Staby Efterskole 2022 by Videbæk Bogtrykkeri A/S

2022

Budstikken 2022

Fortabt er jeg stadig

Vi mødtes i sne forblændet af ungdom og uden at se et virvar af jubel og nysgerrighed vi mødtes i sproget, et hemmeligt sted og der går vi hen igen og igen. Igen og igen og tonerne blev til et langstrakt refræn et plot, en fortælling, en popmelodi godnatsange brudt af sirenernes skrig vi følte os som en luftløs ballon. En luftløs ballon en endeløs sætning, helt kæntret og tom jeg hjemsøges tit af idéer om flugt men latteren tegner dit ansigt så smukt du strækker din krop mens solen står op. Mens solen står op, så brygger vi kaffe og drikker en kop og når vi blir fanget i hverdagens støj så ruller vi øjne og deler en smøg så strander vi der hvor ømheden er.

Hvor ømheden er marcherer vi tappert med velviljens hær en kærlighed tyndslidt og helt desperat kun båret af løfterne, stålsat og klart et dirrende nu mit søvnige du.

Mit søvnige du mit drama er langt, min fornuft er itu og når jeg blir bange og når jeg blir vred så sænk mine skibe og skænk mig din fred jeg øjner en kyst og snart blir det lyst. Og snart blir det lyst så tag mig for givet, det virker så tyst fortabt er jeg stadig trods årenes gang og synger med tak denne kærlighedssang fordi det sku’ ske vi mødtes i sne.

Stine Pilgaards Meter i sekundet, 2020, består af ni dele, og hver af delene afrunder romanens jeg-fortæller med en sangtekst – heriblandt Fortabt er jeg stadig.

Denne kærlighedssang skrev romanens forfatter 11. oktober 2018 som en fødselsdagsgave til sin kæreste.

Katrine Muff Enevoldsens har skrevet melodien. En kærlighedssang der i et poetisk sprog viser dele af et parforholds følelsesmæssige og praktiske problematikker. Med sin letløbende melodi og et fast struktureret gentagelsesmønster illustrerer sangen den forelskelse og fortabelse, der gjorde parrets møde i sne til et varende parforhold.

Filmatisering af »Meter i sekundet«. Premiere i danske biografer den 2. februar 2023.

Udgivet

Julehilsen

Kære Budstikken læsere!

2022 blev året hvor vi fik bygget vores padel hal færdig. Det var en rigtig god investering – og der har været enorm interesse for padel sporten – og vores satsning på området virker helt rigtig.

Trods krig og energikrise har vi de seneste år oplevet utrolig stor interesse for det at gå på efterskole – og ikke mindst på STABY efterskole. Vi har ramt et rigtig godt koncept med linje- og valgfag samt vores spændende 10.Fredag. Skolen er godt fyldt de kommende år, så fremtiden tegner lys, trods større økonomiske udfordringer for alle – og især vore forældre, som skal tilvælge efterskole.

En god og velfungerende efterskole kræver styring, retning samt dygtige medarbejdere, som er klar til at gå de ekstra meter for hinanden, eleverne og skolen. Tak for indsatsen til alle vore dygtige medarbejdere – I gør hver dag en kæmpe forskel.

Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår!

Mange kærlige jule- og nytårshilsner

Maria (9. kl. på Dejbjerglund Efterskole) og Mathias 18 år og Mads 20 år (stadig i lære som anlægsstruktører hos VKA),

Redaktion

Layout og tryk www.arastryk.dk

Jette Holst Conradsen og Anders Boll Mikkelsen af Staby Efterskoles elevforening Anders Boll Mikkelsen

Indhold

Fortabt er jeg stadig ............................................. 1

Julehilsen....................................................... 2

Velkomsttale skoleåret 2022-2023 ................................. 4

Budstikke-hilsen fra Lemvig ...................................... 10

Der skal også være plads til dem, som har faglige udfordringer ....... 15

Budstikken 1972 – 50 år siden: Lige linie ........................... 16

Få padel på skemaet – hver dag .................................. 18

Bliv medlem af Staby Efterskoles Støttekreds ....................... 20

Med Efterskoleholdet til Landsstævne i Svendborg 2022 ............. 24

Camp Staby ................................................... 29

At vove er at miste fodfæstet for en stund ......................... 30 Staby Efterskoles første 25 år – samt tanker om vort 100-års jubilæum .. 32

Afslutningstale 2022 ............................................ 38

IBO – en ny måde at tænke praktik, brobygning og uddannelse på .... 44 Staby Efterskole har haft historisk godt fodbold-år .................. 46

Fællesskabet var i højsædet ...................................... 51

Invitation til jubilardag og gammel elevdag......................... 55

Præsentation af nye medarbejdere ............................... 56

Skolens bestyrelse .............................................. 58

Skolens medarbejdere .......................................... 60

Elevbilledet 2021-2022 .......................................... 62

Elevholdet 2022-2023 ........................................... 64

Velkomsttale til skoleåret 2022-2023

Velkommen til Staby Efterskole – velkommen til elever, forældre, bestyrelse og ansatte. Vi har glædet os rigtig meget til denne dag – og til at se jer alle her på STABY.

Den første spænding har forhåbentlig lagt sig. Vore 2. års elever og lærere har taget godt imod jer ved bilen og vist jer på plads og I har forhåbentlig husket alle tingene, fundet ud af hvem der skal bo med hvem, set programmet for den første uge, hvilken klasse du skal gå i – måske mødt værelseskammeraten, fået cyklen på plads, kufferten og tasken er tømt, tøjet lagt på plads, sengen redt – og forhåbentlig har du selv klaret det meste??

Sommeren startede til Landsstævnet i Svendborg – hvor 130 elever fra sidste års hold og en flok medarbejdere, valgte at afslutte året med en ekstra oplevelsesrig uge, som en del af efterskolernes kæmpestore hold med 5700 elever til årets landsstævne.

Ugen gik bl.a. med træning til tre store shows på Landsstævne stadion – en fantastisk oplevelse at mærke elevernes engagement, samt se de mange elever fylde hele stadion til showet, som naturligvis var fyldt med 12.000-15.000 tilskuere (landsstævnegæster, forældre, søskende og bedsteforældre). Det blev til tre ualmindelig flotte shows, hvor man så efterskolernes mangfoldighed og kvaliteter. Herudover blev der lavet mange an-

dre aktiviteter rundt omkring i Svendborg - ligesom der var tid til at opleve stemningen til landsstævnet.

Tre dage i sidste uge gennemførte vi Camp Staby med 100 friske herlige børn, som afprøvede efterskolelivet med spring, outdoor, musik, fodbold, padel, fællesgymnastik, sang, leg, badning, hygge, bål, disko – og fik masser af nye venner. Det hele blev afviklet af lærere, tidl. elever samt elever fra sidste års elevhold.

Måske har du selv tidligere deltaget på Camp Staby – og nu glæder du dig til det rigtige efterskoleliv.

Ferien er også brugt på at klargøre, til du skulle komme. Det hele er nu trimmet og klar til at I overtager efterskolen - det er nemlig jeres sted de næste 10 måneder.

Elevstatus: 106 piger og 79 drenge = 185 elever

Lige nu starter dit livs eventyr. Der var engang nogle meget friske, nyklippede og spændte piger og drenge, som kastede sig ud i deres livs udfordring, deres livs rejse og dermed deres livs eventyr.

Det var helt almindelige unge mennesker: høje, lave, lette, tunge, stærke, blåøjede, rødhårede og dog velfungerende. Meget forskellige kom de til den gamle efterskole fra 1923, som lå langt ude på landet i det man kalderudkantsdanmark.

Den gamle efterskole havde egentlig eksisteret rigtig længe – fra 1852, hvor den først var højskole og senere vinterlærerseminarium, inden den blev til efterskole.

Nå, men tilbage til dem det hele handler om…. de unge mennesker.

Bilerne kørte forsigtigt op gennem den flotte allé, langs de nyklippede bøgehække med efterskolen i baggrunden. 2. års eleverne som var ankommet tidligere på dagen, betragtede bilerne – og de som steg ud af bilerne blev målt og vejet!

Alle vidste at det blev et år, hvor man ville møde rigtig mange nye udfordringer og oplevelser. Det var helt sikkert et år, som ville ændre meget i de unge drenge og pigers liv. Man kunne blive udsat for så grueligt meget! Man skulle stå tidligt op og endda klare det selv….. Redde seng, rydde op og holde rent på skolen. Rigtig

Af forstander Anders Boll Mikkelsen

mange opgaver som skulle læres og løses!

Tænk på den ”underlige” mad som vil blive serveret? Sundt med masser af gode grøntsager og nye fremmede krydderier – farligt!! Næh, ingen var vist døde eller blevet syge af maden på Staby efterskole – også selvom man både skulle smage på den og huske at spise op!!

Rigtig mange nye mennesker at forholde sig til – hvem kunne man egentlig stole på? Harry Potter? Den hvide dame? Forstanderen? Værelseskammeraten - de nye kammerater, 2. års eleverne – undervejs kunne man støde på modstand - måske en pukkelrygget heks, stram tante eller en slimet trold kunne komme på tværs og lave ravage i ens glans verdensbillede, ødelægge sammenholdet og smide grus i fællesskabet.

Det er sikkert og vist at man vil møde mindst 3 nye udfordringer på efterskolen – om dagen, om ugen…. om måneden eller om året!!

Der vil dukke modstand op – udfordringer der skal løses. Husk at der er hjælp at hente fra dine kammerater, de voksne – eller måske har du allerede nogle ”gaver eller ting” fra tidligere i rygsækken, som kan bruges – men du ved blot ikke hvad de skal bruges til. De ligger blot i din propfyldte rygsæk og venter på at blive brugt!

Du føler dig nok lidt tom og usikker nu, men bare vent… det bliver meget værre… nej, spøg til side. Det drejer sig om at gribe chancen – få så mange prøvelser som muligt, så du kan eksperimentere og udforske dine muligheder og talenter, som du slet ikke vidste du havde.

HC. Andersens Fyrtøjet er et fantastisk eventyr om udfoldelse. Soldaten er en ildsjæl, fræk og en rigtig lykkejæger. Han gør ikke som heksen siger, tværtimod: Han hugger hovedet af hende, snupper fyrtøjet, bliver rig og skaffer sig en prinsesse.

Fyrtøjet er redskabet, som soldaten gør sin lykke med, ligesom han fyrer kanonen af når han kæmper i krig, kæmper han for lykken. Men råder han ikke over ilden er han magtesløs. Fyrtøjet afspejler hans fyrige blik, der kaster brand i prinsessen sjæl og får det til at gløde i hende.

Under morgen-theen på slottet kommer prinsessen i tanke om en drøm med en hund, der har øjne så store som the-kopper, hvilket giver hende en varm følelse indeni. Det gør Dronningen mistroisk og med sin snuhed finder hun frem til soldaten, som straks ryger i kachotten. Selvfølgelig kommer soldatens fyrtøj og hundene ham til undsætning, da han får opfyldt sit sidste ønske inden han skal hænges: en sidste cigaret antændt af hans

eget fyrtøj. Resultatet er prinsessen og kongeriget.

Et efterskoleophold er næsten som et eventyr. Som et helt almindeligt menneske kommer man ind på efterskolen – her kan man møde underlige skabninger, som gør ting anderledes end man er vant til – og man kan sågar have lyst til at hugge hovedet af dem –for man ved ikke i nu’et hvad man skal bruge alt det nye til.

Måske finder man slet ikke ud af det, mens man går på efterskolen.

Måske skal der 3 oplevelser til – før man begriber, at eventyret rent faktisk vil én noget.

Måske vinder man prinsessen og det halve kongerige.

Måske møder man en skomagerdreng/pige der taler klingende Fynsk.

Måske møder man en nattergal, en snedronning eller Klodshans der altid går i træsko.

Måske møder man den grimme ælling, store Klaus og lille Klaus eller prinsessen på ærten – der altid har åhhhhh så ondt.

Måske kommer du engang imellem til at føle dig lige så forkert som den grimme ælling.

Måske er du lige så fræk som soldaten i ”Fyrtøjet”

Måske bliver du forelsket på samme måde som den lille havfrue? Måske bliver der mulighed for at kysse en frø eller blot finde sin egen prins!

Måske er du lige så vild med underlige ting som prinsessen fra ”Svinedrengen”?

Uanset hvad, så kan du være helt sikker på, at vi der er omkring dig, vil gøre vores til at dette eventyr bliver en god historie, som selvfølgelig ender godt….. det gør alle eventyr. Vi vil alle leve lykkeligt til vore dages ende!

Det var et lille eventyr – en appetitvækker – med forskellige tanker på et efterskole-ophold – men jeg vil nu gerne flette lidt flere kommentarer på, som jeg gerne vil have dig til at reflektere over.

Jeg har læst flere af Ulrik Wilbeks bøger, bl.a. FORSKELLIGHED gør stærk og –GØR EN FORSKEL. Denne mand har jo om nogen præsteret at få det bedste frem i mange mennesker. Har kunnet få rigtig mange mennesker til at lykkedes både individuelt og holdmæssigt! Det er ligeledes et af vores helt overordnede mål med alle jer – at I alle skal lykkes. Han skriver om vilje – om man virkelig vil eller om man blot gerne vil! Det er viljen der gør hele forskellen! Man kan have talent og evner, men hvis man ikke virkelig vil, så lykkedes tingene ikke. Vi ønsker vel alle at gøre en forskel enten på jobbet, i skolen eller blot som mennesker. I bogen kommer han

med mange praktiske og spændende eksempler og lister ligeledes en række redskaber op.

Vil du gøre en forskel, skal du:

1. Finde ud af hvad der er vigtigst for dig

2. Lær dig selv at kende

3. Lav en plan – fokuser på to til tre punkter

4. Prioriter – lær at skelne mellem vigtig og ubetydelige valg

5. Træd i karakter – stå ved dine prioriteringer

6. Bryde vaner

7. Bevar troværdigheden – hvad kan, vil og skal du?

8. Stå fast ved dine valg

Hele efterskolens hverdag ligger op til, at du skal gøre en forskel – du er nu gået i gang med en ombygning. Vores dialog, nærvær og intense møde giver fantastiske muligheder for at gøre en forskel. Alle de linjer og valgfag, som er mulige på dette sted vil udfordre dig – kast dig ud i ting du ikke kender, afprøv dig selv, gør dig umage. Brug de voksne – vi vil sparre med dig og guide dig, så du får oplevelsen af at udvikle dig og dermed klare meget mere end du selv troede var muligt.

Jantelovens fader – Aksel Sandemose har godt nok gået på Staby Vinterlærer-seminarium i 1915 – dog uden selv at være alt for begejstreret for opholdet. Hans jantelov er senere omskrevet til den positive jantelov.

Opskriften på TEAMWORK

1. Du skal vide, vi andre regner med dig.

2. Du må indse, at mindst 4-5 menne-

sker - dine nærmeste - er helt afhængige af dig.

3. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for.

4. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af.

5. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket.

6. Du skal vide, at du hører sammen med os.

7. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig.

8. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængige af din indsats.

9. Vi - du og jeg - kan løse problemerne i fællesskab.

Som afrunding på ovenstående – skal mit råd til dig være:

Vær dig selv, du kan ikke gemme dig eller spille skuespil et helt år!

Vær beredt på at du godt må ombygges – du skal nemlig hele tiden udvikle dig.

Vær nysgerrig – vær undersøgende og brug tid på det nye! Vi udvikler os, når vi møder svære situationer, som vi ikke har prøvet før.

Kom ud af værelset – det er her venskaberne knyttes!

Det er hårdt arbejde at gå på efterskole – den første tid bliver hård, for der er så mange ting som skal læres –og skoledagen er lang. Der stilles krav til både dine faglige evner, sociale kompetancer samt dine fysiske formåen. Kæmp og gør det så godt du kan, så skal det nok lykkedes.

