Påskeavisen

Påskeavisen

Påsken i Centrum

Middag med meninger

VEJERSLEV KIRKE

AIDT KIRKE

THORSØ KIRKE

Gang på gang møder vi i Bibelen Jesus siddende ved et bord, ikke mindst da han Skærtorsdag holdt nadvermåltid med sine disciple. Da han står op af graven påskedag, er noget af det første, han gør, at lave mad til disciplene - med fisk, brød og olie, inden de på ny spiser sammen. De spiser ikke bare den lækre mad, men også hinandens fortællinger og liv.

Sådan er det også i dag.

Måltidet kender alle mennesker uanset alder, baggrund og nationalitet.

I dialog folder påskens budskab sig ud, når det handler om at høre på hinanden, tilgive hinanden og tillade den anden at begynde på ny efter at have fejlet. At samles om bordet udtrykker, at man ikke er ligeglade med hinanden, og at vi derfor heller ikke er ligegyldige for hinanden. Det inspirerer til en hyggelig middag med mening, da seks medlemmer af Folkekirken en hverdagsaften snakker om påske, tilgivelse og fællesskab. Mød dem også på side 3.

Hvad er påske?

Martin: Påsken er ofte startskuddet til bedre vejr, og påskelørdag er den største handelsdag.

Lena: Børn ved ikke, hvorfor vi fejrer påske, fordi vi ikke lærer dem kristen dannelse. For mig er påsken en ny start. Begyndelsen efter vinterens mørke. I påsken fejrer vi tilgivelsen, og derfor har vi hvert år brug for at blive mindet om den. Jo, at gå i kirke kan være et åndehul.

Dan: For os er påsken ikke en højtid, men vi nyder fridagene. Jeg ved, at man fejrer, at Jesus ofrede sig for menneskeheden.

Camilla: Jesu død og opstandelse er slet ikke italesat, som julen er det.

Der er ingen tradition for at gå i

At spise sammen giver tid til at snakke påskens budskaber igennem.

Fra venstre er det: Lise Melchiorsen, Martin Mohrsen, Lena Christensen, Camilla Thorsgaard, Dan Brandt og Line Høgsted Brandt.

kirke – nogen er måske også forskrækkede ved tanken om at komme der. Vi fejrer ikke døden, så selv om vi kristne ved, Jesus også opstod igen og lever, har vi ikke traditionerne med.

Folkekirken er et fællesskab, men hvad betyder et fællesskab?

Lena: Jeg mener, vi skal styrke fællesskabet og give hinanden lov til at være dem, vi er. Mange er alt for egocentrerede. Vi skal ikke være bange for at invitere andre med. Når man fx melder fra i en sammenhæng, er det forsat muligt at bevare relationen.

Martin: Hvis man accepterer, at man kan have brug for hinanden, så er det et vigtigt element for at bygge fællesskab.

Det kan være en pligt. For mig er det vigtigt at vide, at der er brug for mig.

Camilla: Vi har mistet rummeligheden. Vi gider ikke gøre noget af pligt længere. Derfor er det svært at bygge fællesskaber og komme i nye sammenhænge.

Dan: Man skal have noget at være fælles om. Som personer er vi flokdyr, og vi bruger fællesskabet til at spejle os i de andre. Da jeg flyttede til Thorsø, blev jeg frivillig for at komme ind i fællesskabet. Det virkede.

Vi ved, hvor kirken ligger, men det er forskelligt, hvor ofte vi er indenfor, selv om man som døbt er medlem.

Typisk er vi her, når livet bliver for stort at rumme derhjemme – ved barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Måske også til jul, selvom påsken er kristendommens vigtigste højtid. Uden påske intet budskab om håb, tilgivelse og et evigt liv.

Men hvad er påske? Hvad siger den danskerne?

Hvorfor er påsken både lidelse, nydelse og opstandelse?

Med denne avis ønsker Vejerslev, Aidt og Thorsø menighedsråd en glædelig påske!

