34 Kulturhistorie og gamle sten
Pipstorn Skov Keopspyramiden i Giza uden for Cairo blev bygget i 2560 f. Kr. De ældste af langdysserne i Pipstorn Skov nordøst for Faaborg blev bygget ca. 36003200 f. Kr. I øvrigt ellers uden nogen sammenligning! Pipstorn Skov er med sine langdysser, gravhøje og højgravefelter en begravelses- og kultplads, der fortæller en tusindårig historie. Et sted, hvor de første danske bønder begravede måske bygdens leder. En begravelse pr. langdysse, men senere genbrugt mange gange. Ved skoven ligger udsigtspunktet Lucienhøj, hvor du ved borde-bænkesæt kan spise din frokost eller drikke kaffe til en storslået udsigt ud over øerne i Det Sydfynske Øhav. Du kan også fra trinbrættet ”Lucienhøj” stige af eller på, når Syd Fyenske Veteranjernbane kører mellem Faaborg og Korinth – lige igennem Pipstorn Skov sommeren over, i efterårsferie og til jul. Ikke langt derfra ud til Allé-
skovvej, mellem Faaborg og Pipstorn Skov, ligger Alléskoven bl.a. med tre langdysser fra omkring 3500 f.Kr. Tager du en tur til én af perlerne i Det Sydfynske Øhav, Lyø, skal du næsten besøge den bedst bevarede stendysse – endda med lyd: Klokkestenen. Oprindeligt var der 52 høje og stendysser, men i dag er der kun fem intakte tilbage. Brochuren ”Fortidsminder” samt henholdsvis den om Lyø, Pipstorn Skov og ”Bronzealderen på Sydfyn” om gravhøje, langdysser og højryggede agre kan fås på Faaborg Turistbureau. Læs mere på: www.visitfaaborg.dk under Pipstorn skov, om Lyø på www.lyø.dk Syd Fyenske Veteranjernbane www.veteranbanen-faaborg.dk Holder du af at cykle finder du en spændende tur i vores cykelguide “10 spændende ruter i Faaborg-Midtfyn”.