Perspektiv september 2023 - januar 2024

SKT. JOHANNES SOGN

September 2023 - januar 2024

Tema: Åndelighed

- med sundhedsfaglig inspiration

Se side 2-3 og 16-19

SØGTE SVAR I LY AF

I Bibelen findes der en lille fortælling om en mand, der hedder Nikodemus. for at høre, hvad alt det, som Jesus siger og gør, egentlig handler om.

Af Leise Christensen, sognepræst

Nikodemus vil gerne i kontakt med Jesus for dels at se, hvad Jesus er for én, og dels for at stille Jesus de spørgsmål om liv og mening, som Nikodemus måske hemmeligt for andre går rundt med.

Måske er Nikodemus lidt flov over sit ønske om at møde Jesus. Lidt flov over ikke at have styr på sit liv, lidt flov over at skulle gå til et menneske som Jesus, som er så ugleset i samfundet af de etablerede klasser; netop de klasser, som Nikodemus tilhører. For Nikodemus sidder i noget, der minder om et byråd, i Jerusalem – Synedriet hedder det – og er således en fornem mand og sikkert også velhavende, helt klart en del af det etablerede samfund.

Måske derfor synes han ikke, at han kan være bekendt at besøge Jesus ved højlys dag, for Jesus er bestemt ikke en del af det etablerede system, og så ville alle kunne se, at Nikodemus er dét, som vi i dag med moderne sprogbrug ville kalde åndeligt søgende og måske i tvivl om sit liv, sine valg og sit ståsted.

Jeg tror, at han fandt det ret pinligt. Der var noget i eksistensen, som unddrog sig hans egne overvejelser og viden, noget, han måtte efterforske. Det var ikke en situation, han følte sig hjemme eller tryg i, og derfor måtte han snige sig af sted i ly af mørket. Dér i mørket møder han så lyset.

Der er noget underligt nutidigt ved den lille fortælling om Nikodemus. Vi kan også i dag gå gevaldigt stille med vores eksistentielle udfordringer, de dybe overvejelser, den

store forundring. Som Nikodemus kan også vi have brug for at kunne henvende os til et sted, en instans, hvor der tages livtag med menneskets tro og tvivl, sorg og indebrændthed, forladthed og nærvær, glæde og taknemmelighed, længsel og uudtalthed, et sted for de store spørgsmål. Et sted, hvor man ikke er bange for pauserne, mellemrummene, eftertanken i samtalen, de store ord, et sted, hvor man kan være en Nikodemus.

Sådanne steder findes. Kirken med sine ældgamle ritualer, der har rod helt tilbage i oldtiden, er et sådant sted, naturen kan være et sådant sted, hvor havets brænding eller løvets hvisken bærer urtidens helende stemme i sig, og også samtalen med et andet menneske kan være et sådant sted.

I Folkekirken og dermed også i Skt. Johannes Kirke kan denne samtale tage form af en sjælesorgssamtale – en samtale, der yder omsorg for sjælen – hvor man, beskyttet af den absolutte tavshedspligt, som enhver præst bærer med sig i livet, kan komme med de spørgsmål, der trænger sig på i eksistensen og hverdagen. Stort og småt, lykkeligt og ulykkeligt kan mennesker bære med sig til samtalen og vide sig hørt og set; troen og tvivlen eller meningen, der undertiden kan synes tabt, kan udforskes i

Vi kan også i dag gå gevaldigt stille med vores eksistentielle udfordringer, de dybe overvejelser, den store forundring

MØRKET

Han kommer en sen nat til Jesus

INDHOLD

samtalen, ligesom de åndelige spørgsmål, der måtte trænge sig på som hos Nikodemus den nat, hvor han besøgte Jesus, kan drøftes.

En sådan samtale handler aldrig om, at et synspunkt er det korrekte eller en holdning mere rigtig end en anden, men at man i tillid og åbenhed kan undersøge og italesætte det, som man måske ikke får talt så meget om andre steder, men som ligger én på sinde, måske endda på en tyngende måde. Et sted, hvor man kan få et nyt perspektiv på sit liv, sine valg og på det, som er sket med én undervejs.

Trænger sindet til hvile, er der også mulighed i Skt. Johannes Kirke for at deltage i f.eks. Fyraftensgudstjeneste, som finder sted en onsdag hver måned kl. 17. Det er en ganske kort gudstjeneste, hvor dog ritualerne stadig står stærkt. I løbet af efteråret er der desuden meditationsgudstjenester, hvor guidet stilhed i vores smukke kirkerum kombineret med korte bibellæsninger og refleksioner lader mennesker finde ro og sindet hvile.

Kalenderen · side 14

Tema: Kan man tage pulsen på åndelighed? · side 16

Leder

Bjarke Løvind, redaktør En undersøgelse fra Syddansk Universitet viste i år, at over 80% af danskerne oplever eksistentielle eller åndelige behov, og påpegede, at emnet har relevans og er noget, der kan arbejdes sundhedsfagligt med, inden for omsorg og pleje. Nogle vil måske hævde, at begrebet åndelighed strækkes lige lovlig langt ud. Men det kan også aftabuisere det og gøre det mere konkret, inspirere og åbne for flere muligheder for, at vi kan tale og agere sammen om det, der giver livet mening og betyder noget for os, så vi står stærkere i livet.

Koncerter og det for børn · side 4-5

MEST FOR BØRN

SPAGHETTIGUDSTJENESTER

Velkommen til en gudstjeneste, som er tilrettelagt for den travle børnefamilie. Det er en kort gudstjeneste i børnehøjde med drama, sange, dukker eller andet, der fanger og formidler på en spændende måde for børn. Efter gudstjenesten er der spaghetti og kødsovs i Johannesgården, så I slipper for at tænke på aftensmaden. Det koster 15 kr. pr. familie at spise med.

• Tirsdag d. 5. september kl. 17.00

• Tirsdag d. 3. oktober kl. 17.00

• Tirsdag d. 7. november kl. 17.00

• Tirsdag d. 5. december kl. 17.00

Den 12. december kl. 10.00 er der en kort julegudstjeneste for børnehaver, dagplejere og andre interesserede.

MUSIKALSK LEGESTUE

Mandage kl. 10.30 i Johannesgården Musikalsk legestue med sang og bevægelse er for børn fra 3 mdr. i følge med en voksen. Børn elsker musik og sang, og de ved ikke noget bedre, end hvis forældrene synger og danser med dem. Det er der rig mulighed for til Musikalsk Legestue, og der er naturligvis plads til både jubelskrig, gråd, bleskift og amning. Vi slutter af med tid til leg, og der er kaffe, te, saftevand og småkager. Man er velkommen til at medbringe madpakker.

BABYSALMESANG

RISENGRØDSGUDSTJENESTE

Den 23. december kl. 17.00 er der en kort familiegudstjeneste og bagefter er der naturligvis risengrød.

Forår og efterår er der babysalmesang i kirkerummet. Det er for babyer, der ved forløbets begyndelse er 3-6 mdr. og i følge med en forælder.

Gennem salmer, sange og leg udfordres børnenes sanser. Børnene bliver fortrolige med kirkerummets særlige akustik. Salmerne og sangene, som mor og far synger, bliver i barnets bevidsthed og vil altid være en reference af tryghed for barnet.

Praktisk

Tilmelding via kirkens hjemmeside. Er holdet fyldt op, kan I komme på venteliste. Babysalmesang foregår i kirken. Tilmelding og info kan ses på sktjohannes.dk. Babysalmesang ledes af kirke- og kulturmedarbejder Jette Haugaard Nielsen.

KONCERTER

Nordisk Vokalensemble

Søndag d. 3. september kl. 16.00

Nordisk Vokalensemble er et ligestemmigt kor, som består af både kvinder og mænd. Herrerne synger de dybeste kvindestemmer, som giver en helt særlig korklang. Som det fremgår af navnet, har koret et særligt fokus på det nordiske klangideal og det nordiske repertoire, og mange af korets medlemmer har stor erfaring med nyere nordisk kormusik. Koret blev etableret i 2019 og har siden da holdt mange koncerter, lavet indspilninger og vundet to guldmedaljer i Rimini International Choral Competition. Ved koncerten i Skt. Johannes Kirke vil koret fremføre bl.a. værker af Kim André Arnesen, Egil Hovland, Verdi og Finnur Karlsson. Korets dirigent er Vibeke Bonde Persson, som til daglig er organist og korleder ved Skt. Andreas Kirke og Lem Kirke ved Randers. Fri entré.

