Stjerneruten i R a n d e rs
Stjernerne viser vej i Randers’ historiske centrum
Stjerneruten Stjerneruten leder dig rundt til midtbyens gode historier, steder der er med til at fortælle om Randers’ historie og spændende attraktioner. Med denne brochure kan du læse om de forskellige attraktioner, du møder langs Stjerneruten. Alt du skal gøre er:
At følge stjernerne, som er markeret i fortovet og i gågaderne med små messingstjerner. Numrene på beskrivelserne henviser ikke til en bestemt rækkefølge, men bruges til at finde samme sted på kortet på side 16-17. Gåturen er på ca. 2.5 km og er meget handicapvenlig. Start og slut hvor du vil. Vil du vide mere?
Så download appen ”Welcome Randers ” gratis i Google Play eller AppStore, og få masser af ekstra informationer undervejs, bl.a. det virtuelle kompas eller quizzen. Rigtig god tur!
Side 2 | Stjerneruten
Rådhustorvet Rådhustorvet er byens centrale plads og danner således ofte rammen om musik og teater og ikke mindst hyldest af byens lokale sportshelte. Det gamle Rådhus fra 1778 er tegnet af Bygmester Chr. Mørup. Egentlig ønskede man intet nyt rådhus, kun en restaurering af det gamle. Restaureringen af rådhuset blev udbudt i licitation, men efter alle formaliteterne var overstået, krævede stiftsbefalingsmanden, at man afbrød istandsættelsen, som han anså for at være nyttesløs, for i stedet at påbegynde et helt nyt byggeri. Chr. Mørup producerede en skitse på blot 6 dage, som blev godkendt af borgmesteren, hvorefter arbejdet gik i gang. Indtil 1930 lå Rådhuset 3 meter længere mod syd. I forbindelse med øget biltrafik skulle indfaldsvejene gøres bredere. Rådhuset blev hævet, og kraftige jernbjælker blev lagt ind under huset, så det kunne trækkes med tov. En granitvinkel i fortovet syd for bygningen markerer husets tidligere placering. Det gamle Rådhus bruges i dag til byrådsmøder, vielser og officielle modtagelser. Statuen af Niels Ebbesen, som står på Rådhustorvet foran Rådhuset, er udført af F. E. Ring og blev afsløret i 1882. Statuen er støbt af kanoner fra orlogsskibet Dannebrog. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 skyllede en nationalromantisk stemning over landet. Statuen er udført i denne stil, og Ebbesen vender ansigtet mod syd for at holde øje med tyskerne. Læs historien om den Kullede Greve og Niels Ebbesen på side 12. 1
Se mere i appen I appen kan du se flere billeder af hvordan Rådhustorvet har set ud gennem tiderne.
Stjerneruten | Side 3
Sct. Clemens Gaard, Rådhustorvet 4
Bygningen er opført af Københavns Handelsbank i 1905-06 med J.P. Jensen Værum som arkitekt. Stilen er en art venetiansk renæssance. På grunden har tidligere ligget en kirkegård og byens brandsprøjtehus. På toppen af bygningen ses havets Gud, Neptun, handlens Gud, Merkur og smedekunstens Gud, Vulkanus som symboler på byens vigtigste erhverv dengang: søfart, handel og industri. Navnet Sct. Clemens Gaard er formentlig opstået som en misforståelse, idet man har forvekslet Sankt Clemens, søfolkenes værnehelgen, med Neptun. Huset rummer i dag advokatkontor og VisitRanders.
Få øje på:
Byens ældste hus fra omkring 1463, Paaskesønnernes Gaard, med Kamtakgavl, er den ene af 4 kendte stenbygninger fra middelalderen. Stenhuse var sjældne, så det vakte opsigt, da de 3 Randerskøbmænd, Anders, Peter og Niels Paaske byggede deres store købmandsgård. I dag er kun en del af gårdens forhus bevaret og indrettet med Deli Café. Fra den nordlige ende af torvet kommer man ind i det, der i midten af 1800-tallet var Randers’ gamle jødekvarter. Den jødiske menighed var dengang den største uden for København. Nygade 6 er én af få bygninger i Danmark med højbindingsværk med højstolpekonstruktion. Huset, der er byens ældst bevarede bindingsværkshus, har en kompliceret bygningshistorie fra begyndelsen af 1500-tallet til ca. 1760 og med den seneste renovering i 1990’erne. Huset var den yderste bebyggelse indenfor voldene i middelalderens Randers. Helenestræde hed før i tiden Helvedesgyde og havde ry for at være det sted, hvor de letlevende damer holdt til.
Side 4 | Stjerneruten
2
Østervold og Den Jyske Hingst
Den Jyske Hingst er skabt af Helen Schou, og den blev rejst i 1969 som et minde om de berømte hestemarkeder og det dygtige avlsarbejde med jyske heste, som egnen var kendt for. Sammen med Randers Dragonerne understregede de store Vidste du? hestemarkeder og hesteavlen, at Randers var hestenes by. I slutningen af 40’erne ... at lige hvor Østervold møder Slotsgade løb Christian d. III’s kanal? Her lå nemlig kunne markedet mønstre over 2.000 Slotsmøllen, som blev forsynet med heste, og fra slutningen af 50’erne var vand fra kanalen. Den 5,4 km lange kanal det slut med de store markedsdage i løb mellem Nørre Å ved Fladbro og til Randers. Østervold går omtrent der, den vestlige udkant af Randers. Den blev hvor Christian d. III anlagde byvolden anlagt i 1553 for at kunne forsyne voldi forbindelse med sin befæstning af gravene omkring middelalderbyen og Randers i 1550’erne. Dronningborg Slot, samtidig med at den I 1950’erne sanerede byen kvarteret altså også tilførte vand til Slotsmøllen. og anlagde de store bygninger og den godt 500 meter lange og 42 m brede boulevard, som vi ser i dag. I december 2006 blev et gennemmoderniseret Østervold indviet. Med væg-til-væg granitbelægning fra Kina, træløber, nyt gadeinventar og understregning af den store niveauforskel, der er fra nord til syd, er Østervold i dag blevet rammen om caféliv, koncerter, markeder og handel. Udover Den Jyske Hingst er det 2 moderne kunstværker, der præger dette fantastiske byrum: Redfall og Fontæne har begge vandet som tema. Ingvar Cronhammar er kunstneren bag begge værker. Redfall blev indviet i foråret 2002 i anledning af Randers By’s fejring af 700 års købstadsjubilæum. Ingvar Cronhammers Redfall er, når lyset og vandtilførslen er i funktion, et virkelig fascinerende kunstværk. Gennem vinduesåbningerne skabes der en kontrast mellem den hvide, næsten sterile ydre bygningsskal og det indre blodrøde vandfald. Fontæne blev indviet den 3. September 2009. Vandkunstens rislende vand løber ned af en høj stålsøjle og ender i et stort, cirkelrundt lavvandet bassin med italiensk granit. Lysvirkninger langs søjlen og rundt langs kanten i Se mere i appen den store cirkel spiller op til Her kan du læse mere om Thor-bryggeriet, det ultrarøde lys i Redfall og dets betydning for Randers. længere nede ad gaden.
