Illustreret Bunker nr. 5 2006 by Illustreret Bunker

fokus GÅ

MED UNDERCOVER 14 Den skjulte journalistik

Højrisiko:

portræt NY

PIBE FØR HVERT VALG 17 Mød Kaare R. Skou bag skærmen

boom MEDIEKRIG

= PRAKTIKPLADSER 19 TV2 og gratisaviserne tager os

Alt blev sat ind, og det lykkedes. DJH’s drenge besejrede iranerne fra IF Århus med ambulance, slagsang og fanklub. Reportage fra kampen

8 KOMMAFARCE

Tekst | Tjelle Vejrup og Casper Høygård

KOMMATEST UGYLDIG

Fire 2. semesterstuderende, der dumpede kommatesten for fjerde gang, får alligevel lov at gå til førsteårsprøve. Rektor Kim Minke mente ikke, at reglerne for kommatesten var præcise nok. Til grin, siger KaJ Kommatesten har vist sig som en tom trussel. Selv de, der dumpede den udslagsgivende fjerde gang, får lov at fortsætte. Fire studerende nåede ellers at frygte for, at de hverken kunne gå til førsteårsprøve eller fortsætte på 3. semester efter sommerferien. Beskeden fra studieleder Solveig Schmidt var tvungen orlov. Men én af dem vovede at klage til rektor Kim Minke, og da

skolen er i en overgangsfase med en førstedelsreform på dispensation, vurderede rektor ikke, at der var det retlige grundlag for at sende de studerende på orlov. ”Efter at være blevet kontaktet af både elever og KaJ, mente jeg, at der var for meget tvivl om reglerne for testen til, at vi kunne lade den (kommatesten, red.) komme til at virke som en stopprøve,” fortæller Kim Minke, der håndterede sagen fra Australien,

hvor han var på ferie. De studerende får på næste semester tre forsøg til at klare kommatesten. ”Det har jeg lovet dem uanset, hvad der kommer til at stå i den nye studieordning,” siger han.

Stadig forsøgsordning I maj bragte Illustreret Bunker historien om de ﬁre, der kunne se

frem til tvungen orlov som følge af ﬁre mislykkede kampe med kommatesten. Fortvivlelsen var dengang stor for de involverede. ”Ingen af os kunne helt forstå det,” siger Anne Funch, der ﬁk besked på at tage et halvt års orlov. ”Det virkede mærkeligt, at man kunne blive smidt ud af skolen for at dumpe i noget, der stadig beskrives som et forsøg,” tilføjer hun. Studieleder Solveig Schmidt,

der i første omgang dømte de studerende til orlov, afviser stadig, at der skulle være tvivl om reglerne.

fortsættes

Illustreret Bunker jun. 2006 | 9. årgang | nr. 5

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2006

LEDER

UDSKIFTNING

Tekst | Redaktionen Foto I Jonathan Bjerg Møller

Bevar det rigtige rod Der bliver nok mere orden på Journalisthøjskolen, når det fra 2008 kun skal være studenterhueindehavere, der optages på skolen. For godt nok er der delte meninger om, hvorvidt det vil være muligt for skolen at give dispensation. Men mon ikke udviklingen går i retning af et huetyranni på DJH? Så kan vi endelig få orden i betonen – den slags stive sortskoleorden, som Mogens Glistrup hentydede til, da han sagde, at ”på Journalisthøjskolen er ensretningen blevet sat i system.” Hvis skolen ikke vil opfylde Glistrups fordom, må den sætte alle kræfter ind for at sikre rodet på DJH. Vel at mærke det gode, kreative, fandenivoldske rod, som studerende uden studentereksamen bidrager med. Det frustrerende, smertelige, bureaukratiske rod sørger skolen selv så rigeligt for: - I sidste måned bragte Illustreret Bunker historien om, at fire studerende blev sendt på tvungen orlov efter en dumpet kommatest. Fra studieleder Solveig Schmidt fik de besked om, at der ikke var noget at gøre: De kunne godt se sig om efter noget andet at lave i de næste seks måneder. Men en af de studerende gjorde alligevel noget – hun klagede til rektor Kim Minke, selvom han befandt sig i Australien. Minke skrev tilbage, at ”der er tvivl om det retlige grundlag, som bør komme de fire studerende til gode,” så efter gråd og pinsler kan de fortsætte på DJH. Og jo. Det beviser da, at klagesystemet fungerer. Men var det ikke fordi, den studerende var særlig hårdnakket, havde studielederens skråsikkerhed nok fået lov at stå distancen. Lykkelig slutning, men håbløst rodet. - På uddannelsens nye førstedel er det et krav til mange artikler, at de afleveres med billeder. Billeder indgår også som en del af førsteårsopgaven. Men fotoundervisningen er blevet evalueret til dumpekarakter. Og feedbacken på billeder er stort set fraværende – forståeligt nok, når det ikke er uddannede fotografer, der giver den. Men med en indsats, der i bedste fald kan beskrives som halvhjertet, går den ellers gode intention om billedforståelse fløjten. 2. semester er på det punkt urimeligt dårligt stillet, når de i disse dage kæmper med førsteårsopgaven. Det er noget værre rod. - Mødepligten på DJH skal sørge for orden i fremmødet, men når mødepligten er der, skal underviserne også administrere den ordentligt. Det er svært, når tolkningen langt hen ad vejen er op til den enkelte. Lederen af Kurser og Åben uddannelse, Jens Nørlem, skrev i et oplæg til lærerkollegiet, at ”Underviserne vrider og vender sig, og vi administrerer det (mødepligten, red.) helt sikkert forskelligt, hvilket de studerende opdager. Og så har vi balladen.” Det har vi nemlig, og der er da også masser af eksempler på forskelsbehandling i forhold til fravær. Hvilket selvfølgelig er noget rod.

Farvel og velkommen. Et semester er gået. Vi har i redaktionen forsøgt at bevæge os vidt omkring, både på skolen og udenfor. Vi har trådt forkert, for langt, for kort, ved siden af og nu helt ned i skraldespanden. Vi har forsøgt at give læserne en interessant, afvekslende og flot avis. Og nu takker vi af. Redaktører på Bunkeren har mange hensyn at tage: De skal levere kritisk journalistik om DJH, undgå at underviserne bliver så vrede, at de nægter at medvirke og undgå navlepillende brokhistorier. De skal lave en relevant dækning af medieverdenen, give plads til spræl i sproget og gøre skribenterne til bedre journalister. At favne det hele er forbandet svært, og der er brug for masser af talent og vilje i den nye redaktion. Derfor er vi glade for, at der har været mange gode ansøgere til at overtage vores poster. De gjorde det let at sammensætte en stærk redaktion, der efter sommerferien skal lægge sjæl i de mange opgaver og gøre avisen endnu bedre. Den nye redaktion består af: Casper Dall (ansvarshavende), Christina Jensen, Stine Spedtsberg og Peter Korsgaard. Håkon Stolberg bliver annonceredaktør. Jesper Langhoff fortsætter som billedredaktør og får Sanne Vils Axelsen ved sin side. Vi ønsker den nye redaktion held og lykke. Casper Høygård, Uffe Weng, Pia Bach, Peter Vesterlund og Jakob Volf

- Da 39 dumpere i januar skulle til kommatest for anden gang, var prøven identisk med den første test. Det samme var tilfældet, da dumpere i samfundsfagstesten den 6. juni skulle op for anden gang. Det er klart, at studerende vil have nemmere ved at bestå en prøve, hvis de får ekstra forsøg til den samme prøve. Mere tvivlsomt er det, hvor meget de lærer af det. Derfor er identiske prøver en tragikomisk praksis. Skolen burde få orden i dens mål og midler, så de utallige prøver i den nye studiereform ikke forbliver en gang frugtesløst rod. Denne redaktion takker af med en opfordring til ledelsen om at kæmpe for det gode rod, som studerende uden studenterhue bidrager med. Det er med fare for at lyde både mavesure og bedrevidende, at vi trykker denne leder. For uddannelsen her er på mange måder fremragende. De faglige kræfter er faktisk beundringsværdige og forbilledlige. Men de lider ofte under inkonsekvens og administrative fadæser. Det roder på DJH. illustreret bunker

danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n ib@mail.djh.dk www.illbunker.dk mobil 61 65 80 12

kasserer

peter eggert vesterlund

annoncer

pia damsgaard bach

billedredaktører redaktionen

peter eggert vesterlund (ansv.) eggert@mail.djh.dk jakob m. volf jmvolf@mail.djh.dk pia damsgaard bach pbach@mail.djh.dk casper j. høygård jernholm@mail.djh.dk

uffe weng jesper langhoff

bagsiden

eskil jefsen david neerup mandel

eggert@mail.djh.dk

illustrationer Tjelle Vejrup

forsidefoto pbach@mail.djh.dk 29 91 87 01 uffeweng@mail.djh.dk jlanghoff@mail.djh.dk

bagsiden@mail.djh.dk

thomas nørdam andersen

oplag

tjellevejrup@mail.djh.dk

nordam@mail.djh.dk

1700 eksemplarer 9 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse

tryk

otm avistryk herning-ikast

97 15 66 00

udgivelse

8. juni 2006 9. årgang nr. 5 - 1. oplag

næste udgave

ideudvikling onsdag d. 23. august kl. 15.00 illustreret bunker udkommer næste gang d. 21. september. deadline for artikler, annoncer og debatindlæg er 12. september

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2006

INDENFOR Tekst | Thomas Hartz-Olsson Grafik I Jakob M. Volf

PRAKTIKSYSTEM

Panik: Slut med lappeløsninger Foråret 2007 bliver praktiksøgningen efter al sandsynlighed vendt på hovedet. Det er konklusionen efter et møde i Praktikudvalget ”Jeg tror, den er stor. Jeg tror, den er meget stor. Jeg vil sige 90 procent.” Sådan beskriver praktikkoordinator Pia Færing sandsynligheden for, at det nuværende praktiksystem bliver skiftet ud. Konklusionen drager hun efter et møde med Praktikudvalget 31. maj. Her kom man frem til, at man ikke længere kan lappe på det gamle system. At der må noget nyt til. Og tiden er moden, mener Pia Færing. ”Det er ikke fordi, vi ikke har forsøgt det før, men fordi teknologien er til det nu,” siger hun. Og teknologi skal der til. Systemet, som højst sandsynligt aﬂøser den nuværende Panikdag næste forår, bliver mere eller mindre som beskrevet i sidste måneds udgave af Illustreret Bunker. De studerende laver hjemmesider med portfolio. Praktikstederne kigger siderne igennem og kalder dem, de synes om, til samtale. Om der stadig kommer til at være en dag på skolen, hvor praktiksteder og studerende mødes, er endnu uvist.

Arbejder med to systemer Pia Færing har fået til opgave at fremlægge et forslag til et nyt system til september. Som det ser ud nu, arbejder hun med to versioner af det samme system. Den første version er den mest liberale. Her kalder praktikstederne til samtaler hos sig selv. System nummer to beholder dagen på skolen. ”Jeg kan høre fra branchens side, at der er et ønske om at beholde dagen. Og det tror jeg muligvis også, der er fra de stu-

derendes side. Hvis man har søgt steder, der geograﬁsk ligger over hele landet, kan det nemt tage lang tid,” siger Pia Færing. Panikdagen, som vi kender den, er nemlig enormt tidsbesparende, fortæller koordinatoren: ”Fra en del af branchen blev der ytret ønsker om at beholde dagen, fordi de synes, den er så effektiv.” Med version nummer to vil praktikstederne altså ikke modtage ansøgningerne på dagen, men før dagen have udvalgt, hvem

de vil have til samtale ud fra de studerendes hjemmesider.

Version 1.0 næste forår Når nuværende 1. semester søger praktik næste forår, bliver de med stor sandsynlighed sammen med SDU og RUC de første, der prøver det nye system. Og man kan ikke undgå, at der vil være nogle problemer, mener Pia Færing. ”Vi vil helt sikkert lave nogle fejl det første år. Det bliver jo en version 1.0, og et helt nyt system vil være sårbart. Der vil være

hartz@mail.djh.dk

KOMMAFARCE

Tekst | Tjelle Vejrup og Casper Høygård Foto | Martin Haglund

”Men enhver har jo ret til at klage til en højere instans. Og hvis Kim Minke mener, at der er tvivl, og at den skal komme de studerende til gode, så har jeg det helt ﬁnt med det,” siger hun og tilføjer: ”Så længe vi har gang i en forsøgsordning, synes jeg, at det er okay, at vi laver nogle ting om undervejs.”

Prøve til grin Hos KaJ mener man, at både kommatesten i sig selv og skolens behandling af dumperne har været kritisabel. ”Kommaprøven var allerede i første omgang til grin, men måden, den her sag har udviklet sig på, har især været latterlig,” siger formand Peter Hammer, der selvfølgelig er glad for, at de ﬁre studerende får lov til at lave førsteårsprøve. ”Det værste er bare, at det endnu engang beviser, at skolen ikke anede, hvad de lavede, da de indførte prøven. Man kan

bare læse i det brev, Kim Minke sendte til de ﬁre studerende, hvor han begyndte at strø tvivl om, hvorvidt prøven overhovedet havde sin berettigelse,” siger han.

Krystalklar, tak Mens kommasagen endnu verserede, blev også undervisningsministeriet involveret. De nåede

“ Det skal være lettere at gennemskue konsekvenserne - Kim Minke

at den nye bekendtgørelse vil sikre bedre rammer for den nye studieordning, der træder i kraft 1. august. Her skal reglerne for kommatesten præciseres. Kim Minke erkender behovet: ”Vi skal diskutere grundlaget for prøven til den kommende studieordning, og her skal vi også have klarere retningslinjer. De var klare i denne omgang, men de bliver nødt til at være krystalklare. Det skal være lettere at gennemskue konsekvenserne.”

Ingen dispensation fremover

“

- FORTSAT FRA FORSIDEN -

nogle koks,” siger hun. De studerendes fagforening, KaJ, mener, at forslaget er spændende, men er dog en smule skeptisk. ”Forslaget som sådan er interessant. Det vil vi gerne være med til at se nærmere på. Men det kræver nogle håndgribelige garantier for, at det tekniske fungerer. Med de erfaringer, vi har med DJH’s internetsystemer, er der ikke meget som giver mig ro i maven,” siger formand for KaJ Peter Hammer med henvisning til skolens interne systemer, der ikke altid har været lige stabile. Han peger på, at det nok også vil tage tid at vænne praktikstederne fra at hamstre studerende, før det går op for dem, at de rent faktisk har tid til at sætte sig ned og læse ansøgernes præsentationer. ”Men grundlæggende synes jeg, at grundtanken i det nye system er sympatisk,” siger Peter Hammer.

imidlertid ikke at tage stilling, inden Kim Minke omstødte den umiddelbare dom. Siden har undervisningsministeriet, i modsætning til KaJ, erklæret sig tilfreds med Kim Minkes forklaring. Ministeriet blev i maj færdig med den nye bekendtgørelse om journalistuddannelsen. De håber,

Peter Hammer er grundlæggende utilfreds med kommatesten, men: ”Hvis der skal være en test, så skal den overholde de juridiske forhold, og bestemmelserne skal være klarere. Vi vil bare sikre de studerende,” siger KaJ-formanden. Både Kim Minke og Solveig Schmidt er sikre på, at når den nye studieordning træder i kraft, så vil reglerne også være helt klare. Problemet har indtil videre ligget i, at førstedelsreformen har

UDE/INDE | Fire studerende blev smidt på porten for kort tid efter at vende tilbage skolen

været på dispensation. Det var også det, der affødte tvivlsspørgsmålet hos Kim Minke. De elever på det nuværende 1. semester, der endnu ikke har bestået kommatesten, skal ikke regne med dispensation. Efter fjerde dumpede kommatest vil konsekvensen nemlig blive, som det var varslet med 2. semester, at man ikke får lov at gå til førsteårsprøve.

”I forhold til semestret, der startede her i foråret, er det blevet skrevet meget tydeligt ind. Så de studerende kan gå ind og læse reglerne. Det var ikke tilfældet med 2. semester,” siger Solveig Schmidt. tjellevejrup@mail.djh.dk jernholm@mail.djh.dk

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2006

OPTAGELSESPRØVE

Tekst | Pia Damsgaard Bach

Briterne kommer Den 16. og 17. juni afholder fotojournalistuddannelsen på DJH fotofestival med britisk fotografi som tema. På festivalen kommer fotograferne Polly Braden, Marcus Bleasdale, Peter Dench, Anna Kåri og Tom Stoddart for at vise deres fotografier og fortælle om deres projekter. Det koster 500 kroner at være med på festivalen, men fotojournaliststuderende kan deltage for kun 200 kroner. Læs mere på www.cfje.dk/ dokument06 jernholm@mail.djh.dk

Hvad ville du have været? Lørdag den 17. juni inviterer Fredagsbaren til semesterets sidste fest. Festen har temaet: ”Hvad ville du have været?” Dermed er der lagt op til, at folk kommer udklædt som det, de ville have været i dag, hvis de ikke var kommet ind på DJH. Musikken leveres blandt andet af den tidligere eyeQ-stjerne, Louise Lolle, og hendes nye band. eggert@mail.djh.dk

Genbrugstest En række studerende på 1. semester har for anden gang fået testet deres viden i samfundsfag. De dumpede nemlig, da de første gang prøvede kræfter med lektor Roger Buchs test. Men for de flestes vedkommende gik det langt bedre denne gang. Det viste sig nemlig, at de 20 spørgsmål i samfundsfaglig paratviden var identiske med spørgsmålene fra den første test. eggert@mail.djh.dk

Videoovervågning På baggrund af flere indbrud den sidste måned har DJH nu investeret i nyt overvågningsudstyr. Der har været kameraer ved indgangspartierne i cirka fem år, men udstyret har vist sig at være utidssvarende, fordi billederne ikke er tydelige nok. Ved indbruddene er der blevet stjålet computere. pbach@mail.djh.dk

Optagelsesprøven fredet - endnu DJH har undersøgt, om det kan betale sig at afskaffe optagelsesprøven og optage studerende via deres gennemsnit fra gymnasiet Hvert år koster optagelsesprøven Danmarks Journalisthøjskole cirka en million kroner. De penge er givet godt ud, viser en undersøgelse, som skolen har lavet. Derfor bliver der ikke pillet ved optagelsesprøven foreløbig. Undersøgelsen påviser godt nok, at der er en vis sammenhæng mellem karaktergennemsnit fra en ungdomsuddannelse, og om man bliver optaget på DJH. Men det er ikke altid dem med et højt gennemsnit fra gymnasiet, der kommer ind på DJH.

