Illustreret Bunker nr. 3 2007 by Illustreret Bunker

INDENFOR

UHØJTIDELIG REKTOR Mød Anne-Marie Dohm

INDENFOR

KAFFE TIL FOLKET Panel tester 11 typer kaffe

UDENFOR

PARFORHOLD Kærlighed trods alt

APRIL 2007 | 9. ÅRGANG | NR. 3

Flere hemmelige rum

Afsked med Ida

side 20-21

side 12-13

side 4

Fotonørder

side 6

Kravlingvinder

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2007

Redaktionen vil gerne takke alle de hjælpsomme DJH’ere, der har været med til at producere denne udgivelse.

Tekst | Jeppe Timmermann Findalen

LEDER

Husk at komme til næste ideudvikling på Illustreret Bunker tirsdag den 1. maj. Nærmere info følger.

Tekst og foto | NIels Toftegaard

SHORT STORY

Klar besked, tak!

Flække mine dæksplanker Nu er der snart kapsejlads i universitetsparken, og så er det vigtigt at kunne motivere med gængse sømandsudtryk: ”Kom langs i de både/ køjer/tovender,” betyder: Kom så i gang, det går for langsomt. Kraftudtryk som ”splitte mine bramsejl, ﬂække mine dæksplanker” kan bruges i alle sammenhænge, fx ”Flække mine dæksplanker, kom så langs i de braser, I lusede slingregaster!” Vil man svare bekræftende på noget, siger man: ”halløj” – ikke javel. Det er

Panikdagen har atter engang afgjort praktik-skæbner for studerende på DJH, SDU og RUC. For nogle en succes – for andre en dag i skærsilden uden fodfæste eller samtaler hos drømmemediet. De mange timers forarbejde med hjemmeside, ansøgninger og taktikker kan føles spildte, når det først går løs. Løbet viser sig nemlig ofte at være kørt længe inden Praktikdagen. Og de studerende bliver snydt af statistikkerne, som reelt set ikke siger noget som helst om, hvor store chancer de har. Det er unødvendigt og kan sagtens gøres på mere hensigtsmæssigt. Som eksempel kunne man skænke synkront med Bent Falbert ved kantinens fadølsanlæg klokken 8.19, hvor Ekstra Bladet, langtfra som de eneste, var færdige med at ansætte praktikanter. De havde 25 ansøgere til fire stillinger. Hvordan kan man på 19 minutter nå at læse 25 ansøgninger, afholde samtaler og ansætte praktikanter? Det kan man ikke. Forarbejdet til Praktikdagen bliver gjort grundigt. Det ved både ansøgere og medier. Selve strukturen af systemet er til enhver tid garant for en endeløs diskussion, som ingen alligevel kan finde et alternativ til. Men der er behov for justeringer. To dage før panikdagen bliver statistikken for første runde offentliggjort. Den bliver flittigt brugt i forberedelsen. ’Hvor store er mine chancer? Hvor kan jeg gatecrashe? Hvor meget kan jeg satse på, at min første prioritet ringer?’ Men statistikken er i sin nuværende form ubrugelig og ofte til mere skade end gavn. Den er nemlig spækket med tomme praktikopslag. Praktiksteder, der slår stillinger op, som de allerede har afsat. De skal væk! Alle panikramte, både praktiksteder og -ansøgere, skylder hinanden klar besked. Derfor bør man lave en nettoliste. En liste luet for allerede besatte stillingsopslag, som blot giver falske forhåbninger og forvirring på Praktikdagen. Først da bliver det muligt for de praktiksøgende at danne sig et nogenlunde realistisk billede af situationen. Og først da kan man forberede sig en smule taktisk på at gå i panik. For praktikstederne går intet tabt ved at give klar besked. De kommer allerhøjst til at fremstå som reelle og fair. For uandet om de afsatte stillinger er afviklet i strid med reglerne og er helt igennem korrupte, ændrer ikke ved det faktum, at de er taget.

De andre skriver Artikel | Rasmus Mark Pedersen

”Jeg tror, at Vestre Fængsel har brug for folk som mig,” siger stenkasteren fra Nyhedsavisen. Derfor prøvede han at blive anholdt, den dag Ungdomshuset blev ryddet. I stedet endte han med at blive suspenderet fra sit arbejde for et stenkast, som ikke fandt sted. Eller gjorde det? René Fredensborg fortæller for første gang om urolighederne på Nørrebro og tiden derefter. ”Oprindeligt ville jeg gerne anholdes. På den måde ville jeg kunne beskrive de anholdtes forhold, og hvordan retssystemet og fængselsvæsenet fungerer. Det var min kæreste bare ikke så vild med. Så i stedet gik jeg i lære som aktivist. Man kan jo ikke ringe til en

martin justesen martinjustesen@mail.djh.dk

valdemar jørgensen pvjorgesen@mail.djh.dk

pia buhl andersen buhl@mail.djh.dk

bagsiden

marie rønde ronde@mail.djh.dk

LIXEN

Jeg ville gerne i fængsel

billedredaktører

laust johan deleuran ljdeleuran@mail.djh.dk

toftegaard@mail.djh.dk

Tilrettelæggelse | Laust Johan Deleuran

redaktionen

jeppe timmermann findalen (ansv.) findalen@mail.djh.dk

for fodtusser. Eks.: ”Matros, sæt forovermærs.” ”Halløj, hr. kaptajn.” Styrbord er højre og har farven grøn, bagbord er venstre og er rød. Det hedder ikke forenden og bagenden, men stævnen og hækken, og man siger agten for noget, i stedet for bag ved noget. En pøs er en spand, og en kuttendekker er en kost. Sømænd spiser ikke, de skaffer, og bagefter tager de bakstørnen, hvilket betyder at de vasker op.

michael bothager bothager@mail.djh.dk

aktivist og spørge: ”Hvad tænkte du den aften?” Nej, det er da meget bedre at beskrive, hvad der sker.” ”Jeg arbejder autonomt. Det vil jeg gerne afsløre. Jeg er en lonely rider. Jeg er væk i 24 timer, og så har jeg en historie.” Da René Fredensborg blev suspenderet var han ikke længere en lonely rider: ”Det var ligesom at dø. Alle begravelsestalerne blev holdt. ’Du er fandeme en fantastisk journalist, og jeg kommer til at savne dig.’ Da jeg var tilbage på arbejde, måtte jeg lige kvittere med et ’jeg elsker også dig’.” Læs resten af artiklen i næste udgave af Lixen

Bermuda er RUCs journalistblad Lixen er SDUs journalistblad

Artikel | Evalina Gold

BERMUDA

Tyv tror hver mand stjæler Når landets journaliststuderende skal til at søge praktik, begynder den indre vagthund at gø med fornyet kraft. For de andre uddannelser har helt sikkert forspring og uretfærdige fordele, som stiller dem meget bedre, når slaget om drømmepraktikpladserne skal stå.

RUC’erne synes, det er unfair, at… …SDU’erne og til dels også DJH’erne er bedre forberedt på en praktiktid på radio og tv, fordi de bliver målrettet undervist i håndtering af elektroniske teknikker. …DJH’erne kan ﬁnde ud af at lave hjemmesider og deler smarte visitkort ud til

kasserer

tryk

annoncer

oplag

jeppe timmermann findalen findalen@mail.djh.dk

pia buhl andersen buhl@mail.djh.dk laust johan deleuran ljdeleuran@mail.djh.dk

niels krogsgård nkrogsgard@mail.djh.dk

forsidefoto

niklas krigslund nkrigslund@mail.djh.dk

illustreret bunker

valdermar jørgensen pvjorgensen@mail.djh.dk

danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n ib@mail.djh.dk www.illbunker.dk mobil 2874 8987

Åbent Hus arrangementer med henvisninger til deres hjemmesider.

DJH’erne synes, det er unfair, at… …RUC’erne læser for mange bøger og har akademiske titler. …SDU’erne har egne busser til at køre rundt i landet med - og har fri hver fredag hele året til at søge praktik i.

SDU’erne synes, det er unfair, at… …RUC’erne tager på det, de kalder ’for-praktik’. …DJH’erne laver konkurrenceforvridning ved ret konsekvent at tage cv’er med til Åbent Hus arrangementer.

otm avistryk herning-ikast 97 15 66 00

1800 eksemplarer 8 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte på djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

udgivelse

25. maj 2007 9. årgang - 1. oplag næste ideudvikling 1. maj næste deadline 19. maj næste udgivelse 29. maj

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2007

INDENFOR Uhøjtidelig rektor vil ud på skolens gange DJH skal være ”en synlig og markant spiller”, mener Anne-Marie Dohm. Det vil hun selv være på skolen. Tekst Lotte Gyldenvang

”Hun gør et stærkt indtryk som person, og har nogle klare synspunkter til mediernes udvikling.” Sådan siger bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen, når hun skal forklare, hvorfor Anne-Marie Dohm er den rette rektor for DJH. ”Hun vil kunne stå for generationsfornyelsen på skolen,” siger Lisbeth Knudsen, og det var resten af bestyrelsen enige i. De valgte Anne-Marie Dohm blandt syv kandidater, og hun får sin daglige gang på skolen fra 1. juli.

Studerende er fremtidens medieskabere

Ambitioner for DJH Anne-Marie Dohm har naturligvis gjort sig nogle tanker. ”DJH skal være et sted, hvor medierne kigger hen, når de skal se, hvordan de skal udvikle sig. Skolen skal være en synlig og markant spiller, når mediedebatter udfolder sig. Det handler ikke om, at DJH skal have mere medieomtale for omtalens skyld. DJH´s popularitet har gennem mange år været stigende med ﬂere og ﬂere ansøgere. Det handler derfor om at fastholde skolens position og sikre, at DJH forbliver attraktiv,” siger Anne-Marie Dohm.

Foto: Jacob Jørgensen

NY REKTOR | Anne-Marie Dohm skal være skolens nye ansigt fra 1. juli.

Dagsordenen for den nye rektor indeholder indtil videre ét punkt. At føre samtaler med de mange kompetente medarbejdere, så hun i samarbejde med dem bedre kan spore sig ind på, hvilke ændringer skolen speciﬁkt står overfor.

Store krav til journalister ”Vi skal ﬁnde ud af, hvordan vi bedst skruer uddannelsen sammen i forhold til de udfordringer, journalister bliver udsat for i mediebranchen. I dag skal en journalist ikke kun afdække historier og stræbe efter objektivitet, men også kunne betjene de forskellige medieplatforme i løbet af én dag. Journalisternes rolle er i kraftig udvikling, fordi de fungerer som ﬁltre i informationssamfundet. Samtidig skal fremtidens medieledere være i stand til at tilføre mediet noget nyt,” siger Anne-Marie Dohm om de mange udfordringer, de studerende står overfor.

Kvalificeret rektor Anne-Marie Dohm er selv uddannet fra skolen i 1994, og har selv både været journalist og leder. Hun har været reporter på Jyllands-Posten i otte år, forbi Mejeriforeningen og senest været kommunikationschef for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Dermed har Anne-Marie Dohm mange erfaringer fra begge sider af skrivebordet. Det har bestyrelsen også lagt vægt på. ”Den nye rektor har en stærk faglighed og person-

“

Når jeg bliver god til noget, begynder jeg at søge efter nye ting, jeg ikke kan. Anne-Marie Dohm

DJH kan roligt glæde sig. Anne-Marie er en uformel, sympatisk og hjælpsom medieperson, som i den grad brænder for journalistik og journalisters rolle i samfundet. Og det er de nye udfordringer, der er med til at bevare den store begejstring for journalistikken. ”Når jeg bliver god til noget, begynder jeg at søge efter nye ting, jeg ikke kan. Det er meget karakteristisk for mig,” siger Anne-Marie Dohm, som sjældent læner sig tilbage, men altid bevæger sig lige ud til kanten, for at se, om det hun beskæftiger sig med, også holder. Privat bor hun i Brabrand sammen med hendes mand, nyhedsredaktør for Jyllands-Posten Claus Dohm, deres datter på 14 år og søn på 9 år.

“

Anne-Marie Dohm søgte stillingen, fordi den giver mulighed for at præge den måde, fremtidens journalister skal uddannes på. ”De studerende er skaberne af fremtidens medier, og er fremtidens medieledere. De skal deﬁnere, hvilken rolle journalister fremover skal spille i samfundet. Det gør stillingen som rektor vigtig, da journalister er medskabere af demokratiet,” siger Anne-Marie Dohm. Hvordan hun konkret vil forberede de studerende på en medieverden i rivende udvikling, er endnu for tidligt at sige noget om. Den nye rektor vil forbeholde sig retten til at lære studiet og skolen rigtigt godt at kende og vente med at få et overblik over fremtidige ændringer på skolen, indtil hun starter.

lighed, og det er en styrke for at kunne tegne en ny proﬁl af skolen,” siger Lisbeth Knudsen.

Udfordringer skaber begejstring Studerende og ansatte på

Synlig rektor Anne-Marie Dohm har i mange år været med til at rette optagelsesprøver på DJH, og det vil hun fortsætte med at gøre. ”Det er en god mulighed

for at se, hvordan de unge journalistspirer tænker,” siger hun, og mener, at det giver en god indsigt i skolen, som er nødvendig for en kommende rektor. Anne-Marie Dohm har også haft sin gang på DJH som gæstelærer, både i kommunikation og journalistik. I det omfang, det kan lade sig gøre, vil hun bestræbe sig på at fortsætte med at undervise. ”At undervise er en fantastisk måde at tage sin egen praksis op til overvejelse på,” siger hun. Hun glæder sig til at diskutere med de studerende, både på gangene og i undervisningslokalerne. Derfor vil hun stræbe efter at skabe plads i det travle rektorprogram til at komme ud på skolens gange. ”Min dør vil stå åben for diskussion såvel med studerende som med de ansatte,” siger en imødekommende og ligetil Anne-Marie Dohm. Hun er generelt direkte i sine udtalelser og ønsker, at folk er det samme overfor

hende. Hun holder af grin og humor blandt kollegaer i det daglige. Samtidig sætter hun pris på, at folk ikke tager sig selv alt for højtideligt. ”Jeg er enormt spændt og glæder mig meget til at blive rektor,” smiler AnneMarie.

OM ANNE-MARIE DOHM 40 år gammel Uddannet fra DJH i 1994 Reporter på Jyllands-Posten i otte år, kommunikationschef i Mejeriforeningen i to år. Kommer fra en nuværende stilling som kommunikationschef i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Blev valgt blandt syv ansøgere og starter 1. juli.

lgyldenvang@mail.djh.dk

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2007

I dette nummer af Illustreret Bunker er der 35 skribentbylines. 33 af dem er pigenavne.

Hvis Kravling var en Cavling Kravling ’07 er uddelt, de sidste øl er drukket og Henrik Milling er gået hjem. Her kan du læse alt om den fest, der væltede Politikens Hus. Tekst Anna Askov

Hvis Kravling var en Cavling, så havde der ikke lugtet så meget af fodsved i bussen fra Århus til København. Hvis Kravling var en Cavling, så havde deltagerne ikke købt lunkne dåseøl af en ukrainsk købekone, som gav sig ud for at være busstewardesse. Havde det været en ægte Cavling, som Martin Hoffmann Kønig, Holbæk Amts Folkeblad, modtog senere på aften, så var halvdelen af deltagerne ikke endt på Burger King og forsvundet ud i natten med Curly fries i lommerne og en promille på 52. Men det var en ægte Kravling fest, alle tre journalistuddannelser var samlet til. Med en timeløn på 10.000 kroner ﬁk Henrik Milling fra P3 samlet store og små på dansegulvet, og Alphabeat fungerede som baggrundsmusik for en storslået fest i Politikkens hus.