Vær åben, ærlig og positiv til de mange nye ting – spring ud i det og tro på dig selv

Respekter og accepter forskelligheder. Vær en god kammerat.

Brug dialogen – både elev, forældre og kontaktlærer. Hold en tæt kontakt, så vi kan få det bedst mulige ud af de næste 10 måneder.

Vigtigt at alle yder en indsats for at gøre dette skoleår til den største oplevelse i dit og alle vi andres liv.

Kære forældre!

Først og fremmest vil jeg gerne på skolens vegne sige jer tak fordi vi må låne jeres unge menneske. Et par gode råd og opfordringer:

Lyt, men pas på med at blande dig. Hvis jeres dreng/pige ringer hjem med problemer, bekymringer eller brok, så lyt, men undgå at tage part i konflikten. Involvér kontaktlæreren hurtigst muligt. Jo tættere en kontakt vi har med hjemmet, des nemmere er det for os at være hurtigt og præcist ude, hvis noget trykker.

Der er mange hensyn at tage i konflikter og det er vigtigt, at vi får lov til at inddrage alle involverede parter – og se udfordringerne fra alles perspektiver, ikke kun dit barns.

Stol på kontaktlæreren! Vi er vant til at modtage en stor flok unge mennesker, som vi ikke kender i forvejen. Vi bruger rigtig meget energi på at ”se” eleverne allerede fra første dag – og lægge mærke til deres trivsel. Væn dit barn til at det skal tage kontakt til sin kontaktlærer med sine spørgsmål eller udfordringer i hverdagen, i stedet for at ringe hjem. Det er en vigtig del af modningsprocessen, at

hjemmet tør give slip og stole på Staby efterskoles system.

Stol på processen! Kriserne skal være der, og stort set alle efterskoleelever vil opleve at møde udfordringer eller forandringer. Det kan være i form af hjemve, problemer på værelset eller at mange ting måske bliver helt anderledes, end eleven eller familien havde en forventning om. Det er i kriserne og udfordringerne vi udvikles og bliver klogere på os selv.

Det er her vi lærer noget – og et succesfyldt efterskoleophold er ikke proportionelt med udeblivelsen af kriser, men derimod at vi får dem løst hurtigt og godt. Nogle gange kan en løsning også være at lade tiden gå. Man kan ikke altid handle sig ud af uoverensstemmelser, men i stedet må man stå nogle ting igennem og lade det lange seje træk bevise sit værd – for det tror vi på er en kompetence, som det moderne menneske har brug for at kunne mestre i en konstant foranderlig verden.

En efterskoleuge er faktisk 7 dage – så prioriter at din dreng/piges efterskoleophold er det allervigtigste for dem de næste 10 måneder. Det kræver en kæmpe indsats – og at man er på skolen så meget som muligt også gerne i weekenderne. Undgå at fritage eleverne til andet end meget vigtige familiebegivenheder. Eleverne skal i gang med at skabe en ”ny” familie…. Så undgå meget gerne at lave fester, hvor kun nogle fra ”familien” deltager.

Tag I trygt hjem igen, vel vidende at jeres dreng eller pige selv har valgt at blive tilbage. Som forældre opstår mange spørgsmål, som I ikke hidtil har været vant til at skulle tackle. Det er for mange af jer nyt at have et barn der ”flytter

hjemmefra” til en skole, hvor der kan gælde andre regler og samværsformer og hvor de møder en hverdag fyldt med nye indtryk, holdninger, oplevelser og udfordringer.

Jeres unge mennesker er med valget af et år på STABY med sikre skridt på vej til at blive voksen, for på en måde er efterskoleopholdet et af vor tids overgangsritualer fra barn til voksen. Det betyder, at I som forældre først og fremmest skal bakke op og være til stede, når der er brug for jer. Ikke sådan, at der bare skal ringes og SMS’ i tide og utide, men de skal vide, at I er der. Så I skal give lidt slip og lad jeres unge menneske opleve og udfordres i de nye omgivelser.

Følg med på de sociale medier såsom Facebook, Snapchat og instagram - på Viggo vil vi ikke som i folkeskolen lave daglige opdateringer fra skolen – men via facebook, har I chancen for, på behørig afstand ganske vist, at se billederog følge med i hvad der sker undervejs.

HUSK – I er naturligvis ALTID velkommen til at kontakte os, hvis I har spørgsmål til vore pædagogiske løsninger og beslutninger eller får øje på ting, som I mener, vi kan gøre anderledes.

Til forældrene vil jeg sige, at vi glæder os rigtig meget til at lære jeres pige eller dreng at kende. Hvis der bliver for stille hjemme hos jer, så er det en god ide at læse i bladet efterskolen – som udleveres senere af kontaktlæreren –her kan I hente viden, erfaringer og inspiration. Et råd kan være – at intet nyt er godt nyt – giv dem tid til at finde sig selv hos os – og vi vil gøre alt for at dette skoleår, skal blive fantastisk både for jer og jeres børn.

Afslutningsvis vil jeg slutte ved disse bolsjer:

Astrid Søe laver bolcher, som viser det væsentlige ved at være mennesker. Nu er det ikke en skål med helt almindelige bolcher, men ”poesibolcher”. Der er det særlige ved bolcherne, at hvert bolche har indsmelet et ord i sig. Tolv gode ord nemlig: NÆRVÆR, TILLID, LIV, LYKKE, FRIHED, VILJE, SKØNHED, MOD, GLÆDE, TRO, HÅB, KÆRLIGHED.

Det er tolv gode ord, tolv store ord –og bogstaveligt talt også tolv søde ord. Det kan jo være ganske svært at vælge, hvilket bolsje man skal tage fra

skålen, men jeg vil håbe og også arbejde for at I igennem Jeres år her på skolen vil komme til at smage dem alle sammen. For I skal i den grad smage på ”bolsjerne” og mærke hvad de gør.

Ligesom det er lækkert at tage et godt bolsje i munden, så kan det også være lækkert at tage gode ord i munden. For det er ikke lige meget hvilke ord vi lægger på tungen. Det er ikke lige meget, hvad vi siger til hinanden og om hinanden, og det er det i særdeleshed ikke, når vi sammen skal leve og skabe et efterskoleliv her på Staby Efterskole.

Så I skal absolut ikke tænke på selvbegrænsning, når I tager af denne her bolsjeskål. Kom på kontoret – og spis løs i store mængder, og jeg garanterer at I hverken får dårlige tænder, får sukkersjok eller bliver hyberaktive af bolsjerne. Tværtimod kommer I tættere på Jer selv og hinanden, får en større forståelse af livets muligheder og forståelse af det grundlæggende positive og fantastiske ved det mirakel, det at vi overhovedet er skabte.

Endnu engang velkommen til dette jeres hurtigst overståede skoleår

Husk at alt nyt tager tid – så giv dig selv tiden og giv det en chance, så vil vi lykkedes!

Med håbet om at alle må lykkedesHeld og lykke – og velkommen til et fantastisk eventyr på Staby Efterskole!

Fodbold

Budstikke-hilsen fra Lemvig

Også i år – i 2022 – vil jeg benytte muligheden her for at sende en hilsen til mine ”gamle” elever samt mit livs skole – Staby Efterskole. Med mit liv – fordi det er her, jeg har været i ca. 80% af årene i mit arbejdsliv.

Og hvad skal så være temaet i denne hilsen? Hvad har året bragt af hændelser siden sidst? Hvad er jeg optaget af? Ja, hvis normalen har været en beretning om rejser og sommeroplevelser – som i tidligere år – vil dette års hilsen være af en lidt anden karakter.

Nuvel, vi kom igen på udenlandstur med gymnastikholdet. Den ellers tidligere udsatte tur til Irland nåede vi i maj. Nu var det igen blevet muligt at gennemføre en sådan rejse. Nu var der styr på corona-pandemien. Om man er historisk interesseret eller ej, kan man ikke undgå at blive optaget af dette lands historik og mangeårige

problemer mellem englændere og den irske befolkning samt mellem katolikker og protestanter. Gavlmalerier og mindesmærker i Nordirland/Londonderry/Derry fortalte sin grusomme historie – godt suppleret af fortællinger fra vores guide, som var uddannet historiker.

Men heldigvis – der var også fine gymnastikoplevelser bl.a. med opvisning i Dublin i et lokale ved indgangen til nationalmuseet.

Jeg har altid foretrukket den aktive form for turisme. En varm strand under solen med drinks inden for rækkevidde vil kede mig grusomt efter en halv time. Det sociale samvær sammen med at møde nyt, at se nyt og dermed skaffe sig ny viden i kombination med fysisk udfoldelse på den ene eller anden måde – det er for mig ideelt. Også rent skolemæssigt – derfor var kanoture, cykelture, skiture o.s.v. sammen med eleverne rent dannelsesmæssigt og udviklende rigtig fine.

Tilbage til min nu lidt mindre verden. Jeg er stadig den glade ejer af en sejlbåd. Bådens navn er WillavsV –hentet fra børnebørnenes navne. (William, Ian, Lea, Lau, Amalie, Vigga, Sille og Valdemar). Men den ellers fine sommer har dog ikke bibragt særlig mange sømil. For vi måtte erfare, at den periode – juli måned, der var afsat til sejlads, rent vejrmæssigt var ganske ustabil med lavtryk og ganske ofte

megen blæst. Det blev bl.a. til seks overnatninger i Aalborg des årsag, ligesom Vivi, Rune og familien måtte ændre meget på deres tur i båden.

Men Danmark ligger nu engang i vestenvindsbæltet. Og det var særdeles mærkbart og synligt i denne periode.

Men men – hovedtemaet i min hilsen skal have en anden karakter. Der er krig i Europa!

Jeg tilhører selv historiens største årgang fra 1946 – 96111 glædesbørn, da vi talte efter. 2. verdenskrig var afsluttet, der var ny optimisme, nu skul-

Af tidl. forstander Thorkild Sønderskov Gavlmaleri i Londonderry Mindetavle over pigen

le der fødes børn. Jeg har derfor ikke oplevet en så voldsom krig som nu i Ukraine.

Set i bakspejlet kan man måske betegne os som naive? For mit vedkommende, og tror jeg for mange andres, var vi vel af den opfattelse, at nu var tiden en anden. Nu kunne vi tale sammen og respektere hinandens måske forskellige samfundsmodeller. Den internationale samhandel og samarbejde tværs over grænserne landene og verdensdelene imellem, den forøgede rigdom, den bedre folkesundhed, større viden og information om hinanden – alt havde det medvirket til vores opfattelse af, at kold og varm krig var et overstået stadium.

Det Europæiske Jerntæppes fald og fjernelse i 1989 har hidtil for mig været den største og mest positive historiske hændelse. Fantastisk – uden død og lemlæstelse! Dygtigt gennemført af politiske ledere.

Og hermed er jeg måske i nærheden af en af de værste overraskelser i vor tid – en hændelse og udvikling, som vi i den såkaldte frie verden har ganske vanskeligt ved at forstå. Jeg forstår det ikke.

Hvordan kan der i et land og på næsten samme tid opvokse og dannes så forskellige ledere, som det er tilfældet med Mikael Gorbatjov og Vladimir Putin? De har begge haft barndom, ungdomstid og læringstid – ja dannelsestid i det gamle kommunistiske land, Sovjetunionen.

Ganske kort: Mikael Gorbatjov var den sidste leder af det, der var kendt som kommunistblokken. Han kom til magten i Sovjetunionen i 1985. Som

landets leder forhandlede han nedrustningsaftaler med USA´s daværende præsident, Ronald Reagan. Det bidrog sammen med Sovjetunionens ringe økonomi til afslutningen på Den Kolde Krig. I 1989 trak han den sovjetiske hær ud af Afghanistan. Samtidig nægtede Gorbatjov at bruge våben mod de befolkningsgrupper i Østeuropa, der gjorde oprør med deres kommunistiske regeringer. I 1990 fik Gorbatjov Nobels Fredspris for sin indsats for nedrustning. Når man skal karakterisere Gorbatjov, står to begre-

ber ganske centrale – glasnost og peristrojka, hvilket betyder åbenhed og omstrukturering. Man kan måske sige, at Gorbatjov med hele sit intellekt ”læste” verdens gang, så udviklingen og formåede at styre sit land i kommunistsystemets sammenbrud mod en verden med større frihed og åbenhed. Og det vel at mærke uden våbenbrug!

Den nuværende præsident i Rusland, Vladimir Putin, har siden kaldt Sovjetunionens sammenbrud for den største geopolitiske skandale i det 20.

Vandring i bjergene i den nordvestlige del

århundrede. På enevældig vis har han i sin præsidenttid formået at få Ruslands lovgivning ændret så meget, at han kan blive siddende på posten helt frem til 2036. Og vi skriver nu 2022. Der tegner sig i værste fald en sort tid for landene omkring Rusland, ja for hele verden, hvis grusomhederne med det total meningsløse overfald på Ukraine den 24. februar skal fortsætte i 14 år endnu!

Det er gal mands værk! Det har ingen mening!

FN´s og Sikkerhedsrådets resolutioner og bestemmelser er total trådt under fode. Rusland er endda fast medlem sammen med 4 andre af dette sikkerhedsråd.

Blandt funktioner for Sikkerhedsrådet står der bl.a.:

• At undersøge enhver stridighed eller situation som kan føre til en international konflikt

• At opstille principper for løsning af en given international konflikt

• At foreslå foranstaltninger mod trussel mod international fred og sikkerhed eller aggressiv handling

• At komme med anbefalinger til generalforsamlingen i forbindelse med valg af generalsekretær.

Vi tvinges i denne tid til at forsøge at forstå, at læringen af verdens gang med tidligere krige og undertrykkelse eller i det mindste at forsøge styre et land og et folk med respekt for nogle af verdenssamfundets grundregler ikke har været en mærkbar del i Putins dannelsesprojekt. Vi forstår det næppe. Det er det rene vanvid.

Irsk historiefortælling i Dublin

Ligeledes er det foruroligende at tænke på, at så stort et lands befolknings selvstændige mening og indflydelse fuldstændig er sat ud af kraft. I vort system har vi fri presse, frie valg og dermed udskiftningsmulighed.

Et tankeeksperiment: Rusland vinder krigen og underlægger sig Ukraine. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre at sammensmelte de to lande og

de to befolkninger, når der er dræbt i titusindvis af mennesker – soldater og civile – ligesom landet Ukraine samt byerne er smadret til ukendelighed? Mr. Putin – det er ikke muligt. Om du endda overgår Stalin i grusomhed med drab og diverse deportationer til Sibirien, bliver det ikke muligt.

Igen og igen vender dette uforståelige tilbage i mit hoved. To mænd af

Holdet på The Irish Emigration Museum - her lavede vi opvisning

sovjetisk herkomst- den ene modtog Nobels Fredspris, nægtede at bruge våben mod protesterende befolkningsgrupper og medvirkede til at fjerne ”jerntæppet” i Europa på fredelig vis. Den anden spreder død og ødelæggelse for tusinder af russere og ukrainere samt opbygger et nyt ”jerntæppe” – en adskillelse mellem frie demokratiske nationer og det totalitære

Rusland med enevælde og diktatorisk styre, hvorfra befolkningen nu flygter i tusindvis.

Hvad er meningen? Jeg kan ikke finde den.

De kommende uger, måneder og år må vise, hvor dette vanvid ender. Forbliver det et østeuropæisk anliggende

på ukrainsk jord, eller bliver resten af verden revet med – med millioner af ofre?

Jovist, det er en mærkelig, dyster og ganske uforudsigelig verden, vi lever i. I hele min levetid efter 1946, havde vi vænnet os til, at levevis, sameksistens og samhandel verdens lande imellem

hele tiden var i bedring og positiv udvikling.

Har vi / jeg været naive og håbefuldt glemt historien? Kun fremtiden kan give svaret. Som mest matematiker er jeg vant til, at der findes en sand løsning. Hvordan bliver det her?