Jesus er med Det nærmest sprudler ud af den 9-årige Cecilie Thorsgaard, når hun detaljeret beretter om at være minikonfirmand og om alle de mange begivenheder i Bibelen, som præsten tegner og fortæller om på en spændende måde. ”Jeg lærer en masse om kristendommen. Min mor og jeg snakker nogen gange om, at Jesus fik banket søm i hænderne. Uf,” siger Cecilie med rynket pande og skutter sig på stolen, inden hun tilføjer: ”Men han døde ikke, han blev levende igen og tog så op i himlen.”

På spørgsmålet om, hvorfor vi fejrer påske, siger hun: ”Det er for at minde os om, at Jesus er med os overalt, også når jeg græd lidt indeni, som da min oldemor døde.

Han siger også, at man skal bruge sit talent.

Derfor er jeg med i kirkens børnekor.

Jeg elsker at synge.”

I Jerusalem så jeg påskens historie Borgmester Nils Borring bliver i godt humør, når han oplever, at kirken åbner sig ud til verden. Det skete fx sidste år, da Vejerslev Kirke sammen med en række aktører arrangerede en velbesøgt Middelalderdag, hvor Borring blandt andet oplevede gregoriansk kirkesang i en fyldt kirke.

Humøret daler, når han kommer i kirke et sted, hvor tonearten er så høj, at ingen almindelige mennesker kan synge med. ”Jeg synes, det er vigtigt, at kirken engagerer sig i noget nutidigt som fx salmemaratonsaftener eller fyraftensmøder i sognegårdene, hvor deltagerne får lært salmer og desuden kan lide at synge sammen. Mig giver musikken noget positivt, og sådan tror jeg også, andre har det.

I dag falder de fleste gudstjenester sammen med min højt prioriterede løbetur med løbeklubben søndag formiddag, så det er sjældent, man vil finde mig i kirken en almindelig søndag.”

Traditioner og næstekærlighed ”Juleaften går jeg altid først hen forbi mine forældres gravsted med en krans og så i kirke. Så kan det blive højtid og jul. Helt de samme traditioner har jeg ikke til påske”, konstaterer Borring.

Han peger på, at kirken kunne blive mere skarp på at formidle, hvorfor påsken fejres, og hvad den indeholder af budskab. Hvis der var et større kendskab, ville flere måske også flette kirken ind i helligdagene. ”Det afhænger vel også af, hvor stærk man er i troen i det hele taget. For mig handler næstekærlighed om at behandle andre respektfuldt og med anerkendelse. Kristne dyder som sandhed, troværdighed og respekt er der stor brug for i dag som modvægt til grådighed, selvretfærdighed og egoisme.”

stand, om historiens vingesus og om øjeblikket, hvor han stak hånden ned i hullet i klippen på Golgata, hvor man siger, at Jesus’ kors stod placeret. ”Det var bevægende på en eller anden måde. At stå med mere end 2000 års historie og være fysisk til stede netop der, hvor alle påskens begivenheder foregik. Det var altså specielt – på den gode måde. At gå i Getsemane have og se de oldgamle oliventræer. At se Golgata hvor korsene stod, og gå en tur ad Via Dolorosa på de gamle brosten i Jerusalem, hvor Jesus bar sit kors på vej til Golgata. Det gjorde et stort indtryk”, siger borgmesteren eftertænksomt.

Jerusalem – en sindstilstand Svigerforældrene inviterede Nils og hans familie med til Israel et år, og det gjorde et eller andet ved ham. Han taler om Jerusalem som en sindstil-

Borgmester Nils Borring

Tradition og tro Freja Damsgaard Nielsen bliver konfirmeret i Vejerslev Kirke den 22. april, fordi hun vil det. Hun glæder sig til dagen, selv om det er uvant for hende at være midtpunkt. Hjemmefra er hun vant til at komme i kirken, og hun har også sunget med i kirkekoret. Alligevel får hun en del ud af konfirmandforberedelsen: ”Vi taler om alt muligt. Fx hører vi lignelsen om Den barmhjertige samaritan, der handler om at hjælpe et andet menneske, før vi snakker videre om hjemløse og narkomaner. Jeg synes, det er fascinerende at lære om at hjælpe hinanden, at vi hver især er unikke, men også hvordan det hele skete i kristendommen”, siger Freja.

