Illustreret Bunker nr. 4 2007

IINDENFOR

4

SMADRET AF DJH’ERE Kursusophold endte galt

IINDENFOR

7

HØJRISIKO Statskundskab tabte 5-0

ÅRHUS

19

PÅ TUR I DET FRI Guide til sommeren

JUNI 2007 | 9. ÅRGANG | NR. 4

Joachim Ladefoged vil hellere være far end verdensmester i fotografi.

Fokus på fotojournalistik

side 10-14

2

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2007

Redaktionen vil gerne rette en særlig tak til Susanne Sommer, Henrik Meller og Niels Mørk for deres hjælp og tålmodighed.

Tekst | Martin Justesen

LEDER

En ny redaktion tager over herfra. Indtil næste ideudvikling ønsker vi alle en god sommer.

Tekst og foto | Valdemar Jørgensen

Mexicansk wrestling

Branchen har fået solstik

Larmen fra de tilråbende fans får mig pludselig til at huske, hvor jeg er. En sær fascination af Lucha Libre, - Mexicansk wrestling, har bragt mig til Mexico, og jeg befinder mig foran en ring af flyvende, svedende mænd, der med masker på kaster sig over hinanden.

Midt i infernoet af lyde og lugt af sved og øl bliver jeg selv slået omkuld af virkelighedens surrealisme.

Det plejer først at være hen på sommeren, at varmen stiger journalisterne til hovedet, landet går på ferie og arguketiden indtræffer. Men noget tyder på, at den globale opvarmning og det varme forårsvejr allerede har ramt redaktionerne.

TV2 kunne i kølvandet på Ny Alliance fortælle den sindsoprivende historie om, at Naser Khader slet ikke havde set Elsebeth Gerners tørklædestunt på sit hotel på en arabisk TV-kanal. Det fortalte han ellers den danske verdenspresse, men TV2s tilbundsgående research afslørede altså, at hotellet slet ikke har arabiske TV-kanaler.

Nyhedsavisen brugte deres tid på at få aktindsigt i Lars Løkke Rasmussens kvitteringer. Afsløringerne blev bragt under overskriften ’Lars Løkke lader skatteborgerne betale for sine hot dogs’, hvor avisen kunne berette om en minister med en ’usund livsstil’.

pvjorgensen@mail.djh.dk Tilrettelæggelse | Jeppe Findalen, Martin Justesen

I TV-avisen fortalte de historien om, at cykelholdet Team Easy On også har brugt doping. Et emne med så meget relevans, at en ekspert blev hevet i studiet for at kommentere indrømmelserne.

Artikel | Jens Conrad Petersen

Pinligt! Man skulle nærmest tro, at begrebet ’afsløringer’ har afløst alle andre nyhedskriterier. Uanset hvor småt, ligegyldigt, perfidt og uinteressant det er, hvis det er en afsløring, så ryd forsiden og sendefladen.

En undersøgelse foretaget af Lixen viser, at ingen af de kommende studerende på Center for Journalistik har planer om at arbejde på en internetredaktion.

Værre endnu er det dog med BT’s skandaløse historie om Morten Messerschmidt. Her er konsekvenserne nemlig anderledes alvorlige. Han sang (noget af) den tyske nationalsang. Gør det ham til nazist? Overhovedet ikke. Men BT er åbenbart så meget i krise, at overskrifter og artikler strammes ud i det vanvittige.

Konsekvensen af den kommende retssag mod bladet bliver forhåbentlig, at chefredaktør Arne Ullum bliver nødt til at forlade avisen. Måske giver det anledning til eftertanke i resten af branchen. Man har da lov at håbe.

God sommer!

Berigtigelse: I sidste nummer skrev vi, at lektor Ole Andreasen mødte sin kone i fredagsbaren.

Det passer ikke. Desuden hedder han Ole Andreesen. Vi beklager.

Berlingske.dk, Altinget.dk, fnp.dk og mange flere. Alle sammen internetmedier, der kommer flere og flere af, og som derfor skal bruge flere journalister.

Men netmedierne kan få svært ved at finde dygtige og motiverede journalister i fremtiden. Lixen har spurgt alle ansøgere til bacheloruddannelsen i journalistik på SDU, hvilket medie de lige nu ville foretrække at arbejde på.

71 personer svarede på spørgsmålet og gav ét klart svar:

billedredaktører

martin justesen martinjustesen@mail.djh.dk

tobias selnæs markussen tsmarkussen@mail.djh.dk

pia buhl andersen buhl@mail.djh.dk laust johan deleuran ljdeleuran@mail.djh.dk marie rønde ronde@mail.djh.dk

LIXEN

Ingen fanget af nettet

redaktionen

jeppe timmermann findalen (ansv.) findalen@mail.djh.dk

Ny redaktion

De andre skriver

peter helles eriksen pheriksen@mail.djh.dk

Trykte medier er populære, og netmedierne er yt.

Faktisk er der ikke en eneste, der drømmer om, at skulle arbejde for en internetredaktion.

Ifølge Jørgen Poulsen, professor i journalistik ved Roskilde Universitetscenter, kan det skyldes, at mange opfatter internetjournalistik som mindre intelligent end gammeldags avisjournalistik. ”Måske synes de, at mange af de historier, de selv læser på nettet, er for poppede. De mest populære og lavpandede historier på nettet er jo dem, der bliver læst mest,” siger Jørgen Poulsen.

Læs mere i Lixen, maj/juni

Den nuværende redaktion modtog ni ansøgninger.

Heraf var seks piger og tre drenge - ligesom der var seks ansøgere fra første semester og tre ansøgere fra andet semester.

Der er også valgt to nye fotoredaktører blandt tre ansøgere. Det er blevet Tobias Selnæs Markussen og Peter Helles Eriksen, som også har været fotoredaktører på denne udgave.

Milla Mølgaard 1. semester

annoncer

oplag

pia buhl andersen buhl@mail.djh.dk laust johan deleuran ljdeleuran@mail.djh.dk

illustreret bunker

Niels Toftegaard 1. semester

Den afgående redaktion takker alle skribenter og fotografer, som har gjort det til en fornøjelse at producere avisen.

tryk

jesper bjerremann nørby jbnorby@mail.djh.dk

Esben Christensen 2. semester

Alice Petersen 1. semester

jeppe timmermann findalen findalen@mail.djh.dk

forsidefoto

Ansvarshavende redaktør Maria Denise Christoffersen 2. semester

En ny bagsideredaktion lader dog vente på sig. Læs mere på bagsiden af avisen.

kasserer

bagsiden

berit ertmann breinbjerg ertmann@mail.djh.dk

Illustreret Bunker har valgt en ny redaktion, der skal stå for næste semesters produktion.

jakob jørgensen jakoblj@mail.djh.dk

danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n ib@mail.djh.dk www.illbunker.dk telefon 2874 8987

otm avistryk herning-ikast 97 15 66 00

1800 eksemplarer 8 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte på djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

udgivelse

5. juni 2007 9. årgang - 1. oplag

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2007

3

INDENFOR Tidligere DJH-studerende:

Journalisten Caspar Birk har lagt sag an mod Jyllands-Posten, fordi han mener, at avisen har plagieret hans hovedopgave. Sagen er den første af sin art og får stor betydning for journalister i fremtiden.

“

Jeg skummede. Det var tydeligt, at det var ren plagiat.

Casper Birk

“

JP stjal min hovedopgave Tekst Milla Mølgaard

Medier kan hugge historier på DJHs bibliotek

Alice Petersen

Jyllands-Postens artikel havde ingen direkte citater fra Caspar Birk og Kim Hansens opgave, men det var tydeligt for dem, at væsentlige dele af deres eksklusive interview dannede grundlag for artiklen.

Mange formuleringer var næsten identiske, og de

Tekst Milla Mølgaard og Alice Petersen

unikke oplysninger om aktivisternes bevæggrunde var øst ud i Jyllands-Postens artikel med rund hånd. Nederst stod, at avisen havde ”haft adgang til” Caspar Birks og Kim Hansens opgave. ”’Haft adgang til.’ Hvad er det for en formulering?

Det lugter af, at de ikke har rent mel i posen,” fortæller Caspar Birk, der straks sendte en klage til JyllandsPosten. Resultatet var et brev fra chefredaktøren, Carsten Juste. ”Han skrev til os, at Jyllands-Posten ikke mener, de har gjort noget ulovligt. Men han kunne godt forstå, at vi havde det indtryk, at vores hovedopgave er en væsentlig del af avisens artikel. Derfor var han villig til at tilbyde os 1000 kroner hver,” fortæller Caspar Birk.

“

Kræver 20.000 kroner Caspar Birk og Kim Hansen takkede pænt nej til tilbuddet. I stedet allierede de sig med Dansk Journalistforbund, der i dag fører en sag mod Jyllands-Posten, med krav om 20.000 kroner i erstatning for overtrædelse af ophavsretsloven.

Alle i sagen er enige om, at de interviews, Caspar Birk og Kim Hansens artikel bygger på, er unikke.

Men Jyllands-Postens advokat, Ole Ravnsbo, mener

ikke, at avisen har krænket de tidligere journaliststuderendes ophavsret. ”Hvis man får et interview med for eksempel Frank Sinatra, så er andre selvfølgelig fuldstændigt fritstillet til bagefter at citere fra det interview eller bruge oplysninger derfra.

Man må bare ikke iklæde det den samme form, det er jo det ophavsret går ud på,” siger Ole Ravnsbo, der

Mig bekendt er det den første sag af den karakter, så dens udfald får stor betydning.

Oluf Jørgensen

“

Juste tilbød 1000 kroner

Hvis aviserne har brug for inspiration, kan de altid stikke hovedet forbi DJHs bibliotek. Her er nemlig fyldt med saftige hovedopgaver, der aldrig er blevet solgt eller trykt. Og aviserne kan frit sakse, citere og lade sig inspirere.

har fået Jyllands-Posten frikendt i flere sammenhænge, blandt andet i Muhammedsagen.

Dom får konsekvenser Lektor i mediejura, Oluf Jørgensen, har vejledt Caspar Birk og Kim Hansen.

Han mener, at sagen er meget principiel. ”Den er meget, meget vigtig i forhold til spørgsmål om plagiering af artikler.

Mig bekendt er det den første sag af den karakter, så dens udfald får stor betydning.”

At sagens udfald kan blive afgørende, er JyllandsPostens informationschef Tage Clausen enig i. Han

mener ikke, at JyllandsPosten har gjort andet, end det de plejer at gøre. Derfor frygter han, at en dom kan få store konsekvenser for journalisters arbejdsmetoder i fremtiden. ”Som det er nu, researcher man ved at gå i Infomedia og læse artikler, andre har skrevet. Oplysninger fra andres artikler er til fri brug, men det vil de ikke være, hvis Journalistforbundet vinder den her sag,” siger Tage Clausen til Illustreret Bunker.

Han fortæller, at Jyllands-Posten vil anke på stedet, hvis de bliver dømt.

Caspar Birk mener ikke, sagen er et spørgsmål om researchmetoder. Han synes, at avisens brug af opgaven er langt over stregen. ”Det værste er, at Jyllands-Posten har taget de autonomes personlige begrundelser for at handle, som de gjorde, med i artiklen. De faktuelle ting kan man researche sig frem til.

Men man kan ikke researche sig frem til andres tanker.”

Der falder dom i sagen d. 21. juni 2007.

mmjensen@mail.djh.dk aptersen@mail.djh.dk

Da Morgenavisen JyllandsPosten for knap to år siden brugte Caspar Birk og Kim Hansens hovedopgave som baggrund for en artikel, blev de to ex-DJHere så vrede, at de sammen med Journalistforbundet anlagde sag mod avisen.

I forbindelse med afleveringen af opgaven, havde Caspar Birk og Kim Hansen sagt ja til, at deres artikler måtte komme på skolens bibliotek til inspiration for andre studerende. Men de havde ikke forestillet sig, at deres historie nu var kastet i grams for alle medier. Det bed dem i halen, da emnet for deres hovedopgave blev højaktuelt tre år senere.

“

Kun ophavsretten beskytter Det er endnu ikke afgjort, om Caspar Birk og Kim Hansens ophavsret er krænket. Men uanset sagens udfald, er det problematisk, at opgaver er offentlige på linje med publicerede artikler, bare fordi de ligger på biblioteket, mener Caspar Birk. ”Jeg synes, at skolen i den grad har forpligtelse til at få lavet nogle regler, så man ikke bare kan tage op på biblioteket, kigge op-

gaver igennem og gengive indhold fra dem,” siger han.

Oluf Jørgensen er enig.

Han mener, det er problematisk, at det kun er ophavsretsloven, der beskytter opgaverne. ”Når de studerende laver spændende opgaver, så er det at trække tæppet væk under dem, hvis medier bare kan tage det centrale fra opgaverne med

Hvis ikke DJH får gjort noget ved de nuværende regler, vil jeg simpelthen fraråde samtlige elever at lade deres opgaver ligge på bibliotektet.

Casper Birk

“

”De har sgu stjålet den!”

Chefredaktør på Nordjyske Medier, Ulrik Haagerup, ringede, da Caspar Birk var på vej hjem. Det var en juniaften i 2005. Netop den dag, hvor Nordjyske Medier havde trykt Caspar Birks og Kim Hansens tre år gamle hovedopgave.

Rikke Hvilshøj var i samme uge blevet udsat for et brandattentat, og emnet for de to tidligere DJH-studerendes opgave var pludselig blevet højaktuelt.

Nordjyske Medier betalte 10.000 kroner for artiklen, hvor tre venstrefløjsaktivister fortæller detaljeret om planlægningen af et brandattentat mod underdirektør i Udlændingestyrelsen, Poul Mose Hansen. En historie, de to journaliststuderende kun fik indblik i, fordi Caspar Birk kendte de tre autonome fra ungdomsmiljøet i Brønderslev. Det var første og eneste gang, de stod frem og fortalte om tankerne bag deres ulovlige aktioner.

Morgenavisen JyllandsPosten fik mulighed for at købe opgaven. De afslog.

Men avisen havde alligevel fundet historien interessant, og nu bragte de en artikel om de samme tre gerningsmænd.

Casper Birk flåede et eksemplar af Jyllands-Posten ned fra hylden i den lokale kiosk og læste artiklen med forargelse. ”Jeg skummede. Det var tydeligt, at det var ren plagiat.”

sig hjem,” siger han.

Caspar Birk er klar i spyttet, når han giver et råd til kommende opgaveskrivere: ”Hvis ikke DJH får gjort noget ved de nuværende regler, så vil jeg simpelthen fraråde samtlige elever at lade deres opgaver ligge på biblioteket.”

mmjensen@mail.djh.dk aptersen@mail.djh.dk

4

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2007

Den 29. juni siger endnu en årgang DJH’ere farvel til skolen. Chefredaktør Lisbeth Knudsen holder talen for de nye journalister.

HÆRVÆRK | Kursuscentret sender en regning til DJH for skaderne, som ISS måtte rydde op efter.

Foto: Severin Kursuscenter

SMADRET | DJH’erne havde taget deres egne øl med, som blev drukket, da baren lukkede.

