Panikavis nr. 1 - 2008

0 3 : 8 0

16. APRIL 2008

Tekst | Mathias Stigsgaard

Foto | Marlene Koorsgaard

Kan DJH’ere forudse fremtiden?

Resultaterne af Panikavisens orakelopinio er nået frem, og der er stor forskel på, hvordan forudsigelserne fordeler sig Hvordan står det til med krystalkuglerne her på DJH? Det spørgsmål stillede Panikavisen, da vi puttede tre kommende praktikanter i en opinio-rundspørge og fik skolens elever til at tage stilling til deres nærmeste fremtid.

Svaret kan vi ikke give helt endnu – først skal der panikkes for fuld fart i løbet af morgenen. Når vores forsøgskaniner har klattet deres underskrift på praktikkontrakterne, vil det vise sig, om forudsigelserne har været heldige eller helt ude i hampen.

Viby trækker

Berit Ertmann var den første, der skulle gættes om. Med et angivet førstevalg på Jyllands-Posten, en nær opfølger på Berlingske Tidende og en tredje ansøgning sendt afsted til MetroXpress, havde hun valgt ret snævert.

I sidste ende troede de fleste af de studerende på hendes

favoritsted, JP. Her faldt 37 procent af svarene. Derefter var der dødt løb mellem Berlingeren og ”Andet”–kategorien, som dækker alt, der ikke er søgt i forvejen, med cirka 22,5 procent hver. Og til sidst MetroXpress som kun kunne mønstre 18 procent af den samlede spådom.

Onside

For Andreas Nielsens vedkommende var der endnu mere spredning i feltet. Han har søgt fire tv-pladser, tre af dem sportsbaserede. Det blev Viasat Sport, der var topscoreren med 33 procent af de afgivne stemmer. Bagefter fulgte TV/MIDT-VEST og TV2 Sporten i tæt opløb med henholdsvis 21,5 og 20 procent. Nederst i tabellen lå DR Sporten med kun 8,5 procent, mens 17 procent af stemmerne sender Andreas et andet sted hen.

Det vil vise sig, om spådommen om Andreas som Viasats nye medspiller holder stik, når praktiktransfervinduet luk-

ker hen ad dagen.

Tro på ønskepladsen

Hos den sidste af rundspørgens emner var der til gengæld ikke meget tvivl om forventningerne – 69,5 procent af stemmerne lå på Jesper Nørbys erklærede førsteprioritet, pædagogernes fagblad Børn&Unge. Andet- og tredjevalget, Fagbladet Folkeskolen og Frederiksborg Amts Avis, måtte nøjes med henholdsvis 14 og 12,5 procent, mens kun 4 procent ikke kunne se Jesper ende et andet sted end de tre, han har søgt.

Jesper er i konkurrence med fire andre ansøgere om buddet hos Børn&Unge, men har vores 325 spåmænd og -koner bare nogenlunde ret, vil det være hans signatur, der er at finde på kontrakten.

Hvordan det går Jesper, Berit og Andreas vil du kunne følge med i løbende i Panikavisen. Indtil da er det bare at ønske dem og alle de 258 andre ansøgere held og lykke.

Tekst | Peter Schøler

Easy Film bukker under for strejke Pædagogmedhjælperes strejke i København får Easy Film til at melde afbud til panikdagen.

Praktiksamtalerne ordnes over telefonen Hvem skal passe børnene, når de voksne i børnehaven strejker? Det spørgsmål skal forældre landet over forholde sig til i dag. Også forældrene på Easy Film.

De skulle have ansat praktikanter på Journalisthøjskolen i dag. I stedet må de blive hjemme og passe børnene. Og telefonen.

For på Easy Film har det ikke været muligt at skaffe alternativer til børnehaven. Derfor ordnes alle samtaler i dag pr. telefon.

Panik-ekspressen

Sidst på formiddagen tirsdag stod det klart for folkene på Easy Film, at det ikke ville være muligt at tage turen til Århus. I al hast blev de 23 ansøgninger til filmselskabets enlige praktikplads sendt med bud til Pressens Hus i København, hvor de vil blive uddelt kl. 8.00 onsdag morgen. Herefter gennemfører Easy Film deres samtaler over telefonen. ”Vi er ikke herre over alting. Det er, hvad der sker,” siger praktikkoordinater Pia Færing om Easy Films afbud.

For ansøgerne til det populære praktiksted er der altså kun tilbage at smøre telefonstemmen en ekstra gang, hvis aftalen skal i hus.

Det har ikke været muligt at træffe Easy Film for en kommentar.

0 0 : 9 0

16. APRIL 2008

Tekst | Martin Gregersen

Foto | Nicolai Svenning

Tekst | David Wedege

Bertelsen frem for Bircow

Få praktikanter til randområder

Hvis du vil i praktik på P3, skal du ikke være det nye medlem af Linie 3

For mange ansøgere til de store og næsten ingen til de små. Praktikkoordinator afviser, at det er et problem

Adam Duvå Hall og Christian Ottenheim var de første på det ellers tomme DR klokken kvart over syv i morges.

De to P3-mænd var, trods tidspunktet, rappe i bemærkningerne, da Panikavisen spurgte til forventningerne for dagen: ”Vi vil ligge pres på dem lige fra starten,” lagde Adam Duvå Hall ud.

Han pointerede selvfølgelig også, at de forventede panik og at få to friske, unge mennesker med sig hjem i tasken.

Den nye Bertelsen

Kravene til de to praktikanter, P3 gerne vil have, er udefinerbare, forklarer Christian Ottenheim.

De kan bare mærke, når den rigtige er der. Men de forsikrer, at de ikke leder efter den nye Anders Bircow, men snarere den nye Bertelsen.

Hvis Holbæk Amts Venstreblad har travlt i dag, er det ikke med at læse ansøgninger. Nul ansøgninger til én stilling. Det er én ansøgning færre, end de fik for et halvt år siden.

Praktikvejleder på avisen Christian Dahl er skuffet. ”Det er hamrende træls, at vi nu skal ud og fiske på praktikdagen,” er hans umiddelbare reaktion til det ringe udbytte. Han tror, den manglende interesse blandt andet skyldes storbyeffekten. Alle vil til storbyen.

Enorm forskel

Statistikken viser også, at det igen er den landsdækkende dagspresse med storbysæde, som de fleste praktiksøgende stræber efter.

Jyllands-Posten topper sammen med Berlingske Tidende. De har begge har modtaget 53 ansøgninger. I bunden af listen deler provinsaviser som Roskilde Dagblad og Dagbladet Holstebro-Struer skæbne med Holbækavisen. ”Folk tror, de får en bedre uddannelse på de store blade, men det er noget pjat. Det eneste, vi ikke kan tilbyde, som de store kan, er selvforståelsen af at være stjernereporter på et stort medie. Vi uddanner efter præcis de samme principper, som de store aviser, og vi går ikke på kompromis med de principper, bare fordi vi er et lille blad,” siger Christian Dahl.

Han mener ikke, det er i de studerendes interesse, at alt for mange søger efter de samme populære praktiksteder, for de fleste ansøgere får alligevel afslag. Han savner, at uddannelsesstederne gør mere for at øge spredningen.

Selv foreslår han en dag, hvor de enkelte medier kan præsentere sig for de kommende

praktikanter.

Færing: Intet problem!

Praktikkoordinator Pia Færing afviser helt, at floksøgningen er noget problem. Det er fint, at man går efter sin drøm, og hun hæfter sig ved, at de fleste alligevel får pladser mange andre steder, så spredningen sker automatisk.

Hun mener heller ikke, at det er et problem, at mange får en praktikplads, som de ikke søgte på forhånd og derfor ikke har sat sig ind i. ”Praktik er jo ikke jobtræning, det er kompetencetræning,” siger hun.

Praktikkoordinatoren er dog enig i, at de små praktikaviser er uddannelsesmæssigt helt på højde med de store. ”Mange, også dem som har søgt de store steder, vil have fordel af at være i praktik på de små aviser. Det er faktisk rigtig dumt at være i praktik på en stor avis, hvis ikke man er god til selv at navigere. Der er de små aviser bedre til at nurse om den enkelte praktikant.

På de store aviser drukner man nemt blandt 70-80 medarbejdere. Det kræver, at man er en fisk i vandet i sådan et kaos.”

Pia Færing mener, at de små provinsavisers praktikvanskeligheder hænger sammen med bladenes generelle problemer. De er trængte på annoncemarkedet, og de dygtigste søger altid mod de store arbejdspladser.

Men som hun konstaterer: ”Vi kan jo ikke løse deres problemer ved at drive mediepolitik med praktikanterne.”

Tekst | Peter Pedersen og Maj Susanne Junnker

Rengøring i panikfart Det er ikke kun praktikansøgere, der panikker på DJH idag. Anne Grethe, Bunkerens mest morgenglade rengøringsdame, panikker over praktikansøgerne - der står i vejen DJH’s rengøringsdamer gemmer sig. Men ikke godt nok. Efter flere efterladte rengøringsvogne og fyldte affaldssække fandt vi en af dem nede i foto-afdelingen. ”Du gemmer dig godt?” ”Ja.. hahaha, det er fordi jeg har så travlt!”

Anne Grethe hedder hun, og hun har arbejdet på DJH de sidste 8 år. Derfor er hun heller ikke ukendt med omstændighederne. ”De studerende kommer tidligere og tidligere. De

første kom allerede kvart over seks i dag”.

Samtidig undrer hun sig over, at praktikstederne endnu ikke er ankommet klokken 7.15, for det plejer de.

Anne Grethe møder hver dag kl 6, og det gør hun også i dag. Men denne morgen føler hun sig forstyrret. Hun er ikke vant til at have selskab på skolen så tidligt. Derfor deltager hun også i panikken. ”De studerende står bare i vejen!” udbryder hun og griber moppen, svaber gulvet og tvinger de to panik-

reportere et skridt tilbage. Hun erkender dog at kunne mærke en vis spænding og summen langs DJH’s gange. ”Er du nervøs på de studerendes vegne? ”Naarj, men de skal da have pøj pøj. Det er jo deres fremtid, det handler om,” siger hun, mens hun vrider kluden og haster videre ned ad gangen.

0 1 : 9 0

16. APRIL 2008

Tekst | Katrine Grønvald Raun

Sms-dagbog fra to studerende på 3. semester I går aftes havde jeg en sms-korrespondence med to 3. semester studerende, der trods det kæmpe pres alligevel kunne finde tid til at fortælle lidt om deres tanker, gøremål og panikanfald. Her er et lille indblik i dagen før dagen og morgenen før den store udvælgelse Inge-Lise Gadensgaard, tirsdag d. 15/4-08

Onsdag d. 26/4-08: Panikdagen

20.06: Hej Inge-Lise. Nå, hvordan har du det lige nu, og hvad laver du? Kh Katrine

6.16: Godmorgen. Har du fået noget søvn? Og hvordan har maven det i dag?

20.18: Hej Katrine. Lige nu er jeg ved at spise kalkunfrikadeller med gulerødder i. Og så har jeg været ved at tjekke, hvor i Frankrig jeg vil bo, når jeg ikke får en plads i morgen. Jeg har været nødt til at købe to tørklæder i dag for at kunne camouflere det sugemærke, min ven Daniel lavede på min hals i lørdags. Skal jeg gå for det sorte eller det lilla med lidt for meget glimmer?

6.45: Jeg har sovet fantastisk. I fem timer. Drømte, at ingen ville have mig. Maven har det også fint. Jeg er vist ikke nervøs. Appetitten fejler stadig ikke noget. Nam nam. Nybagte boller.