Høje karakterer dumper 33 procent af ansøgerne med en karakter over 9,0 og 51 procent af dem med en karakter mellem 8,0 og 8,9 fra en ungdomsuddannelse blev vraget til optagelsesprøven. Det betyder, ifølge administrationschef Kirsten Jensen, at prøven kan vise noget, som karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelserne ikke kan. ”Nu har vi fået videnskabeligt bevist, at gennemsnittet fra gymnasial uddannelse ikke kan vise os alle dem, der er egnede til det her studium,” siger Kirsten Jensen. Dog hjælper det på chancerne for at blive optaget, hvis man har et højt snit fra en ungdomsud-

dannelse. Gennemsnittet for dem der blev optaget var 8,73 og 8,14 for dem, der ikke blev optaget.

Pengetræ til samtaler Alle med et snit ved optagelsesprøven mellem 7,0 og 8,4 bliver kaldt til en samtale. Betydningen af karaktergennemsnittet ved optagelsesprøven bliver ophævet, når ansøgerne bliver vurderet ansigt til ansigt. Altså kan der ikke siges noget om sammenhængen mellem karakter fra optagelsesprøven, og om man bliver optaget via samtalen. Derfor ville det ifølge Kirsten Jensen være optimalt at kalde alle kvaliﬁcerede ansøgere til en samtale. ”Hvis vi havde et pengetræ, kunne

vi gøre det,” mener Kirsten Jensen. Hun påpeger, at skolen måske kunne tjene de penge, de bruger på samtalerne ind, hvis frafaldet blev halveret.

Flere undersøgelser

foreløbig, kan Kirsten Jensen ikke udelukke, at det sker på et tidspunkt. I september vil skolen evaluere, hvordan det er gået de foreløbig to gange, der er blevet afholdt samtaler. pbach@mail.djh.dk

Selv om det ikke bliver aktuelt at ændre optagelsesproceduren

FORSKEL? | De dygtigste elever fra ungdomsuddannelserne er også dem, der klarer sig bedst til DJH’s optagelsesprøve

KANDIDATUDDANNELSE

Tekst | Jonas Nielsen

Journalistisk kandidatuddannelse godkendt Journaliststuderende har nu mulighed for at videreuddanne sig i Århus Den længe ventede kandidatuddannelse i journalistik med beliggenhed i Århus er nu blevet endeligt godkendt og kommer til at starte i september 2007. Fremover vil DJH-studerende kunne videreuddanne sig lokalt og dermed opnå en større akademisk fordybelse med vægt på enten medier og samfundsfag eller kulturjournalistik. Desuden vil universitetsbachelorer i humaniora eller samfundsfag på en anden særskilt linje få lejlighed til at opkvaliﬁcere deres formidlingsevne. Der er plads til 20 studerende, som vil blive rekrutteret i løbet af det næste år, men der er ambitioner om at udvide med ﬂere hold på sigt.

Samarbejde med SDU Den nye uddannelse skal fun-

gere i forståelse med SDU, som allerede udbyder en lignende kandidatuddannelse. Der er derfor enighed om, at de to tilbud ikke skal konkurrere om de studerende, men derimod blandt andet koordinere optaget, for at sikre mindst ét hold om året. ”Der er god plads til os begge to, og vi ser frem til et godt samarbejde,” siger Per Mouritsen, som er leder af det nye Center for Journalistiske Universitetsuddannelser (CFU) på Århus Universitet.

Stor interesse Den århusianske variant kommer formelt til at ligge i CFU, men er reelt et samarbejde med DJH. Undervisningen vil da også blive varetaget af undervisere fra begge institutioner.

DJH’s rektor Kim Minke regner med, at kandidatuddannelsen både vil blive efterspurgt af færdiguddannede journalister. Men også af studerende, som kan fortsætte lige efter uddannelsen på DJH, da de i løbet af den relativt korte studietid ikke kan nå den faglige fordybelse, som der er en stigende interesse for blandt journalister. Den trængte omnibusavis er også på retræte til fordel for nicheaviser, hvor journalister i stigende grad overskrider deres traditionelle arbejdsområde som nyhedsformidlere. Hermed forstærkes betydningen af dybere indsigt i stofområderne. Netop dette har også været en stor del af motivationen bag opbygningen af kandidatuddannelsen.

jonasn@mail.djh.dk

FORLØBETS GANG Man fik allerede i november 2004 det første afslag. I december sidste år blev der ansøgt igen, men Helge Sander udbedte sig flere oplysninger om samarbejdet med SDU Den sidste ansøgning blev afleveret d. 13 marts. Man fik først svar fra videnskabsministeriet d. 19. maj, hvorfor uddannelsen ikke kan nå at starte i år. Uddannelsen giver den smykkende titel Master of journalism

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2006

MEDIEANSVARSLOVEN

Tekst | Thomas Hartz-Olsson Foto | Jesper Langhoff

Sådan bliver du rigtig journalist

Som journalist har man særlige rettigheder. Som studerende har man ingen. Men det kan du lave om på politiet kræver at få udleveret navnet på din kriminelle, anonyme kilde. Men det kan også bare være, hvis du vil stille spørgsmål i en retssag. Og her vil Pressenævnet altså gå ind og lave en konkret vurdering.

Frihed under ansvar

”Hvis den er anmeldt, så er den anmeldt. Det er først muligt at ﬁnde ud af, om den lever op

“ Man skal gøre det, hvis man har et sagligt behov - Oluf Jørgensen

“

Som journalist kan man nyde godt af en lang liste af rettigheder, som andre dødelige ikke har. Man kan beskytte sine anonyme kilder fra politiet, man har større mulighed for aktindsigt, man kan stille spørgsmål i en retssag og meget mere. Men når du er studerende, har du ingen rettigheder. Du hører nemlig ikke under ANONYMITET | Som journalist har du ret til at beskytte din kildes indentitet medieansvarsloven, fordi du ven kræver det, at man udkomikke er fast tilknyttet et medie. mer mindst to gange om året, Men det kan du meget nemt lave og så skal siden have karakter af om på. Du laver bare dit eget nyheder,” fortæller Oluf Jørgenmassemedie! sen, lektor i mediejura på DJH. DJH har for nyligt indført Og så kræver det, at siden muligheden for, at studerende har et redigeret indhold, hvilket kan lave personlige hjemmesider. vil sige, at du som redaktør skal Systemet hedder MySite. Jeg har have styring med indholdet af brugt netop denne mulighed og siden. registreret min side som massemedie hos Pressenævnet med mig Op til dig selv selv som ansvarshavende redakNår du anmelder din side som tør. www.thomashartz.dk bliver massemedie, skal du være sikker konsekvent opdateret med det, på, at den rent faktisk opfylder jeg producerer her på Danmarks kravene til Medieansvarsloven. Journalisthøjskole. Og det er Hos Pressenævnet tjekker man faktisk det eneste, der skal til. det nemlig ikke. ”Ifølge §2 i medieansvarslo-

til kravene, når der kommer en konkret sag,” fortæller Kaare R. Skou, journalist og medlem af Pressenævnet. En sådan sag kan være, hvis

Med den lange række af rettigheder kommer selvfølgelig også en række pligter. Udover at du som redaktør har ansvaret for alt, hvad der bliver publiceret på siden, skal du nu også følge de presseetiske regler, der blandt andet kræver belæg for rubrikker, generel dokumentation og kildekritik. Når du kommer under medieansvarsloven, kan du også komme under infobaseloven. Og her kommer igen en række rettigheder og pligter. Med infobaseloven i ryggen har du andre og ﬂere rettigheder, når det kommer til registrering af personfølsomme oplysninger. På www.illbunker.dk ﬁnder du en mere dybdegående forklaring på fordelene i netop denne lov.

Pressenævnet: Ingen hindring Det kræver altså noget af dig, hvis du registrerer din side som massemedie. Men så får du også en lang række muligheder. Oluf Jørgensen vil hverken anbefale at gøre det eller at lade være. ”Man skal gøre det, hvis man har et sagligt behov. Om man har det, må man gøre op med sig

Tekst | Thomas Hartz-Olsson

selv,” siger han. Hos Pressenævnet er meldingen klar: ”Hvis I opretter jeres egne hjemmesider med nyhedsstof og tilmelder jer, så kan jeg ikke se noget problem i dét,” siger Kaare R. Skou. Han tror heller ikke, at der vil komme ﬂere sager i Pressenævnet af den grund. ”Det er trods alt en begrænset mængde, der læser de hjemmesider. Erfaringen er, at der ikke bliver klaget så meget over dem. Og er der problemer, så er det mere straffeloven end de presseetiske linjer,” siger han. Straffeloven indeholder blandt andet paragraffen om injurier, som enhver kan dømmes for. hartz@mail.djh.dk

SÅDAN GØR DU Du kan på www.illbunker.dk finde: - Formularer til ansøgning til Pressenævnet og Datatilsynet. - De presseetiske regler - Medieansvarsloven - Infobaseloven Det får du ud af det: - Du kan beskytte dine kilder - Du har ret til meroffentlighed (i forbindelse med aktindsigt) - Du har udtaleret og klageret i retssager - Du må registrere personfølsomme oplysninger - Disse kan ikke kræves udleveret

MEDIEANSVARSLOVEN

Kan alle være et massemedie?

Som lovgivningen er i dag, kan næsten enhver blive sit eget massemedie. Både Pressenævnet og ekspert mener, det er på tide med en opdatering Kravene for at kunne blive et massemedie er i dag meget lave. Enhver, der har sin egen weblog med nyhedsindhold, kan lave et massemedie og komme under medieansvarsloven. Man behøver ikke engang at være journalist. De eneste krav til ens medie er, at der er et vist nyhedsindhold, og at det udkommer mindst to gange årligt. De krav kan de ﬂeste bloggere opfylde og kan derfor anmelde deres sider hos Pressenævnet. Da man i 1990 lavede lovgivningen, tog man ikke højde for internettet.

”Derfor synes jeg, at det er på tide, at man kigger på reglerne. Jeg er ikke sikker på, at systemet skal være lige så ubureaukratisk, som det er nu,” siger Oluf Jørgensen, lektor i mediejura på Danmarks Journalisthøjskole. Som det ser ud nu, er der nemlig ingen, der holder øje med, at de anmeldte netsteder rent faktisk lever op til indholdet i medieansvarsloven. Det vil først være i en konkret sag, at Pressenævnet vil vurdere for eller imod. ”Men fordelen ved det nuværende system er, at der ingen administration er. Praktisk talt

ingen udgifter,” pointerer Oluf Jørgensen.

Loven er forældet Hos Pressenævnet mener man også, det er på tide med en opdatering af lovgivningen. ”Det er et problem, at der muligvis er nogle huller i loven. Som jeg ser det, kan loven i princippet omfatte alt, der er udbredt i en eller anden grad. Ja praktisk talt alt, der ikke er telefonbogen,” siger Kaare R. Skou, journalist og medlem af Pressenævnet. Blogs, debatfora, gæstebøger og så videre kan nemlig også

være omfattet af medieansvarsloven, og tit uden at indehaveren ved det. Derfor mener man hos Pressenævnet, at det er på tide med en konkretisering af lovgivningen. ”Jeg synes, vi skal have et udredningsarbejde i gang. Men jeg føler mig ikke kompetent til at bestemme, hvad der skal med,” siger Kaare R. Skou og peger på, at det er politikernes arbejde.

Præcedens i Californien Også i Californien kan bloggere sidestilles med journalister. I en

nylig sag krævede Apple navnet på en tidligere medarbejder udleveret. En blogger havde brugt ham som anonym kilde i en artikel med lækkede informationer fra et hemmeligt projekt. Men retten mente altså, at bloggeren kunne sidestilles med en journalist og dømte, at han kunne få lov til at beskytte sin kilde. Om udfaldet vil være ens i Danmark vides ikke, men ud fra gældende paragraffer tyder meget på det. hartz@mail.djh.dk

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2006

VM I BOLD

Tekst | Kåre Welinder Foto | Martin Haglund

Fra sofarækken til pressepladsen En drøm er gået i opfyldelse for to studerende fra DJH. De skal opleve sommerens VMslutrunde i Tyskland fra pressepladserne på første parket ”Vi tog bare chancen og skrev Sigurd er enig. en mail, for vi kunne jo kun få et ”Vi ser det som en fed øvelse nej. Og det fik vi overraskende at kunne være journalister ved nok ikke,” siger Theis Marquard en kæmpe mediebegivenhed som Otzen. et VM. Det bliver jo ikke større. Han og Sigurd Bæk Jensen Og så glæder vi os selvfølgelig til er begge blevet akkrediteret til at mærke den stemning, som vi fire kampe under årets store forhåbentlig begge kommer til at fodboldbegivenhed i Tyskland. opleve senere i vores karriere.” ”Vi er begge med i foreningen Danske Ondt i røven Sportsjournalister, og via deres De to sportsfreaks har endnu nyhedsmail fandt vi ud af, at der stadig var akkrediteringer tilbage, ikke fuldt overblik over, hvordan selve opholdet i Das Vaterland efter at alle kommer til andre medier at forløbe. havde modtaget Men de deres,” fortæller håber Vores eneste rigtige Theis. begge, at De ved de kan blive plan indtil videre begge, at der akkrediteret kan opstå er, at vi skal se de til flere hvisketisken kampe, omkring, at de fire kampe, vi er eller købe bare udnytter billetter akkrediteret til. Så deres pressekort foran og kun skal til tager vi den derfra. stadion. Tyskland for ”Vores at slappe af og eneste Sigurd Bæk Jensen se fodbold fra rigtige plan pressetribunen. indtil videre ”Det bliver jo ikke en ren er, at vi skal se de fi re kampe, hyggetur, som mange måske vi er akkrediteret til. Og dem kunne tro. Selvfølgelig skal skulle der meget gerne komme et vi skrive en masse artikler fedt journalistisk produkt ud af. dernedefra. Ellers ville det jo Det er planen, og så tager vi den være fuldstændigt tåbeligt at lidt derfra,” fortæller Sigurd og tage derned,” fortæller Theis og uddyber, at det først og fremmest afslører, at han og Theis faktisk havde diskuteret, om de skulle gælder om at lære noget. bytte pressepladserne ud med

“

VM-BOYS | Sigurd (tv.) og Theis (th.) er på vej til de karseklippede fodboldplæner i Tyskland

sofarækkerne derhjemme. ”Vi kunne godt være blevet hjemme foran fjerneren for komfortens og replayens skyld, men det lærer vi jo ikke noget af. Vi vil begge gerne være sportsjournalister, og dette er jo en perfekt mulighed for at opnå en masse erfaring.”

Og både Theis og Sigurd har hørt hvisken i krogene omkring, hvorfor det netop er de to der skal af sted. Men dette er de begge helt afklarede med, og ingen af dem forstår helt dem, der måtte være misundelige. ”Alle kunne jo have gjort det. Det er bare det med at få ideen

og gøre det. Så det tager vi sgu ikke så tungt, hvis folk har ondt i røven over, at vi skal til VM,” siger Sigurd. welinder@mail.djh.dk

STUDIEPOLITK

Tekst | Jakob M. Volf

Nyt råd tager opgaver fra KaJ DJH har endelig fået valgt et De Studerendes Råd. Rådet, som ellers er lovpligtigt, har ikke eksisteret i længere tid. Den nyvalgte formand hedder Martin Justesen og går på 1. semester. Illustreret Bunker har spurgt ham, hvad DSR - der får navnet Andrea - egentlig skal til for Hvad skal DSR lave på Journalisthøjskolen? "Vi skal tage os af alle de ting, KaJ ikke kan tage sig af. Kaj er jo en fagforening, der arbejder med overenskomster, arrangerer foredrag og den slags ting. Men fordi der ikke har været noget Studerendes Råd tidligere, har KaJ taget ﬂere opgaver på sig, end det burde. I DSR skal vi kæmpe for bedre fysiske forhold for de studerende på skolen. Vi kan også gå ind i sådan noget som kommasagen og have en holdning til det, der foregår i bestyrelsen med, at man nu skal til at have dispensation for at begynde på skolen, hvis

man ikke har studentereksamen. Og så skal vi også have lavet en hjemmeside." Hvad bliver det første, DSR foretager sig? "Det ved jeg ikke. Det er jo meget nyt. Først og fremmest skal vi have et møde, hvor vi ﬁnder ud af, hvordan rådet skal arbejde." Er der nogen konkrete planer for, hvordan det kommer til at køre? "Nej, men der er en masse ideer. Vi startede jo lige for nogle få dage siden, så det er ikke rigtig startet op endnu."

Hvornår kommer det første møde så? "Jeg regner med et egentligt opstartende møde efter sommerferien. Vi holder måske et lille møde inden, men det er svært at koordinere og gå i gang med noget så nyt og stort nu her, fordi de forskellige semestre er travlt optaget af både eksamen og 1.års opgave. Men efter sommerferien går vi for alvor i gang." Hvorfor hedder det DSR/Andrea? "Andrea er et forslag til et lidt sjovere navn end De Studerendes Råd. Vi tænkte, det ville være ﬁnt at have både KaJ og Andrea. Men vi ved ikke, hvad bogstaverne

skal stå for endnu, så hvis der er nogen, der har nogle gode idéer til det, må de endelig skrive."