Få øje på:
Står du med ryggen til havnen og kigger op ad Østervold, kan du se Thors Bakke, hvor der i dag er moderne biograf, restauranter, fitnesscenter, sundhedshus og en tilbageværende bygning fra de gamle Thor Bryggerier.
Stjerneruten | Side 5
Underværket Underværket er et utraditionelt handels- og kulturhus, der blev indviet i år 2000. Et levende miljø, hvor folk mødes på tværs af etnisk baggrund. Her findes kunsthåndværkere, handelsfolk og forskellige foreninger, samt i vinterhalvåret etableres der skøjtebane. 3
Se mere i appen Her kan du læse mere om GAIA Museum Outsider Art, deres restaurant, galleri og værksteder samt åbningstider.
Få øje på:
Ved Stemannsgade nr. 11 og Jens Otto Krags plads ses en mindeplade for Jens Otto Krag, statsminister fra 1962-1968 og 1971-1972. Det er også her, man kan overveje at holde en lille pause fra Stjerneruten og begive sig ud ad Toldbodgade langs havnen til GAIA Museum Outsider Art. I billeder og oplevelser viser GAIA Museum kunst, der er skabt af kunstnere på kanten af den sociale normalitet og uden for den etablerede kunstverden. Her er liv, humor og hæmningsløs kunst, men også gribende storhed og højt til loftet. GAIA Museum Outsider Art fortæller de historier, der ellers ikke bliver fortalt.
Vidste du?
... at Randers faktisk huser Danmarks ældste offentligt ejede lystanlæg? Tøjhushaven, som ligger kun et stenkast herfra, blev etableret i 1801-1802. ”Tøjhuset”, arsenalet, som blev bygget for at opbevare artilleri blev opført så smukt, at man mente det fortjente lige så smukke omgivelser. Derudover fik byens borgere et område, hvor de kunne spadsere – noget der var savnet i byen.
Side 6 | Stjerneruten
Stjerneruten | Side 7
Kulturhuset med Museum Østjylland Tag på en kulturhistorisk tidsrejse gennem museets udstillinger. Rejsen begynder i oldtiden og går forbi spændende fund fra Randers og omegn. Du møder den interaktive runesten, en sanselig og moderne udstilling om middelalderens mennesker, Randers’ udvikling fra købstad til industriby og kommer forbi De Buhlske Stuer: Et sagførerhjem fra begyndelsen af 1900-tallet med mere end 300 kunstværker, heriblandt 48 raderinger af Rembrandt. 4
Se mere i appen Her kan du læse mere om Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland, samt se åbningstider.
Side 8 | Stjerneruten
Kulturhuset med Randers Kunstmuseum Randers Kunstmuseum, Museet for Dansk Kunst, viser et alsidigt udvalg af det bedste i dansk billedkunst fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag. Bl.a. L.A. Ring’s ”Sommerdag, Roskilde Fjord” år 1900. Bysbarnet Sven Dalsgaard er rigt repræsenteret med varierende ophængninger fra Danmarks største specialsamling af multikunstnerens værker. Blandt de attraktioner, museet er særlig kendt for, er der endvidere grund til at fremhæve Tróndur Paturssons fantastiske glasinstallation KOSMISK RUM, som åbner ”svimlende afgrunde” under den indtrædendes fødder. Kulturhuset rummer Vidste du? udover de to museer; bibliotek, Lokalhistorisk Arkiv, café og foredragssal. I foyeren ... at Dytmærsken formentlig er ses et stort vægrelief af Cobra-kunstneren opkaldt efter købmænd fra Asger Jorn. Ditmarsken, men navnet kan også betyde ”marskagtigt område”.
Få øje på:
Det store keramiske relief, som hænger lige til højre for indgangen af Kulturhuset, blev udført i 1971 af Asger Jorn på opfordring af Statens Kunstfond, Randers Kommune og Randers Biblioteks- og museumsbygning. Jorn valgte denne placering frem for på den centrale væg i forhallen, fordi han bedre kunne udnytte sidelyset og derved formidle forholdet mellem interiør og exteriør. Selv sagde han: ”Jeg tror, man skal arbejde ude i hjørnerne”.
Stjerneruten | Side 9
Slotspladsen Her lå byens Gråbrødre Kloster i middelalderen. I 1535, efter reformationen, overtages klosteret af Kronen. Christian d. III omdannede det til Dronningborg Slot, opkaldt efter hans dronning, Dorothea. Det blev revet ned i begyndelsen af 1700-tallet efter at have været i Peter von Spreckelsens eje fra 1662. Hans hønsepige, Bodil Steens, avancerede hurtigt til elskerinde og husbestyrerinde. Hun var en herskesyg og hidsig kvinde, som behandlede tyendet meget dårligt. Flere gange overfaldt hun tjenestepigerne, heraf to så hårdhændet, at de senere døde. Bodil Steens blev da også anklaget for mord. Under en af sagerne blev et vidne fundet skudt, men intet kunne bevises, og Bodil Steens slap for straf. I 1711 blev hun dog dømt for majestætsfornærmelse og endte sine dage i Hammershus på Bornholm. 5
Vidste du?
