Den særlige natur

Photo: Saviour Mifsud

Klipperne Risin og Kellingin ved Eysturoy's nordspids

Færøerne er lagdelte i vulkanske lag, der er sunket til den ene side og hævet til den anden.

Byer og bygder i glade farver ligger ved beskyttede fjorde og sunde med det grønne bælte af opdyrkede græsmarker udenom. Ovenover rejser fjeldene sig med udmarkerne forneden og de sorte hamre foroven. Hamrene er kanterne af de vældige basaltlag, som ocean-bundens vulkaner i tertiærtiden for omkring 60 millioner år siden aflejrede her. Hver hammer angiver et eller flere udbrud, og imellem dem kan man se rødlige bånd af tuf, som er de sammenpressede lag af askeregnen, der er gået forud for hvert nyt udbrud. Tuffen er blødere end basalten og smuldrer hurtigere, så basaltlagene efterhånden udhules og styrter ned mod næste afsats.

Vinterens mørke nætter De vestlige og nordlige kyster er landets skuldre. Her foregår den virkelig kamp, når stormene bryder løs og havet rejser sig. Og dér kommer havet, buldrende og brølende, og slipper hele sin kraft løs mod klipperne. Landet og havet kæmper en endeløs kamp, år efter år og i århundreder.

Lange lyse sommerdage Men endelig kommer lyset og sommeren tilbage. På de lange sommerdage vrimler det med fugleflokke omkring de mange klipper. Ornitologer har registreret omkring 300 forskellige fuglearter på Færøerne, hvoraf omkring 40 er almindelige ynglefugle, mens andre 40 er sjældne eller uregelmæssige gæster. Og dér stikker en sæl sit mørke og skinnende hoved op af vandet for at se, hvad der sker. På samme måde som man selv kan stikke sit hoved op over skyerne, når man dagen efter eller en anden dag har flyttet sig fra havoverfladen og er gået op i fjeldlandskabet.

Færøernes unikke flora Men der er selvfølgelig de dage, hvor tågen har taget det hele, og man kun ser de helt nære omgivelser. Så er det blomsternes tid. Der er selvfølgelig den gule engkabbeleje – Færøernes nationalblomst. Læg mærke til lyngblomsterne, hedelyngen og den ringlende klokkelyng. Eller tuelimurten og alle stenbrækblomsterne, trevlekronerne og den plettede gøgeurt, som i sin tid, ligesom den kraftfulde rosenrod – på færøsk kaldet hjælperod – ansås for at være en slags naturens egen viagra. Og den færøske løvefod, som ikke vokser andre steder i verden. Eller hvad med isranunklen, der kun vil være oppe på de højeste fjelde?

Stilheden og naturens egne lyde På fjeldheden kommer tiden tilbage, naturens egen tid og en stilhed fuld af naturens egne lyde. Lyden af løbende vand hen over sten eller under tuer af græs, lyden af havet og fuglenes sang.

Nyd at være offline og lad dig gribe af en indre ro og forbløffelse over, at så lille et land kan have så stor en natur.