Illbunker November by Illustreret Bunker

”Det er min fornemmelse, at tendensen til at bruge metoder, som ligger på kanten af, hvad der er god presseskik, er stigende”

Afsløring

-Michael Bruun Andersen, medieforsker

INDE Et internt notat viser, at Danmarks Medieog Journalisthøjskole i seks år ikke har udarbejdet lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger.

FOTO I Copsa Mica, Rumænien, er jorden giftig. Under byen hober blyen sig op, og det har alvorlige konsekvenser.

FOKUS Personskandaler, iscenesatte historier og billeder af den døde Gaddafi. Vi sætter fokus på journalistikken, når den går lige til kanten.

UDE Politikens anmelder Nicolai Howalt retter skarp kritik mod World Press Photo-udstillingen.

BUNKER Side 10 - 12

Side 6 - 9

Side 16

ILL

Side 3

NOVEMBER 2011//14.ÅRGANG//NR.03

T-krydset mellem Nehrus Allé og Oluf Palmes Allé foran Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Trafiksikkerheden har lange udsigter Det er det samme hver morgen. I din iver efter at krydse vejen ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, glemmer du alt om trafikregler og sikkerhed. Byens nye storbystempel, letbanen, løser problemet - en dag Tekst: Sofie Dambæk Rasmussen Foto: Marcus Trappaud Bjørn

Klokken er fem minutter i ni. Randersvej har vredet din krop for al fugt og damp. Blusen er våd i plamager, og perler af sved løber ned ad panden. Det eneste, du har i dine tanker, er at få cyklen over på parkeringspladsen hurtigst muligt. Men udsigten til at krydse vejen er lang. Biler og busser kommer fra begge sider, og bag dig holder en varevogn, der blinker i din retning. Flere cyklister dukker op og holder bag dig. I samles til en flok og forstyrrer trafikken. Der bliver nikket og vinket til ham fra 3. semester. Du kigger til højre, til venstre,

bagud. Du satser, træder i pedalen og cykler ud på vejen. I 2008 gik det galt for en studerende. Han ville, som alle andre, krydse vejen, men røg i farten ind under en lastbil. Han røg på skadestuen, men slap med skrækken og var tilbage i skole samme dag. Episoden fik Illustreret Bunker til at tage fat i en trafikkonsulent ved Aarhus Kommune for at se på forholdene ved T-krydset overfor skolen.

Opgradering af forholdene Dengang udtalte trafikkonsulent Preben Pold, at cyklister og bilister var til gene for hinanden.

Men trafikforhold ved videregående uddannelsesinstitutioner lå langt nede på prioriteringslisten, og løsningen havde lange udsigter; en lysregulering eller en krydshelle midt på vejen inden for tre til fire år skulle blive midlet til mindre forvirring og usikkerhed. Men på grund af den nye letbane er der ingen udsigt til forbedringer før 2016. ”Projektet med letbanen har sat vores plan ved Journalisthøjskolen på standby. Det vil være penge ud af vinduet, hvis vi gik i gang med noget nu,” siger Preben Pold om letbanen, der skal køre fra havnen, op ad Randersvej, ind på Oluf Palmes Allé og videre til Skejby Sygehus. Den nye letbane skal stå færdig i 2016. For området ved skolen vil planen medføre, at de nuværende cykelbaner skiftes ud med cykelstier, der får et niveauløft, så bilister og cyklister får sværere ved at genere hinanden. T-krydset

får et ekstra ben, så det bliver nemmere for køreglade undervisere og studerende at komme til og fra skolen. Og de fire kørebaner i krydset udstyres med en lysregulering. ”Vi separerer hver retning i krydset for at undgå ulykker. Med rødt og grønt lys bliver det også tydeligt, hvem der har retten til at køre,” siger Morten Springdorf, der er anlægschef ved letbanesekretariatet.

Kaos indtil 2016 Omlægningen ved Journalisthøjskolen går i gang i 2013 og vil tage mindst et par år. I den periode vil entreprenører, maskiner og materialer fylde godt i landskabet. Men frygt ikke; der vil forsat være rig mulighed for at komme ind på skolens parkeringsplads. ”Politiet kræver, at alle adgange opretholdes, så det bliver intet problem at komme frem og tilbage,” siger Morten Springdorf.

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk ”Hvis ordførerne ikke vil

vedkende sig det, de har sagt, skal jeg holde dem op på det. Ellers er journalistikken ikke neutral.”

- Uddannelsesleder

- Jens Olav Jersild

Side 6-7

Side 12-15

FOTO Reportage fra Venstres Ungdoms valgfest. Se hvordan festen forløb, da Venstre tabte magten.

Side 10-11

ILL

www.illbunker.dk

UDE Hun er 31 år gammel, uddannet i 2006 og politisk redaktør på Politiken. Mette Østergaard blev headhuntet til jobbet.

BUNKER Side 4

Side 4-5

Læs Jakob Rasmussens historie på side 9

LEDER

IK PAN Båthorn, kapløb, lettelse og tårer. Onsdag den 4. maj løb forårets Panikdag ’Store Match dag’ af stablen. FOKUS behandler panikdagen på side 12-15, og redaktionen lægger op til debat i lederen.

UDE: Lolland Falsters Folketidende fik ingen ansøgninger på Panikdagen. Illustreret Bunker besøgte redaktionen for at finde ud af, hvor kedelig journalistiken egentlig er i denne del af landet. Side 8-9 FOKUS: Fotopanik! Ikke kun de skrivende studerende havde svedige håndflader, da praktikstederne skulle fordeles Side 14

PERSPEKTIV: Hvad gør medierne, når det brænder på, og de ikke selv kan have en mand på pletten? TV 2 og Information låner sig frem. Side 17

REDAKTØR Så er det blevet tid til et nyt kuld redaktører. Fra det nye år søger Illustreret Bunker seks nye redaktører - måske er en af dem dig? Der er ansøgningsfrist den 7. december og samtaler den 9. december. Se opslaget på side 14.

Så er årets Panikdag overstået. Med jubel, tårer, båthorn og det samme gedemarked af et cirkus, som vi oplever semester efter semester.

1) et samtalevindue, der skal sikre, at den studerende bliver ansat på et ordenligt grundlag, så de studerende har tid til at tænke sig om, inden kontrakten underskrives

Hvis du sidder skuffet tilbage uden praktikplads og med en kold kop kantinekaffe, kan du trøste dig med Pia Færings evindelige budskab: “Det er ikke systemet, der er tåbeligt - men parternes egen opførsel.” Og allerede længe inden Panikdagen kunne du jo have fundet de gyldne råd til at komme succesfuld gennem dagen i en avis, der er finansieret af skolen og til dels fungerer som Praktikudvalgets talerør; Praktikavisen. Særligt lederen gav stof til eftertanke: “Med disse ord vil vi ønske jer alle sammen held og lykke med praktiksøgningen. Spids albuerne, hvæs kløerne, og lad alt venskab blive kastet til side. God Jagt!”

2) anonymiserede ansøgninger, hvor CV og produktioner taler for sig selv. På den måde kan man undgå den selviscenesættelse, som intet har at gøre med hverken evner eller personlighed

Pia Færing kan til dels have ret i, at det er parterne selv, der panikker over dagen, men systemet er indrettet på en måde, der giver os spændetrøje på og tvinger både praktiksteder og studerende til at gå i panik. Der kommer ikke noget ud af at brokke sig over praktiksøgningens eller Panikdagens form, for det virker som om, dem der har ansvaret for udformningen går mere op i at mane kritik i jorden end at anerkende, at der er problemer. Hvis vi vil undgå, at Panikdagen brygges på den samme gamle opskrift, der indeholder både stress, selviscenesættelse og nervøsitet, skal vi selv komme med konkrete ideer til at skabe en mindre nervepirrende dag. For et halvt år siden kørte en konstruktiv debat med indlæg fra næsten - alle parter på journalisten.dk, og der var flere forslag til ændringer af Panikdagen:

Redaktionen

INDE: Martin Gottschalk fra Askov Højskole tog til Journalisthøjskolens optagelsesprøve. Illustreret Bunker fulgte den nervøse kandidat.

SEPTEMBER 2011//14.ÅRGANG//NR.01

Læs side 1-20

WEB Klik ind på illbunker.dk og læs opfølgninger på avisens historier. Byd også ind med debatindlæg på illbunker@mail.dmjx.dk

MAJ 2011//13.ÅRGANG//NR.03

Avisen er lavet af:

Camilla Thorsø Lund, Michael Lykke Hjøllund, Jesper Bo Pedersen, Marendine Krainert Ladegaard, Marie-Louise Rafn, Sarah Schannong, Sidsel Miller Hansen, Simon Bruun Fals, Martin Pedersen, Jakob Rasmussen, Thomas Hansen, Lasse Dearman, Anna Gottschalck, Mathias Koch Stræde,Janus Spøhr, Rasmus Lindkvist Bendtsen, Lasse Emil Kristiansen, Søren Knudsen, Asbjørn Andersen, Karen Løth Sass, Stine Hvid, Nanna Jespersgård, Annette Holm, Jeppe Vejlø, Mikkel Berg, Therese Rekling, Jonas Sloth Bach, Asger Gørup Nielsen, Søren Berggreen Toft og Sofie Synnøve Herschend Ingen bylines. Kun nyheder og historier. På det engelske nyhedsmagasin The Economist skal journalisterne ikke pleje deres eget brand. Derfor er skribenternes navne helt fjernet. Hos metroXpress vidner små portrætfotos, e-mail-adresser og navne om en helt anden tilgang til brugen af bylines.

GULD Fotojournalisterne fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vælter sig i priser. Til verdens største og mest prestigefulde fotokonkurrence for studerende, CPOY, hev syv studerende 13 priser hjem. Se et af vinderbillederne på avisens bagside.

BUNKER

ILL

FOKUS på valget

”Hovsa!” INDE Da den nye kommunikationsuddannelse begyndte, var der hverken rusforløb eller rusværter. Det sociale var simpelthen blevet glemt.

FARVEL Ole Andreesen stopper som underviser ved udgangen af 2011. Han er blevet ansat som leder af journalistlinjen på Askou Højskole og har fået orlov hele 2012. Ole afslutter sine eksamener i januar og vender altså muligvis snart tilbage til Oluf Palmes Allé.

3) tilfældig fordeling af praktikpladser, så der kommer fokus på uddannelse frem for status. Men Praktikudvalget tog ikke del i debatten, og det tog formentlig heller ikke kritikken eller de gode ideer til sig. Debatten blev i stedet lukket med en svada og det tidligere nævnte citat fra Pia Færing. I vores øjne er det helt store problem, at der ikke er nogen, der tager de studerendes parti i forsøget på at forbedre dagen. Praktikstederne tænker logisk nok på deres eget behov, mens Praktikudvalget tilsyneladende forsøger at få lukket debatten hurtigst muligt. Fra hver af de fire skoler, der indgår i praktiksøgningen, sidder en repræsentant i praktikudvalget. Det er dem, der repræsenterer de studerende. Men hvordan kan fire studerende tale vores sag, når de ikke har spurgt, hvad vi synes? Vi vil derfor gerne opfordre studenterorganisationer og studerende (også dem, der har været gennem cirkusset) til at gå mere aktivt ind i debatten og lægge pres på Praktikudvalget. Hvem ved, måske lytter de til os en dag? Hvis nogen skulle have lyst til at læse eller genlæse førnævnte debat, så ligger den på journalisten.dk under artiklen ‘Haagerup: Panikdagen har spillet fallit’. //Redaktionen

INDE Jonas S. Bach

UDE Søren B. Toft

FOKUS Therese Rekling

DEBAT/BAGSIDE Asger G. Nielsen

jsbach@mail.dmjx.dk

sbtoft@mail.dmjx.dk

trekling@mail.dmjx.dk

asgern@mail.dmjx.dk

FOTO Jeppe Vejlø

FOTO/WEB Mikkel Berg

ANSV. Sofie S. Herschend

jbvejlo@mail.dmjx.dk

mikkelbp@mail.dmjx.dk

ssherschend@mail.dmjx.dk

Vigtige datoer: • • • •

Næste idéudvikling: Omsdag den 23. november 1. deadline: Mandag den 5. december 2. deadline: Onsdag den 7. december Næste udgivelse: Tirsdag den 13. december

Illustreret Bunker Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N illbunker@mail.dmjx.dk www.illbunker.dk Tryk OTM Avistryk Herning-Ikast 97 15 66 00

FASTE SKRIBENTER: Jakob Rasmussen, Rasmus Lindkvist Bendtsen, Kristian Torp, Jesper Bo Pedersen, Marie Sjødin Græsholm, Lasse Emil Kristiansen, Sofie Dambæk Rasmussen og Steffen Møgelvang Skjærlund. Illustrator: Sofie Bangsgaard, www.cargocellective.com/sofiebangsgaard.