... at det kan være - men vides ikke - at den lille bronzefigur Randers-Madonna har tilhørt Gråbrødreklosteret. Den blev fundet ved en opmudring af Randers Fjord i 1828. Den stammer sandsynligvis fra Frankrig, og har sikkert tilhørt et af byens klostre, måske som en del af et gyldent alter. Originalen findes på Nationalmuseet, men en kopi af figuren kan ses på Museum Østjylland, Randers. ... at i dag er Slotspladsen rammen om handel, udendørs cafémiljø og underholdning. De 13 hvide kugler er Per Neble’s ”Et Randers Spil”, der symboliserer de 13 indfaldsveje til Randers.
Side 10 | Stjerneruten
Brødregade I denne hyggelige gågade oplever du en blanding af gammelt og nyt. Bemærk bl.a. Randers Handsker, som er Kongelig Hofleverandør og Nordeuropas eneste handskefabrik. I perioden 1600 til ca. 1740 var Randers Handsker kendt i hele Europa. Det er ganske vist, at den franske Dronning Marie Antoinette menes at have sovet med Randers Handsker, fordi de var så velduftende. I denne gade boede forfatteren og Nobelprisvinderen Henrik Pontoppidan i en årrække. Udover at være romanforfatter gjorde han Randers berømt med sine beskrivelser af byen. Det smukke bindingsværkshus fra 1592, Englehuset, nr. 24-26, er et eksempel Vidste du? på Randers’ store købmandsgårde. Her blev den succesrige handels- og købmand ... at der i Tårngade lå den middel Niels Brock født og drev i en kort årrække alderlige Skt. Clemens Kirke? I dag handel med sin far. Nr. 25 kaldet Niels ligger der en herretøjsbutik, men i Christensens Gård fra 1663 er endnu et årene fra omkring 1160-1540 stod smukt eksempel på Randers bindingsværk Skt. Clemens Kirken her. Kirken blev fra den periode. Det sidste store revet ned, men tårnet blev stående, renoveringsarbejde blev afsluttet i 1993. og Tårngade er opkaldt efter det. Tårnet brændte i 1671 og blev nedbrudt i 1724-36. I 1963 fik byen igen Se mere i appen en kirke opkaldt efter Sct. Clemens Her kan du læse mere om Randers - den ligger i Vestparken med smuk Handsker, samt se åbningstider for udsigt over parken og Gudenåen. butikken. 6
Stjerneruten | Side 11
Niels Ebbesens Hus Huset blev bygget af købmand og rådmand Jens Jensen. Det er det størst bevarede bindingsværkshus i 3 stokværk i Randers og er fra 1643. Myten siger, at det var i dette hus byens helt Niels Ebbesen slog Grev Gert ihjel i 1340. Jylland var pantsat til den holstenske Grev Gert. Han havde besat det meste af Jylland og slået sig ned i Randers med 4000 mand. De jyske væbnere gjorde oprør mod Grev Gert. Blandt disse var Niels Ebbesen, som samlede en gruppe mænd og red ind til Vidste du? Randers. Her opsøgte de Grev Gert, og Niels Ebbesen dræbte ... at Lille Rosengård, som vejen er opkaldt ham. Ifølge overleveringen var efter, i dag ligger i Den Gamle By i Aarhus? Svend Trøst den væbner, som I 1600-tallet blev der i kvarteret omkring var for bange til at tage med ind Østergrave opført spartanske husrækker til i byen for at slå greven ihjel. I småhåndværkere og arbejdere – såkaldte stedet løsnede han plankerne i bonderækker. I den østlige ende af Randers Bro, så de kunne vippes Vestergrave ses endnu en rest af en sådan i åen. Således forhindrede bebyggelse: Store Rosengård (ny-restaureret man forfølgerne i at nå Niels i 1996). Oprindelig omfattede bebyggelsen Ebbesen. Endvidere siges det, også Lille Rosengård (en gavllænge til Store at lugen på 2. sal i huset altid Rosengård). I Lille Rosengård boede folk fra skal stå åben, så Grev Gerts ånd de dårligst stillede sociale lag til leje. Huset kan komme ud. Lukkes lugen, er blev opført i Vester Grave på hjørnet af den det sikkert, at alskens ulykker vil vej, der i dag hedder Lille Rosengård. I 1931 regne ned over Randers! blev Lille Rosengård flyttet til Den Gamle By i Aarhus, hvor den i dag udstilles med lysstøberi, sæbesyderi, skomagerværksted, bødker og billedeskærer. 7
Få øje på:
De smukke gamle købmandsgårde i Storegade. Her findes sande oaser med charmerende baggårdsmiljø. Bemærk især her nr. 11 og 13. Gadens mange restauranter og barer indbyder til en måske tiltrængt pause på turen. Skråt overfor i Vestergrave nr. 48 er det smukke gamle bindingsværkshus fra 1649. Læg mærke til porthammer og relief på gavlen. I Vestergrave nr. 42 ligger Store Rosengård fra 1600-tallet. Huset var dengang beboelse for 2 familier.
Side 12 | Stjerneruten
Håndværksmuseet Kejsergården Museet er indrettet i spritfabrikkernes gamle pakhus. Museet rummer mere end 20 værksteder, der er bemandede med håndværkere, der gerne fortæller om håndens arbejde. 8
Se mere i appen Her kan du læse mere om museets forskellige værksteder.
