20
Suðuroy fra nord til syd Forelsk dig i Færøernes sydligste ø på denne udfordrende, unikke og uendeligt smukke rejse fra nord til syd
SANDVÍK - HVALBA Turen starter for enden af vejen ved Mýrarnar inde i dalen vest for bygden Sandvík. Der står et skilt, som forklarer, at dette er den gamle bygdesti til Hvalba. Følg varderne opad.
Sandvík er en af de gamle bygder på Færøerne. Der er fortællinger om høvdingen Sigmundur Brestisson (side 58), som først i 1000-tallet svømmede fra Skúvoy til Sandvík, efter at høvdingen Tróndur í Gøtu med sine mænd havde overfaldet ham. Det meste af vejen svømmede Sigmundur med to mænd på ryggen. Stærkt udmattet kom Sigmundur i land på stranden i Sandvík men blev myrdet af sandvíksbonden, Tórgrímur Illi og hans sønner. På toppen er der fladt terræn et godt stykke, før det begynder at gå nedad igen mod Hvalba. Det sidste stykke ned mod bygden går du i en kile med et 48 | Færøerne til fods
stengærde på højre side og hegn på venstre side. Gå gennem bygden, forbi sandstranden og så til venstre over mod bygden Nes. HVALBA - TRONGISVÁGUR På vejen mod Nes ser du oppe i dalen området, hvor man i mange år har gravet efter kul. Suðuroy, og især denne del af øen, er det eneste sted på Færøerne, hvor der findes kul. Nogle få hundrede meter, før du når Nes, har du Turkagravirnar (tyrkergravene) på din venstre hånd . Hvalba var ligesom resten af Suðuroy meget plaget af sørøvere før i tiden. Der er fortællinger om et stort angreb i Hvalba i 1629, hvor algeriske sørøvere kidnappede mange af bygdens beboere. Ifølge fortællingerne grundstødte et af skibene, og ligene af de ombordværende skyllede i land. Disse skal være begravet her i området.