Og prisen går til!

Fotokravlingen blev givet for en fotoreportage op langs Amazonas. Prisvinderen Mads Nissen havde denne aften for meget starquality til selv at modtage prisen. Derfor gav han, i bedste Justin Timberlake stil, en stor tak over en videotransmission fra Singapore. Med skyline i baggrunden og solbrun hud ønskede han alle en god aften, og festen kunne begynde. Langsomt grupperede deltagerne sig, hvor kun enkelte turde våge turen på den anden side, for at snave med en kommende kollega eller medpraktikant. DJH’erne opholdt sig i en gruppe for sig selv. SDU’erne dansede med hinanden og RUC’erne havde dannet deres egen lille rundkreds i salen.

de over hovedet blomstrede kærligheden i krogene. Den ukrainske købekone var for længst glemt, og som natten blev mørkere, blev de ﬁne ﬂaskeøl en generator på nye scoringer og friske bekendtskaber.

Kravling takker af Det gamle trykkeri i Politikkens hus dannede rammen om den store fest, der ingen ende ville tage. De glade DJH’ere drak sig væk fra praktikpanik og undersøgende journalistik. Dermed blev denne fest, med prisoverrækkelsen i centrum, én af de store. En fest, hvor afstanden mellem Cavling og Kravling kun sad i de fysiske rammer og ikke i de studerendes ambitioner.

KRAVLING | Der blev festet i Politikens Hus.

Foto: Sara Galbiati

KRAVLINGFEST | Miriam Dalsgaard overrækker foto-Kravling.

Foto: Sara Galbiati

Hvem scorer hvem? Hvis Kravling var en Cavling, så var der ikke gået ren gymnasieﬂirt i den. I løbet af aftenen fandt DJH’ere, praktikanter og andet godtfolk hinanden på en helt ny måde. Med bassen pumpen-

På DJStud’s hjemmeside finder du

• Nyheder • Fede arrangementer • Debat • Bog-, bolig- og byttebørs • Info om støtteregler • ...og en hel masse andet!

Tjek www.djstud.dk - Vi er nede med’ du klikker forbi!

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2007

Regelbrud får nu konsekvenser

Illustreret Bunkers undersøgelse viser, at over 50 procent fik deres højeste ønske opfyldt ved praktikdagen. Alligevel er der stor utilfredshed med systemet, hvor flere medier bryder reglerne. Tekst Jeppe T. Findalen Pia Buhl

De studerende på RUC, SDU og DJH har i en rundspørge, foretaget af Illustreret Bunker, givet praktiksystemet karakter på en skala fra 1 til 10. Med et gennemsnit på fire, ligger de studerendes vurdering dermed under middel. Formanden for praktikudvalget Christian Kierkegaard har endnu ikke evalueret årets praktikrunde, men han er klar over, at systemet, i sin nuværende form, ikke er optimalt. “Vi vil gerne finde på noget bedre. Det er et evigt problem, og vi vil meget gerne have forslag til løsninger. De gange, vi har fået forslag, har vi vurderet, at der var flere svagheder end fordele,” siger Christian Kierkegaard om det hyppigt udskældte system.

Undersøgelsen blev foretaget blandt alle praktiksøgende studerende, der deltog på praktikdagen onsdag d. 18. april. 165 studerende fra RUC, SDU og DJH har svaret. Undersøgelsen er ikke repræsentativ.

Praktikdagen i tal

5 ud af 10 fik deres 1. prioritet. 15% fik en praktikplads, med lavere prioritet end 5 3 ud af 10 gjorde ikke noget for at fange praktikstedernes opmærksomhed inden praktikdagen

4 ud af 10 afleverede CV direkte til praktikstederne

16% blev kontaktet af et praktiksted før praktikdagen med henblik på at lave en aftale

Fokus på sig selv Undersøgelsen viser også, at der på de tre journalistuddannelser er stor forskel på, hvor meget de studerende gør for at promovere sig selv inden praktikdagen. Halvdelen af de studerende fra SDU havde ikke gjort noget, hvorimod hele 84 procent af DJHérne havde forsøgt at markere sig over for praktikstederne. Det er især blevet almindeligt at dele C.V.ér ud til praktikstederne ved åbent hus arrangementer. Det har givet anledning til en del kritik fra de studerende på journalistuddannelsen SDU til kollegerne fra DJH. Men selvpromoveringen er ikke i strid med reglerne, og det kommer det efter al sandsynlighed heller ikke til i fremtiden, vurderer Christian Kierkegaard. “Der er ikke nogen regler, der siger, hvad de studerende må og ikke må. DJH-studerende har denne gang i høj grad afleveret C.V.ér, og det har undret nogle praktiksteder. Men vi vil ikke lave nogle regler, vi alligevel ikke kan hånd-

3 ud af 10 fik deres praktikplads mellem kl. 8.00 og 8.29 på panikdagen

To udtalelser fra undersøgelsen: “Hvis praktikstederne vil opretholde panikdagen, synes jeg, de skulle tage at overholde reglerne.”

hæve,” siger han. Praktikudvalget holder møde den 24. maj 2007, hvor praktiksystemet vil blive evalueret, og der vil de drøfte det, hvis de får nogle klager. Det har de ikke i skrivende stund .

Regelbrud kan koste dyrt Derimod er der nogle spilleregler, som praktikstederne skal overholde. Indtil nu har praktikudvalget ikke kunnet håndhæve reglerne, men det kan de nu.

Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet har nemlig bekræftet over for praktikudvalget, at det er i orden, hvis udvalget fratager virksomheden sin praktikgodkendelse, hvis de snyder. “I det omfang at et praktiksted gentagne gange overtræder reglerne, så vil vi fratage deres godkendelse som praktiksted, og i det øjeblik tæller praktik på virksomheden ikke med i uddannelsen,” fastslår Christian Kierkegaard.

“Systemet er fuldstændig unfair, fordi praktikstederne umuligt kan nå at læse ansøgningerne igennem. Til min samtale fik jeg at vide, at de ikke havde læst min ansøgning.”

Men den klare melding fra udvalget synes at blive udsat for fri fortolkning. Til Praktikdagen kunne man i Panikavisen læse, at Sjællandske Medier allerede i dagene op til Praktikdagen kontaktede studerende med henblik på at indgå aftaler. I den anledning gav Helge Wedel, journalistisk redaktør, følgende forklaring på, hvorfor de bryder reglerne. ”Jeg vidste jo godt, at jeg ikke måtte. Jeg er sådan en type, der går efter win-win situationer, hvis jeg kan

komme af sted med det. I morgen tidlig klokken otte risikerer vi, at det hele går op i hat og briller, og jeg ikke får ringet på det rette tidspunkt.” Ifølge Illustreret Bunkers rundspørge blev 16 procent af de praktiksøgende kontaktet af et medie forud for Praktikdagen. En af dem, der blev ringet op, var Magnus Bjerg fra tredje semester på DJH. ”Det kom fuldstændig bag på mig, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle rea-

gere,” husker han. Han endte imidlertid med at takke nej til pladsen. Det er nu op til praktikudvalget at afgøre, hvad regelbruddet får af konsekvenser for Sjællandske Medier.

findalen@mail.djh.dk buhl@mail.djh.dk

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2007

Har du kommentarer til avisen, vil du gerne skabe debat eller bare læse, hvad andre mener? Illustreret Bunkers nye web-site er blevet opdateret og klar til dig! - Læs mere på www.illbunker.dk

FARVEL | Kantinens altid smilende Ida Laursen langer sin sidste kaffe over disken den 15. maj.

Foto: Peter Helles Eriksen

”Det er jer, jeg kommer til at savne” Hele fjorten år er det blevet til bag kantinens blanke disk. Nu er det tid at takke af, for 62årige Ida Laursen. Den 15. maj venter efterløn, frihed og fred til at se foråret gro. Tekst Rie Ljungmann

personen bag ved kantineIda, ser hun sig over skulderen, og griner højt med øjne, næse og mund ”Her er sgu da kun mig.”

Klokken er halv otte torsdag morgen, men Ida og resten af kantinens personale Lidt af hvert har været oppe længe. De Før Ida kom til Journalistmøder før syv og gør klar til højskolen, har hun været dagens første rykind af kaf- lidt rundt omkring. I Skåde fehungrende studerende. udenfor Århus, hvor hun ”Drikker du kaffe?” er vokset op, passede hun spørger hun, men svarer selv familiens købmandsbutik på spørgsmålet ved ﬂuks at sammen med faderen. Ida hælde en kop op. mistede sin mor allerede Imens forsøger jeg at som femtenårig, og valgte forklare, hvad jeg vil med derfor interat træde viewet. til for at Da jeg Først da jeg tænkte på hjælpe får sagt, Journalisthøjskolen, tænkte s i n at jeg jeg ‘Åh, det er sådan nogle ”stakgerne vil frække nogle’. Men det er I k e l s v i s e jo ikke. Sålænge I er elever f a r ” , m i n e som Ida i hvert fald! medstuformuIda Laursen derende lerer

“

det. Da butikken lukkede, ﬁk Ida job på Hotel Scanticon, og der var hun i 17 år. Det var der, hun mødte Lars, som nu er bestyrer af kantinen på DJH. De var begge ufaglærte, og da hotellet besluttede, at de ville bruge faglært personale, blev de fyret. Herefter gik Ida arbejdsløs i et stykke tid, og ﬁk så arbejde på Århus Købmandsskole. Der holdt hun snor i de elever, der ikke havde fået en elevplads, og derfor var blevet sat i arbejde af skolen. ”Det var ikke lige mig,” siger hun og rynker svagt på næse og bryn. Derfor passede det hende ganske glimrende, da Lars en dag ringede, og tilbød hende et job. Det var dog med en vis skepsis, at hun

takkede ja. ”Først, da jeg tænkte på Journalisthøjskolen, tænkte jeg, ’Åh, det er sådan nogle frække nogle’. Men det er I jo ikke. Så længe I er elever i hvert fald!”

Et livligt sted Med to ord beskriver Ida sine fjorten år på DJH: ”Travle og spændende.” Den spændende del kommer sig af eleverne. Ifølge hende er Journalisthøjskolen fyldt med liv, og det er de studerende, der skaber det. Ida og hendes mand Oscar har selv valgt ikke at sætte børn i verden, men så er der til gengæld rigeligt med forskellige unge mennesker på DJH, som Ida kan kaste sine glade smil efter. Med tiden har hun fået et særligt forhold til de ﬂeste studerende, og man kan vel

sige, at der er gået sport i, at Ida kender ens navn og rygevaner, og ved, om man skal have lakridspiber med eller uden krymmel. For Ida betyder de studerende, at arbejdsdagen ikke kun går op i forsinkede mælkemænd og stress. ”Her er det hele,” griner hun, og ser så alvorlig ud. ”Det er jer, der er det bedste,” siger hun, og hentyder til skolens håbefulde journalistspirer. Den travle del er hun bestemt mindre begejstret for. ”Når jeg står så tidligt op, og har sådan en forvirrende dag, så er jeg fuldstændig blæst oven i hovedet, når jeg kommer hjem.” Derfor glæder hun sig også til sin efterløn.

Tid til tanke Fremover skal Ida bruge dagene på at gå til foredrag og blive klogere, male stuerne, der ikke har fået en omgang i over tyve år, ordne haven og måske engang i mellem bare lave ingenting, sidde og glo og se foråret springe ud. Men det vigtigste bliver at nyde den nye tilværelse. ”Så får jeg mere tid til at leve.”

Iler videre Kaffen er drukket ud, og jeg takker for snakken. Ida samler kopperne i en håndevending, og rejser sig. ”Det er alle jer, jeg vil savne. Skriv det,” siger hun bestemt og iler videre ind i baglokalet for at forberede kaffen, smørrebrødet og dagens lune ret. rljungmann@mail.djh.dk

“

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2007

Torsdag den 3. maj afholdes den ĂĽrlige kapsejlads, hvor 12 studier dyster mod hinanden. Det foregĂĽr i Uniparken klokken 14.00. - LĂŚs mere pĂĽ www.kapsejladsen.com

Rapport: Produkter i fokus

De studerende pĂĽ DJH vil lave gode artikler, tv- og radioindslag. Det gĂ¸r undervisningen effektiv, men mindsker forstĂĽelsen af lĂŚringen. Tekst Sisse Lund Harder

TV-indslag til at lĂŚgge pĂĽ MySite. Artikler man kan lĂŚgge ved sin praktikansĂ¸gning. Radio-indslag som andre skal hĂ¸re. NĂĽr de studerende pĂĽ skolen vurderer, i hvor hĂ¸j grad de har lĂŚrt noget af undervisningen, sĂĽ mĂĽler de det ud fra deres produkter. Det er en af hovedkonklusionerne i en rapport, som journalist og underviser pĂĽ DJH, Thomas Pallesen, har udarbejdet. Han har beskrevet de

studerendes lĂŚringsproces i forbindelse med et sidefag i psykologi pĂĽ Aalborg Universitet. I undersĂ¸gelsen, som er baseret pĂĽ interviews, deltog otte studerende, som pĂĽ davĂŚrende tidspunkt gik pĂĽ 3. semester pĂĽ DJH.

Gode produkter Inden undersĂ¸gelsen vidste Thomas Pallesen godt, at de studerende var styret af produktet. â&#x20AC;?NĂĽr man deler en opgavetekst ud, sĂĽ bliver de studerende dĂ¸ve overfor, hvad der ellers kommer til at ske,â&#x20AC;? siger han.

Men Thomas Pallesen blev overrasket over, hvor meget de studerende arbejdede hen imod at lave gode artikler, tv- eller radioindslag. IsĂŚr nĂĽr underviserne sĂŚtter teori og forstĂĽelse af processen i hĂ¸jsĂŚdet. â&#x20AC;?De studerende oplever en journalist som en, der laver gode journalistiske produkter. For det er det, man mĂ¸der hele tiden. Hver dag ser man produkterne i avisen og tĂŚnker: â&#x20AC;&#x2122;Det vil jeg ogsĂĽ gerne lave.â&#x20AC;&#x2122;â&#x20AC;? Det er med til at skabe fokus pĂĽ produktet frem for processen. Og nĂĽr man laver et godt produkt, fĂ¸ler

de studerende, at de er gode journalister.

FravĂŚlger undervisning At, de studerende i den grad strĂŚber efter gode produkter, gĂ¸r lĂŚringsprocessen meget effektiv. â&#x20AC;?Det er utrolig motiverende for de studerende, fordi man direkte kan omsĂŚtte det, man lĂŚrer til et produkt,â&#x20AC;? siger han. â&#x20AC;?Rigtig mange er meget engagerede i undervisningen, og rigtig mange er interesserede i at lĂŚre.â&#x20AC;? Men pĂĽ skyggesiden fravĂŚlger de studerende undervis-

Skizofrene journalister

sten og lĂŚserlytterseeren,â&#x20AC;? siger Christian Breinholt, lektor pĂĽ 2. delen.

I fremtiden skal du tĂŚnke i bĂĽde tekst, lyd og billeder, uanset hvilket medie du ender pĂĽ. Det tager den nye 2. del hĂ¸jde for.