Få øje på:
Herfra ses også, på gavlen af Randers Kommunes administrationsbygning, den 4 meter høje relief i keramik fra 2002 af Peter Carlsen. Som den skumfødte Venus står Peter Carlsens nøgne rygvendte kvinde op af Gudenåens vand, hvor symbolet for Randers, tre laks, springer. Myten om den romerske Venus henlægges til en lokal kontekst - Randers, og forvandles, måske med et ironisk smil på læben til historien om en køn Randerspige. Mod øst ses i Gudenåen Paradisøen og det genskabte Sven Dalsgaard-værk ”Pigen i Gudenåen”. I 2014 i forbindelse med at kunstneren kunne have fyldt 100 år, genskabte elever på Tradium den omstridte skulptur i stål. Det er her, hvor Gudenåen løber ud i Randers Fjord. Byen Randers opstod helt tilbage i vikingetiden. Man ved, her blev slået mønt fra omkring 1086 med Knud den Helliges navn. Randaros var navnet dengang. ”Ran” betyder “skrænt/skråning” og ”aros” betyder “ved flodens munding”.
Stjerneruten | Side 13
Laksetorvet Randers kaldes Laksestaden, fordi bestanden af laks og Gudenåens vand har haft afgørende betydning for byens udvikling. Randers Kommunes administrationsbygning har ligget her på torvet siden 1980. ”Det lille r” af Børge Jørgensen er den første af et stort byportsprojekt, som byen startede i begyndelsen af 1990’erne. Hver af de 13 indfaldsveje skal markeres med en byport i form af et stort kunstværk. Indtil videre er der opført 5: ”Det lille r” af Børge Jørgensen, Jens Flemming Sørensens installation i Østergade, Bjørn Nørgårds ”Kapel til nutiden” i Adelgade, Ingvar Vidste du? Cronhammars ”Redfall” og Sven Dalsgaards ... at du faktisk kan fiske lige midt i byen? ”De 3 søjler”. Gudenåen og Randers Fjord byder på et fantastisk varieret fiskeri. Gudenåen er kåret som et af de 10 bedste laksevande i Europa. Den lange overgang fra fersk- til saltvand giver gode levevilkår for de mange arter, der findes her. Der er laks, havørred, sandarter, gedder, aborrer, fredfisk, multer, fladfisk Se mere i appen Her kan du læse mere og mange flere arter. Husk at du kan købe om baggrunden for de dit fisketegn online. Læs mere på vores 5 forskellige byporte hjemmeside www.visitranders.com. samt se billeder. 9
Side 14 | Stjerneruten
Randers Regnskov, Vorup Enge og Gudenåen Mere end 200 dyrearter og 450 plantearter repræsenterer regnskovene i henholdsvis Syd amerika, Asien og Afrika. Et besøg i Randers Regnskov er en naturtro Vidste du? oplevelse med høje temperaturer og høj luftfugtighed. Vær opmærksom ... at der lever bison okser i Vorup Enge? I på fodringstider, hvor du kan sommerhalvåret kan du opleve græssende komme helt tæt på dyrene. Få en husdyrracer, der er med i et bevaringsprojekt, snak om søkoens kostplan, om som bl.a. Randers Regnskov står bag, som går Cuba-krokodillerne – der egentlig ud på at sikre disse arters fremtid. Ønsker man er efterkommere af Fidel Castros at gå hele vejen rundt om Vorup Enge, med krokodillegave til Boris Jeltsin slut destination ved Regnskoven, kan man – eller om myrernes flittige liv. benytte sig af den nye gangbro der er lavet i Kraniegrotten og tree-top walking forbindelse med E45 bilbroen over Gudenådaunder kuplerne giver gys og viden len. Med en medbragt madpakke er det muligt om dyrenes og planternes verden. at nyde naturen i Vorup Enge i pavillonen, hvor en bænk er stillet til rådighed. Med to fugletårSe mere i appen ne er det også muligt at komme over jorden, Her kan du læse mere om hvor de forskellige fugle kan betragtes. 10
Randers Regnskov, samt
se billeder og åbningstider.
Få øje på:
Fra Justesens Plæne ved Randers Regnskov er der adgang til den gamle træksti ”Pramdragerstien” langs Gudenåen og til Vorup Enge. Engene blev i 2003 genskabt som vådområde. Det er også her fra det sted, pramfarten havde sit udgangspunkt. Det traditionelle Gudenå-fartøj var en fladbundet pram, også kaldet en kåg. Besejlingen blev dog vanskeliggjort af den ringe vanddybde visse steder. Sidst i 1700-tallet blev der iværksat opmudring af åen, og senere anlagdes en træksti langs åen. Ned ad Gudenåen kunne prammene glide med strømmen, men opad måtte de trækkes af heste eller pramdragere. Disse pramdragere var stærke og barske fyre. Pramfarten havde sin storhedstid i 1800-tallet, hvor der blev fragtet korn, tømmer, tegl, kul og især papir fra Silkeborgs papirfabrikker. I 1918 blev kraftværket ved Tange opført, hvor Elmuseet er nu. Dæmningen hindrede fri passage, og det blev dødsstødet for pramfarten.
Stjerneruten | Side 15
La
elg
Kort over Stjerneruten
Møllestræde
ad
e
Vinke
lstr.
Vognman dsg ad e
ade
Von Hattenstræde
S
Inte-14 gade Kirketorve t
Kere
St. K i stræ rke de
11
12
vede
r
Kirk
ega
gade
Ve s
av
Rådhustorvet
1
15
de
M G
13
Mi
dd e erk e e t d o Ap stræ
e Laksetorvet
br
rve
Tø
Hospitals
ter gr
Prov
SkinderStr.
