommen til at tale med en af kirkens aktivitetsansvarlige eller med frivilligkoordinator Bjarke Løvind, tlf. 5374 6701 / E-mail: bjnl@km.dk

LIVET RUNDT

Dåb: Skal jeres barn døbes, skal I kontakte kirkekontoret. Sammen finder vi en dato. Man kan også blive døbt, selv om man er et stort barn eller voksen. Vielse og kirkelig velsignelse: Ønsker I at blive viet i Skt. Johanes Kirke, kontakter I kirkekontoret og aftaler en dato. Er I allerede gift på rådhuset, tilbydes I en kirkelig velsignelse.

Begravelse og bisættelse: Ved en kirkelig begravelse eller bisættelse tager de pårørende afsked med den døde, og det sker i lyset af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst, som forkyndes. Før begravelsen taler de pårørende med præsten. Det er enten bedemanden eller de pårørende selv, der kontakter kirkekontoret eller præsten.

Samtale med en præst: Præster har stor erfaring i at tale med mennesker, også når livet er svært. Du er altid velkommen til at få en samtale med en præst. Ikke kun om Gud, Jesus og tro, men også om alt det andet, der hører med til at være menneske.

SKT. JOHANNES SOGNS

MENIGHEDSPLEJE

Menighedsplejen er en forening, hvis formål er at støtte og hjælpe udsatte beboere i sognet. Foreningen støtter hvert år en række mennesker med enten julehjælp, konfirmationshjælp eller hjælp til akutte enkeltudgifter. Ansøgning kan ske via kirkens hjemmeside. Støt menighedsplejen: MobilePay: 54955 eller indbetaling: 22649780031269. Mrk. begge ”menighedsplejen”. Menighedsplejens generalforsamling Ved menighedsplejens generalforsamling orienteres der om menighedsplejens arbejde, og der vælges en bestyrelse blandt menighedens frivillige. Menighedsplejens generalforsamling er i år onsdag d. 1. februar kl. 16.00 i Johannesgården.

BESØGSTJENESTEN – TRØJBORG OG RIISVANGEN

Ønsker du besøg, eller kunne du tænke dig at være besøgsven, er du velkommen til at kontakte besøgstjenesten. Uanset årsagen gør et besøg og nærværet af et andet menneske altid godt, og det behøver ikke at være kompliceret. Det kan være snak over en kop kaffe, et spil eller et kik på dagens nyheder. For mere information kontakt sognepræst Mikael Byrial Jensen eller kirkekontoret.

SORGGRUPPE

I sorggruppen ved Skt. Johannes Kirke, som er åben for hele Aarhus Domprovsti, kan du finde støtte, hvis du har mistet et betydningsfuldt menneske og mærker sorgen rive i dig. Det er gratis at være med. I sorggruppen vil du møde andre, der har mistet, og vi taler om, hvordan man lever med tabet. Fællesskabet kan hjælpe dig med at bære sorgen og den forandrede hverdag. En sorggruppe forsøger ikke at fjerne din sorg eller at presse dig til at ’komme videre’. Formålet med sorggruppen er at skabe rum, hvor man sammen med ligestillede har tid og plads til at tale om det, der er svært. Sådan foregår sorggruppen

Du bliver tilbudt en individuel samtale, før du kommer til det første møde. I fællesskab finder vi ud af, om sorggruppen kan være en hjælp for dig. Sorggruppen ledes af sognepræst Anette Brøndum. Præster har tavshedspligt, fører ikke journal og har stor erfaring i at tale med mennesker i krise og sorg. Sorggruppen er ikke et terapi- eller behandlingstilbud, men en mulighed for at finde støtte i en svær tid. Samtalerne er fortrolige, og vi mødes et par timer ca. hver anden uge om onsdagen kl. 10-12. Møderne finder sted i Johannesgården. Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at ringe til Anette Brøndum på tlf. 4012 8522.