Fik omtale via blog

Ethvert web-medie med respekt for sig selv har i dag bĂĽde blog-fora, mulighed for at downloade pod-cast og se videoklip. NĂĽr den nye 2. del trĂŚder i kraft i sommeren 2008, vil de studerende lĂŚre meget mere om disse sĂĽkaldte sociale medier. Henrik Berggreen er leder af 2. delen, og forestiller sig, hvordan en avisartikel vil brede sig over mere, end det grĂĽ papir. â&#x20AC;?Hvis du skriver en stor fortĂŚlling om en person, sĂĽ

skal lĂŚseren ogsĂĽ kunne gĂĽ ind og hente en pod-cast med interview-bidder, og journalisten kan skrive en blog om tilblivelsen af historien,â&#x20AC;? siger han.

Podcast er hurtigt lĂŚrt PĂĽ alle mediespecialer vil de studerende lĂŚre at inddrage de nye medier og skabe den dialog mellem journalist og lĂŚser, som blogs for eksempel lĂŚgger op til. â&#x20AC;?Men for at lave en podcast behĂ¸ver man ikke have haft radio i et halvt ĂĽr. Det er noget, man kan lĂŚre meget hurtigt,â&#x20AC;? siger Henrik Berggreen.

Derfor mener han ogsĂĽ, at multifunktions-journalisten, med kamera i hatten, mikrofon i knaphullet og papir og blyant fortsat er langt ude i fremtiden. â&#x20AC;?PĂĽ fĂ¸rstedelen lĂŚrer vi de studerende at indsamle noget stof og formidle det

â&#x20AC;&#x153;

Vi troede oprindeligt, at brugerne kunne styre siden 100 procent. Men det kan ikke lade sig gĂ¸re. Ole Vejse-Svarre

â&#x20AC;&#x153;

Tekst Niels Toftegaard

Den form for samspil kan pĂĽvirke journalister til at tage en historie op. Det var pĂĽ den baggrund, Jesper Egevang kom i avisen. H a n er talsmand for Bryghusgruppen, en borgergruppe med interesser for KĂ¸benhavns havnefront, som senest er gĂĽet imod RealDanias planer om et nyt domicil pĂĽ havnefronten. En rĂŚkke debatindlĂŚg i dagbladene, og en blog pĂĽ Nyhedsavisens hjemmeside skabte omtale for gruppen i Jyllands-Posten og Politiken. â&#x20AC;?Jeg har fornemmelsen af, at det er en af ĂĽrsagerne til, at en rĂŚkke journalister er begyndt at interessere sig for sagen. Og det er en af

til modtageren. PĂĽ 2. delen er der stĂ¸rre fokus pĂĽ interaktionen mellem journali-

ning og litteratur, som ikke har direkte tilknytning til deres produkt. â&#x20AC;?Alt den viden og undervisning, der bliver tilbudt, bliver ligesom vurderet efter, om man kan bruge det til at lave et godt tv-indslag eller en god artikel,â&#x20AC;? siger Thomas Pallesen. IfĂ¸lge ham er det en kortsigtet mĂĽde at arbejde pĂĽ, og det giver ikke den nĂ¸dvendige ballast.

Anvendelse skaber forstĂĽelse PĂĽ den nye studieordning, som trĂĽdte i kraft i 2005, har man ďŹ&#x201A;ettet mere teori ind i undervisningen. Thomas Pallesen forklarer, at det er vigtigt, at de studerende fĂĽr anvendt den teori for at skabe en forstĂĽelse. de mĂĽder, jeg ogsĂĽ benytter mig af min blog. Til at skrive om sager, man har svĂŚrt ved at fĂĽ journalister til at behandle,â&#x20AC;? siger han.

UseriĂ¸se bloggere Men en ting er at oprette et blog-site, noget andet er at fĂĽ det til at fungere ordentligt. Medierne og journalisterne skal vĂŚre bedre til at bruge blog-mediet og gĂ¸re det attraktivt for alle. Det mener Jesper Egevang, som ser alt for mange useriĂ¸se bloggere. â&#x20AC;?En blog skal kunne bidrage seriĂ¸st til samfundsdiskussionen, men pĂĽ Nyhedsavisen er det endt med, at folk bare kommer med korte kommentarer og sviner hinanden til,â&#x20AC;? siger Jesper Egevang. Engelske The Guardian er for ham et meget bedre blogsite med et vĂŚld

â&#x20AC;?Det er med at fĂĽ teorien anvendt med det samme og i forskellige typer produkter. De produkter skal have lige sĂĽ stor vĂŚrdi som de tv-indslag, man tager med sig fra skolen,â&#x20AC;? siger han. UndersĂ¸gelsen har vĂŚret fremlagt til et mĂ¸de blandt underviserne, og har fĂĽet positive tilbagemeldinger. â&#x20AC;?MĂĽske kan det vĂŚre med til at give en ny dimension til diskussionen om teori og praksis, som er en ĂŚldgammel diskussion blandt undervisere. Her bliver det sat ind i en ny ramme, og vi kan tage diskussion pĂĽ en anden mĂĽde,â&#x20AC;? siger Thomas Pallesen.

sisselund@mail.djh.dk

af fora under forskellige overskrifter. For at forhindre misbrug skal bloggere overholde nogle klare regler for tone og sprogbrug, og en blog-redaktion holder styr pĂĽ indlĂŚggene.

Ny avisen.dk Ole Vejse-Svarre, souschef for Nyhedsavisens avisen.dk, er klar over problemerne pĂĽ blog-sitet. â&#x20AC;?Vi troede oprindeligt, at brugerne kunne styre siden 100 procent og selv vĂŚre i stand til at holde en god tone. Men det kan simpelthen ikke lade sig gĂ¸re. Vi gider ikke lĂŚngere lĂŚgge serverplads til perďŹ de kommentarer og personangreb, sĂĽ det sletter vi,â&#x20AC;? siger han. En ny version af siden gĂĽr i luften til sommer, med et nyt nĂ¸gleordsregister for artikler og blog-siden. ntoftegaard@mail.djh.dk

6NDO GX YÂ UH PHG WLO DW IÂĄUH WUDGLWLR RJ IRWRUHGDNWÂĄUHU WLO DW XGJLYH GHW 0DLO RV GLQ DQVÂĄJQLQJ SnNOLVWUHW HW +YLV GX EOLYHU YDOJW VNDO GX QHQ YLGHUH" NRPPHQGH HIWHUnUV ÂżUH XGJDYHU DI Ă&#x20AC;RW ELOOHGH RJ VSUÂ QJI\OGW PHG YLVL NXQQH GHOWDJH L OD\RXWZHHNHQG GHQ 6n PHOG GLJ VRP Q\ UHGDNWÂĄU Sn ,OOX ,OOXVWUHUHW %XQNHU RQHU IRU DYLVHQ Sn LE#PDLO GMK GN RJ PDM VWUHUHW %XQNHU 9L VÂĄJHU UHGDNWÂĄUHU LQGHQ IUHGDJ GHQ PDM NORNNHQ

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2007

1192 skal til optagelsesprøve som journalist den 28. april. For første gang nogensinde er der flere piger end drenge, der søger. 201 skal til optagelsesprøve som fotojournalist. - Læs mere på www.djh.dk

Kantinen æder din SU

Journalister sætter stor pris på kaffe, men det gør skolens kantine desværre også.

”Jeg gider ikke drikke dårlig kaffe,” siger DJH’s kantineleder, Lars Clausen. ”Jeg kunne sagtens købe en anden og billigere kaffe, men så ville jeg ikke engang selv gide at drikke den.” Det er nu ikke kun DJH-kantinens kaffe, der ligger i den dyre ende i sammenligningen. Også dagens ret og prisen på salat er dyrere end ﬂere andre

“

Sidst der blev fortaget en brugervurdering af DJH’s kantine var i 1999. Den blev fortaget blandt DJH’s studerende og ansatte. De skulle blandt andet vurdere kanti-

Jeg kunne sagtens købe en anden og billigere kaffe, men så ville jeg ikke engang selv gide at drikke den.

Dagens ret

Kvantitet vs. kvalitet

Studerende syntes, at prisen var for høj

syntes, at priserne på kaffe, de kolde retter og dagens ret var alt for høje. Lars Clausen forklarer, at priserne DJH i kantinen fastsættes efter Arkitektskolen indkøb og lønninger. Mat. Kantine, Århus Uni. ”Det er meningen, at der Handelshøjskolen hverken skal være overskud Sygeplejeskolen eller underskud. Vi sætter Social- og Sundhedsskolen priserne, så vi ved, at vi også Maskinmesterskolen kan betale løn i sommermåIngeniørhøjskolen nederne, hvor der jo ikke er Lærerseminariet det store salg.” Sidste år havde kantinen DJH Arkitektskolen et underskud på 190.000 kr.

Kaffe

At slubre en del kaffe er noget af det, som uundgåeligt hører journalistfaget til. Men paradoksalt nok ﬁnder man den dyreste kaffe i Danmarks Journalisthøjskoles kantine. Det viser en prissammenligning, Illustreret Bunker har foretaget blandt ti tilfældigt udvalgte uddannelsessteders kantiner i Århus.

steder. Lars Clausen er overrasket over, at DJH-kantinen ligger i top. ”Det skulle vi helst ikke,” siger han, men fortsætter dog: ”Vi ligger måske i toppen med priserne, men det gør vi også med kvaliteten!”

Mat. Kantine, Århus Uni. Handelshøjskolen Ingen rabatordninger på Sygeplejeskolen vej Social- og Sundhedsskolen For at stakkels SU-afhænMaskinmesterskolen gige studerende kan Ingeniørhøjskolen Lærerseminariet spare penge, har ﬂere

kantiner indført en rabat/klippekortsordning, der fungerer efter samme princip som et klippekort til bus. Man Lars Clausen sparer penge, jo ﬂere gange man køber. nemadens pris og kvalitet. Ved undersøgelsen af Dengang klagede de studerende også over kantinens kantinen i 1999 ønskede 82 priser. Over halvdelen af alle procent af de deltagende, at deltagerne i vurderingen, kantinen skulle indføre klip-

“

Tekst Hanne Damgaard Mogensen

Kroner

pekortsordningen. Det blev efter undersøgelsen sat op som forslag. Desuden foreslog mange, at man burde kunne købe forskellige portionsstørrelser i forskellige

prisniveauer. Kantinen har ikke planer om at indføre disse ordninger. ”Det ville være for let at snyde med klippekortet.

Lave kopier og sådan,” forudser Lars Clausen.

hannedamgaard@mail.djh.dk

Den store kaffetest Kaffe er journalistens bedste ven. Det er det, der holder os vågne ud på de sene nattetimer og det, der vækker os om morgenen. Bunkeren sammensatte et testpanel for at finde den bedste kaffe på markedet. Vi testede 11 mærker og gav karakterer fra nul til seks kaffebønner. Tekst Tjelle Vejrup vejrup@mail.djh.dk

SKALAEN Nul bønner Sæbevand En bønne Vand med uforklarlig bismag To bønner Tynd og uden effekt Tre bønner Kantinekaffe Fire bønner Ganske udmærket Fem bønner Indtages ikke kun af nød, men også af lyst Seks bønner Woooaaahh! Jeg sover aldrig igen.

KAFFETEST | Fem DJH’ere har testet 11 forskellige slags kaffe. Java vinder testen, mens vietnamesisk instantkaffe ikke falder i god smag.

Fotos: Martin Haglund

TESTVINDER Java fra Magasin Både duft og smag går op i en højere enhed, da dette mellemFEM BØNNER ristede vidunder kommer på bordet. Mormor klukker af glæde, da kaffen ikke får Mariekiksen til at gå i stykker, imens Kaffeomanen konstaterer, at dette er en velegnet kaffe til læsningen af morgenavisen. “Den kan godt blive en ny yndling,” siger han om kaffen med den rigtige, bitre smag. Til 39,95 kroner pr. pakke gør den Fattigrøven lettere bedrøvet, men det forhindrer den dog ikke i at tage sejren i testen.

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER Alle ved, at Århus Stiftstidende er blevet holdt kunstigt oppe de seneste mange år. - Medieforsker Frands Mortensen til Jyllands-Posten

En kærlighedsrede af rum

Skolen renoveres næste år

Når søvnen trænger sig på, er hjælpen lige rundt om hjørnet. Tekst Solveig Willum

Føler du dig ensom og træt, og falder tiden dig lang? Kniber det med at holde øjnene åbne, når Roger Buch folder sig ud i Frøberts? Hober opgaverne sig op, og er deadline lige rundt om hjørnet? Fortvivl ej, for i telefonkælderen findes din redning. Gemt bag kolde sten har anonyme velgørere indrettet et lille stykke hjem, hvor studerende og ansatte kan finde fred i den ellers så travle hverdag. En oase, hvor du kan hvile ud og genfinde dine kræfter, når dag bliver til nat, den sidste bus er kørt, og artiklen stadig ikke er færdig.

Et pusterum for to Den lille hule i kælderen emmer af atmosfære, og når man træder ind i det dunkle rum, er det en lille smule som at komme hjem. Om det skyldes det nussede gulvtæppe, grafﬁtien

Peter Larsen-

HEMMELIGE RUM | I telefonkælderen kan du tage en overnatning

på væggen eller det komplette fravær af møbler vides ikke, men stedet har en unik charme, som skal opleves for at forstås. Med de to liggeunderlag på gulvet er der ikke plads til meget andet, og den ellers så enlige arkitektlampe er blevet forvist til naborummet for at sikre, at ingen Den lover godt fra starten, da panelet imponeres af den mørke duft. FIRE BØNNER Kaffen vækker dig om morgenen, lyder dommen. “Den er harsk, men det er absolut ikke en skidt ting,” siger Kaffeomanen, der tilråder en tandbørstning straks efter indtagelse. “Jeg tør ikke drikke den med tømmermænd,” siger Thedrikkeren. Fattigrøven ser muligheder i den, da Café Noir kan blandes tyndt, uden smagen forsvinder.

Baressos etiopiske Yirgacheffe

Karat Instant

“Den dufter dejligt frugtagtig,” siger Kaffeomanen TO BØNNER med et smil på læben, der dog straks stivner, da kaffen rammer smagsløgene. “Den smager jo ikke af kaffe, men af the!” Administratorens dom er klar: “Mit naturlige had mod the byder mig at give den dumpe-karakter.” Mormor synes dog den ville være god at indtage i solen.

Foto: Peter Helles Eriksen

uforvarende sjæle kommer til at sabotere de uskyldiges søvn. Mens naboerne slås i telefonkælderen med løgnagtige kilder og defekte mp3-optagere, idéudvikler de mere kreative journalistspirer på den anden side af væggen i drømmeland. Sengene er der sørget

for, så det eneste, du selv skal medbringe for at sikre en god aften, er en sovepose og godt selskab. Op mod deadline kan det være en god idé at være ude i god tid, for der er rift om sovepladserne i den lille rede under bunkeren. solveig@mail.djh.dk

Café Noir

Dette er Thedrikkerens foretrukne, så der er naturligvis store forventninger TO BØNNER til dens formåen. Men allerede før den serveres, skydes den i sænk af Fattigrøven, der proklamerer, at indpakningen er for kedelig. Smagen imponerer heller ikke, og Administratoren konstaterer, at dette er en “pligtkaffe”. “Nej! Den er go’!” hviner The-drikkeren, imens Mormor konstaterer, at kaffen er god til at dyppe sin giffel i.