Foto: Severin Kursuscenter

DJH’ere smadrer kursuscenter

Fremtidens praktikdage er i fare for at blive droppet, efter 93 praktikanter på femte semester for nylig hærgede Severin Kursuscenter i Middelfart.

“

Skadesservice tilkaldt ”Det er ikke noget festlokale, de har smadret. Det er et fællesrum,” siger en skuffet Michael Rasmussen fra Severin Kursuscenter.

Han valgte ikke at sætte centrets eget personale til at rengøre lokalerne og hyrede

Det var et satans svineri, og det var møg uansvarligt.

Pia Færing, praktikvejleder

i stedet ISS skadeservice til opgaven.

Han beskriver skadernes omfang som noget af det værste, de har oplevet i mange år.

Han har valgt at indgå en aftale med Pia Færing om efterårets arrangement, men

frygter for, at en gentagelse kan komme til at udelukke DJH’ere fra at komme på centret i fremtiden. ”Det, der er vores problem, er, at hvis der er andre gæster i huset, så får vi klager. De har jo ikke nogen chance for at være i fællesrummet,” siger Michael Rasmussen.

“

Konsekvenser fremover ”Jeg er dybt rystet over, at nogen kan opføre sig så tåbeligt. Jeg kan gå med til, at der er drengestreger, men det er problematisk, at man i den grad raserer et hotel,”

siger Henrik W. Jørgensen, uddannelsesleder på DJH. Han skal nu, sammen med den øvrige ledelse, drøfte sagen.

Jeg er dybt rystet over, at nogen kan opføre sig så tåbeligt.

Henrik W. Jørgensen, uddannelsesleder

“

Uanset prisen bliver pengene taget fra undervisningen, og det vil ikke komme til at ske i fremtiden: ”Det får konsekvenser under alle omstændigheder.

Hvis vi vælger at fortsætte ordningen, vil de studerende i fremtiden blive opkrævet en garantisum, så det ikke er skolen og de øvrige studerende, som skal betale,” fastslår han og peger på, at de studerende blakker skolens ry, hvilket kan betyde, at arrangementet helt skal droppes. ”Jeg er gået i alvorlig tænkeboks over, om vi fremover skal lægge navn til det her,” siger Henrik W. Jørgensen, som forventer, at ledelsen har en afgørelse klar i løbet af en måned. findalen@mail.djh.dk

MERE UNDERVISNING I NETMEDIER ?

BEDRE IT- OG PRINTMULIGHEDER PÅ SKOLEN ?

DSR

I forhaven står flere hovedløse lamper, hvis smadrede skærme ligger spredt på græsset.

Fællesrummets gulvtæppe er smurt ind i jord, skodder og øl. Der er huller efter billardkøer i loftet. Saunaens ovn er pillet ud af væggen, og solariets motor er ødelagt. ”Det var et satans svineri, og det var møg uansvarligt,” siger Pia Færing om synet, der mødte hende, da hun ankom til Severin Kursuscenter i Middelfart.

Centret dannede rammerne om to dage med foredrag og gensyn for skolens praktikanter på femte semester og var arrangeret af Pia Færing.

Om aftenen skulle der være en mindre fest i centrets fællesrum, som endte i et hærværk. Skadernes pris er endnu ikke gjort op, men regningen bliver sendt til skolen.

“

Tekst Jeppe Findalen

De Studerendes Råd (DSR) / ANDREA holder generalforsamling. Her skal vælges ny formand, næstformand og bestyrelse - og og kursen kursen for for det det næste halve år skal lægges.

Mød op og få indflydelse på din fremtid.

Vedtægter, dagsorden m.v. sendes ud på mail via opslagstavlen.

GENERALFORSAMLING TORSDAG 14. JUNI KL. 15.00-17.00

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2007

5

Den 15. juni er der afslutningsfest for alle DJH-studerende. Det foregår i Studenterhuset, hvor bl.a. Vincent Van Go Go spiller op til dans.

Mysites er skjult for praktikstederne

Det er nærmest en detektivopgave at finde DJH-studerendes Mysites. IT-koordinator beklager og lover en forbedring inden næste panikdag.

Tekst Milla Mølgaard

”Hvis man sammenligner DJH’s hjemmesidesystem med SDU’s, så er det fuldstændig amatøragtigt!”

Så benhård er kritikken fra TV2/ØSTJYLLANDs praktikantvejleder, Pelle Bank, der er rystet over, hvor svært det er at finde DJH-eleverne på nettet.

DJH har for to år siden udviklet et hjemmesidesystem, hvor alle elever har mulighed for at promovere sig ved at lave deres egen hjemmeside, de såkaldte Mysites. Men der findes ikke noget sted på nettet, hvor man kan finde elever fra DJH, hvis man ikke kender dem i forvejen – noget SDU’s hjemmeside har gjort overskueligt ved hjælp af en liste med links til alle elever på vej i praktik. ”Mange af de SDU’ere, der søgte os, havde vi mulighed for at vurdere på nettet først. Det kunne vi ikke på samme måde med DJH’erne. På panikdagen foretrækker vi klart nogle, vi ved noget om på forhånd.

Jeg synes, det er synd for DJH’erne, at de generelt har ringere chancer hos os,” siger Pelle Bank.

Det er helt grotesk På Kristeligt Dagblad hørte

de først om DJH-elevernes hjemmesider på vej hjem fra praktikdagen. Praktikantvejleder Lars Henriksen ærgrer sig over, at han ikke opdagede det før, men han mener, at en del af ansvaret er DJH’s. ”Der er slet ikke blevet gjort opmærksom på elevernes hjemmesider til praktikstederne. Det virker helt grotesk, at man forsøger at forbedre elevernes vilkår på panikdagen, men samtidig skjuler og gør de nye forbedrende tiltag besværlige,” siger han.

Politikens praktikantvejleder, Trine Lundager, er enig. Hun fandt kun ud af, at DJH’s elever har lavet hjemmesider, da en nuværende praktikant gjorde hende opmærksom på det. ”Når man vælger at lære eleverne at lave hjemmesider, så synes jeg helt klart, man skal tage skridtet fuldt ud. Man skal gøre opmærksom på, at de er der og gøre dem overskuelige og tilgængelige for alle,” siger hun.

Lover forbedring snart Kristian Strøbech, der har været med til at udvikle DJH’s hjemmesidesystem, er opmærksom på, at systemet ikke fungerer optimalt.

Han underviser skolens elever i at lave Mysites, og han ved, at elevernes

hjemmesider spiller en stor rolle, når der skal søges praktikpladser. Han beklager, at det ikke er lettere for praktikstederne at finde eleverne, men understreger, at det ikke er ond vilje fra skolens side. ”Det har simpelthen været et resursespørgsmål,” forklarer han til Illustreret Bunker.

Men der er forbedringer i vente, for heller ikke Kristian Strøbech kan leve med tingene, som de er nu. ”Vi skal have en liste, der giver overblik over alle de studerendes hjemmesider, op at køre meget snart.

Jeg vil ikke undervise flere elever i Mysites, før jeg kan sige, at folk har mulighed for at finde dem på nettet.

Det skal på plads inden næste semesterstart,” lover han.

Pelle Bank fra TV2/ ØSTJYLLAND synes, det lyder som en god idé: ”Jeg mener bare, at skolen skal se at få fingeren ud og sørge for, at DJH’ernes vilkår er lige så gode som SDU’ernes. Anøgningerne har en ringe betydning i dag. Nu er det hjemmesiderne, der tæller.”

KaJ efterlyser ideer Tekst Af Malene Koops

Mads Trolle 2. semester

Laura Bøge Mortensen 1. semester

”Pengene skal bruges til hjælp til at betale billetter som med Kofi Annan og Bill Clinton. Det er et fint initiativ, så de studerende også kan se noget, de har lyst til, men som man ellers ikke har råd til. Jeg kunne godt selv finde på at tage initiativ, hvis jeg fik en god idé.

Pengene skal ikke bruges på druk. Det er ikke rimeligt over for medlemmerne. KaJ skal ikke betale for andres drukture.”

”Jeg synes, at pengene godt kunne bruges til noget i weekenderne – sådan nogle workshops, hvor man f.eks. kunne lære at skrive sit CV eller lære at håndtere stress.

Eller til foredrag om nye tendenser inden for vores fag. Eller lære hvordan man laver en god blog. Jeg kunne godt selv finde på at tage initiativ til noget, men det skal være faglige arrangementer. Hvis det nu er over en weekend, bliver det jo også socialt.”

Hvad skal KaJs penge bruges på?

Anne Rønne 3. semester

Niels Toftegaard 1. semester

”Hmm, ja, hvad skal de bruge deres penge på?

Udendørs bordfodboldborde, så vi kan nyde det gode vejr! KaJ skal jo sørge for, at vi har det godt, også når solen skinner. De har jo så mange penge. De skal ikke bruge pengene for egen vindings skyld men for medlemmernes skyld.”

”Jeg synes, at de skal give et tilskud til nogle brusebade på skolen, så vi kan komme i bad. Derudover synes jeg, at der skal være flere arrangementer som det med Bill Clinton og Kofi Annan på skolen. Det behøver jo ikke nødvendigvis være journalister, der kommer og holder foredrag, det kan også være andre med relevante input til vores arbejde. Der skal være tid til både det sjove og det seriøse.”

mmjensen@mail.djh.dk

I den seneste tid har Kredsen af Journaliststuderende (KaJ) støttet en EU-debat, udstyr til fodboldklubberne, præmier til bordfodboldturnering, Skravlingfest for 1. semester og deltagelse i Bill Clinton-arrangementet i Århus. Mulighederne er mange, men initativerne mangler.

“Ved sidste generalforsamling i KaJ var folk rigtig gode til at komme med ideer. Dem prøver vi at gøre noget ved, men vi har ikke uendeligt med tid, når skole, praktik og bestyrelsesarbejde er overstået.

Derfor vil det blive modtaget meget positivt, hvis medlemmerne selv tager initiativ til at give hinanden oplevelser - faglige som sociale,« siger Håkon Stolberg, formand for KaJ. KaJ ligger i øjeblikket inde med en ekstra sum penge fra blandt andet medlemskontingenter og kredsstøtte, og der er derfor gode muligheder for de studerende for at komme med tiltag til arrangementer. ”Det, det handler om for os, er, at der gerne skulle være nogle flere aktiviteter for alle de studerende på skolen såvel som i praktik til især faglige, men også sociale arrangementer,” siger KaJ-formanden. ”KaJ har måske ikke været gode nok til at bruge pengene og det kunne derfor være en super hjælp, hvis folk uden for KaJ havde nogle ideer og tog initiativ til arrangementer,” siger han. mkoops@mail.djh.dk

Biblioteket skal være et redaktionslokale DJH’s bibliotek har modtaget 100.000 kroner fra Realkredit Danmarks kloge m2-pulje. Pengene skal bruges til at bygge et kreativt redaktionsmiljø på biblioteket.

Tekst Af Jesper Nørby

Bibliotekets leder, Ulla Krag Jespersen, sendte ansøgningen tilbage i august 2006. Derfor kom det som en overraskelse, da hun for nylig modtog de 100.000 kroner. ”Jeg havde faktisk glemt alt om det,” fortæller hun.

Der skal laves et kreativt miljø på biblioteket med inspiration i blandt andet Go’ Aften Danmarks studie på Hovedbanegården.

Helt konkret skal pengene blandt andet bruges på interaktive whiteboards, som kan kobles til de studerendes bærbare computere, en fladskærm samt mobile skærmvægge i glas. ”Målet er at skabe et sted, hvor det kan betale sig at være kreativ,” forklarer Ulla Krag Jespersen.

De studerendes egen vision Udformningen af det nye redaktionsmiljø er skabt i dialog med en gruppe stude-

rende. Eleverne har således haft afgørende indflydelse på de beslutninger, som er blevet taget. Ulla Krag Jespersen lægger vægt på de studerendes indflydelse og engagement, da det i sidste ende er dem, som skal have gavn af redaktionsmiljøet.

Pengene fra Realkredit Danmarks pulje falder på et tørt sted. Skolen er ramt af en spareplan, samtidig med at der til efteråret skal foretages dyre renovationer af skolens lokaler.

Redaktionsmiljøet er

således en luksus, der ikke havde været penge til uden tilskuddet.

jbnorby@mail.djh.dk

6

ILLUSTRERET BUNKER

INDENFOR

Har du kommentarer til avisen, vil du gerne skabe debat eller bare læse, hvad andre mener? Gå ind på avisens hjemmeside, www.illbunker.dk.

JUNI 2007 Jan Dyberg, tidligere lektor på DJH, vender tilbage til førerbunkeren. Siden januar har han været redaktør for Nyhedsavisens århussektion.

Journaliststuderende stiller op til Folketinget Anne Bjerregaard Kristensen læser på DJH samtidig med, at hun er spidskandidat til næste folketingsvalg.

Tekst Signe Rugholt Carlsen

PORTRÆT | Anne Bjerregaard Kristensen er en af de yngste kandidater til folketingsvalget.

Foto: Jacob Jørgensen

20-årige Anne Bjerregaard Kristensen går på 1.semester på DJH. Til næste folketingsvalg stiller hun op for Kristendemokraterne – som spidskandidat for Århus.

Egentlig er det ikke Annes største drøm at blive

politiker. Tværtimod tror hun, det kan være kedeligt, fordi beslutningsprocessen er så langsom. I stedet var det en drøm, der gik i opfyldelse, da Anne kom ind på DJH: ”Jeg har altid vidst, at det var journalist, jeg ville være.

Allerede i 10. klasse syntes jeg, det ville være fedt, at kunne leve af at skrive. Jeg var nok lidt byline-liderlig

allerede den gang,” griner Anne.

Et naturligt valg Anne blev allerede medlem af Kristendemokraternes Ungdom (KDU) som 15årig: ”Dengang havde jeg en kæreste, som var ansat hos Kristendemokraterne, og på den måde kom jeg med.”

Anne gik på en kristen

GH H U H O O D

Y 6NUL NWR R

Q QX GH .D-

Q H U H OHQG EHU L ND HQHUDOIRUV J KROGHU J IHVW Sn R DPOLQJ '-+

.D- NRQWRUHW KROGHU nEHQW RQVGDJ PHOOHP RJ

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2007

7

Mødetider efter sommerferien: 2. semester starter 13/8, 3. semester 20/8.

De nye russere ankommer 3/9 sammen med 7. og 8. semester.

- www.djh.dk

Med det argument, at der var slik på bordene, blev jeg lokket med.

Anne Bjerregaard Kristensen

efterskole, og hendes familie har altid vægtet de kristne værdier højt. Derfor var det meget naturligt for hende at vælge Kristendemokraterne, der er et parti med kristne, etiske og moralske værdier: ”Jeg har snakket med mange ungdomspolitikere, og når man først er kommet med et sted, adopterer man hurtigt deres holdninger, fordi man jo hører de fede argumenter,” fortæller Anne, der har størstedelen af sit netværk inden for KDU.

bestyrelse, selvom hun dengang ikke vidste så meget om politik: ”Med det argument, at der var slik på bordene, blev jeg lokket med,” mindes Anne.

