Illustreret Bunker

FOKUS

10

FOTOJOURNALISTER Se verdens bedste

BLÆR

19

POKALER Smag Bjørns metal

BLÆR

16

SPÆNDT OP Føl Mikkels muskler

MARTS 2008 | 10. ÅRGANG | NR. 1

MØD CAVLINGPRISVINDEREN PETER ØVIG KNUDSEN

side 5

Stædige studerende slipper for tvungen orlov side 3

2

ILLUSTRERET BUNKER

Tekst | Peter Schøler og Wickie M. Iversen

MARTS 2008

LEDER

Foto | Uffe Poulsgaard Frandsen

Åbent Hus

Udsalg

Vi pisser i egen baghave

Åbne mikrofoner og brandvarmt bogudsalg, da Journalisthøjskolen torsdag den 28. februar holdt åbent hus for fremtidens studerende.

Salgstalen i Frøberts stod Anne-Marie Dohm og Solveig Schmidt for, mens frivillige grønne guider gelejdede gæsterne rundt i Bunkerens korridorer. At dømme efter fremmødet bør skolen ikke frygte for tomme pladser, når der inviteres til optagelsesprøve sidste lørdag i april. /PS

Et kritisk skoleblad må betragtes som et sundhedstegn for en institution, som stræber efter at uddanne kritiske journalister. Og det gør Journalisthøjskolen.

Derfor vil Illustreret Bunker også i kommende sæson sætte problemer på skolen under lup, hvor de måtte ramme skolens studerende.

Nærværende udgave er ingen undtagelse.

Journalisthøjskolen lever for og af kommunikation. Derfor er det bemærkelsesværdigt, hvor mange formidlingsmæssige brist, studerende og ansatte oplever i hverdagen.

Det gælder, når læseplaner lægges ud dagen før et undervisningsforløb; når hold ændres på dagen; eller når evalueringerne for vinterens samfundsfag endnu ikke er gennemført.

Vi skal som kommende journalister være omstillingsparate, og øjnene er da heller ikke vådere, end at de kan tørres af i en hurtig bevægelse med håndryggen.

Men i tilfældet Kristian Foss Brandt, som vi skriver om i denne udgave, bør der end ikke være et levn af tvivl om proceduren. Det var der, og hele forløbet fremstår mudret.

Kristian Foss Brandt er nu på tvungen orlov.

Selv om vi til tider pisser i egen baghave, så gør vi det af kærlighed. For der er intet sted, vi hellere vil være med til at præge.

Derfor er denne udgave af Illustreret Bunker også en hyldest til alt det, vi kan og vil her på Journalisthøjskolen.

Alt det, der får studerende til at stable et magasin på benene mod hårde odds. Alt det, der får frivillige til at tilbringe lange fredage bag disken i baren; ved mødebordet i De Studerendes Råd eller på rustur med nye studerende.

Det, der får 200 studerende og ansatte til at bruge deres torsdag aften på at vise skolen frem for fremtidens journaliststuderende.

Det er en tung avis, denne første udgave i tiende årgang af Illustreret Bunker. Læs den, smid den ud og tag så en ny, hvis ikke du fik det hele med.

Der er en del at komme efter!

Tilbageblik | Illustreret Bunker, marts 1999

Historien om hvordan interviewofferet narrede journalisteleven Under forudsætning af at alle person- og stednavne fjernes, samt enhver anden detalje, der kunne føre en nysgerrig læser på sporet af hvem historien handler om, har Illustreret Bunker fået eneret på at gengive følgende hændelse, som når de ovennævnte forbehold er taget, naturligvis er den pure sandhed.

Den håbefulde journalistelev, der i sin kreation af journalistiske produkter, brugte et apparat, hvormed man kan fremstille en form for levende bil-

leder, havde forud for et interview lavet sådanne billeder af den bygning hvori interviewet skulle foregå. Da journalisteleven gør sin entre i det lokale hvor interviewet skal foregå ser journalisteleven at der hænger et stort elghoved på væggen.

Da interviewofferet ser at journalisteleven kigger imponeret på hovedet siger han: ”ja, resten hænger ude på den anden side af muren.” ”Er det rigtigt,” siger journalisteleven, ”det så jeg slet ikke!”

Redaktionen inviterer til Bunkerens første:

BYLINE-PARTY

Vi håber at se alle flittige skribenter og fotografer, der har bidraget til avisens tilblivelse på dette semester.

De bedste, flittigste og mest kreative vil modtage en ganske speciel form for anerkendelse.

- Flere festlige detaljer følger...

GÆSTELISTEN: (vil løbende blive opdateret) Svend-Vilhelm, David, Niels, Lars, Anders, Alice, Charlotte, Tine, Justin, Astrid, Kristoffer, Martin, Per, Heidi, Kathrine, Sarah, Christian, Louise, Nikolai, Thomas, Janus, Angelina, Peter, Sisse, Anne, Hakan, Lærke, Iben, Lise, Rasmus....

Mange venlige hilsner REDAKTIONEN

redaktionen

fotoredaktører

kasserer

wickie møller iversen (ansv.) wmiversen@mail.djh.dk

uffe poulsgaard frandsen upfrandsen@mail.djh.dk

jørgen richard ahler jrahler@mail.djh.dk

peter schøler psgaarskjaer@mail.djh.dk jørgen richard ahler jrahler@mail.djh.dk lisbeth sung johansson lsjohansson@mail.djh.dk karoline amalie markholst karolineamalie@mail.djh.dk

casper christoffersen casperc@mail.djh.dk

bagsiden

rasmus lund rtlund@mail.djh.dk morten aamand masorensen@mail.djh.dk

webredaktør

jakob andresen jandresen@mail.djh.dk

annoncer

peter schøler psgaarskjaer@mail.djh.dk

forsidefoto

anders debel

illustreret bunker

danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n ib@mail.djh.dk www.illbunker.dk 89 44 04 90

tryk

otm avistryk herning-ikast 97 15 66 00

oplag

1900 eksemplarer 8 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte på djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

udgivelse

4. marts 2008 10. årgang - 1. oplag næste ideudvikling 6. marts næste deadline næste udgivelse 1. april

ILLUSTRERET BUNKER

MARTS 2008

3

Tvungen orlov er en tilfældig affære Den nye studieordning giver studerende, der dumper førsteårsprøven, mulighed for at gå videre på tredje semester. Desværre er det ikke alle studerende, der får tilbuddet Klokken er 10.53 onsdag den 19. december. Der er syv minutter til deadline på førsteårsopgaven. Kristian Foss Brandt vågner panisk op med den færdige opgave liggende ved siden af sengen. Han ringer til en taxa. Den kommer 11.02. Løbet er kørt. Klokken 11.10 løber han gennem vandrehallen, og direkte ind på Anne-Marie Dohms kontor.

Der er intet at stille op. Hos administrationen er beskeden klar: ”Jeg kunne betragte mig som værende på orlov, og jeg ville ikke få mulighed for at fortsætte med min årgang,” fortæller han. Klokken 11.40 betaler han taxaen, der holder og venter. 170 kroner lød regningen på.

af de to sager altså ganske forskellig. ”Mikkel blev ved med at spørge til det. Han var ihærdig og fandt altså ud af, at der var mulighed for at fortsætte, ” fortæller studievejleder Solveig Schmidt. Kristian derimod husker man slet ikke hos administrationen. ”Jeg var jo smadret, psykisk helt nede. Det var begrænset, hvor meget ihærdighed jeg kunne præstere efter at have fået sådan en tur i maskinen, da jeg afleverede for sent,” siger Kristian Brandt. Han mener, det var administrationens opgave at fortælle ham, hvilke muligheder han havde. I samarbejde med Marie Rønde, tidligere formand for De Studerendes Råd, forfattede han en mail til Solveig Schmidt og Anne-Marie Dohm med henstilling om at få lov til at gå til reeksamen, men uden held.

Ihærdighed belønnes

Ny studieordning

Tekst Wickie M. Iversen

En måned tidligere fik Mikkel Heilmann ikke tilmeldt sig førsteårsprøven tids nok. Her var beskeden den samme, orlov, men efter gentagne besøg hos administrationen, blev svaret et andet.

Modsat Kristian Brandt kunne han godt få lov at forsætte på første del af tredje semester uden en bestået eksamen i bagagen. Selvom der ikke var nogen generel forskel på deres situation, var behandlingen

De, der havde afleveret en opgave i december men ikke bestod, fik endnu en chance til reeksamen i januar. Dette gjaldt dog ikke Kristian. Uden at have afleveret første gang, var der ingen mulighed for reeksamen.

Det var heller ikke alle Kristians medstuderende, der klarede prøven i anden runde. Normalt ville dette føre til tvungen orlov. Men en ændring af studieordningen har

medført anderledes vilkår denne gang. ”Vi har arbejdet på at forbedre studieordningen, så den er mere gennemskuelig. Men det er stadig de studerendes opgave at kende den,” mener studieleder, Solveig Schmidt.

Ifølge hende kan det være svært at komme tilbage og skrive en stor opgave efter en lang orlov. Skolen ser derfor en fordel i, at de der dumper tager første del af tredje semester, inden de forsøger sig med førsteårsopgaven igen. ”Tidligere har det været sådan, at man ikke kunne gå fra andet til tredje semester uden en bestået førsteopgave. Sådan er det ikke længere.”

Men nye regler til trods, måtte Kristian endnu en gang se sig sat uden for døren.

Forskelsbehandling

Så snart Kristian erfarede, at to af hans venner havde fået lov til at fortsætte, selvom de dumpede reeksamen, og ligesom ham selv ikke havde en bestået førsteårsopgave, gik han til administrationen. ”De fortalte mig, at de andre havde fået lov at fortsætte, fordi de havde lavet nye regler i januar. Eftersom det var i december, jeg skulle have afleveret, gjaldt de gamle regler for mig, og jeg fik ikke lov at fortsætte.”

I efteråret stod der dog heller intet konkret om, at det var umuligt at fortsætte uden bestået eksamen. Det blev jo tilbudt Mikkel Heilmann i november, så Kristian Brandt stiller sig uforstående over for skolens måde at behandle hans sag på. ”Jeg synes, at det er uretfærdigt.

Jeg har lagt så meget tid og kræfter i den skole. Jeg føler mig svigtet.

Det ødelægger et halvt år af mit liv, og skolen forsøger ikke en gang at give mig informationer, der kan hjælpe mig.”

Hos ANDREA, De Studerendes Råd, er man også forarget over situationen. Signe Rugholt Carlsen, formand for DSR udtaler: ”Det er komplet uacceptabelt, at skolen forskelsbehandler studerende. Det er ikke første gang, at det er sket, og selv om skolen har forsøgt at gøre noget ved problemet, er det tydeligvis ikke lykkedes. Skolen bør hoste op med en undskyldning.”

I dag har Kristian dog affundet sig med situationen og arbejder nu som kommunikationsmedarbejder hos VESTAS, indtil han atter skal prøve kræfter med førsteårsprøven til sommer. ”Jeg er indstillet på at starte med en ny årgang. Men jeg havde virkelig et godt netværk før, så det bliver svært.”

Orlov: Kristian Brandt er skuffet over ledelsen FAKTA

Tvungen orlov: To dumpede førsteårsprøver har tidligere ført til, at man må tage orlov et semester.

Derefter kunne man forsøge sig med prøven en sidste gang i slutningen af det efterfølgende semester.

Reeksamen: Det er kun muligt at gå til reeksamen, såfremt man har afleveret en opgave og efterfølgende er blevet eksamineret i denne.

Ny studieordning: Ifølge punkt 3.5 i den nye studieordning er det ikke muligt at søge praktik uden en bestået førsteårsprøve.

Du kan finde den nye studieordning på: www.djh.dk/StudiePDF/dOrdJFeb0855pdf

Bunkebryllup på DJH Tekst Peter Schøler

Fredagsbaren, Rusværterne, Citat og Illustreret Bunker er blevet lagt ind under De Studerendes Råd. Fælles front og fællesøkonomi er fremtiden

Det er slut med soloræs på Journalisthøjskolen.

Redaktioner, Rusværter og Bartendere indgår for fremtiden i en samlet storgruppe med de øvrige medlemmer af De Studerendes Råd (DSR).

Det blev vedtaget på DSRs generalforsamling fredag d. 29. februar.

Fælles platform

Målet er at sikre kontinuitet i arbejdet med de studerendes interesser. En akilleshæl på Journalisthøjskolen har været, at studerende bruger masser af kræfter på et projekt for så at tage i praktik, hvorpå meget arbejde startes forfra af nytilkomne. ”Måske ligger det til faget - når man får en idé, realiserer man den.

Det kunne være godt at få etableret

noget erfaringsopsamling,” siger rektor Anne-Marie Dohm, der har været med i tilblivelsesprocessen. I hvert fald på idéplan. Der er trukket på erfaringer fra hendes egen studietid. ”Jeg kan huske, at KaJ kørte fint, mens DSR blev indholdsløst. Et udvidet DSR er en måde at skabe en fælles, styrket platform for de studerende på”.

Anne-Marie Dohm lægger vægt på, at det nu er op til de studerende selv at fordele de økonomiske midler (10.000 kr. pt.), skolen hvert semester deler ud. Tidligere har det været op til skolens ledelse at bestemme, hvem der skulle have hvor meget. Denne beslutning vil i fremtiden ske i DSR-regi.

Fællesøkonomi og farvel til Andrea

Ord som samarbejde og solidaritet blev droppet i flæng blandt de 20 fremmødte på generalforsamlingen fredag eftermiddag i lille auditorium. Men det var spørgsmålet om den fælles økonomi, der optog meget af diskussionen. ”Handler det her ikke bare om, hvordan vi skal fordele fredagsbarens overskud?” ville én vide.

Men det gør det ikke, lød svaret.

Og så dog alligevel. For fredagsbaren er den eneste af organisationerne, der potentielt kan generere et overskud til gavn for de studerende. ”Vi ønsker ikke at tage suveræniteten fra nogen,” siger den nyvalgte næstformand i DSR, Jakob Møller Volf om udsigten til et samlet budget. ”Men nu får vi et semester til at rette det hele ind, og så skal det nok blive godt.” Fusionen er først

endeligt formaliseret fra næste semesters start. ”Jeg glæder mig til at komme i gang. Sammenlægningen giver os mulighed for at dele ud af erfaringer i DSR. Vi bliver klogere,” siger formanden, der skal stå i spidsen for De Studerendes Råd, Signe Rugholt Carlsen. Den første, synlige beslutning man har taget i DSR er at tage afsked med det tidligere navn

Andrea. Det sker for at undgå den værste begrebsforvirring.

Andrea er død, Rusværter, Fredagsbar, Citat og Illustreret Bunker lever videre i De Studerendes Råd.

4

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

MARTS 2008

INDENFOR

Koks med DJH-mail’en Forsvundne mails og ufrivillig spam er resultat af to måneders tekniske vanskeligheder for skolens mail-portal.

Tekst Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen

Skolens DJH-mail har igennem snart ni år fungeret upåklageligt. Det til trods for, at det ”mail-vaskeri”, der er til for at beskytte de studerende mod udefrakommende spam-mails og virus, længe har været gammelt og nedslidt. ”Selv om der længe har været snak om og forståelse for, at vores firewall burde

blive skiftet ud, er det aldrig sket, fordi skolen ikke har haft tilstrækkelig plads i budgettet,” forklarer skolens IT-chef Niels Mørk.

Krisestyring

Men pludselig en mandag midt i januar brød systemet sammen, og firewallen spærrede for mail-kommunikationen mellem de studerende.

Således var ingen i et par dage i stand til at modtage mails fra hinanden eller fra deres undervisere.

Da IT-afdelingen blev klar over problemet, gik de straks i krisestyring.

De kontaktede udbyderen af en ny firewall, og i løbet af kort tid var mailporten oppe at køre på normalt niveau igen.

Til trods for, at krisen kun varede et par dage, så vil ITafdelingen ikke afvise, at der kan være forsvundet mails

Skyl din frugt på lokummet

Nok er det ulækkert, men det er værre at lade være, mener

fødevarebiolog.

Tekst David Wedege

Et æble om dagen holder lægen fra døren.

Hvis altså du husker at skylle det. På trods af at kantinens æbler og pærer ligger i fine fletkurve blandt spiseklare boller og bananer, så er de ikke så spiseklare endda.

Klistermærkerne afslører, at de er uskyllede.

Frugter skal skylles inden spisning - og det anbefaler Mette Holm, som er biolog ved Fødevarestyrelsen, at man tager temmelig alvorligt. »Der kan sidde jord og støv samt meget andet snavs på frugterne, som kan indeholde skadelige bakterier,« siger Mette Holm.

Den eneste adgang til rindende vand, som alle studerende har, er imidlertid på skolens toiletter, og det kan afholde mange fra at skylle det frugt, som de spiser fra kantinen. Uskyllede HYGIEJNE | Skyller du dine frugter?

under operationen. ”Vi har kun fået en enkelt henvendelse fra én, som mener at have mistet nogle mails. Det vigtigste er dog, at folk er opmærksomme på, at det kan være sket,” forklarer Niels Mørk.

Den samme mail 30 gange

Et andet problem med mailporten opstod kun et par uger efter og fik specielt betydning for én af de studerende – Jakob Andresen.

Ufrivilligt spammede han sig selv og flere andre studerende, ved op til 30 gange at sende de sam-me mails op til 30 gange. ”Jeg opdagede problemet ved, at jeg sendte en

frugter eller toiletskyllede frugter. Det ligner et valg mellem rådne æbler og pærer. Fødevarebiologen er dog ikke selv i tvivl om, hvad hun ville gøre: »Generelt har mad intet at gøre på toiletter, men stillet over for det valg, ville jeg uden tvivl selv vælge, at skylle mit frugt der. Det er langt værre at lade være,« rådgiver Mette Holm.

lille tur med midlet i forbindelse med toiletskylningen. »Jeg har det meget ambivalent med at vaske dem på toilettet.