Forslag og spørgsmål til DSR/ Andrea kan sendes til Martin Justesen på martinjustesen@mai l.djh.dk

jmvolf@mail.djh.dk

Det nye råds medlemmer 1. Martin Justesen, 1. sem. 2. Mie Lund Tast, 1. sem. 3. Pia Buhl, 1. sem. 4. Jakob Kaas, 1. sem. 5. Jesper Langhoff, 1. sem. 6. Sanne Vils, 1. sem. 7. Camille Bjerrekær, 1. sem 8. Bodil Skov, 1. sem. 9. Solveig Willum, 1. sem. 10. Frederik Pedersen, 1. sem.

11. Stine Spedtsberg, 2. sem. 12. Anne Funch, 2. sem. 13. Petter Ettrup, 2. sem. Suppleanter 1. Jakob Volf, 3. sem. 2. Eskil Jefsen, 3. sem. 3. Ketil Alstrup, 7. sem. 4. Peter Trads, 7. sem.

+A* .3+%2

'/$3/--%2 / ' ' , $ % , ) ' 0 2 ! + 4 ) + 3 4! 24

3 T KRYDS I KALENDEREN TIL +A* ARRANGEMENTER

+A* /0&/2$2%2

",)6-%$,%- % . $ . 5 6 ) ' 4 ) ' % 2 % ) 0 2 ! + 4 ) + + % .

!NS GERS FULDE NAVN

&AGLIG 7EEKEND %T STED PÍ &YN L RDAG D SEPTEMBER S NDAG D OKTOBER & LG MED PÍ MANILA DJH DK KAJ +A* GENOPLIVER I SAMARBEJDE MED +A*/ *2 OG *OURNALISTFORBUNDET DEN TRADI TIONSRIGE &AGLIG 7EEKEND 4IDLIGERE HAR VI HAFT MASSER AF DELTAGERE FRA ALLE TRE STUDENTERFORBUND TIL FEST FAGLIG UDVEKSLING OG OPL G FRA BRANCHEFOLK 'ENERALFORSAMLING $*( L RDAG D OKTOBER KL & LG MED PÍ MANILA DJH DK KAJ

+ALDENAVN

0ERSONNUMMER

+A* S HALVÍRLIGE GENERALFORSAMLING MED VALG TIL BESTYRELSEN "L A FORMAND N ST FORMAND OG FAGLIG SEKRET R SKAL V LGES

!DRESSE

4ILBUD FRA *OURNALISTFORBUNDET

0OSTNUMMER "Y

0RIVATTELEFON

-OBILTELEFON

% MAILADRESSE

$*( S T KRYDS

ÍRIG JOURNALIST

&OTOJOURNALIST

$IPLOMUDDANNELSEN

3TARTET PÍ UDDANNELSEN DATO ÍR

!FSLUTTER UDDANNELSEN DATO ÍR

%VT PRAKTIKSTED

*EG BEKR FTER VED MIN NEDENSTÍENDE UNDERSKRIFT AT JEG VIL INDORDNE MIG $ANSK *OURNALISTFORBUNDS LOVE $ATO

5NDERSKRIFT

!NS GNING KOPI AF DÍBS NAVNEATTEST PAS K REKORT E L SAMT FOTO TIL PRESSEKORT SENDES TIL $ANSK *OURNALISTFORBUND +LOSTERGADE ±RHUS # s 3P RGSMÍL TIL $* EA JOURNALISTFORBUNDET DK TEL s 3P RGSMÍL TIL +A* KAJ MAIL DJH DK

+A* KOPIERER ID OG FOTOGRAFERER DIG TIL PRESSEKORTET I KONTOR

-ERE END ORD HVAD ER HISTORIEN BAG BILLEDET + BENHAVN + AUGUST KL WWW JOURNALISTFORBUNDET DK SW ASP %T BILLEDE SIGER MERE END ORD $*5+ INVITERER TIL EN AFTEN HVOR DU KAN H RE NOGLE AF DE ORD 6I HAR BEDT TO AF DANMARKS BEDSTE FOTOGRAFER KOMME OG VISE NOGLE AF DERES BILLEDER OG FORT LLE DERES HISTORIE %N AFTEN MED MASSER AF SMUKKE m OTTE INTERESSANTE OG BEV GENDE BILLEDER OG FOTOGRAFERNE BAG DEM $U KAN M DE 0RESSEFOTOGRAF #ARSTEN )NGEMANN *YLLANDS 0OSTEN OG 2EKLAMEFOTOGRAF *ES ,ARSEN 4ERRITORIUM &RA (ISTORIE TIL .YHED + BENHAVN AUGUST KL WWW JOURNALISTFORBUNDET DK SW ASP (VAD ER DET DER AFG R HVAD DU KOMMER TIL AT SE H RE OG L SE (VORFOR BLIVER NOGLE HISTORIER VALGT FREM FOR ANDRE OG HVILKE REDAKTIONELLE OG PRAKTISKE HENSYN SKAL DER TAGES I DEN DAGLIGE NYHEDSPRODUKTION $ANSK *OURNALISTFORBUNDS 5D DANNELSE +OMPETENCE INVITERER TIL EN AFTEN OM NYHEDER OG HVORDAN DE BLIVER VALGT UD $U KAN M DE )DA 3CHULTZ ER ADJUNKT PÍ *OURNALISTIKUDDANNELSEN PÍ 25# OG 0H$ MED EN AFHANDLING OM NYHEDSV RDIER I JOURNALISTISK PRAKSIS (ENRIK +EITH (ANSEN ER NYHEDSCHEF PÍ 46 !6)3%. OG HAR DESUDEN MANGE ÍRS ERFARING FRA DE ST RSTE DANSKE NYHEDSMEDIER

+A* \ C O $*( \ /LOF 0ALMES !LLÏ \ ±RHUS . \ +ONTOR \ KAJ MAIL DJH DK \ MANILA DJH DK KAJ $ANSK *OURNALISTFORBUND \ 'AMMEL 3TRAND \ + BENHAVN + \ TEL \ DJ JOURNALISTFORBUNDET DK \ WWW JOURNALISTFORBUNDET DK

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2006

MODUSSEJR

Tekst | Kristoffer Miles Foto | Thomas Nørdam Andersen

Åben Modus afmonterer iransk atomtrussel Festen fortsatte meget længe på Åhavevejens Idrætsanlæg i Viby, efter F.C. Åben Modus leverede en magtpræstation i årets kamp og knækkede de Iranske Fodboldvenner fra Århus

SEJRSRUS | Blod, sved og en del øl gennemblødte glade modusdrenge, da de fredag den 2. juni fuldstændig uventet besejrede seriens 3. pladsindehavere, IF Århus

Fredagsbarens bagerste bordfodboldafdeling har fået en kærlig makeover og er nu et højtideligt alter spækket med relikvier og dyrebare minder fra DJH-holdets historie. Eskil Jefsen (3. semester) har med støtte fra Jan Lauridtsen (4. semester) stablet en hyldestsang på benene, der er ﬂøjet direkte ind på førstepladsen af fredagsbarens airplay-chart, og Journalisthøjskolens tøser er

sprunget ud som labre cheerleaders i bedste superligaånd. Ja, der har i den grad været hypet stemning omkring de boldvelsignede bladsmørere fra F.C. Åben Modus.

Hemmeligt atomprogram Fredagsbaren var én stor summende heksekedel ﬂere timer inden kampstart. Øllet og rygterne ﬂød i stride strømme. Stef-

fen Brandt skulle efter sigende have indspillet et sprødt guitar-rif til F.C. Modus’ spritnye hyldestsang, ”Vi har Åbent Modus med os”. Og en anonym kilde internt på holdet såede tvivl om hensigterne fra de iranske modstandere. Han påstod, at et hemmeligt atomprogram var kørt i stilling, som blot manglede et tryk på ”den røde knap”. Dette rygte viste sig at være aldeles usandt.

HJEMKOMST | Peter Korsgaard og resterne af hans skulder blev modtaget med stor jubel i fredagsbaren efter en ambulancetur

Præsidenten kørt over Dagen kunne nemt være endt i en sand tragedie for F.C. Åben Modus på ﬂere måder. Sort uheld pustede holdets præsident tungt i nakken. Casper Høygård blev om formiddagen kørt ned på sin cykel af en ikke højresvingende, men ligeudkørende lastbil!? ”Jeg kunne pludselig høre, det begyndte at knase på en mærkelig måde bagved mig, og så faldt jeg

SKRALD! | Bolden sendes i den rigtige retning - væk fra modusmålet

af cyklen,” siger Presi og erkender isnende, at det kunne have gået helt galt. ”Cyklen blev trukket med ind under lastbilen, og det havde sgu ikke været godt, hvis jeg var kommet derind at ligge.”

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2006

MODUSSEJR

Inspektør på uanmeldt besøg Den stakåndede præsident mente med sikkerhed at kunne afvise, at der var tale om et attentatforsøg. Det var også på et hængende hår, at kampen i det hele taget ﬁk lov at løbe af stablen. Fem minutter over kampstart var dommeren stadig ikke mødt på grønsværen, og de to hold så usikkert til fra sidelinen. Omstændighederne blev yderligere skærpet, da det viste sig, at Jydsk Boldspil Union havde tildelt kampen en observatør, der skulle kontrollere, at alt gik til efter reglerne. Generalen, Claus Kirkegaard, og præsidenten hang febrilsk i telefonen og ledte med bedste journalistiske kildeinstinkt efter en ny dommer, mens de sendte nervøse blikke mod parkeringspladsen. Heldigvis haltede dommer Hasan Sade noget forvirret og med tungen ude af halsen ind på banen og kunne ﬂøjte braget i gang efter ni minutters forsinkelse. JBU’s observatør, Savan Melkonian, udtalte smilende efter kampen: ”Der var klart nogle småting, som kunne rettes op i styringen, men det skal der også være plads til på det her niveau. Fodbold skal være en fest. Vi er jo ikke til begravelse.”

der udviklede sig til et intenst drama med hård ﬁght og mange chancer. Åben Modus lagde et tonstungt pres på de berigede uran-knægte. Der var ikke meget nuklear power at spore i de iranske århusianeres spil. Som kampen skred frem mistede iranerne mere og mere troen på en sejr og

dende ufarlige situation endte med et fatalt drop af målmanden, der tabte bolden foran sig som en smuttet mandel. Inden han kunne nå at reagere, måtte han se bolden og kampen forsvinde bag sig via Mikael Blonds lyslokkede og målfarlige hoved. Tilskuerne brød ud i vild jubel, og sortklædte

udrykning. Det er en halvering af gennemsnittet på 14 minutter i Århus. Peter Korsgaard mødte senere op i fredagsbaren og modtog en hyldest, som var en græsk atlet værdig.

DJH’S FODBOLDDRENGE FC Åben Modus er Journalisthøjskolens fodboldhold, der spiller i Serie 6. Holdet blev stiftet i 2004 og tæller i dag 25 spillere, træner og fanklub.

Tilskuerrekord på stadion Da kampen endelig var startet, var alt uheld og dommerjagt glemt. Nu gjaldt det de næste 90 minutter – intet andet. Og gejsten kunne mærkes på banen såvel som på sidelinjen. De 67 tilskuere leverede en fantastisk atmosfære, som Åhavevej aldrig har set mage til. Der var tale om en tribune af format, da de mange fans gjaldede deres kærlighed og foragt ud over det vindblæste folkets teater; under kyndig og nedringet heppeledelse af ”Modoozerne”. Det smittede af på spillet,

SMERTEN | Falckreddere justerer et drop, der fører ind i Peter Korsgaard. Med morfin i kroppen og skulderen flået af led blev han kørt til skadestuen

baserede efterhånden deres spil på tilfældige kontraløb.

Blond scorer på hovedstød 54 minutter inde i kampen gav den store opbakning pote. En høj bold endte hos iranernes målmand, Ali Husan, som blev presset af en blodtørstig Mikael Blond i det lille felt. Om det var fredagens aftendug, der gjorde bolden for glat at håndtere for den lille keeper, er uvist. Men den tilsynela-

PØLLER | I pausen åd publikum 120 pølser med brød og snask

Hasan Ades pegede mod midten.

”The Meat” på hospitalet Stemningen fortsatte i højeste gear indtil kampens 75. minut. Med blot et kvarter igen gik Pete ”The Meat” Korsgaard, der senere blev kåret som ”Man Of The Match”, ind i en dundrende tackling. Desværre for ”The Meat” blev udfaldet, bogstaveligt talt, at hans kød faldt fra hinanden. Peter Korsgaard måtte indkassere en skulder af led og samtlige cheerleaderes fulde og udelte opmærksomhed. Skaden var desværre så alvorlig, at tilskuer Jakob Volf måtte ringe efter en ambulance, som denne aften havde en responstid på blot syv minutter i fuld

Peters plankeværk Den dramatiske skade rystede tilsyneladende resten af holdet. Iranske Fodboldvenner åd sig ind på F.C. Åben Modus’ banehalvdel, og kun et solidt træværk og en toptunet Peter F.A. i målet sørgede for, at journalisterne slap med skrækken. Således blev tre skud på overlæggeren og endnu tre i Peter F.A.’s sikre favn det sidste, dommer, Hasan Ades, gad have med i årets brag på Åhavevej. Kampen blev ﬂøjtet af, og det iranske atomprogram var sikkert afmonteret af et i særklasse effektivt pressekorps. Og så startede festen på Åhavevej.

miles@mail.djh.dk

F-C-Å-M Sangen, ”Vi har Åbent Modus med os”, er produceret, sunget og indspillet af Eskil Jefsen samt Jan Lauridtsen på én enkelt onsdag Med Eskil Jefsens ord er der tale om ”en fusionspræget sag mellem ”Ray Dee Ohh” og ”The Traveling Wilbury’s”, der blandt andet talte George Harrison, Roy Orbison og Bob Dylan som medlemmer.” Der var på kamptidspunktet brændt 22 eksemplarer. Den fængende tekst kan findes på www.illbunker.dk

10 ILLUSTRERET BUNKER

INDENFOR

JUNI 2006

INDRETNING

Tekst | Anna Keemink og Kristian Porsgaard Foto | Sanne Vils Axelsen

Antikreativitetens hule Feng Shui-rådgivers dom over DJH’s indretning er hård, men løsningen overraskende simpel ”Det er ufatteligt, at I overhovedet kan lære noget i det her miljø,” udbryder Feng Shui-rådgiver Monique Smed Hansen ﬂere gange under sin tur rundt i Journalisthøjskolens grå betonmiljø. Hun har i tre år rådgivet dansk erhvervsliv om forbedringer gennem Neo Feng Shui. ”Arkitekterne, som har tegnet skolen, har givetvis haft ﬁne hensigter med indretningen, men bygningen er fuldstændig utidssvarende,” siger hun. ”Man føler, at man kommer ind i en grotte, når man går ind af dørene til skolen.” Neo Feng Shui-rådgiveren ruller med øjnene, da hun træder

“ Det er ufatteligt, at - Monique Smed Hansen

“

i overhovedet kan lære noget i det her miljø.

ind i et af skolens mange klasseværelser. ”Den mørkebrune farve på vægge og gardiner fordrer på ingen måde jeres kreativitet, og betonloftet er tungt og distrahe-

rende,” siger hun. De halvfjerdser-inspirerede loftsplanter i svævende ﬂetkurve har hun heller ikke meget til overs for. ”Planter er generelt en god ting, men de her virker truende, fordi de hænger i loftet.” Hun forklarer, at god indretning handler om at skabe nogle omgivelser, som man ikke lægger mærke til. Hvidt på vægge og lofter ville ifølge Monique Smed Hansen gøre underværker på DJH.

Middagslur i Frøberts Neo Feng Shui-rådgiveren kan godt forstå, at en del studerende har svært ved at holde sig vågne under forelæsninger i Frøberts Auditorium. ”Her er meget, meget tungt,” siger hun og kigger forundret rundt i rummet. ”Gulvtæppet suger al energien til sig og gør det svært at strukturere sine ting. Indretningen er et stort miskmask.” Monique Smed Hansen nægter ligefrem at kommentere på det grønne og røde ’kunstværk’, som pryder de to store sidevægge i det dunkle auditorium. Hun mener, at vinduer i loftet og hvidt på væggene ville gøre rummet mere egnet som et sted, hvor det er meningen, at folk skal lære.

