Landsbyer i Randers Kommune

Landsbyer

i Randers Kommune

På vej til Ålum

Mellerup l Tvede l Havndal l Spentrup l Fårup l Sønderbæk l Ålum l Stevnstrup l Væth l Årslev l Uggelhuse

Landsbyer i Randers Alle veje fører til en landsby

For hver landevej er valgt en landsby, og håbet er,

Gennem århundreder har landevejene været bindeleddet

at summen af de 11 landsbyer vil give et interessant og

mellem den gamle hovedby Randers og landsbyerne i

inspirerende indblik i, hvad Randers Kommune rummer

oplandet. Forudsætningen for et givtigt fællesskab var først

inden for sine nuværende grænser. Og hvis denne guide

og fremmest de mange landeveje – og sådan er det stadig.

fører til, at nogen får lyst til at stifte nærmere bekendtskab med en eller flere af landsbyerne – og måske endda lige-

Når man taler om landevejene, er det sædvanligvis Randers’

frem bosætte sig i en af dem – er en vigtig del af formålet

betydning som hovedby og købstad, det handler om, efter-

med guiden blevet opfyldt.

som alle de gamle landeveje mødtes ved overgangen over Gudenåen på Randers Bro. Det var og er også tankegangen bag sloganet ”Byen hvor søvejen møder de 13 landeveje”, som hotelejer Wilhelm Mathisen fra Hotel Randers fandt på, og som han fremførte første gang på et møde i Randers Reklameforening i november 1930.

Men i denne guide vender vi så at sige sloganet om.

Vel fører de 13 landeveje til Randers, men de fører også fra Randers til landsbyerne. For en gangs skyld handler det ikke om byen; tværtimod vil vi køre ud af byen, ud ad landevejene og lære landsbyerne nærmere at kende. Overskriften over denne folder er derfor ”Alle veje fører til en landsby – i Randers Kommune”.

Gadekæret i Spentrup

Landsbyerne i Randers Kommune Randers Kommune har knap 95.000 indbyggere. Heraf bor de ca. 60.000 i Randers by, inkl. forstæderne Romalt, Hornbæk, Paderup, Haslund og Dronningborg. I de tre store byer Langå, Assentoft og Spentrup bor der over 2.000 indbyggere, mens Havndal, Øster Tørslev, Harridslev, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Fårup har mellem 750 og 2.000 indbyggere. Derudover er der i Randers Kommune 22 landsbyer med mellem 200 og 750 indbyggere og 64 små landsbyer med under 200 indbyggere.

3

5

2

4

1 6

11 7 8

9

10

Indholdsfortegnelse 1 2

4-5

Mellerup

6-7

Tvede

8-9

Tema: Jernbaner i alle retninger

3

10-11

Havndal

4

12-13

Spentrup

5

14-15

Fårup

6

16-17

Sønderbæk

18-19

Tema: Stormændenes pragthuse

20-21

Ålum

7

22-23

Stevnstrup

24-25

Tema: Masse af tilgængelig natur

26-27

Væth

28-29

Tema: Én mand, én stemme

10

30-31

Årslev

11

32-33

Uggelhuse

8 9

Mellerup – landsby med egen krønike Det er de færreste landsbyer beskåret at have sin helt egen

Valgmenigheden og dens kirke lever i bedste velgående,

krønike. Det er ikke desto mindre tilfældet i Mellerup.

mens den for længst nedlagte højskole i dag huser

Det var Mellerup Bylaug, stiftet i 1999 som en overbygning

Mellerup Skolehjem. Friskolen lukkede ganske vist i 1972,

over landsbyens foreninger og institutioner, som for et par år

men det huede ikke landsbyens borgere, og tolv år senere

siden tog initiativ til en stribe såkaldte ”fortælleværksteder”.

genåbnede den som kombineret fri- og efterskole. Ikke så

Det resulterede i ”Mellerup-Krøniken”, som er en samling af

mærkeligt, at både Jens Bek og Jakob Knudsen har fået hver

små og store historier, fortalt af lokale beboere om Mellerup

sin mindesten ved valgmenighedskirken.

gennem de sidste godt og vel 100 år.

Sidste skud på stammen er foreningen Mellerup Musik & Teater, der blev stiftet i 2008 med det formål at skabe et

Grundtvigiansk højborg

levende og inspirerende musik-, danse- og teatermiljø i

Der bor omkring 600 mennesker i Mellerup, og det er en

landsbyen. Arrangementerne afholdes i Fri- og Efterskolens

landsby, som naturligvis er præget af nærheden til fjorden,

nye musik- og bevægelsessal.

færgeriet over fjorden og før i tiden også af fjordfiskeriet.

Men for at forstå det, der adskiller Mellerup fra så mange

Danmarks ældste priviligerede færgefart

andre landsbyer, skal vi tilbage til den grundtvigianske

Færgefarten over Randers Fjord fra Mellerup til Voer kan føre

vækkelse, andelsbevægelsen og folkehøjskolebevægelsen

sin historie tilbage til 1610, og i 1740 fik færgeriet kongeligt

i slutningen af 1800-tallet.

privilegium. Oprindelig foregik overfarten med robåde og pramme, som blev trukket tværs over fjorden via et tov

Det begyndte i 1882 med Mellerup Folkehøjskole, der

og en masse armkræfter. Først i 1963 blev der indsat en

blev grundlagt af den landskendte højskolemand Jens Bek.

motorfærge, der fik navnet M/F Ragna efter færgemandens

Det var også ham, der stod bag etableringen af Mellerup

kone. Den er Danmarks mindste færge, og kun med lidt held

Forsamlingshus, og i 1887 kom Mellerup Friskole til verden.

kan der blive plads til 4 biler. Sørejsen er på hele 470 meter

Den grundtvigske inspiration førte desuden til, at en kreds

og varer knap 4 minutter.

af borgere dannede en valgmenighed i 1891, og valgmenighedskirkens første præst var forfatteren Jakob Knudsen.

Han kunne mere end andres salmevers, og mens han sad i præstegården i Mellerup, skrev han den kendte salme ”Se nu stiger solen af havets skød”.

Vidste du?

At bl.a. Alberte Winding, Jette Torp og Puk Elgård har gået på Mellerup Efterskole?

Tips!

• Gå en tur i Lodsernes fodspor ad Lodsstien mellem Randers og Udbyhøj Syd. Se mere på www.visitranders.com under aktiviteter og vandreture.

• Tag en tur med Mellerup-Voer færgen, der kan bryste sig af at være både Danmarks ældste Kgl. privilegerede overfart og Danmarks mindste færge. Læs mere på www.randersfjord-faerger.dk.