Der kan være mange ulækre bakterier derude, men det er jo også pisseulækkert at give sin hånd til en mand, som lige har pisset på sin,« vrænger Sofie.

Hun er meget utilfreds med, at skolen ikke skyller æblerne. Den begrænsede adgang Sofies sundhedssavn til vand besværliggør, ifølge Sofie Skamris, som i februar hende, ikke bare frugtskylbegyndte på 1. semester, spiser ningen, men den gør det også tit frugt, som hun blandt andet vanskeligt at følge almindelige køber i skolens kantine. Og hun sundhedsråd som for eksempel er meget bevidst om, at frug- at drikke rigeligt med vand. terne skal skylles, så det har hun »Vi tilbringer mange timer gjort på skolens toilet. heroppe. Hvis ikke der er mu»Jeg ved ikke, om disse kan lighed for at leve sundt her og købes herhjemme, men jeg følge de gængse anbefalinger, købte et kæmpe lager af dem, så er det svært at være en aktiv da jeg var i Singapore,« siger og engageret studerende,« Sofie, mens hun vifter med en pointerer Sofie. lille gennemsigtig flaske af mær- Hendes brændende ønske er, ket Dettol. Det er et desinfice- at skolen sætter standere op rende middel til hverdagsbrug, på gangene, som kan forsyne som blandt andet kan bruges til forbipasserende med rindende hænderne. Hun demonstrerer, koldt vand. Dem savner hun hvordan hun giver frugterne en fra Århus Akademi, hvor hun Foto: Jakob Djurhus tidligere tog et HF-kursus.

Ingen sikkerhed nu

Marie Rønde var indtil 29. februar formand for ANDREA, de studerendes råd på DJH. Hun har endnu ikke hørt nogen beklage sig over adgangen til vand. »Det er helt nyt for mig, men det er beklageligt, hvis nogen synes, at forholdene er utilfredsstillende, og vi vil tage det alvorligt, hvis nogen studerende henvender sig om det,« siger ANDREA-formanden.

mail fra DJH til en feedliste, hvorefter jeg så selv modtog den samme mail to gange. I løbet af dagen modtog jeg så mailen igen med jævne mellemrum, og inden for et døgn havde jeg nok modtaget 30 udgaver af den samme mail,” forklarer Jakob Andresen.

Han var dog ikke den eneste, der blev ved at modtage mailen. Alle de andre tilmeldte på feedlisten blev også ved med at se Jakobs mail fylde deres inbox op.

Problemet fortsatte, og selv om man hos IT-afdelingen forsøgte at slette Jakob Andresens mail for derefter at genoprette den på ny, blev det ikke løst.

Ikke DJH-mail’ens skyld

Hos IT-afdelingen forklarer

Niels Mørk dog, at problemet sandsynligvis ikke skyldes DJH’s mailport. ”Vi har aldrig oplevet det problem før, og vi kan ikke finde en fejl i vores system,” forklarer Niels Mørk.

Han gætter i stedet på, at problemet ligger hos en anden mail-udbyder, hvis SMTP-server Jakob Andresen benytter sig af, også når han sender mails via DJH. Denne sender hans mail i en form for ”loop”.

Udover Jakob Andresen har også to andre studerende på DJH for nyligt oplevet netop dette samme problem.

Problemet med Jakob Andresens DJH-mail er endnu ikke løst, og derfor er han for en stund holdt op med at bruge denne.

Undersøgende journalistik Månedsmagasinet Euroman er landets største og mest ambitiøse magasin for mænd med 230.000 læsere om måneden. Vi er altid på jagt efter grundige, velskrivende, velresearchende journalister, som kan bidrage til magasinet på freelancebasis.

Vi opfordrer derfor studerende på Danmarks Journalisthøjskole til at henvende sig til redaktionen, hvis I arbejder med undersøgende journalistik, som egner sig til et månedsmagasin, og som rummer væsentlige fortællemæssige elementer.

Hvem ved, måske ender du med at se din afslørende artikel spredt ud over otte sider på glittet Euromanpapir, illustreret med fotos af Danmarks bedste fotografer.

Vi foretrækker, at henvendelser sker på mail på

info@euroman.dk Venlig hilsen, Redaktionen

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

MARTS 2008

5

Peter Øvig Knudsens ‘Blekingegadebanden’ bliver dramatiset på DR1 i foråret 2010. Serien skal løbe over otte i afsnit.

- tvnyt.com

”At skrive kort gør mig utilfreds” Han havde regnet med at sælge højst 60.000 eksamplarer af bøgerne om Blekingegadebanden. Nu har salget rundet 200.000, og han har fået Cavlingprisen.

Mød Peter Øvig Knudsen siger Peter Øvig Knudsen.

Selv om han er journalist af uddannelse og har ”Det er efterhånden ret arbejdet for flere svært at finde nye steder på aviser, overvejeskolen, der ikke er brugt til de han indtil for portrætter,” siger fotografen nylig at melde Anders Debel. sig ud af JourDerfor er han taget tidligt nalistforbundet. op på Journalisthøjskolen Han følte ikke, for at forberede sig og udse at der var noget potentielle locations. Da- fællesskab melgens offer har nemlig travlt. lem ham og rePeter Øvig Knudsen har sten af journanetop vundet årets Cavling- liststanden. pris for sit to-binds værk om Når snakken går Blekingegadebanden – et om bøgerne, værk, der efterhånden har kalder han Ulrik fået status som bestseller, Thomsen og hvilket har gjort forfatteren Jacob Ejersbo, til en eftertragtet foredrags- som har været holder og interviewperson. test-læsere på Derfor har han flere ting m a n u s k r i p t e t , på programmet i dag, hvor for sine forfathan lægger vejen forbi sko- terkolleger. Men len. Senere skal han holde efter Cavlingpriforedrag i Hammel, og i sen kalder han aften skal han spise middag sig for forfatter hos sin ’ven’ i PET, uden at og journalist. han i øvrigt gør mere ud af Han bliver også at fortælle hvem ’vennen’ er, hængende lidt og hvad ’vennen’ kan. endnu i JournaPortræt | Tæt på Cavlingprisvinder Peter Øvig Knudsen listforbundet. ”Jeg havde lidt Forfatter eller journalist? glemt, at det jeg Knudsen imod strømmen Men selvom Peter Øvig har været ude i er et jour- af nyhedshunde og fik i steKnudsen har travlt i dag, nalistisk stykke arbejde, lige det en forkærlighed for de handler det i hans verden indtil jeg fik Cavlingprisen. lange, tidløse historier. om at skrive langt og bruge For det er jo rigtigt nok, at ”Jeg har altid interesseret meget tid på historien. Og bøgerne om Blekingegade- mig mere for det, som altid det har fået ham til at spekubanden er klassisk undersø- er relevant og evigt aktulere over, hvad han egentlig gende journalistik. Arbejds- elt. Jeg har prøvet at skrive er. og researchmetoder er jo de dag-til-dag-nyheder, og det ”Når man laver journalistik samme.” bliver jeg meget utilfreds af. over tre år og to bind, så ligJeg synes, jeg kommer til at ner det mere en forfatters arbejde. Og jeg har overvejet Nyheder er utilfredsstil- skrive artikler, som jeg simpelthen ikke ved om er rigfortælleteknik meget mere, lende fordi jeg har skulle fortælle Allerede på Journalist- tige,” siger han. en historie på 1.000 sider,” højskolen gik Peter Øvig Selv om historien om Blekingegadebanden er over tyve år gammel, mener CavFAKTABOKS ling-prisvinderen, at den har Født i Århus og uddannet fra DJH i 1987 med praktik på relevans i dag. I stedet for at Ekstra Bladet. kæmpe for en ideologi, som de venstreorienterede medHar tre børn og en marineblå Jaguar og bor i Jægersborg lemmer af Blekingegadelidt nord for København banden gjorde, er kampen i dag blevet religiøs, men det Tidligere ansat på Weekendavisen, Information og er de samme grundlæggenmånedsmagasinet PRESS de mekanismer, mener Øvig Knudsen.

Det næste stykke tid skal han holde foredrag og forberede Det har medvirket til den opsætningen af Blekingegadebanden som teater. På overraskende succes, bøgerlængere sigt vil han gerne skrive om hippiebevægelsen i ne har fået. Samtidig med, 70’erne. at historien har nogle elementært spændende thrilTekst Niels Toftegaard

Foto: Anders Debel

lerelementer i sig, er det en SDU udtrykte det i Berlingudviklingshistorie om en ske Tidende i begyndelsen flok idealister, der starter af februar. med at kæmpe for en i deres Det håber Peter Øvig Knudøjne god sag, hvorfra det så sen også, for han synes at går galt. journalister lidt for tit sprin”Jeg tror ikke, at man kan ger over, hvor gærdet er for sælge så mange bøger, hvis lavt. Aviser og tv går for folk ikke meget i interesretning af serer sig de korte for mere nyheder, Jeg havde lidt glemt, at end bare synes han, det, jeg har været ude i, det spænog bruger er et journalistisk stykke dende. de interarbejde, lige indtil jeg fik Så kunne views, Cavlingprisen. man lige han selv så godt har været lave en igennem film,” på TV2 siger Peter Øvig Knudsen.

News som eksempel. ”Jo mere der skal produceres, jo dårligere research, TV2 News er en pølsefa- og til sidst er den væk. Jourbrik nalister på den station har En anden forklaring på de spurgt mig, hvad de skulle gode salgstal er, ”at folk spørge mig om, fordi de ikke simpelthen efterspørger har læst bøgerne og ikke sat klassisk journalistik, der sig ind i sagerne. Det virker beskriver og dokumenterer som en pølsefabrik, hvor virkeligheden,” som center- nyhedsproduktionen bliver leder Troels Mylenberg fra helt maskinel uden nogen

“

kvalitetskrav,” mener han.

Videre i Jaguaren

Kvalitetskravene er Peter Øvig Knudsen ene om at stille, efter at han i 2003 forlod Weekendavisen og gik freelance for at hellige sig de dybdegående fortællinger, som han mener har trange kår i øjeblikket. ”Jeg håber der er flere journalister, der tager sagen i egen hånd. Ellers skal vi vente på, at cheferne ser de kommercielle fordele i den form for journalistik,” siger Peter Øvig Knudsen. Økonomisk er det ikke det enkleste i verden at sige et fast job fra, til fordel for en usikker tilværelse som freelancer.

Trods det har han nu i et par år kørt rundt i sin Jaguarlimousine, og det er den han sætter sig ud i nu, efter at have holdt foredrag på DJH, blevet fotograferet af Anders Debel og talt med Illustreret Bunker.

“

6

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

MARTS 2008

130 russere siger tak til KaJ for øl og vand på turen til Stendis

Det nye kuld Dagen før Dagen var igen i år en succes Tekst Lars Sejr Foto Anders Debel

Mandag den 4. februar dukkede et nyt kuld unge håbefulde journalistspirer op i bunkeren i det nordlige Århus. Med nervøse hænder plantet i forlommerne og håret ’set to impress’ gjorde de mange journalistaspiranter sig klar til deres nye studium.

Aftenen forinden var der traditionen tro blevet afholdt Dagen Før Dagen, hvor de forskellige klasser mødes til en øl og en snak inden alle hold samles - denne gang på Studenterhuset.

Undertegnede var muldvarp på hold 3, og det lærte man meget af. Vidste du, at Fredagsbaren én gang om måneden holder den vildeste fest, der varer til langt ud på natten? Eller vidste du måske, at underviserne på første semester er hårde ved karaktergivningen, når artiklerne skal bedømmes?

Meget kan man sige om hold 3,

men de virkede skarpe lige fra start. Snakken flød overraskende hurtigt, og rusværternes Slots blev der hurtigt drukket mange af.

Alle virkede glade for endelig at starte på det nye studium. Så glade, at end ikke en anden muldvarp, en ”blind” mand, kunne rokke ved deres tro på det alsidige DJH: han kan jo bare lave radio?

At holdet er lidt for godtroende, vil holdets rusvært Wickie Iversen ikke høre tale om. Hun synes, at holdet klarede aftenen til et 13tal. ”De var fab! De startede lidt generte ud, men så tog fanden ved dem, og det blev en super hyggelig aften, med et minimum af pinlig stilhed,” forklarer hun og pointerer: ”De er ikke for godtroende. De er bare åbne over for skæve eksistenser.”

Da klokken nærmede sig 22:00, mødtes alle de seks nye hold på Studenterhuset. I grupper fordelte holdene sig rundt omkring ved Studenterhusets borde. Bevæbnede med kølige fadbamser kunne de

løsne endnu mere op, og den hyggelige stemning bredte sig hurtigt til rusværterne, der primært hang ud i baren, hvor de kunne overvåge de nye russere.

Da klokken slog midnat var det desværre så godt som slut.

Mange skulle sikkert hjem til Super Bowl, imens andre nok bare ville være klare i hovedet til første dag på DJH. Men at aftenen havde været en succes kunne både rusværter og russere nikke bekræftende til, da lamperne var ved at slukkes. ”Det har helt klart været en positiv oplevelse at møde sine medstuderende på denne her måde. Det har været en rigtig god aften, og det gør også, at man ikke er ligeså nervøs, når man starter oppe på skolen,” lød vurderingen fra 23-årige Magnus Krabbe.

FAKTA

Her fra Illustreret Bunker vil vi godt sikre os, at alle fra første semester får en god start. Derfor har vi samlet et par punkter, som er værd at vide, når man begynder på DJH. Enjoy.

- Hvis Lars Bjerg siger noget, så lad være med at brokke dig. Han har ret.

- Undgå at bagtale underviserne på toiletterne. Der kunne jo sidde en ude på tønden – undskyld Lars Bjerg.

- Der findes to køer i kantinen. I behøver ikke at danne meterlange køer, hver gang klokken slår 12.

- Gå i en stor bue udenom Banjo Kims kontor. Han siger alligevel bare nej!

Semesterets klassiske journalist Navn: Magnus Krabbe Alder: 23 år Hold 2

Semesterets hottie Navn: Nadia Filt Alder: 20 år Hold 3

Semesterets kommende MTV-vært Navn: Kirstine Dalsgaard Larsen Alder: 22 år Hold 5

Semestrets look-alike/Kurt Cobain Navn: Søren Staal Alder: 27 år Hold 4

Hvorfor har du valgt journalistikken?

Navn: Der var ikke noget alternativ for mig.

Det har altid gerne ville være journalist.

Hvordan har det være at møde dit nye hold?

Nadia: Det var super at møde det nye hold.

Folk virker forskellige, og det er rart – så bliver det ikke så kedeligt.

Hvorfor journalistik?

Kirstine: Det lyder som en fantastisk uddannelse både med det samfundsfaglige, det at man lærer at formidle, og det at man kan arbejde med så mange forskellige emner.

Hvorfor DJH? Søren: Det er den eneste uddannelse for en fotojournalist, hvor man får et bredt spekter af de forskellige genrer.

Hvis dine rusværter var karakterer fra Simpsons, hvem ville de så være?

Magnus: Jeppe ville helt klart være Sideshow Bob på grund af håret. Maria og Sofie må være henholdsvis Paddy og Selma.

Har du et journalistisk forbillede?

Magnus: Michael Bertelsen, han har en super humor på et højt plan.

Hvad er det dummeste, du har gjort i en brandert?

Magnus: Jeg stoppede hele metrotrafikken i København nytårsaften ved simpelthen at hive i nødbremsen. Vi slap med at blive smidt af metroen, hvilket var billigt sluppet.

Vi havde ikke engang billet.

Er du single?

Nadia: Øhhmm… Ja, jeg er single?

Hvad skal der til for at score dig?

Nadia: Jeg ta’r, hvad jeg kan få.

Hvad er det pinligste, du har gjort i en brandert?

Nadia: Hvis man ikke kan huske det, er det så pinligt?

Hvad har gjort størst indtryk på dig i dag?

Nadia: Det har du!

Hvordan scorer man dig?

Kirstine: Man inviterer på en god middag og viser, at man vil gøre en indsats. Bare en ganske traditionel date.

Hvad er det pinligste du har gjort i en brandert?

Kirstine: Jeg har nøgenbadet i Storkespringvandet i København. Der var vist en del turister, der tog billeder.

Efterlysning: Skulle en lille gris være faldet over de billeder, bedes de sendes til larssejr@ mail.djh.dk

Hvordan scorer en pige dig?

Søren: Det kan hun ikke. Jeg kan ikke blive scoret, jeg scorer.

Hvad er det pinligste, du har gjort i en brandert?

Søren: Jeg er engang blevet….Øhm.. Nej, jeg må tænke på førstegangsindtrykket. Lad os bare sige, at jeg har udgivet mig for at være noget, som jeg ikke var.

Har du før hørt, at du ligner Kurt Cobaine fra Nirvana?

Søren: Nej, det har jeg godt nok aldrig hørt før?

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

MARTS 2008

7

50 1. semester studerende meldte sig til Studenterradioen, da der var søgning i december 2007. 20 af dem fik jobbet. Hør dem i Nyhederne mandag-fredag på 98,7 fm.

Citat er født!

Det var en hård fødsel næsten uden hjælp fra KaJ og skolen, men nu er første nummer af Citat på gaden Overalt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole breder sig et nyt medie. I holdere, på borde og i folks tasker finder man Citat, de journaliststuderendes nye magasin. Men det har krævet fire måneders hårdt arbejde at gøre ideen til virkelighed uden startkapital.

KaJ har købt en stor annonce i den første udgivelse, men vil vente med at lave en fast støtteaftale, til det første nummer er udgivet. ”Vi har aftalt, at vi sætter os og skruer en støtteaftale sammen,

når Citat har overblik over udgifterne, men de får ikke nødvendigvis samme støtte som Illustreret Bunker,” fortæller KaJ-formand Håkon Stolberg.

“

Ikke en døgnflue

Redaktørerne har skaffet 20.000 kroner i annonceindtægter.

