Nyttige tips STIER OG RUTER De fleste af turene i denne brochure går ad gamle bygdestier. Før kørevejene kom, færdedes man som oftest til fods mellem bygderne for eksempel for at handle, besøge familie, til tingsted (side 58) eller i kirke. Bygdestierne blev endda brugt til at transportere kister til nærmeste kirke. Stierne er afmærket med ældgamle varder, som viser vej, så den rejsende ikke farer vild.
turen er egnet for børn. Sværhedsgraden er vurderet efter, hvor stejl strækningen er, om underlaget er plant eller ujævnt, og hvor lang turen er. Da børn er forskellige, kan det være svært at sætte en præcis aldersgrænse på en rute. Et 8 årigt barn i god form kan for eksempel sagtens klare en 7 km tur, mens en 12 årig i dårlig form kan have det svært på samme tur. Her er det vigtigt, at den voksne vurderer barnets fysiske form og erfaringer.
Så er der andre ruter, som ikke går ad gamle bygdestier. Her er det gangstier, som er trådt gennem tiderne. For eksempel op på Slættaratindur og Klakkur.
DYRELIV OG KULTURHISTORIE Der er en mængde fugle at se: Spover, bekkasiner, hjejler, strandskader, kjover, storkjover, ravne og krager. Får, gæs og harer er også almindelige.
Turene står i geografisk rækkefølge fra nord til syd.
I udmarken kan man også få indtryk af, hvordan forfædrene har levet og klaret sig. Stenudhuse, bådehuse, gamle agerstrimler (teigalendi), tørveheder og stengemmer til tørv (kráir) fortæller os, hvor tæt på naturen, man har levet. Man ser gamle indmarksgærder, kreaturstier (geilar), fårefolde, fårely (ból), fårehuse og fransatoftir, som er ruiner af små huse, hvor folk søgte skjul for sørøvere i gamle dage.
De fleste steder er varderne i god stand og bliver vedligeholdt. Nogle steder kan varderne være knap så synlige, mens selve stien er tydelig. På nogle ruter bliver retningen markeret med pæle, som stikker op af jorden. Og så er der steder, hvor der ikke er varder, tydelig sti eller pæle. Her har vi forsøgt at beskrive andre pejlemærker, som kan vise retningen, f.eks. en mast, bygning, vejbugtning eller en kløft. Nogle steder har landmænd indført en afgift for adgang til vandreture. Mere information findes på https://visitfaroeislands.com/see-do/hiking/guidelines-restrictions/ VARIGHED OG SVÆRHEDSGRAD Hver tur er markeret med tidsangivelse, der siger, hvor lang tid det tager at gå turen, enten en vej eller tur/retur. Varigheden angiver, hvor lang tid det tager for en voksen person med normal ganghastighed at gå ruten. Spisepauser o. lign. er ikke medregnet. Der bliver også beskrevet sværhedsgrad, og om
4 | Færøerne til fods
TAG HENSYN TIL NATUREN Naturen er sårbar, derfor er det vigtigt, at vi alle sammen viser hensyn, så den fortsat kan bevares. - Følg varderne og andre afmærkninger og gå ikke uden for stierne på dyrket jord eller i udmarken - Husk at lukke udmarkslågerne efter dig - Pas på ikke at beskadige varder, hegn og stengærder - Forstyr ikke får, fugle og planter - Det er ikke tilladt at tage planter (med rod), sten, æg, unger m.v. med sig fra udmarken - For at beskytte fuglene, er det skik at tage uldtotter, som fårene har tabt, med hjem fra udmarken - Efterlad ikke affald