• Læs den nye bog om Støvringgaard Kloster, der er udgivet i forbindelse med klosterets 250 års jubilæum.

Forfatter Finn Andersen.

• Prøv Lodsmandens Snaps, der er lavet med urter, der vokser langs Randers Fjord. Snapsen kan købes hos VisitRanders.

• Mellerup Krøniken kan findes på www.mellerup-sogn.dk. Se under litteratur.

4

Mellerup Fri- og Efterskoles nye musik- og bevægelseshal

Gå en tur i lodsernes fodspor ad Lodsstien

Støvringaard Kloster ved Mellerup

Ragna – Danmarks mindste færge

5

Tvede – landsby, kirke og herregård

Tvede Kirke

Landsbyen Tvede domineres af den højt beliggende kirke,

prægede navn siges at hidrøre fra et felttog i Tyskland,

og hvis man ikke vidste bedre, kunne man fristes til at tro,

hvor stamfaderen skal have kommanderet ”voll sack”,

at landsbyen dukker sig lidt for kirken. Både landsby og

når hestene skulle have deres foder. Det var den første

kirke har været der i århundreder, og det samme gælder

von Folsach, som opførte den barokke, trelængede hoved-

Gjessinggaard lige nord for byen.

bygning i 1740’erne.

Men her har været mennesker længe før. Allerede i old-

Fuld sæk til hestene

tiden har det været et attraktivt sted at bo, for der findes

Det er slægten von Folsach, som først og fremmest

16 gravhøje på Gjessinggaards marker, og selve navnet

forbindes med Gjessinggaard. Slægten sad på Gjessinggaard

Gjessinggaard går i hvert fald tilbage til vikingetiden, hvor

i syv generationer fra 1734 til 1977, og slægtens lidt sær-

stormanden Thorkild Geysa ifølge sagnet byggede sin borg

6

Gjessinggaard

netop her. Hans to døtre skal i øvrigt være blevet taget

Den smukke hovedbygning danner jævnligt rammen om

til fange af den norske konge Harald Hårderåd i 1048, og

større arrangementer. I gobelinsalen kan man f.eks. arran-

Thorkild måtte grave dybt i lommen for at få dem frigivet.

gere middag for op til 80 personer, og man kan leje dagjagter med frokost, middag og overnatning i hovedbygningen.

Økologi og juletræer

Gjessinggaard afholder også madlavningskurser, hvor man

Landbrugsarealerne er i dag på ca. 350 ha, og efter en om-

inddrager den store krydderurtehave. Ideen er, at disse

lægning for nogle år siden drives de 100 % økologisk. Hertil

forskellige arrangementer skal skabe tilstrækkelig indtjening

kommer 200 ha skov, hvor Gjessinggaard årligt producerer

til at vedligeholde hovedbygningen, og blandt de umiddel-

omkring 40 tons pyntegrønt og op mod 20.000 juletræer –

bart forestående opgaver er en omfattende restaurering af

og langt det meste eksporteres.

salens stukloft.

7

DSB Museumstog kører mellem Randers og Allingåbro

8

Jernbaner i alle retninger Jernbanen kom til Randers allerede i 1862. Randers blev

Randers-Hadsund banen var imidlertid ikke den første

nemlig endestation for den første jyske jernbane, der

privatbane, der skulle skabe bedre forbindelser mellem han-

førte fra Århus via Langå til Randers, og året efter åbnede

delsbyen Randers og dens frugtbare opland. Allerede i 1876

strækningen fra Langå til Viborg, mens banen fra Randers

kunne man indvi Randers-Ryomgård banen, og faktisk var

til Aalborg var færdig i 1869. De første jyske jernbaner blev

det også meningen, at Randers skulle have været forbundet

anlagt af det engelske firma Peto, Brassey & Betts, og det

med Mariager med jernbane. Men den bane blev først an-

var dette firma, som i 1861 oprettede Vognfabrikken

lagt i 1927 og kom til at gå fra Mariager via Fårup til Viborg,

Randers ved Hvide Mølle i Randers. Fabrikken kom senere

så den fik ikke nævneværdig betydning for Randers.

til at hedde Scandia og flyttede i 1896 til Dronningborg.

Veteranjernbaner Dampsporvej til Hadsund?

Imidlertid varede det ikke mange år, før rutebilerne, last-

Det var faktisk direktøren for vognfabrikken, englænderen

bilerne og personbilerne begyndte at udkonkurrere de små

William Robert Rowan, der fik ideen til en privat jernbane

baner, og efterhånden blev de randrusianske privatbaner

fra Randers til Hadsund. Han havde i 1876 konstrueret og

nedlagt. Banen til Mariager bukkede under i 1966, Hadsund-

bygget en såkaldt dampvogn, som var en kombination af

banen lukkede i 1969, og persontrafikken ophørte på banen

et damplokomotiv og en personvogn – og den ville han

til Ryomgård i 1971. Tilbage er dog den del af Mariager-

naturligvis gerne udbrede kendskabet til. Han udsendte

banen, som går fra Handest til Mariager, og som stadig

derfor i 1879 et skrift, hvor han slog til lyd for anlæggelsen

er i vigør som veteranjernbane. Der kører også jævnligt

af ”Randers-Hadsund Dampsporvei”, som selvfølgelig skulle

veterantog på Ryomgårdbanen. Der er etableret et trinbræt

befærdes med hans egen dampvogn.

ved Randers Regnskov, hvorfra man for fuld damp kan køre til Allingåbro og retur.

Det var i store træk Rowans skitse til banens forløb, som blev ført ud i livet, og det var også Scandia, der fik overdraget opgaven med at anlægge banen. I Randers fik den sin egen endestation i Fischersgade. Men dampvognen kom aldrig ud at køre, for det endte med, at banen købte et par ”rigtige” damplokomotiver til den daglige drift, der ved åbningen i 1883 bestod af to tog i hver retning.

Vidste du?

At DSB Museumstogs værksted i Randers tager sig af reparation af bl.a. vogne, motor- og diesellokomotiver samt damplokomotiver og at næsten alt arbejde med vedligehold og kørsel foregår ved hjælp af frivillig arbejdskraft?

Tips!

• Tag en tur med DSB Museumstog mellem Randers og Allingåbro.

Toget kører ugentligt i juli måned.

Se mere på www.museumstog.dk • Tag en tur på en skinnecykel.

