Panikavisen, 2-2008 by Illustreret Bunker

4 5 : 7 0

29. OKTOBER 2008

RUC’ere på to ugers mediebesøg før Panikdagen Af: Kresten Morten Munksgaard

Medieprojekt, medieværksted eller forpraktik. Kært barn mange navne. Men faktum er, at de journaliststuderende på RUC som et led i deres undervisning får lov til at komme ud og opleve en mediearbejdsplads i to uger. Og det kun en måned inden den rigtige praktikplads skal findes. Dét vækker undren hos nogle af de studerende på Journalisthøjskolen. ”Det virker en smule besynderligt, at de studerende på RUC har så stor en mulighed for at promovere sig selv så kort inden Panikdagen. Specielt når de andre regler for praktiksøgningen lægger vægt på, at alle skal være lige,” fortæller Jakob Andresen, der i dag er på jagt efter en praktikplads, men til dagligt går på 3. semester på Journalisthøjskolen. Anita Sørensen, der også skal finde sin fremtidige arbejdsplads i dag, synes også, det virker mærkeligt. ”Det er underligt, fordi det er noget deres skole arrangerer. Så jeg synes, det er noget fis, at de får muligheden for at give så stort et indtryk så kort tid inden praktiksøgningen starter.” Studerende på RUC Kristian Hansen, synes ikke det er urimeligt. ”Jeg kan godt se, at det umiddelbart virker som en stor fordel, men jeg tror, at åbent hus-arrangementerne betyder mere end de to uger. Det er ikke min opfattelse, at vi er sikret en god praktikplads, fordi vi har været ude de to uger.”

JR og KAJ uenige om to-ugers forløb

Kristian Hansen bakkes op af formanden for de Journaliststuderende på RUC, Shida Chayesteh. ”Uddannelserne er jo forskellige og har hver især deres forcer. Vi har kun et år inden vi skal i praktik, og vi får for eksempel ingen undervisning i hjemmesider, hvilket de gør på DJH, så jeg synes det går lige op. Og jeg ved, at medierne i højere og højere grad lægger vægt på hjemmesider, når de ansætter praktikanter,” fortæller hun og tilføjer, at de studerende på RUC kun har mulighed for at ønske, hvor de gerne vil hen i medietræning og ikke har nogen indflydelse på den endelige beslutning. Shida Chayestehs modstykke på Journalisthøjskolen Håkon Stolberg, formand for KAJ, er dog ikke helt enig med hende i den betragtning. For selvom han som udgangspunkt synes, det er prisværdigt, at studerende kan komme ud og opleve den virkelige verden, så mener han

også, at der er visse problemer i forpraktikken ”Det er usolidarisk, at RUC’erne gør det så kort tid inden panikdagen, det giver dem alt andet lige en fordel. Derudover mener jeg som det mindste, at de bør tage sig betalt for det, så de ikke bare fungerer som gratis arbejdskraft,” fortæller han.

Færing: Det har jeg ingen holdning til

Pia Færing, der er praktikvejleder på Journalisthøjskolen og leder af praktikudvalget, der koordinerer praktiksøgningen for Journalisthøjskolen, RUC og SDU, vil ikke blande sig i sagen. ”Jeg vil ikke blande mig i deres undervisning, lige som de heller ikke blander sig i vores. Vi har jo også eksterne undervisere ude fra mediebranchen og har projekter, der gør, at de får kendskab til vores studerende,” siger Pia Færing. Og Hanne Dam der er praktikvejleder på RUC, mener heller ikke, at det er et problem. ”Det er en debat, der har kørt i mange år, men for nogle år siden lavede vi en undersøgelse, der viste, at Medieværkstedet ikke har nogen betydning for ansættelsen af praktikanter. Så det er en gammel historie, der bliver hevet frem hvert år,” fortæller hun. Formand for KAJ Håkon Stolberg mener dog også, at forpraktikken kan have en anden betydning, end det at RUC-studerende ender, der hvor de har tilbragt de forpraktikken. ”Udover at de eventuelt får nemmere ved at komme i praktik, der hvor de har været i forpraktik, så giver det også RUC’erne en enestående mulighed for at arbejde med noget, der er superaktuelt under kyndig vejledning af uddannede journalister,” siger han og påpeger, at det er noget, der kan bruges på en hjemmeside eller i en ansøgning”

Utilfreds Jakob Andresen. Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Når en deadline ikke er en deadline Ikke alle de studerende fra Journalisthøjskolen fik afleveret deres ansøgninger til tiden. ”Udgangspunktet er, at der er en deadline, men mere rigid er den heller ikke”, siger praktikvejleder Pia Færing Af Peter Zacher Poulsen

Studerende på Journalisthøjskolen havde mandag den 20. oktober problemer, med at printe deres ansøgninger ud i farve. På grund af en deadline der rykkede nærmere og nærmere, måtte de opgive missionen. De endte med at aflevere deres ansøgninger i sort/hvid-format. En ting de ikke var tilfredse med. Slet ikke da det gik op for dem, at det kunne lade sig gøre at aflevere praktikansøgninger efter deadline kl. 11.00 den 20. oktober. De officielle retningslinjer stemmer ikke overens med Pia Færings seneste udtalelser. ”Hvis der er en eller anden forfærdelig god grund, så kan man formentlig få en aftale. En der ringer og siger: ’Jeg kommer med et forsinket tog, og jeg kan ikke nå at være der inden 11’, jamen så kommer du 11.30”, siger Færing. Dermed er en deadline altså ikke en fast deadline. I hvert fald ikke med hensyn til praktikansøgningerne på Journalisthøjskolen. Retningslinjerne, der kan læses nedenfor, udsendte selvsamme Færing

den 10. oktober.

Ingen konsekvenser for at overskride deadline

Ifølge Pia Færing, afleverede 2-3 studerende deres ansøgninger for sent. Det fik ingen konsekvenser for dem. ”Det her er ikke en øvelse i at kunne ramme en afleveringsfrist. Det er det, når du laver journalistisk arbejde. Derfor er sanktionerne forskellige”, siger Færing, og henviser til de meget strikse afleveringsfrister, der blandt andet findes for førsteårsprøven. Set fra praktikvejlederens synspunkt, skal der være en overensstemmelse imellem sanktionen og forseelsen. Hun slår fast, at en ansøgning ikke er et journalistisk produkt, og derfor er der forskellige definitioner på en deadline. ”Definitionen på en deadline er vældig forskellig. I et journalistisk produkt er det en del af øvelsen. I en ansøgning er det dybest set bare en bureaukratisk anordning så vi kan komme i gang med at registrere”, siger hun. De studerende der er utilfredse med sagens forløb, har Pia Færing ikke forståelse for. ”Hvis man bliver vred over, at en studerende må aflevere sine ansøgninger senere end de andre, så går man simpelthen i for små sko”, siger Pia Færing.

Ansøgninger: De enkelte ansøgninger skal afleveres i hver sin kuvert (neutrale, som du selv skal anskaffe) med praktikstedets navn og adresse på. Kuverterne må ikke være større end almindelig A4. De skal ikke frankeres. Vi udleverer answøgningerne samlet til hvert enkelt praktiksted. Husk at checke, at ansøgningerne er skrevet under - og at evt. bilag er med, før du lukker kuverten og afleverer den. Ansøgningerne og skemaet skal afleveres mandag den 20. oktober kl. 9.0011.00 på kontor 410 (Jette Sander). Uddrag af mail sendt til tredje semester den 10. oktober 2008 (Afsender: Pia Færing). Emnet var: ”Dessiner vedr. praktiksøgning”

7 1 : 8 0

29. OKTOBER 2008

HVOR VIL UNDERVISERNE I PRAKTIK? Solveig Schmidt, Ole Andreesen og Anne-Marie Dohm mindes praktiktiden, og overvejer, hvad de ville vælge i dag. Af Kristian Pedersen

Der er optræk til en hektisk formiddag, når 170 Journaliststuderende skal fordeles på omkring 100 praktiksteder. Hver især har de drømme og mål, og der er tradition for både glæde og sorg på den store panikdag. For mere 20 år siden stod et par af Journalisthøjskolens nuværende undervisere, Solveig Schmidt og Ole Andreesen, forud for deres praktik. Vi har i dagens anledning bedt dem tænke tilbage på tiden dengang og overveje, hvad de ville gå efter, hvis de i dag fik 18 måneder væk fra Bunkeren. Plads til at prøve meget forskelligt Solveig Schmidt var i slutningen af 70’erne i praktik på Dagbladet Ringsted. Her fik hun lov at prøve kræfter med redaktionerne i både Tåstrup, Køge og Ringsted. Solveig har kun gode

minder fra sin praktiktid: ”Det var en god praktikplads. Praktikanter fik lov til en masse. Vi skulle selvfølgelig kunne argumentere for sagen, men kunne vi det, så fik vi ja. Faktisk tog redaktøren i Tåstrup nogle gange rutineopgaverne, så praktikanterne fik tid til nye tiltag”. Solveig lægger fortsat vægt på, at praktikpladsen skal give plads til at prøve mange forskellige ting, ligesom der skal være tid til sparring fra de uddannede. Kan de krav opfyldes, er medietypen mindre væsentlig. Flere digitale platforme Ole Andreesen brugte sit halvandet år i midten af 80’erne på Århus Stiftstidende. Skulle han af sted igen i dag, er ønsket at splitte praktikperioden op i to. Han forestiller sig i første omgang en større regionalavis: ”Det handler om produktion,