Tilbage til Lemvig og ud fra mit sted på Skovbakken. Jeg ynder så meget spræl og aktivitet som muligt. Formen for hoved og krop skal holdes ved lige. Det lærte jeg også af vort fælles efterskoleliv.

Vore / mine tre – Tina, Winnie og Rune trives i deres gode hjem med spændende og meningsfyldte jobs. Til glæde for alle, er vi stadig rigtig gode til at hjælpe hinanden med praktiske gøremål ved byggerier, flytning, arrangementer o.s.v.

For mig er disse år også spændende efterhånden som børnebørnene vokser til og deres personlighed dannes. Hvem er de – hvad vil de – hvor er deres ”mærkepæle” / værdier i livet? Jeg fryder mig over at følge dem alle.

Til slut vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et forhåbentligt mere fredeligt nytår. Tak til bekendte, venner og ”gamle” stabyanere for livgivende og gode snakke ved eksempelvis Landsstævnet i Svendborg, på Staby Efterskole, eller hvor vi nu tilfældigvis mødes. Sådanne fælles relationer er en væsentlig del af min rigdom.

Med de bedste hilsner fra en tidligere elev, lærer og forstander på SE.

Sønderskov

Thorkild Fredsbroen i Londonderry

Der skal også være plads til dem, som har faglige udfordringer

Staby ønsker med sin vifte af fag, som fodbold, musik, spring, design, padel m.m., at være et bredt tilbud til unge mennesker med forskellige interesser. Desuden vægter vi de boglige fag højt, og er overbevist om, at dette giver gode kundskaber til de unge, som de kan bruge videre i deres liv. Såvel i de sportslige, praksis musiske og faglige fag er det vigtigt, at eleverne udvikler deres kompetencer og kundskaber gennem året hos os. Det er meget forskelligt, hvilket kompetencer og kundskaber de unge kommer med inden de starter hos os. For nogle er det faglige udfordrende og krævende. Vi ønsker at give disse elever gode forud-

sætninger for at udvikle deres kundskaber og deltage i undervisningen på lige fod med de øvrige elever. Dette kræver dog en ekstra indsats fra vores side.

Vi har derfor valgt at tilbyde inklusion i dansk, matematik og engelsk. Inklusion er et tilbud til de unge, som har faglige udfordringer i form af ordblindhed, koncentrationsbesvær, fagligt efterslæb el.lign. i et eller flere af de nævnte fag. Der er ikke tale om specialundervisning, men derimod om ekstra faglig støtte i undervisningen (ca. 2 lektioner pr. uge pr. fag) i form af tolærersystem, hvor inklusionslæreren kan give generel støtte,

motivere, hjælpe med igangsætning, ekstra forklaring af opgaver m.m.

Intentionen er, at eleven ved den ekstra støtte kan klare pensum og gå op til prøverne på årgangens niveau sammen med de øvrige elever. Desuden er håbet, at disse unge udvikler deres kundskaber, færdigheder og kompetencer i en sådan grad, at de er i stand til at gennemføre den uddannelse de ønsker. Og sidst men slet ikke mindst ønsker vi, at de på baggrund af inklusionen får troen på egne evner og får værktøjer til at løse deres faglige udfordringer på egen hånd, og dermed bliver mere selvstændige.

Af afdelingsleder Maiken Kjærgaard

Lige linie

Den korteste vej mellem to punkter er den lige linie, lærte vi engang i geometritimerne. Det lød skematisk og logisk.

For mange år siden skulle landevejen mellem Staby og Ulfborg asfalteres og omlægges. I den anledning opstod der nogen splid. Nordre sogns beboere ønskede en nordligere beliggenhed og søndre sogns beboerne ønskede den nye vej længere mod syd. Amtsvejvæsenet, der som myndighederne vanligt gør det i vort skønne lille land, ville gerne efterkomme alle rimelige vejønsker, men i dette tilfælde var ønskerne så komposantiske, at de ikke lod sig forene. Standpunkterne blev idelig trukket skarpere op. Da meddelte amtet, at såfremt beboerne ikke kunne blive enige inden for en vis tidsfrist, ville amtet se sig nødsaget til at lægge den nye vej efter en lineal, hvilket skete, og der ligger vejen i dag til alles tilfredshed – ligeud som en autostrada i det tredje rige, skabt for soldaten, djævelen og døden.

Den lige linie er rationel og effektiv, er praktisk og tidsbesparende, men ulemperne lurer, trafikanterne sløves af den lige ensformighed, kan falde i søvn og komme i ulykke. Nu er man da også ved større vejanlæg gået over til store, bløde kurver…

Den lige linie i et menneskes liv kan have noget af det samme over sig. Et liv i lige linieføring er ofte bekvemt, enkelt og rationelt, men kan tillige blive ensformigt, enøjet og stillestående, mens livet fortsættes i samme små, skæve sko, enten man trasker i højre eller venstre side af underlaget.

Skjoldborg synger et sted: ”Vi valgte at leve den ligeste vej som korn under stråenes skriden”. I århundreder fra Valdemarernes dage til 1. verdenskrig levede langt de fleste i vort folk en sådan lige vej. Eller man kunne sige i samme cirkler.

Samme primitive mark- og håndredskaber, samme stive vogne, samme forspand. Trevangsbruget var driftmåden. Bønderne klumpede sig tæt sammen i usle landsbyer. Ofte var stuehusene bygget sammen i et langt hus, så man kunne gå hele landsbyen igennem inden for samme hus – en slags kollektiv, fremtvunget af frygt for ydre fjender, billig og rationel, men frygtelig i tilfælde af ildebrand. Vi læser da også, at sådanne landsbyer nedbrændte totalt til fælles ulykke for beboerne.

Vi forstår også, at fremskridt havde meget ringe vilkår. Enhver forandring blev omgående nedstemt. Forandringen her skulle komme udefra – oppefra, hvilket også blev tilfældet med bondefrigørelsen 1788, hvorefter bonden – og dvs. 80% af hele befolkningen – kunne begynde på at blive fri, kæk, hæderlig borger, lykkelig. Men dette skete ikke på en halv dag –end ikke i et halvt århundrede, men der skete immer noget, og da 1. verdenskrig havde omkalfatret hele menneskehedens trivselsvilkår, blev linien for alvor brudt. Det syn, den tro, de idealer, fædrene hidtil havde levet på i

Af tidl. forstander Kresten Hagsten

BUDSTIKKEN 1972 – 50 år siden

gode og onde tider, var borte med blæsten. Linien var brudt. Alt synes at løbe i siksak eller i onde cirkler.

Sådan vil det enkelte menneskes livslinie altid mere eller mindre være påvirket og bestemt af noget ydre, det mellemfolkelige. Barnet begynder sit første spæde liv som en plante. Vilkårene bestemmer væksten. Milieu, kalorier, vitaminer, arvelige anlæg oma. Kan være med til at bestemme, om livslinien bliver lige med en stadig stigning, om den bliver en meget skarp siksaklinie med farlige hurdler undervejs, eller om det bliver en lille cirkel, bestående af grå og kedelige hverdage, en trædemølle i stedse mindre cirkler…

Her kommer vi ikke uden om hjemmenes betydning. Intet kan træde i hjemmets sted for barnet. Det hjem, hvor mor og far i fællig på harmonisk og naturlig måde omgås børnene og

umærkeligt i deres omgang med barnet ”drypper” vækstkim og åndelig næring ind i barnets sind, findes vel endnu, trods alle omkalfatringer, trods den almindelige mistillid til alt og alle og trods den voksende påvirkning, barnet modtager udefra – fra kammerater, fjernsyn, radio, bånd og film. Hvor er livsbilledet dog fuld af aspekter, hvor er der meget for et lille sind i vækst at holde styr på; men der er dog stadig noget, som erobrer sig sindets opmærksomhedsfelt og præger dette.

Efterhånden som barnet vokser og går over i de unges rækker, de dage, hvor forældrene måske helt umærkeligt – somme steder ret mærkeligt –glider i baggrunden i forholdet til påvirkningen af den unge, overtager den unge selv linieføringen, hvordan den end bliver.

Hver ting til sin tid. Historien beretter om folk, der ikke kendte deres besøgelsestid, og som derfor gik sin undergang i møde. Den samme linie kan ethvert menneske følge.

Det har aldrig været let at være ung, og det kan vist godt siges, at det med hensyn til at leve livet med en vis linieføring og endda en stigningstakt ikke er lettere i dag end fordum. Fristelsernes stride bæk risler fuldt så frisk som før og ofte meget mere forurenet end fordum.

I barndomshjemmet lægges grundvolden for livslinien. Hvis hjemmet har haft en ånd, som forældrene troede på og levede deres livslinie på, vil barnets sjæl være næret og mærket heraf for livet. Livslinie og lydighed hører sammen. Lydighed mod hjemmet vil sige fuld overensstemmelse med hjemmets ånd. Lydighed er ikke en li-

Lige før starten

delse af tvang, men en lyst, fremkaldt af taknemmelighed mod hjemmet og det, hjemmet står for. Lydighed er et ubevidst valg, idet lydighed fremmer evnen til at vælge, til at sige ja og nej på livets lige linie, og evnen til at vælge er karakter, og karakter kendetegner mennesket med livslinie, – livsholdning.

Den linie, mange unge beskriver i overgangen fra hjemmet, til de finder en plads i erhvervet, bliver vel næppe helt lige for de flestes vedkommende. Somme skal om ad nogle hurdler. Andre tager skarpe siksaklinier, før de erfarer, at hvis de vil nå noget i samfundet, finde sig en plads, et erhverv, et arbejde, der kan fylde dem helt og holde begejstringen vågen hele livet under en smuk, lige livslinie med en tilpas stigningstakt, så må viljen hærdes som fjederstål, og sindet løftes mod høje mål; thi ”højere end dine ungdomsdrømme går, du aldrig i manddommen når”, sagde de gamle.

Viljen skal sættes ind. Viljen styrer fliden. Tiden lønner fliden. Spildt tid er tabt. Bortødslet tid kan være tabt livskraft. Fliden er mor til den enkeltes fremskridt. Nå, ja, bare vi får dette at vide, så gør vi det fremover. Mon. Erfaringen viser at det netop er her, det kniber; her, vort lille grå menneske i os kommer til kort; thi som viljen kan frigøre, kan den fælde – og gør det oftest, nemlig så ofte som viljen er for svag til at styre fliden, til at påkalde dømmekraften i rette øjeblik og til at hjælpe helbredet gennem svage passager. Helbredet, denne vort livs kosteligste ydre gave, som vi af al evne må skøtte om at værne om hele livet igennem. – Gør vi det, vi ved her? Tæn-

ker vi på vort helbred, når vi sidder i lunt lag og måske skal til at nyde alkohol i rigelig mængde, mens luften, vi ånder, er så fuld af tobaksrøg, at vi kan skære i den? Kald dette moral. Jeg kalder det livslinie.

Historien beretter om mange, der fra naturens hånd var så svagt udrustet med helbred, at de fra de helt unge år måtte foreskrive sig selv strenge regler til punktlig overholdelse. På den måde kan et svagt helbred være med til at øge viljestyrken og være med til at holde linien lige, stien ren, sindet roligt. Uden vilje ingen linie for livet, men med viljen som vejviser ligger linien klar – og markant trukket op.

Jeg tror, at det ofte vil være lettere at føre en harmonisk tilværelse med et minimum af stimulerende stoffer til hjælp, hvis viljen formår at styre den ydre livsform sådan, at linien ligger klar med en vis stigning om end med visse rystelser nu og da; vi er da kun mennesker. Men holder vi os målet for øje, husker vi vort ærinde for livet og fører en tilpas fremstrakt holdning i vore mange gøremål, bliver der overensstemmelse mellem tanke og handling. Det vil sikkert til alle tider være en lykke for et menneske, at livet kan leves i en lige linie med ønsket stigningstakt sådan, at der, mens dagene går, kan øjnes et livsresultat i ydre og indre henseender.

To mand høj

Skøjtetur

Få padel på skemaet – hver dag!

På Staby Efterskole har eleverne alle dage kunne boltre sig i fantastiske idrætsfaciliteter. Nu har skolen udvi det med tre padelbaner og gjort det muligt at vælge padel til både som linje- og valgfag.

dedikeret til padel og en virkelig dygtig kan lære alle at spille padel, uanset deres betyder meget for os, at vi har en træner, der signal om, hvorfor padel er vigtigt,” fortæller Boll Mikkelsen.

har et fast samarbejde med andre skoler forskellige turneringer i løbet af året med fra lokalområdet og elevernes forældre. På skolen med til at brede interessen og glæden lokalt på de vestjyske egne og til skoler landet. Hallen kan endvidere lejes af andre, prøve kræfter med padel.

Det var en forventningsfuld gruppe af elever og lærere, der i februar kunne træde indenfor, da Staby Efterskole slog dørene op til skolens nye padelhal. Indenfor ventede intet mindre end tre fantastiske baner, omklædningsrum og loungeområde, som skolens 185 elever endelig kunne få lov at boltre sig på.

BOOK EN RUNDVISNING

faciliteter, så de har de bedste forudsætninger for at kunne dyrke deres interesse. Da interessen for padel begyndte at vokse sig større i Danmark, var bestyrelsen derfor hurtigt enige om, at padel skulle på skemaet på Staby Efterskole. Og således gik byggeriet af hallen i gang i efteråret 2021.

På Staby Efterskole arbejder man med det hele menneske og ønsker, at alle elever får mulighed for at søge nye udfordringer og lære dem selv bedre at kende gennem spændende linje- og valgfag. Her kan man både være aktiv og kreativ – og vigtigst af alt, så kan man få lov til at være lige den, man er. Er du nysgerrig på Staby Efterskole, kan du booke en rundvisning via skolens hjemmeside.

Eleverne er vilde med padel

Da hallen stod færdig midt i skoleåret, fik den daværende årgang mulighed

uks at vælge padel til som valgfag. Men i 2022 er padel også kommet ere af skolens elever, som er elle- vilde med padel: ”Jeg har spillet en del padel med min familie i min fritid derhjemme. Jeg ville gerne spille det endnu mere, så jeg blev meget glad, da jeg fandt ud af, at der var padelbaner på Staby Efterskole. Nu har jeg chancen for at øge træningen og blive endnu bedre,” fortæller Cecilie Vind Christensen, som har valgt padel som linjefag på Staby Efterskole.

Også Kristian Agger, der har haft fornøjelsen af at gå på Staby Eftersko-

Cecilie Vind Elev i 10. ”Jeg elsker at kunne er et niveau, Efterskole lærer os blidt ud og udvikle sig komme i kan spille

FACEBOOK COM/STABYEFTERSKOLE WWW STABYEFTERSKOLE DK/EFTERSKOLEN/RUNDVISNING/

le i både 9. og 10 klasse, udtrykker be gejstring for de nye baner: ”Jeg har fodbold på linjefag, men jeg har valgt padel som valgfag, fordi det er en vildt fed måde at være aktiv på. Sidste år spillede jeg hver eneste aften, og det er fedt at kunne hygge sig og have det sjovt sammen i hallen,” fortæller

Staby Efterskole tilbyder padel både som linje- og valgfag, ligesom det til bydes om fredagen til 10.-klassserne. Er man vild med padel, kan man altså få det på skoleskemaet hver dag – og derudover tilvælge det alt det, man vil, dygtige trænere, herunder Alex Lau gesen, der i mange år har været en gur i padel-verdenen: ”Alex er en lokal mand, som har et foreningsliv med sig – han er dedikeret til padel og en virkelig dygtig instruktør, som kan lære alle at spille padel, uanset deres niveau. Det betyder meget for os, at vi har en træner, der kan sende et signal om, hvorfor padel er vigtigt,” fortæller forstander Anders Boll Mikkelsen.

Cecilie Vind Christiansen

Elev i 10. klasse. Padel på linjefag.

Kristian Agger

Elev i 10. klasse. Padel på valgfag.

