Panikavis nr. 1 2007

5 5 : 7 0 18. april 2007 PRAKTIKSNYD

Tekst | Marie Rønde og Laust Deleuran

Sjællandske Medier brød reglerne Sjællandske Medier tilbød en ansøger en praktikplads allerede tirsdag.

SNYD | Sjællanadske Medier tøvede ikke med at ringe til en praktikant allerede i går.

Tirsdag eftermiddag ringede journalistisk redaktør på Sjællandske Medier, Helge Wedel, til en ansøger fra DJH og tilbød en praktikplads, selvom det er et brud på reglerne. Han tilbudte endda ansøgeren frit valg mellem syv forskellige stillinger. Da Panikavisen kontaktede Helge Wedel bekræftede han med det samme, at han på forhånd havde ringet til en ansøger. ”Jeg ringede til ansøgeren, og sagde: ’Vi har syv stillinger, er der en af dem, der din favorit?’

Det var der. Så siger jeg, at den vil jeg gerne reservere til dig, hvis du vil være sød komme op hurtigst muligt i morgen,” fortæller Helge Wedel.

Han vidste godt, at han ikke

måtte indgå aftaler med ansøgeren før selve dagen, men valgte alligevel at bryde reglerne. ”Jeg er sådan en type, der går efter win-win situationer, hvis jeg kan komme af sted med det. I morgen tidlig klokken otte risikerer vi, at det hele går op i hat og briller, og jeg ikke får ringet på det rette tidspunkt,” siger Helge Wedel til Panikavisen.

Brud på reglerne

Foto: Sjællandske Medier

at ringe og tilbyde en plads i dag,” sagde Pia Færing i går, da Panikavisen kontaktede hende.

Pia Færing ved godt, at praktikstederne ringer til ansøgerne før selve dagen, men det afgørende er, at de ikke indgår aftaler, lige som Sjællandske Medier. ”Det er skidt, og det bør de ikke gøre,” siger hun

Havde aftalt ikke at gøre det

Ifølge Pia Færing, der er ansvarlig for panikdagen, må praktikstederne gerne ringe til ansøgerne og spørge, om de har søgt hos dem, men de må ikke lave aftaler før klokken otte på selve dagen. ”Det er et brud på reglerne

Praktikvejleder på Sjællandske Medier, Anya Wissendorf, vidste ikke, at Helge Wedel havde kontaktet en ansøger, da Panikavisen konfronterede hende med sagen i går. ”Det vil godt nok undre mig meget, hvis det er rigtigt. Det

vil komme helt bag på mig. Det har jeg aftalt med min redaktør, at vi ikke gjorde, ” fortalte Anya Wissendorf.

Helge Wedel beklager, at han ikke kontaktede praktikvejlederen noget før. ”Det er min fejl,” siger han.

Galt med panikdagen

Ifølge journalistisk redaktør på Sjællandske Medier, Helge Wedel, er det praktiksystemet, der er noget galt med. Han mener, at det er tåbeligt, at man i morgen skal ud og lege ”blindebuk” for at finde den ansøger, der gerne vil have pladsen, og som praktikstedet gerne vil have. Han mener, at det er for presset.

”Sådan er det. Når parterne ikke vil give hinanden mere tid, så er det at lege blindebuk, men det er vilkårene,” er Pia Færings kommentar til Helge Wedels kritik.

Hun ved ikke, hvad der nu skal ske med Sjællandske medier, men hun gætter på, at de bliver kaldt til en ”kammeratlig samtale.” ”Jeg ville håbe, at den pågældende studerende kunne være flabet nok og sige: ”Rend mig. Vi har ikke lavet nogen aftale” Der er ingen, der kan binde ham op på den aftale. Sjællandske Medier kan ikke komme til mig og sige, at de havde en aftale,” siger Pia Færing.

CHEFREDAKTØRERNE

Tekst | Esben Christensen

Chefredaktørernes Klub Er der udover Fisse, fame og fadøl noget at hente for de to ansvarshavende redaktører på DJH? Følg Kristoffer Miles og Jeppe Findalen, deres glæder og sorger, på panikdagen i: ”Chefredaktørernes klub” James Kristoffer Miles:

Jeppe Findalen:

Kristoffer er 23, redaktør på 360grader, rusvært og stærkt irriteret.

Irriteret fordi der er en stavefejl i Cv’et, erhvervsarbejde er blevet til Erhversarbejde. ”Det er skide irriterende, nu har jeg gået i halvandet år arbejdet hårdt for at blive en god journalist. Så kommer sådan en bagatel og kan blive afgørende”

Jeppe Findalen er, trods sine kun 21 år, ansvarshavende redaktør på skolens Avis Illustreret Bunker. ”Det bedste for mig ville være en hurtig afklaring. Jeg er ikke nervøs, men i tiden før den første opringning ved jeg ikke, hvordan jeg vil reagere. Her aftenen før føler jeg, at alt forarbejdet er lavet, så hvis jeg sidder klokken ti uden et eneste opkald, er det noget lort.”

”Jeg frygter min stavefejl i cv’et”

”Jeg håber, de ringer kvart over otte.”

Kristoffer har søgt Ekstra Bladet, BT, Berlingske Tidende, Metroekspres og Nyhedsavisen.

Jeppe søger Ekstra Bladet, Politiken, Ritzau, Berlingske Tidende og Nyhedsavisen.

De to vil blive skygget i løbet af dagen med deadline hver femte minut her i PANIKAVISEN. Foto: Tobias Selnæs Markussen

Foto: Tobias Selnæs Markussen

0 0 : 8 0 18. april 2007 PRAKTIVKRAV

Tekst |Sofie Glud heiredal

Hvad vil de have?

Panikavisen har stillet fem skarpe til de magtfulde kontaktpersoner fra nogle af de mest populære praktiksteder.

Håret klæber til panden, hele kroppen er på forstadiet til epilepsi-anfald, og du har for længst droppet at skjule de nu permanente svedpletter under armene.

Tankerne kredser om, hvordan du nu skal bruge de følgende ti minutter af praktikantsamtalen bedst til både at fortælle om fortid, nutid og fremtidsvisioner, og så skal man også lige dreje den, så de får øje på din fantastiske personlighed, som ikke ligner nogen andens. Men hvad vil de virkelig have, praktikstederne?

Jesper Friis - Engagement Hvad går I efter hos en praktikant?

De skal være godt funderet fagligt, have en levende baggrund og have prøvet lidt af hvert. Når vi ser dem til samtale, ser vi, hvad det er for mennesker, om de virkelig har engagement og brænder for det. Og så skal det være en farverig og levende person.

Hvad betyder erfaring?

Erfaring betyder noget! Men har man en person, der bobler af engagement og har lysende idéer, så betyder det mest. Møder man en, der er uengageret, tilbagelænet eller ikke så idérig, så tager man jo ikke 13-tallet.

Hvad er Jeres strategi, når I vælger folk ud til samtale?

Vi går efter at få nogle hurtige sikre fra starten, og derefter prøver vi at have lidt is i maven og gennemføre så mange samtaler, som vi orker.

Hvad har mest vægt? Ansøgningen eller samtalen?

Ansøgningen er jo adgang til samtalen, og der får vi spottet ud, om de har det, vi går efter. Men samtalen betyder meget. For mig betyder den mest.

Hvad ville imponere Jer til en samtale?

En person der ved, hvad vedkommende vil. En der har masser af idéer, gejst og vilje til at komme ind og arbejde lige præcis på

Politiken. Får vi en, der virkelig brænder for at komme ind hos os, så får vi jo også et engageret menneske.

Nina Kokholm -Godt humør Hvad går I efter hos en praktikant?

Vores praktikant skal have godt humør og gå på-mod. De skal have en god energi, men det er ikke, fordi vi går efter en speciel type. Vi går meget op i at få en blandet flok.

Hvad betyder erfaring?

Erfaring har da helt sikkert noget at sige. Det viser, at man har prøvet ting i livet og ikke bare har været i den samme lille landsby hele livet. De behøver ikke have besteget Himalaya, men ja, det viser en vis personlig modenhed.

Hvad er Jeres strategi, når I vælger folk ud til samtale?

Vi er to hold af sted på Panikdagen. Vi deler os, for vi vil have så mange som muligt til samtale.

Nogle praktikanter finder vi smadderhurtigt, men sidste år fandt vi den sidste praktikant klokken 12.

Vi havde slået 8 stillinger op, men vi endte med ni praktikanter. Hvis vi møder en, vi bare synes er for fed, så tager vi dem, også selvom pladserne er udfyldt.

Hvad har mest vægt? Ansøgningen eller samtalen?

Samtalen er helt sikkert det vigtigste. Der fornemmer man hvilken person, der sidder over for en.

Hvad ville imponere Jer til en samtale?

Hvis jeg vidste det, ville det jo ikke imponere mig.

Søren Domino - Refleksion Hvad går I efter hos en praktikant?

Vores journalistpraktikanter skal

reflektere over, hvad de vil med journalistik. De skal have gjort sig nogle tanker om, hvad journalistik betyder for dem og være inde i, hvad det kræver.

Hvad betyder erfaring?

Erfaring med at skrive til en avis er jo sjældent negativt. Men omvendt er det vigtigt at sige, at fordi man ikke har erfaring nu, er man på ingen måde ude af kampen for at komme ind på Berlingske Tidende.

Hvad er Jeres strategi, når I vælger folk ud til samtale?

Vi læser alle ansøgninger, og alle dem vi kalder til samtale, dem har vi også samtale med. Vi har ingen strategi om at ville have en bestemt type på forhånd.

Hvad har mest vægt? Ansøgningen eller samtalen?

Den er svær. Folk kommer jo ikke til samtale uden at have lavet en interessant ansøgning. Men det ene vejer ikke tungere end det andet.

Hvad ville imponere Jer til en samtale?

Vi kan jo godt være svære at imponere. Men hvis der er noget spændende, man har lavet tidligere, eller hvis man har en klar idé med, hvad man vil på Berlingske Tidende, og hvad man vil gøre for at gøre det til et bedre sted og en bedre avis, så kunne vi godt imponeres.

Christian Ottenheim: - Skæv vinkel Hvad går I efter hos en praktikant?

Vi går efter folk, der har en god, humoristisk tilgang til det meste og kendskab til nogle af vores programmer. Er der noget, der skal skille dem ud fra andre, skal de have en god humor og en skæv vinkel til tingene. Vi kan godt lide folk, som hviler meget i sig selv.

Hvad betyder erfaring?

Erfaring er selvfølgelig godt, men det er ikke altafgørende.

Hvis der er nogle, der har meget radio-erfaring eller har lavet

nogle af de ting, der kunne være relevante for vores programmer, så er det da klart, vi vil kigge på det. Men det er ikke noget krav i forhold til, om man kan gøre sig interessant.

Hvad er Jeres strategi, når I vælger folk ud til samtale?

Vi har faktisk ingen strategi lagt.

Vi har fået anbefalet nogle. Men vi ved ikke om vi skal tage det som noget, om vi bare starter med at ringe til folk, eller om vi skal starte med at læse det hele igennem.

Hvad har mest vægt? Ansøgningen eller samtalen?

Samtalen!

Hvad ville imponere Jer til en samtale?

At lave ting, som vi laver det, kræver, at man har en forståelse for produktet. Man skal kunne udlægge, hvad det er for nogle programmer og måske også selv sætte nogle ord på, hvad man synes er godt eller dårligt.

9 0 8 0 18. april 2007 Foto | Ilan Brender og Jakob Jørgensen

Panikken i billeder

9 0 8 0 Foto | Ilan Brender og Jakob Jørgensen

Panikken i billeder

5 1 : 8 0 18. april 2007 GENGANGER

Tekst | Niels Toftegaard

Nyhedsavisen med igen Efter kaoslignende tilstande ved sidste panikdag, er Nyhedsavisen nu med på lige vilkår som alle andre medier. ”Vi ser ikke nogen konflikter nu, og vi er meget lydhøre overfor Nyhedsavisens evalueringer af panikdagen,” siger Christian Kierkegaard, formand for praktikudvalget og direktør i Dansk Fagpresse. ”De kom sent i gang sidste år, og det gav nogle gnidninger.”

reglerne og deltage i panikdagen.

Nyhedsavisen har tidligere luftet tanken, om at skaffe praktikanter på anden vis, blandt ved at ansætte studerende fra andre universitetsuddannelser.

Ingen kommentarer

Ansøgte for sent

Sidste år ansøgte avisen for sent om at komme med i panikdagssystemet. Samtidig levede avisen ikke op til kravet for nye medier om at have eksisteret i mere end et halvt år.

Efter højrøstet debat i både Journalisten, Illustreret Bunker og Lixen, fik Nyhedsavisen dobbeltdispensation fra Praktikudvalget, og deltog i selve panikdagen.

EMNE | Nyhedsavisen er med igen.

Indtil februar i år var der stadig tvivl om, hvorvidt Nyhedsavisen ville være med denne gang.

Men DJH’s praktikvejleder Pia

Foto: Jakob Jørgensen

Færing oplyser, at praktikudvalget modtog en mail fra Nyhedsavisen, hvori avisen uden egentlig begrundelse lover at overholde

Uafhængigt af sagen har Forsknings- Undervisningsministeriet, som henholdsvis SDU, RUC og DJH hører under, bekendtgjort, at Praktikudvalget har ret til at fratage praktiksteder deres godkendelse, hvis de ikke overholder reglerne.