Kantine eller kaos? Monique Smed Hansen bryder ud i latter, da hun træder ind i kantinen. ”Her er virkelig ikke en rar stemning. Det føles som om, at man beﬁnder sig i en hule,” siger hun. Hun forstår ganske enkelt ikke, at eleverne på skolen kan bruge kantinen til gruppearbejde og TUNGT | Indretningen i Frøberts auditorium dræner de studerende for energi idéudvikling. ”Man skal virJournalisthøjskolen. rådene op til overvejelse, men vi kelig trække på sin egen energi ”Det her er noget helt andet,” begynder ikke at lave lappeløsherinde. Rummet giver ingenting roser hun og ser pludselig helt ninger nu.” porsgaard@mail.djh.dk – hverken klarhed eller overblik.” glad ud. annakeemink@mail.djh.dk Da Monique Smed Hansen ”Sådan burde hele skolen se får øje på rygerkantinen klarer ud.” hun en smule op. Men det gør den som bekendt ”Rygerkantinen er helt klart ikke, og Neo Feng Shui-rådgibedre, men her er til gengæld en veren giver efter rundturen DJH lidt kold stemning. Det er garan- det overordnede tema: hule. FENG SHUI-HJÆLP TIL DJH teret ikke et sted, I bruger til at ”Farverne er forkerte, lyset er sidde og hygge i,” siger hun. dårligt, og det betyder, at I ikke Hvid maling på vægge og lofter Hun foreslår, at de hvide stole bliver støttet hverken kreativt Væk med alle lysstofrør fra rygernes glasbur skal byttes eller indlæringsmæssigt.” ud med de røde. Kim Minke er enig i, at DJH’s Væk med gulvtæppet i Frøberts ”Det vil lysne op i det ene gamle del er utidssvarende at se rum og give varme i det andet.” på og opholde sig i, både hvad Væk med alle lysstofrør angår farver, lys og indretning. ”Men vi har en plan til 27 Byt om på røde og hvide stole i CFJE er et hit ryger- og ikke-rygerkantinen millioner kroner om renovering Monique Smed Hansen har fra 2007, når DJH bliver selvtil gengæld intet at udsætte på ejende,” siger han. indretningen af CFJE’s ende af ”Da vil vi helt sikkert tage

Tekst | Lasse Berg Sørensen og Kathrine Ejdum

Ingen forskel på praktikanter

DJH-SDU-RUC

Det er ikke til at mærke forskel på journalistpraktikanter fra de tre uddannelsessteder, vurderer praktikvejledere fra flere praktiksteder Praktikanter fra RUC kaster sig undersøgende og systematisk over kommunalreformer og aktindsigt, DJH’ere springer ud i kaoset og laver farvestrålende reportager fra dildoparties, mens SDU’erne akademisk jonglerer med de elektroniske medier. Sådan lyder klichéen om praktikanterne fra de tre journalistuddannelser, men holder det i virkeligheden? Støvet efter den berømte og berygtede panikdag er ved at lægge sig, og de praktikparate studerende er i midlertidig pitstop, mens de venter på den 1. august og virkeligheden.

Baggrunden bestemmer Caspar Birk er praktikantvejleder hos Nordjyske Medier. Han mener, at det er en klar kliché, når praktikanter tillægges bestemte egenskaber på grund af deres uddannelsessted. “Det kommer fuldstændig an på den enkelte praktikant og på praktikstedet,” fortæller han. Det synspunkt deler Karen Nielsen, der er praktikantvejleder på DR Online. “Journalistpraktikanter er ikke kun et produkt af deres uddannelse, men er jo også mennesker med forskellige baggrunde.” Karen Nielsen mener, at det er andre faktorer end

uddannelsen, der gør, at praktikanterne har forskellige kompetencer. ”Man kan mærke forskel på alder, erfaring, og hvis de har forskellige interesser,” siger hun. Desuden fortæller Karen Nielsen, at de forskellige praktiksteder tiltrækker forskellige typer, så de reelt ikke oplever de store forskelle på praktikanterne.

Mærker ingen forskel Hverken hos DR eller Nordjyske har man på forhånd en idé om, hvilket sted de praktikanter, de netop har ansat, kommer fra. Caspar Birk, Nordjyske

Medier, var med til ansættelsessamtalerne på DJH den 26. april i år, og han afviser, at uddannelsesstedet har betydning for, hvilke praktikanter, der ansættes. ”Vi vælger ikke efter stedet. Det kommer helt an på ansøgninger,” mener han. Heller ikke Karen Nielsen ville kunne sige, hvor de forskellige praktikanter kom fra, hvis hun ikke havde fået det fortalt. ”Hvis min chef ikke havde sendt mig en e-mail, havde jeg ingen chance for at vide, hvor de kommer fra,” siger hun.

Bevar forskellige uddannelser Men hvis der ingen forskel er på de forskellige praktikanter, er der så behov for tre forskellige uddannelser med hver deres uddannelsesplan? Den problemstilling afviser Caspar Birk. For selvom han ikke oplever en reel forskel på de praktikanter, der er på Nordjyske, så mener han, at det er en god idé med de forskellige uddannelser: ”Det er godt at vise forskellige måder at angribe historier på,” siger den nordjyske praktikantvejleder. lasseberg@mail.djh.dk kathrine@mail.djh.dk

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2006

Tekst | Peter Korsgaard Foto | Carsten Bundgaard

En kaffejomfrus bekendelser

MOKKASMERTE

Det er stort set umuligt at gå på DJH uden at drikke kaffe. Men hvordan lærer man at elske en drik, man hader Hvis jeg var strandet på en øde ø omgivet af et hav af kaffe, ville jeg dø af tørst! Men den går ikke på DJH. Her er kaffe et socialt grundlag, og for os, der ikke kan lide stadset, er den sociale kaffeklan lukket land. Derfor besluttede jeg at lære at drikke kaffe på en uge.

toilettet igen kalder mit navn. Af en eller anden grund gør kaffe noget ved mit… omløb. Et kvarter senere forlader jeg uset et hårdt straffet toilet.

No guts, no glory!

Stolthed og fald Mit ansigt er højt hævet, mine hænder er rolige, og mit blik er fast. Med en fornemmelse af ekstrem stolthed træder jeg ind i rygekantinen, men denne gang er det ikke for at smuglytte til, hvad kaffeklanen snakker om. Denne gang er det som aktivt medlem. I min højre hånd holder jeg medlemskortet – en dampende varm kop kaffe. Som den naturligste ting i verden sætter jeg mig hos mine nye kaffevenner og begynder at snakke med. Men mine tanker cirkler om den beske smag, der venter mig. Jeg tager et lille nip af kaffen og spytter med det samme væsken ud på bordet. Mine kaffebrødre kigger skeptisk på mig. Frygten for at være blevet afsløret som kaffejomfru løber igennem mig, og jeg får

ARGH! | Kaffen er overalt på DJH

fremstammet noget om, at kantinens kaffe dælme er varm. To minutter senere står mit cover ikke til at redde. Med hænderne for munden stormer jeg ud mod toilettet, hvor ﬂere liter vand ikke formår at fjerne den forfærdelige smag. En ny dag, en ny kop kaffe (nu med 20 procent mælk). Jeg sætter mig i den knapt så højtproﬁlerede ikkeryger-kantine. Denne gang formår jeg at skjule min væmmelse, og jeg når halvvejs igennem koppen, inden

Det er dag fem i mit projekt. De sidste to dage har ikke ført til andet end dårlig ånde og en ødelagt mave. ”But no guts, no glory!” tænker jeg og sætter mig i min stue, hvor den næste times tid skal tilbringes i selskab med mit samfundsfagspensum og en kande Milea (med 30 procent mælk). ”Arghhh!” Jeg udstøder et skrig af væmmelse, da kaffen rammer mine smagsløg. ”Er du okay, skat?” Kærestens urolige stemme lyder inde fra mit værelse. Jeg svarer ja. Men jeg er ikke okay. Milea er ikke en skid bedre en kantinens kaffe. Med en følelse af total afmagt løfter jeg igen koppen. Nu skal den kaffe altså ned. Jeg drikker en forholdsvis stor slurk. ”Okay, det gik jo meget godt,” tænker jeg. En slurk til, og en til.

Pludselig er kaffen væk. Jeg kigger forundret på min tomme kop og udbryder et jubelbrøl: Jeg har drukket min første kop kaffe. Stoltheden overvælder mig, og med fornyet mod hælder jeg en ny kop op. Den glider ned med lige så stort besvær som teksterne i min samfundsfagbog, men tyve minutter senere er koppen alligevel tom.

O du skønne drik Bip bip bip… Jeg vågner til vækkeurets forbistrede lyd. Klokken er 7.45 og dag syv i mit projekt er netop begyndt. Med papirtynde øjne får jeg mig famlet vej til køkkenet. Jeg formår lige at sætte vand over til kaffe, inden trangen til at trykke på snoozeknappen endelig overmander mig. Bip bip bip… 10 minutter senere, færden imod køkkenet starter forfra. Det er tid til dagens første ﬁx. Kaffen bliver hældt op (nu med 10 procent mælk), og jeg tager den første slurk. Efter et par kopper rammer koffeinens virkning. De papirstynde øjne er erstattet af kaffekopper – jeg kan se! Min nyfundne kærlighed damper fra koppen, der engang

blev brugt til te. Forude venter forelæsning, kantinens dejlige kaffe og den sociale tryghed i kaffeklanens varme selskab. pkorsgaard@mail.djh.dk

GODE RÅD TIL KAFFEJOMFRUER Hold dig fra kaffefløde, det fjerner det bedste ved kaffen (duften) og giver en kvalmende smag. Brug skolens flamingo kopper. Her kan du sætte streger og klokkeslet på - og på den måde give dig selv et mål for, hvornår du skal have drukket så og så langt. Det gør missionen mere overskuelig. Brug masser af mælk! Drik ikke kaffe i andres påsyn, inden du har lært at drikke det. Kilde: Peter Korsgaards uge i kaffens skærsild

FOTOEVALUERING

Tekst | Pia Damsgaard Bach Foto | Martin Justesen

Fotokrav skaber forvirring 1. årsopgaven for journalister skal i år indeholde billeder med billedtekster, men mange studerende kritiserer undervisningen i billedforståelse. Planlæggerne afviser blankt De studerende på DJH´s 2. semester er i øjeblikket dybt begravede i udredende artikler, reportager og erfaringsinterviews til deres 1. årsopgaver. Denne gang skal de som noget nyt også aﬂevere to til fem billeder med billedtekster, der viser, at de har billedforståelse. Ifølge Lars Bjerg, der var studieleder, da dette krav blev tilføjet, er tanken, at de studerende skal blive bedre til at forstå billeder og tænke dem sammen med teksten. Derudover skal de forbedres i at kunne arbejde sammen med fotografer, og samtidig er det en god forberedelse til tv. ”Det, vi kigger på, er billedforståelsen. Ikke om det er et skarpt billede eller om farverne er gode,” forklarer Lars Bjerg om kravene til billederne.

Nægter forvirring På andet semester giver mange

studerende udtryk for, at de er forvirrede omkring, hvad kravene til billederne egentlig er. Samtidig mener de ikke, undervisningen har været tilstrækkelig. ”Jeg synes, det var ret spændende, men forløbet var for kort. Specielt fordi det er noget, vi skal bruge i 1. årsopgaven,” siger Pernille Helledie Isaksen. Det er hendes indtryk, at halvdelen af de studerende var utilfredse med forløbet. Hos studieleder Solveig Schmidt er der ikke meget forståelse at hente. ”Det bliver jo skåret ud i pap. Det nægter jeg at tro, at nogen er forvirrede over. Ellers kunne de jo bare have spurgt, da jeg gennemgik opgaven punkt for punkt i auditoriet,” siger hun. Hun pointerer også, at formålet med opgaven ikke er ”at tage billeder”. Det er at forstå dem. Derfor er det heller ikke vigtigt,

om billederne er skarpe eller taget med et mobilkamera. Bare journalisten kan demonstrere og argumentere for, at billederne passer til teksten, og at der er sammenhæng mellem billeder og billedtekster. Heller ikke hos tidligere studieleder Lars Bjerg er der forståelse for, at de studerende kan være forvirrede. Der er en del fra andet semester, der sidder og skriver 1. årsopgave nu, som er rimelig forvirrede over billedkravet, fordi de kun har fået cirka ﬁre timers undervisning og lavet nogle opgaver...? ”De kan rende og hoppe,” siger han og henviser til, at der heller ikke er særlig meget undervisning i skrivning af rubrikker. ”Overalt i undervisningen får du nogle redskaber til at kunne se noget, du ikke kunne se før. Redskaberne skal så trænes og

BILLEDFORSTÅELSE | Opgaven “Det mobile menneske” løst af Martin Justesen fra 1. semester

vedligeholdes resten af livet.”

Dårlige evalueringer På det nuværende 1. semester taler evalueringerne af undervisningen i billedforståelse for sig selv. Den gennemsnitlige bedømmelse (1-5) fra de seks hold er 2,5. En exceptionel lav score i forhold til ﬂertallet af evalueringerne på DJH. I kommentarerne fra hold 2, der var nede på et gennemsnit på 1,8, hedder det blandt andet: ”Meget vag. Mange stod bagefter uden egentlig at være klar over, hvad de havde opnået.” En anden skriver:

”At vise en masse billeder uden at ham, der fremlægger, ved i hvilken forbindelse de er bragt, er kritisabelt.” En enkelt studerende mener trods alt, at det var: ”Ok, men det kunne være langt mere interessant.” Solveig Schmidt ved ikke, hvorfor der er så mange på dette 1. semester, der er utilfredse med undervisningen i billedforståelse. På sidste semester gav de studerende ifølge hende gode evalueringer af undervisningen. pbach@mail.djh.dk

12 ILLUSTRERET BUNKER Tekst og layout | Jesper Langhoff

MIDTERSIDERNE

JUNI 2006

Foto | Elever fra Fatamorgana foråret 2006

Fatamorgana -en nøgle til succes Siden 1989 har Fatamorgana uddannet unge danske og udenlandske fotografer. I år blev mindst 19 optaget på skoler verden over. Listen inkluderer alt fra Københavns kunstakademi over International Center of Photography (ICP) i New York til de seks ud af i alt atten fotojournalister, der blev optaget på Danmarks Journalisthøjskole. Ifølge Morten Bo, der er leder af Fatamorgana, er det elevernes sammensætning og deres engagement, der er afgørende for skolens succes. At eleverne kan lære af hinanden.

Det første nøglehul Om en elev er egnet eller ej afgøres i optagelsesudvalget, der vurderer alle elevers ansøgninger, bestående af ti billeder og en motiveret ansøgning. Det hele tæller, fortæller Morten Bo. Mener eleven fotograﬁet alvorligt? Kan han lytte og ﬂytte sig? Har han billedsyn og noget på hjertet? Noget som han vil sige, og er han humanist? ”En, der sætter økonomi, ord eller billeder højere end mennesker, er ikke humanist, han er materialist. Sådan nogen må ikke blive kunstnere,” siger Morten Bo.

Pisk og gulerod I det daglige på skolen er det pisken og guleroden, der driver eleverne, siger Morten Bo. Pisken er, at der skal tages en afgørelse. Hvis du ikke bestemmer, hvordan billedet skal se ud, så bestemmer en anden det. Guleroden er indbildningen: Eleverne er verdens bedste. De kan ændre verdenshistoriens gang. Det du gør, fortager sig ikke i morgen. ”At bilde folk noget ind, kan også være at indbilde dem sandheden. Nogle gange er det sandt. Al kommunikation er indbildning, også når man fortæller sandheden. Det afgørende er blot, om folk tror på det,” siger Morten Bo.

UDEN TITEL | Foto: Christina Glob

Eleverne er enige For de nuværende elever på Fatamorgana, har det afgørende i undervisningen været, at alle tvinges til at finde frem til deres eget fotografi. ”Det at finde noget, som jeg interesserer mig for, er jo i bund og grund det, alle leder efter, når de fotograferer. Det er vel denne drivkraft, som gør, at mange elever fortsætter på andre skoler rundt i Danmark og i hele verden,” siger Fatamorganaelev Sofie Holten, der efter sommerferien fortsætter på ICP i New York. En anden af eleverne, Viktor Storjord mener, at det gode og dynamiske miljø blandt elever og lærere på Fatamorgana også er med til at skabe et højt ambitionsniveau og en tro på, at ting kan lade sig gøre. Han vil det næste års tid prøve, hvor meget benene kan bære ved blandt andet at besøge internationale fotofestivaler og så til næste sommer søge ind på forskellige kunstakademier. ”Og ikke mindst, så har vi haft det helt utroligt sjovt samtidig,” afslutter Olivia Frølich, der efter et år som elev på Fatamorgana skal være assistent for fotograf Signe Vilstrup. UDEN TITEL | Foto: Ninna Blak

For info om Fatamorgana: www.fata.dk jlanghoff@mail.djh.dk

UDEN TITEL | Foto: Olivia Frølich

ILLUSTRERET BUNKER

MIDTERSIDERNE

JUNI 2006

GÆSTEUNDERVISER PÅ DJH

UDEN TITEL | Foto: Sofie Holten

YASSAR | Foto: Viktor Storjord UDEN TITEL | Foto: Ingvild Haugen Heimstad

14 ILLUSTRERET BUNKER

FOKUS: UNDERCOVER-JOURNALISTIK

JUNI 2006

UNDERCOVER-JOURNALISTIK Tekst | Peter Eggert Vesterlund Foto | Privatfoto

FÆLLEDGÅRDEN

Under dække blandt tandproteser og kateterposer Illustreret Bunker går bag om to måneders undercover-journalistik på plejehjemmet Fælledgården, der fik både den danske befolkning og det politiske system på den anden ende 25-årige Marike Jensen har med sine afsløringer om omsorgssvigt på plejehjemmet Fælledgården sat dagsordenen på samtlige danske nyhedsmedier. Og det er vel ikke så skidt for en DJHstuderende på 7. semester. ”Det har været helt fantastisk. Noget af det fedeste har været alle de læserbreve, der er kommet. Det er virkelig noget, der har sat gang i den brede befolkning. Det er jeg helt rørt over,” siger Marike Jensen.

Et godt tip Det begynder for et år siden, da en overlæge i psykiatri, Britta Winther, henvender sig til Bastard Film, hvor Marike Jensen er ansat som praktikant. Hun har i årevis været utilfreds med forholdene på Fælledgården, hvor hendes 97-årige mor bor. Marike Jensen og Miki Mistrati, medejer af Bastard Film, bliver enige om, at hun skal lade sig ansætte på plejehjemmet for at undersøge, om der er hold i påstandene. De etiske overvejelser om at bruge skjult kamera bliver hurtigt overstået. ”Jeg syntes, det var nødvendigt at vise, hvordan tingene foregår på et stort plejehjem i Danmark. Jeg har svært ved at se, hvordan man ellers kunne lave historien, så man stadig kunne føle på egen krop, hvad det var, der foregik,” mener Marike Jensen.