Udgivelse 22. november 2011 14. årgang - 3. udgave

Økonomi- og annonceansvarlig Sofie Synnøve Herschend ssherschend@mail.dmjx.dk Oplag 1.700 eksemplarer otte gange årligt. Illustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på Danmarks Medie og Journalisthøjskole, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på SDU og RUC. Citater, billeder og andet materiale fra avisen må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

ILL

INDE

Lovbrud: 6 år uden vurdering af undervisningsmiljø Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har siden 2005 undladt at udarbejde lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger. Andre lovkrav er også brudt, fremgår det af et internt notat takt og rækkefølge konstaterede problemer skal løses. Ingen af disse ting er blevet lavet Der er sket massive forsømmelser på helt klare siden 2005. ”Det er rigtigt nok, at i og med at der ikke lovkrav om undervisningsmiljø på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det fremgår af har været en undervisningsmiljøvurdering et notat, som Illustreret Bunker er kommet i hverken i Aarhus eller København, så er probesiddelse af. For det første afslører notatet, at blemerne ikke blevet fulgt op. Som udgangspunkt skal vi løse der ikke siden de”Der er ingen tvivl om, at når der sker problemerne samcember 2005 er men med DSR. Den blevet udarbejdet sådan noget, så er det i sidste ende ledelopfølgning har i sade obligatoriske gens natur ikke funundervisnings- sen, der har ansvaret.” det sted,” siger Lars miljøvurderinger - Lars Poulsen, prorektor Poulsen. (UMV). Disse Det er også et lovkrav, at UMV’en offentligskal laves mindst hvert tredje år, og burde derfor som minimum være offentliggjort i 2008 gøres på skolens hjemmeside, men her leder man forgæves efter ’undervisningsmiljø’. Det og 2011. Men det er ikke sket. ”Det er rigtigt, at det ikke er lavet siden 2005, er ikke nævnt med et ord. og jeg ved ikke hvorfor. Der er ingen tvivl om, at når der sker sådan noget, så er det i sidste Ingen repræsentanter fra DSR ende ledelsen, der har ansvaret. Det er uanset Udover manglende vurderinger af undervishvem, der sidder i stolen,” udtaler prorektor ningsmiljøet har Journalisthøjskolens stuLars Poulsen. derende heller ikke de undervisningsmiljøDen obligatoriske vurdering skal blandt repræsentanter (UMR), som de har krav på. andet indeholde en kortlægning af skolens Studerende er garanteret mindst to repræfysiske, psykiske og æstetiske undervisnings- sentanter til at deltage i ledelsens arbejde med miljø. Derudover er der krav om, at den skal undervisningsmiljø og til at sikre, at de tiltag, indeholde en handleplan, der viser, i hvilken man beslutter sig for, rent faktisk bliver fuldTekst: Jonas Sloth Bach

sten og i DSR. Det er selvfølgelig beklageligt,” ført og virker. Det fremgår ordret af notatet. ”Højskolens ledelse skal inddrage UMR’erne siger Lars Poulsen. DSR og skolens ledelse har nu afholdt et i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på UMV’en,” møde på baggrund af forglemmelserne. Det klare mål er at få arbejdet med undervisningslyder det. Men siden 2005 har der ikke været nogen miljøet tilbage på sporet og inden for lovens rammer. UMR blandt ”Jeg havde en rigtig god diade studerende. Vi vil gerne bringe en klar oplog med Mathias og Nicolas fra Prorektor Lars DSR i torsdags (den 17. novemPoulsen kan ikke fordring til at få bragt forholdet i ber red.), og vi var meget enige placere ansvaret. ”Selvfølgelig orden med det samme. Vi forven- om, at der ikke skal peges fingre bagud. Vi skal have fokus på at er der forglemlave de her vurderinger og sikre, melse i rekto- ter at blive inddraget. ratet, men det - De Studerendes Råd at DSR får adgang til arbejdsmiljøorganisationen,” lyder det handler ikke om fra prorektoren. at pege fingre,” siger han. Ifølge Lars Poulsen vil UMV’en blive gennemført i den første halvdel af marts 2012, 6 år på laurbær Hele afsløringen er kommet frem takket være og det er tilsyneladende ikke nogen svær eller DSR, der den 9. november spurgte ledelsen om uoverkommelig opgave. ”Det kan gennemføres elektronisk. Der er at se UMV’en. En uge senere modtog DSR det dokument, der ligger til grund for afsløringer- spørgeskemaer netop til det på nettet, så vi bene. Fra ledelsens side er der ikke nogen entydig høver ikke at udvikle det selv. Det er relativt nemt at gennemføre,” siger han. forklaring på forglemmelsen. ”Jeg tror, der er sket det, at det store fokus, der var på undervisningsmiljøet i 2005, er gleLæs DSRs indlæg i DEBAT det ud som følge af udskiftning på rektorpo-

”

Nyt fag på prøve Fra begyndelsen af dette semester blev det nye fag ’Journalistikken i samfundet’ introduceret. Det første hold studerende har nu været gennem forløbet. Underviseren er tilfreds Tekst: Jonas Kildegaard Rasmussen

Efter to måneders undervisning med Ejvind Hansen i det nye fag ’Journalistikken i samfundet’, var tirsdag den 1. november dagen, hvor de studerende fra første semester skulle til eksamen. Til eksamen i et fag, hvor ingen tidligere er blevet eksamineret. Derfor var der mange nervøse miner blandt de studerende, da de gik ind til det uvisse. De havde af gode grunde ikke set eksempler på tidligere eksamensspørgsmål. Det eneste, de vidste, var, at spørgsmålene ville handle om public service, offentlighed, demokrati, etik, nye teknologier og informations- og ytringsfrihed. Fagets formål er at få de studerende til at reflektere over journalistens placering i samfundet, og det tyder på, at de studerende har forstået det. Ingen af dem dumpede nemlig eksamen, men resten af karakterskalaen kom i brug - fra 02 til 12. Et resultat, som fagets underviser, Ejvind Hansen, er godt tilfreds med. ”Det er dejligt at se, at de studerende lever op til kravene. Det var meget åbne spørgsmål, hvor der ikke var et givent svar, men de studerende havde modet til at springe ud i det,” siger han.

Sådan bliver du bedømt Når karakteren skal gives, lægger Ejvind vægt på, om de studerende er grundigt inde i deres stof.

”Helt grundlæggende kiggede jeg på, om de studerende anvendte begreberne korrekt. Jeg lagde også vægt på originalitet. Hvis man for eksempel havde brugt begreberne i nye eksempler eller i nye vinkler,” siger han. De studerende fik mulighed for at formidle deres viden gennem refleksionsspørgsmål, som gav mellem nul og ti point alt efter, hvor godt ens svar var. Prøven indeholdte også en række ’multiple choice’-spørgsmål, som gav fem point for et rigtigt svar. Så jo flere point, desto højere karakter inden for syvtrinsskalaen. Ejvind Hansen ønsker ikke at offentliggøre, hvor mange point de studerende skulle have for at bestå.

Faget skal reguleres Nu har ’Journalistikken i samfundet’ været igennem sit første forløb, og Ejvind ved allerede nu, hvad der skal ændres til næste forløb. ”En af pensumteksterne var for svær, og det skal ændres til næste forløb.” Ud over det pointerer skolens faglige leder, Solveig Schmidt, at eventuelle ændringer af faget afhænger af, hvordan de studerende fra første semester evaluerer det. ”Det her er sandsynligvis ikke den endelige version af undervisningen. Derfor lægger vi stor vægt på de studerendes tilbagemeldinger, når vi skal bedømme, hvad der måske skal ændres,” siger hun.

Alice i Radioland Da Radio-Hans stoppede, afviste ledelsen i første omgang at ansætte en erstatning. Alice er alene i radioland, men der er hjælp på vej Tekst: Sofie Dambæk Rasmussen og Jonas Sloth Bach Foto: Betina Garcia

Allerede i foråret, da Radio-Hans blev sygemeldt, frygtede Alice Høier, at omvæltningen ville blive hård. Hun står alene med arbejdsopgaver, som hun tidligere kunne dele med en erfaren og værdsat medarbejder. Det har medført færre timer i studiet og mere fokus på at hjælpe spørgende studerende. ”Jeg frygtede selvfølgelig, at det ville blive hårdt, men man skal erfare, før man kan konkludere,” siger Alice og understreger, at hun har haft travlt de sidste seks måneder. Skolens ledelse, som i første omgang afviste, at der skulle ansættes en direkte afløser for

Hans Gran, medgiver nu, at hans opsigelse har haft direkte konsekvenser for undervisningsniveauet. Derfor skal der nu findes flere midler til Radioland. ”Vi ved godt, at undervisningen ikke kan være på samme niveau, når man går fra to undervisere til én. Derfor vil vi gøre, hvad vi kan for at finde flere midler til at støtte Alice,” siger prorektor Lars Poulsen. I slutningen af uge 47 afholder ledelsen et budgetmøde, der skal afgøre, hvordan Alice kan få mere støtte. Dermed er der måske udsigt til, at Alice får selskab i den lydtætte legeplads i betonbunkerens nordlige ende.

INDE

ILL

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

Livet efter DMJX

Kandidatuddannelser: Ingen adgang for journalister Mange journaliststuderende er ikke klar over, at deres uddannelse ikke er adgangsgivende til universitetsstudier på kandidatniveau. Skolens studievejledning kan ikke hjælpe. ”Det er praktisk talt umuligt,” siger studievejleder Christina Falkenberg Tekst og illustration: Asger Gørup Nielsen

Når du tænker efter, så ved du det egentlig godt: Journalistuddannelsen er en professionsbachelor. Men hvad er det nu, det betyder? Det korte svar er, at uddannelsen ikke giver adgang til andre kandidatuddannelser end vores egen cand.public. Politikere og økonomer fortæller konstant, at uddannelse skaber fremtiden. Hvis vi ikke skal overhales indenom af nationer som Kina og Indien, er vi nødt til at være et skridt foran, og det gør vi kun ved at uddanne os. Den sang hører alle – også journaliststuderende. Vi får at vide, at vi skal være bedst på alle områder eller have ét speciale, der skiller os ud fra mængden; for eksempel jura eller økonomi. Problemet er bare, at vi ikke kan specialisere os på universiteternes kandidatuddannelser. Vi kan ikke blive optaget.

Lukkede døre ”For at komme ind på cand.merc. på CBS i København ville jeg skulle tage et års suppleringskurser, som jeg selv betaler. Og hvis jeg gør det, så er det ikke engang sikkert, at jeg kan få lov at komme ind.” Ordene er Signe Løwensteins. Hun går på 7. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og vil gerne læse videre efter journaliststudiet, men som mange andre har hun først nu fundet ud af, at en professionsbachelor ikke er ret brugbar, hvis man vil læse videre på kandidatniveau. ”Jeg har også kigget på Københavns Universitet, men der er dørene lukkede. I teorien vil man kunne søge dispensation, men vi vil aldrig kunne nå det niveau, der kræves,” siger hun. Signe Løwenstein er ikke den eneste, der kender til problematikken. Cecilie Rask Maagaard fra 7. semester har undersøgt mulighederne for at komme ind på kandidatuddannelserne i statskundskab både på Aarhus og Københavns Universitet, og hun har samme erfaring; ingen adgang for professionsbachelorer.