om et klassisk medie med klassiske journalistiske værdier, om at møde sine læsere dagligt og være en del af et kulturelt, socialt og geografisk miljø. Om muligheden for at få en kompetent sparring af kollegaer, om selv at tage initiativ og mærke konsekvenserne af mine ideer”. Ole Andreesen hæfter sig især ved at få produceret noget til offentliggørelse for et større publikum. Jyske Vestkysten i Esbjerg nævnes som et konkret eksempel. Derudover er Ole Andreesen lun på Berlinske Tidendes mulighed for at prøve flere digitale platforme: ”Klassiske avisudtryk, web-tv, blogging og online-tjeneste i et større perspektiv. Jeg vil gerne have mulighed for også at praktisere journalistik uden for landets grænser”. Ole Andreesen understreger af-

slutningsvis, at han altid vil jagte en arbejdsplads med et traditionelt journalistisk miljø. Hvad med Dohm? Journalisthøjskolens rektor, Anne-Marie Dohm, havde ifølge eget udsagt en både spændende og forrygende praktiktid på Jyllandsposten. Skulle hun vælge i dag, ville hun gå efter flere platforme. ”Jeg ville vælge en praktikplads, hvor jeg kunne få lov til at prøve meget forskelligt. Jeg ville gå efter muligheden for at lave historier til mange forskellige platforme både til print og web. Jeg ville også forsøge at få mulighed for at lave lyd og billede”. Netop udbredelsen over flere medier er noget af det AnneMarie Dohm i dag kan savne, når hun tænker tilbage på sin praktik. Hun forklarer blandt andet, at hun dengang var meget

”Jeg tager den første, der ringer”

optaget af nyheder, men i dag ville vælge bredere. ”Jeg ville være opmærksom på, at komme til et sted, hvor jeg kunne prøve forskellige genre af. I dag ville jeg nok vælge fra flere forskellige hylder”.

Peter Bollerup Andersen viser sit ansigt i bunkeren klokken 06:54, og han er dermed panikdagens første praktikansøger. Af: Martin Dons og Magnus Krabbe

Klokken er kun lidt i syv, men den første praktikant er allerede dukket op. Peter Bollerup Andersen fra DJH vil orientere sig i morgenaviserne inden panikken for alvor sætter ind. Han har søgt 24timer, Berlingske Tidende, Ekstra Bladet, B.T. og Politiken. Han har ikke nogen decideret førsteprioritet. ”Jeg er faktisk bare glad, hvis en af dem ringer. Jeg tager helt sikkert den første,” siger Peter og virker ikke synderligt nervøs. Det er dog ikke uden vemod i sindet, at Peter forlader den trygge grå kasse på Oluf Palmes Allé. ”Jeg kommer helt sikkert til at

savne skolen, men glæder mig også til at starte i praktik.” Søvn, knus og champagne Mange studerende sover ikke mange timer natten inden den – for nogle – frygtede panikdag. Dette problem har Peter dog ikke haft. ”Jeg har sovet fint, men det tog mig en time at falde i søvn.” Han har planen klar, hvis han bliver tilbudt en plads på et af de fem steder, han har søgt. ”Jeg skal give min kæreste et knus, og så skal der drikkes champagne,” siger Peter, som regner med at tilbringe en god del af resten af dagen i panikbaren. Billedtekst: Klokken 06:54 står Peter Bollerup Andersen, som den første klar til panikdagens strabadser. (Foto: Astrid Dalum)

9 2 : 9 0

29. OKTOBER 2008

Frilandsgrisen Frida skal (ind)fange praktikanterne Som tidligere afsløret her i Panikavisen har Danish Crown i år ladet pølsevognen blive hjemme. Til gengæld har de lagt en ny, interessant strategi... Af Janni Gjersen Hansen

Danish Crown har i år valgt en ny strategi for, hvordan man skal (ind)fange praktikanterne og deres opmærksomhed. Den hedder Frida. En stor, lyserød, syntetisk frilandsgris, som går rundt og smiler til alle. Hun er en del af den positive og selvironiske kommunikation, som Danish Crown satser på. Anne Villemoes er kommunikationsdirektør på Danish Crown. ”Vi lever jo af at slå ihjel, så vi har jo en udfordring i

at få kommunikeret, at vi faktisk er et godt sted at komme hen. Vi har jo et lidt støvet image, men vi har faktisk masser af humor og selvironi,” siger hun og viser sin grønne T-shirt med teksten ”Guld og grønne pølser”. Sidste år forsøgte Danish Crown sig med en pølsevogn med grønne pølser, men det faldt ikke i god jord på DJH. ”Grønne pølser var åbenbart for sjove til Journalisthøjskolen. Så

nu har vi taget Frida med i stedet,” siger Anne Villemoes, mens hun lyner lynlåsen i ryggen på det enorme tøjgris-kostume. Det er Charlotte fra eksport, der er inde i grisen. ”Hun er simpelthen den bedste til at spille gris,” griner Anne Villemoes og ser beundrende op på det lyserøde tøjdyr. Frilandsgrisen Frida vralter ud fra lokalet, ud på gangene på DHJ. Grisen vinker til de studerende, indbyder til en krammer. I hånden har den Danish Crowns nuværende praktikant, Simone Bodholdt. Hun har fået lov til at lufte Frida i dagens anledning. Hun har lavet mange spændende historier for Danish Crown. Hun var bl.a. med til at dække Skanderborg Festivalen. Så måske er Danish Crown ikke så tørt et sted endda. Måske får man som praktikant lov til at udfolde sig mere. Om ikke andet, så kan man altid få lov til at lufte grisen… Dansegrisen. Foto: Nikolai Linares Larsen

Grisen hilser på Gud og hvermand. Foto: Kristoffer Juel Poulsen

PANIK!!

Sådan så der ud ved udleveringen kl. otte. Se stor reportage i næsrte udgave af Panikavisen! Foto: Lærke Posselt

SMS-LOG

Vi har sms-korresponderet med fire DJH-studerende, der har forsøgt at sætte ord på deres tilstand og tanker, i timerne op til afgørelsen stund.SMS-loggen opdateres løbende igennem dagen. Af Anne Øllgaard og Line Frandsen

Morten Aamand, tirsdag d. 28/10 ’08 ”Dagen før Dagen” Kl. 17.55: Beskriv din sindstilstand i dette øjeblik med fem ord? 18.07: Afslappet, spændt, forventningsfuld, sulten og glad. 18.15: Hvad skal du så ha’ at spise til aften? 18.16: Jeg er ved at lave medister med kogte kartofler, gulerødder og sovs. Det bliver årets måltid i Wilstersgade. 18:16: Lyder lækkert. Er sovsen opbagt eller på pose? 18:23: Det er sku i en bøtte. Klar til at varme… det er bearnaise. Alt brun sovs i Kiwi var for gammelt, hvilket jeg fortalte uden at få en præmie. Nederen! Har aldrig prøvet det før, men tror det bliver lækkert nok. 20.00: beskriv din sindstilstand med fire ord 20.05: Inaktiv, spændt, afslappet, mæt 20.07: Hvad vil du helst ha i morgen: diarre eller dårlig hår-dag? 20.09: Helt klart dårlig hårdag. Det har jeg sku så tit alligevel… 20.10: Hvordan vurderer du chancen for det? 20.23: Den er lille til at starte med, men når jeg har revet mig i håret hele formiddagen kan det nemt forekomme. Men så har jeg jo min gode ven kasketten. 22.28: Beskriv din sindstilstand med tre ord. 22.32: Afslappet. Optimistisk. Spændt. Onsdag d. 29/10 ’08 – PANIK-dagen! 06.41: Godmorgen. Hvordan gik natten? 06.45: Den gik som den plejer. Jeg faldt i søvn kl. 23 og sov så sødt så sødt indtil 6.30. 06.54: Okay. Herligt.

2 0 : 9 0

29. OKTOBER 2008

Frøberts som reklameplatform Pratikstederne er vilde efter at komme i Frøberts Auditorium og fortælle forud for Panikdagen. Det mener pratikvejleder Pia Færing, der selv står for udvælgelsen

Forskellige medier fik gratis taletid til de kommende praktikanter. Udvælgelsen stod Pia Færing for. ”Jeg bestemmer hvem der kommer og fortæller i Frøberts”, siger hun. Færing lægger i sin udvælgelse

Af Peter Zacher Poulsen

På første semester regerer Journalisthøjskolens kloge hoveder, d’herre Jørgensen og Buch, i Frøberts. På andet semester er man der stort set aldrig. Men forud for Panikdagen på tredje semester er der besøg fra den ”virkelige verden”. Fagfolk og tidligere praktikanter fra cirka 15 medier indtager det auditorium, Journalisthøjskolens, nu afdøde Grand Old Man, Knud Aage Frøberts har lagt navn til.

SMS-LOG

vægt på, at det er forskellige typer medier der bliver inviteret indenfor Bunkerens tykke mure. Mediernes reklamesøjler, der kommer indenfor de tykke mure, skal være afvekslende. ”Der skal være repræsentanter fra både landsdækkede og lokale medier”, siger Færing. Reklamesøjlerne består både af tidligere praktikanter, netop hjemvendt til skolen, og af de ansvarlige praktikvejleder fra de respektive medier. Fremgang i antallet af ansøgere BT og Ritzaus Bureau havde repræsentanter i Frøberts forud for denne Panikdag. Begge medier har oplevet en pæn fremgang i antallet af ansøgere. BT har i år

fået 21 ansøgere fra Journalisthøjskolen sammenlignet med 12 sidste år. Ritzaus Bureau har i år fået 23 hvide kuverter fra studerende på Journalisthøjskolen. Sidste semester fik de 4. Pia Færing mener, at arrangementet i Frøberts kan have haft en effekt på antallet. ”Det plejer at give pote at være i Frøberts”, siger hun. Ordningen går på skift imellem medierne, da de fleste meget gerne vil bydes indenfor i Knud Aage Frøberts Auditorium, understreger Færing.