Du kan cykle fra Allingåbro til Randers. Se mere på www.dffd.dk Strømmen Station fungerer i dag som kontor

Tag en tur på en skinnecykel

9

Havndal – en rigtig stationsby Lige efter herregården Trudsholm på venstre side af vejen,

Faktisk blev Havndal hurtigt den største af de byer, som

når man kører ind i Havndal vestfra, går der en beskeden

banen passerede på sin kringlede rute mellem Randers

grussti mod nordvest. Der er næppe ret mange, der i forbi-

og Hadsund, og stationen blev den absolut travleste på

farten tænker over, at den grussti er en stump af jernbanen

strækningen. Der blev sendt masser af landbrugsvarer med

fra Randers til Hadsund, og at uden den bane ville meget i

banen, og banen fragtede store mængder fisk fra Udbyhøj.

Havndal i dag have set anderledes ud.

På en bakke lige øst for byen står Lyshøj Mølle som en slags vartegn for den frembrusende stationsby; den blev

Havndal er vokset op omkring stationen, som blev bygget

bygget som andelsmølle i 1894 og var i drift indtil 1968.

ved banens anlæggelse i 1883. I virkeligheden var det

Men maskineriet er intakt, og møllen fungerer i dag som

landsbyen Udbyover, som banen skulle betjene, men på

museumsmølle.

grund af terrænforholdene blev stationen lagt halvvejs mellem Udbyover og Trudsholm. Stationsbygningen i Havndal

Industri og handel

er væk, men stationspladsen er der stadigvæk, om end

I 1950 var næsten halvdelen af Havndals erhvervsaktive be-

den virker lidt forsømt i bybilledet.

folkning beskæftiget ved håndværk og industri. Da Hadsundbanen blev nedlagt i 1969, gik udviklingen ikke i stå, og den

Det hele begyndte med stationen

dag i dag er der bager, slagter, brugs, frisører, et par banker,

Havndal voksede op i de sidste årtier af 1800-tallet. Langs

et autoværksted og såmænd også en begravelsesforretning.

hovedgaden blev der opført den ene pænt store byejendom efter den anden, her kom købmandsgård, afholdshotel, kro,

Havndal er desuden hjemsted for flere betydelige industri-

brugsforening, sparekasse, andelsmejeri og adskillige hånd-

virksomheder, f.eks. All Plast A/S, der i dag er Danmarks

værks- og industrivirksomheder, f.eks. savskæreri, maskin-

førende producent af kontor- og reklameartikler i pap og

fabrik og cementstensfabrik. Samt en række offentlige ser-

plast. All Plast’s nærmeste nabo er Ib E. Mortensen A/S,

vicefunktioner som tinghus, telefoncentral, postekspedition

der startede med at importere landbrugsmaskiner fra

og lægebolig. Havndal blev kort sagt en rigtig stationsby.

England i 1967. I dag sælger firmaet både nye og brugte entreprenørmaskiner, bl.a. rendegravere, teleskoplifte, minilæssere og gummigeder.

Lyshøj Mølle

10

Udsigt over Randers Fjord

Overgaard Gods

Tips!

• Gå en tur ad Nordsøstien mellem Udbyhøj og Hadsund.

Se mere på www.visitranders.com under aktiviteter og vandreture.

• Tag en flot cykeltur ad Nørhald Ruten og national cykelrute nr. 5. Se mere på www.visitranders.com - under aktiviteter og cykelture.

• Lyshøj Mølle er et egnsklenodie fra 1894. Der arbejdes på at restaurere møllen, der blev stormskadet i 2005.

Møllen er åben efter aftale. Læs mere på www.lyshojmolle.dk.

11

Spentrup – meget mere end Blicher Spentrups navn vil altid være forbundet med digteren Steen Steensen Blicher, som var præst i Spentrup fra 1825 til sin død i 1848, og som i præstegården i Spentrup bl.a. skrev klassikerne ”Hosekræmmeren” og ”E Bindstouw”. I ”Blichers mindestue” i Malvinas Hus i Spentrup, der har navn efter Blichers datter, står bl.a. digterpræstens skrivebord, hvor nogle af hovedværkerne i dansk litteratur i 1800-tallet blev til. Blicher er begravet på kirkegården i Spentrup.

Fra stationsby til parcelhuse Da Randers-Hadsund banen blev anlagt i 1883, kom Spentrups station til at ligge noget øst for den gamle landsby, men banen gav ikke desto mindre stødet til en betydelig udvikling i Spentrup. Mange håndværkere valgte at slå sig ned i Spentrup, og handelen blomstrede.

Da banen blev nedlagt i 1969, skulle man måske tro, at det ville være ensbetydende med stagnation i Spentrup. Men takket være nærheden til Randers blev byen i løbet af 1970’erne udbygget med flere større parcelhusområder, og folketallet voksede. Samtidig blev der placeret et mindre industrikvarter i byens nordlige ende. I dag bor der 2.500 mennesker i Spentrup, og de kan glæde sig over et stort udbud af indkøbsmuligheder og et rigt foreningsliv med idrætsforeningen og Spentruphallen som flagskibene.

Mustard Point Fra Spentrup er der kun tre kilometer til Hvidsten Kro, som var udgangspunktet for Hvidstengruppen, en af de mest kendte danske modstandsgrupper under den tyske besættelse i årene 1940-45. På opfordring af godsejer Flemming Juncker på Overgaard, der var leder af modstandsbevægelsen i Jylland, organiserede kroejer Marius Fiil en gruppe, som fra marts 1943 modtog våben, ammunition og faldskærmsfolk, der blev nedkastet fra engelske fly. Modtagepladsen lå lige nord for Spentrup; her var nemlig et mosehul, som var velegnet til at skjule containerne i. Pladsen blev kaldt ”Mustard Point”, og efter englændernes opfattelse var det en af de bedste modtagepladser i Danmark.

Hele Hvidstengruppen blev taget til fange af Gestapo i marts 1944, og otte af medlemmerne, blandt dem kromanden, blev dømt til døden og henrettet ved skydning i Ryvangen i København den 29. juni 1944. Ved nedkastningspladsen på vejen mellem Gassum og Hald står en mindesten, rejst af Frihedskampens Veteraner.

Steen Steensen Blichers grav på Spentrup kirkegård

12

Malvinas Hus – Blichers Mindestue

Mindestenen ved Mustard Point

Spentrup Kirke

Tips!

I Spentrup kan du besøge Blichers Mindestue - Malvinas Hus. Læs mere på www.purhusnet.dk/ blichersmindestue.