“Jeg er forudindtaget. Det er jo MIN kaffe,” bræger Administratoren. FattigTRE BØNNER røven synes, den dufter prisbevidst, hvad det så end betyder. Der er bred enighed om, at denne kaffe er, som instantkaffe skal være, og måske endda er blandt de bedre på området. Men dog skaber den ikke de store jubelscener, og karakteren kan da også kun blive middel, trods Administratorens insisteren.

Århus Stiftidende har mistet hver sjette læser på et år.

“

APRIL 2007

Renoveringen venter på Folketinget. Tekst Petter Becker-Jostes

DJH har en plan for renovering af skolen for 27 millioner kroner, men inden den kan føres ud i livet, skal Folketinget vedtage et lovforslag, der gør DJH til en selvejende institution. Derefter skal skolen købe bygningerne af staten, der ikke tidligere har ønsket at gennemføre renoveringen, netop fordi det i årevis har været planlagt, at skolen skulle blive selvejende. Renoveringsplanen blev udarbejdet allerede for to år siden i forbindelse med de første drøftelser om selveje, så bygningens værdi kunne fastslås. Et uafhængigt ingeniørﬁrma blev bedt om at vurdere bygningens tilstand og komme med en prioriteret liste over det, der skulle laves. Det er blandt andet vinduer, der ikke kan åbnes, tilgængelighed for kørestolsbrugere og forbedring af ventilationen i den ældste del af bygningen. Dertil kommer andre forbedringer, der ikke har di-

Mexikansk UCIRI Instant

TESTPANELET Fattigrøven: Martin Mikkelsen, The-drikkeren: Peter Korsgaard, Kaffeomanen: Stefan Buur, Administratoren: Tjelle Vejrup, Mormor: Jeppe Findalen

Øko. instant Café fra Coop Det er ikke just en charmerende duft, der stiger op fra glasset, og panelet er EN BØNNE skeptiske fra starten over den gustent udseende kaffe. Mormor er glad for den, da den mætter hans medbragte Marie-kiks godt, men da smagen mest minder om vand med en irriterende bismag af kaffe, trækker det meget lidt op. Selv fattigrøven mener, at den ikke er pengene værd, og hælder den ud.

Trung Nguyen fra Vietnam Det eksotiske indslag i testen har en mærkværdig duft af chokoladekage, men NUL BØNNER smagen er en ganske skrækkelig blanding af kakao og banan. “Det er jo ikke kaffe men slik-the,” siger Fattigrøven og konstaterer, at det er synd for Vietnam. Administratoren mener, den smager som armhulerne på en rigshawkører fra Hanoi. Panelet diskuterer endda, om den kan få minus-karakter.

Udseendet på denne kaffe s k r æ m m e r. “Det ligner muld og lugNUL BØNNER ter af brændt fyrværkeri,” konstaterer Fattigrøven, og The-drikkeren er hurtig på aftrækkeren med kommentaren: “Og den smager af en fuser.” Da testpanelet har grinet færdig, og klapsalverne har lagt sig, kan det dog hurtigt blive enig om, at dette er testens næstværste bud på kaffe.

rekte indflydelse på skolens miljø, som for eksempel udbedring af taget. Udover det, der bliver nævnt i rapporten, har Arbejdstilsynet desuden fastslået, at akustik og belysning i klasselokalerne skal forbedres. Den meget omtalte asbest blev også nævnt i rapporten, men i modsætning til alt det andet kan det være, at der allerede bliver gjort noget ved problemet inden. Det fortæller konstitueret rektor, Jens Otto Kjær: ”Ministeriet er blevet informeret om asbesten, og det kan godt tænkes, at de vender tilbage og siger, det skal ordnes, og at vi så finder ud af finansieringen bagefter.” Der er altså stadig en del formalia, der skal være på plads, inden renoveringen kan gå i gang, men efter nogle års ventetid har det høj prioritet for skolen: ”Hurtigst muligt efter vi har overtaget bygningen, vil vi sætte det nødvendige i gang. Mit bedste bud er starten af 2008,” slutter Jens Otto Kjær. petterbj@mail.djh.dk

Blå Cirkel Der spredes en gennemtrængende duft, da kaffen hældes op. Men KaffeoTRE BØNNER manen er ikke imponeret. “Den mangler bid, og smagen er for kort. Det her er kaffens svar på Coke Zero.” Panelet er enige om, at Blå Cirkel ikke gør nogen fortræd, men den lever heller ikke op til forventningerne. The-drikkerens største frustration ligger dog i indpakningen, som er kompliceret, hvis ikke lige man er på toppen.

Cup fra

Baresso House Blend

Kaffeomanen kalder dette for den bedste instant, han har smagt indTRE BØNNER til nu, og han er ellers dedikeret fan af kaffemaskinen. “Uh! Den knækker kiksen,” kommer det overrasket fra Mormor. Der er ikke meget kærlighed i Red Cup, men til en snoldet tyver-mønt falder den i god jord. “Men den er stadig mere et godt éngangs-knald fremfor et længere forhold,” bjæffer et enigt panel.

Denne kaffe er købt i Baresso, ligesom Yirgacheffen. Men den her FIRE BØNNER skaber større glæde blandt panelet. “Ahh, dette er en duft, jeg gerne vil vågne til,” siger en salig Administrator. Mormor glædes over, at House Blend ikke ødelægger hans Mariekiks, imens Kaffeomanen har ﬂere forbehold, og påstår at denne kaffe er som en pige med en god røv men et knap så kønt ansigt.

Red Instant Nestlé

10 ILLUSTRERET BUNKER

UDENFOR

APRIL 2007

UDENFOR

Pressens hemmeligheder Danske medier undlader at grave i rygter, som kan skade regering og kongehus. Tekst Niels Krogsgård

Prins Henrik er bøsse. Anders Fogh Rasmussen; transvestit og biseksuel. Det påstår i hvert fald ﬂere af de journalister, som Illustreret Bunker har talt med. I en rundspørge har avisen spurgt redaktørerne på 16 landsdækkende medier, om de vil bringe historierne, hvis de får beviser på, at påstandene om Prins Henrik og Statsministeren er sande. Det er der ingen, som vil. Heller ikke formiddagsbladene. Her er historien om en dansk presse, der i overraskende stor grad er villig til at tilbageholde oplysninger for deres læsere.

Ekstra Bladet tier også ”Vi har billeder af Prins Henrik med unge herrer, som vi ikke bringer.” Udmeldingen kommer fra chefredaktør på Ekstra Bladet, Bent Falbert. Billeder, som vel at mærke kan dokumentere, at Prinsen er Dronningen utro med personer af sit eget køn. ”Først i det øjeblik, at Prinsens seksuelle udskejelser påvirker hans embedsførelse, vil vi overveje at trykke dem,” siger Bent Falbert. Denne holdning er generel for de redaktører, Illustreret Bunker har talt med. Er der ingen påviselig sammenhæng mellem personernes embedsførelse og deres seksualitet, er det underordnet, hvad de laver i deres fritid. Billeder eller ej. Pressen skriver ikke om hverken royale eller statsministres sexliv. ”Med mindre de selv annoncerer det, eller de gør noget decideret ulovligt,” tilføjer Bent Falbert. Et udsagn, som går igen hos de andre redaktører. Hvorfor Falbert så alligevel omtalte rygterne om Prins Henrik på avisens forside i 2004, forklarer han

med, at det ikke var rygtet, men en bog, hvor det omtales, der var i fokus. Samme begrundelse bruger han til at forklare avisens spiseseddel den 15. april i år: ’Foghs forbandelse – offer for bøsserygter’, som var en omtale af ﬁlmen AFR (Anders Fogh Rasmussen).

Fogh er transvestit. Og hvad så? ”Rygtet, om at Fogh er transvestit, holder. Men jeg kunne ikke drømme om at skrive det,” siger en anden fremtrædende journalist, som ikke ønsker ikke sit navn offentliggjort, men siger videre: ”Jeg researchede for noget tid siden på en historie om transvestitter. Flere af dem, jeg interviewede, bekræftede, at Statsministeren for år tilbage kom i transvestitmiljøet.” Om Anders Fogh Rasmussen er transvestit eller ej, kan vi ikke dokumentere. Grunden til vi alligevel bringer journalistens udtalelse, er, at den er et tydeligt eksempel på, at der i Danmark er historier, som pressen nægter at grave yderligere i. Hvad der i England og USA kan vælte en minister, gider vi i Danmark end ikke undersøge.

Danske journalister er for søde ”Journalister er ikke sat i verden for at beskytte politikerne, men for at oplyse læserne om væsentlige emner.” Det siger Troels Mylenberg, som er leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. For ham er der ingen tvivl om, at historien om statsministeren skal frem – hvis den altså kan dokumenteres. ”Ellers er man en dårlig redaktør,” siger han. Troels Mylenberg undrer sig således meget over, at redaktørerne på forhånd kan afvise, at de vil bringe historien om Anders Fogh Rasmussen. Var han i sin tid som politisk redaktør blevet forelagt beviser på, at An-

UDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2007

Poolbordet vandt en overlegen sejr over dansegulvet i fredagsbarens afstemning. Over halvdelen af dem, der stemte, vil hellere skyde til kugler end have et dansegulv.

det kan også være fordi, han er bange for, at læserne vil vende sig i mod ham.” Selv de mest aggressive aviser er ifølge den tidligere spindoktor altid et spejl af deres læsere. Som et eksempel på, at der skal være sammenhæng mellem mediernes og befolkningens moral, nævner han den såkaldte Tøftingsag fra 2002. I forbindelse med VM i fodbold bragte ugebladet Se & Hør en historie om fodboldspilleren Stig Tøfting. Bladet beskrev, hvordan hans forældre på tragisk vis omkom, da han var barn: Faderen skød sin kone og sig selv. Selvom tragedien allerede havde været omtalt i pressen – umiddelbart efter den stod på – blev konsekvenserne for Se & Hør voldsomme: Chefredaktøren blev fyret, butiksejere nægtede at sælge bladet og faste læsere faldt fra i tusindtal. Ifølge Fagbladet Journalisten kostede historien om Stig Tøfting Se & Hør cirka 30.000 faste læsere. ”Det udtrykker meget godt, hvad det er, redaktørerne er bange for. Hvad end Falbert har i sin bankboks, kommer det derfor næppe

Frygt for læsernes dom Hvorfor tror du, Bent Falbert undlader at trykke billederne af Prins Henrik? Det spørgsmål har vi bedt forfatter, journalist og tidligere spindoktor Niels Krause-Kjær besvare. ”Når Falbert ikke vil trykke billederne, så kan det selvfølgelig være fordi, han hejser den etiske fane, men

De royales ægteskaber er i sagens ntur offentlige. Henrik er prins på grund af sit ægteskab. Derfor er det vel også relevant at vide, hvis han er Dronningen utro. Troels Mylenberg

“

frem foreløbigt,” vurderer Niels Krause-Kjær.

Lad de andre tage skraldet På spørgsmålet om, hvad der skal til, for at det kan blive aktuelt at bringe billederne, nævner Niels Krause-Kjær et eksempel fra England. Robert Murdoch, redaktør på tabloidavisen The Sun, ﬁk i 1989 udleveret en båndet telefonaﬂytning mellem Lady Diana og hendes ven James Gilbey. I samtalen fortæller hun, hvor forfærdeligt hendes ægteskab med Prins Charles er, og hvor utilpas hun er med

Rygtet, om at Fogh er transvestit, holder. Men jeg kunne ikke drømme om at skrive det. Anonym journalist

der startede lavinen. Dermed undgik han, at læserne vendte sig imod The Sun,” vurderer Krause-Kjær. Hvis Bent Falbert vil bringe billederne, gør han altså klogt i at vente til den rette anledning byder sig. Ifølge Niels KrauseKjærs analyse mangler Ekstra Bladet nogen, der tør gå forrest med dokumentation for prinsens eksperimenterende sexliv. Nogle andre end dem selv, som læserne kan blive forarget over.

Den etiske grænse rykker sig ikke Niels Krause-Kjær nævner ﬂere eksempler på, hvordan pressen historisk set har undladt at give befolkningen væsentlige informationer om offentlige personer. Selvom han ikke vil afsløre, hvad han kender af nutidige hemmeligheder, mener han generelt ikke, at grænsen for, hvad pressen fortæller, er væsentlig anderledes i dag end for 30 år siden. ”Vi går mere op i politikernes privatliv end tidligere, men det er som regel ret uskyldige emner, vi omtaler. Gerne noget med, hvor de er henne om sommeren, og hvad deres hund hedder,” siger han. Som et eksempel på, at danske journalister stadig er meget tilbageholdende med at omtale private forhold, nævner Krause-Kjær Peter Brixtoftes forhold til rødvin. ”I årevis styrede han sin kommune uden at nogle journalister forholdte sig til hans alkoholmisbrug. Han kunne sågar optræde i DR’s Proﬁlen i 2001 og være synligt beruset, uden at nogen reagerede.”

“

hele den kongelige familie. Først tre år efter, da et amerikansk skandaleblad bringer et udskrift fra samme telefonsamtale, vælger Murdoch at trykke historien. ”Så var det ikke ham,

”Er en sag derimod først fremme, holder pressen sig sjældent tilbage. Det er Brixtoftesagen et tydeligt eksempel på,” siger KrauseKjær. ”Som regel lister vi i ﬂok, men når noget så endelig kommer frem, så tramper vi i ﬂok,” mener han. At denne tendens skulle være ved at ændre sig, ser den tidligere spindoktor ingen tegn på.

“

ders Fogh Rasmussen er transvestit, ville han med glæde bringe historien. ”Hvis vi har en statsminister, som er biseksuel, og han den ene dag hylder familieværdier og den næste dag slår sig løs i transvestitmiljøet, så skal det selvfølgelig frem. Det vil være en væsentlig historie om politikeres dobbelte standarder,” siger den kontroversielle studieleder. Mylenberg mener, det er hyklerisk, at Bent Falbert holder igen med billederne af Prins Henrik. ”De royales ægteskaber er i sagens natur offentlige. Henrik er prins på grund af sit ægteskab. Derfor er det vel også relevant at vide, hvis han er Dronningen utro,” siger Troels Mylenberg. Han peger på, at der er en tendens til, at det er historikere, som ender med at dokumentere væsentlige personlige oplysninger om især politikere. Som eksempler nævner han, at statsminister Viggo Kampmann var skizofren, og Jens Otto Krag havde et overdrevent forhold til alkohol og kvinder. Begge dele forhold som pressen kendte til, men lod historikerne skrive. ”Hvis vi som journalister beskriver sådanne forhold, så snager vi. Hvis historikerne gør det, så er det god research og væsentligt for eftertiden,” siger Troels Mylenberg. For ham vil det være befriende, hvis der i danske medier kommer mere fokus på offentlige personers psykiske lidelser, alkoholmisbrug og seksuelle orientering. ”Det ville bryde nogle tabuer og skabe en mere nuanceret debat,” lyder studielederens opfordring til de tilbageholdende redaktører.