Redaktionschef Simon Andersen har ikke ønsket at udtale sig yderligere til Panikavisen.

Nyhedsavisen har modtaget 41 ansøgninger, flere end både Jyllands-Posten og Information.

Praktikjagt

Tekst | Anders Krog Sørensen

Ungt TV lokker de praktiksøgende Kigger man på antallet af ansøgere i forhold til mediernes opslåede praktikpladser, er DR Ung stedet med mindst mulighed for at blive optaget, inden kampen om praktikpladserne går i gang.

Folk, der har søgt DR Ung, sidder med de dårligste kort på hånden i spillet om at få sin foretrukne praktikplads.

Hele 30 studerende fra henholdsvis RUC, SDU og DJH har ansøgt om den ene plads, som DR’s Ung redaktion har stillet i udsigt.

Det giver dem inden panikdagen kun 3,3 % chance for at komme ind. Et procent-tal, som ville få de fleste kortspillere til at smide deres kort, men én skal jo have pladsen.

Få chancer

På Weekendavisen skal man også have spidse albuer for at få en plads: Dér kæmper de 22 ansøgere om kun én

plads, og har derfor kun har 4,5 % chance for at få deres ønske opfyldt.

På de følgende pladser finder man Bastard Film og Dagbladendes Bureau begge med 5,6 % mulighed.

Ser man på de medier, der har modtaget flest ansøgninger, er billedet dog helt anderledes. De landsdækkende aviser og Tv-kanaler er de helt store topscorere.

Flest ansøgninger har Politiken fået med hele 76 ansøgere, efterfulgt af Berlingske Tidende og DR Nyhederne. Dog er det ikke alle praktiksteder, der vælter i ansøgninger.

Fik ingen ansøgninger

På trods af en større hvervekampagne med store plakater på DJH, har Lolland Falsters Folketidende ikke modtaget en eneste ansøgning fra de kommende praktikanter.

Denne tvivlsomme ære deler de dog med hele 28 andre praktikpladser, men det er ikke ensbetydende med, at

de ingen praktikanter får. For inden spillet om pladserne går i gang, har de kommende praktikanter haft mulighed for at sende hele fem ansøgninger ud til forskellige praktiksteder.

Ikke alle ender med at få deres præferencer opfyldt, og derfor kan de tomme pladser på Lolland ’

Falster også blive fyldt ud.

Med så mange ansøgere, og så få pladser på de mest attraktive steder, skal der gambles, hvis favoritpladsen skal i hus, og det er netop charmen ved spillet med navnet ”Panikdagen”.

1 2 : 8 0 18. april 2007 ANTITELEFONI

Tekst | Maria Flintholm Illustration | Casper Andersen

Panikdagen før mobiltelefonen

Studerende som kampsveder, gruppetuder og tripper af angst.

Hurtig, nervøs, paniiiiiiiiik. Den markant høje stressfaktor på panikdagen afhænger af én lille ting. Den lille snylter.

Mobiltelefonen.

Det er under 10 år siden, at mobilerne indtog Danmark og afgjorde, at alle levende individer skal kunne få kontakt til hinanden konstant.

I de gode gamle dage var alt selvfølgelig anderledes. Og panikdagen i særdeleshed. Faktisk var der slet ingen ”dag”. ”Det tog flere uger” siger Solveig Schmidt, der skulle have praktikplads sidst i 1970’erne. Dengang og i de rare 1980’ere, der tog man den med ro. Det var med ture rundt i landet til ansættelsessamtaler. Svendborg, Ringsted, København og så videre.

Solveig og hendes medstuderende mødte hinanden med en afslappet ”Nå, hvor skal du hen næste ugementalitet”.

I 1990’erne udviklede man et endnu mere sært system. En del af praktikstederne var begyndt at komme til DJH, men al kontakt fra praktikstederne til de kommende praktikanter gik telefonisk igennem Informationen. Glasburet ved 100gangen var derfor en stor forvirret post-it tavle med beskeder til de studerende.

Hurtig, hurtig, hurtig. Fra engang i det nye årtusinde er alle praktikanter udstyret med mindst en telefon og måske også en hjælper til at tage opkald. Hele seancen er overstået på fire timer. Hvorfor? Fordi vi kan.

STRESS!

ISCENESÆTTELSE

Tekst | Alice Petersen

Udstillingsvinduet Politiken ser alle, TV2 Nyhederne ser nogle og Udenrigsministeriets Informationskontor ser ét enkelt. Det personlige website har gigantisk betydning for praktikansøgerne Den alfabetiske liste med 3. semesters MySites er lang. Politikens praktikantvejleder Trine Lundager har gnavet sig igennem alle hjemmesiderne fra en ende af. ”Arme dem, der ikke har lavet en personlig side,” siger hun.

Hun tror, at personlige hjemmesider er meget vigtige i kapløbet om praktikpladserne. Trine Lundager medbringer en seddel med navne, hun har set sig lun på, og hun ved ikke engang, om de selv søger Politiken.

Den fremgangsmåde kan topscoreren med sine 76 ansøgere tillade sig.

Praktikantvejlederen går særligt op i,

om stoffet på en hjemmeside er levende fortalt. Men hun bryder sig ikke om det alt for personlige indhold på introsiden.

Meget makværk Jesper Nilausen, praktikvejleder på TV2 Nyhederne, fortæller, at de ser de hjemmesider, de får oplyst til åbent hus.

Og så fisker de efter anbefalinger hos deres nuværende praktikanter.

Personlige websites er vigtige som udstillingsvinduer for tv-produktioner.

Men han har aldrig besluttet sig for mere end en samtale på baggrund af en hjemmeside. Endnu har han ikke spottet et stort talent på en MySite. Han

har tværtimod set en frygtelig masse makværk. Men fortvivl ikke, ansøgere!

Jesper Nilausen er slet ikke med i denne ansættelsesrunde, og har sikkert ikke set jeres sites.

Dødt link Men hvad så med de ansøgere, hvis personlige udstillingsvindue består af sætningen: “It’s only a standard page, and I will update it as soon as possible”?

De kan glæde sig over, at Bo Simonsen fra udenrigsministeriet kun har set én personlig hjemmeside. Den indeholdt et dødt link i stedet for CV, og var i det hele taget ikke imponerende.

Og der er altid andre måder at promovere sig selv. Man kan satse på sin flamboyante udstråling til Åbent hus, eller ringe praktikvejlederen op og lyde intelligent i telefonen. Jesper Nilausen forsikrer, at de noterer navnet.

0 0 : 9 0 18. april 2007 EMNEORD TEKST

Tekst | Laura Bauge Mortensen & Jens Ehlers Foto | Jakob Jørgensen & Peter Helles

Fra praktikant til praktikvejleder – KAJ-kaffen er lige vigtig Uden mad og drikke…

Rundstykker og creme

Kredsen af Journaliststuderende står klar, når nerverne skal dulmes før Panikdagen.

Der er dækket op med masser af spandauere i Kredsen af Journaliststuderendes bod.

Der er trængsel ved indgangen til kantinen. Traditionen tro byder KaJ på morgenmad til de nervøse studerende og spændte redaktører, som lige skal have lagt bunden, før slaget skal slås klokken otte. Uden mad og drikke duer helten som bekendt ikke.

”Vi har ryddet kontoret for hyggelige ting”, siger KAJ repræsentant Niels Krogsgård, imens han tænder de mintgrønne lys.

Kajbordet ude foran kantinen er så småt ved at forvandle sig til en kaffebar. Rundstykker og spandauere med creme og syltetøj står parat.

Redaktionschef fra Randers Amtsavis, Axel Præstmark er en af de første, der får øje på kaffen.

Han har arbejdet for Randers Amtsavis siden 1994, og han har været til panikdag 15-20 gange.

Inden da gik han selv på DJH, og på hans egen panikdag fik han praktikplads på Randers Amtsavis i 2. runde. I dag er han ikke særlig nervøs, og Gammel Dansk skal han ikke have noget af. Randers Amtsavis har nemlig syv ansøgere til to stillinger.

Værre er det med at holde styr på ringbind, kaffe og rundstykket, som glider rundt på paptallerkenen.

Niels Krogsgård fra KaJ står bag disken og sørger for, at der er kaffe, rundstykker og wienerbrød nok til alle. ”Vi er her for at gøre reklame for KaJ og for at brande os selv.

Og så selvfølgelig for at tage os af vores medlemmer,” fortæller Niels Krogsgård, da han for et øjeblik kan lade morgenbordet passe sig selv. ”Vi står her det meste af formiddagen. Lige nu er det rundstykkerne, som er mest populære. Senere kommer folk for at få en snaps, når de har fundet en praktikplads” Snapsen er allerede på bordet, men det vist stadig for tidligt til den slags for de fleste. Dog ikke for Tjelle Vejrup fra 3. semester på DJH, som tager hul på flasken. På spørgsmålet om, hvorvidt det er nerverne, der skal dulmes, svarer han: ”Næh, men SKAL man ikke drikke snaps?”

Tjelle Vejrup virker selvsikker, før slaget skal slås. Ingen grund til panik. ”Jeg regner med at skrive under to minutter over otte, så jeg er nok fuld om et par timer,”

fortæller Tjelle, som blandt andet har søgt praktik hos Magasinet M og Ekstra Bladet.

Skulle det ikke lykkes Tjelle og andre ”panikkere” at få praktik på drømmestedet, står KaJ parat til at trøste. ”Vi har købt ekstra mange Kleenex og mariekiks, så der skulle være nok i år,” fortæller Niels Krogsgaard fra KaJ.

8 0 : 9 0 18. april 2007

Chefredaktørernes Klub – en føljeton Tekst | Esben Christensen og Lotte Gyldenvang

Jeppe: Vågnede til 10 armbøjninger Jeppe virker helt klar, da han møder ind klokken 07.06. ”Jeg har sovet godt hele natten,” siger han stolt. Dagen startede han med en stor portion havregryn med masser af rosiner, ”det er en vane, jeg ikke ændrer bare fordi, det er panikdag.” ”Jeg har taget præcis ti armbøjninger, det gør jeg altid, før jeg skal noget vigtigt, det giver mig held.”

– Hvis Jeppe er heldig, klarer armbøjningerne arbejdet for ham.

Miles: Vågnede til 11 ubesvaredeopkald Kristoffer Miles ankommer på DJH kl. 07.20. Ansigtskuløren er forholdsvis normal, og der er overskud til et smil. ”Jeg har det hverken godt eller skidt” siger Kristoffer, som vågnede 06.15 i morges. Det var kæresten og ikke nerverne, der vækkede ham. ”Hun havde lovet at ringe og vække mig, men jeg havde stillet telefonen på lydløs, så vågnede op til 11 ubesvarede opkald” fortæller Kristoffer, som endnu ikke har fået morgenmad, men bare skal have lidt frugt og noget vand inden det går løs. ”Jeg er lidt indifferent.

Der er intet andet at gøre nu, end at sætte sig og vente på, at telefonen ringer” siger Kristoffer.

Tekst og foto | Maria Flintholm

Invasion

Team SDU på udebane SDU’s journalistiske spirer kigger i dag forbi DJH – De har sneget sig ind i kampen om praktikpladser – sneget sig ind på vores panikdag, men hvem er de egentlig? Hvorfor sidder de i rundkreds og kører i Citroén Berlingo?

Hvad er der med dem fra Odense? Rygterne gik om, at SDU’ere til sidste panikdag sad i en stor rundkreds med deres mobiler og holdt hinanden i hånden. Desuden siges det, at de ikke havde nydt én dråbe alkohol, før alle fra Odense-studiet havde skrevet under som ny praktikant.

Højskolesammenhold

Meget kan man sige om SDU’erne, men én ting er sikkert – De kender hinanden godt. Med kun 70 elerver på hver årgang, er det svært at undgå.

Det vil Anne Roust, Anne Kirstine Hermann og Niels Brandt Petersen fra 4. semester på SDU gerne slå fast.

Niels fortæller, at han i løbet af den første måned enten har snakket med eller været i redaktion med halvdelen af semesteret. Anne R. tilføjer: ”Pointen er jo også bare, at der er ikke nogen der Drømmepladsen for Anne, Anne og Niels er Information, Kristeligt Dagblad og Nyhedsavisen.

Foto: Maria Flintholm bor i Odense frivilligt, ikke særligt mange i hvert sted. Man er lidt ligesom et ”Da den allersidste fik en plads De bliver dog enige om, at på et fald.” Hun fortæller, at dem der håndboldhold der skal ud til 11-11.30, stod alle fra SDU, tidspunkt efter kl. 12, må man går i Odense primært er flyttet kamp. Man er jo lidt på udebane. uden undtagelse, og ventede på, sige, at løbet er kørt, og det er ok dertil for at læse journalistik.

Vi skal op til store DJH, som er at hun kom ud fra den samtale. at fejre. Anne Hermann udpensHun fortsætter: så mange og vi er så få.”

Halvdelen stod og hylede. Selv ler lige billedet: ”Der er faktisk lidt højskole over På panikdagen kører vi en fælles de der store seje Politiken-drenge ”Vi plejer jo at køre hjem i busdet, når det kommer til stykket. slagplan, hvor alle sørger for var jo helt færdige over, at det var sen og råbe rimelig højt: Vi knepSelv om det er jer der er Journaat tage andres telefoner, hvis lykkedes for alle.” per DJH…” listhøjskolen.” Niels bidrager: vedkommende er til samtale. Til Er man en af de uheldige uden ”Det lyder måske for jer journalistikstudiet i Odense er plads når praktikseancen er forbi, Og hvad med øllet?