13

Fårup – fra Kain og Abel til Herman Bang

I dag er der private boliger i jernbanestationen. Men indtil

kan ikke glemme et kvindeansigt. Flere år tidligere havde

1973 var den store bygning for enden af Storegade om-

han været på en oplæsningsturné, hvor han kørte i tog fra

drejningspunktet for mangt og meget i Fårup. Banen mellem

Randers til Aalborg. Toget standser et par minutter i Fårup,

Randers og Aalborg blev åbnet i 1869, og i 1927 blev Fårup

og gennem et vindue i stationsbygningen får han øje på en

jernbaneknudepunkt i forbindelse med anlæggelsen af den

kvinde, hvis ansigt var græmmet af sorg. Og netop det kvin-

private bane fra Viborg over Fårup til Mariager. Stationsbyg-

deansigt er det, der sætter ham i gang med at skrive ”Ved

ningen er ligesom næsten alle de første jyske stationer,

Vejen”, der udkom samme år, og som fortæller historien om

deriblandt også stationen i Randers, tegnet af arkitekten

stationsforstander Bai og hans hustru Katinka. Hun sidder

N. P. C. Holsøe.

ved vinduet og ser det ene tog efter det andet passere forbi – et sindbillede på hendes egen ”stille eksistens” af et liv.

Ved Vejen I foråret 1886 sidder den noget excentriske forfatter Her-

Med godt 1000 indbyggere er Fårup en af de større landsby-

man Bang ved køkkenbordet i et usselt hummer i Wien og

er i Randers Kommune, men alligevel har det været svært at

14

Fårup Kirke

bevare det rige handelsliv fra stationsbyens velmagtsdage.

mærke til toppen af korbuen, hvor der findes et spændende

Til gengæld har byen flere industrivirksomheder, f.eks. Fårup

romansk kalkmaleri fra første halvdel af 1200-tallet, der

Betonindustri, der blev grundlagt af tømrermester Carlo

viser gudslammet øverst oppe og Kain og Abel til siderne.

Knudsen i 1959, og som i dag fremstiller et bredt udvalg af

Mod nord ser man Abel med glorie og et stort lam i favnen,

betonelementer til alle former for byggeri og Derma Pharm,

og mod syd er det Kain, der mærkværdigvis også er udstyret

der producerer miljørigtige kropsplejeprodukter til både ind-

med en glorie. Han har et kornneg i favnen, men rundt om

og udland.

hans billede står på latin de umisforståelige ord: ”Fundet skyldig i brodermord”.

Over 750 år gamle kalkmalerier I den gamle landsby på østsiden af jernbanen ligger den ældgamle romanske kirke naturligvis stadigvæk, uberørt af århundreders omskiftelighed, bygget som den er af kridtstens- og granitkvadre. Inde i kirken skal man lægge 15

Stormændenes pragthuse Når området omkring Randers også kaldes Kronjylland,

På Gl. Estrup sad i 10 generationer familien Skeel, og som

hænger det antagelig sammen med, at kronen, altså kon-

om det ikke var nok, var det også Skeel-familien, som ejede

gen, i århundreder ejede store godser på disse kanter.

Fussingø. Flere af de store godser blev opløst i forbindelse

Men kronen var bestemt ikke ene om at eje masser af jord.

med den såkaldte lensafløsningslov i 1919, og på Randers-

Fra gammel tid har området været hjemsted for stormænd

egnen er i dag kun Gjessinggård og Clausholm stadigvæk

med mægtige godsbesiddelser og magt over tingene.

gamle slægts-besiddelser.

Det ses tydeligt af de pragthuse, som de byggede til sig selv.

Herregårde i Randers Kommune Et kerneområde for den danske adel

Inden for Randers Kommunes nuværende grænser findes

Den danske adel havde med andre ord et af sine kerneom-

en række herregårde. Udover Gjessinggård drejer det sig om

råder her, og det hænger først og fremmest sammen med

Christianslund, Demstrup, Frisenvold, Fussingø, Overgaard,

de vældige græsningsområder, som istidens dale skabte

Sødringholm, Trudsholm samt, ikke mindst, Støvringgård,

netop her. Det var et rigtig godt udgangspunkt for opdræt

som i 250 år var jomfrukloster for enlige, ugifte kvinder

af kvæg og heste, og det var først og fremmest det, her-

fra de fem første rangklasser, og i hvis klosterhave der

remændene levede af i 1500- og 1600-tallet.

hver sommer er festspil. Herregårdene er normalt ikke

De nød også godt af, at der ikke var alt for langt til de store

tilgængelige for offentligheden, men det er naturligvis tilladt

kvægmarkeder i Nordtyskland, så der er ikke noget at sige

(og bestemt anbefalelsesværdigt) at køre forbi og nyde

til, at herregårdene ligger tæt. Deres ejere tjente gode

herlighederne på afstand.

penge og var i stand til at bekoste det ene imponerende herregårdsbyggeri efter det andet.

Undtaget er dog Fussingø, hvor Fussingø-gruppen arbejder for at give publikum adgang til slottet. Der er tale om en

Ser man alene på jordbesiddelserne, var Clausholm størst,

kreds af private personer, som arbejder frivilligt og ulønnet,

ja endog størst blandt alle jyske godser, mens Gl. Estrup var

og resultatet af deres ihærdige indsats er bl.a. skiftende

næststørst på Randers-egnen.

udstillinger med kunst og kunsthåndværk, jul på slottet og rundvisninger med guide, alt sammen naturligvis i samarbejde med Naturstyrelsen, hvis distrikt Kronjylland er hjemmehørende på Fussingø.

Trudsholm Gods

16

Badebroen ved Fussing Sø

Frisenvold Hovedgård

Kunstudstilling pü Fussingø Slot

17

Fussingø-Egnens Friskole

Tips!

Gå en tur til Rejstrup og Nørbæk og nyd den dejlige natur undervejs.

Læs mere på www.randers.dk under stier og ruter.

Kunst på muren ved Fussingø-Egnens Friskole

18

Sønderbæk – det gode sammenhold Der er tradition for fællesskab og godt sammenhold i

Det har været en hård tjans at være mælkekusk! Men i det

Sønderbæk. Man havde i landsbyen været fælles om en

hele taget var der mange slidsomme opgaver: F.eks. skulle

smed så længe, nogen kunne huske tilbage, og i 1888 gik

andelshaverne på skift hente kul til mejeriet på stationen i

landsbybeboerne sammen om at bygge forsamlingshuset.

Fårup – så det var noget af en lettelse, da banen fra Viborg

Det var derfor helt naturligt, at det var forsamlingshuset,

over Fårup til Mariager fik station i Sønderbæk i 1927.

som lagde lokaler til, da der den 2. maj 1897 blev afholdt

Landsbyens egen skole

stiftende generalforsamling i andelsmejeriet.