Hun husker, at der allerede til Åbent Hus, før altså selv ud og lave benarbejdet, hvis de er ophun startede på DMJX, blev talt om, at man satte på at finde en kandidatuddannelse. Chrikunne læse videre. Til praktikoplæggene på stina Falkenberg påpeger dog endnu et bump 3. semester og praktikantweekenden på 5. se- på vejen mod kombinationen af drømmeudmester fik illusionen lov at leve videre, da der dannelser. ”Mange af de kanfra oplægsholdidatuddannelser, som derne blev lagt er interessante for færstor vægt på diguddannede journavigtigheden af lister, rekrutterer fra specialisering. deres egne bachelorud”Det føles dannelser. Det er altså som om, at praktisk talt umuligt at skolen reklamerer for, at - Christian Breinholt, lektor komme ind.” Både Christian man kan læse videre. Det burde de bare ikke, for det er næ- Breinholt og Christina Falkenberg henviser i stedet til overbygningen cand.public., som sten umuligt,” siger Cecilie Rask Maagaard. DMJX udbyder sammen med Aarhus Universitet. Der er masser muligheder Christian Breinholt er den underviser, der under praktikantweekenden på 5. semester Tidligere indsats introducerer, hvilke muligheder man har for Ifølge Signe Løwenstein ville det have gjort videreuddannelse. Han forstår ikke anklagen. mange ting nemmere, hvis hun i begyndelsen Tværtimod har skolen de sidste par år lavet af uddannelsen fik at vide, hvilke muligheder flere diplomuddannelser og er begyndt at in- man har som færdiguddannet – og hvilke muformere mere om, hvad man kan efter journa- ligheder, man ikke har. Den løsning tror Chriliststudiet. Men i forhold til andre kandidat- stian Breinholt ikke på, ville virke. uddannelser end cand.public. er han helt enig ”Jeg tror, det ville gå hen over hovedet på i, at færdiguddannede journalister som professionsbachelorer står i en dum situation. ”Man kan ikke umiddelbart komme ind på andre kandidatuddannelser, da det er de enkelte institutter på de forskellige universiteter, der tager stilling til, om man kan blive optaget med ens uddannelsesbaggrund. Det er ikke noget, vi på nogen måde har forsøgt at skjule,” siger han. Hos skolens studievejledning er der heller ikke meget hjælp at hente, hvis man vil søge råd om ens videre uddannelsesmuligheder. ”Vi ved reelt ikke noget om det. Det er op til dem, der udbyder kandidatuddannelserne at sige, om der er noget, man kan gøre for at forbedre ens chancer for at komme ind,” lyder det fra studievejleder Christina Falkenberg. Med andre ord må journaliststuderende

”Det ville gå hen over hovedet på folk, hvis vi tidligt på studiet informerede mere.”

Hvad kan man som professionsbachelor? Selvom det viser sig, at det næsten er umuligt at komme ind på en kandidatuddannelse på universitetet, så er der stadig håb for færdiguddannede journalister. Der er nemlig mange andre muligheder. Tanken med professionsbacheloruddannelserne er, at man efter endt uddannelse skal ud i marken og derefter tilbage på skolebænken, hvis man har lyst til det. DMJX tilbyder her fire diplomuddannelser. Hvis man har endnu mere blod på tanden, kan man endvidere tage en mastergrad. Den udbydes blandt andet på SDU.

nd id Ka Ba

ch elo

way

erg ast M Pr ba ofes ch sio elo ns r -

Di ud plom da nn els e

Et sted mellem de to uddannelsesstiger ligger cand.public.

rad

Professionsbachelorstudier

.d.

Universitetsstudier

folk, hvis vi tidligt på studiet informerede mere,” siger han og fortsætter: ”Man ved ikke, om man bliver færdig, og man ved ikke, om man er egnet til at læse videre. Det er alt sammen noget, man først finder ud af hen ad vejen. Der er så langt tid til, at det bliver aktuelt. Det ville være spildt for at sige det ligeud.” I studievejledningen er udmeldingen mere pragmatisk. ”Vi bør overveje at få det kommunikeret ud, men først skal vi have afdækket, hvor stort behovet er. Men så er det klart en mulighed,” siger Christina Falkenberg. For Cecilie Rask Maagaard ville klarere udmeldinger fra skolen tidligere i uddannelsen måske have gjort, at hun var droppet ud og begyndt på universitetet. Hun gør nu i stedet sin professionsbachelor færdig og begynder på cand.public. På sidste år af kandidaten er planen, at hun vil tage enkeltfag på statskundskab – det kan man nemlig godt uden at være optaget på uddannelsen. Signe Løwenstein har ikke lyst til at tage cand.public., så nu har hun droppet sine planer om at læse videre.

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

Det Skjulte Råd De fleste ved, at DSR eksisterer, men de færreste ved, hvad de kan og gør. De Studerendes Råd kæmper for at gøre sig mere synlige over for skolens studerende Tekst: Jesper Bo Pedersen

Du skal holde dig gode venner med dem, hvis du spiller for FC Åben Modus og ønsker dig nye trøjer, eller hvis du higer efter økonomisk hjælp til at starte en studenterradio. Medlemmerne i De Studerendes Råd (DSR) får hvert semester stillet 10.000 kroner til rådighed fra skolens ledelse. Pengene kan de fordele imellem skolens frivillige studenteraktiviteter, som har mulighed for at sende ansøgninger til DSR og så ellers krydse fingre for en almisse. Det eneste lovkrav til DSR er, at 3.464 kroner er øremærket til medlemskabet i De Studerendes Fællesråd, som er en paraplyorganisation. Resten af beløbet skal fordeles internt på skolen. Ud fra de forskellige ansøgninger og medlemmernes egne vurderinger bestemmer DSR suverænt, hvor de største behov for

et økonomisk indskud ligger, og reglerne er simple: Jo større behov, jo flere penge. Langt de fleste studerende er klar over, hvor der skal hentes penge til studenteraktiviteter, men for DSR har det været en stor udfordring at give de studerende indsigt i, hvad man ellers laver som medlem af et studenterråd på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Ifølge den nyudnævnte formand, Mathias Bay Lynggard, er DSR langt mere end velgørenhed. ”DSR er de studerendes stemme i forhold til skolen. Hvis de studerende har noget på hjerte, kan de gå til os, og så kan vi tage det op på vores møder med skolens ledelse, hvis der er behov for det,” siger han.

Intet krav om studenterråd på DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er en

selvejende institution. Det betyder, at skolen er så privilegeret at have sin helt egen bekendtgørelse med love, der kun gælder for skolen og dermed ingen andre videregående uddannelser. Ifølge ’Bekendtgørelse af lov om medieog journalisthøjskolen’ har de studerende på skolen ret til at nedsætte et studenterudvalg bestående af de studerende selv. Der er altså ikke noget krav om DSRs eksistens, men Mathias Bay Lynggaard mener, at rådet er en nødvendighed. Blandt andet fordi de via deres samarbejde med ledelsen har stor indflydelse på det faglige indhold af uddannelsen. Han mener, at undervisningen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ville blive væsentligt forringet uden DSRs indflydelse. ”I så fald skulle lærerne planlægge uddannelsesforløb udelukkende ud fra evalueringer fra de studerende, og det ville ikke give det samme. Det er vigtigt, at nogle kan give ledelsen indsigt og modstand, og det gør vi i DSR,” siger han. Han mener samtidig, at beslutningen om at lade studerende fordele pengene i mellem de frivillige aktiviteter på skolen er det eneste rigtige. ”Vi er i tæt kontakt med jer andre og oplever på en anden måde, hvor der er et behov. Samtidig er vi selv forbrugere af tilbuddene. Vi har simpelthen et bedre kendskab, og derfor er det ren fornuft,” siger Mathias Bay Lynggaard.

Vil frem i lyset I DSR er man opmærksom på problemet med de studerendes manglende indsigt i rådets opgaver og arbejde. Derfor forsøger man at gøre

INDE

ILL

Hvem er DSR?

sig mere tydelig på skolen. Man har blandt andet forbedret kommunikationen med KaJ, der tidligere har udtalt sig i sager, som egentlig hørte under DSRs ansvarsområde. Derudover vil DSR forsøge at afholde flere arrangementer som eksempelvis valgaftenen den 15. september og samtidig gøre Facebookgruppen mere aktiv. DSR arbejder ligeledes på, at det igen skal være muligt at nå ud med meddelelser til samtlige af skolens studerende via skolens mailsystem. Mathias Bay Lynggaard håber, at mere synlighed vil trække flere medlemmer til DSR, som ved de seneste valg har haft svært ved at fylde bestyrelsen op. ”Jeg ville ønske, at der var flere, der havde interesse i at være med til at lave det stykke arbejde, vi laver. Mange engagerer sig ikke, fordi det er nemmere lige at give bolden videre til de DSR-medlemmer, man kender i forvejen,” siger formanden, som dermed giver bolden tilbage. Sidst DSR modtog ansøgninger, blev der søgt for langt mere, end der var stillet til rådighed. Derfor forhandler DSR lige nu med skolen om at få stillet flere penge til rådighed til studenteraktiviteter. Samtidig går rådet en stor udfordring i møde. Fusionen imellem Medieog Journalisthøjskolen betyder, at DSR også skal varetage studenterinteresser på Mediehøjskolen, der i øjeblikket ikke har et studenterråd. En udfordring, der kommer til at kræve mange ressourcer af en bestyrelse, der i forvejen lider under mangel på opmærksomhed og medlemmer til at løfte opgaven.

VOXPOP:

Tekst: Asger Gørup Nielsen Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Rasmus Gade Østergård, 3. semester

Martin Gottschalk Rasmussen, 1. semester

Michael Hjøllund, 1. semester

Caroline Clante, 1. semester

Nanna Bruun, 1. semester

Kender du DSR? Jae…

Kender du DSR? Ja, De Studerendes Råd.

Kender du DSR? Ja.

Ved du, hvad de står for? Ikke så meget. Nej…

Ved du, hvad de står for? Nej, det gør jeg faktisk ikke. De er jo vores talerør, så de kan vel gå ind og tale vores sag.

Ved du, hvad de står for? Øhh, de står vel for at varetage vores interesser på en eller anden måde.

Ved du, hvad de står for? Nej, jeg har ikke sat mig så meget ind i det. Jeg er mere i Fredagsbaren. Jeg laver sådan mere sjove ting.

Kender du DSR? Måske… Jeg tror nok, at det er Danske Journaliststuderendes Råd eller noget i den stil.

Ved du, hvem der er formand? Er det Nicolas?

Ved du, hvem der er formand? Mathias Bay, han er vel bare et eller andet… Nej, jeg ved ikke, hvem der er formand.

Ved du, hvem der er formand? Jeg tror faktisk, det er… Nej, det ved jeg faktisk ikke. Kan du huske eller nævne et arrangement, som de har stået for på skolen? De er med i KaJ-festen i hvert fald. Eller en del af det. Er de ikke?

Kan du huske eller nævne et arrangement, som de har stået for på skolen? Valgaftenen.

Kan du huske eller nævne et arrangement, som de har stået for på skolen? Ja, det var valgaftenen.

Ved du, hvem der er formand? Nej, men jeg kender nogen, der er med i det. Kan du huske eller nævne et arrangement, som de har stået for på skolen? Jeg kan faktisk huske dem fra den der præsentation af de forskellige ting. Det lød ret spændende.