KALENDER

HVER UGE

• Gågruppe mandage kl. 10.00, side 15

• Musikalsk Legestue mandage kl. 10.30, side 4

• Håndarbejdscafé onsdage kl. 14.30, side 15

• Åbent Hus torsdage kl. 14.00, side 6

• Højmesse søndage kl. 10.30, side 10

FEBRUAR

1. kl. 16.00 Menighedsplejens generalforsamling s. 13

1. kl. 19.00 Litteratursalon s. 7

2. kl. 17.00 Kyndelmissegudstjeneste s. 10

7. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste og fastelavn s. 4

8. kl. 10.00 Mandeklubben s. 7

9. kl. 17.00 SYNG (Sankt Markus Kirke) s. 20

11. kl. 14.00 Lørdagscafé: Smagsprøver fra den nye Højskolesangbog s. 15

15. kl. 17.00 Fyraftensgudstjeneste s. 10

19. kl. 16.00 Valentinsgudstjeneste s. 10

22. kl. 19.30 Orgelkoncert v. Gwyn Hodgson s. 5

23. kl. 18.00 SPIS & SPIL (unge u. 30) s. 20

28. kl. 17.00 Filmcafé: Rose s. 15

MARTS

1. kl. 19.00 Litteratursalon s. 7

7. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste s. 4

8. kl. 10.00 Mandeklubben s. 7

9. kl. 19.00 Temaaften v. Inger Schoonderbeek Hansen s. 8

11. kl. 14.00 Lørdagscafé: Digtoplæsning og fællessang s. 15

12. kl. 10.00-14.00 Sogneindsamling s. 13

15. kl. 17.00 Fyraftensgudstjeneste s. 10

15. kl. 19.30 Koncert v. Collegium Vocale s. 5

20. kl. 16.30 Højskoledag v. Lars Østergaard s. 7

26. kl. 16.00 Evensong s. 10

28. kl. 17.00 Filmcafé: Sorry We Missed You s. 15

APRIL

6. kl. 17.00 Skærtorsdag måltidsgudstjeneste s. 11

7. kl. 10.30 Gudstjeneste langfredag s. 11

9. kl. 10.30 Gudstjeneste påskedag s. 11

10. kl. 10.30 Gudstjeneste 2. påskedag s. 11

11. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste s. 5

17. kl. 16.30 Højskoledag v. Kåre Sundmark s. 7

19. kl. 10.00 Mandeklubben s. 7

19. kl. 17.00 Fyraftensgudstjeneste s. 10

19. kl. 19.00 Temaaften v. Merete Bøye s. 8 23. kl. 16.00 Meditationsgudstjeneste s. 10

25. kl. 17.00 Filmcafé: The Father s. 15 27. kl. 18.00 SPIS & SPIL (unge u. 30) s. 20

MAJ

2. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste s. 4 3. kl. 10.00 Mandeklubben s. 7

4. kl. 19.00 4. maj-koncert s. 5 11. kl. 19.00 Litteratursalon s. 7 13. kl. 14.00 Lørdagscafé: Forårs- og sommersange s. 15 18. kl. 10.30 Gudstjeneste Kr. himmelfartsdag s. 10-11 22. kl. 19.30 Koncert v. Aarhus Universitetskor s. 5 23. Sankt Hans s. 15 25. kl. 18.00 SPIS & SPIL (unge u. 30) s. 20 29. kl. 14.00 Pinsegudstjeneste i det fri s. 11 30. kl. 17.00 Filmcafé s. 15

JUNI

6. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste s. 4 8. kl. 19.30 Joyful Voices sommerkoncert 12 -16. kl. 8.45 Sommersang og fortælling s. 15 23. kl. 16.00 Sankt Hans-optakt s. 15

JULI

Kirkestafet s. 15 og Åbent Hus m.m.