Måske ser jeg Mie igen Viggo Bjørn lægger den engelske bog fra sig. Når han kigger rundt i den hyggelige stue, ser han familiebilleder med børn og oldebørn samt souvenirs, der kalder fantastiske minder frem fra de sidste 90 år.

I 1999 døde hans hustru Mie, men nu besøger han ofte hendes grav på Thorsø Kirkegård.

og får efter studierne i 1952 ansættelse som læge på Kjellerup sygehus, medicinsk afdeling. Her møder han sit livs kærlighed, den søde sygeplejerske Mie, som han får tre børn sammen med. I 1963 køber de lægepraksissen i Aidt, som de har i 30 år. Det er gode år med job og familie, og da de som 60-årige vælger at droppe arbejdet, følger mange rejser.

Han savner hende, og især når helbredet driller, kan tungsind og sårbarhed erstatte den ellers positive tilgang til verden og videbegærligheden hos en mand, der læser meget, kan lide socialt samvær, hører musik, bruger computer med internet, You Tube osv. Som andre oplever han, at kærlighedens pris er sorgen, når man mister - selv om han befinder sig ganske godt nu med at være alene.

Viggo Bjørn stammer fra København,

Orkan i livet I 1999 bliver Mie syg i påsken, og den 25.november er hun død. Hun bliver begravet den 3. december, da Danmark bliver ramt af orkan, og vejret understreger på særlig facon en omvæltning så stor, at man kan føle sig blæst omkuld. ”Hun efterlod et stort savn hos mig, og samtidig følte jeg mig lettet, for hun kunne jo ikke leve længere, og hun døde stille og fredeligt. Der op-

stod en stor tomhed, for jeg havde delt alt med Mie, og jeg følte mig meget alene. Heldigvis havde jeg den store lykke at have børnene og deres familier, en stor vennekreds og dengang kræfter og fysik til at cykle lange ture”, siger Viggo Bjørn.

Viggo Bjørn overrender ikke kirken, men er medlem af den. Tidligere, da han boede oppe overfor Thorshøj, kendte han præsten og kom af og til for at høre hans prædikener, som godt kunne fascinere ham. Hans radio er indstillet på P2, hvorfor han hver dag hører morgenandagten fra Københavns Domkirke, hvor trosbekendelsen næsten altid læses op.

Nu glæder han sig til næste rejse – en tur rundt på Sjælland for at gense gamle arbejdssteder. Børnene har inviteret, og livsrygsækken har plads til flere oplevelser.

En af påskens pointer er tilgivelse, men hvad er det?

Camilla: Måske skal vi prioritere de svære snakke. At sætte os ned og stå ved, at det kan være svært. Når vi hele tiden har travlt, når vi ikke de emner. Vi har glemt det lille ord ”pyt”. Vi har ikke en ”pyt-rygsæk”.

Dan: Jeg har ingen brug for at hente trøst og ro i kirken. Den er et opgør med positiv psykologi, og jeg bliver mindet på, at der både er syge, gamle og døende. Selv om det er en del af livet, vil jeg komme til at reflektere for meget. Vi snakker ikke meget om det svære. Kan man tilgive for enhver pris? Det tror jeg ikke.

Martin: Vi har ikke længere den samme brug for hinanden, fordi vi er individuelt orienterede. Og har vi brug for venner, finder vi nogen.

Lena: Vi glemmer ofte, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi samler regninger til hinanden, men verden er ikke sort/hvid. Det er vigtigt at tilgive. Man skal kunne rumme hinanden for at tilgive.

Line: Det handler om at huske at værdsætte det, man har. Livet. Samtidig skal vi lære, at relationen er vigtigere end situationen. Næstekærlighed er fx vigtig i kristendommen, selv om jeg ikke synes, man skal finde sig i alt. Jeg kan se kirken som et sted til ro og refleksion.

Palmesøndag På et æsel rider Jesus ind i Jerusalem og modtages som en konge med viftende palmeblade af folket. Byen er klædt til fest.