Mejeriet i Sønderbæk bestod i nøjagtig 70 år. Det lukkede

Fri ost og skummetmælk

i 1967, fordi udviklingen havde gjort det muligt at levere til

Mejeriet fik navnet Andelsmejeriet Bofferhøj efter en

andre mejerier, der lå længere væk, og som kunne og ville

bronzealderhøj lige bag ved mejerigrunden, der i øvrigt lå

betale mere for mælken.

lige midt i landsbyen ved siden af smeden, skolen, kirken og købmanden, senere brugsforeningen. Byggeriet blev

Men sammenholdet og fællesskabet i Sønderbæk er

finansieret med et betragteligt lån på 18.000 kr. i Sparekas-

der ikke noget i vejen med. Forsamlingshuset er stadig

sen for Randers og Omegn, som punktligt blev afdraget

samlingspunktet for landsbyen og dens beboere, og da

over de næste 18 år. Mejeriet åbnede i slutningen af 1898

den tidligere Purhus Kommune for en halv snes år siden

under ledelse af mejerist Niels Thorup. Han blev ansat til

ville nedlægge kommuneskolen, rejste hele landsbyen sig

en fast årsløn på 1.450 kr. + 1 øre pr. pund produceret smør.

i protest og endte med at etablere en friskole i stedet for

Desuden havde han fri ost, skummetmælk og en pægl

under navnet Fussingø-Egnens Friskole. Men forældrene i

fløde om dagen.

Sønderbæk syntes, at der også var behov for en vuggestue og en børnehave – så dem etablerede de i fællesskab i

Lige før 1. verdenskrig var mejeriet på sit højeste med 125

2008. En ekstra gevinst for landsbyen var, at vuggestuen og

interessenter, som alle fik hentet deres mælk – dog forudsat

børnehaven skabte 8 nye arbejdspladser.

de havde mindst 4 køer, og at vejen frem til gården var tilstrækkelig farbar. Der var fire mælkeruter, og mejeriet stillede med vognene, mens mælkekuskene selv skulle sørge for hestene. Mælken blev leveret i jernspande, der vejede 10 kg, og som kunne indeholde 40 kg mælk.

På vej til en landsby

Gå en tur i skoven med hele familen

19

Ålum – historiens vingesus Det er ikke for meget sagt, at man mærker historiens

Fra 1830 ejedes Fussingø af lensgreverne af Scheel-Plessen.

vingesus, når man står ved Ålum Kirke. Selve kirken er

Deres egentlige base var et gods i nærheden af Lübeck,

oprindelig en kvaderstenskirke fra slutningen af 1100-tallet,

mens Fussingø fungerede som familiens ”sommerhus”.

som senere er blevet forsynet med et ejendommeligt, rødt

De havde altid haft både tysk og dansk statsborgerskab, og

tårn og et våbenhus i samme farve. Den besøgende kan

det blev deres og Fussingøs skæbne. Som følge af en nazis-

ikke undgå at bemærke de fire runesten, to uden for kirkens

tisk forordning måtte familien nemlig opgive deres danske

våbenhus og to indenfor. Mest imponerende er den mere

statsborgerskab i 1939, og Fussingø blev dermed omfattet

end 2 meter høje sten uden for våbenhuset. Den udmærker

af den danske lov fra 1946 om konfiskation af ”tysk,

sig dels ved den stiliserede rytterfigur på bagsiden, dels ved

fjendtlig ejendom”. Datteren af den sidste tyske ejer

teksten, som snor sig i et spiralformet runebånd på forsiden.

bevarede imidlertid et nært forhold til stedet og ligger i dag

Her står skrevet: ”Vigot rejste denne sten efter sin søn Esge;

begravet på Ålum Kirkegård.

Gud hjælpe hans sjæl vel.”

Indskovene og Udskovene Et kedsommeligt langt hus

Området omkring Fussingø og søen kaldes også Indskovene.

I Ålum Kirke mindes også andre døde stormænd, ja faktisk

Det blev fredet i 1953, og Fussingø administreres i dag af

er kirken indvendig domineret af gravminder over Skeel’erne

Skov- og Naturstyrelsen. Der er afmærkede naturstier samt

og von Plessen’erne fra Fussingø, som er smukt beliggende

en mountainbike-rute på næsten 30 km. Og så kan man

ved søen mellem de to brede ådale nogle få kilometer nord

bade i Fussing Sø fra badepladsen.

for Ålum. Det var familien Skeel, som i midten af 1500-tallet byggede Fussingø på den lille halvø, som i dag kaldes Gam-

Men Ålum-borgerne behøver ikke at køre til Fussingø for

melhave. Det nuværende herresæde lidt længere mod vest

at nyde den pragtfulde natur. Lige uden for døren har de

blev opført i 1790’erne, og bygningen udmærker sig ved sin

nemlig det ældgamle skovområde Udskovene, og lige syd

enkelhed og sine fine proportioner – selvom digterpræsten

for landsbyen løber Nørreåen, hvorfra prammene før i tiden

Steen Steensen Blicher rigtignok syntes, at det var et

transporterede tømmer til Randers. Her er i dag både shelter

”kedsommeligt langt hus”.

og bålplads, og der er fri fiskeret i åen.

Tips!

• Fussingø Skov ligger gemt i et smukt, kuperet landskab ved den vestlige ende af Fussing Sø. Læs mere på www.skovognatur.dk/Udgivelser/ Vandretursfoldere/Kronjylland.

• Om sommeren kan man bade i Fussing Sø. Der er både grillplads og badebro ved søens vestlige ende.

• Følg kunst stien i Ålum Skov. Der er jævnligt aktiviteter og nye kunstværker.

Læs mere på www.ud-i-kunsten.dk.

Runesten i Ålum Kirke

20

Ă…lum Kirke

21

Stevnstrup – en god fangst Landsbyen Stevnstrup ligger i Gudenådalen, nogenlunde midtvejs mellem Langå og Randers og lige syd for Nørreåens udløb i Gudenåen tæt ved Fladbro. Her ved Stevnstrup er Gudenåen knap så bred som længere nedstrøms, og det giver gode muligheder for lystfiskerne. Det handler sådan set bare om at finde Engvej i Stevnstrup og så fortsætte ned ad grusvejen.

Vejen slutter ved en parkeringsplads – og her sætter både kanofolket og lystfiskerne hinanden stævne. Lystfiskerne kan følge en trampet sti både opstrøms og nedstrøms, og der er ganske mange fisk, navnlig skaller og brasen, selvom strømmen kan være lidt af en udfordring.