20.28: Det lyder sundt, energirigt. Sikke et overskud at kunne lave frikadeller nu! God taktik med et tørklæde for at skjule lørdagens udskejelser – det sorte er klassisk og et sikkert valg, mens det lilla er friskt og skægt. Spørgsmålet er, hvordan du gerne vil fremstå i morgen?

20.59: Det må blive det sorte. Poptøsen må blive hjemme på Børglum. Nu står den på citronfromage. Hvis den ellers vil holde op med at blævre. Hvad skal jeg svare, hvis de spørger mig, hvorfor jeg vil være journalist?

22.10: Nøj, hvor havde jeg fucket den fromage up. Det hjalp lidt at si den. Jamen jeg vil jo være journalist, fordi jeg vil snakke med Mary. Altså Kronprinsessen. Ja, det er ret fedt lige nu. At være journalist. På den dårlige måde.

Tror ikke, at jeg kan sove. Sukkeret pumper rundt i mine årer.

23.07: Har du nogle bestemte ritualer eller ”tvangstanker” før vigtige situationer som i morgen?

23.32: Havde frygtet det spørgsmål. Men svaret må være et uspecificeret afsnit af Det Lille Hus på Prærien. Nu ved du det. Det var det med vaskebjørnen.

Jens Andersen, tirsdag d. 15/4-08 20.06: Hej Jens. Nå, hvordan har du det lige nu, og hvad laver du? Kh Katrine 20.15: Drikker store mængder kaffe og overvejer en barbering. Men nervøsiteten har uheldigvis forplantet sig til mine hænder. Det efterlader mig i noget af et dilemma.

Vælger jeg at møde op i morgen frastødende usoigneret eller svært skamferet?

20.23: Jeg ville ty til en barbermaskine og undgå skraberen. På den måde undgår du at volde skade på dig selv.

Pas på de store mængder kaffe. Har du overvejet at spise noget i stedet for?

20.36: Mad er min største fjende lige nu. Måtte strække våben, da jeg forsøgte mig med en leverpostejmad. Det betyder, at jeg formentlig kan tilføje udmagret til min appearance i morgen. Til gengæld har jeg et anderledes problemfrit forhold til mine cigaretter. Nikotin er og bliver min bedste ven i pressede situationer.

Otte! Bob hund er også god medicin.’Nu skall vi dansa efter min pipa!’. Det er den indstilling, jeg skal have klar i morgen. Kom så Skåne, kom så Jens Andersen!

22.44: Hvem er Bob Hund, og hvad er status? Tror du godt, at du kan falde i søvn?

23.33: Svensk indierock af en anden verden. Jeg har klogelig indkøbt tre øl. De skal fungere som min billet til søvn. Men vi er beyond nervøsitet.

23.50: Mit faste ritual i den her slags situationer er en stærk tro på en venlig eksistens.

Onsdag d. 16/4-08: Panikdagen 06.16: Godmorgen. Har du fået noget søvn? Og hvordan har maven det i dag?

06.20: Har sovet overraskende tungt og godt. Jeg er sindssygt sulten, men har ellers en ok mavefornemmelse.

Det bilder jeg mig i hvert fald ind…

Her til morgen virker begge studerende ret afslappede.

De er afklarede med, at panikdagen nu er startet, har fået en god nats søvn og udviser et overskud, som de nok skal få brug for senere på dagen.

Held og lykke!

21.12: Hvor mange cigaretter har du røget indtil nu? Og har du andre redskaber til at styre dine nerver?

21.18: Jeg nærmer mig otte styks… Sådan, ja… Og dér!

Tekst | Stine Charlotte Hansen Foto | Marlene Koorsgaard

Politiken har første praktikant i hus Hans Christian Kromann fra RUC står lettere fortumlet uden for døren til lokale 110.

Han har lige fået et håndtryk og en praktikplads på Politiken. Ikke dårligt. Det var nemlig hans førsteprioritet.

Telefonen ringer insisterende. Han bliver nødt til at sige nej til Komputer for Alle, for han er afsat nu. ”Det er virkelig dejligt!”

siger Hans.

Han har været i mediepraktik på Politiken i 14 dage, og derfor kendte de ham godt. Han stod uden for lokalet, da de startede klokken 8.00 og kom til samtale med det samme.

Fem minutter efter besatte Hans Christian Kromann den første praktikplads på Politiken.

Øl-tid

Han er lettet over, at det er overstået så tidligt. Men han er også lidt forvirret, fordi han ikke helt kan forstå, at det gik så let. Nu kan Hans Christian Kromann slappe af resten af dagen til forskel for de mange, der ikke har en plads endnu. ”Jeg skal snart ned og drikke øl”, siger en tilfreds praktikant to be.

5 3 : 9 0

16. APRIL 2008

Tekst | David Wedege

Stiften som blev væk Sparerunde i midtjysk mediekoncern koster tre praktikpladser, deriblandt begge Århus Stiftstidendes stillinger Hold øje med stifter, når du sætter dig på stole. Men i dag behøver du ikke holde øje med, hvor Stiften sidder. For byens lokale dagblad i tabloidformat, Århus Stiftstidende, er ikke repræsenteret, når det store praktikræs fløjtes op. Ganske vist slog Stiften to stillinger op, men trak dem også tilbage igen den 8. april. Kun én dag efter ansøgningsfristen. Dermed har 15 praktiksøgende ansøgt forgæves.

Maria Greve, som er praktiksøgende fra DJH, er en af dem. Hun er i forvejen studentermedhjælper på Stiften. Samme morgen, som spareplanen blev kendt, tirsdag den 8 april, var hun på arbejde, og hun hørte intet om planen den morgen. Ikke før hun senere på dagen holdt pause uden

for Frøberts Auditorium og hørte, at Århus Stiftstidende i en e-mail havde orienteret DJH om nyheden. ”Jeg var chokeret, og jeg blev vred. Jeg synes, det er uhyggeligt dårlig timing, at de trækker sig dagen efter fristen. Nogen må have vidst det noget før. Jeg tror ikke på, det er noget, man sætter sig ned en tirsdag morgen og pludselig kommer frem til.”

Maria Greve føler, at hun har spildt to til tre timer på at skrive ansøgning, men det værste er alt det, hun har sat sig op til og brugt kræfter på at sætte sig ind i.

Kirsten Vestergaard, som er redaktionschef på Århus Stiftstidende, beklager, at nogen har spildt tiden på praktikansøgninger.

Hun bedyrer, at det uheldige forløb ikke

kunne have været undgået. ”Vi vidste ikke tidligere, at det blev sådan.

Vi orienterede vores egne medarbejdere først, og vi meddelte det straks efter til Journalisthøjskolen,” siger hun til Panikavisen. Årsagen til, at praktikstillingerne på Århus Stiftstidende skæres væk, er en sparerunde hos selskabet bag avisen, Midtjyske Medier. Den vil skære ned i staben med 15 medarbejdere tilsammen på Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis. På sidstnævnte avis har sparerunden kostet en enkelt praktikplads. Det betyder, at der nu kun er en enkelt plads at kæmpe om på det kronjyske blad.

Tekst | Peter Zacher Poulsen Foto | Marlene Koorsgaard

Grønne glædespølser Pølsevognen foran hovedindgangen skal sætte fokus på Danish Crown som et praktiksted, hvor man skriver om mere og andet end pølser Det er kun anden gang Danish Crown er repræsenteret på Panikdagen, men de forstår uden tvivl at iscenesætte sig selv. Fra pølsevognen foran sydindgangen, kan de praktiksøgende fra morgenstunden få en kop kaffe eller en vand. De våde varer er dog ikke den eneste konkurrent til kantinen indenfor Bunkerens mure.

Verdenspremiere

Journalisthøjskolen lægger grund til intet mindre end en verdenspremiere. Fra pølsevognen vil Danish Crown servicere de praktiksøgende, og stille den værste sult. Menuen står ikke kun på almindelige røde pølser, som de fleste nok kan nikke genkendende til. I dag kan man nemlig sætte tænderne i en grøn pølse.

En grøn trøste- eller glædespølse.

De praktiksøgende bliver således de første i verden til at smage den nye, grønne pølse, som bliver lanceret i forbindelse med sommerens grønne koncerter.

Mere end bare pølser

”Danish Crown står for meget mere end bare pølser, men i dagens anledning er der trøste- og

glædespølser til alle fra pølsevognen,” forklarer kommunikationschef ved Danish Crown Anne Villemoes.

Hvis vejret holder til det, vil Danish Crown sågar forsøge at afholde deres samtaler ude ved pølsevognen. Villemoes mener, at en praktikperiode ved Danish Crown tilbyder indsigt i mange af kommunikationens facetter, og at det er et oplagt mål for en praktiksøgende, der også ønsker en praktiksted med en erhvervsmæssig profil. ”Vi arbejder i dag med udgangspunkt i journalistiske principper i en række af vores kommunikationskanaler, men selvfølgelig med forståelse for virksomhedens virkelighed,” siger hun.

”Vi er sjove at lege med”

Danish Crown vil gerne slippe af med det lidt støvede image, man som journaliststuderende nemt kan forbinde med de baconproducerende fabrikker. ”Vi vil gerne benytte lejligheden til at vise, at vi faktisk er sjove at lege med, og at vi tager kommunikationen med omverdenen alvorligt”, siger Anne Villemoes.

Pølsevognen vil uden tvivl

tiltrække en vis opmærksomhed fra de praktiksøgende og andre forbipasserende. Alle pratiksøgende er velkomne til at nyde en grøn pølse fra klokken 10 til 12.

Til den tid er det, for de flestes vedkomne, også fastlagt, om der er tale om en trøste- eller glædespølse.

9 5 : 7 0

16. APRIL 2008

Tekst | Peter Pedersen og Peter Zacher Poulsen

Bacon og boblevand Praktikstedernes åbent hus arrangementer, hvor de praktiksøgende inviteres indenfor på de forskellige medier inden panikdagen, kan bruges til andet end networking. Dagen er en glimrende mulighed for at boykotte supermarkedernes køer og spise sig mæt i en alsidig menu på de forskellige medier.

Det grønne hjørne

Gratis kaffe på perronen foran toget imod København lægger en fremragende bund. Hvis en slankekur står for døren, kan Nyhedsavisen, Care og Unicef anbefales.

Her bliver vanddepoterne fyldt op, men det er så også det. Unicef viser sig som en sand hjælpeorganisation og har valgt at prioritere nødhjælpsrationerne til de varme lande frem for de kommende praktikanters sultne maver.

Viasat Sport lever op til idrættens motto om en sund kost. Ligesom mange andre praktiksteder har sportskanalen frugt i lange baner på menuen.

Livet er fedt

I dyb kontrast til den sunde linje står mediemoguler som DR-Byen og TV2 Nyhederne i København. Med licensmidlerne i ryggen bugner buffeten af alt fra cola til chokoladecroissanter, kringle, applepie med flødeskum og minichokolader. Om det er maden til åbent hus eller den faglige kvalitet på praktikstederne, der gør, at disse steder er rene praktikkantmagneter i forhold til antallet af ansøgninger, er uvist. Denne vurdering er op til den enkelte læser.

Lokkemad

Hvis køleskabet er tomt, og man de sidste to uger har levet af rugbrød med leverpostej, kan en endagsudflugt til Holstebro være en god ide. Her står TV-Midt/Vest klar med en menu, der kan bringe de mest udmagrede praktiksøgende tilbage i en passende kampvægt. Med en overdådig buffet, bestående af pasta, rissalat, almindelig salat, ost, brød, vindruer og ikke mindst kylling svøbt i bacon, disker tv-stationen op med en menu, der giver selv den mest ihærdige husmor baghjul og næsten kommer op på siden af mors kødgryder. Samtidig lægger de op til en meget travl hverdag på redaktionsgangene, hvis alle disse kalorier skal brændes af.