DJH’ere, som om vi spiser samder også tilknyttet fire Citroen er det ikke just en fest at skulle Anne Hermann forklarer: men hver aften og står op samBerlingo’er. På panikdagen er med hjem i tour-bussen. Det kan ”Man lavede en striks regel sidste man dog slippe for. Anne R: men og alle 70 ligger i en stor bilerne med, så SDU’ere har en år. Vi drikker ikke øl før alle er sovesal - Det gør vi jo ikke, men ekstra god mulighed for at blive ”De to forrige år, der ikke fik færdige. Det er dårlig stil. Det er på praktikdagen kan det godt se fragtet til for eksempel TV2 en praktikplads, de kørte hjem da vildt træls for den, der står kl. ud som det.” Østjylland. i Berlingo’en. Selv om man kan 10 eller 11 og ikke har en plads, Turen fra SDU til DJH tager Der er rygter fra begge lejre, sige, at det er ærgerligt, at der er Anne, Anne og Niels i bus sammen Anne R. har indtrykket af, at og så står alle bare og drikker øl to der ikke fik plads, så skal dem, men med resten af flokken. Anne panik-dagen meget er DJH’ernes og siger, ærgerligt for dig, hej der har fået en plads også have hej.”

H. synes det giver en fællesskabs- eget projekt. lov at fejre det. Berlingo’en er følelse: Hun mener, at den fælles anfin nok inden kl. 12, men efter ”Bare det der med, at man skal svarsfølelse opstår, fordi de er så 12 er det nederen at skulle bruge Og hvis ikke alle får en plads? følges fra Odense til Århus og få på en årgang. Sidste år var hun Anne og Anne griner: ”Jamen det den…” man er indlogeret det samme selv med som reporter. gør vi…”

9 0 : 9 0 18. april 2007 MODE

Tekst | Af Niels Toftegaard

Smart tøj i vandrehallen Hvormeget har de praktiksøgende gjort ud af sig selv? Og hvilken designer er den foretrukne? Panikavisen tjekker, om der er god stil på panikdagen.

Nye sko og rene tænder

Børnearbejdertøj

Jeppe Findalen fra DJH har gjort noget ekstra ud af sig selv i dagens anledning. ”Jeg været i bad her til morgen, så jeg er frisk og pæn, og så har jeg faktisk børstet tænder i dag. Det plejer jeg ellers normalt ikke at gøre,” siger Illustreret Bunkers chefredaktør.

Lidt powershopping er det også blevet tid til. Et par farvestrålene sneakers pryder hans størrelse 43. ”De er helt nye. Jeg har kun været ude at spille fodbold i dem én gang,” siger han.

Skjorten ser også ny ud, men Jeppe har ingen idé om mærket.

Mie Tast er gået mere funktionelt til værks. ”Jeg har lidt for meget på her til at starte med, så kan smide noget af det hen ad vejen,” siger Mie Tast fra DJH. ”Men det ikke noget designer eller noget som helst. Helt almindeligt børnearbejder-tøj fra H&M,” siger hun.

MODE | Farverige sko er med til at pifte stilen op

Foto: Tobias Selnæs Markussen

MODE| De rene tænder imponerede Politiken

Foto: Tobias Selnæs Markussen

Praktikstedernes medarbejdere er også godt klædt på. Både MetroXpress og Randers Avis’ praktikantvejledere er ulasteligt klædt i mørk jakke og hvid skjorte.

MODE | Tøjet er med til afspejle personligheden. Militant eller ej.

Foto: Peter Helles Eriksen

3 3 : 9 0 18. april 2007 PORTRÆT

Tekst | Tommy Olausen

Bedre end rygtet Lars Brolev oplevede enhver studerendes mareridt, nemlig at stå uden praktikplads, da sidste års praktikdag var slut. Ved 2. runde kom han på Se & Hør. En beslutning, han ikke fortryder Der er en god grund til, at praktikdagen af mange har fået tilnavnet ”panikdagen”. Når alle vennerne får deres drømmepladser tidligt på dagen, er det ikke sjovt at stå tilbage. ”Jeg havde store ambitioner og satsede egentlig udelukkende på det, som jeg havde mest lyst til. Jeg satsede nok lidt for højt,” siger Lars.

Men Lars mistede ikke modet. Allerede dagen efter gik han i gang med at se på alle de steder, der stadig ikke var optaget. På listen stod blandt andre ”Se & Hør”. Et blad, der ifølge Lars er meget tabu-belagt på DJH. På skolen er holdningen, at et kulørt ugeblad ikke er det klogeste valg. Men Lars tog til samtale og fik en stilling på seks måneder. Den beslutning er han blevet rigtig glad for og slår fast, at det er en meget god arbejdsplads. ”Jeg får lov til at udfolde mig selv mange forskellige måder.

Det handler ikke alt sammen om skandaler eller om at pisse folk af.

Jeg har rig mulighed for at lave

portrætter, reportager, skæbnehistorier og i det hele taget vinkle, som vi har lært det på skolen. ”Der gik vi over stregen, på torsdag gør vi det igen. Det er Se & Hørs slogan, men bladet er meget mere end dét.

Lars Brolev blev allerede på anden dagen kastet ud på egne ben. Målet var at finde Frederik og Mary i Schweiz. ”Jeg skulle møde en fransk fotograf i lufthavnen, der ikke kunne snakke engelsk. Det var en stor udfordring. Jeg lejede en bil for at køre ud til skisportsstedet.

Og så gav jeg Mary blomster,” smiler han.

Lars fik taget et billede af kronprinsparret, der prydede forsiden af Se & Hør den efterfølgende uge. Dét var stort.

Lars har mulighed for forlængelse af sin praktiktid på Se & Hør.

HOLDNINGSSKIFT | Lars Brolev ændrede syn på Se & Hør. Han nyder nu tiden på praktikstedet.

VOXPOP

Tekst | Tommy Olausen Foto | Ilan Brender

HAR DU SPIST MORGENMAD I DAG?

Tjelle Vejrup.

“Nej, ingenting endnu. Jeg sætter min lid til kantine-Idas lækre mulje. Det betyder mad i Skanderborg, hvor jeg kommer fra. Jeg tror, jeg får lyst til en ostemad, men så skal jeg nok lige huske at børste tænder inden M! ringer fem over otte, og hiver mig til samtale.”

Agnete Birch Smith.

“Nej, for da jeg vågnede af mig selv klokken 6, var jeg overhovedet ikke sulten. Min mave skal lige vågne, men den er fyldt op af sommerfugle, så der bliver ikke plads til så meget mad. Jeg venter, i hvert fald til ansøgningerne er udleveret, med at sætte mig ned med noget.”

Solveig Willum

“Ja, hjemmebagt brød, som jeg begyndte at bage klokken 21 i aftes. Det tog indtil midnat. Vi er otte stykker, der er mødtes for at spise morgenmad sammen - så kan vi dulme nerverne i fællesskab. Indtil videre er mine nerver dog ikke større, end at jeg godt tør spise lugteost.”

Juliane Olsen.

“Tja, jeg har spist skralden af mit æble. Men den gled rigtig skidt ned, så efter det gav jeg op. Jeg tror, jeg skal have et rundstykke senere, når jeg forhåbentlig har fået en plads på Ritzau”.

6 5 : 9 0 18. april 2007 Tekst | Gitte Jørgensen

STARTSKUD

Spillet er i gang

Klokken otte blev kuverterne med ansøgningerne delt ud til praktikvejlederne. Nogle mener det er svært, andre, at det er sjovt, men alle var spændte.

Lige før otte står Pia Færing og to hjælpere bag glaspladen i Informationen. De ser spændte ud, det er dem, der er i fokus lige nu. De vogter over de røde kasser med kuverterne.

Der er stillet borde op, og alle praktikstederne står tæt omkring.

I det øjeblik de kommer ud, øges intensiteten yderligere. Vejlederne stimler helt tæt sammen.

De foreste i køen presser lårene mod bordkanten. Pia Færing tjekker, hvem der står forrest, for at kunne dele kuverterne ud til den ventende masse, så hurtigt de kan.

Klokken slår otte

Det flyver gennem luften med navne på mediehuse, blade og aviser. De første kuverter finder frem til de rigtige hænder.

De bliver løftet over hovedet, og danser igennem den tætte mængde, som hele tiden presser sig fremad. Lige så snart vejlederen er fri af flokken, høres lyden af kuverter, som bliver åbnet.

Hurtigt. ”Det er et kynisk spil,” siger Jesper Markussen fra Dagbladet Holsterbro Struer. Der er praktiksteder til alle, kampen foregår pladserne imellem. Han har ingen idé om, hvordan han skal fiske efter en praktikant, hvis ingen bider på ”Det må blive noget med at sætte en seddel op, om at vi har en plads, hvis det er..” fortæller han. ”Jeg må håbe, at de andre ikke hugger min praktikant, og at han så bliver så nervøs, at han tager mig. Vi får ikke så mange ansøgninger, fordi vi ligger i Vestjylland, så derfor er der kun en ansøgning,” smiler han.

I løb mod lokalerne

Imens foregår fordelingerne.

Praktikvejlederne haster mod deres tildelte lokale. Nogle har en fin tynd hvid kuvert, andre har store fede brune, som er af ekstra kraftigt papir.

De studerende står uden om vejlederne. De holder øje og skriver noter. Laver en plan B, pladserne ryger hurtigt På vej ned ad gangene flår de

ansøgningerne ud af kuverterne, og begynder at skimme efter den nye stjerne på redaktionen.

For lille til at lege med

Hos NCom er Anja Kjærgaard og Lonnie Hvam Jensen enige om, at det er hårdt arbejde at få fat i sin kuvert, hvis man ikke er højere end 1, 65. ”Hvis man er til selvpineri, er dette stedet at være,” konstaterer de. ”Jeg kunne godt tænke mig, at det var lidt mere civiliseret,” fortæller Anja Kjærgaard.

De føler begge, at det er lidt som at være til koncert. Skubberiet og albuerne var det samme, som hvis man stod i første række til en Prince-koncert. ”Spillet er sjovt men også nervepirrende, vi prøvede at lægge lidt taktik i går,” siger Lonnie Hvam Jensen, mens hendes mobil skifter fra hånd til hånd. Lige nu venter de på, at topkandidaten ringer tilbage.

2 1 : 0 1 18. april 2007 MASSAKRE

Tekst | Maria Denise Christoffersen Foto | Ilan Brender

Åben krig mellem KaJ og kantinen Der er bad blood mellem kantine-Ida og KaJ her til morgen.

Beskyldninger om tyveri og dobbeltspil flyver gennem luften.

Kantine-Ida har lavet kaffe non-stop siden klokken 5.45 i morges. Panikdagen øger traditionelt set salget i kantinen på grund af de mange gæster udefra, men i år river KaJ tæppet væk under den ekstra indtjening. De har nemlig stillet deres tudekiks- og kaffebod op over en time tidligere end normalt.

“Jeg synes, det er for tidligt – de kunne godt have ventet til halv ni. Kantinen er utilfreds med den ulige konkurrence, og det forstår jeg godt,” siger Pia Færing, praktikvejleder, der står for koordinationen af alle panikdagens elementer – også dem med glasur og koffein i.

Kantinens Ida benægter imidlertid ethvert kendskab til klager eller sure miner: “Jeg har godt nok været tidligt oppe for at lave al den ekstra kaffe, men det er nu meget rart med lidt aflastning fra KaJ,” siger hun.

Idas positive attitude er ifølge Niels Krogsgaard fra KaJ et dobbeltspil, som han kun kan ryste på hovedet af: “Kantinen modarbejder vores fagforening. Vi har købt al kaffen af dem til fuld pris, men vi må ikke låne deres rulleborde, selvom de ikke selv skal bruge dem. Alligevel kommer kantinens ansatte ud og stjæler wienerbrød til sig selv.”

Ifølge Jakob Volf, der også står i KaJs morgenmadsbod, kan kantine-Ida specielt godt lide KaJs gratis brunsviger, men Niels Krogsgaard er ved at have fået nok: “Jeg er røvtræt af deres selvstyrende virksomhed, der brokker sig, mens de sælger morgenmad til overpriser. De taler med to tunger og modarbejder fagforeningen.” siger han.

KAFFEKONFLIKT | Pia Færing kritiserer Kajs morgenmadsbod NO STRESS

Tekst | Anders Krog Sørensen Foto | Andreas Bro

Ingen panik, pladsen er hjemme Ikke alle oplever de store stressmomenter på panikdagen.

Mange har allerede deres aftaler i hus. En af dem er Simon Ydesen Da vækkeuret kimede hos Simon Ydesen i morges, stod han ud af sengen med en helt anden ro i kroppen end hovedparten af sine medstuderende. Han sad ikke med rystende fingre, og dobbelttjekkede ikke om mobiltelefonen virkede. Aftalen med Horsens Folkeblad var allerede i hus. ”Vi havde gjort det, at vi havde snakket lidt inden” fortalte Simon, efter han havde skrevet sit navn på opslagstavlen ud for avisen.