Michelle Hoxer, tirsdag d. 28/10 ’08 – ”Dagen før Dagen” Kl. 17.55: Beskriv din sindstilstand i dette øjeblik med fem ord? 18.06: Som mursten der mangler mørtel 18.15: Hvad skal du så ha’ at spise til aften? 18.21: Hvis kroppen tillader det, skal jeg indtage noget så harmløst som pitabrød. 1822: Hvis kroppen tillader det? Skal du da brække dig i ren og skær spænding? 18:25: Det håber jeg ikke, men min mave har da været usædvanligt utilfreds siden i morges, og så vidt jeg ved, er det ikke graviditet 18.27: Er du nu sikker? 18:30: Nej, men det ville unægtelig skabe mere panik end praktikken, så jeg satser på at kvalmen er væk indenfor de næste 24 timer. 18:31: Vi krydser fingrer! 18:32: Tak, samme her 20.00: Beskriv din sindstilstand med fire ord. 20.04: Lettere opgivende og mæt. 20.07: Hvad vil du helst ha i morgen: diarre eller dårlig hår-dag? 20.12: Med en hvid afro som min er alle hårdage dårlige, så det er jeg vant til at håndtere. Diarré kan man jo ikke vænne sig til, så nej tak til den. 22:26: Beskriv din sindstilstand med tre ord. 22.33: Parat, træt, afslappet.

“Det føltes som den sidste nadver” Eleverne fra Syddansk Universitet er på besøg på Journalisthøjskolen for at finde ud af, hvor de skal tilbringe deres år som praktikanter. Men selvom nervøsiteten var tydelig hos gæsterne fra det fynske, havde de alligevel fundet tid til at spise aftensmad i Danmarks næststørste by. Af Peter Koch

Søren Black og Jens J. Eriksen var med deres hold fra Syddansk Universitet taget på det Grønne Hjørne i Århus for at indtage deres potentielt sidste måltid som praktikansøgende journalistikstuderende. Maden var græsk inspireret, og det hele var anrettet i en stor indbydende buffet. Men selvom maden var indbydende, var det ikke tzasikiens konsistens, der blev debateret ved langbordet. “Stemningen var lidt trykket, og det eneste folk snakkede om var panikdagen,” samstemmer de og fortsætter “Hvis der var andre mennesker

sammen med os, ville de nok have kedet sig.” “Det føltes som den sidste nadver,” siger Søren Black. Men selvom humøret ikke var i top, og folk måske endda sad og drømte sig langt væk fra Århus og Journalisthøjskolens panikdag, var der ingen svage sjæle, der faldt for fristelsen til at dulme nervøsiteten i mæskende kolde pilsnere. Hele holdet på 12 mennesker var på vandvognen. Eller Colavognen om man vil. “Vi har lavet en pagt om, at vi ikke drikker øl, før vi har fundet ud af, om vi har fået praktikplads eller ej,” fortæller Jens J Eriksen.

“Øllet smager også det bedre, når man har fået en praktikplads,” fortsætter han. Hvor Søren Black gerne vil udbrede lokalkoloritten for fynboerne med et job på TVSyd, jagter Jens J. Eriksen et job på altinget. Hvis drengenes hold får deres drømme opfyldt, har de aftalt at mødes igen i aften for at spise sammen. Og denne gang bliver der nok plads til en øl eller to til maden. Men Jens har også en plan for, hvad han skal, hvis hans verden falder sammen. “Hvis jeg ender på “Hjemmet”, lusker jeg nok bare hjem igen”.

Foto: Nikolai Linares Larsen

1 0 : 0 1

29. OKTOBER 2008

Dagens første praktikant gik til BT Den sidste konvolut var dårligt nok afleveret, da Morten Eggert kunne fejre sig selv som kommende B.T.-praktikant

GRUNDIGT FORARBEJDE GAV LYNHURTIGT UDSOLGT HOS BT

Af David Wedege

Af Kristian Pedersen

”De spurgte mig bare, og jeg sagde ja,” siger Morten Eggert, der som den første skrev sit navn på opslagstavlen og dermed blev panikdagens første mand med praktikplads. Klokken var knapt nok blevet otte, hvordan bar de sig ad med at læse din ansøgning så hurtigt? ”De vidste godt, at jeg søgte. Jeg gav dem et vink med en vognstang, da der var åbent hus.” Hvorfor B.T.? ”Fordi de skriver koncentreret, de pakker ikke tingene ind, og de belærer ikke deres læsere.”

Hvorfor skal man ikke belære læserne? ”Det synes jeg ikke, er journalisters opgave. Man må gerne underholde læserne.” Vi afbrydes af lykønskende klap på skuldrene. Straks er praktikant nummer to fundet. Det er igen B.T., der er hurtige. ”Nu skal jeg op og fejre det med noget at drikke…” Hvad skal det være? ”Det bliver Gammel Dansk!” Klokken 8.17 var alle syv praktikpladser på B.T væk.

Morten, Stine, Lisa, Kristian, Maria og 2 x Louise var langt fra ukendte navne hos BT. Et grundigt forarbejde og to åbent hus arrangementer gjorde, at dagbladet allerede klokken 8.17 kunne melde alle syv praktikpladser besat. Casper Hjort er redaktionschef på BT, og han er glad for, at han på rekordtid har fået afsat sine pladser. Han forklarer baggrunden for de hurtige aftaler: ”Vi kunne genkende de gode navne og hev så folk ind til samtale to og to. Sidste år oplevede vi, at pladserne var væk. Allerede da vi tog herover i dag, vidste vi, at hvis de og de havde søgt, så tog vi dem”.

Umiddelbart efter den sidste kontrakt er underskrevet, er det hele fortsat hektisk udenfor lokale 115. Ansøgerne jubler og hilser pænt på de kommende kollegaer, alt imens mere formelle ting som bankoplysninger, CPR numre og lignende skal ordnes og kontrolleres. Casper Hjort forklarer, hvordan den videre tid frem imod praktikken skal forløbe for de kommende praktikanter: ”I dag er vi glade og de er glade. Vi snakker lidt sammen om det videre forløb. I praksis sker der det, at de modtager BT i 1_ måned inden de starter, og vi inviterer til middag fredagen inden 1.februar”. BT kunne tidligere i morges prale af, at have lavet den præstigefyldte første aftale.

Panikkens sande ansigt Som ved et trylleslag bliver vandrehallen forvandlet til en tyrefægterarena. Praktikvejledernes øjne er stift rettede imod de røde kasser med de hvide kuverter. Klokken er 7.59 Af Peter Zacher Poulsen

”VÆRSGO” – og det hele var er i gang. Ordene er rettet imod de praktikhungrende medier og kommer fra Pia Færing. Den larmende stilhed brydes pludseligt, og praktikvejlederne kaster sig over de hvide kuverter. I yderkanten af vandrehallen står de kommende praktikanter. Øjnene

Foto af Tobias Nørgaard Pedersen

flakker hurtigt fra mobiltelefonerne og ind imod de magtfulde mænd og kvinder, de så inderligt håber at få et opkald fra.

Lets get ready to rumble De tre grå borde foran 100-gangen er centrum for begivenhedernes gang. Alt imens nye kuverter bliver delt ud, aftales de første samtaler. Kuverterne bliver

flået op og mobiltelefonen smidt til øret. Det er ikke til at se, at Nyhedsavisen for nylig er lukket, og at der i det forgangne år har været massefyringer på blandt andet TV2 og Jyllands Posten. Medierne er mindst så panikslagne som praktikansøgerne.

i køen. De indser alt for sent, at de mister værdifulde sekunder, der i sidste ende kan blive afgørende. Panikken lyser ud af deres ansigter, imens de kæmper om at komme frem i køen og få fat i deres ansøgninger hurtigst muligt.

Det ser man tydeligst blandt de praktikvejledere, der står bagerst

Business as usual Pia Færing var godt tilfreds med

afleveringen af ansøgninger og mente ikke, at der var noget overraskende i forløbet ”Det hele forløb helt som sædvanlig. Vi afleverede dem sharp klokken 8, og de var væk ligeså hurtigt, som de plejer,” siger hun og skynder sig hurtigt videre.

0 2 : 0 1

29. OKTOBER 2008

Linie 3 og Gammel Dansk Af Kerstin Bruun-Hansen Foto: Nikolai Linares

Foran kantinen dulmer DJStud de paniske praktiknerver med Gammel Dansk, kaffe og Linie 3. Klokken er lidt over syv. Det er stadig tidligt, men på Journalisthøjskolen er stemning stødt stigende mod panik. ”Skal du have dagens første bitter,” lyder det med en stemme, så rolig som en klippe.

Stemningen tilhører Eskil Jefsen fra DJStud, der i dagens anledning byder på gratis kaffe, Gammel Dansk og Linie3 foran kantinen. Og svaret falder prompte: ”Ja, for satan – jeg skal have ro på de her nerver,” siger praktiksøgende Frank Rasmussen og rækker med et vildt blik og en let rystende hånd ud efter det lille glas.