Bonusinfo: Hvis der er helt tomt på kistebunden, eller du blot mangler lidt dekoration til væggen hjemme på kollegieværelset, kan det anbefales at besøge Altinget.

Her kan du ud over at få slukket tørsten i form af en sodavand, også være så heldig at få stukket en plakat under armen – endda en musemåtte.

Ren Nik & Jay

Sjællandske Medier tilbyder hurtigt virkende nervemedicin i form af boblevand. Om det er et udtryk for, at praktikopholdet er en stor fest, lader vi stå hen i det uvisse – igen!

Turen hjem i toget bruges naturligvis på at inddele dagens indsamlede godter i adskillige fryseposer, så man i den kommende uge heller ikke skal brokke sig over den langsomme kassedame i supermarkedets køer.

Tekst | Jens Andersen

Han telefonpasser på mig Hans stemme er nøjagtigt så blød og rar som Ole Meisners, han er roligere end gågaden i Otterup, han er den køgensiske personificering af Ayers Rock – han er Jakob Andresen, og han er min telefonpasser.

Det er han, fordi han er af originalstøbningen af den gode telefonpasser. Din telefonpasser skal nemlig passe lige så meget på dig som på din telefon. Han er din støtte, din confidant og dit mentale overskud. Har du retning mod kulkælderen, kaster han nyt og opmuntrende lys over situationen. Ryger du i den syvende himmel, står han klar med en krammer og en fadøl. Den rette telefonpasser er med andre ord en person, du har lyst til at dele paniklivets op- og nedture med.

Først og fremmest er telefonpassertjansen en opgave i

overblikkets tjeneste: ”Stik mig lige min ansøgning til Politiken,” skal dødpinemig besvares med et ”Her!” og ikke et ”Øjeblik…

Tror sgu, jeg glemte dine sager på 200-gangen… To sekunder… Måske de er her et sted alligevel… Men mener, du skrev noget med, at du brænder for journalistikken...”.

For det andet er din telefonpasser stand-in og kan derfor være dit første - om end noget korte - indtryk på dit måske kommende praktiksted. Derfor er han velbevandret i medieverdenen og ved godt, at B.T. ikke er en forkortelse for Berlingske Tidende. Og derfor besvarer han ikke opkald på utjekket manér a la: ”Ringe tilbage til Bent hvem?” Det imponerer næppe nogen Falbert, og du kan allerede være bagud på point.

Sidst, men absolut og helt og aldeles mest vigtigt: Din telefonpasser har en stærk psyke. Han kan håndtere at se dig smuldre, svinde ind og fuldstændigt krakelere i komplet irrationelle dommedagsdesperationer. Han ryster det af dig og slår rytmen af din hvilepuls an.

Andresen er alt det. Han er en stand-up-guy. Han er min go-to-guy. Jeg føler mig tryg, når jeg siger: Andresen er min telefonpasser.

9 1 : 0 1

16. APRIL 2008

Tekst | Astrid K. Dalum og Katrine G. Raun Foto | Astrid Dalum

Modereportage fra DJH Vi spurgte tre praktikansøgere, om deres valg af praktikplads har haft indflydelse på deres tøjvalg til panikdagen

Dorthea Dittmer, 27 år.

Sofie Korsgaard, 23 år.

”Jeg virker vel lidt casual i mit tøjvalg. Det kan ikke nytte noget at dresse sig fuldstændig op, når man alligevel ikke vil gå sådan klædt til hverdag.” Ifølge Dorthea stresser mange over tøjet til panikdag. ”Jeg har hørt mange snakke om, at de skulle købe nyt tøj til panikdagen. Slap nu af!” Dorthea Dittmer har fået praktikplads på Ekstra Bladet.

”Jeg har ikke tænkt så meget over mit valg af tøj.

Kombinationen virker afslappet og samtidig friskt, og det skulle helst passe til alle de praktiksteder, jeg har søgt.” Sofie Korsgaard har søgt praktikplads hos Politiken, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. ”Det er måske lidt for friskt til Kristligt Dagblad.”

Tekst | Rasmus Bech

Foto | Nikolai Linares

TV2 Øst gjorde kort proces 16 ansøgninger - én til samtale Drømmen gik i opfyldelse

”Der er ikke andet end at håbe på det bedste.” Anders Riisgaard står med et forsigtigt smil på læberne, klokken nærmer sig med hastige skridt 08.00, det er panikdag på DJH, og vi befinder os på TV2 Østjylland. Telefonpasseren er nøje instrueret i hvilken rækkefølge, de eventuelle samtaler skal planlægges. ”Regionalstationerne er klart det jeg satser på, og helst Øst,” siger Anders.

08.12 kommer det ventede opkald. Med sikker stemmeføring svarer Anders opkaldet, og går op af den lange trappe til TV2 Øst samtalelokale. Fem minutter senere er Anders færdig med samtalen. ”Jeg synes det gik rigtig godt, de ringer tilbage om et kvarters tid,” når han at sige inden telefonen atter ringer. Med store øjne og et bredt smil er han atter på vej op ad trappen. Kort efter er han ude igen, papiret i hånden er beviset på, at han nu er ansat. ”De sagde godt nok at de lige ville have et par stykker flere til samtale, men det nåede de vidst ikke” Anders drøm er gået i opfyldelse. Pladsen på TV2 Øst er hans, og den er gældende for de næste 18 måneder.

Hårde Odds

På vej tilbage på DJH er Anders atter afslappet. De første telefonopkald til familie og venner er gjort, og nu venter gensynet med vennerne fra DJH. ”Det er så fedt det her. Jeg blev nervøs i tirsdags, da jeg så at TV2 Østs statistisk, var det sværeste sted at komme i praktik, det havde jeg ikke lige overvejet,” siger Anders.

Nu skal resten af dagen nydes. I kantinen på DJH er øllet skænket, og stemningen er god. De studerende om bordet snakker lystigt om alle de medstuderende, der stadig render rundt på gangene, i jagten efter de tilbageværende praktikpladser.

Jens Ehlers, 21 år.

”Jeg vidste godt, at jeg ikke skulle ligne en fra Vi Unge, når jeg søgte praktikplads på Jyllands-Posten.

Jeg har tænkt meget konservativt i mit valg af tøj.”

Jens Ehlers fik sin praktikplads på Jyllands-Posten – så klæd dig konservativt, hvis du går efter den avis.

2 0 : 1 1

16. APRIL 2008

Tekst | Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen Foto | Nikolai Svenning

Cavling står bag Fernet Branca-tradition på Panikdagen Ved DJ-Stud. boden kan den sultne praktiksøger både få morgenbrød, kaffe og en lille skarp til halsen.

At være praktiksøger under en panikdag på DJH kan være en hård og krævende affære.

I DJ-Stud.-boden uden for kantinen kan praktikanterne dagen igennem dulme nerverne med wienerbrød, kaffe – og en Ferna Branca. Det fortæller næstformand i KaJ, Eksil Jefsen, der er en af de ansvarlige bag boden. ”Alle har godt af en lille skarp fra morgenstunden.

Det er faktisk noget, man burde gøre noget oftere. Det slår nervøsiteten ned, og gør én lidt mere blød og cool i stedet for at være så stiv. Det tager lidt af alvoren. Så slapper alle mere af,” fortæller Eskil Jefsen.

Gammel, stolt tradition

Faktisk er Fernet Branca på Panikdagen en mere end 100 år gammel tradition, der stammer helt tilbage fra Cavlings tid. ”Rygterne siger, at før Cavling skrev hans første store reportage, der vist omhandlede en ildebrand, havde han lige taget en lille skarp til halsen,” fortæller Eksil Jefsen. ”Det er noget, vi alle kan lære en smule af. Det er derfor, vi har ’Fernet-Branca’ i DJ-stud boden,” siger han.

inden de skal til samtale.

Eskil indrømmer dog, at de fleste først tager sig en lille skarp, når de har været til samtale og underskrevet en praktikaftale.

Tre sjusser er dog allerede uddelt fra boden her klokken 7:45, selvom der stadig er et kvarter til, at ræset for alvor går i gang.

Er du sulten og panikken, så slå et smut forbi DJ-studboden, hvor dine venner fra KaJ, KaJO og JR står klar med morgenbrød, kaffe og Fernet Branca.

Gang i sjusserne

Fernet Branca kan hjælpe folk af med deres nervøsitet,

Tekst | David Wedege

Ubekymrede SDU’ere på fremmed land En stærk, odenseansk holdånd gør panikdagen til en god oplevelse Klokken er tyve minutter i otte. Sydindgangen oversvømmes som et sprængt dige af håbefulde praktiksøgende.

Nogle er hjemmevante i betonen, andre er kommet langvejs fra. Rasmus Lind, Nikolaj Hviid og Johannes Fonnesberg studerer på SDU og er kommet fra Odense for at kappes om pladser. Den rejse tager de meget gerne med, fortæller de samstemmende. ”Det er er helt fint, at det foregår her, for det er også her, majoriteten i forvejen

befinder sig,” siger Nikolaj Hviid, Rasmus Lind fortsætter: ”Jeg tror faktisk, det er en fordel, at man ikke er på hjemmebane, hvor man måske kunne tage det hele lidt for afslappet.”

De fremhæver begge den gode oplevelse og stærke holdånd, der er forbundet med at rejse sammen og ankomme i flok på fremmed grund.

I nat har de praktiksøgende fra SDU sovet på hotel, og det

har kostet hver studerende 400 kroner af egen lomme.

Heller ikke det slår skår i glæden. ”Det generer overhovedet ikke, det er helt fint med mig.

Og bussen frem og tilbage har vi fået gratis,” siger Johannes Fonnesberg.

Den syddanske holdånd har indtaget bunkeren – med et ubekymret smil.

Tekst | Maj Susanne Junker og Peter Pedersen

Bent Falbert: ”Jeg er et venligt menneske” Blandt Ekstra Bladets praktikansøgere er de ekstra nervøse for samtalerne med chefredaktøren. Studerende imellem går der nemlig historier om, at han er en hård hund. Det overrasker Bent Falbert. Da han får kendskab til oplyningerne, slår han øjnene i gulvet,

kigger os i øjnene og siger venligt ”Nå.. Jeg synes ellers, jeg er et meget venligt menneske. Det kan jeg ikke forstå.” Han fortsætter: ”Når jeg nu har haft de fleste praktikansøgere til præ-samtaler, behøver jeg ikke være så streng”.

Bents blide facon bliver bekræftet af Dorthea

Dittmer: ”Jeg synes slet ikke, det var så slemt, som man havde forestillet sig!”. Der kunne man bare se. Han er blød indeni.

0 4 : 1 1

16. APRIL 2008

Tekst | Katrine Grønvald Raun og Theis Lange Olsen

Alt andet ville være bedre Panikdagen har aldrig fungeret optimalt, hverken for de forskellige medier eller for praktikansøgerne, siger chefredaktør på Jyllands-Posten Henrik Thomsen Jyllands-Posten havde i år opslået ni praktikstillinger, men på opslagstavlen stod der 11 navne. Det var dog ikke ansøgere, der forsøgte at tiltuske sig en praktikplads på ulovlig vis, men derimod en fodfejl fra Jyllands-Posten. Ifølge Henrik Thomsen havde de simpelthen talt forkert og glemt et par nuværende praktikanter, der stopper til sommer.

