Staby Efterskole 2022 by Videbæk Bogtrykkeri A/S

Budstikken 2023 Frihedens strakte arme 1. Vi tegner marken med en lineal vores stier bugter sig i fremtidens jord. Vi må finde vejen mellem mange spor. Vi mister retning og mod mærker det våde græs og kornet, der svajer, en fugtig hånd, men se: Den rækker ud til os mens skyerne stiger, lyser nu stranden op. Frihedens strakte arme hænger over kysten. Vi griber dem og tages med ud til et sted hvor vi er os selv sammen med de andre. 2. Vi spejder langt ud over klitterne vandet skærer dybe spor i sandet som sår. Solen ånder på os med sin varme blæst. Vi rammes pludselig af tvivl følelsen af at være alene i verden, der er så stærk, men se: De andre er en kraft, der holder dig oppe, blæser dig hjem til sidst.

Tekst: Dy Plambeck Melodi: Rasmus Skov Borring

Frihedens strakte arme hænger over kysten. Vi griber dem og tages med ud til et sted hvor vi er os selv sammen med de andre. 3. Vi mærker havet skvulper indeni kroppen trækker vejret let i vandkantens skær lytter vi til bølger roligt åndedræt. Når smerten holder os fast hører vi havet komme til os og hviske: Du er dig selv, men se: Der er en åben dør mod haven, hvor du kan møde en ven igen. Frihedens strakte arme hænger over kysten. Vi griber dem og tages med ud til et sted hvor vi er os selv sammen med de andre.

y Efterskoles Skrevet til Stab um 2023. 100-års jubilæ kontakt r noderne, så Har du brug fo le.dk ko @stabyefters skolen på post 1

SIDSTE UDG

Julehilsen

AVE

Budstikken stopper i sin nuværen de form efter 100 år

Kære Budstikken læsere! 2023 er et helt særligt år - 100 års jubilæumsåret for STABY EFTERSKOLE. 100 år er en lang periode, når man kigger tilbage på skolens historie. Mere end 11.000 elever har været forbi skolen gennem tiden. Hver og en har de/I jeres helt egen historie fra og om stedet. Det er ikke kun eleverne, som har berøring med skolen. Nej, det rækker ud til forældre, bedsteforældre og venner, som også bliver bekendte med stedet. Jubilæet er blevet fejret med forskellige arrangementer. Et åbent hus arrangement med mange gæster, en fest for alle ansatte og tidl. ansatte samt en sangaften, hvor Rasmus Skov Borring og Dy Plambeck styrede fællessangen - og ikke mindst introduktion til vores jubilæumssang »Frihedens strakte arme«, som Dy har skrevet teksten til og Rasmus sat melodi til. Det er en fantastisk melodi og sang, som I helt sikkert får at høre, når I kommer forbi STABY. Det hele kulminerede med årets musical, som selvfølgelig

Udgivet af Staby Efterskoles elevforening

Redaktion Anders Boll Mikkelsen

handlede om efterskoleliv - og Staby Efterskole, med både »den hvide dame«, kærlighed, udfordringer, fællesskab og en masse dejlig musik. »Den store hemmelighed«. En flot og velskrevet musical. For at en skole kan blive 100 år, skal der stå en stærk og beslutsom bestyrelse bag, ligesom det kræver dygtige og dedikerede medarbejdere. Vi er heldige, at vi har begge dele - og det gør at hver dag er en fornøjelse på STABY. Både når der er meget travlt, udfordringer, hyggetid og tid til at nyde fællesskabet med både medarbejdere og elever. Tak for indsatsen, nærværet - og samarbejdet omkring STABY EFTERSKOLE. Held og lykke med de næste 100 år! Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår! Mange kærlige jule- og nytårshilsner Maria, Mathias og Mads, Jette Holst Conradsen & Anders Boll Mikkelsen

Layout og tryk www.arastryk.dk

Indhold Frihedens strakte arme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

Jubilæum: Ture og rejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Julehilsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Jubilæum: Musik og musical . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Velkomsttale skoleåret 2023-2024 . . . . . . . . . . . . . . . 4

Jubilæum: Ninna Ahle Møller - 50 år siden . . . . . . . . 42

Strandopvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Jubilæum: Bygninger og faciliteter . . . . . . . . . . . . . . . 43

Budstikke-hilsen fra Lemvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Jubilæum: Christina og Jacob - 25 år siden . . . . . . . . 46

Nye faner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Jubilæum: Forstanderpar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

100-års jubilæum Staby Efterskole . . . . . . . . . . . . . . 16

Jubilæum: Idræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

100-års jubilæum på S.E . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Jubilæum: Gymnastik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Tillykke med de 100 år - Staby Efterskole . . . . . . . . . 23

Jubilæum: Marcus Arvin Hembo 2023-24 . . . . . . . . . 50

Åbent hus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Jubilæum: Fremtiden??? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

100-års jubilæumstale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Bryllupsfest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Udlandstur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Afslutningstale 2023 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Jubilæum: Efterskolens start 1923 . . . . . . . . . . . . . . . 31

Camp Staby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Jubilæum: Skolegang gennem tiden . . . . . . . . . . . . . 32

Musicals . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Jubilæum: Aage Ebbensgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Præsentation af nye medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . 60

Jubilæum: Eva Arvin 83 år siden - 99 år . . . . . . . . . . . 34

Skolens bestyrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

Jubilæum: Besættelsestiden og flagstangen . . . . . . 35

Invitation til jubilardag og gammel elevdag . . . . . . . 61

Jubilæum: Elevtal og økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Jubilarfotos 2023 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Jubilæum: Ingeborg Ahle - 75 år siden . . . . . . . . . . . 37

Skolens medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Jubilæum: Køkken og spisesal . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Elevbilledet 2022-2023 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Jubilæum: Talerstol og skibsklokke . . . . . . . . . . . . . . 39

Elevholdet 2023-2024 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Velkomsttale til skoleåret 2023-2024 Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Velkommen til Staby Efterskole - velkommen til elever og forældre. Håber I er kommet godt på plads på værelset, fundet en plads til cyklen samt fået lidt kaffe og kage. Vi har glædet os afsindig meget til at møde jer alle og byde jer velkommen her på STABY. Spænding og sommerfugle i maven! Vi har i sidste uge varmet op med Camp Staby hvor der deltog 135 herlige friske og aktive børn. Det var nogle forrygende dage sammen med lærere og tidligere elever som stod for dagene. Det er »miniefterskole« uden lektier og der er virkelig tryk på. Dagene gik med masser af efterskoleaktiviteter såsom lege, gymnastik, boldspil, musik og masser af udfordringer. Meget imponerende så meget energi, smil og glæde der var ved deltagerne. Ganske enkelt fantastisk at man på små 4 dage kan fornemme efterskoleliv, sammenhold og fællesskab. Håndværkerne har haft forrygende travlt og knoklet med at få færdigbygget vores tilbygning til spisesal og køkken. Men heldigvis var det dygtige folk - og de har virkelig fået lavet et flot og tilfredsstillende stykke arbejde - og vi er alle glade for at kunne byde jer velkommen i en ny og rummelig spisesal med nye møbler, mere luft og plads til brede skuldre og store armbevægelser. Nye procedurer i spisesalen skal indøves - og det skal vi nok få styr på. I køkkenet har de ligeledes fået meget

mere plads at boltre sig på, nye ergonomiske borde, nye arbejdsstationer et større depot og fryserum, samt ikke mindst et stort opvaskerum - så bare glæd jer kære elever, når køkkentjansen kalder. Det bliver en herlig oplevelse. Der er blevet holdt en del møder den sidste tid. Mange praktiske ting er vendt, drejet og evalueret. I mandags havde vi pædagogisk dag samt en hyggeeftermiddag med hele personalet. Alle er blevet udfordret, der er sunget og konkurreret, ligesom der er blevet lavet et »positivt billede til alle« med energiske og positive ord, som giver ny energi og overskud i en travl efterskolehverdag. Til dette skoleår har vi igen ændret på nogle vigtige områder. Kontaktlærersystemet er efter en hel del år ændret fra klassen som omdrejningspunkt til at være omkring værelserne. Vi vil arbejde meget mere med kontaktgrupperne. I opstarten vil rigtig meget ske omkring kontaktgruppen det lille sikre fællesskab. Man skal spise sammen - og kontaktlærerne vil ligeledes spise med kontakteleverne gennem året. Meget mere om det senere. Desuden er vores valgog linjefag som bekendt ændret, så vi har kunnet få plads til flere linjefag - og stadig rigtig mange valgfag. Vi satser meget på, at det vil lykkes at gøre alle tilfredse -

og I har forhåbentlig modet til at møde både kendte og nye fag gennem året. I bliver en del af et helt særligt år. Mandag den 6. november 2023 fylder STABY EFTERSKOLE nemlig 100 år som efterskole. Det er vi naturligvis meget stolte over at kunne fejre. Det vil helt sikkert skinne igennem i løbet af året - og i særdeleshed omkring november måned, hvor vi bl.a. laver åbent hus lørdag den 4. november, sangaften mandag den 6. november samt musical i uge 45. For mig selv personligt, har jeg her 1. august været ansat på STABY efterskole i 25 år. Det giver naturligvis også tid til refleksion og tanker tilbage på de første 25 år på stedet. Hvad er det der gør, at man bliver det samme sted i så mange år? • STABY er et fantastisk sted med gode stærke værdier - og fantastiske faciliteter og dygtige medarbejdere. • Nogle skifter arbejdsplads, jeg har været heldig at have haft forskellige stillinger på samme sted - lærer, viceforstander, forstander. • Fantastisk at få lov til at udvikle og sætte sit præg på STABY efterskole, elever og medarbejdere. • 24/7 job med masser smil, glæde, hygge - elsker samværet med elever og medarbejdere

• Hver dag er en fest - Jo mere du gi’r - des mere får du igen. • Uforudsigeligt - Aldrig to dage som er ens. • En dygtig og visionær bestyrelse, som altid er lydhør når vi skal fra idé til virkelighed. • At give gode oplevelser - og hver dag følge eleverne, de ansatte og skolens liv. • Nyder at få tingene til at fungere se glade elever, medarbejdere og forældre. • At være en del af en løbende udvikling - som aldrig stopper. • Gøre STABY til det bedste sted, hvor man har mange muligheder for udvikling Ingen tvivl fra min side om, at dette er verdens bedste job, sammen med alle de skønne mennesker, som er en del af STABY. Derfor er jeg klar til endnu et år: Vi bliver 190 friske elever - og de fordeler sig på følgende måde: Elevstatus: 2 x 9. klasse: 23 piger og 19 drenge = 42. Og 6 x 10. klasse: 72 piger og 76 drenge = 148. I alt 95 piger og 95 drenge = 190. For snart 100 år siden startede STABY efterskole. Der var drenge om vinteren og piger om sommeren - sådan var det indtil sidst i 60’erne, hvor den efterskoleform, som vi kender i dag blev til. På første skoledag blev elevernes tøj (skabe) hentet v. Ulfborg Station og kørt til skolen, så var efterskolen klar til skolegang. Skoledagen gik primært med undervisning i dansk og regning

samt sløjd v. forstander Kjær, hobbyarbejde v. Margrethe Kjær og selvfølgelig gymnastik. Det kostede en krone om dagen altså 30 kr. om måneden. Fra det første elevhold fortælles, at det var under meget primitive forhold, eleverne begyndte på skolen, sammenlignet med skolen i dag. Det var en meget hård vinter. Allerede fra 15. november 1923 blev jorden bundet af frost. Mange blev ikke færdige med efterårsarbejdet, og flere steder fik man ikke roerne bjerget. Ja, enkelte steder fik man først det sidste korn ind i januar måned. På skolen var der dengang ikke elektrisk lys og varme på værelserne, og vandet skulle pumpes op. Toiletterne lå åbent v. møddingen omme bag skolen, og det frøs så hårdt den vinter, at eleverne oppe på værelserne måtte lægge håndklæderne sammen under hovedpuden, når de havde vasket os, ellers blev de stive som en pind. Om noget en anden tid - selv om vi i dag starter ud i stormvejr. Talerstolen fra 1930 er lavet af moseeg - og nøjsomt indgraveret af for-

standerparret Margrethe og Jens Kjær. De har med kniv skåret bogstaverne ud - og med strikkepind fået bogstaverne frem - »Vil du tænde må du brænde«. Noget som stadig står højt for os - at gå forrest, at brænde for fagene og få eleverne motiveret for de mange muligheder. Formålet med efterskolerne er at tilbyde undervisning og samvær, der har fokus på »livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse«. Efterskolernes undervisning bliver tilrettelagt med henblik på »elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse«. Efterskolernes formand - Torben Vind Rasmussen har tidligere udtalt, at »Efterskolen er et dannelsesprojekt - ikke en lykkefabrik«. Det er meget præcist beskrevet. Efterskolernes opgave er at udvikle de unge til at blive mere helstøbte unge, der får mere selvindsigt, og som både fagligt og personligt går styrket videre i livet. Det er der, hvor dannelsen foregår. Det er det mål, alle efterskoler arbejder for. Når vi som mennesker arbejder med de store forventninger og store følelser, ligger utålmodigheden og måske skuffelsen lige under. Skuffelsen over, at man ikke den første uge eller måned kan mærke, at projektet bare lykkes. At man ikke den første måned får sin ›soulmate.‹ Et efterskoleår er ikke et quickfix. Det er et ti måneders udviklingsforløb. Det er hårdt arbejde, og måske kommer der en modløshed undervejs, hvor det er vigtigt, at I som forældre er med til at sætte det lange lys på. Hu-

ske jeres børn på, at et efterskoleår er et dannelsesprojekt uden automatisk lykkegaranti hele tiden. Huske dem på, at et efterskoleår varer ti måneder, og for nogle bliver de sidste tre måneder mere udviklende end de første tre. Vi kan ikke vide det. Livet kan ikke skrives på recept - lykken ej heller. Det er i det personlige møde, vi lærer os selv og hinanden at kende. Det møde starter forfra hver gang, vi står over for en ny elev, et nyt ungt menneske og dermed en ny livsfortælling. At komme på STABY handler om at udvikle sig som »et helt menneske«. Det betyder, at du vil møde engagerede og dygtige medarbejdere, som »brænder« for de fag, som du vil møde her på skolen. Udover dine kendte interesser vil vi sætte stor ære i at »åbne dine øjne« for nye fag, udfordringer og muligheder - dem håber vi du vil gribe. At undervisning og samvær bare lykkes i lige stor grad kan ikke altid tages for givet. Vi er optaget af, hvordan vi skaber plads til alle jer elever som har valgt at komme her. Vi er optaget af, hvordan vi skaber den bedst mulige skole med plads til både individ og fællesskab. Obligatorisk gymnastik og fællesgymnastik bliver nyt for mange af jer. Men det kan noget helt særligt, når vi taler sammenhold og fællesskab. Det er nyt for mange, men langt de fleste af jer er vant til fysisk aktivitet, så det vil blot gøre jer stærkere, mere bevægelige og udvikle jer på nye områder med bevægelse og spring. På den måde vil det give jer en helt særlig følelse, af at være sammen om noget fælles

og I vil helt sikkert føle noget helt særligt, stor stolthed, når I står på gymnastikgulvene rundt i hallerne til marts. Et efterskoleophold er en slags dannelsesindsprøjtning, som virker i meget lang tid, ja for nogle hele livet. Efterskolen vil ikke bare være et fast minde, men erfaringerne fra opholdet forandrer sig og spiller med i kraft af og i takt med jeres fortsatte liv. Det er en livskilde til jeres vej igennem livet. Noget af det, som vil få størst effekt på jer er de anderledes fællesskaber, I kommer til at indgå i. I bliver venner med nogen, som I ikke troede I kunne være venner med, og på den måde får I noget med, I ikke havde regnet med. I vil komme til at opleve, at I får et anderledes syn på det at gå i skole. At gå i skole og det at lære, giver jer pludselig en ny mening. Hvis I ikke passer gevaldigt på, risikerer I at få et andet og mere positivt perspektiv på undervisning og lærere. Sidst men ikke mindst finder I ud af, at I er en del af noget større - et større fællesskab. I lærer at se ud over her og nu, hvilket er med til at give jer en forståelse af, at der er noget, der er større end jer selv. At vælge efterskolen er at vælge at gøre noget sammen med andre. At gå på efterskole drejer sig om relationer mellem mennesker 24 timer i døgnet. Et efterskoleår gør at I unge får udviklet jeres rodnet, så I kan håndtere livets store storme, finde vej til jeres videre uddannelse, byde sig til i verden og ikke mindst have mod og styrke til at sætte jer selv i spil sammen med andre end jer selv.

Efterskolerne er mestre i at give eleverne lige netop det der er vigtigt. Hverdagen er struktureret på en særlig måde, der undervises som en del af en formel uddannelse, og så er der det vejledende samvær, som skabes af det særlige forhold mellem lærer og elev, der kendetegner efterskolen. Det strukturerende samvær, når man spiser, sover og lærer på samme sted giver helt særlige betingelser for læring. Efterskolen er et særligt univers, som eleverne skal passe ind i, men ifølge flere eksperter fungerer efterskoleformen netop godt for de unge, fordi de her har færre frie valg og mere faste rammer. I unge »årgang lige nu« finde jer selv, finde egen identitet, selvværd, dannelse, ståsted, valg af livsgrundlag, valg af uddannelse, valg for livet. I skal sortere i de indtryk fra barndommen, som er rigtig mange - og træffe de rette valg. En efterskoleelev oplever en bred vifte af udviklede evner og færdigheder under deres ophold på en efterskole. Disse evner strækker sig langt ud over det faglige og berører også personlig vækst, social interaktion og selvstændighed. 1. Faglige evner: Vi tilbyder et varieret udbud af fag, der giver jer elever mulighed for at udforske forskellige interesser og potentielle fremtidige karriereveje. Gennem dybdegående undervisning og projekter udvikler I en solid viden og færdigheder inden for forskellige emner som kunst, sport, musik, naturvidenskab og mere.

2. Selvstændighed: At bo væk fra hjemmet og deltage i et efterskoleliv indebærer ansvar for daglige opgaver og beslutninger. I lærer at organisere jeres tid, tage vare på jeres personlige rum og håndtere hverdagens udfordringer selvstændigt. 3. Sociale færdigheder: I bor sammen med kammerater fra forskellige baggrunde og har mulighed for at udvikle stærke sociale kompetencer. I lærer at samarbejde, kommunikere, løse konflikter og skabe meningsfulde venskaber, hvilket er afgørende livsfærdigheder. 4. Selvtillid: Gennem opmuntrende undervisningsmetoder, opmuntring fra lærere og succesoplevelser i forskellige aktiviteter opbygger I efterskoleelever gradvist selvtillid. I lærer at tro på jeres evner og tør udforske nye områder, både fagligt og personligt. 5. Kreativitet: Efterskolen giver plads til kreativ udfoldelse gennem kunst, musik, projekter og andre aktiviteter. I lærer at tænke ud af boksen, udtrykke jer selv på forskellige måder og finde innovative løsninger på udfordringer. 6. Lederskab: Vi tilbyder muligheder for at deltage i ledelses- og ansvarsroller inden for skolens fællesskab. Dette hjælper eleverne med at udvikle lederegenskaber, beslutningstagning og evnen til at motivere og guide andre. 7. Respekt for forskellighed: Efterskoler fremmer ofte en åben og inkluderende kultur, hvor eleverne lærer at værdsætte forskelle og udvikle tolerance over for forskellige synspunkter, baggrunde og kulturer.

8. Udholdenhed og målrettethed: Gennem udfordrende aktiviteter og faglige udfordringer lærer I at arbejde målrettet og udholde vanskeligheder for at opnå succes. Dette styrker jeres evne til at håndtere modgang og fortsætte med at stræbe efter deres mål. Samlet set giver en efterskoleelevs ophold mulighed for at udvikle en bred vifte af kompetencer, der forbereder jer til både succes og personlig vækst i jeres fremtidige liv. Kære forældre! Først og fremmest vil jeg gerne på skolens vegne sige jer tak fordi vi må låne jeres unge menneske de næste 10 måneder. Et par gode råd: Lyt, men pas på med at blande dig. Hvis eleven ringer hjem med problemer, bekymringer eller brok, så lyt, men undgå at tage part i konflikten. Involvér kontaktlæreren hurtigst muligt. Jo tættere en kontakt vi har med hjemmet, des nemmere er det for os at være hurtigt og præcist ude, hvis noget trykker.

Vi har stor erfaring med mange typer udfordringer, både på værelset, på klassen, i de boglige fag, personligt m.m. - og det er fuldstændig afgørende, at vi får lov til at løse problemerne PÅ skolen. Stol på kontaktlæreren! Vi er vant til at modtage en stor flok unge mennesker, som vi ikke kender i forvejen. Vi bruger meget energi på at lære eleverne at kende allerede fra første dag - og lægge mærke til deres trivsel. Opfordr til, at eleven SELV forsøger at tage kontakt til relevante voksne, når der opstår udfordringer - og sæt dig på dine hænder imens. Det er en vigtig del af modningsprocessen, at hjemmet tør give slip og stole på skolens system. Stol på processen! Kriserne skal være der, og stort set alle efterskoleelever vil opleve at møde udfordringer. Det kan være i form af hjemve, problemer på værelset eller at mange ting måske bliver helt anderledes, end eleven eller familien havde en forventning om. Det er i kriserne vi udvikles og bliver klogere på os selv. Det er her vi lærer noget - og et succesfyldt efterskoleophold er ikke propor-

tionelt med udeblivelsen af kriser, men derimod at vi får dem løst hurtigt og godt. Nogle gange kan en løsning også være at lade tiden gå. Man kan ikke altid handle sig ud af uoverensstemmelser, men i stedet må man stå nogle ting igennem og lade det lange seje træk bevise sit værd - for det tror vi på er en kompetence, som det moderne menneske har brug for at kunne mestre i en konstant foranderlig verden. Tag I trygt hjem igen, vel vidende at jeres søn eller datter selv har valgt at blive tilbage. Som forældre opstår mange spørgsmål, som I ikke hidtil har været vant til at skulle tackle. Det er for mange af jer nyt at have et barn der »flytter hjemmefra« til en skole, hvor der gælder andre regler og samværsformer og hvor de møder en hverdag fyldt med nye indtryk, holdninger, oplevelser og udfordringer. Jeres unge mennesker er med valget af et år på STABY med sikre skridt på vej til at blive voksen, for på en måde er efterskoleopholdet et af vor tids overgangsritualer fra barn til voksen. Det betyder, at I som forældre først og fremmest skal bakke op og være til stede, når der er brug for jer. Ikke sådan, at der bare skal ringes og SMS’ i tide og utide, men de skal vide, at I er der. Så I skal give lidt slip og lade jeres børn opleve og udfordres i de nye omgivelser. Send gerne et brev eller en lille pakke - så ved de at I tænker på dem! Indstil jer på, at de skal bruge mange kræfter på at omstille sig. Vær klar over at de med tiden ser jer i et nyt lys - og får en ny »familie« for en tid. Følg med på de sociale medier - på Viggo vil vi ikke som i folkeskolen lave daglige opdateringer fra sko-

len - men via facebook og Instagram, har I chancen for, på behørig afstand ganske vist, at følge med i hvad der sker under opholdet. Støt gerne jeres børn i, at det også er vigtigt at være på skolen i weekender. Det er her de for alvor lærer hinanden at kende. Vi skal nok passe godt på dem og vi vil dem det bedste. Og husk - I er naturligvis ALTID velkommen til at kontakte os, hvis I hører noget eller blot får øje på ting, som I mener, vi kan gøre anderledes. Kære alle - Nyd hvert sekund! - for det går bare så hurtigt! Pludselig er året omme - og alle de gode oplevelser er blevet til minder for livet. Nyd at se jeres barn udvikle sig - og nyd, at det barn I sendte afsted, kommer hjem som et modent ungt menneske med fornyet mod på livet og tro på sig selv og verden! Opfordring til at læse artiklerne i Efterskolebladet, som udleveres senere i dag. Kære elever. Vi har glædet os rigtig meget til at I skulle komme. Til at vise jer alle de muligheder som findes her på Staby Efterskole. Vi har glædet os

til at være sammen med jer og lære jer noget - og lære noget af jer. Lige netop nu starter udfordringerne med at leve sammen dag og nat på skolen, hvor alt er fremmed for jer. I tænker sikkert allerede på om I kan klare det? Får jeg gode venner? Hvordan kommer jeg i gang med at gå på efterskole? Lad mig med det samme afsløre hemmeligheden for jer om alt det her… Det kommer helt af sig selv! Hvis I giver jer selv lov. Hvis I tør tage ansvar og engagere jer i hinanden og skolens hverdag. Dag for dag bliver I mere og mere modige og sultne på efterskolelivet. Det hele slutter med at I alle forhåbentlig har fået et helt andet syn på det at gå i skole, samt allesammen tuder, når I skal herfra. Det er set en del gange før. Glæd jer - vi er allerede i gang og inden dagen er omme, er I godt i gang med at lære mange nye mennesker at kende. Der venter mange oplevelser i hverdagene, i weekenderne om lidt på en outdoortur til Tjekkiet, ture i busser, musical, boldspil og turneringer, sange, skitur, opvisninger og meget mere. HUSK at 189 nære venner på efterskole er vigtigere end tusindvis af venner på de sociale medier! HUSK at alt nyt tager tid - så giv dig selv tiden og giv det en chance, så skal det hele nok lykkes. Med håbet om at alle må lykkes og have det mest fantastisk efterskoleår ønsker jeg jer endnu en gang hjertelig velkommen på STABY EFTERSKOLE. TAK

Strandopvisning

Budstikke-hilsen fra Lemvig i jubilæumsåret Af tidl. forstander Thorkild Sønderskov

Her mens årets mørke sænker sig i november, hvor regnmængderne synes uden ende, skal der her fra Lemvig være en hilsen til alle, der på en eller anden måde har tilknytning til vores/min gamle skole. Året hvor Staby Efterskole er blevet 100 år! Og netop den begivenhed har i den grad præget min hyppige kontakter til skolen. Der blev i foråret nedsat et jubilæumsudvalg, som sammen skulle pejle sig ind på jubilæumsrelevant stof, der på en eller anden måde kunne fortælle skolens 100-årige historie. Og præsentationen skulle »toppe« ved skolens jubilæumsfest omkring første weekend i november. Udvalget var sammensat af nuværende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer samt vi fire medarbejdere fra tidligere og gennem rigtig mange år. Måske overraskende for alle i udvalget? Men det viste sig ganske vanskeligt at få »hold« på relevant og hurtigt oplysende materiale. Vores fortælling om hændelser og oplevelser i kombination med billeder og skriftligt materiale »sprang« i alle mulige retninger. Det var ganske overvældende, men samtidig utroligt spændende at deltage i. På en måde fik vi skolens liv, sjæl og ånd ind under huden på ny! Og resultatet? Ja, det må den enkelte selv vurdere ud fra udstillingen ved jubilæumsfesten på skolen og ud fra,

hvad der i denne jubilæumsudgave af Budstikken er medtaget. Men efter egen vurdering »tegner« de medtagne plancher et ganske fint og dækkende billede af skolens liv og levned i dens første hundrede år som efterskole. Forud var der gået ca. 70 år som højskole og vinterlærerseminarium. Denne periode er meget fint og grundigt beskrevet i min forgænger Jens Kjærs bog - Stabybogen fra 1952. På den måde og sammenlagt er skolen en af de ældste kulturinstitutioner i Vestjylland. Noget, der på bedste vis vidner om vestjysk sejhed, kraft og udholdenhed på grundlag af rodfaste værdier - kontinuerligt videreudviklet til samtiden. I tusindvis har unge fra

især Vestjylland på denne skole søgt læring og dannelse - er blevet klogere på sig selv - har udviklet personlighed. Alle samtaler, alle møder og det jubilæumsrelaterede arbejde har på en rolig og dejlig måde erindret mig om mine tre ophold på skolen begyndende november 1960. Umiddelbart kom jeg ikke på Staby Efterskole med elevnummer 103 blandt 114 drenge, fordi jeg i årene forud brændende havde ønsket at komme på efterskole. Jeg kom der, fordi min storebror Anders havde været der 3 år forud. Og det var godt. Derfor senere mig med et ophold på 5 mdr. - og det blev godt! Jeg havde dygtige lærere - i

Thorkild på værelset 1960 sammen med Jens, Bjarne og Kresten.

de til realeksamensniveau. Det blev min chance. Det røde træhus uden for havestuen blev indvendig ombygget til fysik- og kemilokale, hvorefter jeg vel i ca. 20 lektioner om ugen underviste i naturfag som matematik, fysik og kemi med afsluttende eksamener.

Mit gensyn med Staby Efterskole blev om muligt endnu bedre af, at jeg to år forinden var blevet gift med Britta, der nu også blev ansat på skolen. Efter mit andet ophold på Staby fulgte andre 6 år i Revninge ved Kerteminde på Fyn. Og her ganske kort: Det blev

Hovedindgang 1960

særdeleshed i dansk, hvor retskrivningen blev ganske forbedret (det var også tiltrængt), men helt speciel dygtig var min regnelærer. Han hed Kristen Hagsten. Jeg kan stadig tage mig selv i at tænke tal, forholdstal, brøkstreger og størrelser, som jeg lærte af KH. Men det var fuld fart frem begyndende i den blå regnebog og videre i den røde. Det gav status, hvis man var blandt de forreste - altså længst fremme i regnebogen. Senere - d. v. s. 1972 - blev det næste ophold påbegyndt. Det blev med en varighed på 6 år. Op gennem tresserne var der sket store omvæltninger på skolen. 5 måneders ophold med piger om sommeren og drenge om vinteren blev erstattet af 10 måneders ophold for piger og drenge sammen. Fagligt kunne eleverne afslutte med nogle statskontrollerede prøver efter et vist minimumsforløb at undervisning og timetal. Men man søgte at udbygge niveauet. Man ønskede at etablere teknisk og udvidet teknisk forberedelseseksamen i naturfag - svaren-

Et muligt reklamebillede fra Færøerne

Der er lagt kartofler under tørvene

Storslået færøsk natur.

Storslået sejlads den sidste dag

Selv på Færøerne passer den danske flåde på os

Aften på Færøerne.

Får på det yderste i ro og mag

gode år i lære som leder. Det var ideelt. En kriseramt friskole elevtalsmæssigt, økonomisk, sprængning i forældrekredsen på værdier m.m. Det blev til det, man kalder et »tourn around« - flere elever, sorte tal på bundlinjen i økonomien, bygget ny skole, bygget ny privat bolig. Endvidere blev vi fem i familien - Rune kom til i 80. Og derefter - tredje gang drog jeg mod Staby Efterskole. Britta og jeg fik tilføjet endnu en bindingskontrakt ud over ægteskabet og vores fælles børn. Vi blev ansat som forstanderpar - i et for os begge verdens bedste job - blandt dygtige og stabile kolleger/medarbejdere, »værdisikre« bestyrelser samt mest af alt blandt tusinder af unge efterskoleelever. Det blev til godt 24 år før pensionen og den tredje alder. Da den tid stadig huskes af mange, vil jeg her kun medtage de vigtigste nøgleord og begreber fra disse år: Læring, dannelse, dygtiggørelse, etablering og udvikling af bærende værdier, ordentlighed, medarbejdertrivsel, samarbejde, skoleprofil, udbygning med indretning og tilpasning af skolens rammer o. s. v. Det er det var et særdeles alsidigt og givende job, vi der havde. At leve sammen med og iagttage de unges læring, dannelse og udvikling, var næsten lønnen i sig selv. Alligevel - og godt for det - fik vi løn udbetalt hver måned. Og dermed slut på mine jubilæumsrelaterede kommentarer!