EVE

Søndag d. 17. september kl. 16.00

EVE er et ungt kvindekor fra Aarhus bestående af ca. 25 sangere i aldersgruppen 18 til 26 år. EVE arbejder nyskabende og nysgerrigt med et repertoire, der bevæger sig i grænselandet mellem genrer, og som ofte er iscenesat og spændende formidlet. Koret optræder i både lokale, nationale og internationale sammenhænge. Senest vandt EVE tre gulddiplomer og en samlet Grand Prix ved International Youth Music Festival i Bratislava, juli 2022. EVE dirigeres af Birgitte Næslund Madsen, som også er leder af Aarhus Pigekor og Det Jyske Musikkonservatoriums Pigekor. Til koncerten i Skt. Johannes Kirke synger EVE musik af bl.a. Eriks Esenvalds, Eleanor Daley, Ko Matsushita og Søren Møller, samt danske folkemelodier i arrangement af Ole Faurschou og Birgitte Næslund Madsen. Fri entré.

Gwyn Hodgson

Onsdag d. 22. november kl. 19.30

Kirkens organist, Gwyn Hodgson, spiller Johann Sebastian Bach og Max Reger. Reger ville i år være fyldt 150 år. Han blev dog ikke særlig gammel (1873-1916). Til gengæld nåede Reger i sin korte levetid at komponere ufatteligt mange værker i alle genrer undtagen opera. I dag huskes han dog mest for sine mange orgelværker, og på programmet står et af hans vægtigste værker, Sonate nr.

2, op. 60, samt et par af hans mere stilfærdige orgelkoraler. Regers tonesprog er udpræget senromantisk, især hans harmonik, men samtidig fornemmer man hans store beundring for J.S. Bach, som især kommer til udtryk i den udstrakte forekomst af polyfoni i d-mol-sonaten. To store værker af J.S. Bach står desuden på programmet, Fantasi og fuga i g-mol og den store Passacaglia foruden nogle mindre værker. Fri entré.

Vox Mariæ

Mandag d. 4. december kl. 19.30

Det er nærmest blevet en tradition, at kirken får besøg af det fremragende kvindekor Vox Mariæ i december, og i år er ingen undtagelse. Til koncerten vil Vox Mariæ synge en del kendte danske julesange foruden engelske sange som Gabriels Message af Macmillan og In the Bleak Midwinter arrangeret af Backy McGlade. Koret blev stiftet i 2012, og deres repertoire spænder over en bred palet af a cappella-musik fra forskellige perioder. Korets dirigent hedder Severin Korsgaard. Han er også dirigent ved Jysk Akademisk Kor og tiltrådte stillingen som dirigent ved Landskoret 1. marts 2023. Fri entré.

Nytårskoncert med Wiener-Expressen

Søndag d. 7. januar kl. 16.00

Den traditionsrige koncert med Wiener-Expressen byder på klassiske toner fra bl.a. Lumbye, Gade og Strauss, og vi henføres til Wiens koncertsale og saloner. Kvintetten består af fire strygere samt piano. Entré 50 kr.

Gwyn Hodgson

Onsdag d. 7. februar kl. 19.30

Kirkens organist sidder igen ved spillebordet. Denne gang spiller han den danske komponist Leif Kaysers ”Notturno drammatico”, som er en medrivende beskrivelse af hændelserne, der skete julenat, og musik af bl.a. Bach og Buxtehude. Fri entré.

Andre koncerter

Skt. Johannes Kirke er et efterspurgt koncertrum. Ofte kommer der flere koncerter til. I december vil der blandt andet være flere koncerter med lokale kor, foruden FDF-Brass Band og Joyful Voices, der har til huse i Skt. Johannes Kirke. Du finder koncerterne i kalenderen på sktjohannes.dk.

Du kan også tilmelde dig kirkens nyhedsmail og få besked om koncerter.

ÅBENT HUS – HVER TORSDAG KL. 14.00-15.45

Åbent Hus er et fællesskab, hvor alle er velkomne. Hyggen og kaffen er vigtige elementer til Åbent Hus, og derfor er eftermiddagskaffen altid en del af programmet. Nogle gange er der også foredrag, musikalske indslag eller andet på programmet, og den sidste torsdag i måneden gør vi lidt ekstra ud af maden. Det koster 20 kr. at deltage – inklusive kaffe. Her et lille udpluk af efterårets program:

Torsdag d. 31. august:

Revyens mestre v. Stig Nørregaard

Torsdag d. 7. september:

Reden Aarhus – fristed for udsatte kvinder

Torsdag d. 5. oktober: Sherif i verdens nordligste by – Qaanaaq v. Peter Pedersen

Torsdag d. 12. oktober: Livet som politimand v. Flemming Strange Balle

Tosrdag d. 14. september:

Litteratur til inspiration for andre –måske? v. Janne Køster Jensen

Torsdag d. 21. september: Verdens ældste tegneserie v. Peter Brøndum

Du finder det fulde program i Johannesgården eller på sktjohannes.dk

Torsdag d. 2. november: Vi ser billeder fra sommerudflugten

Torsdag d. 9. november: Noget om Halfdan Rasmussen – humorist, alvorsmand v. Torben Nielsen

Torsdag d. 23. november:

H.A. Brorson – hjertets digte v. Mikael Byrial Jensen

Torsdag d. 30. november:

Adventshygge hos sognepræst Leise Christensen

Torsdag d. 7. december:

Adventsgudstjeneste og julehygge – husk, det er kl. 14.30!

Torsdag d. 21. december:

Pakkeleg – husk pakke eller pakker til samlet 25 kr.

HØJSKOLEDAGE

En eftermiddag med foredrag, samtale og spisning

Det koster 30 kr. at deltage

I KRIG OG FRED – OM ARBEJDET VED FRONTEN

Mandag d. 25. september kl. 16.30

v. Peter Sporleder, sognepræst ved Holme Kirke og feltpræst

Peter Sporleder har seks gange været udsendt som feltpræst i internationale missioner med danske soldater. Listen over udsendelser tæller både missioner i Kosovo, Irak og Afghanistan. Det er blandt andet disse oplevelser, som den 52-årige feltpræst, sognepræst og familiefar Peter Sporleder vil berette om. Vi får indblik i feltpræstens mange og forskelligartede opgaver; hvordan de danske soldater lever og bor; hvordan man tackler savnet til familien derhjemme; hvordan man håndterer dødsfald og hårdt sårede blandt sine kammerater; mødet med lokalbefolkningen og meget, meget mere.

LITTERATURSALON

Litteratur inspirerer, forarger, bevæger og underholder os.

I Litteratursalonen deler vi oplevelser med litteraturen, vi præsenteres for nye og gamle forfattere, ny og gammel litteratur, dansk og udenlandsk litteratur. Alle kan være med – eneste betingelse er kærlighed til litteratur.

Der er litteratursalon tirsdag d. 12. september, torsdag d. 12. oktober og torsdag d. 23. november kl. 19.00. Se mere på sktjohannes.dk

AT GÅ PÅ TIDENS KANT, HVOR RUMMET UDVIDER SIG

Mandag d. 30. oktober kl. 16.30

v. Steen Bonde Christensen, cand.theol. og hospitalspræst ved Aarhus Universitetshospital

Som hospitalspræst udvider rummet sig kolossalt i møderne med mennesker, der går på tidens kant, hvor man risikerer at falde ud over kanten. Livsperspektiverne bliver tydeligere, og eksistensen koges ind til en ofte meget koncentreret maggiterning. Livets essens bliver sanselig, og følelser, både positive og negative, forstærkes måske midt i en situation, hvor magtesløsheden er den dominerende følelse.

Mødet med disse mennesker på tidens kant gør et stærkt indtryk. Det peger også på noget, de fleste af os ikke tør, ikke vil, ikke kan eller ikke har tid til at tage ind i vores normale daglige trummerum. Denne eftermiddag vil Steen Bonde fortælle om sit møde med mennesker og den rigdom på visdom og mod, der kommer frem i disse møder.

FILMCAFÉ

I filmcaféen er fællesskabet og snakken om filmen helt centralt. Vi udvælger 3 til 4 film hvert halvår. I forbindelse med hver film er der et lille oplæg til samtale, og efter hver film spiser vi sammen og taler om filmen. Det koster 40 kr. at deltage.