Simon lægger ikke skjul på, at aftalen allerede var i hus. Han havde skabt kontakt med avisen for nogle måneder siden, men stillingen var alligevel blevet opslået, da de havde været en anelse for sent ude. En anden person havde søgt Horsens Folkeblad, og måtte gå forgæves. ”Det er synd, at en anden har spildt en ansøgning, når vi allerede havde en aftale”, var hans kommentar til dette. Men glæden over pladsen kunne han ikke skjule, og Simon fortryder slet ikke den tidlige kontakt, ”jeg har gjort det som alle andre i min

situation, ville have gjort, hvis de fik tilbudt drømmejobbet”.

Simons største stress-moment på panikdagen, er derfor, om han når toget, når han skal ned og skrive endeligt under på aftalen. ”Jeg skal bare lige til Horsens, og så tilbage igen, til fredagsbaren, jeg gir’ en omgang!” Nåede Simon lige at råbe, før han forsvandt ud til bussen.

HÅNDPLUKKET | Horsens Folkeblad var tidligt ude for at få fingrene i Simon Ydesen

9 1 : 0 1 18. april 2007 Tekst | Sofie Heiredal

Gambling

Foto | Tobias Selnæs Markussen

Kravling frister ikke i provinsen Ikke engang en Kravling kan lokke ansøgerne til en lille by. Holbæk Amts Venstreblad har i år kun en ansøger, og det er ærgerligt, siger lokalredaktør Tine Frasmer Artiklen om den vundne Kravlingpris skal lige op på tavlen, inden Tina Frasmer går ind til sit lokale. Måske det kan vække interesse hos dem, der ikke har fundet en plads endnu. Lokalredaktøren havde håbet på et større udvalg af praktikansøgere til bladets ene praktikplads. Hverken det at stedet huser en vaskeægte Kravlingvinder eller udtryk for at give praktikanten spillerum og gode chancer for gode historier, kan friste de kræsne ansøgere. ”Det er ærgerligt, for det er et godt praktiksted,” siger hun skuffet. Hun fortæller, at Kravlingprisen, som stedets praktikant har vundet, skal vise, at de lader deres praktikanter gå efter bolden. Hun mener, at der er et vist behov for en praktikant på mediet: ”Man kan mærke de perioder, hvor vi ikke har en praktikant. Vi

får nye inputs, nye idéer, og man får en andet syn på egnen fra en ny kollega.”

Provinsen skræmmer

Tine Frasmer tror, det er provinsen, der skræmmer. ”Folk er bange for provinsen,” siger hun og fortsætter grinende: ”De tror ikke, der findes caféer i Holbæk, eller at de kan finde sig en kæreste her. Men det er jo modsat virkeligheden.”

Venstrebladet, der tilbyder en 18 måneders praktikplads, er mere end et provinsblad, mener Tina Frasmer: ”Det er jo en lille redaktion, men vi giver muligheder og lægger meget vægt på idéudvikling og coaching. Det er jo ikke kun banale nyheder.” ”Man kommer tættere på læseren i et lokalt medie. Men vi

Gambling| Tine Frasmer forsikre, at der altså findes cafeér i Holbæk stiller krav som alle andre!”

Vi slår til med det samme’

Selvom hun slår reklamer op, og er skuffet over den lade interesse, tror hun på, at deres ene ansøger er godt potentiale. Lokalavisen

havde én elev på besøg til åbent hus, og hun håber på, det er ham, der søger: ”Er det en, der virker god, så slår vi til med det samme.”

Skulle det nu være, at pladsen var udfyldt, og en anden spændende elev skulle søge pladsen, udeluk-

prsktiskplads

Tekst | Milla Mølgård

Redaktionschef: Det var en done deal

Nordjyske Medier ansatte den første praktikant allerede klokken 7.30. Det var en ’done deal’, siger redaktionschefen.

Marie Bergmann. Tilsyneladende en eftertragtet pige. I hvert fald hvis det står til redaktionschef på Nordjyske Medier, Bruno Ingemann, der kontaktede RUC-

ker Tina Frasmer ikke, at de vil oprette endnu en plads og lyser op. ”Men så skal vi nok ringe hjem og have carte blanche.”

eleven allerede halv otte. ”Hun er outstanding”, fortæller han åbent. ”Hun var interesseret, vi var interesserede. Det var en done deal.”

Er det fair overfor de andre ansøgere?

Bruno Ingemann trækker på skuldrene. ”Det er en vanskelig ting”, siger

han. ”De bedste praktikanter er meget eftertragtede. Vi kan ligeså godt ansætte hende nu som senere i dag, hun ligger jo i bunken.”

Men I omgår reglerne? ”Vi forhindrer ingen i at få deres chance. Vi skal stadig ansætte seks praktikanter og det gør vi på normal vis. ”kke flere favoritter Men hvad fik Nordjyske Medier til at gå så benhårdt efter netop Marie Bergmann?

”Vi har ikke mødt hende endnu.

Men hun ringede til os og spurgte på et eller andet. Hun virkede meget interesseret, ” forklarer chefredaktøren.

Han slår fast, at han ikke har andre favoritter i kikkerten.

7 2 : 0 1 18. april 2007 Tekst | Esben Christensen Foto | Tobias Selnæs

EMNEORD TEKST

Buhl ad omveje til Børsen Gambling kan betale sig. Det erfarede Pia Buhl efter at have sagt nej tak til Ritzau Pia Buhl, bunkerredaktør og iskold gambler, har langt om længe skrevet kontrakt med Børsen. ”Klokken 8.15 tilbød de mig en kontrakt, den sagde jeg nej til. Så gik jeg rundt og mærkede efter i maven, jeg havde en samtale med Ritzau.”

Pia ville efter overvejelser gerne på Børsen, ”Jeg kunne mærke, det var det helt rigtige, så jeg gik ned til Ritzau og aflyste aftalen.”

Tilbage ved Børsen får Pia et Chok, ”Vi har skrevet med de fem, vi skal bruge…….Men

vi vil gerne tage seks praktikanter, hvis du er klar til at skrive kontrakt.”

Det ville Pia gerne, og Børsens læsere kan det næste halvandet år se frem til Pia Buhl i Byline.

Tekst | Esben Christensen Foto | Peter Helles

EMNEORD TEKST

De finder styrken i kærligheden Julie Elver og Håkon Stolberg er glade - både for hinanden og for deres Praktikpladser. ”Det har været hyggeligt derhjemme som det plejer,” Fortæller Julie, der kvart i ni skrev kontrakt med Politiken. ”Vi finder styrken i kærligheden supplerer Håkon” Og kigger forelsket på Julie. Han har skrevet kontrakt med DR Nyheder.

3 4 : 0 1 18. april 2007 Tekst | Esben Christensen og Lotte Gyldenvang

Foto | Ilan Brender og Andreas Bro

Chefredaktørernes Klub - intense minutter 08.00:

Telefonen er kommet op af lommen, og den knues i den svedige håndflade.

Kristoffer bevæger sig ned på 100 gangen, hvor fire af de søgte praktiksteder holder til. Han tager opstilling for Ekstrabaldetsdør sammen 7 andre håbefulde studerende.

08.11:

Belingske Tidende ringer som de første, og Kristoffer sætter i kapgang mod deres base. ”Jeg er glad for, at der i det hele taget er nogen, der har ringet, hvis de hyrer mig er det ok” siger Kristoffer.

Med sommerfugle i maven finder han notaterne frem og samler sig. Han skal lige bruge et par sekunder til at skifte fokus – Ekstra Blad til Berlinger.

08.17:

Spænding | Miles rider på øjeblikket

Foto: Andreas Bro

8.10

Telefonen ringer, Jeppe løber væk fra larmen. ”Ja det er Jeppe.”

I den anden ende sidder Politiken. De vil gerne se Jeppe kl.

8.40. ”Hvad fanden skal jeg gøre? Skal jeg være fræk og gå ind og sige til dem, at jeg gerne vil nu?”

8.15 telefonen ringer, det er Politiken igen. Nu vil de have Jeppe til samtale med det samme. ”Kom, vi skal herover”, siger damen fra Politiken. Bag talerstolen i Frøberts sætter Politikens udsendte sig over for Jeppe. ”Hvorfor søgte du os?” ”Hvad har du ellers søgt?” ”Du vil gerne skrive historien om Osama Bin Laden, der blev fundet, hvordan vil du researche dig frem til den? Hvis du kan svare nu, er du ansat!” ”Hvad vil du allerhelst skrive om, hvis du fik muligheden lige nu?” ”Hvad er dine to bedste sider?”

Hvad er dine to værste sider?”

Spørgsmålene kommer hurtigt, og samtalen forløber glat, der er god stemning på begge sider af det lille bord. Jeppe svarer og ind i mellem er der plads til grin.

Efter fem minutter er det slut.

Lige efter os kommer Politiken ud, ”Jeppe, du er antaget.”

Jeppe, du er antaget

- Politiken

Overstået | Jeppe nyder en praktikbajer - Politiken ville ha’ ham.

Foto: Andreas Bro

”Du er nervøs, og det er vi også, så lad os tage det roligt. Bare tænk før du svarer, så du ikke fortryder svaret”, lyder det beroligende fra de to praktikansvalige. Herefter lyder spørgsmålene: ”Hvorfor har du søgt os” ”Du siger, at du ikke er en klassisk Berlingske læser, hvorfor?” ”Er du interesseret i Business?”

Kristoffer koncentrerer sig om at svare frit fra leveren, for ham er det vigtigt at være ærlig. Han viser, at han er velforberedt ved at trække sidste uges historier fra avisen frem og fortælle om sit engagement med panikavis og ikke mindst 360 grader.

Mens Kristoffer sælger sig selv, sidder to mænd med stakken af uåbnede ansøgninger – De gennemgås, og forhåbningsfulde studerende ringes op. Kristoffer lader sig ikke forstyrre af de to mænd. ”Hvorfor Journalistuddannelsen”? Lyder det sidste spørgsmål fra hververerne.

Da Kristoffer har svaret på spørgsmålet, er Berlingske ærlige. ”Vi har svært ved at finde din indgang til faget og hvor du vil hen med det. Du mangler målrettethed, og vi er bange for at du derfor vil drukne i en stor redaktion som vores,” siger den mandlige hverver til Kristoffer. ”Det er sgu svært at vide, hvad de vil have. Men kan godt forstå, hvis de synes jeg ikke er målrettet. Jeg har lavet mange forskellige ting inden for journalistik, men det kunne de åbenbart ikke bruge til noget,” siger en skuffet Kristoffer, der kommer ud til en telefon, der nu står åben. Ingen har ringet mens han talte med Berlingske Tidende.

5 4 : 0 1 18. APRIL 2007 Tekst | Anne Bendixen

TV2

U-vending til praktikken Mange mødte op på TV2 fra morgenstunden i håbet om, at det var den rigtige logistiske satsning. TV2 afholder nemlig praktiksamtaler på TV2 Østjylland – et stykke væk fra resten den øvrige kampplads. Det gør det logistiske spørgsmål til en afgørende medspiller, når TV2 optræder på ønskelisten.

Jane Thyrring fra SDU havde egentlig besluttet at starte dagen på DR. Godt nok var hendes første prioritet TV2 Nyhederne, men resten af hendes ønsker var på DR. Da TV2 Østjylland uopfordret ringede til hende i går, besluttede hun alligevel at lægge turen forbi her til morgen. Der gik dog ikke

Tekst | Niels Toftegaard Foto | Anders Debel

længe, før hun sad i en bil på vej til samtale på DR. ”TV2 Nyhederne ringede midt i krydset, så jeg fik bilen til at vende og løb op til samtale,” forklarer Jane Thyrring rystende og glad. For selvom hun var forpustet til samtalen, fik hun drømmepraktikken.

TELEFONDAMER

Chefredaktørernes klub: Telefondametricket fungerer Selvom Berit Ertmann ikke skal til panikdag før om et år, er hun alligevel mødt op til det hektiske ansættelsesshow. Hun er blevet sjanghajet som telefondame for Kristoffer Miles fra DJH. ”Lige nu er han inde hos B.T. Så jeg sidder og leger telefonpasser,” siger hun. ”Selvom der er et godt stykke tid til hun selv skal gennem racet, er det rart nok at se hvordan det hele spænder af,” siger hun. ”Men det er lidt ligesom at være færdig til eksamen, og så bare vente til alle de andre kommer ud, og fortæller hvordan det gik.” ”Kristoffer har lige været inde hos Berlingeren, men de ville ikke have ham. Han var åbenbart ikke målrettet nok sagde de, men det er sgu også svært at vide hvad de vil have, synes jeg…hov vent, lidt.”

telefondametricket viser sig, at være godt at hive op af hatten. ”Kristoffer Miles’ telefon,” siger Berit, og går lidt væk, for at kunne høre hvad der bliver sagt.

Lidt efter komme hun tilbage. ”Det var Nyhedsavisen, de vil gerne se ham til en samtale. Kristoffer har godt nok sagt, at jeg gerne bare må bryde ind til en samtale, hvis det er vigtigt, men det tror jeg sgu ikke om jeg har lyst til,” siger hun.

En skriger på Børsen Nyhedsavisen interesseret

Mobilen ringer pludeselig, så

Kristoffer kommer ud fra B.T. De ville ringe tilbage, fortæller han, med et tomt blik i øjnene.