Næst følger her en lille orientering om andre oplevelser i 2023. Sejlads blev der ikke meget af, fordi jeg havde nogle problemer med motoren. De er nu løst. Men denne opgave tog tid og stod på, mens vejret var godt. Og derefter - det føltes som om resten af sommeren blæste og regnede væk. Nu står båden tørt og godt i hallen i vinteropbevaring. Næste år må blive bedre? Derudover er det blevet til en lille forbedring af mit golfhandicap, mine to cykler har kørt en hel del kilometer, jeg har vasket tallerkner, fremstillet lagkager og serveret kaffe på Fyret i Bovbjerg samt taget »hånd om« 60+ medlemmer i sejlklubben og meget andet. Bestyrelsesopgaver i grundejerforeningen og Lemvig Valgmenighed har også fyldt en del - især i valgmenigheden, hvor vi lige har ansat ny præst. Fra årets og livets scrapbog vil jeg nævne turen til Færøerne i maj med gymnastikholdet som noget af det største. Holdet har en gennemsnitsalder på over 70 år, men/og vi har stadig glæde af træning, af opvisninger og af at rejse sammen. Det blev en fantastisk uge. Vi var på vandring i fjeldet både med storm og i stille vejr med strålende solskin. Vi kørte og sejlede rundt i det smukkeste færøske landskab, vi mærkede ved besøg og rundvisninger den specielle færøske kultur, og vi nød det sociale samvær med spisning af de for os fremmede og særegne retter (obligatorisk - det skulle prøves), ligesom vi trådte den færøske kædedans med sang - to frem og en tilbage. I alt blev der tid til fire op-

Stille stund før opvisning til seniorfestival

visninger - den sidste i forbindelse med en seniorfestival. Ethvert møde var forbundet med glæde og stolthed. Og det er selvfølgelig ikke rigtig, men på en måde havde vi en fornemmelse af, at alle kender alle på Færøerne. Tilbage til SE. Tak til alle gamle elever, forældre, bestyrelsesmedlemmer og arbejdskolleger, venner af skolen, som jeg nåede at møde og tale med ved jubilæumsarrangementerne. Det føltes trygt og dejligt - så hjemligt! Tilbage er at fortælle, at vore børn født i 1972, 1974 og 1980, Tina, Winnie

og Rune, stadig bor med deres familier i henholdsvis Staby, Silkeborg og Højbjerg ved Aarhus, og at alle børnebørn, der var gamle nok, har været på efterskole. Lau er i øjeblikket på Flemming og skal næste år på Bøvling. Så må vi se, om de to yngste i Højbjerg Vigga og Valdemar - senere følger i efterskolesporet? Hermed vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår - gerne med mere fred i verden! Thorkild Sønderskov

GYMNASTIK - FODBOLD - MUSIK

stabyefterskole.dk

JUBILARDAG & GL. ELEVDAG

BLIV MEDLEM AF STABY 21. MAJ 2022 EFTERSKOLES STØTTEKREDS! Lørdag d. 21. maj 2022 vil vi gerne invitere tidligere elever

Staby Efterskole er en selvejende institution, Ifølge vedtægterne skal bestyrelsen godkentil gammel samt jubilardag. hvilket betyder atelevdag der lovmæssigt skal til være de støttekredsmedlemmer - og det vil de gøen bestyrelse, som har det overordnede anre på først kommende bestyrelsesmøde - og svar for den daglige drift og undervisning. derefter udsender vi et bevis på medlemskaPga. Coronavirus i foråret 2020 - vil vi i år Skolen skal have en støttekreds, som har til bet af Staby Efterskoles støttekreds. samle både jubilarer fra 2020 og 2021 samt formål at knytte en levende og aktiv forbindette års jubilarer for 2022. Det betyder, at du På bestyrelsens vegne delse mellem elever, lærere, forældre og kan deltage i jubilardagen, hvis du har afsluttet Torben Galsgaard skolens skoleåretopland. i: Der afholdes hvert år en generalforsamling, 10 år: 2010, 11 eller 12, hvor der vælges en bestyrelse og alle støtte20 år: 2000, 01 eller 02, kreds-medlemmer kan møde op og tilkende25 år: 1995, 96 eller 97, give holdninger og meninger, og på 30 år:deres 1990, 91 eller 92, den 40 år:måde 1980, være 81 ellermed 82, til at præge skolen. 50 år: 1970, 71 eller 72,

Dette medlemskab koster blot 100 kr. pr. 60 år: 1960, 61 eller 62, person - og så er man medlem resten af livet. 65 år: 1955, 56 eller 57, Du skal være 18 år, for at blive medlem. 70 år: 1950, 51 fyldt eller 52, Medlemskabet 75 år: 1946 eller 47er personligt og kan ikke overdrages til andre. I skal skrive navnene på de voksne, som ønsker medlemskab og betaling klares på Mobilepay eller på kontooverførsel.

Tilmelding til Staby Efterskoles støttekreds: https://tinyurl.com/Stottekreds Der vil blive lavet et detaljeret program for både gammel elevdag og jubilardag. Dette vil Skolens nuværende blive offentliggjort på etbestyrelse: senere tidspunkt.

Torben Galsgaard (formand), Skjern Thorben Agger (næstformand), Vi beder jer allerede nu reservereLomborg dagen. Mette Yding Olsen, Vildbjerg Mette Hedegaard Pedersen, Holstebro Har du spørgsmål, så sidder Peder Graversen, Tim sekretærerne klar på mail Karina Susgaard, Kloster sekretaer@stabyefterskole.dk Ivan Graversen, Ulfborg eller tlf. 97 49 11 12. Majbrit Lillesand Sørensen, Tjørring Tanja Sig Bernhard, Spjald

Vi tager forbehold for ændringer - alt afhængig af COVID-19-udviklingen.

Nye faner

Skænket af Staby Efterskoles Elevforening

100-års jubilæum Staby Efterskole Af skolens formand Torben Galsgaard

Kære alle Det er stort at stå her, og være med til at fejre Staby Efterskoles 100-års jubilæum sammen med alle jer. Vi kan takke de, der den 9. december 1922, indkaldte til stiftende generalforsamling, og gjorde det muligt at opstarte efterskole her på stedet. Det var Provst Kristensen og Krestian Sand Korsgaard, begge fra Ulfborg, der stod i spidsen for det. I.C. Christensen fra Hee, tidligere folketingsmand, var taler ved den stiftende generalforsamling.

Jeg har jo kigget i de gamle jubilæumsskrifter, der er noget historik. Der fortjener at blive gentaget her i aften. I.C. Christensen fra Hee, sagde ved stiftelsen: »Hvis ledelsen er rigtig, skal eleverne nok komme«. Det må man sige at Staby Efterskole er lykkedes med. Staby Efterskole har igennem tiden været, og er fortsat i dag begunstiget med dygtige forstandere, skolemødre og viceforstandere. Stort set gennem alle årene har der været den ønskede elevtilstrømning på skolen, så I.C. Christensen havde ret i hans antagelse. Forstanderparrene har alle igennem 100 år gjort et kæmpe stykke arbejde, for at skolen skulle være et godt sted at være, og en skole hvor eleverne lærte noget. Skolen har haft meget stabile ledelser, og kan prale af kun 5 forstanderpar igennem alle 100 år. Fra 1923-1947 var forstanderparret Margrethe og Jens Kjær. Fra 1947-1978 var Kristian Hagsteen forstander. Først sammen med Marie Hagsteen, som desværre døde som 41-årig, og senere sammen med Hilda Hagsteen. Fra 1978-1984 var skolen under ledelse af Elisabeth og Johan Richards. I 1984 var Malthe Ulriksen kortvarigt konstitueret som forstander. Senere samme år overtog Britta og

Thorkild Sønderskov hvervet, og sad indtil 2008. Fra 2008 og ind til nu, og forhåbentlig mange år fremadrettet har det været Jette Conradsen og Anders Mikkelsen, vi og skolen har haft glæde af som forstanderpar. Alle forstanderpar har på hver deres måde forstået at være med til at udvikle skolen på en god måde. Der er sket meget på de 100 år. Det er blevet til mange m2 der er bygget igennem tiden. Udvidelsen af bygningsmassen er sket i samarbejde med bestyrelser og ledelser over årene. De har løbende været med til at lægge planen for, hvad der skulle bygges og renoveres. Dette har gjort at Staby Efterskole altid har fremstået, og stadig fremstår som en flot skole, som vi alle godt kan være stolte af. Skolen har utrolig mange tilbud til de unge mennesker, der har været elever her over årene. Jeg vil lige nævne de formænd der har været igennem tiden. Der har været 8 af dem på 100 år: • Provst KM Kristensen, Ulfborg • Kr. Sand Korsgaard, Ulfborg • Aage Ebbensgaard, Staby • Frede Østergaard, Ulfborg • Gravers Sønderby, Grønbjerg • Leon Bennedsgaard, Staby

• Jørgen Poulsgaard, Ulfborg • Torben Galsgaard, Skjern Med undtagelse af en Provst og en bankmand, kan vi se, at det er bønder der har trukket læsset på formandsposten. Formændene har siddet med i forskellige antal år. Den der har siddet længst, er Aage Ebbensgaard, som sad som formand i 35 år, og han var medlem af bestyrelsen i 42 år. Hvis jeg skulle have gjort ham kunsten efter, skulle jeg vist have startet karrieren noget tidligere. Det har jeg nu ikke mål om, jeg synes det er godt med lidt dynamik i bestyrelsen, nye øjne ser ting som andre ikke gør. Vi har i dag en meget engageret bestyrelse, ting bliver godt diskuteret, når vi har møder. Jeg sad til et arrangement her på skolen, og talte med Thorkild Sønderskov. Han fortalte, at det jo var fantastisk at komme efter at Ebbensgaard havde været formand. Der var mange penge i kassen. Han sagde nemlig altid: »ka’ et betal’ sig, og er et nu nødvendig« inden han brugte penge. Det resulterede i at fra Thorkild kom til Staby og frem til nu, er der bygget rigtig meget til på skolen. I Thorkilds tid kan nævnes gymnastik og springsal, hvor vi nu sidder, og elevfløj, og klasselokaler og spisesal, redskabsrum, og pedelværksted, og fyringsanlæg. I Anders’s tid kan nævnes det nye springcenter, padelhal, og senest udvidelse af køkken og spisesal, samt kunststofbane og udvikling af området ved søen.

Jeg har læst i et af de gamle jubilæumsskrifter, at når der blev bygget på Staby Efterskole, så betalte man altid kontant. Vi skal jo huske på, at det er tidligere tiders forstandere og bestyrelser der bl.a. med dette afsæt har lagt grundstenen til, at skolen i dag har så god en økonomi, som den har. Der er dog sneget sig lidt kreditforeningslån ind over tid. Skolen var i de første mange år, meget en egnsskole, inden for det gamle Ringkøbing Amt. Efter at der kommet flere skoler i området, har vi bevæget os længere ud i landet. Der har dog også tidligere været elever længere væk fra. Jeg kan nævne

min morbror, som gik her i vinteren i 63-64 under Hagsteen. Han kom fra Kværndrup ved Svendborg. Han endte med at blive professor på landbohøjskolen med speciale i landbrugsøkonomi, så jeg tror jo på, at han har fået en god og lærerig ballast med her fra stedet, - han nævnte i hvert fald, at de gik jo i skole fra kl. 8. morgen til kl. 10. om aftenen. Vi er i år startet det største elevhold nogensinde, 190 elever. Fra Thisted i Nord, Esbjerg i syd, og Svendborg i Øst. 35% af det nuværende hold kommer uden for det gamle Ringkøbing Amt.

Det har også været meget familietraditioner at sende elever på Staby Efterskole gennem tiden. Det kan jeg da selv skrive under på. Min far, min svigermor, min morbror, og flere fastre, har gået på skolen, alle mine søskende, samt vores egne 4 børn.

Der er knap så meget tradition i dag som før hen. De unge mennesker er meget oplyste om hvor de selv ønsker at gå, og vælger gerne ud fra interesser. Et efterskoleophold er en kanon investering i sine børn. Det vil det altid være, og det har det altid været, og Staby

Efterskole kan glæde sig over fortsat at have fuld elevtilslutning, og store ventelister til de kommende år. Ledelse og bestyrelse har altid holdt fast i, at skolen skal have et bredt udvalg af fag og valgfag til de unge mennesker, så der er noget der tiltaler alle. Jeg vil gerne rette en stor tak, til alle Jer forstandere der igennem tiden har drevet skolen. I har dygtigt forstået at holde fast i den gode Grundtvig Koldske ånd, gennem alle årene, hvor sang og musik stadig bliver holdt i hævd, og givet videre. Anders, Jette og Maiken, tak for det gode samarbejde i dagligdagen. I gør en kæmpe indsats, I er altid omstillingsparate når det kræves, og altid imødekommende når man kommer herop. Der er altid en god stemning på stedet. Stor tak til alle ansatte her på Efterskolen. Nogle har været her mange år, nogen er nye, men I gør alle en hver især en stor indsats for at yde en god undervisning, lave god og lækker mad, og at det altid ser pænt og ordentlig ud over det hele. Kort sagt I sørger for at vores elever får den bedste oplevelse med hjem. Tak til bestyrelsen for det rigtig gode samarbejde, og de mange gode møder vi altid har. Tak til alle for at I ville være med her i aften til at fejre Staby Efterskoles 100- års jubilæum. Tak for orden. Skal vi rejse os og udbringe et leve for Staby Efterskole.

100-års jubilæum på S.E. Af Bo Hagsten

Tak for invitationen til Staby efterskoles 100-års jubilæum. Tak til alle jer som har taget dette initiativ og gennemført det store arbejde. Mit navn er Bo Hagsten og sammen med mine søskende og deres ægtefæller, er vi meget taknemmelige for denne invitation. For os har- og er det en fantastisk oplevelse at gense vores barndomshjem og de skønne rammer som Staby efterskole er udviklet til. Rammer der kan give optimale muligheder for, at elever kan opnå de bedste oplevelser i samvær og fællesskab med jævnaldrende, samtidig med at de kan dygtiggøre sig i obligatoriske skolefag og udfolde egne evner og interesser i de mangeartede valgfag, som skolen giver mulighed for. Vores far Kristen Hagsten kom her til Staby i oktober 1947, hvor han det første år var ansat som hjælpeforstander for forstander Jens Kjær. Jeg var den gang ½ år gammel. Skolen havde været okkuperet af tyske soldater i perioden 1943 - 45. Mod slutningen af krigen husede skolen også en del flygtninge. Lægen i Ulfborg - der var bedst kendt under navnet »Doktor Jørgensen« har fortalt om flere bedrøvelige oplevelser i den anledning. Efter en sådan periode var det nødvendigt at renovere bygningerne. Bl.a.

var store dele af gulvet i gymnastiksalen blevet fjernet, da salen havde været indrettet som garage for diverse militære køretøjer. Et spor efter den periode ses stadig på lindetræet, der står ude i gården. Det er nok det eneste lindetræ i Vestjylland, der hælder mod vest. Far fortalte os, at et militært køretøj havde påkørt træet. En lille anekdote fra en af de første år far var her i Staby, hvor der ikke var så mange elever, så der var tid til at deltage i praktisk arbejde på skolen. På skolen var der plantet læ mod syd, vest og nord, men meget åben ud mod øst. Far besluttede at plante et læhegn langs det dige, der gik nord-syd på østsiden. Diget kan stadig ses i en del af forløbet. Da han var næsten færdig med at plante, kom en af brødrene nede fra de to gårde, der ligger her lige nord for skolen og roser far for den fine beplantning. Samtidigt undrede det dog naboen, at far havde plantet hegnet på hans jord. Det havde han da ikke bedt om. Far havde plantet træerne på diget i den tro, at det var skel, men det var det så altså ikke. Det blev så det første stykke jord som Staby efterskole tilkøbte. Dengang havde skolen sit eget landbrug, da skolen langt hen ad vejen var selvforsynende med madvarer. Det var normalt dengang - og tilladt. Nogle malkekøer og nogle grise klarede en stor del af madforsyningen - og sikre-

de, at der ikke var madspild. Madspild blev omsat til sul og flæsk. Indtil 1959 havde vi en altmuligmand, der gik under navnet »Gamle Niels«. Han var enebestyrer af landeriet og fyret. Han startede hver morgen kl. 5 med at tænde op i fyret med tørv og brunkul, så der var varme på radiatorerne i klasseværelserne kl. 8 og varmt vand i de få haner, der var tilkoblet varmtvandsbeholderen. De elever og den lærer, der boede i sløjdsalsbygningen over fyret, blev altid vækket før resten af skolen. Landbruget havde til huse i det nordøstlige hjørne af gården ved Lindetræet. Der var en grøn port ind til en lille lade (Lige tv. for den nuværende kælderskakt). Til venstre i laden kom man ind i stalden og det område, hvor Gamle Niels havde kommandoen. Dengang var der ikke sammenbyg-

ning mellem gymnastiksalen og staldbygningen, men en passage om til elevernes cykelskur, drivhus, hønsehus, frugtbuske, frugttræer og køkkenhave - og videre ud til de to små marker med roer og kartofler. Den eneste boldbane dengang var en håndboldbane på græsstykke på østsiden af indkørslen til skolen. Langs indkørslen var der i øvrigt to rækker frugttræer, lige som der i paradiset (den nuværende P-plads) også var frugttræer. Gik man til højre inde i laden, kom man forbi kartoffelkælderen og videre ind i bryggerset, hvor der oprindeligt havde stået et par gruekedler. Jeg kan huske, at en af disse gruekedler blev udskiftet med en el-vaske tromle (hvor tromlen var i kobber). Et sådant monstrum var der ikke mange af i Vestjylland der først i 50érne. Men det lettede rigtigt meget i køkkenpigernes dagligdag. Allerede dengang, var Staby efterskole på forkant med udviklingen - altså hvis forstander og skolens bestyrelse kunne se en god mening i sådanne investeringer. Man skulle jo

ikke rutte med pengene, hvis det ikke var nødvendigt. Og sådan er det vel stadig den dag i dag. Fra bryggerset gik man forbi en viktualiekælder, og kom ind i køkkenet med to komfurer med tilhørende tørve- og kulspande. I køkkenet residerede kokkepigen. Og lige som med Niels i nordenden af bygningen, så var ingen i tvivl om, at kokkepigen styrede sydenden. Spisesalen lå i den østlige ende af det, der nu er store samlingsstue. Forstanderen boede i »Privaten«. Bygningen hvor der nu er kontorer og sekretærer. De jævnlige lærermøder og bestyrelsesmøder blev afholdt enten i spisesalen eller i den store stue i »Privaten«. Ligeledes var der gennemgang til forstanderkontoret, der var indrettet i det rum i gangen, hvor der nu er mødelokale. Det eneste rum, som vi børn kunne kalde »nogenlunde privat« var »bagerste stue«. Der hvor sekretæren holder til i dag. At leve på en efterskole varog er en livsstil. Vi var opdraget til, at skolen og eleverne absolut kom i første række. Forstanderparret var først om morgenen (lige bortset fra Niels og kokkepigen) og sidst om aftenen, og de slukkede lysene på gangene. Skolemor var i princippet på døgnet rundt - bl.a. hvis elever fik skavanker. Hovedparten af lærerne boede på værelser for enden af hver gang. De var en naturlig del af skolen, men de måtte dog selv bestemme, hvornår de gik i seng. Det samme gjaldt køkkenpi-

gerne. De boede over køkkenet, og havde egen indgang (forbi kokkepigens dør). Lærerinder om sommeren og lærer om vinteren bortset fra enkelte faste lærere, der havde de samme værelser både sommer og vinter. Vi børn måtte tilpasse os skolens dagsrytme og ikke forstyrre undervisningen. Heldigvis havde vi jo så de skønne omgivelser - gymnastiksalen, boldbanen og beplantningen omkring skolen at boltre os i. Skolekammerater var meget glade for at lege med os i disse omgivelser. Som barn på skolen var man også en slags ambassadør. Vi var jo Hagsten’s børn, og vi følte lokalsamfundets øjne på os - vi skulle opføre os ordentligt. Hvis vi lavede ballade - en sjælden gang - så vidste alle det. Hvis man f.eks. halvt-ulovligt sad bag på en knallert på vej hjem, og ikke nåede at stå af inden synsafstand af skolen - så var far allerede orienteret. Så endte vi en tur på kontoret lige som elever, der overtrådte skolens regler og normer, til en adfærdskorrigerende samtale med forstanderen. En sådan »envejssamtale« endte normalt med - både til elever og os med ordene: Så er vi enige om, at det gør du ikke igen!!!!!! Den gang var der ikke så mange valgfag. Dansk og regning var altid 1. prioritet. Fars filosofi var, at eleverne uanset om det var piger om sommeren eller drenge om vinteren, skulle de lære at skrive og regne, for at have de bedste forudsætninger for at kunne skabe sig en god fremtid. Drenge-

ne skulle lære at styre et regnskab for et landbrug, og pigerne skulle lære at styre en husholdning, med alt hvad det måtte indebære. En af de gamle elever fra årgang 5253 Kresten Hykkelbjerg fortæller, at far jævnligt fortalte drengeeleverne, at det var vigtigt, at de fandt sig en god og dygtig kone, for en dårlig kone kunne bære alt det ud i sit forklæde, som manden kunne køre ind på et vognlæs. Sideløbende med dansk og regning var der også de obligatoriske praktiske fag: gymnastik, sløjd, håndgerning, kjolesyning, sang (højskolesangbogen) - og ikke mindst jævnlige gåture rundt i nærområdet bl.a. ned til fjorden samt cykelture til havet. Særligt i stormvejr, hvor de fleste skulle trække cyklen mod vest, men kunne så »flyve hjem«. Samtidig var skolen meget fokuseret på, at eleverne gennem mange foredrag og fortælletimer blev orienteret om Danmarkshistorien både før og nu. Der blev også fortalt om store »tænkere« og filosoffer - det levende

ord bygger jo på Grundtvigs og Kolds tanker - ja hele dannelsesaspektet - så de unge fik mulighed for at løfte blikket op og se verden i et større perspektiv. Sideløbende gennemførte man en del virksomhedsbesøg. Vil du tænde - må du brænde, som der står på talerstolen. Vi kan huske, at skolen konstant var i fornyelse. Først i 50érne begyndte man at renovere badeværelser med slebne terrazzogulve, porselænsvaskekummer og toiletter med træk og slip på gangene. I 1958 besluttede bestyrelsen, at skolen trængte til en grundig fornyelse. Man besluttede at nedlægge staldbygningerne og flytte dyr (og fluer) op til »Svinget«. Det er den ejendom, der ligger på vestsiden af vejen, når man kører ned mod skolen. (før i tiden slog vejen et sving ved ejendommen). Samtidig fik man mere jord, da jordstykket langs vestsiden af vejen blev udlagt med bl.a. grøntsager. Stuehuset i Svinget gav plads til to lærer (et gift par i stueetagen og en single på 1. sal). De behøvede så ikke længere at bo på en elevgang - eksempelvis på det værelse, der lå i hjørnet af det nuværende fysiklokale. Det værelse var normalt beboet af et lærerpar. De havde et ekstra lille kammer på 8 m2 i hjørnet af »Lille Skolestue« som soveværelse, men med vaskekumme og toilet sammen med eleverne. Eksempelvis boede Lars Peter Mølgaard og fru Kamma på det værelse i to år (1953 - 55), mens han var sløjd- og gymnastiklærer og hun bl.a. var kjolesyning- og vævelærerinde.

Altmuligmanden flyttede også ind i »Svinget« i et værelse (med bad og toilet) ved siden af stalden. Nybyggeriet gav bl.a. plads til nyt og meget større køkken og spisesal, samt et top moderne skolekøkken som afløser for træhuset i haven, hvor Hilda som Husholdningslærerinde havde undervist i husgerning, inden hun blev ansat som Skolemor fra juli 1959. Gymnastiksalen, der indtil da var en selvstændig bygning, blev sammenbygget med både køkkenregionen og sløjdsalen. På 1. salen i de nye bygninger blev der indrettet mange meget tiltrængte værelser til de efterhånden mange elever. Oliefyret kommer til i forbindelse med ombygningen i 1958 - 59. Skolen fik TV i 1960, hvor det blev installeret i samlingsstuen ved store skolestue og spisesalen. Der måtte ikke være lyd på, hvis der var undervisning i store skolestue, da der var glasdøre - Vi så en del »stumfilm«. Under OL 1960 i Rom fik DK sølvmedalje i fodbold - der hvor Harald Nielsen og Henning Enoksen scorede, og Henry From satte tyggegummiet på den ene målstolpe. TVét blev sat op på kateteret, så hele skolen kunne se semifinale og finale - stuvende fuld skolestue og samlingsstue. Vi sad ude i samlingsstuen sammen med køkkenpigerne. Det var ikke meget vi kunne se, men spændende var det alligevel. Der var ikke ret mange TV i Vestjylland i 1960. I øvrigt roede Erik Hansen fra Holstebro sig til guld i 1000 m. ener-kajak.

Det nåede vi også at se. I 1967 da dronning Margrethe blev gift med Prins Henrik, fik skolen farve-TV. Siden byggeriet i 1958 - 59 har skolen fortsat været i en rivende udvikling, og konstant fornyelse med meget tidssvarende rammer og faciliteter. Ny skolelov i 1975 med 9 års skolepligt - drenge og piger sammen o.s.v. I 1973 flytter forstanderfamilien ud af »Privaten« og over i den nybyggede forstanderbolig, der var blevet bygget 10 m. fra skolen, så vi som familie kunne opleve lidt mere privatliv. At elevtallet var og er støt stigende, skal nok ses i lyset af, at skolen har opbygget et godt ry, da elever hjemme i sognene fortæller positivt om deres ophold her - og nok lige så væsentligt forældrene har tiltro til skolen og dens lærere og de holdninger skolen stod og står for. Heller ikke dengang brugte skolen mange penge på reklamer, men far gennemførte utallige foredrag rundt om i mange forskellige foreninger. I starten cyklede han rundt. Hvis han skulle længere væk end Ringkøbing, kørte den lokale taxavognmand i Ulfborg. Han var også jordemodermand, så der kunne være lidt kørselskoordination. Far tog kørekort i 1952 og købte en bil - en VW med dobbelt bagrude og nummerplade Ø 2802. Disse foredrag var nok den bedste PR for skolen - bortset fra elevernes positive omtale. Ja - det var før IT og mobiltelefon. I starten var der én telefon på skolen. En væghængt »Jysk Telefon« op-

hængt i spisesalen ved døren ind til »privaten«. Senere fik skolen to telefoner. Der var én telefon til skolen på fars kontor med nr. 112, og én elevtelefon/mønttelefon - nr. 212 - i boksen i mellemgangen ved skolestuerne. Skolen har formået at fastholde en konstant kurs i uddannelse og livsanskuelse, og bibringer elever et fællesskab og sammenhold, der præger dem resten af livet. En lille anekdote og eksempel på denne konstante kurs: I 1972 begynder den rejsende højskole at opbygge Tvind skolerne på den anden side af vejen. En dag kommer et par unge mennesker fra Tvind på besøg hos far. Jeg kan forestille mig, at bare deres påklædning og udseende har sat ham lidt i beredskab. De fortæller, hvem de er, og roser far for de meget pænt holdte omgivelser på og omkring skolen. Eksempelvis er de meget glade for den plæneklipper og den traktor, der trækker plæneklipperen. De foreslår far, at de meget gerne vil passe og vedligeholde både plæneklipper og traktor, for så til gengæld at måtte anvende den til at slå græsset på Tvind skolerne. På den måde kunne de to naboskoler jo så hjælpe hinanden. Vi overværede desværre ikke dette møde, men har det kun fra far selv. Hvordan han har belagt ordene, ved vi ikke, men det er så vidt vi ved, den eneste gang der har været forsøg på samarbejde mellem Tvind imperiet og Staby efterskole i 70´erne. Vi søskende kan kun glæde os- og føle os meget privilegeret over, at vi har oplevet vores barndom på forskel-

lige trin på dette sted. Et sted der i så mange år - i 100 år - har og er - en optimal skole, og et sted hvor unge mennesker stadig trives og udvikles i takt med tiden og som et solidt fundament for deres videre liv. I 1978 stod den første hal færdig, og Hilda og far gik på pension, og nye kræfter tog over. Et kapital var afsluttet. Med stolthed og smil på læben gav de stafetten videre. De havde besluttet at flytte væk fra nærområdet. Det var far magtpåliggende ikke at blive en forstokket, irriterende forhenværende forstander sådan én der bor lige rundt om hjørnet, og blander sig i den nye ledelses fortsatte drift af skolen. Nej - de skulle flytte væk, og lade nye kræfter komme til. De har dog altid været meget glade for, at de i alle årene efter 1978, er blevet inviteret til elevmøder og andre arrangementer på skolen - og de har følt, at de var meget velkomne, selv da de nåede op i 90 årsalderen. Det har i alle årene været en kærkommen tradition for os børn, at når vi i juletiden var på besøg derhjemme, så nærlæste vi mors og fars eksemplar af Budstikken, så vi derigennem stadig »kunne følge med« i livet på S.E. Staby efterskole er et fantastisk sted! Stort tillykke med jubilæet ! Held og lykke de næste 100 år.

Tillykke med de 100 år - Staby Efterskole Af lærer Birthe Rørbæk

Minder fra en tid En begivenhed som et 100-års jubilæum, sætter mange ting i gang også for mig, selvom jeg kun har været en del af Staby Efterskole i 37 år, trods det er der sket meget. Skolen har været igennem en stor udvikling både fysisk og pædagogisk. Den lange rejse har vist mig, at det er muligt at opnå mange ting, hvis man gerne vil. Som sjællænder kom jeg til Jylland, og der var ting, der lige skulle rettes til, når to kulturer skulle sammenflettes, det var måske derfor, jeg måtte søge, den samme stilling, to gange før, det lykkedes mig at få en plads i flokken på efterskolen. Jeg var uerfaren, hav-

de ingen kendskab til efterskolelivet, det var favre nye verden, Staby Efterskole er en egnsskole, og den gang blev der blev talt vestjysk, talt meget om landbrug, grisenoteringer og meget andet. Jeg blev nødt til at lære »sproget« og jeg erfarede hurtigt, at en hare ikke bare er en hare! I 80’erne skulle eleverne ofte bruge deres efterskoleophold, som springbræt til landbrugsskolen eller handelsskolen. Sådan er det langt fra i dag, mere end halvdelen af en årgang vælger en gymnasial uddannelse. Jeg kom til en grundtvig-koldsk efterskole, jeg var nødt til at slå op, hvad dette betød. Det lød sådan. »I den grundtvig-koldske tankegang er det myndige menneske et menneske, som er selvbevidst og ansvarsbevidst«. Der gik nok nogle år inden, det helt kom ind under huden og jeg forstod meningen. Formulering er stadigvæk relevant, men den er nok blevet moderniseret undervejs, hvilket er en nødvendighed, da efterskolen gerne skal afspejle det samfund, den er en del af. Staby har altid været god til at bevare traditioner og gode historier, i 1985, da jeg blev ansat, var der lige blevet bygget en helt ny fløj, med moderne undervisningslokaler og elevværelser. I andre lokaler, var der fortsat en forhøjning, som læreren kunne stå på,

det gav en smule respekt og historiens vingesus kunne mærkes i disse rum. Staby Efterskole har altid været med på at udvikling er nødvendig, for at kunne tilbyde kommende elever det allerbedste. Jeg vil næsten tro, at der er blevet tilføjet en ny bygningsdel, hvert år i de mange år, jeg har været på skolen. Det kan nævnes at elevværelserne er blev renoveret, der er bygget flere nye elevfløje, kravene til værelsesstandarter, har ændret sig gennem tiden. To gange er der blevet bygget spisesal, der er blevet bygget to springsale/centre og flere faglokaler er blevet ændret, så de nu lever op til de krav, som det forventes af en moderne skole. Når jeg ser tilbage på alt det, der er sket på Staby, falder det i god tråd, med, det der er sket i samfundet i den samme periode. I 1985 måtte alle ryge, der var askebægere på værelserne og eleverne valgte, om de ville bo med en ryger eller ikkeryger, eleverne måtte ikke holde i hånd, vi var bange for tosomheden, selvfølgelig har dette ændret sig, tiden står ikke stille på en efterskole. Pædagogisk har skolen været igennem mange forskellige læringsprincipper, stamklasser har været gennemgående i alle de år, jeg har været med, dog med forskellige vinklinger. I begyndelsen af min ansættelse, var ni-

veaudeling vigtig for pædagogikken. Klasserne hed A, B, C og D, og alle blev inddelt efter faglig formåen. En god og behagelig form, eleverne passede sammen fagligt. Tankerne ændrede sig og samlæsning blev en realitet, dette princip arbejder vi fortsat med, det er nok udtryk for, at vi synes eleverne trives godt på denne måde. Elevfordeling har ændret sig gennem årene, fra mange 9. klasser til mange 10. klasser. I 80´erne, var der kun to 10. klasser, 10.A og 10.B. Udviklingen har gjort, at dette har ændret sig, mange unge vælger at gøre folkeskolen færdig og så tage et år på efterskole i 10. klasse, i 2023 har vi to 9. klasser og seks 10. klasser. I mange år, var det også muligt at tage 8. klasse på skolen, lige nu er det ikke muligt at få elever til 8. klasse. Digitaliseringen har selvfølgelig også haft sit indtog. Skolen er gået fra en ikke-computertid til en computertid, hurtigt kom computeren til Staby. Lærerne fik alle mulighed for at få en Macintosh-computer og skolen fik et computerrum, hvor en klasse kunne booke en tid. Lærerne husker nok det lange kursus i IT, så vi alle kunne få et Pædagogisk IT-kørekort, som UNI-C havde udviklet. På CD’en til kurset stod der: »En øvebane for kursister, der ikke har brugt en computer før«. Her fik vi startskuddet til den digitale verden, som nu er blevet hele den platform, vi underviser fra. Skolen havde før i tiden et bibliotek, som rummede skønlitteratur og faglitteratur, dette er nu blevet udskiftet med forskellige digitale læringsplatforme.