”Jeg elsker padel, fordi det ikke handler om at kunne løbe og være virkelig stærk – det er et niveau, hvor alle kan være med. Staby Efterskole har nogle gode trænere, der lærer os alle de rigtige teknikker. Man starter blidt ud og får et grundforløb, så man kan udvikle sig og blive bedre derfra. Man kan komme i hallen lige så tit, man vil, og man kan spille med uanset sit niveau.”

Elev i 10. klasse. Padel på valgfag.

Staby Efterskole har et fast samarbejde med andre skoler og arrangerer forskellige turneringer i løbet af året med andre elever, folk fra lokalområdet og elevernes forældre. På den måde er skolen med til at brede interessen og glæden for padel ud både lokalt på de vestjyske egne og til skoler i andre dele af landet. Hallen kan endvidere lejes af andre, der har lyst til at prøve kræfter med padel.

”Jeg startede for alvor med at spille padel sidste år, og jeg elsker, at man kan spille det uanset sit niveau. Jeg vil gerne spille det en masse – også når jeg stopper på Staby Efterskole. Væggene på banen betyder, at man får en masse spil og kan udvikle sig hurtigt. Det er en vildt fed måde at være aktiv på.”

GYMNASTIK - FODBOLD - MUSIK stabyefterskole.dk

JUBILARDAG

& GL. ELEVDAG

21. MAJ 2022

BLIV MEDLEM AF STABY EFTERSKOLES STØTTEKREDS!

Staby Efterskole er en selvejende institution, hvilket betyder at der lovmæssigt skal være en bestyrelse, som har det overordnede ansvar for den daglige drift og undervisning. Skolen skal have en støttekreds, som har til formål at knytte en levende og aktiv forbindelse mellem elever, lærere, forældre og skolens opland.

Pga. Coronavirus i foråret 2020 - vil vi i år samle både jubilarer fra 2020 og 2021 samt dette års jubilarer for 2022. Det betyder, at du kan deltage i jubilardagen, hvis du har afsluttet skoleåret i:

Der afholdes hvert år en generalforsamling, hvor der vælges en bestyrelse og alle støttekreds-medlemmer kan møde op og tilkendegive deres holdninger og meninger, og på den måde være med til at præge skolen.

10 år: 2010, 11 eller 12, 20 år: 2000, 01 eller 02, 25 år: 1995, 96 eller 97, 30 år: 1990, 91 eller 92, 40 år: 1980, 81 eller 82, 50 år: 1970, 71 eller 72, 60 år: 1960, 61 eller 62, 65 år: 1955, 56 eller 57,

Ifølge vedtægterne skal bestyrelsen godkende støttekredsmedlemmer – og det vil de gøre på først kommende bestyrelsesmøde – og derefter udsender vi et bevis på medlemskabet af Staby Efterskoles støttekreds.

Lørdag d. 21. maj 2022 vil vi gerne invitere tidligere elever til gammel elevdag samt til jubilardag.

På bestyrelsens vegne Torben Galsgaard

Tilmelding til Staby Efterskoles støttekreds: https://tinyurl.com/Stottekreds

Der vil blive lavet et detaljeret program for både gammel elevdag og jubilardag. Dette vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

70 år: 1950, 51 eller 52,

75 år: 1946 eller 47

Dette medlemskab koster blot 100,- kr. pr. person – og så er man medlem resten af livet. Du skal være fyldt 18 år, for at blive medlem. Medlemskabet er personligt og kan ikke overdrages til andre.

I skal skrive navnene på de voksne, som ønsker medlemskab og betaling klares på Mobilepay eller på kontooverførsel.

Skolens nuværende bestyrelse: Torben Galsgaard (formand), Skjern Thorben Agger (næstformand), Lomborg

Vi beder jer allerede nu reservere dagen.

Mette Yding Olsen, Vildbjerg

Lone Vang Kristensen, Stadil

Peder Graversen, Tim Karina Susgaard, Kloster

Ivan Graversen, Ulfborg

Har du spørgsmål, så sidder sekretærerne klar på mail sekretaer@stabyefterskole.dk eller tlf. 97 49 11 12.

Majbrit Lillesand Sørensen, Tjørring

Tanja Sig Bernhard, Torsted

Vi tager forbehold for ændringer - alt afhængig af COVID-19-udviklingen.

Gymnastik

Med Efterskoleholdet til Landsstævne i Svendborg 2022

Som gymnastiklærer på Staby Efterskole er man så privilegeret at få lov til at følge Landsstævnets Efterskolehold og jo især vore egne elever helt tæt på, når der hvert fjerde år afholdes DGI Landsstævne.

Så heldig har jeg været i 2013 i Esbjerg og 2017 i Aalborg. Det var så fedt, at jeg måtte have et Landsstævne mere med, inden jeg kunne stoppe min karriere som efterskolegymnastiklærer. Det blev i sommers i Svendborg. Wauw - endnu engang en fed oplevelse.

Som gymnastiklærer startede forberedelserne allerede i november 2021, hvor vi var på det første kursus for at lære de koreografier, som skulle læres videre til eleverne. På Staby startede vi dog først med at undervise i landsstævneserierne, da vi havde helt styr på vores eget program, og de fleste opvisninger var gennemført. Og så skulle der ellers øves hjemme på skolen. Et fantastisk elevhold som langt hen ad vejen gjorde, hvad vi sagde, men motivationen var ikke altid lige høj. Der var meget, som skulle læres, også trin som ikke gav så meget mening i det lille billede. Vi kæmpede os vej gennem de 11 forskellige indslag, som vi skulle have styr på, med troen på, at vi allerede var en del af noget større.

Den 17. maj vi fik syn for sagen, da vi tog til Svendborg for at mødes med de 5.570 øvrige efterskoleelever. Det gav en lille fornemmelse af den store helhed, som gjorde glæden og forventningerne endnu større. Nu kunne det kun gå for langsomt med at komme til det rigtige Landsstævne.

Landsstævnet

Mandag d. 27. juni trillede godt 100 busser fra 60 forskellige efterskoler ind i Svendborg efter et sirligt logistisk system, som gjorde, at næsten alle 5.700 elever var klar til at starte træningen mandag kl. 13.00. Selvom der

var blevet trænet rundt om på skolerne, var der stadig lang vej, og der blev trænet flittigt i mange timer, men også med plads til en lille lur midt i solen, når de mange elever skulle rettes ind i opstillinger. Heldigvis var vi beriget med skønt vejr. Kun med undtagelse af generalprøven fredag formiddag, som bød på regn.

Udover gymnastikken havde eleverne også mulighed for at prøver kræfter med fodbold, beachvolley, spring, dance og Partners, som var de fem valgfag, vi havde valgt at udbyde. Så de tre første dage var spækket med

Af lærer Mette Libergren Nielsen

aktivitet, og fritid var der ikke meget af. Onsdag aften var der dog sat tid af til lidt fest. Vi havde en kæmpe efterskolefest i det store koncerttelthold da fast en stemning. Som kunstner må det bestemt også være en af de oplevelser, man gemmer længe på. Når Pharfar, Wafande og Shaka Loveless kastede ”bolden” ud til eleverne, fik den alt, hvad remmer og tøjler kunne holde tilbage igen. Der blev sunget og danset for fuld skure.

Og festen fortsatte vel egentlig torsdag eftermiddag og aften, hvor det ”rigtige” Landsstævne blev skudt i gang. Det startede med en march gennem byen, og sikke en stemning de lokale havde skabt. Vi kom forbi pyntede huse, musik, dans og gøgleri. Folk sad med drinks og hilste på os, når vi kom forbi. Det var en dejlig

varm sommerdag, og det blev kvitteret med vandsprøjt på ruten. Til slut endte vi inde på landsstævnestadionet - en hel fuld græsplæne og helt fyldt på tilskuerpladserne. Med årets landsstævnesang som fællessang, måtte jeg lige knibe en lille tåre. Det er fællesskab, folkelighed og mangfoldighed, når det er bedst.

Og så var der ellers tid til at opleve lidt af Landsstævnet for vores kære elever. Efter fire hårde arbejdsdage, var der nu fritid inden generalprøve fredag formiddag og de tre forestillinger fredag aften, lørdag eftermiddag og lørdag aften.

Showet

Klodeværk var titlen på efterskoleshowet L22, hvor koreografier, formationer, dragter, musik og bevægelser skulle illustrere, hvad der sker

inden i og uden på vores klode og i en teenagers hoved. Der var tænkt mange sjove, finurlige og kreative tanker. Og sikke et show eleverne fik præsenteret og det var til publikums store begejstring. Noget af det flotteste, hvis du spørger mig, var pigernes nederdeleserie og startserien, hvor eleverne var sølv på den ene side og bronze på den anden side. Det gav nogle virkelig

fede effekter. Se eller gense evt. showet på YouTube, søg på Efterskoleholdet Opvisning // Landsstævne 2022

Jeg havde fornøjelsen af to shows, hvor jeg var ”backstage” blandt eleverne bag græsvolden og i kanten af opvisningsgulvet. Samt ét show på tilskuerrækkerne, hvor jeg kunne slappe af og nyde showet. Det er svært at sige, hvilken oplevelse der var fedest, og hvor jeg havde det bedst. Det kan helt sikkert noget begge dele. For hvor er det skønt at være blandt eleverne og mærke energien, forventningen,

spændingen og nervøsiteten. Og samtidig vide, at man er tæt på dem og til tider kan redde ”deres røv”, hvis de pludselig midt i kaos ikke kan finde en del af deres dragt eller hjælpe, hvis de kommer galt afsted eller får det dårligt. Men også fedt at nyde showet og vide, at der er andre dygtige kollegaer hos eleverne.

Om lidt bli’r her stille

En mandag bliver hurtig til en søndag, når man er med efterskoleholdet til Landsstævne, og afslutningsshowet

stod for døren. Efterskoleeleverne var ligeledes en del af dette show, hvor der blev sat et smukt punktum for Landsstævne 2022.

Der blev sagt mange flotte og kloge ord om sammenhold og fællesskab, og hvad et landsstævne kan. Der blev vist mange flotte koreografier fra vores elever, højskoleelever, Verdensholdet, lokale gymnaster m.m. Og Landsstævnets øvrige discipliner blev også repræsenteret. Og så selvfølgelig musikken - med musikoplevelser og fællessang. Og til sidst Dannebrog, som skulle tages ned. Det var blevet tid til at sige farvel.

For mig var det ikke bare et farvel til Svendborg og Landsstævne 2022, eller til elevholdet 21-22 eller til to søde og dygtige gymnastikkollegaer, som nu skulle starte op på uddannelse. Det i sig selv var en lille smule vemodigt. Men for mig var det også et farvel til en tid som gymnastiklærer på Staby Efterskolen. 12 år med gymnastik stort set hver eneste arbejdsdag. Et sammenhold, fællesskab og en relati-

on til eleverne, som har været hel unik, og som jeg har nydt. Men også et farvel til et fællesskab blandt gymnastiklærere på landets andre efterskoler, som man virkelig mærker under et landsstævne. Det kostede lidt tårer den søndag formiddag i Svendborg. Men bag tårerne var der samtidig et stort smil over det, vi sammen gør og lykkes med. Og et selvvalgt farvel til gymnastiklærerjobbet på Staby Efter-

skole er jo ikke et farvel til Staby, gymnastikken eller Landsstævne. Alting har en ende, og nye muligheder viser sig. Muligheder som jeg allerede har følt stor glæde ved.

Tak til alle de elevhold og tidligere kollegaer jeg har haft fornøjelsen af at turnere rundt med i gymnastikforeninger og haller rundt i landet. Vi ses fortsat derude i gymnastik-landet…

Landsstævne

29 TIL HELT NYE HØJDER TAG DIN SOMMERFERIE KOM MED PÅ DEN FEDESTE CAMP 30. JULI - 2. AUG. 2023 MEN VÆR HURTIG...MEGA GYMNASTIK • FODBOLD • MUSIK • PADEL • OG MEGET MERE

At vove er at miste fodfæstet for en stund

"Ikke at vove er at miste sig selv”, det har den store danske filosof Søren Kierkegaard engang udtalt. Det kan virke fuldstændig uforstående, hvorfor man kan vælge at gå fra en fantastisk arbejdsplads med skønne unge mennesker og dejlige kollegaer til at springe ud på dybt vand, hvor man ikke kan bunde – endnu, som campingmutter. Det er ikke sikkert, det bliver forståeligt, men her kommer et bud fra min side.

Jeg har haft utrolig mange dejlige udfordringer, oplevelser og fået erfaringer i mange forskellige situationer i mit arbejdsliv som efterskolelærer, som har været med til at danne mig som person. Jeg vil til enhver tid stadig anbefale folk at blive efterskolelærer, da det er et job, hvor man for hvert minut har mulighed for at udvikle sig, og der er en varieret familieflok i elever og kollegaer til at støtte en tæt på hele vejen, så det aldrig bliver trivielt eller ensomt.

Jeg har i min lærergerning også været uddannelsesvejleder, og der har jeg i hele forløbet fortalt eleverne, at de ikke behøver at vide, hvad de vil være resten af deres liv, når de vælger ungdomsuddannelse. De behøver blot at være ærlige overfor sig selv, hvad der motiverer dem mod deres drømme og ikke mindst at kunne være ærlige om, hvad de ikke vil, nu da

de selv skal til at gennemføre det. De må rigtig gerne drømme stort om flere uddannelser, da de færreste af dem vil have det samme job hele deres arbejdsliv, men de vil have brug for at kunne uddanne sig flere gange med at bygge ovenpå.

Mit springende punkt til at miste fodfæstet blev netop i dette. Jeg er ikke blevet udbrændt som lærer endnu, men jeg kunne ikke være ærlig over for mig selv, at jeg ville være i stand til at være en lysende og knivskarp rollemodel over for elever og have mig selv med i det høje tempo, når jeg skal være færdig med mit arbejdsliv som 72-årig. Jeg besluttede derfor, at jeg

Af tidl. lærer Dorthe Maan Katborg

måtte i gang med at finde frem til, hvilke værdier jeg ville fylde resten af mit arbejdsliv med, og at jeg ville have energien til dette, imens man stadig føler, at man er på toppen.

Jeg ville helt sikkert stadig have med mennesker at gøre samt at have en varieret dagligdag, hvor man om morgenen ikke er helt sikker på, hvad der skal ske, inden man rammer sengen igen om aftenen. Det var også et stort ønske at få arbejdsliv til at smelte sammen med hele familien med Laurits, Laura og Lukas på henholdsvis 15, 13 og 11 år og min mand Kim, som har en baggrund med forskellige håndværkeruddannelser. Jeg har selv ”kun” læreruddannelsen, så det har været en udvikling over tid at kunne finde frem til et familieprojekt, hvor vi alle har mulighed for at kunne udvikle os og byde ind med vores kompetencer. Vi har haft travlt med at løbe stærkt i hvert vores hamsterhjul, og vi løber stadig stærkt, men vi forsøger nu at løbe i det samme hjul med vores fælles projekt ”Thorsminde Camping”. Det er ikke et job, som der er en bestemt ud-

dannelse til, men det er et sted, hvor der er mulighed for, at vi alle stadig kan udvikle os, samtidig med at vi kan gøre brug af alle de erfaringer, vi har med i rygsækken.

Jeg er glad for, at jeg har været efterskolelærer før og har lært at kunne navigere i en verden, hvor der er rigtig mange bolde i spil på én gang, men vigtigst af alt, at man også er blevet skarp i at udvælge, hvilke der skal gribes hvornår.

Jeg og hele min familie har mistet fodfæstet for en stund med at forsøge

at bestige Mount Everest flere gange denne sommer, siden jeg forlod Staby Efterskole i marts måned, men jeg håber og tror på, at jeg inden jeg bliver 72 år har nået toppen endnu engang i mit nye kapitel for arbejdslivet og har vovet at finde mit nye selv uden at miste mig selv.