Dobbeltlivet Livet som undercover-journalist

på et travlt plejehjem skal dog hurtigt vise sig hårdt. ”Det var en stor omvæltning. Især fordi jeg faktisk skulle udføre et stykke arbejde, som jeg overhovedet ikke havde erfaringer med. Jeg havde ikke tænkt over, at jeg skulle skifte bleer, give folk bad, børste tandproteser, sætte høreapparater i og skifte kateterposer. Samtidig skulle jeg jo tænke journalistisk og passe på ikke at blive afsløret,” fortæller hun og tilføjer, at hun aldrig følte, at nogen var ved at lugte lunten. Marike Jensen er på plejehjemmet fra 8-14 og ﬁlmer det hele med et kamera skjult i hendes arbejdsvest. Undervejs dokumenterer hun blandt andet, at en af beboerne må ligge i 14 timer med en beskidt ble, og at der er størknet afføring på et af toiletterne. Hver eftermiddag tager hun tilbage til Bastard Film for at skrive logbog og tale med de andre journalister om dagens begivenheder. Hvordan havde du det med at skulle lyve hele tiden? ”Det var jo ikke behageligt. Jeg holdt mig lidt for mig selv og sagde ikke så meget. De sidste uger var jeg rigtig presset. Det tærede på mig. Det var egentlig ikke fordi, jeg havde dårlig samvittighed overfor de mennesker. Det var bare hårdt at leve et dobbeltliv.” Blev det sværere, da du lærte de ansatte at kende? ”Der var en mand, som jeg faktisk opfattede som meget dygtig og som også var meget pres-

set. Jeg havde det lidt underligt med at vide, at han kom til at optræde i programmet. Men på den anden side kunne jeg hele tiden holde mig for øje, at det her var meget væsentligt. Så jeg havde egentlig ikke moralske skrupler over det.”

Showtime Marike Jensen er ansat på Fælledgården i december og januar. Der går dog lang tid, før det lykkes for Bastard Film DOBBELTLIV | Marike Jensen afslørede omfattende omsorgssvigt på et plejehjem ved at gå undercover at afsætte proCBC, vil bruge den danske eller også var der andre grunde grammet. Først journaliststuderende i forbindelse til, at de ikke kom med.” 21. maj rammer afsløringerne med et program om det danske Der har været kritik af, at dit danskernes tv-skærme i Magasivelfærdssystem. program rammer de ansatte i stedet net Søndag på DR1. Mener du selv, at udsendelsen for ledelsen og de politisk ansvarlige. De rammer hårdt. giver et reelt billede af forholdene på Hvem mener du selv, er de rigtige ”Både Miki og redaktionen plejehjemmet? at stille til ansvar? på Magasinet Søndag mente, ”Jeg er blevet spurgt om det ”Det vil jeg sådan set helst at udsendelsen ville sætte gang rigtig mange gange og har derfor ikke tage stilling til. Min opgave i en hel masse. Men jeg havde tjekket mine logbøger igennem. er at være journalist, der viser, overhovedet ikke forestillet mig Det her er et reelt billede. Det er hvordan forholdene er. Nogle i min vildeste fantasi, at det ville situationer, jeg har været i mange andre – fagfolk og politikere – må blive så voldsomt,” fortæller gange.” derefter tage stilling til, hvad der Marike Jensen. Men I har vel valgt at bruge de er gået galt. Min opgave er at I dagene efter udsendelsen værste klip? lægge op til debat.” er der også stor fokus på ”Jo det har vi selvfølgelig hendes egen person. Hun bliver eggert@mail.djh.dk interviewet til blandt andet TV2, gjort, men der var også andre, der var lige så slemme. Så var DR1, Jyllands-Posten og BT. lyden måske bare ikke så god, Også den canadiske tv-station, SPIONLIR

Tekst | Magnus Bjerg Kilde I spygadgets.com, secretsecuritycamera.com

Gå undercover som en professionel Ifølge Bastard Film og DR’s Kontant er specialudviklet udstyr til undercover-optagelser meget omkostningsfuldt at udvikle, og beskrivelser af udstyret kan bringe deres undercover-drenge (m/k) i fare. Derfor vil de ikke ud med, hvad de bruger. Men det skal ikke holde dig tilbage, for undercoverjournalistik er ikke kun for hærdede journalister med licenskroner i ryggen. Nettet bugner af spiongadgets til overkommelige priser. Illustreret Bunker har fundet fem af de fedeste… magnusbjerg@mail.djh.dk

Kamerakasket

Spionsmøger

Denne hat skygger mere end blot dine øjne. I bedste hip hop-stil kan du vende skyggen og få øjne i nakken med den trådløse videomodtager. BONUS: Leveres med logo efter ønske. Pris: $195

Kuglepensmikrofon Underskriv lyssky papirer under fantasifulde dæknavne, mens du optager alt, hvad der bliver sagt på din digitale stemmeoptager. BONUS: Kan også afspille almindelige mp3filer. Pris: $169

Kamerabriller Solbriller er altid in selv om vinteren. Med kamerabrillerne kan du kombinere afslørende videooptagelser med moderne livsstil. Pris: $399

Til særlige opgaver, hvor du ikke selv har mulighed for at være til stede, kan en pakke smøger med hemmeligt kamera diskret efterlades for at afsløre, hvad der sker i dit fravær. BONUS: Giver ikke kræft. Pris: $199

Knaphulskamera Når diskretion skal være dit mellemnavn, er knaphulskameraet så absolut et must. Den usandsynligt lille kameralinse vil optage alt foran dig til senere dokumentation. BONUS: Leveres med 20 matchende knapper til at sy på din skjorte. Pris: $395

ILLUSTRERET BUNKER

FOKUS: UNDERCOVER-JOURNALISTIK

Tekst | Peter Eggert Vesterlund Kilder I Fagbladet Journalisten, wikipedia.org, leksikon.org, dr.dk

LEGENDER

Undercover-legender - sager som har rykket og rystet i samfundet Nellie Bly (1864-1922) er kendt som en af undercover-journalistikkens helt store pionerer. Hun var ansat på Joseph Pulitzers sensationsavis, The New York World, hvor hun i sin bedst kendte undercover-opgave infiltrerede en sindssygeanstalt ved at overbevise lægerne om, at hun var fuldstændig gak. De efterfølgende artikler afslørede helt groteske og ydmygende forhold for patienterne og satte fokus på store sociale problemer i samfundet. Nellie Bly spillede faktisk sin rolle som sindssyg så overbevisende, at lægerne beholdt hende ti dage efter, at hun havde afsløret sin sande identitet. Günter Wallraff (1942-) har i mange år været en torn i øjet på både skandalepressen, magthaverne og erhvervslivet, der ser ham som en farlig spion. I 13 Uønskede Reportager beskrev han blandt andet livet som alkoholiker, vagabond og kemikaliearbejder. Hans bedst kendte arbejde er infiltreringen af den tyske avis Bild Zeitung i 1977. I fire måneder arbejdede han som redaktør på avisen under navnet Hans Esser. Han påviste, hvordan skandalepressen systematisk fordrejede fakta og opfandt historier, der slet ikke havde rod i virkeligheden.

Donal MacIntyre (1966-) var ansat på den britiske tv-station BBC, da han meldte sig ind i Chelsea Headhunters – en hooligangruppe for fodboldholdet fra London. Med skjult kamera kortlagde han et voldeligt og ekstremt højreorienteret fodboldmiljø, hvoraf en stor del var erklæret nazistisk. Det lykkedes at komme helt tæt på nogle af de mest berygtede hooligans, blandt andet Andy Frain – også kaldet Nightmare – der senere fik syv års fængsel. MacIntyre gik langt for at virke overbevisende i rollen som Chelseasupporter. Blandt andet fik han sig en Chelsea-tatovering, og i 1998 fik han bank af F.C. København-tilhængere, da de to klubber mødtes i UEFA-cupén. Mark Daly (1975-) gik undercover for BBC og lod sig ansætte som politiaspirant i Manchester for at dokumentere racisme blandt engelske betjente. I syv måneder modtog han løn fra både politiet og tv-stationen, og da han blev afsløret og anholdt efter et anonymt tip, havde han filmet 850 timer med skjult kamera. Han blev dog løsladt 24 timer senere, og optagelserne afslørede ekstreme racistiske holdninger blandt politikollegerne. Seks betjente mistede jobbet, mens Mark Daly blev belønnet med den prestigefyldte BAFTApris.

Tekst | Peter Eggert Vesterlund

JUNI 2006

POPULÆR UNDERCOVER

Operation Spiegelhauer Den undersøgende tv-journalistik har i stort omfang måttet vige for boligprogrammer, blonde babes og B.S. Christiansen. TV2-programmet Operation X har fundet den gyldne mellemvej mellem drama og dokumentar, der tilfredsstiller de seerhungrende programchefer, men stadig baserer sig på hårdtslående journalistik. Optagelsen af den nye sæson er nu i gang. Illustreret Bunker har taget en snak med den tidligere P3-vært, Morten Spiegelhauer, der er kendt som frontﬁgur på Operation X. Hvad er det mest spændende, du har lavet undercover? ”Vi havde fået et tip fra en fyr i den kinesiske maﬁa, Snake Heads, der har med menneskesmugling at gøre. Han ville gerne afsløre sin chef og arrangerede et møde, hvor vi skulle søge job som menneskesmuglere. Vi mødtes på en pub i London og drak en masse bajere. Så fortalte han os om den nye rute, han var ved at afprøve. Det var enormt spændende at være undercover som menneskesmugler.” Hvordan har du det med at udgive dig for at være en anden? ”Det har jeg det ikke særlig godt med. Jeg tror, det ligger i os alle sammen, hvis man ellers er nogenlunde opdraget. Også selvom det er i en god sags tjeneste, er det ubehageligt at lyve. Det er

en grænse, man skal overskride. Hver gang.” Har du nogensinde spillet ﬂere undercover-roller på én gang? ”Jeg har ofte taget telefonen uden rigtig at vide, hvilken person jeg var, og hvilken historie jeg skulle huske på. Jeg var ude i et forfærdeligt projekt engang, hvor en tilrettelægger havde givet mig ﬁre roller. Da min telefon ringede, kom jeg til at bytte rundt på dem. De, der ringede, var selv ret forvirrede, så jeg tror ikke, de opdagede det. Jeg har altid benyttet mig af Nokia-telefoner, når jeg har været undercover. Jeg har aldrig ændret på ringetonen, så hver gang jeg hører den klassiske Nokia-ringetone, giver det et gip i mig.” Er du nogensinde selv blevet afsløret? ”Ja. Vi lavede en udsendelse, hvor vi havde vores egen grønthandel. Han (en fyr der solgte sorte varer, red.) skulle have nogle penge, så vores muldvarp var i banken. Jeg var alene tilbage med fyren, og pludselig ville han ind i baglokalet. Der sad vores fotograf og styrede båndmaskiner. Jeg blev nødt til at stoppe ham. Så sagde han, at han skulle ud i bilen og hente noget. Og så kørte han af sted.” eggert@mail.djh.dk

Tekst | Tjelle Vejrup

MISBRUG

Undercover for underholdningens skyld? Skjulte optagelser i journalistisk øjemed er som udgangspunkt i strid med god presseskik. Alligevel er anvendelsen af undercover-reportager på tv eskaleret de seneste år Retningslinjerne udstukket af Pressenævnet er klare: Skjulte optagelser skal undgås og er kun tilladt, hvis dét, de beviser, har særlig samfundsmæssig relevans, og oplysningerne ikke kunne fremskaffes på anden vis. ”Jeg synes desværre, at brugen af de skjulte optagelser er eskaleret de senere år. Som udgangspunkt er undercoverjournalistik i strid med god presseskik. Journalister skal præsentere sig selv og sit formål under indsamlingen af oplysninger, men der er selvfølgelig de nævnte undtagelser,” fortæller Oluf Jørgensen, lektor i mediejura på DJH.

Kun ude efter dialogen Man skal træde varsomt med skjulte optagelser, og især programmer som Kontant og Operation X bliver i disse

år kritiseret i fagkredse for at benytte sig af skjulte optagelser til blotlæggelsen af til tider ligegyldige forbrugersager. Oluf Jørgensen nævner en sag fra 1999, hvor DR-programmet Rapporten blev anklaget for unødig brug af skjulte metoder. I det pågældende tilfælde besøgte en journalist fra programmet syv tandlæger med det samme problem for at få oplysninger om priser og behandling. Det resulterede i, at man stod med nogle vidt forskellige diagnoser og priser derefter. ”Men så valgte Rapporten at sende en journalist ind til den dyreste tandlæge med skjult kamera for at kunne bringe dialogen imellem de to,” fortæller Oluf Jørgensen om sagen, der endte hos Pressenævnet, da den pågældende tandlægeklinik var blevet udstillet ved navn i programmet.

Kaare R. Skou, medlem af Pressenævnet og journalist, var med til at vurdere denne sag. ”I det her tilfælde var det ikke nødvendigt med skjulte optagelser,” fortæller han og læner sig op ad Pressenævnets udtalelse fra 1999, der siger, at de informationer Rapporten i første omgang havde indsamlet var af offentlig interesse - og derfor gyldige. ”Der var bare ingen grund til at sende en mand af sted med skjult kamera, når man nu så ﬂot havde indsamlet disse oplysninger. I sidste ende ville man bare have dialogen til programmet,” tilføjer Oluf Jørgensen.

Skal ikke være underholdning Kaare R. Skou er meget imod, at man bruger skjulte optagelser som ren underholdning. ”Jeg skal ikke afvise, at visse

redaktioner til tider presser grænserne for, hvad man kan tillade sig. Men som medlem af Pressenævnet skal jeg jo ikke granske folks motiver, men tage stilling til, om journalisterne følger reglerne. Og i 1999 skulle Rapporten have gjort sit arbejde på traditionel, journalistisk vis,” siger han. Judith Skriver er magasinchef på DR, og dermed impliceret i kanalens brug af skjulte optagelser. Men hun mener, at systemet er tæt på fejlfrit med hensyn til at tage de rette beslutninger i disse sager: ”Det skal igennem ﬂere instanser, når nogen vil bruge skjulte optagelser. Først skal det vedtages på det gældende programs redaktion, inden jeg skal godkende det, hvorefter det sendes videre op i systemet,” siger Judith Skriver, der er enig i, at skjulte optagelser

ikke må anvendes som ren underholdning. ”Men jeg fornægter da heller ikke, at de har en høj, underholdnings- og spændingsmæssig værdi på TV. Det må bare aldrig blive vores motivation for at benytte undercoverjournalistik,” tilføjer hun Det håber Oluf Jørgensen heller ikke. ”Det opfattes som meget krænkende at blive fanget med skjult kamera, og det skaber utryghed og mistillid til journalister generelt, når det misbruges. Hvis det tager overhånd, kan det ødelægge utrolig meget for journalistikken - også for de, der udøver den åbne udgave af faget.”

tjellevejrup@mail.djh.dk

16 ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2006

UDENFOR LUDERJOURNALISTIK

Tekst | Camilla Nissen

Når pressebureauer prostituerer sig

Bureauet Presscom og andre bureauer i samme genre profilerer sig som pressebureauer. Men i virkeligheden handler det om åbenlys eksponering af virksomheder ”Få jeres eget pressebureau til større synlighed og mersalg.” Denne sætning slår blikket i møde, idet en potentiel kunde klikker sig ind på presscom.dk. Presscom definerer sig selv som et pressebureau, der kan sætte skub i salget for alle slags firmaer, lige fra bjælkehus-byggere til trampolin-producenter. De slagkraftige slogans på hjemmesiden udstråler det samme som en reklame for et rengøringsfirma. Billigst, bedst og mest effektiv. Ifølge hjemmesiden er de nemlig i stand til at sende pressemeddelelser ud for en acceptabel pris, på de bedste sider, i de mest læste aviser. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Presscom,

men som bureauet selv erklærer på hjemmesiden, er det klogt at få reklamen implementeret i en artikel skrevet af en journalist: ”En artikel har ti gange så høj en troværdighed som en annonce.” Derfor har ﬁrmaet både ansat journalister og marketingsmedarbejdere, så de kan beskæftige sig med alle aspekter indenfor pressen.

Skjult reklame Ifølge forbrug.dk er omfanget af skjult reklame stigende, og mange ﬁrmaer benytter sig af den type eksponering. Markedsføringsloven siger, at det er forbudt at reklamere for et bestemt produkt, hvis læserne

ikke bliver klar over, at der er tale om en decideret reklame. Problemet er, at de sommetider ligner journalistiske artikler. Forbrugerombudsmanden har af den grund udarbejdet en vejledning på området i 2005, der kan gøre det lettere at identiﬁcere skjult reklame. Et af rådene går ud på at tjekke, om det er tydeligt, hvem der er afsenderen. Hvis det ikke fremgår, er artiklen ofte en annonce. En forsker på området gør op med spørgsmålet om, hvorvidt reklamen er synlig for medierne: ”Det er tvivlsomt, om man kan betegne det som skjult reklame, idet aviserne ofte får et ﬁnansieringsmæssigt tilskud for at bringe meddelelsen,”

forklarer Jørgen Stigel, forsker i ”reklamen som særlig kommunikationsform” ved Aalborg Universitet.