Houmeden Erik M.s Pl.
e
Vester Kirkestr .
old
Snaregade
de
ade Klosterg
ad
g old t. V
Blegdammen
Ves t
de
Latinerpassagen
rga
erv
rga
eNørr gade
L
rge
Ves te
l
Østervo
ade
oldg ille V
Bo
Staldgårdsgade
Lilletorv
Torvegad e
øllers G
Lille K stræirkede
øren M
Skolestr.
org gad e
ur
Ad
Krumstr.
ngb
ørre
Sly
Odi ns
gad
e
n
ge
yg
m Jor on ds ne t
10
9
Håndværksmuseet Kejsergården
Tørve
Randers Regnskov Vorup Enge
1. Rådhustorvet
2. Østervold
Trækstien
5. Slotspladsen 6. Brødregade
3. Underværket
7. Niels Ebbesens Hus
4. Kulturhuset
8. Håndværksmuseet
Museum Østjylland, Randers
Randers Kunstmuseum og Bibliotek
Side 16 | Stjerneruten
8
Kejsergården 9. Laksetorvet
d
de
ls
N
ørnsg a de
em St
stm tor Kun turhis ade Kul seum hersg Mu Fisc
e ad
Burchesgade
4 seum u isk
sg
old
5
Toldb odgad e
n
ske
ær
m Dyt
de
a Brødreg
ie sst
Skærnem igen
Lod
e
Havn
ræd
egad
gst
de
7
av rgr
der Søn ade g
gård
e
e Øst
rav e
Lille Rose n
n
e
n Tra
a reg
Sto
Ve ste rg
n Rose
erv Øst
tsSlo dsen pla
Gråbrødrestræde
de
sga
ms seu n de Mu se d sga pla røe Ca
en
str.
ene S
nn ma
6
e gad elg Tårn ad e
3
e
ad lotsg
Ste
p Tra
ård tsg
Hel
2
Rådhusstræde
ste ov e r P d gy
Underværket S lo
Nygade ade
Roseng
Sct. Morten s Gade
a
rg
te Øs
Ved en Vold
vstegade
Nie
de
an ns ga de
ve
de Thorsga
ega ordr
ld
t
esKrusade g
æ estr
San
ebryggen
ro
b ers
12. Sct. Mortens Kirke
d Ran
10. Randers Regnskov 11. Randers Kloster
Kort: Randers Kommune
Randers Storcenter
0
0
50
100 m
1 : 5.000
100
1 : 5.000
13. Torvegade
Yderligere information, booking og salg:
14. Helligåndshuset
VisitRanders, Rådhustorvet 4, 86424477,
15. Houmeden
www.visitranders.com Stjerneruten | Side 17
N
Randers Kloster Da klostrene blev nedlagt i forbindelse med reformationen i 1536, var der ikke længere nogen til at tage sig af de syge og fattige. Derfor lod Christian d. III hospitalet opføre i 1558. De nuværende bygninger er fra 1868. Bemærk inskriptionen over hovedindgangen: “Hvad der saas i Kjærlighed vil blive høstet i Glæde” 1558-1899. Bygningskomplekset Randers Kloster rummer nu Randers Kloster med ældreboliger, plejecenter og Randers Klosterkirke med tilhørende kirkegård. 11
Vidste du?
... at du kan gå en tur på Randers Kloster’s egen kirkegård? Kirkegården ligger på hjørnet af Vestervold. Det er en lille, privat kirkegård, og man skal derfor have tilknytning til klosteret for at kunne blive begravet eller bisat her. Der er offentlig adgang med indgang gennem lågen fra Blegdammen.
Side 18 | Stjerneruten
Sct. Mortens Kirke En usædvanlig smuk gotisk købstadskirke fra slutningen af 1400-tallet. Kirkens størrelse skyldes både dens nøje forbindelse med det nærliggende Helligåndskloster, som den var kirke for, og dens beliggenhed i en stor og rig købstad. Kirkens interiør er præget af mange billedskærerarbejder og mindetavler over byens store kømænd. Inde i kirken ses desuden et moderne alterbillede af Per Kirkeby. Billedet blev indviet i 2004 og forestiller Langfredag i Gethsemane Have. Det løgformede tårn er først blevet opført i 1797. Klokkespillets smukke toner kan ofte høres i forbindelse med det ugentlige marked på pladsen omkring kirken og ved juletid. Kirken er åben for besøgende i dagtimerne. 12
Vidste du?
... at der er indskrevet navne i murene på Sct. Mortens Kirken (på sydsiden - til højre for indgangen)? Tidligere begravede man folk i kirken, men i 1805 blev det forbudt ved lov. Derfor blev det næstbedste, at blive begravet så tæt på kirken som muligt. Rundt om Sct. Mortens Kirken lå kirkegården, og det er derfor, at du kan se navne ingraveret på muren – det er nemlig en slags gravsten.
Stjerneruten | Side 19
Den 4. juni 2015 om formiddagen, udbrød der brand i Hotel Randers’ værelsesfløj. Skaderne blev omfattende og hotellets værelser vil være under opbygning frem til efteråret 2016. Genopbygningen foregår under ledelse af arkitekt Jens Andrew Baumann, som bl.a. har forestået renovering af kronprinseparrets palæ på Amalienborg. Resturant- og cafédelen har siden dagen efter branden, været i fuld drift.
Side 20 | Stjerneruten
Torvegade Ud for Torvegade på Middelgade 2 ses den gamle amtmandsbolig, som blev bygget i klassicistisk byggestil i 1802. Sidst i 1700-tallet var det opgangstider i byen, og byen fik et anderledes præg gennem de nye huse. I 1847 blev bygningen overtaget af Svaneapoteket – derfor svanesymbolerne – som dog blev nedlagt i 2004. Ud for bygningen ses en runddel, som indikerer, at her har været en brønd. Herom skrives: ”Gaad-Kilde af hvilcken bryggis Buur-øl, hvor af Byen icke mindre er nafnkundig end af Randers Lax”. Hestemarkeder afholdtes i byens gader, Vidste du? fra Nørregade over Rådhustorvet gennem Torvegade til Middelgade, hvor hestene ... at Hotel Randers har spillet en rolle stod tæt. En hestehandler tjente så meget, i modstandsbevægelsen? at han kunne dække Rådhustorvet med Under en større ombygning af Hotel pengesedler, - på højkant, forstås! Der var Randers i 1970’erne blev der fundet sådan et leben, at H.C. Andersen skrev om våben i vægpanelerne. Disse kan det i Hotel Randers’ gæstebog, ”Det var en spores tilbage til den kendte modhelvedes nat, jeg lå som i et dampbad, tæt standsgruppe, Hvidsten Gruppen. ved græd et lille barn, og på gangen gik jyske hestehandlere med tunge støvler”. Konger og Dronninger har dog siden ofte taget ophold på hotellet. For både gourmander og kunstinteresserede er Hotel Randers noget helt særligt. A la carte restauranten er dekoreret af Jean René Gauguin i gennemført art deco stil, og det moderne brasserie er indrettet af nutidens ypperste arkitekter indenfor caféverdenen. Kong Christian d. X indlogerede sig i Torvegade 21, mens han var dragon på Randers Kaserne. I passagen ved Løveapoteket ses en usædvanlig smuk porthammer, som stammer fra én af Randers’ mange store købmandsgårde fra slutningen af 1500-tallet. 13
Se mere i appen Her kan du læse historien om Hvidsten Gruppen, samt se billeder fra premieren på filmen af samme navn.