Tusind tak for de mange dejlige år på Staby Efterskole, og det er skønt, at døren altid er åben, når man kigger forbi.

Dorthe Maan Katborg – Campingmutter Thorsminde Camping Besøg af en klasse fra Staby Efterskole på klassetur

Staby Efterskoles første 25 år – samt tanker om vort 100-års jubilæum

Den 6. november 1923 blev Staby Efterskole indviet, og dermed begyndte et nyt afsnit af vort liv, som vi nu ser tilbage på med tak. Vi har glædet os over, at vi i dag på 25 års dagen kan samles med det første års elever for med dem at se tilbage til den tid, da vi begyndte her i spænding og håb.

Vi husker vist alle, hvordan her så ud dengang. Forfra var det omtrent som nu. Hovedbygningen var lige sat i stand, kvisten og de to fløje bygget til. Men i baggården er der sket store forandringer. Der var en gammel lav og

noget forfalden staldbygning, et halvtag til tørv og WC. et andet halvtag til vognskur og så den lille gymnastiksal, hvor nu sløjdsalen ligger. Hele baggården var fuld af træer, hen foran skolevinduerne en række høje popler, som tog lyset og fremkaldte svamp i gulv og vindueskarme.

Mest kneb det med plads i sløjdsalen bag ved den store skolestue. Der kunne lige akkurat stå to rækker høvlebænke, men så kunne jeg heller ikke komme omkring til de enkelte uden at forstyrre andre i deres arbejde.

Skolestuen var som nu. Da vi ingen sal havde, der kunne opvarmes, måtte vi ved fastelavn nøjes med at stille en lille scene op i et hjørne af den store skolestue. Men, som der står i Skt. Hans Aftens Spil om spillemanden, der kun havde tre strenge på violinen, ”det ufordærvede hjerte bryder sig ej om en streng, ser ikke på slige småting”, således så vi heller ikke på slige småting, men morede os storartet.

I 1928 blev den ny gymnastiksal og staldbygning opført. Skolen havde da gået i fem år og været godt besøgt om vinteren, mindre godt om sommeren, men alligevel så godt, at bestyrelsen, som altid så på skolens bedste, og som vi er meget tak skyldig, forstod, at nu var tiden kommen til en sådan udvidelse.

De havde ikke penge nok dertil, så der måtte stiftes et lån, der dog ikke var større, end at den, hvis elevtallet holdt sig, ville være udbetalt i løbet af en halv snes år, så skolen igen kunne være gældfri, som da den begyndte. Bestyrelsen var enig om, at der skulle bygges, derimod var der nogle brydninger om hvordan. Men nu bagefter tror jeg nok, vi vil sige, vi fik en stor og smuk sal. Mange fremmede har jeg hørt rose den, især inden gulvet blev mishandlet af tyskerne. En af de første

Af Margrethe og Jens Kjær fra Budstikken 1948

danskhold

dage i november 1928 blev den indviet; Kaj Munk talte.

Den næste udvidelse kom 8 år efter. Vi skulle have centralvarme og helst også nogle flere værelser. Efter landbrugskrisen først i trediverne, da elevtallet næsten var nede på det halve, var der nu fremgang igen, derfor ville vi gerne have plads til mindst 60 elever. Det fik vi, idet den gamle gymnastiksal, der siden 1928 havde gjort tjeneste som sløjdsal, blev revet ned, og en ny bygning rejst med fyrkælder, elevværelser, sløjdsal og husflidssal.

Nu manglede vi kun at få vore toiletforhold ordnede efter nutidens krav. Også i det stykke viste bestyrelsen sig forstående. Det var noget af det sidste, provst Kristensen var med til at vedtage. Men så kom krigen, og det blev som så meget andet udsat til bedre tider. De to sidste krigsår var

skolen beslaglagt, og vi var jaget ud. Vi fik husly hos min søster i Sdr. Felding. På Skjern banegård så vi Kaj Munk for sidste gang. Han kom hen imod os, som om han vilde omfavne os og udbrød:”I to kære mennesker, som nu er landflygtige.” Og så talte vi om Danmark. Han så mørkt på vor stilling, ikke fordi han troede, at tyskerne kunne sejre, men fordi han syntes vort fok var slapt og holdningsløst.

På min fødselsdag i 1945, da jeg lå på Holstebro sygehus, fik jeg bud om, at flygtningene var rejst, og vi kunne komme tilbage. Det er den bedste fødselsdagsgave, jeg nogensinde har fået. Nogle dage efter blev jeg udskrevet og var samlet her med en del af bestyrelsen og amtets bygningskyndige, der skulle vurdere skaden. Det efterår var den strengeste tid, vi har haft her. Det gjaldt jo om at få skolen

sat i stand igen, så vi kunne tage imod eleverne til november. Det lykkes næsten; vi måtte sende bud til dem og bede dem vente en 3-4 dage. Så kom de, og vi fik en dejlig vinter sammen. De to år, tyskerne havde taget fra os, synes vi var sunket i havets dyb; dem tænkte vi ikke mere på. Her havde vi vor gerning, det var her, vi levede.

Under krigen, i 1943 fik vi den sidste udvidelse i vor tid: skolekøkkenet, der blev indrettet i et træhus ude i haven. Det falder ikke ret sammen med de øvrige bygninger, og jeg antager også , at det kun er en midlertidig ordning. Bliver der igen råd til nybygning, kan skolekøkkenet vel få plads der. Det var rammen, men så livet inden for? Det er jo dog det vigtigste.

Når vi tænker tilbage på vort skoleliv her, standser vi først ved arbejdet, det var det, der satte præg på livet. I det

Fra gymnastiktimen

En regnetime

stykke var det en fortsættelse af det skoleliv, der levedes her i vinterlærerseminariets tid. ”Enten tærske eller af laden”, sagde forstander Jeppesen, da jeg var elev her. Ofte er jeg blevet spurgt: ”Hvordan kan I styre så mange store drenge?” og jeg har altid svaret: ”Vi sætter dem til at bestille noget”. Kunne vi blot få dem interesseret i deres arbejde, så det gik med liv og lyst, skete der som regel ingen større brud på disciplinen. Her var sløjd og husflid os en stor hjælp. Der var elever, der ikke så meget havde det i hovedet som i fingrene. De fik oprejsning i sløjd- og husflidssalen. Der behøvede de ikke at være i den ringeste ende. Det satte modet op, så de også gik til de andre fag med mere lyst. Vi havde engang en lærer som fra os kom til en anden efterskole og derfra til tredje. Han sagde, at hos os var det arbejde, på den

anden skole var det arbejde og fest, og på den tredje var det fest. Nr. 2 må jo være det idelle. Vi havde da også fest engang imellem, ikke ret tit og måske for sjældent. Skønnest i mindet står julefesten, aftenen før eleverne rejste hjem. Først legede vi en times tid ovre i salen, mens pigerne blev færdige i køkkenet, og Margrethe fik bordene pyntet, så blev der sendt bud efter os, og efter at vi havde stået en stund i den mørke gang for at få de sidste efternølere med, blev døren åbnet. ”Åh”, udbrød de forreste ved synet af de små tændte juletræer på bordene, og mens Margrethe på orgelet spillede: Glade jul, gik enhver stille hen på sin plads. Så sang vi nogle julesalmer, og jeg læste ”Borumgårds juleaften”, der sluttede med et hurra for Bette Laust, som han ærlig havde fortjent. Da vi havde Bønding og Rasmussen i så mange år,

mente jeg, at de måske var trætte af den historie, hvorfor jeg en vinter valgte en anden. Men Bønding sagde bagefter, at han savnede Bette Laust. For os selv blev denne fest ved at være lige frisk gennem 24 år.

Når vi ikke sørgede for at holde flere fester end vi gjorde, var det måske, fordi jeg ofte syntes, at selve arbejdet var en fest; og så kunne der under arbejdet og også ellers forfalde pudsigheder, som jeg kan more mig over endnu. En dag i sløjdsalen var der en dreng, der spurgte: ”Hur manne er æ klokk, Kjær?” ”Den er seks,” sagde jeg. ”A tøt nok, mi mav mindet mæ.” Vi spiste jo kl. 6.30. En lørdag aften efter kl. 10 var der uro på et værelse, og jeg måtte derop og tale alvorsord. Da jeg åbnede døren, blev der pludselig stille. Der sad en halv snes drenge på senge, stole og kufferter. På bordet var der stor opdækning fra bageren i Ulfborg. Jeg var lige dumpet midt ind i et gilde. Jeg stod et øjeblik og så rundt på dem, og de ventede spændt på, hvad der nu ville komme. Da var der en lille fyr, der så op på mig med en lille skælm i øjet og sagde: Det var en lørdag aften. Jeg kom til at le, og gildet fortsattes. En dag, jeg stod og smurte min vogn, sagde en dreng, der stod og så på det: ”De er novet skidt vovnsmørels, du holder dæ.” ”Er det det, Sigfred, hvad bruger I hjemme?” ”Vi brover konsistensfjæt.” Det var ikke drengenes skyld, at jeg ikke blev nogen særlig dygtig landmand. De gav mig mange gode råd; ja, jeg kan godt sige, at de stod mig bi med råd og dåd. Jane havde et fint øre for pudsige bemærkninger, og ofte gik de bagefter

som slagord i køkkenet uden at ophavsmanden vidste det.

Vi er i grunden rige, så mange lyse minder om småt og stort, vi har herfra. Vel havde vi også mørke timer, men de lyse var dog langt de fleste. Strengest var det en vinter, vi havde en lærer, der modarbejdede os, men det var da heldigvis en undtagelse, ellers har vi haft mange gode medhjælpere, som vi regner for vore venner den dag i dag, ligesom vi også har haft mange gode og dygtige piger, som vi kom til at holde af, så vi følte det som et savn den dag, de rejste.

Det kunne jo ikke undgås, at der mellem næsten 2000 elever, vi har haft, var nogle, der ikke var så nemme at have med at gøre; de kunne volde os bryderier, og nogle har voldt os

sorg, efter at de har forladt skolen. Vi har ikke kunnet tage det let.

Så snart vi havde modtaget en elevflok, følte vi ansvar over for dem alle; de hørte os til. Også de vanskelige elever vilde vi gerne hjælpe fremad til det gode. Det lykkedes ikke altid. Skylden kunne være vor, og den kunne være deres, men aldrig kunne vi skubbe dem fra os og sige, at de kom os ikke ved, endnu i dag er det os en glæde, når vi hører noget godt om dem, og en sorg, hvis vi hører det modsatte. Men når vi således er knyttet til dem der voldte os noget bryderi, hvad så med alle de prægtige drenge og piger, vi har haft. Dem kan vi ikke tænke på, uden der går en varm strøm gennem vort sind. De har gjort, at vi nu på vore gamle dage kan glæde os over at tænke tilbage over det afsnit af vort liv, der begyndte for 25 år siden. Der er

kun eet ord, der udtrykker det, der fylder os, når vi tænker på den tid, og det er ordet TAK.

Efterskrift:

I denne Budstikken kan du læse et par artikler fra fortiden. Denne fra skolens 25-års jubilæum samt en artikel fra 50 året.

D. 6. november 2023 fylder STABY EFTERSKOLE 100 år. Det er en stor milepæl – og det skal naturligvis fejres.

Vi har nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med hvordan vi får festligholdt jubilæet – så husk at følge med i begivenheder og på Staby Efterskoles hjemmeside samt facebook side.

Frikvarter

Afslutningstale 2022

Kære elever, forældre, bestyrelse og medarbejdere.

Velkommen til afslutningen på skoleåret 2021-2022.

Første rigtige sommerdag med solstråler og varme sender en hilsen til dette særlige elevhold.

Skoleåret er om kort tid reelt afsluttet og vores fælles rejse vil være til vejs ende for denne gang. 167 elever og knap 40 ansatte har været med på hele denne fantastiske rundtur af oplevelser. Waoooo – hvor er det gået hurtigt!

At kende sig selv som vi lige har sunget er skrevet af Jesper Kallesøe, som også har skrevet teksten til skolens

sang ”Være vind” fra vores 75 års jubilæum i 1998.

At kende sig selv er absolut en af mine Højskole-sangbogs favoritter.

Sangen handler om unges søgen efter identitet. Om at sprænge grænser og blive sig selv – uden navlebeskuende selvoptagethed. Om ikke bare at blive til noget, men at blive til nogen.

Jesper Kallesøe betegner sangen som ”et livsanskuelsesprojekt”: Den henvender sig til den enkelte, der frigøres i en åbenhed og fællesskab med andre ved at turde slippe kontrollen.

Og kærligheden bryder ind i selvrealiseringen som en suveræn kraft der kommer bag på enhver. Sidst i sangen findes budskabet, at det er først i mø-

det med den anden, man lærer sig selv rigtigt at kende – og vokser ved det!

I starten af et efterskoleår er de fleste unge famlende og meget opmærksomme på at blive en del af en gruppe, så man ikke står alene. Med tiden findes der mere ro, tryghed og selvstændighed – og de fleste finder mere og mere overskud til at definere sig selv – og derved komme til at kende sig selv meget bedre. Den græske filosof Aristoteles siger faktisk ”At kende sig selv er begyndelsen på al visdom”.

Når man har fundet sig selv, giver det et helt andet overskud til være sig selv og forholde sig til andre og ikke mindst verden omkring sig.

Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Hvis vi tager et tilbageblik til min velkomsttale i august, så var jeg bl.a. inde på hvad det der efterskoleliv egentlig går ud på…. Jeg sagde bl.a.:

”Efterskolen er et dannelsesprojekt – ikke en lykkefabrik”. Det er meget præcist beskrevet. Efterskolernes opgave er at udvikle jeres unge mennesker til at blive mere helstøbte unge, der får mere selvindsigt, og som både fagligt og personligt går styrket videre i livet. Det er der, hvor dannelsen foregår. Det er det mål, alle efterskoler arbejder for.

Et efterskoleår er ikke et quickfix. Det er et ti måneders udviklingsforløb. Det er hårdt arbejde, og måske kommer der en modløshed undervejs, hvor det er vigtigt, at I som forældre er med til at sætte det lange lys på. Huske jeres børn på, at et efterskoleår er et dannelsesprojekt uden automatisk lykkegaranti hele tiden. Huske dem på, at et efterskoleår varer ti måneder, og for nogle bliver de sidste tre måneder mere udviklende og livgivende end de første tre. Vi kan ikke vide det. Livet kan ikke skrives på recept – lykken ej heller.

Der var ligeledes lidt fra filosoffen Morten Albæk til de unge:

Du kære, smukke unge sjæl. Du, som svæver mellem håb og fortvivlelse, mellem uovervindelighed og mindreværd. Han mener, at der er en vigtig stige i livet – og det er selvrespektens stige. En stige, der står på et fundament af ærlighed. Over for dig selv og overfor andre.

Et efterskoleår er et år, hvor der sker en masse spændende ting, men især sker der det, at den personlige

dannelse får fred til at finde sin form, finde vejen til de indre værdier, og dermed vejen til nemmere socialt samvær med andre. En betragtning af unge før og efter et år på efterskole har tydeligvis øget deres evner.

Nogle af de evner, som gerne skulle være blevet bedre er bl.a.:

• Evnen til at være mod andre som man ønsker, de skal være mod en selv

• Evnen til at tilgive

• Evnen til at have empati – øget tolerance – øget plads til forskellighed

• Evnen til at kode og læse andre menneskers sociale tilstand

• Evnen at vise hensyn til andre – gensidig respekt

• Evnen til at kunne udsætte sine behov

• Evnen til at vente på tur

• Evnen til at ytre sig på en respektfuld måde – at tale så andre bevarer lysten til at lytte

• Evnen til at give et nap til det sociale fællesskab uden forventning om at få noget igen

• Evnen til at tage ansvar for sig selv

• Evnen til at passe på andres ting

• Evnen til at stå ved sit ansvar

Kære elever

Det har været en stor fornøjelse at være sammen med jer de sidste 10 måneder.