Gudenå-laksen Og så er der jo Gudenå-laksen! Gudenåen mistede sin oprindelige laksestamme i 1920’erne, men siden 1988 er der år efter år blevet udsat mere end 100.000 laksesmolt, og i 2001 blev der fanget op mod 2.000 laks i Gudenåen – og Gudenåen røg dermed ind på top 10-listen over Europas bedste laksevande.

Stevnstrups 1700 indbyggere kan glæde sig over, at der stadig er en brugs og en bager i byen, en håndfuld håndværkere samt masser af muligheder for sport og idræt. Der spilles fodbold, håndbold, badminton, tennis og beachvolley, og der er både gymnastikforening og rideklub.

Jylland mellem tvende have Der er altså masser af grunde til at slå sig ned i Stevnstrup, men en udflugt kan også gøre det. Og det var præcis en udflugt, digteren H. C. Andersen var på i sommeren 1859, om end en meget lang en af slagsen. Han rejste faktisk hele Jylland rundt, og den 28. august kørte han fra Randers i hestevogn til Hjermind Præstegård ved Bjerringbro, hvor han skulle besøge pastor Swane. Vi ved ikke præcis, hvilken vej han kørte, men det står fast, at han rastede i en kro en mils vej fra Randers, og det kan kun være den gamle, kongeligt priviligerede kro fra 1737, Fladbro Kro lige nord for Stevnstrup.

Hele turen fra Randers til Hjermind tog 4 timer, men det var måske den vigtigste del af hele H. C. Andersens Jyllandsrejse, der i alt varede 3½ måned. Netop på denne køretur ”ned ad vilde, smukke hedebanker” er det nemlig, som om alle indtrykkene fra Jyllands-rejsen kommer til ham i koncentreret form, og i ét drag skriver han da digtet ”Jylland”, som under titlen ”Jylland mellem tvende have” er blevet det nærmeste, vi kommer en ”jysk nationalhymne”.

22

Der er tæt til både vand og skov ved Fladbro

Lystfiskeri ved Gudenåen

Fladbro Skov

Fladbro Kro

Tips!

I Randers Dyrehave kan du komme helt tæt på dåvildtet.

Dyrene må ikke fodres og hunde må ikke medbringes heller ikke, hvis de er i snor.

23

Masser af tilgængelig natur Hvor skal man næsten begynde, og hvor skal man ende,

Et helt specielt naturområde er vildtreservatet ved Randers

når man i få ord skal fortælle om de mange naturområder i

Fjords udmunding i Kattegat. Fra færgestedet ved Udbyhøj

Randers Kommune, som er tilgængelige for offentligheden

mod nord forbi Sødring og Sødringholm Skov ligger et bredt

– og som også byder på ideelle muligheder for motion og

og fladvandet vadeområde med strandenge og inddigede

idræt?

områder, som er et vigtigt rasteområde for ande- og vade-

En mulighed er de afmærkede vandreruter og mountain-

fugle.

bike-ruten i Fussingø Skov med den flotte udsigt fra Thomasbakke og den idylliske Fussing Sø, som kan kombineres med

Gudenådalen

en tur til de fredede, lyngklædte Læsten Bakker lige nord

For ikke at tale om Gudenådalen, som er tilgængelig mange

for. En anden mulighed er hjertestien i Fladbro Skov, som

steder på strækningen mellem Langå og Randers. Bare 500

fører gennem det spændende og kuperede terræn i skoven

meter fra Randers’ centrum ligger Vorup Enge, der blev

og dyrehaven med dåvildtet ved Nørreåens udmunding i

afvandet og inddiget for mange år siden lige som de fleste

Gudenåen. Men der er også gangstierne eller mountainbike-

andre enge langs Gudenåen. Men store dele af området

ruten i det kuperede terræn i Romalt Bakker, som er et

blev købt af Aage V. Jensens Fonde, som brød hul på digerne

skovområde med en del gamle grusgrave.

i 2004 og dermed satte gang i et stort naturgenopretningsprojekt, der genskabte de vidtstrakte vådområder.

Langs Randers Fjord Og så er der naturligvis turen langs Randers Fjord ad den

Fonden byggede tre fugletårne og et undervisningsaudito-

gamle Lodssti. Når lodserne før i tiden havde taget turen

rium samt sørgede for bedre adgang til området, og det er

med et skib ud gennem fjorden, måtte de gå tilbage langs

i dag et af de mest populære udflugtsmål for randrusian-

fjorden, for der fandtes hverken cykler, biler eller tog.

erne. Hele projektet har ført til, at Vorup Enge i dag er en

I Randers Kommune kan man gå i lodsernes fodspor på

spændende fuglelokalitet. Året igennem kan man møde

strækningen fra Mellerup til Randers, og undervejs passerer

sangsvaner, canadagæs, skarve, viber og fiskehejrer, og i

man bl.a. det gamle jomfrukloster Støvringgård.

ynglesæsonen kan man høre dobbeltbekkanisernes karakteristiske brummende lyd. Også odderen har fundet ud af, at her er rart at være, og hvis man er heldig, kan man se den fange fisk i vandet mellem sumpplanterne.

Tips!

• Du kan læse mere om naturen i Randers Kommune på www.visitranders.com og www.randers.dk.

• Der er guidede ture i Vorup Enge i sommerhalvåret. Læs mere på www.regnskoven.dk.

• Der er masser af aktiviteter og guidede ture i naturen året rundt. Læs mere på www.randers.dk.

Søg på Naturture i Randers.

• I Vorup Enge kan du se de europæiske bisonokser, der afgræsser engene.

24

Der kommer store skibe sejlende ind ad Randers Fjord

Udsigt over Randers by fra Vorup Enge

Strand ved Skallehusene tæt på Sødring og Udbyhøj Vasehuse

Sejlads på Gudenåen

25

Ørum Kirke

Gå en tur ad Trækstien

26

Interiør fra Ørum Kirke

Væth – nær ved Gudenåen Landsbyen hedder Væth, men sognet hedder Ørum Sogn,

Pumperne blev slukket i 2007, dræn og kanaler blev sløjfet,

og Ørum Kirke ligger på toppen af Kåres Høj med en smuk

og der blev lavet ”huller” i diget. Det tog ikke lang tid,

udsigt over hele Gudenådalen. Ligesom så mange andre

før fuglene fandt ud af, at forholdene var blevet ændret, og

landsbykirker er Ørum Kirke bygget i granitkvadre engang i

allerede nu er der et rigt fugleliv.