Der findes ikke mange bøger på skolen længere. Eleverne får meget få fysiske bøger udleveret, nu undervises de over Teams og OneNote. Staby Efterskole har altid været fremme i skoene mht. computere og it. Skolens første computere var Mac-computere, vi fik stor kritik for det, specielt fra eleverne, da de kom fra en verden, hvor alle havde Pc’er. Nu er trenden vendt, mange elever har Mac-computere og lærerne har nu Pc’er, den omvendte verden. Lige nu ønsker personalet Mac-computere, men da det er Microsoft, der benhårdt satser på undervisningssektoren, bliver det nok ikke Mac lige med det samme! Den digitale udvikling, har også lært alle undervisere, at opgaver kan laves på mange forskellige måder, læreren kan spørges, der kan hentes hjælp på nettet, eller som det nye, hvad siger Chat-GPT? ChatGPT tilbyder en række fordele, der gør det til en fremragende løsning inden for kunstig intelligens og naturlig sprogbehandling. Derudover kan ChatGPT bruges til at generere indhold, besvare spørgsmål og give information på en bred vifte af emner. Denne alsidighed gør den nyttig for en række formål, fra at assistere brugere med opgaveløsning til at levere personaliseret information i realtid. En anden fordel ved ChatGPT er dens evne til at lære og tilpasse sig konteksten i en samtale. Dette gør det muligt at levere mere sammenhængende og relevante svar over tid, hvilket øger brugeroplevelsen og effektiviteten af interaktionen. Tak til ChatGPT, den har lige skrevet afsnittet ovenfor. Dette er en ny verden, vi bliver alle nødt til at tage stilling til disse

muligheder. Hvordan skal kunstig intelligens, i fremtiden, inddrages i undervisningen? Mad, har altid været og er stadigvæk et stort omdrejningspunkt på Staby Efterskole. Tilbage i tiden fik vi altid to retter mad, gerne dessert, det kunne være vandgrød med frugtsovs, en ret som mange nød. Kartofler var en vigtig del af menuen, derfor avlede skolen, i mange år, egne kartofler. Eleverne fik kage hver aften. Men som tiden gik, ændrede maden karakter, nu får vi en ret, med masser af salat og grønt og der er kage en gang om ugen, det er stadigvæk stort for eleverne at få kage og så må de får mælk til! Jeg kunne blive ved, Staby efterskole har været under store forandringer, i de mange år, jeg har været med. Efterskolelivet er fortsat det samme, der opbygges relationer, fællesskaber, venskaber og læring for livet. Personalet er fortsat, dem der vejleder og hjælper eleverne i hverdagen. Vi låner de unge mennesker for en tid og sender dem ud i livet med en masse erfaringer, som vi håber, de kan bruge i fremtiden. Endnu engang tillykke med de 100 år, Staby Efterskole

Åbent hus 4. november 2023

100-års jubilæumstale Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Først vil jeg gerne starte med at ønske Staby Efterskole et kæmpestort tillykke med de 100 år. Hvor er det dejligt at se så mange festklædte gæster. Det er med en vis stolthed, at man er med i dag - også selvom at man kun har været med en brøkdel af de 100 år. Det hele startede med en generalforsamling den 9. december 1922 med 125 deltagere. Folketingsmand I.C. Christensen var til stede til generalforsamlingen - og holdt tale. Aage Ebbensgaard (tidl. bestyrelsesformand - 34 år/43 år) har senere skrevet i Budstikken. I.C. Christensen indså nødvendigheden af bedre uddannelse og mere viden. Her i Vestjylland var der i 1923 ikke mange muligheder for undervisning efter de syv år i den såkaldte stråtækte folkeskole. De nærmeste gymnasier var i domkirkebyerne Viborg og Ribe - på disse skoler kom der stort set kun børn fra præste- og embedsmandshjem. Man ville derfor bygge en skole, hvor egnens dygtige unge kunne lære så meget og få lyst til at lære mere på andre skoler, så de ikke skulle føle sig mindreværdige overfor folk, der havde større uddannelser, men ikke mere forstand. Skolen skulle være en Grundvigsk efterskole.

Men hvad skulle skolen hedde? Staby Efterskole, Staby Højere Bondeskole eller Staby Ungdomsskole? Valget faldt på Staby Efterskole - ikke den store overraskelse. Margrethe og Jens Kjær blev skolens første forstanderpar. Jens Kjær forfattede ligeledes STABY-BOGEN om skolens forhistorie. En helt anden historie, som også er historien om Jantelovens fader - Aksel Sandemose samt Jeppe Aakjær, som gik på skolen før der blev efterskole. Margrethe og Jens Kjær var kreative folk. I vinteren 1932/33, da Peder Storgaard, Gudum var elev på STABY EFTERSKOLE, forærede Peders forældre en meget velbevaret moseeg til skolen. Af denne årtusind gamle egestamme lavede en tidl. elev fra tømrerfirmaet Veigaard (Ulfborg) og forstander Jens Kjær den smukke talerstol. Enestående blev også den indskrift, Jens Kjær forsynede talerstolen med »Vil du tænde, må du brænde«. Hvor Jens Kjær fik inspirationen fra er uvist. Men Kjær brugte meget tid på at filosofere, mens hans hænder kælede for moseegens forvandling - og i et nu blev ideen til »VIL DU TÆNDE - MÅ DU BRÆNDE«. Det siges at bl.a. Kaj Munk benyttede udtrykket flittigt i sine foredrag. Om Jens Kjær var blevet inspireret hos gymnastikkens delingsførerfor-

ening vides ikke. De brugte nemlig »Den, som vil ild i andre tænde; må selv først brænde«. På Staby Efterskole har stedets ansatte gennem de sidste 100 år arbejdet ud fra ordsproget. De ansatte har gennem tiden været engagerede og vist vejen for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Der er altid blevet leveret rettidig og omhyggeligt arbejde, undervisning og læring. Gennem alle tider har stedet udviklet sig og forstået at følge med tiden. De dygtige medarbejdere som til alle tider har brændt for at gøre en forskel for de unge mennesker har været en del af dette sted. At være nærværende, tydelige og lære dem at gøre sig umage, har stået højt på indlæringslisten.

Hvis du vil have de unge mennesker med på ideerne og nye ting, så bliver du nødt til at gå forrest og vise vejen altså tænde, så de unge vil brænde. Hvor det fra skolens start var lokale unge, som næsten alle skulle være landmænd eller hjemmegående husmødre, har tiden ændret sig til at være hele Danmarks efterskole - vi er stadig en familieefterskole, men ikke længere den store egnsefterskole med mange lokale, men en efterskole for store dele af landet. Efterskolen startede med 43 drenge den 6. november 1923 og i dag den 4. november 2023 går der 190 unge mennesker. 95 drenge og 95 piger. Prisen var i 1923 - 1 kr./dag - altså 30 kr./md. - mens det i dag ligger omkring 250 kr./dag og gns. 7500 kr. /md. Stabilitet gennem de mange dygtige ansatte - hvor en stor del af dem har været ansat gennem en menneskealder. 35-40 års ansættelse er nået for rigtig mange lærere på dette sted. Flere har opnået Dronningens fortjenstmedalje i sølv for 40 års tjeneste. På ledelsessiden har forstanderparrene været på skolen i mange år. Skolens tidligere forstandere Jens og Margrethe Kjær, Marie og Kresten Hagsten, Hilda og Kresten Hagsten og Britta og Thorkild Sønderskov har været forstanderpar i mindst 24 år på dette sted. En kortere periode var Lisbeth og Johan Rickers forstanderpar og Dagny og Maltha Ulriksen (konstituerede) i et forår. Alle disse fantastiske forstanderpar har gennem tiden

udviklet på dette sted sammen med de ansatte. Forstanderparrene var alle store personligheder, fulde af kærlighed til efterskolen og til ungdommen og alle skabt til at tage sig af de unge mennesker i efterskolealderen samt til at drive og udvikle efterskole med stor vilje og hjertet på rette plads. Gennem tiden har der været mange mennesker i bestyrelsen. De første knap 75 år var der blot 4 formænd - og de sidste knap 25 år har der været 4 formænd. 1923 Provst Kristensen, Kr. Sand Korsgaard, Aage Ebbensgaard, Frede Østergaard 1999 Gravers Sønderby, Leon Bennedsgaard, Jørgen Poulsgaard og Torben Galsgaard Dygtige, fremtidsskuende, ansvarsfulde bestyrelser og fremadskuende forstandere har forstået at udvikle STABY EFTERSKOLE i de rigtige retninger gennem de seneste 100 år, så vi i dag har en flot og velfungerende efterskole med gode faciliteter. At Staby Efterskole blev Ringkøbing Amts første efterskole var naturligvis stort. Tror at mange af os, er stolte over, at have været en del af den efterskolehistorie. Der er siden kommet mange efterskoler til gennem de sidste 100 år. Efterskolerne står stærkt i dag. Her i Vestjylland forstår vi at stå sammen, samarbejde, hjælpe og inspirere hinanden i udviklingen, i stedet for at bekæmpe og udkonkurrere hinanden. Vi har stor respekt og accept af eftersko-

lernes forskelligheder og kvaliteter. Vi har gennem mange år haft stor glæde af samarbejdet med mange efterskoler. Specielt vores 4-skole cup samarbejde med Dejbjerglund, Lomborg og Vedersø, som blev startet mange år tilbage, hvor Rydhave Slots Ungdomsskole og Brejninggaard tidligere var med samt vores gymnastiksamarbejde mellem de lokale 6-kantskoler. (Bøvling, Dejbjerg, Lomborg, Brejninggaard, Vedersø) Det er samarbejder, som går mange år tilbage, og som vi nyder stor glæde af hvert eneste år. Betyder de 6 skoler mere end andre efterskoler? Der har nok gennem tiden været mange tråde på kryds og tværs af specielt disse skoler. Der har til alle tider været elever, som er rejst fra efterskole til efterskole - og ansatte, som har prøvet lykken på de forskellige efterskoler. Her er det værd at nævne, at Alfred Günther Nielsen havde været lærer på Staby Efterskole og hans hustru Laura elev, inden de var med til at stå i spidsen for Brejninggaard Efterskole i 1942. I november 1943, da STABY efterskole blev overtaget af tyskerne - stod skolens gode ven Günther Nielsen og Brejninggaard klar med en hjælpende hånd. De tog imod 40 elever samt medarbejdere, så eleverne kunne fortsætte opholdet. Man kan også fremhæve, at Kristian Lomborg var gymnastiklærer på STABY i 1947 - og senere blev forstander og med til at starte Lomborg Ungdomsskole 3. november 1960. Martin Højbjerg ligeledes har været gymnastiklærer på STABY for en del år

siden - og nu forstander på Bøvling Idrætsefterskole og at han har tidl. elev Bill Nielsen som lærer på Bøvling. Phillip Knudsen (tidl. elev) er nuværende gymnastiklærer på Vedersø Idrætsefterskole, ligesom Lone Thesbjerg (tidl. elev) sidder i maskinrummet (kontoret) på Vedersø. Sådan har især mange unge mennesker været bl.a. gymnastiklærere rundt på efterskolerne. Lige pt. har vi Nicoline Esager, som er tidligere elev fra Bøvling og Andreas Stampe, som har slået sine første saltoer på Dejbjerglund efterskole. Vi har også selv haft »mini« spioner udsendt til Dejbjerglund gennem de seneste år….. Efterskolejobbet er stadig en livsstil, som tager meget af ens tid. Der arbejdes i intensive perioder, på alle tider af døgnet, men heldigvis med meget samarbejdsvillige og indlæringsparate nysgerrige unge mennesker. Men glæden, smilene og gejsten i de unges øjne er jo næsten løn nok i sig selv. At glædes over, når både ansatte og unge får oplevelser sammen - at arrangementer lykkes og giver store fælles oplevelser for alle. Gennem tiden har de unges udfordringer ændret sig. Før hen i tiden satte man ikke spørgsmålstegn ved efterskoleopholdet og der fandtes ikke diagnoser. De unge mennesker er heldigvis stadig målrettede (ikke mindst efter coronaperioden) - og vil rigtig gerne hinanden, venskaberne og fællesskabet. Hvis vi alle tænker på vore minder fra STABY efterskole tiden (som elev eller

ansat), så vil det være meget forskelligt som dukker op. Men en af de ting, som fylder mest for de fleste af os, er sandsynligvis de mange relationer og venskaber som er kommet sammen med efterskolelivet. Hvad dukker op om STABY i dine minder? På STABY laver vi stadig efterskole, hvor vi har krav og forventninger til de unge mennesker. Vi forsøger at give de unge mennesker mange muligheder med de mange lækre faciliteter langt de fleste af vore elever elsker sport og er vilde med bold og gymnastik. Men heldigvis giver vores struktur mange muligheder for både musik, outdoor, værksteds- og kreative fag. Vi ser det som vores vigtigste opgave at åbne deres øjne for nye muligheder og dermed skabe HELE MENNESKER. Staby er en stor efterskole, men heldigvis er efterskolen ud- og opbygget, så den giver rigtig mange dejlige kroge og opholdsmuligheder rundt omkring på skolen. Som jeg plejer at sige til rundvisninger, så er vi stadig gammeldags - og 100 år, så vi har stadig drenge- og pigegange hver for sig. Men det er naturligvis fordi det giver god mening hos os med ro på værelserne - og liv i opholdsarealerne og de aktive steder. Staby Efterskole er gammel - JA, men den får rigtig meget ros af de gæster, som besøger os - de fornemmer hurtigt, at her er en dejlig ånd og hyggelig og rar atmosfære. I arbejdet med at udarbejde plancher i anledning af jubilæet, er vi kommet forbi mange oplysninger fra de

100 år. At mere end 11.000 elever har taget turen forbi STABY efterskole de sidste 100 år At eleverne i gamle dage kunne cykle utrolig langt på de ikke mest moderne cykler - og uden cykelstier. At toiletforholdene og varmeforsyningen var meget primitive fra starten. Man måtte sidde ud over møddingen og tage håndklæderne under dynen, så de ikke frøs. At der måtte ryges på elevværelserne - og at man kunne ønske at bo med en anden ryger. Det var i mange år muligt at tage både 8. - 9. - og 10 klasse på STABY - at gå 3 år på skolen. At STABY havde deres egen bondegård, hvor der blev holdt dyr (til slagtning) samt dyrket køkkenhave med bl.a. kartofler/gulerødder. Joh - køkkenet og køkkenpigerne havde nok at se til. At der tidligt blev arrangeret udlandsture til bl.a. Norge i skolens sommerferier STABY Efterskole har til alle tider haft engagerede medarbejdere som brænder for opgaven med at fylde elevernes rygsække op med de mest nødvendige redskaber, at lære dem at manøvrere i livet, så de selvstændigt kan klare sig igennem et langt og foranderligt liv. Til alle jer som er mødt op til denne fest idag vil jeg sige tak for det gode samarbejde, opbakningen og din indsats og interesse for Staby Efterskole. Tak for forskellighed, fællesskab,

sparring og sjove oplevelser gennem tiden og ikke mindst tak for den store TILLID og FRIHED til at lave efterskole til tiden. Med håbet om at STABY ånden og STABY vil bestå. »Vil du tænde må du brænde - som en ægte STABY flamme«. Staby Efterskole længe leve! At finde dine stier - veje …. Skolens nye sang Et 100-års jubilæum kan ikke lade sig gøre uden en stor indsats af alle medarbejderne som har ydet ekstra - og

som fortsætter i næste uge med en efterskolemusical om efterskoleliv, samt en stor indsats fra bestyrelsens side med at arrangere denne fest og ikke mindst »plancheudvalget«, som har været med til at læse og finde materiale til de historiske plancher. Peder Toft, Fritjof Kæmsgaard, Karen Esager og Thorkild Sønderskov. En hjælpende hånd med blomster og pynt til denne fest: Hanne Kæmsgaard og Anna Grete Krog Vi synger skolens 100 års jubilæumssang.

Udlandstur Spindl Tjekkiet

6. november 1923 - tre dage forsinket blev skolen indviet.

blevet klarSTART over, at det offentlige liv stillede krav EFTERSKOLENS 1923 EFTERSKOLENS START 1923

På mødet blev det drøftet om skolen skulle hed Staby Ungdomsskole. Det første blev vedtaget m

Efter Staby Vinterlærerseminarium i efteråret 1920 havde ophørt sin virksomhed - fæstede tankerne sig på at oprette en efterskole unge i 1920 overgangsalderen. Efter Staby Vinterlærerseminarium i for efteråret havde ophørt sin virksomhed - fæstede

Efterskolens start 1923

marts 1923 bevilgedes at Aktieselskabet Den tankerne sig på at oprette en efterskole for unge1. i overgangsalderen. Efter et par forberedende møder besluttedes det at indbyde til aktietegning med det formål at med tilhørende bygninger og jordtilliggender ov kunne skolens bygninger. Efter udbygge et par forberedende møder besluttedes det at indbyde til aktietegning med det formål at kunne udbygge skolens bygninger. Gårdejer Kr. Sand Korsgaard som selv havde været elev på1923 vinterlærerseminariet, påtog sig at 6. november - tre dage forsinket blev skole til hjem tegne aktier af på 50 vinterlærerseminariet, eller 100 kr. i den påtænkte Staby cykle rundtKr. i sognene fra hjemsom Gårdejer Sand Korsgaard selv og havde været elev påtog sig at Efterskole. Dag efter dag cyklede Korsgaard rundt, og man beretter, at han ikke var så lige til at hjem og tegne aktier af 50 eller 100 kr. i den påtænkte Staby rundt i sognene fra hjem itilefEfter Staby cykle Vinterlærerseminarium komme af med, hjemmet rundt, ville kunne få brug for senere sende børn Efterskole. Dag hvis efterhan dag vidste, cykledeatKorsgaard og man beretter, at han at ikke var så ligepå til en at teråret 1920 havde ophørt sin virksomefterskole og havde midlerne hertil. komme af med, hvis han vidste, at hjemmet ville kunne få brug for senere at sende børn på en efterskole og havde hertil. hed - fæstede tankerne sig midlerne på at oprette Det lykkes på den måde, at tegne aktier i den nye Staby Efterskole for et samlet beløb på 52.800 kr. en efterskole for unge i overgangsaldeder bygget en iny på den i østre ende, kr. til For Detdette lykkes beløb på denblev måde, at tegne aktier denfløj nye vinkelret Staby Efterskole forbestående et samlet beløb på 52.800 forstanderbolig, mens vestre af bestående bygning rejste en elevfløj, ren. blevman deri den bygget en ende ny fløj vinkelret på den vinkelret bestående i østre ende, så til For dette beløb Skolens de første elevhold to fløje kom til mens at ligge overfor og ligesom sammen med den gamle dannede en gård. forstanderbolig, man i denhinanden vestre ende af bestående bygning vinkelret rejste en elevfløj, så Efter et par forberedende møder bede to fløje kom til at ligge overfor hinanden og ligesom sammen med den gamle dannede en gård. sluttedes det at indbyde til aktietegning 9. december 1922 var der stiftende generalforsamling. Der var mødt ca. 125 deltagere. Formand folketingsmand I.C. Christensen. - og en speciel velkomst Kr. Korsgaard bød velkommen 9. Sand december 1922 var der stiftende Der vartilmødt ca. 125 deltagere. Formand med det formål atkunne udbygge sko-generalforsamling. I.C. kom bl.a. ind på hvorfor Højskole var startet. Adskillige mænd egnen var en speciel velkomst til folketingsmand I.C. på Christensen. - ogStaby Kr.Christensen Sand Korsgaard bød velkommen lens bygninger. I.C. Christensen ind pålivhvorfor Højskole startet. Adskillige mænd på egnen var blevet klar over, atkom det bl.a. offentlige stilledeStaby krav til folk omvar bedre kundskaber. klar over, at det offentlige liv stillede kravværet til folk om bedre kundskaber. Gårdejer blevet Kr. Sand Korsgaard som selv havde elev på vinterlærerseminariet, påPå mødet blev det drøftet om skolen skulle hedde: Staby Efterskole, Staby Højere Bondeskole eller tog sig atcykle rundt i sognene fra hjem til hjem og tegne aktier af 50 eller 100 kr. i den På mødet blev det drøftet om skolen skulle hedde: Staby Efterskole, Staby Højere Bondeskole eller flertal. Staby Ungdomsskole. Det første blev vedtaget med overvejende flertal. og man beretter, at Staby Ungdomsskole. Det første med overvejende rundt, påtænkte StabyEfterskole. Dag efter blev dagvedtaget cyklede Korsgaard Den 1. marts 1923 bevilgedes at Aktieselskabet Staby Efterskole fik “Staby Vinterlærerseminarium” han ikke var såtilhørende til 1923 atkomme af at med, hvis han vidste, at hjemmet kunne få brug 1.lige marts bevilgedes Aktieselskabet Staby Efterskole fik “Staby ville Vinterlærerseminarium” Den med bygninger og jordtilliggender overdraget. med tilhørende og jordtilliggender overdraget. for senere at sende børnbygninger på enefterskole og havde midlerne hertil. 6. november - treat dage forsinket Skolen Det lykkes på den 1923 måde, tegne ak- blev skolen indviet. 6. november 1923 - tre dage forsinket blev skolen indviet.

tier i den nye Staby Efterskole for et samlet beløb på 52.800 kr. For dette beløb blev der bygget en ny fløj vinkelret på den bestående i østre ende, tilforstanderbolig, mens man i den vestre ende af bestående bygning vinkelret rejste en elevfløj, såde to fløje kom til at – BOLDmed – PADEL - MUSIK ligge overfor hinandenGYMNASTIK og ligesom sammen den gamle dannede en gård. 9. december 1922 var der stiftende generalforsamling. Der var mødt ca. 125 deltagere. FormandKr. Sand Korsgaard bød velkommen - og en speciel velkomst til folketingsmand I.C. Christensen. I.C. Christensen kom bl.a. ind på hvorfor Staby Højskole var startet. Adskillige mænd på egnen varblevet klar over, at det offentlige liv stillede krav til folk om bedre kundskaber. På mødet blev det drøftet om skolen skulle hedde: Staby Efterskole, Staby Højere Bondeskole ellerStaby Ungdomsskole. Det første blev vedtaget med overvejende flertal. Den 1. marts 1923 bevilgedes at Aktieselskabet Staby Efterskole fik »Staby Vinterlærerseminarium« med tilhørende bygninger og jordtilliggender overdraget. 6. november 1923 - tre dage forsinket blev skolen indviet.

Skolens første elevhold Skolens første elevhold Skolens første elevhold

Skolens første elevhold

GYMNASTIK GYMNASTIK––BOLD BOLD –– PADEL PADEL -- MUSIK MUSIK

GYMNASTIK – BO

Et efterskoleophold var på 5 mdr. - piger om sommeren maj til oktober og drenge om vinteren november til marts. Men over mange år forud fik man ikke fyldt skolen med piger om sommeren, hvilket driftsmæssigt gjorde det vanskeligt på medarbejdersiden samt rent økonomisk. Og ved generalforsamlingen i februar 1969 besluttede man at overgå til 10 måneders skolegang samt fælles ophold for piger og drenge. Siden har skolen været fyldt hvert eneste år. Succes!

Skolegang gennem tiden

SKOLEGANG GENNEM TIDEN SKOLEGANG Den næste væsentlige ændring i skolen kom i 1975 med SKOLEGANG GENNEM GENNEM TIDEN TIDEN en ny skolelov. Den nye lov gav efterskolerne de samme

Et væ ud kla ku pla “gj

1.Å

I perioden 1967 til 1969 sker der ganske væsentlige forandringer for efterskoleophold på Staby. muligheder for prøver som i folkeskolen. Et efterskoleophold var på 5 måneder - piger om sommeren maj til oktober og drenge om vinteren november til marts. Men over mange år forud fik man ikke fyldt skolen om somOvermed piger ganske få år ændrede dette elevsammensætningen til, at nu kom også de elever, I meren, periodenhvilket 1967 til 1969 sker der ganske driftsmæssigt gjorde detvæsentlige vanskeligt på II perioden til sker der ganske væsentlige perioden 1967 1967 til 1969 1969 ganske væsentlige tidligere blive i folkeskolen for at tage en forandringer for efterskoleophold påder Staby. medarbejdersiden samtsker rentder økonomisk. Ogmåtte ved geneforandringer for efterskoleophold på Staby. forandringer for efterskoleophold pårealeksamen. Staby. Nu fik efterskolen hele “bredden” af ralforsamlingen i februar 1969 besluttede man at overdejligeom unge mennesker. Et efterskoleophold var på 5 mdr. - piger sommeren Et efterskoleophold var skolegang på mdr. -- samt piger sommeren til måneders fælles ophold for Etgå efterskoleophold på 5 5 om mdr.vinteren piger om om sommeren maj til 10 oktober og var drenge november Forud november havde vi til fra 1972 oprettet naturfag med maj til oktober og drenge om vinteren til maj til Men oktober drenge om vinteren november tilhvert marts. overogmange forud fik man ikke fyldt piger og drenge. Sidenårhar skolen været fyldt betegnelsen teknisk forberedelseseksamen og udvidet marts. Men over mange år fik marts. Men over om mange år forud forudhvilket fik man man ikke ikke fyldt fyldt skolen med sommeren, eneste år. piger Succes! tekniskdriftsmæssigt forberedelseseksamen, hvilket svarede til skolen med piger om sommeren, hvilket driftsmæssigt skolen med piger om på sommeren, hvilket driftsmæssigt gjorde det vanskeligt medarbejdersiden samt rent i naturfag. realeksamens-niveau gjorde vanskeligt på samt rent Dendet næste væsentlige ændring i skolen kom i 1975 gjorde det vanskeligt på medarbejdersiden medarbejdersiden samt rent økonomisk. Og ved generalforsamlingen ifulgte februar 1969 Siden vi op i 80-erne med en mulighed for elever økonomisk. Og ved generalforsamlingen i februar 1969 meden nyman skolelov. Dentilnye gavi efterskolerne økonomisk. Og ved februar 1969 de besluttede at generalforsamlingen overgå 10 lov måneders skolegang grundkursus eller udvidet kursus alt efter om at vælge besluttede man at til skolegang besluttede man at overgå overgå til 10 10ogmåneders måneders skolegang samt fælles ophold for drenge. Siden har samme muligheder forpiger prøver som i folkeskolen. ambitioner, lyst og evner. samt fælles ophold for piger og drenge. Siden samt fælles ophold foreneste pigerår. ogSucces! drenge. Siden har har skolen været fyldt hvert Over ganske få år ændrede dette elevsammensætskolen været fyldt hvert eneste år. Succes! skolen været fyldt hvert eneste år. Succes! Et efterskoleophold er unikt, skal flytte, skal danne, ningen til, at nu kom også de elever, der tidligere måtte blive i folkeskolen for atskal tavære intenst, skal være igangsættende. I 80-erne Den næste væsentlige ændring i skolen komhele i 1975 med ge en realeksamen. Nu fik efterskolen »bredden« af dejlige unge mennesker. Den næste væsentlige ændring ii skolen kom ii 3-års 1975 med udgjorde elever en ganske væsentlig del af 10. Denny næste væsentlige skolen kom 1975 med en skolelov. Den lov gavoprettet efterskolerne de samme GYMNASTIK – BO Forud havde vinye fraændring 1972 naturfag med betegnelsen teknisk forberedelen ny skolelov. Den nye lov gav efterskolerne de samme klasse. Derfor blev en ny skolelov. nyesom lov igav efterskolerne de sammedet sidst i 80’erne besluttet, at man muligheder for Den prøver folkeskolen. seseksamen og udvidet teknisk forberedelseseksamen, hvilket svarede til realekmuligheder for prøver som i folkeskolen. kun kunne være elev 2 år på Staby. Derved blev der muligheder for prøver som i folkeskolen. plads til mange flere nye elever i 10. klasse. Og det samens-niveau Over ganske i naturfag. få år ændrede dette Over ganske få år ændrede dette godt det daglige efterskoleliv. “gjorde” Over ændrede dette elevsammensætningen atårnu med kom også de ielever, Siden ganske fulgte vi opfåi til, 80-erne en mulighed for elever om at vælge grundkurelevsammensætningen til, at nu kom også de elever, elevsammensætningen til, at nu kom også de elever, der tidligere måtte blive i folkeskolen for at tage en sus eller udvidet kursus alt der blive ii folkeskolen for at tage en 1.Årgang med både drenge og piger (1969-70) der tidligere tidligere måtte måtte blive folkeskolen at tage en “bredden” af realeksamen. Nu fik efterskolen hele for realeksamen. Nu efterskolen hele efter unge ambitioner, og ev“bredden” af af realeksamen. Nu fik fiklyst efterskolen hele “bredden” dejlige mennesker. dejlige ner. unge dejlige unge mennesker. mennesker. Forud havde vi fra 1972 oprettet naturfag med Forud havde vi 1972 oprettet med Et efterskoleophold er uForud havdeteknisk vi fra fraforberedelseseksamen 1972 oprettet naturfag naturfag med betegnelsen og udvidet betegnelsen teknisk forberedelseseksamen og nikt, skal flytte, danne, hvilket svarede betegnelsen tekniskskal forberedelseseksamen og udvidet udvidet teknisk forberedelseseksamen, til teknisk forberedelseseksamen, hvilket svarede teknisk forberedelseseksamen, hvilket svarede til til realeksamens-niveau iskal naturfag. skal være intenst, være realeksamens-niveau ii naturfag. realeksamens-niveau naturfag. Siden fulgte vi op i 80-erne med en mulighed for elever igangsættende. I 80-erne Siden fulgte vi op med en for elever Siden op ii 80-erne 80-erneeller medudvidet en mulighed mulighed at fulgte vælgevigrundkursus kursusfor altelever efter om at vælge grundkursus eller udvidet kursus alt efter om udgjorde 3-års elever en grundkursus om at vælgelyst ambitioner, og evner. eller udvidet kursus alt efter ambitioner, lyst ganske væsentlig del af 10. ambitioner, lyst og og evner. evner. Etklasse. efterskoleophold erdet unikt, skali flytte, skal danne, skal Derfor blev sidst Et er unikt, skal skal Et efterskoleophold efterskoleophold unikt,igangsættende. skal flytte, flytte, skal skal danne, danne, skal være intenst, skal ervære I 80-erne 80’erne besluttet, at manvære skal være igangsættende. II 80-erne være intenst, intenst, igangsættende. 80-erne udgjorde 3-års skal elevervære en ganske væsentlig del af 10. udgjorde 3-års elever ganske væsentlig del 10. kun kunne være eleven 2 år udgjorde 3-års elever en ganske væsentlig delataf afman 10. klasse. Derfor blev det sidst i på 80’erne besluttet, klasse. Derfor blev det sidst ii 80’erne besluttet, at klasse. Derfor blev detder 80’erne at man man Staby. Derved blev kun kunne være elev 2sidst årplads på Staby. besluttet, Derved blev der kun kunne være elev 2 år på Staby. Derved blev der kun kunne være elev 2elever år elever på Staby. plads til mange klasse.blev Og der det til mange flereflere nyenye i i 10.Derved plads mange flere nye elever plads til tilgodt mange nyeefterskoleliv. elever ii 10. 10. klasse. klasse. Og Og det det i detflere daglige “gjorde” 10. klasse. i Og det »gjorde« “gjorde” godt i det det daglige daglige efterskoleliv. efterskoleliv. “gjorde” godt godt i det daglige efterskole1.Årgang med både drenge og piger (1969-70) 1.Årgang med 1. årgang med både drenge og piger (1969-70) 1.Årgang med både både drenge drenge og og piger piger (1969-70) (1969-70) liv.