Fem år senere er det dog andre ting end slikket, der tiltrækker Anne. Nu er hun aldrig bleg for en politisk debat.

Ud over at være folketingskandidat har hun været opstillet til byrådet i Viborg og regner med at blive næstformand for KDU næste år.

Aktiv fra start

Tilhænger af objektivitet

Efter ganske få måneder som menigt medlem kom Anne med i KDU’s hoved-

Selvom Anne i den grad har gjort sig sine politiske holdninger bevidst, er hun

“

“

tilhænger af objektiv journalistik, så vidt det er muligt: ”Jeg tror på objektiv journalistik. Men alle journalister har politiske holdninger. Hvis man ikke har det, tror jeg ikke, man får sat sig ordentligt ind i stoffet og stillet alle de kringlede spørgsmål,” siger Anne.

Hun mener, at det kun er en styrke at være politisk aktiv, når man skal være journalist, fordi man har en baggrundsviden, som der ikke er mange andre, der har. Indtil videre synes Anne i hvert fald, at det har været en fordel for hende: ”Jeg bliver stimuleret rent ambitionsmæssigt. Faktisk vil jeg argumentere for,

Højrisikokamp blev en målfest

at jeg ikke var kommet ind på DJH, hvis ikke jeg havde været politisk aktiv!”

Alligevel vil hun stræbe efter at være objektiv, fordi hun ved, at det falder tilbage på hende selv, hvis hun er for subjektiv. Anne lægger heller ikke skjul på det, når der er noget i partiet, hun er uenig i: ”Jeg er ung og rebelsk og er nok en kritisk ryst i partiet,” vurderer hun.

Fremtiden Anne ved godt, at hun kan få problemer med at finde en praktikplads på grund af hendes politiske engagement. Når hun næste år skal søge praktik, har hun valgt

at gå uden om aviserne. I stedet vil hun finde et sted, hvor hun kan tillade sig at være politiker samtidig: ”Det skal være et sted, hvor jeg kan være klar, når der bliver udskrevet valg.”

Hun har endnu ikke besluttet, hvad der skal ske med studiet, hvis hun bliver valgt ind i Folketinget. En ting er i hvert fald sikkert.

Hun vil være journalist.

Dog synes hun ikke, Christiansborg er det værste sted at tage sig et sabbatår.

Lykkes det ikke for Kristendemokraterne at komme i Folketinget, er det slut med Annes politiske karriere: ”Så må jeg jo komme på

Foto Tobias Selnæs Markussen har taget billederne til højre.

Jacob Jørgensen har taget billederne til venstre.

banen og rette op på fortidens synder,” siger Anne med et glimt i øjet.

I mellemtiden kan Anne se frem til en travl tid med blandt andet studie, fester, lektier og valgkamp. srcarlsen@mail.djh.dk

OM ANNE B. KRISTENSEN 20 år gammel.

Studerer på 1. semester.

Spidskandidat for Kristendemokraterne i Århus.

Blev medlem af Kristendemokraternes Ungdom som 15-årig.

Se forslag til billedtekster på Illustreret Bunkers hjemmeside, www.illbunker.dk.

FC Åben Modus vandt kampen mod statskundskab 5-0. Redaktionen bad kampens arrangør, Tjelle Vejrup, om at lave billedtekster til disse fire billeder, som fotoredaktørerne har udvalgt. Det skabte stor debat om valget af billeder, og vi bringer her klubbens reaktion.

Hvor fanden er fodbolden!

INGEN billeder af fodbold overhovedet. Har I bare trukket lod om billederne?

De er kedelige og trøstesløse, overskriften er ”Målfest” og det skal illustreres af én spiller, tre piger, en sovende Frederik og en ikke-spiller der spiser en pølse?

Ja, jeg ER sur lige nu.

Jeg brugte pissemeget tid på det her arrangement, og når så billederne ikke engang er i nærheden af at illustrere, at det der foregik på banen var en fucking underholdende kamp. Tjah.

Jeg synes ærlig talt, at I skal vælge at udskifte et (mindst, helst tre) af billederne. Hvad med billeder af spillerne? Behøver ikke engang at være på banen.

Hvad med holdbilledet hvor vi jubler og smiler og blablabla? Eller mødet i halvlegen? Jeg så fotograferne være der, er det her det eneste brugbare, de har?

Ergo: Jeg vil ikke lægge navn til billedteksterne, når billederne fremstiller kampen som en fiasko, medmindre I ændrer på dem. I kan ringe hvis I har spørgsmål eller whatever...

Tjelle Vejrup, hovedarrangør af kampen.

Derudover følgende udtalelse fra klubben: Hvordan bedømmer fotoredaktørerne, hvad der er en

reportage? De billeder siger jo intet om kampen!

Det er så typisk fotojournalister. De vil hellere lave kunst end journalistik.

Så skal vi glo på fire billeder som ikke har noget med

kampen at gøre, fordi de er specielle, og fordi læseren ikke venter den slags. So f***ing what?

Nogle gange er det sgu okay at trykke det, folk forventede. Hvis man altid

forsøger at gøre noget uventet bliver det uventede ordinært. Vi gad godt at vide, hvad en sportsredaktør ville sige, hvis hans fotografer valgte at dække en fodboldkamp, der endte 5 - 0

med billeder af en sovende tilskuer, en der spiser pølser og tre kvinderøve.

Der er intet reportageelement over denne billedserie, og når Bunkeren vælger at trykke dem, sker det uden

støtte fra F.C. Åben Modus.

Peter Korsgaard, fmd. for FCÅM pkorsgaardmail.djh.dk Tjelle Vejrup, arrangør af kampen tjellevejrup@mail.djh.dk

8

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2007

Skolens magasin tre100tresgrader er flyttet ind på kontoret hos Illustreret Bunker og forventer at udkomme primo juni.

Skolen gav forkert karakterliste til halvdelen af tredje semester.

Grammatik udelukker fotograf Fra i år indførte DJH en sprog- og kommatest til fotojournalisternes optagelsesprøve.

Tekst Uffe Poulsgaard Frandsen

Tekst Jeppe Findalen

”Jeg tror faktisk, jeg begyndte at grine. Det er helt vildt surrealistisk og uforståeligt, hvordan det kunne ske,” siger Anne Rønne fra tredje semester på DJH. Hun har netop, sammen med resten af semestret, modtaget karakterer fra eksamen i samfundsfag.

Anne Rønne fik syv. En karakter, som få timer efter den var givet, blev omstødt til fem.

Karakterlisten viste sig nemlig at være forkert; og derfor sendte skolen en revideret liste ud senere på dagen. ”Jeg var allerede begyndt at leje min lejlighed ud. Det er et skrækscenarium for enhver studerende, at ens karakter ikke er den rigtige,” siger en forvirret Anne Rønne, der omgående klagede over episoden.

Fejlen skaber problemer Det er studieadministrationen, der modtager karakterlisterne fra underviser og censor, sammenligner dem og sender dem ud til de

KARAKTERKAOS | Anne Rønne gik fra syv til fem, efter studieadministrationen opdagede deres fejl.

Foto: Anders Debel

DJH dumper i kaos studerende. ”På en eller anden måde har studieadministrationen valgt at taste karaktererne ind uden at tjekke efter, at det er de rigtige,” siger Claus Thrane-Jensen, som underviste tredje semester i det eksaminerede forløb i økonomi. ”De havde slet ikke modtaget vores lister. Det er kun to censorer, der har sendt midlertidige karakterforslag ind,” siger han uforstående.

Han er til daglig tilknyttet Aarhus Universitet.

Her er det kutyme, at de studerende får den højeste karakter i lignende tilfælde.

Derfor mener han, at Anne Rønne har en god chance

for at få medhold.

Fra skolens side skal man nu se nærmere på, hvordan fejlen kunne opstå.

Beklageligt systemsvigt ”Vi har aldrig været ude for noget lignende. Vi er selvfølgelig enormt kede af det, men vi blev nødt til at holde fast i, at vi skulle have de rigtige karakterer ud,” siger Roger Buch, underviser i samfundsfag på tredje semester. Anne Rønne kontaktede ham omgående: ”Jeg kunne godt forstå, hun følte sig uretfærdigt behandlet. Jeg gjorde ikke andet end at sige til hende, at hun skulle klage,” siger han.

Roger Buch skal nu,

sammen med studieadministrationen, finde en løsningsmodel, så fejlen ikke gentager sig. ”Vi er selvfølgelig helt opsatte på, at det ikke skal kunne ske igen, og vi diskuterer forskellige muligheder,” siger Roger Buch.

Han nævner en mulig løsning kunne være at lave en elektronisk indberetning, hvor lærer og censor fremover, via et net-system, skal blive enige om de endelige karakterer, før de bliver sendt ud.

findalen@mail.djh.dk

Da de potentielle fotojournaliststuderende kom til anden prøve på DJH i foråret, var der blevet indført en sprog- og kommatest som en af opgaverne. Da testen er blevet indført som en ekstra opgave, betyder det samtidig, at fotodelen nu tæller mindre i det samlede gennemsnit til prøven.

Det kom 25-årige Linus Lorentzen til at erfare, da han var mødt op til optagelsesprøven. Han gik i sort til sprog- og kommatesten og fik et femtal. Hans andre karakterer lå alle på mellem otte og ti. Faktisk ville hans snit uden kommatesten have ligget på 8,4, en karakter, der i nogle tilfælde er højt nok til at komme ind på fotojournalistik. I stedet blev det 7,8. Han er frustreret over prøven. ”Jeg snakkede med en ansat fra skolen, der sagde at de havde indført den, fordi man alligevel skulle bestå prøven på 1. semester. Men det er jo det samme som at sige, at man skal bestå 1.års opgaven for at blive optaget på uddannelsen.”, fortæller Linus Lorentzen.

Optagelsesudvalget har ikke involveret lederen af fotojournalistuddannelsen, Søren Pagter, i beslutningen om at indføre sprog- og kommatesten. Han synes

ikke nødvendigvis, at den er en god ide. ”Sprog og kommatesten er et lille skridt i den forkerte retning, fordi den forskubber den balance, der hidtil har været i fotojournalisternes optagelsesprøve mellem billederne og de andre prøver,” siger han.

Studieleder Solveig Schmidt har, som en del af optagelsesudvalget, været med til at træffe beslutningen om testen. Hun er uenig med Søren Pagter i, at billederne behøver at spille en lige så stor rolle som tidligere. ”Det, vi gør, er, at vi sætter os ned og forsøger at lave en profil for fremtidens fotojournalist. Hvad skal man kunne. I det her tilfælde har vi valgt at sige, at det er vigtigt, at der også er en prøve i sproglig korrekthed.

Så laver vi optagelsesprøven efter det,” siger Solveig Schmidt.

Hun understreger, at fotoafdelingen på skolen skal involveres i diskussionen om optagelsesprøven fremover, men vil ikke udelukke, at billederne i fremtiden får endnu mindre vægt. Ifølge Solveig Schmidt viser tallene fra optagelsesprøven, at ingen gik glip af en plads på fotojournalistik på grund af den nye test.

upfrandsen@mail.djh.dk

I Colombia kommer mor ikke forbi

Det kan være svært at lave hovedopgave om gravide teenagepiger i Colombias hovedstad Bogota, hvis man næsten ikke kan sproget.

Tekst Petter Becker-Jostes

Joan Andersen og Marianne Enevold sidder på Casa Amparo, et hjem for gravide teenagepiger i Colombias hovedstad Bogota. De venter på at lave et interview med Dianas mor. Diana er 16 år gammel, tidligere narkoman og har boet på gaden i over et år. Hendes søn Gabriel er tre måneder gammel. Men Dianas mor kommer ikke.

Betalt af lån Joan Andersen og Marianne Enevold, der er i gang med at lave hovedopgaven på ottende semester, kendte hinanden inden de startede på DJH og har ofte arbejdet

sammen, blandt andet da de lavede fagspeciale i Ghana på syvende semester. Fra den tur havde de et lille overskud, og mens noget er solgt til BT Online, er resten af turen til Colombia indtil videre betalt ved hjælp af et lån i banken.

Afhængig af tolk ”Det er en kæmpe fordel at være af sted med en, man har arbejdet sammen med før,” siger Marianne Enevold.

Men det er ikke nemt at lave interviews i Colombia, når det spanske er særdeles begrænset. Derfor var det mest i interviewsituationerne, hvor der altid var en tolk, at de gik galt af hinanden – når det handlede om, hvem af dem der skulle styre inter-

viewsituationen, og hvem der skulle filme. ”Det er frustrerende at lave interviews, hvor der er en tolk. Det er svært at stille opfølgende spørgsmål, fordi man ikke ved, hvornår interviewpersonen er færdig med at snakke,” siger Joan Andersen.

Tæt på pigerne Casa Amparo er et hus på tre etager i en af de mest belastede bydele i Colombia. På stueplan ligger kontorer og et lægerum, på første og anden sal bor pigerne. De deles om køkken, fællesrum og badeværelse – kun med koldt vand.

Der er ingen vaskemaskine, så der hænger babytøj overalt.

For enden af sengen i den

fælles sovesal står babysengen, og der er lidt skabsplads, hvor pigerne kan have, hvad de ejer.

De er med til at lave mad og andre huslige gøremål.

Pigerne er alle mellem 14 og 20 år gamle. Ana, den yngste, er lille og tynd og har ingen bryster, selvom hun er tre måneder henne.

I de 14 dage, Joan Andersen og Marianne Enevold var på Casa Amparo, boede de i de samme sovesale som pigerne. Og det var det, der gjorde, at de kom tæt på pigerne – på trods af sprogproblemerne. ”Selvom man ikke kan sproget, skal man ikke lade det være en hindring. Det er jo gået fint. Blandingen af spansk, engelsk og håndtegn gjorde, at vi kom tæt på hin-

anden, fordi vi grinte så meget sammen med dem,” fortæller Marianne Enevold.

Historien gentager sig Dagen efter tropper moren op på Casa Amparo og siger, at hun ikke vil være med.

Diana skal være hovedperson i dokumentarfilmen, og derfor skal der også være et interview med hendes mor.

Hun er bange for at blive hængt ud for ikke at være en god mor.

Joan Andersen og Marianne Enevold får forklaret hende, at hun ikke skal hænges ud, men bare fortælle sin egen historie og sætte nogle følelser på. Om hvordan historien gentager sig. Hvordan Dianas mor arbejdede

så meget, at hun ikke kunne være der for børnene. Hvordan Dianas bedstemor var 14, da hun fik sit første barn. Og Dianas mor var 16, da hun fik Diana. Og har fået endnu et barn, så Dianas lille Gabriel har en onkel, der er halvandet år ældre end ham selv. ”Da hun fik det at vide, begyndte hun at fortælle om, hvor glad hun var for Casa Amparo,” siger Joan Andersen, ”Og vi kunne næsten ikke få hende til at stoppe med at snakke.”