1100-tallet, mens tårnet og våbenhuset er kommet til flere århundreder senere. På en sten i skibets sydside kan man

Åen og pramdragerne

se et udhugget mandshoved og omridset af en skikkelse,

Før jernbanernes og bilernes tid var Gudenåen den vigtigste

der holder en økse over hovedet. Er det en lidt uhyggelig

transportvej i Midtjylland. Mellem Silkeborg og Randers

mindelse om en henrettelse, der engang fandt sted på

var der en mægtig trafik med store pramme, som blev

kirkegården, eller er det et billede på kristendommens sejr

trukket af mænd og heste ad pramdragerstien langs åen.

over hedenskaben eller noget helt tredje?

En egentlig træksti blev anlagt i 1850’erne, og da pramdrif-

Det fortaber sig i det uvisse.

ten var på sit højeste i 1860’erne, var der et par hundrede fladbundede lastepramme i drift.

Tilbage til naturen Når man fra kirken ser ud over Gudenådalen, møder øjet

Opstrøms fra Randers til Bjerringbro blev prammene trukket

først og fremmest det område, som kaldes Væth Enge.

af de såkaldte lejemænd, som blev hyret på havnen i

Der er tale om et areal på omkring 100 ha, som grænser

Randers. For møjen og besværet fik de 3-4 rigsdaler, kaffe

ned til Gudenåen på en strækning af ca. 5 km. Sammen

undervejs et par steder samt øl og brændevin i formentlig

med Vorup Enge indgår Væth Enge i den samlede naturpark,

rigelige mængder. Lejemændene var bestemt ikke Guds

som efterhånden skal opstå langs hele Gudenåen fra Langå

bedste børn, og da en præst skulle forklare sine konfir-

til Randers.

mander, hvem Fanden var, sagde han: ”Han er næsten lige så slem som en lejemand!”. Da jernbanen kom til Silkeborg

Før i tiden var engene oversvømmet, når vandet stod højt

i 1871, var der ikke længere basis for pramdriften, og konfir-

i åen, men i 1931 blev der bygget et dige, arealet blev

manderne kunne sove roligt om natten…

drænet, og vandet blev pumpet væk. Men efter at Aage V. Jensens Fonde for nylig har købt arealet, skal det bringes tilbage til sin oprindelige tilstand med mere eller mindre permanente vandflader og våde enge.

Tips!

• Den regionale cykelrute nr. 30 går igennem Væth.

Du kan følge ruten fra f.eks. Langå eller Randers.

• Gå en tur i pramdragernes fodspor ad Trækstien mellem Randers og Silkeborg.

Læs mere på www.visitgudenaa.com.

27

Én mand, én stemme Historien om Danmark frem til begyndelsen af 1900-tal-

Hver dag skulle den friske mælk køres til andelsmejeriet,

let er historien om et landbrugsland. I århundreder var det

og da det til en begyndelse foregik med ikke-motoriserede

adelens store godser med deres fæstebønder, som stod for

hestekræfter, var der grænser for, hvor langt der kunne være

landbrugsproduktionen, men landboreformerne i 1700-tal-

fra landmand til mejeri. Andelsmejerierne rullede da også

lets slutning frigjorde bønderne fra de snærende bånd og

ind over landet ”som en bølge fra havet”, og da Danmark

gav dem mulighed for selv at eje jorden.

tager hul på 1900-tallet, er der ikke færre end 942 andelsmejerier. Som eksempel på, hvor tæt andelsmejerierne lå,

I anden halvdel af 1800-tallet var kernen i dansk landbrug

kan nævnes, at der kom et mejeri i både Hald og Gjerlev –

da den mellemstore gård, ejet af en selvstændig bonde.

og afstanden mellem de to landsbyer er kun små 5 km.

Og dansk landbrug var kernen i samfundsøkonomien – ikke mindst takket være eksporten til Storbritannien, som aftog

Forsamlingshusene

stigende mængder af kød, mejeriprodukter og æg. Det er i

Andelsbevægelsen var tæt forbundet med højskolebe-

denne situation, de danske bønder finder ud af, at der kan

vægelsen og dens grundtvigianske tankesæt, og på den

vindes meget ved at samarbejde. Men vel at mærke et

måde er der også et tydeligt slægtsskab med skytte- og

ligeværdigt samarbejde, hvor grundprincippet er ”én mand,

gymnastikforeningerne og forsamlingshusene, som opstod

én stemme”. Andelsbevægelsen, som fik så stor betydning

rundt om i landsbyerne i sidste tredjedel af 1800-tallet.

for udviklingen af det danske landbrug, og som mange

Man kan næsten sige, at hvor der var et andelsmejeri, var

opfatter som noget af det mest danske, der findes, var født.

der også mindst ét forsamlingshus. I hvert fald blev der rejst omkring 1700 forsamlingshuse over hele landet i årene

Andelsmejerierne

frem til 1900.

Det begyndte med stiftelsen af den første brugsforening i Thisted i 1866. Brugsforeningsideen stammede fra England;

Vidste du?

til gengæld var andelsmejerierne og andelsslagterierne en

40 af forsamlingshusene på Randers-kanten lever

ren dansk opfindelse. Det første andelsmejeri blev oprettet

stadigvæk, og mange af dem er den dag i dag omdrejnings-

i Hjedding i Vestjylland i 1882, og det første andelsslagteri

punktet for landsbyens liv, både i fest og sorg.

var slagteriet i Horsens i 1887.

Tips!

• Besøg Kulturhistorisk Museum Randers – Museum Østjylland – og bliv meget klogere på historien i Randers og omegn. Læs mere på www.khm.dk.

• Besøg det lokalhistoriske arkiv og find flere informationer om livet på landet og i byen. En liste over lokalhistoriske arkiver kan findes på www.randers.dk – søg på lokalhistorie.

Skjødtgården i Vestrup er opført i 1700-tallet

28

Der er liv i forsamlingshusene i Randers.

Her er der aktivitet i Sødring Forsamlingshus

Mellerup Fri- og Efterskole

Der spilles og hygges ved Sødring Forsamlingshus

29

Årslev – fællesspisning og lakseyngel Man behøver ikke at være ret lang tid i Årslev for at finde

Her udklækkes laksene

ud af, at kirken og forsamlingshuset spiller en central rolle i

Et par stenkast nord for Årslev ligger hovedgården Brusgård,

landsbyen. I den forstand er der ikke meget, der har ændret

der kan skrive sin historie helt tilbage til 1393.

sig gennem århundrederne. Og så alligevel: I udhængsska-

Her udklækkedes i bogstaveligste forstand Gudenåens tilba-

bet ved forsamlingshusets dør hænger nemlig en stor

gevenden som et førsteklasses laksevand. Det skete i 1987,

seddel: Der indkaldes til fællesspisning med koteletter,

da man etablerede laksehallen på Brusgård, der i 1990

kartoffelmos og salat på menuen, efterfulgt af is, kaffe og

kunne udsætte den første lakseyngel i Gudenåen. Danmarks

småkager.