På trods af, at Jyllands-Posten havde fået underskrevet alle deres kontrakter klokken 08.25, var alle 53 ansøgninger blevet læst igennem. Hurtigheden skyldtes, at praktikansøgerne var til samtale gruppevis. Desuden var Jyllands-Posten mødt talstærkt op med seks mand fra redaktionen til at udvælge det bedste hold.

Hjemmesider er et hit

Jyllands-Posten havde ifølge Henrik Thomsen gjort deres hjemmearbejde godt.

I ugerne op til Panikdagen blev adskillige af praktikansøgernes hjemmesider gennemlæst, og der blev lagt meget vægt på CV og hjemmesidens spiselighed, som Henrik Thomsen udtrykte det.

For at praktikstederne kan forberede sig bedst muligt til Panikdagen, anbefaler Henrik Thomsen alle fremtidige ansøgere at udarbejde en hjemmeside. Dette skaber, i hans øjne, de større muligheder for en god praktikplads, og giver medierne tid til at få et indtryk af den enkelte ansøger.

Panikdagen er et flop

”Alt andet ville fungere bedre end det system, vi har nu,” siger Henrik Thomsen.

Det er ikke en brugervenlig måde at udvælge sine medarbejdere på, og i ugerne op til selve dagen er stressniveauet højt hos både medier og praktikansøgere.

Henrik Thomsen efterlyser en helt anden model, og det har han i øvrigt gjort i mange år.

Tekst | Peter Zacher Poulsen Foto | Nikalai Svannevig

De første fad er skænket Hvis munden føles tør, og det stadig kniber med at få styr på nerverne efter samtalerne, er Panikbaren nu åben.

Råb igennem kantinen, meddelelser på whiteboardet og en lille seddel ved indgangen. Alt er gjort for at trække de kommende praktikanter og andre gæster ned i de mørke lokaler i fredagsbaren, der i dagens anledning er omdøbt til Panikbaren.

Smil og øl

Musikken strømmer ud af højtalerne, og de gyldne dråber fylder langsomt det skrøbelige plasticglas. Bartender Casper Høygård tager imod og glæder sig tydeligvis til at servicere de ølhungrende praktiksøgende.

Hans opskrift på at gøre det til en god dag i baren er simpel. ”Jeg vil smile og skænke en masse øl”, siger han.

Klokken 9.15 havde baren været åben i et kvarter, og de første gæster begyndte at indfinde sig. Bartenderen regner med at peaket kommer ved 11-tiden, og håber på mange mennesker i baren.

De første gæster

Blandt de første gæster i baren var Magnus Haslebo, der har haft sin daglige gang på Journalisthøjskolen. Efter sommerferien skal han i praktik ved Morgenavisen Jyllands-Posten, og Magnus er yderst tilfreds med panikdagens udfald.

”Det var min første prioritet, så jeg er rigtig glad. Jeg fik opkald fra både Børsen og Søndagsavisen, før jeg snakkede med JP. De ringede ikke til mig, men jeg gik derover og sagde, at jeg havde fået to opkald, men at de var min førsteprioritet. Heldigvis tog de mig ind til en samtale”, siger Magnus Haslebo.

”Jeg skal være absurd stiv”

Nu med en øl i hånden forklarer Magnus Haslebo, hvordan samtalen forløb. ”Vi smalltalkede en del, og de spurgte, om jeg havde nogle ideer. Dem kunne de åbenbart lide, for de sagde rimelig hurtigt, at de ville have mig. Ja, og så skrev jeg under”,

siger han.

Hans mission i Panikbaren er klar. ”Jeg havde allerede besluttet, at jeg skal være absurd stiv i dag. Det var en endelig beslutning, spørgsmålet var bare om det skulle være champagne eller gravøl,” siger han med et smil på læben. Om Magnus Haslebo skal drikke sig absurd stiv alene i baren er yderst tvivlsomt, men fakta er, at baren er åben, og efterhånden har den været det i et stykke tid.

2 4 : 1 1

16. APRIL 2008

Tekst | Heidi Qvistgaard Jensen

Foto | Astrid Dalum

Tekst | Louise Lendal Petersen

Åhh, endelig København Aller Press ligger i København, og ringede til Karoline Amalie Markholst fra DJH kort efter kl 8

Det var Karolines mor, som tog imod opkaldet fra Aller Press, en af Karolines top prioriteter. Karoline var nemlig til samtale hos Berlingske Tidende. ”Jeg kan godt forstå, at I kalder det panikdag” siger Karoline Amalie Markholsts mor, Lotte Markholst. ”Nerverne er helt her oppe”, siger hun med hænderne løftet højt.

Klokken var 8.03 da Berlingske Tidende, som de første, ringede til Karolines telefon. Hun tog til samtale, og mens hun var derinde, skulle mor passe telefonen.

Et minut senere skrev Karoline under på en kontrakt med Berlingske tidende, og fra 1. august skal hun være en del af redaktionen i København. ”De ringede alle sammen, mens hun var derinde. Jeg er så stolt som mor” siger en synlig bevæget Lotte.

Midt i glæden hos mor Lotte er også det triste, at Karoline nu skal flytte langt væk fra Århus, og tilbringe et år i København. ”Åhh, endelig København,” triumferer Karoline med et kæmpe smil.

Hun forventer, at det bliver hårdt arbejde at være i praktik på Berlingske Tidende, men glæder sig over, at hun kan sige, at hun skal være 18 måneder på Berlingske og ikke seks måneder på livsstilsblad. ”Jeg kommer sikkert til at tude og grine en gang imellem”, siger Karoline.

Karolines mor håber, at Karoline vil ringe hjem til Århus en

Foto | Astrid Dalum

Dagens første på DR Julie Mabeck mødte op som den første praktikansøger på DR. Julie har ingen specifik førsteprioritet i valget af praktikplads. ”Jeg har fire førsteprioriteter”, som hun selv udtrykker det. Julie håber på at komme i

praktik på enten DR Ung, DR Ung Dokumentar, P3 eller Aftenshowet.

Det er anden gang, at Julie er til panikdag, så forberedelse har der ikke været så meget af: ”Jeg ved lidt, hvad det handler om” siger hun

gang imellem. Både når det er godt, men også når det hele ser håbløst ud.

Karolines telefon ringer. ”Det er min bedste veninde”, siger hun, mens hun trykker på knappen med det grønne telefonrør.

Tekst | David Wedege

Holbæk del 2: nu uden lokale Hvis et praktiksted ikke har fået nogle ansøgninger, så får det heller intet lokale. Holbæk Amts Venstreblad sidder i kantinen.

Ikke nok med at Holbæk Amts Venstreblad ingen ansøgninger får. Nu har de heller ikke noget lokale. På opslagstavlen ud for informationen fremgår det ellers, at de sidder i lokale 112, men det lokale blev her til formiddag taget fra dem. Årsagen er enkelt: får man ingen ansøgning, får man heller intet lokale.

Christian Dahl, redaktionssekretær og praktikvejleder fra Venstrebladet modtog før panikdagen en fællesmail til alle praktikstederne fra DJH, hvor det fremgik, at kun redaktioner, der var ansøgte kunne få et lokale. Han modtog også en oversigt, hvor det fremgik, at Holdbæk Amts Venstreblad havde et lokale. ”Det kunne jeg ikke få til at passe sammen, så jeg prøvede at undersøge, om det virkelig kunne passe, at vi ingen ansøgninger skulle have, eller om det var en fejl, at vi skulle have

et lokale.” Han sendte en mail til Pia Færing, men han fik aldrig svar. Her til morgen fik avisen ikke noget lokale, så nu sidder redaktionen i kantinen. ”Det går stille og roligt, men jeg ville meget hellere have læst bunkevis af ansøgninger.

Nu sidder vi bare i kantinen og spiser rundstykker og drikker kaffe,” siger han.

Kravlingpris som trumfkort Men kampen er ikke givet op. En praktikant skal hales hjem, og strategien er klar: Venstrebladet skal kunne ses i dag. ”Man skal virkelig være et skarn, hvis ikke man udnytter dagen til at dele masser af visitkort ud,” siger han og peger ud over gangarealet, hvor kødrande af mennesker sidder. Et par plakater er det også blevet til.

På en af disse spørger de, om man vil være

Kravling-vinder. Det er en hentydning til, at det var en Venstrebladspraktikant, som sidste år løb med hædren, og ifølge Christian Dahl var det ingen tilfældighed. ”Det kunne ske, fordi man hos os får lov til at arbejde med de store historier, og fordi vi tager meget tid til at coache den enkelte.”

Derfor er Christian Dahl fortrøstningsfuld. ”Der er helt sikkert nogle ansøgere senere på formiddagen, som ikke længere kan håbe på at få deres førsteprioritet, og så er det, at vi slår til,” afslører Christian Dahl.

med et smil. Tidligere har Julie været praktikant på Where2Go

0 5 : 1 1

16. APRIL 2008

Tekst | Lise Brix

Praktikstederne: Valgt eller vraget Jyllands Posten og Berlingske Tidende er topscorere i antal ansøgninger, mens 29 praktiksteder slet ikke har interesseret de studerende 162 praktiksteder. Det er, hvad årets kommende praktikanter har haft at vælge imellem til den store panikdag. Mens Jyllands Posten og Berlingske Tidende kan vælge og vrage mellem de studerende, må Hjemmet og Dansk Landbrugs Medier kigge langt efter de unge talenter. Ligesom 27 andre praktiksteder har de slet ikke modtaget nogen ansøgninger. De har derfor, ligesom de fleste af de upopulære praktiksteder, valgt slet ikke at møde op til den hårde praktikantkonkurrence på Journalisthøjskolen.

Forskel på journalistskolerne Selvom Jyllands Posten har en delt førsteplads, som

det mest søgte praktiksted, er morgenavisen ikke lige populær alle steder. Blandt praktikanterne fra Journalisthøjskolen har den liberale avis vundet en klar førsteplads, mens kun to af Jyllands Postens i alt 53 ansøgninger kommer fra RUC. Praktikanterne fra Roskilde er mere venstresøgende.

Information og Politiken er i år blandt RUC’ernes mest foretrukne steder. Topscoreren hos både RUC’ere og SDUstuderende er dog Berlingske Tidende.

DJH’er leger med Lego Studerende fra DJH har som de eneste lyst til at skrive om byggeklodser. Alle Legokoncernens 6 ansøgninger

stammer fra Århus, og DJH’erne er tilsyneladende også de eneste, der interesserer sig for tegnsprog og gør-det-selv. Både Døve Film og Gør Det Selv-bladet har modtaget en enkelt ansøgning, begge stammer Journalisthøjskolen.

Til gengæld har ingen DJH’ere lyst til at filme kuttere og silderøgerier på Bornholm. Det har en enkelt øbo fra Fyn, der som den eneste ikke har ladet sig skræmme af klippeøen, men har sendt en ansøgning til TV2 Bornholm.

Tekst | Rasmus Bech

Foto | Nikolai Linares

Kølig SDU’er får drømmeplads Christian Bækgaard er en lykkelig mand.

08.09 havde telefonen allerede ringet tre gange. Christian Bækgaard, som til daglig tilbringer sin tid på SDU i Odense, var en eftertragtet mand allerede kort inde i Panikdagen. Den unge mand havde dog is i maven. ”Jeg tager det stille og roligt. Man bliver nødt til at tage en ting af gangen. Hvis man ikke kan overskue hele den her dag, så kan man lige så godt lade være med at søge noget som helst,” siger Christian Bækgaard før sin samtale med TV2 Sporten.

Sport er sagen Christian Bækgaard har tidligere beskæftiget sig med sport på blandt andet B.T., og han har kun søgt praktikpladser, som ligger indenfor sportens nyhedsområde. En beslutning, som er helt naturlig ifølge den unge journalistspire. ”Sport er det, jeg vil. Det er der min interesse er, og det er det, jeg brænder for,” siger Christian, som inden sin

samtale med TV2 Sporten er blevet ringet op af både DR Sporten og Viasat Sport.