Vi ville gerne have lidt mere frihed til at lave det, vi er her for: journalistik og ikke regnskaber - Laura Bøge Mortensen, Citat redaktør

Desuden vil skolen ikke betale portoen til at sende bladet ud, som de gør med Illustreret Bunker.

Men det har ikke stoppet redaktører, skribenter og fotografer.

Penge de har tryllet frem af det blå uden andet at fremvise end visioner. Men det koster 16.000 kr. at trykke bladet, og Citat skal

Opdatering af Medianet forsinket Tekst Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen

Computersystemet Medianet har en lang og broget fortid på DJH. Systemet har tidligere været misrygtet for at operere meget langsomt, og det har ofte måttet bukke under ved forholdsvis mindre belastninger.

I november sidste år, da problemerne med det udskældte system var på sit højeste, var meldingen

fra IT-afdelingen, at man ville forsøge at løse problemerne med Medianet under semesterskiftet i februar, hvor man ville skifte én af systemets bærende servere ud.

Nu er semesterskiftet for længst ovre, men serveren er stadig ikke blevet skiftet ud. ”Det er gået lidt langsomt, men vi skulle være klar til at skifte serveren i løbet af næste uge, og derefter køre test for at se, om det virker efter hensigten,” forklarer IT-medarbejder Chester Folming,

“

Tekst Alice Petersen

der til daglig er den ansvarlige for driften af Medianet.

Han understreger dog, at selvom serveren endnu ikke er blevet skiftet ud, så har der ikke været problemer med Medianet siden november sidste år. ”Medianet er ikke brudt sammen endnu på dette semester, så det tager vi som et godt tegn. Men vi arbejder selvfølgelig altid på at gøre systemet hurtigere og bedre,” slutter Chester Folming.

mere end løbe rundt, hvis de skal bevise overfor KaJ, at de ikke er et engangsprojekt.

For redaktørerne betyder pengene blandt andet, at de ikke længere selv skal lægge ud til kage til ideudviklingerne.

Men lykken er på lånt tid, og de kan se frem til mere hårdt arbejde, når der skal rejses penge til det næste nummer. ”Vi ville gerne have lidt mere frihed til at lave det, vi er her for: journalistik og ikke regnskaber,” mener redaktør Laura Bøge Mortensen.Derfor håber de også, at KaJ vil beslutte at støtte Citat mere rundhåndet i fremtiden.

Men de er ikke i tvivl om, at de vil

fortsætte uanset hvad. Det er bare et spørgsmål om, at annoncearbejdet skal organiseres bedre.

Og Laura Bøge Mortensen er slet ikke i tvivl om, at Citat er alle anstrengelserne værd: ”Det er helt ubeskriveligt godt at have bladet ude. Vi er meget tilfredse med produktet.” * Citat udkommer to gange pr. semester. * D. 10. Marts holder citat releaseparty på Citatkontoret kl. 15-17.

Alle er velkomne.

TV når det er bedst Med få klik kan du nu få adgang til de studerendes egne tv-produktioner ”Vi vil gerne vise omverdenen, hvad det er, vi kan.”

Sådan lyder ordene fra Thomas Pallesen, underviser i tv-feature, reportage og portræt på tredje semester. Han mener, det er på tide, at de studerende vender sig til, at deres produktioner offentliggøres. ”Sådan vil det være, når de kommer i praktik. Det kan være lidt grænseoverskriden-

de, hvis man ikke har prøvet det før, så nu får de muligheden.” Endvidere mener han, at de studerende indbyrdes kan lære meget af at se hinandens indslag. Og så er det jo også bare fedt tv!

Klikker man ind på www. journalisthojskolen.blip.tv kan man blandt andet komme en tur bag om kulisserne i ishockey-verdnen, møde Trine og hendes ’retningshat’, samt

se hvordan tingene driller, når Århus å skal indvies. Kort sagt er der rig mulighed for at komme ind bag ellers lukkede døre. wmiversen@mail.djh.dk

Du kan se tv-produktionerne på:

www.journalisthojskolen.blip.tv www.illbunker.dk

Fredagsbarens ti bud: 1) Elsk din bartender som du elsker Anne Marie Dohm!

2) Dans på poolbordet!

3) Tal pænt til din tender!

4) Køb kander! w 5) Smid aldrig med øllen!

Billeder fra Jomfrufesten!

Se alle de frække og kulørte billeder fra årets Jomfrufest på

www.illbunker.dk

6) Skid ikke på toiletterne i Fredagsbaren.

Vi orker ikke stanken!

7) Ryg aldrig i baren, men gå ud på trappen!

8) Du må ikke stjæle øl!

9) knæk dig i toilette, ikke i håndvasken 10) Ingen kredit, vi er også på røven

8

PRAKTIK

ILLUSTRERET BUNKER

MARTS 2008

Hver tredje DJH-praktikant har problemer med stress eller depression. Det viser en rundspørge, som praktikvejleder Pia FÌring har sendt rundt til alle 5. og 6. semester studerende. LÌs mere i nÌste udgave af Illustreret Bunker.

Drop prestigevalget Mange studerende pü DJH søger praktikplads efter, hvad der lyder godt i andres ører.

Det er dog en meget kortsigtet karriereplan, mener praktikvejleder Pia FĂŚring Tekst Charlotte Ruge

’Stür der Politiken, DR eller TV2 pü cv’et, giver det fribillet til Børsen, Ekstra Bladet og mange andre arbejdspladser.’ Denne illusion gür mange praktiksøgende med.

Men südan fungerer det ikke, fortÌller praktikvejleder Pia FÌring. �Det er ikke südan, at bare fordi DR eller Politiken engang har valgt dig som praktikant, sü har du füet et stempel i røven, hvor der stür, du er dygtig,� fortÌller Pia FÌring.

Det er hendes erfaring, at de studerende søger praktikplads efter, hvad der ser godt ud pü visitkortet og ud fra, hvad de andre gør. �Det er jo sørgeligt at se ansøgningsmønstret,� siger praktikvejlederen.

Hun forklarer, at de stude-

rende ikke ved, hvem de er, og hvad de kan, men de tror, at hvis de store vĂŚlger dem, sĂĽ fĂĽr de pludselig en identitet.

Det er rigtigt dumt at vÌlge praktikplads ud fra den tankegang, mener Pia FÌring. �Det er det samme som at lüne en smuk kÌreste og sige ’sü er jeg nok ogsü smuk’.�

Hun mener, at den eneste prestige, man fĂĽr af det, er den i fredagsbaren og til familiemiddagen.

Der er slet ikke den slags prestige i branchen, fortĂŚller praktikvejlederen.

Praktik | Praktikvejleder Pia FĂŚring opfordrer til at overveje praktivalg grundigt

ser, der er ideelle for alle, og der er ingen, der er ideel for alle praktikpladser,� forklarer hun.

Man bør derfor overveje, hvad der vil passe bedst til Ên selv. Og det er vigtigt, at man kender sig selv rigtig godt, forklarer Pia FÌring.

Kend dine prioriteter

Kend dig selv

I stedet for at ’smykke sig med lünte fjer’, mener Pia FÌring, at man bør prioritere pü en helt anden müde. �Der er ingen praktikplad-

Man bør overveje, hvilken slags journalistik, man kunne tÌnke sig at lave.

Dybdeborende eller hurtig journalistik, og om det skal vĂŚre inden for det skrivende

medie, radio, tv eller web.

Noget vigtigt at overveje, er hvorvidt det skal vĂŚre en praktikplads pĂĽ et uafhĂŚngigt medie eller pĂĽ en kommunikationsafdeling hos for eksempel LEGO, Arla eller SAS.

Karriereovervejelser

Hvis man samtidig gerne vil gøre sig nogle karriereovervejelser, bør man tÌnke langsigtet, mener Pia FÌring.

Hun synes ikke, at man bør vÌlge sit ønskejob i praktik-

Foto: Justin Bromberg

ken, hvis man gerne vil arbejde der, nür man engang er fÌrdiguddannet. �Om fem ür er I alligevel ikke pü den arbejdsplads,� er Pia FÌrings erfaring.

Hun mener, at man i stedet bør overveje, hvor man kunne tÌnke sig at vÌre om ti ür, og hvad man skal gøre for at komme derhen.

Praktikvejlederen synes, at man bør spørge sig selv: �Hvor kan jeg fü det netvÌrk, der kan bringe mig hen til det job, jeg allerhelst

vil have om ti ür.�

Det kan vĂŚre hvilket netvĂŚrk, der kan bringe en derhen, samt hvilke kompetencer, der vil vĂŚre gode at have netop der.

Men som Pia FÌring siger; �Det er jo ikke garanti for et rigtigt valg. Men et bedre valg�.

Tjek praktikpladserne ud pĂĽ afdelinger.djh.dk/praktik

6I OPFYLDER MOBILÂ’NSKER HVER MĂ?NED 3KIFT TIL 4%,-/2% OG FĂ?

KR TALETID FOR KR

Â’RE PR MINUT

Â’RE PR SMS

Â’RE PR OPKALD

3E ALLE DE FEDE MOBILER OG TILMELD DIG PĂ? TELMORE DK

Â’RE

ABONNEMENT

PRAKTIK

ILLUSTRERET BUNKER

MARTS 2008

9

Tør du sætte dig selv på spil?

Selvstændighed og mod til at udfordre sig selv er eftertragtede kvaliteter. Så klart er budskabet fra praktikstederne Tekst Tine Damgård

Snart er tiden ved at være inde for 3. semester. De skal dette forår søge praktik uden for Bunkeren.

På DJH florerer mange myter om, hvordan man med et fyldigt cv er sikret drømmepraktikken.

Er du én af de mange, der har lyttet til disse myter?

Og er du derfor begyndt at udfylde dit journalistiske cv i en sidste kreativ krampetrækning?

Drop det.

Praktikstederne fortæller nemlig, at de prioriterer personlighed og selvtillid højere end en tilfældig udgivelse i et eller andet magasin.

Personlighed eller cv Hos

praktikstederne

Jyl-

lands-Posten og Bastard Film spiller journalistisk arbejde ved siden af skolen ingen større rolle. ”Det er vigtigere at få den rette person med den rette indstilling, som har noget livserfaring, frem for den der har fået trykt en artikel i en eller anden avis,” siger praktikantvejleder på Jyllands-Posten i København, Peter Ernstved Rasmussen.

Han synes tværtimod, at det tæller op, hvis ansøgeren har prøvet andre områder af livet end journalistikken.

Dog har de hos Jyllands-Posten også med succes ansat folk, der er gået den direkte skolevej. ”Det hele kommer an på, hvordan personen er, når vi sidder over for hinanden,” forklarer han.

Administrerende direktør for Bastard Film, Søren Steen Jespersen, giver ligeledes udtryk for, at personlighed vejer tungere end frivilligt arbejde uden for skolen. Han understreger imidlertid, at dét, der tæller på cv’et, er, at man har prøvet noget forskelligt. ”Det kan være alt lige fra at arbejde i en børnehave til at rejse jorden rundt. Vi havde på et tidspunkt én, der for egen regning og risiko var taget til Afghanistan for at lave en reportage. Sådan noget gør sgu da indtryk,” griner Søren Steen Jespersen.

Åbent Hus-dagenes betydning

En anden udbredt myte går

på, at man er nødt til at gøre sig bemærket på forårets Åbent Hus-arrangementer hos praktikstederne. Her skal man dog være opmærksom på, at medierne tillægger disse arrangementer vidt forskellige betydninger.

Vil man i praktik hos Bastard Film, er det essentielt, at man kommer til Åbent Hus-dagene. Søren Steen Jespersen fortæller, at de allerede her lægger mærke til kandidaterne. Derfor er det vigtigt for ham, at folk er åbne og kommunikerende, når de møder op.

Derimod spiller Åbent Hus-arrangementerne hos Jyllands-Posten ingen rolle i forhold til udvælgelsen.

Peter Ernstved Rasmussen var bortrejst ved de seneste arrangementer og deltog

derfor ikke, selvom han er én af dem, der sidder og ansætter på Panikdagen. Åbent Hus-dagenes formål er nemlig blot at give ansøgerne et indtryk af avisen. ”Man skal altså ikke tro, at man vinder points hos dem, der ansætter, ved at dukke op og have det store smil på, lægge visitkort og gøre opmærksom på sit navn. Det gør man ikke,” siger han.

Vigtigt med selvtillid

Ifølge Peter Ernstved Rasmussen er selvtillid nøgleordet, hvis man vil gøre et godt indtryk. Han prioriterer til enhver tid en velovervejet og velfunderet kandidat frem for én, der er usikker på, hvad vedkommende egentlig vil.

”Man kan sagtens sidde over for en ung pige i begyndelsen af 20’erne, hvor man umiddelbart tænker, at hun ikke har prøvet særlig meget, men hvor man kan fornemme, at dén pige har ben i næsen og en selvtillid, der ikke er til at skyde igennem.”

Hos Bastard Film påpeger Søren Steen Jespersen, at det er vigtigt, at praktikansøgeren er åben og kommunikerende. ”Det handler om, at man er på og giver udtryk for, hvem man er. Her er jeg ligeglad med, at folk siger noget dumt eller forkert. Det vigtigste er, at man tør sætte sig selv på spil!”

VOX-POP Hvad tror du vægter højest, når medierne skal udvælge deres praktikanter?

Foto: Justin Bromberg

Foto: Justin Bromberg

Anders Riisgaard, 3. semester:

Thomas Gaardsvig, 3. semester

”Det, der vægter højst, er nok arbejdet, man har udført på skolen, og ens personlighed til selve ansættelsessamtalen. Og så er det vigtigt at møde op til Åbent Hus-arrangementerne hos medierne.”

”Jeg håber, de kigger på ens talent og evner ud fra f.x. de artikler, vi har skrevet på skolen. Jeg tror, at tidligere erfaringer fra erhvervslivet og frivilligt arbejde, både fagligt og socialt, ved siden af skolen er vigtigt. Og så tæller et godt udseende forhåbentligt op!”

Foto: Justin Bromberg Troels Kingo, 3. semester

”Jeg tror, de kigger rigtig meget efter, hvordan man sælger sig selv i ansøgningen. De lægger nok også vægt på, hvor engageret man har været i projekter uden for skolen, fordi det viser en form for overskud.”

10 ILLUSTRERET BUNKER

FOKUS

Marts 2008

Tekst Astrid Dalum

Kristoffer Juel

Fotojournalister i verdensklasse

Journalisthøjskolen har siden 1992 uddannet mange anerkendte fotojournalister. De har modtaget utallige nationale såvel som internationale fotopriser. Et lille udpluk fortæller her, hvad Journalisthøjskolen gav dem med på vejen, og hvad de beskæftiger sig med nu.

Lars Bech Alder: 33 år Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? Januar 2001. Guldholdet, ha ha.

Hvad laver du nu? Partner i Das Büro med Ulrik Jantzen. Jeg laver magasinting, kommunikation, PR og udvikler visuel identitet for virksomheder. Èn gang om året laver jeg et personligt fotoprojekt.

Hvad er det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? At alt kan lade sig gøre.

Aldrig, jeg gentager ALDRIG, gi’ op! Fotografi er en livsstil, et begær.

Din karrieres højdepunkt? Jeg ser livet med foto som én lang Tour de France-etape, der aldrig ender. Jeg vandt forskellige priser som elev og igen som nyuddannet. Det svarer i det store hele bare til at være blandt de første over første bjergstigning. Nu er jeg fokuseret på at komme i mål.

Peter Funch Alder: 34 år.

Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? December 1999.

Hvad laver du nu? Fotograf med agent i USA, England, Tyskland og Danmark. Bor i New York, hvor jeg har studie. Arbejder pt. på en udstilling med projektet Babel Tales, der åbner 27. marts i New York under kunstmessen Armory Show. Skal til Los Angeles på tirsdag og fotografere en kampagne for telefonselskabet O2. Forberedelser og optagelser varer 14 dage, hvorefter der er omkring en uges retouch, som bliver lavet i London.

Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Dokumentarstilen i fotografiet og evnen til at fortælle historier og til at researche. Samtidig har det også taget en del år at fjerne sig helt fra journalistikken og komme over i kunstverdenen.

Din karrieres højdepunkt? Det ved jeg sgu ikke... Det er virkelig tilfredsstillende at bruge mere og mere tid på egne projekter og ikke skulle lade sig diktere af, hvad andre siger, man skal gøre.

Mads Nissen Alder: 28 år.

Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? Januar 2007 Hvad laver du nu? Efter DJH flyttede jeg til Shanghai i Kina. Jeg laver reportager og fotojournalistik. Mine faste kunder er Politiken, Børsen og Der Spiegel. Jeg har lige været i Niger med Operation Dagsværk. Desuden har jeg bidraget til en bog om verdens drikkevand.

Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Jeg lærte vildt meget på DJH. Udover bordfodbold, en kæreste og en masse gode venner, tror jeg, at DJH har gjort mig bedre til at gøre det, jeg brænder for.

Din karrieres højdepunkt Hele sidste år gik det ret okay. I januar afsluttede jeg DJH med min Amazonas-reportage, der blev rigtig godt modtaget i Danmark og i udlandet. I februar blev et af mine billeder kåret som Årets Pressefoto, og resten af året lykkedes det mig at banke min freelance tilværelse op i Kina med masser af frihed og jobs. Lige nu sidder jeg på mit nye kontor og kigger ud på en af de første forårsdage i Shanghai. Der er kaffe i koppen, billeder fra Niger på skærmen og i maven har jeg en følelse af kun lige at være begyndt.

Erik Refner Alder: 37 år.

Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? 2002.

Hvad laver du nu? Arbejder som fastansat på Berlingske Tidende med ret til at lave opgaver for kunder i udlandet.

Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? En god solid bund som fotograf.

Din karrieres højdepunkt? World Press Photo of the Year.

ILLUSTRERET BUNKER

FOKUS

Miriam Dalsgaard Alder: 36 år.

Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? 2005.

Hvad laver du nu? Fastansat fotograf på Politiken.

Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Det bedste ved uddannelsen var tiden til at fordybe sig. Ottende semester var det pureste guld. Der lavede jeg reportagefotografi, og vi havde nogle fantastiske gæstelærere. Det absolut bedste var at lave hovedopgave. Jeg brugte 10 dage koncentreret på at fotografere og brugte derefter to dage på at ligge og kigge op i et hvidt loft for at få ro i øjnene. Derefter brugte jeg lige så lang tid på at redigere de 5000 billeder. Den slags luksus findes sjældent på en avis, men jeg har visheden om, hvor godt det er for sjælen at bruge lang tid på et projekt. Og mon ikke snart jeg prøver at finde plads til at gøre det igen.

Din karrieres højdepunkt? Mit møde med min fuldstændig vanvittigt kloge chef, Per Folkver. Jeg elsker at fotografere. Per Folkver tvinger mig og mine kolleger til at sætte ord på, hvad det er, vi fotograferer, og hvorfor vi fotograferer. Det værdsætter jeg utrolig meget, da det er ordene og eftertænksomheden, som udvikler avisfotografiet.

11

Steven Achiam Alder: 32 år Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? Sommeren 2007.

Hvad laver du nu? Fastansat finansfotograf.

Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Dét at tro på mig selv, og at fotografi kommer af hårdt arbejde, mere end af talent.

Din karrieres højdepunkt? Sidste år i Amsterdam, hvor jeg var inviteret til at holde en 10 minutters præsentation foran et World Press publikum, deriblandt min kæreste, min kommende chef og så mine søde forældre, som ikke rigtig forstår sig på fotografi. Der var meget på spil og samtidig alt at vinde, men alligevel var jeg ved at skide i bukserne, før jeg skulle gå på. Men i sidste ende var det jo bare en kæmpe chance, at få lov til at tale ved verdensmesterskabet i pressefotografi og oplagt at møde andre nørdede og søde fotografer.

Jacob Langvad Alder: 30 år Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? 2003 Hvad laver du nu? Efter DJH fik jeg et scholarship til Fabrica i Italien og flyttede dertil.

Nu bor jeg i Sao Paolo, hvor jeg har været med til at starte et designstudio. Jeg arbejder som fotograf og visual director, og laver desuden freelancejobs som fotograf. Har været her et år og tager snart videre. Regner med at være i Europa sommeren over, derefter New York indtil nytår. Brasilien, Beijing og Tokyo i det nye år.

Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Praktisk rutine fra praktiktiden og en god grunduddannelse, som man kan bygge videre på. Venskaber og faglig inspiration fra andre elever.

Din karrieres højdepunkt? Lige nu laver jeg præcist, hvad jeg har lyst til, og hvad jeg synes er allermest spændende.

Jakob Dall Alder: 37 år.

Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? 1998.

Hvad laver du nu? Arbejder i dag som freelance fotojournalist. Jeg arbejder bl.a. for Dansk Røde Kors, hvor jeg laver reportager fra forskellige steder i verden, hvor der ofte er brug for ekstra hjælp.

Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Jeg fik en forbedret fortælleevne i forhold til mine billeder og en tro på, at verden ligger åben for mine fødder og kamera.

Din karrieres højdepunkt? Højdepunktet venter stadig på at blive indtaget, men indtil videre var det nok, da et af mine billeder blev udvalgt til en pris i World Press Photo. Billedet viser en bedende kvinde i Pakistan, der sørger over sin døde søn. Billedet blev taget 14 dage efter jordskævet i oktober 2005.

Marts 2008

Casper Dalhoff Alder: 35 år Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? 1999 Hvad laver du nu? Efter at have været freelancer og deltidsansat på Ingeniøren er jeg i dag ansat på Jyllands-Posten.

Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Fire års fantastisk uddannelse. Jeg fik en stor forståelse af fotografiet, og hvad jeg kan bruge fotografiet til. At lære at gå på opdagelse og finde frem til det personlige fotografi.

Din karrieres højdepunkt? Mit projekt fra Sølund, ”The Dark Side”, som jeg også har fået en del international anerkendelse for. Projektet var meget personligt, og der opstod ”noget” i mit fotografi som efterfølgende er noget, jeg jagter, når jeg skal lave projekter.

Lene Esthave Alder: 38 år Hvornår blev du færdig på Journalisthøjskolen? Januar 2000 Hvad laver du nu? Freelancefotograf i Sønderjylland. Redaktionel- og reklamefoto samt undervisning.

Hvad var det bedste, du tog med dig fra Journalisthøjskolen? Min ægtefælle. Fagligt var det at kunne skrue en historie sammen som et selvstændigt produkt i både tekst og billeder. En kunnen jeg bruger meget i dag.

Din karrieres højdepunkt? Der er ikke et, men mange. De vigtigste højdepunkter er de daglige; når et billede virker, når kilden er fantastisk, når feedbacken er intelligent. Den slags højdepunkter er dem, der gør det værd at blive ved.

12 ILLUSTRERET BUNKER

HVAD KAN VI?

Marts 2008

FOKUS: HVAD KAN VI PÅ DJH?

Børn af Bunkeren

Hvor end man kigger hen i medierne, så er de der – de kendte journalister fra DJH Tekst Martin Møller Aamand

Cecilie led af præstationsangst. Nu siger hun godmorgen til hele Danmark i fjernsynet. Morten følte sig ikke som rigtig journalist.

Nu interviewer han ministre og stjerner i sofaen på Hovedbanegården. Johannes stod ikke forrest i køen til fredagsbaren. Nu står han i front, når nyheden skal ud på tv til det ganske danske land.

Cecilie Frøkjær ”Jeg var simpelthen så lykkelig, da jeg kom ind,” siger Cecilie Frøkjær om dengang hun blev optaget på Journalisthøjskolen.

Cecilie Frøkjær blev færdig som journalist i 1997. Hun gik på årgang med blandt andre Troels Mylenberg og Jeppe Nybroe, og hun skrev såmænd hovedopgave med Cecilie Beck.

Cecilie Frøkjær ser tiden på Journalisthøjskolen som en indføring i at tænke journalistisk, mens det var i praktikperioden, hun virkelig lærte noget. Det skete i Holstebro, da Cecilie Frøkjær var praktikant på TV/Midt-Vest.

Når hun tænker tilbage på sin tid på Journalisthøjskolen, er minderne i høj grad positive.

Alligevel er der en ting, hun ville ønske, hun havde fået undervisning i, da hun gik på DJH: Angsten for

ikke at være god nok. ”Jeg var ekstremt præstationsangst,” fortæller Cecilie Frøkjær og fortsætter: ”Jeg koldsvedte fra morgen til aften hver eneste gang, jeg skulle lave en opgave.”

Hun troede, hun var alene med den følelse og følte sig som en stor taber. Men det var ikke tilfældet. Andre havde det på samme måde. ”Der var bare ingen, der turde sige det højt,” siger hun.

Med rutinen fik Cecilie Frøkjær dog styr på nerverne og ringet til alverdens kilder. ”Jo flere gange man gør det, jo nemmere bliver det,” lyder det fra hende.

Morten Resen Ved Cecilie Frøkjærs side

i ”Go’ Morgen Danmark” finder vi Morten Resen, der på sin vis også har gået på DJH. På sin vis, fordi han ikke har taget den fireårige uddannelse i Århus, men derimod en diplomuddannelse i journalistik.

Som 19-årig begyndte Morten Resen at arbejde på P3. Der arbejdede han i knap ti år og tog sideløbende sin diplomuddannelse i journalistik.

Selvom Morten Resen ikke er ”klassisk” eller ”rigtig” journalist og var en smule nervøs for at dumpe, fandt han hurtigt ud af, at han kunne producere journalistik alligevel. ”Det var fedt at finde ud af, at man faktisk godt kunne være journalist uden

egentlig at være journalist – bare man lavede sit arbejde ordentligt og gjorde det på sin egen måde,” siger han.

Morten Resen erkender, at der også skal nogle redskaber og teoretisk viden til, men tilføjer: ”Man skal gøre tingene på sin egen måde, for ellers bliver alt jo bare sterilt og ensartet.”

Johannes Langkilde ”DJH er et fantastisk sted, og man får stillet nogle formidable rammer til rådighed, og så gælder det bare om at udnytte dem,” siger Johannes Langkilde.

Og udnyttet dem, det har han. Han blev uddannet fra Journalisthøjskolen i 2004 og er i dag allerede et kendt ansigt som nyhedsvært på

TV 2. ”Mine medstuderende ville nok have kaldt mig kedelig dengang, for jeg brugte meget tid og energi på det faglige og knap så meget tid i fredagsbaren,” siger Johannes Langkilde.

Selvom hans fokus på det faglige tydeligvis har båret frugt rent karrieremæssigt, er Johannes Langkilde ikke bleg for at indrømme mindst én fordel ved en tur forbi baren i kælderen: ”Man må som udgangspunkt aldrig fortryde noget, men jeg kunne måske godt have brugt noget mere tid i fredagsbaren. Jeg tror, det havde givet mig et større netværk i dag, og en øl er der ingen, der tager skade af.”

Ring til Fogh og vær kold i røven De praktiske opgaver fylder meget i undervisningen på DJH. Gåsehud bliver forvandlet til hår på brystet, når man springer ud, hvor man ikke kan bunde Tekst Per Skovkjær Sand

Trine Ruby Laursen er ude at lave sit første erfaringsinterview.

Hun sidder overfor en kvinde, der fortæller om, da hun mistede sin mand. Når kvinden holder op med at tale, og stilheden lægger sig som en trykkende dyne over dem, er Trine Ruby Laursen hele tiden ved at bryde ind.

Men hun æder stilheden i sig og venter på, om kvinden har mere at fortælle.

Det er i dag snart tre år siden.

Erfaringsinterviewet er en af de mange praktiske opgaver, man som journaliststuderende på DJH bliver stillet.

Pædagogikken på skolen er ’learning by doing’.

Trine Ruby Laursen fra 7. semester har selv oplevet, hvordan de praktiske opga-

ver har gjort hende til en bedre journalist. ”Man kan godt læse bøger, der hedder ’Husk nu at se’, ’Husk nu at føle’, ’Husk nu at høre’, ’Husk nu at beskrive’.

Men det er først, når man sidder derude og har prøvet det på egen krop, at man forstår, hvor vigtigt det er,” siger hun.

Studieleder Solveig Schmidt er med til at lave studieordningen og udforme den pædagogik, der undervises efter.

Hun har ingen skrupler ved at sende de studerende af sted på opgaver, der fordrer dem til at bryde grænser.

Hun mener, at skolen skal ”skubbe de studerende ud fra badebroen”.

Dybt vand

”Første gang er man bare på dybt vand. Sådan er det.

Sådan er det også første gang, du sidder på en cykel.

Det har vi det fint med, for vi ved, at I kan”, siger Solveig Schmidt.

Men det er vigtigt, at man bagefter reflekterer over, hvorfor det gik, som det gik med opgaven. ”I arbejder bevidst med, hvad der sker samtidig med, at I prøver det i praksis. Vi tror, det er måden at lære journalistik på,” siger hun.

Solveig Schmidt mener ikke, man kan blive en god journalist ved kun at bladre i tykke bøger: ”Det eneste man ville få ud af det var, at jeres skræk for at komme ud ville blive meget større,” siger hun.

Trine Ruby Laursen frygtede at ringe til kilder, da hun startede på DJH. ”Jeg gik ud på gangen, for det var enormt grænseoverskridende for mig at ringe til alle de her mennesker,”

siger hun.

Men efter at være blevet skubbet ud fra badebroen et utal af gange, har hun lært, at hun faktisk godt kan svømme.

Kold i røven

”Man opdager, at det ikke går galt. Det er fint nok.

Din historie er god nok, og de taler pænt til dig. Ens usikkerhed bliver gjort til skamme ved, at der ikke er nogen, der siger: ’Undskyld, hvad fanden har du gang i?’,” siger Trine Ruby Laursen.

Hun har i sin praktiktid på DR Nyheder talt med samtlige ministre og oplevet Pia Kjærsgaard dreje forbi hende med indestængt vrede og et stramt ansigt, da hun lagde op til et kritisk spørgsmål. Men det bider ikke længere på hende.

Trine Ruby Laursen må

Foto: Karoline A. Markholst

erkende, at en ældre studerende havde ret, da han fortalte hende og de andre på hendes 1. semester: ”Jeg lover jer, at når I er fær-

dige med den her skole, så kan I ringe til statsministeren og være kolde i røven!”

HVAD KAN VI?

ILLUSTRERET BUNKER

Marts 2008

13

Der blev uddelt ti 12-taller, karaktergennemsnittet blev på 8,0 for hovedopgaverne i januar 2008. 3 studerende dumpede.

Danmarks Journalisthøjskole - et skridt foran Traditionelle journalistiske arbejdsmetoder vil blive suppleret af CAR-journalistik - herunder mapping - i langt højere grad i fremtiden end i dag. Det vurderer Nils Mulvad, journalist og underviser på Danmarks Journalisthøjskole.

Tekst Heidi Qvistgaard Jensen

Du sidder på redaktionen, og meldingen kommer: Der er fundet en død fugl. Da der kan være tale om fugleinfluenza, skal du finde frem til samtlige fjerkræavlere i sikkerhedszonen omkring fundstedet.

Med mapping (kortlægning, red.) kan dette gøres meget let og hurtigt.

Situationen med en død fugl er kun et eksempel på, hvad vi som journalister kan bruge mapping til.

Det et rigtig godt eksempel, mener Nils Mulvad, der har arbejdet med mapping og CAR-journalistik (Computer Assisted Reporting, red.) gennem ti år, blandt andet i forbindelse med sin stilling som chef for det tidligere DICAR (Center for analyserende journalistik, red.).

Informationsparadis

Du har i forvejen data over alle fjerkræavlere i Danmark, og det præcise fundsted blev oplyst da meldingen kom. Nu skal du blot kortlægge, hvilke af de mange av-

lere, der ligger i sikkerhedszonen.

Med mapping-programmet X-point kan fjerkræavlere lægges ind på et kort. Ovenpå kan fundstedet og sikkerhedszonen nemt lægges ind.

Programmet kan nu give dig informationer om de avlere, som ligger i zonen. Således bliver det meget hurtigt og enkelt for dig at finde frem til flere avlere, der risikerer at miste sine fugle, fordi besætningerne ligger i sikkerhedszonen.

Dermed har du fundet dine kilder til en potentiel historie.

Mapping er mere

”Man slipper ikke for at analysere tal og data som journalist,” siger Nils Mulvad.

Han bifalder dermed det faktum, at de studerende på DJH får forholdsvist meget undervisning i analyserende journalistik, herunder muligheden for mapping.

Dermed kan læseren hente meget mere information end på et trykt kort. ”Det, vi vil se, er at analyse og præsentation vokser sammen,” siger Mulvad.

Det betyder, at mens vi journalister analyserer ved hjælp af mapping i bred forstand, så laver vi samtidig kortpræsentationen til læseren. Han sammenligner det med, at man skal skrive mens man laver sin reseach, og ikke vente til alt reseach er afsluttet. ”Det er svært at forestille sig, hvad vi kan på området om bare 4-5 år,” siger Nils Mulvad.

På talerstolen i Texas Mapping-undervisningen er enestående for studerende ved Danmarks Journalisthøjskole, i det ingen af de to øvrige uddannelsessteder for journalister tilbyder deres studerende det samme. ”Mapping er at analysere sammenhængen mellem geografi og præsentation af nyheder geografisk,” siger Nils Mulvad.

I det ligger også, at mapping er god til at præsentere sine nyheder med, især er det velegnet til inter-

netpræsentationer.

Danske medier er bagud

I Danmark er udviklingen på området ikke særlig udbredt endnu, men Nils Mulvad spår det en meget stor fremtid. Ved hjælp af kortpræsentationen Googlemaps kan man allerede nu lave forholdsvis avancerede præsentationer.

Modsat et kort i en trykt avis, kan man på internettet gøre kortet levende og indsætte flere ”lag”.

I slutningen af februar skal Nils Mulvad til Texas, USA, hvor han, sammen med sin arbejdspartner Tommy Kaas, skal deltage i en stor international messe. Her skal han blandt andet holde oplæg om Scrapping, som han har specialiseret sig i, og som også er CARjournalistik. Herefter vender Nils Mulvad tilbage til Århus, hvor han vil give interesserede 2.semesterstuderende et kursus i avanceret internetsøgning og i det avancerede program acces.

Praktikant på Christiansborg Politik skaber og holder sammen på samfundet - den politiske journalistik får samfundet til at flytte sig.

Derfor er politisk journalistik så spændende, og derfor er Christiansborg-erfaring altid god bagage.

Netavisen Altinget er med ti journalister en af Christiansborgs store redaktioner. De tre er praktikanter (tolv måneder).

Vi udgiver på uvildigt grundlag syv – snart otte - portaler med nyhedsbreve samt redigerer politik.tv2.dk.

Før du skal i praktik så log på www.altinget.dk med mailadressen opslag@altinget.dk og koden opslag. Detaljeret uddannelsesplan på journalisteripraktik.dk Gammel Strand 50 1202 København K Tlf. 33 34 35 40 red@altinget.dk

14 ILLUSTRERET BUNKER

AR

MARTS 2008

Foto og tekst: Kathrine Damkjær

Marianne 31 år Jeg sprættede min arm op med en passer. Det er 8 år siden. Det var ikke første gang, jeg havde skåret i mig selv. Det havde stået på gennem flere år, men det her var ret drastisk. Jeg skar i mig selv som en form for straf. Når jeg havde gjort noget eller sagt noget, som jeg fortrød, så skar jeg i mig selv. Jeg var virkelig langt ude på det tidspunkt, og så langt skal jeg ikke ud igen. Det er skræmmende, men jeg kan faktisk ikke huske, hvad der udløste episoden med passeren. Jeg boede lige ved siden af sygehuset, så jeg tog et viskestykke om armen, da jeg havde sprættet den op og gik derover. Jeg blev syet med en 10-12 sting. I dag er arret en nostalgisk påmindelse om, hvordan jeg havde det i den periode, men jeg tænker, at min frustration kunne være kommet ud på måder, der var værre – jeg kunne have drukket eller taget stoffer i stedet. Den periode i mit liv har sat et ’fingeraftryk’ på mig, men arret gør mig ikke så meget. Jeg synes, at det at være fejlfri er mangel på individualitet.