”Vi kunne kun blive enige om Linie3” At en lille skarp kan give ro i en panisk krop, er måske ikke breaking news. Mere overraskende er det, at de våde varer ledsages af den folkekære trio Linie3. ”I DJStud’s praktikudvalg diskuterer vi heftigt, hvordan panikdagen skal skrues sammen og afvikles. Vi kan ikke blive enige om noget som helst andet, end at Linie3 er for fede,” forklarer Eskil Jefsen og uddyber: Vi har sms-korresponderet med fire

SMS-LOG

Tre skarpe til Dohm

Journalisthøjskolens rektor Anne-Marie Dohm. Foto: Kristoffer Juel Poulsen

”Der er selvfølgelig ingen, som skal bekymre sig om kaffe på en dag, som i dag, men hvis man er knotten og har uro i kroppen, så er det altså Linie3, der virker,” siger han. Indtil videre er lyden skruet ned på fjernsynet, men hvis lysten melder sig til at høre Linie3’s Sex Pistols-potpourri for fuld hammer, skal du bare sige til. ”Vi skal ikke stå i vejen for folkestemningen, så hvis kravet er, at der skal skrues op, så skruer vi op,” lover Eskil Jefsen.

Klokken 08:03 er ansøgningerne uddelt. Panikavisens udsendte har fanget rektor Anne Marie Dohm til en hurtig kommentar. Af: Martin Dons og Magnus Krabbe

Hvordan er det gået? Vi kan aldrig rigtig vide, om det er gået gnidningsfrit endnu. Det vigtige er jo, at alle bliver matchet. Gik det i samme tempo, som det plejer? Jeg har ikke været med til at stå her før, men det tror jeg. Det tog kun tre minutter, så var det overstået. Hvilke medier var de mest glubske? Jeg synes ikke, der var nogen, der var særlig glubske. Jeg synes, der var en god stemning hernede. Der var god gang i den.

DJH-studerende, der har forsøgt at sætte ord på deres tilstand og tanker, i timerne op til afgørelsen stund.SMSloggen opdateres løbende igennem dagen. Af Anne Øllgaard og Line Frandsen

Astrid Højbjerg, tirsdag d. 28/10 ’08 – ”Dagen før Dagen” Kl. 17.55: Beskriv din sindstilstand i dette øjeblik med 5 ord? 18.11: Optimistisk, spændt, glad, rolig, sulten. 18.15: Hvad skal du så ha’ at spise til aften? 18.18: Medisterpølle og rødvin. Er det ikke noget med, at rødvin bedøver nerverne? 18.27: Det kommer vist an på mængderne. Er der tale om en mindre rødvinsbrandert? I så fald, helt klart. 18.36: Jeg må hellere holde indtagelsen på et anstændigt niveau. Jeg tror ikke, rødvinsånde og tømmermænd optimerer mine chancer i morgenJ 18.38: Vil du da normalt opfatte dig selv som en kedelig person? 18. 45: Ja. Jeg er sygt kedelig. 19.58: Beskriv med fire ord din sindstilstand. 20.00: Stadig optimistisk, spændt og sulten. I tvivl om, hvordan man laver en medister. 20.01: Kan de skyldes, du er grebet af panik? 20.03: Nej, faktisk ikke. Jeg er uhyggeligt rolig. Faktisk så rolig, at jeg overvejer at panikke over det. 20.07: Hvad vil du helst ha i morgen: diarre eller dårlig hår-dag? 20.21: Dårlig hårdag. 22.28: Fik du lavet medister? 22.29: Ja den blev brandgod. Og jeg fik også drukket rødvin i moderate mængder at bemærke. Nu drikker jeg kaffe og funderer over livet og over, hvad Falbert mon helst ser jeg kommer klædt i i morgen. 22.31: Nedringet er vel aldrig af vejenJ. Tre ord der beskriver din sindstilstand lige nu. 22.36: Nervøs. Træt. Mæt.

1 4 : 0 1

29. OKTOBER 2008

Jeg brækkede mig i går

Rasmus Giese Jakobsen var en af dem, der allerede inden klokken ni havde en kontakt i hånden. Den voldsomme nervøsitet er forsvundet, og nu kan han slappe af med en morgenbajer. Af Rikke Erholm Koch og Peter Koch

Rasmus Giese Jakobsen nyder en morgenbajer. Foto: Kristoffer Juel Poulsen.

SMS-LOG Vi har sms-korresponderet med fire DJH-studerende, der har forsøgt at sætte ord på deres tilstand og tanker, i timerne op til afgørelsen stund.SMSloggen opdateres løbende igennem dagen. Af Anne Øllgaard og Line Frandsen

Astrid Højbjerg, onsdag d. 29/10 ’08 – PANIK-dagen! 06.12: GodmorgenJ Først må vi ha’ udløst spændingen: hvad har du så valgt at tage på? 06.16: Jeg har tænkt mig at tage den strøgede udgave af mit hverdagstøj på. Jakkesæt har aldrig klædt mig. 06.17: Det lyder flot! Hvordan gik natten, og hvad skal du have at spise til morgen? 06.18: Morgenmad? Frugt, tror jeg. Jeg havde svært ved at falde i søvn, og da jeg endelig sov, drømte jeg om nogle underlige ting. En flok piger brød ind i omklædningsrummet og stak af med mit tøj, mens jeg havde gymnastik. For at få det tilbage, måtte jeg gå nøgen gennem skolegården og op på rektors kontor. Mon den tegner godt? 06.27: Minder det dig ikk’ lidt om en scene i en film? F.eks. Råzone! 06.29: Jo, nu du siger det. 06.28: Hvordan er det nu, det går med pigen i den film? J 06.37: Skyder hun ikke sig selv? Shit. 06.56: Jo, hun bliver skudt. Og skyder så en anden, tror jeg. Beskriv din sindstilstand med to ord. 07.25: Røv nervøs og neglebidende

Klokken er 8.30. Rasmus Giese Jakobsen sidder til samtale med ”Dagbladet” i håbet om at få en plads på Ringsted redaktionen. Damen fra Dagbladet er meget venlig og ser det som et klart plus, at han kommer fra den lille flække Gastrup, som avisen dækker, og at han derfor er bekendt med avisen. Det glæder Rasmus Giese Jakobsen meget, og samtalen flyder af sted, men pludselig kommer han i tvivl. Den rare dame vil have ham til at flytte til Ringsted i de 18 måneder praktikperioden varer. Rasmus Giese Jakobsen havde hele tiden forestillet sig, at han skulle bo i København. ”Jeg spurgte, om jeg måtte vende tilbage efter at været til samtale hos Villabyerne, som jeg skulle lige efter. Men nej!” Rasmus Giese Jakobsen havde sendt ansøgninger ud til tre sjællandske redaktioner, da han savner Sjælland og sin omgangskreds derovre. ”I Jylland kender jeg stort set kun folk fra Journalisthøjskolen.” Grunden til, at Rasmus Giese Jakobsen ikke søgte eksempelvis Politiken, som så mange andre, var at han gerne ville se sit navn på tryk hver dag. ”Jeg vil gerne være på lige fod med de andre medarbejdere. På Politiken skriver man som praktikant tit til ’skraldespanden’, og man skal have mod til at sige fra, for ellers sidder man hver dag til langt ud på natten.” Det lokale stof tiltaler Rasmus Giese Jakobsen, fordi han kan sætte sit personlige præg på det. ”Jeg vil gerne lave lokalstof, fordi det er små

historier, man kan gøre interessante med en skæv vinkel.” Han ved godt, at de lokale dagblade er udskældte i branchen, fordi de tit fortæller de samme historier om og om igen. ”Jeg bliver provokeret over Århus Onsdag. Jeg vil gerne bevise, at det kan lade sig gøre at lave interessant lokaljournalistik, for det kan det!” De fleste ansøgere har gået og været en kende nervøse de sidste par dage. Og Rasmus Giese Jakobsen er absolut en af dem. ”Jeg var så nervøs i går, at jeg brækkede mig. Men i morges havde jeg det bare ringe, men med lidt kriller i maven.” Den rare dame venter tålmodigt på, at Rasmus Giese Jakobsen beslutter sig. ”Jeg turde simpelthen ikke risikere at lade være med at skrive under.” Klokken er 8.40 og Rasmus Giese Jakobsen kommer ud med en kontrakt i hånden. ”Det er en stor lettelse - det føles sat’me rart!” Kontrakten varer i 18 måneder, og Rasmus Giese Jakobsen er lykkelig over, ikke at skulle igennem ræset ved endnu en Panikdag. ”Nu skal jeg have mig nogle øl, og i morgen skal jeg bare sove.” Men derfra går tankerne allerede frem mod jobbet på Dagbladet, hvor Rasmus Giese Jakobsen er overbevist om, at han vil få meget travlt. ”Det bliver ”tough” i starten. Det er den virkelige verden, jeg skal ud i, og jeg ved ikke, om jeg kommer til at gøre det godt nok. Men aviserne er jo vant til praktikanter. Så det skal nok gå.”

Fredagsbaren udkonkurreret!?