Christian Bækgaard er da også glad for, at alle hans tre ansøgninger er kommet igennem. ”Det er kredit til mig, at de ringer alle sammen. Det gælder om at være dygtig og en lille smule heldig.

Jeg tror ikke på, at det betyder noget, hvem der ligger først i bunken. Jeg tror ikke, at CV’et betyder så meget, men det kan være, at det er prikken over i’et for nogen,” lyder det fra den håbefulde praktikansøger kort inden døren går op ind til TV2 Sportens samtalelokale.

Skulderklap fra chefen Christian når lige at sætte sig på stolen, før han får det første skulderklap af John Jäger, som er Nyhedschef på TV2 Sporten. En cadeau, som den unge praktikant tydeligvis er glad for. Efter få minutters snak går døren op, og en glad Christian Bækgaard kommer ud gen-

0 0 : 2 1

16. APRIL 2008

Tekst | Rasmus Bech

Tekst | Rasmus Bech

De midt- og vestjyske aviser har det svært

Aviser fra Ringkøbing, Herning og Holstebro spejder efter praktikanter Panikdagen går på hæld, og langt de fleste ansøgere har fundet det sted, hvor de skal tilbringe minimum det næste halve år. Det store landsdækkende medier har haft mulighed for at hive 50 ansøgere til samtale, men de mindre kendte medier har ikke samme mulighed. ”Vi har ikke haft en eneste ansøgning, og jeg har stadig ikke haft en samtale,” siger praktikantvejleder på Dagbladet Holstebro-Struer Jesper Markussen.

Mentalt langt til Herning

Generelt har det været svært for de midt- og vestjyske aviser at få praktikanter i hus. Dagbladet i Ringkøbing-Skjern har ikke fået besat den opslåede stilling, mens det heller ikke er lykkes for Herning Folkeblad at besætte de ledige praktikpladser, som er blevet opslået. Avisernes geografiske

placering kan være årsagen til de manglende praktiksamtaler. ”Geografien betyder meget.

Der er mange, som mentalt synes, at der er langt til Herning,” siger Vibeke Larsen, chefredaktør på Herning Folkeblad. Det handler også om prestige, påpeger redaktionschef på Dagbladet Ringkøbing-Skjern Søren Christensen ”De unge vil mod øst. De vil prøve kræfter med de store medier, som har lidt mere anerkendelse,” siger Søren Christensen.

Mordsag eller håndbold

De tre udsendte fra de midtog vestjyske medier forstår ikke, at de unge journalistspirer ikke vælger de lidt mindre medier. De pointerer alle, at man på de små medier har flere muligheder end på de store medier, og at man som praktikant er

ligestillet med de fastansatte journalister. ”Som journalistpraktikant på et mindre medie får du lov til en masse. Du indgår i en redaktion, og du får lov til at lave det samme som de fastansatte. Er der er en mordsag i retten, kan du få lov at dække den, ligesom du får lov til at tage ud og dække håndbold i udlandet, hvis det er noget, som du vil,” lyder det fra Søren Christensen.

De tre udsendte er enige om, at de midt- og vestjyske aviser fremover skal være mere progressive, og være bedre til at markedsføre sig som medie.

Tekst | Kerstin Bruun-Hansen

Ro på Døvefilm

TV2-journalist: Godt det ikke er mig Uddannet journalist husker sin egen panikdag Majken Klintø var en af de fastansatte, der onsdag morgen kunne gå roligt igennem flokken af praktikansøgere, som havde samlet sig på TV2 Østjylland.

Den uddannede journalist husker sin egen panikdag, som var det i går. ”Min panikdag var heldigvis hurtigt overstået. Jeg havde kun søgt steder, hvor jeg virkelig gerne ville hen. Jeg havde bestemt mig for, at jeg ville skrive under hos den første, som ringede til mig, så jeg var fri for at stresse rundt. Jeg er glad for, at det ikke er mig, som står der i dag,” siger TVjournalisten.

Den bedste tid

Majken Klintø var selv i praktik på Fyens Stiftstidende, og hun mener ikke, at der dengang var stor forskel på journalister og praktikanter. ”Min praktiktid var den bedste periode af uddannelsen. Man får lov til at komme ud og lave en masse, og man får lov at sige sin mening. Vi blev, og det bliver man stadig som praktikant, sat til journalistopgaver, og det betyder meget, synes jeg,” siger Klintø.

TV2 Østjylland har siden august haft én journalistpraktikant. Ifølge Majken Klintø, er de unge journalistspirer ikke rangeret

lavere end de fastansatte og uddannede journalister.

Hun mener, at den nuværende praktikant gør det godt på den østjyske TV-station. Man kan ikke se, at han ikke er ansat på samme vilkår som de øvrige på redaktionen.

På trods af kun en enkelt ansøger er der ingen panik hos Døvefilm, der producerer tv-programmer på tegnsprog ”Nå, skal vi gå ned og hente de mange ansøgninger?”

Redaktør på produktionsselskabet Døvefilm Mette Flittner Snoghøj griner ironisk, mens hun laver tegnsprog til sin døve kollega Nathalie Hein. De er begge klar over, at selskabet, der producerer tv-programmer på tegnsprog, næppe er blevet tæppebombet med ansøgninger. Alligevel hersker der ingen panik på rektors kontor, hvor Døvefilm i dagens anledning holder til.

skal være villig til at lære det. Foran informationen stiller de to kvinder sig bagerst i køen og får som nogle af de sidste udleveret den tynde konvolut. ”Én ansøgning,” siger Mette Flittner Snoghøj og holder grinende sin højre pegefinger op for Nathalie Hein.

På Pia Færings kontor får de dog kontakt til to andre studerende, som gerne vil til samtale med Døvefilm, selvom de ikke har søgt dem.

Én ansøgning

Panik hos eneste ansøger

Klokken otte bevæger Mette Flittner Snoghøj og Nathalie Hein sig roligt ned mod Journalisthøjskolens information. Her er udleveringen af de famøse konvolutter med de studerendes ansøgninger i fuld gang, og panikstemningen er ikke til at tage fejl af. Repræsentanterne fra Døvefilm lader sig dog ikke rive med af stemningen: ”Vi tager det helt roligt,” siger Mette Flittner Snoghøj.

Hun fortæller, at selvom det langt fra er et krav, vil det selvfølgelig være optimalt med en døv praktikant. At kunne tegnsprog er heller ikke et krav, men praktikanten

Kort efter møder Anne Saarbye fra DJH op foran rektors kontor. Hun er Døvefilms eneste oprindelige ansøger.

Anne Saarbye fortæller, at hun gerne vil lave tv, og at hun derfor – blandt mange andre steder – har søgt praktik hos Døvefilm. Modsat produktionsselskabets to afslappede repræsentanter lyser panikken og nervøsiteten ud af hende. Hun banker på døren og trækker i sidste øjeblik febrilsk T-shirten op af bukserne.

Her er ingen panik

Efter samtalen tager Døvefilm fortsat situationen med ophøjet ro. ”Vi har endnu ikke afgjort, om det bliver hende,” fortæller Mette Flittner Snoghøj umiddelbart efter samtalen, mens studerende paniske løber rundt mellem hinanden på gangen bag hende.

De har besluttet også at tage en samtale med de to andre, og derefter måske udskyde den endelige beslutning til næste uge. Hvis Døvefilm ikke finder den rigtige praktikant i denne omgang, venter de bare til Panikdagen om et halvt år. ”Vi har aldrig haft en praktikant på Døvefilm før, så for os er det vigtigste bare at vælge den rigtige,” siger Mette Flittner Snoghøj og tilføjer smilende. ”Her er hvert fald ingen panik.”

5 1 : 2 1

16. APRIL 2008

Tekst | Maj Susanne Junker og Peter Pedersen Foto | Nikolai Svannevig

Snyder Ekstra Bladet?

Rygter om snyd er en klassiker på Panikdagen. I dag er det Ekstra Bladet, der står for skud. ”Mangler I historier?” spørger en studerende interesseret. ”Ekstra Bladet ringede allerede til de praktikansøgere, de var interesserede i, da de sad i toget mod Århus i går. De bad dem stille sig uden for deres dør, hvis de var interesserede!”

Hyggesamtaler med Falbert

Klokken 8.30 havde Ekstra Bladet alle sine fire praktikstillinger besat. En af dem snuppede Dorthea Dittmer fra DJH. Ekstra Bladet var hendes førsteprioritet.

Hun forklarer, hvordan Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert havde ferie i den uge, der var åbent husarrangement. Derfor var de, der ønskede det, til en hyggesamtale med ham nogle dage senere. ”Men det er der jo ikke noget galt i,” forklarer hun.

Rygterne om aftenens opringninger vil hun ikke kommentere. ”Jeg stillede mig bare ude foran døren, så gik de ud

og spurgte ’Er der nogen der har lyst til at komme ind?’ Jeg sagde selvfølgelig ja tak og skyndte mig ind foran de andre,” fortæller hun og imiterer, hvordan hun nærmest løb afsted.

En anden, der også stod uden for døren og fik sin chance få minutter senere, er Jens Andersen. Vi finder ham ude i solen, hvor han, efter at have uddelt sjusser, nu står med sin kammerat og slapper af. ”Jeg er rigtig glad. Jeg tror suverænt, det er det sjoveste sted at være,” forklarer han om sit nye praktiksted, som han også have valgt som førsteprioritet. Jens Andersen afviser rygterne om snyderiet omkring sit kommende praktiksted.

Reglerne bør ændres

Chefredaktør på Ekstra Bladet Bent Falbert fastslår, at avisen kun ansætter efter reglerne – selvom han ønsker dem ændret. ”Vi ansætter kun efter reglerne. Du skal ikke tro på rygter i journalistik. Men selvfølgelig synes vi, reglerne skal ændres.” ”Vi har som et af de eneste medier haft præ-samtaler.

Det, synes vi, er en god mulighed for at lære ansøgerne bedre at kende, og derfor støtter vi også DJStuds nye forslag til ændringer af systemet.”

Tekst | Martin Gregersen og Louise Lendal Petersen Foto | Nikalai Svannevig

Heldige DR-svin Panikavisens to stjernerappotere mødte tre af de heldige, der har fået praktik hos DR. Vilde blikke og telefonpassere, der styrter rundt i DRbygningen møder ens blik, når man træder ind. Men nogle har fået tæmmet blikket og sat telefonpasseren i bero. Vi har snakket med tre af de heldige.

Bircow af sind

Thomas Skov Gaardsvig fra DJH fik praktikplads på P3.

Selvom han er lidt ked af, at han skulle vente helt til 8:30, før panikken var overstået, er han en glad og tilfreds mand.

Samtalen med de to P3-mænd, Adam Duvå Hall og Christian Ottenheim, gik stille og roligt. Der blev talt om dårlig lasagne, Storebæltsbroen, og at Thomas kommer fra Jylland.

Nu vil Thomas Skov Gaardsvig ud og se, om der er nogen, der er kede af det, som han kan trøste og ellers bare drikke sig fuld. ”Kold inden tolv – middag,” griner han, mens han konstaterer, at han bestemt er Bertelsen af udseende, men Bircow af sind.

Det er surrealistisk

En anden af de heldige DR-svin, Panikavisen møder, er DJHs Helge Frandsen, der har fået en praktikplads på P1-Morgen, der var en af hans største ønsker. De ringede tyve minutter over otte til den praktiksøgende Helge, der

var hurtig til at sige ja tak til pladsen. Han var ikke rigtig nervøs under samtalen: ”Det er først nu bagefter, jeg begynder at ryste. Det er helt surrealistisk,” fortæller Helge, der er en glad og overrasket mand.