Center for Vildlaks på Brusgård udsætter årligt omkring 100.000 1-års unglaks i Gudenåen. Men laksene fra Brusgård

På samme seddel er der også meddelelse om den årlige

kommer viden om: Der eksporteres rigtig mange unglaks til

høstfest, hvor man selv tager madkurv med, og der er

udsætning i tyske vandløb, primært i Weser og Rhinen.

oplysning om de datoer, hvor der er banko i forsamlingshuset. Og nedenunder hænger en anden seddel, hvor der

Den Skandinaviske Designhøjskole

indbydes til koncert i kirken med Kirkekoret og Lille Kor.

Brusgårds hovedbygning fra 1889 danner i dag rammen om Den Skandinaviske Designhøjskole, der råder over

Præstegård på pension

– siger skolen selv – “paradisiske omgivelser” og nyistand-

Som så mange andre landsbykirker er Årslev Kirke en ro-

satte værelser og fine værksteder til 79 elever. Ideen om

mansk kirke, bygget af granitkvadre først i 1100-tallet, som

en Designhøjskole i Randers opstod i 1995, bestyrelsen blev

engang i middelalderen blev forsynet med et våbenhus.

nedsat i 1997 og i januar 2000 kan man byde de første

Det lille forsigtige tårn med vejrhanen er af forholdsvis ny

elever velkommen til skolen.

dato. Præstegården foran kirken er heller ikke af speciel gammel dato, men den oprindelige præstegård i Årslev findes skam stadigvæk. Den er nemlig så at sige kommet på pension på frilandsmuseet Hjerl Hede på Holstebro-kanten.

Den ældste del af Årslevs gamle præstegård stammer faktisk helt tilbage til 1661.

Tips!

• Gå en tur I Krakamarken, hvor får afgræsser markerne.

Se mere på www.randers.dk under naturområder.

• Clausholm Slot holder åbent i juli måned samt den første uge af august.

Slotsparken er åben fra 1. maj til d. 30. september.

30

Den Skandinaviske Designhøjskole

Danmarks Center for Vildlaks

Brusgård Hovedgård

31

Uggelhuse – her kommer sivskoene fra I Uggelhuse er vi tæt på Randers Fjord, så tæt som vi kan komme.

Her er både den gamle landingsplads og en nyere lystbådehavn, og i det hele taget er det fjorden, og hvad fjorden gav og tog, som er det gennemgående tema i historien om Uggelhuse.

Fjorden var eksistensgrundlaget for mange familier i Uggelhuse. Man levede af ålefiskeriet, af at sy sivsko og af at høste tagrør til at tække tag.

Landingspladsen var byens livsnerve, for det var her, man landede fiskene, tagrørene og sivene.

Siden 1860’erne har sivskoene været en vigtig ekstra indtægtskilde for de fattige fiskere. Der går en historie om, at en kusk, som transporterede sårede fra slaget ved Dybbøl i 1864 til Randers, havde haft et par sivsko uden på støvlerne for at holde varmen. Da han kørte over Randers Bro, smed han dem i vandet, og de drev så med strømmen til Uggelhuse.

Her gik de i et vod, og fiskerne skilte dem ad og fandt ud af, hvordan de skulle kopiere dem.

Syv dusin om ugen I hvert fald sad de i Uggelhuse i hus efter hus og lavede sivsko. Kvinderne flettede, og mændene syede om aftenen, når de var kommet hjem fra fiskeriet eller fra rørhøsten. De dygtigste sivskomagere kunne året rundt levere syv dusin om ugen til opkøberne. Det var ikke de store penge, salget af sivskoene indbragte, men det var en fast indtjening, som ikke kunne undværes.

I 1960’erne ændrede erhvervsmønstret sig. Folk kunne ikke tjene til føden ved fiskeriet, og efterspørgslen efter sivsko svandt ind. I stedet søgte folk til Randers for at få arbejde, men et par stykker holdt dog fast i den gamle tradition med at lave sivsko. Interessant nok har de aldrig haft så travlt som nu, og faktisk har de ligefrem været nødt til at lave en venteliste over folk, som gerne vil købe sivsko hos dem.

Roen på broen Navnene på de små veje røber tidligere tiders aktivitet: Færgevej, Krovej og Stationsvej. Men i dag er Uggelhuse først og fremmest en idyllisk plet et stenkast fra fjorden – som på dette stykke er indsnævret, så den næsten minder om en kanal. Når man gør mågerne selskab på gæstebroen, kan man se Randers’ rødlige silhuet i det fjerne. En enkelt motorbåd er for udadgående. Ellers er her såmænd bare en vederkvægende ro og fred.

32

Bundgarnspælene står til tørre ved Uggelhuse

Både ved Uggelhuse

Sivsko

Lystfiskeri ved Uggelhuse Marina

Tips!

• På Fjordcentret kan du prøve at flette med siv. Læs mere på www.fjordcentret.dk.

• Kør en tur ned til Uggelhuse Marina og nyd den flotte udsigt over Randers Fjord.

33

Allé ved Væth

34

ønsker dig en god tur Rådhustorvet 4 · DK-8900 Randers C · +45 8642 4477 randers@visitranders.com · visitranders.com

35

vejene været bindeleddet mellem den gamle hovedby Randers og landsbyerne i oplandet. For en gangs skyld handler det ikke om byen; tværtimod kan man nu køre ud af byen, ud ad landevejene og lære landsbyerne nærmere at kende.

Håbet er, at summen af de 11 landsbyer vil give et interessant og inspirerende indblik i, hvad Randers Kommune rummer inden for sine nuværende grænser.

Støttet af Fødevareministeriet og EU Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Rådhustorvet 4 · DK-8900 Randers C · +45 8642 4477 randers@visitranders.com · visitranders.com

Foto: : VisitRanders, Hans Nyberg, Plateau Arkitekter og Jeannot Huyot, Randers Kommune, Den Skandinaviske Designhøjskole, Biopix m. fl.

Tekst: TexTour. Redaktionen er afsluttet ultimo 2010.

Landsbyer i Randers Kommune er den første folder om landsbyerne i Randers Kommune. Gennem århundreder har lande-