Klokken skulle runde 9.27, før den første øl blev solgt i fredagsbaren Journalisthøjskolen er, om nogen, kendt for en ting: Druk! Man skulle derfor tro, at det første sted man ville gå hen, når praktikpladsen kom i hus, var i skolens fredagsbar. Men udover den sædvanlige aroma af sur, gammel ø, og et par ensomme bartendere, var den højtelskede fredagsbar- hold nu fast – gabende tom! Bartenderne i baren mener, at det kan være tidspunktet på dagen, der er afgørende. Men siden hvornår, er tidspunktet blevet en stopklods, for at drikke fadøl?! Svaret kan måske findes et helt andet sted. Nemlig foran kantinen. Her serveres kaffe, kage og også en lille én i form af for eksempel en gammel dansk. Og det serveres ganske gratis! Hvad er der sket? Er de studerende blevet for fine til at drikke en morgenbajer? Og er gået over til kaffe, kage og morgenbitter? Ikke helt. Går man en tur rundt på gangene, finder man praktikanter med rødsprængte øjne. I hånden har de dagens første håndbajer. De ser ud som om, at de endnu ikke helt har forstået, at det nu er overstået. Panikken har lagt sig, og for mange er praktikpladsen i hus. Men fredagsbaren… Ja, den minder altså stadig mest om et dårligt provinsdiskotek sidst på måneden. Udkonkurreret af gratis kaffe og kage? Af håndbajere? Eller er det måske, bare fordi det ikke er fredag?

af Janni Gjersen Hansen

Panikdagens første fad i Fredagsbaren. Foto: Tobias Nørgaard Pedersen.

2 2 : 1 1

Forpraktik gav praktikplads

29. OKTOBER 2008

Holbæk Amts Venstreblad fandt sammen med Trine fra RUC. De kendte hinanden på forhånd. Af David Wedege

”Samtalen gik meget hurtigt. Vi kiggede bare på hinanden og nikkede,” siger Christian Dahl, der er praktikvejleder ved Holbæk Amts Venstreblad. Tilfredsheden er stor i lokale 112. RUC-studerende Trine Henrichsen er netop blevet ansat og har fået den ene praktikplads, som Venstrebladet tog med til Århus. Og de kendte hinanden på forhånd. Trine Henrichsen var nemlig i 14-dages forpraktik på bladet.

Tilfredshed med forpraktik

”Man kunne ikke have fået samme indtryk, hvis man kun havde været til åbent hus,” siger Trine Henrichsen. Hun begrunder sit valg med, at hun vil fungere bedre på en mindre avis. Bladets lokalredaktør Tove

Bonnichsen er også tilfreds. Med ansættelsen og med RUC’ernes forpraktik. ”Vi vil gerne gøre vores hoser grønne over for de studerende, gøre os kendt som et godt praktiksted. Det ville vi bruge ordningen til,” siger hun. Venstrebladet fik to ansøgninger. Den anden var fra SDU. Det er mere to ansøgninger flere end forrige gang, hvor der ingen ansøgninger var.

Skeptiske KaJ

”Det er super fint for dem. Men så skulle stillingen aldrig være slået op,” siger Håkon Stolberg, som er formand for KaJ, kredsen af journaliststuderende på Journalisthøjskolen. Han kalder det ”forlorent” at slå en stilling op, hvis man på forhånd allerede har klare idéer om, hvem

man ansætter. ”Vi er ikke ude efter at stoppe de RUC-studerendes forpraktik. Vi synes bare, der skal være en balance i det hele og nogle ting, som skal rettes op på. Blandt andet mener han, at det er usolidarisk over for de andre skolers studerende, at forpraktikken tidsmæssigt ligger for tæt på panikdagen.

Ingen forhåndsaftale

Venstrebladet bedyrer, at der ikke var en forhåndsaftale. ”Vi forventede og havde et håb om, at Trine ville søge hos os, for hun leverede virkelig varen under forpraktikken,” siger Tove Bonnichsen. ”Forpraktikken er bare en super god idé, som burdes indføres for alle,” siger hun.

Frank Rasmussen, tirsdag d. 28/10 ’08 – ”Dagen før Dagen”

Kl. 17.55: Beskriv din sindstilstand i dette øjeblik med fem ord? Kl. 18.20: Afslappet. Fortrøstningsfuld. Rødvins-mellow. Forberedt. Ass-kickin’ ready! Kl. 18.20: Hvad skal du så ha’ at spise i aften? Kl. 18. 21: Koteletter i løg og flødeJ 18:24: Aha. 20.00: Beskriv din sindstilstand med fire ord. 20.05: Mæt. Tidsknap. Laissez-faire. Uansvarlig. 20.06: Uansvarlig. Den må du uddybe… 20.06: Drikker øl. 20.07: Hvad vil du helst ha i morgen: diarre eller dårlig hår-dag? 20.08: Dårligt hår! 20.10: Hvordan vurderer du chancen for det? 20.21: Chancen tilfalder det dårlige hår – har kun diarre efter en pakke smøger og en spand kaffe på to timer. 20.22: Er det ikke også meget realistisk, at i morgen bliver dagen med en pakke smøger og en kande kaffe på to timer? 20.23: Det får jeg sgu da ikke tid til. Eller også må jeg skaffe en tampon. 20.31: Okay. Det lyder ulækkert. 22.28: Hvor mange øl er du oppe på nu? 22.34: Ro på nu. Det var just et par hyggeøl. Har lige været på arbejde et par timer. Nu ikke så sensationshungrende. 22.34: Så lige et sidste spørgsmål inden sengetid: tre ord, der beskriver din sindstilstand. 22.36: Træt. Klar. Spændt.

Holbæk Amts Venstreblad og RUC’eren Trine blev lynhurtigt enige om en kontrakt. De kendte allerede hinanden fra forpraktikken, som vi har omtalt i tidligere udgaver af Panikavisen. Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

Panik på Panikavisen 13 mænd bag ligeså mange computere. Dynger af papir flyder, og en række kontorstole står spredt i det minimale lokale 206. Her skrives, redigeres og printes panikavisen. Af: Kristian Pedersen

Rummet er fyldt af lige dele kaos og koncentration. Siden klokken 6.00 imorges har elever fra 1.-og 2.semester arbejdet på den panikavis, der løbende udgives på væggene i vandrehallen. En lang række af journalistspirer iler rundt i Bunkeren for at observere og interviewe ansøgere

og udbydere. I redaktionslokalet samles trådene. Pigerne indsamler og redigerer de artikler, de konstant modtager på mail. Drengene står for endeligt layout og print. Fotograferne uploader og redigerer deres billeder. En del er aktive ved at skrive deres indsamlede stof sammen til fær-

dige artikler. Andre idéudvikler nye sjove/skæve/sære vinkler. Målet er lynhurtige og aktuelle opdateringer dagen igennem. Tempoet og produktionsmængden er enorm. Det er vel panikdag!

Onsdag d. 29/10 ’08 – PANIK-dagen!

06.16: Godmorgen! Hvordan forløb natten? Og hvad har du fået til morgenmad? 06.17: Har sovet som et lam. Morgenmaden består af havregryn, cornflakes og rosiner. 06.21: Beskriv din sindstilstand med to ord. 06.24: Parat. Spændt.

Foto: Lærke Posselt

5 4 : 1 1

29. OKTOBER 2008

Tidligt ude efter Adnan

Tekst: Cecilie Cronwald Christensen Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Det er ikke alle, der kan vente til klokken 8:00

Panikken har spredt sig til Facebook

Normalt lyder det magiske startskud klokken 8:00 på Panikdagen, men da Adnan Sircic står i DR’s pendant til vandrehallen ti minutter i otte, er han måske lidt mindre nervøs end de andre journaliststuderende. Allerede inden ansøgningerne er delt ud, er Adnan Sircic blevet kontaktet af tre forskellige praktiksteder. Et sted, han ikke havde søgt, ville tilbyde ham en praktikplads, to andre steder ville høre, om hans ansøgning ville ligge i deres bunke onsdag morgen. Han er da også en af de heldige, som ikke skal udholde den anspændte ventetid længe: klokken 8:03 ringer de fra DR2 udland og inviterer ham til en samtale. Adnan har blandt andet søgt DR Nyheder, DR2 Udland, TV2 Nyhederne og TV2 Lorry og satser altså på, at han skal ud og lave TV i de næste mange måneder. Adnan mener selv, at det må være hans hjemmeside, der har tiltrukket sig tidlig opmærksomhed. Han har gjort meget ud af siden, både visuelt og indholdsmæssigt, og de produktioner, han har lagt ud, har åbenbart gjort indtryk. Desuden mener han, at Åbent Hus er et godt sted at gøre opmærksom på sig selv, eksempelvis ved at stille spørgsmål og skabe øjenkontakt. For Adnan har indsatsen i hvert fald båret frugt. Allerede inden klokken 8:30 er praktikpladsen på DR2 Udland i hus. Bo Hasseriis, den praktikansvarlige på DR2, havde helt fra starten udset sig Adnan, ikke mindst på grund af hjemmesiden, og selve samtalen er derfor en ret afslappet sag. Adnan kan dermed bevæge sig ud af DR’s betonbygning med en praktikplads i bagagen og et smil på læben. Lidt senere ringer TV2 Nyhederne, men det er for sent. De var ikke tidligt nok ude.