• Tirsdag d. 26. september kl. 17.00: Nomadland

• Tirsdag d. 31. oktober kl. 17.00: Resten af livet

• Tirsdag d. 28. november kl. 17.00: Hændelsen

• Tirsdag d. 30. januar kl. 17.00: Vanskabte land

TEMAAFTNER

FRA TV-AVISEN TIL DE SKRÅ BRÆDDER – NÅR SANDHEDEN SKAL FREM

Onsdag d. 20. september kl. 19.00 v. Reimer Bo Christensen, journalist, forfatter og debattør Kom og hør om et langt liv i journalistik. Dagens politik og journalistik. Hvornår går det galt, og hvorfor går det nogle gange grueligt galt?

Reimer Bo Christensen er kendt fra valgaftner, TV-Avisen og debatprogrammer på flere kanaler. Han har været journalist et halvt århundrede. Han følger stadig med. Senest var han idémand bag stykket ”Drømmefabrikken” på Aalborg Teater.

ET ALTERNATIVT SYN PÅ ANGST

Onsdag d. 15. november kl. 19.00

v. Markus Floris Christensen, stud. ph.d.

Psykiatriske studier anslår, at angst globalt set udgør et af de mest dominerende ”mentale sundhedsproblemer”. Som udgangspunkt opfattes angst i dag som sygeligt, når den melder sig uden, at der er reel fare på færde. Men hvordan kan vi ellers forstå angst?

Angst er et komplekst fænomen, som er blevet fortolket på mange måder gennem historien, og går vi til litteraturen og filosofien, får vi nogle andre svar på, hvad angst er, og hvordan angst skal forstås, end vi gør, når vi spørger en læge. Her møder vi angst som et menneskeligt grundvilkår frem for en mental sygdom. Som alternativ til psykiatriens diagnoser forstås angst her som en dynamisk grundfølelse, der åbenbarer og fortolker tilværelsen på en ny måde.

Entré 30 kr.

REGAN VEST – KOLDKRIGSBUNKEREN

Onsdag d. 25. oktober kl. 19.00

Bodil Frandsen, museumsinspektør, ph.d. 60 meter under en kridtbakke, dybt inde i Rold Skov, ligger et stykke unik danmarkshistorie. Det drejer sig om koldkrigsbunkeren REGAN Vest, der skulle huse regeringen, regenten og de vigtigste embedsmænd, hvis den kolde krig var blevet ”varm”. Det var herfra, landet og befolkningen skulle ledes gennem en krig – faldt REGAN Vest, så faldt Danmark.

Hør historien om det tidligere tophemmelige anlæg, der i januar 2023 åbnede som museum. Museumsinspektør Bodil Frandsen fortæller om REGAN Vest bunkeren, om de folk, der ved en krig skulle med derned, og om den omfattende, men for de fleste mennesker ukendte, planlægning, som REGAN Vest var en del af.

Bodil Frandsen har i en årrække beskæftiget sig indgående med bunkeren, og hun har bl.a. skrevet en ph.d. om stedet og den planlægning, som anlægget indgik i. Foredraget krydres med et omfattende billedmateriale, som giver et indtryk af det fantastiske og helt autentiske REGAN Vest-anlæg.

En ny oase på Trøjborg

Måske har du lagt vejen forbi de snoede stier ved kirken, siddet på en af bænkene eller kigget på blomsterne. Der var mange ideer og tanker i spil, da arealerne omkring kirken skulle reetableres, efter kirkens tag blev skiftet i 2018. Nu står vi med resultatet. Fra et væld af ideer og streger på et stykke papir til granit, blomsterløg, bede, bænke, snoede stier og en indbydende plads ud mod Peter Sabroes Gade. Den bibelske have interagerer og åbner op ud mod kirkens nærområde og indbyder til refleksion, samtale og rekreation. Projektet blev muligt med støtte fra Salling Fondene.

Fra menighedsrådet i Skt. Johannes Sogn har særligt Birte MacIntyre været dybt engageret i projektet – blandt andet med ønske om bibelske planter og frugttræer. Birte håber, at der kommer folk og sætter sig og snakker sammen, og det fine anlæg sammen med de mange nye beboere omkring kirken vil bidrage til, at kirken og sognegården må blive en naturlig del af et mangfoldigt og attraktivt liv i området. Særligt glæder Birte sig over de snoede stier og finder det utrolig smukt med alle påskeliljerne i græsplænen i foråret.

Spurgt til den største udfordring i projektet svarer Birte, at menighedsrådets tanker om bibelske planter ikke kunne lade sig gøre. Haven er derfor en kombination af bibelske planter og danske planter med bibelske referencer.

Birte MacIntyre, menighedsrådsmedlem

GUDSTJENESTER

HØJMESSEN

Hver søndag kl. 10.30 er der gudstjeneste i Skt. Johannes Kirke, hvor prædiken, musik og kirkerum er med til at skabe en smuk og genkendelig ramme om fællesskab og eftertanke. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe, hvor alle er velkomne.

DÅBSGUDSTJENESTER

Foruden højmessen er der enkelte lørdage kl. 10.30 en kort gudstjeneste med mulighed for dåb. Dåbsgudstjenesten ligger normalt den første lørdag i måneden. I efteråret er der dåbsgudstjeneste d. 2. september, d. 7. oktober, d. 4. november, d. 2. december og d. 6. januar. Er der ingen dåb, afholdes gudstjenesten ikke.

SPAGHETTIGUDSTJENESTE

Den første tirsdag i måne den kl. 17.00 er der gudstjeneste i børnehøjde, hvor hele familien kan være med.

Bagefter er der spisning med spaghetti og kødsovs til 15 kr. pr. familie. Se s. 4.

GUDSTJENESTER PÅ TRØJBORG PLEJEHJEM

Den første torsdag i måneden kl. 14.00 har en af kirkens præster gudstjeneste for beboerne på plejehjemmet, Kirkegårdsvej 53.

MEDITATIONSGUDSTJENESTE

Søger du mening og indre ro? Meditationsgudstjenesten giver mulighed for stilhed og refleksion i kirkerummet ledsaget af liturgiske elementer af musik, sang og læsninger.

Søndag d. 1. oktober kl. 16.00

v. sognepræst Leise Christensen

FYRAFTENSGUDSTJENESTER

Fyraftensgudstjenesten er en kort gudstjeneste midt på ugen til fordybelse, som et afbræk i rutinerne eller måske en mulighed for at lette tankerne og få et andet perspektiv. Gudstjenesten varer 30 minutter. Der vil være et kort indlæg til eftertanke, musik, salmer og nadver.

Onsdag d. 20. september kl. 17.00

v. vikarierende sognepræst Torben Nielsen.

Onsdag d. 11. oktober kl. 17.00

v. sognepræst Mikael Byrial Jensen.

Onsdag d. 8. november kl. 17.00

v. sognepræst Leise Christensen.

NATKIRKE

Natkirken tilbyder et rum for ro og fordybelse i en helt særlig atmosfære.

Du er velkommen til bare at sidde et kort øjeblik, og du er velkommen til at sidde hele aftenen, mens du lytter til musikken, tænder et lys, skriver en bøn eller mediterer. Der er også mulighed for at tale med en præst.

Kirkerummet åbnes kl. 20.00, og man kan komme, som man har lyst. Der sluttes af med en tekstlæsning kl. 22.20. Undervejs vil der være stille musik og levende lys, og kl. 21.15 vil der være en kort nadvergudstjeneste.

Torsdag d. 26. oktober, torsdag d. 23. november, og torsdag d. 25. januar kl. 20.00-22.30

Der er også natkirke i Skt. Lukas Kirke den første torsdag i måneden, i Vor Frue Kirke den anden, og Sct. Pauls Kirke den tredje torsdag.

SÆRLIGE GUDSTJENESTER

EVENSONG – MUSIKGUDSTJENESTE

Søndag d. 8. oktober kl. 16.00

Skt. Johannes Kirkes Kor og organist Gwyn Hodgson opfører ”Magnificat” og ”Nunc Dimittis” af Orlando Gibbons. Som motet synges Sir Charles Villiers Stanfords motet “Beati quorum via” (Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, og som vandrer efter Herrens lov). Disse og andre værker vil indgå i en liturgisk aftensang, som er inspireret af den anglikanske gudstjenesteform ”evensong”, som er blevet afholdt på regelmæssig basis i Skt. Johannes Kirke siden 1995. Fri entré.