ILLUSTRERET BUNKER

MARTS 2008

Anton 26 år Jeg var 10 eller 11, da vores golden retriever bed mig i ansigtet. Vi havde leget med en bold på køkkengulvet, da den pludselig sad i kæben på mig. Vi havde kun haft hunden i 14 dage, vi havde fået den af nogen, der skulle flytte i lejlighed. Jeg kan huske, at jeg var så fattet, at jeg kunne sidde og stikke tungen ud gennem hullet i kinden. Det syntes min far slet ikke var sjovt. Jeg var ret heldig. Havde hunden bidt højere oppe, havde jeg mistet øjet. Havde den bidt længere nede, havde den ramt luftrøret. Jeg fik 75 sting i ansigtet. I dag er jeg ret ligeglad med det, men det var rigtig svært, da jeg var teenager, og da det betød noget, hvad pigerne syntes om en. Jeg er kronraget og arret i ansigtet gør, at folk tror det værste om mig, men jeg synes, at det giver mit ansigt karakter. I øvrigt skød min far hunden dagen efter den bed mig.

Annette 52 år Det værste var, da jeg skulle fortælle det til mine døtre.

Jeg havde opdaget en lille knude i det højre bryst og fik det undersøgt. Det viste sig at være brystkræft. Lægerne sagde, at de ikke behøvede at fjerne hele brystet, men jeg insisterede. Det viste sig at være ret heldigt, for knuden var kegleformet og sad kun 3 millimeter fra lungehinden. Jeg vil ikke have brystet rekonstrueret, jeg vil have muligheden for at mærke, hvis der kommer nye knuder. I stedet har jeg en brystprotese, som jeg altid har på, når jeg forlader huset. Min kvindelighed ligger ikke i brysterne, jeg prøver at fokusere på andre fortrin i stedet. Jeg synes man skylder sig selv og sine nærmeste at finde optimismen frem, når sådan noget sker for en. Og egentlig er jeg glad for arret. Jeg synes at kirurgen har lavet et rigtig flot stykke arbejde

Charlotte 25 år For cirka tre år siden fandt lægerne ud af, at jeg havde hul mellem forreste højre og venstre hjertekammer. Hullet er der, når man bliver født, men det skal lukke sig af sig selv umiddelbart efter fødslen. Lægerne kunne ikke forstå, at jeg havde kunne leve normalt, og jeg skulle straks opereres, så hjertet ikke tog permanent skade. Det var underligt at gå fra at føle sig helt rask til pludselig at være alvorligt syg. Jeg blev opereret to gange.

Ved første operation savede de mit brystben op, og bagefter blev jeg sat sammen med ståltråd, inden de lukkede huden. Efter første operation var jeg nødt til at blive hård. Jeg var så bange for at dø, for at noget kunne gå galt. Jeg havde sådan en indstilling, at dør jeg, så dør jeg. Ståltråden fra første operation endte med at genere rigtig meget. Så jeg blev opereret igen. Denne gang skulle ståltråden fjernes og de fik syet såret sammen, så arret blev pænere. Hver gang jeg bliver nervøs eller stresset får jeg vild eller uregelmæssig hjertebanken. Det er som om min hovedpine og mavepine sidder i hjertet i stedet.

Anders 27 år Jeg var 16 år og på skiferie i Sverige. Jeg var slet ikke god, det var kun anden eller tredje gang, jeg var af sted. Jeg styrtede og jeg brækkede højre ben lige over skistøvlen. Benet hang og dinglede, og jeg kom ned på lazarettet. Musklen var hævet så meget efter mit styrt, at den ikke kunne være i den hinde, der omgiver musklerne, så lægerne blev nødt til at skære mit ben op to steder, for at gøre plads til hævelsen. Jeg lå på intensiv afdeling i to dage i Sverige og derefter knap to måneder på Vejle Sygehus. Efter tre uger var hævelsen i mit ben faldet så meget, at de kunne sy huden sammen på indersiden af benet, men så gabte hullet på ydersiden af benet, og lægerne transplanterede hud fra mit lår for at kunne lukke såret.

Jeg synes, det er lidt af et kunststykke, så jeg er ikke ked af mit ar. Jeg kalder det ’fisken’, fordi det ligner det lidt.

15

16 ILLUSTRERET BUNKER

BLÆR

MARTS 2008

TEMA BLÆR Livrem og seler udspiles til bristepunktet, når Bunkeren flekser den store blære-muskel på de følgende sider. Der ryger manchetknapper, når Mads Christensen dropper personlige klichéer i flæng i grænselandet mellem Jantelov og kapitalistisk junglelov. I Randers giver Ralf los og lader asfalten æde gummi på hans VW Polo 1992. Og så viser Bjørn, Zia og Tara os alle, hvor pokalskabet skal stå. God fornøjelse!

Besat af biceps Bredskuldrede blærerøve er der nok af, men hos de helt store drenge handler det om mere end at flexe på diskoteket Tekst Sarah Risbøl Jacobsen

Mikkel samler et par 18 kg. håndvægte op fra gulvet: ”Jeg tager lige et sæt,” siger han, og de næste 30 sekunder er der ingen forbindelse.

Kun sved, voldsom prusten og ildrøde, smerteligt forvrængede grimasser.

Han fortæller, at han træner op mod 10 timer om ugen: ”Og det er ved siden af mit fuldtidsjob som tømrer. Jeg laver stort set ikke andet end at arbejde, træne, spise og sove. Jeg er helt afhængig af min træning. Hvis jeg ikke træner, føler jeg, at jeg skrumper ind”.

Med fordomshatten godt trukket ned over ørerne er vi taget ned i blærerøvenes mekka, et fitnesscenter i Århus midtby, for at finde ham – Blærerøven. Ham, hvis altoverskyggende formål med træningen er at kunne flashe musklerne på diskotekerne fredag aften.

Ham, hvis opsvulmede muskelfibre ikke står tilbage for et slagsmål mod en spagettiarm. Vi vil finde ud af, hvem han er – og om vi har ret i vores fordom om, at bodybuildere hører til blandt landets største blærerøve. ”Selvfølgelig findes der også blærerøve i den her sport.

Musklerne stiger dem til hovedet, og de opfører sig, som om de ejer det hele og ved alt. Men det er typer, som der bliver set ned på, både i centrene og til konkurrencer. De ødelægger sporten. Men der er heldigvis ikke ret mange af dem, og det er sjældent dem, som

stiller op i konkurrencer.”

Mikkel, som er en af de rigtig store drenge, er ved at træne sig op til DM i Fitness Class i København til oktober. En høj, flot fyr midt i tyverne, med glatbarberet isse og tatoveringer ned af højre arm. Han er iført en tætsiddende, hvid T-shirt, og han har guldringe i ørerne, som glimter når han bevæger hovedet.

Syv år uden ferie

Mikkel har slet ikke tid til at stå og spille med musklerne til ære for os almindelige dødelige. Hverken i centeret eller på diskotekerne. Han tager sin træning meget seriøst. Så seriøst, at han aldrig holder ferie, fortæller han: ”Det er syv år siden, jeg holdt min sidste ferie. Jeg får en ubehagelig uro i kroppen, når jeg ikke træner som normalt.”

Drivkraften bag en sådan livsstil er ifølge Mikkel at kunne se de radikale ændringer på kroppen: ”Før jeg begyndte at træne, var jeg bare en høj og ranglet fyr, og det synes jeg ikke var særlig pænt. Det ville jeg gerne gøre noget ved.

Min far var bodybuilder, og han var jo flot og udstrålede selvsikkerhed, og damerne kiggede efter ham, når han var i byen. Bodybuildere var sådan nogle, som jeg så op til. Det var det, der fik mig i gang med træningen, ”forklarer han.

Mikkel tager endnu et sæt. I dag skal han træne muskel-

grupper i arme og ben. Der er næsten tomt i centeret, og udover baggrundsmusikken er de eneste lyde Mikkels nærmest eksplosive prust og lyden af metal mod metal fra fitnessmaskinerne. Han fortæller, at det gælder om ikke at lade musklerne vende sig til en bestemt belastning: ”Det gælder om at overanstrenge og derved sprænge musklen, bogstaveligt talt, så den kan vokse sammen igen og blive større.”

Mikkel indrømmer med et skævt smil, at han ikke har nogen øvre grænse for, hvor stor han vil være: ”Lige nu synes jeg bare, at jeg skal være større. Men det skal jo stadig passe sammen. Symmetrien i kroppen skal være i orden. Det kigger dommerne meget på til konkurrencerne.”

Han forklarer, at de mange spejle i centrene netop bliver brugt til at tjekke kroppens symmetri – og ikke – som mange almindelige brugere af centeret tror – til at stå og nyde synet af sin egen muskelmasse.

Meget konkurrence

Mikkel er færdig med sin træning for i dag, og går med til at få taget nogle fotografier i omklædningsrummet, ”selvom maven endnu ikke er i DM-form”, undskylder han på forhånd. Det er først til juni, fem måneder før DM, at den virkelig hårde træning og stramme diæt går i gang. Indtil da gælder det mest om at spise en masse,

og træne som normalt - altså 10 timer om ugen.

Luften i omklædningsrummet er tung og våd af sved og damp, og kameralinsen dugger. Mikkel smider sin T-shirt, ser sig i spejlet, spænder hver en fiber, og igen, dette smertende udtryk i ansigtet. Musklerne hæver sig under den fugtige hud, og blodårerne svulmer. Han retter blikket mod linsen, og i et splitsekund forvandler han sig fra Mikkel til personificeringen af vores vildeste fordom; her har vi ham!

Blærerøven fra diskoteket.

Men øjeblikket varer ikke længe. Nu sidder han igen med musklerne gemt væk bag en tyk jakke og ser helt almindelig ud. Mikkel er ikke nogen blærerøv, men han indrømmer, at der er meget indbyrdes konkurrence blandt bodybuildere: ”Man sammenligner hele tiden sig selv med andre.

Det gør man altid, hele dagen. Man tjekker lige ud, hvor meget vægt de andre har på, når de træner. Men man hjælper først og fremmest hinanden. Både med tips til træning og opbakning før konkurrencer. Der er et utrolig godt sammenhold og kammeratskab blandt bodybuildere, ” siger han.

Konkurrence, ja. Blær? Nej. Kun som undtagelsen, der bekræfter reglen. Vi siger farvel til Mikkel. Og held og lykke til DM.

Foto: NIikolai Linares

BLÆR

ILLUSTRERET BUNKER

MARTS 2008

17

»Hykler: Falbert tør ikke trykke royale bøssebilleder.« er ifølge Esben Ørberg, kommunikationschef i DJ årets danske spiseseddel 2007. Se den og læs artiklen bag i Illustreret Bunker #3 2007 på www.illbunker. dk.

Et liv som blærerøv

Mads Christensen er indbegrebet af blær. Men hvad gemmer der sig bag rolexurene og de store slipseknuder? Illustreret Bunker forsøger at finde svaret

“

Tekst Christian Bøje Jensen

Tiderne skifter, og vi forsøger at følge med, så godt vi kan.

Ifølge Mads Christensen, har vores måde at agere mellem hinanden på også ændret sig. ”Vi har ikke tid til at gå på stævnemøder i hundrede år før det første kys. Sådan opererer vi ikke i dag. Vi skal af sted, og det skal være nu. Man bliver nødt til at

Men det er vilkårene, når man – som jeg – siger sin mening uden omsvøb.”

Privatpersonen stensen

gribe livet omkring struben, og man er simpelthen nødt til at acceptere, at hvis man vil noget, så må man have varen præsenteret hurtigt og effektivt.”

“

H v i s et rolexur er blæret, så må to være dobbelt så blæret

“

Et samfund i forandring

“

Vi kender ham som ham den rapkæftede fra fjernsyn og radio.

Ham der ved, hvordan man åbner en flaske champagne med en sabel, og ham der altid er ulasteligt klædt i italiensk designertøj.

Han er Danmarks selvbestaltede blærerøv nummer ét.

Igennem et årti har han gennem bøger, foredrag og regelmæssige tvoptrædener belært danskerne om alt fra gode manerer, til korrekt påklædning.

Der findes vel derfor næppe nogen, der er bedre egnet til at tage temperaturen på danskernes forhold til blær, Jantelov og alt det midt imellem. ”Janteloven har sværere kår i dag, end den havde for tyve år siden.

Men den er stadig gennemsyrende i vores selvsyn og vores holdninger.

Jeg er tilhænger af en vis form for beskedenhed, men man sku’ også gerne række hænderne i vejret engang imellem og sige ’se hvad jeg har gjort’,” siger han og fortsætter: ”Jeg synes, at ordet blærerøv kan tilskrives rigtig mange gode træk. Og man skal passe på med ikke at gemme sine talenter og evner bag påtaget ydmyghed.”

Jeg siger ikke nej til noget som helst.

Hvis det er godt betalt, så gør jeg det også i bar røv

En hverdag som foredragsholder, klummeskribent og offentlig provokatør fornægter sig ikke.

I løbet af interviewet falder

kommentarerne som konstante maskingeværssalver.

Intet emne er tabu, og der bliver ikke lagt fingre imellem. ”Man kan understrege sin egen person med sin påklædning, og det synes jeg er spændende. Men det der med bare at rende rundt som en fucking lemming, og gøre som modebladene dikterer, det synes jeg er patetisk.”

Netop påklædningen, og ikke mindst et rolexur på hvert håndled, har klæbet til Mads Christensen, siden han skrev sin første bog. ”Når folk spørger mig, hvorfor jeg har to rolexure på, svarer jeg, at hvis et ro-

lexur er blæret, så må to være dobbelt så blæret. Med tiden er de blevet en del af min uniform. Jeg føler mig sgu nøgen uden dem,” siger Mads Christensen.

Mads og medierne

Et liv på avisernes forsider og i tv- og radioprogrammer har givet Mads Christensen et indblik i og en holdning til de danske medier.

Han er opmærksom på forholdet mellem form og indhold i nyhedsdækningen, men mener ikke, at personificering har taget overhånd. ”Jeg er som udgangspunkt fortaler for, at man etablerer en visuel identitet til at få et budskab frem. Men man

Chri-

Mads Christensen lægger ikke skjul på, at pengene er drivkraften bag hans virke i medierne.

Privat har han både kone, børn, et hus under ombygning, og en kælder med vand i, men der er ikke vandtætte skotter mellem familie og arbejde. ”Min fremtoning i medierne er en hurtig vej til nemme penge, det er ikke nogen hemmelighed. Og jeg har da også haft Bo Bedre hjemme og tage billeder af min røv, mens jeg var i bad. Man kan jo ikke betale husleje med gode intentioner,” udtrykker han.

Foto: Showbiz Denmark De seneste måneder har man kunnet se Mads Christensen i reklamer skal passe på, at nyhederne SU-indkøbsmekkaet ikke drukner i den karakter, for der formidler dem. Vi skal jo Netto. ikke ud i sådan nogle ame- Et træk, som ikke umiddelrikanske tilstande, hvor man bart går i spænd med Mads sidder og smiler til hinanden Christensens image som dei sådan en grad, at der ikke kadent livsnyder i den dyre er tid til at læse nyhederne skala.

Men forklaringen ligger lige op,” siger han.

Mads Christensen siger sin for: ”Jeg kan da godt se, at mening.

Også når kameraet ruller. min reklame for Netto i Og det har givet både ven- nogle sammenhænge kan konflikte med mit budskab ner og fjender. ” Jeg har bestemt ikke om eksklusivitet, men det nogen ambition om, at alle vil jeg altså skide på. Jeg skal elske mig. Det hænder har fået 100.000 for den reda også, at jeg af omveje klame, og dem kan jeg fint hører, at folk foragter mig bruge. Jeg siger ikke nej til i en sådan grad, at de øn- noget som helst. Hvis det sker at grave mig ned i deres er godt betalt, så gør jeg det også i bar røv.” have.

Har du ikke fået nok blær, så klik dig ind på www.illbunker.dk

18 ILLUSTRERET BUNKER

BLÆR

MARTS 2008

Unge mænd i gamle biler Gamle biler, masser af hjulspind og drengerøvsstemning - og kun en lille smule blær. Bunkeren var til biltræf i Randers Tekst og foto Thomas Nørtoft Poulsen og Louise Leth-Espensen

”Der har vi politiet,” kommer det lettere irriteret fra nogen i baggrunden. En patruljevogn kører langsomt forbi de cirka ti biler, der er tilbage af denne aftens biltræf. ”Det er meget normalt, at de lige dukker op og registrerer, hvem der er med til træffet, men det får aldrig yderligere konsekvenser,” forklarer Morten, som også får sin nummerplade noteret i politiets sorte bog.

Politibilen forsvinder igen, og snart efter fordufter de sidste fra parkeringspladsen.

Trods vind og kulde

Forud er gået godt to timer med snak, latter, imponerede blikke, høj musik og kraftige hjulspind på parkeringspladsen foran Kvik Køkkener i Randers. Via hjemmesiden Bilgalleri.dk er der arrangeret, at alle bilinteresserede kan komme og se, hvad andre har lavet ved deres bil, for at vise deres egen frem, eller bare komme for at møde nye mennesker

eller snakke med gamle venner. Det er fortrinsvis unge mænd mellem 20 og 30 år, samt en håndfuld unge piger, der har valgt at trodse vinterkulden denne fredag aften i februar. Der er omkring 75 mennesker i alt, og cirka halvt så mange biler, fordelt i små grupper.