PR-bureauer Aviserne accepterer altså denne form for annoncer forklædt som pressemeddelelser, og Jørgen Stigel giver da også medierne og journalisterne et par ord med på vejen: ”PR i form af pressekontakt proﬁterer i høj grad på nyhedsog andre mediers bestandige behov for at få fyldt spalterne og ﬂaderne. De leverer et halvfabrikata, som letter redaktion og journalist i deres opsøgning af stof.” Jørgen Stigel mener, at

bureauer som Presscom falder helt uden for kategorien pressebureauer, da det ikke er pressemeddelelser, de leverer: ”Det er såkaldte pressekontakter og dermed PR-bureauer, som mener, at de beﬁnder sig i en anden boldgade end reklamebureauer, endskønt der er tale om markedskommunikation - blot via forskellige kanaler og midler.” Jørgen Stigel bekræfter altså, at sådanne ﬁrmaer ligger tæt op ad reklamebureauer, selvom de vælger en anden betegnelse. Han kan ikke sige noget præcist om omfanget af bureauerne. cnissen@mail.djh.dk

VERDENSKONGRES

Tekst og foto | Martin Burlund, praktikant ved The St. Petersburg Times

Putin vs. Medierne

Der var lagt op til verbal slåskamp, da Putin på hjemmebane tog imod verdenspressen til en aldrig før set debat om Rusland og pressefrihed MOSKVA — Det hele var sat op til, at Ruslands præsident Vladimir Putin mandag skulle have en verbal ørefigen af Gavin O’Reilly, præsident for avisernes verdenssammenslutning, World Association of Newspapers (WAN). Putin sad på forreste række ved åbningen af sammenslutningens verdenskongres i Moskva mandag formiddag, umiddelbart før han selv skulle holde tale foran 1700 medlemmer af verdens presse. Putin havde bedt om at tale først og så smutte efter sin tale, uden at nogle kunne nå at hæfte ham for noget som helst, men det ville WAN ikke gå med til. Således gik O’Reilly op på talerskamlen, som var placeret midt i det allerhelligste sted i Russisk politik: Kreml. ”Folk både i og uden for Rusland har været utroligt skeptiske, omkring hvorvidt der i virkeligheden er vilje i Rusland til at se medier blive finansielt stærke og indflydelsesrige i det russiske samfund,” sagde O’Reilly, men slog derpå over i en mere generel tone om, hvordan en normal mediestat ser ud. ”Alt tyder på, at en stærk, fri

og uafhængig presse er en fundamental omstændighed for at opnå social og politisk velstand,” sagde O’Reilly i en 20 minutters tale om pressefrihed i Rusland og resten af verden. Putin, der i det meste af O’Reilly’s tale sad med hånden dybt begravet i kinden og albuen parkeret i bordet, rejste sig op og fortalte de 1700 delegerede mediefolk, at der i udenlandsk presse aldrig tages hensyn til, og at Rusland har gennemgået store forandringer siden Sovjets fald. ”Jeg vil gerne understrege det skrevne ords uerstattelige rolle i skabelsen et nyt Rusland,” forcerede Putin og fortsatte med at forsvare Ruslands umiddelbart skrantende pressefrihed med, at der trods alt er sket forbedringer.

Hong Kong taktik ”I dag diskuterer vi pressen på en kritisk måde – for 12 eller 15 år ville det have været fuldstændig umuligt,” sagde Putin. Og derfor var WAN og en verden af redaktører og mediebosser valfartet til verdenskongressen i Moskva, der oplevede et

rekordstort deltagerantal. Per Lunde Pedersen, chefredaktør Berlingske Tidende, deltog PRESSEFRIHED | Vladimir Putin forsøgte at undgå kritik ved at bede om at komme først på talerstolen, så han kunne smutte bagefter i kongresnogen havde opfundet noget bahar været – selv hvis man tæller sen og kunne godt forstå, hvad nebrydende indenfor medier og Sovjet med. bevæggrunden var for at afholde for at netværke med delegerede Søndag var der rundbordsden i Rusland. nationaliteter. samtale ved kongressen som en “Ved at holde kongressen i appetitvækker til de efterfølgende Rusland sender man et stærkt dages diskussioner. Emnet var signal (vedrørende pressefrihed, Vibeke udelukket pressefrihed. red.), og på den måde kan man Det var ikke alle danskere, der Her blev der ikke uddelt holde en tale lige i ansigtet på kunne nyde de 25 grader, som rygklap. Især ikke da Nikolaj Putin,” sagde Pedersen og forvarmede de 1700 deltagere i Svanidze, oplæser på det Rustalte, at han kender til strategien Moskva. siske Rossia State Television, fra tidligere kongresser af samme På Politikens kontor i Køudlagde sit syn på pressefrihed a slags. benhavn sad Vibeke Sperling, da la Rusland: “For fem år siden, hvor hun ligesom de sidste tre år ikke ”Vores gæster fra USA og man afholdt kongressen i Hong har kunnet få visum til Rusland Europa forstår nok ikke, at jeg Kong, var den kinesiske guver– også selvom Tøger Seidenfaden siger, at den klassiske russiske nør tvunget til at sidde og høre forsøgte at lægge pres på russiske læser ikke er vant til at have et på WAN’s formand holde en myndigheder. hav af muligheder – de er vant til tale i 30 minutter. Det førte til ”Jeg ﬁnder det betænkeligt, at have et enkelt valg serveret på en kæmpe sag, som fremmede at man holder et sådan arrangeen tallerken,” sagde Svanidze. pressefriheden i Hong Kong,” ment i Rusland,” sagde hun og sagde Berlingske-redaktøren, der forklarede, at dagens Rusland er burlund@mail.djh.dk skulle til Moskva, for at se om mere lukket, end det nogensinde

UDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2006

PORTRÆT

Tekst og foto | Jakob M. Volf

Kampen i Christiansborgs akvarium

Kaare R. Skou ser somme tider Christiansborg som et akvarium fyldt med politiske fisk i forskellige farver. Han nyder at betragte dem og fortælle TV2’s seere, hvad de laver, men han vil ikke svømme med Kaare R. Skou ringer fra Christiansborg til TV2 i Odense. Han skal sælge en historie til sin temperamentsfulde redaktionssekretær, Knud Kristensen. Men det går dårligt. Knud Kristensen mener, historien er for indviklet til Nyhederne. ”Så sagde jeg: ’Jamen Knud for fanden, det hænger sådan og sådan og sådan sammen.’ ’Det tør du ikke sige i fjernsynet,’ sagde han så. ’Selvfølgelig tør jeg sige det!’ ’Okay, du kommer i fjernsynet og siger det i aften´” Det var første gang, Kaare Richardt Skou skulle på skærmen for TV2. Han husker ikke længere, hvad indslaget i 1993 drejede sig om, men det ﬁk god respons, så efterhånden blev han fast kommentator fra Christiansborg, og en ny genre i dansk journalistik var opstået. ”Der er mange, der tror, det var et eller andet, vi havde stjålet fra USA, men i grunden startede det som et ordkløveri mellem Knud Kristensen og mig,” fortæller Kaare R. Skou.

Og så kom ansvaret Ordkløveriet har siden givet masser af arbejde til Kaare R. Skou. Men med elleve-timersdage følger en del afspadsering, og lige nu har han ti dage hjemme i parcelhuset i Lejre. Reolen er fyldt med bøger om politik, der også er hans eneste hobby. Selv sidder han i en lænestol med det ene ben over det andet i færd med at tænde op i sin faste rekvisit, piben. Som TV2’s politiske kommentator skal Kaare R. Skou veje hvert ord nøje, når han er på. Men der gik noget tid, før det journalistiske ansvar ved hans rolle gik op for ham. ”Jeg havde overhovedet ingen kvababbelser ved at gå ind i det. Det var bare noget, der opstod i situationen. Først bagefter begyndte vi at tænke over, om den analyse, jeg lavede, var et skred i retning af at blande reportage og kommentar sammen.” Normalt er det god tone at holde de to ting adskilt. Men kommentatorrollen var kommet for at blive, og siden Kaare R. Skou første gang gik på, er der også kommet politiske kommentaranalyser i aviserne og på DR.

Fair – undtagen mod Hækkerup Kommentatoren er blevet modigere siden 1993, og i dag sætter han en dyd i også at kommentere politikernes personlighed og temperament. Hvorfor er det relevant at kommentere personer i en politisk analyse? ”Fordi vi stemmer på personer og ikke et politisk program.

Kaare og piben

PRIVAT | Kaare R. Skou nyder sweatere og piberøg, der ikke gør sig på TV2. Når han går på pension om syv år, vil han skrive flere bøger om politik fra privaten

Vi stemmer på mennesker, vi har tillid til, og derfor er det vigtigt at vurdere dem i samme åndedrag som deres politik. Jeg må ikke være bange for at komme til at træde nogen over tæerne. Her forleden fortalte jeg, at Klaus Hækkerup (folketingsmedlem for S, red.) havde lavet det største politiske selvmål i lang tid og havde tabt jordforbindelsen, da han sagde, at Helle Thorning havde brudt et løfte til ham.” Er det ikke en svær balancegang? ”Jo, men selvom jeg nogle gange siger tingene skarpt, prøver jeg altid – måske lige bortset fra Klaus Hækkerup, som jeg virkelig mener kvajede sig – at give dem en chance. Selvom politikerne ser tåbelige ud, er de overbevist om, at de handler for at skabe et bedre samfund. Der er ingen politikere, der er onde mennesker. Det er meget vigtigt i analyserende journalistik – men det gælder i alle livets forhold – at forsøge at sætte sig ind i andres tankegang. Man skal se tingene fra deres side også. Hvis jeg gør det, så er jeg fair, og så slagter jeg ikke nogen.” Hvad kræver det af dig? ”Det kræver, at jeg kender De Konservatives partiprogram, at jeg kan sætte mig ind i, hvordan en socialdemokrat tænker i en given situation, og at jeg kan se logikken i det, Dansk Folkeparti gør. For selv i det er der et eller andet sted en logik, og det skal jeg have fornemmelse for.”

Kampen om magten Kommentatorens politiske

ﬁngerspitzgefühl blev allerede slebet i barndomshjemmet i Roskilde. Her var der livlig diskussion om middagsbordet og til familie-sammenkomsterne. ”Jeg lyttede, når de gamle vurderede Jens Otto Krag. Og når de diskuterede Hedtoft og H.C. Hansen. Så hele billedet af toppolitikerne har altid stået klart for mig.” Fra første gang han selv kunne formulere et politisk synspunkt, blev Kaare R. Skou en del af diskussionen. Politik var opslugende, fordi det handlede om den mest basale magtkamp mellem mennesker. ”Det er det grundlæggende ved magt, at når nogen får mere af den, får andre mindre. Og i politik handler det om at vinde magten til at skabe et samfund, sådan som man mener, det vil være bedst. Den magtkamp er helt indlysende interessant, for den, der vinder, former levevilkårene for alle de andre.”

Kaare iagttageren Både Kaare R. Skous oldeforældre, bedsteforældre og forældre var politisk aktive i andelsbevægelsen, husmandsforeninger og partiet Retsforbundet. Hvordan kan det være, at du aldrig selv har engageret dig i politik? Lang pause. Piben hviler mod fortænderne med læben imellem. Det er let for ham at begrunde, hvorfor han ikke er medlem af et politisk parti og ikke vil afsløre sit eget politiske ståsted, når hans

job er at kommentere de andre politikere. Men hvorfor vil han ikke selv være med til at skabe et bedre samfund? ”Fordi…det ved jeg ikke… fordi jeg har det meget godt med at være iagttager,” siger han endelig. ”Jeg har selvfølgelig også min mening om, hvordan samfundet bør se ud. Men der spiller min interesse for biologi nok ind. Jeg har altid godt kunnet lide at iagttage dyr, og engang imellem betragter jeg det politiske liv, som jeg betragter et akvarium. Og fordi du gør det, betyder det ikke, at du selv vil være en ﬁsk. Det er ikke, fordi jeg ikke vil tage ansvar, men det har altid været formidlingen, der har været min egentlige interesse.” Hvad er det, der er så fantastisk ved at formidle? ”Det er glæden ved at fortælle en historie, man kan se, interesserer andre. Det er også derfor, jeg godt kan lide at holde foredrag og se på folk, at de tænker: ’Nåh, sådan hænger det sammen!’ Når de pludselig kan se, at der er en kontinuitet i vores samfundsudvikling, så bliver det spændende, så begynder der at ske noget. Det kan jeg godt lide. Men ganske banalt er det en glæde ved at kunne sætte ord sammen, så det fungerer – at bruge sproget.” jmvolf@mail.djh.dk

Kaare R. Skou røg både cigaretter og pibe, da han mødte sin kone Ingelise. De indgik et kompromis, hvor han kvittede smøgerne mod at få lov at beholde piben. I dag tæller samlingen mellem 30 og 35 piber – de ﬂeste af mærket Stanwell – og han køber en ny før hvert folketingsvalg. “Der er noget afslappende ved en god pibe tobak. Når jeg skal tænke, skal jeg have en pibe i munden. Og når de indfører rygeforbud, så er det et forbud mod at tænke.” Det er det vel ikke for ikkerygerne...forhåbentlig? “Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke tænke uden en pibe i munden.” Hvad gør du så, når du er på skærmen? “Det er jo kun 20 sekunder ad gangen, så da kan jeg godt lægge piben.” Til september bliver Journalisthøjskolen også røgfri. Hvad synes du om det? “Så bliver det også forbudt at tænke dér. For selvfølgelig er det da farligt og så videre, men det har antaget hysteriske dimensioner – det er virkelig ﬂertalsdiktatur. Det lakker nok også mod enden på Christiansborg. Men der har jeg dog en forbundsfælle i Jesper Langballe. Han er også piberyger, og der er ingen, der skal komme og fortælle ham, at han ikke må ryge på fællesarealerne.”

BLÅ BOG Født 30. december 1947 Student i Roskilde 1967 Biologistudier 1968-70 Uddannet ved DJH 1971-75 Informationsmedarbejder i Boligministeriet 1975-76 Ansat ved DR 1976-89 Politisk redaktør ved TV2 fra 1989 Medlem af Pressenævnet fra 1992 Er selv blevet meldt til politiet for injurier, da han sagde, at socialdemokrater, der skiftede til Dansk Folkeparti ‘næppe er intellektuelle’ Bliver aldrig nervøs på skærmen: “Jeg tænker ikke så meget over at være på tv. Jeg er der bare.” Forfatter til blandt andet Folkestyret i arbejde (1995), Demokratiets Danmarkshistorie (1999) og Dansk Politik A-Å (2005)

18 ILLUSTRERET BUNKER

UDENFOR

JUNI 2006

PRAKTIKANTHISTORIE

Tekst | Tjelle Vejrup Foto | Sanne Vils Axelsen

På date med Dina Adam Tatt har blandt andre haft Henrik Qvortrup, Brian Mikkelsen og David Owe til middag. Han er i praktik på Bastard Film ”Du kan sidde og se programmet fra ende til anden i redigeringsrummet. Men først når det kommer på skærmen, går det rigtig op for én. Og så er det lidt, som når din yndlingssang spiller i radioen: Du har den på cd, og du kan høre den konstant. Men når den spilles i radioen, er det specielt, og så skruer du op.” Sådan beskriver Adam Tatt følelsen af at se egne produkter på tv. Noget han har haft rig mulighed for, efter at han sidste år lavede det alternative talkshow, Dinas Dates.

Ville helst lave dokumentarfilm Adam Tatt var stadig grøn i tvfaget, da han startede sin praktikperiode på Bastard Film sidste semester. Alligevel havde han en klar ide om, at han ville lave dokumentarﬁlm. Det blev der ikke noget af i starten. Adam blev derimod sat til at lave ”Dinas Dates”-programmet, hvor skuespilleren Dina Al-Erhayem spiser middag med 13 kendte mænd og på den måde udfritter dem om deres personlige forhold, og om hvordan de føler kemien er imellem dem selv og den kærligheds-

hungrende Dina. ”Det var jo ikke ligefrem det, jeg havde regnet med,” siger Adam Tatt, der dog ikke lod sig afskrække. ”Jeg havde aldrig prøvet kræfter med tv på DJH, og jeg var godt klar over, at ligegyldig hvad jeg end blev sat til, ville jeg lære af det. Jeg opnåede mange nye kundskaber i de tre måneder, hvor vi arbejdede med Dinas Dates. Blandt andet hvordan man skruer et manuskript sammen.”

Hylede Qvortrup ud af den De 13 kendte mænd, Dina datede i programmet, interesserede ikke Adam Tatt synderligt. Han syntes faktisk, at de virkede forholdsvis kedelige. Derimod syntes han, det var spændende at interviewe venner, familie og kolleger til gæsterne, som forberedelse til programmet. Her fik han lov til at lede efter de forskellige facetter af personlighederne for at finde frem til de personlige spørgsmål. ”Vi satte os som mål, at vi ville finde tre sider af gæsten, som man ikke lige så i medierne

I PRAKTIK | Adam Tatt ville helst lave dokumentarfilm, men endte på date med Dina

til daglig,” fortæller Adam Tatt. ”Derefter fandt vi midlerne til at få dem frem. Det skete blandt andet ved, at vi overskred nogle grænser for interviewsituationer – for eksempel ved at lade Dina røre ved nogle af gæsterne for at gøre dem usikre,” tilføjer han. Blandt andet ﬁk Dina hylet mediernes køligste personlighed Henrik Qvortrup ud af den ved at udsætte ham for ekstrem sødme og komplimenter. ”Han er jo vant til at skulle forholde sig professionelt til ting og kritiseres ofte. Nu blev han rost, og det gjorde ham usikker. Faktisk klarede han slet ikke den situation særlig godt,” siger Adam Tatt.

Golden retriever i offentligheden Adam Tatt og det lille hold bag programmet kom dog ikke ubesværede til deres afsløringer. ”Den største udfordring var Brian Mikkelsen. Han er nærmest en golden retriever i offentligheden. Så pæn - og uden nogen skarpe kanter. Det viste sig, at han faktisk var enormt behagelig at være sammen med, men der var ikke megen ukendt personlighed at grave frem om ham,” siger Adam om sin research på kulturministeren. Programmet havde som mål at overskride nogle grænser. ”Det var derfor, mange hadede programmet, og derfor mange elskede det. Fordi Dina turde

Tekst & foto | Jesper Langhoff

spørge Henrik Qvortrup, hvor mange gange han havde tænkt på sex, siden han mødte hende.” Selv om programmet gik tættere på gæsterne end de ﬂeste andre talk-shows, affødte det aldrig negative reaktioner fra gæsterne. ”De var oftest mere bekymrede for, hvordan de klarede det, og syntes det var sjovt at blive udsat for noget nyt,” fortæller Adam Tatt.

tjellevejrup@mail.djh.dk

SHORT STORY

KVINDEKÆRLIGHED Line Stenholt sprang ud som lesbisk omtrent et år, før hun mødte Christina Østergaard, som har været erklæret lesbisk i over 14 år. De er begge omkring de tredive og har været kærester i fire måneder. Alligevel har det fra starten af forholdet stået klart, at de på et tidspunkt skulle have et barn sammen, og at Christina skulle være moren. Hun er pædagog og har i mange år ønsket sig netop dette og en familie. Christina har stadig sin egen lejlighed, men normalt bor hun ved Line og hendes to piger i Lines lejlighed. ”Jeg er ikke en mor eller en far for Marie Liv og Miranda. Bare en forælder. En mor nummer to, måske,” siger Christina Østergaard. Lines to piger har hun fået med to forskellige mænd, men kun den ældste, Marie Liv på ni år, ser stadig sin far. Det gør Miranda på fem år ikke.