AUGUST

9. kl. 19.30 Strygekvartetten I M O A # 4 s. 5 16. Sommerudflugt s. 15

KIRKEBIL Er du gangbesværet, og kan du ikke ved egen hjælp komme i kirken, er kirkebilen en mulighed. Kirkebilen kan benyttes til Åbent Hus og til gudstjenester, hvis du bor indenfor 3 km af kirken.

• Ring til Dantaxi, tlf. 8616 4700, senest en time før.

• Bestil kirkebil på konto 70 256.

• Fortæl dit navn, hvor du bor, kirke el. sognegård og hvornår.

UDSTILLINGER I JOHANNESGÅRDEN

Skiftende kunstnere udstiller i løbet af året i Johannesgården. I foråret udstiller blandt andet Lisbeth Jepsen og Randi Hundebøll. Randi Hundebøll har siden sin ungdom være fascineret af akvarelbilleder, deres lys og lethed. Hun maler helst i naturen, hvor iagttagelser og sanseindtryk omsættes til lærredet. Randi er en erfaren udstiller og har også før udstillet i Johannesgården.

FILMCAFÉ

I filmcaféen er fællesskabet og snakken omkring film helt centralt. Vi udvælger 3 til 4 film hvert halvår. I forbindelse med hver film er der et lille oplæg til samtale, og efter hver film spiser vi sammen og taler om filmen. Det koster 40 kr. at deltage.

• Tirsdag d. 28. februar kl. 17.00: Rose

• Tirsdag d. 28. marts kl. 17.00: Sorry We Missed You

• Tirsdag d. 25. april kl. 17.00: The Father

SOMMER

Sankt Hans i Johannesgården Fredag d. 23. juni er det Sankt Hans, hvor vi indbyder til en hyggelig dag med tale, sang og mad fra grillen. Vi slutter kl. 20.00, så der er mulighed for at tage til et af byens bål eller putte børn derhjemme. Nærmere info på www.sktjohannes.dk

Sommersang og fortælling

En uge i sommerlige toner og fortællinger. Hver morgen i uge 24 kan du begynde dagen med sommersang og fortælling i Skt. Johannes Kirke. Det er, som navnet antyder, en uge med morgensang, hvor vi synger sommersange og hører en god fortælling at gå ud og åbne dagen med. Sommersangen ledes af sognepræst Leise Christensen.

Sommerudflugt

GÅGRUPPEN

Nyder du at gå en tur? Kunne det være hyggeligt at gå sammen med nogle andre? Så er gågruppen måske noget for dig. Vi mødes hver mandag kl. 10.00 ved Johannesgården og går en times tid. Bagefter er der mulighed for en kop kaffe og en snak på terrassen eller indenfor i Johannesgården, alt efter vejrforholdene.

Gågruppen er gratis og kræver ikke tilmelding. Indimellem tager vi på en længere tur, og der skal måske medbringes penge til bussen og en kop kaffe. Det vil fremgå af kalenderen på sktjohannes.dk. Jette Kristiansen fra menighedsrådet leder gågruppen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kirkekontoret.

FDF-MUSIKKREDS

Onsdag øver FDF-Aarhus Musikkreds i Johannesgården. Har du lyst til at spille med? Der er også mulighed for elevundervisning. Læs mere på fdf.dk/aarhus_musikreds

LØRDAGSCAFÉ

En eftermiddag med oplæsning, fællessang og foredrag uden stor ståhej. Vi mødes 2. lørdag i måneden i Johannesgården. Der er altid gratis kaffe og brød.

• Lørdag d. 11. februar: Smagsprøver fra den nye Højskolesangbog v. Gwyn Hodgson

• Lørdag d. 11. marts: Digtoplæsning og fællessang v. Carl Erik Byskov og Villy Schmith

• Lørdag d. 13. maj: Forårs- og sommersange v. Niels Peter Gadegaard Frandsen og Villy Schmith

Den 16. august er der igen i år sommerudflugt, hvor vi tager ud i det danske land. Der vil blive informeret på kirkens hjemmeside og i Johannesgården.