Om sommeren plejer der at være flere hundrede biler til sådan et træf.

Anlæg i bagagerummet

Temperaturen er krøbet under frysepunktet, men stemningen på parkeringspladsen er i top. Drengerøvsstemningen stortrives på pladsen. En af de fremmødte er den 20-årige elektriker, Ralf, som er ankommet i sin røde og sorte VW Polo fra 1992. Ralf viser os anlægget i bagagerummet. To styk 240W højttalere, en 750W subwoofer samt en 800W forstærker optager næsten al pladsen. Ud over det er bilen udstyret med skørter, nye sidespejle, tonede ruder, forlygter med LED-lys samt meget andet ekstraudstyr.

Indeni er der blåt og rødt lys ved fødderne. Alt er noget Ralf selv har købt og sat på bilen,. Han har ikke helt styr

Jeg er blæret, du er ikke Tekst Janus Bek Julin Foto Angelina Siff Nanet Nielsen

Blær kan tage sig ud på mange, forfærdeligt forskellige måder, alt efter i hvilken kontekst netop du finder det passende at være en showoff. Hvis man kunne finde noget, som alle i hele verden fandt blæret, ville man nok være rimeligt fucking velhavende.

Kan man måske forestille sig en veganer falde helt i staver over hvor sej den californiske verdensrekordindehaver i hotdogæderi, Joey Chestnut, der præsterede at æde hele 108 hede hunde på otte minutter, er? Sandsynligheden taler ikke så varmt for det.

Tror du måske at automekanikereleven, med en lydpotte lavet af larm, og en ride rigget med ræser-rat og rævehale har meget til overs for ham der blæser rundt i byen på sin cruisercykel, og skubber alle andre af cy-

kelstien med sit halvanden meter brede styr? Nah. Og hvad så med tattoo-fetichisten, der skuler skævt til mappedyret, og gymnasieeleverne, der griner af pedellerne med de monumentale nøglebundter, der rasler som rustninger - pedelmiljøets statussymboler. Èn gruppe mennesker morer sig stort over metroseksuelle mænd med makeup, der internt konkurrerer om, hvem der kan anlægge den mest mørkorange teint.

De tænker så måske i mellemtiden, at de, der griner, er svansene, fordi de ikke selv tør.

på, hvor mange penge, eller hvor meget tid han har brugt på bilen –”men det er rigtig meget,” indrømmer han.

Ikke bare blær

Ralfs bil ser godt ud på trods af sin alder, i modsætning til mange af de andre biler, som ligner noget, man burde score skrotpræmien på, mens det stadig er muligt.

Men bag den slidte, rustne facade gemmer der sig ofte mange timers hårdt arbejde med istandsættelser og finjusteringer.

Det er ikke trangen til at blære sig, der driver disse mennesker. Ingen af dem vi talte med, gav udtryk for, at

Blær – et banalt, men bredt begreb.

Det lader til, at jo mere rendyrket blær er, jo smallere er målgruppen; og jo bredere en gruppe af udenforstående kan så få sig et godt grin ud af det. Og det kan være behageligt bekræftende at grine af de ublærede, ikke også?

Sidst skal ej forglemmes sprogminimalisterne, der nok græmmer sig, når de graver sig gennem sådan en grel gang sproggøgl som den, der har gået sin gang nu. ”Ublæret, det sku’ ikke have været”, tænker de; måske.

blæreelementet er den egentlige drivkraft. ”I dag mødes vi mest for at snakke, sparke dæk, få ideer og udveksle erfaringer” fortæller 32-årige Morten, som er kommet for at få inspiration til, hvad han kan gøre ved sin egen bil. ”… men før i tiden gik vi meget op i at køre stærkt og brænde dæk af” tilføjer han og afslører, at han – i modsætning til mange andre – er blevet for gammel til den slags.

De fristende brændere

Biler bakket op til kantstenen har som hovedregel højttalere i bagagerummet, og ejeren har tænkt sig at

underholde forsamlingen med techno-musik. Når ejeren af bilen skruer op for anlægget, defilerer folk forbi og slår en sludder af med ham. Det hele foregår stilfærdigt.

Andre kan ikke lade være med at gøre opmærksom på sig selv ved at lave kraftigt hjulspind – brændere – eller ræse fra parkeringspladsen og ud på de omkringliggende veje. Både hensynsløs kørsel og brændere er ulovlige, og de fleste er irriterede over, at politiet på den baggrund bliver tiltrukket af de annoncerede biltræf.

Men der er ingen interne sanktioner – politiets tilste-

deværelse synes at være en accepteret del af kulturen.

Forsamlingen af bilentusiaster vender forfrosne fødder og næse hjemad efter to timer i hinandens selskab - måske allerede med en ny plan for et kommende bilprojekt.

Blær på uddannelsen Som journaliststuderende blærer du dig muligvis med dit pressekort, dine formidable skriveevner eller dit kvikke hoved. Men er der mon lige så meget blær på andre uddannelser?

Maj Christiansen og Maria Wind Retoft tog ud på de århusianske uddannelsessteder for at undersøge, hvad de blærer sig med dér

Andreas Arendt, sygeplejestuderende, 4. semester Q: Hvad er det mest blærede ved dit studium?

A: Der er utroligt mange kvinder her. Så man bliver nærmest immun til sidst. Man glemmer helt at kigge efter røv og patter.

Og så er der jo også det, at man kan gå rundt og få lov til at stikke nåle i hinanden og hygge sig med den slags.

Christine Nielsen, molekylærbiologi, 6. semester Q: Hvad er det mest blærede ved din uddannelse?

A: Man kan imponere folk med, at man kan klone dyr. Vi laver en masse dna-ting. Og så prøver vi på at kurere kræft.

Det er jo ofte er sådan noget, man kun ser på fjernsyn. Eller noget som kloge laboratoriemennesker gør. Folk tror, man er vældig klog.

Ivan Nielsen, teologi, 4. semester Q: Hvad blærer I jer med på teologi?

A: Vi kan helbrede folk og sende folk i himlen eller i helvede.

Hvis man for eksempel kommer ind i en bar og siger, at man læser til præst, så beder de én om at sende dem i himlen, og så giver de en øl. Det er ret fedt.

Q: har du prøvet det?

A: Ja, det har jeg!

ILLUSTRERET BUNKER

p o k a l e r &

BLÆR

MARTS 2008

19

m e d a l j e r

ZIA og TARA, tvillinger, 15 år: Dansere, ”Det er mindet om følelsen af at være den bedste, der giver dem værdi.”

BJØRN, 13 år: Skakspiller, ”De minder mig om, hvor sej jeg er til at spille skak.”

De er store og små, tykke og tynde. Brune, gule og sølvfarvede. Som oftest er de lavet i metal, og husker man at pudse dem, kan man spejle sig i dem. Nogle har et låg, man kan tage af og sætte på igen, og andre ligner mere en vase, bare uden blomster i.

Der findes også en fladere mere mobil variant, som bæres i en ofte farverig snor om halsen. Alligevel bliver den dog aldrig brugt som smykke ved festlige lejligheder.

Tekst og foto Kristoffer Juel

20 ILLUSTRERET BUNKER

UDENFOR

MARTS 2008

Kirstine Cavling ligger begravet på Assistens Kirkegård. Ved siden af hende ligger hendes mand, Henrik, begravet.

UDENFOR Med en Cavling på skrivebordet

- gravsted.dk

Cavlingprisen er blevet uddelt til journalistiske dukse i over 60 år. Hver januar modtager journalister med væg-til-væg-smil den ærefulde statuette. Prisen betyder først og fremmest prestige for en af vinderne Det er en af de dage, som ligner alle de andre.

Olav Hergel sidder på sit lille kontor i Politikens Hus ved Rådhuspladsen i København og udfører det arbejde, der har brødfødt ham i 20 år.

Han har ingen anelse om det scenario, der skal udspille sig om få minutter.

Om lidt vil han få beskeden, han har drømt om hele sit voksne liv.

Telefonen ringer. Han når kun at præsentere sig før han taber mælet – og røret.

Og begynder at råbe og skrige og danse rundt i sit lille kontor…

Det er alligevel ikke en dag som alle de andre.

Journalistikkens Hall of Fame

Olav Hergel og fotojournalisten Miriam Dalsgaard vandt Cavlingprisen 2006 for en artikelserie om asyl-

centret Kongelunden og om de vanskelige forhold, som særligt børnene levede under.

Når Olav Hergel i dag reflekterer over, hvad Cavlingprisen har betydet for ham, så fremhæver han den personlige stolthed over at være skrevet på listen over vindere: ”Tænk, at de vil have mig med i det selskab.”

Og det er uden tvivl fint selskab, mener forfatter og journalist Niels KrauseKjær. Han har et indgående kendskab til dansk journalistik med blandt andet en fortid som leder for journalistuddannelsen på Syddansk Universitet.

Han er ikke i tvivl, når han skal kategorisere Cavlingprisen:

“

I mange år troede jeg, at journalistik ikke kunne flytte en skid – det er forkert.

“

Tekst Peter Bollerup Andersen

TA’ BUSSEN - LINIE 888

ÅRHUS ROSKILDE KØBENHAVN

Det er ubetinget det største og mest prestigefyldte, man kan opnå inden for dansk journalistik. Først og fremmest er det et kollegialt skulderklap af de helt store.

Fra ens egne kolleger. For selve den kontante pris er ikke særlig høj. Der ligger derimod nærmest en ikonisering i prisen.”

Olav Hergel mener nu, at en egentlig ikonisering nok er at tage munden for fuld.

Anerkendelse er mere korrekt.

Journalistik noget

kan

flytte

Olav Hergel mener, at hans artikler og al den anden omtale, der har sat fokus på forholdene på asylcentrene, har haft indflydelse på den politiske dagsorden. ”Asyldebatten var vel den vigtigste årsag til, at Ny Alliance opstod. Og under sidste valgkamp var det jo det helt store tema. I mange år troede jeg, at journalistik ikke kunne flytte en skid –

KUN 130 KR. For studerende og seniorer fra mandag til torsdag

Rejsetid ca. 3 timer.

Afgang fra Århus rutebilstation.

Telefon 70 210 888 Online booking: www.linie888.dk

det er forkert,” siger Olav Hergel og uddyber: ”Der var en opfattelse i samfundet af, at der var noget helt galt med forholdene på asylcentrene. Det blev politikerne nødt til at lytte efter.”

En milliard? Nej tak

Selvom det er over et år siden, at Olav Hergel fik beskeden om, at han havde vundet en Cavling-statuette, kan han stadig blive næsten salig ved tanken. Han har efterhånden vundet flere journalistiske hædersbeviser og fælles for dem alle er, at han bliver enormt glad. Men han er ikke i tvivl om, hvordan han vægter sine priser. ”Cavling er den største. Det er nummer 1. Jeg vil sgu ikke bytte den for en milliard. Det vil jeg vitterligt ikke. Når folk spørger mig i dag, om jeg har fået armene ned, så svarer jeg: næ, og det får jeg på sin vis aldrig…”

Pressefoto

Om Cavling: Cavlingprisen blev stiftet i 1944 i forbindelse med Journalistforbundets 40 års jubilæum og til minde om forbundets stifter, journalist Henrik Cavling. Den er siden hvert år blevet overrakt til en journalist eller en gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent det foregående år. Med prisen følger en Cavling-statuette og 20.000 kroner.

Postkort fra primærvalget Kære Bunker Jeg savner jeres kompromisløse journalistik.

Verden er stor, men Amerika større. Posten som boss for det hele er ledig næste år. Manden som spiser kage, når hans undersåtter drukner i New Orleans, eskorteres hjem til Texas snart.

Det tegner godt, hvis man ser bort fra, at hans konkurrerende efterfølgere synes ude af kontakt med resten af dette land. I stedet for at snakke politik, snakker de om hinanden, hvilket kunne være interessant, hvis parallellerne til Britney Spears liv ikke var så intense, som de er. Jeg Sisse Sejr-Nørgaard, 8. semester synes, at det er synd for USA. Der er så mange gode intentioner og mennesker herovre, som San Fransisco drukner i bureaukrati og frygt, og jeg vil mene, at en Khaderstrofe kunne være bedre her. Han lagde i det mindste ikke skjul på, at han ikke anede en pind. Det er ærligt. Alt det bedste,

UDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

MARTS 2008

21

Caffé latte stammer fra Italien, og den kaldes også Espresso latte. Den består af en tredjedel espresso og to tredjedele varm mælk (opvarmet til 65 grader) - da.wikipedia.org

Ræverøde journalister drikker også caffé latte Hvad koster dagens ret, og hvor lang tid skal man stå i kø? Bunkeren tager dette forår ud i branchen og foretager et kantinetjek hos praktikstederne Tekst Niels Toftegaard

Til forårets panikdag 16. april vil små 300 journaliststuderende finde deres praktiksted. 299 vil prioritere en praktikplads på Politiken højere end nogen andre steder. Af de 299 har godt halvdelen allerede solgt en artikel til Tøgers ræverøde blad. Sådan rundt regnet.

Men har nogen af dem nogensinde tjekket kantinen ud? Næ, men så læs her.

Caffé latte samtale-bord

Politkens kantine er splinterny – kun et par måneder gammel. En af bladets journalister forklarer, at han stadig får mareridt ved tanken om den gamle kantine.

Men det er nu også tjekket, det nye madsted for de tre aviser, der holder til i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.

Et kækt langbord i høj

højde, som enhver kaffebar har, masser af kunst på væggene – blandt andet et maleri af en nøgen mandeoverkrop mellem et par spredte kvindelår – og en orange elevator.

To kroner billigere end DJH

Denne aften bød buffeten på kalkungryde med forårsløg, marksvampe med ris, pasta og salat. Det er ikke refill-buffet, men fyld-dintallerken-op-buffet.

Men tallerkenerne er store, og til 28 kroner – 38, hvis man er til aftenens fiskeindslag; en lakserose – er det absolut godkendt. Vil du have en sodavand med i købet bliver det 42,- og hvis det er fredag: Ti kroner for en bajer.

Kvik betjeningstid, dog på en mindre travl tirsdag aften, men meget bedre end man kunne forestille sig på DJH, hvor dagens ret, der er betydeligt mindre i omfang, koster to kroner mere end Politikens buffet.

KANTINESTANDARD | Afslappet atmosfære i Politikens kantine

TUNG I RØVEN? Det er måske en udbredt fordom om journalister i fagpressen – men sådan er det ikke på Sygeplejersken. Her brænder vi for undersøgende journalistik, farverige reportager, slagfærdige nyheder og nærværende historier, der sætter spot på hverdag-ens udfordringer i et travlt sundhedsvæsen.

Journalistisk laver vi både de klassiske afdækkende temaer og moderne magasinjournalistik, hvor vi hele tiden arbejder med at udvikle nye genrer og stoftyper – en løbende redaktionel udvikling, som alle på Sygeplejersken bidrager aktivt til.

Hvis du vil vide mere om Sygeplejersken, kan du kontakte chefredaktør Sigurd Nissen-Petersen på telefon 40 13 38 02 eller snp@dsr.dk.

Der arrangeres ikke en fast dag med Åbent Hus på Sygeplejersken i forbindelse med praktikrunden, men har du lyst til at møde redaktionen inden du sender en ansøgning, så ring eller mail og aftal et besøg.

Sygeplejersken udkommer til 73.000 læsere hver 14. dag med et spændende magasin, der skriver om et af de vigtigste og mest omdiskuterede områder i det danske samfund – sundhedsområdet. Læs mere www.sygeplejersken.dk

Foto: Niels Toftegaard

22 ILLUSTRERET BUNKER

MARTS 2008

KaJ’s Generalforsamling 2008

Den 8. marts 2008 - kl.13.00

...inviterer Kredsen af Journaliststuderende dig til generalforsamling og efterfølgende fest på Journalisthøjskolen i Århus.

KaJ gi’r lidt mad og drikke på dagen, dækker rejseudgifter og betaler billetten til den efterfølgende fest, for alle der deltager i generalforsamlingen.

Tilmeld dig generalforsamlingen på “jegkommer@mail.djh.dk” Indskrivning på dagen starter klokken 12.30.

Læs meget mere på vores hjemmeside, www.djstud.dk/kaj Mvh, Bestyrelsen, Kredsen af Journaliststuderende

UDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

Ord i krise

Et begreb, der har fået karakter af hverdagssprog for medierne såvel som danskerne siden efteråret 2005, hvor de berømte tegninger for første gang blev trykt.

Samfunds- og sprogforskere påpeger, at mediernes brug af ordet ”Muhammed-krisen” er problematisk. En af dem er professor og cand.scient.pol. Lise Togeby: ”Man får folk til at tænke på en bestemt måde via sproget,” siger hun.

Og spørgsmålet er, om medierne bevæger sig ud af rollen som referenter, når de tager ordet i brug. Om de selv bliver aktører i krisen, fordi ordet ’Muhammed-krisen’ bærer mere brænde på bålet.

Ifølge Arne Ullum handlede medierne ikke bevidst, da de tog ordet ’Muhammed-krisen’ i brug. Og når han i dag ser tilbage på den hektiske nyhedsstrøm, fortryder han, at BT stemte i med etiketten ”Muhammed-krisen”. ”Det var bare det, krisen kom til at hedde i Danmark. ’Karikatur-krisen’ ville have ramt bedre. Det ord stiller skarpt på det egentlige konfliktelement,” mener han

To ord – en verden til forskel

Blandt samfunds – og sprogforskere er der bred enighed om, at medierne har en stor magt i samfundet med deres valg af ord.

Søren Beck Nielsen, forskningsassistent og ph.d. i sprogvidenskab fra Københavns Universitet mener, at der er en væ-

Skift til kommunikation! Et nyt mantra har sneget sig ind blandt danske journalister.