Han skal ligesom Thomas ned i baren og drikke sig ”hammerlam”.

Mr. News

Asger Manuel Jørgensen, der ligesom de to andre kommer fra DJH, føler sig rigtig privilegeret over, at have fået praktikplads på DR-Nyhederne. Men han havde ikke regnet med det. Derfor var han først kørt ud på TV2 i kærestes bil, fordi det var der, han mente, at han havde den største

chance. Da han næsten var ankommet på TV2, ringede DR og spurgte om han ville komme til samtale med det samme, så han vendte bilen og susede til DR. På vejen ringede TV2 også og spurgte, men der var det for sent at vende om. Så det blev altså DR-Nyhederne, der havde en aftale med Asger 08:01.

Han har også nogle råd til kommende praktiksøgere: ”Engager dig i frivillige studierelaterede aktiviteter. Så møder du nemlig både nye mennesker og får en praktikplads.”

5 3 : 2 1

16. APRIL 2008

Tekst | Sabrina Ejstrup Vig

Foto | Nikolai Linares

Paniktid på TV2 Nord Lisbet Christensen fra TV2 Nord er ny i faget som praktikvejleder, derfor er hun også en smule nervøs. Sidst hun var på TV 2 Østjylland, hvor samtalerne foregår, var da hun for 5 år siden selv skulle i praktik Lisbet Christensen og Niels Gorm Andersen er klar til samtalerne

Panikdagen går på hæld, og langt de fleste ansøgere har fundet det sted, hvor de skal tilbringe minimum det næste halve år. Det store landsdækkende medier har haft mulighed for at hive 50 ansøgere til samtale, men de mindre kendte medier har ikke samme mulighed. ”Vi har ikke haft en eneste ansøgning, og jeg har stadig ikke haft en samtale,” siger praktikantvejleder på Dagbladet Holstebro-Struer Jesper Markussen.

Mentalt langt til Herning

Generelt har det været svært for de midt- og vestjyske aviser at få praktikanter i hus. Dagbladet i Ringkøbing-Skjern har ikke fået besat den opslåede stilling, mens det heller ikke er lykkes for Herning Folkeblad at besætte de ledige praktik-

pladser, som er blevet opslået. Avisernes geografiske placering kan være årsagen til de manglende praktiksamtaler. ”Geografien betyder meget. Der er mange, som mentalt synes, at der er langt til Herning,” siger Vibeke Larsen, chefredaktør på Herning Folkeblad. Det handler også om prestige, påpeger redaktionschef på Dagbladet RingkøbingSkjern Søren Christensen ”De unge vil mod øst. De vil prøve kræfter med de store medier, som har lidt mere anerkendelse,” siger Søren Christensen.

Mordsag eller håndbold

De tre udsendte fra de midt- og vestjyske medier forstår ikke, at de unge journalistspirer ikke vælger de lidt mindre

Tekst | Sabrina Ejstrup Vig

Foto | Nikolai Linares

DJH’er på TV 2 Nord Den heldige praktikant på TV 2 Nord blev Mette Svenningsen fra DJH Telefonen ringer kl 8.07. Det er TV2 Nord i den anden ende, og de spørger om Mette Svenningsen fra DJH vil komme til samtale. Klokken ca. 8.15 sidder hun så til samtalen. ” Jeg snakkede helt vildt meget, og jeg var nervøs, men det gik bare så stærkt.”

Da de var færdige

med samtalen, sagde TV 2 Nord, at de lige vil have nogle flere til samtale. Efter en halv time, ringer de igen.

De vil gerne have hende, og hun underskriver kontrakten. ” Jeg ville rigtig gerne på TV 2 Nord. Man lærer meget på regional tv, da man meget hurtigere kommer ud og lave noget. Der er

brug for en, og man skal ikke bare sidde og redigere de andres indslag,” siger Mette Svenningsen, kommende praktikant på TV 2 Nord.

medier. De pointerer alle, at man på de små medier har flere muligheder end på de store medier, og at man som praktikant er ligestillet med de fastansatte journalister. ”Som journalistpraktikant på et mindre medie får du lov til en masse. Du indgår i en redaktion, og du får lov til at lave det samme som de fastansatte. Er der er en mordsag i retten, kan du få lov at dække den, ligesom du får lov til at tage ud og dække håndbold i udlandet, hvis det er noget, som du vil,” lyder det fra Søren Christensen.

De tre udsendte er enige om, at de midt- og vestjyske aviser fremover skal være mere progressive, og være bedre til at markedsføre sig som medie.

5 4 : 2 1

16. APRIL 2008

Tekst | Martin Gregersen og Louise Lendal Petersen

Stille dag på politikkens lokalaviser Villabyerne og Det Grønne Område er stærkt nedrykningstruede efter panikdagen.

Ingen ansøgere havde valgt at lægge vejen forbi. Panikavisen spurgte Villabyernes Jesper Bjørn Larsen om, hvad der gik galt.

Mens panikken hersker på resten af DJH, er roen nærmest søvdyssende på 800-gangen, hvor Politikkens to lokalaviser, Villabyerne og Det Grønne Område, holder til. Ingen ansøgere, men dog en enkelt samtale er det blevet til. Samtalen blev imidlertid afbrudt, da ansøgerens telefon ringede med en kærkommen besked om, at hun havde fået en plads andetsteds.

Derfor står de to lokalaviser for første gang i mange år med udsigt til ikke at få nogen praktikanter med hjem fra panikdagen. Det ærgrer Jesper Bjørn Larsen ”Vi har gjort os meget umage med opslaget, og vi har

haft mange glade praktikanter i tidens løb, så vi forstår det ikke rigtig.”

Lokale i Sibirien Lokalaviserne mener ellers, at de har noget at byde på.

Her kan man nemlig få lov til at skrive, layoute, lave web-tv og i det hele taget lave en masse kritisk journalistik. ”Folk har en fejlagtig opfattelse af, at lokalviser bare er nogen, der trykker pressemeddelelser. Det er forkert, ” siger Jesper Bjørn Larsen. Han peger på en anden

Tekst | Tine Damgård

vigtig årsag til, at der ikke har været studerende forbi til samtale: beliggenheden. ”Vores lokale ligger jo nærmest i Sibirien. Det er jo ikke lige et sted, man bare sådan lige kommer forbi som nogle af de andre praktiksteders lokaler.”

Nu vil Jesper Bjørn Larsen prøve en sidste gang at gå rundt på gangene og forhøre sig blandt de studerende, som endnu ikke har fået en praktikplads.

Tekst | Maj Susanne Junker og Peter Pedersen Foto: Privat

Flossede nerver eller is i maven De journaliststuderendes strategier på panikdagen er vidt forskellige. Nogle har udtænkt præcise fremgangsmåder, mens andre tager det mere, som det kommer

Inden den berømte Panikdag endnu engang genopstod, havde de fleste journalistspirer udtænkt en handlingsplan for dagen. Det er nemlig nødvendigt at udtænke strategiske fremgangsmåder, hvis man vil spille sine kort bedst muligt.

Den sikre vej En af de mest udbredte strategier i jagten på praktikstederne er at prioritere alle de søgte steder lige højt. Jennifer Hansen fra DJH har søgt seks forskellige steder. For at gøre det så let som muligt for sig selv, har hun valgt at tage imod tilbuddet om praktikplads, ligegyldigt hvilket af de seks medier, der tilbyder det. ”Jeg vil faktisk allesammen lige meget. Det er dejligt, for så har man ingen betænkeligheder ved at sige ja med det samme til et tilbud,” siger Jennifer Hansen Inderst inde håber hun dog på en opringning fra Aftenshowet. ”Jeg har rigtig mange fede ideer til Aftenshowet, og der har man også rigtig gode muligheder for video-journaliststik”.

Is i maven Andre kandidater tør gamble mere i håbet om at få drømmepraktikken. Laura Bøge Mortensen har ikke udtænkt en præcis strategi til dagen, men tager det i stedet, som det kommer. Mediawatch står øverst på ønskesedlen over praktiksteder. Alligevel er nerverne langt fra flossede. ”Jeg regner med, at de ringer til mig,” siger Laura Bøge Mortensen roligt. Hun afslører, at hendes afslappethed skyldes, at Mediawatch tidligere har kontaktet hende.

Thomas vil græde nøgen på P3 Hej Thomas, Tillykke med din praktikplads!

Tak tak!

Hvordan vil du beskrive sammnenhængen mellem dit ansættelse på P3 og dit nøgne profilbillede på Facebook?

Tjaa.. Det skal jo ikke ses som en nøgen krop, men som en sårbar sjæl, der sidder på et toilet og skider. Og det er også sådan, jeg vil gøre på P3. Skære helt ind til benet. Jeg vil græde i æteren.

Har din praktikplads set dit billede?

Nej, det tror jeg ikke.

Jeg ville have vist dem det, da jeg så en computer i lokalet, men da havde jeg allerede fået pladsen, så..

Hvorfor viste du det så ikke?

Jamen, de skal jo ikke have hele pakken på en gang. Jeg giver dem lidt ad gangen.

Det er godt Thomas.

Farvel.

5 5 : 2 1

16. APRIL 2008

Tekst David Wedege

Holbæk del 3: Håbets sidste spræl Venstrebladet har nu en søgende på krogen, men vil han virkelig Holbæk?

Nu blomstrer optimismen for det trængte Venstrebladet.

For en time siden sad Holbæk-bladets praktikvejleder Christian Dahl og lokalredaktør Tove Bonnichsen i kantinen og havde hverken ansøgere eller lokale. Nu har de eget lokale på 100-gangen, og midt i mylderet omkring opslagstavlen har de fået en praktiksøgende på samtalekrogen.

Esben Ærthøj Thorby præsenterer sig. Han er praktiksøgende fra DJH. Han er glad for sport og har søgt tre stillinger på sportsredaktioner, men alle tre ønskepladser er nu besat af andre.

Samtalen

Tove beskriver det praktikforløb, som de kan tilbyde Esben. Først et halvt år på en lokalredaktion i et ungt miljø med stor vægt på coaching og fælles idéudvikling.

Dernæst et halvt eller et helt år i virksomhedens hjerte i Holbæk, afhængigt af, om han vælger 12 eller 18 måneder. Ud af disse måneder kan han tilbringe tre uger på bladets sportsredaktion. Esben gentager sin passion for

sporten. Det er virkelig det, som han brænder for. De afslutter samtalen. Begge virker positive. Venstrebladet mest positiv, mens Esben helst vil overveje.

Forsøg på feberredning

Tove og Christian får en indskydelse. De ringer hjem til chefredaktøren og bagefter til sportsredaktøren. De vil gerne vide, om Venstrebladet kan tilbyde 18 måneders praktik, hvoraf de seks måneder vil blive et rendyrket ophold på sportsredaktionen. Chefredaktøren siger god for den plan, og i telefonen siger en glad sportsredaktør, at jo flere des bedre. Tove og Christian virker lettede og er nu ekstra forhåbningsfulde om at komme hjem med gevinst.

Christian knytter sin faste hånd om mobiltelefonen og ringer til Esben. Nedslående for Venstrebladet fortæller Esben, at han nu er på vej til en anden samtale. Tove og Christian kan nu kun vente. Der går næsten en time, før de hører fra ham igen.