Kirkestafet 2023

Hen over sommeren har kirkerne i Aarhus midtby Kirkestafet. Det er en fast ugentlig begivenhed, hvor kirkerne på skift byder indenfor til et lille oplæg, sang og en forfriskning. Oplægget er ud fra et fællestema, men med tilknytning til den pågældende kirke.

Åbent Hus Hele sommeren er der Åbent Hus hver torsdag kl. 14.00-15.45 i Johannesgården.

HÅNDARBEJDSCAFÉ

Hver onsdag kl. 14.30 til 16.30 mødes vi i Håndarbejdscaféen. Fællesskabet over kaffen og strikketøjet er vigtigt. I Håndarbejdscaféen strikker vi dåbsservietter til de mange dåbsbørn i sognet som en lille gave og minde til dagen. Alle er velkomne, og vil du høre mere, kan du kontakte Kate Hornbek på tlf. 2175 4465.

DSUK-DAG /ÅRSMØDE

Danske Sømands- og Udlandskirker holder årsmøde i Johannesgården d. 28. april kl.19.00. Udover generalforsamlingen er der et spændende program, hvor alle er velkomne. Her fortæller Selma Ravn om livet som dansk præst i udlandet. Leise Christensen fortæller, hvordan det var at være barn med en forældre, der sejlede, og derfor manglede i familiens hverdag.

HVAD PRÆSTEN VED

Kommende brudepar har ofte sagt ”ja” til hinanden for længe siden. De har ofte haft rig lejlighed til at opleve, hvilket orienteringsløb et parløb også kan være, men har heldigvis ikke ladet sig afskrække af forhindringerne. De kommer til kirken for at få Guds velsignelse eller Guds kærlighed ind over deres samliv.

Når noget føles så stort mellem to mennesker, at der er tale om kærlighed, kan man få lyst til at sætte det i en større ramme eller at få et tegn på, at Gud hjælper med til at passe på det værdifulde, man har sammen.

Guds kærlighed handler det også om i Kærlighedens højsang, hvori det hedder: ”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.”

Den kærlighed, der her er tale om, er Guds kærlighed til os mennesker, som trodser og gennemtrænger alt, netop fordi det er Guds kærlighed. I denne Guds kærlighed spej-

ler vi den menneskelige kærlighed, som stykkevis og delt kan tage sig ud som den guddommelige kærlighed, men den er også andet end det. Kærligheden mellem mennesker, eller mellem to mennesker, er at holde af, holde om og holde ud.

At vi holder af hinanden kommer næsten som ud af det blå, ja, det kommer næsten bag på os, som kommende brudepar ofte har oplevet det. Det kræver ikke nogen anstrengelse eller indsats. Lidt anderledes er det med at holde om.

At holde om noget er at værne det, fordi man nu engang er blevet en del af hinandens historie. At holde om er også at række hinanden tilgivelsen, når man indimellem opfører sig lidt for menneskeligt. At holde om er at erkende og anerkende, at man er afhængige af hinandens ve og vel. Med til kærlighedens væsen hører også, at den indimellem er et spørgsmål om at holde ud. Grundtvig taler om, at ægteskabet også er et spørgsmål om vilje. Kærligheden er som et kors, der må bæres. Men her er det afgørende at holde os for øje, at hos Gud er der altid en ny begyndelse. Det stopper med andre ord ikke dér. Vi får altid en chance til. I vores dåb har vi fået pantet på, at

Kærligheden mellem mennesker, eller mellem to mennesker, er at holde af, holde om og holde ud

OM KÆRLIGHED

han altid vil række os tilgivelsen. Det kan godt være, vi undertiden ødelægger kærligheden mellem os, men det ødelægger ikke Guds kærlighed til os. Et ægteskab gennemlyses altså af en kærlighed, der er større end vores. Fra den kilde skal vi hente vores tro, håb og kærlighed til hinanden. Også når fortiden spiller én et puds. Den fortid, som begge bringer med ind i ægteskabet, og som man forventes at give plads for.