Praktikantvejleder glemte åbent hus Tekst: Nikolaj Søndergaard og Stefan Petersen Foto: Nikolai Linares

I dagene op til panikdagen blev der ryddet godt og grundigt op på Facebook. De praktiksøgende skrev forklarende kommentarer til billeder, lukkede profiler og slettede ting, de frygtede kunne være til fare for deres praktiksøgen. Af Mads Kjeldgaard

orten Top, Tipsbladets M nye praktikant, valgte dagen før panikdagen at lukke sin Facebook-profil: ”Af ren desperation begyndte jeg at finde alle de billeder, hvor jeg sidder og sniffer enten flormelis eller knuste mintpastiller, og så skyndte jeg mig at skrive:’Info: mintpastil.” Han frygtede, at praktikstederne skulle se billederne på hans Facebook-profil, og stemple ham som kokainmisbruger. ”Det kunne let blive misforstået, for det ser sgu seriøst ud,” siger han. ”Så jeg lukkede profilen. Det var trods alt nemmere end at kigge alle billeder igennem.” Praktikstederne lader profilen ligge Hvis man har søgt en praktikplads på Politiken, har man til gengæld ingenting at frygte, for der har de tænkt sig at lade Facebook-profilen være i fred: ”Vi har nok at se til med deres

hjemmesider. Det ville være en informationsstrøm, vi slet ikke kunne forholde os til,” fortæller Trine Lundager, praktikvejleder på Politiken, og slutter: ”Tanken har faktisk ikke engang strejfet mig.” Urbans praktikantvejleder tjekker heller ikke Facebook. Han synes, det er mere relevant at forholde sig til hjemmesiderne: ”Det er trods alt det, de skriver, vi skal forholde os til. Men det er da en meget god idé. Det kunne jeg da godt bruge til noget.” siger Emil Møller Svensen. Han forstår tilgengæld udmærket panikken: ” Jeg kan godt forstå, man har ryddet op, det ville jeg sgu også gøre.” På B.T. kan de godt finde på at tjekke Facebook, hvis de føler, de mangler noget. Men det skandaløse profilindhold er ingen afgørende faktor: ”Det er ikke nogen hindring at have nøgenbilleder på Facebook,” griner B.T.’s praktikantvejleder.

Panikken begyndte allerede til åbent hus hos TV2 Østjylland. Otte potentielle praktikanter var mødt op til arrangementet, men allerede i receptionen gik det galt. »Det virkede som om, at de havde glemt at vi kom,« siger Svend-Vilhelm Mikkelsen, ansøger fra DJH. Da ansøgerne ankom, ringede receptionisten rundt for at finde ud af hvem, der skulle modtage dem. Praktikantvejleder Pelle Bank var på ferie, så chefredaktør Morten Brøcker måtte træde til. »Det er første gang i 17 år, at sådan noget sker,« siger Morten

Brøcker. Han mener ikke, at det var et problem for arrangementet, fordi han selv kunne træde til. »Jeg synes, i den udstrækning det var muligt, at vi fik set hinanden an,« siger han. Svend-Vilhelm Mikkelsen er dog af en anden opfattelse. Han synes, at det var ærgerligt, at han ikke fik chancen for at gøre et indtryk på TV2 Østjylland. Han havde også søgt DR, som havde åbent hus samme dag og tidspunkt som TV2 Østjylland. »Jeg spørger mig selv, om ikke jeg hellere skulle have besøgt DR,« siger Svend-Vilhelm Mik-

kelsen. Morten Brøcker synes dog, at både han og Pelle Bank er forberedt til Panikdagen. »Vi har jo det fantastiske værktøj, at vi kan gå ind og se på hjemmesiderne,« siger han. Da han selv er til stede til samtalerne, var der stadig mening i at gennemføre åbent hus uden Pelle Bank. Dette fjernede dog ikke SvendVilhelm Mikkelsen følelse af, at TV2 Østjylland var uforberedte: »De tog ikke ligefrem imod os med åbne arme.«

0 1 : 2 1

29. OKTOBER 2008

En svær nød at knække Knap fem procents chance for at komme ind. Aftenshowet på DR1 er det praktiksted i år med de sværeste ods. Pernille Moe fik pladsen, dog uden brug af kokosnødder Af Jette Lin og Kristina Schønnemann Jensen Foto af Tobias Nørgaard Pedersen

”Det er ikke så godt med hånden,” siger Sisse Fisker. Thomas Dimitriewicz har gentagne gange smadret sin hånd ned i en jernbjælke i forsøget på at flække 82 våde kokosnødder på et minut. Det er prime time fiasko i Aftenshowet på DR1. Klippet er blevet kendt på Internettet, som det værste forsøg på at slå en verdensrekord. Men den slag pinligheder er det

slut med, hvis det står til Aftenshowets nye praktikant, Pernille Moe. ”Den stakkels mand. Stå og smadre sin hånd for et rekordforsøg. Jeg ville aflyse det, hvis det regnede.” Det var nemlig Thomas Dimitriewicz’ egen forklaring på det mislykkedes rekordforsøg, at kokosnødderne smuttede under hans lynhurtige hånd, fordi det

regnede. Generelt regner Pernille Moe med at holde sig langt væk fra alle former for kokos. ”Jeg har ingen ambitioner om at lave historier om kokos,” siger hun. En håndsrækning Pernille Moe fra Roskilde Universitetscenter har selv svært ved at forklare, hvorfor hun fik praktikpladsen foran 20 andre

Panikdag overstået på 1 minut Kl. 08:01 gik drømmen i opfyldelse for Svend-Vilhelm Mikkelsen fra DJH. Det skete, da han blev ringet op af førsteprioriteten TV2 Syd. Far, Niels Erik Mikkelsen, jublede med på sidelinjen. TV2 Østjylland ligger stille hen, da Svend-Vilhelm Mikkelsen træder ind ad døren på TV2 Østjylland, hvor alle TV2-stationernes ansættelsessamtaler finder sted. Klokken nærmer sig halv otte. Svend-Vilhelm er nervøs. ”Jeg ved ikke helt, hvor jeg står, og hvad jeg skal svare.” Det er også én af grundene til, at han i dagens anledning har taget sin far, Niels Erik Mikkelsen, med under armen. Han skal passe telefonen, hvis den ringer, mens sønnike er til samtale. Men han virker også beroligende: ”Min far hjælper mig med at holde nerverne i ro, og så kan han også køre mig, hvis jeg skal til samtale på DR,” siger SvendVilhelm. Han har nemlig søgt flere praktikpladser fordelt på DR og TV2. Førsteprioriteten er dog TV2 Syd, hvor han var til åbent hus for et par uger siden. ”Til åbent hus prøvede jeg at gøre et godt indtryk ved at hjælpe meget til. Jeg gik faktisk i gang med at arbejde dernede

med det samme.” Scorede drømmejobbet uden panik Og måske var det netop, hvad TV2 Syd bed mærke i. Kl. 08:01 ringede telefonen i hvert fald, hvorefter Svend-Vilhelm fløj op ad trapperne. Det skete kun et minut, efter praktikpladserne havde fået omdelt ansøgningerne. ”Det er spændende, og jeg har det bedre nu. Men jeg har det først rigtig godt, når han har skrevet under,” siger Niels Erik, som står tilbage med en telefon, der snart igen begynder at ringe gang på gang. Men det er for sent for de

andre praktiksteder, for SvendVilhelm scorede drømmejobbet. Sød og lidt sær Selvom ansættelsen skete usandsynlig hurtigt, er valget på Svend-Vilhelm velovervejet, fortæller TV2 Syds praktikantvejleder Søren Laursen, som var med til at ansætte Svend-Vilhelm: ”Svend-Vilhelm er sød og lidt sær, og så er han god til at snakke med mennesker,” siger han. Svend-Vilhelm peger selv på, at han en dreng med godt humør, og at han er flittig og ansvarsbevidst, og han tilføjer: ”Og nu får de også ham med stationens længste byline,” siger han.

Foto af Louise Leth Espensen

Af Sarah Risbøl Jacobsen og Lærke Worsøe

ansøgere. Men hun kan udelukke, at det har noget med kokosnøddeknækning at gøre. ”Jeg ville gøre mange andre ting for en praktikplads, men jeg vil da ikke stå og ødelægge min hånd,” siger hun forarget. Hun blev fortalt, at hendes ansøgning havde gjort forskellen for Aftenshowet. ”Jeg har brugt rigtig lang tid på min ansøgning. Og så havde det

også noget med held at gøre. Jeg mindede dem om en af deres andre praktikanter, og det var vigtigt for dem, at vi svinger sammen,” siger Pernille Moe. Til foråret, hvor det forhåbentlig ikke regner, skal Thomas Dimitriewicz igen forsøge at slå verdenskorden. Til den tid er Pernille Moe praktikant og vil sørge for, at det denne gang går glat.

10 gode grunde til hvorfor Morten Top ikke blev professionel fodboldspiller. Af Anne Øllgaard og Line Frandsen

1) ”Jeg skrev, at jeg var rigtig dårlig til fodbold og derfor ville vide alt om fodbold”…” Så kan man sådan kompensere for sin manglende evner fysisk.” –(Morten tilføjer straks, panisk: ”Altså i fodbold, vel og mærke!!!”). 2) ”Jeg har lige spist en kage. Det var godt”. 3) ”Jeg drak øl inden jeg gik i seng i går”. 4) ”Jeg spiser ikke morgenmad, det har jeg ikke gjort siden jeg gik i 8.!”. 5) ”Jeg røg tyve smøger fra kl. 17-22.30 – hvilket også fremgik af min facebook-status”. 6) ”Jeg vil hellere lade være med at spise morgenmad end at stå og brække mig hver morgen”. 7) ”Det kan godt være, jeg har bulimi -det må I ikke citere mig for (hov!, red.)”…”Jeg har bare et meget, meget fucked up forhold til mad”. 8) ”Jeg spiste frikadeller og kartoffelmos sammen med Jakob Andresen”. 9) Hvor mange genstande har du fået? (kl. ca. 09.45, red): ”Øhm, fire…Fem. FEM!”. 10) Indsæt selv her din egen grund.