Ingen bid i denne omgang

Esben siger nej. I stedet har han fået seks måneders praktik på drengemagasinet FHM, og det er han mere end glad for. ”Lokaljournalistik er bare ikke mig. På FHM er der damer og fodbold, altså meget mere sport. Jeg kan lave længere features og portrætter, og så er det bare pissegodt, at det ligger på Frederiksberg,” siger han glad. ”Dagen startede heroppe – så røg dagen helt ned i kulkælderen – og nu er jeg helt heroppe igen.” Han tegner en kurve i luften.

For Holbæk Amts Venstreblad gik kurven præcis modsat. ”Vi kan ikke finde flere praktiksøgende, og vi har ikke flere visitkort, så nu pakker vi sammen og afventer, om nogen skulle ringe til os.” siger en slukøret Christian Dahl.

Tekst | Nadia Elisabeth Filt

Sympatipanik Glem alt om køligt overblik og tag med på jomfrurejse ind i en telefonpassers paniske univers 7.58. Menneskemængden foran informationen vokser sig større. Min højre fod banker i jorden i et stadig tiltagende tempo. Nervøsiteten er ikke længere til at skjule - og med rette: Jeg er telefonpasser. Maria Harboe, som i dagens anledning kan benytte sig af mine samtaleevner, er derimod helt rolig. Overraskende afslappet sidder hun og drikker frugtte, mens hun småsnakker om sin foretrukne praktikplads, TV2 Østjylland. Som nybegynder overhører jeg alt, hun siger, og fokuserer kun på de nålestribede jakkesæt, der pludselig løber op ad trapperne. Spillet er i gang.

8.07. Endnu ingen opkald. Vi tjekker signalet på telefonen. God forbindelse.

8.21. Spørgsmålet om backup-ansøgninger bliver diskuteret. Maria har forberedt sig på afslag og har forfattet en ansøgning, der ikke er rettet mod et bestemt medie. Fornuftig pige, tænker jeg, mens synet af adskillige ekstatiske studerende bidrager til min begyndende panik.

8.37. Jeg er alene med telefonen! De ringer om lidt, det ved jeg.

8.46. Vi konfronterer tavlen, og resultatet er ikke just opløftende. TV2 er væk. Jyllands-Posten er lidt for befolket. Maria opfanger mit anspændte udtryk og forsøger

at berolige mig. ”Jeg er ikke nervøs. Jeg er så naiv, at jeg tænker, at min ansøgning ligger nederst.”

Det hjælper ikke.

8.52. Taktikmøde. Skal vi ringe op eller ej? Banke på døre? ”Ingen grund til panik,” siger Maria. DJ-Stud.’s kagebord bliver længere og længere.

8.58. Det første medlidenhedskram. ”Klarer du det?” lyder spørgsmålet gentagende. Maria smiler og holder hovedet højt.

9.01. Vi brokker os højlydt over det åndssvage praktiksystem.

9.06. På vej mod udgangen kigger vi tilfældigt på tavlen, der atter bringer dårlige nyheder. TV2 er væk. JP er væk.

SOK er væk. DR er åben! Jeg krydser fingre og sender al overskydende karma i Marias retning.

9.11. Nødplanen bliver diskuteret igen, men mit beskyttergen tager over, og emnet bliver hastigt afløst af tilfældig snak om vejret og Dronningens fødselsdag.

9.36. Backup-planen søsættes. Maria udvælger fem knap så eftertragtede praktikpladser og finder telefonnumre.

Trods den rolige facade afslører hændernes svage rysten en Maria, der er næsten lige så bekymret som sin telefonpasser.

10.11. Vi møder Jacob, der i farten fortæller om Horsens Folkeblad – de mangler ansøgere!

10.16. Lokale 462. Samtale. Jesus.

10.19. Latter! Latter er godt.

10.26. Dommerne voterer. Maria undertrykker et grin.

Jeg overvejer astmamedicin.

10.39. Maria er tilbage i 462. De har talt længe, men trods ivrige forsøg på at lytte ved døren, hører jeg kun enkelte ord – ”kyllingefarm”, ”kørekort”, ”rotter”? Gør det nu ordentligt, pigebarn!

10.42. ”Vi ses til august,” siger den rare mand, og jeg bliver overfaldet af en glædesstrålende Maria, der lystigt fortæller om alle fordelene ved Horsens Folkeblad. Min hjerterytme stabiliserer sig, mens vi kigger på den underskrevne kontrakt.

Panikken er forbi.

5 0 : 3 1

16. APRIL 2008

Tekst Stine Charlotte Hansen

Foto Astrid Dalum

Fra praktikant til praktikantstøvsuger Nede foran opslagstavlen er panikken på det højeste. Praktikantsøgerne har overklistret tavlen med forsikringer om, at gode praktikpladser endnu venter på praktikanter.

Forvirrede sætninger fyger gennem luften ”…er de i København? Nej, jeg vil blive i Århus.” og ”Woman venter på hende!

Sig hun skal løbe derned nu. Lokale 405!”

Oversete praktiksteder

Midt i flokken af telefonpassere, praktiksøgere, forældre og nysgerrige studerende står Maria Noel fra Food Culture og prøver at finde en praktikant til det

kommende halve år.

På spørgsmålet om, hvorfor de endnu ikke har en praktikant, svarer hun: ”Folk tror, at Landbrugsraadet, som vi hører ind under, er noget stift og kedeligt noget, men vi er helt sikkert det mest farverige indslag.”

Maria Noel har selv været praktikant på Food Culture og havde en god oplevelse på bladet. ”Man kan som praktikant hos os få mulighed for at komme til vores kontorer i Japan eller Bruxelles,” siger hun.

Madkultur på Axelborg

er læst flittigt af politikere, journalister og ansatte i fødevaresektoren. ”Bladet er et af de mest citerede medier i Danmark, og på en god uge er der omkring 40 citater ude i dagspressen,” siger Maria Noel og kaster et afventende blik mod flokken af ansøgere, der suger tavlens opslag til sig.

Hun kommer måske til at tage tilbage til kontoret på Axelborg i København uden nogen underskrift på kontrakten, men foreløbigt søger hun stædigt videre blandt resterne af praktikansøgerne på gangene og foran tavlen.

Food Culture magasinet udkommer hver mandag og

Tekst | Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkkelsen

Foto Nikolai Linares

Fra Afrika til fræk avis På seneste Panikdag ringede mobilen ikke, og Lykke Fabricius Port måtte gatecrashe. I år fik hun sin førsteprioritet For anden gang i træk skulle Lykke Port igennem den paniske vridemaskine. Også for et halvt år siden var hun til panikdag. Dengang lykkedes det Lykke at få en seks måneders praktikplads hos CARE Danmark. ”Jeg ville rigtig gerne først i praktik i en u-landsorganisation og derefter på et dagblad,” fortæller 22-årige Lykke, der har været glad for sin praktikplads. ”Jeg har rejst rigtig meget i Afrika, og det har været rigtig fedt,” fortæller Lykke.

I dag gjaldt det så praktikplads på et dagblad. ”Jeg havde søgt alle de store dagblade. JP, Politiken, Berlingske og så videre. Men Nyhedsavisen var min favorit.

Der ville jeg gerne i praktik, og derfor var jeg også rigtig glad, da de, som de første, ringede mig op.”

God rubrik

Sidst, da Lykke var til panikdag, ringede hendes telefon ikke en eneste gang, og derfor var hun til sidst nødt til at gatecrashe praktikstederne.

Derfor var hun også i dag, da telefonen klokken halv ni endnu ikke havde ringet, bekymret for, at tingene ville gå den samme vej. Men det gjorde de heldigvis ikke. ”Min samtale hos Nyhedsavisen varede kun to minutter. De spurgte mig, hvorfor jeg gerne ville på Nyhedsavisen, og hvad jeg ville smække på forsiden i morgen.”

Hun foreslog rubrikken ”De private institutioner må have kronede dage” – en artikel om strejken. ”Det tror jeg, at de syntes, lød som en god ide,” fortæller Lykke.

En fræk avis

”Jeg glæder mig til at komme på Nyhedsavisen, da jeg ser frem til bare at skrive nyheder, og jeg synes, at Nyhedsavisen virker som en fræk og skæv avis. Der er plads til alle ideer, og så er det en helt ny avis, hvor der ikke er så mange traditioner, man skal kæmpe sig igennem på redaktionen.”

Lykke skal være et halvt år i praktik på redaktionen i København og derefter et halvt år på redaktionen i Århus. ”Egentlig ville jeg helst være et år i København, men det var, hvad de kunne tilbyde, og jeg var ligeglad, så længe jeg bare kom på Nyhedsavisen,” fortæller Lykke.

Indtil nu er planen dog simpel: ”Først skal jeg have mig en øl i baren sammen men min telefonpasser Christian Møller, for at fejre min praktikplads, og så skal jeg have ringet til min far,” siger Lykke. Tillykke.

3 1 : 3 1

16. APRIL 2008

Tekst | Helle Nørrelund Sørensen

Salgstrick i ansøgningerne Vælg mig! Men hvorfor? Håbet om drømmepraktikken brænder her til morgen i de nervedirrende studerende. Stakkevis af ansøgninger er sendt afsted, men lige præcis hvad er det, der får medierne til at ringe op?

Panikavisen har taget et dyk i ansøgningernes ”salgstricks”.

Søren Larsen, førstegangs-praktikant Har søgt: TV Østjylland og Sjællandske Medier. ”Jeg har lagt vægt på, at jeg er god til at få idéer. Det

synes jeg i hvert fald selv. jeg er. Og så har jeg gennemgående skrevet, at jeg er sprælsk. Men jeg er måske ikke helt så sprælsk som beskrevet...”

Anne Sophie Teglborg, nuværende praktikant på LEGO

derfor ikke er helt grøn. Men faktisk har jeg også skrevet, at jeg ikke ved alt! På DR2 Udland ville de for eksempel gerne have, at man vidste en masse om Kinas stormende økonomi og så videre. Så der har jeg understreget, at jeg også vil dertil for at lære.

Har søgt: DR2 Udland, SAS, Søværnets Operative Kommando og Århus Sygehus

Marie Tanggaa, førstegangs-praktikant

”Jeg har lagt vægt på, at jeg er i praktik i øjeblikket og

Har søgt: Scandinavisk Film Kompani, Nyhedsavisen, Urban og DR Nyheder

Tekst | Sabrina Ejstrup Vig Foto | Nikolai Linares

Panikken breder sig på TV2 Østjylland Også på TV2 Østjylland udspiller sig kektiske scener, når praktikanter skal optages i TV2 familien.

Anspændt. Svedige håndflader. Stemningen er nervøs. Klokken er 7.45 på TV 2 Østjylland. Både praktiksteder og kommende praktikanter står afventende.

Klokken 8.00 styrter alle programchefer og praktikvejledere hen til skranken, hvor kuverterne med ansøgninger ligger.

Som gribbe læner de sig ind over bordet og griber kuverterne. Hurtigt forlader de stedet, og går i deres tildelte lokaler.

Imens står de nervøse studerende og knuger deres mobiltelefoner. Håber på, at den lige om lidt vibrerrer i hånden, og at det er drømmepraktiksteddet, der ringer først.

Det handeler om at have is i maven. Der går heller ikke lang tid, før den første telefon ringer. ”Jo, det vil jeg gerne. Ja, jeg står herude nu. Jeg kommer op til jer,” lyder det fra en ung pige, der kort efter går med hurtige skridt op ad trappen.

En anden fyr siger i sin telefon: ”Nej det har jeg ikke lyst til.”

Alle kigger på hinanden, og venter på, at deres telefoner ringer. Nogle er heldigere end andre. Og ind imellem kommer folk styrtende ind ad døren, mens andre løber ud. De skal til samtaler på enten DJH eller DR. Der er jubelbrøl og mange krammere på denne dag. Halvandet år står på spil både for praktiksteder og praktikanter.