Lige pludselig går det ret stærkt på 100-gangen. En pige kommer ud fra Børsen, kigger hurtigt op og ned ad gangen, og ser sin veninde. Så skriger hun højt, og løber med piskeris-arme højt over hovedet hen til hende. ”Jeg fik det, jeg fik det!” hviner hun.

Kristoffer vender tilbage til virkeligheden efter afbrækket. ”Hey, Nyhedsavisen har ringet, de vil gerne tale med dig,” siger Berit. ”Okay, fedt,” svarer han, og fortsætter lidt længere ned ad gangen, med sin sekretær lige i hælene.

6 4 : 0 1 18. april 2007 Han brød rammerne

Tekst | Milla Mølgaard Foto | Tobias Selnæs Markussen

Politiken ansætter praktikant uden ansøgningsskema Martin Justesen fik stillingen på Politiken lige med det samme – det på trods af at han ikke har udfyldt det påkrævede ansøgningsskema ”Tillykke!”

Politikkens redaktionschef, Jesper Friis, trykker Martin Justesen i hånden, da de kommer ud fra Frøberts Auditorium klokken 8.25. Martin ser glad op: ”Har jeg fået det,” spørger han overrasket.

Det har han. På trods af, at der er 75 andre håbefulde ansøgere. Og på trods af at Martin har set stort på avisens regler, og ikke har udfyldt det ansøgningsskema, der er obligatorisk for alle ansøgere.

Trodsighed gav pote

”Jeg synes, skemaet var for

ensrettende. Jeg kunne lave det bedre, hvis jeg brød rammerne,” fortæller Martin, der valgte at skrive en ansøgning selv. Hans trodsighed gav pote.

Redaktionschef Jesper Friis smiler bredt. Han forklarer, hvorfor han ikke tøvede med at ansætte

Tekst | Alice Petersen Foto | Tobias Selnæs Markussen

Hvor bliver de af?

Seks medier er endnu ikke dukket op.

Der er stadig seks konvolutter tilbage i den orange kasse. Det er tolv ansøgninger, der ikke er blevet set. Kl. 8.16 har hverken FHM, Dansk Landbrugsmedier, Gear , Reuters Finans, Sygeplejersken eller Vejle Amts Folkeblad hentet deres ansøgninger.

Uddelerne mener dog at have set manden fra Gear vade forbi med en sovepose.

De har ingen anelse, om hvad han laver. De, der ikke er dukket op, sidder typisk fast i trafikken.

De skal nok komme, forsikrer uddelerne. De har tænkt sig, at blive stående med den orange

kasse indtil panikken har lagt sig.

8.30 er konvolutten til Gear blevet afsat. Pia Færing fandt ham.

Martin: ”Vi fik et tip om, at han er en god fyr og ringede ham op. Han er skidegod og han har en masse gode ideer. Han er virkelig klar over, hvad det vil sige at være journalist.”

Helt oppe at ringe

Martin havde også søgt Information, Ritzau og Weekendavisen.

Men han var ikke i tvivl om, at han ville sige ja til Politikens tilbud. ”Jeg er helt oppe at ringe, for jeg vil skidegerne på Politiken. Det

er fedt, at de gav mig en praktikplads, selvom jeg ikke gjorde, som man skulle. Jeg udfordrede tingene lidt, og det har jeg også tænkt mig at gøre på Politiken,” siger Martin.

Medierne der udebliver

9 5 : 0 1 18. april 2007 SOLIDARITET

Tekst | Maria Denise Christoffersen Foto | Peter Helles

SDU ofrer øl for sammenhold Det er lettere at støtte sine studiekammerater, når man ikke har fire fadbamser indenfor vesten. Det mener de praktiksøgende fra Syddansk Universitet.

De kommende praktikanter fra Syddansk Universitet er helt oppe i skyerne over deres nye pladser. Men de rører ikke fredagsbarens gyldne dråber.

Modsat folk fra Journalisthøjskolen, venter de nemlig med at fejre sejren, til alle 70 har fået en praktikplads.

“Vi holder sammen,” siger Lene Rudbæk Aarup fra Syddansk Universitet. “Vi har aftalt, at øl må vente, til alle har noget at fejre. For det er rart, at kammeraterne har overskud til at være der for en, hvis man stadig ikke har fået en praktikplads.”

Lene Rudbæk Aarup synes, at

SDU’s beslutning er en mere kollektiv indstilling end for eksempel indstillingen blandt DJH’s studerende. Her løber de glade praktikanter i fredagssbaren efter fadøl, så snart kontrakten er underskrevet.

Men Michael Aagard og Lars Lindevall fra DJH, som netop

har fået praktikplads på henholdsvis Berlingske Tidende og 24 Timer, nyder deres øl med god samvittighed.

“Det er ikke asocialt at drikke en øl, og det ødelægger ikke sammenholdet at fejre sin praktikplads. Hvis vi ikke havde fået en plads endnu, ville vi stadig

have lyst til at sidde sammen med vores venner, der drikker øl,” siger de. “I øvrigt kan vi jo ikke vente, til 150 mennesker har fået en praktikplads”.

8 0 : 1 1 18. APRIL 2007 Tekst | Sofie Heiredal

NEDTUR

Foto | Andreas Bro

Se & Hør kæmper stadig Den ene blev tilbudt en plads på Kristeligt Dagblad, og den anden er til samtale på Nordjyske medier. Nu sidder Henrik Nielsen bare og venter.

orientering i undervisningen om at skrive til et ugeblad. ”Vi laver jo meget andet end bare at skrive om de kendte.”

Han tilføjer, at praktikanterne får lov til at skrive og lave det samme som de andre ansatte. ”Ja, vi behandler dem faktisk bedre. Praktikanterne har lettere ved at komme ud at rejse for os, end jeg selv har,” siger han, og fortæller om bladets sidste praktikant, der blev sendt til Schweitz på sin første arbejdsdag.

Mere end bare de kendte

Der skal nok komme nogle

Se og hør har endelig fået bid efter to år uden ansøgere. Det ser dog stadig skidt ud for bladet.

Døren står åben ind til lokalet, hvor Se & Hør holder til. Inden for sidder Henrik Nielsen med sine to ansøgninger foran sig.

Klokken otte, da praktikantvejlederen kunne læse ansøgninger igennem, skyndte han sig, at kalde de to der havde ansøgt til samtale.

De blev tilbudt en plads med det samme, men begge ville de liiige vente og se, om de nu fik tilbud fra de prioriteringer, der stod før Se & Hør.

Det er første gang i tre år, det kendte sladderblad får opmærksomhed i form af ansøgninger.

Henrik Nielsen kan ikke forstå, hvorfor der ikke er flere, der er interesserede: ”Det er underligt, når alle vores praktikanter er tilfredse og snakker godt om os, at der så ikke kommer flere og flere.”

Han mener, at der ikke er nok

Den lille redaktion på 13 journalister, med plads til fire praktikanter, har ifølge Henrik Nielsen brug for praktikanterne. ”Det er et frisk pust, og så får vi lidt rotation i redaktionen.”

Han håber meget på, at den anden ansøger kommer tilbage,

EMNE | Henrik Nielsen er en mand der kun er 50% glad.

og vil have den plads, de tilbyder: ”Der skal nok komme nogle, der ikke har fået hos de store steder som Tv2 og Politiken. Men vi vil da hellere have en, der har søgt hos os i første omgang. Men vi skal jo have nogen!”

Åbent Hus gør forskellen

Efter to år ude af ansøgernes søgelys, kan Henrik Nielsen godt komme med et bud på en grund til den beskedne stigning: ” Vi troede, at det var godt nok, bare at sige man kunne komme til Åbent Hus hele ugen.”

Se og Hør havde til sidste års Åbent Hus ikke besøg af en eneste. ”I år valgte vi at sige, at det var to timer, man kunne komme i. Det har virket bedre,” erfarer han. Derfor har Se & Hør også planer om at arbejde videre på sit

Åbent Hus-arrangement. De nuværende praktikanter vil muligvis også sætte noget i værk.

Telefonen ringer midt i en sætning fra Henrik Nielsen. Han smiler, da han lægger på igen: ”Det var den anden ansøger.

Han har fået afvisning fra den anden samtale. Så ryger han nok i fælden,” siger han med et lettet smil. En halv time senere kommer deres nyansatte praktikant ud fra samtale med Henrik Nielsen. Han kan nu slappe lidt mere af. ”Jeg er 50% glad nu, ” siger Henrik Nielsen med et grin. Men han må stadig ud med de røde sedler: ’Har du fået praktikplads?

20901015’

2 1 : 1 1 18. april 2007 Tekst | Gitte Jørgensen Foto | Anders Debel

JUBEL

Jeg har fået den Én fra hver skole. Tre nye praktikanter. En masse glade folk.

Tine Bruun Eriksen, Berlingske Tidende ”Jeg havde for et par måneder siden en forside på Politiken, den handlede om at private plastikkiruger fedtsuger tynde piger” fortæller en lettet SDU´er.

Hun synes samtalen gik super nemt og godt. Hun var ærlig, da de spurgte, om hun læste Berlingeren, og fortalte at hun ikke havde abonnement men at hun læser den på skolen. Desuden er hun opvokset med avisen da forældrene er faste abbonenter.

Marie Skibsted, Tv2/Bornholm ”De var de første jeg talte med, og jeg synes der var en rigtig god kemi,” forklarer Marie fra RUC, som glæder sig til at flytte til Bornholm. ”Jeg synes det er et fantastiskt sted. Det var et af de første steder jeg var efter vi kom tilbage fra USA, hvor min far var udstationeret. Siden min barndom har jeg tænkt at det var en dejlig ø,” siger hun. ”Jeg har ikke gidet at lobbie, så jeg har ikke sendt et link til et indslag jeg lavede hos

Anders Aistrup, B.T. ”Jeg snakkede med B.T. først, og bagefter med Nordisk Film.

De tilbød mig også en plads. Så kontaktede jeg B.T. igen og fortalte dem det. Efter et minut fik jeg pladsen hos dem, og måtte så ringe til Nordisk Film og sagde nej tak,” siger han. Han har en MySpace side hvor hans artikler ligger, og udover det havde han visitkort med til besøgssagen. ”Tre ud af mine fem ansøgninger ringede tilbage, men jeg er rigtig glad for min plads. Jeg glæder mig til at komme

”Jeg havde en aftale med Politiken, om en samtale. Men den aflyste jeg. Jeg er glad for min nye praktikplads” slutter hun.

Tv2/Øst. Så det er nok på grund af kemien, og at jeg er vild med Bornholm som har gjort at jeg fik pladsen,”fortæller hun i mens lykønskningerne fyger gennem luften.

tilbage til København, så nu skal jeg bare have fremlejet min lækre lejlighed her i Århus,” fortæller DJH´eren, inden han løber til informationsmøde hos B.T.

3 1 : 1 1 18. april 2007 OPTUR

Tekst | Laura Bøge Mortensen Foto | Peter Helles

Første praktikplads på Politiken Det er ikke alle, der går i panik på praktikdagen Der er ikke særlig meget panik over Shida Chayesteh fra RUC. Klokken otte var hun til samtale med Politiken, og efter tre spørgsmål fik hun som den første tilbudt en praktikplads. Hvorfor de var så sikre, er Shida Chayesteh ikke helt sikker på.

Hun har i hvert fald ikke lavet nogen aftaler på forhånd. Det ville ikke rigtig passe sig for en formand for JR (specialgruppen af Journaliststuderende på RUC). Til samtalen spurgte de hende, om hun kunne adskille sin politiske holdning og journalistikken, men det mener Shida Chayesteh ikke bliver noget problem.

Iransk baggrund er en fordel Med 76 ansøgere er Politiken det sted, hvor flest har søgt om praktikplads. Alligevel har Shida Chayesteh ikke gjort sig nogen særlige bestræbelser for at gøre opmærksom på sig selv. ”Måske er det mit navn, de læg-

ger mærke til”, siger hun. Og netop hendes iranske baggrund, mener hun ikke er helt uden betydning. ”Måske tænker de, at jeg har bedre adgang til miljøet”, siger hun, imens folk omkring hende farer forvildet rundt med rødglødende telefoner.

Om det er den iranske baggrund eller engagementet i JR, som medierne falder for, er uvist. Men det er ikke bare Politiken, som ville have fat i Shida Chayesteh. Tre minutter efter hun havde sagt ja til stillingen, ringede DR. ”Jeg sagde nej, de kunne jo bare have ringet noget tidligere”, siger hun og smiler til en veninde.

Hun tænker lidt. Og smiler igen. ”Fandeme det er fedt, det er!”.

INTERNATIONALT

Tekst | Maria Flintholm

Undgå panikdagsstress snup praktikken i udlandet Mens alle andre i slutningen af påskeferien kæmpede med at runde de fem famøse ansøgninger af, var Andreas Andreassen homesafe og afslappet. Han havde søgt international praktik, og så er det helt i orden – ja det er faktisk meningen, man skal have aftaler på forhånd. Det var ikke engang nødvendigt med en samtale.

Andreas havde sendt en ansøgning til Junibevægelsen og to dage inden de øvrige studerende afleverede deres ansøgnigner, blev han ringet op af pressechefen, der havde en seks måneders kommunikationsstilling til ham. ”Jeg har en stor interesse i EU, og jeg synes ikke rigtig, der var så mange andre

medier, som kunne tilbyde mig noget om det,” siger han.