Børn skal male altertavle - jeg glæder mig Forventningen lyser ud af billedkunstner Jane Susanne Andersen, mens hun begejstret fortæller om påskeprojektet i børnehøjde.

De kender også præmissen for vores arbejde her, som vi har tre dage til. Det er min erfaring, at børn er vældig gode til at samarbejde og give hinanden æren for et godt resultat”, mener Jane.

Sammen med en 3. klasse på Tungelundskolen skaber hun en trefløjet altertavle, der kan flyttes rundt mellem kirkerne og åbnes og lukkes alt efter, hvor vi er i påskens mange begivenheder. Hun lover, at der bliver meget at kigge på: ”Jeg har talt motiverne igennem med Lise (præsten), og Lise snakker påsken igennem med børnene, så de kender baggrunden, når de begynder at tegne og male.

Fx vil man nok se masser af børn afbilledet på altertavlen. Korsfæstelsen er voldsom, men børn kender godt til at være sorgfulde og kede af det, så det kan de godt male.

Ukendt udgangspunkt Kunstneren kender ikke børnene, men hun har stor erfaring i at arbejde med børn, og hun kan lide, at de oftest er både umiddelbare og iderige. Fx vil de alle skulle tegne og male påskeliljer, så måske ser vi helt nye farver på dem.

Inden børnene begynder, vil Jane have lagt en farvepalet. Ofte bruger hun stærke farver på egne værker, men hun har endnu ikke lagt sig helt fast på, hvilke farver børnene skal lege med. ”Min opgave er at få børnene til at tegne og male Jeg viser dem, hvordan de kan gøre,

Billedkunstner Jane Susanne Andersen skal male med børnene.

Se resultatet ved påskens gudstjenester.

Den uge verden aldrig glemmer

og til dato har jeg ikke mødt nogen, der ikke kan tegne. Det handler om læring.”

Stor betydning For Jane er Bibelens motiver og fortællinger velkendte. Dels har de ofte været afbilledet i kunsten, dels er hun optaget af de kristne fortællinger, der handler om, hvad det er, vi går igennem som mennesker. Fra glæde til sorg. Fra liv til død. Hun mener, at netop kunsten giver en mulighed for at udtrykke alle følelser: ”Når vi forholder os til påsken, er vi nødt til at tænke på både det sorgfulde og det glædelige. Vi bliver præsenteret for, at selv i det mørkeste er der lyse farver og omvendt. Glæden over at blive rask, den første påskelilje, udsigten fra stuevinduet, det nære. Hvor julen alene har glæden, omfatter påsken mere.”

Skærtorsdag Jesus vasker disciplenes fødder og spiser det jødiske påskemåltid sammen med dem. Her indstifter han også den kristne nadver. Bagefter går han ud i Getsemane have og beder Gud om at måtte slippe for det, der venter. Så dukker Judas op med nogle af farisæerne og ypperstepræsterne og deres vagter, og Judas udpeger Jesus med et kys. De fører ham bort, og disciplene flygter. Disciplen Peter, som elsker Jesus og har fulgt ham tæt, nægter tre gange at kende noget som helst til ham.

Langfredag Den romerske Pontius Pilatus dømmer Jesus til døden på et kors, fordi jøderne kræver det. Jesus får en tornekrone på hovedet, piskes og tvinges til at bære det tunge kors op gennem Jerusalem – ad Via Dolerosa – smertens vej – op til Golgata. Her korsfæstes han sammen med et par forbrydere. Efter seks timer bliver alt mørkt. Jorden går i sort. Tre timer senere udånder Jesus efter at have råbt: ”Min Gud min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” Om aftenen bliver Jesu lig taget ned fra korset og begravet.