Netop derfor hedder det også i et af de stykker, der læses i vielsesritualet: ”bær hinandens byrder”. Man behøver ikke at lede efter dem, for man undgår ikke, at det, den ene har fået at bære på, det må den anden hjælpe til med at bære. Sådan er det; men kun dér, hvor kærligheden er fundamentet under det hele – kun dér bliver det muligt at leve op til det. Og så oplever man samtidig noget underligt: Nemlig at kærligheden, som noget af det eneste overhovedet, ikke bliver mindre af at blive delt! Den bliver meget større, og man får meget mere, end man giver! Som det hedder i salmen 'Det er så yndigt at følges ad' (DDS 703), mange vælger at synge til deres vielse: ”Da bliver man med glæden dobbelt glad Og halvt om sorgen så tung at bære” Og derfor svarer man JA til at ville leve med hinanden i medgang og modgang. I ægteskabet deles man med den

anden om ikke ligefrem at gøre minusdage til plusdage, så dog at gå med hinanden ind i modgangen, løfte i fællesskab, da bliver byrden lettere. Et orienteringsløb på det menneskelige plan, hvor man hjælper hinanden i forhold til de svagheder og styrker, man hver især besidder. Guds lys hjælper én til at tro, håbe og udholde.

Sådan kommer en vielse i stand

Når et bryllup kommer på tale, er en af de første overvejelser, om det skal være i kirken eller på rådhuset. Nogle tror fejlagtigt, at det skal være stort, hvis det foregår i kirken, men det kan også være enkelt og intimt og uden stort ståhej i kirken. Andre vælger at blive viet på rådhuset for juridisk at være registreret som par, for så senere at få en kirkelig velsignelse og fest, når der er overskud til det.

I Skt. Johannes Kirke kontakter I Kirkekontoret for at finde en dato og bekræfter efterfølgende via en formular på kirkens hjemmeside. Enkelte kontakter præsten først, men det kan være svært at love en bestemt præst, når vi taler et år eller mere ud i fremtiden.

For at vielsen kan finde sted og være juridisk gyldig, skal der være to vidner, der skal afleveres en prøvelsesattest fra borgerservice, og enten gommen eller

bruden skal være medlem af Folkekirken. I forbindelse med en vielse kan man vælge at foretage en navneændring for at få fælles mellem- eller efternavn, og det er gratis.

Når vielsen nærmer sig, aftales et møde med præsten. Mødet ligger normalt ugen op til vielsen. Er der nogle ting, der skal koordineres først, eller nogle spørgsmål, der presser sig på, kan man altid kontakte Kirkekontoret.

Af Bjarke Løvind, redaktør

Anette Brøndum

FORVENTER VI FOR MEGET

Anne Marie Paahus, lektor i filosofi og prodekan på Aarhus Universitet

Hvorfor den store interesse for kærlighed, og hvordan påvirker det dig at beskæftige dig med kærlighed fagligt og intellektuelt?

Jeg har altid oplevet en meget stor filosofisk dybde og frihed i at tage netop kærligheden op. I 2013 skrev jeg min lille tænkepause om kærlighed færdig, mens jeg var på barselsorlov med vores sidste datter, og da var det så indlysende sandt at skrive om en kærlighed, der kommer til én udefra.

Jeg blev for alvor optaget af filosofien om kærlighed, da jeg ville give mig selv og de studerende i filosofi lov at læse på tværs af filosofiske, litterære og psykologiske værker. Det giver stor mening i forhold til kærlighedens tema at se videre ud til skønlitteraturen og de essays, som forfattere også skriver indimellem. Og så har jeg altid syntes, at filosofien kastede lys over det allermest vigtige, og har beundret dem, der har sig selv med i tænkningen, med den alvor det giver. Ikke selvhøjtidelig alvor, men forpligtetheden på, at man faktisk berører noget af det allervigtigste i livet.