Tavse Qvortrup

Som chefredaktør på Se & Hør og tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen, er det oplagt at spørge Henrik Qvortrup, hvor hans etiske grænse ligger. Har han også afslørende billeder og oplysninger, som han holder hemmelige for læserne? De spørgsmål har den ellers så snaksalige redaktør desværre ingen kommentarer til. På spørgsmålet om, hvorfor han ikke vil kommentere sagen, siger den drevne politiske rådgiver: ”Det har jeg heller ingen kommentarer til.” Således sluttede det interview. 45 sekunder efter det startede. Man skulle jo nødig komme til at tale over sig. krogsgaard@mail.djh.dk

OM RUNDSPØRGEN Følgende medier har deltaget i Illustreret Bunkers rundspørge: Politiken, Information, Ekstra Bladet, BT, Nyhedsavisen, Dato, Urban, 24 timer og TV2Radio. Redaktørerne er blevet stillet fire spørgsmål: 1) Hvis I får beviser på, at Anders Fogh Rasmussen er transvestit og/eller biseksuel, vil I så bringe historien? 2) Vil I bringe historien, hvis I får beviser på, at Prins Henrik er Dronningen utro, og sammen med personer af sit eget køn? 3) Hvad skal der til, for at I finder historierne væsentlige? 4) Har I gravet i nogle af rygterne?

Slut med politik-praktik Drømmen om praktikpladsen blandt politiske ledere, spin og intriger på Borgen kan blive svær at opfylde for journalistspirer på forårets praktiksøgning. Tekst Line Juliane Rønne

Hverken Venstre eller Enhedslisten søger en praktikant til at varetage opgaver i partiets presseafdelinger. Faktisk er der ingen partier, der søger en praktikant dette forår. Illustreret Bunker har talt med et udvalg af de partier, som er på listen over godkendte praktiksteder. Men der ﬁndes ingen entydig forklaring på tendensen.

Ikke attraktivt Socialdemokraternes pressechef Sten Kristensen mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er de rigtige rammer for en journaliststuderende. Det gælder for DJH såvel som for RUC og SDU. ”Det giver ikke længere mening for en praktikant at være her. Stillingen vil ikke være udbytterig nok,” vurderer Sten Kristensen. Han forklarer, at afdelingen har ændret karakter, så de ikke længere laver de klassiske opgaver som at skrive partiets politiske breve, medlemsblade og andre skriverier.

For stressende Det Konservative Folkeparti er det parti, der senest har haft en praktikant, hvilket var tilbage i februar 2006. Ankermanden i den konservative afdeling, pressechef og praktikvejleder Frank Korsholm forklarer pausen. Det drejer sig kort og godt om, at der skal være plads og tid til den studerende. ”Jeg vil ikke ansætte en praktikant kun omkring ét år før, at vi forventer et valg. Stressen vil forhindre os i at give praktikanten den opmærksomhed, han fortjener. Og det er utilfredsstillende for alle,” påpeger Frank Korsholm.

Kolde fødder Hos SF har man først lige fået færten af praktikanterne. Partiet ﬁk sidste år godkendt en 12 måneders stilling, hvor halvdelen af praktikken foregår hos Den Grønne Gruppes presseafdeling i Europa Parlamentet. Pressechef Henrik Kastoft havde set frem til samarbejdet med den første praktikant i februar 2007. Men skuffelsen var ikke til at skjule, da journalistynglingen fortrød, og opsagde sin kontrakt. ”Vi mente, at vi havde gode kort på hånden, så det var en voldsom oplevelse at blive droppet,” fortæller Henrik Kastoft. Nu vil pressechefen slå koldt vand i blodet og undersøge, hvad der kan gøres bedre. Men han understreger, at partiet for fremtiden stadig efterspørger de nye skud på stammen inden for kommunikation.

Drømmen, der brast Listen over godkendte praktiksteder har måske dannet grobund for fantasier, der omhandler magt og manipulation på Danmarks politiske kampplads. Men luftkastellerne må vige for virkeligheden. I hvert fald for dette forår. For listen bliver ikke opdateret foreløbigt, og ajourføringen foregår individuelt. Pia Færing, praktikvejleder fra DJH, fortæller, at der kan gå op til tre år, før et inaktivt praktiksted bliver kontaktet. Pia Færing ser dog ingen problemer i praktikophold hos de politiske partier, men det drejer sig om at matche praktikant og praktiksted rigtigt. Det pointerer DJH’s praktikvejleder, der også forestiller sig, at stillingerne fremover vil blive besat i et mere lukket og uofﬁcielt miljø.

lineronne@mail.djh.dk

12 ILLUSTRERET BUNKER This is my journey into the Amazon. The Amazon which I admire, fear and fear for.

“

APRIL 2007

- Mads Nissen, fotojournalist

FOTOKRAVLING 2007 FOTOKRAVLING 2007 FOT

APRIL 2007

ILLUSTRERET BUNKER

TOKRAVLING 2007 FOTOKRAVLING 2007 FOTO Tekst Pia Buhl

Vinderen af Årets Fotokravling blev Mads Nissen, der vandt prisen med sin hovedopgave Amazonas. Gennem fotoserien på 60 billeder bliver man taget med på en rejse ind i Amazonas og oplever menneskelivet langs ﬂoden.

Rejsen ind i Amazonas Hovedopgaven er Mads´ rejse ind i Amazonas. Fra den tidligere kokainhovedstad Leticia i Colombia, hvor en blind asfalteret vej fører ind i junglen, forbi stedet hvor et ﬂy for nylig styrtede ned. Og hvor pilotens fod stadig ligger i mudderet. Til mødet med hårdtarbejdende mennesker, der nød-

tvungent både bruger floden som drikkevand og toilet i et flydende slumkvarter i Iquitos. En af Perus største byer som, isoleret i junglen, også fungerer som eksil for homoseksuelle, der er flygtet fra mord og machismo inde i landet. Midt i det hele sidder Walter Morales. En huitotoindianer, der med hjælp fra “Mambe“, et grønt pulver lavet af cocablade, prøver at finde balancen mellem sit liv i regnskoven, fjernsynet og en kultur, som skal gives videre til hans tre sønner. Ellers forsvinder den.

tillid, og at han har været sammen med dem så længe, at de har smidt facaderne og taget ham med ind i deres virkelighed, var dommernes begrundelse. Billederne bliver aldrig pædagogiskjournalistiske fortællinger, men er fotograferet på fotograﬁets præmisser. De går direkte ind i blodet på beskueren og er den direkte billet ind i Amazonas. Mads blev i januar uddannet fotojournalist fra DJH. Han arbejder nu som freelance-fotograf i Shanghai, Kina.

Ærlige billeder Mads vandt på grund af billedernes ærlighed. Det mærkes tydeligt, at Mads har vundet menneskenes

buhl@mail.djh.dk

14 ILLUSTRERET BUNKER

UDENFOR

APRIL 2007

UDENFOR

Makkerskab bag kameraet

MAKKERSKAB | Man skal kunne lide hinanden for at lave en god historie, mener journalist Tue Skals.

Kameramand, hold kæft! Det gamle mantra, om at fotografen ﬁlmer og journalisten stiller spørgsmålene, gælder ikke for de to på TV2 Østjylland. ”Det er ikke fedt, når

“

Jamen, jeg tænkte ikke. Først efter vi havde fået mad. Remi Lindby, fotograf

med forslag til, hvordan historien skal bygges op og bliver ikke sur, hvis journalisten blander sig i billederne. ”Jeg siger altid til journalisten, at han bare skal komme med forslag til, hvad vi skal ﬁlme,” siger han. Når man er på opgave, er det vigtigt, at begge parter kender historien godt, siger Tue. Selvom man er fotograf må man også gerne blande sig i journalistens arbejde. ”Det skal være sådan, at hvis en kilde formulerer sig dårligt, så kan fotografen også bryde ind og sige: ’Ups, jeg havde lige lidt teknikproblemer. Kan vi tage den igen?’ Så godt skal han kende historien,” forklarer en fotograf på redaktionen.

“

Ind imellem kan man høre skridt på gangen udenfor, og ellers er det kun lyden af museklik, der bryder den fuldstændige tavshed i rummet. De sidder begge med øjnene fast rettet mod deres skærme. ”Tue,” siger Remi. Selvom de sidder lige ved siden af hinanden, reagerer han ikke, men fortsætter sit intense neglebideri. ”Tue!” siger Remi igen med hævet stemme. ”Øh, ja,” svarer han, uden at fjerne øjnene fra skærmen. De diskuterer kort, hvilke billeder, der skal bruges

over Tues speak, men kommer hurtigt frem til, at de slet ikke har nok med hjem fra deres optagelser i dag. ”For helvede mand! Hvad tænkte du på?” siger Remi frustreret. ”Jamen, jeg tænkte ikke. Først efter vi havde fået mad,” svarer Tue. ”Men bare rolig. Den næste speak bliver du glad for. Den har jeg lavet, så jeg ved, vi har billeder til.”

journalisten mener, at kameramanden bare skal lave nogle billeder og holde sin kæft,” siger Remi. Han synes, det er vigtigt, at begge parter kommer

Man skal kunne lide hinanden

Forholdet mellem fotografen og journalisten karakteriserer Tue som et afhængighedsforhold. ”Der er ingen historie uden fotografen og omvendt heller ingen uden journalisten,” siger han.

Men det er ikke helt lige meget, hvem du er på opgave med. Jo bedre man kender hinanden, jo bedre bliver indslaget, mener Tue. ”Når jeg kender fotografen godt, ved jeg, hvornår han ﬁlmer, kender hans rutiner og behøver ikke tjekke hele tiden for at være sikker på, at han får det hele med,” forklarer han. ”Det perfekte er noget med, at man svinger helt vildt godt med hinanden. Man skal kunne lide hinanden for at lave et godt indslag,” siger Tue.

Hent fotografen på hylden På TV2 Østjylland er der ingen faste makkerpar mellem fotografer og journalister. Når man møder om morgenen, får man at vide, hvem der er sammen med hvem, og laver så både optagelser og redigering sammen. Før stod fotografen kun for optagelserne, og redigeringen blev lavet af en tekniker. Derfor kunne både tekniker og fotograf godt lave ﬂere historier på samme dag, men sådan er

listen med at få det bedst mulige frem,” siger han.

det ikke længere på TV2 Østjylland. ”Jeg tror, det er med til at give et fælles ansvar og et større ejerskab til produktionen, end når fotografen og teknikeren bare er en facilitet, man kan hente på hylden ved siden af kamera

“

Prikken over i’et

Der er ingen historie uden fotografen, og omvendt heller ingen uden journalisten Remi Lindby, fotograf

og lydudstyr,” siger redaktør Eva Kvist. Tue er glad for ordningen. ”Det er præcis det, der gør det meget bedre her end andre steder. At man er to om at følge det til dørs,” forklarer han. Remi ser dog lidt anderledes på det. Han synes, at historien mest tilhører journalisten til trods for ordningen på TV2 Østjylland, hvor de laver indslaget helt færdigt sammen. ”Selvfølgelig er det mine billeder, men det er journalistens historie, og min opgave er at hjælpe journa-

Der er nu fire minutter til nyhederne går i luften, og Remi sidder stadig og arbejder med redigeringen. Tue vandrer frem og tilbage i det lille rum og klikker febrilsk med en kuglepen. Inden udsendelsen går i gang, skal deres færdige indslag files, så produceren kan få det frem på sin computer og sætte det i gang. ”Er I ved at file? I skal file nu!” lyder det fra en tekniker, der kommer løbende. ”Jeg mangler lige prikken over i’et,” lyder det fra Remi, mens han justerer lyden i indslaget. ”Vi skal bare file, ellers går de i panik dernede,” siger Tue og kigger Remi over skulderen. ”Hellere i luften end lækker lyd,” siger teknikeren. Remi trykker file, og dagens arbejde sendes afsted. ”Yes!” lyder det fra Tue.

“

Mangler billeder

Foto: Morten Pedersen

MAKKERSKAB | Remi retter på Tue, så han ikke går ind foran kameraet.

Journalisten tænker i billeder, og fotografen er opmærksom på dårlige formuleringer. Sådan er virkeligheden på TV2 Østjylland.

Tekst Marie Rønde

Et stort ur på væggen nærmer sig hastigt 19.30, hvor regionalnyhederne på TV2 Østjylland går i luften. I et lille redigeringsrum sidder fotograf Remi Lindby og journalist Tue Skals foran hver deres skærm. De siger ikke noget til hinanden. Det er et par timer siden, de kom tilbage til stationen efter at have lavet interviews i Århus midtby, og det går langsomt fremad med redigeringen. Tue skriver speak, og klipper citater ud fra interviews. Remi klipper dækog speakbilleder, og sætter det hele sammen.

Foto: Morten Pedersen

ronde@mail.djh.dk

UDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2007

To studerende fra DJH er blevet valgt ind i DJ’s hovedbestyrelse. Didde Elnif og Sisse Sejr Nørgaard.

- Læs mere på www.journalistforbundet.dk

Kærlighed væk fra hinanden

Klassekærester

En aften for halvandet år siden, kyssede Anni og Anders hinanden for første gang. Det blev starten på et forhold, hvor der skulle være plads til at følge sine drømme. Tekst Anne Rønne

Anni Lyngskær og Anders Birch er kærester. De studerer begge to på DJH. Anders til fotojournalist på 8. semester, og Anni på journalistlinjen på 7. semester, men studiet har ﬂere gange skilt dem ad.

ANDERS om ANNI

ANNI om ANDERS

”Anni er kærlig og hensynsfuld, men samtidig meget temperamentsfuld. Hun er en person, der er god til at være sammen med andre mennesker. Hun er fanden-i-voldsk og meget ideologisk”.

”Anders er meget kærlig og en rigtig dejlig kæreste. Han er engageret og passioneret. Jeg synes, han er rigtig god at snakke med, lidt skør på den gode måde og meget udadvendt.”

Dengang syntes de begge to, at det var en lidt hård start på forholdet.

Første rejse Oktober 2005. Anni og Anders har et godt øje til hinanden. Normalt er de begge to i praktik, men lige nu står de overfor hinanden på dansegulvet i kantinen på Journalisthøjskolen. Selvom de har danset sammen mange gange før, er det noget andet denne gang. I løbet af aftenen nøjes Anders og Anni ikke kun med at danse, de kysser også for første gang. En uge efter festen mærker de for første gang, at de har en meget travl fremtid i vente. Anders tager til USA i 16 dage.

Anden rejse Sommeren 2006. Anders ﬂytter fra Sjælland til Jylland. Han bliver nødt til at rejse fra Anni og sin lejlighed, fordi han er færdig i praktik på Politiken og skal tilbage til skolen. Efter den første uge er gået, er de ikke så bange for at være væk fra hinanden længere. De har prøvet det før, og de ved, at de nok skal klare det. Til vinter ﬂytter de sammen i 2½ måned, inden Anni tager på sprogskole.

En af de første dage bad Ole Andreasen første semester om at kigge rundt på deres holdkammerater. ”Det er jeres fremtidige kollegaer, kærester og koner,” sagde han. Og ligesom Ole fandt sin kone i fredagsbaren, så finder de studerende hinanden. Tekst Sisse L. Haarder

Maria Louise Greve og Kristian Pedersen går på 1. semester. Indtil et par måneder siden var de kun et navn på en liste for hinanden. Men som så mange andre før dem fandt de hinanden på deres hold. Rusturen satte ramme om deres venskab. Maria kan huske, at hun tænkte over, hvor sød Kristian er. Det var på pubcrawlen, det skete. Maria havde kigget Kristian ud, og i aften skulle det ske. Kyssene blev til kærester.