Ved du, hvad de står for? Det ved jeg ikke… De forhandler vel løn og sådan nogle ting. Jeg ved det ikke. Ved du, hvem der er formand? Nej. Kan du huske eller nævne et arrangement, som de har stået for på skolen? Jeg tror umiddelbart, det var valgaftenen.

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

ILL

FOKUS

Journalistik på kanten

Når skandalemaskinen kører Siden år 2000 er antallet af politiske personskandaler i det danske mediebillede steget markant. Men ofte bliver skandalerne blæst ud af proportioner og ender hurtigt i glemmebogen Tekst: Kristian Torp Illustration: Sofie Bangsgaard

Der er intet, der sælger som politiske skandaler. Og har de tilmed et element af sex eller andre private forhold, så er historien på forhånd givet som en redaktionel succes. Måske er det derfor flere og flere medier vælger at fokusere på personskandalerne, når de bedriver journalistik. En netop offentliggjort analyse i Tidsskriftet Politik viser, at antallet af politiske skandaler i mediebilledet er stigende. Det er lektor i journalistik ved Roskilde Universitet Mark BlachØrsten, der har studeret de politiske skandaler i medierne fra 1980 til 2010. Af analysen fremgår det, at der i perioden fra 1980-1989 var syv skandaler i medierne, fra 1990-1999 ligeledes syv, mens der fra 20002010 er registreret hele 21 skandaler. I analysen skelner Mark Blach-Ørsten mellem to typer af politiske skandaler. Den ene er de deciderede ’politikskandaler’, der har sit udgangspunkt i det politiske arbejde, og som oftest drives frem af den undersøgende journalistik. Den anden er de såkaldte ’normskandaler’, der i stedet fokuserer på politikerens personlige handlinger. Hvad enten det er i embedet som politiker eller som privatperson. ”Normskandaler drives frem af den tabloide udvikling i medierne,” skriver Mark Blach-Ørsten i analysen. Og den type af personskandaler har siden 2000 været på fremmarch i det danske mediebillede.

Sex på dagsordenen Noget af det, der blandt andet kendetegner de politiske skandaler fra 2000 og frem, er, at sex er kommet på mediernes dagorden. I 2002 kom den første normskandale, der involverede sex. Det var sagen om den tidligere MF’er for Venstre, Anders Møller, i forbindelse med sexchikane. I 2004 fulgte sagen så om Flemming Oppfeldt og anklagerne om pædofili og senest i 2008, hvor den socialdemokratiske Jeppe Kofod røg en tur gennem mediemøllen, efter han havde haft seksuelt samkvem

med en yngre pige ved en DSU-ungdomsfest. Ifølge Mark Blach-Ørstens analyse er det mediernes ændrede tilgang til politikernes privatliv, der er årsag til, at disse sager er blevet offentliggjort. Han understreger nemlig, at der også før år 2000 har været rig mulighed for at skrive om potentielle sexskandaler blandt po-

”Sagen om Jeppe Kofod var en total overreaktion. Det var jo ikke ulovligt, det han gjorde. Pigen var 15 år.” - Lisa Storm Villadsen litikere, men at pressen blot har undladt at viderebringe historierne. ”Netop disse sager kan antages at være udtryk for en større villighed hos medierne til at gå tættere på politikeres privatliv, da Danmark ikke tidligere, som det ellers er tilfældet i England og USA, har været plaget af sexskandaler,” skriver Mark Blach-Ørsted.

Ureflekterede medier Den vurdering er lektor og ph.d. i retorik Lisa Storm Villadsen enig i. Hun har studeret mediernes håndtering af Jeppe Kofod-sagen, som kaldes ’fuserskandalen’. Hun mener, at medierne havde en ureflekteret tilgang til sagen, der bunder i en særlig grad af sensationslyst, og som ikke harmonerer med en traditionel dansk kontekst. ”Sagen om Jeppe Kofod var en total overreaktion. Det var jo ikke ulovligt, det han gjorde. Pigen var 15 år, og så kan man godt have sex ifølge lovgivningen. Alligevel gik der fra mediernes side hyænejagt i det, og alle kastede sig over en luns, der viste sig ikke at have noget på sig. For der var ingen sexskandale at gå efter,” siger Lisa Storm Villadsen.

Hun har analyseret Jeppe Kofod-forløbet ud fra den amerikanske retoriker Paul Achters påstand om, at ’skandaleofferet’ bliver kastet ind i en fast defineret dramaturgi, når først pressen lugter snerten af en skandale. Skandalen har sit udgangspunkt i antydninger, der hurtigt bliver reelle anklager og offentlig forargelse. Herefter udspiller apologien (selvforsvaret) sig for den anklagede. Men til syvende og sidst – næsten uanset hvor godt den anklagede forsvarer sig – vil det resultere i et socialt fald for hovedpersonen i form af offentlig mistillid og tilbagetrækning fra et embede eller en politisk karriere, skriver Lisa Storm Villadsen i analysen, der blev bragt i Retorik Magasinet. Hun påpeger, at samme udvikling fandt sted under Jeppe Kofod-sagen. Først tog formanden for DSU, Jacob Bjerregaard, offentlig afstand til Kofods opførsel, og senere meddelte Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen, at opførslen var uacceptabel. Hernæst udsendte Jeppe Kofod en pressemeddelelse, hvor han undskyldte for et ’moralsk upassende forhold’ til pigen. Og desuden trak han sig fra sine udvalgsposter og som udenrigsordfører. ”Forløbet viser meget godt, hvad det er, medierne sætter i gang. De starter en skandalelavine, som er ureflekteret, og så følger de blindt nogle helt forsimplede redaktionelle processer. Der er ingen, der stopper op undervejs og spørger sig selv: Hvilken betydning har det her for samfundet?” siger Lisa Storm Villadsen.

sen og bakkede ham op. Derfor kritiserer Lisa Storm Villadsen også mediernes håndtering. ”Man noterer sig at nyhedsmedierne tilsyneladende lige så gerne meddelte S-toppens i land-trækning som dens umiddelbare fordømmelse - helt uden et selvkritisk blik på deres egen meddelagtighed i skandaleskabelsen,” skriver hun i sit indlæg. Mark Blach-Ørsten bemærker også i sin analyse, at en del af normskandalerne er overopblæste, og at konsekvenserne ofte ikke er så udtalte, som dækningen lægger op til. ”Modsat politikskandaler, der ofte bakkes op af undersøgelsesdomstole og så videre, er forløbene omkring diverse normskandaler rodede. Disse sager handler i høj grad om mediernes italesættelse, ikke af faktiske overskridelser, men af mulige overskridelser af forskellige former for normer og etiske kodeks. Politikere i normskandaler er ofte kun skyldige i mindre synder (hvis overhovedet). Disse synder kan diskuteres og forhandles i medierne, indtil en politiker kan opnå syndsforladelse og igen indtage sin plads som en respekteret repræsentant for befolkningen,” skriver han i Tidsskriftet Politik. Jeppe Kofod kunne også efter en kort periode væk fra rampelyset vende tilbage som udenrigspolitisk ordfører for Socialdemokratiet.

Ingen konsekvenser Når Lisa Storm Villadsen vælger ordet ’fuserskandalen’ om Jeppe Kofod-sagen, skyldes det, at der gik under en uge, før der blev trukket i land. Selvom Kofod nåede at angre og trække sig fra poster, gik både gruppeformanden Carsten Hansen og DSU-formand Jacob Bjerregaard – trods deres tidligere udfald - ud i pres-

1980-1989 1990-1999 2000-2010 Total

Politik skandaler

Norm skandaler

5 3

Skandaler i alt 7

4 11 17

7 21 35

10 18

Kilde: Mark Blach-Ørsten

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

Den troværdige politiker

FOKUS

ILL

Journalistik på kanten

De utroværdige

Moderne politikere ensrettes på grund af fælles baggrund og mediernes krav om fejlfrihed. Illustreret Bunker har sammen med en historiker, en retoriker og en psykolog analyseret den moderne politiker

Politikere og journalister er begge topscorere, når det handler om mangel på troværdighed. De overgår blandt andet advokater og bankrådgivere i befolkningens øjne Udvalgte faggruppers troværdighed på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget høj og

Tekst: Jakob Rasmussen

Det er menneskeligt at fejle. Men det kommer sørme an på, hvem der fejler. For politikere er det utilgiveligt. Det kan koste karrieren. En karriere, som aldrig før har krævet så meget skoling, som den gør nu. Med en akademisk uddannelse i politik og med en spindoktor i ryggen ser vi stive, afpudsede politikere, der ikke kan lave fejl. Det skyldes, at de alle har gået på den samme skole, hvor undervisningen dikteres af det øvrige samfund, mener Lars Hovbakke Sørensen, der er lektor i politisk historie.

Det er et sats at være sig selv Ifølge Lars Hovbakke Sørensen er det i højere grad en karriere at være politiker, end det har været før. I dag har langt de fleste politikere en uddannelse, som fra studiestart har været rettet mod en arbejdsdag på Borgen, i modsætning til for bare få årtier siden, hvor en tidligere karriere og erfaring var normen. Det har gjort nutidens politikere meget ens, og desværre derfor også snæversynede, mener han. ”Når de er skolet ens, bliver de ens. Derved risikerer de at miste følingen med befolkningen, og det er en stor ulempe,” siger han. Men det er ikke let at bringe personlighed ind i moderne politik. ”Det er blevet et sats, der er så risikabelt, at

det er sikrest at undgå,” siger Lars Hovbakke Sørensen, men tilføjer at det også kan give pote, som da Lars Løkke Rasmussen brugte et eksempel med sin kræftsyge far som eksempel under valgkampen. Det kræver en stor portion kontrol at kunne gebærde sig i det politiske landskab. Både selvkontrol og kontrol med medierne. Der var god mediekontrol, da Lars Løkke Rasmussen brugte sin fars eksempel, hvorimod Bertel Haarders vredesudbrud næppe var gennemtænkt.

Karisma frem for troværdighed Men samtidig kan den type udbrud i nogle tilfælde opfattes som positivt. Episoden med Bertel Haarder ser psykolog Sune Bo som et godt eksempel på, at håndteringen af modstand, er altafgørende. ”At angribe og nægte at forholde sig til modargumentet forbindes med karisma blandt befolkningen,” fortæller professor i retorik Christian Kock, som har lavet en undersøgelse af forholdet mellem karisma og troværdighed. Undersøgelsen viser, at troværdighed, som ofte forbindes med saglige argumenter, klogskab og viljen til at se to sider af samme sag, ikke er den bedste tilgang til politik. Det kan let fremstå svævende og usikkert. Det er karismatikerne, der klarer sig bedst. Hurtige kommentarer, ensidige analyser og retorisk aggres-

sive overskriftsformuleringer er mere effektivt, når jobbet på Borgen skal sikres. ”De skal kunne brænde igennem og være så påståeligt sikre på deres argumentation, at modargumentet er det rene volapyk for ørene,” siger han. Dette kræver dog i mange tilfælde udenomssvar, da modargumentet er så godt forberedt som påstanden hos dem selv, mener han.

Modreaktion er på vej Lars Hovbakke Sørensens ser imidlertid en stigende politikerlede som start på et skifte. ”Befolkningen efterspørger et menneskeligt ansigt, de kan forholde sig til, og som udviser troværdighed,” siger han, men mener dog, at det blot er den spæde start, for teflonen er langt fra slidt af politikertyperne i dag. Han mener, at den glatte, fejlfri politiker stadig vil dominere billedet et stykke ud i fremtiden. Det er Christian Kock og Sune Bo enige med ham i. Men så vender det også.

1 er meget lav.