Jeg kan godt blive i tvivl om, hvordan man opnår at blive klog på livet som filosof, men en af de vigtigste ting, jeg har lært, er, at man må være lige så ny som livet selv i sin indstilling til verden.

Du taler om kærligheden, dels som en varm følelse, dels som en handlen/noget man gør. Hvorfor denne skelnen, og kan det ene eksistere uden det andet?

De varme følelser knytter sig til hengivenheden i kærligheden, altså det, at man føler sig mødt og tør give sig hen og samtidig virkelig glæder sig over den anden. Det er rigtigt, at jeg også viser, hvordan kærlighed orienterer os, når vi handler, altså at kærligheden er en livsdrift lige så meget som et felt af varme følelser. Som livsdrift er det både en trang til at forbinde sig med andre og en trang til udfoldelse af livet i selvudfoldelse. Når man involverer sig, og det er gensidigt, kommer der med kærligheden også et ansvar for et menneske, som man er forbundet med, i det, som man, som Løgstrup siger, ”holder noget af den andens liv i sin hånd”. Og det ansvar lever man som oftest op til i handling ved at stå den anden bi og være nær, når der er ting, der er svære at bære. Der er det ikke nok at give sig hen, der må man ofte sætte meget til side og standse op, selv om man måske har travlt med en masse andet.

Du slutter din bog ’Kærlighed’ af med, at vi måske trækker for store veksler på den romantiske kærlighed. Den overbelastes af vore forventninger. Hvad tænker du på her?

Det er mit opgør med tosomheden som en måde, hvor man efter forelskelsens første periode stadig lukker sig inde sammen med den elskede og skaber sin egen verden. Forelskelse er den ret voldsomme og omkalfatrende oplevelse af, at alt handler om den anden. Det mærkelige ved forelskelsen er, at den end ikke behøver at være gengældt for at fylde mere og mere. Den varer kortere end kærlighed, op til et år. Den kan dog genaktiveres med mellemrum. Den er præget af drømme og længsler og forestillinger om sammensmeltning og hengivelse. Allerede i oldtidens Grækenland (hos Platon) forstås lidenskaben og dens altomfattende karakter som en potentielt helende kærlighed, der kan hjælpe én med at hele de ar, man måske har med sig fra fortiden. Det er forståeligt, at vi gerne vil hente trøst og tryghed i et liv med den eneste ene. Men overbelastningen opstår, når vi hele tiden mærker efter, om der ud over tryghed også er store følelser, der kan bære idéen om ”til døden os skiller”. Da ender vi i en forestilling om noget, der ikke rigtigt kan opnås i et almindeligt liv. Jeg vil gerne fastholde, at kærligheden er stor, men den bliver uopnåelig, hvis den skal presses ind i tosomheden, uanset om det er den fundne elskede eller i en tosomhed, hvor man drømmer om at finde den helt rette for én og kastes ud i en søgen efter noget, der faktisk ikke hører dette liv til.

Hvordan kommer vi så parforholdet til undsætning? En forelskelse estimeres, som du siger, til at holde et års tid, og man opdager måske nogle fejl eller mangler hen ad vejen i et forhold, og det bliver måske presset af familie- og arbejdsliv.