I har jo egentlig været en del af et eksperiment. En del af nytænkning og den naturlige videreudvikling på en efterskole, som gerne vil følge med, trods sine snart 100 år.

I var det første hold, hvor linjefag var for alle – og hvor man kunne for-

dybe sig i de mange forskellige muligheder – og finde bredden med de mange spændende valgfag.

10. klasses eleverne fik lov til at hygge sig om fredagen med 10. fredag (9. klasserne måtte arbejde hårdt med det faglige – undskyld!!) 10. fredag var et nyt tiltag, som til fulde har vist lærernes kreative tanker og ideer – samt udnyttet de mange lokale muligheder for anderledes aktiviteter. Tænk selv på dine bedste oplevelser med 10.fredag.

Aktiv dag – NYT tiltag - masser af løb – og indsamling. Foregangsskole for andre – og ikke mindst det flotte resultat – 100.000 kr. blev samlet ind til Knæk Cancer.

TAK for indsatsen – og ikke mindst de mange bidrag.

I blev de første til at afprøve den nye fælles outdoortur til Tjekkiet. En tur med masser af rystesammen, grænseoverskridende udfordringer – hvem tør hvad, fællesskab og nye oplevelser sammen. Allerede her kunne vi se, hvem der gik forrest, bagerst – turde og ikke turde…

Årets musical lykkes - "Make the World Great Again". Stort setup, kæmpe arbejde og masser af talenter viste sig frem, både foran og bagved kulisserne – og I viste, hvor meget man kan, når man står sammen – og gør det sammen!

Mange weekender med aktiviteter og masser af hygge. Tøseweekend, drengeweekend, juleweekend, vandvittig weekend og helt almindelige weekender

Arrangementer gennem året har været rigtig mange:

Forældredag, bedsteforældredag, søskendedag – mange andre gæster i huset..

Tak for hjælpen v. rundvisninger, PR – og Take over mht. Instagram

Coronaen fyldte en del gennem testning i starten af året, men heldigvis blev vi kun hjemsendt en uge i januar – men efterfølgende noget hårdt ramt med meget smitte efter en fantastisk weekend med nytårskur.

ker. Mange flotte opvisninger – mange forskellige haller, stranden, udendørs, Mors, Boxen i Herning – hvor opvarmningen nærmest blev magisk.

4-skolecup og VM i mange boldspil, hvor vi har fået store oplevelser.

Fodbold – 4 – skolecup, Vestjyske mesterskaber og Skoleligaen. Jeg kommer nok ikke udenom at nævne pigernes fantastiske sæson. Kvalifikation til DM i indendørs fodbold – og to flotte 2. pladser.

Udendørs: Kvalifikation til det afgørende final-4 stævne i skoleliga 2 i Odense – og til dette stævne en fantastisk flot 1. plads….. Sidst men ikke mindst kvalifikation og deltagelse i DM for efterskoler, hvor I virkelig kæmpede og spillede gode kampe – viste jeres styrke og holdsammenhold.

Hvad så med drengene – de var faktisk også rigtig gode og klarede sig rigtig godt ved Vestjysk mesterskab ligesom de nåede en flot 1/4 finaleplads ved Skoleliga 2 og ligeledes en flot placering ved INDE DM med en kvartfinaleplads. Så I skal bestemt også være stolte.

En hurtig beslutning betød, at vi lykkes med at komme på en helt uforglemmelig skitur til Østrig, hvor der var masser sne, masser af plads på løjperne og på Jugendclub Kitzsteinhorn. Altid et godt minde.

Gymnastikopvisninger. Svært – en proces. Men hvilken udvikling. Der er virkelig arbejdet hårdt, og det er blevet til mange gentagelser. Men det vir-

I vore mange forskellige idrætter er der blevet skabt gode træningsmiljøer, som er seriøse og ambitiøse - men samtidig sjovt og med plads til alleuanset niveau. Her betyder efterskole mest – men det betyder ikke, at vi ikke kan være gode til mange ting – det har I bevist.

Overraskelsestur til skøjtehallen i Herning, Lalandia – testkørere i rutsjebaner

Idrætsdag i styrtregn, vi kæmpede, vandt, tabte – I gjorde os alle stolte for dem I er.

Musik – musiknumre, koncerter – levet lidt hyggeligt og haft jeres eget unikke miljø i musiklokalerne – men vi har heldigvis også hørt til jer undervejs med flotte numre og sange.

Padel. I måtte vente tålmodigt. Men det gik – og i februar kunne vi få gang i vores egen hal. Det kan noget – masser af spil og bevægelse. Rigtig mange er blevet dygtige – og har udviklet sig meget på kort tid.

Kreativitet i værkstederne – der er fikset mange kreative ting i metal, trædrejning, syning, madkunskab, billedkunst gennem året.

Omvendt dag – morgentur om aftenen….

Morgentur – vi elsker den. Fantastisk de få morgener hvor I har fået FRI. Nogle har taget 3 km (frivilligt eller som ekstra), andre morgentræninger

til hel eller halv marathon som også blev gennemført.

Forhåbentlig har I også lært rigtig meget fagligt samt fået lidt rutine i at gå til prøver gennem året…

Vi har sammen været på en fantastisk tur. En dannelsesrejse. Været en del af vores lille samfund - vores lille fælles familie - som findes på STABY. Vi har haft et mangfoldigt fællesskab, hvor der var plads til alle (både elever og ansatte), samt plads til at undersøge, eksperimentere og finde nye sider af sig selv.

Det er jo i samværet med andre mennesker, at man finder sig selvbliver stærkere - og dermed forstår sig selv og alle nuancerne meget bedre. I har mødt kammerater, der ikke lignede jer selv. Det forskellige møde, hvor I kom ind under huden på andre,

skabte en basis for at lære både jer selv og andre bedre at kende.

Ved at lære jer selv bedre at kende, både personligt og fagligt, er I blevet mere bevidste om jeres egne kompetencer og muligheder og dermed også klogere på, hvad I kan bidrage med i hverdagen. I er blevet passende udfordret, så I langsomt bevægede jer ud af ”tryghedszonen”. Det er nemlig forudsætningen for at tænke i nye baner. Jeres personlige engagement blev stimuleret i mødet mellem jer, fordi I i dette møde oplevede helt nye måder at se tingene på. Som elevhold var I et ”fantastisk mix”, der hurtigt lærte at navigere mellem hverdagens muligheder og udfordringer.

Forskelligheden på Staby Efterskole er vigtig - det være sig elever, ansatte og skolens mange tilbud. Vi er sam-

men - der er samhørighed og det hele gøres kun stærkere af de mange forskellige bidrag, som hver enkelt yderhvilket gør fællesskabet endnu stærkere og meningsfuldt.

Det er mit håb, at I (og jeres forældre) oplever, at skolen har givet jer en rigtig god ballast med på vejen til det liv, der venter jer, for det er vores opgave at åbne døren til hele verden og give jer mod på og lyst til at opsøge viden på egen hånd. Det er vores opgave at klæde jer på og forberede jer til jeres videre uddannelse, men det er også vores opgave at gøre jer alment dannede. At gøre jer til aktive, nysgerrige og livsduelige samfundsborgere i fremtidens Danmark.

Vi har gennem hele året forsøgt at præge, skubbe og puffe til jer. Forsøgt at udfordre jer, prøve jer af og få jer til at være jer selv - finde jer selv, tage ansvar for jer selv, samt at tage fælles ansvar for hinanden, at få jer til at gå forrest og gøre jer umage.

Jeg har været utrolig glad for jer som elevhold – I er en flok dejlige, livsglade, aktive, engagerede og dygtige unge mennesker. I har fulgt vore råd - og lyttet til vore forventninger - og alle på skolen har hjulpet og samarbejdet.

Medarbejderne - har været glade for jer. Vi synes alle, at vi er heldige, at være en del af STABY, hvor I har været elever. Sådan har vi det – og jeg håber, at I vil mindes.

STABY - og alle de personer der har gjort en stor indsats - ikke blot for at give jer viden og færdigheder, men også for at I skulle være mætte, kunne fungere i dejlige omgivelser, samt tri-

ves og have et eller to fantastiske år på efterskolen.

At gå på Staby Efterskole handler om at lykkes. I er bestemt lykkedes både med dannelse, fællesskabet, færdigheder og gode karakterer.

Tak for jer!

Der skal naturligvis også lyde en meget varm TAK til jer forældre for den tillid, I har vist ved at sende jeres søn eller datter på Staby Efterskole. Tak for lån og tak for opbakning.

TUSIND TAK til alle skolens ansatte for jeres ihærdige indsats. Ingen af jer kan undværes – I har hele vejen ydet en kæmpe indsats for at få tingene til at nå sammen og blive noget særligt. Tak for jeres store engagement, smil, energi, vedholdenhed og vilje – også når der var meget at se til og når det gik rigtig stærkt – I har alle været med til at give eleverne en uforglemmelig oplevelse for livet.

TAK til bestyrelsen for jeres store interesse og opbakning til skolen – vi har igen i år haft et særdeles godt og konstruktivt samarbejde og I har gennem året været gode sparringspartnere og medspillere - ideer og tanker er ført ud i livet - og vi glæder os til det videre samarbejde om Staby Efterskole sammen med jer!

Til sidst vil jeg gerne sige, at den tid vil lever i lige nu er foranderlig. Det har vi så småt vænnet os til med corona, men nu skal vi igen forholde os til krig i Europa, som giver usikkerhed –og uvished om fremtiden. Jeg husker tydeligt, da jeg var på jeres alder og fulgte den kolde krig og forandringer-

ne mod øst med Berlinmurens fald og de store ændringer i det tidl. Sovjetunionen.

Forhåbentlig findes der løsninger i nærmeste fremtid, så vores verden ikke skal bruge tiden på konflikt og krig, men i stedet på klimaforandringer og kærlighed.

Det bringer mig over i sidste del. Holger og jeg har til mange morgensange holdt vores (nogen gange) egen morgenfest med dejlige morgensange – og forsøgt at begejstre jer til at synge med! DERFOR har jeg bestemt, at I ikke skal snydes for et musiknummer som afslutning, (ikke fordi det lyder

som engle eller rockstjerner – men fordi vi tør).

Med ønsket om en lys fremtid med masser af positiv medvind til jer alle –tusind tak for et fantastisk år.

Tag godt imod mit band – Samal, Niels og Holger. Vi synger ”Wind of change”.

PRØV ET DØGN NYHED! TAG PÅ EFTERSKOLE I 24 TIMER KUN 299.PÅ EFTERSKOLE

IBO - en ny måde at tænke praktik, brobygning og uddannelse på

”Tak for et spændende pitch!” er en sætning, som vi ofte kan høre i programmer som ”Løvens Hule” eller ”Danmarks næste klassiker”. Kreative og nytænkende mennesker præsenterer et produkt, som de helt sikkert har lagt både blod, sved og en del tårer i.

På Staby Efterskole har vi valgt at kaste os ind i IBO - Innovations-Brobygnings-Opgaven, som erstatter såvel 9. klasses projektopgave som 10. klassernes OSO-opgave. Vores ønske har været at prøve at gøre tingene på en ny og forhåbentlig mere relevant måde - både for eleverne og for os som undervisere/vejledere. Innovations-Brobygnings-Opgaven (IBO) går ud på at udvikle en verdensmåls-idé til en modtager uden for skolen. Det er idéen, som er opgavens produkt, og det er ikke meningen, at idéen nødvendigvis skal være ført ud i livet og gjort flyvefærdig, men den skal have taget form og måske være synliggjort ved hjælp af modeller, grafik, tegninger etc..

Modellen er udviklet gennem de sidste 5 år af og med en lang række efterskoler og erhvervsuddannelser. Mere end 6000 elever i 10.kl har udført en Innovations-Brobygnings-Opgave.

IBO Verdensmål, OSO, erhvervspraktik og grøn brobygning i én og samme opgave, og hele pointen er at

skabe en kultur, hvor gode opfindelser skal sættes i spil og ofte med det sigte at gøre livet lettere for brugerne af det opfundne produkt. Eleverne skal prøve at blive konkrete ifht. begrebet innovation, som ellers kan blive både flyvsk og abstrakt til tider. Derudover får mange elever øjnene op for den værdi en erhvervsuddannelse kan have og hvilket stort og vigtigt stykke arbejde erhvervsskolerne dagligt udfører.

IBO har haft betydning for hver 5. elev i forhold til deres uddannelsesvalg. 40% af eleverne har fået er mere positivt billede af erhvervsskoler og mere end 38% har fået større viden om hvad en erhvervsuddannelse er - så man må bestemt sige, at forløbet har sin berettigelse og at eleven evident får en masse sekundære udbytter af at medvirke i et projekt af den karakter.

Vi har været så heldige, at en stor del af jer forældre til elever på nuværende årgang har stillet jer selv og jeres arbejdspladser, virksomheder og organisationer til rådighed for spørgsmål og besøg. Det er en uvurderlig hjælp - særligt for os som vejledere, der forsøger at give morgendagens arbejdsstyrke en forståelse for det arbejdsliv mange af jer praktiserer og er blevet rigtig dygtige til.

Al begyndelse er svær, men vi synes absolut at IBO har vist sin værdi allerede, og vi regner med at konceptet kun vil blive bedre i de kommende år. Vi glæder os desuden allerede meget til at se de spændende løsninger, som eleverne præsenterer i begyndelsen af december, når vi holder messe.

Af IBO chefer Niels Ringsted og Jonas Rytter Samuelsen

Staby Efterskole har haft historisk godt fodbold-år

2021-2022 har været fodboldmæssigt været det hidtil bedste for Staby Efterskole, der fik sølv til DM indendørs og deltog i årets DM-finalestævnet

Et helt fantastisk skoleår. Sådan lyder meldingen fra Staby Efterskole, som er gået på sommerferie med forrygende minder om 2021-2022-skoleåret. DM-sølv indendørs og kvalifikati-

on til årets DM-stævne har gjort året til det hidtil bedste på pigefodboldlinjen.

”Vi har i år spillet lige op med de helt store fodboldefterskoler, hvilket også resultatmæssigt har kastet noget af det bedste af sig i skolens historie. Sølv til DM i indendørs både for pige 1 og 2, vinder af Skoleliga 2 og ikke mindst en kvalifikation til DM i uden-

dørs, hvor vi snert glippede kvartfinalen og endte som nr. 11 – hvilket stadig er historisk godt for os,” fortæller Michael Brink, der har ansvaret for træningen på Staby Efterskole.

Staby Efterskole, der ligger i Ulfborg i Vestjylland, fik et kunstgræsanlæg for fem år siden, og det har sat skub i fodboldudviklingen. Fra det nye skole-

Artikel fra »Fodbold for piger« Staby Efterskole vandt Skoleliga 2 og kvalificerede sig til DM i udendørs. Foto: Staby Efterskole

år lægges yderligere et lag til, når der bliver mulighed for at vælge fodbold fire gange om ugen i form af 3 x linjefag og 1 x valgfag.

”Vi er stadig ikke en elitær fodboldefterskole, men vi vil meget gerne give vores elever de absolut bedste forhold til at dyrke deres sport,” siger Michael Brink.

Hvorfor har 2021-2022-årgangen gjort det så godt?

”Vi har bare haft en sindssyg positiv træningskultur. Pigerne har villet fodbolden og de har været klar til at løbe den ekstra meter for hinanden. Og så har jeg oplevet en flok, hvor alle kender og accepterer hinandens styrker, og er klar til konstant at ofre sig for holdets bedste”.

Michael Brink forklarer, at Staby Efterskoles mål er at være skole for den ”brede” efterskoleelev, dvs. eleven,

som brænder for sit linjefag men også har andre interesser.

”Personligt synes jeg, det giver en fantastisk synergi, at vores elever har mange forskellige interesser og møder elever, der er forskellige fra dem selv,” siger han.