Spindoktorer 2,1 Politikere 2,4 Journalister 2,4 Ejendomsmæglere 2,5 Taxichauffører 2,7 Lastbilchauffører 2,8 Pensionsrådgivere 2,9 Håndværkere 2,9 Bankrådgivere 3,0 Hjemmehjælpere 3,4 Advokater 3,5 Pædagoger 3,5 Revisorer 3,6 Skolelærere 3,7 Politifolk 3,9 Læger 4,0 Sygeplejersker 4,0 Kilde: Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse fra analyseinstituttet Userneeds i perioden 22. september til 3. oktober 2011

Journalisternes ufine metoder Har fiktionen hold i virkeligheden? Tv-serier giver til tider indtryk af, at den danske presse bruger ufine metoder i deres arbejde. Men er det hele sandheden? Ikke ifølge medieekspert Tekst: Marie Sjødin Græsholm

I et afsnit af TV-serien ‘Borgen’ fra den 16. oktober, kunne man se en fiktiv chefredaktør iscenesætte en sexskandale, som fik den nyvalgte udenrigsminister til at bryde sammen. ”Det er en inddampet virkelighed, men det har været meningen, at vi ville starte en debat,” sagde DR’s dramachef Ingolf Gabold til P1 om seriens skildring af journalister og pressen. DR har forsøgt at vise et billede af nutidens politiske journalistik i dramaserien, men episoden med chefredaktøren stemmer slet ikke overens med virkeligheden, mener professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, Stig Hjarvard. Faktisk er dansk journalistik stort set renset for den slags iscenesatte historier, siger han. ”Det er misvisende, fordi det er et ekstremt tilfælde, men selvfølgelig interessant i fiktionens univers. Man kan ikke afvise, at det finder sted, men det er i lande, som har en mere hidsig og tabloid presse, end vi har i Danmark - England for eksempel.” Medieforsker Michael Bruun Andersen fra RUC er enig med Stig Hjarvard. Han mener, at Informations brug af døde kilder i maj 2011

er et af de eneste bud på historier, som kan beskrives som iscenesat.

Skjult kamera og muldvarper Men Michael Bruun Andersen peger samtidig på, at journalister i stigende grad gør brug af researchmetoder som skjult kamera og muldvarper, der kan have iscenesættende elementer. De bruges fordi kravene til produktion er øget, mener han. ”Der er et pres på det antal enheder, journalister skal levere, og den tendens medfører et pres på at lave smart research og komme rundt om den traditionelle og omhyggelige måde at lave journalistik på.” Specielt brugen af skjult kamera er en metode, der bliver brugt oftere, mener Michael Bruun Andersen. ”Skjult kamera er ifølge pressenævnet en procedure, som man kun undtagelsesvis kan bruge. Men det er helt klart, at det ikke længere bruges som undtagelse - se for eksempel i forbrugerprogrammer. Der er ingen tvivl om, at det er blevet mere almindeligt, fordi det er godt fjernsyn, og samtidigt er det en måde at spare researchtid på,” siger han. ”Det er min fornemmelse, at tendensen til at

bruge researchmetoder, som ligger på kanten af, hvad der er god presseskik, eller tidligere har været god presseskik, er stigende. Men der findes ingen tal på, at det forholder sig sådan.”

Middel og mål hænger sammen Nyhedschef Miki Mistrati fra Ekstra Bladet har blandt andet stået bag dokumentarerne ‘Svigt på Fælledgården’ i 2006 og ‘Er du åndssvag?’ fra 2007, hvor journalisterne gjorde brug af skjult kamera for at afdække, hvordan beboerne blev behandlet af personalet på henholdsvis et plejehjem og et botilbud. I begge tilfælde endte udsendelserne med massiv mediedækning og en heftig diskussion om presseetik. I førstnævnte tilfælde blev Mistrati og en journalist meldt til Pressenævnet. Men Mistrati mener ikke, at han er gået over stregen. ”Hvor langt vil du gå, mens du er på optagelse, og hvor langt vil du gå, når du sidder og klipper din udsendelse? Jeg har stået over for valget et hav af gange i min karriere. Som bagmand til 42 dokumentarudsendelser i ind- og udland kan du ikke undgå at stå over for den situation. Men jeg er aldrig gået for langt. Det handler om sund fornuft,” siger han. Både Stig Hjarvard og Michael Bruun An-

dersen pointerer, at brugen af de omtalte researchmetoder kræver en stor fornemmelse for betydningen af den historie, man vil fortælle og de belæg, man har for det. ”I nogle tilfælde kan man helt berettiget sige, at der ellers ville være nogle kritiske forhold, som aldrig så dagens lys. Men som altid skal mål og midler hænge sammen. Jo skrappere midler, man tager i anvendelse, jo bedre skal man kunne argumentere for det,” siger Stig Hjarvard. Michael Bruun Andersen er enig. ”Det, at noget er iscenesat, er ikke det samme, som at det ikke repræsenterer nogle vigtige ting. I sidste instans er spørgsmålet; på hvilken måde repræsenterer det, der bliver skrevet, virkeligheden? Er det en fair og acceptabel repræsentation af den virkelighed, man gerne vil belyse?”

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

ILL

FOKUS

Journalistik på kanten

Gaddafi-billeder balancerer på den etiske grænse Vigtig dokumentation eller ren sensation? Mange danske medier tøvede ikke med at vise adskillige billeder af Muammar Gaddafis blodige lig, men der manglede et synligt journalistisk formål, mener lektor i journalistik Tekst: Rasmus Højmark Ravn Illustration: Sofie Bangsgaard

”Det var en vanskelig afregning, men jeg synes nu ikke, at den var så svær igen. I sidste ende var kravet om dokumentation for stort,” siger han.

Der gik ikke lang tid fra, at meldingerne om Muammar Gaddafis død havde nået verden rundt, til billeder af hans blodige lig havde Død i lange baner gjort det samme. De fleste danske og uden- Berlingske og Politiken valgte i dagene efter landske medier valgte at smide dem på for- Gaddafis død at offentliggøre en række billesiden, og det har siden rejst spørgsmålet, om der og videoer af hans lig, ligesom en del andre det etisk kan forsvares at vise så voldsomme danske og udenlandske medier gjorde det. Det billeder. fik den amerikanske præsident Barack Obama Berlingskes udlandsredaktør, Kristian Mou- til at opfordre pressen til ikke at ”svælge” i den ritzen, mener imidlertid, at avisen har handlet nu tidligere libyske diktators død. rigtigt ved at vise billederne. Ifølge lektor i journalistik på SDU, Anne Lea ”Det var en nem beslutning. Journalistik- Landsted kan det godt virke som om, medikens eneste formål er erne har at dokumentere, og her ”Jeg mener heller ikke, at billederne kan karakteri- haft andet var der tale om en sær- seres som voldsomme, fordi de er blodige. Hvis nu på dagsordeles vigtig hændelse. denen end Jeg mener heller ikke, at hans hoved var skudt af, så var det en anden sag.” blot at dobillederne kan karakte- Kristian Mouritzen kumentere. riseres som voldsomme, ”Selvfølfordi de er blodige. Hvis nu hans hoved var gelig kan det have et formål at vise, at manskudt af, så var det en anden sag,” siger han. den virkelig er død. Men jeg synes, at det var Stedfortrædende international redaktør på voldsomt, at man valgte at lægge det hele ud Politiken, Jens Bostrup, tilslutter sig Kristian uden forklaring. Det virkede som om, at man Mouritzen, men fortæller, at avisen havde sine tænkte: ’Her er nogle fede billeder, dem senovervejelser. der vi ud’. Nogle gange har jeg svært ved at se

andet formål end underholdning, og at her er en mand, som fik, hvad han havde godt af,” siger hun. Anne Lea Landsted mener, at medierne risikerer at signalere, at det er i orden at behandle personer, man ikke synes om, anerledes end personer, man synes om. Den betragtning er Kristian Mouritzen dog ikke enig i. ”Jeg synes, at alle billederne havde dokumentationsværdi. Vi ønskede jo at vise et handlingsforløb,” siger han.

Fokus på oprørerne? Ifølge Jens Bostrup har de offentliggjorte billeder og videoer også haft som formål at sætte fokus på oprørerens behandling af Gaddafi. Et eksempel herpå er en video, hvor en gruppe oprørere står i triumf over Gaddafis lig. Anne Lea Landsted mener dog ikke, at det har givet anledning til et kritisk syn på oprørernes opførsel. ”Normalt ville man jo tage afstand fra den behandling, personen (Gaddafi, red.) har fået. Man ville sætte spørgsmålstegn ved, om det er i orden, det oprørerne har gjort, men det er der ingen, der har gjort,” siger hun.

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

FOKUS

ILL

JOURNALISTIK PÅ KANTEN

WikiLeaks: “De tvinger os i knæ”

Banker og kreditkortselskaber har i et år sat en stopklods for private donationer til WikiLeaks. Lommerne er nu så tomme, at Julian Assanges projekt er lukket på ubestemt tid. En talsperson for WikiLeaks mener, at politiske kræfter står bag det økonomiske benspænd Tekst: Mathias Koch Stræde Illustration: Sofie Bangsgaard

ifølge WikiLeaks er der en tæt sammenhæng mellem de to begivenheder. “WikiLeaks har ikke gjort noget ulovligt. Vi er ikke blevet tilSidste år gav flere millioner mennesker penge til WikiLeaks’ arbejde for, at whistleblowers og andre kilder kunne give hem- talt eller dømt for noget. Der er kun én forklaring på, hvorfor de har lukket for overførsler. Det er politisk momelige informationer videre tiveret,” siger Kristinn Hrafnsson, talsperson for til offentligheden. WikiLeaks. Efter årsskiftet faldt donaHrafnsson har ingen beviser for, at det brudte tionerne til tæt på nulpunktet. samarbejde mellem pengeselskaberne og WikiÅrsagen var, at VISA Europe, Leaks er sket af politiske årsager, men har sin Mastercard og en række banegen version af situationen. ker i december 2010 lukkede - Kristinn Hrafnsson, talsperson for WikiLeaks ”Det skal ses i lyset af, at WikiLeaks ikke er for at overføre penge til Julian bange for at fortælle om vores kendskab til korAssange og co. Siden da har WikiLeaks ligget på et økonomisk dødsleje. ruption eller uretfærdigheder. Det har helt sikkert en betydning Økonomien er nu så trængt, at arbejdet er sat på standby, indtil i denne sag,” siger hun. de økonomiske problemer er løst.

”Der er kun én forklaring på, hvorfor de har lukket for overførsler. Det er politisk motiveret.”

Politiske pengeselskaber Den økonomiske tørke kom efter lækagen af hemmelige diplomatpapirer, der vakte politisk postyr mange steder i verden. Og

VISA afviser blankt

Den udlægning af virkeligheden er VISA Europe ikke enig i. De mener ikke, at der har været et politisk pres for at lukke for samarbejdet med WikiLeaks.

”Det var VISA Europes beslutning at lukke for overførslerne, ikke andres,” siger Amanda Kamin fra VISA’s europæiske presseafdeling. Da pengestrømmen til WikiLeaks blev lukket, sagde VISA i en pressemeddelse, at de var i gang med at undersøge, om de brød deres egne interne regler ved at have WikiLeaks som kunde. Den undersøgelse er stadig i gang, ifølge Amanda Kamin, som ikke vil kommentere på en uafsluttet undersøgelse.

Truet af lukning Mens arbejdet for at bringe hemmeligheder til overfladen midlertidigt er aflyst, siger WikiLeaks, at manglen på penge i sidste ende kan ende med at slå organisationen ihjel. Derfor har de nu indledt en kampagne mod ‘the banksters’, som de med reference til gangstere kalder kreditkortselskaber og banker, der nægter kunder at overføre penge til WikiLeaks.

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

I årtier blev alt farvet sort af de kulstøvskyer, der kom fra Carbosin. De fleste boligblokke på bakken over fabrikkerne er nu blevet malet.

Sometra beskæftigede tidligere flere tusind mennesker. I dag arbejder under 50 man

Juliu Domsa, 70, har arbejdet på Sometra hele livet. Hans datter fik et slagtilfælde som 28-årig, og hans søster er indlagt med brystkræft, men han mener ikke, der er problemer med forurening.