GYMNASTIK – BOLD – PADEL - MUSIK 32

AAGE EBBENSGAARD

Aage Ebbe vinteren 192

AAGE EBBENSGAARD Aage Ebbensgaard Født 1910 – Død 1990

Han kom i blev forman dermed vær historie. Sel skikkelse i s

Gårdejer 1934 – 1968 Født 1910 - Død 1990 Amtsborgmester 1970 – 1981 Gårdejer 1934 - 1968 Født 1910 – Død 1990 Bestyrelse STABY 1942 - 1985 Amtsborgmester 1970 - 1981 Gårdejer 1934 – 1968 Sognerådsformand Amtsborgmester 1970 – 1981 Bestyrelse STABY 1942 - 1985 Ved skolens genåbning (efter tyskerne havde fo Bestyrelse STABY 1942 1985 Sognerådsformand

Ebbensgaard i Budstikken …vil jeg dog mindes m Arbejde på Skolen – det kan kortest benævnes Aage Ebbensgaard var elev på Staby Efterskole i vinteren 1926. Trivialitet, men gentages så ofte, der er Lejlighed: F Han kom i bestyrelsen forAage Staby Efterskole i 1942 var og blev formand i 1951. Efterskolei Han udgik i Ebbensgaard elev på Staby 1985 og havde dermed været den længst siddende formand i skolens historie. Selvsagtpå Skolen Aage Ebbensgaard var elev vinteren på Staby1926. Efterskolei Vi skylder de Ældre, der har ofret Penge har han 1926. derfor været en betydende skikkelse i skolens udvikling. vinteren går det godt, men i den slags Forretninger kan der Han kom i bestyrelsen for Staby Efterskole i 1942 og Han kom i bestyrelsen for (efter Staby Efterskole i 1942 og Ved skolens genåbning tyskerne blev i 1951. Han udgik i 1985 og havde blev formand i 1951. Han udgik i formand 1985 og havde havde skolen) den 15.dermed november været den længst siddende formand i skolens dermedforladt været den længst siddende formand i skolens 1945 skrev Aagehar Ebbensgaard iværet Budstikhistorie. Selvsagt han derfor en betydende historie. Selvsagt har han derfor været en betydende skikkelse i skolens udvikling. skikkelse i skolens udvikling. ken: Sognerådsformand

»…vil jeg dog mindes med Tak den GrundVed skolens (efter på tyskerne havde forladt skolen) den 15.11 1945 skrev Aage tone, der vargenåbning over altArbejde Skolen - det kan kortest benævnes ved de treforladt Ved …vil skolens genåbning tyskerne havde skolen) den 15.11 1945 skrev Aage Ebbensgaard i Budstikken jeg dog mindes med(efter Tak den Grundtone, der var over alt Ord, der på bliver gentaget men gentagesved så ofte, der erdog Lejlighed: Flid, Arbejde Skolen – Ebbensgaard dettilTrivialitet, kan kortest de tre Ord, dermindes bliver gentaget til den Grundtone, der var over alt ibenævnes Budstikken …vil jeg med Tak Nøjsomhed oggentages Gudsfrygt. Vi skylder de Ældre, der har Penge på Skolen ved de tre Ord, der bliver gentaget til Trivialitet, men så ofte, der Lejlighed: og Gudsfrygt. Arbejde på erSkolen – Flid, detNøjsomhed kanofret kortest benævnes vedblivende at holde den i gang. For Tidengår det godt, mender i den Forret- Flid, Nøjsomhed og Gudsfrygt. Trivialitet, men gentages så ofte, erslags Lejlighed: Vi skylder Ældre, der har ofret Penge på Skolen vedblivende at holde den i gang. For Tiden ninger kandeder komme Modvind, før man aner det«. går det godt, men i den slags Forretninger kan der komme Modvind, før man aner det.

Vi skylder de Ældre, der har ofret Penge på Skolen vedblivende at holde den i gang. For Tiden

Ved skolens generalforsamling i marts trak Aage Ebbensgaardkan sig der fra komme Modvind, før man aner det. går det godt, men1985 i den slags Forretninger bestyrelsen efterat have været med i 43 år. Frede Østergaard udtalte som ny formand bl.a. følgende: »Aage Ebbens- Ved skolens generalforsamling i marts 1985 trak A gaard har evnet uden de storebevægelser at udstikke en fast kurs for skolen. at have været med i 43 år. Der var altid et godt perspektiv og fremtid for skolen i de konklusioner Aage Ebbensgaard lavede på bestyrelsesmøderne. Vi følte altid, at arbejdet for skolen Frede Østergaard udtalte som ny fmd. bl.a. flg.: Aa var en meget væsentlig og kær sag for dig, trods dine mange andre tillidshverv. bevægelser at udstikke en fast kurs for skolen. Der Alle med tilknytning til Staby Efterskole skylder dig Aage Ebbensgaard en stor skolen i de konklusioner Aage Ebbensgaard lavede tak for det arbejde, du har gjort for skolen i de mange år«. arbejdet for skolen var en meget væsentlig og kær Skolens formænd gennem tiden: Provst K. M. Kristensen, Kr. Sand Kors- tillidshverv. gaard, Aage Ebbensgaard, Frede Østergaard, Gravers Sønderby, Leon BenVed skolens generalforsamling i marts 1985 trak Aage Ebbensgaard sig fra bestyrelsen efter nedsgaard, Poulsgaard og Torben Galsgaard. Alle med tilknytning til Staby Efterskole skylder dig at have væretJørgen med i 43 år.

arbejde, du har gjort for skolen i de mange år.

Frede Østergaard udtalte som ny fmd. bl.a. flg.: Aage Ebbensgaard har evnet uden de store bevægelser at udstikke en fast kurs for skolen. Der var altid et godt perspektiv og fremtid for Skolens formænd gennem tiden: Provst K.M.Kriste skolen i de konklusioner Aage Ebbensgaard lavede på bestyrelsesmøderne. følteAage altid, at Ved skolens generalforsamling i marts 1985Vitrak Ebbensgaard sig fra bestyrelsen efter arbejdet for skolen var en meget væsentlig og kær sag for dig, trods dine mange andreEbbensgaard, Frede Østergaard, Gravers Sønderb at have været med i 43 år. og Torben Galsgaard. 33 tillidshverv.

EVA ARVIN 83 ÅR SIDEN - 99 ÅR EVA ARVIN

Eva Arvin 83 år siden - 99 år 83 ÅR SIDEN - 99 ÅR Eva gik på sommerholdet 1940. Jens og Margrethe Kjær var forstanderparret. Han kunne fortælle og hun var meget krea-tiv. Der var 28 piger på holdet og undervisning foregik i fagene dansk, regning, historie, håndgerning, husholdning og gymnastik. Der var ligeledes fortælling og sang. Da tyskerne var i Ulfborg området på dette tidspunkt, måtte pigerne ikke forlade skolen - og der var derfor ikke de store udflugter på cyklen rundt i området. Det blev dog til små ture til havet, Nr. Vosborg og Vemb. På den sidste havtur gav Grisen kaffe på hotellet,1940. den var godt fedet af var de mange spøgelser, som færdes på de mørEva gik på sommerholdet Jensblevet og Margrethe Kjær forstanderparret. kunne fortælle og hun var meget kreativ. kegange og trapper hen imod den dystreHan midnatstime. Der var 28 piger på holdet og undervisning foregik i fagene Eva varpå fra sommerholdet Sørvad og fulgtes 1940. ofte med lærer Bønding gik Jens og Margrethe Kjær var dansk, Eva regning, historie, håndgerning, husholdning og hjem i weekenderne. Detkunne foregik altid på og cykel. Senere gymnastik. Der var ligeledes fortælling og sang.fortælle forstanderparret. Han hun var meget kreativ.

kom hun i huset hos lærer Bøndings forældre, som var

Da tysk pigerne udflugte

Det blev

Eva var weeken hos lær nighed.

Der var ligeledes Det blev gymnastik. dog til små ture til havet, Nr. Vosborgfortælling og Vemb. og sang.

weekenderne. Det foregik altid på cykel. Senere kom hun i huset hos lærer Eva Bøndings forældre, som præst i densin lokale valgmeboede i mange år var i Idom med mand Carlo Arvin, nighed.

Der var dansk, gymnas

På den godt fed gange o

Da tyskerne var i Ulfborgområdet på dette tidspunkt, måtte præst i den lokale pigerne ikke forlade skolen - ogvalgmenighed. der derfor ikke store Der var 28 piger påvarholdet ogdeundervisning foregik i fagene udflugterdansk, på cyklen rundt i området. regning, historie, håndgerning, husholdning og

Hakon Bønding var lærer på STABY - og samtidig medlem af modstandsbevægelsen. Opgaven for gruppen Da varog i Ulfborgområdet tidspunkt, måtte vartyskerne at opsamle opbevare våben. på Derdette var lige kompigerne ikke forlade skolen og den dervar var derfor På den sidste gav Grisen kaffe på- hotellet, blevet methavtur en ny sending hjem og -pludselig gik et skudikke af. de store godt fedet af de mange spøgelser, som færdes på de mørke udflugter cyklen rundt i Bøndings området. Kuglen gikpå igennem pastor skulder og dergange og trapper hen imod den dystre midnatstime. næst ramte den Hakon i hovedet som var død på steDet blev dog små ture til havet, Nr. og Vemb. det denog 3. majtil1945 to dage før befrielsen. Eva var fra Sørvad fulgtes ofte -med lærer Bønding hjemVosborg i

Eva gik forstand

Hakon Bønding

Hakon B

Bønding lærer på STABY som hun havde mødt på en cykeltur til Henne som fik fem hunden harHakon 25 og var 20 oldebørn. På den sidsteStrand havtur gav18-årig. GrisenDe kaffe på børn, hotellet, varbørnebørn blevet To af oldebørnene (Marcus og Sophie) har efterfølgende gået på STABYsom Efterskole. gruppen var at opsamle og opbe godt fedet af de mange spøgelser, færdes på defor mørke

gange og trapper hen imod den dystre midnatstime.pludselig gik et skud af. Kuglen gik ig Hakon i hovedet som var død på ste Hakon Bønding var lærer på STABY - og samtidig medlem af modstandsbevægelsen. Opgaven Eva var fra Sørvad og fulgtes ofte med lærer Bønding hjem i Eva boede i mange år i Idom med sin for våben. Der var lige kommet en ny sending hjem - og 34gruppen var at opsamle og opbevare weekenderne. Det foregik altid på cykel. Senere kom hun i huset pludselig gik et skud af. Kuglen gik igennem pastor Bøndings skulder og dernæst ramte den til Henne Strand som 18 årig. De fik f hos lærer Bøndings forældre, Hakon i hovedet som var død på stedet d. 3. maj ‘45 - to dage før befrielsen. som var præst i den lokale valgmeHakon Bønding

“Alt og alle skulle forlade Staby Efterskole inden Jens Kjær græd, fordi han så sit livsværk blive Det bankede hårdt på døren - og Kjær gik ud og snakkede med tyskerne. Der gik et stykke tid, så Kjær, der kun havde gode tanker om alle, så kom han ind, satte sig ved katederet og græd utrøsteligt. Langt ukendelighed. om længe fik han fremstammet:

“Alt og alle skulle forlade Staby Efterskole inden mandag morgen kl. 8”. Jens Kjær græd, fordi han så sit livsværk blive tilintetgjort af noget så meningsløst som Jens som lige v Heldigvis kunne 44 af de krig. 60 elever Kjær, der kun havde gode tanker om alle, så sit livsværk blive trådt ned og af fortsætte tyskerne,skolegangen. ødelagt til Efterskole ukendelighed.

Besættelsestiden og flagstangen

Flagstangen står igen strunk på sin plads og p

Heldigvis kunne 44 af de 60 elever som lige var startet i november flyttet til Brejninggaard ukuetblive og ubesmittet af hagekors og andet d Bønding og nogle ivrige drenge sørgede for, a Efterskole og fortsætte skolegangen.

Med møje og besvær fik de den løs og

Lørdag den 20. november 1943 kl. 13.30 havde vi time med Kjær.ogVipeger sad i skolestuen Flagstangen står igen strunk på sin plads mod himlen, præstegårdshaven. Men en tid efter fik tyske ukuet af vinduet. hagekors og andet djævelskab. Lærer den lå der og en ivrig kaptajn, eller hvad han ved gangen, dader pludselig gik og 2-3ubesmittet tyskere forbi flok menige om for at hente den. De havde Bønding ogKjær noglegik ivrige drenge sørgede at den blev fjernet. Det bankede hårdt på døren - og ud og snakkede medfor, tyskerne. Der gik et skuldrene og skulde lige til at drage af med den Med møje og besvær fik de den løs og bar den om i stykke tid, såkom han ind, satte sig ved katederet og græd utrøsteligt. Langt om længe præstegårdshaven. Men en tid efter fik tyskerne opsnuset, at fik han fremstammet: »Alt og alle skulle forlade Staby Efterskole inden mandag morgen kl. Men til alt held dukkede præstefruen op. Hun den lå der og en ivrig kaptajn, eller hvad han nu var, sendte en varmhjertede Fru Ingeborg som havde fået øje 8«. BESÆTTELSESTIDEN OG flok menige om for at hente den. De havde den allerede på Hun gav besked på, at de omgående skull Jens Kjær græd, fordi han så sit livsværk blive tilintetgjort afaf noget meningsløst somFLAGSTANGEN den. skuldrene og skulde lige til at drage med så Krigsmændende lod den falde og sjoskede hjem krig. Jens Kjær, der kun havde gode tanker om alle, så sit livsværk blive trådt ned af tyMen til alt held dukkede præstefruen op. Hun var den lille iltre, Lidt efter kom de igen og da havde de en dr skerne, ødelagt til ukendelighed. Lørdag d. 20. november 1943 kl. 13.30 havde vi time med Kjær. Vi sad i skolestuen ved gangen, da varmhjertede Frulige Ingeborg somi november havde fået blive øje på foretagendet. vistnok en Gefreiter eller anden storhanse. H der pludselig gik 2-3 forbi vinduet. Heldigvis kunne 44 af de 60 elever som var startet flyttet tiltyskere BrejHun gav besked på, at de omgående skulle lade den ligge! “Den skulle tilbage”. Ikke Det bankede hårdt på døren - og Kjær gik ud stang og snakkede med tyskerne. Der gik et stykke tale tid, så om - Fru C ninggaard Efterskole og fortsætte skolegangen. kom han ind, satte sig ved katederetikke. og græd utrøsteligt. Langt omfor længe fikgang han fremstammet: Krigsmændende lod den falde og sjoskede hjem igen. Og de måtte 2. trisse hjem igen. “Alt ogog alle skulle forlade Staby Efterskole inden mandag morgen kl. 8”. Flagstangen står igen strunk på sin plads og peger mod himlen, ukuet ubesmittet Jens Kjær græd, fordi han så sit livsværk blive tilintetgjort af noget så meningsløst som krig. Jens Kjær, der kun havde gode tanker om alle, så sit livsværk blive trådt ned af tyskerne, ødelagt til af hagekors og andet djævelskab. Bønding og da nogle ivrige sørgede for, at Lidt efterLærer kom de igen og havde dedrenge en drabelig ukendelighed. fører med, Nogle dage senere skulle forstander Kjær til den blev fjernet. Med møje og besvær fik de den løsanden og bar storhanse. den om i præstegårdshaven. Kontoret vari november indrettet i spisestuen. vistnok en Gefreiter eller Han sig60 elever ud. som Heldigvisrullede kunne 44 af de lige var startet blive flyttet til Brejninggaard Efterskole og fortsætte skolegangen. “Hvor kunne det falde dem ind at fjerne fla om kaptajn, - Fru Christensen “Denopsnuset, stang skulle tilbage”. taleivrig Men en tid efter fik tyskerne at den lå derIkke og en eller hvadgav hansig Flagstangen står igen strunk på sin plads og peger mod himlen, som skolen”. beslaglagt såvel ikke. om Og de for den. 2. gang nu var, sendte en flok menige formåtte at hente Detrisse havdehjem den igen. allerede på skuldrene ukuet og ubesmittet af hagekors og andet djævelskab. Lærer “Den erdenfjernet, Bønding og nogle ivrige drenge sørgede for, at blev fjernet.fordi der ikke skulle hejses and og skulle lige til at drage af med den. Med møje og besvær fik de den løs og bar den om i Dannebrog”. en tid efter fik tyskerne opsnuset, at Nogle dage senere skulle forstander Kjær tilpræstegårdshaven. møde påMen skolen. den lå der og en ivrig kaptajn, var, sendte en Men til alt held dukkede præstefruen op. Hun var den lille iltre, varmhjertede Fru In-eller hvad “Er han danuDannebrog mere værd en Hagekorset?” Kontoret var indrettet i spisestuen. flok menige om for at hente den. De havde den allerede på den. mig personligt” svarede Kjær. skuldrene og skulde lige til at drage af“Ja, med for geborg som havde fået øje på foretagendet. “Hvor kunne det falde dem ind at fjerne flagstangen? Den er Men til alt held dukkede præstefruen op. Hun var den lille iltre, Hun gav besked på, at beslaglagt de omgående lade den ligge! Krigsmændende lod den såvelskulle som skolen”. varmhjertede Fru Ingeborg som havde fået øje på foretagendet. Hun gav besked på, at de omgående skulle lade den ligge! “Den er fjernet, fordi der ikke skulle hejses andre flag på den end falde og sjoskede hjem igen. Krigsmændende lod den falde og sjoskede hjem igen. I gårdhav Dannebrog”. Lidt efter kom de igen og da havde de en drabelig fører med, vistnok el-havde de en drabelig fører med, Lidten efter Gefreiter kom de igen og da foran den vistnok en Gefreiter eller anden storhanse. Han rullede sig ud. “Er da Dannebrog mere værd en Hagekorset?” ler anden storhanse. Han rullede sig ud. »Den stang skulle tilbage«. Ikke tale om - Fru “Den stang skulle tilbage”. Ikke tale om - Fru Christensen gav sig lavede b ikke. Og de måtte for 2. gang trisse hjem igen. “Ja, for mig personligt” svarede Kjær. Christensen gav sig ikke. Og de måtte for 2. gang trisse hjem igen. gamle lin Nogle dage senere skulle forstander Kjær til møde på skolen. vest - tysk Kontoret var indrettet i spisestuen. Nogle dage senere skulle forstander Kjær til møde på skolen. Kontoret var indrettet i “Hvor kunne det falde dem ind at fjerne flagstangen? Den er “værksted beslaglagt såvel som skolen”. spisestuen. “Den er fjernet, fordi der ikke skulle hejses andre flag på den end et stort lindetræ I gårdhaven bagved hovedindgangen står Dannebrog”. »Hvor kunne det falde dem ind at fjerne flagstangen? Den er beslaglagt såvel som skolen«. foran den gamle Historien fortæller at tyskerne “Er da Dannebroggymnastiksal. mere værd en Hagekorset?” “Ja, for mig personligt” svarede Kjær. »Den er fjernet, fordi der ikke skulle hejses andre flag på den end Dannebrog«. lavede bilværksted i gymnastiksalen. Det betyder, at det gamle lindetræ er det eneste i vestjylland, som peger mod »Er da Dannebrog mere værd en Hagekorset?« I gårdhaven bagved hovedindgangen står et stort lindetræ foran ind den gamle gymnastiksal. fortæller atud tyskerne vest - tyskerne bakkede nemlig i træet, nårHistorien de skulle af »Ja, for mig personligt« svarede Kjær. lavede bilværksted i gymnastiksalen. Det betyder, at det gamle lindetræ er det eneste i vestjylland, som peger mod “værkstedet”. I gårdhaven bagved hovedindgangen står et stort lindetræ foran den gamle gymnastiksal. Historien fortæller at tyskerne lavede bilværksted i gymnastiksalen. Det betyder, at det gamle lindetræ er det eneste i vestjylland, som peger modvest - tyskerne bakkede nemlig ind i træet, når de skulle ud af »værkstedet«.

vest - tyskerne bakkede nemlig ind i træet, når de skulle ud af “værkstedet”.

GYMNASTIK – BO GYMNASTIK – BOLD – PADEL - MUSIK

Vinte Somm 63 pig dr 28

1923 Vinter 1923-24 43 drenge

ISomm alt 7 11 pig (elevb – dårl I alt 7

ELEVTAL OG ØKONOMI Elevtal og økonomi

Sommer 1924 28 piger

I alt 71 elever 1923 (elevbetaling kr. 30,-/mdr. – dårligst stillede kr. 23,-) Vinter 1923-24 43 drenge Sommer 1924 1948 28 piger Vinter 1948-49 I63 altdrenge 71 elever (elevbetaling kr. 30,-/mdr. –Sommer dårligst 1949 stillede kr. 23,-) 11 piger 1923: Vinter 1923-24: 43 drenge / Sommer 1924: 28 piger. I alt 71 elever (elevbetaling 30 kr./mdr. - dårligst stillede 23 kr.)

I alt 74 elever 1948 1948: Vinter 1948-49: 63 drenge / Sommer 1949: 11 piVinter 1948-49 var første hold ger.63 I1969-70 altdrenge 74 elever. 1969-70 varmed første hold medblandeblandede piger og drenge de piger og drenge.

Sommer 1949 11 piger 1973 115 elever I alt 74 elever

2010 1973 168 elever 115 elever

19692010 bland 168 e

1973 115 e

95 pig 2010 95 dre 168

(elevb 7000,

2023 190 e

1998 148 elever 2023: 190 elever - 95 piger / 95 drenge 2023 (elevbetaling gns. ca. 7000 kr./mdr.). 190 elever 2010

168 elever 95 piger 95 drenge

I1998 alt 7 148 e

1998 2023e 148 190 e

1998 1969-70 var første hold med 148 elever blandede piger og drenge

1973: 115 elever / 1998: 148 elever / 2010: 168 elever

1948 1969bland Vinte 63 dr 1973 Somm 115 e 11 pig

95 pig 95 dre

(elevb 7000,

GYMNASTIK – BOLD – PADEL - MU

(elevbetaling gns. kr. ca.

INGEBORG AHLE 75 ÅR SIDEN INGEBORG AHLE INGEBORG AHLE Ingeborg Ahle 75 år siden 75 ÅR SIDEN 75 ÅR SIDEN

Ingeborg gik på efterskolens hidtil mindste hold. En far sagde, da han med datteren: »BaredaI han nu kan Ingeborg gik på efterskolens hidtilkom mindste hold. En far sagde, komholmed datteren: “Bare I nu Ingeborg gik på efterskolens hidtil mindste hold. En far sagde, da han kom med datteren: “Bare I n kan holde skole med så få. Der skal da et vist så tal få. til for inspirere”. Men de jo skole med Deratskal jo da et vistheldigvis dukkede fire piger op holde fra Sydslesvig - rene blomster. Flinke, flinke piger. Herligt varvist det attal fortælle for de kan skole med så få. Der skal jo da et til for at 11 inspirere”. Men heldigvis dukkede fir tal til for at inspirere«. Men heldigvis sommerpiger. Hvor kunne de lytte - og tænke med. Vi talte dem ikke. Vi vejede dem i åndelig piger op fra Sydslesvig rene blomster. Flinke, flinke piger. firehold piger op frahistorie, Sydslesvig det mindste i skolens men - helt sikkert ikke detHerligt var det at fortælle for de 1 henseende. Det var som nævnt dukkede dårligste. blomster. Flinke, flinke piger. med. Vi talte dem ikke. Vi vejede dem i åndel sommerpiger. Hvor rene kunne de lytte - og tænke 1948 var Hagstens første Ingeborgs - Jens var i bestyrelsen var i sin itidskolens med til at historie, men helt sikkert ikke de Herligt detKirk at det fortælle for deog11 Detår.var somfarvar nævnt mindste hold henseende. ansætte Hagsten. Undervisningen var dansk, regning, historie,dehusholdning, husgerning og sommerpiger. Hvor kunne lytte dårligste. selvfølgelig gymnastik. og tænke Vi talte ikke. Vi veI sommerens løb var pigerne på aftenvisit hosmed. Jens Kirk, Timdem og Magnus Hundsdahl, Ulfborg. Begge familier havde her i sommer. jede demår. i åndelig henseende. var Kirk var i bestyrelsen og var i sin tid med til a 1948 vardøtre Hagstens første Ingeborgs farDet - Jens Ingeborg gik på efterskolens hidtil mindste hold. En far sagde, da han kom med datteren: “Bare I nu som nævnt det mindste holdvar i skolens hos Hagstens. Marie Hagsten en fantastisk kvinde, morhistorie, og Efter opholdet kom Ingeborg i huset ansætte Hagsten. Undervisningen dansk, husgerning o kan holde skole med var så få. Der skal jo daregning, et vist tal til for at inspirere”.husholdning, Men heldigvis dukkede fire skolemor. Hun var ikke bange for at tage fat men i hjemmet, på skolen og i det køkkenet. historie, helt sikkert ikke dårselvfølgelig gymnastik. piger op fra Sydslesvig - rene blomster. Flinke, flinke piger. Herligt var det at fortælle for de 11 sommerpiger. Hvor de lytte - og tænkehold. med. Vi dem ikke.kom Vi vejede dem i “Bare åndelig ligste. Ingeborg gik på kunne efterskolens mindste fartalte sagde, da han med datteren: I nu Ingeborg gik på efterskolens hidtil mindste hold. En far sagde, da han kom hidtil med datteren: “BareEn I nu

I sommerens løb var pigerne på aftenvisit hos Jens Kirk, Tim og Magnus Hundsdahl, Ulfborg. Begg Elevholdet m. 11 som piger Det var nævnt det mindste i skolens men helt sikkertdukkede ikke det henseende. kantal holde skole med så få.Men Der skal jo dadukkede ethold vist tal til for athistorie, inspirere”. Men heldigvis fire kan holde skole med så få. Der skal jo da et vist til for at inspirere”. heldigvis fire dårligste. piger op piger. fra Sydslesvig - rene blomster. Flinke, flinke piger. Herligt var det at fortælle for de 11 havde døtre her i sommer. pigerfamilier op fra Sydslesvig - rene blomster. Flinke, flinke Herligt var det at fortælle for de 11 1948 var sommerpiger. Hagstens første år. Ingeborgs far - tænke Jens Kirk var italte bestyrelsen og var i sin tid med til Hvor kunne de - og med. dem ikke. Vi vejede sommerpiger. Hvor kunne de lytte - og1948 tænke Vi talte dem Vi lytte vejede dem i åndelig varmed. Hagstens første år.ikke. Ingeborgs far - Jens Kirk var Vi i bestyrelsen og var i sin tiddem medi åndelig til at at ansætte Hagsten. Undervisningen var dansk, regning, historie, husholdning, husgerning Det var som nævnt det mindste hold i skolens historie, men helt sikkert ikke det henseende. var som nævnt mindste i skolens historie, men helt ikke det historie,var henseende. ansættehold Hagsten. Undervisningen var sikkert dansk, regning, husholdning, husgerning og hos Hagstens. Marie Hagsten en fantastisk kvinde, mor o Efter Det opholdet komdet Ingeborg i huset dårligste. og selvfølgelig gymnastik. dårligste. selvfølgelig gymnastik. skolemor. Hun var ikkeI sommerens for atvar tage fatpåår. i aftenvisit hjemmet, skolen i og køkkenet. 1948Kirk varløb Hagstens første Ingeborgs farJens -på Jens var bestyrelsen og var Hundsdahl, i Ulfborg. sin tid med til at Ibange sommerens pigerne hos Kirk, Tim ogi og Magnus Hundsdahl, Begge løb var pigerne på aftenvisit hos Jens Kirk, Tim Magnus Ulf1948 var Hagstens første år. Ingeborgs far - Jens var i bestyrelsen og var i sin tid med tilKirk at ansætte Hagsten. Undervisningen var dansk, regning, historie, husholdning, husgerning og familier havde døtre her i sommer. ansætte Hagsten. Undervisningen borg. var dansk, husholdning, husgerning og Begge regning, familier historie, havde døtre her i sommer. selvfølgelig gymnastik. selvfølgelig gymnastik. Hagstens. Marie Hagsten en var fantastisk kvinde, mor og Efteropholdet opholdet kom Ingeborg i huset Efter komløb Ingeborg i huset hos Hagstens. Marie en fantastisk kvinde, IJens sommerens pigerne på hos aftenvisit hos Jens Tim Hagsten og var Magnus Hundsdahl, Ulfborg. Begge I sommerens løb var pigerne på aftenvisit hos Kirk,var Timikke og var Magnus Hundsdahl, Elevholdet m. Begge 11Kirk, piger skolemor. Hun bange at tage fatUlfborg. i hjemmet, skolen og i køkkenet. familier havde døtre her ifor sommer. Hun var ikke bange for at tage fatpå i hjemmet, på skolen og i køkkenet. familier havde døtre her i sommer. mor og skolemor. Hagstens. Marie Hagsten var en fantastisk kvinde, mor og Efter opholdet kom Ingeborg i huset hos Marie Hagsten var en fantastisk kvinde, morm. og Efter opholdet kom Ingeborg i huset hos Hagstens. Elevholdet 11påpiger skolemor. var ikke for at tage fat i hjemmet, skolen og i køkkenet. blev påHun skolemor. Hun var ikke bange for at Ingeborg tage fat i hjemmet, skolen og i bange køkkenet.

Elevholdet med 11 piger gift med MarElevholdet m. 11 piger Elevholdet tin Ahle. Sam- m. 11 piger Marie Hagsten men fik de fire børn, som Ingeborg blev gift med Martin Ahle. Sammen fik de fire børn, som alle har gået på Staby Efterskole. alle har gået på Staby Efterskole. 13 ud af 15 børnebørn har ligeledes været på STABY Efterskole. Spændende første oldebarn (20 + 2 ialt) dukker op på efterskolen. De to sidste børnebørn har 13 ud af hvornår 15 børnebørn har ligeledes været naturligvis været på efterskole. på STABYogså Efterskole. Spændende hvornår første oldebarn (20 + 2 i alt) dukker op på efterskolen. De to sidste børnebørn har naturligvis også været på efterskole. Marie Hagsten

Marie Hagsten GYMNASTIK – BOLD – PADEL - MUSIK

Marie Hagsten MarieIngeborg Hagsten blev gift med Martin Ahle. Sammen fik de fire børn, som alle har gået på Staby Efterskole. 13 ud af 15 børnebørn har ligeledes været på STABY Efterskole. Ingeborg blev gift med oldebarn Martin Ahle. de fireop børn, som alle har De gåettopåsidste Stabybørnebørn Efterskole. 37 har Spændende hvornår første (20Sammen + 2 ialt) fik dukker på efterskolen. Ingeborg blev gift med Martin Ahle. Sammen fik13deudfire som harligeledes gået på Staby af børn, 15været børnebørn har væretEfterskole. på STABY Efterskole. naturligvis også påalle efterskole. Marie Hagsten 13 ud af 15 børnebørn har ligeledes været på STABY Efterskole.

tallerkenen – dengang vardet detsolid solid kost, der mere tendensen. Med tiden har kosten været tallerkenen – dengang var kost, der skulle serveres til elevholdet. påvirket af tidens tendenser og trends. skulle serveres til elevholdet.