0 4 : 3 1

16. APRIL 2008

Tekst Jeppe Strandberg

Foto Marlene Koorsgaard

DJH’ere kan forudse fremtiden!

I hvert fald i to ud af tre tilfælde i orakelopinioens tilfælde Så har Panikavisens forsøgskaniner klattet deres underskrifter på praktikkontrakterne. Eller i hvert fald to ud af tre. Opfølgningen på dagens todelte spåkoneføljeton er en historie om panik, knap så meget panik og lettelsens fornemmelse af aldrig mere at skulle panikke i resten af sin studietid.

Jespers gud

Første praktiksøgende væsen på skolen i dag var Jesper Nørby. Han kunne sagtens sove natten før, stod op kl. 4.30 og var på skolen 6.45. Men i dag skulle den ikke stå på basser som til de to foregående panikdage, hvor Jesper ikke selv var en del af praktikshowet. ”Jeg har fundet Gud i frugten,” fortæller han og slår fast, at basserne er fortid. Han forsøger at gøre sig mentalt klar til dagens slag, mens han leder efter sin telefonpasser Anders, som han ikke i forvejen kender.

Af de 325 spåfolk fra DJH, der har stemt om fremtiden, mente hele 69,5 %, at Jesper ville ende hos sin førsteprioritet BUPL. Og forberedelsen hos Jesper har ingen mangler. ”Selv mit hår har jeg sat, for første gang siden jeg var spædbarn,” fortæller han, mens frygten for at hans kuvert bliver tabt på gulvet, stiger.

Klokken 8.25 er der skrevet under. Spåfolket fik ret. I 18 måneder. Og de to andre muligheder – Folkeskolen og Frederiksborgs Amts Avis – ringede midt i samtalen. Folkeskolen dog for at fortælle, at de havde fundet en anden. Men det gik, og Jesper er så glad, at han er parat til smide selveste sin svage tro på Gud samt sin store tro på frugt på porten. ”Gud er overvurderet. Måske skal jeg alligevel have en sejrsbasse. En af Satans basser. I don’t need God anymore!”

Berits batteri

Andreas’ drøm

I nat hjemsøgte onde drømme gang på gang Andreas Nielsen. Telefonen løb tør for batteri, samtaler blev misset og praktikkontrakter revet over. Da han endelig slap for drømmene, var minen dog en anden. ”Jeg stod lettet op klokken 7.00 og nuppede mig et bad. Nu er jeg helt klar til at tage over på TV2 tyve minutter i otte…” fortæller han med forventning i stemmen.

Andreas har søgt fire steder uden at have en særlig førsteprioritet, og DJH’s spåfolk var lige så splittede, da de skulle tage stilling til, om han ville ende hos TV-Midt/vest eller en af de tre tv-sportskanaler, han har søgt. Flertallet på 33 % mente dog, at det nok ville ende med en lækker kontrakt hos Viasat Sport.

Men som dagen skrider frem, bliver drømmene fra i nat langsomt mere og mere virkelige. En samtale hos TV2 Sporten sætter håbet i vejret, men det slukkes igen, da pladserne alligevel bliver taget. ”Det kan godt være, vi begår en stor brøler,” fortæller TV2 Sporten ham i telefonen.

DR Sporten inviterer også til samtale, men resultatet er det samme.

Andreas står uden at have fået nogen af sine fire prioriteter.

Det er dog ikke altid ensbetydende med orlov og ingen kontrakt. Der er flere chancer, og Andreas vælger at tage kontakt til Danske Spil, som har slået en enkelt stilling op, men ingen ansøgninger modtaget. Én anden har valgt at gøre det samme som Andreas. Det er godt nok en stilling med skriftlige medier og uden tv, og så varer den kun seks måneder. Men det er jo sport! Sådan ræsonnerer han sig frem til, at det nok skal være noget for ham alligevel. ”Men det havde jeg sgu alligevel ikke regnet med. I morges troede jeg på det,” siger han. Med et blik på øllen i hånden, slår han fast, at betænkningstiden har gjort ham rolig igen. ”Det kan være glimrende forberedelse at tage på Danske Spil. Næste gang står jeg dér,” siger han, og peger på drømmen: TV2 Sporten.

37 % sagde, at hun ville ende på Jyllands-Posten. Og Jyllands-Posten endte hun på. Der var ingen tvivl.

Batteriet var næsten Berit Ertmanns største bekymring i dag. Hun blev nemlig kimet ned allerede fra før, hun mødte op på skolen. Af venner, ikke af praktiksteder – endnu. ”Det går helt udmærket. Jeg tror højst, det kommer til at tage en halv time, så batteriet skal bare holde så længe” siger hun med sin vanlige vakse røst, da hun ankommer til Bunkerens slagmark. Men et ofte gentaget halvuroligt grin siger, at hun alligevel ikke helt ved, hvor og om underskriften kommer til at stå. Hun har ikke spist morgenmad. Sulten var ikke det første, der pressede sig på sådan en tilfældig panikdagsmorgen, da hun stod op klokken halv syv. ”Men jeg skal da lige have en basse.”

Klokken 8.20 fik DJH’s spåfolk ret igen. Berit skrev under på en 18 måneders kontrakt med Jyllands-Posten, og er blandt andet blevet ansat sammen med Magnus Haslebo, Lars Sejr, Jens Ehlers og Jakob Haislund fra DJH. ”Det skal nok blive nogle sjove redaktionsmøder om nøgenbadning og den slags,” siger Berit forventningsfuld og takker sit stadigt levende batteri.

3 4 : 3 1

16. APRIL 2008

Tekst | David Wedege

Panik i folkemunde Store Match Dag slog aldrig igennem ”Alle, som har oplevet Panikdagen, ved, hvorfor det hedder sådan. Vi har prøvet at kalde det alt muligt andet. For eksempel Store Match Dag, men det er aldrig slået igennem. Uanset hvad vi kalder det, vil det altid hedde panikdag i folkemunde,” siger praktikkoordinator Pia Færing.

Paniske 90’ere

”Det har heddet panikdag i al den tid, jeg var med,” istemmer Flemming Ahlgreen, som var praktikkoordinator på DJH fra 1993 fra 1998. Han sidder i

lokale 467 og er tilbage i bunkeren for en dag, da han skal kapre spirer til Horsens Folkeblad, hvor han er ledende redaktionssekretær. ”Det er kæmpe forskel på dengang og i dag. Panikdagen er meget mere panisk nu. Den største forskel er, at der er mange flere praktiksteder og ligeledes mange flere studerende,” siger han.

90’erne. ”Den blev foreslået af nogle medier, og vi prøvede det af, selv om vi var meget skeptiske i forvejen. Det gik ud på, at man havde en praktikdag, hvor der ikke fandt ansættelser sted før senere. Det var meget panisk. Der var eksempler på, at nogen fik plads det ene sted og pludselig sprang fra for at tage en plads et andet sted,” beretter Flemming Ahlgreen med gru.

Panisk forsøgsordning

Det mest paniske, han husker fra sin egen tid som praktikkoordinator, var fra en forsøgsordning midt i

Tekst | Anne Nyhus og Lise Brix Foto | Nikolai Linares

Grøn pølse hitter i blindtest Ny pølse gør livet lidt grønnere ifølge Panikavisens smagsdommer ”En pølse skal være glat.”

Sådan lyder det fra 23-årige Christoffer Schultz, der har meldt sin sprøde ankomst som Pølsesmager for Panikavisen. Ved blindsmagning gav han den nye grønne pølse topkarakter i både konsistens og smag.

ved at indtage, er en rød pølse: ”Den smager meget klassisk. Jeg er sikker på, det er en rød pølse,” smasker Christoffer Schultz fejlagtigt.

Han tilføjer om konsistensen: ”Den er utrolig elastisk og dejlig glat på overfladen.”

Grøn pølse forfører

For slatten og nubret

Med bind for øjnene og en grøn pølse i kæften er Christoffer Schultz overbevist om, at det stykke tarm, han er

Den klassiske røde pølse fra Danish Crown falder derimod ikke i dommerens smag. ”Den har kogt for længe, og den er nubret på overfla-

Christoffer Schultz indtager taberpølsen

Den nye pølse i vognen er allerede favorit

den,” siger han og skyller ned med en slurk fadøl. ”Den har lidt DSB-pølse over sig. Jeg vil skyde på den er sort, men det er nok mest, fordi jeg har bind for øjnene,” griner Christoffer Schultz og ender med at gætte på, at den røde pølse er grøn.

Dermed genkender Christoffer Schultz altså ikke farvestofferne E120 og E160B, der netop kendetegner den røde pølse. Dagens vinder blev således det grønne farvestof E141, som er den eneste forskel på de to pølser.

Festlige pølser fra Danish Crown

0 0 : 4 1

16. APRIL 2008

Tekst | Søren Larsen Foto | Marlene Koorsgaard

Panikdagens uheldige helt Dagen startede som et mareridt For Mikkel Carøe, da først Taxaen og siden cyklen svigtede En prustende Mikkel Carøe ankommer til TV2 Østjylland 08.05. Svedende og med adrenalinet pumpende i kroppen, har han haft den værste start på panikdagen, man kan tænke sig. Forud er gået en lang række uheld, der gjorde morgenen lovlig spændende. ”Taxaen valgte jo at brænde mig af i morges, og så måtte jeg tage cyk-

len,” fortæller Mikkel.

Cykelturen mod TV2 Østjylland gik dog langt fra efter planen. Flere gange på turen måtte Mikkel hoppe af cykelen for at skrue på bagdæk og skærm.

En kort overgang overvejede han at lave en Bjarne Riis og kaste cykelen over højre skulder.

Så galt gik det dog ikke, men det sidste stykke blev foretaget i løb med cyklen

under armen. ”Jeg var ærlig talt ved at gå i panik nede mellem Viborgvej og Ringgaden.

Jeg svedte helt vildt og tankerne fór gennem hovedet,” siger Mikkel.

Og enden blev god

Kort efter han var ankommet til TV2 Østjylland, hvor alle TV2s afdelinger afholder deres praktiksamtaler, ringede telefonen.

Drømmestedet, TV2 Sporten, var i den anden ende, og en samtale klokken 09.00 blev aftalt. ”Der var jo vild panik, da jeg ankom til TV2 Øst. Jeg nåede kun lige at falde til ro inden telefonen ringede.” Samtalen forløb rigtig fornuftigt. Praktik-

vejlederne på TV2 Sporten valgte at stille 10 hurtige spørgsmål om sport. Alle blev besvaret korrekt, og så var fundamentet for samtalen ligesom i gang. ”Efter at have fået praktikpladsen, fortalte de mig, at de havde lagt vægt på

mine tidligere erfaringer hvor jeg bl.a. har været kommunikationsmedarbejder for Danmarks Badminton Forbund.

Derudover var det et plus, at jeg vidste meget om de mindre sportsgrene som amerikansk fodbold og ishockey.”

Tekst | Heidi Qvistgaard Jensen Foto | Nikolai Svennevig

Panikavisen: Held og lykke med praktikken

Illustreret Bunker og Citat vil gerne have lov til at sige tusind tak for hjælpen til alle, som har gjort dette semesters panikavis mulig. Tak for alle artikler, billeder og sjove bemærkninger. Vi vil også gerne ønske alle de lykkelige, som nu har en praktikplads held og lykke ude i den virkelige jungle af gode historier og fortælliinger.

Mange hilsner Panik-redaktionen: Jørgen Ahler, Peter Schøler & Heidi Qvistgaard Jensen