Angela Pop, 57, har boet i Copsa Mica i over 50 år. Hun blev opereret for livmoderkræft for få år siden.

Copsa

Alexandro Moldovan, 53, er pensioneret fabriksarbejder. Han har været indlagt med blyforgiftning tre gange.

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

Istvan Szekely, 39, er født og opvokset i Copsa Mica. Han vil gerne købe en traktor, men banken vil ikke låne ham pengene, da afgrøderne sjældent kan sælges.

nd på at vedligeholde fabrikken, så den er klar til at producere igen, når råvarepriserne falder.

Mica I

Historien fortsætter på side 12.

”Jeg føler mig gammel, jeg er et vrag. De fleste heromkring bliver 60 år. Jeg vil være glad, hvis jeg når så langt.” - Alexandro Moldovan, 53 år

Carbosin lukkede for flere år siden, og alt salgbart materiale blev hurtigt stjålet og videresolgt. Nu står kun skelettet tilbage.

Iosefina Zeler, 64, er født og opvokset i Copsa Mica. Hele familien, på nær børnebørnene, har arbejdet på fabrikkerne.

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE

Industribyen Copsa Mica i Rumænien var i mange år sort af forurening. I dag er byen fri for os, og fabrikkerne kører ikke længere, men indbyggerne plages fortsat af den gift, der i årtier har ophobet sig i jorden og i deres kroppe

Tidligere tørrede indbyggerne ikke vasketøj udenfor, da kulstøvet efterlod det mere beskidt end inden vask. I dag hænger det udenfor med udsigt over ubeboede boligblokke og blyholdig jord.

Irma Bondi har haft både bryst- og underlivskræft. Hun og hendes mand ved, at jorden er forurenet, men pensionen er så lav, at køkkenhaven er nødvendig for at klare sig.

Copsa Mica II Tekst og foto: Ditte Lysgaard Holm

Over valnøddetræet hænger efterårssolen og kaster den sidste varme ned over majsmarken og vinstokkene, der skærmer for ægteparret Bondi. Mens han knækker nøddeskallerne, og hønsene skraber i jorden bag huset, skyller hun møjsommeligt druerne, piller de dårlige fra og lægger dem op på bordet til de andre grøntsager, der er hentet fra køkkenhaven. Hun rejser sig og hiver ned i blusen. Mellem armhulen og brystet strækker der sig en lang, tynd, hvid streg. Og under buksekanten gemmer sig et ar magen til. Han betragter hende, mens hun på et fremmed sprog forgæves forsøger at fortælle sin historie. ”Cancer. Pollution,” forklarer han og peger. På himlen, på vandhanen og ned i jorden. For her i Copsa Mica er jorden giftig. Og det samme er alt, der gror i den.

Rumæniens sorte hul Den rumænske by Copsa Mica blev tidligere anset for at være den mest forurenede by i Europa. De to fabrikker Carbosin og Sometra, en farvefabrik og tungmetalsfabrik, gjorde byen og hele dalen omkring til et levende kemikalielaboratorium og efterlod bogstavelig talt Copsa Mica som et stort, sort hul midt i Rumænien. Kulstøv og tungmetaller sivede ud fra fabrikkerne, der i årtier farvede vasketøj, dyr og afgrøder sorte og gjorde vejrtrækningen besværlig. Imens rodede arbejderne i deres forurenede køkkenhaver og forsøgte at holde liv i deres husdyr – begge dele med skiftende held. I dag er stort set alle fabrikkerne lukkede, og byens knap 5000 indbyggere kan nu trække vejret uden problemer. Men selvom skorstenen ikke længere sender kulskyer ud over

indbyggerne, ligger forureningen stadig skjult under byen. For skønt fugle, firben og insekter er vendt tilbage til dalen, er jorden stadig fyldt med det bly, der har sendt over 2000 af indbyggerne på hospitalet og resulteret i en levealder, der ligger seks år under landsgennemsnittet.

Job eller sundhed I det allersidste hus inden for bygrænsen bevæger Alexandro Moldovan sig langsomt rundt. Hans benede krop værker, og skønt han kun er fyldt 53, har han allerede været pensioneret i flere år. Han arbejdede på Sometra i over tredive år og blev indlagt med blyforgiftning. Men som så mange andre i byen trækker han bare på skuldrene og smiler, så plomberne skimtes, når der bliver spurgt til det. ”Jeg følte ikke noget og var hverken bange eller ked af det. Det var helt normalt – det var næsten unormalt ikke at komme på hospitalet.” Og efter revolutionen i ‘89 var de fleste glade for bare at have et job – sundhedsskadeligt eller ej. Så han fortsatte arbejdet. Og blev indlagt to gange mere. Nu sidder han som 53årig med sine smøger, sin hund og sin pension og prøver at få det til at hænge sammen. ”Jeg føler mig gammel, jeg er et vrag. De fleste heromkring bliver 60 år. Jeg vil være glad, hvis jeg når så langt.” Det er ikke kun de tidligere fabriksarbejdere, der mærker konsekvenserne af forureningen. Her bliver børnene født med dobbelte doser bly i kroppen, og over ni ud af ti børn mellem 2 og 14 år har luftvejsproblemer. Der er betydeligt flere kræftramte her end i byerne omkring, og ud af 3000 testede har over halvdelen symptomer på blyforgiftning. Med et blyindhold på over 22 gange det normale er alle afgrøder fra området mærket af årtiers forurening, og fødevarer produceret i

området bliver anset som så giftige, at de ikke må sælges udenfor Copsa Mica. Men forbuddet betyder nu ikke så meget for beboerne – indtil for nylig har der alligvel ikke kunnet gro noget.

Arbejdspladserne forsvandt med kulstøvet De sidste år har det dog ændret sig. Da Carbosin lukkede, og Sometra stoppede produktionen, forsvandt de synlige tegn på forurening ,og afgrøderne begyndte igen at spire. Men det sorte støv var ikke det eneste, der forsvandt – ved lukningen mistede byen cirka 5000 arbejdspladser over en periode på ti år. Hele familier stod pludselig uden indkomst. Nogle prøvede at begå selvmord med samme gift, som de havde arbejdet med, mens andre forsøgte at tage væk. For Juliu Domsa, 70 år og pensioneret fabriksarbejder, var det et hårdt slag. Han kom til byen som 1-årig i 1942, da hans far fik job på den nystartede Sometra, og 17 år senere blev han ansat samme sted. Dengang var der penge i arbejdet og masser af liv i byen. ”Hver gang jeg fik muligheden for at diskutere, så kæmpede jeg for at beholde fabrikken. Hvis den åbnede i dag, så ville jeg støtte det. Måske forurenede den, men dens sociale betydning var større,” fortæller han. Han mener ikke, at forureningen var et problem. Det er op til folk at spise sundt, så fejler de ikke noget, hævder han og kigger ud over køkkenhaven, som han passer for sin søster, mens hun er indlagt.

En by går i stå På bakken over byen ligger boligblokke og stirrer tomt med de sorte vinduer ud på de romaer, der flyttede ind, efterhånden som nogle

af de tidligere fabriksarbejdere flyttede ud. Men med dårlig økonomi og dårligt helbred havde mange andre svært ved at bryde op og forlade stedet. Angela Pop var en af dem der blev. Mens hun varter op om sin evigt forkølede svigerdatter i lejlighedens lille køkkenet, fortæller hun om, hvordan byen langsomt gik i stå. Om folk, der begyndte at drikke og om unge, der flyttede. Som begge hendes sønner. Om børn, der tissede i sengen på grund af sygdomme og folk, der fik kræft. Som hun selv. Men skønt hun ved, at kulstøvet forhøjer risikoen for kræft, og at langt flere er ramt af kræft her i byen end andre steder, afviser hun tanken om, at hendes sygdom skulle have noget med hjembyen at gøre. ”Min ældste søn flyttede til Spanien. Det var tabet af min søn, der udløste det,” siger hun fast og rører i kartoflerne på komfuret. De kartofler, der er hentet i naboens have.

Blyforgiftning og kulstøv: Blyforgiftning kan blandt andet komme til udtryk ved maveproblemer, dårlige tænder, nyrer og lever, træthed, impotens og forstyrrelser i nervesystemet. I voldsomme tilfælde kan hjernen blive angrebet, og der kan opstå lammelser. Børn med blyforgiftning kan få hjerneatrofi – henfald af hjerneceller og derfor indlæringsproblemer. Indånding af kulstøv kan give luftvejsproblemer som astma og bronkitis og forhøje risikoen for kræft, særligt i lungerne.

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE

Forudsigelig fotoudstilling Årets World Press Photo-udstilling faldt bestemt ikke i Politikens anmelders smag. Et melodi grandprix for rygklappende pressefotografer. Eller hvad? Tekst: Lasse Emil Kristiansen Foto: Frederik Korfix

Et afhugget hoved, en mand, der springer ud fra en bro, en afghansk pige uden næse. Drama. Selvmord. Overgreb. Det er, hvad fotograf og anmelder Nicolai Howalt beskylder World Press Photo for at udstille. ”Det forekommer mig, at der er en formel på, hvordan udstillingerne skal laves. Altså set fra mit perspektiv. Jeg synes, det ville være klædeligt, hvis de fik et lidt bredere udgangspunkt i deres udstilling. Der hersker en forudsigelighed i det, man efterspørger, udvælger og premierer, der - som altid - handler om krig og overgreb,” siger han til Illustreret Bunker. Anmeldelsen har fået sindet i kog hos Søren Pagter, leder af fotojournalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. ”Det er jo en fotojournalistik udstilling. Vi snakker derfor om en bestemt type af billeder, fordi fotojournalistikken er dokumentarisk,” siger han. Han mener, det er en selvfølge, at mange af billederne ligner hinanden. Både i komposition og udtryk. Der er visse regler, et pressefoto skal følge. Desuden handler en konkurrence

som World Press Photo ikke kun om motivet, påpeger han. Det er lige så meget et spørgsmål om teknisk kunnen.

Kunstnere, dokumentarister og rygklappere Søren Pagter mener, at Politiken har valgt den forkerte mand til at anmelde udstillingen. Nicolai Howalt ser udstillingen fra et kunstnerisk perspektiv, men det er slet ikke meningen, at man skal det. ”Det, at kritisere selve World Press Photo, handler jo bare om, at man ikke kan lide faget. Men så lad faget være,” siger han. I stedet mener han, at man bør diskutere indholdet. Det er blandt andet det, han savner i Howalts anmeldelse; at han er konkret. ”I stedet for at diskutere om World Press skal eksistere eller ej, så er en debat om indholdet mere væsentlig. Bliver fotografen for tydelig i sit visuelle sprog? Bliver fotografen for meget kunstner og for lidt dokumentarist? Den debat er interessant,” siger Søren Pagter. Nicolai Howalt skriver videre i sin anmeldelse, at udstillingen er en omgang rygklapperi. En klub for de rigtige fotografer. Søren Pagter er enig i, at det hele handler om rygklapperi,

Politiken sendte anmelder Nicolai Howalt ud for at dække dette års World Press Photoudstilling i Politikens Hus. Et forkert valg, hvis man spørger leder af fotojournalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Søren Pagter.

rygende tankevækkende åndssvagt', at World Press Photo ikke åbner for muligheden for, at amatørfotografer kan deltage med billeder taget med mobiltelefoner for at højne den dokumentariske værdi. ”Kunne man forestille sig samme udvikling i det Arabiske Forår, hvis de ikke havde haft Facebook og Twitter til at vise omverden, hvad der sker? Jeg tror, det spiller en stor rolle. Husk bare på billederne fra Abu Ghraib-fængslet (billeder taget af soldater i Irak, som for nogle år siden ikke måtte deltage i udstillingen, red.). Der synes jeg, at man ekskluderer nogle rigtig væsentlige billeder og nyhedsplatforme ud fra devisen om, at man skal være uddannet pressefotograf,” siger han Igen er Søren Pagter uenig. Ifølge ham er World Press Photo en konkurrence for professionelle pressefotografer. Det er derfor også helt i orden, at man ekskluderer mobilbilleder i konkurrencen. ”Det er jo som om, at fordi det er fotojournalistik, så må det ikke være professionelt. Så skal det lige pludselig være nyhedsstrømmen, man følger, men det er jo ikke det, der er konteksten. World Press bestemmer jo, at det er en konkurrence for folk, der arbejder professionelt med faget,” siger han.

men sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor det ikke må det. ”Ja, det er da det, det er. Det er Grammy Awards også, og det er dem, der bliver udpeget til at fotografere og udstille på kunstgallerierne fandeme også. Det kaldes netværk, og det kaldes at arbejde seriøst med sit fag i lang tid,” siger Søren Pagter.