Træner Michael Brink og Staby Efterskoles pigehold, som i dette forår kvalificerede sig til DM i udendørs. Foto: Staby Efterskole

10Fredag

Skitur

Zell Am See

Fællesskabet var i højsædet

Som tusindvis af andre skoler i Danmark, har Staby Efterskole også motionsdag op til efterårsferien. En dag med aktive elever og medarbejdere, og 2021 og 2022 var ingen undtagelse, men den småkolde efterårsdag, med frisk pust fra vestenvinden, søsatte skolen en ny slags motionsdag. Eleverne skulle løbe for et godt formål, og de skulle selv beslutte, hvilket formål det skulle være.

Forud for motionsdagen havde eleverne afstemt og besluttet de ville samle ind til Knæk Cancer 2021, og nu var sponsorjagten sat i gang. Eleverne

kunne spøge hvem som helst i deres netværk, om de ville give et lille beløb for HVER kilometer de løb på motionsdagen. Naboer, onkler, tanter og bedsteforældre kom med kontrakter og gav måske en 5’er pr. løbet kilometersom under sloganet, ”mange bække små - gør stor å”, var elevernes startskud til årets motionsdag.

8.30 - 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1….. SÆT I GANG. Morgenen var gået med opvarmning og montage af chips som registrerede antallet af kilometer eleverne havde løbet.

Nu var hele projektet skudt i gang,

og eleverne kunne løbe så lagt de ville på 5 timer.

Nogle løb hurtigt - Nogle løb langsomt.

Nogle løb langt - Andre løb mindre langt.

Nogle gik - Nogle både gik og løb.

Som timerne gik, steg beløbet eleverne samlede ind til Knæk Cancer og trætte ben meldte sin ankomst, men stadig kunne man høre kommentaren: ”Vi kan godt klare en omgang mere”, fra eleverne.

Sådan forløb dagen, både i 2021 og tilmed i 2022. Eleverne 2022 valgte Lykkeliga og Danmarksindsamlingen at støtte.

Begge årgange samlede hver især over 100.000 kr. ind til det/de projekter de ønskede at støtte. Knæk Cancer organisationen var så imponerede over den store pengesum, at de kontaktede skolen under det store Knæk Cancer show 2021. En stor ros til elevholdet. I 2022, kom elevholdet på en klar førsteplads for indsamlede beløb hos Danmarkindsamlingen, og Lykkeligas stifter, Rikke Nielsen skriver til eleverne ” det er jo fuldstændigt vanvittigt beløb, at I lige har skrabet sammen”.

Kæmpe respekt herfra til begge årgange.

Jeg startede skrivende stund med ordet fællesskab, og her slutter vi lige-

Af lærer Ejnar Christiansen

ledes. Jeg får stadig gåsehud over tanken om, at eleverne beslutter sig for en fælles sag, og så løber de så langt, de kan. Marathon distancen er nået af flere elever, og en enkelt i 2022, nåede 45 km - Stærkt Signe Bredahl.

Det er bare så vildt, hvor langt vi kan nå i fællesskab, og når alt kommer til

alt, er det virkelig det efterskole kan. Det er en fantastisk følelse at stå sammen og løfte i samlet flok, og se de vilde resultater vi kan skabe sammen.

Fra teamet bag motionsdagen skal der lyde TAK til netværket bag skolen for at støtte vores ideer.

TAK til forældre og familie, som har sponsoreret deres unge menneske gennem deres mange kilometer i benene denne dag.

TAK til eleverne 21/22 og 22/23 for jeres tilgang til vores projekter.

Signe Bredahl

løb 45 km til motionsdag 2022.

53 Se hjemmesiden og videoen produceret af TV2 efter vores flotte resultat

Bryllupsfest

GYMNASTIK - FODBOLD - MUSIK - PADEL stabyefterskole.dk

JUBILARDAG

& GL. ELEVDAG

13. MAJ 2023

Lørdag d. 13. maj 2023 vil vi gerne invitere tidligere elever til gammel elevdag samt til jubilardag.

Vi vil gerne fastholde gl. elevdagen - og jubilardagen fra sidste år. Jubilarerne starter først - og så dukker de gl. elever op og til sidst er vi sammen om at spise og holde fest, Vi håber at I vil hjælpe med at samle en stor flok fra alle årgange.

Det betyder, at du kan deltage i jubilardagen, hvis du har afsluttet skoleåret i:

2013 (10 år), 2003 (20 år), 1995, 1998 (25 år), 1993 (30 år), 1983 (40 år), 1970, 1973 (50 år), 1963 (60 år), 1958 (65 år), 1953 (70 år sommer og vinter), 1948 (75 år sommer og vinter).

Som jubilar må du gerne medbringe ledsager.

Pris pr. pers. for eftermiddagens program: 75,- kr. Pris pr. pers. for aftenprogrammet: 150,- kr. Pris pr. pers. for hele dagen: 200,- kr.

Tilmelding senest d. 3. m maj 2 2023 via https://tinyurl.com/mysnj9hv

JUBILARDAG

14.00 Ankomst

15.00 Kaffe i hallen m. sang, fortælling og jubilarbilleder 16.00 Snak og gode minder årgangsvis 17.15 Rundt på og omkring efterskolen 19.00 Gl. elev- og jubilarfest i hallen m. buffet, hygge og musik. Drikkevarer kan købes. 23.00 Natmad 23.30 Tak for i dag

GL. ELEVDAG Samme program som ovenstående med følgende ændring:

16.00 Aktiviteter for gl. elever (tennis, beachvolley, padel, spring fodbold og musik) 17.30 Mulighed for omklædning

Har du spørgsmål, så sidder sekretærerne klar på mail sekretaer@stabyefterskole.dk eller tlf. 97 49 11 12.

Mød os og se mere på stabyefterskole.dk eller på de sociale medier

Præsentation af nye medarbejdere

Mit navn er Emilie Kjeldgaard Krogh, jeg er 20 år gammel og opvokset på landet nord for Skive. Jeg gik selv på Staby Efterskole i 18/19, hvor jeg havde muligheden for at kombinere mine to hovedinteresser: Musik og fodbold.

De sidste tre år har jeg tilbragt på Skive Gymnasium, hvor specielt det naturfaglige fangede min opmærksomhed. Sidevejs med gymnasiet blev jeg indstillet på Akademiet for Talentfulde Unge, som er et fagligt akademisk talentudviklingsprogram lokaliseret i Århus og Herning. Her tilbragte jeg en del af min fritid til seminarer, der omhandlede alt fra den nyeste naturvidenskab til det ældste humaniora.

Når ikke tiden blev brugt på at passe skolearbejdet, sang jeg i Skive Kirkes Voksenkor, hvor jeg, udover at tjene lidt til lommen, nød det gode fællesskab og det fantastiske ved at synge i et kor.

Da Staby Efterskole søgte en barselsvikar, tøvede jeg ikke et sekund med at sende en ansøgning. Det resulterede i, at jeg nu er bosiddende i Ulfborg og underviser i Dansk, Tysk, Engelsk, Krea og Fodbold.

Jeg nyder hver dag på skolen med fantastiske kollegaer og elever og glæder mig til at give mit bidrag til hverdagen på Staby Efterskole.

Mit navn er Marianne Carlsen. Jeg er 58 år og bor i Holstebro. Jeg blev ansat som køkkenassistent 1. juni 2022 på Staby Efterskole. Jeg har en søn på 23 år, som bor i Aalborg.

Jeg er uddannet køkkenleder og kommer fra en stilling på Holstebro Regionshospital, hvor jeg har arbejdet i 12 år.

Jeg elsker at være en del af Staby Efterskole. Dagene på skolen er aldrig ens. Skolen er fyldt med dejlige unge mennesker, og jeg nyder dagligdagen med eleverne. Udover eleverne så er skolen også fyldt med de dejligste kollegaer.

nastik og sjov. Efter efterskole tog jeg på gymnasiet, mens jeg sideløbende havde gymnastikken. Jeg både trænede selv, samt underviste på mange forskellige hold. Efter de 3 år i gymnasiet vidste jeg derfor, at jeg gerne ville prøve kræfter med at være efterskolelærer. Jeg startede ud som timelærer både her og på en anden efterskole. Da muligheden kom for at være fuldtid på Staby, trådte jeg hurtigt til. Jeg er nu i gang med mit andet sabbatår, og størstedelen af min hverdag omhandler gymnastik. Ved siden af arbejdet her på skolen underviser jeg også Udtagede Piger i VGF89 i Holstebro, samt går på Holstebro Rephold.

Mit navn er Nicoline Esager Sørensen, og jeg er 21 år gammel. Jeg er opvokset i Ulfborg, men har boet i Holstebro i mange år. Jeg er nu vendt tilbage til vestkysten, for at bo på Staby Efterskole.

Jeg har igennem min folkeskoletid gået på Balletskolen i Holstebro, hvor dansen fyldte hele mit liv. Jeg startede på Bøvling Idrætsefterskole i 17/18, hvor gymnastik blev mere og mere interessant. Jeg satte stor pris på efterskolelivet, som bød på masser af gym-

Jeg sætter stor pris på den alsidige dagligdag, der er her på Staby Efterskole med skønne kollegaer og elever. Jeg glæder mig til at give eleverne et år de aldrig vil glemme!!

Hej! Mit navn er Andreas Ramskov Stampe. Jeg er 21 år, og er født og opvokset i Ringkøbing.

Lige siden jeg var lille, har idræt og sport fyldt en stor del hos mig, og er ligeledes noget jeg sætter stor pris på. Af samme grund, har jeg da også prøvet kræfter med mange forskellige sportsgrene. Som lille faldt min interesse især på fod-

bold og badminton, og er noget jeg også stadig nyder at spille den dag i dag. Jeg var egentlig aldrig i tvivl om, at jeg gerne ville på efterskole, og da tiden kom, var jeg da også så heldig at få to gode år på Dejbjerglund Efterskole. Sammen med en række fede oplevelser, og en masse gode venskaber herfra, blev jeg også her introduceret til gymnastikken.

Med mange dygtige trænere omkring mig samt et fedt miljø, hvor gymnastikken fyldte en stor del af hverdagen, blev jeg lynhurtigt bidt af det. Da tiden efter efterskole kom, var valget da også svært, men her blev fodbolden så småt skiftet ud med gymnastikken, der dog har holdt ved lige siden. Efter mit efterskoleophold, startede jeg på gymnasiet i Ringkøbing. Det var tre rigtig gode år, igen med nye venskaber, og hvor jeg i min fritid fik meget af tiden til at gå med gymnastik. Både som træner på forskellige lokalmen også juniorhold, og i mit tredje år som timelærer på Sædding efterskole. Samtidig prøvede jeg selv kræfter med Rephold både i Ringkøbing Skjern og i Hammerum.

Dette fortsatte ligeledes i mit sabbatår efter gymnasiet, hvor jeg sammen med lidt andet arbejde, blev ansat som timelærer på Dejbjerglund Efterskole. Her fik jeg igen smag for efterskolelivet, og for glæden ved at undervise i gymnastikken.

I foråret 2022 startede jeg på Gymnastikhøjskole i Ollerup. Mit semester her var fyldt med gode oplevelser, nye venskaber og en masse fed gymnastik. På højskole var mit linjefag en lidt anderledes gren af gymnastikken, end

hvad jeg før havde lavet, nemlig Powertumbling. Dette lærte jeg rigtig meget af, og gav mig mulighed for virkelig at nørde denne genre af gymnastikken.

Efter højskole var jeg så heldig at blive ansat på her på Staby Efterskole. Med en stor portion gåpåmod og en masse nye ideer, glæder jeg mig nu utrolig meget til for alvor at opleve efterskolelivet igen, og til at bidrage med alt det jeg kan.

Mit navn er Catrine Ølgaard, jeg er 22 år gammel, og er opvokset omkring Svendborg på Sydfyn. Ja jeg er en rigtig fynbo, som har fundet vej til Vestjylland for at arbejde på Staby Efterskole og lave det jeg brænder for hver dag, nemlig gymnastik. Jeg har dyrket gymnastik hele mit liv, og har prøvet forskellige grene inden for gymnastikken, både Teamgym og powertumbling. Men da jeg selv gik på efterskole i 2015/2016 faldt jeg for den rytmiske gymnastik og dans, som har holdt ved siden hen. Jeg gik på Vejstrup Efterskole, så det var et år fyldt med en masse god gymnastik og fede oplevelser.

Efter efterskole tog jeg på gymnasiet. I de 3 år jeg gik på gymnasiet, dyrkede jeg gymnastik både i Svendborg gymnastikforening, i Odense og på Fyns Rephold. Det var også i de år jeg rigtig fik øjnene op for at være instruktør, hvilket jeg på det tidspunkt var på juniorholdet i Svendborg.

I 2019 var jeg færdig på Gymnasiet og efter det tog jeg rygsækken på og rejste ud i verden. Det bød på 3 måneders backpacking rundt i Australien, New Zealand og Sri Lanka. Det var en fantastisk rejse, hvor der var plads til at være spontan, gøre hvad jeg havde lyst til og opleve verden.

I sabbatårene efter tog jeg en tur i værnepligten i Haderslev i Sønderjylland, hvilket jeg var så glad for. Det var sjovt, udfordrende og meget anderledes end hvad jeg ellers har prøvet for.

Efter 4 måneder afsluttede Værnepligten og jeg tog på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Der gik jeg hele 2021 og det var et år fyldt med endnu mere gymnastik og gode oplevelser.

I januar 2022, flyttede jeg til Odense sammen med 2 højskolevenner, hvor jeg arbejde fuldtid i en vuggestue. Sommeren 2022 flyttede jeg så fra Fyn og til Vestjylland, for at gå all in på efterskolelærer jobbet her på Staby Efterskole, hvilket jeg er så glad for. Jeg elsker at have fart på, og hele tiden have noget at lave, og det kan man sige, at jeg virkelig får lov til på Staby Efterskole, hvilket jeg nyder.

Imens jeg arbejder her på Staby efterskole, går jeg stadig til en masse gymnastik i min fritid. Jeg går på repholdet i Holstebro, samt træner minirepholdet. En gang om ugen kører jeg også til Gjellerup for at gå på Elitepiger der. Min hverdag er derfor fyldt med gymnastik, både som gymnastiklærer på Staby samt i min fritid.

Jeg glæder mig til at give eleverne på Staby Efterskole et år de aldrig vil glemme.

Bestyrelsen på

Staby Efterskole

TORBEN GALSGAARD

Formand fam.galsgaard@mail.dk

PEDER GRAVERSEN

Næstformand mpgraversen@gmail.dk

THORBEN AGGER

Bestyrelsesmedlem thorbenagger@gmail.com

MAJBRIT LILLESAND SØRENSEN

Bestyrelsesmedlem lillesand@energimail.dk

METTE YDING OLSEN

Bestyrelsesmedlem metteydingolsen@gmail.com

TANJA SIG BERNHARD

Bestyrelsesmedlem tanja.bernhard98@gmail.com

LONE VANG

Bestyrelsesmedlem lone.vang@hotmail.com

KARINA SUSGAARD

Bestyrelsesmedlem haldsusgaard@mail.dk

IVAN GRAVERSEN

Bestyrelsesmedlem tinaogivan@hotmail.com

Navnet er Alex Hand, 36 år og bosat i Bækmarksbro (min barndomsby) efter at have boet i Aalborg, Århus og Svendborg pga. uddannelse og arbejde. Jeg er vokset op, hvor foreningsliv og idræt var en stor del af min hverdag – jeg elskede (og elsker stadig) det at være aktiv. Dog er glæden ved aktivitet størst, når der indgår en bold.

Jeg er uddannet cand.scient – en kandidat i Idræt, med en samfunds/ humanistisk videnskabelig retning, og har siden 2014 været ansat som Idrætskonsulent ved DGI Fyn, med fokus på tennis og gadeidræt.