Søndag/ Påskedag Solen er stået op. Maria Magdalene, Maria Jesu mor og Salome køber vellugtende salver for at gå ud og salve Jesus, som traditionen foreskriver. De snakker om, hvem de skal få til at skubbe den store sten væk, da graven er hugget ud i en klippe. Men da de kommer derhen, ser de, at stenen er væltet fra, og de kigger bestyrtede på hinanden. En engel sidder på den plads, hvor Jesus lå og siger til dem: ”Vær ikke bange! Jesus er opstået! Han er gået i forvejen for jer til Galilæa”. Kvinderne bliver bange og glade på én gang, og skynder sig hjem for at fortælle disciplene, hvad de har oplevet.

2. Påskedag I kirken handler dagens bibeltekster om, hvordan Jesus viser sig for nogle disciple og for Maria Magdalene, og det går op for dem, at Jesus virkelig er opstået fra de døde.

Senere byder Jesus blandt andet disciplene: ”Gå ud i hele verden og gør alle folkeslag til mine disciple og døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og lær dem at holde alt det, som jeg har befalet jer!”

Højtid for alle sanser I Hanne Pedersens barndomshjem holdt man påskedag hellig, og det betød, at der skulle laves så lidt som muligt i køkkenet. Alle skulle have fri i højtiden. En traditionsrig ret til påskemiddagen var derfor Lammegryde med grøntsager, som med fordel kunne laves dagen før. På den måde kunne alle også komme med i kirke. I dag laver hun den af og til, når børn og børnebørn vrimler ind i påsken.

Præsten: Påsken kan vi leve på Sognepræst Lise Melchiorsen har været sognepræst i syv år, og hun nyder kontakten til de mange medlemmer af Folkekirken, uanset alder. Hun mener, at kirken fortsat er en grundpille i samfundet – ikke kun som bygning, men også som meningsdanner.

og ensom. Da er det svært.

Som døbte har vi ingen uniform, men vi har hænder til at handle, ører til at høre, hjerne og hjerne til at tænke på et medmenneske. Talent til at tjene hinanden, og det skal vi gøre.”

Håb ”Påsken handler om, at der er et liv efter døden. Det oplever kvinderne, da de kommer ud til Jesu grav, og englen siger til dem, at Jesus er opstået. Han er gået i forvejen for os allesammen. For os betyder det også, at livet kan blive til og live op på ny, når enhver fornuftig grund til at håbe er ovre. Opstandelse er, at det aldrig er helt ude med os, selv om fejlene er mange, håbet er ude, selv ikke når vores liv ebber ud.”

Taknemlig - også for naboen ”Hvis vi skal begribe håbet om evigt liv, skal vi kigge os omkring. Hver dag sin opstandelse, når taknemligheden fylder, påskeliljen springer ud, lyset endelig får magt. Når min mor om aftenen havde bedt Fadervor med mig, sluttede jeg med at finde ting, der havde været gode netop den dag. Og jeg blev taknemlig. Taknemlighed er at slippe sit eget. Den pludselige glæde af: Hvor er jeg heldig – eller hvor er naboen heldig!

At kunne glæde sig på andres vegne.”

Død til daglig ” I det daglige kan man føle sig død. Fx kan man føle sig efterladt, være på stærk medicin, opgivet af sin elskede, mobbet

Øve i at tilgive ”Vi skal øve os i at tilgive. På altertavlen i Thorsø Kirke er Judas, som forråder Jesus, ganske centralt placeret. Det

minder os om, at vi skal tilgive, som Jesus gjorde det. Uden krav om gengældelse. Det kan være svært, for lidelsen fylder for mange. Mennesker forfølges, slås ihjel, lider og mister, men midt i det hele er Gud hos det lidende menneske.”

Lev lettet ”Evangeliet findes ikke kun i Bibelen. Det lever imellem os.

Det folder sig ud, når vi hjælper hinanden, får ringet til en syg kollega, aer et barn på kinden, lægger en hånd på skulderen, lytter fremfor at snakke hele tiden. Er der. I nuet uden mobiltelefonen i hånden.

Ingen tvinger os til at tro på kristendommen, men Kristi opstandelse er en kolossal sten, der rulles væk fra vores vej. Den sten, der rummer håbløshed, frygt, ensomhed og dødsangst.