Hendes far vil ikke vide af hende. Det samme har Line og Christina selv oplevet. De er også skilsmissebørn, og de har begge fædre, som de næsten aldrig ser. Det er derfor vigtigt for dem, at deres fremtidige barn får en far, som vil holde kontakten ved lige. Donoren skal helst være en af hetero-vennerne, som de begge kender. I første omgang skal befrugtningen af Christina ske ved inseminering, men lykkes dette ikke, vil næste skridt være kunstig befrugtning ved lægehjælp. Noget som den nye lov om kunstig befrugtning, der blev vedtaget fredag før pinse, nu gør muligt. ”Alt det besværlige med hemmelige læger og alle mulige omveje er blevet fjernet. Det manglede bare,” siger Christina Østergaard.

jlanghoff@mail.djh.dk

UDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2006

NYE PRAKTIKPLADSER

Tekst | Peter Korsgaard

Mediekrig giver flere praktikpladser Den forestående mediekrig giver mange chefredaktører søvnløse nætter, men for journaliststuderende betyder den flere praktikpladser Konkurrencen er blevet skærpet imellem de danske medier. To nye husstandsomdelte gratisaviser og en 24 timers nyhedskanal bliver de nye tiltag i mediernes oprustning. Men samtidig med, at landets mange redaktører får grå hår i hovedet af at overveje modtræk, kan de studerende på journalistuddannelserne glæde sig over udsigten til ﬂere attraktive praktikpladser.

Praktikaftale med i udspil Faglig konsulent hos Danmarks Journalistforbund, Hans Jørgen Dybro, forhandler i øjeblikket overenskomst med 365 Media Scandinavia, som hører under det islandske ﬁrma Dagsbrun, der står bag den ene gratisavis, Nyhedsavisen. Han fortæller, at avisen får brug for cirka 100 redaktionelle medarbejdere og at der, såfremt avisen bliver god-

kendt som praktiksted, vil være praktikanter imellem de ansatte. ”365 Media Scandinavia har selv haft praktikaftalen med i deres udspil,” fortæller Hans Jørgen Dybro og vurderer, at det kun er et spørgsmål om, hvornår og hvor mange praktikanter gratisavisen skal have. Han mener, at Nyhedsavisen får brug for det samme antal praktikanter som Ekstra Bladet, der ansatte fem praktikanter på seneste panikdag. Det kan den kommende chefredaktør for Nyhedsavisen, David Trads, bekræfte. ”Mon ikke vi ansætter mellem fem og syv praktikanter under praktikrunden til februar,” siger han. David Trads vil skabe en avis med høje journalistiske ambitioner, og han er sikker på, at den pionerstemning, som kommer til at præge Nyhedsavisen, vil gøre

den til et attraktivt praktiksted.

Må vente til februar Hos den konkurrerende gratisavis, som JP/Politikens Hus sender på gaden til juli, skal man bruge 40 journalister, som man hovedsagligt vil hente internt. Men der bliver plads til praktikanter. ”Vi vil gerne have praktikanter allerede nu,” siger Poul Madsen, som bliver chefredaktør på den nye avis. Praktikvejleder Pia Færing siger dog, at der ikke bliver nogen praktikanter til gratisavisen i første omgang. ”Vi havde det oppe i praktikudvalget, og vi vil se dem komme i gang først,” fortæller Pia Færing. De nye medier må altså vente til februar med at få glæde af de unge journalistspirer.

Poul Madsen regner med at ansætte ﬁre praktikanter til avisens første panikdag, og efterfølgende har han tænkt sig at nøjes med to.

TV2 barsler til december Hos TV2, hvis nye barn er en 24 timers nyhedskanal, er man lidt mere tilbageholdende med at love praktikpladser. Roald Andersen, som er chef for projektet, fortæller, at man ikke vil ansætte en masse praktikanter. Nyhedskanalen bliver i stedet en del af den brede palet, som allerede ansatte praktikanter kan stifte bekendtskab med i en periode. ”Men når vores palet bliver større, bliver der også plads til ﬂere praktikanter,” uddyber Roald Andersen. Han skyder på, at TV2 trods alt vil få brug for et par ekstra praktikanter, når Nyhedskanalen

Tekst | Tjelle Vejrup Foto | Sanne Vils Axelsen

går i luften til december.

Lettere at få praktikplads Praktikvejleder på DJH, Pia Færing mener, at de ekstra praktikpladser kan rokke ved praktiksituationen. ”Der er ingen tegn på, at vi oplever et tilsvarende fald af praktikpladser andre steder. Så det vil sikkert blive nemmere for ansøgerne at få praktikplads,” siger hun. Hun udtrykker samtidig bekymring for de i forvejen trængte medier i lokalområderne. ”Ansøgerne vælger i høj grad ud fra geograﬁske overvejelser, og da de nye gratisaviser kommer til at ligge i hovedstadsområdet, vil det gøre det endnu sværere for de små lokale redaktioner at få praktikanter,” vurderer Pia Færing.

pkorsgaard@mail.djh.dk

AGURKETID

Arrgh! Agurketiden kommer Vi har alle set dem. Avisforsider i sommerperioden prydet af overskrifter som ”Blomsterne springer ud”, ”Sommeren er kommet” og ”Vi tester Matas’ nye bruncreme” suppleret af tilsyneladende umotiverede billeder af topløse kvinder på stranden Ja, vi snakker om agurketiden. Den begivenhedsløse sommer, hvor intet er værd at skrive om, og redaktører landet over river sig selv i håret af frustration. Illustreret Bunker har talt med fem af de store danske dagblade om perioden, og de ﬂeste af dagbladene betragter sommeren som en tid, der kræver lidt mere fantasi end ellers. ”Det er jo nemt at skrive om vejret, men der er en masse fælder, man skal undgå i den forbindelse, og man kan nemt forfalde til at skrive de sædvanlige historier om sol, storke og dræbersnegle,” siger redaktionschef på Nordjyske Stiftstidende, Tejs Dahl Mikkelsen.

Vil høre om vejret Den opfattelse deler Henny Christensen, bagchef på B.T., ikke helt med ham, og hun fortæller, at de på B.T. vægter historier relateret til vejret meget

højt i sommerperioden: ”Det er noget af det, vores kunder helst vil læse, så vi påtænker os faktisk at udvide på det punkt. Historier om vejret har aldrig været agurkehistorier hos os,” fortæller hun. Som den eneste benægter Jyllands-Posten helt, at agurketiden findes. Nyhedsredaktør Asger Holm konkluderer, at den vandede sæson kun mærkes, hvis: ”Man bare sidder på sin flade, og ikke gider bevæge sig ud i samfundet. Gør du det, kan du sagtens finde historierne og behøver ikke forfalde til billeder af nøgne damer.”

Ny badedækning hvert år Der hersker altså vidt forskellige opfattelser af agurketiden på de danske redaktioner – med de mest bemærkelsesværdige hos B.T. og Jyllands-Posten. ”Det er nogle særligt udfor-

drende uger, der ligger foran os,” siger BT’s Henny Christensen. ”For i sommerperioden er vi faktisk i lidt af en særposition. Det er nemlig her, vi har vores opsving og største oplag, så vi kan ikke tillade os at ligge på den lade side,” tilføjer hun, hvorimod Asger Holm melder klart ud: ”Der er slet ikke noget, der hedder agurketid længere. Det er et gammelt fænomen. Der er muligvis dage i sommeren, hvor der ikke sker det store, men så kan vi tage den gode, gammeldags reportagesituation i brug. Noget, vi ikke får gjort på andre tidspunkter af året. Det betyder blandt andet reportager fra badestrandene - et emne vi mener kan behandles på en ny måde år efter år.”

tjellevejrup@mail.djh.dk

IND MED DEN | Det er ikke til at komme uden om agurken i den journalistiske sommer

DET SIGER DE PÅ REDAKTIONERNE

Ekstra Bladet: Agurketiden betyder, vi skal være fremme i skoene. Gu’ kan den da være irriterende, men der er også en vis udfordring i at ﬁnde historierne og lave en interessant forside (Lars Bach, redaktionssekretær). Politiken: Man kan ikke være døgnaktuel som tidligere. Men nyheder kan jo deﬁneres forskelligt. Hvis man kun tænker i Christiansborgbaner, ja så er der dødt, men der foregår altså også andet derude (Flemming Christensen, souschef på Indlandssektionen). Nordjyske Stiftstidende: Agurketiden er dér, vi er færrest på redaktionen, da mange er på ferie. Det resulterer i en mindre avis (Tejs Dahl Mikkelsen).

TOP 5 LISTE - I løbet af sommeren vil du helt sikkert kunne læse artikler om: - At solen skinner. - At solen ikke skinner (det forekommer jo også i Danmark). - At man skal passe på brandfaren, når man tænder Sankt Hans-bål. - Et fuldstændig umuligt forslag fremstillet af en marginalpolitiker, der aldrig får opmærksomhed i pressen, når de store drenge også er på arbejde. - At folk har dræbersnegle i haven også denne sommer. (Billeder af bryster på stranden er ikke med på listen, da de kan stå særskilt uden nogen artikler til)

20 ILLUSTRERET BUNKER

UDENFOR

JUNI 2006

HJEMLØST JUBILÆUM

Tekst | Mie Lund Tast Foto | Benita Marcussen

Pressefrihed har det skidt I følge den halvårlige rapport fra World Association of Newspapers (WAN) står det skidt til med pressefriheden. “Et rekordhøjt antal journalister er fængslet i Nepal, Hviderusland og Etiopien, og mange sidder stadig fange i Kina, Cuba og Eritrea. Medier over hele verden bliver ødelagt eller tvunget til at lukke,” lyder det fra WAN. Hele rapporten kan læses på http://www.wanpress.org/article11161.html jmvolf@mail.djh.dk

RUC får et ‘kompetencepanel’ Journalistuddannelsen på RUC ønsker en forankring i mediebranchen ligesom SDU og DJH. Derfor har de fået oprettet noget, de kalder et kompetencepanel. Panelet skal mødes og sikre RUC’s journalistuddannelse en god dialog og idéudvikling med mediebranchen. Det består af syv repræsentanter fra medieverdenen – blandt andet DR, TV2, Danske Dagblades Forening og Journalistforbundet. jmvolf@mail.djh.dk

Berlingske bliver tabloid Fra 28. august i år følger landets ældste avis, Berlingske Tidende, i hælene på Information og skifter til tabloidformat. Mange af dagbladets tillægsmagasiner er allerede i tabloidformat, ”Det praktiske format vil underbygge vor journalistiske ambition om at lave en klart prioriteret avis med fokus på de væsentligste begivenheder,” skriver chefredaktør Niels Lunde i en meddelelse. jernholm@mail.djh.dk

85 ansættes til nyhedskanal TV2 | NYHEDERNE vil ansætte omkring 85 nye medarbejdere i forbindelse med TV2’s store satsning, den 24 timers nyhedskanal. Det er især journalister, der skal ansættes, og opslagene er blevet offentliggjort i maj. Nyhedskanalen går i luften den 1. december, og TV2’s nye administrerende direktør, Per Mikael Jensen, kalder allerede kanalen for “den største nyskabelse i dansk fjernsyn siden TV 2’s etablering i 1988.” jmvolf@mail.djh.dk

Skæbnernes avis fylder rundt Hus Forbi har reddet mange skæbner og ikke mindst sin egen. I år kan hjemløse-avisen fejre 10-års jubilæum Stofmisbrug og hjemløshed prægede i mange år Per E. Mikkelsens liv. Stofferne kæmper han stadig imod. Han er i behandling, men til gengæld er han hverken hjemløs eller arbejdsløs længere. Han er nemlig blandt de faste sælgere af Hus Forbi. Til at starte med tvivlede han på, om han kunne få afsat så meget som en enkelt avis, men salget gik over al forventning, og han har fået sin faste kundekreds ved Schweizerbageriet i Århus.

Skal skabe dialog Avisen Hus Forbi kom på gaden første gang i 1996. København var europæisk kulturby, og samtidig var det FN’s internationale fattigdomsår. Kun en enkelt udgivelse var oprindeligt planlagt, men i år kan avisen fejre 10-års jubilæum. Med et månedligt oplag på 40.000 bliver avisen nu solgt på gaderne i Danmarks ﬁre største byer. Artiklerne i Hus Forbi handler om de hjemløse, som gruppe og som individer. Der skrives også om landets socialpolitik og dens konsekvenser for de svageste i samfundet. På gaden sælges Hus Forbi fortrinsvis af hjemløse, der for hvert solgt eksemplar selv kan beholde otte af de 20 kroner, avisen koster. Sælgerne får mulighed for en indkomst, men der er også et andet formål med avisen: At skabe dialog om hjemløshed, der både når ud til den almindelige dansker, men også til landets beslutningstagere.

Tøjleløse redaktionsmøder Tina Juul Rasmussen er journalist og skriver for Hus Forbi. I 1996

FOLK FORBI | Per E. Rasmussen har fået fast arbejde som avissælger for Hus Forbi, der i år kan fejre 10-års jubilæum

arbejdede hun på freelancekontor med de journalister, der var tilknyttet hjemløseavisens første nummer. Da endnu en udgivelse kom på tale, havde de samme journalister ikke mulighed for at fortsætte projektet, og Tina Juul Rasmussen kunne springe til. Når der er redaktionsmøde, foregår det mindre struktureret end hos de andre medier, Tina Juul Rasmussen er tilknyttet. En dag kan mødet gå med lønforhandlinger, en anden dag med diskussioner og en tredje med ideudvikling. Det mener hun, der både er fordele og ulemper ved.

”Det giver en vis usikkerhed, men på den anden side giver det råderum og plads til spontanitet.”

Flyttet fra de hjemløse Redaktionsgruppens størrelse varierer lidt fra gang til gang, og Tina Juul Rasmussen anslår, at den for tiden består af 10 personer. Tre eller ﬁre er fotografer og resten journalister, der bliver lønnet med 350 kroner i timen. Når historien er skrevet, tæller journalisten arbejdstimerne sammen og sender en regning til avisen. Hun er meget tilfreds med samarbejdet med Hus Forbi. ”Det er en god følelse at give de hjemløse en stemme,” siger hun. Men også interessen for personhistorierne og socialpolitikken betyder noget for Tina Juul Rasmussen. Hus Forbi har hidtil haft hjemme i De Hjemløses Hus i Københavns Nordvestkvarter. Her kom historierne bogstavelig talt selv gående ind ad døren. Men for nylig ﬂyttede redaktionen til Kø-

benhavns midtby. De nye lokaler har betydet bedre plads til den voksende redaktion, men også et ryk væk fra de vigtigste kilder.

Avissalg for selvværd Det er nu et år siden, Per E. Mikkelsen begyndte at sælge Hus Forbi. Han er glad for det daglige møde med køberne, og han oplever generelt kontakten som positiv. Folk spørger interesseret til ham eller fortæller, at de synes godt om avisen. Han undrer sig dog over, hvorfor der ikke er ældre mennesker blandt køberne. Som sælger har Per E. Mikkelsen en indtjening, men det er ikke pengene, der har ændret tilværelsen for ham. I dag er han en sejr rigere. Det er gået op for ham, at han kan mere, end han regnede med. Succesen med Hus Forbi har også styrket hans selvværd. ”Hvis jeg er dygtig til at sælge aviser, så er der sikkert også noget andet, jeg er dygtig til,” siger Per E. Mikkelsen, der glæder sig til den første i måneden, hvor det nye nummer af Hus Forbi skal på gaden. mietast@mail.djh.dk

UDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2006

Tekst | Anna Keemink og Kristian Porsgaard Foto | Pressefoto

HUSMODERBATTLE

Tekst | Jens Schnabel

OFFENTLIG ADGANG

DSB bortviser studerende på forkert grundlag

Studerende på DJH betragter banegården som et offentligt område og bliver derfor overraskede over at blive smidt ud, når de laver journalistik dér. Uberettiget, vurderer ekspert Studerende fra DJH kan blive smidt ud fra banegården i Århus, hvis de går rundt med optageudstyr og samtidig mangler en tilladelse fra DSB. Fænomenet er velkendt på DJH. Hverken radiounderviser Thorkild Ellerbæk, rektor Kim Minke eller pressejurist Oluf Jørgensen er overraskede over eksemplerne. DSB bortviser folk med henvisning til en bekendtgørelse om jernbanevirksomhed, der blandt andet forbyder optagelser og fotografering i forbindelse med erhverv eller undervisning.

Holder næppe Oluf Jørgensen kender udmærket bekendtgørelsen, men mener ikke, at den er relevant. ”DSB’s praksis har også baggrund i en gammel presselovsbestemmelse. Men tolket i lyset af ytringsfriheden, virker det besynderligt, at man ikke kan lave en lydoptagelse af et tog. Derfor tvivler jeg på, at det holder,” vurderer han med henvisning til nogle af de seneste eksempler. ”Optagelserne er ikke kun øvelser, men sker til journalistiske formål og falder efter min vurdering uden for forbudet,” fastslår Oluf Jørgensen, der råder

de studerende til at få pressekortet frem og sige, at de er i gang med en journalistisk opgave.