Tilbage i 2013, var jeg ansat som tennistræner i AGF Tennis i Århus, mens jeg studerede. En klub, som havde anlagt en bane til en underlig sport der hed padel, som på det tidspunkt ikke var så populært og banen stod næsten altid tom – vi brugte den lidt til noget junior tennistræning. Da jeg senere flyttede til Sydfyn og begyndte at komme i en lille klub på Tåsinge (Tåsinge tennis og padelklub), blev min interesse for denne nye sport i Danmark dog endnu større og det er siden gået rigtigt stærkt med udviklingen:

- I 2017 er jeg medstifter af Dansk Padel Forbund og sad som næstformand fra 2017-2020 – en sjov, spændende, tidskrævende og meget lærerig periode.

- I 2017 var der 20 baner i hele Danmark – i dag er der ca. 930 og vi taler om, at padel er ved at blive den nye folkesport.

Derfor er jeg også meget glad for muligheden på Staby Efterskole, at kunne dele ud af min padelviden og give unge en indsigt i hvad spillet kan. Fra d. 1. august 2022, er jeg således gået fuld tid på min helt store interesse padel og skruet min hverdag sammen omkring det, med bl.a ansættelse her på Staby Efterskole. Derudover er jeg medejer af et padelcenter i Holstebro (Padelzone), ansat som ansvarlig for klubudvikling og træneruddannelse i Dansk Padel Forbund og så en masse trænerjobs rundt omkring igennem mit eget firma.

Jeg har selv gået på efterskole i 9. og 10. klasse og ved hvor betydningsfulde, de år kan være for den enkelte. Derfor glæder jeg mig til at kunne bidrage til de unges udvikling og give dem et indholdsrigt år, med en masse oplevelser de vil huske resten af livet.

Musical

Skolens medarbejdere

Anders Boll Mikkelsen

Forstander, Fortælling, Volleyball

Evald Simonsen Førstehjælp, Jagt

Jette Conradsen

Skolemor, Kost og mad

Holger Sprogøe Thomasbjerg Afdelingsleder, It-ansvarlig, Musik, PR og sociale medier, 10fredag

Maiken Kjærgaard

Afdelingsleder, Matematik, 10Fredag

Henriette S Østergaard

Dansk, Engelsk, Tysk, Badminton

Jakob Thesbjerg Metal

Leif Laugesen

Håndværk og design, Svømning, Træ, 10fredag Malene Fuglsang Borg

Dansk, Fysik-kemi, Naturfag, Krea

Maria S. Henriksen Dansk, Engelsk, Tysk, 10fredag, Vejledning, TR

Birthe Rørbæk Nielsen Dansk, Madkundskab

Jonas Rytter Samuelsen Gymnastik, Powertumbling, Spring, Fysik, 10Fredag Kim Fischer Mensbo Matematik, Fodbold, 10fredag

Mette Libergren Nielsen Dansk, Matematik, Fit & fun

Ejnar Christiansen

Engelsk, Matematik, Outdoor/wellness, 10fredag

Kåre Winther Holmgaard

Fysik-kemi, Matematik, Fodbold, Håndbold, 10Fredag

Michael Brink Kibsgaard Engelsk, Tysk, Fodbold, 10fredag

Niels Ringsted Engelsk, Tysk, Fodbold, 10fredag

Samal Lamhauge

Dansk, Guitar, Klaver med mer’, 10fredag Sara Brink Kibsgaard Dansk, Engelsk, 10fredag, Vejledning

Mads Holst Mikkelsen Gymnastik, Tilsyn, Timelærer

Dorte Stokholm Ernæringsassistent

Stine Stoubæk

Christiansen Fysik-kemi, Matematik, Redesign, 10fredag

Nicoline Esager Sørensen Gymnastik, Dans, 10Fredag

Inge Westh Kristensen

Ernæringsassistent

Lone Pedersen

Ernæringsassistent

Søren Bloch-Christensen

Samfundsfag, Billedkunst, Outdoor/wellness, Smykker og tasker Andreas Ramskov Stampe Gymnastik, Spring, 10Fredag

Lene Vilken Olesen Sekretær

Catrine Ølgaard Gymnastik, Rytme, Pigespring, 10Fredag

Emilie Kjeldgaard Krogh

Dansk, Tysk, Engelsk, 10Fredag

Marianne Carlsen Ernæringsassistent

Kirsten Amby Voldsgaard Køkkenleder

Erik Sønderskov Pedel

Maiken Holm Souschef i køkkenet

Klaus Tang Pedel

Else Spaun Jespersen

Rengøringsassistent, Køkkenmedhjælp

Alex Handler Laugesen

Elevholdet

63 2021-2022 2021-2022

Elevholdet 2022/2023

Agnete Mogensen Paakjær Ramme

Albert Rauff Broløs Herning

Alberte Ellen Dannemand Hede .......... Ugelbølle

Alberte Holmegaard Nielsen ................Spjald

Alberte Loft Reifenstein Henriksen Galten

Alfred Dalby Heinsen Bjerringbro

Alma Bilgrav Bak ......................... Mejrup

Anders Kragelund Sørvad

Andreas Agerbo Butzkowsky Simmelkjær Snejbjerg

Ane Kynde Slot Lemvig

Anna Uhrbrand Kallesøe ................. Halgård

Anne Nygaard Holstebro

Anne Østergaard Hertzberg Lind

Annika Benner Laugesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Them

Annika Plauborg Kolle ...................... Ølgod

Anton Hammershøj Langgaard-Nielsen Viby J

Asger Juul Aggerholm Mortensen Balling

Asger Kappel Stefanek ...............Skanderborg

Asta Bak Bisgaard Klim Strand

Asta Møller Palner Brabrand

Astrid Troldtoft Andresen Billum

Caroline Bilberg ........................ Vildbjerg

Caroline Irene Christensen Hinnerup

Caroline Nørgård Grønbæk Sdr. Felding

Caroline Aarup ........................... Velling

Casper Dunker Kjærgaard ............. Nr. Felding

Cecilie Bjerg Halgaard Bøvlingbjerg

Cecilie Bro Vestergaard Holstebro

Cecilie Hauris Simmelkjær ........... Vorgod Barde

Cecilie Vind Christensen .................... Tarm

Clara Marie Bak Pasfall Lem

Claudia Kristine Husted Ruby Vemb

Daniel Balle Bested .................... Holstebro

Dicte Riis Kjærsig Kibæk

Ellen Deleuran Errboe Sejs-svejbæk

Emil Vognstoft Andreassen .............. Lomborg

Emilie Baadsgaard ....................... Fousing

Emilie Nees Jensen Haboøre

Emilie Viborg Andersen Nørre Vissing

Emma Blel Skov Jensen .................. Hammel

Emma Inge Mærsk....................... Halgård

Emma Kjestrup Smith Nørre Aaby

Felix Greis Andersen Sejling

Frederik De Voss Duus ................... Herning

Frederikke Maltha Mailund Skave

Freja Højstrup Jensen Skjern

Freja Juel Balling.......................... Struer

Frida Natan Barslund ......................Kibæk

Gabrielle Haahr Uhd Vejle

Gustav Bøjgaard Løkke Holstebro

Gustav Engedahl Isen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kibæk

Gustav Kjær Vestergaard ...................Kibæk

Gustav Uhre Hagsten Hjerting

Hannah Hvelplund Johnsen Tarm

Hannah Krejberg Poulsen ............ Thorsminde

Hjalmar Skov Ruby Houe

Holger Lambæk Vester Thise

Ida Kragelund ............................ Sørvad

Isabella Bjørnholdt Stefanska .............. Viborg

Isabella Reinewald Vorgod Østerby

Jakob Gravsen Bak Struer

Jakob Lundhus Pedersen Karstoft

Jakob Sørensen Torjussen Hjerm

Jasmin Becher ............................ Låsby Jeppe Egholm Mathiasen ............. Nordenskov

Jeppe Møller Rudebeck Tim

Jeppe Pilgaard Sørensen Holstebro

Jonas Holm Sørensen ................. Ringkøbing

Josefine Fogtmann Brandt Hoven

Josefine Vinter Lundskov Sørensen Ryomgård

Julie Pagaard Adamsen Tim

Julie Pank Trier Lund ................... Holstebro

Katrine Lund Pedersen Varde

Katrine Vind Kristjansen Varde

Kevin Krittiphong Kirchhecker ............... Tarm

Konrad Jamal Pagh El Manei .............. Herning

Kristian Agger Lomborg

Kristian Glintborg Nielsen Ringkøbing

Kristian Møllegaard Kristoffersen .............. Sig

Kristian Schelander Sørensen Skæring

Kristine Obbekær Jensen Skjern

Laura Madsen Kibæk

Laura Norup Tolmer . . . . . . . . . . . . . . .Nykøbing Mors

Laura Smedegaard Andersen Ringkøbing

Laurits Appel Henriksen Mejrup

Laust Mastrup Nielsen .....................Kibæk

Line Uhre Dejgård ...................... Hanning

Liv Rosa Aaberg Horsens

Liva Lykkebo Ninn Diedrichsen Jelling

Lucia Botlher Kammersgaard ........... Fjerritslev

Lykke Rønn Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro

Lærke Boddum Holbøll Vildbjerg

Lærke Grantland Hvide Sande

Lærke Lervad Grønkjær ................ Holstebro

Lærke Tanderup Lorentsen Tørringhuse Mads Vestergaard Rasmussen Outrup

Magne Ruby-Svendsen .................... Aulum

Magnus Alexander Søllested ........ Blommenslyst Magnus Lundsgaard Ølgod Magnus Noermark Stefensen Harboøre Mai Overgaard Mikkelsen.................. Lemvig

Maja Lager Brunsborg .................... Ørnhøj

Maja Yde Larsen Struer

Malthe Caroli Juul Virklund

Malthe Frahm Lindblad ................... Tistrup

Malthe Helleskov Vildbjerg

Marcus Dag Leed BKibæk

Marcus Krogh Jensen .................... Ulfborg

Marcus Molders-Mortensen ............... Kloster

Maria Saaby Jespersen Rindum

Marie Baunbæk Olesen Birkende

Marius Steffensen Kristiansen ........... Holstebro

Markus Tornager Dahl Andersen ........... Mejrup

Martha Møller Skou Egtved

Martin Georgiev Georgiev Ramme

Mathias Madsen ..........................Kibæk

Mathias Susgaard Hald Nielsen Holmsland

Mathilde Feldt Jørgensen Viborg

Mathilde Hougaard Krintel .............. Holstebro

Mathilde Laursen ...................... Holstebro

Mathilde Meldgaard Røn Ramme

Mathilde Nielsen Aulum

Mathilde Pauline Nikolajsen Nørre Nebel

Mathilde Søgaard Møborg

Matilde Brændgaard .............. Skibbild-Nøvling Matilde Holmgaard Gade .................. Vesløs Matilde Obel Paakjær Lemvig

Mie Underbjerg Terp Sønderriis Gudum Mikkel Ferre Allerslev Nielsen .............. Viborg

Mira Bargmann Hammer Hee

Morten Agger Lundgaard Andresen Stauning

Nicolai Malling Laustsen Viborg

Niklas Arvad Pedersen .....................Kibæk

Nikolaj Kudsk Boesdal Hjerm

Nikolaj Staal Jokumsen Hjerm Noah Ruby-Svendsen ..................... Aulum Nynne Ahrendt Dyrhauge ................. Ulbølle Ole Damgaard Zacho Hald Ege

Oliver Hage Vandborg Rindum

Oliver Rafn Dahm ...................... Vildbjerg

Olivia Brøgger Langkjær Lystrup

Oscar Korsgaard Peitersen Oksboel Rannvá Klinkby Poulsen Vildbjerg

Rasmus Bernhard Madsen.................... Tim

Rasmus Mossin Virklund

Rikke Greve Ølstrup

Rikke Schultz Hansen .................... Rindum

Rosa Holm Svenningsen .................. Randers

Sarah Bækkegaard Munkholm Ringkøbing Sebastian Dahl Herning

Sebastian Randbæk Hejselbæk Trudslev ... Snejbjerg Sif Evans Toustrup ........................ Mejdal

Signe Bergholdt Nørgaard Ikast

Signe Bredahl Kristensen Idom

Silje Bilstrup Koldkur ................. Åkanden 27

Silke Juul Mikkelsen Hvide Sande Sille Østervemb Krogsgaard Harboøre Simon Kragh Nordberg Nielsen............ Tylstrup

Simon Kølerfeldt ....................... Snejbjerg

Simon Kaae Hove Stensbjerg Herning

Simon Lindholt Hernes Kirkegaard Ringkøbing

Sofia Jensen Jelliqi ........................... Tim

Sofie Birgit Kragh Christensen ........... Holstebro

Sofie Duch Jensen Stige

Sofie Saaugaard Vildbjerg

Sophie Alberte Riber Grove Hansen .......... Varde

Stine Pank Holstebro

Thea Kristensen Frederiks

Thea Lyder Jessen ........................ Skjern

Thea Sinkjær-Knudsen .................... Billum

Thea Sofie Rode Andebølle

Theis Skytte Løager Ditlevsen Hover

Tobias Lunde Mortensen .............. Ringkøbing

Toke Dissing Sejersen .................. Lødderup

Victor Ingerslev Johannsen Hald Ege

Victor Kalhøj Eskildsen Herning

Victor Pind Kristensen ...................... Tarm

Victoria Okholm Pedersen Spjald

Viktoria Ulfkjær Pedersen Rindum

William Hall Axelsen ...................... Aulum

William Katborg Bertelsen ............... Halgaard

William Koch Kiel Aulum

Zenia Skive Funder

STABY efterskole

Nørrevej 2 6990 Ulfborg Telefon 97491112 stabyefterskole.dk

Staby Efterskole 2022

Budstikken 2022

Fortabt er jeg stadig

Udgivet

Julehilsen

Redaktion

Indhold

Velkomsttale til skoleåret 2022-2023

Opskriften på TEAMWORK

Fodbold

Budstikke-hilsen fra Lemvig

Der skal også være plads til dem, som har faglige udfordringer

Lige linie

Skøjtetur

Få padel på skemaet – hver dag!

BOOK EN RUNDVISNING

Eleverne er vilde med padel

Kristian Agger

JUBILARDAG

& GL. ELEVDAG

21. MAJ 2022

BLIV MEDLEM AF STABY EFTERSKOLES STØTTEKREDS!

Gymnastik

Med Efterskoleholdet til Landsstævne i Svendborg 2022

Showet

Om lidt bli’r her stille

Landsstævne

At vove er at miste fodfæstet for en stund

Staby Efterskoles første 25 år – samt tanker om vort 100-års jubilæum

En regnetime

Efterskrift:

Afslutningstale 2022

IBO - en ny måde at tænke praktik, brobygning og uddannelse på

Staby Efterskole har haft historisk godt fodbold-år

10Fredag

Skitur

Zell Am See

Fællesskabet var i højsædet

Bryllupsfest

JUBILARDAG

& GL. ELEVDAG

13. MAJ 2023

Præsentation af nye medarbejdere

Bestyrelsen på

Staby Efterskole

Musical

Skolens medarbejdere

Elevholdet

Elevholdet 2022/2023

Articles inside

Præsentation af nye medarbejdere

Invitation til jubilardag og gammel elevdag

Fællesskabet var i højsædet

Afslutningstale 2022

Staby Efterskole har haft historisk godt fodbold-år

IBO – en ny måde at tænke praktik, brobygning og uddannelse på

Staby Efterskoles første 25 år – samt tanker om vort 100-års jubilæum

At vove er at miste fodfæstet for en stund

Camp Staby

Med Efterskoleholdet til Landsstævne i Svendborg 2022

Bliv medlem af Staby Efterskoles Støttekreds

Der skal også være plads til dem, som har faglige udfordringer

Fortabt er jeg stadig

Få padel på skemaet – hver dag

Budstikken 1972 – 50 år siden: Lige linie

Julehilsen

Velkomsttale skoleåret 2022-2023

Budstikke-hilsen fra Lemvig