ORTODOKS VESPER

Søndag d. 12. november kl. 16.00

Den ortodokse vesper er en meget smuk og stemningsfuld aftensang med udgangspunkt i den ortodokse kortradition. Vesperen er afslutning på det ortodokse korsangstævne i Skt. Johannes Kirke, hvor deltagere i korsangstævnet medvirker og korister fra det ortodokse kor i Hamburg. Alle er velkomne, og der er fri entré.

ALLEHELGEN MINDEGUDSTJENESTE

Søndag d. 5. november kl. 10.30

Ved Allehelgen mindes vi dem, der er gået bort siden sidste Allehelgen. Det gør vi for at ære vore afdøde, og for at pårørende kan mindes deres kære. Ved gudstjenesten tændes lys, og navnene på dem, der er døde siden sidste Allehelgen, læses op til eftertanke og bøn. Efter gudstjenesten inviteres særligt pårørende til middag i Johannesgården.

GUDSTJENESTE VED FORENINGEN

FORÆLDRE OG SORG

Søndag d. 5. november kl. 14.00

Foreningen Forældre og Sorg hjælper familier, der på ulykkelig vis har mistet et barn. Gudstjenesten er en mulighed for at mindes og være sammen med andre, der har mistet.

GUDSTJENESTER I JULEN

DE NI LÆSNINGER

Søndag d. 10. december kl. 16.00

De Ni Læsninger med Skt. Johannes Kirkes Kor dirigeres af kirkens organist Gwyn Hodgson, som også vil ledsage salmesang på orglet. De Ni Læsninger er en engelskinspireret forberedelsesgudstjeneste til jul. Mellem tekstlæsningerne er der salmesang og korindslag med værker af bl.a. Otto Olsson, Gwyn Hodgson, Boris Ord, Benjamin Britten og John Gardner samt traditionel julemusik fra forskellige lande. Fri entré.

GUDSTJENESTER I JULEDAGENE

Julegudstjeneste for børnefamilier d. 23. december kl. 17.00. Efter gudstjenesten er der risengrød i Johannesgården. Gratis.

Juleaftensgudstjenester

Den 24. december kl. 14.30

Den 24. december kl. 16.00

Gudstjeneste juledag

Den 25. december kl. 10.30

Gudstjeneste 2. juledag

Den 26. december kl. 10.30

NYTÅRSGUDSTJENESTE

Søndag d. 31. december kl. 14.00

Nytårsgudstjenesten er en god mulighed for at sige farvel til det gamle år og velkommen til det nye med håb og forventning. Efter gudstjenesten er kirkekaffen skiftet ud med et lille glas bobler.

DIN KIRKE

I Skt. Johannes Kirke arbejder vi på at være en nutidig kirke for alle i sognet. Det er vores vision at få kristendommens store ord ned på jorden gennem nutidig forkyndelse. Vi vil inddrage alle, der kommer i kirken, i et fællesskab på tværs af aldersgrupper og sociale lag.

Skt. Johannes Kirke:

Peter Sabroes Gade 20, 8000 Aarhus C. (Kirken er åben hver dag kl. 9-18, medmindre den er optaget af aktiviteter)

Johannesgården:

Skt. Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C.

Kirkekontoret:

Skt. Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C.

Tlf. 8613 7373

Mail: sanktjohannes.sognaarhus@km.dk

Kontoret er åbent mandag til onsdag samt fredag kl. 9-13, torsdag kl. 10-13 og 15-17. (Ændringer kan forekomme)

Sognepræster

Leise Christensen

Tlf. 2962 3732 (fri mandag)

Mail: lec@km.dk

Larsen-Ledets Gade 1, 8000 Aarhus C.

Mikael Byrial Jensen

Tlf. 2521 1956 (fri fredag)

Mail: mibj@km.dk

Mylius Erichsens Vej 17, 8200 Aarhus N.

Anette Brøndum

Tlf. 4012 8522 (fri mandag)

Mail: anebr@km.dk

Orlov 1. sept. til 30. nov. – se s. 13

Kordegn

Vakant – se sktjohannes.dk

Kirke- og kulturmedarbejder

Jette Haugaard Nielsen

Tlf. 5374 6705

Mail: jehn@km.dk

Menighedsrådsformand

Lone Weiling

Mail: formand@sktjohannes.dk

Tlf. 5121 1320

Menighedsrådet holder som udgangspunkt møde i Johannesgården den 3. tirsdag i hver måned kl. 17.30. Møderne er offentlige. Se sktjohannes.dk

Organist

Gwyn Hodgson

Tlf. 2980 7248

Mail: gh@sktjohannes.dk

Kirketjenere

Preben Ottesen

Tlf. 5374 6703

Mail: po@sktjohannes.dk

Lasse M. Hansen

Tlf. 5374 6704

Mail: lmh@sktjohannes.dk

Kommunikations- og frivilligkoordinator

Bjarke Nygaard Løvind

Tlf. 5374 6701

Mail: bjnl@km.dk

Kommunikationsmedarbejder

Maj Dandanell Andersen

Tlf. 2444 3666

Mail: mdan@km.dk

KONFIRMAND

I september begynder de nye hold konfirmander fra Skovvangskolen og N. Kochs Skole i Skt.

Johannes Kirke. Vi glæder os til at byde velkommen. Vi dykker ned i og snakker om alt fra kærlighed og det med Jesus til kunst, etik, historie og økonomi – og selvfølgelig også det, som optager én, når man går i 7. klasse. Tilmelding kan ske via kirkens hjemmeside: sktjohannes.dk

MINIKONFIRMAND

Skt. Johannes Kirke indbyder børn i 3.Y. Skovvangskolen til at være minikonfirmander i efteråret. Som minikonfirmand får børnene mulighed for at udforske kirken, komme op i kirketårnet, stå på prædikestolen, opleve orglet på nærmeste hold, tage på kirkegårdsvandring, høre spændende bibelhistorier, lege, spise pølsehorn og meget mere. Minikonfirmand ligger mandag eftermiddag, når undervisningen slutter. Der vil blive informeret nærmere på skolen, inden forløbet begynder. Har I spørgsmål, er I dog altid velkomne til at kontakte kirkekontoret.

FRIVILLIG

Frivillige indgår som en naturlig del af kirkens aktiviteter. De hjælper til og bidrager med idéer og planlægning, og de udgør et betydningsfuldt fællesskab. Har du lyst til at være en del af kirkens frivillige ved kirkens aktiviteter? F.eks. som lægmandslæser ved kirkens gudstjenester eller ved at give en hånd i efteråret ved frokosten allehelgensdag eller juleaften? Så er du altid velkommen til at tale med en af kirkens aktivitetsansvarlige eller med frivilligkoordinator Bjarke Løvind, tlf. 5374 6701, mail: bjnl@km.dk

LIVET RUNDT

Dåb: Skal jeres barn døbes, skal I kontakte kirkekontoret. Sammen finder vi en dato. Man kan også blive døbt, selv om man er et stort barn eller voksen.

Vielse og kirkelig velsignelse: Ønsker I at blive viet i Skt. Johanes Kirke, kontakter I kirkekontoret og aftaler en dato. Er I allerede gift på rådhuset, tilbydes I en kirkelig velsignelse. Begravelse og bisættelse: Ved en kirkelig begravelse eller bisættelse tager de pårørende afsked med den døde, og det sker i lyset af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst, som forkyndes. Før begravelsen taler de pårørende med præsten. Det er enten bedemanden eller de pårørende selv, der kontakter kirkekontoret eller præsten.

Samtale med en præst: Præster har stor erfaring i at tale med mennesker, også når livet er svært. Du er altid velkommen til at få en samtale med en præst. Ikke kun om Gud, Jesus og tro, men også om alt det andet, der hører med til at være menneske.

GODDAG TIL JOHANNESKIRKEN!

Når sognepræst Anette Brøndum har studieorlov fra d. 1. september til udgangen af november, vikarierer Torben Nielsen. Torben Nielsen er pensioneret sognepræst og har været emeritus i fem år. Torben var sognepræst i Skjoldhøj Kirke i 19 år frem til 2018. De seneste par år har han været i gang igen i kortere perioder i forskellige sogne i Aarhus Vestre Provsti. ”Nu bliver det så Johanneskirken i Domprovstiet, og det glæder jeg mig til”, fortæller Torben Nielsen. Torben Nielsen kan fra d. 1. september til d. 31. november træffes på tlf. 3069 6918 og mail: toni@km.dk

SKT. JOHANNES SOGNS MENIGHEDSPLEJE

Menighedsplejen er en forening, hvis formål er at støtte og hjælpe udsatte beboere i sognet. Foreningen støtter hvert år en række mennesker med enten julehjælp, konfirmationshjælp eller hjælp til akutte enkeltudgifter. Ansøgning kan ske via kirkens hjemmeside. Støt menighedsplejen: MobilePay: 54955 eller indbetaling: 2264-9780031269. Mrk. begge ”menighedsplejen”.