Tekst Hakan Jakob Kosar

Tekst Anne Nyhus

Problematisk begreb

23

Fra udredende journalistik til informationsbranchen

Da medierne tog ordet ’Muhammed-krisen’ i brug, blev de selv aktører i sagen, mener sprogforskere ”Kælenavne har det med at bide sig fast.”

Sådan forklarer BT’s ansvarshavende redaktør, Arne Ullum, mediernes store brug af begrebet ’Muhammed-krisen’.

MARTS 2008

sentlig værdimæssig forskel på at kalde en krise for ’Muhammed-krisen’ og for ’Karikaturkrisen’. De to ord skaber så at sige to forskellige virkeligheder. ”Forskellen handler om placeringen af skyld. ’Muhammed-krisen’ peger på religionen som skyldneren, mens ’Karikaturkrisen’ henviser til, at der er nogle, der gennem deres tegninger gør grin med andre.”

Folk vil ofte, ifølge Søren Beck Nielsen, være underlagt det sprog, der præsenteres for dem. ”Sproget skaber nogle holdninger. Og det er meget muligt, at det er tilfældet med Muhammed-krisen. For sproglige indtryk indeholder verdenssyn”, siger Søren Beck Nielsen.

Ubevidst sprogbrug

Tilbage på BT synes den ansvarshavende redaktør, Arne Ullum, på den ene side, at ’Muhammed-krisen’ er et misvisende ord.

På den anden side mener han, at det dækker konflikten: ”Krisen handlede jo om tegninger af Muhammed.”

Arne Ullum peger på, at medierne kunne have valgt en endnu mere farvet benævnelse for krisen. ”Det havde været langt værre, hvis vi for eksempel havde kaldt krisen for ’Muhamedaner-krisen’. Så havde der virkelig været tale om et værdiladet ord – et ord á la Glistrup”, siger Arne Ullum. Men hvis Muhammed-krisen var en krise på ord, hvad skulle de så have benævnt det hektiske forløb?

En sproglig ommer

Lektor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Malmø Universitet, Rikke Andreassen, fortæller at ord aldrig er neutrale:

”De betegnelser, vi sætter på ting, bærer altid en betydning med sig.”

Hun forklarer, at danskerne, efter at have hørt ordet ’Muhammed-krisen’ tilstrækkelig mange gange, sandsynligvis har fået det indtryk, at krisen skyldes Muhammed.

Hvis medierne i stedet havde sagt ’Karikatur-krisen’, ville det, ifølge hende nok have været tegningerne, folk forbandt med krisen.

Regeringshåndteringskrisen Lektoren udtaler, at andre begreber med fordel kunne have været i spil: ”Havde man for eksempel kaldt krisen for ’regeringshåndteringskrisen’, havde man skabt en anden opfattelse af virkeligheden.”

Rikke Andreassen tvivler på, at medierne bevidst har brugt ordet ’Muhammedkrisen’.

Hun fortæller, at der ofte opstår en form for mediekonsensus om et emne. ”Når noget er blevet navngivet, hænger navnet ved. Jeg savner en refleksion i vores sprog; vi slår ganske enkelt autopiloten til.”

Uanset hvilket begreb medierne vælger at bruge, mener Rikke Andreasen, at de skal øge deres bevidsthed omkring sprogbrugen. ”Der er tale om sprogignorance: Mange medier ignorerer det væsentlige faktum, at sprog ikke er neutralt – at det er med til at skabe virkelighed.”

Hos BT er man da også godt klar over, at der ligger en magt i sproget: ”Den der vinder navnet, vinder en del af dagsordenen”, lyder det fra Arne Ullum.

I 2007 skiftede Tino Pedersen skrivebordet hos Nordjyske Stiftstidende ud med chef-stolen i B&O’s kommunikationsafdeling.

Motivationen for skiftet

Det var jagten på personlig udfordring, der motiverede Tino til at skifte job. Han var meget tilfreds med stillingen på Nordjyske Stiftstidende, men havde lyst til at udfordre nogle andre sider af sig selv og få noget ledelsesansvar. Det har således ikke været drømmen om højere lønninger, der har været hovedårsagen. ”De lønmæssige forhold har da spillet ind, men de har på ingen måde været udslagsgivende for mit valg.

Lønforholdene er nok bedre i informationsbranchen, men jeg tror ikke på, at særligt mange journalister ville skifte til denne branche bare for at få en lidt tungere pengepung og fri telefon. Jeg ville ikke selv i hvert fald,” fortæller han.

En varieret arbejdsdag

Tinos arbejdsdage er nu overordnede travle. Nogle dage strømmer pressehenvendelserne ind, og han skal kommunikere med interesserede medier, der ønsker interviews. Han arbejder desuden med medarbejderbladet BeoInfo og forhand-

lerbladet BeoLink. Også investorrelationerne skal plejes, og regnskaber skal formidles.

Kontakt med studerende er også en del af Tinos arbejdsdag. ”Jeg bruger meget tid på at hjælpe de mange studerende, der gerne vil bruge os som emne i deres 9. klassesrapport, bachelorprojekt, kandidatafhandling og så videre. Ja, vi har da også haft nogle studerende fra DJH,” fortæller han.

Tabet ved at skifte branche

Det vigtigste Tino Pedersen føler, at han har mistet ved at skifte fra Nordjyske Stiftstidende til Bang & Olufsen har været de mange gode kollegaer. Heldigvis er der kommet nye kollegaer til.

Hans historier gav ham en vis prestige i den danske medieverden. Den savner han til tider. ”At sidde hjemme en lørdag aften og holde øje med de bølger en ny afsløring lavede i mediebilledet. Den spænding er røget.”

Tino er flere gange blevet nomineret til Cavlingprisen og har altså længe arbejdet med udredende journalistik.

Alligevel føler han ikke, at han har spildt noget ved at skifte til informationsbranchen. ”Det jeg har lavet før er

jo ikke tabt. De forandringer jeg har været med til at iværksætte, de magthavere, som jeg har været med til at vælte … intet af det er jo spildt.”

Ikke skiftet side

Nogle journalister ville måske mene, at Tino i kraft af sit jobvalg har skiftet side.

Altså at han som undersøgende journalist var den enkelte borgers forkæmper, hvor han nu stiller sig op og forsvarer en større international virksomhed – i samfundets øverste lag. Men der er han uenig. ”Som jeg ser det, er det udover journalister kun Jehovas Vidner, der har denne selvopfattelse, at enten så er du med os eller imod os.

Man skal ikke være så frelst.

Hvis en brandmand vælger at skifte job på et tidspunkt i sit liv … har han så svigtet nogle mennesker i nød?”

Det var ikke tilfældigt at Tino valgte et job hos virksomheden Bang & Olufsen.

Det er nemlig en virksomhed, hvor han mener, at han kan bevare sin personlige integritet. Men på trods af den store respekt for arbejdsgiveren, vil han ikke gå på kompromis med sine principper. ”Der er intet, der nogensinde vil kunne få mig til at dække over uretfærdigheder eller snavs. Ikke i dagbladsbranchen og heller ikke her. Hvis jeg falder over noget i mit nuværende job, som er uforeneligt med det, jeg tror på, og det, jeg står for, så er jeg meget hurtigt forhenværende medarbejder.”

24 ILLUSTRERET BUNKER

UDENFOR

MARTS 2008

Fjernsyn til det blå segment Koncepttv. DR sigter igen snævert med deres seneste nyhedssatsning, DR2 Udland Tekst Peter Schøler

”30 sekunder. Mobiler på lydløs!” Det er aftenens vært på DR2 Udland, Tine Götzche, der sender ordren igennem det beskedne studie på DR-byens 4. etage.

Hjemme i de danske tv-stuer svømmer pausefisken et par gange i ring bag skærmen, mens speakeren lægger op til DR’s nyskabelse på aktualitetsfronten. ”Og værsgo!” ”Guilliani taber terræn i primærvalget. I Kina tørrer Yangtze-floden ud. Blodigt opgør blandt narkokartellerne i Mexico.”

Dagens dosis udlandsstof er sat i søen. DR2 Udland er resultatet af en månedlang ide-udvikling, der er blevet en dansk nytænkning på sendefladen.

Den globale vinkel

Mens flertallet blandt seere i tidsrummet 19.30 til 20.00 er optaget af lokalstof fra TV2’s regioner, satser DR2 globalt. ”Her er det ikke den danske vinkel, der gælder altid,” fortæller Jonathan Sølund Blangstrup.

Han er praktikant fra DJH på sidste halvår, og har været med i hele opstartsfasen af DR2 Udland.

På DR2 Udland er der ingen lighedstegn mellem udlandsstof og Helnan i Afghanistan eller Europaparlamentet i Bruxelles. ”Vi tænker simpelthen identifikation ud af hele lortet,” siger Jonathan.

Jorden rundt med Skype

Der er noget pionerånd over hele redaktionen på DR2 Udland.

De er syv medarbejdere omkring studiebordet denne fredag formiddag.

Beredt med kaffekrus, aviser og notesblokke bliver der prioriteret, valgt til og fra. ”Den er lidt i den bløde ende, men det er jo også fredag,” kommenterer Tine Gøtzche reportagen fra det amerikanske primærvalg.

Det har ikke været noget ’breaking’ nyhedsdøgn.

Banebrydende er nu heller ingen betingelse for DR2 Udland.

Det er derimod indsigt og overblik, leveret af gæster i studiet, journalister og lokale kontakter på Skype-forbindelser fra Chile til Kina.

Historiene er mange i et bevidst friskere flow end søsterprogrammet Deadline.

Det er det, de vil have, de små 100.000 seere på DR2 Udland. Action og indsigt.

Fjernsyn til de blå

Målgruppen er snævert skåret: moderne, individorienterede mennesker.

Det er det såkaldte blå segment i Minervahjulet.

”De blå vil gerne have noget action på drengen, noget økonomi og så ellers lige til sagen,” beskriver Jonathan Sølund Blangstrup DR2 Udlands kerneseer.

De er storforbrugere af fladskærmstv og overvejende optimistiske i fremtidstroen.

Derfor er det overordnede mantra også for DR2 Udland’s vinkling: SENDEFLADEN | Tine Götzche og Martin Breum guider DR2s seere verden rundt ”Don’t cry, fix it”.

Når Yangtze-floden koncept på DR2 Udland.

Stemningen er opløftet på i Kina går over sine breder, redaktionen fem minutter kan følgerne være katastroefter sendetid. En enkelt Efter endnu en dag fale for lokalbefolkningen. skype-forbindelse er kikset, Den historie fortæller man ”Det har været fedt som men ellers er den globale på DR2 Udland, men man praktikant at være fluen på aktualitetsformidling forløfokuserer også på løsnin- væggen og så en gang i mel- bet efter forventning. lem komme med en sindsgen.

For dagens DR2 Udland reAltså hvordan de lokal kom- syg ide,” fortæller Jonathan daktion kører metroen mod mer videre efter oversvøm- Sølund Blangstrup om at weekend. På mandag venter være en del af udviklingen af melsen. en ny, international nyhedsDer er åbnet op for et nyt programmet. uge.

Novo Nordisk Media Prize 2008 Har du skrevet en god artikel eller produceret et godt tv-indslag om diabetes? Hvis ja – så har du mulighed for at deltage i Novo Nordisk Media Prize.

Medieprisen afvikles i to runder: s En national konkurrence, hvor den bedste artikel og det bedste tv-indslag premieres med 2.000 euro s En international konkurrence, hvor de na-

Med Novo Nordisk Media Prize 2008 konkur-

tionale vindere i hver kategori kæmper

rencen ønsker Novo Nordisk at sætte fokus

om en præmie på 12.000 euro

på udbredelsen af kendskabet til diabetes.

For at deltage skal materialet være publiceret Omkring 246 millioner mennesker verden

i den almene presse mellem 1. maj 2007

over har i dag diabetes. Ifølge WHO vil det

og 30. april 2008 samt være Novo Nordisk

tal i 2025 være vokset til 380 millioner.

neutralt.

Formidling omkring diabetes er afgørende for at bremse denne udvikling og højne

Find tilmeldingsblanket og læs mere om Novo

livskvaliteten for dem, der lever med diabe-

Nordisk Media Prize 2008 på

tes som et dagligt vilkår.

www.novonordisk.dk

KULTUR

ILLUSTRERET BUNKER

MARTS 2008

25

Syv timers saga var en succes Både Gregersen Sagaen og presseservicen på Aarhus Teater får topkarakterer af Bunkerens tre anmeldere.

Tekst Lærke Cecilie Lindegård Iben Moerner Jensen Lise Brix

Gregersen Sagaen. Syv timers kulturel indsprøjtning i selskab med midaldrende forretningsfolk og andre sofistikerede teatergængere.

Umiddelbart en koffeinkrævende fredag aften ventede os - tre 2. semester-studerende, som ud over at skulle overvære teaterstykkets premiere, også havde premiere på brugen af vores pressekort.

Men vores teaterfordomme kom til kort, og både Gregersen Sagaen og pressekortet skulle vise sig at få topkarakter.

Uventet fri bar

Vi var mødt velforberedte op på Aarhus Teater. Vores madpakke udgjorde intet mindre end to dunstende plasticposer med flûtes, kylling, fiskedeller, Riesen og guldbajere.

Vi erfarede dog, at pressekortet gør alle madpakkeanstrengelser overflødige.

Som anmeldere havde vi nemlig fået udleveret gratis teaterbilletter, men hvad vi ikke vidste var, at pressebilletterne også indebar tapasplatte, fri bar og adgang til presseloge og afterparty med diverse kendisser.

Landskendte gæster

med vores uspiste madpakkeposer og et turistkamera i hånden, men teaterstykkets tre pauser med fri bar havde alligevel givet os mod nok til at hive et par folk til side, som måske kunne give Bunker-læserne en mere kompetent vurdering af stykket end os.

Ikke en af skuespillerne kunne sige noget dårligvt om stykket.

Til vores kildekritiske medstuderende kan vi personligt tilføje, at vi selv, på trods af tre teaterpauser på intet tidspunkt under den syv timer lange forestilling slumrede hen.

Vores råd er: Tag ind og se den.

For at begynde med det sidste – afterpartyet – bestod det af et festfyrværkeri af kindkyssende skuespillere, der skamroste hinanden, instruktøren og forestillingen.

Lidt benovede begyndte vi ligesom Se og Hør-fotografen Hans Bølcho at kendisspotte FAKTA: Gregersen sagaen i den champagnedrikkende Teaterstykket bygger på romanerne af Chrismenneskemæng- tian Kampmann. Romanerne er også blevet de. filmatiseret. ”Jeg tager kun billeder af de Stykket har fire akter, som hver især har været l a n d s k e n d t e opsat på Aarhus Teater gennem de sidste fire som Anne Lin- år. net, Ditte GråDen syv timer lange forestilling er en sammenbøl og Henning lægning og afslutning på de fire forestillinger, der Jensen”, fortalte handler om det farverige, men ikke altid lykkelige, den garvede fo- liv i en overklassefamilie i perioden 1954-2000. tojournalist. Vi følte os ikke spe- Spilletid: Torsdag til søndag i hele marts måned. cielt presseagtige Billetpris: 340-460 kr. Som journaliststuderende

DOMMENE Martin Greis, skuespiller, medvirkede i den første opsætning af Gregersen Sagaen:

Hvad synes du om stykket?

Den tidsstrækning den gør altså noget. Du kan ikke bare sidde der, som et normalt publikum i halvanden time og så tage på Jensens Bøfhus bagefter.

Sådan fungerer det ikke.

Henning Jensen, skuespiller

Hvad synes du om stykket?

Det beskriver livet så forfærdeligt, smukt og mangfoldigt, som det er. Jeg var dybt bevæget i den sidste del - jeg sad faktisk og tudede. De lange forestillinger er som en langsom selverkendelse. Man kommer til at tænke på sit eget liv undervejs, og publikum og teaterfolk smelter sammen i et.

Kristine Nørgård, skuespiller og medvirkende i Gregersen Sagaen

Hvordan er det at være med i stykket?

Det, at vi er vendt tilbage til stykket har betydet, at vi er kommet til at kende hinanden, og at vi har spillet nogle scener før. Så nu kan man grave endnu dybere i scenerne og få endnu flere lag med. Det har gjort det mere trygt for mig, og jeg kan være mere fri, i det jeg laver.

Søren Byder, skuespiller og medvirkende i Gregersen Sagaen

Hvordan er det at være med i stykket?

Det fede ved stykket er, at forløbet er længere, end det plejer at være. Det får flere facetter frem af den figur, man spiller. Man går på en mærkelig måde i et med publikum.

Mette Døssing, skuespiller, fastansat på Aarhus Teater

Hvad synes du om stykket?

Jeg kan rigtig godt lide at se sådan en slags Danmarkskrønike på teater. Det er et godt eksperiment.

får du 75% rabat.

Kärleken väntar Solen stod op en mørk fredag aften, da svenske Kent gav koncert i Scandinavian Congress Center i Århus Tekst Fie Krøyer Dahl

Først mørke. Og så. En masse af blødt orange lys.

En kæmpe kunstig sol på væggen bag scenen. Varme.

Varme fra mennesker. Magisk.

Den findes lige dér, hvor lyset falder på tusinde klappende hænder, der står tæt sammen og venter på det samme. Den omslutter hele salen, og det rykker i kroppen for at få lov til at bevæ-

ge arme og ben, hænder og fødder. Musik non stop. Jag har hittat nånting vackert.

Kom nu, Sverige.

Så er man midt i det. Forventningerne var høje som bjerge, og det er med ét svært at trække vejret. Sveden limer løsslupne hårtotter fast til ansigtet, hvor overlæben glinser om kap med sidemandens, hvis skuldre man egentlig helst ville sidde på. For så ville man kunne se ud over alle de forbandede andre mennesker, og man ville sprede armene ud og lægge nak-

ken tilbage og forsvinde ind i musikkens univers. Dér, hvor solen egentlig aldrig rigtig skinner, men den kulsorte kærlighed er altings omdrejningspunkt, og man kun kan følge med, hvis man har buler på hjertet. Hvis man har turdet elske.