Tredje rejse April 2007. Anni er i England. Hun er taget af sted, fordi hun har lyst til det og for at forbedre sit engelsk. Både Anni og Anders har brug for albuerum til at være spontane. Af samme grund giver de hinanden plads til at leve deres drømme ud. Til september skal parret igen bo langt væk fra hinanden. Anders bliver færdig med 8. semester og ﬂytter til København, mens Anni gør 8. semester færdig i Århus.

Kyssede ikke i skolen Maria tog hjem til Havdrup i weekenden, og da hun nervøst stod af toget tilbage i Århus, stod Kristian og ventede på hende. Det var underligt at gå fra at være venner og til at kysse, da de mødtes igen. De kyssede

anneroenne@mail.djh.dk

ikke i skolen i starten, men ligeså langsomt gik det op for de andre i klassen, at de to havde fundet sammen. Den sidste fandt ud af det for en uge siden.

I gruppe sammen Marias mor synes, at det er helt tosset at være kæreste med en fra sin klasse. Hvad hvis det går galt? Men det gør det ikke, siger Maria. Man skal jo slå til, når det klikker. Ikke nok med at de går på hold sammen, så er de også i gruppe sammen. I gruppen er der ingen problemer. Man kan sagtens sige tingene, som de er til hinanden alligevel. Maria synes bare, at det er dejligt, de kan være så meget sammen.

sisselund@mail.djh.dk

Gift med en journalist

Helle Ring måtte flytte til en ny by, bære over med sene arbejdstider og aldrig at kunne vide, hvornår hendes mand kommer hjem. Hun er gift med en journalist. Tekst Sarah van Hagen Lind

Helle og Mads Ring blev kærester, da de var henholdsvis 21 og 23 år. De mødtes, da de begge læste engelsk, og til en julefrokost slog det klik. Nu har de været sammen i 12 år, og været gift i snart syv. Året efter, at de var blevet gift, startede Mads på DJH, og de ﬂyttede derfor sammen fra København til Århus. Helle skulle have

færdiggjort sit speciale som sagsbehandler, men ﬁk i stedet job i en A-kasse, og Mads ﬁk frie tøjler til at bruge en masse tid på studiet og muntre sig i fredagsbaren. Men senere skilte studiet dem fra hinanden. Mads skulle i praktik hos DR i København, mens Helle blev i Århus og fortsatte med at arbejde. ”Vi blev weekendkærester. Det var selvfølgelig hårdt at være væk fra hinanden, men jeg tog tit til København i weekenden,

og tog så morgentoget direkte på arbejde mandag morgen.”

Fik barn sammen Da Mads blev færdig på DJH, ﬁk han job på morgen tv i København. Men Helle ﬂyttede ikke med til København. ”På det tidspunkt havde vi fået vores første datter og jeg var på barsel, men ville ikke tage med over, for hvis det var i Århus, vi skulle blive, så ville jeg ikke tage væk fra mødregruppe og

netværk,” siger Helle. Mads ﬁk dog senere job i Århus, og arbejder i dag hos DR, som reporter på TV-Avisen.

Fordele og ulemper Helle peger på, at fordelen ved at være gift med en journalist er, at han ofte møder senere, og derfor kan aﬂevere deres to et halvt år gamle datter, Amalie i daginstitution. For øjeblikket er Helle på barsel med deres seks uger gamle datter, Mynte.

Ulemper er der dog også. Der er skæve arbejdstider, weekendarbejde og tingene skal planlægges mere end normalt. ”Jeg tror, det ville være sværere, hvis vi begge var journalister, for man kan jo sagtens have et ni til ﬁre job som journalist. Det er bare noget, der skal planlægges lidt mere”.

timersvagter. Det giver ﬂere friheder til for eksempel at tage på små mini-ferier, ”Men tit går vi alt for sent i seng, for hvis man vil have tid til at snakke sammen eller bare ses, så foregår det fra klokken ti til tolv om aftenen”.

Flere ferier Til gengæld er der ﬂere dage, hvor Mads kan have helt fri, fordi han har tolv-

sarahlind@mail.djh.dk

16 ILLUSTRERET BUNKER

UDENFOR

APRIL 2007

DJH skal ikke regne med at se mere til de 16 tv-kameraer, der blev stjålet i efteråret. Århus Politi oplyser til Tom Fangel fra TV-afdelingen, at kameraerne sandsynligvis er endt i Østeuropa.

Hård konkurrence om international karriere Hvis man vil arbejde i udlandet, skal der arbejdes ekstra under studierne. Drømmen om at arbejde i udlandet eksisterer på DJH. Og som journalist in spe er det ikke urealistisk at drømme om et job i det store udland. På DJH er der tre tilbud rettet mod udlandet, det ene er de internationale studieprogrammer på DJH, det andet er, at tilbringe et halvt år af praktikken i udlandet, det tredje er, at erstatte fagspecialet med et studium i udlandet. Men er det nok til at få foden indenfor på fremmed grund? Illustreret Bunker har undersøgt sagen.

Write in English Hvis man vil arbejde på et udenlandsk medie, er det vigtigt, at man mestrer sproget både mundtligt og skriftligt. Konkurrenterne til jobs i udlandet vil være indfødte eller måske andre udlændin-

ge, som er uddannet i landet, og derfor kan sproget ﬂydende. Er du uddannet på DJH, understreger Joshua Palmer, uddannelsesredaktør på Times News i Twin Falls, Idaho, at det er afgørende, at man har skrevet på engelsk, så han har noget, han kan lægge til grund for en jobsamtale. Lidt længere mod vest i Fairﬁeld, Californien, er Pat Butler administrerende redaktør på Daily Republic. Også han understreger vigtigheden af at have skrevet på engelsk, når man er uddannet på en dansk skole.

Kulturelle kompetencer Udover de sproglige egenskaber, er der andre ting, man kan gøre under sin uddannelse for at forbedre sine jobmuligheder i udlandet. Ifølge Joshua Palmer er der brug for ﬂersprogede journalister i USA, gerne fra udlandet, da han mener, at forståelsen for andre kulturer er vigtig.

Hvis en DJH’er søger job på Times News, og samtidig har et praktikophold i udlandet bag sig, tolker Joshua Palmer det som en styrkelse af kulturelforståelsen. Derudover vil erfaring

“

Jeg ser det som et sundhedstegn, at de studerende efterhånden betragter Europa som nærområde Inger Munk

“

Tekst Karina Johansen

inden for udlandsjournalistik også ligge højt på listen over relevante kompetencer for Joshua Palmer.

Sats på Internettet Pat Butler er administrerende redaktør på Daily Republic. Han mener, at man skal satse på internettet, hvis man vil forbedre chancerne for at få et job i USA. Han tror, det er på nettet, at meget af fremtidens journalistik vil publiceres i USA.

Internetjournalistik er i USA, som i resten af verden, under konstant ændring, så Pat Butler mener derfor, at det er vigtigt at følge med på det område, hvis man vil arbejde med journalistik i USA. Journalistisk erfaring er meget vigtig for Pat Butler, derfor vil han lægge vægt på, at man har fået publiceret ting under uddannelsen, gerne gennem skolebladet. In mente skal man dog have, at de ﬂeste amerikanske skoleblade har oplag, der ligger en del over Illustreret Bunkers. Af DJH’s udlandstilbud, mener Pat Butler, at et internationalt semester på andendelen vil være at foretrække på C.V.’et.

Kampen om arbejde I Danmark er journalistuddannelsen mere populær end nogensinde. Den tendens gør sig også gældende i USA. Der er mange, der gerne vil arbejde med opsø-

Samarbejde giver adgang til udlandsophold Hvis din indre rejsealf er ved at kravle ud af ørerne på dig, så fortvivl ikke. På 2. delen kan du komme et semester til udlandet. Tekst Rie Ljungmann Trine Kristensen

Forestil dig dette: Du har været væk fra bunkerens grå cement i halvandet år, været ude og prøve kræfter med journalistikkens virkelige verden og er slet ikke klar til at vende tilbage til den grå betonklods. Hvad gør du så? Du kaster dig ud i et af de alternativer, som DJH tilbyder på 2.delen.

Udveksling i hele verden Forestil dig, at du tilmed har overlevet 7. semester i cementen, og fagspecialet på 8. semester lurer lige om hjørnet. Men det er som om, din indre rejsefugl er begyndt at pippe. Du må ud og se verden, udforske journalistikken i lande som Canada eller Norge. Hvad gør du så nu? Bare rolig, der er håb forude! DJH samarbejder med universiteter i hele verden

som for eksempel i USA, Norden og Australien. Journalisthøjskolen sender omkring 30 studerende afsted til udlandet om året. Studieleder Solveig Schmidt mener, at skolen gør en hel del for at oplyse de studerende om deres muligheder. ”De står beskrevet i studiehåndbogen, vi fortæller om det, når vi fortæller nye studerende om uddannelsen, og vi skriver ud til alle studerende, når de går på 7. semester,” siger hun. Systemet bygger på, at DJH årligt sender studerende af sted til universiteterne, og til gengæld modtager et tilsvarende antal. Det betyder, at de studerende ikke behøver bekymre sig om studieudgifter. Man kommer i betragtning til forløbet ved at sende en ansøgning, som vil blive behandlet af Studienævnet med Solveig Schmidt i spidsen. ”Når man ansøger, beder vi om en begrundet ansøgning, men vi går ikke efter

bestemte ting, der skal være på CV’et. Det kan være ret krævende at studere i udlandet, så vi ser på folks ønsker og kvaliﬁkationer, og forsøger at lave det bedste miks,” oplyser Solveig Schmidt.

Noget unikt på dit CV Tina Splidsboel er en af de studerende, der har været i udlandet. Hun har tilbragt fem måneder af sit 8. semester på universitetet i San Francisco. Hun anbefaler alle, der har lyst, til at tage af sted. ”Gør det! Det er slet ikke så svært, som man umiddelbart kunne frygte. Der er lidt papirarbejde, men det er helt klart det hele værd. Du får noget unikt på dit CV i forhold til andre på DJH. Skolen virker nogle gange som en fabrik, der bare sprøjter journalister ud på samlebånd, hvor CV’erne – udover praktikken – ikke adskiller sig meget fra hinanden,” lyder det fra Tina

Splidsboel. Som udvekslingsstuderende bliver du tilknyttet den journalistiske afdeling af uddannelsesstedet, typisk et institut for journalistik. Studienævnet anbefaler, at man tager mindst ét journalistisk fag og supplerer med to ikke-journalistiske.

gende journalistik, og kampen om reporterstillingerne er hård. Hvis man derimod gerne vil arbejde som redaktionssekretær, er mulighederne gode, siger Pat Butler fra Daily Republic.

LÆS MERE Praktik i udlandet http://afdelinger.djh.dk/ praktik/stories/ storyreader$70 Int. studiemuligheder http://afdelinger.djh.dk/ international/

Internationale muligheder På DJH giver leder af international uddannelse, Inger Munk, sit bud på, hvordan et af DJH’s internationalt orienterede tilbud kan give en studerende kompetencer, der kan anvendes ved jobsøgning i udlandet. På 3. semester er der et internationalt forløb, som Inger Munk mener, er en fordel at vælge, hvis man vil i praktik i udlandet. Andendelen af uddannelsen har ﬂere internationale tilbud: internationalt TV forløb, fagspeciale i udlandet eller Europe in the World, som dækker begge semestre. Ud over at al undervisning, som på de andre internationale forløb, er på engelsk, giver Europe in the World en

Ved indgangen til 400gangen er der desuden foldere om de forskellige internationale tilbud.

specialicering i europæiske forhold. ”Sidste år havde vi to DJH´ere på Europe in the World. De ﬂeste vil længere væk, til USA og Canada. Jeg ser det som et sundhedstegn, at de studerende efterhånden betragter Europa som nærområde,” siger Inger Munk. Hvis man har mod på det, kan man også vende næsen mod to af de mindste journalistuddannelser i Grønland og Lapland.

Det er ofte en mulighed også at vælge fag i en anden afdeling, end den man er tilknyttet. Tina Splidsboel ﬁk i San Francisco muligheden for at vælge forskellige fag, som ikke udbydes på DJH. Hun blev blandt andet undervist i opinion-writing, som er træning i personlig journalistik som klummer og ledere. Derudover lærte hun om amerikansk udenrigspolitik og terrorisme. ”Jeg vil rigtig gerne arbejde med udenrigsjournalistik, og derfor var det en genial mulighed for mig

TA’ BUSSEN - LINIE 888

at tage til et andet land og opleve undervisningen der,” fortæller hun. Hvis du selv har fundet et uddannelsessted, som ikke ﬁgurerer på DJH’s liste over samarbejdspartnere, kan det også lade sig gøre. Du skal blot have uddannelsesstedet godkendt forinden. I øjeblikket arbejder DJH på at ﬁnde steder i Mellemøsten at udveksle med. rljungmann@mail.djh.dk tjekristensen@mail.djh.dk

KUN 120 KR. For studerende og seniorer fra mandag til torsdag

ÅRHUS ROSKILDE KØBENHAVN

Rejsetid ca. 3 timer Afgang fra Århus rutebilstation Tlf. 70 210 888 Online booking: www.linie888.dk

UDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2007

Bildsøes eftertragtede interview Tidligere korrespondent Kim Bildsøe Lassen blev den første danske journalist nogensinde, der fik et interview med den amerikanske præsident. Tekst Anders Agner

velser fra folk verden over, der mente, at det havde været et godt interview.”