Opsøgende praktikant

Det var gennem sin bestyrelsesplads i Oplysningsforbundet Demokrati i Europa, at Andreas hørte om pladsen hos Junibevægelsen, der også kan søges af universitetsstuderende, som så får opgaver efter den faglige kompetence, de har.

Pladsen er formodentlig blevet søgt af andre, men det var det eneste, Andreas søgte. ”Jeg spurgte Pia Færring, om jeg behøvede at søge fire andre, og det, synes hun også, var spild af tid.”

Som international praktikant skal man selv ud og opspore sin plads, så det var ikke en stilling alle nødvendigvis kendte til.

Man kan tage seks måneder af sin praktiktid i udlandet, og det er som udgangspunkt ulønnet praktik. Andreas får dog SU, et legat fra DJH på 15.000 kr der skal række til hele perioden, samt 2500 kr i såkaldt boligstøtte fra Junibevægelsen. Det er stadig nogle tusinde kroner mindre end de ca.

13.000 kr som de almindelige praktikanter i Danmark får.

Langt fra åbent hus

Andreas skal bo i Bruxelles, hvilket godt kan give lidt bekymringer i forhold til

efterårets praktikrunde. ”Jeg må forsøge at komme til Danmark, det er ret vigtigt med åbent hus arrangementerne.” Han er nemlig slet ikke klar over, hvad han vil søge næste gang.

Selvom Andreas har været helt rolig i halvanden uge, er han alligevel mødt op på DJH. Han hygger sig med at drikke kaffe og dele kram ud til dem, der har og ikke har en plads. Selvom han selv er sluppet for panikdagens stress, synes han alligevel, at den måde dagen er skruet sammen på, er den mindst ringe løsning. Og om et halvt år er det ham, der må gå den gængse vej.

7 1 : 1 1 18. april 2007 RADIOSTJERNE

Tekst | Esben Christensen Foto | Jakob Jørgensen

P3 skaber Panik ”Jeg havde to minutter til at nå derover.”

Christian Frederiksen måtte løbe - han kom lige fra den ene samtale til den næste, ”jeg var helt forpustet, da jeg kom derover, så jeg snakkede bare og glemte at være nervøs.” Fortæller Christian. Det var P3, der inviterede ham indenfor, og de udbyder kun én plads. ”De fortalte, at de allerede havde haft to til samtale, og bad mig gå udenfor. Lige efter jeg havde lukket døren, åbnede de den igen og fortalte, at jeg fik pladsen.”

RADIO | Hør Christan det næste år på P3 ORGANISATION

Tekst | Anne Bendixen

Ridderne om det runde bord SDU er stærkt repræsenteret i kampen om pladserne på TV2. Kampen er velorganiseret, og alle hjælper alle Telefoner med navn og notesblok ligger klar allerede halv otte.

Mobilerne danner en ring på det runde bord i hjertet af SDU-lejren, på den måde kan alle hjælpe med at passe telefonerne. Herfra skal de ventede opkald meget gerne snart rulle ind. Gruppen af spændte, håbefulde og ikke mindst nervøse ansøgere viger ikke fra telefonerne.

Et opkald dæmper øjeblikkelig snakken og sender sommerfuglene i maven ud på en ekstra tur i rutsjebanen. Hos alle. For det

er én for alle, alle for én blandt ridderne om det runde bord.

Der bliver udvekslet blikke og alle afventer en melding fra Anders Faurholt. Det er hans telefon, der har ringet her lidt før otte, og han er gået lidt væk for at tage den.

Han kommer tilbage med en aftale om en samtale hos TV2 Østjylland kl. otte sharp. ”De spurgte, om det ikke var mig, der var høj og ranglet og med blå briller, for så ville de gerne have mig til samtale,”

griner Anders Faurholt. Han er glad, selvom: ”Det er lidt ad helvede til, for de er min tredje prioritet. Men så må jeg jo til Holstebro?” siger han, og tager sig til hovedet.

Vil du eller ej?

Han går derfor til samtale med en taktik, der hedder, at han vil se det an og spæne over på DR bagefter. Det kan han dog ikke nå, for de giver ham kun ti minutters betænkningstid.

”Anders, vil du, eller vil du ikke have pladsen?” spørger TV2Østjylland direkte, da Anders Faurholt er tilbage i stolen efter ti minutters betænkningstid.

Nu svarer han ja. ”Jeg ville bare lige have ti minutter til at panikke,” smiler han, og er ikke ked af, at sætte sit navn nederst på papiret, og dermed sætte en stopper for panikken.

Det er ikke noget dårligt praktiksted, det er bare i Holstebro.

På vej ud bliver han spurgt, om han kan anbefale nogen til den

sidste plads. Men Anders Faurholt glemmer ikke solidariteten med de andre SDU’er. ”Vi er jo alle sammen gode,” understreger han.

Tilbage ved det runde bord gløder SDU’ernes telefoner.

1 5 : 1 1 18. april 2007 Foto | Andreas Bro, Jakob Jørgensen, Ilan Bender, Peter Helles, Tobias Selnæs Markussen & Anders Debel

BILLEDSIDER

Foto | Andreas Bro, Jakob Jørgensen, Ilan Bender, Peter Helles, Tobias Selnæs Markussen & Anders Debel

BILLEDSIDER

6 5 : 1 1 18. april 2007 Tekst | Lotte Gyldenvang

Foto | Ilan Brender

Græd af glæde Louise Vogdrup-Schmidt fra Syddansk Universitet var en af de heldige.

Hun fik sin drøm opfyldt, og skal i praktik på Børsen.

Tårene trillede

”Jeg begyndte at græde,” fortæller Louise om sin reaktion, da hun allerede 08.10 var ansat. ”Det er en underlig fornemmelse, når man har ventet så længe og gået og været spændt, at det hele er overstået på få minutter,” siger Louise.

De mange mulighder

Det var udfordringerne på et nyt område og mulighederne for TV og online som tiltrak Louise. ”Børsen er en alsidig og seriøs avis, og jeg glæder mig til at blive klogere på penge,” forklarer en lykkelig Louise mens hun roligt nyder en cigaret i solen

VENTETID

Tekst | Esben Christensen Foto | Andreas Bro

Sisse ville ikke vente

Intet net på telefonen de første 30 minutter

”Det er godt, at mod betaler sig” mener Sisse, der det næste år er i praktik hos Koncern.

Jacob Kaas overvandt den nervepirrende ventetid Klokken halv ni var Jacob Kaas i tvivl. Telefonen havde endnu ikke ringet, hvad skulle han gøre?

Sisse Lund Harder havde skrevet ansøgning, men kunne ikke vente, så hun valgte at banke på døren hos Koncern, som blandt andet producerer TV2 Teddy. ”Klokken var blevet ni, og jeg havde lige fået at vide et andet sted, at jeg var nummer to. Så jeg tænkte: ”Fuck, hvad gør jeg” Hun gik til op til Koncern, og bankede på. ”Det blev en

Fra bank til Flyvertaktisk Kommando

rigtig hyggelig samtale, hvor vi kom fint ind på hinanden.

Bagefter skrev jeg under.”

Fortalte en glad Sisse, der

samtidig afslørede, at hendes nordjyske dialekt havde charmeret Koncern.

Pludselig sker der noget, telefonen vågner med ikke mindre end 12 ubesvarede opkald. ”Jeg tog bare det første nummer på listen og ringede til det,” fortæller Jacob, der tog til samtale hos Jyske Bank. Samtalen gik fint, men banken ville gerne lige se nogle flere, før de skrev under.

De næste Jacob ringede til var Flyvertaktisk Kommando. ”De tilbød mig en plads, men jeg sagde, at

jeg gerne lige ville vente lidt” Ventetiden kunne have været dyr for Jacob, da han kom tilbage til Jyske Bank havde de taget en anden. ”da jeg kom tilbage til Flyvertaktisk kommando, havde de en inde.

Så snart han gik ud, kom jeg ind med en kuglepind og spurgte, hvor jeg skulle skrive under!”

Verden venter

Jacob fik skrevet under, og han skal nu arbejde i Irak og mange andre dele af Verden med Flyver Teknisk Kommando.

9 5 : 1 1 18. april 2007 Fut-fut

Tekst | Jens Ehlers Foto | Ilan Brender

Maren fik held ved statsbanerne Der var fire ansøgere til praktikpladsen hos DSB Kommunikation, men ingen af dem skrev kontrakt. Maren Swart prøvede lykken på kontor 217. tager sig af pressekontakt, intra- og internetdelen.

Derefter flytter praktikanten til Ud&Se-redaktionen, som udgiver magasinet Ud&Se, der ligger i alle DSBs tog. Praktikken hos statsbanerne kan altså være et springbræt til magasinbranchen.

Klokken er 9, og Maren Swart fra Syddansk Universitet er i panik.

Ingen har ringet, ingen har skrevet. Omkring hende farer medstuderende rundt, de har svært ved at skjule deres lettelse, for den slags er forbudt på SDU. Nu står hun foran lokale 217, hvor DSB Kommunikation har sat en håndskrevet annonce på døren: ”Vi har en ledig praktikplads”.

Maren Swart er lidt i tvivl, om det er DSB, hun vil i praktik hos. ”Jeg har søgt hos bl.a. Easyfilm og Dagens Medicin, men jeg er slet ikke blevet ringet op, så nu er jeg i panik. Jeg regner med, at det handler om intern kommunkation hos DSB” fortæller Maren Swart, før hun træder ind til de to ventende redaktører, Keld Søgaard og Andreas Fugl Thøgersen.

Jubel forbudt

Efter 20 minutter i det lille kontor, kommer Maren Swart ud med et smil på læben. I hånden har hun en underskrevet kontrakt. Det lykkedes. ”Jeg var overrasket over, hvor meget DSB faktisk kunne tilbyde. Jeg kommer jo både til at lave intern kommunikation og magasinjournalistik,” fortæller en lettet Maren Swart.

På SDU er det en skik, at de studerende ikke må juble, før alle har fået prakFoto: Ilan Brender tikpladser. Maren Swart er ikke sikker på, hun kan leve

Alsidig praktik

Praktiktiden i DSB handler ikke kun om intern kommunikation.

Som praktikant er man først et halvt år i redaktionen på medarbejderbladet ”DSBidag”, som også

EMNE | Billedtekst Maren nåede toget. Hun blev antaget af DSB

op til den regel. ”Jeg har da set flere med hænderne i vejret, så jeg tror da snart, vi kan ringe med klokken og være glade. Jeg skal i hvert fald have nogle øl nu!”

Spil for galleriet

I kontor 217 pakker Keld Søgaard og Andreas Fugl Thøgersen sammen efter en panikdag, som ikke gik helt som forventet. ”Vi havde en enkelt praktikplads med i dag, og der var fire, som havde søgt den.

Men allerede 20 minutter over otte havde de alle sammen fået andre pladser. Det har vi aldrig oplevet før,” fortæller Keld Søgaard, der ikke bryder sig om al panikken klokken otte. ”Det er uværdigt, at de unge mennesker lægger så meget arbejde i nogle flotte ansøgninger, som praktikstederne knap læser, før de skynder sig at ringe, nærmest bare ud i det blå. Al panikken er et spil for galleriet,” forklarer Keld Søgaard. Han synes, dagen har givet DSB en god erfaring. ”Vi havde god tid til at tale med Maren, og hun var en rigtig dygtig kandidat. Vi er meget glade for vores praktikant,” fortæller Keld Søgaard, inden han forlader panikken på Olof Palmes Allé.

Odense

Tekst | Kasper Resen Foto | Peter Helles

Praktikplads før panikstart

For Anders McColluch fra SDU var praktikpladsen sikret, allerede inden panikken fik tag i ham. Klokken 7.45 blev han ringet op af Fyens Stiftstidende.

Fem minutter i otte. Allerede inden kuverterne med de mange praktikansøgere er blevet uddelt af Pia Færing, lyder der et højlydt jubelråb fra SDU’ernes lejr nede foran informationen.

Anders McColluch omfavnes af studiekammeraterne med kram, skulderklap og lykønskninger.

Glæden stråler ud af øjnene på ham. ”Jeg er fuldstændig lettet. Nu har jeg gået her og gjort mig klar til en masse nervepirrende timer, som aldrig rigtig kom,” fortæller han storsmilende.

Klokken 7.45 stod Anders McColluch med Fyens Stiftstidende i røret, og han kan nu se frem til et år i deres stald. Han siger, at han ikke har indgået en forhåndsaftale med avisen, men han lægger ikke skjul på, at der er tale om drømmejobbet: ”Jeg skal være hos dem i et år, og seks af månederne skal jeg være på Borgen,” siger den

nyklækkede praktikkant, der ser frem til at skulle betræde de bonede gulve i magtens korridorer.

Skal støtte kammeraterne

På trods af smånerver og sommerfugle i maven har Anders McCulloch ikke døjet med manglende nattesøvnen op til panikdagen: ”Jeg har faktisk sovet utrolig godt, men jeg drak også en øl inden jeg gik i seng. Og så har jeg sovet ude i byen hos en, der ikke skal til panikdag i dag. Det hjalp med at fokusere på andre ting, så nerverne kunne få ro.”

Resten af dagen vil Anders McColluch bruge på at støtte og bakke op om studiekammeraterne, der endnu ikke har fået en praktikplads i hus. Han forsikrer dog, at dagen nok skal munde ud i fest, og ifølge Anders McCulloch indebærer det en kæmpe bytur og en hulens masse fadøl.