Stjerneruten | Side 21
Helligåndshuset Helligåndshuset påbegyndtes ca. 1434 som kloster for Helligåndsordenen, hvortil Sct. Mortens Kirke skulle være klosterkirke. Da ordenen blev nedlagt efter reformationen, fik huset lov til at stå. Sidst i 1800-tallet overvejede man alvorligt at rive huset ned, men besluttede i stedet at restaurere det efter arkitekt Hack Kampmanns anvisninger. Siden blev det folkebibliotek, turistkontor og i dag udstillings- og mødebygning. Desuden har her bl.a. været Latinskole fra 1783 til 1858. Bl.a. Steen Steensen Blicher, hvis buste kan ses foran huset, var lærer her. Henrik Pontoppidans buste ved siden af minder os om, at Nobelpristageren levede sine drenge- og unge år i Randers, som søn i en præstefamilie, der boede i Brødregade. Pontoppidans nøgleroman ”Lykke-Per” var med til at sikre ham Nobels litteraturpris i 1917. 14
Få øje på:
Overfor Helligåndshuset, over porten til Erik Menveds Gård ses Bela’s bronze statue af Kong Erik Menved, der gav byen sine købstadsrettigheder i 1302. Skulpturen viser den 28-årige konge med dokumentet med købstadsrettighederne i den ene hånd og sværdet i den anden - parat til både at forsvare sig selv og at håndhæve de rettigheder, han havde givet til Randers. For at opnå støtte fra de større byer i Danmark uddelte kongen privilegier til dem. I marts 1302 opholdt kong Erik Menved sig i Viborg, og hertil begav sig en gruppe af byens købmænd. Den 8. marts 1302 overrakte kongen dem dokumentet, som fritog Randers-købmændene for told overalt i riget undtagen Skanør marked. Ni år senere blev privilegiet fornyet, og byen fik samtidig sin egen stadsret.
Side 22 | Stjerneruten
Houmeden Randers bys udvikling skyldes primært handel. Det var da også i Randers, at Danmark fik sin første gågade. Fremsynede handelsfolk så for mere end 50 år siden, at det gav nye muligheder for handlen og livet i byen. Ordet Houmeden er afledt af ”homej”, der betyder forskansning foran en port i et fæstningsværk. Statuen af Konen med Æggene symboliserer den historiske handel med landbrugsvarer der fandt sted på Erik Menveds plads. Den ca. 2,5 meter høje bronzestatue er Ane Brüggers første store skulptur. 15
Vidste du?
... at du kan se en udstilling med kakkelovnslåger ved Store Voldgade? (I gården med indgang gennem lågen). I ejendommen Store Voldgade nr. 6 drev Knud Christensen en filial af Vejle Støbegods, og det fortælles, at han under 2. verdenskrig gemte illegale våbenlagre på sin ejendom. Han samlede også på støbejernsplader fra ovne fra områdets gårde og herregårde. Pladerne er produceret i Norge og i Tyskland i 1700 og 1800-tallet og enkelte er udstillet her, hvor de ved tinglyst deklaration skal forblive.
Stjerneruten | Side 23
Randers’ historiske rødder Forhistorisk tid
Egnen blev besøgt allerede i den sidste mellemistid af en lille gruppe omvandrende jægere, der kendes fra nogle dådyrknogler, som blev fundet ved landsbyen Hollerup nær Langå. Navnet Randers kommer af Randaros, der betyder en bakkekam ved en å. Her var betingelserne til stede for at færdes over et vadested, som senere blev til en bro. Her opstod tidligt en handelsplads, hvor et spor af hærvejen kunne krydse den store flod. Runesten fra vikingetiden vidner om vejene fra Nord og Syd. Det gamle sagn om pigen Else fra Gudenåens udspring, der blev bortført af halvguden Guddar, fortæller os om Gudenåens store betydning og forklarer navnet på Gudenåen. Vikingetid
Vikingetiden satte også sine spor. Mest markant er sporene af landsbybebyggelser nord for byen og ved Kjølvejen i Hornbæk og fundet af et vikingesværd i Gudenåen. Et vigtigt fund fra en af de første kristne trækirker i denne periode er Hørningplanken. Knud den Hellige kendes fra byens ældste historiske kilder, idet en mønt med hans navn er slået her i 1086, ligesom den islandske Knytlingesaga omtaler det møde i Randers, hvor det planlægges at dræbe ham, som det senere skete i Odense St. Albani kirke.