Den amerikanske præsident giver sjældent interviews, og Hjælp fra datteren når han gør, er det som of- En af de ting, som folk i særtest med etablerede journa- deleshed havde bidt mærke lister fra eksempelvis CNN i, var det sidste spørgsmål, eller FOX News. Derfor hvor Kim Bildsøe referevar der tale om et regulært rede til et spørgsmål, hans scoop, da DR for et par år lille datter havde stillet ham siden annoncerede, at Wa- aftenen i forvejen. shington-korrespondenten ”Lige inden, hun skulle Kim Bildsøe Lassen, som sove, spurgte hun mig: Far, den første danske journalist hvad tror du, præsidenten nogensinde, havde fået et tænker på, når han skal interview sove? Det med prævar et sident Gespørgsmål, Da jeg arbejdede i orge W. som passeUSA, plejede jeg at Bush. de lige ind sige til Steffen Gram ”Det i den stil, (tidligere vært på h a v d e jeg havde Horisont, red.), at jeg taget flere valgt for inhavde det bedste job år at få det terviewet, interview. i verden, og at han og jo mere Jeg havde havde det næstbedste jeg tænkte rendt dem over det, jo Kim Bildsø Lassen på dørene bedre synnæsten tes jeg, at spørgsmålet var,” dagligt, for at de vidste, siger Kim Bildsøe. hvem jeg var. Selv når der ikke foregik noget i Det Hvide Hus, gik jeg derned Maksimal sikkerhed for at vise flaget,” fortæller Selve interviewet med præKim Bildsøe om arbejdet for sidenten forløb planmæsat få den meget eftertrag- sigt, om end der var en række ting, som var andertede kilde i tale. ”Jeg havde en gang tid- ledes rent teknisk, end Kim ligere været tæt på at få et Bildsøe normalt var vant til. ”Jeg måtte ikke have interview med præsidenten, mine egne folk med derind. men det blev aflyst få dage i forvejen. Det var også Der var et fast kamerahold, grunden til, at vi ikke re- der filmede interviewene i klamerede for interviewet, Det Hvide Hus og et fast før vi rent faktisk havde hold teknikere, der tog sig det på bånd,” forklarer Kim af alt andet. Ligeledes skulle jeg tage batteriet ud af min Bildsøe. mobiltelefon for at være helt sikker på, at den nu rent fakStrategi-overvejelser tisk var slukket,” siger han Da det stod klart, at inter- og smiler. viewet ville blive til noget, Efter alle sikkerhedsforgik Kim Bildsøe i gang anstaltninger var på plads, med at forberede sig. Især kom Præsidentens spindokinterviewstrategien var til tor Karl Rove og resten af overvejelse længe. præsidentens stab, og til ”Jeg vurderede, at der sidst trådte George W. var to muligheder for det Bush ind i lokalet. interview. Enten kunne jeg ”Præsidenten starvære meget konfronterende tede med at spørge: Er og gå i struben på ham fra der nogen, der gider interstarten, eller også kunne jeg viewe mig? Det var meget give ham muligheden for at sjovt, og det var med til at præsentere sit syn på verden skabe en god stemning. over for den danske befolk- Derfra kørte det helt, som ning. Jeg valgte at gøre det det skulle. Vi fik endda lov sidste, og det er jeg utrolig til at interviewe ham et par glad for. Jeg har fået hund- minutter ekstra, så alt i alt redvis af positive tilkendegi- forløb det helt, som det

“

PRÆSIDENTINTERVIEW | Kim Bildsøes interview med præsident George W. Bush blev vist i forbindelse med hans visit i Danmark i juli 2005.

skulle,” siger Kim Bildsøe. Hverken Præsident Bush eller Karl Rove havde haft

Præsidenten startede med at spørge: ‘Er der nogen, der gider interviewe mig?’. Det var meget sjovt, og det var med til at skabe en god stemning. Kim Bildsø Lassen

Ingen tvivl om Horisont

“

spørgsmålene til gennemlæsning inden interviewet. ”De havde spurgt, hvilke emner jeg havde tænkt, at vi skulle tale om, men der var på intet tidspunkt tale om, at de ﬁk lov til at se spørgsmålene,” understreger Kim Bildsøe.

Kim Bildsøe Lassen rejste i 2005 hjem fra Washington efter at have været korrespondent i ﬁre år. I dag er han vært på udenrigsma-

gasinet Horisont på DR1, som blandt andet handler om amerikansk politik. Et job, som han trives godt i, og som han aldrig var i tvivl om, at han ville have, da han ﬁk det tilbudt. ”Da jeg arbejdede i USA, plejede jeg at sige til Steffen Gram (tidligere vært på Horisont, red.), at jeg havde det bedste job i verden, og at han havde det næstbedste,” fortæller Kim Bildsøe Lassen. Hvor længe han bliver på Horisont, ved han endnu ikke.

Foto: Anders Agner

”Jeg er ret sikker på, at jeg gerne vil ud og bo igen. Jeg ved ikke, hvor det bliver. Verden er jo stor,”lyder det afslutningsvis fra manden, der interviewede præsident Bush.

agner@mail.djh.dk

18 ILLUSTRERET BUNKER

ÅRHUS

APRIL 2007

ÅRHUS Smid tøjet - og normerne Tekst Marie Rønde

Urolighederne på Jagtvej i Købehavn har rettet både befolkningens og politikernes øjne mod ungdommens subkulturer og stillet spørgsmålstegn ved, om der

er plads til dem. Hvor skal den københavnske ungdoms subkultur holde til i fremtiden, spørger BT den 2. marts i en ledende artikel. Det er som om, at po-

litikerne med opgøret med Ungdomshuset og normaliseringen af Christiania forsøger at få de skæve eksistenser til at gå lige. Det rammer samfundet på mangfoldigheden, hvis vi ikke giver plads til subkulturerne. Sortklædte rebeller med nitter i hovedet har været

synonym med subkultur i medierne på det sidste. De er dog ikke de eneste, der bryder med normerne, og danner fællesskaber, som skiller sig ud. I denne udgave af Illustreret Bunker undersøger Århusredaktionen, hvilke århusianske subkulturer, der er i byen. Hvad er det, der

gør, at de tør snige sig udenfor ligusterhækkens tryghed og udfordre de gængse normer? De har sår på knæene, skarpe holdninger - og bar røv. God fornøjelse!

ronde@mail.djh.dk

Aktivist: Poptøser er også okay De, der går op i popmusik og kærester, går glip af følelsen af at kæmpe for noget, siger Århus-aktivisternes talskvinde. Tekst Laura Bøge Mortensen

Linsen er ikke mere end ti centimeter fra hendes ansigt. Hun smiler forlegent. Veninden i baggrunden griner. Hun griner med. ”Du skal lige slappe lidt af,” siger fotografen til hende. Hun griner endnu mere. Det minder lidt om en seance hos skolefotografen – altså lige bortset fra, at vi beﬁnder os på et tag i Mejlgade og klokken er 20.30 en mandag aften. Julie Poulsen er 17 år og talskvinde for aktivisterne i Århus. I februar begyndte hun på Frontløberne, som er et projektmagerværksted i Mejlgade, hvor unge mellem 15 og 25 år kan få hjælp til at realisere deres ideer og projekter. Julie Poulsen arbejder med en ny version af 4. majfesten, samtidig med at hun planlægger den kommende Pulsfestival.

Væk med Jon og mainstreamtøj

der var noget i vejen med. Jeg vidste bare, at jeg ikke ville have lyst til at stå op til det liv tre år i træk,” siger hun.

Respekt, tak! I dag er Julie Poulsen ikke et øjeblik i tvivl om, at hun gjorde det rigtige, da hun droppede ud for at blive fuldtidsaktivist. For det er det her, hun kæmper og brænder for. Retten til at få det hus, hvor unge som hende kan få et fristed. Og måske mest af alt retten til at være anderledes. ”Alle de, der ikke passer ind i den ﬁnkulturelle opfattelse, som kommunerne og regeringen har, mangler et sted at være,” siger Julie, som betegner sig selv som en del af minoritetsgruppen - dels på grund af hendes tøjstil.

Sidste sommer afsluttede hun 9. klasse. Allerede noget tid inden begyndte hun at engagere sig i politik og senere Alle dem, som ikke b e s æ t passer ind i den termilfinkulturelle opfattelse jøet. Mainsom kommunerne og streamtøjet regeringen har, de og musikmangler et sted at ken med Jon blev være. lagt på SUBKULTUR | Julie droppede ud af gymnasiet den første dag. Nu er hun aktivist på fuld tid. Julie Poulsen hylden. På ”Folk kigger på det tidspunkt troede hun, mig en ekstra gang, og det at poptøser er, som de er,” de unge som kun går op i tøj, popmusik og kærester. at hun skulle på gymnasiet, har jeg ikke noget imod, lyder det fra Julie. De går glip af følelsen af men efter den første skole- bare jeg kan gå i fred. Folk de første 12 timer, når man dag på Horsens Statsskole, skal respektere hende og Et kedeligt tal i statistik- besætter et hus, og når man vidste hun, at det ikke var hendes venner, selvom de er ken kan se de uendelige muligdet rigtige. anderledes,“ siger hun. Alligevel synes hun, at de heder i det hus. Og følelsen ”Det var hverken lærerne ”Ligesom jeg respekterer, går glip af en masse. Altså af at kæmpe for og tro på eller klassekammeraterne,

“

Foto: Morten Pedersen

noget. At der er noget, der er vigtigere. ”Jeg optræder nok som de kedelige tal i statistikkerne. Jeg er droppet ud fra en uddannelse, jeg har været anholdt to gange, men jeg kan sige det uden dårlig

samvittighed, for det er det, der gør mig glad.” Fotografen knipser stadigvæk løs med kameraet. Hun bemærker ham ikke. Hun er ikke forlegen mere. laurabm@mail.djh.dk

ÅRHUS

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2007

SUBKULTUR

De bedste venner er nøgne Tekst og foto Julie Myhre

digt ved hvert svømmetag. Nøgne badegæster slænger sig i det lave varmtvandsbassin som sæler. Et saligt syn. Påklædte vindueskiggere har ikke noget at gøre i Gellerup Badet søndag eftermiddag. For naturistsvømning er ikke en Zoologisk Have med sjældne dyr. Det er svømning for ligeværdige mennesker, der er fælles om at være nøgne. Nøgenhed er baderegel nummer ét, og livredderen er den eneste, som ikke skal følge den. Han står i badeshorts og undertrøje og snakker med formanden for Danske Naturister Århus, Ingerlise Klingenberg. Det ser ikke ud til at genere hende, at alt, hvad hun selv har på, er en tynd guldhalskæde.

Det er en mindre ﬂok med vådt hår, der drikker kaffe ved bordene i Gellerup Badets lille café. Denne søndag eftermiddag blev der kun solgt 20 svømmebilletter i alt, fordi mange af de faste gæster givetvis er blevet hjemme i haven for at mærke forårssolen på kroppen. Ofte kommer der ellers op til 60 mennesker, og når nogle kører helt fra Sønderborg for at være med, er det Tøjet er en mur ikke bare, fordi man kan få Ved siden af Ingerlise Klinkaffe og kage. genberg hæver en bredGennem den store skuldret mand sig op af glasrude i svømmeGellerup bassinet, så Badets café Naturistsvømning er han blotter er der balkønsdeikke en zoologisk have konudsigt lene. Han med sjældne dyr. til svømr e t t e r mehallens ryggen og bassiner, hvor vandet ligger spankulerer over til varmtsom uberørt. En halv time vandsbassinet, hvor han tidligere var udsigten over lader sig glide ned og læner hallen imidlertid en anden. sig tilbage mod bassinkanten med lukkede øjne. Over for ham stikker Baderegel nummer ét to hoveder op af vandet, En kvinde og to mænd ligog gennem klart klorvand ger og svømmer baner i træses det tydeligt, at Tina ningsbassinet. Uden det beog Kurt Laursen er nøgne snærende badetøj omslutter under vandoverﬂaden. vandet kroppen fuldstæn-

“

Parret kommer jævnligt til naturistsvømning, og deler bassin med de andre naturister, som er blevet en betydningsfuld vennekreds for dem. ”Det er ikke noget, man ﬁnder andre steder. I dag er det svært at få venner og bekendte, der snakker åbent. Hvis du snakker med andre i vores område (boligområde

De rullende vovehalse

Kend dem på de store bukser og det frygtløse glimt i øjnene. Mød Århus’ skatere. Tekst Lykke Port

Brættet lægges klar og rettes til med fødderne. Et lille afsæt og hjulene ruller hen over den varme asfalt. Trappekanten rykker nærmere og nærmere. Benet arbejder for at komme op i fart. Der er ingen vej tilbage. Brættet tippes med den bagerste fod, og lyden af metal mod metal skærer gennem luften, da underkanten skrider hen ad jerngelænderet. Det afbry-

des af et skrald, da brættet mister grebet og falder til jorden med de snurrende hjul opad. ”Ingen bangebukse er nogensinde blevet dygtige skatere,” siger Lasse og tager sig til albuen med et forpint udtryk i ansigtet. De mange ar på skinnebenene og det lyserøde væskende sår på armen vidner om asfaltens ubarmhjertighed. Han er 15 år, og har gennem de sidste seks år brugt det meste af sin fritid rul-

Foto: Julie Myhre

SUBKULTUR | Der er ikke noget, der klemmer, når Tina og Kurt Laursen (til venstre) er til naturistsvømning i Århus.

lende på sit skateboard. Denne solskinsdag i april er han samlet med resten af Århus’ skatere på banerne ved Skt. Annagade Skole. Hvis vejret tillader det, er der liv her hver dag. Om vinteren har de en hal til rådighed, som de deler med en ﬂok ishockeyspillere. Hallen er blandt drengene kendt under navnet Fryseren, og det siger lidt om dens tilstand.

En broget bande Aldersspredningen er stor.

red.), er det lige som om, der er en mur ved mange ting,” siger Tina Laursen. Tøjet kan være med til at skabe en mur mellem mennesker, og det er ganske enkelt lettere at føre en ærlig samtale med en anden person, hvis det foregår uden tøj på. Så fungerer øjenkontakten bedre, mener Tina Laursen.

Alligevel indtager naturisterne normalt ikke deres kaffe med bare numser på stolene i Gellerup Badets café. Turen går først gennem damernes omklædningsrum, hvor mænd og kvinder står side om side og sæber sig ind. Lidt efter træder Tina og Kurt Laursen gennem omklædningsrummets udgangsmølle og slår sig ned

i caféen sammen med de andre naturistsvømmere. Tøjet har forvandlet dem til næsten ukendelighed. Tina Laursen sidder i en blå sommerkjole, og Kurt Laursen er iført rød polo-shirt og shorts. Tøjmuren har rejst sig igen.

Fra små drenge, hvis ben ikke er længere end deres skateboards, til fyre i slutningen af tyverne. Alle med den samme passion for at udfordre tyngdekraften. En lille fyr iført militærgrøn cap og en t-shirt, der går ham til under knæet, stopper op efter en tur hen ad asfalten og stikker hænderne i siden. ”Jeg er ni år, og jeg skater meget sammen med de store. Min storebror lærer mig altid de nyeste tricks.” Kvindekønnet er i dag kun repræsenteret på sidelinjen. Her står en gruppe folkeskolepiger, og følger udskejelserne på rampen med øjnene, imens de ivrigt taster løs på hver deres mobiltelefon. Det er dog ikke for at imponere det modsatte køn, drengene tilbringer så

meget tid på banerne. Ifølge dem selv er der andre ting, der spiller ind. ”Skating er meget sjovere end fodbold. Det tager meget længere tid at lære de forskellige tricks. I det hele taget er det federe at køre på et board end at løbe,” siger Daniel på 11 år, og viser

resterende del af året har de banerne her at udfolde sig på og forskellige trappetrin og fontænekanter. Lasse har i mellemtiden øvet sig igen og igen på at nå hele vejen ned af trappegelænderet. Han vipper atter brættet med en sammenbidt koncentreret mine, får luft under fødderne og lander med et højt smæld på jernrøret. Som en linedanser balancerer han brættet hele vejen ned i en lang glidende bevægelse, og lander denne gang med hjulene på jorden. ”Jeg har da slået mig halvt fordærvet, men det er det hele værd, når man lander på fødderne,” siger Lasse og tænder en smøg. Nu venter han bare på vennernes belønning for det vellykkede trick; pizza og cola.

“

Ingen bangebukse er nogensinde blevet gode skatere. Lasse, 15 år og skater

“

I Gellerup Badets varmtvandsbassin opstår værdifulde venskaber.

sine venner sin nyeste hudafskrabning på knæet.