Pladsen på plads

|

Anders McColluch skal bruge resten af dagen på at støtte vennerne fra SDU

Foto: Peter Helles

9 0 : 2 1 18. april 2007 Tekst | Maria Denise Christoffersen Foto | Jakob Jørgensen

LÆKKERHED

“Uhm, der er gode drenge i dag” Fire modeeksperter fra 2. semester har brugt panikdagen på at måle lækkerhedsfaktoren blandt de praktiksøgende.

“Mange af pigerne klæder sig jo skrækkeligt til daglig – det har jeg ved selvsyn konstateret,” siger Nick Aagaard Larsen.

“Så det er klogt af dem at tage businesswoman-tøj og stilletter på i dag, men de prøver at sælge en vare, som de dybest set ikke er.

Heldigvis skriver mange af dem jo fortrinligt, selvom de til daglig ligner nogen, der hører til i Ungdomshuset.”

Nick Aagaard Larsens blik følger diskret en højhælet madame, og han smiler billigende.

Mads Trolle er i midlertid slet ikke enig i, at det er smart at klæde sig smart: “Jeg ville ønske, pigerne mødte op i islandsk sweater og sarong. Eller i en skovmandsskjorte. Jeg kan ikke lide den konformitet, der ligger i business-looket. Det burde handle om det, de siger til samtalen, fremfor pænt tøj. Der er jo ingen, der skiller sig ud her.”

De kvindelige modebosser synes til gengæld, at DJHdrengenes til dagen vandkæmmede look er en nudge opad på lækkerlisten.

“Det er de samme drenge – bare mere velfriserede,” siger Sara Møller Christensen.

“Jeg er stor fan af skjorten ned i bukserne, og det er rart at se, det stadig praktiseres. Til daglig kan de godt være lidt sloppy.”

Boline Skovly retter på solbrillerne og ryster på hovedet.

“Jeg er helt klart tilhænger af det mere afslappede look. Jeg synes, de bliver for sleske at se på, når alle drengene med et bliver nybarberede og iført skjorte og slips. Jeg kan meget bedre lide dem til daglig.”

PRAKTIKSØGNING

Tekst | Julie Caspersen

I audiens hos TV2

Praktiksøgende ventede på et hurtigt opkald fra drømmemediet under panikdagens første minutter ”Jeg skal til Holstebro!”

Klokken er 8:07.

Praktikræset har netop fået sin første deltager i mål.

Mette Jespersen fra DJH jubler over sin praktikplads hos TV/MIDT-VEST. ”De havde besluttet sig for mig. De spurgte bare, om jeg ville”. Kapløbet er i gang. Folk står i små klynger.

Blikkene flakker. Hver gang stilheden brydes af Nokia tunes, går der et sus gennem flokken.

Fem minutter efter at kuverterne er blevet delt ud til arbejdsgiverne fra TV2, begynder telefonerne så småt at ringe.

Lotte fra SDU har den varmeste linje. Hun har i forvejen en aftale med Fynsk Stiftidende klokken halv ni, men det er tv, hun brænder for. Hun bliver hurtigt inviteret til samtale hos TV/ FYN. Koldsved og speed talking

”Min deo har ikke den ønskede effekt”. Eva Jakobsen fra SDU venter stadig på, at telefonen skal give lyd fra sig. Nerverne sidder uden på tøjet. Hun prøver at komme dem til livs ved at snakke. Ordene kastes af sted med 90 km/t. ”Fuck, der er kun gået fem

minutter ik’. Det føles som en evighed”. Hun skæver til sin mobil. To splitsekunder passerer. Stadig intet. ”Jeg kan slet ikke huske, hvad jeg har lavet. ’Hvad er dit bedste indslag?’ Det er ikke-eksisterende”.

Hun tripper nervøst. Hun skal lige til at åbne munden igen, da telefonen ringer.

Hun farer sammen. ”Det er Eva”.

Sikkert i havn på TV2

TV2/Nyhederne har nogle af de mest eftertragtede praktikpladser. Seks personer skal plukkes ud blandt de 43 ansøgere.

Glæden er derfor stor, da Michael fra SDU som den første får at vide, at han skal til Odense. Klokken er 8:23.

De andre kommer med lykønskninger. Der er ingen bitterhed at spore.

På panikdagen er alle i samme båd. Det gælder om at komme sikkert i havn.

Jane er den anden, der bliver ringet op af TV2/Nyhederne.

Klokken er nu 8:28. Hun jubler og omfavnes af sine medstuderende. Midt i tumulten opdager hun, at hun har glemt sine ting oppe til samtalen.

Når enden er god

En halv time efter at kuverterne blev delt ud, er det tyndet betydentligt i folkemængden på TV/

ØSTJYLLANDs gang. Lotte fik en af de to praktikpladser på TV/FYN, og Eva fik sin første prioritet på TV/ BORNHOLM. Der var tre ansøgere til to pladser.

Jonas fra DJH har været til samtale med TV/Nyhederne.

Der er fire pladser tilbage.

De har nogle andre inde til samtale, men ville snarest ringe tilbage til ham. På panikdagens 30. minut gælder det om at have is i maven. Jonas ligner ikke en, der bryder sig om at skulle have is i maven.

Panikdagen har mange vindere. Det er en sejr at få en plads hos sit yndlinsmedie, men det er absolut en trøst at få sin favoritlokation.

0 1 : 2 1 18. APRIL 2007 Tekst | Lotte Gyldenvang

KENDIS

Foto | Illan Brender

Tilfældighedernes spil Hans Pilgaard kommer spankulerende ned mod kantinen, iført en lys læderjakke med teksten ”Boss Beach Boys” på ryggen.

Men det har hverken noget med dagen i dag eller, at han vil være boss at gøre, at han har valgt at tage netop denne jakke på. ”Jeg kan bare vældig godt lide den her jakke, som jeg engang købte i Wien”, fortæller han og slår fast: ”den eneste rigtige boss er Springsten. Han er the boss!”

En afslappethed afslører hurtigt, at han og Nordisk Film, og dermed Godaften Danmark, har fået den ene praktikant, de søgte.

Hans Pilgaard synes dagen er

forløbet fint, selvom det altid er stressende. Nordisk Film havde 17 ansøgere, og havde samtaler med otte af dem. ”Vi er tilfredse, jeg er sikker på, vi har fundet den rigtige” siger Hans Pilgaard smilende. ”Men det gør ondt, når jeg ser dem der står på gangene med et frustrerende blik på deres telefon, fordi den endnu ikke har ringet” siger Hans Pilgaard medfølende. ”Mit bedste råd til dem er, at de ikke må miste modet, fordi det er tilfældighederne som gør, at de ikke har fået en plads endnu. De må aldrig tage det personligt.”

”Jeg kan bare vældig godt lide den her jakke, som jeg engang købte i Wien” - Hans Pilgaard

Tekst

Jens Ehlers

UPDATE

Update fra listen kl. 11.30 Har du endnu ikke fundet stedet at slå dine journalistiske folder, er der ingen grund til at gå ned med flaget. Et hurtigt blik på tavlen i forhallen fortæller, at kun lidt

over halvdelen af pladserne er besat. Drømmer du for eksempel om praktik hos dagbladene, er der stadig rigeligt med tilbud:

Dagbladet Holstebro-Struer Dagbladet Ringkøbing-Skjern Fyns Amts Avis Herning Folkeblad Kalundborg Folkeblad

Lolland Falsters Folkeblad Morsø Folkeblad Vejle Amts Folkeblad Håber du på en karriere i TVbranchen, er blandt andre

Skandinavisk Filmkompagni en mulighed. De er bedst kendt fra Go’ Morgen Danmark på TV2, så vær forberedt på at stå tidligt op!

5 1 : 2 1 18. april 2007 Tekst | Inge-Lise Gadensgaard

REPORTAGE

Foto | Peter Helles

Panik på DR ødelagde appetitten De ligblege ansøgere nippede kun sporadisk til den store morgenmadsbuffet hos DR Århus Bag receptionsdisken står nattevagten. Han hilser venligt på dem, der passerer forbi ham. En dame går ind bag disken. Hun er netop mødt og skal tage over efter ham. ”Du ved godt, at det er store panikdag i dag?” siger han henvendt til hende.

Hun nikker bekræftende og smiler, men ser langt fra panisk ud.

Det sorte digitalur i receptionen viser 18. april 07.43 med rødt lys, og panikken er endnu ikke sat ind. Stedet er DR Århus. Det er panikdag.

Forladte rundstykker

Praktikstedernes udsendte begynder så småt at ankomme.

Det samme gør de måske kommende praktikanter. Halvdelen af receptionens ti sorte læderstole når at blive indtaget af en gruppe journaliststuderende fra Syddansk Universitet, inden de bliver gelejdet op ad trappen, hvor en stor morgenbuffet og ikke mindst kaffe i kandevis venter på dem.

Lidt efter lidt, en efter en, dumper andre praktiksøgende ind ad den store indgangsdør og tilslutter sig til gruppen af ansøgere.

Stemningen er intens. Der bliver snakket, drukket kaffe og spist rundstykker. Men under overfladen lurer nervøsiteten. På bordene står halvt spiste rundstykker, der er blevet opgivet.

Tilvalg frem for fravalg

”Det er ligesom med ens børn. Når praktikanterne begynder at blive gift og få børn, så er det lidt underligt.”

Ordene er Lise Skovgaards. Hun er praktikvejleder på DR P4 Sjælland og skulle gerne komme hjem på redaktionen med kontrakt på to nye journalistpraktikanter. Hun har modtaget syv ansøgninger, hvilket hun er ganske godt tilfreds med. ”Jeg har ondt af de praktiksteder, der slet ikke har fået

nogen ansøgninger. Dem vi vil have hos os, det er dem, der vælger os til.

Man skal ikke bare tage nogen, for at tage noget,” siger Lise Skovgaard, lige inden hun skal ned for at hente kuverten med mærket ”DR P4 Sjælland”.

Klokken nærmer sig skæringspunktet. Tre minutter til panik.

Stemmerne dør ud, og de udsendte fra praktikstederne forlader buffetbordet og bevæger sig atter ned i receptionen, hvor de stiller sig i kø bag disken.

De hvide konvolutter bliver langet over disken i en fart og flået op på vejen op ad trappen. Den første ansøgning bliver læst igennem på vejen hen mod praktikstedets tildelte lokale.

Koldt vand i blodet

De håbefulde praktikansøgere lytter intensivt. Alle håber de på, at det netop er deres mobil, der som den første skal give lyd fra sig.

Klokken er ikke mere end et par minutter over otte, da en telefon

ringer. Ejermanden er Håkon Stolberg.

Samtalen er kort, og der går da heller ikke mange minutter før hans telefon ringer igen. Både Børsen og Ritzau er interesserede i at se ham til en samtale.

Håkon slår dog foreløbigt koldt vand i blodet. Der er et bestemt opkald, han venter og håber på.

Omkring ti minutter over otte ringer hans mobil for tredje gang. Denne gang takker han ja med det samme.

DR Nyheder vil gerne se ham til en samtale.

Håkon kommer ud fra samtalen med en kontrakt parat til hans underskrift. ”Jeg sagde ja med samme,” siger Håkon og fortsætter, ”DR Nyheder var min første prioritet, og det var derfor jeg lige ventede lidt med at sige ja til Ritzau og Børsen. Men det var fandme ikke sjovt, lige da de alle sammen ringede.”

9 3 : 2 1 18. april 2007 ODDSET

Tekst | Anders Krog Sørensen Foto | Anders Debel

”1 ud af 30” Kampen om praktikpladsen med de sværeste odds er slut, Lasse Laudrisen fra SDU fik pladsen på DR Ung foran 29 andre ansøgere.

3,5 % - det var chancen for at komme ind på DR Ung, 30 ansøgere og kun 1 plads. Til samtalen var der dog ingen stress de hårde odds til trods.

Lasse Lauridsen blev mødt af café stemning, flinke mennesker og et afslappet miljø. En halv time efter samtalen havde han pladsen, og gik tilbage til sine medstuderende fra SDU med bemærkningen: ”1 ud af 30!”. ”Jeg tror, at de valgte mig på grund af, at jeg har arbejdet meget med idéudvikling”, fortæller Lasse på spørgsmålet om, hvorfor valget faldt på netop ham.

Erfarringen med idéudvikling, har Lasse Lauridsen fra da han var med til at starte et magasin med nyudviklende journalistik. Derudover byder CV’et blandt andet på en bachelor i filosofi.

DR Ung ikke 1. prioritet

Lasse Lauridsen er glad for undersøgende journalistik, og havde derfor blandt andet Information som en af hans topprioriteter. Men selvom DR Ung ikke var hans forhånds favorit, er Lasse sikker på, at DR Ung passer godt til ham. ”Jeg kan gode lide at

fortælle noget svært ved at pakke det ind i underholdning”. Han fik øjnene op for DR Ung, da han så Mads Brøggers program ”Det røde kapel”, hvor to danske komikere indtager Nordkorea.

Senere idag skal Lasse Lauridsen indtage den lokale, sammen med de andre studerende fra SDU, når bussen har sat dem af i Odense.

0 5 : 2 1 18. april 2007 Tekst | Lotte Gyldenvang

CHEFREDAKTØRERNES KLUB

Foto | Jacob Jørgensen

Valget mellem BT og Nyhedsavisen 08.29: BT ringer og Kristoffer går til samtale - vel vidende om BT´s strategi om at have 4 samtaler før de beslutter sig for en praktikant.

