Påskeavisen
Påsken i Centrum
Middag med meninger
VEJERSLEV KIRKE
AIDT KIRKE
THORSØ KIRKE
Gang på gang møder vi i Bibelen Jesus siddende ved et bord, ikke mindst da han Skærtorsdag holdt nadvermåltid med sine disciple. Da han står op af graven påskedag, er noget af det første, han gør, at lave mad til disciplene - med fisk, brød og olie, inden de på ny spiser sammen. De spiser ikke bare den lækre mad, men også hinandens fortællinger og liv. Sådan er det også i dag. Måltidet kender alle mennesker uanset alder, baggrund og nationalitet.
I dialog folder påskens budskab sig ud, når det handler om at høre på hinanden, tilgive hinanden og tillade den anden at begynde på ny efter at have fejlet. At samles om bordet udtrykker, at man ikke er ligeglade med hinanden, og at vi derfor heller ikke er ligegyldige for hinanden. Det inspirerer til en hyggelig middag med mening, da seks medlemmer af Folkekirken en hverdagsaften snakker om påske, tilgivelse og fællesskab. Mød dem også på side 3.
Hvad er påske? Martin: Påsken er ofte startskuddet til bedre vejr, og påskelørdag er den største handelsdag. Lena: Børn ved ikke, hvorfor vi fejrer påske, fordi vi ikke lærer dem kristen dannelse. For mig er påsken en ny start. Begyndelsen efter vinterens mørke. I påsken fejrer vi tilgivelsen, og derfor har vi hvert år brug for at blive mindet om den. Jo, at gå i kirke kan være et åndehul. Dan: For os er påsken ikke en højtid, men vi nyder fridagene. Jeg ved, at man fejrer, at Jesus ofrede sig for menneskeheden. Camilla: Jesu død og opstandelse er slet ikke italesat, som julen er det. Der er ingen tradition for at gå i
At spise sammen giver tid til at snakke påskens budskaber igennem. Fra venstre er det: Lise Melchiorsen, Martin Mohrsen, Lena Christensen, Camilla Thorsgaard, Dan Brandt og Line Høgsted Brandt.
kirke – nogen er måske også forskrækkede ved tanken om at komme der. Vi fejrer ikke døden, så selv om vi kristne ved, Jesus også opstod igen og lever, har vi ikke traditionerne med.
Folkekirken er et fællesskab, men hvad betyder et fællesskab? Lena: Jeg mener, vi skal styrke fællesskabet og give hinanden lov til at være dem, vi er. Mange er alt for egocentrerede. Vi skal ikke være bange for at invitere andre med. Når man fx melder fra i en sammenhæng, er det forsat muligt at bevare relationen. Martin: Hvis man accepterer, at man kan have brug for hinanden, så er det et vigtigt element for at bygge fællesskab. Det kan være en pligt. For mig er det vigtigt at vide, at der er brug for mig. Camilla: Vi har mistet rummeligheden. Vi gider ikke gøre noget af pligt længere. Derfor er det svært at bygge fællesskaber og komme i nye sammenhænge. Dan: Man skal have noget at være fælles om. Som personer er vi flokdyr, og vi bruger fællesskabet til at spejle os i de andre. Da jeg flyttede til Thorsø, blev jeg frivillig for at komme ind i fællesskabet. Det virkede.
Vi ved, hvor kirken ligger, men det er forskelligt, hvor ofte vi er indenfor, selv om man som døbt er medlem. Typisk er vi her, når livet bliver for stort at rumme derhjemme – ved barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Måske også til jul, selvom påsken er kristendommens vigtigste højtid. Uden påske intet budskab om håb, tilgivelse og et evigt liv.
Men hvad er påske? Hvad siger den danskerne? Hvorfor er påsken både lidelse, nydelse og opstandelse? Med denne avis ønsker Vejerslev, Aidt og Thorsø menighedsråd en glædelig påske!
Jesus er med Det nærmest sprudler ud af den 9-årige Cecilie Thorsgaard, når hun detaljeret beretter om at være minikonfirmand og om alle de mange begivenheder i Bibelen, som præsten tegner og fortæller om på en spændende måde. ”Jeg lærer en masse om kristendommen. Min mor og jeg snakker nogen gange om, at Jesus fik banket søm i hænderne. Uf,” siger Cecilie med rynket pande og skutter sig på stolen, inden hun tilføjer: ”Men han døde ikke, han blev levende igen og tog så op i himlen.” På spørgsmålet om, hvorfor vi fejrer påske, siger hun: ”Det er for at minde os om, at Jesus er med os overalt, også når jeg græd lidt indeni, som da min oldemor døde. Han siger også, at man skal bruge sit talent. Derfor er jeg med i kirkens børnekor. Jeg elsker at synge.”