FOTO af Lærke Posselt

2 1 : 2 1

29. OKTOBER 2008

Ærlig og naturlig Hvis du vil i praktik på en regional TV-station, skal du ned med de spidse albuer. Ærlig snak og naturlig fremtoning er vejen frem, hvis du spørger TV2 Fyn og TV2 Østjylland. De vil have ordentlige mennesker med fagligt hjerteblod – men adgangsbilleten er din hjemmeside. Af Lærke Worsøe og Sarah Risbøl Jacobsen

Klokken er 8.00, og ansøgningerne er netop blevet slynget op på disken i TV2 Østjyllands reception. Praktikstederne styrter op ad de famøse trapper til ansættelseskontorerne, mens de praktiksøgende står nedenfor i en halvcirkel og følger dem med øjnene. TV2 Fyn har ikke tid til at tage turen op til kontoret på 1. sal. De bliver ved receptionen, river kuverten op og skimmer koncentreret ansøgningerne. ”Heidi Callesen!”, råber Jørgen Møllekær, nyhedschef på TV2 Fyn efter mindre end to minutter. Ingen svarer. Han råber navnet igen, mens han går rundt i lokalet og finder endelig Heidi i et sidelokale. Det er en bevidst taktik på TV2 Fyn, når der skal ansættes praktikanter. ”Vi går altid efter at få ansat én med det samme. Vi håber, at der er nogen af dem,

som var til åbent hus, som har søgt hos os, men det kan vi jo ikke vide. Det er jo et rent gedemarked det her,” siger Jørgen Møllekær. Han vil helst ansætte en person, som brænder for lige præcis deres station og som trives med at samarbejde. ”Vi går efter en person, som er åben og ærlig og opfører sig så naturligt som muligt under samtalen. Og vi ser på, hvilke journalistiske emner, personen har beskæftiget sig med tidligere.” Heidi Callesen er netop én af dem, som har imponeret med sine tidligere journalistiske produkter. Nyhedschefen og praktikvejlederne kunne huske hende fra åbent hus sidste år. Det er hendes anden praktikrunde, og hun har lige været et halvt år på DR Sporten. ”Heidi har selv gravet en historie frem, som handler om at gymnastikforeninger snyder med

SMS-LOG

Vi har sms-korresponderet med fire DJH-studerende, der har forsøgt at sætte ord på deres tilstand og tanker, i timerne op til afgørelsen stund.SMS-loggen opdateres løbende igennem dagen.

Af Anne Øllgaard og Line Frandsen

deltagernes alder til stævner. Det var en god historie, og det var noget af det, som var udslagsgivende.” Tilsyneladende ingen panik på TV2 Østjylland. Foto: Louise Leth Espensen Bag de store glasdøre på TV2 Østjyllands eget at have et indslag med sin egen dentligt menneske med noget på kontor er der roligt. De har speak at vise frem. ”Hvis man for hjerte og knap så meget albue,” fundet deres praktikanter. Men eksempel har en meget skinger siger Morten Brøcker, som stoler redaktionschef Morten Brøcker stemme, så har man jo lige lidt mest på sin mavefornemmelse, og praktikvejleder Pelle Bach ved mere at arbejde med end andre.” når der skal underskrives ansætogså præcis, hvad de går efter. telseskontrakter. Og den plejer at ”Vi bruger praktikanternes hjem- Talentet tæller holde stik, siger han. mesider rigtig meget til at se, Det er talentet for TV, der tælBegge understreger, at de meget hvad de har lavet af TV. Vi ved ler. Det indebærer, at man har hellere vil høre om praktikantens godt, at det ikke altid er perfekt, noget på hjerte, og at man kan se egne ambitioner og forventnår det er lavet i forbindelse mulighederne i faget. ninger til TV2 Østjylland end med undervisningen, men man ”Man skal brænde igennem, man rosende ord om stationen. ”Vi kan se rigtig meget ud fra det,” skal have viljen og lysten til at vil høre hvad folk vil med os, og siger Pelle Bach. Han fortæller, gøre en forskel ude i virkeligheikke hvad de synes om os”, siger at det for eksempel er rigtig godt den. Og så skal man være et orMorten Brøcker.

Michelle Hoxer 08.30: Vi hører rygter om, at du fik Mediewatch? Tillykke. Hvordan gik det? 08.38: Det gjorde jeg. Ja. Tak! Det gik hurtigt og smertefrit, så kvalmen forsvandt, da jeg skrev under. Ingen baby er i sigte! 08.30: Et ord der beskriver din sindstilstand nu. 08.32: Glæde. Tror lige jeg skal have noget at spise, inden jeg begynder at drikke. Men fejres skal det da.

Astrid Højbjerg 08.14: Så fik jeg praktikplads! Ekstrabladet! 08.19: Er du at finde fejrende og dansende på poolbordet i fredagsbaren i en snapse-/fernet brancebrandert om en time? 08.25: Ja da. Meget snart hvert fald!

Frank Rasmussen 08.37: Fik førsteprioriteten: Fagbladet 3F 08.37: Fedt! Tillykke. Beskriv med et ord, hvad du føler nu. 08.39: Lettwelse. 08.43: Er du at finde fejrende og dansende på poolbordet i fredagsbaren i en snapse-/fernet brancebrandert om en time? 08.45: Ja da! 10.00: Tak for hjælpen. God tur i hegnet!

I pendulfart mellem DJH og TV2 Erik Pedersen møder mange glade og skuffede journalistelever i de tre timer, han kører taxa mellem Journalisthøjskolen og TV2 Østjylland på panikdagen. Af: Thomas Nørtoft Poulsen

Klokken to minutter i otte starter taxachauffør Erik Pedersens panikdag. Eller i hvert fald dag. Der er nemlig ikke det fjerneste tegn på panik at spore i den store taxa. I jævnt tempo cruiser han mellem Journalisthøjskolen og TV2 Østjylland. For Erik Pedersen er det ikke det næste halvandet år, der står på spil. Han er blot chauffør for de journalistaspiranter, som drømmer om at blive den nye Jimmy Bøjgård eller Poul Erik Skammelsen. Det er en god vagt, synes Erik

Pedersen. Det er hyggeligt at køre den korte rute igen og igen. Men ingen tur er den samme. Hvis der ikke er nye mennesker med, er der allerede kendte ansigter, enten en del gladere eller mere skuffede end på sidste tur. ”I starten er alle glade og forhåbningsfulde. Men når vi kommer op ad formiddagen, ændrer stemningen sig. Det afhænger af, hvilken praktikplads de har fået,” siger han. Over de tre timer Erik Pedersen skal være chauffør, kan han nå at

opleve mange skæbner. Nogen har fået deres praktikplads lige med det samme, og de kan glade og lettede snakke hele turen til Journalisthøjskolen. Og tilbage til TV2 Østjylland igen, hvis det skulle være. Andre er knap så heldige, og det er nemt at spotte, hvem der ikke fik deres drøm opfyldt. ”Man kan sagtens mærke, hvem der har fået deres drømmeplads og hvem, der skal tilbage til Journalisthøjskolen for at lede videre.”

Da Panikavisen tager turen med Erik Pedersens taxi ved 10 tiden, møder vi en pige, som må tage den korte tur tilbage til Journalisthøjskolen for at lede efter et alternativ til TV2 Nyhederne. Hun er dog fortrøstningsfuld og regner med, at hun nok skal finde en praktikplads alligevel. Og Erik Pedersen har heller ikke kørt med nogen endnu, som var slået helt ud. ”Det er nok lige tidligt nok,” vurderer han. Selv har han ingen planer om at blive journalist. Hvis det skulle

være, vil han gerne på en avis i Århus. ”Men det er nok lige sent nok,” siger den midaldrende mand. Erik Pedersens vagt slutter klokken 11, eller når der ikke er flere, som skal frem eller tilbage. Han håber dog, at han kan få den igen til næste år. ”Det er dejligt nemt bare at køre frem og tilbage. Og man kan ikke lade være med at blive påvirket af stemningen. Både den gode og den dårlige”

1 1 : 1 1

29. OKTOBER 2008

Ven eller fjende?

To ansøgninger blev det i år til for RBBørsen. Men de to ansøgere er mere end konkurrenter - de er bedste venner. Af Jette Lin og Kristina Schønnemann

”Hvor sidder RB-Børsen?!” Klokken er et minut over otte og Kristian ’Junior’ Brandt farer forvildet rundt. Fra sidelinjen overværer hans gode ven Mathias Stigsgaard panikken. De er de to eneste ansøgere til pladsen hos RB-Børsen, og Mathias spørger ud i luften ”sagde han kontrakt?!” Friends 4 ever Selvom om de to venner burde være konkurrenter i dag skal der mere end i en praktikplads til at skabe splid mellem dem. ”Jeg ville aldrig sætte en kæp i hjulet på Mathias.

Intet kan komme mellem vores venskab. Måske en sygeplejerske. De er utrolig kønne normalt,” lyder udmeldingen fra Kristian ’Junior’ Brandt inden dagens drama. De to drenge er så gode venner, at de endda har samme ringetone. ”Og vi har også læst hinandens ansøgninger igennem, og Junior boede hos mig under Åbent Hus, så han skylder faktisk lidt,” siger Mathias Stigsgaard. Fodbold taktik Ingen af de to vil spå om, hvem der får pladsen. ”Det er jo lidt ligesom fodbold, det gælder om at

ramme dagen. Det kan jo være, at de synes, han har grimmere tøj på end mig,” siger Kristian. Mathias selv mener dog ikke, at tøj spiller nogen rolle. Det er alderen, det kommer an på: ”Jeg er trods alt otte måneder ældre. Og så er jeg bedre til engelsk.” Kristian er til dels enig. Men resultatet afhænger af det første opkald: ”Hvis Mathias kommer ind først, så står det nok 55/45 i hans favør.” Afgørelsens time Mathias står nervøst og

Foto af Kristoffer Juel Poulsen

venter uden for 300-gangen. Han fik Klokken er 10 minutter over otte, og nu kommer Kristian ud fra RB-Børsen. ”Jeg fik den,” siger han med udslåede arme, og de to venner forenes atter i et kram. Kristian forstår stadigvæk ikke helt, hvad der er sket. Han

var i gang med at skrive kontrakt med Børsen, da RB-Børsen ringede. Et opkald, han ikke kunne sige nej til. Mathias er heldigvis glad på Kristians vegne: ”Omstændighederne kunne være bedre, men det var fedt, at han fik den,” siger Mathias fortrøstningsfuldt. De er

stadigvæk lige gode venner. ”Vi er jo ligesom Brødrene Grimm. Jeg er ihærdig og opsøgende. Mathias er gammel og akademisk,” siger Kristian kækt.