Opstandelse er et håb, vi kan leve på, begrave vores døde på og tro på. Som generationer før os. Ud over hele jorden. Ja, så er kirken et fællesskab. Vi byder indenfor hele påsken. Kik forbi!”

Opskrift: Lammegryde med grøntsager Til 4 personer 400 g lammekød uden ben, 3 spsk. olie, 4 kartofler, 4 gulerødder, 2 løg, 4 fed hvidløg, 400 g rosenkål. Ca. 1 l bouillon, 4 spsk. soja, friskkværnet peber, salt, 1 bundt persille 1. S kær kødet i 2 cm tern.

2. Pil løg og hvidløg. Skær det i mindre stykker sammen med kartofler og gulerødder. Gør rosenkål i stand. Skyl og hak persillen.

3. Brun kødet på alle sider i en stor gryde. Hæl bouillon og soja over. Tilsæt kartofler, løg og hvidløg. Lad retten koge i 10 minutter. Herefter tilsættes rosenkål og gulerødder. Retten koges yderligere 5 minutter. Krydr med peber og evt. salt. Server i dybe tallerkner. Drys med persille. Der kan evt. serveres brød til.

Vidste du Ægget er siden den tidligste kristendom blevet brugt som symbol på opstandelsen. Æggeskallen ser død og livløs ud som graven. Men inde i skallen bryder et nyt liv frem, ligesom Jesus, da han opstod påskemorgen.

I Bibelen bliver Jesus kaldt Guds lam.

Lammet bliver også brugt som symbol på Jesus i salmer og i kirkekunst. I kalkmalerier, altertavler og glasmosaikker kan man ofte finde et hvidt lam med en rød fane, som symboliserer Jesus efter opstandelsen. Lammets hvide farve er uskyldens og renhedens farve, mens den røde farve i fanen minder om Jesu blod, da han blev pint og korsfæstet.

Påskeliljen ses som håb og forår. Hver gang noget springer ud på ny, er det at opstå – og livets sejr over døden.

Påsken er virkelig Rebecca Rosendal elsker at lave film, og påskens begivenheder skaber mange billeder på nethinden – en lidende Jesus på korset, en mor med tårer i øjnene, en grav der mirakuløst er tom, en frelser der lever videre - også nu – hele følelsesregistret er man igennem på en uge.

Rebecca (tv) og Miriam går op i både tro og videnskab.

Udgiver: Kirkerne i Vejerslev, Aidt og Thorsø, påsken 2016.

Se mere på www.vejerslev-aidt-thorso.dk Redaktion: Lise Melchiorsen, Agnete Sørensen, Erik Bertelsen og Hanne Baltzer Tekst, interviews, redigering: Journalist Hanne Baltzer Fotos: Gitte Volsmann, Knud Kanne Jensen og folkekirken.dk Tryk: Videbæk Bogtrykkeri Oplag: 2.000 stk.

For hende er påsken dog ikke kun gode historier til kommende filmmanuskripter. Hun tror vitterligt på, at Jesus opstod. Det mærker hun i sig

selv som vinden på kinden en mild forårsdag. Det giver hende livsenergi, og hun bliver glad, når hun tænker på det. Derfor går hun også i kirke i påsken, når det kan passe ind, og hvis ikke hun skal spille en håndboldkamp. Påsken er også fridage fra 2 g på Bjerringbro Gymnasium, hvor hun har fysik og kemi på linje. Hun er glad for at gå der, og vil gerne senere læse film- og medievidenskab på universitetet. ”Til jul fejrer vi, at Jesus blev født, og til påske at han frelser os. Så for mig

er påsken ikke bare fridage og ligegyldig viden. Den minder mig om, at Jesus ofrede sig for os og opstod påskedag. Han er der for mig. Derfor står jeg heller ikke med problemerne selv og føler mig helt forladt, fordi jeg også tror på, at Jesus går med mig hver dag. Når jeg er sammen med andre, der tror det samme, er det et fantastisk fællesskab, fx når vi er på festival, hvor der er tid til hygge og god musik”, siger Rebecca.

Kom i kirke i PÅSKEN! Se mere på www.vejerslev-aidt-thorso.dk