KØKKEN OG SPISESAL KØKKEN OG SPISESAL

Oftest kød, kartofler og grød. I dag er store For at få energi til og en lang skal Oftest kød, kartofler grød.efterskoledag Imængder dag er Der er store stor mængder salat og mindre kød fokus på at energi og mad går der mad på bordet. Sådan har det altid været. mængder salat ogMed mindre mængder kød mere tendensen. tiden har kosteni været hånd hånd. For 100 år siden var der ikke meget salat på af tidens tendenser og trends. merepåvirket tendensen. tiden kosten været tallerkenen – Med dengang var har det solid kost, der For at energi til en langog efterskoledag skal påvirket af få tidens skulle serverestendenser til elevholdet. trends. der mad på bordet. Sådan har det været. Der er stor fokus på at energi ogaltid mad går For100 at fåårenergi ender langikke efterskoledag skal sidentilvar meget salat på For hånd i hånd. Oftest kød, kartofler ogenergi grød. I og dag erværet. store Der er stor fokus på at mad går der mad på bordet. Sådan har det altid tallerkenen –salat dengang var det mængder solid kost,kød der mængder og mindre siden var der ikke meget salat på For 100 år håndskulle i hånd. til elevholdet. mereserveres tendensen. Med tiden harsolid kosten været tallerkenen – dengang var det kost, der påvirket af tidens tendenser og trends. skulle serveres til elevholdet. Oftest kartofler og grød. I dag er store skal For få energi til en skal For atkød, få energi til en lang efterskoledag der Sådan har det alFor at at få mad energipå til bordet. en lang lang efterskoledag efterskoledag skal mængder salat ogpåmindre mængder kød meget der på Sådan altid der mad madsalat på bordet. bordet. Sådan har har det det altid været. været. Derværet. er kød, stor fokus atgrød. energi og mad går tid For 100 år siden var derstore ikke på tallerkenen - dengang var Oftest kartofler og I dag er mere Med tiden har kosten været For siden var var der der ikke ikke meget meget salat salat på på For 100 100 år år siden håndtendensen. i hånd. mængder salat der og mindre mængder tilkød det solid kost, skulleog serveres elevholdet. påvirket af tidens tendenser trends. tallerkenen – dengang var det solid kost, der tallerkenen – dengang var det solid kost, der mere tendensen. Med tiden har kosten været Oftestafkød, salat og mindre mængder skulle serveres skullemængder serveres til til elevholdet. elevholdet. påvirket tidenskartofler tendenserog og grød. trends.I dag er store Der stor tendensen. fokus på at energi og mad kødermere Med tiden hargår kosten været påvirket af tidens tendenser og hånd i hånd. Oftest kød, kød, kartofler kartofler og og grød. grød. II dag dag er er store store Der er stor på fokus at energi mad gårog Oftest trends. Derfokus er stor på og at energi mad går hånd hånd. mængder salat mindre mængder salat iog og mindre mængder mængder kød kød hånd i hånd. mere mere tendensen. tendensen. Med Med tiden tiden har har kosten kosten været været påvirket af tendenser og påvirket af tidens tidens tendenserhar og trends. trends.over 100 Udviklingen i køkkenet også

Køkken og spisesalKØKKEN OG SPISESAL

år været stor, med afhentning af forsy-

Der Der er er stor stor fokus fokus på på at at energi energi og og mad mad går går ninger i hestevogn, slagtning af egneUdviklingen grihånd ii hånd. hånd hånd. i køkkenet har også over 100 år i køkkenetarbejde, har også over 100været år seUdviklingen og hårdt manuelt til nutidens stor, med afhentning af forsyninger i været stor,køkkenfaciliteter, med afhentning af forsyninger i moderne der aflaster hestevogn, slagtning af egne grise og hårdt hestevogn, slagtning af egne grise og hårdt manuelt arbejde, til nutidens moderne køkkenpersonalet, når der skal laves stomanuelt arbejde, til nutidens moderne køkkenfaciliteter, der aflaster rekøkkenfaciliteter, mængder mad hver der dag tilogså deaflaster mange Udviklingen i køkkenet har over 100 år køkkenpersonalet, når der skal laves store køkkenpersonalet, når der skal laves store været stor, med afhentning af100 forsyninger i elever. Udviklingen i køkkenet har også over år mængder mad hver dag til af de egne mange elever. mængder mad hver dag til de mange elever. hestevogn, slagtning grise og hårdt været stor, med afhentning af forsyninger i manueltslagtning arbejde, til grise nutidens hestevogn, af egne og hårdtmoderne manuelt arbejde, til nutidens køkkenfaciliteter, dermoderne aflaster køkkenfaciliteter, der der skal aflaster køkkenpersonalet, når laves Udviklingen i køkkenet harskal også overstore 100 år store køkkenpersonalet, når har der laves Udviklingen i køkkenet også over 100 år elever. mængder mad hver dag til de mange været stor, med afhentning af forsyninger mængder dag til deafmange elever.i i været stor,mad medhver afhentning forsyninger hestevogn, slagtning af egne grise og hårdt hestevogn, slagtning af egne grise og hårdt manuelt arbejde, arbejde,til tilnutidens nutidensmoderne moderne manuelt køkkenfaciliteter, aflaster I mange år var der bordservering til alle måltider, herefter blev køkkenfaciliteter, derder aflaster køkkenpersonalet, når der skal laves store sit indtog på når ”cafeteriaordning” indført, hvor buffeten gjordekøkkenpersonalet, der skal laves store I mange årmad var hver der dag bordservering til alle I mange var der til alle måltider, herefter blev ii køkkenet mængder mange elever. Udviklingen Udviklingen køkkenet har har også også over over 100 100 år år skolen til nogle måltider. I 2023 serveres alleår måltider sombordservering buffet. mængder mad hver dag til til dede mange elever. hvor blev buffeten gjorde sit indtog på med været stor, været stor, med afhentning af af forsyninger forsyninger ii herefter »cafeteriaordning« indført, hvorafhentning Eleverne er idag i køkkenet ”cafeteriaordning” og hjælper til måltider, i alle indført, køkkenets hestevogn, slagtning hestevogn, slagtning af egne egne grise grise og og hårdt hårdt funktioner. Bagning, kold, varm, salat og opvask. skolen til noglebuffeten måltider.gjorde I 2023 sit serveres som buffet. indtogalle på måltider skolen til nogle måltider. I af manuelt manuelt arbejde, arbejde, til til nutidens nutidens moderne moderne I mange år var der bordservering til alle måltider, herefter blev Eleverne er idag i køkkenet og hjælper til i alle køkkenets 2023 serveres alle måltider som buffet. køkkenfaciliteter, der aflaster køkkenfaciliteter, der aflaster indført, hvor buffeten gjorde sit herefter indtog påblevsalat og opvask. ”cafeteriaordning” I mange år var der bordservering til alle måltider, funktioner. Bagning, kold, varm, køkkenpersonalet, køkkenpersonalet, når når der der skal skal laves laves store store skolen til nogle måltider. I 2023 serveres alle måltider som buffet. ”cafeteriaordning” indført, hvor buffeten gjorde sit indtog på mad mængder mad hver hver dag dag til til de de mange mange elever. elever. idag i køkkenet og hjælper til Eleverne i alle som køkkenets er idag i køkkenet og hjælper til imængder alle køkkenets skolenEleverne til nogleermåltider. I 2023 serveres alle måltider buffet. funktioner. Bagning, kold, varm, salat og opvask. Eleverne er idag i køkkenet og hjælper til funktioner. i alle køkkenets Bagning, kold, varm, salat og opvask. mange år år var var der der bordservering bordservering til måltider, I I mange alle måltider,herefter herefterblev blev funktioner. Bagning, kold, varm, salat til ogalle opvask. ”cafeteriaordning” indført, hvor hvor buffeten buffeten gjorde gjorde sitsit indtog indtogpåpå ”cafeteriaordning” skolentil tilnogle nogle måltider. måltider. II 2023 skolen 2023 serveres serveresalle allemåltider måltidersom sombuffet. buffet. Eleverne er er idag idag ii køkkenet køkkenet og 2009 Eleverne og hjælper hjælper tiltil i i alle alle køkkenets køkkenets funktioner.Bagning, Bagning, kold, kold, varm, funktioner. varm, salat salatog ogopvask. opvask. II mange mange år år var var der der bordservering bordservering til til alle alle måltider, måltider, herefter herefter blev blev 2009 på ”cafeteriaordning” indført, hvor hvor buffeten buffeten gjorde gjorde sit sit indtog indtog på ”cafeteriaordning” indført, 2009 til måltider. skolen til nogle nogle måltider. II 2023 2023 serveres serveres alle alle måltider måltider som som buffet. buffet.2009 GYMNASTIK – BOLDskolen – PADEL - MUSIK Eleverne Eleverne er er idag idag ii køkkenet køkkenet og og hjælper hjælper til til ii alle alle køkkenets køkkenets funktioner. funktioner. Bagning, Bagning, kold, kold, varm, varm, salat salat og og opvask. opvask.

2009

2009 GYMNASTIK – BOLD – PADEL - GYMNASTIK MUSIK – BOLD – PADEL - MUSIK

2009

skole.

TALERSTOL OG SKIBSKLOKKE TALERSTOL OG SKIBSKLOKKE Talerstol og skibsklokke Mercur 1919 stammer fra Finland. Det var meningen af klokken skulle gynge på de store have på en af Finlands store trælastskuder. Men en mørk Mercur 1919 stammer Finland. Det Mercur 1919 stammer fra slået Finland. Det var af klokken skulle gynge på og tåget vinternat blevfra Mercur indvar påmeningen Jyllands meningen af på de store have Men en mørk og tåget vinde storekyst have på afskulle Finlands store trælastskuder. barske udklokken foren Husby Klit.gynge på enblev af Finlands en mørk ternat Mercurstore slået trælastskuder. ind på JyllandsMen barske kyst ud for Husby Klit. og tåget vinternat blev Mercur slåetNissum ind på drenge Jyllands Skibet blev et vrag og tre friske Skibet blev et vrag - og tre friske Nissum drenge købte klokken og skænkede barskeklokken kyst ud for Klit. den til deres gamle købte og Husby skænkede den til deres gamle skole. skole. Skibet blev et vrag - og tre friske Nissum drenge købte klokken skænkede den krigen, til deres Den store klokkeog blev fjernet under så gamle den ikke kom i Tyskernes hænder. skole. Den kom på plads igen ved indgangen og kalder igen på arbejde og fest. De gamle stabyborgere var glade for at kunne høre klokken igen ude i sognet. store klokke blevønskede fjernet under så talerstol. den I Den starten af 1930'erne skolenkrigen, sig en ny Så i vinteren ‘32 kom Pekom i Tyskernes Dentilkom på plads ikkeStorgaard der Jakobsenhænder. fra Gudum at sige, at de havde noget moseeg liggenigen v. indgangen og kalder igen på arbejde og fest. de. Detstore var fundet deres mark. Vi takkede træet og så kunne vi få en smuk Den klokke på blev fjernet under krigen, ja såtilden talerstol af noget smukt og spændende. Øverst kom i Tyskernes hænder. Den kom på plads ikke De gamle stabyborgere var glade for at kunne hørestår der »Vil du tænde må du igen v. indgangen og kalder igen på arbejde og fest. brænde«. klokken igen ude i sognet. De gamle stabyborgere var fra, glade for at kunne høre Hvorfra udtrykket stammer synes uvist, men det er almindelig kendt, at flere ude i sognet. Iklokken startenigen af 1930'erne ønskede skolen sig en ny foredragsholdere f.eks. Kaj Munk, Lomholdt Hansen og Busk Sørensen i følgentalerstol. Så i vinteren ‘32 kom Peder Storgaard de år nu ogfra daGudum kunne indflette i foredrag. Jakobsen til at sige,udtrykket at de havde noget IBruges startenliggende. af 1930'erne skolen en Vi ny selv brænde for det budtalerstolen beskrevet, må sig fortælleren moseeg Detsom varønskede fundet på deres mark. talerstol. vinteren ‘32 kom Storgaard takkede jaSåtil i træet og så kunne vi få tænker en smuk skab, der bringes. Nederst står - idetPeder man på Egens historie, atden i den grå Jakobsenaffra Gudum til og at spændende. sige, at de havde talerstol noget Øverstnoget står Oldtid er segnet omsmukt og bevaret frisk i mosedyndet lige til vore dage. moseeg Det fundet på deres mark. Vi der “Vil duliggende. tænde må duvar brænde”. »Dybet tog mig i Odins Old, Kristmænd drog mig takkede ja til træet og så kunne vi få en smukaf Dyndets vold«. IndskrifterHvorfra udtrykket stammer fra, synes uvist, menkone det ne er forfattet af Jens Kjærogog udskåret afØverst hans talerstol af noget smukt spændende. står Margrethe Kjær. er almindelig kendt, flere foredragsholdere f.eks. der “Vil du tænde måatdu brænde”. Kajenhver Munk, voksen, Lomholdt Hansen og Busk arbejder Sørensenmed i de unge i deres dannelsesFor som i efterskoleregi Hvorfra udtrykket fra,indflette synes uvist, men det følgende år nu ogstammer da kunne udtrykket i periode, er talerstolens uhyre vigtig. Vil man flytte noget - vil man tænde, vil er almindelig kendt, at skrift flere foredragsholdere f.eks. foredrag. man må man selvog Busk Kaj igangsætte, Munk, Lomholdt Hansen Sørensen i Bruges talerstolen som beskrevet, må fortælleren følgende år for nuer og budskab, da kunne brænde. Det eksemplets selv brænde det derindflette bringes.udtrykket i foredrag. magt - det bedste pædagogiske Nederst - idet man tænker på Egens at Bruges står talerstolen som beskrevet, må historie, fortælleren middel! Talerstolen er segnet lavet af den den grå for Oldtid om bevaret frisk i selvibrænde det er budskab, der og bringes. en gammel elev Staby Eftermosedyndet ligefra til vore dage. Nederst står - idet manOld, tænker historie, “Dybet mig i Odins Kristmænd drog mig afat skole - tog Jens Thuesen, som varpå Egens den i den grå Oldtid er segnet om og bevaret frisk i Dyndets vold”. lærling hos Snedker Veigaard i mosedyndet er ligeforfattet til vore af dage. Indskrifterne Jens Kjær og udskåret af Ulfborg. “Dybet tog mig i Odins Old, hans kone Margrethe Kjær. Kristmænd drog mig af Dyndets vold”. Indskrifterne er forfattet af Jens Kjær og udskåret af hans kone Margrethe Kjær. For enhver voksen, som i efterskoleregi arbejder 39 med de unge i deres dannelsesperiode, er talerstolens skrift uhyre vigtig. Vil man flytte noget -

Den s ikke k igen v.

De gam klokke

I start talerst Jakobs mosee takked talerst der “V

Hvorfr er alm Kaj M følgen foredr Bruge selv br

Neder den i d mosed “Dybet Dynde Indskr hans k

For en med talerst vil ma brænd pædag gamm som v

TURE TURE OG OG REJSER REJSER TURE OG REJSER

TURE OG R

Herunder Herunder et kalejdoskopisk et kalejdoskopisk rids af rids nogle af nogle af turene af turene og rejserne og rejserne gennem gennem tiden.tiden. Herunder et kalejdoskopisk rids af nogle af turene og rejserne gennem tiden.

TURE OG REJSER

Ture og rejser

Herunder et kalejdoskopisk rids af nogle af turene og rejserne gennem tiden.

Herunder et kalejdoskopisk rids af nogle af turene o

TURE OG REJSER

Herunder et kalejdoskopisk rids af nogle af turene og rejserne gennem tiden. Så langt tilbage som 1934 var der en 3 dages sommertur til Sønderjylland med privat indkvartering. Herunder et kalejdoskopisk rids af nogle af turene og rejserne gennem tiden. Sommerture i 50’erne til Norge som et tilbud til gamle elever. Ture i Danmark, som lærerteams på 2-3 lærere stod for, og som så der kunne Så langt tilbageeleverne som 1934 var en 3 dages somm indkvartering. melde sig påtilefter lyst og interesse. Disse år. Eksempler på overSå langt Så langt tilbage tilbage som som 19341934 var der varen der 3 en dages 3 dages sommertur sommertur Sønderjylland til Sønderjylland med med privat privat ture stod på i mange Så langt tilbage som 1934 var der en 3 dages sommertur til Sønderjylland med privat Sommerture i 50’erne til Norge som et tilbud til gam indkvartering. indkvartering. skrifter: kærretur, ø-lejrskoler, cykeltur og vandrehjem, Limfjordstur fiskerkutter, Ture i Danmark,med som lærerteams på 2-3 lærere stod indkvartering. Sommerture Sommerture i 50’erne i 50’erne til Norge til Norge som som et tilbud et kanotur tilbud til gamle til gamle elever. elever. efter lyst og interesse. Disse ture stod på i mange mv. Sommerture i 50’erne til Norge som et tilbud til gamle elever.

G REJSER

Ture Ture i Danmark, i Danmark, som som lærerteams lærerteams på 2-3 pålærere 2-3 lærere stod stod for, og for,som og som eleverne eleverne så kunne så kunne melde melde sig på sig på lejrskoler, cykeltur og vandrehjem, Limfjordstur med neTure og rejserne gennem tiden. i Danmark, som på 2-3ture lærere for, og kunne melde sig kærretur, på ø- øefter efter lyst og lyst interesse. oglærerteams interesse. DisseDisse ture stod stod på stod i på mange i mange år.som Eksempler år.eleverne Eksempler påsåoverskrifter: på overskrifter: kærretur, efterlejrskoler, lyst lejrskoler, og interesse. Disse ture stod på i mange år. Eksempler på overskrifter: kærretur, øFra sommertur 1986med kom på med programmet, en tur der i Så langt tilbage som 1934 var der en 3 dages til skituren Sønderjylland privat Kanotur Kanotur mv. mv. cykeltur cykeltur og vandrehjem, og vandrehjem, Limfjordstur Limfjordstur med fiskerkutter, fiskerkutter, lejrskoler,indkvartering. cykeltur og vandrehjem, Limfjordstur med fiskerkutter, Kanotur mv. 2023 stadig er aktuel. I begyndelsen gik turen til HovSommerture i 50’erne til Norge som et tilbud til gamle elever. den ogstod man på langrend. år blev skidestiTure i Danmark, som lærerteams på 2-3 lærere for,stod og som eleverne så Efter kunneto melde sig på nationen ogpå langrendsskiene skiftet ud til til Sønderjylland med privat efter lyst og interesse. Disse ture stod på i mange Hemsedal år. overskrifter: øSå Eksempler langt tilbage som 1934 var der kærretur, en 3 dages sommertur Kanotur mv. lejrskoler, cykeltur og vandrehjem, Limfjordstur med fiskerkutter, slalomski. I indkvartering. en lang årrække blev der holdt fast i HemSommerture i 50’erne til Norge som et tilbud til gamle elever.

sedal, men iTure 1999 blev det besluttet atpåskifte Norge i Danmark, som lærerteams 2-3 lærere stodud for, og som eleverne så kunne melde sig på lyst og interesse. Disse ture stod på Kitzsteini mange år. Eksempler på overskrifter: kærretur, ømed Østrig.efter Nærmere bestemt Jugendclub lejrskoler, cykeltur og vandrehjem, Limfjordstur med fiskerkutter, Kanotur mv. horn i Schüttdorf ved Zell am See, hvortil skituren går Fra 1986 kom skituren på programmet, en tur der i den dag i dag. Skolen havde undervejs en afstikker til til Hovden og man stod på langrend. Efter langrendsskiene skiftet ud til slalomski. I en lang å Oppdal i Norge og til St. Johann i Østrig. 1999 blev det besluttet at skifte Norge ud m mmertur til Sønderjylland med privat med 8. klasser. Her kunne »små« fåerlov at folde sig udgik i deres egen Kitzsteinhorn i Schüttdorf ved Zell am See, hvorti Fra 1986 FraSverigestur 1986 kom kom skituren skituren på de programmet, påtoprogrammet, en tur ender tur i der 2023 i de 2023 stadig stadig er aktuel. aktuel. I begyndelsen I begyndelsen turen gik turen undervejs en afstikker til Oppdal i Norge og til St. Joh Fra 1986 kom skituren på programmet, en tur derEfter i 2023 er I9. begyndelsen gik turen ret Hovden med at sejle i stod kanostod og opleve den svenske natur, mens og 10. klasserne gik tilogprøve. gamle elever. til Hovden til og man og man på langrend. på langrend. Efter tostadig år to blev åraktuel. blev skidestinationen skidestinationen Hemsedal Hemsedal og

Sverigestur med de to 8. klasser. Her kunne de ”sm til for, Hovden ogeleverne man skiftet stod på tilmelde langrend. to lang år blev skidestinationen og stod oglangrendsskiene som så skiftet kunne sig påEfter langrendsskiene ud ud slalomski. til slalomski. I en lang I en årrække årrække blev blev der holdt der holdt fast Hemsedal ifast Hemsedal, i Hemsedal, men men i i at sejle i kano og opleve den svenske natur, mens 9. langrendsskiene skiftet ud til slalomski. I en lang årrække blev der holdt fast i Hemsedal, men i ange år. Eksempler på overskrifter: ø- Norge besluttet besluttet atkærretur, skifte at skifte Norge ud med ud med Østrig. Østrig. Nærmere Nærmere bestemt bestemt Jugendclub Jugendclub 1999 1999 blev blev det det 9. klasserne havde igennem en årrække deres egen tur til København, hvor de lærte en besluttet at på skifte Norge ud med Østrig. Nærmere bestemt 1999 blev Kanotur mv. med fiskerkutter, Fradet 1986 kom skituren programmet, en tur der i skituren 2023skituren stadig aktuel. I begyndelsen gik turenhavde Kitzsteinhorn Kitzsteinhorn i Schüttdorf i Schüttdorf ved Zell ved am Zell See, am See, hvortil hvortil gårerden går den dag idag dag. iJugendclub dag. Skolen Skolen havde masse om hovedstad. Kitzsteinhorn i en Schüttdorf ved Zell am See, hvortil skituren gårblev dag i dag. Skolen havde og til Hovden og man stod på langrend. Efter år skidestinationen Hemsedal undervejs undervejs afstikker enDanmarks afstikker til Oppdal til Oppdal i Norge i Norge og tilog St. til Johann St.to Johann i Østrig. i den Østrig. undervejs en10. afstikker til to Oppdal i Norge og til St. Johann i ”små” Østrig. langrendsskiene skiftet ud tilhelt slalomski. I en blev der holdt fast i gik Hemsedal, men klasserne fik deres egen storbytur fra 2003. Hvert andet turen til Sverigestur Sverigestur med med de de 8. to klasser. 8. klasser. Her kunne Her kunne delang ”små” deårrække fåFra lovfå atlov folde at folde sig ud sig i år deres ud i deres egenegen ret med retider med 1986 kom skituren på programmet, enhenholdstur i 2023 stadig er aktuel. I begyndelsen gik turen Sverigestur med de to 8. klasser. Her kunne de ”små” få lov at folde sig ud i til deres med Efter to år blev skidestinationen Hemsedal og besluttet at skifte Norge ud med Østrig. Nærmere bestemt Jugendclub 1999 blev det til Hovden og stod på ret langrend. prøve. tilegen prøve. at sejle at i London kano i kano og opleve ogBerlin, opleve den hvor svenske den svenske mensmens 9. og klasserne 10. klasserne gikman gik vissejle og dernatur, blevnatur, suget til og sig9.10. af storbymiljø og kultur. Kitzsteinhorn Schüttdorf ved Zell mens am See, hvortil skituren går den dag i dag. Skolen havde til prøve. at sejle i kano og oplevei den svenske natur, 9. og 10. klasserne gik langrendsskiene skiftet ud til slalomski. I en lang årrække blev der holdt fast i Hemsedal, men i undervejs en afstikker til Oppdal i Norge og til St. Johann i Østrig. 1999 blev det besluttet at skifte Norge ud med Østrig. Nærmere bestemt Jugendclub Sverigestur med de to 8. klasser. Her kunne de ”små” Kitzsteinhorn få lov at foldei Schüttdorf sig ud i deres retSee, med ved egen Zell am hvortil skiturenår går i dag. Skolenblevet havde De seneste erden 10.dag klasseturen en afstikker til Oppdal i Norge og til St. Johann i Østrig. at sejle i kano og opleve den svenske natur, mens 9. ogundervejs 10. klasserne gik til prøve. afløst af en fællestur for hele skolen til Sverigestur med de to 8. klasser. Her kunne de ”små” få lov at folde sig ud i deres egen ret med Tjekkiet, eleverne ud over at blive at sejle i kano og opleve den svenske natur, mens 9. og 10.hvor klasserne gik til prøve.

rystet sammen oplever en lang række af 9. klasserne havde igennem en årrække deres ege aktiviteter,om hvor de får prøvet deres Danmarks hovedstad. grænser af. 10. klasserne fik deres helt egen storbytur fra 20

er i 2023 stadig er aktuel. I begyndelsen gik turen London og Berlin, hvor der blev suget til sig af storb er to år blev skidestinationen Hemsedal og De seneste år er 10 klasseturen blevet afløst af e ng årrække blev der holdt fast i Hemsedal, men i eleverne ud over at blive rystet sammen oplever en d med Østrig. Nærmere bestemt Jugendclub deres grænser af. vortil skituren går den dag i dag. Skolen havde . Johann Østrig. 9. iklasserne 9. klasserne havde havde igennem igennem en årrække en årrække deresderes egenegen tur tiltur København, til København, hvor hvor de lærte de lærte en masse en masse 9. klasserne igennem en egen årrække deres egen tur til København, hvor de lærte en masse ”små” få lov at havde folde sig udhovedstad. i deres ret med om Danmarks om Danmarks hovedstad. ns om 9. og 10. klasserne gik til prøve. Danmarks hovedstad. GYMNASTIK – BOLD – 10. klasserne 10. klasserne fik deres fik deres helt helt egenegen storbytur storbytur fra 2003. fra 2003. HvertHvert andetandet år gik år turen gik turen til henholdsvis til henholdsvis 40klasserne 9. havde igennem en årrække deres tur til København, hvortil dehenholdsvis lærte en masse 10. klasserne fik deres helthvor egen fratilaf 2003. Hvert gik turen 9.andet klasserne havde igennem en årrække deres egen tur til København, hvor de lærte en masse London London og Berlin, og Berlin, hvor der blev derstorbytur suget blev suget til sig sig storbymiljø afegen storbymiljø og kultur. ogårkultur. om Danmarks hovedstad. London der blev suget tilblevet sig af storbymiljø og kultur. om Danmarks hovedstad. De og seneste DeBerlin, seneste århvor erår10 erklasseturen 10 klasseturen blevet afløst afløst af enaf fællestur en fællestur for hele for hele skolen skolen til Tjekkiet, til Tjekkiet, hvor hvor

Der

OG MUSICAL

Der Samal Lamhauge startede på efterskolen i b i b Musikken har altid været en stor del af sammen med andre dygtige musiklærere. trom trom STABY efterskole - morgensang og sange og Man Der blev udbudt instrumental undervisning Man selvfølgelig fordi vi er en Grundtvigs skole. instr i bl.a. klaver, guitar, elbas, trommer, instr I 1985 tog musikken dog yderligere fart, da trompet med mere. Samal Lamhauge startede på efterskolen Musikken har altid været en stor Man del affik 45 min. undervisning om ugen i sammen med andre dygtige musiklærere. instrumentet. STABY efterskole - morgensang og sange og Der blev udbudt instrumental undervisning selvfølgelig fordi vi er en Grundtvigs skole. i bl.a. klaver, guitar, elbas, trommer, I 1985 tog musikken dog yderligere fart, da trompet med mere. Samal Lamhauge startede på efterskolen Man fik 45 min. undervisning om ugen i sammen med andre dygtige musiklærere. instrumentet. Der blev udbudt instrumental undervisning Musikken har altid været en stor del af Sangen har altid været en stor del af STABY Derafvar ligeledes tilbud om tilbudsfag i tre forskellige nivea Musikken har altid været en stor del i bl.a. klaver, guitar, elbas, trommer, var ligeledes tilbud det om tilbudsfag i treat forskellige nivea STABY efterskole - morgensang sange ogDer PANIK: handlede om at lære spille instrum Efterskole - morgensang og sange ogog selvfølSTABY efterskole morgensang og sange og her trompet med mere. PANIK: her handlede det om at lære at spille instrum selvfølgelig fordi vi er en Grundtvigs skole. arrangementer. fordi vi er skole. en Grundtvigs skole. fordiselvfølgelig vi er en Grundtvigs Man fik 45 min. undervisning om ugengelig i MERE PANIK: Var mere nodekendskab - har modtaget u I 1985 tog tog musikken dogdog yderligere fart,fart, daarrangementer. Itog 1985 musikken yderligere da PANIK: Var mere nodekendskab - har modtaget u MERE I 1985 musikken dog yderligere fart, instrumentet. videreudvikle sit talent. Her kommer man til at spille til a Samal Lamhauge startede på efterskolen Samalvælge: Lamhauge startede på efterskolen videreudvikle sit talent. Her kommer man til at spille til a ar ligeledes tilbud om tilbudsfag i tre forskellige niveauer. Du kunne mere. da Samal Lamhauge startede på efterskolen sammen med andre dygtige musiklærere. mere. med andre dygtige K: her handlede det om at lære at spille instrumenterne, sammen lære genrer og spille lettemusiklærere. TOTAL PANIK: Her kan man spille på instrument og man DerDer blevblev udbudt instrumental undervisning sammen med andre dygtige musiklærere. Her kan man på instrument man TOTAL PANIK: udbudt instrumental undervisning gementer. lave egne arrangementer ogspille der skal selvfølgeligog spilles bl.a. klaver, guitar, elbas, trommer, lave egne og der skal selvfølgelig spilles Deri blev udbudt instrumental undervisi bl.a. klaver, guitar, trommer, fester medarrangementer mere. PANIK: Var mere nodekendskab - har modtaget undervisning i instrument og klar tilelbas, at fester med trompet medmed mere. Der var ligeledes tilbud om mere. tilbudsfag i tre forskellige niveauer. Dumere. kunne vælge: trompet eudvikle sit talent. Her kommer man til at spille til arrangementer, koncerter, musicals ning i bl.a. klaver, guitar, elbas,med trommer, 198 PANIK: her handlede det om at lære atom spille instrumenterne, lære genrer og spille lette Indtil ManMan fik 45 min. undervisning ugen i i Indtil 198 fik 45 min. undervisning om ugen JULEMØD trompet med mere. arrangementer. instrumentet. JULEMØD instrumentet. Her var d kommer tilVar at lede sit eget band samt L PANIK: Her kan man spille på instrument og man MERE PANIK: mere nodekendskab har modtaget undervisning i instrument og klar til at Her var d Man fik 45 min. undervisning om -ugen i inMen i 19 egne arrangementer og der skal selvfølgelig spillesvidereudvikle til arrangementer, koncerter, musicals, sit talent. Her kommer man til at spille til arrangementer, koncerter, musicals med Men i 19a strumentet. “Skrup med mere. mere. “Skrup al ligesom Der var der ligeledes om tilbudsfag i treog man kommer til at lede sit eget band samt ligesom l forskellige niveauer. Du kunne vælge: Herhvert kan tilbud man spille på instrument TOTAL PANIK: Indtil 1989 havde år været afholdt fundet s t spille instrumenterne, lære genrer og JULEMØDE spille lette forskellige niveauer. Du kunne vælge: lave egne arrangementer og der skal selvfølgelig spilles til arrangementer, koncerter, musicals, fundet med mange mennesker på skolen. Dagblades

OG MUSICAL MusikMUSIK og musical MUSIK OG MUSICAL

med mere. her handlede det ommere. at lære at Her var fester der PANIK: sang, musik, Luciaoptog med har modtaget undervisning i instrument og klari 1989 til at lavede man skolens første musical. Men Indtil 1989 havde der hvert år været afholdt spille instrumenterne, lære genrer og spille til at spille til arrangementer, koncerter, musicals JULEMØDE med mange mennesker på skolen. “Skrup med af Ole”. Eleverne var med indover,

lette arrangementer.

