21
Blæing Besøg det smukke og unikke stenlandskab i Blæing ved Sumba. Måske finder du endda hulen, hvor fåretyvene gemte sig i gamle dage
Turen starter ved “parkeringspladsen” på Hesturin, der hvor vejen mellem Lopra og Sumba er højest . Kryds vejen og gå på fjeldryggen mod øst. Der er ikke varder her, men du kan dog tydeligt se, hvor du skal gå på dette første stykke. Fortsæt i retning af de store antenner på højderyggen.
Benyt lige et øjeblik til at vende dig om og se syd mod det smukke 469 meter høje Beinisvørð, som er et af Færøernes kendteste fuglefjelde. Beinisvørð bliver hyppigt brugt i færøsk digtning, og med sit rige fugleliv har fjeldet gennem tiderne været en vigtig ernæringskilde for befolkningen i området. Efter ca. 1 km kommer du til Spáafelli, hvor den sto. re mast står og en lille bygning
Her har du udsigt ned til Víkarbyrgi og Hamrabyrgi, som er uddøde bygder. Lokale sagn fortæller, at Víkarbyrgi blev lagt i øde i 1349, hvor pesten hærgede Færøerne. Kun én kvinde skal have overlevet. Før det var Víkarbyrgi en betydningsfuld bygd med egen kirke og kirkegård. Først næsten 500 år senere blev bygden igen beboet. I begyndelsen af 52 | Færøerne til fods
1900-tallet boede omkring 40 mennesker i bygden, men for nogle år siden blev den igen affolket. Man kan stadig se ruiner fra middelalderen i bygden. På Spáafelli skal du være opmærksom på at vælge den rigtige retning, for her er der to højderygge. Den ene går i østlig retning (mod venstre), mens den anden går mere i sydlig eller sydøstlig retning (mod højre). Du skal vælge højderyggen mod højre. Følg hegnet. Højderyggen går nogenlunde parallelt med vejen længere nede i dalen på din højre hånd. Når du har gået ca. 4 km kommer du til Blæing. Området er helt specielt med oceaner af store og små klippestykker og sten, som er kommet ned i dalen i istiden. Et særpræg ved stenene er den lyse farve, der ligner skinnende sølv, der glimter i det grønne græs. Du går ned i Blæingsskarð , som er en passage ned fra højderyggen. Der fortælles om to brødre, Kaspar og Sjúrður, som gemte sig her i stenlandskabet. De havde lejet jord fra præsten i Vágur, men da lejeprisen var høj, sultede de tit og så sig nødsaget til at stjæle får for at overleve. At stjæle får var i gamle dage en særdeles alvorlig forbrydelse på