Førsteprioriteten forsvandt Han var helt sikker på, hvad han ville, men allerede inden panikdag, måtte han lægge taktikken om. Førsteprioriteten trak sit opslag tilbage, så nu har han kun en enkelt ansøgning i spil Af Rikke Bolander

Michelle Hoxer Onsdag d. 29/10 ’08 -PANIK-dagen! 06.12: Godmorgen Michelle! Går det bedre med kvalmen? 06.36: Godmorgen. Desværre ikke. Jeg er rystende nervøs. 06.38: Beskriv din sindstilstand med to ord 07.22: Utålmodig. Usikker.

Troels Køll følte sig ret sikker på magasinet Story House. Bare for at være på den sikre side, havde han også søgt en plads på Journalisten, men det var førsteprioriteten, der var det sikre valg. Lige indtil mandag, hvor Story House uden begrundelse trak deres opslag tilbage. Han krammer ængsteligt sin telefon, mens han med et skarpt øje lurer på tavlen, hvor selvtilfredse journaliststuderende een efter een skriver deres navn på. Hvis pladserne på Journalisten bliver fyldt, bliver han slået tilbage til start. Telefonen er tavs Selvom Troels Køll brændte for pladsen hos Story House er han hverken vred eller bitter. ”Det er fair nok,” får han presset ud mellem sine knastørre læber. Samtidig indrømmer han, at han er rigtig ked af det. Han har ikke fået nogen forklaring, og han har

heller ikke prøvet at få den. ”Jeg vil ikke spørge Story House, for det kan godt virke sådan lidt... Hvis de nu søger igen næste år,” siger han. Stadig med blikket vekslende fra den ombejlede tavle til den svedige mobiltelefon i hans hånd. Lige nu venter han på Journalisten. Hvis de ikke ringer, må han ty til en helt ny taktik. Så må man til Aabenraa Her er en fyr, der ikke lader sig slå ud. Trods alt. Hvis ikke de ringer fra Journalisten, har han fået tip om, at DR Jylland Syd ikke har fået nogen ansøgninger. Han mener, det er på grund af stationens beliggenhed i

Åbenrå. Det er ikke det, det skal komme an på for Troels Køll. Story House ligger for eksempel i Kolding. ”Den geografiske placering er ikke så vigtig som mediet,” siger han med et tappert smil. Hvis Journalisten ikke vil have ham, må han prøve at komme til Aabenraa. Og så kommer der jo heldigvis altid en panikdag til.

Foto af Kristoffer Juel Poulsen

2 0 : 3 1

29. OKTOBER 2008

Ekstra Bladet igen hurtigt ude

Bankende hjerter, skræmmende tavshed, og usikre smil var alle ingredienser i forventningens cocktail, da Panikavisen stillede sig op sammen med praktikansøgerne uden for Ekstra Bladets kontor lokale Af Kresten Morten Munksgaard

at de er to. ”Jaaaa. Dig,” bliver der svaret, og den ene Mads går ind. ”Yes!” lyder det lavt fra Mads, da han igen kommer ud. Han er tydeligvis lettet. Og det bliver den anden Mads også, for i samme øjeblik, bliver han kaldt ind til en samtale.

Der er stille. Helt stille. Klokken er 7.59 og vi står og venter uden for Ekstra Bladets kontor. Syv håbefulde unge mænd og en enkelt lille pige venter. De venter på, at drømmen om en praktikplads på Ekstra Bladet forhåbentlig går i opfyldelse. De ventende kender godt hinanden, men alligevel er der helt stille. Panikken breder sig. Men endnu er der helt tomt på kontoret.

En halv kage tilbage

Stilhed før storm

Klokken 8.03 dukker EB’s udsendte endelig op. ”Ej hvor er her stille,” siger den ene af de to lyshårede kvinder, der skal afgøre de ventendes skæbne. De sætter sig ind på kontoret, og man kan høre kuverterne blive åbnet, og en lav samtale i lokalet. Der går kun to minutter så går døren op. ”Astrid!” Den lille pige, der venter sammen med drengene lyser op i et smil. ”Har du lyst til at snakke lidt med os?” spørger praktikvejlederen fra EB, men det er vist mest et retorisk spørgsmål. Astrid er kun i lokalet kort tid. Hun kommer ud med et stort smil og et hvidt stykke papir med en underskrift. ”Tillykke,” mumler de andre så man kun lige kan høre det. Det er tydeligt, at panikken nu for alvor er ved at ramme de ventende. Så Bliver det Christian og herefter Niels’ tur.

Ekstra Bladet var hurtigt ude af vagten efter at have erhvervet de nødvendige praktikanter

Klokken 8.35 er lokalet helt tomt, og der er intet spor af Ekstra Bladets to ansættere. I stedet står der en halv kage, og en hel kop kaffe på kontoret på 100-gangen. ”De var hurtige igen i år,” bemærker en af ansøgerne, da vi kigger ind i lokalet. På vej tilbage til Redaktionslokalet når vi lige at skimte ryggen af chefredaktør Bent Falbert. Han er på vej ned i fredagsbaren, der endnu ikke er åbnet. Alting er, som det plejer, lader det til.

Fast Procedure

Det er den samme procedure hver gang. Et kort besøg inden for dørene, og herefter kommer ansøgerne ud med et stort smil og en underskrevet kontrakt. Den næste i rækken er Mads. ”Hvem af os,” spørger den ene, da det går op for ham,

Hvad-har-du-på-voxpop Af Kerstin Bruun-Hansen og Marie Katrine Noergaard Christensen Foto Nikolai Limares

Milla Mølgaard

Jonas Wisbech Vange

Tine Damgaard

Morten Top

Hvad har du på i dag? Jeg har et par spidse læderstøvler på, som er købt i en ”slutty” butik i Polen. Mine glitterbukser er fra Only. Jeg har kombineret det med en sort strikvest og en turkis t-shirt – begge er fra H&M. Jeg fik en fremragende permanent fra Hasselager Frisør for nogle måneder. Den er jeg rigtig glad for.

Hvilke tanker gjorde du dig, da du skulle klædte dig på her til morgen? Der var en tanke, der overskyggede dem alle: Slips eller ikke slips. Pia Færing og co. har advaret os mod at ligne konfirmander i slips og jakkesæt, så i går aftes havde jeg egentlig besluttet mig for ikke at tage slips på. I sidste øjeblik endte jeg så alligevel med at tage min fars britiske dagligdagsslips på her til morgen.

Hvornår besluttede du dig for at tage det tøj på, som du har på i dag? Jeg lagde det på sengen i går aftes, så jeg hvert fald ikke behøvede at tænke på det her til morgen. Alligevel vågnede jeg klokken fem og kunne ikke sove mere, så egentlig var der været tid nok til at prøve forskellige outfits.

Hvad har du taget på i dag? Jeg har taget den skjorte på, der var ren. Og så har jeg lige foldet ærmerne op, så jeg ikke ser alt for fin ud. Derudover har jeg… Ej, jeg har sgu’ da taget de forkerte sko på! Pis! Det skulle da ikke have været Converse, men et par pæne Paul Smith-sko. Ih, dem får jeg jo aldrig brugt nu…

Føler du dig så ikke lidt overdressed? Egentlig ville jeg gerne have haft en anden jakke på, men den var fyldt Hvilke tanker har du gjort dig om dit tøjvalg med tuschstreger fra sidste fest. Men nej, jeg har det sgu’ bedst, når jeg til i dag? er ulasteligt klædt. Og mine jeans De skulle kunne lide, det de så. Jeg vil ansæt- holder det jo alligevel lidt casual og tes for den jeg er, ikke nede på jorden. fordi jeg er total stylet Tror du overhovedet, at dit tøj betytype. der noget? Ja, det tror jeg da. Det er jo et kødmarked, så man skal selvfølgelig springe i øjnene og prostituere sig selv.

Hvilke tanker har du gjort dig om det tøj, du har valgt at tage på? Jeg ville jo gerne være lidt fin og på høje hæle, men det skulle samtidig ikke være noget, jeg ikke kunne finde på at tage på til daglig. Jeg tror det er vigtigt, at man gør lidt ud af det og klæder sig i forhold til sit medie, men at ens tøj stadig afspejler, hvem man er.

Er der ellers noget ved dit outfit, du skal have styr på, inden samtalerne? Jeg skal huske at knappe den her midterste knap i skjorten, som hele tiden går op. Det er virkelig ikke dagen, hvor det er fedt at ligne en, der var oppe og spise frikadeller i nat.

2 0 : 2 1

29. OKTOBER 2008

Fotoreportager: DR - Malene Korsgaard Lauritsen

TV 2 - Louise Leth Espersen