Mobilbilleder Ifølge Nicolai Howalt er det 'fuldstændigt for-

Nicolai Howalts anmeldelse er grundet en teknisk fejl ikke længere tilgængelig på Politikens hjemmeside.

Tænk, før du skyder En amerikansk fotograf har startet et projekt, der skal sætte fokus på kunsten at tage et godt billede. Ét klik og så gives kameraet videre til den næste Tekst: Jonas Kongerslev Nygaard

”I starten ville jeg bare sende filmruller ud til en masse fotografer, men så besluttede jeg mig for at gøre det mere besværligt.” Ordene tilhører den amerikanske fotograf Chip Litherland. Han er manden bag projektet FOCUSED, som skal føre fem analoge kameraer verden rundt. De udvalgte fotografer skal tage ét billede og sende det videre i rækken af deltagende fotografer, der tæller over 100. ”Hele projektet er baseret på idéen om det afgørende øjeblik, hvor man kan tage et godt billede,” siger Chip og fortsætter: ”Man bliver hver dag bombarderet med en masse fotos i mediebilledet. Så jeg vil træde et skridt tilbage og bringe fotografering tilbage til rødderne med en filmrulle og et manuelt kamera.”

Proces og forberedelse Chip Litherland mener, at de mange onlinetje-

nester, der gør det muligt at dele billeder, er gode nok. Men det medfører også en art middelmådighed, fordi alle nu er fotografer. Men for Chip er det ikke et eksistentialistisk opgør med alle amatørfotografer. Han vil blot igennem med et simpelt budskab. ”Twitter, Flickr, Tumblr og mange andre tjenester er grundlæggende fede nok. Det samme med internettets muligheder for deling. Men jeg vil gerne vise med det her, at man gennem proces og forberedelse kan tage nogle gode billeder,” siger Chip Litherland. Efter projektet gik i gang, har han løbende været i kontakt med mange af de fotografer, der deltager. Flere af dem er teenagere og unge i starten af tyverne. For mange af dem er det nyt at tage billeder med filmrulle. Af de ældre navne er der flere Pulitzer-vindere, og interessen for at være med har været stor. ”I starten bad jeg mine venner i miljøet om at lave korte lister over folk, som de mente,

skulle være med. Det er endt med en lang liste med fotografer verden over,” siger han.

Et skud til velgørenhed Og der er mange dygtige fotografer, som bliver udfordret af projektets koncept. ”Reglen om ét skud får også fotograferne ud af deres helle. De skal få så mange detaljer til at hænge sammen, når de kun har ét skud,” siger Chip Litherland og fortsætter: ”Mange af de her fotografer skyder 500 billeder på et photoshoot, som de så redigerer senere.” Han håber, at projektet om et eller to år har været en succes. Planerne er en udstilling af billederne, der skal rejse verden rundt og en fotobog. De penge, der tjenes på aktiviteterne, skal bruges på en række velgørende organisationer. ”Fælles for de fire grupper er, at de prøver at skabe bedre vilkår for unge mennesker gennem fotografering,” siger han.

”Men det er først, når projektet er ovre. Lige nu koncentrerer jeg mig bare om at hjælpe folk med at få kameraerne verden rundt. Der er lang vej endnu” siger han. Projektet er finansieret gennem donationer fra personer fra hele verden. Der er ingen danskere på listen over fotografer i projektet.

På www.focusedproject.org kan du følge kameraernes tur jorden rundt.

BUNKER BUNKER

INDE Da den nye kommunikationsuddannelse begyndte, var der hverken rusforløb eller rusværter. Det sociale var simpelthen blevet glemt.

UDE Hun er 31 år gammel, uddannet i 2006 og politisk redaktør på Politiken. Mette Østergaard blev headhuntet til jobbet.

FOTO Reportage fra Venstres Ungdoms valgfest. Se hvordan festen forløb, da Venstre tabte magten.

BUNKER - Jens Olav Jersild

Side 6-7

Side 4

Side 12-15

Side 10-11

ILL

vedkende sig det, de har sagt, skal jeg holde dem op på det. Ellers er journalistikken ikke neutral.”

- Uddannelsesleder

ILL

Side 6 - 11

OKTOBER 2011//14.ÅRGANG//NR.02

”Hovsa!”

”Hvis ordførerne ikke vil

ILL

l Go o

FOKUS tager fat på en genre af journalistikken, som ofte bliver anklaget for at være useriøs og irrelevant. Nogle vil endda hævde, at det slet ikke er journalistik. Se hvad der sker bag kulissen på Go’ morgen Danmark, og læs hvordan Aftenshowet og Familiejournalen arbejder hårdt for den gode stemning

Side 4 - 5

INDE Der var for meget hipster-hår, men til gengæld lignede dørmanden Frank Hvam. Oplev KaJ-festen i ord og billeder

Side 18

MAJ 2011//13.ÅRGANG//NR.03

JUNI 2010//12.ÅRGANG//NR.04

Poul Madsen:

SEPTEMBER 2011//14.ÅRGANG//NR.01

side 8-9

Side 4-5

Avisen er lavet af:

ekstra Bladet har fået ny chefredaktør. Han er ikke bange for at sige ”fuck jer” til politikere og andre medier.

INDE: Martin Gottschalk fra Askov Højskole tog til Journalisthøjskolens optagelsesprøve. Illustreret Bunker fulgte den nervøse kandidat.

MÅlGRuPPeR: det er ikke helt lige meget om din læser er til gadgets eller hjemmelavet syltetøj. læs denne udgaves fokus og få styr på det med målgrupper. side 16-19

UDE: Lolland Falsters Folketidende fik ingen ansøgninger på Panikdagen. Illustreret Bunker besøgte redaktionen for at finde ud af, hvor kedelig journalistiken egentlig er i denne del af landet.

K I N PA

HIGH RIsK: Fodbolddrengene fra sdu snublede mod heltene fra Åbent Modus, mens det begejstrede publikum overlevede lyn- og pølsefaren.

Side 8-9 FOKUS: Fotopanik! Ikke kun de skrivende studerende havde svedige håndflader, da praktikstederne skulle fordeles

side 4-5

TRYKBaR: Tag med på fredagsbarens lokalafdeling i København, hvor man kan få journalistisk sladder ledsaget af masser af øl og røg.

Side 14

side 21 MedIeaFTale:

Læs side 1-20

Ingen bylines. Kun nyheder og historier. På det engelske nyhedsmagasin The Economist skal journalisterne ikke pleje deres eget brand. Derfor er skribenternes navne helt fjernet. Hos metroXpress vidner små portrætfotos, e-mail-adresser og navne om en helt anden tilgang til brugen af bylines.

ILL

Læs Jakob Rasmussens historie på side 9

Båthorn, kapløb, lettelse og tårer. Onsdag den 4. maj løb forårets Panikdag ’Store Match dag’ af stablen. FOKUS behandler panikdagen på side 12-15, og redaktionen lægger op til debat i lederen.

To eksperter giver hver deres vurdering af det ny medieforligs mest markante ændringer. Side 10

PERSPEKTIV: Hvad gør medierne, når det brænder på, og de ikke selv kan have en mand på pletten? TV 2 og Information låner sig frem.

Foto: andreas Beck

Side 17

Er du avisens nye redaktør?

INDE:

PERSPEKTIV:

UDE:

Skolens ledelse overvejer niveaudeling og øget specialisering - men de studerende bliver væk fra vores eneste chance for at blive hørt.

”Inden årtiet er omme, har vi set det sidste dagblad”

Portræt af Sigrid Nygaard, som er glad for de mange klager, hun modtager som billedredaktør på Information.

Side 3 og illbunker.dk

Fremtids-Preben, side 18

Læs hvorfor på side 12-13

INDE:

Mød denne mand på side 5

BUNKER

MARTS 2011//13. ÅRGANG//NR.01

ILL

- Mathias Bay Lynggaard, KaJ

foruroligende ens. Jeg går selv på en årgang, hvor der er større chance for at spotte en sort snemand end en sort studerende.”

”Gruppen af journaliststuderende er

BUNKER

Mangfoldig DEBAT

Side 14 - 15

UDE Radio24syv bliver Danmarks næste landsdækkende radiokanal. Der er tårnhøje forventninger

www

FOKUS på valget

Til næste redaktion søges: Illustreret Bunker søger seks nye redaktører fra det nuværende 1. og 2. semester, som kan starte til januar. Måske er du en af dem? Vi søger fire skrivende redaktører, en fotoredaktør og en redaktør, der har styr på webdelen, og som kan sparke mere liv i illbunker.dk. Du skal søge, hvis:

APRIL 2010//12.ÅRGANG//NR.02

”

ILL

BUNKER Det var dejligt at blotte hende med en kærlig hånd - Morten Ingemann, tegner, Ekstra Bladet

”

- du vil lave forsider - du vil være en helt til at layoute - du vil have et ordentligt CV-boost - du vil have en god praktikplads - du kan li’ rugbrød og øl - du er god til at vejlede og coache andre - du vil bruge fire hele weekender på at lave skolens bedste avis - du hellere vil sidde i Bunkeren, end ligge i din seng søndag morgen - du vil have sjov med studerende fra andre semestre

Ansøgningsfrist den 7. december Illustreret Bunker udkommer fire gange på et semester, og udover layoutweekenderne holder vi idéudviklinger og coacher skribenter. Hvis du har mod på at blive en del af det nye redaktionsteam, skal du sende en motiveret ansøgning og en enkelt artikel til: illbunker@mail.dmjx.dk Fotojournalisterne sender tre-fire billeder. Mrk. mailen: ’skrivende’, ’foto’ eller ’web’. Der er ansøgningsfrist onsdag den 7. december kl. 18. Samtaler bliver holdt fredag den 9. december.

Foto: Ahmed Hayman

Fotojournaliststuderende Ahmad Hayman fra Journalisthøjskolen tog til Egypten for at dække sit hjemlands oprør. FOKUS zoomer ind på journalistik i verdens brændpunkter. Se Ahmed Haymans billeder og mød Steffen Jensen i et personligt interview om hans liv som krigskorrespondent.

FOKUS side 6-11

BUNKER

ILL

Fire skrivende redaktører En fotoredaktør En webredaktør

OKTOBER 2010//12.ÅRGANG//NR.06

FOKUS PÅ KRIMI Hvor finder man kriminelle kilder, og hvordan finder man bombemanden før politiet? Læs denne udgave af Fokus, og få indblik i, hvordan krimireportere arbejder.

Vi glæder os til at læse ansøgningerne!

Side 15-18 SORTSEERE PÅ JH Illustreret Bunker har undersøgt, hvor gode journaliststuderende er til at betale den berygtede medielicens. Det tegner sort.

De bedste hilsner Redaktionen

Side 4 NY KANTINE Journalisthøjskolen skal have ny kantine. Illustreret Bunker og Chili John har været på inspirationstur i andre kantiner i byen for at se og smage. Tag med, og find ud af, hvad vi kan forvente. Side 3 HOVEDET PÅ BLOGGEN

MANDEN MOD MUREN

Ps. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til illbunker@mail.dmjx.dk eller ringe til Therese Rekling på 22 26 09 07.