Privat område DSB står derimod fast på deres politik og henviser fortsat til lovbekendtgørelsen om jernbanevirksomhed, men fastslår samtidig, at de gerne giver tilladelse til optagelser. ”Der er intet problem i at få en tilladelse, men vi skal kunne nå at orientere vores personale,” forklarer Niels Molsted fra DSB kommunikation. Han anbefaler, at studerende kontakter DSB og får tilladelsen.

”Om vi kan nå det på en time må komme an på en prøve, men vi skynder os,” lover Niels Molsted.

Forsvind! I mellemtiden har ﬂere studerende prøvet den hårde konfrontation med DSB’s regler på området. Thomas Råhlin Larsen og Sune Skallerup Sørensen var ved at lave en opgave til et tv-forløb, da de stiftede bekendtskab med DSB’s politik. ”Vi lavede et indslag på trappen under halvtaget, og så ﬁk vi at vide, at der måtte vi ikke

være,” forklarer Sune Skallerup. På et radiohold blev Laura Gundorff Boesen og Thomas Buus-Larsen også smidt væk fra banegårdens område. ”Vi skulle optage baggrundslyde fra et tog. Vi var i færd med at høre en optagelse igennem, da en vagt fortalte os, at vi ikke måtte optage på banegården uden tilladelse og skulle forlade området. Vi gik så om til cykelstativerne og optog resten derfra,” beretter Laura Gundorff Boesen. schnabel@mail.djh.dk

22 ILLUSTRERET BUNKER Tekst | Mette Mandrup, 4. semester Foto I Uffe Weng

DEBAT

KLUMME

JUNI 2006

DUMPEJOURNALISTIK

Tekst | Kate Kartveit, ekstern lektor

Over tid bliver det dejligt Udtrykket ’at have sommerfugle i maven’ er en stærk underdrivelse af, hvordan jeg havde det, da jeg skulle starte i praktik. Det var nærmere små, fede gøgeunger, som sad og hakkede i mit maveskind. For mon ikke jeg havde oversolgt mig selv lidt på panikdagen? Og mon jeg overhovedet var klar til at komme ud i en hverdag, hvor bagstive formiddagslektioner og pjæk om fredagen er bandlyst? Og var det overhovedet en god idé at skulle skrive for Penge & Privatøkonomi, når jeg ikke vidste noget om økonomi, og selv har en foruroligende ustabil privatøkonomi? Da det blev 1. februar, tog jeg mit pæneste tøj på, og peptalkede mig selv hele vejen hen på redaktionen. Følte mig ret kæk og kompetent, da jeg fik præsenteret mine opgaver. Jeg skulle starte med at lave nogle små historier til nyhedssiderne. ”Great! Nyheder kan jeg da finde ud af,” tænkte jeg. Indtil min praktikantvejleder gav mig en udklippet artikel og bad mig om at lave en lille historie på den. Den startede med ”Nordea Liv & Pension tilbyder nu en obligation med ejendomme som underliggende aktiv.” Den havde Nordea netop lanceret, og jeg skulle tale med en mand fra Nordea Liv & Pension for at spørge, hvad det var for noget. Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det er okay ikke at vide alt, og at der ikke findes dumme spørgsmål. Det troede jeg så på, indtil jeg fik fat i manden. Så gik jeg kold. Mig: ”Hvad er fordelen ved de her obligationer?” Afdelingschefen: ”Den største fordel er, at de er mere diversificerede, end mange andre produkter er.” Mig: ”Øhh. Okay. Hvad kan de ellers?” Afdelingschefen: ”De er ret sikre, fordi Aberdeen er en af Europas mest stabile fund of funds, og som ejendomsmarkedet ser ud lige nu, er der ret stor sandsynlighed for, at de giver et godt afkast.” Historien havde sikkert været fin, hvis jeg havde vidst, hvad diversificeret og fund of funds betød. ”Desværre” sagde min praktikantvejleder, at vi ikke kunne bruge historien, fordi tegningen af obligationen allerede var lukket, så jeg behøvede ikke at indrømme, at jeg ikke havde fattet en bjælde. Det var lidt af et intellektuelt knockout, men jeg kvindede mig alligevel op. Jeg lærte hurtigt, at google eller at spørge om betydningen af de svære ord, så jeg følte mig godt forberedt, inden jeg ringede til en kilde. Og var der så nogle ord, jeg ikke forstod, skrev jeg dem ned, og slog dem op på Google bagefter. Jeg begyndte at have følelsen af, at jeg godt kunne klare det. Den følelse varede helt til den første gang, der var efterkritik på det blad, der var udkommet, umiddelbart før jeg startede. Det var en mand fra et andet magasin, som skulle fortælle, hvad han mente om vores blad. Jeg sad og var glad for, at jeg ikke skulle i vridemaskinen så tidligt i min praktiktid, indtil han kommenterede et billede af en freelancer: ”Hvad laver et billede af ham i jeres blad? Han ligner en i starten af tyverne, og det er da ikke troværdigt, at han skal skrive for jer!” Knockout igen. Hvis han er for ung til at skrive i bladet, bør jeg jo være på Vi Unge eller Wendy. Efterhånden har jeg heldigvis fundet ud af, at man ikke kan se igennem telefonen, at jeg er ung og uvidende. At mine kolleger godt ved, at jeg ikke ved alt om økonomi. Og at embedsmænd sommetider overgiver sig, når man siger: ”Ifølge Offentligshedslovens §4 stk. 1 har jeg ret til at få aktindsigt i det her. Så hvis du vil spare os begge to for et stykke arbejde, giver du mig bare den undersøgelse nu.” mandrup@mail.djh.dk

At skide i egen rede I aprilnummeret af IB er der en artikel med titlen ”Vi kommer gratis i Djurs Sommerland med pressekortet” skrevet af Christian Kloster. Der er jeg citeret for at have udtalt, at ”det er pissedyrt at tage ﬁre unger med i Djurs Sommerland, så jeg bruger bare mit pressekort” i en auditorieforelæsning om journalistisk etik for 2. semester. Til dette må jeg præcisere: Jeg har aldrig været i Djurs Sommerland hverken med eller uden pressekort – og jeg har heller ikke ﬁre børn. I min forelæsning brugte jeg det, som har været kendt som en belæringsform siden Aristoteles’ tid. En allegori. Med et provokerende spørgsmål ud i auditoriet spørger jeg: ”Hvem har benyttet sit pressekort til at komme ind til en koncert eller lignende?” Så svarer jeg selv – altså med en allegori. Allegorier er i familie med ironi. Man siger en ting, men det betyder noget andet. F.eks.: ”Selvfølgelig var

det sjovt at miste min tegnebog i ferien.” Om skribenten var til stede ved forelæsningen vides ikke. Men der blev givet en række eksempler på, hvad man ikke bør gøre i journalistisk virksomhed. At trække den slutning, at jeg støtter denne brug af pressekortet, uden at undersøge fakta er en journalistisk bommert. At tage et citat ud af sin oprindelige sammenhæng og bruge det på en utilbørlig måde, det er dumpejournalistik. Men det principielle er måske det mest triste. De ﬂeste undervisere har været journalister i mange år, og alle har vi leveret et eller fem dårlige produkter, som vi ikke er særlig stolte af. At vi kan bidrage med personlige erfaringer og læring i undervisningen burde være en berigelse for undervisningen. Skal vi derhen, hvor underviserne ikke kan fortælle om (parallel)virkeligheden uden at blive (fejl)citeret i et skoleblad,

som går ud til mange af landets professionelle redaktioner? Så må konklusionen jo blive: Brug ikke humor, vittigheder, allegorier, ironi, gode personlige historier eller andet krydderi i undervisningen – det kan misforstås. Det er godt, at IB arbejder videre med emner fra undervisningen, og at bladet tager den journalistiske integritet og brug af pressekortet op til debat. Og IB skal være kritisk – også til undervisningen på DJH. Men at være kritisk er ikke det samme som at være mistroisk, mistænksom eller dilettantisk. Når IB formidler forkerte eller misforståede oplysninger ud i offentligheden, skader det skolens omdømme, undervisernes integritet og til syvende og sidst de studerende ved DJH. Og det er vel ikke det, som er hensigten?

Levering

Omfang

Redigering

Alle indlæg sendes til ib@mail.djh.dk i Word .doc eller .rtf-format. Husk rubrik, fulde navn, semester / stilling og email-adresse i dokumentet.

For indlæg og svar gælder det, at de maksimalt må fylde 2500 anslag (inkl. mellemrum), og hvis debatten strækker sig over flere numre maksimalt 1600 anslag.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg. Desuden at vælge indlæg fra, såfremt der ikke er plads til alle indkomne - eller hvis redaktionen vurderer, at et

kk@djh.dk

indlæg falder uden for avisens område.

Klummen Er på maksimalt 3500 anslag. Kontakt redaktionen.

DEBAT

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2006

SVAR

Tekst | Christian Kloster, 2. semester

At skide i Kates rede Som garvet journalist må du være træt af kilder, der trækker udtalelser i land, når de kan føle konsekvensen. Mange studerende har hørt dig sige – uden ironi i stemmen – at du tog ﬁre unger med i sommerlandet. Bemærk, jeg skriver ikke, at du har født

“ Jeg konkluderer stadig, at du var i Djurs med pressekortet som fribillet

rum, hvor der lyttes”. Du taler i et offentligt rum, hvorfra du skal have forståelse for, at nysgerrige journaliststuderende tager dine ord for gode varer. Hvorfor tro, at det, du siger, er røverhistorier fordægtigt pakket ind i læringsformer fra år 367? Du forklarer den udførligt, fordi du ved, at ikke alle kender den. Jeg kendte den ikke, men jeg kender til, at journalistik og formidling handler om at udtrykke sig klart og ligefremt.

dem, men jeg fandt ingen anledning til at tro, at du ikke tog dem med på en gratis tur. Jeg konkluderer stadig, at du var i Djurs med pressekortet som fribillet.

Jeg må skuffe dig: Hvis du fortæller, at du begik en journalistisk svinestreg for sågar 20 år siden, så skal jeg gerne bryde kollegialiteten, om det kan gavne de ofre, som måtte være blevet krænket. For jeg er til stede – og var det, da du fortalte om Djurs. Men jeg er ikke på DJH for at pleje din integritet. Eller skolens. Ikke på vilkår.

Auditorium betyder ”offentligt

Indrømmet.

“

- Christian Kloster

Jeg burde have spurgt, om du virkeligt mente det, du sagde. I beklagelig blind tillid til, at du talte sandt, undlod jeg det.

“Sensation er også en journalistisk dyd - Christian Kloster

“

Kære Kate.

Resultatet blev et krads stykke sensationsjournalistik. Sensation er også en journalistisk dyd, der fastholder og beviser, at begivenheder og sagsforhold bliver udløst af personer, oftest navngivne og ansvarlige. Mens nogle har gavn af det, kan andre være ofre. Og det er næppe nyt – faktisk er det aktuelt, at jamrende ofre kaster sig ud i kejtede forsøg på at give journalister mundkurv på, tillige med kejtede forsøg på at trække genstridige norske nytårstorsk i

Tekst | Ole H.B. Andreesen, koordinator BESKYLDNINGER

land. Dumpejournalistik. Jeg lader den stå for sig selv. Men tilføjer, at du vist mere er i offerrollen end i underviserrollen, når du skriver det. Og ellers tak – jeg frabeder mig, at du som fornærmet partskilde muger ud i min rede – ditto forsøger at bebrejde mig, at underviserne ikke i fremtiden afslører egne journalistiske fejl. Det gør de heller ikke nu. Det er uaktuelt. Så opgiv feberredningen og opgiv at fejlslutte, at jeg er grunden til, at du ikke kan bruge humor og eksempler i undervisningen fremover. Men hav tillid til, at alle redaktioner ved, at DJH ikke er fejlfri. I virkeligheden mener jeg, at det er tiltrængt imageforbedrende at indrømme dem og bringe dem til debat. ckloster@mail.djh.dk

Tag det alvorligt Når Christian Kloster skriver, at workshop-forløbet på 2. semester bestod, ”fordi det blev forædlet til en velsmagende lind mixture, der blev skyllet ned med overbærende vellyst,” så er det en beskyldning om bestikkelse – hvilket er ulovligt og noget, hverken Christian Klosters medstuderende eller DJH som institution kan eller skal lade sig rygtesmitte af. Hvis Christian Kloster vil være venlig klart at give til kende, om han har ladet sig bedrikke til at afgive en misvisende evaluering, vil det være formålstjenstligt, så vi kan trække den ud. Ellers giver evalueringen jo ikke et retvisende billede, og det kan vi ikke have. Christian Kloster bør desuden undlade at udtale sig om, hvorvidt jeg som koordinator er lettet eller ej. Han kan spørge. oa@djh.dk

Tekst | Eskil Jefsen & David Neerup Mandel Foto | Uffe Weng

[Bidende Satire]

[Bidende Satire] lukker og slukker. Indtil de nye bagsideredaktører får styr på sit shit rettes al henvendelse til månedens stedfortræder, Hilde Grabowski Pümmelschnaps, der har Statsbibliotekets spolebåndoptager som hoved.

Fundet: Bagsideredaktører! Som så mange bagsideredaktører før dem kravlede Steffen Buur og Mia Tast sent onsdag aften, i trillebør-formation, gennem Bagsideredaktørernes magiske træport. Et enstemmigt dommerpanel vurderede præstationen som både ”...yndefuld og velkoreograferet. Sublim verfremdung!” Det er derfor med stolthed og stor stemme vi overdrager bagsiden til Steffen Buur og Mia Tast. Det markerer desuden en tilbagevenden til den gamle tradition; at bagsideredaktører har efternavne i bydeform. Dette er ikke sket siden Morten Szygenda havde tjansen. Med en særegen mangel på rød tråd og punchlines lyste Mia og Steffens ansøgning op mellem de andre, mere stilsikre og metroseksuelle indslag.

Lille Roger fra Benin har meddelt bagsiden, at han ikke længere ønsker at bidrage med anekdoter fra sit spændende liv. ”Jeg stoler ikke på journalister længere,” udtaler han. ”På nær Lisbet Ravn. Hende må i godt hilse, og sige tak for hjælpen!”

David vs. Eskil ”Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig.” ”Nej, fornøjelsen er helt min. Du er et fantastisk menneske. Og sjov!” ”Tak, men du er nu sjovere!” ”Nej, du er sjovere!” ”Nej, dig!” ”Næh du. Det er dig!” ”Hahaha! Og flotte er vi!” ”Hahaha! Ja, flotte!” ”Vi er de sjoveste, flotteste bagsideredaktører nogensinde!” ”Haha ja! De flotteste og sjoveste nogensinde!”

Indviede: Med ynde og glans kravler Mia og Steffen gennem Bagsideredaktørernes magiske port.

[Bidende Satire] er 100 på at Mia og Steffen nok skal løfte opgaven. Det bliver ikke kønt, - har i set

Ofte bliver vi spurgt; ”Hvordan kan I være så sjove?” og svaret er egentlig pure simpelt. Alle kan være med! Med [Bidende Satire]’s satireopskrift, går du med sikkerhed en sjov sommer i møde. Du skal bruge: - Kokosmakroner - Brist - Den Store Danske Encyklopædi - Blå Thor - Det sjældne februarnummer af Tidens Mand

Steffen?! -, men løftet, det bliver den.

Tænk på noget som er oppe i tiden. Noget som fylder i mediebilledet lige nu. For eksempel Grønjakkesagen. Spis koksen og put rugbrød i dine støvler. Læg dig ﬂadt på ryggen og vent til grævlingen er helt henne ved benet. SÅ har du satire. Resten af ingredienserne kan du herefter smide ud, UNDTAGEN (!) det sjældne februarnummer af Tidens Mand. Det sender du til os. God fornøjelse, [Bidende Satire]

Slut med hjælp til sorte? På melodien til klassikeren ”Vi lister os af sted på tå” blev der til Lisbet Ravn’s afskedsreception forfattet en farvel-sang. [Bidende Satire] er kommet dokumentet i hænde, og bringer her et uddrag. Der er tale om første halvdel af tredje linje i andet vers: ”Du hjælper mange sorte folk.” Sangen ”Lisbets reception 2.juni 2006” er forfattet af Yndlingskollegerne. Samme gruppe stod efter sigende bag klassikere som ”I anledning af Torbens jubilæum” og ”K.A. Frøberts afsked, 1997.”

Tonny Landy ser noget Kære Tonny Som tiden dog ﬂyver afsted, båret på dine vinger af klarsyn og vid. Du er et spektakulært menneske, Tonny. Du har henrykket, inspireret og bortforklaret uden hverken at skele eller skule, Tonny. Hjulpet mennesket når det har strukket sin hånd ud og bedt om lov til at nyde godt af dine evner, Tonny. Behøver vi nævne Kaare Welinder? Eller Kaare Welinder? Du har taget biblens ord om næstenkærlighed til dig, og kan bruge timer på at bygge modeltog med underformidlede børn på DJH, bare for at glæde dig ved den momentvise lykke disse stakler oplever i dit nærvær, Tonny. Det er desværre også disse børn, der leder os videre til sidste tredjedel af dette brev til dig. Vi er blevet informeret om, at dit forhold til førnævnte Kaare Welinder har udviklet sig til mere end blot et pennevenskab, og vi bliver derfor nødt til at takke af for denne gang. Du er fri Tonny. Du er fyret! De kærligste hilsner, Eskil og David Kære Eskil og David. Den havde jeg ikke set komme... Knus, Tonny Landy.

[Bidende Satire] Ris, ros og Bacardi Razz rettes til bagsideredaktionen, enten ved, at man tropper op selv, eller via mail - bagsiden@mail.djh.dk Foto = 100% svar!