Det dundrer i ørene. Overdøver tankerne.

Elektriske ladninger fiser gennem rummet. Visuals udvider tid og sted, mens grønne laseragtige stråler skærer gennem luften og fletter et tag over publikum.

Ingen fatter, hvad den spink-

le mand med de stramme bukser og den store mund synger. Men alle lader som om. Skråler med på de enkelte brudstykker. En ensam kvinna söker man.

Hjärtat taler sant. Om du var här, inuti och utanför.

En stor flok af dem, som forstår det hele, har samlet sig midt for scenen. Svedbånd og nøgne, svenske mandeoverkroppe. De danser i solen. Hopper op og ned i det gule, lilla, blå skær, som flyder ud over mængden.

De elsker det. Både dem på gulvet og dem på sce-

nen. De har gjort det længe.

Kent. De gjorde nøjagtig det samme i går, og i morgen er det er nyt sted.

Men i aften er de lige her.

Om man så er svensker, eller dansker eller bare er, så har man hver sin unikke oplevelse. Hver sin måde at lagre lys, lyd og ord på. Hver sit hav af følelser at bære med sig hjem igen.

Derfor kan koncerter aldrig give objektive anmeldelser, ej heller reportager. Det handler for meget om én selv, når man står der foran scenen. Man smelter sam-

men med musikken, når man fanges og ensom rejser med på de skabte lydbølger.

Der kommer ingen meningsbærende detaljer eller observationer, som er større end sig selv.

For den fredag aften var det livets mening, som blev formidlet til alle, som gerne ville lytte. Visst känns det som att kärleken väntar.

Det er vel det vigtigste.

Kent, Scandinavian Congress Center, Århus.

Fredag den 22. februar 2008

26 ILLUSTRERET BUNKER

DEBAT TEKST Karoline Amalie Markholst

KULTURKALENDER Fredag 7. marts

AGF-Fanclub og AGF præsenterer forårets trup. Hummel laver modeshow og Rasmus Tantholdt er vært.

Atletion, Stadion Allé 70. Kl. 18.00. Fri entré.

Lørdag 8. marts

Second hand bazar med pladebørs. En stand koster 100,-.

Studenterhus Århus, Nordhavnsgade 1. Kl. 12.00-16.00.

Fri entré.

Mandag 10. marts

Stand-up i pAKHUSET. Studenterhus Århus, Nordhavnsgade 1. Kl. 19.00. Entré: 50/70

Onsdag 12. marts

Afrika i børnehøjde. Fotograf Finn Nordfeld og journalist Maria Larsen tog deres fem børn med på rejse i det østlige Afrika. Hør deres beretning om turen.

Folkeoplysningens Hus, Vester Allé 8. Kl. 19. Entré 100,-.

Politisk sangskriver. Århus Sangskriver Værksted holder koncert. Bl.a Keld Lund Andersen spiller sine politiske sange med hug til OverDanmark. Den politiske sang er ikke død.

Gyngen, Mejlgade 53. Kl. 21. Fri entré.

Frem til torsdag 13. marts

I Århus præsenteres et udvalg af de bedste tjekkiske pressefotos fra 2007. Århus Rådhus. Fri entré.

Fredag 14. marts

Big Fat Snake spiller på Atletion, Stadion Allé 70.

Kl. 20. Entré 255 kr., købes via Billetnet.

Torsdag 20. marts

Magtens Korridorer spiller på Train.

Kl. 21.30. Entré 130,-.

Debat

MARTS 2008

DRUK | David Wedege, 1. semester

DRUK | Maria Greve, 3. semester

Har du husket at drikke Promiller står for egen regning dig stiv i dag?

Hvis ikke, så overvej om du ikke er røget skævt ind på studiet. For man skulle nemt tro, at ens succes her på bladsmørerfabrikken i den grad afhang af ens evne til at vende flaskebunde opad.

Det indtryk får man i hvert fald af at læse den udgave af Startskuddet, som de nye 1. semesterstuderende modtog op til februarmåneds studiestart.

Bladet er hønefuld af sådan en pubertær drukbegejstring, man ellers skal finde mage blandt teenagere, der skjuler sig i buske med lunkne discountøl, mens der er fest i den nærliggende idrætshal. Ser man på bagsidens liste over rusarrangementer, er det tydeligt, at de næsten kun består af drikkegilder og beverdingebesøg.

Sådan dér! Var vi studiebegyndere i tvivl om drikkeriets vigtighed for et vellykket studie, blev den sidste tvivl skyllet bort tirsdag den 12. februar, hvor de studerendes egne aktiviteter blev præsenteret i Frø’s Audi.

Kunne man sige, at alle foredragsindslagene var vinklet på noget fælles, så skulle det lige være øl. Ja det var så afsindigt skarpvinklet, at man skar sig på det. Hov, retfærdigvis skal det siges, at de talte om andet end øl.

Sprut for eksempel. Samt en

smule om blade og fodbold, men det var ikke så meget.

Tak til rusværterne og de andre for at frelse de nye studerende fra at glemme, hvordan det er man drikker sig vissen. Det er virkelig ikke sært, at man skal se så meget fordrukkent makværk i dagens medier. Og er det så sært, at journalister lever i færre år end gennemsnittet? Faktisk dør journalister så tidligt, at vi slet ikke behøver at spare op til den pension, som vi slet ikke når. De penge kan vi drikke op i stedet. Blæse være med om nogle af vores medstuderende får alkoholproblemer. Der pimpes alligevel så meget på redaktionerne, at hverken de selv eller kollegerne vil opdage, at der overhovedet er et problem.

Fuck da tørvetrillere, som foretrækker at have det sjovt uden at drikke og som derfor ikke føler, de passer ind i festen. De kan sgu bare søge ind på diakonhøjskolen. Og så længe vi er stive, kan vi så dase saligt rundt, uden vi nogen sinde ænser det fjerneste, om hvor tragisk og plat det i virkeligheden er.

Så skål for det her fordrukne fag!

Kære David.

Rusforløbet består rigtig nok af en masse fester. Og til dem er der normalt alkohol at købe for dem, som lyster det.

Men det er også op til den enkelte russer, om man har lyst til at drikke sig i hegnet, eller om man vil nyde en enkelt øl i godt selskab.

Vi synes ikke, at der ligger noget pres på jer russere om at overskride personlige alkoholgrænser, og det vil vi absolut heller ikke være med til. Du vil ikke kunne finde en rusvært, der vil forsøge at få dig til at drikke mere, end du vil. Vi er totalt ligeglade med jeres promiller, så længe vi får nogle sjove arrangementer sammen.

Vi indleder rusforløbet med Dagen før Dagen og Spilaften.

Det er to hygge-arrange-

menter, som går ud på, at vi skal se hinanden uden for skolens vægge og lære hinanden at kende. For de fleste sker det uden alkohol. Men der skal også være plads til festerne. De fylder meget i jeres rusforløb og det er med god grund - vi får rigtig god respons på de fester. Langt størstedelen af russerne vil gerne smide tøjlerne lidt og drikke øl sammen. Det viser evalueringerne hver gang.

Hvor mange øl det bliver, må stå for egen regning.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget, og ellers kan jeg kun opfordre dig til at søge som rusvært - det er en gylden mulighed for at ændre på tingene.

Maria Greve, formandinde for Rusværterne mlgreve@mail.djh.dk

dwpetersen@mail.djh.dk

INDRETNING | Kristian Dam Nygaard, 2. semester

Det er så svært at følge med

Vi lever i en kold tid, hvor den lille pige med svovlMandag 24. marts. stikkerne ikke nøjes med at drømme om varmen, men Vive La Feté spiller på VoxHall, Vester Allé. hvor hun skrider til handling Kl. 21. Entré: 160 kr, købes via Billetnet. og efterlader sine omgivelser i aske. Derfor er det rart at kunne glemme alt om fremTirsdag 25. marts. mede navne, kendte tegninSpeed dating - masser af fem minutters dates optimerer ger og eventyr fra hverdagen chancen for at finde en sød kæreste. og lulle os i søvn i Frøberts.

Kl. 19. Entré: 30/80 I ”Bunkeren” er vi trygge.

Studenterhus Århus, Nordhavnsgade 1.

Beskyttet fra det uvedkommende, udefrakommende, så vi får plads til at fordybe Onsdag 26. marts os i teknikker, statistikker og Poetry slam. Hver poet har kun tre minutter og ti sekunder så i Lars Bjerg. til at fyre den af og forsøge at vinde publikums gunst og Journalisthøjskolens polidermed blive kåret som aftenens vinder. tiske profil er trendy nyrød Kl. 21. Entré: 20/30 med hang til Villy SøvnStudenterhus Århus, Nordhavnsgade 1. dal’isme - ifølge tidligere udgave af denne avis. Indretningsmæssigt ser det dog ud til, at Bendt Bendtsen har haft en finger med i spil-

let. Eller måske ikke, for der er ikke ret meget at se.

Hvordan kan det være, at man i løbet af en skoledag kan glemme alt om den verden, vi i resten af vores liv skal leve af? Muhammedkrise siger du? Igen!?

De mange tons beton virker som en enorm osteklokke.

Vi kan få gårsdagens nyheder i biblioteket, men hvad så med nutiden? Hvis vores licensbetalte nabogrund for eksempel skulle eksplodere, ville vi først reagere, når vi opdagede soden på vores cykler. Og hvad med dem der tager bussen?

Burde vi ikke være på forkant? Det første halve år på skolen, undskylder vi med flytning og ustabile dagligdage, men når lov-Oluf har fået alle til afslappet at

sænke sig ned i de blå sæder, så bør vi være på.

Da der ikke er så forfærdeligt mange vinduer i bygningen, må man ty til kunstig erstatning for at få et blik ind i virkeligheden. Her opstår et dilemma. Skal man følge med i undervisningen eller med på den bærbare?

Politiken.dk eller Roger Buch live, med hestehale og hele svineriet?

Nyheder er faktisk ikke så svære at få fat i. Selvom det nok piner en gammel institution som vores, så kunne det være en idé at kigge ud over vores egen konservative baghave.

På Syddansk Universitet har de journaliststuderende deres eget mini-Kvægtorv.

Der står måske ikke nogen Jes Dorph og fremlægger

højdepunkter fra året der gik, men der vises nyheder konstant. De har opstillet fladskærme og lysaviser, der kontant opdaterer de studerende om verden omkring dem.

Er det et pengeproblem? Er det fair nok? Med de kantinepriser, vil jeg hermed gerne søge aktindsigt i skolens finanslov. Man kunne for eksempel skære ned i den hvide kantine, da den alligevel altid står halvtom. Eller sælge alle Mac-computerne, da de, der kan finde ud af dem alligevel har deres egen nypolerede med.

Det er bare et forslag, så vi i fremtiden kan være med fra start, når den lille pige stryger den første svovlstik. kdnygaard@mail.djh.dk

Debat

ILLUSTRERET BUNKER

MARTS 2008

27

Læs og deltag i de vigtigste debatter på vores hjemmeside: www.illbunker. dk

KRITIK | Lixen-redaktionen 2007

LIGESTILLING | Håkon Stolberg, 5. semester

Lixen svarer igen

I december bragte Illustreret Bunker en artikel om forskellene på DJH og journalistuddannelssen på Syddansk Universitet. Her blev der rettet kritik mod Lixen. De fik ikke mulighed for at svare – det gør de nu På SDU har vi har ingen rektor ved navn Thomas Mylenberg og ingen taleog hørepædagog. Vi har en rektor for hele det universitet, vi er en del af, der hedder Jens Oddershede, en centerleder ved navn Troels Mylenberg og en lektor i sprog. Han hedder Peder Skyum-Nielsen og underviser i mundtlig formidling primært på hold af 40 studerende.

Som medlemmer af den just afgåede Lixen-redaktion vil vi afvise, at der er ”en mere eller mindre officiel politik” om ikke at være kritisk over for studiet eller de ansatte. Vi vil ikke trykke historier om, at underviserne kan købe kaffe for en krone,

mens vi selv giver fem – den slags brok hører til på bagsiden. Men når de studerende føler sig udnyttet i diverse samarbejdsaftaler, eller underviserne ikke kan tage imod kritik fra KaJO, så har vi taget det op. Seneste udgave af Lixen har en diskussion mellem KaJO og underviserne på forsiden De studerendes kritik af et samarbejde med Nordisk Film blev taget op sidste forår og debatteres fortsat på MediaWatch med udgangspunkt i vores artikel.

Vi har stillet skarpt på, hvor lille en del af underviserne, der er kvinder og diskuteret den generelle nedprioritering af de akademiske fag.

Og lad os så slå det fast: Vi

har heller aldrig forhindret nogen i at få spalteplads til en kritisk artikel, de selv er kommet med.

På SDU, og i Lixen, er det god skik, at enhver har ret til at forsvare sig. Det ville vi selv have værdsat. Vi kan henvise til vores hjemmeside, hvor vores udgivelser ligger uploadet, og hvor det kan konstateres, at over halvdelen af vores numre har været båret at studiekritiske historier. For os var det ikke en dyd at skrive kritisk om vores studie, men noget vi gjorde, når der var en historie www.lixen.dk

Gamle mænd i en ny bestyrelse Ebbe, Mogens, Peter, Inger, Jesper, Flemming, Bjørn, Lisbeth, Ole, Christian, Morten… Der er langt mellem pigenavnene i den nye bestyrelse for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJ). I den 15 mand store bestyrelse finder man kun fire kvinder. Hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund (DJ) har udpeget to mænd. Det er jeg utilfreds med. Ikke fordi det at være mand er diskvalificerende i sig selv. Men fordi der simpelthen var en mere end oplagt kvindelig kandidat.

En kandidat, der har reel indsigt i virkeligheden på Journalisthøjskolen, hvor hun sidste år afsluttede sin fireårige uddannelse. En kandidat, der har siddet i den tidligere bestyrelse for Journalisthøjskolen på de studerendes mandat og har været med i fusionen med

KRITIK | Esben Christensen, 4. semester

INDESIGN | Niels Toftegaard, 3. semester

Kære Lixen...

InDesign til folket

Artiklen, som åbenbart har skabt vrede hos Lixen, var ikke et åbent angreb mod de kære kollegaer i Odense.

Derimod var udgangspunktet, at vi ville lade en studerende med kendskab til begge institutioner fortælle om forskelle, ulemper og fordele ved de to uddannelser.

At der på et tidspunkt i interviewet bliver talt om

Lixen, så vi ikke som noget specielt dramatisk. Men der ramte vi sgu et ømt punkt.

Jeg beklager - I er tilsyneladende meget kritiske, og det er jo godt.

Bliv ved med det.

Esben Christensen, tidligere redaktør på Illustreret Bunker. esbenc@mail.djh.dk

Jeg er lige blevet passet op af Niels Ebdrup, som skal stå for forårets Praktikavis.

Han spurgte til tryk af avisen, noget jeg som tidligere Bunker-redaktør ved noget om.

Så spurgte jeg om nogen i Praktikavis-gruppen kender til InDesign, som avisen skal layoutes i.

Det mente Niels ikke.

Og det er fordi skolen ikke lærer de studerende at bruge

InDesign, før man vælger Trykte Medier på 3. semester.

Hvis man altså ikke vælger tv eller radio. For så lærer man slet ikke at bruge InDesign.

Seneste tiltag fra skolens side er Illustreret Vægavis til Åbent Hus, men forudsætningen for at lave en avis eksisterer ikke hos de studerende, med mindre de selv

Den Grafiske Højskole fra dag et. En kandidat, der har siddet i DJs hovedbestyrelse siden 2005. Det er mig ubegribeligt, at denne kvinde ikke får en plads i DMJs bestyrelse. Men af årsager, der er utydelige for offentligheden, vælger man at indstille to ældre herrer frem for Didde Elnif.

Her havde DJ ellers chancen for at følge op på de fine formuleringer i kommissoriet for DJs eget Ligestillingsudvalg, hvor man blandt andet skriver: Udvalget har til opgave løbende at sørge for, at drøftelser og beslutninger i HB og HB’s andre faste udvalg omfatter kønsmæssig og etnisk ligestilling samt diskrimination.

at Didde Elnif blev indstillet som ligestillingsalternativ.

Og at det dermed var op til Undervisningsministeriet at gribe ind, hvis kønsfordelingen i DMJs bestyrelse blev skæv. Det gjorde ministeriet ikke. Men selvom det sætter spørgsmålstegn ved ministeriets prioriteringer, er det sådan set ligegyldigt i DJs tilfælde. For Didde Elnif er ikke noget alternativ. Hun er et klart førstevalg. Derfor er det pinligt, at hun blev tilsidesat.

Jeg synes, det ville klæde hele fagforeningen, hvis en af de herrer trådte til side og lod en mere berettiget (kvinde) komme til.

Håkon Stolberg, formand, Kredsen af Journaliststuderende

Hovedbestyrelsen kan forsøge at undskylde sig med,

har opsøgt det gennem Illustreret Bunker, Citat, Panikavisen, Startskuddet eller Praktikavisen.

De første fire er frivillige initiativer fra de studerendes side, mens Praktikavisen bliver til på opfordring fra Pia Færing.

Men altså uden at de studerende umiddelbart har fået noget viden om avis-produktion og layout fra skolens side.

stolberg@mail.djh.dk

Et crash-kursus i InDesign tager halvanden time med Susanne Sommer og Henrik Meller – jeg har lige været til et på Internationalt Semester.

Læg det ind under JMU pep det forløb op med noget læring, der rent faktisk kan bruges resten af de studerendes tid på DJH. ntoftegaard@mail.djh.dk

IDEUDVIKLING OG RECEPTION! VI FEJRER SEMESTRETS FØRSTE UDGIVELSE MED ET GLAS VIN OG KAGE, TORSDAG DEN 6.MARTS KL. 15:35 I LILLE AUDI.