Dagblade idag har idag har N musical. musical.årN mange mange år over udvik over udvik

Her var der sang, musik, Luciaoptog med mere. ligesom lærerne deltog i musicalen. Der blev MERE PANIK: Var mere nodekendskab - i 1989 lavede man skolens første musical. ument man kommer til at lede sit egetifundet band samt Men sponsorer og lavet anmeldelser i Derog var ligeledes tilbud om tilbudsfag tre forskellige niveauer. Du kunne vælge: Der vartilligeledes tilbud omkoncerter, tilbudsfagmusicals, i tre forskellige niveauer. Du kunne vælge: følgelig spilles arrangementer, “Skrup af Ole”. Eleverne var med indover, har modtaget undervisning i instrument og klar en til fantastisk at videreudvikle sit indtil talent. Her Dagbladet. Det blev start, som PANIK: her handlede det om at lære at spille instrumenterne, lære genrer og spille lettelette PANIK: her handlede det om at lære at spille instrumenterne, lære genrer og spille ligesom lærerne deltog i musicalen. Der blev idag har hængt ved. Hvert år opsættes en ny arrangementer. kommer man til at spille til arrangementer, koncerter, musicals med mere. arrangementer. fundet sponsorer og lavet anmeldelser i musical. Nogle år et købestykke men de sidste MERE PANIK: Var mere nodekendskab har modtaget undervisning i instrument og klar til at Indtil 1989 havde der hvert år været afholdt PANIK: Her kan man spille på instrument ogundervisning man kommeri til at lede sitog eget MERETOTAL PANIK: Var mere nodekendskab - har modtaget instrument klar til at Det blev en fantastisk start, som indtil Dagbladet. mange år en proces, hvor eleverne er med musicals ind musicals videreudvikle sit talent. Hermennesker kommer man til at til arrangementer, koncerter, medmed JULEMØDE med mange påman skolen. videreudvikle sit talent. Her kommer tilspille at spille arrangementer, band samt lave egne arrangementer og der skal til selvfølgelig spilleskoncerter, til arrangemenidag har hængt ved. Hvert år opsættes en ny af stykket. mere. Hermere. var der sang, musik, Luciaoptogover medudviklingen mere. musical. Nogle år et købestykke - men de sidste ter, koncerter, musicals, fester med mere. HerHer kan man spille på instrument og man kommer til attillede sit eget band samt TOTAL Men i PANIK: 1989 lavede man skolens første kan man spille på musical. instrument og man kommer at lede sit eget band samt TOTAL PANIK: mange år en proces, hvor eleverne er med ind Indtil 1989 Eleverne havde og derder hvert årselvfølgelig været afholdt JULEMØDE med mangekoncerter, mennesker på lave egne skal spilles til arrangementer, musicals, “Skrup afarrangementer Ole”. var med over udviklingen af stykket.også en stor plads på STABY. De lave egne arrangementer og der skalindover, selvfølgelig spilles til arrangementer, koncerter, musicals, Idag har musikken fester med mere. ligesom lærerne deltog i musicalen. Der blev med mere. Men i 1989 lavede man skoskolen. Her var der sang, musik, Luciaoptog Idag hartilmusikken også en stor pladsfortælletimer på STABY. De fester med mere. synges morgensang, fællessang, o synges til Der morgensang, fællessang, fortælletimer o fundetlenssponsorer og »Skrup lavet af anmeldelser i var1989 aftensamling. første musical Ole«. Eleverne med indover, ligesom lærerne deltog i musicalen. blev fundet sponsorer og Indtil havde der hvert år været afholdt Indtil 1989 havde der hvert år været afholdt aftensamling. Dagbladet. Det blev en fantastisk start, som indtil Eleverne kan vælge MUSIKlinje, valgfag med guitar, klave JULEMØDE med mange mennesker på på skolen. lavet anmeldelser i Dagbladet. Det blev en fantastisk start, som indtil idag har hængt ved. Hvert år opsættes en ny musical. JULEMØDE med mange mennesker skolen. Eleverne MUSIKlinje, valgfag Nogmed guitar, klave idag har hængt ved. Hvert år opsættes en ny med mer kan samtvælge STABY band. Her var der der sang, musik, Luciaoptog med mere. med mer samt STABY band. Her var sang, musik, Luciaoptog med mere. le år et købestykke men de sidste mange år en proces, hvor eleverne er med indover udviklingen af stykket. Faciliteterne er i top med flere musiklokaler og scene. musical. Nogle år et købestykke - men de sidste MenMen i 1989 lavede man skolens første musical. Faciliteterne er i topog med flere i 1989synges lavedetilman skolens første musical. Musikken betyder meget for musiklokaler fællesskabet og ogscene. vi ser de musikken en stor pladsind på STABY. morgensang, fællessang, fortælletimer aftensamling. mange Idag år enhar proces, hvor også eleverne er med “Skrup af Der Ole”. Eleverne var var medmed indover, Musikken betyder meget for fællesskabet og vi ser som de “Skrup af Ole”. Eleverne indover, som vores pligt at lære eleverne så mange over udviklingen af stykket. Eleverne kan vælge MUSIKlinje, valgfag med sange ligesom lærerne deltog i musicalen. Der blev som vores pligt at lære eleverne så mange sange som danske kultur. muligt og om den ligesom lærerne deltog i musicalen. Der blev har musikken også en stor plads på STABY. Der danske om den fundet sponsorer og og lavet anmeldelser i i og guitar, muligt klaver med mere samtkultur. STABY band. fundet sponsorer lavet anmeldelser es til morgensang, fællessang, fortælletimer og Dagbladet. Det Det blev en fantastisk start, som indtil Faciliteterne er i top med flere musiklokaler Idag har musikken også en stor plads på STABY. Der Dagbladet. blev en fantastisk start, som indtil samling. idagidag har hængt ved.ved. Hvert år opsættes ny ny synges til har morgensang, fællessang, og hængt Hvert år fortælletimer opsættes en ogenscene. rne kan vælge MUSIKlinje, valgfag med guitar, klaver musical. Nogle år et - men de sidste aftensamling. musical. Nogle årkøbestykke et købestykke - men de sidste betyder meget GYMNASTIK mer samt STABY band. Musikken for fællesskabet – BOLD – PAD mange år en proces, hvor eleverne er med ind Eleverne kan vælge MUSIKlinje, valgfag med klaver mange år en proces, hvor eleverne guitar, er med ind GYMNASTIK – BOLD – PAD teterne er i top med flere musiklokaler og scene. og vi ser det som vores pligt at lære eleverne over udviklingen af stykket. med mer samt STABY band. over udviklingen af stykket. kken betyder meget for fællesskabet og vi ser det Faciliteterne er i top med flere musiklokaler også scene. mange sange som muligt og om den danvores pligt at lære eleverne så mange sange som Musikken betyder meget for fællesskabet og vi ser det ske kultur. gt og om den danske kultur. som vores pligt at lære eleverne så mange sange som på STABY. Der muligt og om den danske kultur. ortælletimer og

ed guitar, klaver

GYMNASTIK – BOLD – PADEL - MUSIK

50 ÅR SIDEN Ninna gift gik med NinnaerAhle påEsper StabyMøller 50 ÅR SIDEN som ligeledes gået på Efterskole frahar 1971 - 1974.

y 974. y å på 974. gå på kl. kl. å STABY å STABY des tre by tre ndes på 1974. på

NINNA MØLLER 50AHLE ÅR SIDEN 50 ÅR SIDEN

NINNA AHLE MØLLER 50 ÅR SIDEN

STABY. De kunne mødtesman første gang gå på Dengang på efterskolen en gik på Staby skolen i 3 Ninna år. tilAhle Efterskole fra 1971 - 1974. folkedanserfest. går Altså både 8., 9.De og 10. kl. Ninna Ahle gikstadig på Staby Dengang kunne man gå på til folkedans. Efterskole fra 1971 - 1974. skolen i 3 år. kunne man gå på Dengang Ninnas mor har gået på Altså både 8., 9. STABY og 10. kl. skolen 3hendes år. Senere blev de gifti og fik firetre efterskole ligesom Altså både 9. gået og 10. kl. dejlige som alle 8., har brødrebørn, også har mor gået på gået Ninnas har på STABY på StabyAhle Efterskole. Ninna gik på mor Staby STABY. efterskole ligesom hendes tre Ninnas har gået på STABY Efterskole fra 1971 - gik 1974. brødre også harpå gået på Efterskole Ninna Ahle Staby fra 1971 - 1974. Dengang kunne man gå på skolen i 3 år. efterskole ligesom hendes tre Lisbeth var elev 1996-1998 STABY. kunne man Dengang brødre også har gået på klasse. Ninnas mor har gået på STABY Efterskole ligesom hendes tre Altså både 8.,gå 9.på og 10. STABY. Torben skolen i 1997-1999 3brødre år. Ninna ier gift med Esper også harMøller gået på STABY. Marianne fra8.,2000-2002 Altså både 9. oggået 10. kl. som ligeledes har på Ninna er gift medgang Esper Møller Steffen 2004-2006. STABY.i De mødtes første Ninna ergift giftmed med Esper Ninna ergået Esper som ligeledes har gået påMøller Ninnas mor har på STABY på efterskolen til en som ligeledes har gået pågang STABY. Dehendes mødtes første Møller som ligeledes har efterskole ligesom tre folkedanserfest. De stadig Degår mødtes påSTABY. efterskolen til enførste gang gået på STABY. Deenmødtes brødre også gået påtil til folkedans. påhar efterskolen folkedanserfest. De går stadig STABY. første folkedanserfest. De går stadig gang på efterskolen til til folkedans. folkedans. Senere blev de gift og fik fire De går entilfolkedanserfest. dejlige børn, som allede har Senere giftgået og fik fire stadig tilblev folkedans. Senere blev de gift og fik fire dejlige børn, som alle har Ninna erpågift med Esper Møller på Staby Efterskole. Hagsten tur rundt om skolen i gået dejlige børn, som alle har gået på Staby som ligeledes har Efterskole. gået på den første frost. på Staby Efterskole. Senere blev de gift og fik fire STABY. første gang Lisbeth De varmødtes elev 1996-1998 som alle har Lisbeth var 1996-1998 Lisbeth varelev elev 1996-1998 på efterskolen tilbørn, en Torben i dejlige 1997-1999 Idrætsdagen i Spjald Torben i 1997-1999 gået på Staby Efterskole. Torben i 1997-1999 folkedanserfest. De går stadig Marianne fra 2000-2002 Marianne Mariannefra fra2000-2002 2000-2002 til folkedans. Steffen i 2004-2006. Spjald - idrætsdagen startede i Steffen Steffeni 2004-2006. i 2004-2006. Lisbeth var Fjordvang, elev 1996-1998. 1973. Brejninggaard, Senere blev de gift og fik fire Torben i 1997-1999. Lomborg og Staby deltog. Staby dejlige børn, somtilalle har gået eleverne gik godt den - og Marianne fra 2000-2002. på Staby Efterskole. vandt mange discipliner. Steffen i 2004-2006.

Ninna Ahle Møller - 50 år siden

NINNA AHLE MØLLER 50 ÅR SIDEN

gå på

ØLLER EN

0. kl.

r Møller er Møller på STABY på endes tre pågang ste på gang ste r stadig r stadig

per Møller fik fire et på fik har gået rstefire gang

har gået

år stadig

1998 1998

g fik fire

e2har gået 02

-1998

002

Lisbeth var var elevder 1996-1998 Om aftenen arrangeret Hagstenpå på turrundt rundtom om skolen i Torben i 1997-1999 Hagsten Hagsten på tur rundt om skolen iskolen i dans for de 400 elevertur i Spjald den første frost. Marianne fra 2000-2002 den første frost. den første frost.dag som helt hallen. En dejlig Steffen i 2004-2006. Hagsten påi Spjald tur rundt om skolen i den første frost. Idrætsdagen sikkert skalIdrætsdagen gentages. i Spjald Idrætsdagen i Spjald Spjald - centrum idrætsdagen startede i Senere blevSpjald Spjald for Idrætsdagen i Spjald. idrætsdagen startede i 1973.-Brejninggaard, Fjordvang, Spjald idrætsdagen startede i dækafbrænding på Kr. 1973. Brejninggaard, Fjordvang, Lomborg og Staby deltog. Staby 1973. Brejninggaard, Fjordvang, Lomborg Staby deltog. Staby Himmelfartsdag - ogog eleverne godt til den - startede og Spjald -gik idrætsdagen i1973. Brejninggaard, Lomborg eleverne ogvandt Staby deltog. Staby gik godt til den - og flyttet til Ulfborg. arrangementet mange discipliner. Fjordvang, Lomborg og Staby deltog. Stabyeleverne gik eleverne gik godt til den - og vandt mange discipliner. godt til den og vandt mange discipliner. Hagsten påOm tur rundt om skolen i vandt mange discipliner. aftenen var der arrangeret aftenen arrangeret dans for de var 400der elever i Spjald den førsteOm frost. hallen. En dagder som helt dans for dedejlig 400 elever i Spjald Om aftenen var der arrangeret Om aftenen var arrangeret dans for de 400 elever i sikkert skal gentages. hallen. En dejlig dag som helt Idrætsdagen i Spjald dans for de 400 elever i Spjald Spjaldhallen. En dejlig dag som helt sikkert skal gentasikkert skal gentages. hallen. En dejlig helt ges. dag Senere blevsom Spjald centrum for Spjald idrætsdagen startede sikkert-skal gentages. dækafbrænding påcentrum Kr.i centrum Senere blevblev Spjald for for dækafbrænding på Kr. Senere Spjald 1973. Brejninggaard, Fjordvang, Himmelfartsdag og dækafbrænding på Kr. Himmelfartsdag og arrangementet flyttet til Ulfborg. Lomborg ogarrangementet Staby deltog. Staby flyttet Senere blev Spjald centrum fortil Ulfborg.

om skolen i om skolen i

om skolen i

tartede i tartede i jordvang, jordvang, og. Staby og. Staby n - og i startede en - og er. Fjordvang, er.

eltog. Staby den - og rangeret rangeret ner. i Spjald

i Spjald m helt om helt arrangeret

er i Spjald som helt .trum trum for for

ntrum for r. il Ulfborg.

Himmelfartsdag - og

til Ulfborg.

t til Ulfborg.

– BOLD – PADEL - MUSIK eleverne gik godtpå til Kr. denflyttet - og GYMNASTIK dækafbrænding til Ulfborg. arrangementet vandt mange discipliner. Himmelfartsdag - og arrangementet flyttet til Ulfborg. Om aftenen var der arrangeret dans for de 400 elever i Spjald

andre efterskoler i hele ministeriets opgørelse.

Danmark

Bygninger ogOGfaciliteter BYGNINGER FACILITETER

ifølge mulig

og m hede

1977 / bygge forud kvadra andre minist

Born

1977 1978blev blev skelsættende tidspunkt 1977 // 1978 et et skelsættende tidspunkt for for byggeri på Staby Efterskole. byggeri påflere Staby flere år bygges Igennem årEfterskole. forudHallen varIgennem der på Staby Efterskole færrest kvadratmeter pr. forud var der på Staby Efterskole færrest elev sammenlignet med andre efterskoler i hele Danmark ifølge ministeriets kvadratmeter pr. elev sammenlignet med opgørelse. andre efterskoler i hele Danmark ifølge Neto ministeriets opgørelse.med Et jord-mageskifte som ejede jorden nord for den gamEt præstegården, jord-mageskifte med præstegården, som godt le gymnastiksal, muliggjorde igangsætning af halbyggeri og mellembygejedei 1977 jorden nord for den gamle gymnastiksal, renov Hallen ning med teknik og bademuligheder. muliggjorde i 1977 igangsætning af halbyggeri Netop dette byggeri og mellembygning med teknik og bademulig-Forud blev begyndelsen på en Et jord væse heder. godt 30-årig periode ejede Hallen bygges. dog k med ret omfattende reHallen bygges muligg noveringer og nye bygog me ninger. heder Et jord-mageskifte med præstegården, som Forud havde der været mange år uden væsentlige renoveringer el-gamle gymnastiksal, ejede jorden nord for den muliggjorde igangsætning af halbyggeri ler nye bygninger - dog kom der en ny forstanderbolig tili i1977 1972. og mellembygning med teknik og bademuligTil gengæld havde forstanderen og bestyrelsen passet godt på penheder. Bornholm gene og gjort stedet stærk økonomisk. Da skolen hvert år var fyldt med dejlige unge mennesker, var bygBornholm. Fra g Bornh ningsrenoveringer og nye faciliteter i den grad velkomne og nyttige! Bornholm

Netop dette byggeri blev begyndelsen på en Til ge godt 30-årig periode med ret omfattende Netop passe renoveringer og nye bygninger. godt

Netop dette byggeri blev begyndelsen på en godt 30-årig periode med ret omfattende Forud havde renoveringer og nye bygninger.

økon renove

der været mange år uden Forud Da s væsentlige renoveringer eller nye bygningervæsen menn Forud havde der været mange år uden der en kom ko væsentlige renoveringer dog eller nye bygninger - ny forstanderbolig til i 1972.dog facilit dog kom der en ny forstanderbolig til i 1972.

Fra gymnastiksal til foredragssal.

Springsal - nu Fra gymnastiksal til foredragssal multisal.

Fra gymnastiksal til foredragssal

Til gengæld havde forstanderen og bestyrelsen passet godt på pengene og gjort stedet stærk økonomisk.

Fra gym

Sprin

Til gen passet 43 økono Til gengæld havde forstanderen og bestyrelsen

Da skolen hvert år var fyldt med dejlige unge – FODBOLD – HÅND mennesker, var bygningsrenoveringer og GYMNASTIK nye

R OG FACILITETER BYGNINGER FACILITETER Bygninger ogOGfaciliteter Halbyggeriet i 1977-78 blev startskuddet. Men det bliver for omfattende her i teksten at knytte kommentarer til enhver renovering - til enhver ny bygning. Men dagligt brug af - i disse år 135-150 elever - slider på bygningerne. Og det er, som det skal være!

Halbyggeriet i 1977-78 blev startskuddet. Men det bliver for omfattende her i teksten at knytte kommentarer til enhver renovering - til enhver ny bygning. Men dagligt brug af - i disse år 135-150 elever - slider på bygningerne. Og det er, som det skal være!

Halbygg Halbygg Men de Men de at kn at kn renover renover Men da Men da elever elever som det som det

Halbyggeriet ii 1977-78 blev startskuddet. Halbyggerieti 1977-78 1977-78blev blevstartstartskuddet. Halbyggeriet Men det bliver for omfattende her Men det bliver for omfattende her ii teksten teksten skuddet. Men det bliver for omfatat knytte kommentarer til enhver at knytte kommentarer til enhver tende her i teksten at knytte komrenovering -- til ny renovering til enhver enhver ny bygning. bygning. Men dagligt dagligt brug renovering af -- ii disse disse- til år 135-150 135-150 mentarer til enhver Men brug af år elever -- bygning. slider eleverny slider på på bygningerne. bygningerne. Og Og det det er, er, enhver som det det skal skal være! være! som Men dagligt brug af - i disse år 135-150 elever - slider på bygningerne. Og det er, som det skal være! Derfor var opgaven i disse år at var opgaven i disse år at få forbedret faciliteterne o få forbedret faciliteterne og få me- Derfor Derfor var opgaven i disse år at få forbedret faciliteterne o D.v.s. samling på undervisningslokaler, på værelser, på D.v.s. samling på undervisningslokaler, på værelser, på re logisk samling på skolen. Dvs. spisesal samt på værksteder og den omfattende idrætsaf spisesal og samt på værksteder og denpåomfattende Derfor varsamling opgavenpå i disse år at få forbedret faciliteterne få mere logisk samling skolen.den idrætsaf lykkedes. Ser man på skolen i dag, fremstår som no undervisningslokaler, på værelser, på store lokaler som foredragslykkedes. Ser man på skolen i dag, fremstår D.v.s. samling på undervisningslokaler, på værelser, påhvad store lokaler som foredragssal ogden som no landet, faciliteter angår! sal og spisesal samt på værksteder og den omfattende idrætsafdeling. Denne landet, hvad faciliteter angår! spisesal samt på værksteder og den omfattende idrætsafdeling. Denne proces er i den grad proces grad lykkedes. Serden man på noget skolenafi dag, fremstårogden som no-i lykkedes. Ser manerpåi den skolen i dag, fremstår som ypperste Blandt de mangedet byggerier skal to smukkeste byggerier dog nævnes. D edret faciliteterne og få mere logisk samling på landet, skolen.hvad Blandt hvad de mange byggerier skal to byggerier dog nævnes. D angår! og smukkeste i landet, getfaciliteter af det ypperste faciliteter angår! kom i 1988-89 med nyt køkken og spisesal - i øvrigt bygget o kom i 1988-89 med nyt køkken og spisesal - i øvrigt bygget o , på værelser, på store lokaler som foredragssal og I den gamle spisesal fra 1953 var der på bænke utroligt man I den gamle spisesal fra 1953 var der på bænke utroligt man mfattende idrætsafdeling. Denne proces er i den gradde mange byggerier skal to byggerier dog nævnes. Blandt Det største dyreste hidtil dengang nye spisesal - taget iog brug efter påskeferien 1989 - gjorde sp Blandt de mange byggerier skal to byggerier dog nævnes. største og dyrenye spisesal - taget i brugDet efter påskeferien 1989 - gjorde sp mstår den som noget af det ypperste og smukkeste i og aften samt faste pladser til mi morgen kom i 1988-89 med nyt køkken og spisesal - i øvrigtcafeteria-ordning bygget ovenpå en gammel møddingsplads. og -aften samtbygget faste pladser til mi cafeteria-ordning morgen ste hidtil dengang kom i 1988-89 med nyt køkken og spisesal i øvrigt spisesituationen med er meget I den gamle spisesal og fra 1953 varlogisk der påsamling bænke på utroligt mange elever påeleverne et lille areal, hvorvigtig den i den ellers t Derfor var opgaven ii disse år faciliteterne skolen. Derfor var disse år at at få få forbedret forbedret faciliteterne og få få mere mere logisk skolen. spisesituationen med eleverne er meget vigtig i den ellers t ovenpå enopgaven gammel møddingsplads. I på den gamle spisesal 1953 varsamling der påpå- gjorde nye spisesal - taget efter påskeferien 1989 D.v.s. samling på undervisningslokaler, undervisningslokaler, værelser, påi brug storefra lokaler som foredragssal ogspisningen til en dejlig oplevelse med D.v.s. samling på på værelser, på store lokaler som foredragssal og ogDenne aften- samt faste pladsergrad til middage. En god atmosfære omkring cafeteria-ordning morgen bænkeDet utroligt eleverog påden etdengang lille areal, hvor den nye spisesal taget i brug erier dog nævnes. største og dyreste hidtil spisesal samt på værksteder omfattende idrætsafdeling. proces er spisesal samt påmange værksteder og den omfattende idrætsafdeling. Denne proces er ii den den grad spisesituationen med eleverne meget vigtig i den ellersi travle hverdag. sal - i øvrigtlykkedes. bygget ovenpå en gammel møddingsplads. lykkedes. Ser man man på skolen dag,spisningen fremstår den som noget af det deter ypperste og smukkeste smukkeste efter påskeferien 1989 - gjorde til en dejlig oplevelse med cafeteSer på skolen ii dag, fremstår den som noget af ypperste og i landet, hvad faciliteter angår! bænke utroligt mange påog et lille areal, hvor den landet, hvad elever faciliteter angår! ria-ordning morgen aften samt faste pladser til middage. En god atmosfære ien 1989 - gjorde spisningen til en dejlig oplevelse med omkring spisesituationen med eleverne er meget vigtig i den ellers travle hverfaste pladser til middage. god atmosfære omkring dog Blandt de mange mangeEnbyggerier byggerier skal to to byggerier byggerier dog nævnes. nævnes. Det Det største største og og dyreste dyreste hidtil hidtil dengang dengang Blandt de skal vigtig i dendag. ellers travle hverdag. kom kom ii 1988-89 1988-89 med med nyt nyt køkken køkken og og spisesal spisesal -- ii øvrigt øvrigt bygget bygget ovenpå ovenpå en en gammel gammel møddingsplads. møddingsplads. den gamle gamle spisesal spisesal fra fra 1953 1953 var var der der på på bænke bænke utroligt utroligt mange mange elever elever på på et et lille lille areal, areal, hvor hvor den den II den mange mange nye -- gjorde spisningen til dejlig oplevelse nye spisesal spisesal -- taget taget ii brug brug efter efter påskeferien påskeferien 1989 1989 Mange gjordeelever, spisningen til en enbad, dejlig oplevelse med med og aften aften samt samt faste faste pladser pladser til bygninger middage. En Enog godtre atmosfære omkring cafeteria-ordning morgen morgen og ældretil tidligereomkring middage. god atmosfære cafeteria-ordning spisesituationen ellers hverdag. spisesituationen med med eleverne eleverne er er meget meget vigtig vigtig ii den den ellers travle travle hverdag. barakker medførte et stort varme-

Mange elever, mange bad, mange ældre bygninger og tre tidligere barakker medførte et stort varmeforbrug i form af fyringsolie.

44 blev beslutningen om at købe et brugt Derfor træpillefyr af Lemvig Kommune en i

forbrug i form af fyringsolie. Derfor blev beslutningen om at købe et brugt træpillefyr af Lemvig Kommune en i særdeleshed god Mange elever, mange bad, mange ældre bygninger og tre tidligere barakker medførte løsning. Investeringen på ca. et stort varmeforbrug i form af fyringsolie. 600.000 kr. var miljørigtig og tjent hjem igen på 3-4 år. Derfor blev beslutningen om at købe et brugt

træpillefyr af Lemvig Kommune en i særdeleshed god løsning. Investeringen på ca. 600.000 kr. var miljørigtig og tjent hjem igen på 3-4 år. Mange elever, elever, mange mange bad, bad, mange mange ældre ældre Mange bygninger bygninger og og tre tre tidligere tidligere barakker barakker medførte medførte

Mange e Mange e bygninger bygninger et stort va et stort va

Derfor ble Derfor ble træpillefyr træpillefyr særdelesh særdelesh ca. 600.00 ca. 600.00 igen på 3igen på 3-

BYGNINGER OG FACILIT Alle værelser og badeværelser BYGNINGER OG FACILITETER BYGNINGER på de ældreOG gange FACILITE er blevet BYGNINGER OG FACILITE BYGNINGER OG FACILI linjer og valgfag. Det kræver gode muligheder og fede faciliteter.

Staby Efterskole har altid haft et STABY skal bredt tilbud til eleverne. Idag er devære hjemligt og renoveret, såforsøger de idag er tiptop hyggeligt. at skabe det dog mere målrettede indenfor Staby Efterskole har altid haft et Vi gennem små rum, billeder, blomSTABY skal være hjemligt og linjer tilbud og valgfag. Det kræver gode bredt til eleverne. Idag er de ogati skabe ens standard hyggeligt. forsøger ster og det miljø. muligheder og fede faciliteter. Staby dog mere Vi målrettede indenfor gennem små rum, billeder, linjer og valgfag. Det kræverblomgode bredt Staby har altid haft et de seneste 15 år er Gennem ster ogEfterskole miljø.og fede muligheder faciliteter. bredt tilbud til eleverne.der Idag er de dog m ændret meget i dog merede målrettede indenfor St Staby Gennem seneste 15 år er linjer eksisterende bygninger m. Staby Staby Efterskole har altid haft et bredt tilbud linjer ogtil valgfag. Det kræver gode der ændret meget i br bredt Hvis vi ville være med omkring indretning og farver. STABY skal være hjemligt og mulig bredt muligheder fede faciliteter. eleverne. Idag er de dog mere målrettede in- og eksisterende bygninger do hyggeligt. Vi forsøger atm. skabe det dog m gymnastikken og indretning og farver. denfor linjer og valgfag. Det kræver STABY gode mudog lin m gennem små rum, billeder, skal være hjemligt ogblomlinjer ligheder og fede faciliteter. måtte vi gymnastikeleverne, ster og miljø. hyggeligt. Vi forsøger at skabe det linjermo o muligh STABY skal være hjemligt og hyggeligt. Vi forgennem små rum,bygge billeder, blomet springcenter i 2010. muligh Alle værelser og badeværelser Gennem de seneste 15 år er og miljø. søger at skabe det gennem små rum,ster billeder, påog de ældre gange er blevet STABY skal være hjemligt der værelser ændret meget i Alle og badeværelser blomster og miljø. hyggeligt. Vi forsøger at skabe renoveret, eksisterende bygninger m. STAB Gennem de seneste år er det så de idag er tiptop på de ældre gange er15 blevet Gennem de seneste 15 år er der ændret megennem små rum, blomi ens standard indretning og farver. der ændret meget ibilleder, renoveret, så de idag erog tiptop hygge get i eksisterende bygninger med indretning ster og og miljø. eksisterende bygninger m. og i ens standard genn ST farver. indretning og farver. Gennem de seneste 15 år er hyo ster STABY Alle værelser og badeværelser på de ældre STABY der ændret meget i Hvis vi ville være med omkring ge gange er blevet renoveret, så de idageksisterende er tiptop Alle værelserbygninger og badeværelser hygge m. hygge Hvis vi ville være med omkring gymnastikken og ste I er Coronatiden fik vi etableret genne på de ældre blevet Genn og i ens standard. indretning oggange farver. gymnastikken ogbadeværelser måtte vi gymnastikeleverne, genne renoveret, så de idag er tiptop Alle værelser og Hvis vi ville være med omkring gymnastikken derog æ en disc-golf bane samt måtte vi et springcenter gymnastikeleverne, ster bygge i 2010. og de i ens standard på ældre gange er blevet Ge ster og og gymnastikeleverne, måtte vi byggebygge et springeksis et springcenter vildmarksbade og sauna v. renoveret, så de idag eri 2010. tiptop de center i 2010. indre og i ens standard badesøen. Genne ek Alle værelser og badeværelser Genne I coronatiden fik vi etablereten disc-golf bane der æn på de ældre gange er blevet in Hvis vi ville være med omkring samt vildmarksbade og sauna ved badesøen. der æn renoveret, så de idag er tiptop gymnastikken og eksiste Kunstgræsbaeksiste og i ens standard måtte vi gymnastikeleverne, Hvis vi ville være med omkring I Coronatiden fik vi etableret ne, multibane, indret Ibygge Coronatiden fik vi etableret indret et springcenter i 2010. gymnastikken og beachvolley og en disc-golf bane samt en disc-golf bane samt Alle v måtte vi gymnastikeleverne, multibane, vildmarksbade og sauna v. vildmarksbade og Kunstgræsbane, sauna v. gårdhaver. Al på de bygge et springcenter ibadesøen. 2010. Hvis vi ville være med omkring badesøen. Padelhal med 3 beachvolley og gårdhaver. på renov gymnastikken og baner i 2022 og iree gymnastikeleverne, måtte vi samt spisesal og Alle væ Alle væ og bygge et springcenter i 2010. I Coronatiden fik vi etableret tilbygning i Kunstgræsbane, på de en disc-golf banemultibane, samtKunstgræsbane, multibane, på de køkkenet i 2023. beachvolley ogfik gårdhaver. beachvolley og gårdhaver. ogvisauna v. renove Ivildmarksbade Coronatiden etableret renove badesøen. en disc-golf bane samt og ii en og env Hvis vildmarksbade og sauna v. Hv badesøen. gymn gy I Coronatiden fik vi etableret gymn en disc-golf bane samt gy Kunstgræsbane, multibane, vildmarksbade sauna v. bygge beachvolley ogog gårdhaver. by badesøen. Hvis Hvis vv Kunstgræsbane, multibane,

Bygninger og faciliteter

Padelhal m. 3 baner i 2022

Padelhal m. 3 i 2022 beachvolley ogbaner gårdhaver. Padelhal m. 3 baner i 2022 samt spisesal og tilbygning i samt spisesal og tilbygning i samt spisesal og tilbygning i køkkenet i 2023 køkkenet i 2023 Kunstgræsbane, multibane, køkkenet i 2023 beachvolley og gårdhaver.

gymna gymna gymna gymna bygge bygge

IC I Coro en en di

Padelhal m. 3 baner i 2022 samt spisesal og tilbygning i

CHRISTINA OG JACOB

Christina og Jacob - 25 år siden

kole i skoleåret 1998-99. Christina og Jacob gikCHRISTINA på Staby skoleåret 1998-99. 25 Efterskole ÅR SIDEN OG iJACOB 2009 blev de gift og Christina gik ligeledes i 9. kl. året før. I 2009 blev de gift og 25 ÅR SIDEN har idag to piger.

evelse for dem begge. og Jacob gik på Staby EfterskoEfterskoleåret var en fantastisk oplevelse Christina for dem begge. en efter efterårsferien le i skoleåret 1998-99. Christina gik ligeJacob var overvældet i starten, men efter efterårsferien blev meget mere åben ledes mere i 9. klasse året åbnede efterskolelivet sig op og han blev meget åben - før. I 2009 blev de gift og har idag to piger. og genertheden forsvandt. Efterskoleåret var en fantastisk ople-

bet. Der var altid nogle for dem begge. Jacob var overvælChristina nød nærheden og fællesskabet. Dervelse var altid nogle e var dygtige til at det i starten, men efteri skoleåret efterårsferien Christina og Jacob gik på Staby Efterskole 1998-99. at være sammen med, ligesom lærerne varog dygtige at Christina Jacob giktil på Staby i blev skoleåret 1998-99. Christina gik ligeledes 9. kl. åretEfterskole før. I 2009sig de gift og og Jacob gik ipå Staby Efterskole i skoleåret 1998-99. åbnede efterskolelivet op og han Christina gik ligeledes i 9. kl. året før. I 2009 blev de gift og skabe relationer. har idag to piger. Christina gik ligeledes i 9. kl. året før. I 2009 blev de gift og

OG JACOB blev meget mere åben - og generthestiske på STABY. den forsvandt. SIDEN Strukturen og mulighederne var fantastiske på STABY. r om gymnastikken og Christina nød nærheden og fællesska-

har idag to piger. har idag to piger. Efterskoleåret var en fantastisk oplevelse for dem begge. Efterskoleåret var en fantastisk for efterårsferien dem begge. Jacob var overvældet i starten, oplevelse men efter Efterskoleåret var en fantastisk oplevelse for dem begge. Jacob var overvældet i op starten, Fællesskabet i dagligdagen - og især om gymnastikken ogmen åbnede efterskolelivet sig og han blev efter megetefterårsferien mere åben Jacob var overvældet i starten, men efter efterårsferien gik på Staby Efterskole i skoleåret 1998-99. plevelse i Christina løbet og afJacob året. åbnede efterskolelivet sig op og han blev åben bet. Der var altid nogle atmeget være mere sammen og genertheden forsvandt. åbnede efterskolelivet sig op og han blev meget mere åben gymnastikopvisningerne oplevelse i løbet af året. Christina gik ligeledes i 9. kl. åretvar før. I en 2009stor blev de gift og og genertheden forsvandt. og genertheden forsvandt. med, ligesom lærerne var dygtige til at har idag to piger. Christina og Jacob gik på Staby Efterskole i skoleåret 1998-99. nød nærheden og fællesskabet. Der var altid nogle ag, hvor Christina han troede at kl. året før. I 2009 blev deChristina skabe relationer. Christina nød nærheden og fællesskabet. Der var altid nogle gik ligeledes gift og Efterskoleåret var eni 9. fantastisk for at dem begge. være sammen med, ligesom lærerne dygtige til at Jacobhar husker specielt denoplevelse første dag, hvor han troede at var Christina nød nærheden og fællesskabet. Der var altid nogle idag to piger. at være sammen med, ligesom lærerne var dygtige var til at fanDesudenJacobhusker hani starten, men efter efterårsferien var overvældet Strukturen og mulighederne skabe relationer. at være sammen med, ligesom lærerne var dygtige til at Christina var lærer på skolen. Desuden husker han relationer. åbnede efterskolelivet sig op og han blev meget skabe mere åben Venner. e altid Bamses relationer. tastiske på STABY. Efterskoleåret en fantastisk oplevelse for skabe dem begge. og generthedenvar forsvandt. Venner. kasettebåndet fra skolens vi hørte altidogBamses Strukturen mulighederne var fantastiske på STABY. Jacob var overvældet i starten,bus men -efter efterårsferien Fællesskabet ifantastiske dagligdagen - og isærog Strukturen og mulighederne var STABY. åbnede efterskolelivet sig op og han blev meget mere åben Fællesskabet i dagligdagen - og især om på gymnastikken Strukturen og mulighederne var fantastiske på STABY. Christina nød nærheden og fællesskabet. Der var altid nogle Fællesskabet i dagligdagen - og især om gymnastikken og genertheden forsvandt. om gymnastikken og gymnastikopvisgymnastikopvisningerne var en stor oplevelse i løbet af året.og Fællesskabet i dagligdagen og især om gymnastikken og at være sammen med, ligesom lærerne var dygtige til at gymnastikopvisningerne var en stor oplevelse i løbet af året. skabe relationer. gymnastikopvisningerne var en stor oplevelse i løbet af året. ningerne var en stor oplevelse i løbet af Christina nød nærheden og fællesskabet. Der var altid nogle Jacob husker specielt den første dag, hvor han troede at at være sammen med, ligesom var dygtige til at huskeråret. Jacob hvor han troedehan at Strukturen og mulighederne varlærerne fantastiske på STABY. Christina var specielt lærer den på første skolen.dag, Desuden husker Jacob husker specielt den første dag, hvor han troede at skabe relationer. Christinaogvar fra lærer påbusskolen. Desuden husker han Fællesskabet i dagligdagen - og især om gymnastikken Jacob husker specielt den første dag, Venner. kasettebåndet skolens - vi hørte altid Bamses Christina var lærer på skolen. Desuden husker han gymnastikopvisningerne var en stor oplevelse i løbet af året. kasettebåndet fra skolens bus - vi hørte altid Bamses Venner. Strukturen og mulighederne var fantastiske på STABY. kasettebåndet fra skolens bus - vi hørte altid Bamses hvor han troede at Christina var Venner. lærer Fællesskabet dagligdagen - og især gymnastikken Jacob husker i specielt den første dag,om hvor han troede og at gymnastikopvisningerne var en stor oplevelse i løbet af året. Christina var lærer på skolen. Desuden husker han kasettebåndet fra skolens bus - vi hørte altid Bamses Venner. Jacob husker specielt den første dag, hvor han troede at Christina var lærer på skolen. Desuden husker han kasettebåndet fra skolens bus - vi hørte altid Bamses Venner.

på skolen.