Den lidenskabelige besættelse og forelskelse er en forståelig og midlertidig isolation fra verden og et kig ud til en uendelighed af kosmisk art; den skal man gerne have lov at dyrke i parforholdet i ny og næ. Tage væk sammen, indrette sig med kærestetid, blive liggende i sengen, tage fælles ture eller lægge telefonen væk under en fælles samtale. Men den romantiske kærlighed bliver kun verdensløs, når den bliver selvpåtvunget og afsondret tosomhed. Jeg mener derfor ikke, at man behøver frygte hverdagen i et godt parforhold. Platon giver et godt råd i sin filosofi, som jeg selv har taget til mig, nemlig at kærligheden kan forstås som en livsdrift hos den anden og i den andens såkaldte skønhedslængsel. Vores skønhedslængsel lever vi ud, når vi bliver selvforglemmende optaget af noget i verden. Og det er langtfra sikkert, at denne optagethed hos vores partner gælder lige netop os og vores fremtoning eller dét, vi bringer ind i forholdet. Nogle gange gælder optagetheden arbejdet, venner, fritidsinteresser eller andet – og her gælder det om at nyde det,

MEGET AF KÆRLIGHEDEN?

den anden nyder at bruge sig selv i, altså ikke at overtage den andens interesser, men at se kærlighed som glæden over, at den anden er forbundet til livet på en genkendelig og dog unik måde. Der gælder det samme råd også, at det handler om at være lige så ny som den andens nye handlinger. Vi må ikke sætte dem, vi elsker, i bås.

Kærligheden har ikke altid været det primære udgangspunkt for parforholdet. Den blev dels forstået ind i et religiøst meningsunivers, dels ind i en social orden. Hvilket meningsunivers tænker du, vi kobler kærligheden med i dag?

Mange af os tænker de fællesskaber med, som rækker ud over parforholdet. Jeg ser f.eks. generationer af unge, som er meget omhyggelige med, hvordan og hvornår de indvier deres venner i, at de har fået en kæreste. Derfor venter de længe med at bruge det ord om den, de ser, fordi skridtet ikke længere er størst over for Gud, over for slægten eller over for forældrene. Det store skridt handler om vennerne.

For mig har det været familiens dom, der har været vigtigst. Men jeg tror, at jeg er gammeldags på det punkt. For de nye generationer fornemmer jeg, at vennernes dom spiller en langt større rolle. Det er den helhed, hvori man har sin trofasthed over for livet, som er afgørende for, hvor man henter ro i at have truffet en beslutning om at lade ét menneske mere end alle mulige andre være med til at præge både ens seksualitet, ens historie og ens livsmuligheder.

Hvilke tanker har du gjort dig i forhold til at koble kærligheden op på noget større, så det ikke ”bare” er biologi eller andre rationaler? Eller er kærligheden nok i sig selv?

Jeg synes godt om både teologi og biologi, som giver nogle meget store forklaringer på kærligheden. Det fjerner ikke fokus på kærligheden at bringe et bud fra Gud eller et hormonelt styret mønster for tiltrækning og tilknytning ind i forståelsen. Jeg har tidligere tænkt, at især biologien var lidt reduktiv, når den gik i en evolutionsbiologisk retning. I dag synes jeg, at biologien både på celleniveau og videre taler om menneskelige forandringer på måder, der er meget lidt reduktive. Altså det er ikke blot artens videreførelse i en kynisk form, som biologien me-

ner er på færde i partnervalget. Det er en værdi, som vi ofte har svært ved at sætte ord på hos den anden, og som viser sig i en fysisk tiltrækning, der er til at tage at føle på. Det er ikke langt fra min egen udlægning af kærligheden som en genkendelse af den andens skønhedslængsel. Den genkendelse er også altid bundet til noget udtryksmæssigt hos den anden, kan ses på hændernes greb og bevægelser, på ryggens holdning, mærkes i kysset og i det tætte kram, også selv om det ikke er én selv, der får det kram. Det lyder indviklet, men man kan se den andens væsen, når vedkommende tager om mennesker, der betyder noget, både for dem og for os. Når biologer prøver at vise et mønster i, hvad vi tiltrækkes af livet igennem hos den anden, er de på jagt efter noget af det samme. De placerer det så f.eks. i, at vi kan ’dufte’ os frem via feromoner fra den anden. Men det er også sandt. Jeg glemmer f.eks. aldrig duften af mine egne børn som nyfødte, ligesom jeg synes, jeg stadig kan lugte, hvordan min mand har det for tiden.