Marianne tilføjer: ”På trods af sprogproblemerne og selvom hun ikke kom til at starte med.” petterbj@mail.djh.dk

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2007

9

DJH er på udkig efter en fotograf, der kan undervise i fotojournalistik. Derudover søger skolen en web-redaktør med tiltrædelse 1. august.

- www.djh.dk

Foto: Anders Debel

STORE RETTEDAG | I Frøberts blev det fælles niveau lagt.

Retterne har valgt de fleste nye studerende Undervisere og journalister nærlæste 919 optagelsesprøver, før næste generation af DJH’ere var fundet. ud fra. Den muntre tone vidner om, at de fleste her er gengangere.

På nederste række står kasser med opgaver, kaffe, frugt og Matadormix linet op. Retterne går sammen to og to om hver kasse og forsvinder ud på den tomme skole med provianten under armen. De fleste studerende har fået fri i dag, for det kræver koncentration at skulle bedømme 919 opgaver.

Tekst Jens Ehlers

Tirsdag den 15. maj er stemningen højere og om muligt mere afslappet end normalt i Frøberts Auditorium.

Erik Farmann og resten af optagelsesteamet har indbudt 60 undervisere og eksterne journalister til Store Rettedag på Danmarks Journalisthøjskole.

I dag skal de læse sig igennem 919 optagelsesprøver for at bestemme, Jeg blev overrasket over, hvilke kandidater der at der var så langt mellem skal direkte ind på skolen, hvem der skal til snapsene. samtale, og hvem der må Asbjørn Jørgensen, lektor og retter prøve igen til næste år.

“

“

Matadormix og ens niveau Inden arbejdet kan begynde, briefer Erik Farmann retterne om, hvilket niveau de skal bedømme opgaverne

Dommens time ”Sproget er korrekt. Det flyder. Meget fint vinklet.” ”Det er noget rod, er vi ikke enige om det? Der er slet ikke potentiale her!”

Bemærkningerne stryger over bordene i lokale 101.

Her sidder tre rettehold med en underviser og en ekstern journalist i hver. De læser, noterer, diskuterer og bliver til sidst enige om en karakter til hver besvarelse.

I løbet af dagen bliver bunken af opgaver mellem dem mindre og mindre.

Optagelsesprøven i år bestod af fem delopgaver: En motivation, en artikel, en klumme, en sprogtest og den klassiske videnstest. På Store Rettedag er det kun artiklen og klummen, der skal bedømmes.

Motivationen tæller kun, hvis ansøgeren kommer til samtale, og sprog- og videnstesten rettes ved hjælp af facitlisten.

Klumme ingen succes En af retterne er Asbjørn Slot Jørgensen, lektor på

DJH. Da bunken på bordet er væk, gør han status over det, han har set. Årets nyhed, klummen, hvor deltagerne skulle skrive til emnet ”Hjemlig hygge” og søge inspiration i et billede, var efter hans mening ikke nogen succes. ”Jeg blev overrasket over, at der var så langt mellem snapsene. Der var kun tre-fire af mine 25 opgaver, hvor jeg sagde ’Det var sgu godt tænkt!’ Resten kørte for meget efter den samme tanke,” siger Asbjørn Slot Jørgensen og lægger en del af skylden på opgaveformuleringen, som efter hans mening var tvetydig.

Til gengæld vurderer han at opgaven, hvor deltagerne skal skrive en artikel, var blevet nemmere end tidligere. ”Artikelopgaven var løst meget stabilt. Der var ikke

RETTEHOLD | Asbjørn Jørgensen og en journalist udgør et rettehold.

Foto: Anders Debel

de store udsving, vi tidligere har set. Det skyldes formentlig, at deltagerne fik alle oplysningerne på papir, hvor de før har skullet se et interview på tv,” forklarer Asbjørn Slot Jørgensen.

jehlers@mail.djh.dk

OM PRØVEN

I alt slap 178 ansøgere direkte gennem nåleøjet.

Efter samtaler bliver yderligere 62 ansøgere udvalgt, så Danmarks Journalisthøjskole kan byde 240 nye studerende velkommen i september og februar.

10 ILLUSTRERET BUNKER

MIDTERSIDERNE

JUNI 2007

FOKUS: Fotojournalistik

Ulrik er portræt

Mads Greve om Ulrik Jantzens stil Ulrik Jantzen er meget effekter og form og farver, og han sparker til den i Photoshop, ofte med nærmest eksplosionsagtige farver. Og så er han vel nok den ene yderlighed i Photoshop-debatten i Danmark, om hvad man må og ikke må. Ulrik taler jo for, at man må en masse. Jeg har set ham blive interviewet i et tv-program engang, hvor han sagde, at 70 procent af arbejdet med et billede er i Photoshop.

–Måske smurte han tykt på for at understrege sine pointer…? Det er tydeligt, at han går længere i billedbehandlingen end de fleste herhjemme. De ting, han

laver, er meget reklame, illustration og magasin, og så er det måske også mere tilladt.

Jeg synes, Ulriks stil er spændende og ny. Han blander det kommercielle billede sammen med det redaktionelle billede. Men det er også derfor, at der er nogle, som er efter ham.

Hans holdning til billedbehandling gør ham måske en lille smule kontroversiel.

Mads Greve underviser på fotojournalistlinjen på DJH.

ULRIK JANTZEN Alder: 31 år Forbilleder: Lars Bech, Martin Parr, Lars Tunbjörk Udvalgte priser: 2. Pris ved AGFA/ Das prize für Jungen Bildjournalismus Årets Pressefoto: 6 forskellige priser.

2002: 1. pris Fuji film travel-kategorien og Feature/Reportage-kategorien.

2002: Modtager Pressefotografforbundets arbejdslegat Den visuelle fremtid 2002: PDN’s 2002 photography Annual 2 priser: Student Work og Photojournalism 2003: Scanpix’s pris for bedste afgangs-speciale på Danmarks Journalisthøjskole 2003: 1. pris ved den Internationale konkurrence Picture of the year 2003: Udvalgt til YPU, young photographers united 2003: Young Photojournalists’ Award 2003 - The jury’s special commendation 2006: 3. pris ved sundministeriets-fotopris Uddannelse og job: 2003: Uddannet fotojournalist, Danmarks Journalisthøjskole 2003: Das Burö, ejer + partner 2002: Udvalgt til Joop Swart Masterclass ved World Press Photo

Mød Ulrik Jantzen Hvordan er din stil, og hvad kan man sige om den?

Hvordan udvikler du din stil?

Jeg synes selv, at jeg har min egen stil, som man måske kunne kalde Das Burö-stilen. Det, jeg har gjort, er at jeg har taget nogle elementer fra reklame- og studiefotografiet og ført dem over til det mere journalistiske fotografi. Jeg sparer ikke på effekterne. Jeg bruger flashanlæg, lys og lamper, og jeg er ikke bange for at give den fuld gas, når jeg fotograferer og redigerer. Og så synes jeg, det er vigtigt at skabe et miljø, som kan underbygge historien bag billederne. Fx. ved at finde en fed location.

Jeg er meget bevidst om, at orientere mig i magasiner fra ind- og udland. Jeg er magasin-narkoman, lige fra Vores Børn til de store udenlandske high-gloss magasiner. Og så gemmer jeg de ting, der er fede. Når jeg selv fotograferer, trækker jeg det frem, jeg kan bruge, og så bliver det tit et miks af min egne ideer, og inspirationen fra kollegaerne.

Hvor lang tid havde du fotograferet før du blev overbevist om din egen stil?

Jeg har altid ændret min stil meget. Fra S/H til flowerpower-flash-foto. Når jeg synes, jeg behersker en stil 100 procent, så er det med at komme videre. Men selvfølgelig skal man kunne vende tilbage til sin gamle måde at fotografere på.

Og så er det selvfølgelig fedt, når folk kan se på billedet, at jeg har taget det!

Det vidner om, at jeg har en genkendelig stil.

Hvilke fordele er der ved den digitale billedverden?

Jeg kan næsten kun se fordele. Man sparer tid, og den tid, man sparer, kanaliserer jeg over i min efterbehandling. Det gælder måske nok mest for freelancere, for de har typisk mere tid til de små detaljer i billederne, da der ikke er en deadline hver eneste dag, som på en avis.

Og detaljerne er ofte også vigtigere, hvis man fotograferer for et magasin, da det bliver trykt på glossy paper, og skal se godt ud.

Hvilke ulemper er der ved den digitale billedverden?

Jeg synes, det er ærgerligt,

når man kan se på billedet, at det er et digitalt billede.

Der skal være en ægte stoflighed i billedet. Og så er der den skærm bag på kameraet. Når man hele tiden står og kigger på den, flytter man fokus fra situationen, man fotograferer, og så risikerer man at gå glip af et godt billede. Jeg har lært mig selv ikke at stå og glo på displayet hele tiden.

en Ferrari.

Men redigeringen kan godt tage overhånd, især hvis man har travlt, og så er der risiko for, at billedet kommer til at se digitalt ud.

Hvis man har tid til at koncentrere sig om at komme frem til et godt resultat, er der langt flest fordele.

Hvilke problemer er der ved digital fotoredigering?

Jeg synes, det er vigtig at prøve at skabe sin egen stil, og ikke bare kopiere fra andre, fordi man synes, der ser fedt ud. God stil har noget med talent at gøre; hvor kreativ man er, hvor mange ideer, man kan smide på bordet.

Men søg inspiration uden at kopiere. Der er jo heller ingen tilfredsstillelse i tage et billede, der allerede er taget. Man skal selv skabe noget.

Og en ting mere; hvis man skal være freelance, skal man være sammen med andre om det, og det skal være med nogle mennesker, man kan lide! Og som man kan udvikle sig sammen med.

Hvorfor lade sig begrænse?

Vi lever i 2007 og ikke i 1980’erne! Fakta er, at fotografiet i dag produceres med computeren. I gamle dage blev det til i et mørkekammer, og dengang var der nogle fotografer, som var dygtige til at lave billede, og nogle som var mindre dygtige. Det samme gælder med fotoredigering i dag; nogle er dygtige, andre er ikke. Men selvom man er god til at behandle billeder i Photoshop, skal man selvfølgelig også være god til at fotografere, så man har et godt billede at redigere.

Ellers ville det være det samme, som at sætte motoren fra en Fiat 600 over på

Hvilke råd vil du give til den ny generation af fotografer?

MIDTERSIDERNE

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2007

Jan er reportage

11

Tilrettelæggelse Anders Debel andersdebel@mail.djh.dk

Mød Jan Dagø Hvordan er din stil, og hvad kan man sige om den?

Jeg har klart min egen stil og holdning til, hvordan jeg skal fotografere. Fotografering er en individuel ting. Der er ingen svar på, hvordan man skal gøre det.

Men jeg prøver konstant at udvikle mig.

Når man fotograferer, er man alene med sit kamera, og det fede ved det, er den frihed, man har til at arbejde, som man vil. Målet er at få formidlet et budskab, og derved få åbnet op for nogle følelser for den person, der bagefter kigger på billedet. Det er lidt ligesom musik. Et billede behøver ikke være kompliceret for at kalde store følelser frem.

Det kommer an på, hvordan beskueren tolker det, og det kan som oftest tolkes på mange forskellige måder.

Hvor lang tid havde du fotograferet før du blev overbevist om din egen stil?

Jeg blev professionel omkring 1989-1990, og min egen stil kom hurtigt til udtryk i starten af 1990’erne.

Jeg har altid forsøgt at udvikle mig, og jeg fotograferer da også anderledes nu.

Men når jeg fotograferer i dag, er der stadigvæk dele af min gamle stil i det, jeg laver.

Hvordan udvikler du din stil?

Jeg er som sagt bevidst om, at jeg udvikler mig. Men fotografiet kommer altid an på, hvilken historie, der skal fortælles. Jeg har altid brændt for det lidt dystre billede. Måske fordi det afspejler mig som person.

Jeg tror, at for mange seriøse fotografer, er det at lave billeder nogle gange en

form for terapi. Men som professionel fotograf skal man også kunne træde ud af den del af det, for man skal kunne varetage mange typer af opgaver, og kunne lave det fotografiske håndværk.

Hvilke fordele er der ved den digitale billedverden?

Med den opløsning, vi har i dag, er kvaliteten rent teknisk set væsentlig bedre.

Og så sparer man en masse tid med digitalkameraet, og derfor bliver man uddannet meget hurtigere. Man kan lære, mens man fotograferer. Og man kan gennemse enorme billedmaterialer i løbet af ingen tid.

Teknisk set er det også blevet nemmere. Man kan jo nærmest ikke lave en fejleksponering med de nye kameraer, og autofokusen er samtidig meget præcis.

Alle disse ting gør, at man er meget mere fri i selve optagelsesprocessen.

Det er mere effektivt, og der er større chancer for, at det kommer til at sidde lige i skabet.

Hvilke ulemper er der ved den digitale billedverden?

Det har noget med nogle historiske aner at gøre.

Overgangen fra den analoge verden til den digitale verden har kostet, fordi digitalfotografiet i starten var af så ringe kvalitet, at det faktisk var ubrugeligt. Så noget fotografisk historie indenfor en tidsperiode af cirka fem år, er gået tabt. Jeg har tidligere tilbageholdt noget digitalt materiale, fordi kvaliteten var for dårlig.

Hvilke problemer er der ved digital fotoredigering?

Et faremoment ved digitalfotografiet er, at mange folk

tror, at de kan redigere sig til er godt billede, og så skyder de bare uden at bruge hovedet.

Grænsen for billedmanipulation går ved, at man fjerner ting i billedet. Men det kommer også an på genren, hvor meget man kan tillade sig. Fotografens øje ser et billede anderledes end kameraet ”ser” det, men i redigeringsprocessen kan man skabe nogle af de ting, der oprindeligt blev set af fotografens øje. Den mulighed gør, at udtrykket bliver klarere. Det er bare nogle valg, man skal tage. Det handler om at give et billede af virkeligheden, at vise en scene og fortolke virkeligheden, og virkeligheden er ikke kun på ét plan.

Hvilke råd vil du give til den ny generation af fotografer?

Det er vigtigt at kende fotohistorien og baggrunden.

Det er godt at vide, hvilke fotografer, der har dannet fundamentet. Fotografi er en gammel tradition, som det er vigtigt at tage afsæt i med respekt.

Mads Greve om Jan Dagøs stil Jan Dagø er meget mere klassisk i sit udtryk. Han er mere en ”avisfotograf”, og ikke så meget på magasin og reklame. Jan er en fotojournalist.

Han arbejder i øjeblikket på Jyllands-Posten, og

har arbejdet der ad flere omgange. Indtil han sidste blev ansat på Jyllands-Posten, havde han lavet de der sort/hvide-serier, som han er mest kendt for. Især hans billedserier fra Afghanistan og Sierra Leone vil jeg kalde

klassikere indenfor dansk fotojournalistik, og han stil bygger videre på den klassiske tradition.

I modsætning til Ulrik – og det er slet ikke for at sige noget negativt om Ulrik – så er det mere begivenheden,

Jan skildrer med sine billeder.