Middelalderen
Middelalderbyen var præget af tre store klosteranlæg: Benediktiner nonneklosteret Vor Frue ved den nordlige udkant, Franciskanernes Gråbrødrekloster i byens østlige udkant, samt Helligåndsordenens kloster ved klosterkirken Sct. Mortens Kirke mod vest. Disse institutioner var store jordejere både i byen og i landområderne. Fra disse klostre gik der forbindelsestråde ud til hele Europa, især til paven i Rom. På landet opstod Essenbæk kloster mod øst og Glenstrup kloster mod nord. Langs Gudenåen kendes flere klostre. Side 24 | Stjerneruten
Foto: Randers Stadsarkiv
I 1302 fik Randers købstadprivilegier udstedt af Erik Menved. Disse privilegier gav købmændene gode muligheder for at handle rundt om i landet, således fik denne befolkningsgruppe større økonomisk og politisk magt i Randers. Før dette blev helt fuldbyrdet, skal der omtales nogle afgørende begivenheder i byens historie. I 1340 den 1. april om natten drog væbneren Niels Ebbesen med en flok af sine mænd ind i byen og dræbte den kullede greve Gert af Holsten. Denne begivenhed fik stor betydning. På længere sigt fik kongen Valdemar Atterdag samlet landet igen, og for eftertiden kom Niels Ebbesen til at stå som et af de mest markante symboler på den danske nationalitet. Reformationen
Ved reformationen 1536 skete der store ændringer i Randers. Kong Christian d. III overtog kontrollen med klostrenes jordejendomme, og som tak til Randersborgerne for hjælpen med at slå Skipper Klements bondehær tilbage, befæstede han byen med både voldgrav og mure. Gråbrødreklosteret blev ombygget til Dronningborg Slot, som kongens lensmand skulle bo på.
Stjerneruten | Side 25
Handelsliv i 1600-tallet
Handlen blomstrede og i 1600-tallet sætter de store købmænd dagsordenen både i by og på land. Fede stude opfostres på engarealerne ved fjord og å, købmændene låner penge til kongemagten og tjener gode renter hjem. Udviklingen bremses dog af svenske og tyske besættelsestropper, der brandbeskatter byen, men alligevel oplever Randers en stor velstand, som ses på de velbevarede bindingsværksgårde fra denne tid. Velstand i 1700-tallet
På Djurslands bedste jorder samlede adelen storgodser. På Rosenholm sad slægten Rosenkrantz, der havde magt i rigsrådet, Brokslægten og senere Skeelerne samlede gods omkring Gl. Estrup, ligesom Clausholm blev en stor herregård. Mod nord og vest findes Skeelernes og Plessens Fussingø og vest for Langå herregården Ulstrup. Sidst i 1700-tallet oplevede Randers en god vækstperiode. Den navnkundige borgmester Carøe tog initiativ til at få sejlrenden oprenset, betydelige rederifirmaer så dagens lys og besejlede verdenshavene. Dragonregimentet ankom til byen. Rådhuset, Sct. Mortens Kirkes tårn og den smukke amtmandsbolig Middelgade 2 blev de synlige tegn på velstandsperioden.
Side 26 | Stjerneruten
Napoleonskrige og statsbankerot
Napoleonskrigene og statsbankerotten satte byens udvikling på lavt gear. I 1800-årene ophørte kornsalgsperioden, så bønderne måtte omstille sig til husdyrproduktion. Store planer om transport ad Gudenåen havde udmøntet sig i en voksende pramfart, de såkaldte kåge sejlede korn og landbrugsprodukter ud fra baglandet, og købmænd sendte fornødenheder den anden vej. Pramfarten blev imidlertid slået ud af jernbanen og ophørte ganske i løbet af århundredet. Industrialiseringen
Industrialiseringen tog sin begyndelse med fremkomst af forskellige små virksomheder, der snart voksede sig store. Der kom gasværk, vandværk og efterhånden også elektricitetsværk. Det største gennembrud var jernbanens gennemførsel fra Århus til Randers i 1862, hermed grundlagdes togfabrikken Scandia. Rebslåeri og andre virksomheder ændrede byen til en fabriksby, hvor nye arbejderkvarterer voksede frem. Bønderne vedblev at køre til “Rais”, og i købmandsgårdene afsatte de deres produkter, købte ind, mødtes med købmanden over en snaps i skænkestuen og fik hørt sidste nyt. Sparekasse, privatbaner til Hadsund og Djursland, og aviser ændrede livsmønsteret. Købmænd og borgerskab besad stadig den politiske og økonomiske magt, men arbejderklassen meldte sig. I det 20. århundrede blev socialdemokrati og fagbevægelse en magtfaktor i det politiske liv. Besættelsesårene betød meget for by og omegn. Hvidstengruppens indsats i modstandskampen erindres med respekt ligesom jernbanesabotagen af Langåbroen. Den gamle middelalderbys gader var snævre og bilernes indtog betød store ændringer. I 1930 flyttedes Rådhuset for at skabe mere plads. I 1950-erne gennemførtes landets hidtil største saneringsplan. En helt ny bydel, Østervold, opstod i 1960-erne med en bred gade og parkeringspladser. Det Jyske Ungskue måtte vige for boligblokke til genhusning af saneringskvarterernes beboere. Mange følte, at byens centrale kerne blev skamferet. I 1970 gik de omkringliggende kommuner sammen med Randers, en helt ny plan for byudvikling så dagens lys, og det nye storcenter ved Paderup voksede frem. I bymidten ønskede man at bevare den middelalderlige kerne, og skabe de grønne områder med stier ved Gudenåen. I 2007 smeltede en stor del af oplandet og byen sammen i en kommune.