Julehjælp

Skt. Johannes Sogns Menighedspleje uddeler i december julehjælp. Julehjælpen er tiltænkt familier og økonomisk trængte juleaften. Der kan søges om julehjælp fra d. 1. november. For at søge julehjælp skal man bo i sognet.

BESØGSTJENESTEN – TRØJBORG OG RIISVANGEN

Ønsker du besøg, eller kunne du tænke dig at være besøgsven, er du velkommen til at kontakte besøgstjenesten. Uanset årsagen gør et besøg og nærværet af et andet menneske altid godt, og det behøver ikke at være kompliceret. Det kan være snak over en kop kaffe, et spil eller et kig på dagens nyheder. For mere information kontakt sognepræst Mikael Byrial Jensen eller kirkekontoret. Se s. 12.

SORGGRUPPE

I efteråret 2023 holder sorggruppen i Skt. Johannes Sogn pause, da sognepræst Anette Brøndum har studieorlov. Har du ønske om at begynde i sorggruppe i foråret 2024, kan du lade dig skrive op ved at kontakte kirkekontoret.

Sorggruppen forløber over syv gange – onsdage kl. 1012 i ulige uger. I sorggruppen vil du møde andre, der har mistet, og vi taler om, hvordan man lever med tabet. Fællesskabet kan hjælpe dig med at bære sorgen og den forandrede hverdag. Sorggruppen ved Skt. Johannes Kirke er åben for alle, og det er gratis, men der er begrænset plads. Før du kommer til det første møde, bliver du tilbudt en individuel samtale, hvor du sammen med sognepræst Anette Brøndum finder ud af, om sorggruppen kan være en hjælp for dig.

HVER UGE

• Gågruppe – mandage kl. 10.00

• Musikalsk Legestue – mandage kl. 10.30 s. 4

• Håndarbejdscafé – onsdage kl. 14.00 s. 15

• Åbent Hus – torsdage kl. 14.00 s. 6

• Højmesse – søndage kl. 10.30 s. 10

SEPTEMBER

3. kl. 16.00 Koncert v. Nordisk Vokalensemble s. 5

5. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste s. 4

9. kl. 14.00 Lørdagscafé: Digtoplæsning og fællessang s. 15

12. kl. 19.00 Litteratursalon s. 7

13. kl. 10.00 Mandeklubben s. 15

17. kl. 16.00 Koncert v. EVE s. 5

19. kl. 17.30 Menighedsrådsmøde

20. kl. 17.00 Fyraftensgudstjeneste s. 10

20. kl. 19.00 Temaaften: ”Fra TV-avisen til de skrå brædder – når sandheden skal frem” s. 8

25. kl. 16.30 Højskoledag: ”I krig og fred – om arbejdet ved fronten” s. 7

26. kl. 17.00 Filmcafé: Nomadland s. 7

28. kl. 18.00 Spis & Spil s. 20

OKTOBER

1. kl. 16.00 Meditationsgudstjeneste s. 10

3. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste s. 4

8. kl. 16.00 Evensong – musikgudstjeneste s. 11

11. kl. 17.00 Fyraftensgudstjeneste s. 10

12. kl. 19.00 Litteratursalon

14. kl. 14.00 Lørdagscafé: ”Trøjborgs historie” s. 15

24. kl. 17.30 Menighedsrådsmøde

25. kl. 19.00 Temaaften: ”REGAN Vest – koldkrigsbunkeren” s. 8

26. kl. 18.00 Spis & Spil s. 20

26. kl. 20.00 Natkirke s. 10

30. kl. 16.30 Højskoledag: ”At gå på tidens kant, hvor rummet udvider sig” s. 7

31. kl. 17.00 Filmcafé: Resten af livet s. 7

NOVEMBER

4. De dødes dag v. Folkekirken i Aarhus s. 15

5. kl. 10.30 Allehelgensgudstjeneste s. 11

5. kl. 14.00 Gudstjeneste v. Foreningen Forældre og Sorg s. 11

7. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste s. 4

•

8. kl. 17.00 Fyraftensgudstjeneste s. 10

10.-12. Ortodoks korsangstævne s. 11

12. kl. 16.00 Ortodoks vesper s. 11

15. kl. 19.00 Temaaften: ”Et alternativt syn på angst” s. 8

16. kl. 19.00 Pubquiz s. 20

18. kl. 14.00 Lørdagscafé: ”Litterære frugter” s. 15

21. kl. 17.30 Menighedsrådsmøde

22. kl. 19.30 Orgelkoncert v. Gwyn Hodgson s. 5

23. kl. 19.00 Litteratursalon s. 7

23. kl. 20.00 Natkirke s. 10

28. kl. 17.00 Filmcafé: Hændelsen s. 7

30. kl. 18.00 Spis & Spil s. 20

DECEMBER

4. kl. 19.30 Koncert v. Vox Mariæ s. 5

5. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste s. 4

9. kl. 14.00 Lørdagscafé: Advents- og julesalmer s. 15

10. kl. 16.00 De Ni Læsninger s. 11

12. kl. 10.00 Julegudstjeneste for børnehaver m.fl. s. 4

13. kl. 19.00 Julekoncert FDF-Aarhus Musikkreds

14. kl. 17.30 Julekoncert v. Joyful Voices

14. kl. 20.00 Julekoncert v. Joyful Voices

19. kl. 17.30 Menighedsrådsmøde

23. kl. 17.00 Risengrødsgudstjeneste s. 4

24. kl. 14.30 Julegudstjeneste

24. kl. 16.00 Julegudstjeneste

24. Juleaften s. 15

25. kl. 10.30 Gudstjeneste juledag

26. kl. 10.30 Gudstjeneste 2. juledag

31. kl. 14.00 Nytårsgudstjeneste s. 11

JANUAR

7. kl. 16.00 Nytårskoncert v. Wiener Ekspressen s. 4

16. kl. 17.30 Menighedsrådsmøde

25. kl. 18.00 Spis & Spil s. 20

25. kl. 20.00 Natkirke s. 10

30. kl. 17.00 Filmcafé: Vanskabte land s. 7

KIRKEBIL

Er du gangbesværet, og kan du ikke ved egen hjælp komme i kirken, er kirkebilen en mulighed. Kirkebilen kan benyttes til Åbent Hus og til gudstjenester, hvis du bor inden for 3 km af kirken.

• Ring til Dantaxi, tlf. 8616 4700, senest en time før.

• Bestil kirkebil på konto 70 256.

• Fortæl dit navn, hvor du bor, kirke el. sognegård.

DE DØDES DAG – SAMMEN OM AT MINDES

Lørdag d. 4. november kl. 13-17 på Vestre Kirkegård De Dødes Dag, arrangeret af Folkekirken i Aarhus, vil være en stemningsfyldt dag på kirkegården med mulighed for sammen med venner og familie eller alene at mindes sine døde. Kirkegården vil være smukt pyntet, og der vil være koncerter, lyrik, kunst, bøn, sang og rum – med tanke på at mindes. Skt. Johannes Kirke har søndag d. 5. november kl. 10.30 en allehelgensgudstjeneste, hvor vi mindes de, der er døde. Se s. 11.

MANDEKLUBBEN

”Mandeklubben” er et mødested for mænd, hvor der bliver plads til at lytte til og tale med hinanden om det, der optager os, over en kop kaffe og en småkage. Vi mødes første gang onsdag d. 13. september kl. 10-12 i Johannesgården. Her vil vi snakke om efterårets program, og hvilke dage vi skal mødes. Datoerne vil komme i kalenderen på kirkens hjemmeside. Alle er velkomne. Kontaktperson er sognepræst Mikael Byrial Jensen, tlf. 2521 1956.

JUL JULEKONCERTER m.m.