Når man taler om, at der skal være kemi mellem elskende, så er der det rigtige i det, at den mere omfattende måde, man kan give sig hen på, afhænger af mange ting, både i folks væsen og historie. Det afsløres, når man kan vise mere af sig selv end det, man selv er herre over. 'Kemi' er noget af den ping-pong, der består i, at den enes væsen kalder den andens frem – og at selv dermed møder selv, som bl.a. Jakob Knudsen beskriver det i sine essays.

Du skriver, at kærligheden har godt af at blive udlevet på mangfoldige måder. Har du en udfordring, opfordring eller opmuntring til os på kærlighedens vegne?

De fleste har haft mulighed for at udvide forståelsen af kærligheden under coronakrisen. Der skulle man finde ud af, hvad der skulle til ud over det nære for at blive ved med at føle sig forbundet med verden. For nogle var det musikken, der fik en fornyet betydning, for andre var det naturen eller et dyr, f.eks. en ny hvalp, for endnu andre blev det at læse og skrive mere. Efter corona er der sket et babyboom, men der er også sket en kraftig stigning i bøger udgivet på dansk. Og jeg tror, der er læsere til dem alle; næsten i hvert fald.

Anne Marie Paahus

Af Bjarke Løvind, redaktør

SPIS & SPIL og SYNG

Er du til fællesskab omkring brætspil og mad, eller en god gang fællessang, og er du ung under 30, er det her for dig. Sidste torsdag i måneden introducerer Aarhus Brætspilscafé spil i Johannesgården, og der er lidt at spise.

Ved SYNG får får vi luftet stemmebåndene godt hjulpet med en habil pianist ved tangenterne.

DET ER MEST FOR BØRN!

Se side 4

SPIS & SPIL: Sidste torsdag i måneden kl. 18.00-21.00 i Johannesgården, Skt. Johannes Alle 1.

• Torsdag d. 26. januar

• Torsdag d. 23. februar

• Torsdag d. 30. marts

• Torsdag d. 27. april

• Torsdag d. 25. maj

Perspektiv udgives af Skt. Johannes Kirke. De meninger og holdninger, der kommer til udtryk, er ikke nødvendigvis holdninger, der kan tillægges Folkekirken, Skt. Johannes Kirke, menighedsrådet, præster eller øvrige medarbejdere ved kirken.

Redaktion: Bjarke Nygaard Løvind (ansv.), Lone Weiling, Leise Christensen, Mikael Byrial Jensen, Anette Brøndum, Maj Dandanell Andersen.

Kontakt vedr. magasinet: bjnl@km.dk

Foto forside: Colourbox Næste magasin udkommer ultimo august 2023. Indlæg indsendes senest d. 2. juni 2023.

SOMMERSANG

OG FORTÆLLING

En morgen med sommerlige toner og en fortælling til dagen.

Hver morgen kl. 8.45-9.15 d. 12.-16. juni. Se side 15.

HØJSKOLEDAGE

Hvad gør en pandemi som COVID-19 ved samfundet? Og skal vi være bekymrede for at tage medicin? Bliv klogere ved forårets højskoledage d. 20. marts og d. 17. april. Se side 7.

KIRKEBLAD – UDEN FOR SOGNET

Bor du uden for Skt. Johannes Sogn, og ønsker du at modtage kirkebladet med post, kan du tegne abonnement på følgende måder:

• Udfyld formularen på hjemmesiden sktjohannes.dk

• Kontakt Kirkekontoret på kirkekontor@sktjohannes.dk eller tlf. 8613 7373

SYNG: Torsdag d. 9. februar kl. 17.00-18.00 i Sankt Markus Kirke, Sankt Markus Kirkeplads 1.