Desuden husker han kasettebåndet fra skolens bus - vi hørte altid Bamses Venner.

1998-99. t og

begge. årsferien e åben - 46

GYMNASTIK – BOLD – PADEL - MUSIK

GYMNASTIK – BOLD – PADEL - MUSIK GYMNASTIK – BOLD – PADEL - MUSIK GYMNASTIK – BOLD – PADEL - MUSIK

og Johann Rickers eth og Johann Rickers

DERPAR ERPAR DERPAR Forstanderpar

oråret 4 foråret ogog Maltha Ulriksen ny Maltha Ulriksen

4-2008 008 a og Thorkild Sønderskov og Thorkild Sønderskov

1923-1947 Margrethe og Jens Kjær

1984 foråret Dagny og Maltha Ulriksen

1947-1959 Marie og Kresten Hagsten

1984-2008 Britta og Thorkild Sønderskov

1959-1978 Hilda og Holst Conradsen og Anders Boll Mikkelsen olst Conradsen og Anders Boll Mikkelsen Kresten Hagsten

2008Jette Holst Conradsen og Anders Boll Mikkelsen

1978-1984 Lisbeth og Johann Rickers

GYMNASTIK – BOLD – PADEL - MUSIK GYMNASTIK – BOLD – PADEL - MUSIK 47

Padelsporten har gjort sit store indtog på STABY. Vi tiltrækker pt. nogle af danmarks bedste padelIdrætten Idrætten har har på på STABY STABY udviklet udviklet sig sig fra fra atletikken atletikken til til nu nu at at være være en en bred bred vifte vifte af af mange mange forskellige forskellige spillere i denne aldersgruppe. valgvalg- og og linjefag linjefag samt samt aktivitetstilbud aktivitetstilbud såsom såsom 10.Fredag, 10.Fredag, hvor hvor lokale lokale aktiviteter aktiviteter afprøves afprøves af af 10. 10. klasse klasse gennem gennem skoleåret. skoleåret.

Idræt

Igennem Igennem et et skoleår skoleår har har eleverne eleverne mulighed mulighed for for at at afprøve afprøve mange mange forskellige forskellige idrætsgrene idrætsgrene bl.a. bl.a. mm. fodbold, fodbold, håndbold, håndbold, badminton, badminton, volleyball, volleyball, padel, padel, golf, golf, surfing, surfing, kajak, kajak, klatring/rapelling klatring/rapelling mm.

IDRÆT

II mange mange år år har har STABY STABY dystet dystet mod mod andre andre lokale lokale efterskoler efterskoler ii forskellige forskellige sportsgrene sportsgrene –– bl.a. bl.a. idrætsdage idrætsdage og og 4-skole 4-skole cup, cup, som som har har eksisteret eksisteret mere mere end end 30 30 år. år.

Idag Idag er er paletten paletten udvidet udvidet til til VM VM -- vestjyske vestjyske mesterskaber mesterskaber ii mange mange boldspil, boldspil, måske måske med med kvalifikation kvalifikation til til årets årets DM DM for for efterskoler. efterskoler. Vi Vi har har mange mange fodboldspillere fodboldspillere på på skolen skolen -- og og deltager deltager ii DBU DBU turneringen turneringen Skoleliga. Skoleliga. på STABY. STABY. Vi Vi tiltrækker tiltrækker pt. pt. nogle nogle af af danmarks danmarks bedste bedste padelpadelPadelsporten Padelsporten har har gjort gjort sit sit store store indtog indtog på spillere spillere ii denne denne aldersgruppe. aldersgruppe.

IDRÆT Idrætten har på STABY udviklet sig fra atletikken til nu at være en bred vifte af mange forskellige og linjefag samt aktivitetstilbud såsom 10. Idrætten har valgpå STABY udviklet sig fra atletikken til Fredag, nu at hvor værelo-en bred vifte af mange forskellige kale aktiviteter afprøves af 10. klasse gennem skoleåret. valgog linjefag samt aktivitetstilbud såsom 10.Fredag, hvor lokale aktiviteter afprøves af 10. klasse

Idrætten har på STABY udviklet sig fra atletikken til nu at v

gennemetskoleåret. Igennem skoleår har eleverne mulighed for at afprøve mange forskellige valgog linjefag samt aktivitetstilbud såsom 10.Fredag, hvor gennem skoleåret. idrætsgrene bl.a. fodbold, håndbold, badminton, volleyball, padel, golf, surfing, Igennem et skoleår har eleverne mulighed for at afprøv kajak, klatring/rapelling m.m.har eleverne mulighed for at afprøve mange Igennem et skoleår forskellige idrætsgrene bl.a.

fodbold, håndbold, badminton, volleyball, padel, golf, surfing

håndbold, badminton, padel,i forskellige golf, surfing, kajak, klatring/rapelling mm. Ifodbold, mange år har STABY dystet mod andrevolleyball, lokale efterskoler sportsgrene - bl.a. idrætsdage og 4-skole cup, som har eksisteret mere end 30 år. I dag er I mange år har STABY dystet mod andre lokale eftersk idrætsdage og 4-skole cup, som har eksisteret mere end 30 å I mange årtilhar STABY mesterskaber dystet modi mange andreboldspil, lokalemåske efterskoler paletten udvidet VM - vestjyske med kva- i forskellige sportsgrene – bl.a. lifikation til åretsog DM4-skole for efterskoler. Vi har fodboldspillere på skolen idrætsdage cup, som harmange mere end 30 år. - og Idag er paletten udvidet til VM - vestjyske mesterskaber i m GYMNASTIK – BOLD – eksisteret PADEL - MUSIK til årets DM for efterskoler. Vi har mange fodboldspillere på deltager i DBU turneringen Skoleliga. Skoleliga. Idag er paletten udvidet til VM - vestjyske mesterskaber i mange boldspil, måske med kvalifikation

Idrætten har på STABY udviklet sig fra atletikken til nu at være har en bred af mange på STABY. Vi tiltrækk Padelsporten gjortvifte sit store indtogforskellige

til årets DMhar forgjort efterskoler. Vi har mange fodboldspillere påsåsom skolen - oghvor deltager i DBU turneringen Padelsporten sit valgog linjefag samt aktivitetstilbud 10.Fredag, lokale aldersgruppe. aktiviteter afprøves af 10. klasse spillere i denne gennem skoleåret. store indtog på STABY. Vi Skoleliga. tiltrækker pt. nogle af danIgennem et skoleår har eleverne mulighed for at afprøve mange forskellige idrætsgrene bl.a. fodbold, håndbold, badminton, volleyball, padel, golf, surfing, kajak, klatring/rapelling mm. marks bedste padel- spillere på STABY. Vi tiltrækker pt. nogle af danmarks bedste padelPadelsporten har gjort sit store indtog i denne aldersgruppe. I mange år har STABY dystet mod andre lokale efterskoler i forskellige sportsgrene – bl.a. spillere i denne aldersgruppe. idrætsdage og 4-skole cup, som har eksisteret mere end 30 år.

Idag er paletten udvidet til VM - vestjyske mesterskaber i mange boldspil, måske med kvalifikation til årets DM for efterskoler. Vi har mange fodboldspillere på skolen - og deltager i DBU turneringen Skoleliga.

GYMNASTIK GYMNASTIK –– BOLD BOLD –– PADEL PADEL -- MUSIK MUSIK på STABY. Vi tiltrækker pt. nogle af danmarks bedste padelPadelsporten har gjort sit store indtog spillere i denne aldersgruppe.

dergrundgymnastikken blødt mere op med altid de ”stive” former, ogdel opvisningen er hverdag. i dag mere et festfyrværkeri af glæde og en delen af elevernes af elevernes hverdag. Dog har Dog har grundgymnastikken været altid været udstråling på kryds og tværs af gymnastiske udfoldelser.

en og delud af og elevernes hverdag. Dog grundgymnastikken været STABYSTABY harhar altid har været altid været stoltestolte af ataltid komme af at komme ud vise deres vise deres opvisning, opvisning, og turnerer og turnerer gernegerne langt langt omkring omkring for atfor at vise hvad vise hvad vi kan. vi Gymnastikken kan. Gymnastikken giver giver eleverne eleverne en sammenholdsfølelse, en sammenholdsfølelse, der især der mærkes især mærkes tydeligt, tydeligt, når man når man STABY har altid af komme ud og visemange deres opvisning, og turnerer gerne langt omkring for at går samlet går samlet efter fanen efterværet fanen ind stolte påind gulvet påatgulvet til en til af en forårets af forårets mange gymnastikopvisninger. gymnastikopvisninger. vise hvad vi kan. Gymnastikken giver eleverne en sammenholdsfølelse, der især mærkes tydeligt, når man går samlet efter fanen ind på gulvet til en af forårets mange gymnastikopvisninger.

Gymnastik

Efterskoleholdet. SidenSiden 1994 1994 har STABY har STABY også deltaget også deltaget i Landsstævnet. i Landsstævnet. De seneste De seneste mange mange år på år på Efterskoleholdet.

GYMNASTIK

Siden 1994 har STABY også deltaget i Landsstævnet. De seneste mange år på Efterskoleholdet.

Gymnastikken har i alle 100 år været en stor del af STABY efterskoles hverdag. Snorlige rækker og gymnastik på tælling var i mange år kendetegnende for gym nastikken og opvisningen herfra, men de seneste 30 år er der blødt mere op med de »stive« former, og opvisningen er i dag mere et festfyrværkeri af glæde Gymnastikken har i alle 100 år været en stor del af STABY efterskoles hverdag. Snorlige rækker og gymnastik og udstråling på kryds og tværs af gymnastiske på tælling var iudfoldelser. mange år kendetegnende for gymnastikken og opvisningen herfra, men de seneste 30 år er der blødt mere op med de ”stive” former, og opvisningen er i dagaltid mereværet et festfyrværkeri glæde og Dog har grundgymnastikken en del af af elevernes corona-tiden gjorde opvisning på på på corona-tiden I corona-tiden gjorde gjorde opvisning opvisning udstråling på kryds og tværs afIIgymnastiske udfoldelser. hverdag. stranden ved et et stort en delVedersø af elevernes hverdag. Dog har grundgymnastikken altid været stranden stranden ved Vedersø ved Vedersø stort et stort STABY har altid været stolte at komme ud og vise deres indtryk på elever og de de mange indtryk indtryk påbåde både på både elever elever og og mange deaf mange STABY har altid været stolte af tilskuere at komme– ud ogTV vise deres opvisning, og turnerer gerne langt omkring for vi at MidtVest kiggede opvisning, og gerne langt omkring for at vise hvad tilskuere tilskuere –selv selv –turnerer TV selv MidtVest TV MidtVest kiggede kiggede vise hvad vi kan. Gymnastikken giver eleverne en sammenholdsfølelse, der især mærkes tydeligt, når man med. med.tilmed. kan. Gymnastikken giver eleverne en sammenholdsfølelse, går samlet efter fanen ind på gulvet en af forårets mange gymnastikopvisninger. Gymnastikfaciliteterne har ændret Gymnastikfaciliteterne Gymnastikfaciliteterne har ændret har ændret der især tydeligt, når sig fra den mærkes gamle gymnastiksal, til man går samlet efter fanen ind sig fra den fra(multisal) gamle den gamle gymnastiksal, gymnastiksal, til år på til Efterskoleholdet. Siden 1994 har STABY også deltaget i sig Landsstævnet. De mange springsalen tilseneste det på gulvet til en af forårets mange gymnastikopvisninger. springsalen springsalen (multisal) (multisal) til dettil det nuværende springcenter. Siden 1994 harspringcenter. STABY også deltaget i Landsstævnet. De senuværende nuværende springcenter. Springredskaberne harrækker også Gymnastikken Gymnastikken har ihar allei 100 alle år 100 været år været en stor en del storafdel STABY af STABY efterskoles efterskoles hverdag. hverdag. Snorlige Snorlige rækker og udviklet gymnastik og gymnastik neste mange år på Efterskoleholdet. Springredskaberne Springredskaberne har også harisær udviklet også udviklet sig rigtig meget gennem tiden på tælling på tælling var i var mange i mange år kendetegnende år kendetegnende for gymnastikken for gymnastikken og opvisningen og opvisningen herfra, herfra, menmen de seneste de seneste 30 år30 erår er sig rigtig sig rigtig meget meget gennem gennem tiden især år. festfyrværkeri Isidste corona-tiden gjordeafopvisning påstranden ved Vedersø et der blødt der blødt meremere op med op med de ”stive” de ”stive” former, former, og opvisningen og opvisningen er i er dagi de dag mere mere et 25 festfyrværkeri et glæde aftiden glæde ogisær og de sidste de sidste 25 år. 25både år. elever og de mange tilskuere - selv TV udstråling udstråling på kryds på kryds og tværs og tværs af gymnastiske af gymnastiske udfoldelser. udfoldelser. stortindtryk på Eleverne bliver altid grebet af en del enafdel elevernes af elevernes hverdag. hverdag. Dog Dog har grundgymnastikken har grundgymnastikken altid altid været været MidtVest kiggede stemningen og udviklingsmuligheEleverne Eleverne bliver bliver altidmed. grebet altid grebet af af derne indenfor dans, oghar ændret sig fra den gamle gymnaGymnastikfaciliteterne stemningen stemningen og udviklingsmuligheogrytme udviklingsmuligheSTABY STABY har altid har altid været været stoltestolte af ataf komme at komme ud og udvise og deres vise deres opvisning, opvisning, og turnerer og turnerer gerne gerne langt langt omkring omkring for atfor at spring. derne indenfor indenfor dans, dans, rytme rytme og man og stiksal, tilspringsalen (multisal) tilman det nuværende springcenvise vise hvadhvad vi kan. vi kan. Gymnastikken Gymnastikken givergiver eleverne eleverne en sammenholdsfølelse, en sammenholdsfølelse, der derne især der især mærkes mærkes tydeligt, tydeligt, når når spring. spring. ter. går samlet går samlet efterefter fanen fanen ind på indgulvet på gulvet til entilafen forårets af forårets mange mange gymnastikopvisninger. gymnastikopvisninger. 6-kantskolerne arrangerer springcups, springtræninger 6- udviklet sig rigtig meget genSpringredskaberne harsamt også 6-kantskolerne 6-kantskolerne arrangerer arrangerer Efterskoleholdet. SidenSiden 19941994 har STABY har STABY ogsåogså deltaget deltaget i Landsstævnet. i Landsstævnet. De seneste De seneste mange mange år påår på Efterskoleholdet. kantstævne for årets første nem tiden især de sidste 25 år. springcups, springcups, springtræninger springtræninger samt samt 66opvisning. Eleverne bliver altid kantstævne kantstævne for årets for årets førsteførste I corona-tiden gjorde opvisning på stranden ved Vedersø et stort opvisning. opvisning. grebet af stemningen og indtryk på både elever og de mange udviklingsmulighederne tilskuere – selv TV MidtVest kiggede med. indenfor dans, rytme og GYMNASTIK – BOLD – PADEL - MUSIK Gymnastikfaciliteterne har ændret spring. sig fra den gamle gymnastiksal, til GYMNASTIK GYMNASTIK – BOLD – BOLD – PADEL – PADEL - MUSIK - MUSIK 6-kantskolerne springsalen (multisal) til det arrannuværende gererspringcenter. springcups, springSpringredskaberne har også udviklet træninger samt 6-kant sig rigtig meget gennem tiden især de sidste 25når. stæv e for årets første opvisning. Eleverne bliver altid grebet af

GYMNASTIK GYMNASTIK

stemningen og udviklingsmulighederne indenfor dans, rytme og spring.

I corona-tiden I corona-tiden gjorde gjorde opvisning opvisning på på stranden stranden ved Vedersø ved Vedersø et stort et stort 6-kantskolerne arrangerer 49 indtryk indtryk på både på både elever elever og deogmange de mange springcups, springtræninger samt 6tilskuere tilskuere – selv– TV selvMidtVest TV MidtVest kiggede kiggede kantstævne for årets første

MARCUS MARCUS MARCUS ARVIN ARVIN ARVIN HEMBO HEMBO HEMBO Marcus Arvin Hembo 2023-24 2023-24 2023-24 2023-24 Marcus Arvin Hembo er 16 år, kommer fra Herning og går i 10.E på Staby Efterskole i skoleåret Marcus Arvin Hembo er 16 år, kommer fra Herning og går i 10.E på Staby Efterskole i skoleåret 2023-24. Marcus’ søster Sophie 2023-24. Marcus’ søster Sophie gik ligeledes på Staby for to år siden. Som du kan se på anden gik ligeledes på Staby for to si- elev på Staby efterskole i 1940. planche, var deres oldemor Evaårogså den. Som du kan se på anden siMarcus elevnr. 377 ogEva borogså på drengegangen Fyn og på værelset Assens. Værelseskammeraten de, var har deres oldemor hedder kommer fra Middelfart. elev påNoah Stabyogefterskole i 1940. Marcus er fodboldspiller og har derfor valgt linjefaget fodbold. Han har også valgt linjefag i spring. Marcus har elevnr. 377 og bor Linjefaget har man 2 x 1,5 time om ugen. Herudover har han fodboldteknik i valgfag om fredagen. på drengegangen Fyn og på værelset Assens. VærelseskammeI 10. klasse får Marcus undervisning i DANSK, MATEMATIK, ENGELSK, TYSK, FYSIK, OBLIGATORISK GYMNASTIK, FORTÆLLETIMER, FÆLLESSANG OG 10.FREDAG. I 10.Fredag har han de første to runder raten hedder Noah og kommer valgt GOLF. fra Middelfart. Marcus Arvin Marcus Arvin Hembo Arvin Hembo er Hembo 16 erår, 16 erkommer år, 16 kommer år,Han kommer fra har Herning fra også Herning fra Herning og går oglinjefag igår og 10.E igår 10.E på i Staby 10.E på Staby på Efterskole Staby Efterskole Efterskole i skoleåret i skoleåret i2skoleåret Marcus er fodboldspiller Marcus og har derfor valgt linjefaget fodbold. valgt i spring. Linjefaget har man Staby Efterskole har altid været en2023-24. skole med enMarcus’ bredsøster profil. Gennem årene har vigtigt atsiden. 2023-24. 2023-24. Marcus’ Marcus’ søster Sophie søster Sophie gik Sophie ligeledes gik ligeledes gik ligeledes pådet Staby påværet Staby på forStaby to forårto for årtosiden. årSom siden. Som du Som kan du kan se du på kan se anden på se anden på anden x 1,5 time om ugen. Herudover har han fodboldteknik i valgfag om fredagen. få en mere synlig profil, da mange elever erderes meget målrettede deres ønsker ogStaby valg. planche, planche, planche, var var deres var oldemor deres oldemor oldemor Evapå også Eva også Eva elev også elev på Staby elev på på efterskole Staby efterskole efterskole i 1940. i 1940. i 1940. 10. klasse fårkan Marcus ENGELSK, TYSK, FYSIK, GYMNASTIK, FORTÆLskema du seundervisning hvordan voresi DANSK, valgog MATEMATIK, linjefagsstruktur er bygget op. Der er OBLIGATORISK virkelig PåI dette mange muligheder for de OG unge10.FREDAG. mennesker. I 10.Fredag har han de første to rundervalgt GOLF. LETIMER, FÆLLESSANG Marcus Marcus har Marcus elevnr. har elevnr. har377 elevnr. 377 og bor 377 og på bor ogdrengegangen på bordrengegangen på drengegangen Fyn og Fynpå og Fyn værelset på ogværelset på værelset Assens. Assens. Værelseskammeraten Assens. Værelseskammeraten Værelseskammeraten Staby Efterskole har altid hedder hedder Noah hedder Noah og Noah kommer og kommer og kommer fra Middelfart. fra Middelfart. fra Middelfart. været enogså skole med Marcus Marcus er Marcus fodboldspiller er fodboldspiller er fodboldspiller og har og derfor har og derfor harvalgt derfor valgt linjefaget valgt linjefaget linjefaget fodbold. fodbold. fodbold. Han Han har Han også har også har valgt valgt linjefag valgt linjefag i linjefag spring. i en spring. i spring. Linjefaget Linjefaget Linjefaget har man har man har 2 x 1,5 man 2 xtime 1,5 2 xtime 1,5 om time ugen. om ugen. om Herudover ugen. Herudover Herudover har han har han fodboldteknik har han fodboldteknik fodboldteknik i valgfag iom valgfag fredagen. om fredagen. om fredagen. bredi valgfag profil. Gennem årene har det været vigtigt at få I 10.I klasse 10.I klasse 10.får klasse Marcus får Marcus får undervisning Marcus undervisning undervisning i DANSK, i DANSK, i MATEMATIK, DANSK, MATEMATIK, MATEMATIK, ENGELSK, ENGELSK, ENGELSK, TYSK, TYSK, FYSIK, TYSK, FYSIK, OBLIGATORISK FYSIK, OBLIGATORISK OBLIGATORISK en mere synlig profil, da GYMNASTIK, GYMNASTIK, GYMNASTIK, FORTÆLLETIMER, FORTÆLLETIMER, FORTÆLLETIMER, FÆLLESSANG FÆLLESSANG FÆLLESSANG OG 10.FREDAG. OG 10.FREDAG. OG 10.FREDAG. I 10.Fredag I 10.Fredag I 10.Fredag har han har han de harførste han de første de to første runder to runder to runder mange elever er meget valgtvalgt GOLF. valgt GOLF. GOLF. målrettede på deres ønskerårene og valg. Staby Staby Efterskole Staby Efterskole Efterskole har altid har altid har været altid været enværet skole en skole en med skole med en bred med en bred profil. en bred profil. Gennem profil. Gennem Gennem årene har årene det har været det har været det vigtigt været vigtigt atvigtigt at at På dette skema få enfåmere enfåmere en synlig mere synlig profil, synlig profil, daprofil, mange da mange daelever mange elever erelever meget er meget er målrettede meget målrettede målrettede på deres på deres på ønsker deres ønsker og ønsker valg. og valg. ogkan valg.du se skema skema kan skema kan du se kan duhvordan se duhvordan se hvordan vores vores valgvores valgog valglinjefagsstruktur og linjefagsstruktur og linjefagsstruktur er bygget er bygget ervores op. bygget Der op. Der op. er virkelig Der er linvirkelig er virkelig På dette På dette På dette hvordan valgog mange mange muligheder mange muligheder muligheder for de forunge de forunge de mennesker. unge mennesker. mennesker. jefagsstruktur er bygget op. Der er virkelig mange muligheder for de unge mennesker.

I fremtiden drømmer vi om udbygning af de kreative og praktiske muligheder på STABY efterskole. Eleverne skal have flere prakiske færdigheder, så vi sikrer at flere vælger praktiske uddannelser i fremtiden.

Fremtiden???

Desuden drømmer vi om mere fokus på bæredygtighed, madspild, energiudvikling og meget mere. Kreativt hus på STABY

Efterskole og i særdeleshed 10. klasse i fremtiden? Reformkommissionens forslag i maj om at erstatte 10. klasse med et næsten tilskudsløst ungdomsår uden formel kobling til resten af uddannelsesverden styrkede os i visheden om, at efterskolerne selv skal påtage sig ansvaret for at udvikle 10. klasse. Efterskolerne skal f.eks. bygges op om tre moduler: 1. Et bogligt modul i dansk, matematik og et sprogfag, som vi kender det i dag i grundskolen, og som ruster eleven fagligt til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Efterskole og i særdeleshed 10. klasse i fremtiden? Reformkommissionens forslag i maj om at erstatte10. klasse med et næsten tilskudsløst ungdomsår 2. Et praksisfagligt modul, uden formel kobling til resten af uddannelsesverden styrkede os i visheden om, at efterskolerne som stimulerer unges erfaselv skal påtage ansvaret for at udvikle 10. klasse. Kajakhus vedsig Kloster Havn Kajakhus ved Kloster Havn ringsbaserede og eksperimen-

FREMTIDEN???

terende læring og evne til at være skabende og bruge deres hænder og krop. Undervisningen skal styrke sammenhængen mellem håndens og åndens fag hos den enkelte elev. 3. Et medborgerskabsmodul, som skal stimulere unge til at engagere sig i samfundet gennem arbejde med medborgerskabsprojekter og demokratisk dannelse, herunder fx bæredygtighed og naturdannelse. I fremtiden drømmer vi om udbygning af de kreative og praktiske muligheder på STABY efterskole. Eleverne skal have flere prakiske færdigheder, så vi sikrer at flere vælger praktiske uddannelser i fremtiden. Desuden drømmer vi om mere fokus på bæredygtighed, madspild, energiudvikling og meget mere.

Efterskolerne skal f.eks. bygges op om tre moduler: 1. Et bogligt modul i dansk, matematik og et sprogfag, som vi kender det i dag i grundskolen, og som ruster eleven fagligt til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. 2. Et praksisfagligt modul, som stimulerer unges erfaringsbaserede og eksperimenterende læring og evne til at være skabende og bruge deres hænder og krop. Undervisningen skal styrke sammenhængen mellem håndens og åndens fag hos den enkelte elev. 3. Et medborgerskabsmodul, som skal stimulere unge til at engagere sig i samfundet gennem arbejde med medborgerskabsprojekter og demokratisk dannelse, herunder fx bæredygtighed og naturdannelse. I fremtiden drømmer vi om udbygning af de kreative og praktiske muligheder på STABY efterskole. Eleverne skal have flere prakiske færdigheder, så vi sikrer at flere vælger praktiske uddannelser i fremtiden. Desuden drømmer vi om mere fokus på bæredygtighed, madspild, energiudvikling og meget mere.

Kreativt huspå påSTABY STABY Kreativt hus

GYMNASTIK – BOLD – PADEL - MUSIK

Kajakhus ved Kloster Havn

Bryllupsfest

Afslutningstale 2023 Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Kære elever, forældre, familie, ansatte og bestyrelsesmedlemmer Hjertelig velkommen til de allersidste timer af dette skoleår. Velkommen til afslutningen på skoleåret 2022-23. Håber I har nydt kaffen - og især den lækre kringle, som Silles forældre fra Harboøre Bageri har bagt til dagen. Tusind tak til jer for den lækre kage. Et skoleår er slut, et år af livet er levet, et kapitel i hver jeres historiebog er afsluttet, ligesom STABY har fået et nyt kapitel indføjet i den store snart 100- årige efterskolehistoriebog. Og hvilket kapitel - blev det mon som efterskoleformen siger - et efterskoleår svarer til 7 leveår - ja, det ved kun du? Det er altid en meget anderledes dag - en dag, der rummer mange følelser. Måske kan I mærke, at I på den ene side er triste og kede af, at noget godt er ved at slutte - og på den anden side oplever en glæde og forventning over, det der venter, det kan virke både forvirrende en lille smule frustrerende og for andre endda stressende. Den virkelige verden er derude - ikke her hos os. Sådan kunne ordlyden godt være på en efterskole, hvor man er opslugt af idræt, aktiviteter, kreativitet, musik, boglige fag og hinanden. Man kan vente på det virkelige liv hele sit liv! Da jeg var barn, sagde min mor, at du kan altså ikke opføre dig på den her måde, når du kommer i børnehave, for da begynder det virkelige

liv - og så er der jo ingen kære mor. Det sidste havde hun ret i, men i børnehaven sagde de, at når vi begyndte i skole, så begyndte det virkelige liv. Og så fremdeles: I gymnasiet begynder det virkelige liv, på uddannelsen, seminariet, universitetet, når du bliver færdig, får børn, får en højere stilling så begynder det. Ja, nogen tror endda, at det først begynder hinsides - at det virkelige liv er det evige liv. Men det er jo noget længe at vente - og spørgsmålet er jo også, hvilken udgave af det virkelige liv, der så venter en! Men det virkelige liv er vores liv, som vi lever det her og nu. I al banalitet. Og det gælder også på efterskolen. Det virkelige liv er ikke det, der kommer bagefter. Det er fint at vi ruster vore elever til det, de skal videre med, men vi må ikke undervurdere efterskolen som det virkelige liv. At bo, spise og leve, græde, grine, pjatte og holde af, debattere, lave gymnastik, bruge sine hænder, spille musik eller lære tysk er så fuldstændig lige så virkeligt på efterskolen som udenfor. Efterskolelivet handler om meget mere end faglighed, valg af ungdomsuddannelse og karakterer. Unge går også i skole for at blive dannede mennesker. Efterskoleformens hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Og det er ikke kun ord, vi bruger i undervisningen i sam-

fundsfag. De er mærkbare i hverdagen, og det er integreret i skoleformen også at tage ansvar for rengøring, køkkenarbejde, hinanden og fællesskabet. Dannelse handler altså ikke bare om at kunne holde rigtigt på kniv og gaffel, have læst de rigtige bøger og kende de rigtige mennesker. Dannelse handler også om at have viden, holdninger og perspektiv på livet. For nutidens unge skal overtage mange af de problemstillinger, der udspiller sig både lokalt og globalt. De skal kunne tage ansvar og lederskab i en kompleks verden med afsæt i de værdier, vi giver dem med - som forældre og som skole. Du er nu igennem endnu en del af dit livseventyr - forhåbentligt blev det en lærerig og udviklende del. Fra skoleårets start fik I et lille eventyr med på vejen - det lød nogenlunde sådan her: Der var engang nogle meget friske, nyklippede og spændte piger og drenge, som kastede sig ud i deres livs udfordring, deres livs rejse og dermed deres livs eventyr. Det var helt almindelige unge mennesker: høje, lave, lette, tunge, stærke, blåøjede, rødhårede og dog velfungerende. Meget forskellige kom de til den gamle efterskole fra 1923, som lå langt ude på landet i det man kalder udkantsdanmark.