Som der er tradition for, byder kirken i år på koncerter og andre aktiviteter i december. Du kan se mere om koncerter og øvrige arrangementer på sktjohannes.dk

JULEAFTEN

Der er i år mulighed for at fejre en traditionel juleaften på lidt utraditionel vis i Johannesgården. Det foregår i Johannesgården efter gudstjenesten kl. 16.00 d. 24. december. Juleaften i Johannesgården er både for dig, som mangler nogen at fejre jul med, og for dig, som ønsker at gøre det lidt anderledes i år. Nærmere info og tilmelding kommer i begyndelsen af november via kirkens hjemmeside og flyers.

Juleaften arrangeres af frivillige. Vil du give en hånd med det praktiske, eller har du indslag, der skaber julestemning? Så kontakt frivilligkoordinator Bjarke Løvind: bjnl@km.dk

FDF-MUSIKKREDS

Onsdag øver FDF-Aarhus Musikkreds i Johannesgården. Har du lyst til at spille med? Der er også mulighed for elevundervisning. Læs mere på fdf.dk/aarhus_musikreds

LØRDAGSCAFÉ

En eftermiddag med oplæsning, fællessang og foredrag uden stor ståhej. Vi mødes en lørdag i måneden kl. 14.00 i Johannesgården. Der er altid gratis kaffe og brød.

• Lørdag d. 9. september: Digtoplæsning og fællessang v. Villy Schmith og Carl Erik Byskov Jensen.

• Lørdag d. 14. oktober: Trøjborgs historie v. Carl Johan Hollands.

• Lørdag d. 18. november: Litterære frugter v. Janne Køster Jensen.

GÅGRUPPEN

Nyder du at gå en tur? Kunne det være hyggeligt at gå sammen med nogle andre? Så er gågruppen måske noget for dig. Vi mødes hver mandag kl.

10.00 ved Johannesgården og går en times tid. Bagefter er der mulighed for en kop kaffe og en snak på terrassen eller indenfor i Johannesgården, alt efter vejrforholdene.

Gågruppen er gratis og kræver ikke tilmelding. Man dukker op og ser, om der er andre, som har lyst til at gå en tur, og planlægger ruten sammen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kirkekontoret.

• Lørdag d. 9. december: Advents- og julesalmer v. Villy Schmith og Niels Peter Gadegaard Frandsen.

HÅNDARBEJDSCAFÉ

Hver onsdag kl. 14.00 til 16.00 mødes vi i Håndarbejdscaféen. Fællesskabet over kaffen og strikketøjet er vigtigt. I Håndarbejdscaféen strikker vi dåbsservietter til de mange dåbsbørn i sognet som en lille gave og erindring om dagen. Alle er velkomne, og vil du høre mere, kan du kontakte Kate Hornbek på tlf. 2175 4465.

KAN MAN TAGE PULSEN PÅ

En gruppe forskere fra Syddansk Universitet udgav i foråret de første kliniske retningslinjer for eksistentiel og åndelig omsorg i sundhedsvæsnet. Bag retningslinjerne ligger syv års forskning og den hidtil største undersøgelse af danskernes åndelighed. Vi har spurgt Niels Christian Hvidt, professor og forsker på projektet, hvad det går ud på.

Internationalt set er der enighed om, at tro og eksistentiel mening med tilværelsen har stor betydning for trivsel og helbred, men i en dansk sammenhæng opleves det ofte som tabuiseret. Det til trods viser undersøgelsen fra Syddansk Universitet med over 25.000 respondenter, at over 80% oplever mindst ét eksistentielt eller åndeligt behov. Men hvorfor giver det mening at forske i noget som åndelighed i en sundhedsfaglig sammenhæng?

Hvorfor forske i åndelighed?

Det handler ikke om at udbrede en bestemt overbevisning, men om at være undrende og prøve at forstå, hvordan mennesker i Danmark agerer i forhold til svær sygdom ud fra åndelige ressourcer. Det er dokumenteret, at mennesker, der har levet med tro og hviler i deres tro, klarer sig markant bedre i sygdomsforløb og krise, end mennesker, der ikke gør det. I international litteratur og i en klinisk sammenhæng bruger man begrebet coping, hvor troen kan ses som en ressource, der kan hjælpe én igennem, når det er svært. Der er udkommet meget forskning på området i udlandet de seneste år, men det er et emne, som har en del berøringsangst i en dansk sammenhæng.

Er det, fordi der er tabu omkring det?

Ja, der kommer hurtigt fordomme. Dels om, at vi producerer religion, som om vi skaber det, vi udforsker. Vores forskning er empirisk funderet og tager ikke stilling til tro, men klarlægger de behov, der viser sig. Dels om begrebet åndelighed, der er et anerkendt begreb i sundhedsfaglig kontekst, men som nok forstås anderledes i en gængs opfattelse af åndelighed som noget religiøst. Hvordan skal det så forstås i en sundhedsfaglig sammenhæng?

Her kobles begrebet med smerte. Der tales almindeligvis om en fysisk smerte, men man kan også tale om en psykisk, en social og endelig en åndelig eller eksistentiel smerte. Verdens Sundheds Organisationen (WHO) bruger ”spiritual pain” som begreb. Det kan mest enkelt beskrives som en oplevelse af meningsløshed eller mangel på formål i livet i en svær tid.

Så når I kommer frem til, at 80% af danskerne oplever mindst ét eksistentielt eller åndeligt behov, så skal det altså ikke nødvendigvis forstås, som de er religiøse?

Nej, ud fra definitionerne af at have eksistentielle eller åndelige behov gav godt 20% udtryk for et religiøst be-

hov. Men det er ganske tankevækkende, når kun 2% af danskerne jævnligt går i kirke. De fleste, ca. 69%, gav udtryk for et behov for indre fred, som er et behov, som mennesker kan definere bredt; ca. 63% udtrykte behov ud fra en relationel og social dimension; og ca. 42% et behov ud fra mere eksistentielle betragtninger.

Er der noget særligt, der gør sig gældende i en dansk sammenhæng?

Vores selvforståelse er, at vi ikke er synderligt religiøse, hvilket understøttes af, at vi ikke er særligt religiøst praktiserende. Alligevel har vi en høj tilslutning til Folkekirken, og jeg tror ikke, vi skal underkende, at det betyder noget. Måske vi bare er mindre bevidste om, hvad vi tror på, og ofte sammensætter vores egen tro eller livsanskuelse.

Er det et problem, at vi ikke deler tro og det åndelige?

Vores forskning viser, at mange er uforberedte, når de rammes på livet og på eksistensen, og der kan nemt opstå en forvirring i det meningsunivers, man har sat op. Der er eksempler på gamle ægtepar, hvor den efterladte står tilbage uden at vide, hvad den anden i grunden troede på. Der er også undersøgelser, der viser, at konfirmandforældre ikke taler med deres børn om, hvad konfirmationen handler om.

At vi er uvante med at tale om det åndelige kan i et sundhedsfagligt perspektiv betyde, at patienten eller de pårø-

Retningslinjer hjælper personalet

Inden for det pallitative område er der lavet en retningslinje, der skal hjælpe personalet ved eksistentielle og åndelige behov hos patienter. Eksempler på retningslinjens centrale anbefalinger er:

1. At være opmærksom på patienters og pårørendes eksistentielle/åndelige behov

2. At være særlig opmærksom på eksistentiel/åndelig krise

3. Husk, når der spørges til fysiske, psykiske eller sociale symptomer, også at spørge til eksistentielle/åndelige symptomer

4. At være bevidst om ens egne værdier, og hvordan de påvirker kommunikationen med patienter

5. At vide, hvornår og til hvem der evt. bør henvises (psykolog/præst/imam)

6. At skabe systematisk, fælles klinisk dokumentationspraksis, også hvad angår eksistentielle/åndelige behov, f.eks. også i patientens journal

ÅNDELIGHED?

rende ikke bliver mødt i den eksistentielle kamp, de måske står i, eller den ressource, de har her, ikke kommer i brug. Det er dér, vores guidelines kan hjælpe personalet med at møde de her behov. De hjælper personalet til at have øje for det, være mere reflekteret og kunne tale om det eller finde relevant hjælp.

Ser du andre steder, man kunne arbejde med det, end når det lige ”brænder på”?

Der ligger dels et dannelsesaspekt, og der findes forskellige retningslinjer til arbejde med det inden for skoleområdet.