Ulrik er portræt, Jan er reportage

JAN DAGØ Alder: 31 år Forbilleder: James Nachtwey, Eugen Richard, Eugen Smith Udvalgte priser: 1996: Fuji Press photographer of the year Denmark 1996: 3. pris ved Fuji European press award 1999: 2. pris ved Project Competition, USA 1999: Bronze i The 5th Shanghai International Photographic Art Exhibition 1999: 3. pris ved World Press Photo, General News, Singles 2000: 2. pris ved World Press Photo, People in the news Stories 2000: Vinder af The 2001 Alexia Foundation for World Peace professionel grant Årets Pressefoto: Årets Pressebillede 2000, Årets Featurebillede 2000, Årets Featurebillede 1999, Årets Featurebillede 1996, Bedste Nyhedsserie 1994.

Uddannelse og karriere: 1993: Uddannet pressefotograf 1993-1996: Ansat ved Jyllands-Posten 1996-1997: Underviser på Journalisthøjskolen 1997-2001: Freelance 2001: Nomineret som Magnum-fotograf

12 ILLUSTRERET BUNKER

FOKUS

JUNI 2007

Ud af de 176 billeder, der hænger på skolens vægge, er kun fem billeder fotograferet af kvindelige fotografer.

Genkender du noget?

Tekst Pia Buhl

Ansatte og studerende går dagligt forbi 176 billeder, der pryder DJH´s betongange.

Alle billederne fortæller en historie, men uden en forklaring bag, kan det være svært

at gætte den præcise historie.

Illustreret Bunker har udvalgt nogle af billederne og

Jens Dresling

spurgt fotograferne bag, hvorfor de har fotograferet netop de billeder.

buhl@mail.djh.dk

Ulrik Jantzen ”Billedet af syreofre i Bangladesh tog jeg i min praktiktid

”Billedet er taget femte oktober 1999 til Folketingets åbning lige efter Statsministerens åbningstale. Efter talen går alle politikerne ud i Vandrehallen til alle pressefolkene for at kommentere talen, og det er der, jeg tog billedet.

Jeg elsker at fotografere på Christiansborg, det er lidt det samme som at fotografere sport. Det handler om øjeblikket, der ikke kan laves om.”

Jens Dresling var i mesterlære på Helsingør Dagblad.

på Berlingske Tidende. Det var lige da den nuværende regering tiltrådte og skar uhæmmet i ulandsbistanden. Det betød blandt andet, at et hospital i Bangladesh ikke kunne opføre en brandsårsafdeling. Selve historien om syre-overfald, som er et stadigt stigende problem, var heller ikke nået til de danske medie, og det var, og er absolut, en historie, der skal have opmærksomhed. Det er nogle frygtelige og meget ødelæggende tendenser og ekstremt uhyggelige, synes jeg.”

Ulrik Jantzen blev færdig på DJH i 2003.

Peter Funch Billedet er fra New York fra dagene efter 11. september 2001. ”Jeg tog til New York for at lave en historie om amerikanernes tilstand efter angrebet. Det blev til otte portraetter af folk, der var i området omkring Ground Zero. På en meget simpel og effektiv måde blev det til et projekt, der handler om frygten og katastrofen. Øjnene fortæller det menneskelige og masken er symbol på katastrofen.”

Peter Funch blev færdig på DJH i 2000.

Thomas Sjørup

”Billedet er taget i forbindelse med et pressemøde i CD i 2001, hvor Arne Melchior får en næse for sine udtalelser om, at han syntes, at det er ok at bruge ’moderat fysisk pres’ mod palæstinensere for at få en tilståelse ved en afhøring.”

Thomas Sjørup blev færdig på DJH i 1994.

Bo Bolther ”Ved indgangsvejen til et stort landbrug, hvor jeg

skulle fotografere mink, sad Kristen i solen foran sit hus. Da vi havde lavet opgaven, snakkede journalisten og jeg med den gamle mand og blev inviteret ind i det lille hus. Kristen stegte ål og fortalte om sit liv og sin kone, der døde for mange år siden. Billedet er taget, mens han fortæller om konen, som han savner. Det var i 2002 og Kristen var 99 år. Vi havde heldigvis tiden til at blive hos Kristen, så længe det var nødvendigt. Det tror jeg, er meget vigtigt, og er kendetegnende for de fotografer, jeg ser op til.”

Uddannet fra DJH 2005.

Nils Meilvang Niels Hougaard

”Sammen med min medpraktikant Jens Lenler på Politiken fandt vi på historien Blok P, som er et stort socialt boligbyggeri i Nuuk, Grønland. Faktisk bor en procent af grønlands befolkning i denne bygning. Vi tog til Nuuk midt om vinteren i 20-30 graders frost og vadede rundt og rundt om bygningen i en uges tid. Til sidst kom vi ind på livet af nogle af de mennesker, der bor der. Blandt dem Else og Nini som er på billedet. vi ville lave en historie om det moderne Grønland. Det er en af de bedste historier, jeg til dato har været med til at lave.”

Billedet er fra endagsklasikkercykelløbet Paris-Rubaix 2001 og viser Rolf Sørensen under og efter løbet. Badebilledet er dejligt, fordi det med al ønskelig tydelighed viser, at der skal arbejdes helt vildt hårdt på trods af EPO, amf og andet.

Solbrændthedsstregerne på arme og ben viser, hvor mange timer de har siddet på cyklen i ubarmhjertig sol, og skrammerne på albuer, knæ og hofter viser, at ingen hjælperytter kan tage de tørre tæsk for dig. Omgivelserne viser at selvom de er cykelmilionærer, så er faciliteterne ikke bedre end dem, der møder et serie tre oldboys fodboldhold på udebane.

FOKUS

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2007

FOTOGRAF | Joachim Ladefoged bor i Ry, hvor han sætter stor pris på freden og den smukke natur.

13

Foto: Jakob Jørgensen

Foretrækker familie frem for foto

Fire år i rullestol ændrede Joachim Ladefogeds drømme. Med diagnosen kronisk leddegigt måtte han allerede som 16-årig droppe drømmene om at blive fodboldspiller.

Tekst og foto Jakob Jørgensen

En nat på idrætsefterskolen vågner Joachim Ladefoged pludselig. Han har hævede knæ. Efter et besøg hos lægerne får han beskeden, de færreste 16-årige ønsker at høre: ”Ja, Joachim, du har jo varig leddegigt. Det vil ikke forkorte din levetid, men din livskvalitet vil blive forringet.”

Det bliver starten på fire år i rullestol. Fra Joachim er 16 til 20 år er han lænket til stolen. Inden ledgigten trådte ind i hans liv, var han optaget af sport. Specielt fodbold var en stor lidenskab.

Da Joachim ikke mere kunne deltage på lige fod

SE HANS BILLEDER www.joachimladefoged.com www.viiphoto.com

med sine kammerater, måtte han ty til andre metoder.

Hans far gav ham et kamera, og det blev hurtigt en ny indgangsvinkel til fællesskabet med vennerne. Joachim fortæller om sine tanker: ”Når jeg ikke kunne være på fodboldbanen selv, kunne jeg måske være til stede med mit kamera.”

Dengang havde Joachim ikke drømt om, hvor stor betydning kameraet skulle få for hans liv. Siden har han vundet både danske og udenlandske priser. Blandt de mere kendte er World Press Photo og Årets Pressefoto.

Fra bold til kamera Joachim fandt hurtigt ud af, at han ville være fotograf.

Før årene i rullestolen var det dog ikke just fotografi, der var den store lidenskab.

Joachim fortæller: ”Det eneste, der interesserede mig, var at spille fodbold og dyrke sport. Jeg kan huske, at jeg på min

efterskole, hvor jeg gik, var i mørkekammer, og jeg tænkte bare: ’Hvad sker der? Hvad er det for nogle nørder, der står hernede i det røde lys og ildelugtende sted?’”

Triste fremtidsudsigter Med udsigt til et liv i rullestol var Joachims fremtidsudsigter med ét ændret.

Heldigvis ændrede et møde med en naturmediciner hans planer. Efter at have været i behandling med naturmedicin et år blev Joachim helbredt. Når han i dag ser tilbage på det, er det med et smil på læben. ”Naturmedicineren er mere stolt af i dag at have vist mig dybdeskarphedsknappen på et kamera end at have helbredt mig. Det er faktisk meget sjovt.”

Lærerplads på Stiften Tiden i rullestolen har været med til at forme Joachim som person. I dag

lever han mere i nuet og føler, at livet er mere intenst end tidligere. Sygdommen ændrede ikke kun Joachims syn på livet, men endte også med at være starten på fotografdrømmene. Han blev hurtigt opslugt af lysten til at fotografere, og al fritiden blev dedikeret til den nye interesse. Efter at være kommet på benene igen fik Joachim læreplads på Århus Stiftstidende og startede på fotografuddannelsen på Teknisk Skole.

Fra Magnum til VII En dag blev Joachim ringet op af Larry Towell fra det meget kendte fotobureau Magnum og opfordret til at søge ind på bureauet. Valget var ikke svært. ”Dengang føltes det jo som at komme på verdensholdet i fodbold. Det var der, mine idoler og helte var. Dem ville jeg jo gerne være sammen med.”

Men efter kun to år i det fine selskab ændrede situati-

onen sig for Joachim. I sommeren 2001 blev han far, og det ændrede hans lyst til at sætte livet på spil for det gode billede. Da 9/11 indtraf, havde han derfor ikke lyst til at fare rundt i verden for at fotografere død og ødelæggelse, som mange af kollegerne i Magnum gjorde. Joachim blev bange for at flyve og stoppede med at fotografere krig. Den nye rolle som far havde for alvor ændret hans syn på livet. ”Jeg kunne ikke forestille mig noget mere idiotisk end at blive slået ihjel i en eller anden stupid krig et eller andet sted, så der var et barn på tre måneder, der mistede sin far”

Smidt ud af selskabet Joachims nye stil behagede ikke kollegerne i Magnum, og den nye rolle som far var heller ikke velset. I 2002 blev han derfor smidt ud af Magnum. Et år senere blev han optaget i det nye fotobureau VII. Et bureau, der

på mange måder adskiller sig fra Magnum. I VII er der kun ti fotografer mod Magnums 55. Ifølge Joachim er stemningen også en helt anden. Omgangstonen er mere uformel, og de tilknyttede fotografer er mere socialt anlagte.

Den nye rolle Joachim bor i dag lidt udenfor Ry i Østjylland sammen med sin kone og deres to børn. Han er meget bevidst om rollen som far og mand.

Selvom han brænder for fotografiet, er der dog stadigvæk ting, der er vigtigere. ”Jeg har altid sagt med et smil på læben i gamle dage, at jeg hellere vil være verdens tiende bedste fotograf og have en familie end at være verdens bedste fotograf og ikke have nogen familie. Det er et valg, jeg har truffet, fordi jeg vil være en god far og en god mand.” jakoblj@mail.djh.dk

14 ILLUSTRERET BUNKER

FOTOREPORTAGE

JUNI 2007

SPOT Tekst Tobias Markussen og Peter Helles Eriksen

Spotfestivalen er en årligt tilbagevendende musikfestival i Århus midtby. Festivalens mål er at give spirende skandinaviske kunstnere en mulighed for at begå sig på det internationale marked. Derfor inviterede festivalen 800 presse- og branchefolk fra ind- og udland til Århus 1. og 2. maj. Illustreret Bunker har ligeså givet fremtidens fotojournalister en mulighed for at vise, hvad de kan.

Foto: Anders Debel

Foto: Ilan Brender

Foto: Uffe Frandsen

Foto: Anders Debel

Foto: Anders Debel

Foto: Casper Christoffersen

UDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2007

15

DR Sportens medarbejdere og Christiansborgs medieordførere tørnede tirsdag den 27. maj sammen i en fodboldkamp for Public Service. Sportsjournalisterne vandt hele 11-0.

Peter Møller blev topscorer med 3 mål.

UDENFOR

- www.politiken.dk

Praktikanter bliver skruebrækkere under strejke Når de fastansatte frygter fyringer, kan praktikanterne tage det roligt. De kan ikke fyres.

Lars Hjort og hans kameramand er ude på en folkeskole i Brøndby. 8. klasse skal teste de nye neteksaminer, og Lars Hjort har allerede aftalt at følge to skolepiger gennem prøveeksamenen i fysik. Lige som de skal til at filme, ringer kameramandens telefon. Det er redaktionen, der har holdt fagligt

“

Lars Hjort. Lisbeth Ellebæk Nielsen er praktikant på DR Kultur, og hun har samme følelse. Hun ringede til Dansk Journalistforbund og fik rådgivning, da hendes afdeling nedlagde arbejdet. ”Jeg var utrolig meget i tvivl om, hvad jeg skulle gøre. Først følte jeg mig lidt skruebrækker-agtig bare at blive siddende, og nærmest sige ’jeg skal arbejde’,” siger hun.

møde hele formiddagen.

DR Nyheder, som er Lars Hjorts praktiksted, har besluttet at nedlægge arbejdet i protest mod DR-ledelsens spareplaner. Lars Hjort forklarer overfor de to piger, at de desværre ikke kommer i fjernsynet i dag, hvorefter han og kameramanden pakker grejet sammen og kører tilbage til DR Byen.

Følte sig som skruebrækker

DR skal som led i spareplanen fyre cirka 300 medarbejdere. Men praktikanter kan ikke fyres, og de Jeg føler mig lidt mellem må ikke strejke sammen to stole. Så strejker de nu, med de fastansatte. men når jeg skal tilbage ”Jeg føler mig lidt til skolen, vedkommer det mellem to stole. Så strejikke rigtig mig mere. Det er ker de nu, men når jeg skal tilbage til skolen, ikke særlig fedt. vedkommer det ikke Lars Hjort, praktikant DR Nyheder rigtig mig mere. Det er ikke særlig fedt,” siger

”Vi strejker!”

Lars Hjort er i praktik på DR Nyheder indtil juli, og den afdeling er hårdt ramt.

40 procent af det tekniske personale, herunder kameramænd og klippere, skal fyres. ”Fotografen havde, inden vi tog ud på opgaven i Brøndby, sagt til mig, at der var fagligt møde. Hvis

de ringede og sagde “vi strejker,” så skulle vi bare pakke sammen, uanset hvor langt vi var med optagelserne. Det var selvfølgelig ærgerligt, men jeg har stor forståelse for det, så det handler bare om at følge trop,” fortæller Lars Hjort.

Lisbeth Ellebæk Nielsen i DR Kultur, kan også godt mærke, at den pressede situation påvirker arbejdsgangen. Om 14 dage bliver de første medarbejdere afskediget hos hende.

“

Jeg var utroligt meget i tvivl om, hvad jeg skulle gøre. Først følte jeg mig lidt skruebrækker-agtig bare at blive siddende, og nærmest sige ‘jeg skal arbejde’.

Lisbeth Ellebæk, praktikant DR Kultur

”Det allermindst vigtige nu er, hvordan mit radioindslag ender med at blive, så jeg sidder ikke og hiver min redaktør i ærmet. Der er ikke helt vildt meget overskud til praktikanter i øjeblikket,” siger hun.

de videre i et radioindslag, hun havde arbejdet med hele dagen. ”Men jeg var ret alene lige netop den dag,” siger hun.