Praktikvejleder Peter Brygmann spørger meget ind til, hvad Kristoffer har lavet før DJH. Under samtalen ringer Nyhedsavisen.

Kristoffer går fra BT med en god fornemmelse i maven og ved, at han ligger blandt de 5, BT vil tilbyde en praktikplads.

Lige overfor BT holder Nyhedsavisen til. ”Hvis BT ringer og vil ha’ mig, må du gerne afbryde!” siger Kristoffer til sin telefonpasser.

Efter fem minutter kommer Peter Brygmann ud på gangen og spørger efter Kristoffer. ”Han svarede troværdigt og har oplevet en masse forskelligt. Jeg tror, Kristoffer er et godt valg”

siger en tydeligvis nervøs Peter Brygmann. ”Presset er ved at stige nu, de bedste er ved at være væk,” siger han med foldede hænder foran ansigtet.

BT vinder

Kristoffer får nyheden under samtalen med Nyhedsavisen, men han vælger at afslutte samtalen med dem.

En forvirret og presset Kristoffer vælter ud, og står faktisk mellem to døre. To meget åbne døre.

Han snakker hurtigt med hver af dem igen, men da Nyhedsavisen kun kan tilbyde ham praktik i Århus eller Odense, er det kæresten gennem 4 år i København som afgør det – BT vinder.

BT har en anden til samtale, så nu venter han på, at håndtrykket bliver givet. ”Hvis de dumper mig nu, flipper

jeg rådden sort ud!

09.04: ”Nu er det altså ikke sjovt!” siger Kristoffer nærmest hoppende.

09.07: Smilet og håndtrykket er på plads. BT har ansat 360 graders chefredaktør i 18 måneder.

”Jeg gør det aldrig mere”

”Det var nervepirrende, og jeg gør det aldrig mere,” siger en lettet Kristoffer Miles efter de hektiske minutter. Det var især

fordi, det hverken var kl. 8 eller kl. 10, de ringede. Presset tog næsten pusten fra Kristoffer. ”BT og Ekstra Bladet var første prioriteterne, og jeg tror, at BT er et sjovt sted at arbejde. Der er knald på” siger Kristoffer med et stort, forventningsfuldt smil på læben. ”På BT og Ekstra Bladet lærer man at skrive. På Berlingske får man lov at skrive. Jeg er meget glad for at skulle lære at skrive, selvom Berlingske Tidende havde været et fedt sted,” siger Kristof-

fer Han er lettet over, at han er ansat i 18 mdr., og dermed ikke skal igennem endnu en panikdag. ”Nu skal jeg ringe til min kæreste!”

Kristoffer mener ikke, at det decideret var hans stilling som chefredaktør, der gjorde, at han fik den eftertragtede BT plads. ”Men de var vilde med nogle af de menneskelige historier, jeg har skrevet,” siger Kristoffer mens han skriver sig på listen over ansatte ved BT.

Tekst | Milla Mølgaard

DGI må gå alene hjem TV2, Politiken og DR kan ikke skovle sig frem for ansøgere. Interessen for DGIs månedsblad Udspil er til gengæld til at overse. Praktikanterne går efter glimmer og præstige, Praktikantvejleder, Steen Bille sidder alene i kontoret på 200gangen. Udenfor sprudler skolen af panikdagens forventninger, glædesudbrud og gråd. Men her er der stille. Helt stille. Ikke én eneste praktikant har vist interesse for at blive ansat på Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers månedsblad Udspil.

Glimmer og præstige tæller

”Der er mange sportsgale fyre, der gerne vil være sportsjournalister. Men de vil være det på stjernestederne, så de søger Politiken Sport, TV2 Sport og

Tipsbladet,” siger Steen Bille. ”Men når alle vil på TV2 og Politiken, så er det glimmeret og præstigen, det handler om,” siger praktikantvejlederen. Han mener selv, han har et bedre alternativ at tilbyde: ”Praktikanterne sidder på de store aviser i flere uger uden at få noget i. Her får man lov til at lave det hele. Hvis du har lysten og ideerne, så gir vi som regel grønt lys.”

Vil ikke tage hvem som helst

”Jeg ærgrer mig, for jeg synes, at Udspil er et fedt sted at bruge

et år,” siger Steen Bille. Men på trods af de studerendes manglende interesse er han er ikke villig til at tage hvem som helst, der måtte faldbyde sig. ”Hvis der kommer en, der er interesseret, vil jeg stille nogle skarpe spørgsmål”, siger han. ”Vi skal ikke bare have en for en hver pris. Vi skal have en, vi ved, at der vil gå ind til opgaven med fuld power.”

Det sidste håb

Klokken er lidt i 11, og Steen er ikke specielt optimistisk. Opsamlingsheatet er ved at være forbi,

erkender han.

Men så banker det på døren.

Praktikantvejlederen kigger op og smiler glad. ”Undskyld, er det her Erhvervsbladet,” siger fyren, der stikker hovedet ind.

Steen ryster på hovedet. Det bliver nok ikke denne gang, DGI får en journalistspire med hjem til kontorerne i Vingsted.

4 5 : 2 1 18. april 2007 Tekst | Milla Mølgård

TAKTIK

Foto | Tobias Selnæs Markussen

Pia Færings forlængede arm De er de erfarne på DJH. De har overblikket. De koordinerer. De hjælper. De er Pia Færings forlængede arm på panikdagen.

Mille Marie Christensen og Michael Sand står kl. 08.00 og deler ansøgninger ud på TV2 Østjylland og DR, fordi Pia jo ikke kan være alle tre steder på én gang. ”Det har ikke været så panisk i dag, som det var for et halvt år siden”, siger Mille.

Grunden hertil er, at der er 68 fra SDU på skolen i dag, hvilket gør, at praktikstederne har flere ansøgere at vælge imellem. ”Der er flere praktiksteder end ansøgere, så praktikstederne er stadig dem, som opsøger os, når de endnu ikke har fået en praktikant ansat”, siger Mille.

Michael påpeger, at det altid vil være en god idé, at kontakte Pias hjælpere, hvis man står uden et praktiksted, fordi: ”nok er der opslagstavlen, hvor der løbende kommer informationer op om ledige pladser, men vi står tit med ekstra oplysninger fra de forskellige praktiksteder, som kan være afgørende for ansøgerne”.

Tekst |

Milla Mølgaard

KRITIK

Praktikantvejleder: Tag jer sammen DJH SDU’erne har meget bedre kort på hånden end DJH’erne, når der skal søges praktikpladser. Praktikstederne har nemlig meget svært ved at finde DJH’ernes hjemmesider, fortæller praktikantvejleder på TV2 l ØSTJYLLAND, Pelle Bank.

Som det ser ud nu, så har DJHstuderende en ringe chance for at gøre sig bemærket i forhold til deres konkurrenter fra SDU, selvom de fleste har en hjemmeside.

For DJHs hjemmesidesystem er så ringe, at praktikstederne ikke kan finde eleverne, sådan fortæller Pelle Bank fra TV2 l ØSTJYLLAND. Pelle Bank er praktikantvejleder og sidder med

ved bordet, når der ansættes nye praktikanter. ”Vi udser os klart vores favoritter på forhånd,” siger Pelle Bank og fortæller, at de der skiller sig positivt ud på hjemmesiderne, sikrer sig plads på hans favoritliste. ”På hjemmesiderne får vi indtryk af, hvad folk har lavet og spotter talenterne,” siger han.

Svært at finde DJH’ere

Men det er ikke så ligetil for en talentspejder at finde de dygtige DJH’ere. ”Man kan ikke finde rundt på DJHs hjemmeside. Det er svært at finde frem til ansøgerne”, fortæller Pelle Bank, der til gengæld roser SDUs site. ”SDU har gjort det på en meget overskuelig måde. Ansøgerne er listet op på siden, så det

er meget nemt at finde de folk, man er interesseret i.”

Dårligere kort på hånden

TV 2 l ØSTJYLLAND havde i dag tre favoritter med i opløbet i kampen om én praktikplads. To af dem var fra SDU, den tredje fra DJH. Han havde lavet sin egen hjemmeside udenom skolen.

”DJH skal virkelig tage sig sammen, for som det ser ud nu, har de langt dårligere kort på hånden end SDU. Jeg synes, det er synd for DJH’erne, at de generelt har ringere chancer på forhånd,” siger Pelle Bank.

TV 2 l ØSTJYLLAND ansatte en praktikant fra SDU.

5 2 : 3 1 18. april 2007 VOXPOP

Tekst | Anders Krog & Siv Steffensen Foto | Andreas Bro

Jon Pagh: Ekstrabladet, DJH

Pia Fjorback Woman, DJH

Morten Hammerholt TV2-sporten, DJH

Helene Overgaard Krüger DR P4 øst

Martin Poul Pedersen Erhvervsbladet, DJH

Gode råd til nye ansøgere: Man skal have gjort sig tanker om, hvad man vil det pågældende sted. Bent Falbert fangede mig på det forkerte ben, men jeg var heldig at komme ind alligevel.

Påklædning: Jeg har i dagens anledning taget en skjorte på, men ekstrabladet er large med påklædnignen, så det er ikke noget, jeg har tænkt så meget over.

Gode råd til nye ansøgere: Søg en praktikplads, hvor du passer ind. Det gør det lettere at være sig selv. Jeg har selv søgt woman, fordi jeg vidste, at jeg passede ind i miljøet der.

Tøjvalg: Min veninde anbefalede det sæt, jeg har på, fordi hun syntes, jeg så stilet ud i det. Det er ikke noget, jeg ikke ville have på til daglig, men klart i den pæne ende.

Gode råd til nye ansøgere: Det er klogt, at have noget erhvervserfaring – gerne studierelevant. Jeg har selv arbejdet på TV2-sporten, men også runnerarbejde eller frivilligt arbejde, kan give gode kontakter i branchen. Det er vigtigt med kontakter.

Påklædning: Jeg har ikke tænkt på påklædningen til samtalen, men til det bagefter.

Gode råd: Det er vigtigt at være helt afslappet – det var jeg selv, da jeg troede min kammerat allerede havde fået stillingen. Efter interviewet blev jeg alligevel tilbudt jobbet – måske netop fordi, jeg var rolig.

Påklædning: Til daglig er jeg ikke specielt velklædt, det er jeg sikkert heller ikke i dag, men jeg har taget en ny bluse på, føntørret mit hår, så det ikke stritter og et par pæne støvler.

Gode råd: Jeg får enormt meget fisse dagen før. Så har jeg god selvtillid og føler mig enorm, når jeg sidder til samtalen WRRRRAUUW..

Påklædning: Husk at tage et bad. Man skal sgu føle sig lækker. Og så har jeg lånt en pæn T-shirt af min kammerat.

Tekst |Milla Mølgård

VOXPOP

Foto | Navn Efternavn

Simon Andersen, Nyhedsavisen Fik I det, I kom efter?

De fleste ansøgere virker kvalificerede og meget ihærdige. Vi søgte efter fem, og det har vi fået. Jeg er sikker på, at vi bliver glade for dem.

Hvad synes du om arrangementet?

Det er et fuldstændig uværdigt kaos. Ren slavelejr, når vi som slavehandlere står der med kuverterne klokken 8.

Det hele er helt tilfældigt, vi har ingen chance for at afgøre, hvad det er, vi får.

Man må kunne designe en bedre måde.

Christian Krause, Forsvarets Mediecenter Fik I det, I kom efter?

Vi ville gerne have en kvinde og en mand, men vi har fået to mænd. Men vi er helt sikkert tilfredse. Vi har fået de typer, vi var ude efter – de typer der ikke er bange for at gå ind til folkene i forsvaret, og interviewe en af de høje generaler.

Hvad synes du om arrangementet?

Det er første gang, jeg er med. Det er helt ufatteligt, hvor hurtigt tingene går. Vi havde ti minutter til at læse ansøgninger fra seks ansøgere, og da vi ringede, var tre af dem allerede optagede.

Jeg synes det er en fed måde at gøre det på. Det hæsblæsende tempo afspejler journalisternes miljø, og det er fedt at opleve som arbejdsgiver.

0 2 : 3 1 18. april 2007

Så gode at andre vil bruge vores historier Med favnen fuld af marmelade, juice og rundstykker kom jeg en anelse forvrret ind i lokale 207 klokken seks i morges. Idet jeg træder ind af dørem kigger 32 hoveder på mig, og jeg får nervøst fremstammet: »Godmorgen.« Jeg havde ikke i min vildeste fantasi turdet håbe på, at så mange ville dukke op. Det var den

bedste følelse siden, jeg bestod samfundsfag. Tak! Hele dagen har alle i redaktionen arbejdet virkelig godt, og ideerne har suset rundt i lokalet.

Selv vores fagblad, Journalisten, er interesserede i vores historier.

Som de sagde, vil de gerne »følge op« på vores artikler. Det er godt klaret! Selv Sjællandske Medier,

som vi lagde ud med at anklage for snyd, har været forbi redaktionslokalet og rost os for både artiklen og hele avisen.

Tak til alle skribenter, layoutere, korrekturlæsere og mine to medansvarlige fotoredaktør, Jakob Jørgensen, og layoutansvarlig, Laust Deleuran.

Chefredaktør, Marie Rønde