Men måske søger vi mere og mere efter objektivitet, og det bliver udefra-perspektiver og upersonligt. Her vil det styrke omsorgen, at flere får en forståelse for, at det for nogle kan give trøst eller lindring for ens tanker, når man har det svært, at finde trøst i åndelige ressourcer.

WHO

Verdens Sundheds Organisationen (WHO) har fem aspekter af sundhed, som indgår i en persons generelle sundhedstilstand. Det er et menneskes

• fysiske sundhed

• mentale sundhed

• følelsesmæssige sundhed

• spirituelle (eller åndelige) sundhed

• sociale sundhed

Kunne kirken spille en større rolle?

Undersøgelsen viser ganske vist, at danskerne har eksistentielle og åndelige behov, men det er jo bestemt ikke det religiøse, der fylder mest. Men måske kirken kunne få en bredere forståelse af åndelighed og møde mennesker dér, hvor de er, og med de åndelige behov, som ligger lige for; altså tænke ind i en behovssituation. Men nu er jeg ikke præst. Jeg ved dog, der er stor opmærksomhed på at styrke den kirkelige relevans i samfundet.

I skovens dybe, stille ro

Spørgsmål til Lise Palstrøm, pilgrimspræst i Aarhus Stift

Tænker du, naturen bidrager til en dybere mening i tilværelsen?

Vi trænger til at genopdage, at vi selv som mennesker er en del af naturen. Vi er natur, men har på mange måder glemt at være og færdes i naturen – både sprogligt og sanseligt. En måde at genopdage de tabte indsigter er at opsøge udsigter! Eller man kan sige, at vi skal have motioneret vores medfødte anlæg for grundlæggende undren, forundring og taknemmelighed.

Vi ved det egentlig godt! Efter at have opholdt sig ude i et stykke tid, får vi øje på mirakler, sammenhænge, overflod og dyb mening. Selv bymennesket Søren Kierkegaard vidste det og skrev – lidt frisk – til sin sengeliggende, syge svigerinde: ”Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den” (1847). Det er i naturen, vi kan genfinde ro og eftertanke, som i hverdagens liv har fået så svære betingelser. Pilgrimsbevægelsen har fremsat syv ’nøgler’ som betegnende for pilgrimslivet: Langsomhed, frihed, enkelhed, bekymringsløshed, stilhed, fællesskab og åndelighed/spiritualitet. Netop det, som vi i Danmark efterspørger i disse år, der alt for ofte er præget af mistrivsel, stress og deraf følgende sygdom.

Du arbejder som pilgrimspræst og med grøn kirke i Aarhus. Hvordan bruger du naturen i dit arbejde?

Det er så heldigt, at jeg møder virkelig mange dybt engagerede og vidende medarbejdere i hele Aarhus Stift, som allerede er i fuld gang med at genopdage naturen og medvirke til at bringe den i balance – selv på kirkegårdene, i haver og på kirkejorder. De fleste pilgrimsarrangementer er vandringer i stiftets smukke natur, hvor mange – også lokale – kommer på stier, de ikke kendte eksistensen af. Samarbejdet med lokale naturkendere og stifindere er også en måde at lære mere natur at kende på. Arbejdet med inspiration til sognenes grønne omstilling har i høj grad også med naturen at gøre. Indimellem arrangerer jeg i samarbejde med pastorater også ’klima-pilgrimsvandring’, hvor menigheden inviteres med på vandring med samtale, stilhed og fokus på skønheden som en af vejene til grundlæggende grøn omstilling hos os selv og i vore fællesskaber i kirke og samfund.

Har du selv en særlig oplevelse med naturen, der har givet dig større indsigt i og mening med tilværelsen?

Hver gang jeg bruger mine sanser og opdager skønheden, roen, gaven, kraften og variationen i skaberværkets mirakel, får jeg mod, kraft og inspiration til at dele det med andre. Jeg tror, at vi sammen kan ændre kurs fra den tankeløse forbrugsmentalitet til fælles medvandring i og med Guds skaberværk. Håbet er lysegrønt og levende –opstandelsen findes!

Hvorfor gemme vores undren og de store spørgsmål

Ofte indledes samtalen med vejret eller måske ”hvordan går det?” Men hvad med de dybe eksistentielle spørgsmål?

Sognepræst Mikkel Wold har som mange andre præster de store spørgsmål med ved mange samtaler.

Interview med Mikkel Wold, sognepræst ved Marmorkirken, København, og tidligere lektor i sjælesorg ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Løgumkloster.

I hvilke situationer oplever du, at mennesker søger kirken for eksistentiel mening?

Det sker faktisk på næsten alle de punkter, hvor befolkningen møder kirken. Tydeligst i sorgen, som ved samtaler i forbindelse med bisættelser og begravelser eller ved at folk opsøger den lokale præst, fordi man gerne vil have en samtale.

Men to andre steder er også tydelige rum for samtaler om den store mening. Det ene er dåbssamtaler. Forældrene sidder jo dér med det største, der er sket dem. De forstår fuldstændig dem, der engang kom til Jesus med deres børn, for at han skulle velsigne børne-

ne. Den tekst læser man ved enhver dåb, og på det punkt er man som forældre i dag fuldt på bølgelængde med dem, der en dag for et par tusind år siden kom til Jesus med det dyrebareste, de nogensinde havde fået betroet. Hvis ikke den situation er fyldt med eksistentiel mening, ved jeg ikke, hvad der ellers skulle være det.

Det andet rum for de store spørgsmål er timerne med konfirmanderne. De har mange spørgsmål om livets store temaer, og de har som regel en meget skøn evne til at undre sig, hvis man ellers kan få dem til at føle sig trygge i hinandens selskab. I vore dages vanvittigt overfladiske tid får vi tudet ørerne fulde med, at vi skal være ”forandringsparate”. Det har ved Gud aldrig flyttet noget vigtigt. Men forundringsparathed kan godt rykke, kan jeg hilse og sige. At undre sig er kilden til indsigt. Og undren vil føre til konfrontation med de store spørgsmål, som præsten forhåbentlig kan forholde sig til og for en dels vedkommende svare på.

At møde mit medmenneske giver mening

Spørgsmål til Morten Aagaard, præst i Kirkens Korshær.

Du arbejder til dagligt som præst i Kirkens Korshær. En bevægelse sat i verden for at hjælpe samfundets udsatte.

På hvilke måder giver det dig mening og måske dybere indsigt i livet?

Jeg bliver indimellem spurgt, om jeg savner mit gamle job som direktør i LEGO. Jo, jeg savner lønnen, men i Kirkens Korshær finder jeg en anden mening. I mit gamle job var alle perfekte og dygtige, men i Kirkens Korshær er det en anden ånd, hvis man vil kalde det dét. For i mødet med lidelse, fejl og håbløshed udviskes samfundets og naturens normer om at være først og størst, mens kærligheden og troen vokser. For biologien fordrer, at vi rager til os for at overleve, men troen vil, at vi gør noget andet. Næstekærligheden har altid været en vigtig søjle i kristendommen. Troen og gerningen følges ad og bygger hinanden op, så åndelighed, uden syn for ens medmenneske, er en vigtig del af kirkens identitet. Er det også noget, du kan genkende i de frivillige i Kirkens Korshær?

Jeg plejer at sige, at det bedste, man kan gøre som ensom, er at være frivillig hernede. Hvis du føler, tilværel-

sen er tung og meningsløs, så kom her og hjælp. Du møder en smerte, der bliver et korrektiv til din egen smerte. Vores egne udfordringer relativeres og sættes i perspektiv ved at gøre godt for andre. Hvis du har ondt i livet, så prøv at gøre noget godt for andre. Her erfarer man, at man ikke er alene om at have problemer.

Vil du sige, at dét at hjælpe sin næste og se livet i dets yderpunkter på en særlig måde bidrager til en meningsfuld tilværelse og måske endda en særlig åndelig indsigt?

Du oplever sikkert, at du mestrer nogle ting, som faktisk har stor værdi, og det, du måler dig op imod, er noget andet, end alt det perfekte du ser på Facebook og Instagram. Man kan have det godt selv i lidelsen og i smerten. Jeg kan ikke garantere, at du får givet et langt og lykkeligt liv. Men jeg kan måske fordoble antallet af gode dage. Her er der en kærlighed og en åndelighed og nogle praktiske ting, du kan gøre, som kan gøre forskellen fra, om det var en dag, der var værd at leve eller endnu en dødssyg dag. I Bibelen er det ikke de perfekte og rige, der tager imod invitationen til den store fest, de har nok i sig selv. Der byttes rundt. De sidste bliver de første; ånden blæser, hvor den vil; og det gode manifesterer sig, hvor det vil. Når du den her varme, er det ikke bare tilfældigt. I Kirkens Korshær er Jesus vores fyrtårn.

spørgsmål i tilværelsen væk?