Forståelse fra fastansatte På trods af det, har de faste journalister forståelse for, at der gælder andre spilleregler for praktikanterne, og omvendt kan både Lisbeth Nielsen og Lars Hjort følge de fastansattes frustrationer.

Da journalisterne gik hjem i protest tirsdag den 25. april, blev begge praktikanter i DR Byen på Amager. Lars Hjort havde en historie om de nye bilafgifter, han kunne researche på, og Lisbeth Nielsen klippe-

ntoftegaard@mail.djh.dk

DET MÅ PRAKTIKANTER Praktikanter må ikke deltage i strejker på samme vilkår som fastansatte journalister.

Praktikstederne må ikke fyre en praktikant.

Ved arbejdsnedlæggelse må praktikanter ikke foretage sig andet, end hvad de normalt gør.

“

Tekst Niels Toftegaard

“

Kongen af journalistisk snyd tjener nu penge på sin historie Han var den nye stjerne i den journalistiske verden i USA, da han gang på gang imponerede kolleger og læsere med fantastiske historier. Men det hele viste sig at være snyd og bedrageri. Historien om Stephen Glass er en lærestreg for os alle.

Som en ung journalistspire vil man gerne skrive unikke historier, der kan redde hele verden. Eller man vil i det mindste bare skrive historier, som høster anerkendelse og succes.

For den unge, amerikanske journalist Stephen Glass var ønsket om succes så stort, at han opdigtede sine historier og kilder for at få de bedste historier.

Den ene løgn udviklede sig til den anden, og til sidst var hele hans journalistiske karriere bygget på løgn og bedrageri.

Ung og succesfuld Allerede som 23-årig kvittede Stephen Glass sine jurastudier og startede en lynkarriere på et af USA’s mest respekterede magasiner The New Republic.

The New Republic er kendt for at have politisk og kulturel indflydelse i USA, og det siges, at det endda læses ombord på Air Force One. Stephen Glass var den

“

yngste journalist på The New Republic, men han indfandt sig hurtigt som en af de bedste på redaktionen. Hans evne til at finde humoristiske historier, som andre journalister på en eller anden måde overså, var et mysterium for de fleste. Men det var der ingen, der lagde så meget i. Det var bare imponerende, at den unge og beskedne journalist gang på gang tryllede unikke historier frem fra ærmet.

Endnu en løgn Facaden begyndte at krakelere, da Stephen Glass skrev en artikel med overskriften ’Hack Heaven.”

Her hævdede Stephen Glass at have deltaget i en hacker-kongres, hvor han mødte den unge Restell, som tilsyneladende havde hacket sig ind i et stort firmas database. Firmaet, Jukt Micronics, inviterede derfor Restell og hans agent Heirt til forhandlingsfrokost, hvor Stephen Glass fik lov til at deltage. Jukt Micronics besluttede, at de vil ansætte den unge hacker for at beskytte sig mod fremtidige

Hans evne til at finde humoristiske historier, som andre journalister på en eller anden måde overså, var et mysterium for de fleste. Men det var der ingen, der lagde så meget i.

“

Tekst Mia Qvist Andersen

angreb, og de accepterede derfor også en række krav fra Restell. Efter frokosten fulgte Stephen Glass Restell tilbage til hacker-kongressen, hvor den unge dreng blev mødt som en helt.

Redaktionen var igen helt vild med hans historie, og den blev trykt.

Faldet Det varede dog ikke længe, før en journalist på Forbes Online fattede mistanke til artiklen. En journalist fandt ud af, at Jukt Micronics slet ikke eksisterede, og at der ikke fandtes en agent kaldet Heirt, der havde en ung hacker som klient.

Stephen Glass havde ikke været til hacker-kongres, og han havde heller ikke talt med Restell eller deltaget i

nogen frokost. Historien var altså fri fantasi.

Stephen Glass havde dog været meget omhyggelig med detaljerne for at snyde dem, der tjekker kilderne i historierne.

Han havde lavet en hjemmeside og en telefonsvarer for Jukt Micronics og et visitkort for Restells agent.

Det viste sig hurtigt, at denne artikel ikke var den eneste med opdigtede kilder og historier. De fleste af Ste-

phen Glass’ historier indeholdt opdigtede elementer i større eller mindre grad. ’Hack Heaven’ var dog den artikel, som indeholdt flest løgne.

historie ved at udgive bogen ’The Fabulist’. Filmen ’Shattered Glass’ handler også om hans skandale.

Se filmen eller læs bogen – og learn a lesson.

Learn a lesson Stephen Glass blev fyret på stedet, da han blev taget i sit journalistiske bedrageri. Det var en kæmpe skandale for det respekterede magasin.

Siden har Stephen Glass tjent styrtende på sin egen

TA’ BUSSEN - LINIE 888

mqandersen@mail.djh.dk

KUN 120 KR. For studerende og seniorer fra mandag til torsdag

ÅRHUS ROSKILDE KØBENHAVN

Rejsetid ca. 3 timer Afgang fra Århus rutebilstation Tlf. 70 210 888 Online booking: www.linie888.dk

16 ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2007

Midt i sparerunden har DR’s journalister fået en ny tre-årig overenskomst. Blandt andet er den sjette ferieuge i hus sammen med en lønstigning på ni procent over tre år.

- www.journalistgruppenidr.dk

”Vi er et helt nyt medie” Vært har store forventninger til DR’s nye satsning – medieforsker ser anderledes på det.

Tekst Petter Becker-Jostes

Bag Abdel Aziz Mahmoud blinker diskofarver: ”Og vejret byder på både sol og temperaturer mellem 17 og 22 grader.”

På trods af denne lille fejl bliver Abdel Aziz Mahmoud rost af værtscoach Tine Bendix. ”Det er fedt, at du lige smider et ord eller to ind, selvom det ikke står i teleprompteren,” siger Tine Bendix. ”Og du bevæger dig meget foran kameraet. Det gør det livligt.”

På den måde passer 24årige Abdel Aziz Mahmoud godt til konceptet bag DR’s nye internet-nyhedskanal, Update, der skal levere korte nyheder til internettets hurtige levetid. ”Vi skal være nettets P3-nyheder,” siger Abdel Aziz Mahmoud, der blev færdiguddannet på DJH i februar.

Som noget nyt er værterne selv med til at vælge

og klippe historierne. Og man skal for eksempel smide nyhedskriterierne fra sig, som Abdel Aziz Mahmoud siger det: ”Update skal selvfølgelig overholde DR’s nyhedskriterier, men væsentlighed er ikke det vigtigste for os. Jo, væsentlighed for brugeren – vi kommer også til at have gossip. Vi vil tage de historier, som folk vil klikke på, og ingen indslag bliver over 45 sekunder. Update skal være på brugernes præmisser og give dig et skud nyheder, når du har brug for det.”

I browserens hovedvindue bliver man budt velkommen og får en kort præsentation af de enkelte indslag, hvorefter man kan se hele udsendelsen af trefire minutters varighed. Ude i siden kan man derimod selv vælge, hvilke historier, man vil se. Derfor mener Abdel Aziz Mahmoud, at Update bliver et stykke Danmarkshistorie. ”Vi er et helt nyt medie.”

Kun ændret interface Den holdning deler Stig Hjarvard, professor ved Institut for Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, ikke helt. ”For mig at se har DR Update et ændret interface, men det vil være funktionelt uforandret i forhold til andre netmedier – altså korte nyheder, man selv vælger ud.”

Abdel Aziz Mahmoud synes på den anden side, at det er gammeldags at læse nyhederne, når man i stedet kan få dem leveret med levende billeder. Derfor ser han da også andre netmedier som konkurrent til Update, og ikke andre tv-kanaler.

Update er i hans øjne brugernes medie – i modsætning til tv, hvor man ikke selv kan bestemme, hvornår man ser hvad. Brugerne vil kunne stemme om de enkelte klip, og der vil også være mulighed for, at seerne selv sender billeder og video ind, hvis de befinder sig et

Om kærligheden til at skrive Med ungdomsromanen ‘Martin og Victoria’ slog Klaus Lynggard sit navn fast som succesfuld forfatter, men nedturen, der fulgte, var brat.

Tekst Anna Cordelia Weber

Med et visuelt, dynamisk og medrivende sprog har skribenten Klaus Lynggard haft

KLAUS LYNGGARD | Den populære forfatter har haft et svært liv med alkohol og stoffer.

succes i snart 35 år som forfatter, anmelder, digter og essayist. Karrieren har været

Foto: Tobias Selnæs Markussen

NYHEDSVÆRT | Den nyklækkede journalist Abdel Aziz Mahmoud skal være vært på DR Update.

sted, hvor der sker noget ekstraordinært. ”Vi skal være hurtige og kan ikke være overalt, men det er også for at få folk til at se andre måder at lave nyheder på,” siger Abdel Aziz Mahmoud.

Dine egne tophistorier Stig Hjarvard mener derimod, at der ikke er noget påfaldende originalt ved kanalen. ”Ikke at initiativet præget af alkohol og stoffer, berømmelse og nedtur, men sproget har fulgt ham hele vejen igennem, og det er stadig lysten til at skrive, som driver værket.

Da ungdomsromanen Martin og Victoria bragede igennem i 1985, havde dens unge forfatter ikke den fjerneste idé om, hvad han havde skabt. Klaus Lynggard havde op gennem 80’erne været undergrundspoet med tre udgivne digtsamlinger og en lille, fast læserskare.

Inspirationen blev hentet hos de franske modernistiske digtere og i rockmusikkens univers. ”Dengang var man jo glad for 125 solgte eksemplarer,” smiler han. Men så en dag faldt den unge digter over forfatteren Charles Bokowski. Det skulle komme til at ændre hans liv.

Charles Bokowski gjorde det klart for Klaus Lynggard, at det smukke kunne ligge i det enkle.

Han lærte at fortælle historien straight, og det førte til, at Klaus Lynggard skrev romanen om den følsomme rod Martins forelskelse i overklassepigen Victoria.

Foto: Petter Becker-Jostes

er dårligt. Jeg synes dog, at man kunne forvente noget med flere perspektiver af DR, det vil sige noget, der i højere grad udmærkede sig ved at være anderledes. Eksempelvis i form af features og lignende,” siger Stig Hjarvard.

Update går i luften den 7. juni, og det er derfor, bagvæggen har fået diskobelysning; studiet er ikke helt færdigt endnu. Når det

er færdigt, bliver det et af de mindste i DR Byen. DR Update har sit eget studie, fordi den nye netkanal skal være på fra morgen til aften. Og muligheden for, at man kan vælge og vrage, som man har lyst, får Abdel Aziz Mahmoud til at kalde Update for ”kanalen, hvor du selv bestemmer dine tophistorier.”

Bogens succes trak fuldstændig tæppet væk under Klaus Lynggard. Den har solgt over 100.000 eksemplarer og gjorde fra den ene dag til den anden dens forfatter til allemandseje. Men Klaus Lynggard trivedes ikke med berømmelsen.

betød at misbrugets tre ben, bestående af hash, sprut og amfetamin, løb løbsk for ham.

Det var utrolig svære år, som kulminerede i 1989. ”Det sidste år jeg drak, lavede jeg ikke andet end at ligge i sengen fra morgen til aften.”

Nedturen fulgte succesen ”Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at bogen skulle blive det, den blev. Jeg kunne godt se, der var mange flere, som kunne være med her end i digtene.”

Martin og Victoria blev en kæmpe succes. Men en svær succes. ”Jeg brød mig ikke om at være et kendt ansigt, og at folk kiggede på mig.

Ydmyghed var heller ikke mig. Snarere en blanding af alkoholmisbrug og storhedsvanvid, og det var sgu ikke kønt,” forklarer Klaus Lynggard alvorligt bag de mørke solbriller.

Allerede i 70’erne og måske især i 80’erne, havde Klaus Lynggard et misbrug, og de mange penge Martin og Victoria førte med sig,

petterbj@mail.djh.dk

Rockkritiker på Information Klaus Lynggard blev indlagt til behandling, og i 1990 var han endeligt ædru.

I dag er han rockskribent og anmelder ved Information, og sproget, hans varemærke, følger ham fortsat.

Han mener selv, hans evne til at mestre netop sproget stammer fra bekendtskabet med poesiens verden og det faktum, at han aldrig har modtaget skoling hverken som forfatter eller journalist. For Klaus Lynggaard har det altid været begejstringen, der driver værket.

acweber@mail.djh.dk

JUNI 2007

ILLUSTRERET BUNKER

17

DEBAT ! over stregen

Skal der undervises mere i kunst?

Uwe Max Jensen, billedkunstner

Mere af det! Kunst- og kulturemner er ikke lige det, vi gør mest ud af på Journalisthøjskolen.

Erik Farmann, leder af optagelsesteamet

I årets videnstest indgår et spørgsmål om et kubistisk Picasso-maleri. Men maleriet er ikke kubistisk, mener Uwe Max Jensen - mens Erik Farmann mener, det er ligegyldigt for forståelsen af spørgsmålet. Kubistisk eller ej - bland dig i debatten på illbunker.dk.

Hvilke billeder viser bedst en fodboldkamp?

“

Det er så typisk fotojournalister. De vil hellere lave kunst end journalistik. Så skal vi glo på fire bileder, som ikke har noget med kampen at gøre.

Peter Korsgaard, fmd. FC Åben Modus

“ “

hver gang den skal aflevere mere end fire print på en time.

Og når man har en fælles deadline for hold, kan de fleste regne ud, at printersituationen bliver penibel.

Men her sidder jeg så, sammen med resten af mine udholdende studiekammerater, som ligesom jeg venter på, at teknikken følger med.

Vi har brugt en måned på dette projekt. Vores semester har ført frem til denne afsluttende eksamen. Vi får karakter for både historie som layout.

Det mindste man kan forvente, når man kommer for at printe fem eksemplarer et døgn før deadline, er, at udstyret virker.

Alligevel sidder jeg nu her med en halv forside, af hvad der skal afleveres i fem eksemplarer om mindre end syv timer.

Køb dog en ekstra farveprinter. Der virker!

“

De umiddelbare sportsbilleder er ikke dækkende. Der er en mere interessant og sjovere visuel oplevelse i andre dele af kampen.

Tobias Selnæs Markussen, fotoredaktør

“

Jeg undrer mig. For jeg sidder på 16. time i it-lokalet Elmoland.

Udenfor er solen ved at stå op, men jeg sidder ergonomisk ad helvede til ved skolens computer. Jeg har deadline på mit semesterprojekt om syv timer.

Jeg er færdig med mit projekt. Det har jeg været, fra før solen gik ned.

Desværre gælder samme historie også for printeren.

Den printer som jeg, samt resten af mine kammerater fra Trykte Medier, skal bruge.

Jeg undrer mig.

For der er en – 1 – farveprinter på journalisthøjskolen, som kan printe i det format, som vi skal bruge. Og denne ene farveprinter fungerer ikke og har ikke fungeret de sidste 16 timer.