Den gamle efterskole havde egentlig eksisteret rigtig længe - fra 1852, hvor den først var højskole og senere vinterlærerseminarium, inden den blev til efterskole. Nå, men tilbage til dem det hele handler om…. de unge mennesker. Bilerne kørte forsigtigt op gennem den flotte allé, langs de nyklippede bøgehække med efterskolen i baggrunden. 2. års eleverne som var ankommet tidligere på dagen, betragtede bilerne - og de som steg ud af bilerne blev målt og vejet! Alle vidste at det blev et år, hvor man ville møde rigtig mange nye udfordringer og oplevelser. Det var helt sikkert et år, som ville ændre meget i de unge menneskers liv. Man kunne blive udsat for så grueligt meget! Man skulle stå tidligt op og endda klare det selv….. Redde seng, rydde op og holde rent på skolen. Rigtig mange opgaver som skulle læres og løses! Tænk på den »underlige« mad som vil blive serveret? Sundt med masser af gode grøntsager og nye fremmede krydderier - farligt!! Næh, ingen var vist døde eller blevet syge af maden på Staby efterskole - også selvom man både skulle smage på den og huske at spise op!! Rigtig mange nye mennesker at forholde sig til - hvem kunne man egentlig stole på? Harry Potter? Den hvide dame? Forstanderen? Værelseskammeraten - de nye kammerater, 2. års eleverne - undervejs kunne man støde på modstand - måske en pukkelrygget heks, stram tante eller en slimet trold kunne komme på tværs og lave ravage i ens glans verdensbillede, ødelæg-

ge sammenholdet og smide grus i fællesskabet. Det er sikkert og vist at man vil møde mindst 3 nye udfordringer på efterskolen - om dagen, om ugen…. om måneden eller om året!! Der vil dukke modstand op - udfordringer der skal løses. Husk at der er hjælp at hente fra dine kammerater, de voksne - eller måske har du allerede nogle »gaver eller ting« fra tidligere i rygsækken, som kan bruges - men du ved blot ikke hvad de skal bruges til. De ligger blot i din propfyldte rygsæk og venter på at blive brugt! Du føler dig nok lidt tom og usikker nu, men bare vent… det bliver meget værre… nej, spøg til side. Det drejer sig om at gribe chancen - få så mange prøvelser som muligt, så du kan eksperimentere og udforske dine muligheder og talenter, som du slet ikke vidste du havde. Et efterskoleophold er næsten som et eventyr. Som et helt almindeligt menneske kommer man ind på efterskolen - her kan man møde underlige skabninger, som gør ting anderledes end man er vant til - og man kan sågar have lyst til at hugge hovedet af dem for man ved ikke i nu’et hvad man skal bruge alt det nye til. Måske finder man slet ikke ud af det, mens man går på efterskolen. Måske skal der 3 oplevelser til - før man begriber, at eventyret rent faktisk vil én noget. Måske vinder man prinsessen og det halve kongerige Måske møder man en skomagerdreng/pige der taler klingende Fynsk.

Måske møder man en nattergal, en snedronning eller Klodshans der altid går i træsko. Måske møder man den grimme ælling, store Klaus og lille Klaus eller prinsessen på ærten - der altid har åhhhhh så ondt. Uanset hvad, så kan du være helt sikker på, at vi der er omkring dig, vil gøre vores til at dette eventyr bliver en god historie, som selvfølgelig ender godt….. det gør alle eventyr. Vi vil alle leve lykkeligt til vore dages ende! Forhåbentlig har du mødt mange spændende nuancer i dit eventyr? Det er jo i samværet med andre mennesker, at man finder sig selv - bliver stærkere - og dermed forstår sig selv og alle nuancerne meget bedre. I har alle mødt kammerater, der ikke lignede jer selv. Det mangfoldige møde, hvor I kom ind under huden på andre, skabte en basis for at lære både jer selv og andre bedre at kende. Ved at lære jer selv bedre at kende, både personligt og fagligt, er I blevet meget mere bevidste om jeres egne kompetencer og muligheder og dermed også klogere på, hvad I kan bidrage omverdenen med. I er forhåbentlig blevet tilpas udfordret, så I langsomt bevægede jer ud af »tryghedszonen«. Det er nemlig forudsætningen for at tænke i nye baner og se nye muligheder. Vi har gennem året forsøgt at præge, skubbe og puffe til jer. Forsøgt at udfordre jer, prøve jer af og få jer til at være jer selv, tage ansvar for jer selv, samt at tage fælles ansvar for hinanden. At få jer til at gå forrest og gøre jer umage. I har grebet udfordringer-

ne, støttet op om hinanden, været nysgerrige på hinanden - og igennem året blevet en stærk flok, som er blevet sammentømret - hvor der var plads til alle! Skulle man skrive en anbefaling eller udtalelse til elevholdet 2022-23 kunne det f.eks. lyde sådan: 177 friske, farverige og forskellige elever har været elever på Staby Efterskole i 9.-10. klasse i skoleåret 2022-23. Vi mødte i elevholdet nogle særdeles fornuftige og velbegavede elever, der med en fin arbejdsindsats og orden varetog deres opgaver på efterskolen. Indstillingen var altid i top - når der blev stillet opgaver til elevgruppen, gik de roligt, koncentrerede og eftertænksomme til opgaven. De forstod at lytte, tænke og handle. De behøvede ikke at råbe højt, for at blive hørt. Der var højt til loftet - og plads til alle. De brugte deres teamplayerånd og løste opgaverne til alles tilfredshed. Skulle man bruge frivillige eller

aktive medlemmer var der altid en flok klar på nye opgaver og udfordringer. Flittige, interesserede og meget dygtige, var ord som knyttede sig til elevernes faglige dygtiggørelse. Deres rummelighed var uovertruffen, de var oprigtige og meget behagelige at være sammen med. Sjove, smilend og ambitiøse færdedes de rundt på skolen. Med deres rolige og venlige væsner samt altid gode smittende humør og ærlighed sendte elevgruppen de bedste signaler. I alt hvad de havde med at gøre, bar det præg af en absolut positiv indstilling til tingene. De var alle stolte over at være en del af Staby Efterskole - meget hjælpsomme, hyggelige og samarbejdsvillige, som havde utrolig let ved at skabe gode relationer og kammerater. Elevgruppen gjorde sig altid meget umage og arbejdede altid for fællesskabet og viste på mange områder hvordan man løfter i fælles flok.

De var rigtige efterskoleelever. Rare og pligtopfyldende unge mennesker, som man altid kunne stole på. De brændte for efterskolen og efterskolelivet - især det boglige, boldspil, gymnastikken, det kreative og musikken havde deres store interesse. Eleverne var utrolig rummelige og havde plads til alle - og dermed det allerbedste forhold til kammerater og skolens ansatte. Jeg udtaler derfor min bedste anbefaling til jer alle og ønsker held og lykke. I er min 25. årgang på Staby Efterskole og det har jeg selvfølgelig haft meget store forventninger til. At I ville være en nem årgang, som var med på efterskolelivet på den fornuftige måde. Vi har oplevet lidt af hvert sammen - også hvor livet var på spil. I var fantastiske og jeg havde i den grad brug for jer. Mindes stadig dagen, hvor jeg kom tilbage til jer i foredragssalen efter mit

lille stunt. I vil altid være en helt speciel årgang, som vil have en stor plads i mit hjerte. Jette og jeg har fulgt jer i tykt og tyndt både ude og hjemme. Fodboldkampe, arrangementer, musical, ture, rejser, skadestuen, gymnastikopvisninger og meget mere. I betyder meget for os - og vi vil ikke gå glip af nogen oplevelser med jer. Det har været en stor fornøjelse. Hvad husker vi så fra året? Hvem husker ikke adventureturen til Tjekkiet - I var virkelig gode til at prøve grænser og lære hinanden at kende! Musicalen »Terkil i knibe« hvor I viste hvor meget man kan, når man står sammen og får det hele til at lykkes på få dage - ganske enkelt imponerende. IBO prøveklude - I gik til den med krum hals! Nattesjov hvor vi serverede æbleskiver med meget forskellige tilbehør -

svært at vælge midt om natten. De flotte og seværdige opvisninger, som for alvor tog fart i marts måned. I blev grebet af gymnastikkens potentiale og udviklingsmuligheder samt fantastiske evne til at rumme fællesskabet. Meget ros fra alle sider til jeres flotte opvisning, som viste glade, stolte og gymnastiske elever! 5 stjernet skitur med masser af solskin! Kampe og konkurrencer indenfor både spring, idræt og boldspil. Udvikling er et ord, som vi har set hos jer. I har øvet jer, trænet, presset og fightet for hinanden, så I har virkelig udviklet jeres talenter på så mange områder. Vi har ikke vundet så mange mesterskaber - men hver især har i vundet i udvikling på mange fronter. Et natløb med masser af gys, skrig og grin. Dejligt at overraske jer. Nogle afslutningsuger, hvor vejret har vist sig fra sin bedste side. De

udendørs faciliteter og søen er virkelig blev brugt til afslapning, solskin, bold og badning. Mest af alt handler efterskolelivet om at hygge, at være sammen - og nyde hinanden. Her har I været de sikre vindere. Jeg har været utrolig glad for jer som elevhold - I er en flok herlige, livsglade, aktive, engagerede og dygtige elever. I har fulgt vore råd - og lyttet til vore forventninger - og alle på skolen har samarbejdet. I har taget udviklingen seriøst og arbejdet med alle de muligheder som STABY giver. Medarbejderne - har været glade for jer. Vi synes alle, at vi er heldige, at være en del af STABY, hvor I har været elever. Sådan har vi det - og jeg håber, at I vil mindes STABY - og alle de personer der har gjort en stor indsats ikke blot for at give jer viden og færdigheder, men også for at I skulle være mætte, kunne fungere i dejlige omgivelser, samt trives og have et eller to fantastiske år på efterskolen.

STABY blev forhåbentligt et år for livet! Forhåbentlig et trygt, sjovt og udviklende år. Vi håbede for jer, at vi kunne tænde, så I ville brænde for noget, og samtidig blive dygtigere fagligt! Jeg håber, I tænker, at STABY har været en skole, I kunne bruge til noget! Der skal lyde en meget varm TAK til jer forældre for den tillid, I har vist ved at sende jeres søn eller datter på Staby Efterskole. Tak for lån og tak for opbakning, for forståelse og accept af de små og store beslutninger vi har taget. Der er sket rigtig meget med jeres dreng/pige - der er ombygget og justeret her og der - Rigtig mange elever har nået meget længere end de individuelle mål de satte og lykkedes. Held og lykke med det videre projekt. TUSIND TAK til alle skolens ansatte for jeres altid aktive og ihærdige indsats. Ingen af jer kan undværes - I har hele vejen troet på konceptet og ydet det maximale for at få tingene til at nå sammen og blive noget særligt. Tak for jeres store engagement, smil, energi, udholdenhed og vilje - også når der var meget at se til og når det gik rigtig stærkt - I har alle været med til at give eleverne en uforglemmelig oplevelse for livet. TAK til bestyrelsen for jeres store interesse og opbakning til skolen - vi har igen i år haft et særdeles godt og konstruktivt samarbejde og I har gennem året været gode sparringspartnere og medspillere - ny spisesal er snart færdig - og vi glæder os til det videre samarbejde om Staby Efterskoles udvikling sammen med jer!

Stor tak til Maiken, Jette og Holger for det tætte samarbejde og ledelsen af skolen - speciel stor tak til Maiken og Jette, som tog ansvar, da Holger og jeg svigtede. Kære eventyrlige efterskoleelever I kender alle sammen følelsen af at stå ved foden af et bjerg og kigge op mod dets majestætiske tinder. Nu, da I nærmer jer afslutningen på jeres efterskoleeventyr, står I ved foden af endnu et bjerg, der hedder fremtiden. Lad mig dele nogle eventyrlige visdomsord med jer, der vil guide jer på jeres færd: 1. Lad jeres nysgerrighed være jeres kompas, og lad det føre jer gennem de tætte skove af viden og erfaring. Udforsk de ukendte stier, der fører til skjulte skatte af viden og indsigt. Vær modige og tag springet ud i det ukendte. 2. Når I står over for udfordringer, der buldrer som voldsomme floder, skal I huske på jeres indre styrke og mod. Byg broer af vedholdenhed og modstandsdygtighed for at overvinde selv de mest frygtindgydende forhindringer. Og når I står midt i stormens øje, skal I finde ro og tro på jeres evner til at overleve og trives. 3. Som I vandrer videre, lad jer ikke forføre af illusionen om rigdom og magt. Søg efter skatte, der ikke kan købes for penge: venskab, kærlighed, og indre glæde. Lad ikke de blændende lys fra materielle goder afskærme jer fra det, der virkelig betyder noget. 4. Glem aldrig at vende tilbage til jeres rødder. Husk hvor I kommer fra, og vær stolte af jeres baggrund og hi-

storie. De er som ældgamle ruiner, der giver jer styrke og identitet. Lad dem inspirere jer til at skabe jeres eget monument af succes. 5. I jeres eventyrlige fællesskab har I opdaget styrken i sammenhold og venskab. Lad ikke afstanden mellem jer blive et uoverstigeligt bjerg. Hold

kontakten, støt hinanden og del jeres eventyrerfaringer. Sammen kan I bane vejen for nye eventyr og skabe en vidunderlig fortælling om livet. Så tag jeres nyvundne eventyrånd med jer og skab jeres eget eventyr. Lad det føre jer gennem ukendte lan-

de, vidtstrakte horisonter og fortryllende øjeblikke. Vær modige, vær autentiske og lad eventyret begynde! Må eventyrets vinde blæse jer i den retning, hvor jeres drømme og ønsker blomstrer. TAK for et fantastisk efterskoleår!

KOM MED PÅ D EN

GYMNASTIK • FODBOLD • MUSIK • PADEL • HÅNDBOLD

FEDESTE C AMP 4. - 7. AUG UST 202

4 MEN VÆR MEGA HURTIG.. .

TAG DIN SOMMERFERIE IND I FÆLLESSKABET 58

Musical

»Den store kærlighed«

Præsentation af nye medarbejdere Mit navn er Gitte Kallesøe. Jeg er uddannet ernæringsassistent og er så heldig at blive en del af køkkenet på Staby Efterskole. Jeg er en 37-årig ungdommelig kvinde der bor lidt udenfor Lemvig, sammen med min mand Rasmus, vores to piger, Ida på 13 år og Maja på 11 år. Vi har desuden vores lille hund Olga. Min mand er uddannet VVS’er og har sit eget firma. Vi er i gang med at renovere vores hus og bruger meget tid på det. Når jeg har fri går jeg til jumping fitness og går en del ture. Nyder at tage på restaurant og fan af afslapning til en god film eller serie. Jeg har en bred vifte af erfaring, alt fra skolemad til børn, ældremad, dysfagi (tygge og synke besvær) højskole med fedtfattig kost og finere serveringer, så som tapas, canapeer og desserter. Så jeg er sikker på at jeg nok kan lave noget eleverne godt kan lide og noget de nok aldrig har set før. På den måde lærer eleverne noget om madmodighed. Jeg har selv gået på efterskole og elsker det hele ved efterskolelivet. Syntes det er fedt at være en del af de unges hverdag, være med til at give dem

et fantastisk ophold og forhåbentlig lære dem noget om mad inden de skal videre på uddannelsesvejen.

Mit navn er Steffen Knudsen og jeg er 51 år gammel, og jeg er så heldig, at jeg er blevet pedel på Staby. Jeg er født og opvokset ved Vinderup. Jeg har selv gået på efterskole i 2 år på Nørre Nissum Efterskole. Jeg var sikker på, at jeg skulle være landmand, og gik den vej med alt hvad det indebar. I 2000 købte Mona og jeg en ejendom ved Tvis. Her drev jeg kortvarig en griseproduktion. Efter landmandslivet, bevægede jeg mig over i byggebranchen - stadig inden for landbrug. Her byggede jeg stalde i ca. 16 år. De seneste 6 år har jeg hovedsagelig været beskæftiget ved en anlægsgartner. Jeg er gift med Mona, som er sundhedsplejerske, og sammen har vi 3 børn. Søren på 24 år læser til lærer i Århus. Søren var elev på Staby i 16/17 og kom tilbage og var gymnastiklærer i 2 år. Phillip på 21 år gik på Staby i 18/19 og er i dag gymnastiklærer på Vedersø Idrætsefterskole. Sidse på 17 år holder sabbat år. Fritiden går med lidt gymnastik og volleybold, og så vil jeg gerne i skoven

på min mountainbike. Der går også nogle timer med hus og have på ejendommen i Tvis. Jobbet som pedel, glæder jeg mig meget til kommer lidt dybere ind i. Jeg trives godt blandt unge mennesker og tænker det er det perfekte sted for mig. Jeg kan allerede fornemme, at der ligger mange spændende opgaver og venter. Jeg glæder mig til at blive en del af Staby »familien« sammen med både kollegaer og elever.

Bestyrelsen på Staby Efterskole

GYMNASTIK - FODBOLD - MUSIK - PADEL stabyefterskole.dk

TORBEN GALSGAARD Formand fam.galsgaard@mail.dk THORBEN AGGER Næstformand thorbenagger@gmail.com MAJBRIT LILLESAND SØRENSEN Bestyrelsesmedlem lillesand@energimail.dk METTE YDING OLSEN Bestyrelsesmedlem metteydingolsen@gmail.com TANJA SIG BERNHARD Bestyrelsesmedlem tanja.bernhard98@gmail.com METTE HEDEGAARD PEDERSEN Bestyrelsesmedlem mhp@bv-teknik.dk

JUBILARDAG & GL. ELEVDAG 25. MAJ 2024 Lørdag d. 25. maj 2024 vil vi gerne invitere tidligere elever til gammel elevdag samt til jubilardag. Vi vil gerne fastholde gl. elevdagen - og jubilardagen fra sidste år. Jubilarerne starter først - og så dukker de gl. elever op og til sidst er vi sammen om at spise og holde fest,. Vi håber at I vil hjælpe med at samle en stor flok fra alle årgange. Det betyder, at du kan deltage i jubilardagen, hvis du har afsluttet skoleåret i:

KARINA SUSGAARD Bestyrelsesmedlem haldsusgaard@mail.dk

2014 (10 år), 2004 (20 år), 1999 (25 år), 1994 (30 år), 1984 (40 år), 1974 (50 år), 1964 (60 år), 1959 (65 år), 1954 (70 år sommer og vinter), 1949 (75 år sommer og vinter).

IVAN GRAVERSEN Bestyrelsesmedlem tinaogivan@hotmail.com

Som jubilar må du gerne medbringe ledsager. Pris pr. pers. for eftermiddagens program: 75,kr.Pris pr. pers. for aftenprogrammet: 150,- kr. Pris pr. pers. for hele dagen: 200,- kr. Tilmelding senest d. 12. maj 2024.

PEDER GRAVERSEN Bestyrelsesmedlem mpgraversen@gmail.dk

via https://bit.ly/3SKNl6b

JUBILARDAG 14.00 Ankomst 15.00 Kaffe i hallen m. sang, fortælling og jubilarbilleder 16.00 Snak og gode minder årgangsvis 17.15 Rundt på og omkring efterskolen 19.00 Gl. elev- og jubilarfest i hallen m. buffet, hygge og musik. Drikkevarer kan købes. 23.00 Natmad 23.30 Tak for i dag GL. ELEVDAG Samme program som ovenstående med følgende ændring: 16.00

17.30

Aktiviteter for gl. elever (tennis, beachvolley, padel, spring fodbold og musik) Mulighed for omklædning

Har du spørgsmål, så sidder sekretærerne klar på mail sekretaer@stabyefterskole.dk eller tlf. 97 49 11 12.

Mød os og se mere på stabyefterskole.dk eller på de sociale medier

10-års jubilæum 2013/2023

20-års jubilæum 2003/2023

25-års jubilæum 1998/2023

40-års jubilæum 1983/2023

Jubilæum

30-års jubilæum 1993/2023

50-års jubilæum 1973/2023

60-års jubilæum 1963/2023

65-års jubilæum 1958/2023

Jubilæum

70-års jubilæum 1953/2023

75-års jubilæum 1948/2023

70-års jubilæum 1953/2023

Skolens medarbejdere

Anders Boll Mikkelsen Forstander, Fortælling, Volleyball

Birthe Rørbæk Nielsen Dansk, Madkundskab

Henriette S. Østergaard Dansk, Engelsk, Tysk, Badminton

Jette Conradsen Skolemor, Kost og mad

Catrine Nellemann Ølgaard Gymnastik, Dans/rytme, Pigespring, Svøm og dyk, 10Fredag

Inge Westh Kristensen Ernæringsassistent

Maiken Kjærgaard Afdelingsleder, Matematik, 10Fredag

Ejnar Christiansen Engelsk, Matematik, Outdoor/MTB, 10fredag

Jakob Thesbjerg Metal

Alex Handler Laugesen Padel, 10fredag, Timelærer

Else Spaun Jespersen Rengøringsassistent, Køkkenmedhjælp

Jonas Rytter Samuelsen Gymnastik, Spring, Fysik, 10Fredag

Andreas Ramskov Stampe Gymnastik, Spring, 10Fredag

Erik Sønderskov Pedel, Håndværk

Kim Fischer Mensbo Matematik, Fodbold, Padel, 10fredag

Birgitte Isaksen Sekretær, Udsmykning, Blomster

Gitte Brandt Kallesøe Ernæringsassistent

Kirsten Amby Voldsgaard Køkkenleder

Kåre Winther Holmgaard Fysik-kemi, Matematik, Fodbold, Håndbold, Pump, Adventure, 10Fredag

Maria S. Henriksen Dansk, Engelsk, Tysk, Portrætter, 10fredag, Vejledning, TR

Sara Brink Kibsgaard Dansk, Engelsk, Keramik, 10fredag, Vejledning

Lene Vilken Olesen Sekretær

Marianne Carlsen Ernæringsassistent

Steffen Knudsen Pedel

Lone Pedersen Ernæringsassistent

Mette Libergren Nielsen Dansk, Matematik, Fitnesspiger

Stine Stoubæk Christiansen Fysik-kemi, Matematik, Trædesign, Tekstildesign, 10fredag

Mads Holst Mikkelsen Gymnastik, Tilsyn, Timelærer

Michael Brink Kibsgaard Engelsk, Tysk, Fodbold, Fodboldteknisk træning, 10fredag

Søren Bloch-Christensen Samfundsfag, Billedkunst

Maiken Holm Souschef i køkkenet

Nicoline Esager Sørensen Gymnastik, Dans og rytme, Hiphop, Håndredskaber, 10Fredag

Malene Fuglsang Borg Dansk, Naturfag, Krea

Niels Ringsted Engelsk, Tysk, Fodbold, 10fredag

Elevholdet

2022-2023

Elevholdet 2023/2024 Agnes Trankjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herborg Agnete Mogensen Paakjær . . . . . . . . . . . . . . . . Ramme Alberte Haubjerg Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Virklund Alberte Holm Vrist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Harboøre Alberte Iversen Østergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjern Alexander Lodberg Hesselholt . . . . . . Søndermarken Anders Kragelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sørvad Anders Neergaard Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . Vindeby Anders Toft Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Andrea Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vildbjerg Andreas Heide Christensen . . . . . . . . . . . . . . . Oksbøl Anne Damgaard Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . Lunde Annika Benner Laugesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Them Annsofie Lindholm Jensen . . . . . . . . . . . . . . .Snedsted Anton Back Bojsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Anton Boutrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Halgård Anton Kamuk Mogensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tvis Asbjørn Lolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aalborg Asger Elmshøj Iversen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gjern Asger Elmstrøm Lauritsen . . . . . . . . . . . . . . . Silkeborg Asta Munch Søndergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . Viborg Astrid Hedegaard Thomsen . . . . . . . . . . . . . . . . Jelling August Kjær Bruun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grødde Benjamin Stensgaard Poulsen . . . . . . . . . . . . . Lemvig Benjamin Thorup Nilsson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . No Bertram Rod Reinicke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mejdal Carl Emil Egholm Mortensen . . . . . . . . . . . . . . . Kibæk Caroline Øst Vernø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skive Cecilie Haslund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Troense Cecilie Vestergaard Bertelsen . . . . . . . . . . . . . . Ølstrup Christian Mortensen Krogsgaard Olesen . . . Videbæk Christian Schlægelberger Zacho . . . . . . . . . . . . . . Flade Clara Augusta Møller Martensen . . . . . . . . . . . . Vinde Clara Hesselholt Munck . . . . . . . . . . . . . . . . . Gjellerup Claudia Kristine Husted Ruby . . . . . . . . . . . . . . . Vemb Dicte Juhl Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skæring Ditte Tang Andreasen . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringkøbing Ella Sofie Klejnstrup Sørensen . . . . . . . . . . . . . Lemvig Ellen Samuelsen Sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Horsens Emil Borbjerggaard Staunstrup . . . . . . . . . . . . . . Venø Emil Degn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arnborg Emilie Laursen Husted . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederiks Emilie Siersbæk Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjern Emma Bjeg Christensen . . . . . . . . . . . . . . . Ringkøbing Emma Emilie Lyngsø Rasmussen . . . . . . . . . . . . Aulum Emma Nyholm Mosgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ikast Emma Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gjellerup Filuca Merton Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . Funder Kirkeby Frederik Fjeldsted Jørgensen . . . . . . . . . . . . . Hald Ege Frederik Lindegaard Lau . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tåsinge Frederikke Mølgaard Thomsen . . . . . . . . . . Holstebro Freja Mollerup Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . Halgaard Freja Overgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lind Freya Møller Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skive Frida Juul Fabricius . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bøvlingbjerg Gustav Engedahl Isen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kibæk Gustav Kirkeby Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Gustav Kronborg Bjerre . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Halfdan Holm Langåsdalen . . . . . . . . . . . . . . . . . Langå Hannah Skov Brodersen . . . . . . . . . . . . Vorgod-Barde Hjalmar Skov Ruby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Houe Hjalte Mæng Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mejrup Hjalte Sebastian Svane Poulsen . . . . . . . . . . . . Odense

Ida Davidsen Rytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vildbjerg Ida Helwig Øe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skals Ida Kragelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sørvad Ida Marie Boe Mikkelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Spøttrup Ida Persson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kibæk Isabella Tved Elbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringkøbing Jacob Guldberg Olesen . . . . . . . . . . . . . . . . Nr. Nissum Jacob Lyngholm-Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . Silkeborg Jacob Sandal Fisker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Thisted Jan Emil Holm Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . Naur/Sir Jeppe Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Jeppe Lauridsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Jeppe Lind Mærsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Jeppe Timmermann Tolderlund . . . . . . . . . . Silkeborg Jeppe Ørom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nr. Nissum Johan Boel Olesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ejstrup Johanne Bujok Laursen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Viborg Johanne Aagaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aarhus Johannes Flye . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tim Kirkeby Jonas Holm Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringkøbing Jonas Rønn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Harboøre Jónas Sig Stakksund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Jonas Smedegaard Graversen . . . . . . . . . . . . . Ulfborg Jonas Sønderskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nr Nissum Josephine Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mejrup Kirkeby Julie Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Thorning Julie Bruun Hedegaard . . . . . . . . . . . . . . . . Nr. Felding Julie Mølgaard Alling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bredballe Kasper Søndergaard Ramsdahl . . . . . . . . . . . . Højslev Kathrine Maria Lind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lomborg Katrine Vind Kristjansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varde Kristina Kvist Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . .Munklinde Kristoffer Abild Krebs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . St. Lihme Lasse Hviid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Svendborg Laura Rehder Josiassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Østbirk Laura Skov Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Feldborg Lea Stadsgaard Asmussen . . . . . . . . . . . . . . . Løgstrup Linne Mastrup Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kibæk Louis Hausgaard Godt . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Lucas Bernt Lynderup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulstrup Lucas Ravnsbæk Madsen . . . . . . . . . . . . . . Krunderup Lucas Vestergaard Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Struer Lykke Dalgaard Mortensen . . . . . . . . . . . . . . . Halgård Lærke Greve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ølstrup Lærke Vestergaard Højland . . . . . . . . . . . . . . . Sjørring Mads Emil Lyngsø Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . Aulum Mads Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Videbæk Magnus Bytoft Feldborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tvis Magnus Dorscheus Ramskov Pedersen . . . . . . . . Tim Magnus Holm Risum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjerm Magnus Søndergaard-Nielsen . . . . . . . . . . . Nr. Nebel Magnus Zetterlund Møller . . . . . . . . . . . . . . Thyborøn Magnus Østergaard Mortensen . . . . . . . . . . Holstebro Mai Frøjk Nørgaard Laugesen . . . . . . . . . . . . . . Skjern Maja Yde Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Struer Maja Ørskov Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ejsing Malou Mønniche Kirkegaard . . . . . . . . . . . . . Snejbjerg Malou Ørneborg Jeppesen . . . . . . . . . . . . . . . . . Sunds Malthe Lau Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gjellerup Malthe Trankjær Simonsen . . . . . . . . . . . . . . . Herning Marcus Arvin Hembo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herning Marcus Molders-Mortensen . . . . . . . . . . . . . . . Kloster Marie Davidsen Rytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vildbjerg

Marie Kjeldahl Larsen . . . . . . . . . . . . . Nykøbing Mors Marius Rask Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . . . Nr. Nissum Mathias Smedsgaard Therkildsen . . . . . . . . . . Mejrup Mathilde Ingrid Hvolgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjern Mathilde Lindholm Jensen . . . . . . . . . . . . . . Snedsted Mathilde Søgaard Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . . Kloster Mathilde Vestergaard Vistisen . . . . . . . . . . . . . . Sunds Mathilde Værnholt Thygesen . . . . . . . . . . . . . . Skovby Matilde Fonnesbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ikast May Bjørslev Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tarm Mia Sahl Bjerre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vildbjerg Mie Rømer Andreassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Koldby Mie Underbjerg Terp Sønderriis . . . . . . . . . . . . Gudum Mikkel Bilberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herning Mikkel Bjerg Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fogstrup Mikkel Kamp Lauridsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spjald Mikkel Køjborg Nielsen . . . . . . . . . . . . . . Sejs-Svejbæk Mira Bargmann Hammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hee Nanna Ilsø Winther-John . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lind Nichi Krath Veilgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herning Nicolai Nygaard Mortensen . . . . . . . . . . . . Hedensted Nicoline Yde Nyborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herning Noah Høj Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Viborg Noah Rohde Darling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Middelfart Oliver Noah Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Silkeborg Oliver Ramsdal Sand Brammer . . . . . . . . . . . . . . Hald Oliver Siim Kiederle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjern Oscar Korsgaard Peitersen . . . . . . . . . . . . . . . Oksboel Oskar Thorsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Peter Blindbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ikast Rares Stefan Toma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ramme Rasmus Ronge Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Røskva Mathilde Westeraa . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg Sara Kierkegaard Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fabjerg Sara Kirkebaekke Rahbek . . . . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Sarah Hedegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Korinth Signe Groth Holmgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Signe Laas Glass . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjerting Sigurd Skov Langelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herning Silje Graakjær Lange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Videbæk Silje Sivertsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nr. Felding Silke Skødeberg Christiansen . . . . . . . . . . . . . . Outrup Simon Holm Lundgren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Viborg Simon Overgaard Michaelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Lind Simon Witt Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lind Sofia Lundtofte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lind Søren Sværke Jakobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Harboøre Thilde Hûbertz Storgaard . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Thilde Sundberg Lauridsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjern Tilde Elbæk Gammelgaard . . . . . . . . . . . . . . . . Funder Tilde Kynde Krarup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Tilde Noermark Dambak . . . . . . . . . . . . . . . . Thyborøn Valdemar Ruby Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Thyborøn Victoria Vestergaard Andersen . . . . . . . . . . . . . Billund Viktor Johan Dalum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Glejbjerg Viktor Nørgaard Nielsen . . . . . . . . . . . . . . Hammerum Viktor Verner Piihl Christensen . . . . . . . . .Sdr. Felding Viktoria Andreasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gudum Viktoria Liv Normann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pårup Villads Glintborg Agertoft . . . . . . . . . . . . . . . . Halgård Villads Romvig Jespersen . . . . . . . . . . . Nykøbing Mors William Agervig Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . Bjerringbro William Øhlenschlæger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varde

STABY efterskole Nørrevej 2 6990 Ulfborg Telefon 97491112 stabyefterskole.dk