Stjerneruten | Side 27
Inspiration til mere
- På opdagelse i hele Randers og Kronjylland
Med sine godt 700 år på bagen som købstad, er Randers hovedbyen i Kronjylland. Som navnet siger, er Kronjylland fyldt med smukke slotte og Herregårde, som igennem århundreder hørte til Kronen. Og de er her, fordi området er smukt og jorden meget frugtbar. Her har igennem århundrede været en rig kultur, som i dag er udgangspunktet for mange gode natur- og kulturoplevelser. Her er kun naturens stjerner eller din gps til at lede dig. Find inspiration på www.visitranders.com Her er basis for mange nye stjerneoplevelser i både naturen, f.eks. Gudenåen, Randers Fjord og Fussingø og kulturoplevelser, f.eks. slots- og herregårdsmiljøer, gallerier, attraktioner, kroer, smukke landsbyer osv. Her er nogle forslag, du absolut ikke må gå glip af: Randers Regnskov – oplevelser for alle, hele året
Randers Regnskov er et sandt sansebombardement af natur- og dyreoplevelser. I det tropiske klima, med lianer, kæmpe vandfald, fantastiske planter og masser af fritlevende dyr føler man sig hensat til en verden, som normalt kun nås efter mange times flyvning. Water & Wellness – Randers’ nye subtropiske badeland
Her kan man opleve et af Danmarks mest moderne og handicapvenlige badelande. Med sine 6.700 kvadratmeter rummer badelandet: et stort morskabsområde, familieomklædningsrum, baby-og børnebassin, udendørsog varmtvandsbassiner samt lazy river, vandrutsjebaner og wellness-afdeling. Her er der masser af plads til sjov og afslapning for hele familien.
Side 28 | Stjerneruten
Memphis Mansion – Eventhus inspireret af Elvis’ hjem “Graceland”
Huset er en hyldest til Kongen af Rock’n’Roll og er udvendigt stort set identisk med Graceland i Memphis. Det indvendige er modificeret til en amerikansk Diner, Elvis Museum & Shop og festlokaler. Elvis Museet indeholder en af verdens største privatsamlinger af originale Elvis-effekter. Musik- og Teaterhuset Værket
Forestillinger, koncerter, film og konferencer. Værket er det kulturelle kraftcenter i Randers og Kronjylland med over 100.000 gæster og 400 arrangementer om året. 11.000 m2 i historiske bygningsværker fra 1880 og 1906 lægger den attraktive ramme om betydningsfulde, kulturelle begivenheder. Randers Storcenter - Danmarks hyggeligste indkøbscenter
Oplev 58 specialbutikker, et stort Kvickly og 1800 gratis parkeringspladser. Når du besøger Randers Storcenter, kan du være sikker på at få en god indkøbsoplevelse med serviceminded personale og en afslappende atmosfære - året rundt. I de hyggelige gågader finder du mange, spændende og alsidige butikker. Fussingø Slot – skove og sø
Slottet, der er fra sidste halvdel af 1700-tallet, ligger smukt i Fussingø Skov og tæt på Fussing Sø, hvor der er badebro. Slottet er åbent for publikum i forbindelse med udstillinger og særlige arrangementer. Skoven bruges meget til rekreative formål med stisystemer, mountainbike-bane, ridestier m.m.
Stjerneruten | Side 29
Randers EgnsTeater - Danmarks største egnsteater
Her er stor aktivitet og et bredt repertoire af kvalitetsforestillinger for børn og voksne. Kyst- og fjordcentret - Natur- og friluftsliv for alle
Centret er beliggende ved færgeoverfarten Voer – Mellerup. Her kan man lege og blive klog på naturen og alle dens muligheder. Mulighed for leje af joller og kanoer, fiskeri, waderstur i fjorden, rip-båd og spise- samt sovefaciliteter. Djurs Sommerland – Nordens største sommerland
Er I klar til fart, spænding og leg for hele familien? Glæd jer til 8 fantastiske temalande, Danmarks største rutschebaner, det kæmpestore Vandland, sjove legeområder og over 60 forlystelser for både små og store legebørn. Kom og oplev hvorfor parken blev kåret til Nordens bedste sommerland i 2014, 2015 og 2016. Trækstien fra Randers Bro til Fladbro Kro
- er en trampesti, der blev til i forbindelse med kaag-farten på Gudenåen. Enten trak hestene eller pramdragerne kaagene, der kunne være lastet med op til 35 t gods. Stiens forløb langs Gudenå går gennem vådområdet Vorup, Væth og Hornbæk enge, under motorvejsbroen og videre til Fladbro og Langå. Herfra og til Silkeborg kan stien undertiden være under vand eller gå over marker.
Side 30 | Stjerneruten
Lodsstien fra Randers Havn til Kattegat
- er som navnet antyder, trampet af lodsfolk på vej ud til Kattegat for at hente skibe ind til Randers Havn – eller modsatte vej. Stien går langs fjorden – visse steder er den ført op i landet og skifter forløb ved Mellerup-Voer-færgested. Naturpark Randers Fjord
Randers ligger ved udløbet af Gudenåen og i bunden af Randers Fjord, som strækker sig ud til Kattegat. Et forløb på ca. 40 km rummer stor variation i naturen og i de oplevelser området byder på året rundt. Randers Naturcenter
Naturcenteret tilbyder inspirerende rammer for naturoplevelser, naturformidling, friluftsliv, læring og rekreation i miljøet omkring Gudenåen og tilstødende naturområder.
Facts om Randers Kommune
Antal indbyggere (1.1.2016): 97.000 Areal: 800 km2 Kystlinje: ca. 70 km (Kattegat, Randers Fjord og Gudenåen.) Købstadsprivilegier: År 1302 af Kong Erik Menved. Bystyre/Byråd: Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Randers Kommune sammensat af Purhus, Nørhald og Randers Kommune, samt dele af Mariager og Sønderhald. Byrådet består af 31 medlemmer.
Stjerneruten | Side 31
Naturområder og historiske stier
• Vorup Enge • Gudenåparken • Pramdragerstien (Randers – Silkeborg) • Lodsstien (Randers – Udbyhøj) • Naturpark Randers Fjord Se mere på www.visitranders.com Guidede ture
Arrangeres af VisitRanders. Kontakt os for information, pris og booking. Booking på forhånd er nødvendig. Nyttige links
www.visitranders.com www.gamlehuse.dk www.museumoj.randers.dk www.naturcenter.randers.dk www.regnskoven.dk www.randerscity.dk www.randers.dk www.detsker.dk www.undervaerket.dk www.memphismansion.dk www.randerskunstmuseum.dk Der er masser af forskellige begivenheder året rundt i Randers. Du kan altid finde en opdateret oversigt på www.visitranders.com