Så kan man sige, at det bare er uheldigt. Men dette er mit syvende semester på skolen, og jeg ved, at lige præcis denne ene (eneste) printer går ned, groft sagt

Journaliststuderende kender næppe kunsthistoriens største aktører. De er, ligesom når det gælder religion, spejlblanke.

“

“

Tekst Sisse Sejr Nørgaard 7. semester

“

Køb en ekstra printer...

DJH’s fodboldhold, FC Åben Modus, spillede deres tredje højrisikokamp mod statskundskab. Den vandt de 5-0 og ifølge klubben selv var kampen og arrangementet omkring den en stor succes. Alligevel har avisen ikke bragt nogen billeder af hverken mål eller fodboldhold. Giver det et misvisende billede - eller er mål og fodboldspillere bare for traditionelt?

» bland dig i debatten på illbunker.dk

LÆSERBREV | Susanne Sayers, redaktionschef MetroXpress

Der er brug for en panikredning

len, hold telefonen åben.

Ligesom der ikke er tid til, at ansøgeren kan spørge til praktikstedet.

På den måde får man dårligere mulighed for at afstemme de gensidige forventninger. Det er synd. For vi skal som praktiksteder uddanne mennesker. Ikke fylde huller i en vagtplan. Og når

Vi sad efter nogle samtaler med adskillige egnede

kandidater, og flere andre ansøgere ville vi gerne ringe til og også snakke med. ”Der er ikke tid til at være så omhyggelig,” sagde veteranen. ”Vi risikerer, at vi står uden praktikanter, fordi de andre er hurtigere end os.”

Vi fik vores tre praktikanter, og vi føler os sikre på, at de er gode for os, og vi håber, at vi er gode for dem.

For det er min hovedanke mod den måde, som forestillingen Panikdag bliver afviklet på: Der er rigtig mange egnede kandidater - spørgsmålet er, om vi som uddannelsessteder også matcher deres behov og berettigede krav. Og det spørgsmål kan ikke besvares ordentlig ved så overfladisk

Nogle medier bryder reglerne og holder ansættelsesen gennemgang, hvor det samtaler allerede ved deres nærmest handler om at være åbent hus-arrangementer. hurtigst til at åbne kuverter.

Andre opfordrer interesserede til at sende deres cv Journaliststuderende – komforud for panikdagen. mende kolleger – der har Det er forståeligt. Men dyppet pennen i hjerteblod, er det hensigtsmæssigt? da de skrev praktikansøgninPersonligt er jeg imod, gen, fortjener bedre og vi har selv undladt end at blive smidt hen at læse de cv’er, vi fik i bunken med ’ikke ind tidligt. Hvis vi Vi som medier skal nok klare interessant’ alene på vedtager, at der er reggrund af et billede os. Men de studerende fortjenler, er det fair at følge eller en lidt pjanket er ærlig talt bedre. dem. overskrift. Men med Det er selvfølgelig det tidspres, der ligSusanne Sayers, redaktionschef en mulig løsning at ger i kapløbet, kan det faktisk være afgørende for, vi har ansat vores kom- opgive panikdagens særlige om ansøgningen bliver læst mende praktikanter, skal vi udgave af 800 meter forhingerne have en god fornem- dringsløb og i stedet lægge grundigt.

Der er også dårlig melse af, at vi har noget at op til en proces, der minder tid til samtalerne. Et par give lige netop dem, så de om almindelige ansættelser. standardspørgsmål, et par efter praktikforløbet har uddybende, tak for samta- lært en masse takket være os Man kunne også overveje at i stedet for på trods af os. uddele alle kuverter klok-

Levering

Omfang

Redigering

Alle indlæg sendes til ib@mail.djh.dk i doc eller rtfformat. Husk rubrik, fulde navn, semester / stilling og e-mail adresse i dokumentet. Skriv ‘læserbrev’ i emnefeltet.

For indlæg og svar gælder det, at de maksimalt må fylde 2500 anslag (inkl. mellemrum), og hvis debatten strækker sig over flere numre maksimalt 1600 anslag.

“

“

”Vi skal altså være hurtigere,” lød det formanende fra veteranen. Han havde – i modsætning til vi to andre – været med til at ansætte praktikanter før. Vi sad i en form for adrenalininduceret granatchok med ansøgninger og kuverter, notater og det ene kreative cv efter det andet spredt omkring os.

Klokken var kvart i ni. Vi havde ansat en af de tre praktikanter, vi skulle bruge.

Ude på gangen var rygtet, at to af de store dagblade allerede havde ansat hver 10, det ene af dagbladene efter en slags bunkebryllup, hvor kandidaterne blev kaldt ind fire og fire.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg.

Desuden at vælge indlæg fra, såfremt der ikke er plads til alle indkomne - eller hvis redaktionen vurderer, at et indlæg falder uden for avisens område.

Over stregen

Er på maksimalt 3500 anslag.

Kontakt redaktionen.

Redaktionen

Kunne du tænke dig at være en del af debatredaktionen, så skriv til ib@mail.djh.dk.

ken 08.00 som nu. Men de skulle være anonymiserede.

Først klokken 09.30 skulle det offentliggøres, hvem der gemte sig bag papiret.

Det ville i det mindste give halvanden time til at læse ansøgninger i uden at kunne gøre andet.

Men det vil stadig ikke sikre mod, at nogle lader sig ansætte tidligere eller sender et cv.

Problemet har været diskuteret i årevis, og måske burde forbundet indstifte en særpris til det forslag, der kan komme med den bedste panikredning.

Vi som medier skal nok klare os. Men de studerende fortjener ærlig talt bedre.

susanne.sayers@metroxpress.dk

Deadline

Deadline for indlæg til næste udgave vil blive annoncereret umiddelbart efter sommerferien.

18 ILLUSTRERET BUNKER

ÅRHUS

JUNI 2007

ÅRHUS Det er okay - bare bliv i Århus Tekst Niels Toftegaard

Århus er mere end en studieby. Mere end et sted for kilder, du kan stille lukkede spørgsmål til.

Men hvad kan en journaliststuderende få tiden til at gå med en hel sommerferie i Århus?

Illustreret Bunker kommer dig her til undsætning.

Det viser sig, at byen fak-

tisk har noget at byde på for sommerfolket.

Det offentlige stiller byens grønne arealer til rådighed for arrangementer og friluftssjæle. Tag en slapper i det fri uden at be-

tale en rød reje for det.

Eller stig højt til vejrs i Århus Rådhus’ 60 meter høje klokketårn, borgmester Nikolai Wammens yndlingssted og få det kølige overblik.

Når du er vel nede igen, kan du vandre ud i de lune sommernætter med masser af musik. PULS-festivalen skød sommersæsonen igang med friluftskoncerter og improviserede fester i smalle stræder.

Endelig byder den Gamle By og Storetorv foran Domkirken på minder fra en svunden tid med sværdkamp, mænd i gamacher og middelalderlig kogekunst.

Rigtig god sommer! ntoftegaard@mail.djh.dk

Fattigrøvens billet til en tur i det fri Der er mange gratis overnatningsmuligheder omkring Århus, og det tager ikke lang tid at reservere dem.

Tekst Esben Christensen

Bag bommen er en stor dal, hvor græsset har nydt godt af regnen og varmen. Nede for enden af dalen, der er omgivet af træer med forårsgrønne blade, ligger lejrpladsen. Det er svært ikke at løbe, det er svært ikke at blive begejstret. Så vi løber ned og stiller taskerne. Der er to lejrpladser, og vi vælger den, som ligger tættest på stranden – tættest på brændingen.

25 meter fra lejrpladsen, finder vi et udsigtspunkt, hvorfra vi har hele Århusbugten foran os. Dovent kravler en færge og et tankskib henover det blikstille vand. Vi går ned ad en trappe og er ved stranden.

Vi slår smut og går ud på badebroen. I morgen skal vi helt sikkert bade.

Trin for trin på nettet Århus Kommune har oprettet siden naturbooking.dk, hvor du kan reservere grønne arealer til overnatning eller forskellige arrangementer.

Vi er fire, der er gået sammen og har booket et såkaldt shelter, der er et halvtag med trægulv. Det er altså en garanteret tør, men også kølig og primitiv måde at overnatte ude på.

På hjemmesiden er der et kort, der viser, hvor shelteret ligger. Og du kan printe en bekræftelse på, at du har retten til shelteret, som du låner for en nat.

femten meter over jorden.

Fotografen bliver dog noget længere nede: ”Jeg tror, jeg har fundet min højde!” ”Okay.” ”Vidste I for resten godt, at der er nogen steder, hvor man kan gå til ”træklatring?” ”Hvor?” ”Ja, i København og sådan nogle steder.”

Gå til træklatring i København

Tilbage til civilisationen

Vi finder et stort bøgetræ med masser af store, tykke grene. Man kan klatre næsten helt op i toppen, knap

Dagen efter pakker vi sammen, og går gennem dalen tilbage mod bilen. ”Naturen er jo fantastisk,

NATUR | Tag ud i naturen og overnat i det fri - helt gratis.

og det her giver jo bare mulighed for at komme ud i den,” siger Mads. ”Det hele er jo stillet frem til en, så det er bare med at nyde det og rydde op efter sig selv,” siger fotografen og nikker genkendende. ”Det bedste ved det her er, at vi snakker sammen på en helt anden måde end normalt, når vi sidder i et træ eller rundt om et bål,” supplerer Katrine, mens

Foto: Peter Helles Eriksen

taskerne bliver smidt i bagagerummet.

Da vi forlader pladsen få minutter efter, er vi enige – det bliver bestemt ikke sidste gang, vi prøver det her.

Hvis du har fået blod på tanden, så prøv naturbooking.dk – fattigrøvens billet til en tur i det fri. esbenc@mail.djh.dk

Middelalder til Århus-turister Hvad laver turister dog i Århus? Illustreret Bunker tog Lonely Planet under armen og fandt middelalder og mænd i gamacher.

Langsomme fødder trisser gennem gruset og gråvejret.

Stilheden brydes af en ældre dames skingre røst: ”Får man smagsprøver?

Er det øl?”

Med nyt liv i øjnene samler det gråhårede selskab sig omkring en bod. De får hver et glas øl fra Fur. Det er lørdag formiddag i Århus’ mest kendte turistattraktion, Den Gamle By. ”Der er bedårende på Fur,” jubler den ældre dame. Den lavmælte mumlen bliver til højlydt snak og latterudbrud.

I Den Gamle by er kulturhistorie garneret med madboder, underholdning og rollespil. Smeden hamrer, og kræmmerne sælger autentiske madvarer fra små producenter. Røget fisk, specialøl og pølser. Tider

og steder er blandet sammen. Husene kommer fra hele Danmark. Nogle er indrettet som i 1600-tallet, andre i 1920’er stil. Det er ikke en rekonstruktion, det er en oplevelse.

Grænseløs entusiasme Op og ned ad hovedgaden går en ung mand i højhælede støvler og slår på tromme. ”Kig forbi smedjen oppe på torvet. Der kan man både få en kniv og en – bum bum – skarp bemærkning!”

De forbipasserende ler, og han letter næsten naturligt på sin hat.

Som der står i Lonely Planets Scandinaviaguide: “The Danes’ seemingly limitless enthusiasm for dressing up and recreating history reaches its zenith at Den Gamle By.” Stedet fik de maksimale fem stjerner af Danske Turist Attraktioner, samt tre

ud af tre stjerner af Guide Michelin.

Det er især den ældre generation, der denne lørdag formiddag befinder sig i en tung atmosfære af brænderøg, kød, læder og hestepærer. Og de besøgende kommer langvejs fra, for her er både tyskere, estere

“

To unge mænd med skinnende sværd fægter, så det giver genlyd på hele pladsen.

“

Tekst Alice Petersen

og københavnere. Alle er begejstrede for stedet.

Hans Werner Brinkmann fra Tyskland, der er voldsomt historieinteresseret, mener godt, at han kunne lokkes til Århus en anden gang, hvis der kom en interessant festival. Et ønske han kan få opfyldt, viser

det sig på Storetorv foran Århus Domkirke – næste stop i guidebogen.

Sværdduel på Storetorv ”Guds fred,” bliver der råbt, og vi får stukket en brochure i hånden.

Torvet er invaderet af unge mennesker i lange kjoler og rustninger. Her er endnu en mand med tromme på maven. Han betragter det store optrin. To unge mænd med skinnende sværd fægter, så det giver genlyd på hele pladsen.

Mod strøget ses boder med røget fisk og autentiske produkter fra små producenter. Århus har fået en Middelalderfestival, og i dag reklameres der for festivalen, som finder sted fra den 21. juni.

Middelalderfestivalen arrangeres i samarbejde med VisitAarhus, Århus’ officielle turist-organisation.

Deres brandingstrategi for

MIDDELALDER | 21. juni er der middelalderfestival i Århus.

Århus hedder blandt andet: Viden, puls og rødder. Eller: Fremtid, nutid, fortid.

Fortid er der nok af.

Domkirken er efter Den Gamle By og Aros, den mest berømmede attraktion. Lonely Planet mener, man bør se kalkmalerierne, der forestiller flere mennesker i rustninger og kjoler samt drager og helvedesscenarier.

Århus er en drøm Det bliver ikke til mere fortidsdyrkelse den dag, så Vikingemuseet må vente sammen med Aros.

Der er mere end en halv million turister, der hvert

Foto: Alice Petersen

år besøger Århus, og i følge VisitAarhus’ strategiplan for turisme får de: ’En drømmeby, men også en højst virkelig by. Århus er drøm og virkelighed.

Drøm og virkelighed er det prisme, der i de kommende år vil samle og sprede Århus-turismens budskaber og fortælle oplevelsesparate turister, hvor drømme om en huskværdig ferie bliver til virkelighed.’

Velkommen til byen.

apetersen@mail.djh.dk

ÅRHUS

ILLUSTRERET BUNKER

JUNI 2007

19

SOMMER

UDSIGT FRA RÅDHUSET | Århus Rådhus’ 60 meter høje tårn er indtil videre det nærmeste, byen kommer på en skyskraber. Men på en klar dag kan du se både til Samsø og Thunø, hvis du retter blikket ud over Kattegat mod øst.

Foto: Ilan Brender

Se Århus fra en ny vinkel

Rådhustårnet byder på mere end gråt beton. Illustreret Bunker lider ikke af højdeskræk og tog på tårnopstigning.

Au revoir. Auf wiedersehen.

Goodbye. Adiós. Arrivederci. Og på et sprog hvor vi alle kan være med: Mojn og farveller. Om mindre end en måned har vi sommerferie, folkens – hvis I skulle have glemt det. Farvel til Frøberts, proppede skoletasker og alt for meget kaffe, og goddag til sol, sommer – og tårnopstigning.

Hører du til dem, der skal tilbringe ferien i Århus og synes, at sightseeing er for dyrt, frit fald i Tivoli Friheden er lidt for vildt og

koncerter i Musikhuset kun er for de fine, så kunne en tur op på toppen af rådhustårnet i Århus være en god og sjov sommeroplevelse.