Oplever du, at samtalen om tro og en dybere mening med tilværelsen er svær for mange?

Man skal huske, at vi er forskellige. Nogle er meget åbne, andre mere lukkede, sådan er det. Ikke alle spørgsmål egner sig til åbenhed. Der er noget, vi har for os selv, og sådan skal det også være. Men man må bare ikke styre uden om de store spørgsmål. Om ikke andet erfarer mange mennesker, at de kommer ind i en konfrontation med de store spørgsmål ved sygdom eller kriser i livet. Det betyder ikke, at man skal opsøge krisen, men krisen kan tvinge én til afgørelser, hvilket ordet faktisk oprindeligt betyder. Krisis på græsk betyder afgørelse. Men det behøver ikke være en krise, der gør det. Jeg nævnte det at blive forældre. Store glæder får os også til at åbne øjnene for tilværelsens storhed og vidunderlighed.

I vore dages vanvittigt overfladiske tid får vi tudet ørerne fulde med, at vi skal være ”forandringsparate”. Det har ved Gud aldrig flyttet noget vigtigt. Men forundringsparathed kan godt rykke, kan jeg hilse og sige.

Er der for langt fra kirkens liturgi og prædiken til de behov for fordybelse, fred og mening, som mange tilsyneladende længes efter?

Danskernes forhold til kirke og tro er ofte underligt småneurotisk. Man vil gerne have, kirken er der, bare ikke alt for tæt på. Man vil gerne være spirituel, men ofte antager megen moderne spiritualitet en meget dennesidig eller immanent form. At det åndelige retter sig mod noget guddommeligt, har vi det ofte svært med. Det er lidt fattigt.

Man kunne jo få den tanke, at nogle ting trængte til lidt fornyelse og nye input anno 2023?

Jeg oplever i al fald meget tydeligt hos den helt unge generation her i storbyen, at de meget gerne vil konfrontere sig med de store spørgsmål og med de svar og overvejelser, kirken gennem tiden har haft. Lad mig tage konfirmanderne som eksempel igen. Jeg har lige sagt farvel til et hold på 21 vidunderlige 14-15-årige. Intensiteten i nysgerrigheden var forskellig, men ingen var uden nysgerrighed. Kan man skabe tryghed i rummet, dukker der som regel altid nysgerrighed op. Og de efterlyser alt andet, end at de selv må finde svarene. De vil gerne høre, hvad præsten kan svare på. De skal nok tage stilling, men de skal have noget at tage stilling ud fra. Det skal være ment, og det skal være autentisk. Relativisme duer ikke. At finde det sande kan være vanskeligt, og vi søger det alle sammen under foreløbighedens betingelser, så let er det ikke altid, men der er en sandhed om livet og om os.

Kroppen skal med

Spørgsmål til Rie Skårhøj, instruktør og grundlægger af CrossYoga Du har valgt at kombinere yoga med kristen fordybelse og meditation. Hvad gav anledning til den idé?

Første gang jeg prøvede yoga, oplevede jeg, at konceptet med at lave sjove stillinger på måtten og slutte af med at slappe af og reflektere gav en ro til hjernen. For mig gled det naturligt over i en kristen refleksion. Derfor gik jeg online for at se, om andre havde koblet yoga med den kristne tro. Fokus på at mærke kroppen; hvor er jeg henne, hvor skal mine fødder bevæge sig hen osv., og særligt også vejrtrækningen leder opmærksomheden væk fra hovedet og ned i kroppen, og det giver et andet perspektiv.

Hvad er det, yoga kan bidrage med?

I forhold til en traditionel dansk praksis, hvor man sidder og lytter, åbner man med yoga op med kroppen. Der er noget særligt ved det at åbne kroppen og ikke kun tankerne; måden at tage imod og give slip på. Vi møder ofte den idé, at hjernen er den mest velsignede del af kroppen, og det er kroppen, som kan lede os i fordærv, og den er ikke så vigtig. Men det er ikke så simpelt. Vi kommunikerer jo med kroppen.

Tænker du, at noget af det fokus, der er på kroppen og på fysisk udfoldelse, som vi oplever i dag, er noget, der i højere grad bør tages højde for i kirkens arbejde?

Jeg ser i hvert fald tre gode grunde. For det første kan vi lære noget af at bruge kroppen fremfor bare at lytte og samtale. For det andet kan kirken opleves relevant i et andet miljø med en kristen spiritualitet i deres sprog. For det tredje er der også noget fysisk og helbredsmæssigt godt ved det. Og måske et fjerde, som er et diakonalt sigte i at lindre sindslidelser som stress og depression. Selv har jeg arbejdet med mennesker med traumer og PTSD.

Er der noget negativt ved at bruge yoga?

Nogle former for yoga kan fremstå kropsfikserede eller være ”navnepilleri”. Det handler selvfølgelig også om at mærke efter i sig selv; vi skal bare huske vores næste, ellers kunne man lige så godt gå ned i fitnesscentret. Og så indeholder CrossYoga i et kirkeligt tilsnit bøn og tekstlæsning, f.eks. kombineret med meditation, hvor man bruger fantasien til at leve sig ind i fortællingen.

SPIS & SPIL

Er du til fællesskab omkring brætspil og mad, og er du ung under 30? Så er det her for dig. Sidste torsdag i måneden introduceres brætspil i Johannesgården, og der er lidt at spise.

HØJSKOLEDAGE

Mød hospitalspræst Steen Bonde og feltpræst Peter Sporleder, der på hver deres måde konfronteres med livet i dets yderlighed ved sygelejet og i krigen.

Se side 7.

SPIS & SPIL: Sidste torsdag i måneden kl. 18.00-21.00 i Johannesgården, Skt. Johannes Allé 1.

• Torsdag d. 31. august

• Torsdag d. 28. september

• Torsdag d. 26. oktober

• Torsdag d. 30. november

• Torsdag d. 25. januar

NATKIRKE

Torsdag d. 26. oktober, d. 23. november, og d. 25. januar kl. 20.00-22.30. Se side 10.

PUBQUIZ

En dyst i paratviden og samarbejde

Torsdag d. 16. november kl. 19.00

Velkommen til pubquiz for unge og studerende. I pubquizzen dystes der i hold bestående af fire personer. Holdene kæmper mod hinanden i bedste bezzerwisservidenstil med små, men nogle gange afgørende, strategiske elementer, som hører pubquizzen til. Alle er velkomne, og alle kommer med på et hold. Tag dig selv, din nabo, genbo og dem fra køkkenet eller studiet med til en sjov aften.

EN NY OASE PÅ TRØJBORG

Med støtte fra Salling Fondene har området omkring Skt. Johannes Kirke fået et løft. De kedelige og slidte plæner og stier har fået nyt liv og indbyder til ophold og rekreation. Se side 9.

TEMAAFTENER

Fra TV-Avisen til de skrå brædder

Den 20. september v. Reimer Bo Christensen

REGAN Vest

Den 25. oktober

v. Bodil Frandsen

Et alternativt syn på angst

Den 15. november

v. Markus Floris

Christensen

Se side 8.

Perspektiv udgives af Skt. Johannes Kirke. De meninger og holdninger, der kommer til udtryk, er ikke nødvendigvis holdninger, der kan tillægges Folkekirken, Skt. Johannes Kirke, menighedsrådet, præster eller øvrige medarbejdere ved kirken.

Redaktion: Bjarke Nygaard Løvind (ansv.), Lone Weiling, Leise Christensen, Mikael Byrial Jensen, Anette Brøndum, Maj Dandanell Andersen. Kontakt vedr. magasinet: bjnl@km.dk

Foto forside: Colourbox

Næste magasin udkommer ultimo januar 2024. Indlæg indsendes senest d. 1. november 2023.

KIRKEBLAD – UDEN FOR SOGNET

Bor du uden for Skt. Johannes Sogn, og ønsker du at modtage kirkebladet med post, kan du tegne abonnement på følgende måder:

• Udfyld formularen på hjemmesiden sktjohannes.dk

• Kontakt Kirkekontoret på kirkekontor@sktjohannes.dk

eller tlf. 8613 7373