32 Kirker med kunst og historie Faaborgs sognekirke, Helligåndskirken, blev i 1400-tallet opført at den katolske tiggerorden, helligåndsbrødrene, som i 1478 fik godkendt klosteret af paven i Rom. Klostret eksisterer ikke længere, men på nordsiden af kirken kan man se tydelige spor af det nedrevne kloster. Byens første kirke, der blev opført i sten – Sct. Nicolai Kirke, blev revet ned i 1500-tallet. Det eneste tilbageværende er byens nuværende vartegn, Klokketårnet midt i byen, hvorfra der stadig ringes til gudstjenester og kirkelige handlinger i sognekirken. Hen over sommeren og på udvalgte datoer er Klokketårnet åbent. Herfra der er en fantastisk udsigt ud over by, Svanninge Bakker og Det Sydfynske Øhav. Klokkespillet i tårnet spiller fire gange i døgnet – 8.05, 12.06, 16.05 og 22.06. Andre kirker af interesse for kunst- og historieinteresserede er Sdr. Broby Kirke ved Brobyværk på Midtfyn med Sonia Brandes altertavle i guldklip samt Svanninge Kirke i landsbyen Svanninge syd for bakkerne.
Brahetrolleborg Kirke