Andet end en grå silo En 60 meter grå silo med et stillads og et alt for stort ur.

Den tanke er nærliggende om tårnet på Århus Rådhus, som du foruden Domkirken altid kan gå efter, når du er faret vild i midtbyen. Men den tanke kan du roligt mane i jorden. når du efter en tur med elevatoren gennem rådhustårnet, står på toppen af siloen. Herfra har du udsigt over hele Århus,

mulighed for at udfordre højdeskrækken og fornøje ørene med klokkespil hver halve time.

“

En 60 meter høj silo med et stillads og et alt for stort ur.

“

Tekst Inge Eilrich Vejrup

Som at være i Legoland.

Sådan føles det næsten, når du står på toppen af rådhustårnet og ser ned på Musikhuset, Park Allé eller Århus Havn. Forskellen er, at du her ser levende mi-

Årets første sommernatsoplevelse Regnen hørte op, og vinden stilnede af, så dufte og lyde kunne kildre sanserne rundt omkring i midtbyen til PULS-festivalen den 12. maj.

Tekst Laura Kjeldbjerg

Der er god plads i teltet på Pustervig Torv. På de forreste rækker sidder rollinger i havestole og drikker sodavand, men da bandet begynder at spille rock, der leder tankerne hen på AC/DC, bliver pladsen trangere.

Det er den tid på året, hvor syrenernes lilla farver har afløst frugttræernes blomsterflor. Kastanjerne står med lys, og fuglene synger i vilden sky, selvom klokken nærmer sig ni denne lørdag aften i maj.

Det er overraskende få, der er på gaderne, selvom der er reklameret i stor stil for PULS-festivalen. 282

koncerter på en enkelt dag er ellers noget, man skulle tro, kunne lokke en anseelig mængde århusianere ud i forårsaftenen.

Flaskeøl fra Netto På Pustervig Torv står folk tættere og tættere på de toppede brosten for at høre bandet Exspandebles, der spiller med en energi, som

niaturemennesker nede på gaden. Måske ser du endda lektor Roger Buch eller din gode ven løbe efter bussen på Park Allé. Er du dristig, kunne du måske smugle en lille vandpistol med og sommerdrille marionetdukkerne nede på gaden.

Kobber og grønne skove Skov til højre, skov til venstre, hav forude og skov igen bagude. Noget af det første, der falder i øjnene på toppen af rådhustårnet, er, hvor grøn en by Århus er. Mod nord ser du Marienlundskoven og længere ude Mols Bjerge. Mod syd

stod de på Orange Scene i Roskilde.

På de nærliggende cafeer bliver der skænket fadøl og hyggesnakket. Selvom det har regnet, sidder teenagere i alternativt kluns i små grupper på jorden med de billigste flaskeøl fra Netto.

Vejrguderne har fået barmhjertighed med festivalarrangørerne og lader aftenen forblive tør. Efterhånden som dagslyset skifter til tusmørke, og luften bliver koldere, kommer der flere og flere mennesker til.

De yngste publikummer

ser du Marselisborgskoven.

Har du en kikkert med, kan du samtidig benytte lejligheden til at vinke til ham, der snart springer ud fra Sky Tower i Tivoli Friheden. Mod øst ser du Kattegat og på en god dag også Thunø og Samsø. Mod vest ser du den blå Brabrandsø og længere ude de gule rapsmarker.

Grønt er der også i selve Århus midtby. Det er ikke træernes grønne farve, men derimod kirketårnets irrede kobbertag. En 360 graders kig ud over Århus viser, at byen har ikke mindre end 14 kirker og et væld af store

parker – hvis du skulle gå i giftetanker eller leder efter græsplæner at sole dig på.

er puttet i klapvogne med dyner omkring, de ældste har fundet sweaters og tørklæder frem. Danskerne lader sig ikke snyde af den milde aftenluft. Når mørket falder på, falder temperaturen i takt.

løber og verdens muligvis smalleste scene er med til at udgøre interiøret i ”den smalle fest”.

I Rosensgade spiller Lisa Desirée Band sidste nummer for en mindre skare af interesserede.

Masser af steder i byen lader kendte og ukendte kunstnere tonerne svæve ud i det kølige mørke. PULSfestivalen er startskuddet til masser af sommeraftner med musik, hygge og morgendug.

Halvandenmandsfest I en halvanden mand bred gyde nær Studsgade har kreative sjæle startet en fest.

Ved indgangen er der stillet et fjernsyn op, så forbipasserende kan følge med i festlighederne inde i gyden.

En discokugle, en rød

ingevejrup@mail.djh.dk

RÅDHUSTÅRNET Tårnet har åben hver tirsdag og torsdag fra 19. juni til 9. august.

Turen starter fra VisitAarhus Velkomstcenter, Banegårdspladsen 20 - lige overfor Stiften.

Prisen for en tårntur er 35 kroner.

lkjeldbjerg@mail.djh.dk

ILLUSTRERET BAGSIDE Skandale: Vi kommer for tidligt!

Kender I det, nĂĽr man gĂĽr i seng med nogen, og man kommer for tidligt?

SĂĽdan er det med den her bagside.

Ret forstüet skyder vi kanonen af, inden redaktørjobbet er i hus. Bare uden det pletter. NÌsten.

Fedtet fra kødpülÌgget pletter nemlig lidt, hvis man taber det pü KaJ-kontorets sofa.

Allerede nu kan I godt begynde at glĂŚde jer. For satan, det bliver vildt! Vi skal lige love for, at det begynder at regne guld fra himlen, nĂĽr vi overtager bagsideimperiet nĂŚste

Hvis du mener, du kan lave en bedre bagside end os (tsk, det tror vi sü find en Hvis Hvis Hvis Hvis Hvis Hvis Hvis Hvis Hvis Hvis Hvis Hvis Hvis Hvis Hvis Hvis Hvis du du du du du du du du du du du mener, du mener, du mener, du mener, mener, du mener, du mener, mener, mener, mener, mener, mener, mener, mener, mener, mener, mener, du du du du du du du du du du du kan du kan du kan du kan du kan du kan du kan kan kan kan kan kan kan kan kan lave kan lave kan lave lave lave lave lave lave lave lave lave lave lave lave lave lave en lave en en en en en en en en en en bedre en bedre en bedre en bedre en bedre en bedre en bedre bedre bedre bedre bedre bedre bedre bedre bedre bedre bedre bagside bagside bagside bagside bagside bagside bagside bagside bagside bagside bagside bagside bagside bagside bagside bagside bagside end end end end end end end end end end end end end end end os end os end os os os os os os os os (tsk, os (tsk, os (tsk, os (tsk, os (tsk, os (tsk, os (tsk, os (tsk, (tsk, (tsk, (tsk, (tsk, (tsk, (tsk, (tsk, (tsk, (tsk, det det det det det det det det det det det det det tror det tror det tror det tror det tror tror tror tror tror tror tror tror tror tror tror vi tror vi tror vi vi vi vi vi vi nÌppe), vi nÌppe), vi nÌppe), vi nÌppe), vi nÌppe), vi nÌppe), vi nÌppe), vi nÌppe), vi nÌppe), vi nÌppe), nÌppe), nÌppe), nÌppe), nÌppe), nÌppe), nÌppe), nÌppe), sü sü sü sü sü sü sü sü sü sü fi sü fi sü fi sü fi sü fi sü nd fi sü nd fi sü nd finÌppe) nd find find find find find find find fi en nd fi en nd en nd en nd en nd en nd en en en en en makker, en makker, en makker, en makker, en makker, en makker, en makker, makker, makker, makker, makker, makker, makker, makker, makker, makker, makker, Hvis du mener, du kan lave en bedre bagside end os (tsk, det tror vi nÌppe), sü fi nd en makker, Hvis du mener, du kan lave en bedre bagside end os (tsk, det tror vi nÌppe), sü fi nd en makker, Hvis lave bedre bagside end os (tsk, det tror vi nÌppe), sü fi nd en makker, Hvis du mener, du kan lave en bedre bagside end os (tsk, det tror vi nÌppe), sü fi nd en makker, Hvis du du mener, mener, du du kan kan lave en endan bedre bagside end os (tsk, det tror vi nÌppe), sü fi nd enib@mail.djh.dk makker, makker, dan en dynamisk duo og send jeres ansøgning til: dan dan dan dan dan dan dan dan dan dan dan dan dan dan en dan en dan en en en en en en en en dynamisk en dynamisk en dynamisk en dynamisk en dynamisk en dynamisk en dynamisk dynamisk dynamisk dynamisk dynamisk dynamisk dynamisk dynamisk dynamisk dynamisk dynamisk duo duo duo duo duo duo duo duo duo duo duo duo duo duo duo og duo og duo og og og og og og og og og send og send og send og send og send og send og send send send send send send send send send send send jeres jeres jeres jeres jeres jeres jeres jeres jeres jeres jeres jeres jeres jeres jeres jeres ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning ansøgning til: til: til: til: til: til: til: til: til: til: til: ib@illbunker.dk til: ib@illbunker.dk til: ib@illbunker.dk til: ib@illbunker.dk til: ib@illbunker.dk til: ib@illbunker.dk til: ib@illbunker.dk ib@illbunker.dk ib@illbunker.dk ib@illbunker.dk ib@illbunker.dk ib@illbunker.dk ib@illbunker.dk ib@illbunker.dk ib@illbunker.dk ib@illbunker.dk ib@illbunker.dk dan en dynamisk duo og send jeres ansøgning til: ib@illbunker.dk dan en dynamisk duo og send jeres ansøgning til: ib@illbunker.dk dan en dynamisk duo og send jeres ansøgning til: ib@illbunker.dk og dan dan en enog dynamisk dynamisk duo duoog send send jeres jeres ansøgning ansøgning til: til: ib@illbunker.dk ib@illbunker.dk Men husk, vi lover blodrus bunkerpul, og det er nok lige ret svÌrt at hamle op med!

Men Men Men Men Men Men Men Men Men Men Men Men Men Men Men Men husk, husk, husk, husk, husk, husk, husk, husk, husk, husk, husk, husk, husk, husk, husk, husk, vi vi vi vi vi vi vi vi lover vi lover vi lover vi lover vi lover vi lover vi lover vi lover vi lover lover lover lover lover lover lover lover blodrus blodrus blodrus blodrus blodrus blodrus blodrus blodrus blodrus blodrus blodrus blodrus blodrus blodrus blodrus blodrus og og og og og og og og og og og bunkerpul, og bunkerpul, og bunkerpul, og bunkerpul, og bunkerpul, og bunkerpul, bunkerpul, bunkerpul, bunkerpul, bunkerpul, bunkerpul, bunkerpul, bunkerpul, bunkerpul, bunkerpul, bunkerpul, og og og og og og og og og og det og det og det og det og det og det det det det det det det det er det er det er det er er er er er er nok nok er nok er nok er nok er nok er nok er nok nok nok nok nok nok nok nok lige nok lige lige lige lige lige lige lige lige lige lige lige lige lige ret lige ret ret ret ret ret ret ret ret ret ret ret svĂŚrt ret svĂŚrt svĂŚrt ret svĂŚrt ret svĂŚrt svĂŚrt svĂŚrt svĂŚrt svĂŚrt svĂŚrt svĂŚrt svĂŚrt svĂŚrt svĂŚrt svĂŚrt svĂŚrt at at at at at at at at at hamle at hamle at hamle at hamle at hamle at hamle at hamle at hamle hamle hamle hamle hamle hamle hamle hamle hamle op op op op op op op op op op op med! op med! op med! op med! op med! op med! med! med! med! med! med! med! med! med! med! med!

Men husk, vi lover blodrus og bunkerpul, det er nok lige ret svĂŚrt at hamle op med!

Men husk, vi lover blodrus og bunkerpul, og det er nok lige ret svĂŚrt at hamle op med!

Men Men husk, vi lover blodrus og bunkerpul, og det er nok lige ret svĂŚrt at hamle op med!

Men husk, husk, vi vi lover lover blodrus blodrus og og bunkerpul, bunkerpul, og og det det er er nok nok lige lige ret ret svĂŚrt svĂŚrt at at hamle hamle op op med! med!

Men husk, vi lover blodrus og bunkerpul, og det er nok lige ret svĂŚrt at hamle op med!

2 TIMERS HARDCORE KĂ˜DPĂ…LÆG HELT GRATIS

semester.

Vi tager ikke noget af det der funny-EPO. Til gengĂŚld har vi bĂĽde kvasihumor, mental ustabilitet og patter. TO, endda!

Vi tager humorhatten pü og indbyder jer til en gedigen omgang spas‌ Efter sommerferien, altsü.

Denne bagside skal udelukkende illustrere vores abnormt høje bundniveau.

RING 89 44 04 40

97% FED

T

I NÆSTE NUMMER: NY REKTOR AMOK I BLODRUS! BAGSIDEN død og kritte

LOLKETINGET

Ny Alliance vil have skattelettelser. NU.

Fogh: Ny Alliances skatteudspil er megalortet.

Ny Alliance har netop prÌsenteret et skatte-udspil, som byder pü kraftige skattelettelser. Naser Khader begrunder udspillet med at �Skattelettelser bare er herre nice.�

Han udtaler endvidere, at han er en sucker for makrelsalat, men sjÌldent spiser det til hverdag: �Man kommer jo til at lugte ud af munden,� püpeger han.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er stÌrkt kritisk overfor Ny Alliances skatteudspil. Foghs kritik gür blandt andet pü at udspillet er �super nederen og nok lige rimelig meget for dürligt!�

Statsministeren opfordrer Naser Khader til at droppe makrelsalaten og i stedet snuppe en sammenklappet med tavshedspĂĽlĂŚg, da det burde bekomme ham vel.

YA RLY! SKATTELETTELSER IZ LI3K TEH SH33TZ!!!!1!

PĂĽ vegne af regeringen:

LUK RĂ˜VEN!

Q H W Q D N G 8 QGH

PH V P R Y N

WV J Q R V D

N H G X G UK Â UHQ IRU X Â VWYHG

cD- VÂĄJHU QXY O Q\W QHWYÂ UN 2GHQVH 1 I ODQGHW

.

UR U WL E H W WHQ D J YL H W V Q V H D O U N

R L W J , + ROGLQJ R SUDN LN 2

W U N H W D U Q S In .

ND L SUDNWL H $DOERUJ DI '-+HUH Vn , NDQ H HU OV U 6ODJH GHU PDVVH DORJ PHG M EOLYH EHGU J O U GL VLGGH H EHGUH L QJHNDVVH R KDU O\VW WL 8 H UQ

YLO JH DI .D-¡V S HQ +YLV ' LW RPUnGH G WH LG XGE\W n L SUDNWLNW NWSHUVRQ L WD S 6 NO GW .D-V NRQ D- HGH NULY D H .

U

R O L NWR QX OOHU DW YÂ HQ PDLO W .D EHU L GHQ N G

IRU KROG DOHQG Vn VHQ LO GMK GN VDP HU J H D OLQJ HQH UHQ P # M U Sn RJ D ND ' I O -+

HVW