Ny legeplads eftersøges Det store ønske blandt skaterne er en ny hal. Den, de har til rådighed, er nedslidt, og de mangler et sted at øve sig i de kolde måneder. I den

jmyhre@mail.djh.dk

lfport@mail.djh.dk

20 ILLUSTRERET BUNKER

REPORTAGE

APRIL 2007

REPORTAGE

Sexet karma med udsigt til Århus Tekst Jeppe T. Findalen Foto Jakob Jørgensen

FREDAG. Syv etager over Langelandsgade ligger en ghetto. En ghetto er et sted, hvor folk med en særlig kulturel baggrund bor samlet. Her bor Valdemar, Sara og Emil. Og døren til deres fotograf-ghetto står altid åben. I skarp kontrast til bygningens nøgne betonmure åbner sig en symfoni af skæve farver og former. I entreen er det første, man møder, en stopfyldt reol. Den rummer alt lige fra fotograﬁ-bøger, bøger om karma-sex i 60’erne til jesusﬁgurer og religiøse billeder. Her er plads til alt. Lyden af livlige tunger og grin fra stuen strømmer ud i den snævre entre. De tre beboere er sjældent alene i lejligheden, og i dag er ingen undtagelse. Der er otte til spisning, og kok-

ken, Peder, står i køkkenet og snitter hvidløgsdufte ud til hele lejligheden. Som en ung Dan Turell med enorme brilleglas hvilende tungt på næseryggen og en rød-lilla-lyserød skjorte. Han har sat sig for at lave spaghetti bolognese til dagens selskab. Snakken går lystigt i lejlighedens fællesrum med fredagsøl og 80’er musik. Halvdelen af rummet er dedikeret til computere, fotoudstyr og en stabel af printere. Den anden halvdel summer af lounge med en sofa i gulvhøjde, en rundkreds af lænestole og lysekrone i loftet. I vinduet spiller et stereoanlæg med ryggen til Århus skyline. Der er udsigt til Århus Bugten, Rådhuset, Domkirken og basketball-banen nedenfor. De tre beboere læser til fotojournalister på Danmarks Journalisthøjskole. Men inspirationen og arbejdet har de med overalt. findalen@mail.djh.dk jakoblj@mail.djh.dk

HYGGE | Saras seng står i det største af de tre værelser i lejligheden. Hun har desuden et walk-in closet.

ALTAN-ØL | Emil(tv) fejrer ugens afsluttede opgaver med øl på ghettoens altan. Han har været på reportage i en kostal.

NØRDERI | Hjertet af lejligheden er de tre beboeres arbejdsplads. Her redigerer de billeder og nørder med pixels i døgndrift.

KARMA | Snakken ved det lille køkkenbord kom vidt omkring.

CHEFKOK | Der var tid til andet end at passe gryder under madlavningen.

ILLUSTRERET BUNKER

REPORTAGE

APRIL 2007

MASKEBAL | De farverige wrestlingmasker tilhører Sara. Hun købte dem, da hun rejste i Australien.

“Vi har boksen - og jeg er ikke bange for at bruge den!” - Håkon Stolberg, formand, KaJ.

.. ollars. KaJ-d e i dem! gr - få fin

Ligger du inde med en idé til et fedt arrangement, eller noget andet vi kan bruge nogle af vores mange penge på? Modus har fået nye bolde - Sebastjan en fed, ny gummibåd. Nu vil vi høre om dine planer! Send en mail til kaj@mail.djh.dk - så kan det være, det bliver dine fingre, der finder vej ned i kagekrukken...

22 ILLUSTRERET BUNKER

DEBAT

APRIL 2007

DEBAT ! over stregen

Jeg pisser på dig. Sig til, når du kan mærke det.

Journalistikkens nye veje Tekst Lisbeth Knudsen Formand for skolens bestyrelse og chefredaktør på Berlingske Tidende.

Hvad bliver pressens rolle i fremtiden? Hvordan redefinerer vi den professionelle journalistik, så den fortsat får en betydning for borgerne i fremtiden? Hvad gør vi ved ændrede nyhedsbegreber og nyhedskriterier, der udfordres af brugerdefineret indhold og skred i genrebegreberne mellem nyheder og underholdning? Hvad gør vi ved den klassiske, kritiske nyhedsjournalistik, der udfordres af den handlingsorienterede aktionjournalistik? Duer den gamle berettermodel og nyhedstrekanten stadig til fremtidens mediebillede, eller skal vi have fat i nye kreationer? Stop toget! Jeg vil af! Sådan tænker mange af fagets nuværende udøvere, og enkelte af dem begår spaltekilometre af nostalgiske hyldestsange til fortidens journalistiske kvaliteter. Men vi kan ikke standse toget og hoppe af. Vi må finde ud af, hvordan vi redefinerer journalistikken til den rolle og den plads, den skal indtage i fremtidens mediebillede. Hvis ikke en journalisthøjskole skulle gå i spidsen for en diskussion om fagets fremtidige identitet, så ved jeg ikke, hvor man ellers skulle starte. Journalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole har en forpligtelse til at være mindst 2-3 år og gerne 5 år foran mediebranchen derude. Er DJH det i dag? Er I som studerende blevet så tilpasningsparate, at I ikke udfordrer os andre halvgamle i faget tilstrækkeligt meget med nye kreative formidlingsformer, nye ideer og nye journalistiske veje? Vi må have en visionsdebat om, hvordan vi orienterer Danmarks største journalistuddannelsessted hen imod alle de nye ting, som sker med vores fag. Jeg vil gerne opfordre

både Journalisthøjskolens undervisere og studerende til at tage del i en bramfri og udfordrende debat om de her spørgsmål. Og vi har brug for at have den nyeste forskning med os til udviklingsarbejdet, som kan være med til at vise nye veje og metoder i undervisningen. Da et udvalg under Undervisningsministeriet sidste år undersøgte, hvad der ifølge branchen var de vigtigste udfordringer, så blev der bl.a. nævnt en styrkelse af innovation, målgruppeforståelse og flermedialitet. Men det er jo indlysende nødvendigheder allerede i dag. Hvad med om 5 år? Når vi ser på udviklingen omkring brugergenereret indhold, bloggerkulturen og trafikken på steder som Google News, You Tube, Myspace og Wikipedia på nettet, så udfordrer det den etablerede professionelle journalistik og presser os nede fra via den kolossale demokratisering af ytringsfriheden, som det er udtryk for. Når vi ser på udviklingen hos vores kilder - politikerne, myndighederne, virksomhederne, interesseorganisationerne og institutionerne, så er de hastigt på vej til selv at blive meget professionelle medieudbydere og medieportaler. De presser os dermed oppe fra. Vi er ikke længere gatekeepere på information til befolkningen. Det er journalistikkens nye rolle i det spændingsfelt, vi skal finde frem til, og det er vanvittigt spændende. Danmarks største journalist-uddannelsessted skal være en dynamisk smeltedigel, hvor alle de her tendenser bearbejdes og danner baggrund for, hvad næste generation af journalister skal kunne. Kast jer ud i debatten om fremtidens journalistik og lad os få gang i nytænkningen.

Bland dig i diskussionen! På www.illbunker.dk har vi oprettet en debatside. Her kan du hver måned debattere OVER STREGEN. Undervisere er også meget velkomne til at deltage.

Sådan indledte Niels Krogsgård sidste nummers Over stregen. Og efter et forgæves forsøg i sin første klumme, så lykkedes det ham at få folk op af stolene - eller i hvert fald ind på avisens blog. Vi bringer her et uddrag af debatten.

“

Det, jeg hører dig sige, er, at du pisser på mig. Og at jeg skal sige til, når jeg kan mærke det. Indtil videre har det for mit vedkommende ikke drejet sig om mere end et par strint op ad anklerne. Det har heller ikke stinket af hverken tis eller urin (som er det samme), så indtil videre har det ikke været til gene i hverdagen. Bare rolig. Kasper Resen

De nittenårige medstuderende, du åbenbart mener, er ved at begå mytteri på bunkeren med deres dovenskab, er nok ikke så stærkt repræsenterede, som du frygter. Men hvorfor skulle jeg egentlig være mindre egnet til at gå her end min sidemand, bare fordi jeg er yngre end ham? Peter Madsen

Folk må for min skyld gerne være 14, når de starter. Hvis bare de har drive og formår at tænke originalt, er jeg ligeglad med deres alder. Problemet er bare, at der er så langt mellem snapsene. Det troede jeg, skyldtes manglende erfaring og alder, men jeg vil da gerne overbevises om noget andet. Niels Krogsgård

DEBAT

“

En frisk meningsmåling er for journalister, hvad slikhylderne er for den 6-årige lige før kasseapparaterne på vej ud af supermarkedet: En uimodståelig og alt for nem fristelse. Også selvom man godt ved, at de ofte indeholder tomme kalorier.

- Listbeth Knudsen på sin blog, www.lisbethknudsen.blogspot.com

“

APRIL 2007

Personligt synes jeg, det er rart, når medier erkender, at de ikke kan være objektive og holde sig til fakta. Det er mere reelt, for tænk, hvis læserne begyndte at tro på, at journalistik var værdi- og holdningsneutral? - Henrik Berggren på lærernes blog, Mediebrokker

Niels, hvis du kigger rundt i den virkelige verden ude på arbejdspladserne. Hvem er det, der oftest er tillidsrepræsentant? Det er jo taberen, der stadig synes, at klassekampen er værd at kæmpe for. “I kan knække vores faner, men I kan fandeme ikke knække os!”. Ja, det er flot. Han får altid posten, fordi ingen andre gider. Og så slipper vi andre på jobbet for at høre på ham, mens han er til møde med diverse udvalg. Bevares, der findes da dygtige, engagerede tillidsrepræsentanter af og til derude. Men det er stadigvæk typen uden et liv.

“

ILLUSTRERET BUNKER

Jeg vil godt pointere, at der også findes en hel del studerende, som rent faktik er aktive, men på deres egen måde. De har ikke travlt med at være rusværter, skrive artikler til Bunkeren eller bruge weekend efter weekend på at redigere et skoleblad, der alligevel er “forudsigeligt som en Danielle Steel roman (citat: Niels Krogsgård)”. Derfor har de overskud til at læse pensum - hele pensum. Så kan man mene nok så meget om kvaliteten og/eller relevansen af bøgerne. “Den praktiske erfaring er mere værd, og man skal op af stolene for at blive en god journalist”. Siger hvem? Er det ikke noget med, at praktisk erfaring er det eneste, der foregår på tre ud af skolens otte semestre?

Michael Kahr Jørgensen

Mads Trolle

Jeg læste opsangen i Bunkeren, og blev voldsomt irriteret, stødt og almindeligt indigneret. Og ramt. Af en ikke særlig velartikuleret opsang fra en mand med en pointe. Jeg blev virkelig ramt. Det er jo nemlig rigtigt. De første fem måneder går vi rundt her på første semester, og bliver ikke taget seriøst, og vi synes stadig det er fedt, når folk ude i ‘the real world’ siger tillykke med, at man kom gennem nåleøjet. (...) Ved I, hvad jeg gjorde, da jeg havde grundet over opsangen? Jeg besluttede, at det var mit cue til at skabe mere tid til at hellige mig DJH helt. Karoline Amalie Markholst

Hvorfor skal engagement sidestilles med, at man engagerer sig i initiativer på skolen? Jeg går på 8. semester og har aldrig skrevet en artikel til Bunkeren. Herregud, jeg læser næsten aldrig Bunkeren - jeg finder den uinteressant og ja, så minder den om en forudsigelig Danielle Steel roman, om en andedam. De gange, jeg har slået op, har det tilnærmelsesvis været navlepilleri-historier, og på debatsiderne blev der kastet med så meget mudder, at jeg måtte søge ly på sofaen. (...) Jeg ser mig selv som meget engageret i mit fag, men ikke i min skolegang som elev. Lars K. Jensen

“

Debatten fortsætter på www.illbunker.dk. Ved redaktionens slutning var der 35 kommentarer på Niels’ opråb til den uengagerede pøbel. God fornøjelse!

PRØVE I SAMFUNDSFAG

LÆSERBREV | Milla Mølgaard, 1. semester

Alment opslag i Samfundslex Markant ﬂere havde bestået Roger Buchs test i almen viden om samfundet, hvis vi havde vidst, at den egentlige udfordring var at anskaffe sig et ’Samfundslex.’

20 spørgsmål. Konsekvensen blev, at jeg dumpede den forberedende test til samfundsfag på 1. semester sammen med knap 60% af mine medstuderende.

Jeg vidste det allerede, da jeg sad til prøven. På trods af tre dage i hyggeligt samvær med de 230 siders pensum, et veludviklet terpergen og en ditto viljestyrke knækkede jeg kun 13 ud af

Men det var ikke fordi, mine noter ikke slog til. Heller ikke fordi, jeg ikke kunne ﬁnde ud af at slå op i registret bag i bogen ”Politik og Samfund i Forandring,” som jeg havde indkøbt til lejlig-

Levering

Omfang

Alle indlæg sendes til ib@mail.djh.dk i doc eller rtfformat. Husk rubrik, fulde navn, semester / stilling og e-mail adresse i dokumentet. Skriv ‘læserbrev’ i emnefeltet.

For indlæg og svar gælder det, at de maksimalt må fylde 2500 anslag (inkl. mellemrum), og hvis debatten strækker sig over flere numre maksimalt 1600 anslag.

heden. Nej, jeg dumpede med et brag, fordi jeg ikke sad inde med paratviden om Habermas livsteorier, postmaterielle værdier, og de tre engelske betegnelser for politik – emner der ikke er nævnt i pensum. Men emner, som vores kommende lærer tilsyneladende mener, er almen viden.

de skarpeste knive i skuffen. Men vi ﬁk lynhurtigt fat i, hvad vi havde gjort galt. Vejen til evig lykke i samfundsfagets afkroge ﬁndes nemlig i en lille rød paperback kaldet ’Samfundslex.’ Det var rådet fra den beståede elite.

Vi, der måtte gå op til retest, er jo nok ikke blandt

Da retestens deltagere fyldte auditoriet efter påske, var tendensen klar: Vi havde stort set alle været med til at

Redigering

Over stregen

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg. Desuden at vælge indlæg fra, såfremt der ikke er plads til alle indkomne - eller hvis redaktionen vurderer, at et indlæg falder uden for avisens område.

Er på maksimalt 3500 anslag. Kontakt redaktionen.

skamsuge kommunens biblioteker og byens boghandler for ’Samfundslex’ – og der blev nu bladret hidsigt (men dog ikke for voldsomt – de købte udgaver skal jo byttes igen!). I anden omgang var der kun syv, der dumpede. Om det var fordi, Roger Buch ikke gad rette så mange tests i denne omgang og derfor havde sænket niveauet, vides ikke.

Redaktionen

Kunne du tænke dig at være en del af debatredaktionen, så skriv til ib@mail.djh.dk.

Jeg ved bare, at jeg ikke har åbnet en bog siden første test. Det var udelukkende de små kække forklaringer i ’Samfundslex,’ der sikrede mig 19 ud af 20 rigtige svar. Fordømt, at jeg brugte tre hele dage på at læse pensum!

mmjensen@mail.djh.dk

Deadline

Indlæg m.v. til næste udgave skal indsendes senest 19. maj 2007.

BUNKEREN TESTER REDAKTØRERS MORAL

Ekstra Bagside

Hvorfor graver pressen ikke i rygter om statsministeren og kongehuset? Vi har spurgt redaktørerne på 16 landsdækkende medier. - Læs mere på side 10

TØR - HVOR ANDRE TIER

BAGSIDEREDAKTIONEN | Niels Krogsgård og Laust Johan Deleuran

HYKLER:

FALBERT TØR IKKE TRYKKE ROYALE

BØSSEBILLEDER

VELKO MMEN PÅ BAG SIDEN