”

”JEG BLIVER VED MED AT REJSE EN MUR, SÅ JEG KAN STILLE MIG FORAN DEN OG TÆNKE: ’DEN KOMMER DU ALDRIG OVER.’ MEN DET GØR JEG.” PORTRÆT AF MORTEN SABROE, SIDE 6.

Kelly Niknejad bringer iranerne fri, uafhængig journalistik på sin blog Tehranbureau.com, som hun skriver fra USA. Læs, hvordan lysten til at fortælle menneskers historie har givet hende en position som topreporter. Side 12 DEN TAVSE MINISTER Engang var Birthe Rønn Hornbech kendt som en aktiv debattør med kontroversielle holdninger. I dag er hun minister og næsten tavs. Men hvorfor denne udvikling, og hvorfor sidder hun stadig på posten?

Side 9

Fokus på bladtegnere

BUNKER BUNKER BUNKER ILL

ILL

BUNKER

MAJ 2010//12.ÅRGANG//NR.03

ILL

www

DECEMBER 2010//12.ÅRGANG//NR.08

MAJ 2011//13.ÅRGANG//NR.04

NOVEMBER 2010//12.ÅRGANG//NR.07

Fjernsynets barnepige Hun bryder sig ikke om sin titel kanaldirektør. Børn kalder hende også bare Signe, og så vil hun meget hellere lave programmer om lort end diskutere politik og medieforlig. Mød chefen fra landet Ramasjang, Signe Lindkvist. Side 1617

I Gambia må man kigge langt efter fri og uafhængig presse, men en gruppe danskere har sat sig for at hjælpe gambierne med at uddanne sig selv og andre.

DR2 UDLAND LUKKER

NY UDDANNELSE: DMJX planlægger at udvide med 100 nye kommunikationsstude rende. KaJ frygter, at udvidelsen vil gå ud over de studerendes praktik og jobmuligheder.

Det er heller ikke pressefriheden, der springer i øjnene, når Cecilie Maria Kallestrup beretter fra sin praktik i Dubai, eller når Berlusconi laver nye medielove i Italien.

Illustreret Bunker var med på dagen, hvor folkene bag udsendelsen fandt ud af, hvor de lander efter den store udlandsrejse.

PERSPEKTIV kigger ud over landegrænserne side 12-14

Side 34

LÆS REPORTAGE SIDE 12

”Alt kan tolkes, alt bliver fordrejet. Journalister påvirker hele dagsordenen.”

FUNDRAISING: Økonomien til fremti dens journalistik skal findes hos fonde og ikke hos brugerne. Det spår en ekspert.

FOKUS på fordomme om journalister side 8-9

Side 7

FOKUS PÅ IDEER: Alle leder efter den gode idé. Nogen får dem ud af det blå, andre får dem aldrig. Vi bringer ideerne i fokus.

Foto: Melissa Ørnstrup

De slemme drenge og piger. Fokus ser nærmere på undercoverjournalistik

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Flere studerende i klasserne Allerede fra februar kommer de nye studerende på JH til at mærke besparelser. Flere elever i klasserne er en af konsekvenserne af skolens millionbesparelse.

Side 3

Arbejdsløshed

Friheden som freelancer

Den lange fortælling

Uden bevilling, ingen fredagsøl

Mere end hver tredje nyuddannede journalist står uden fast job. Mød en af de uddannede jobsøgere, der efter næsten et år med ansøgninger stadig står uden arbejde.

Når Ringkøbing trækker mere end København, og man hellere vil skrive om ostehandlere i Karise end rovmord og voldtægter, sætter det sine begrænsninger. Eller giver uanede muligheder. Mød freelancejournalist Morten Beiter.

Hvordan bliver 20 sider lange artikler om grise eller tv-serier i Armenien til en god sællert? Få forklaringen på det svenske magasin Filters succes.

Fredagsbaren har lukket for ølhanerne. En manglende alkoholbevilling risikerer at aflyse fredagsbarer resten af 2010. Læs barformandens forklaringer.

Side15

Side 9

Side 17

Side 5

”Hvis man bruger en hel dag på brylluppet i England, så sender man et signal om, at det er vigtigt, og det er det jo ikke.”

Georg Metz revser journalistikken side 16-17

Side 1213 Når mænd vinder i fodbold, krammer de åbenbart kun hinanden, og sportsbh’er er efter sigende ikke guds gave til kvindefodbolden.

Læs reportagen reportagen fra fra High-Risk High-Risk Læs side 4-5 4-5 side

Foto: Dennis Lehmann

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE Praktikantstafet:

Tatiana Tillys terroristiske tendenser Med 54 ansøgere var Politiken det mest søgte sted til Panikdagen. Tatiana Tilly åbner dørene og giver et indblik i hverdagen i det forjættede land Tekst: Tatiana Tilly Foto: Magnus Holm

19 dage. Så længe har jeg været i praktik på Politiken, da en mystisk mail drastisk ændrer mit ellers udmærkede humør. ”Tatiana Tilly og hins løgne prasse folk er ikke noget nydt. De bliv uddanet på en højskole for bedraveri. disse prasse folk er en skenseld for danmark de støtter terroisme i libya med den facistisk blå blok som undertryker indvandrane i danmark.” En læser har valgt at dele sin foragt for min artikel om Libyen med skribenten selv, samt et håndplukket udvalg af diverse chefredaktioner og en dame, der hedder Helle T. Det er nok netop i det øjeblik, det for alvor går op for mig, at folk faktisk læser de ting, jeg skriver.

Kold røv og varme fingre På ganske brutal vis opdager jeg, hvor let læserne kan ironisere over mine terroristiske tilbøjeligheder, min manglende viden eller et forkert komma. Det kræver minimal fysisk aktivitet at klikke på min byline og sende sin foragt for skribenten, faget eller systemet Politiken af sted. 19. august var dagen, hvor jeg lærte at være kold i røven. Eller lidt lunken i det mindste. Der var ingenting galt med min artikel og derfor ingen grund til at få svedige håndflader over en sur gammel mand og hans digitale opkast. Helt ligeglad bliver jeg nok aldrig, men næ-

”Dette billede er taget en helt almindelig dag, hvor jeg sidder i Politikens kælder og chiller bag et ødelagt Politiken-plasticbånd. Det er overhoved ikke for at være artsy til ære for Bunkeren. Jeg sidder overraskende ofte i kælderen og stener på en fotojournalist” -Tatiana Tilly

sten tre måneder og 150 artikler senere har jeg i det mindste lært, at man ikke skal tage tingene så tungt.

Kage, øl og ansvar Udover ovenstående episode er det faktisk overraskende rart at befinde sig på Rådhuspladsen 37. På forbrugsredaktionen får man ofte kage, på nettet får man nogle gange øl,

og på hele avisen får man altid meget ansvar. Jeg føler mig ikke som praktikant, men som en menig journalist. De andre praktikanter er ikke mine konkurrenter, men mine kolleger. Og gode venner, ikke mindst. Lige nu er her lidt tomt, fordi mine medpraktikanter Frauke og Sara er i Georgien, og Kasper er i Kina, men så er der til gengæld mere kage og øl til os andre.

Okay, måske overdriver jeg lidt med øllet. Det får vi ikke så meget af til hverdag. Til gengæld får vi ansvar. Har man en god idé, får man næsten altid lov at lave den, og man forsvinder aldrig i mængden, selvom vi er mange.

Ny brugerbetaling styrker TV 2 Fra januar 2012 bliver TV 2 en betalingskanal. Fremover må danskerne til lommerne, hvis de fortsat ønsker at se kanalen. Medieforsker Frands Mortensen fra Aarhus Universitet vurderer, hvilken betydning det vil få Tekst: Rasmus Lindkvist Bendtsen

Når 2011 bliver til 2012 betyder det samtidig et farvel til TV 2 som den reklamefinansierede kanal, vi kender i dag. Fremover skal danskerne nemlig betale, hvis de fortsat ønsker at se TV 2 Nyhederne, Go’ Morgen Danmark og Operation X.

Økonomisk rod bag brugerbetaling Siden kanalens start i 1988 har TV 2 hovedsageligt været finansieret af reklameindtægter.

Men de seneste år har stationens økonomi skrantet, og i 2008 var det ikke længere muligt at få bankkredit til driften. Derfor måtte der foretages ændringer, og i foråret 2011 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at den eneste reelle måde at redde stationens økonomi var at opkræve betaling. Så efter 24 år med gratis tv skal danskerne nu til at betale for at se kanalen. Frands Mortensen er medieforsker og professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet. Ifølge ham skal man ikke frygte en mere populistisk journalistik. Tværtimod.

”TV 2 kommer fremover til at få langt flere midler, end de har i dag. Det er endnu ikke til at sige, hvordan TV 2 vil prioritere deres nye ressourcer, men det er klart, at der er flere penge til at lave journalistik for nu. Dermed skal man ikke frygte for kvaliteten,” siger Frands Mortensen.

TV 2 bliver en sværvægter Og TV 2 kommer til at få flere penge. For siden de alvorlige dage i 2008 har stationen forbedret sin økonomiske situation, og med brugerbetalingen fra januar 2012 kommer TV 2 til at blive en af de stærkeste økonomiske aktører på markedet. Det vil styrke kanalen, og samtidig give råderum til nye projekter. Og det kan sagtens komme journalistikken til gode, fortæller Frands Mortensen. ”Det bliver spændende at se, hvad TV 2 vil med pengene. Der har været snak om, at de vil

bruge dem på at oprette en niche-kanal kun med fokus på erhvervsstof. Selv om idéen stadig kun er på tegnebrættet, er det en klar indikator på, at journalistikken ikke kommer til at lide under brugerbetalingen – tværtimod,” siger han.

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE

Journalister forhandler med presserådgivere og politikere om avisernes forsider, og samarbejdet mellem de tre aktører er ifølge forsker Camilla Dindler stærkere end nogensinde

”Du får forsiden, hvis du siger...” Tekst: Steffen Møgelvang Skjærlund Illustration: Sofie Bangsgaard

Dansk Journalistforbund bød den 1. november på et foredrag ved Camilla Dindler, ph.d. i Politisk Kommunikation og Journalistik. Med udgangspunkt i Camilla Dindlers egen ph.d.-afhandling, ’Christiansborg uden for citat’, kunne hun berette om, at presserådgiverne, journalisterne og politikerne i dag gensidigt er meget afhængige af hinanden, og at samarbejdet skaber både politik og journalistik. Forud for afhandlingen havde hun i næsten to år observeret og analyseret de tre aktørers adfærd på Christiansborg. Politikere og journalister finder oftest i fællesskab frem til de formuleringer, der vil bringe en historie på forsiden. Det kan betyde, at et parti ændrer sine udtalelser eller sine standpunkter i samarbejde med en journalist for at få mest mulig opmærksomhed i pressen. ”Det er vigtigere for partierne at blive placeret på forsiden med et budskab, der svarer nogenlunde til det, de mener, end at blive placeret på side syv med dét, som de præcis mener,” siger Camilla Dindler.

Det handler om netværk Medier og politik er i dag blevet langt mere sammenvævet. Engang var partierne tilknyttet bestemte aviser, nu forholder de sig mere bredt i kampen om danskernes stemme, og de fleste partier forsøger derfor at komme ud gennem flere medier end hidtil. Den enkelte aktørs netværk er derfor meget vigtigt.

”For eksempel står journalisterne tit bare på Christiansborgs gange og snakker om fodbold. Så en dag spurgte jeg dem, hvorfor de ikke snakkede om politik. Jamen, det gjorde de ikke, fordi de allerede kendte hinandens holdninger fra avisen,” siger Camilla Dindler og pointerer, at det er fordi, at kortene bliver holdt tæt ind til kroppen hos den enkelte journalist. Hun fortæller også, at journalisterne går og spreder små frø i form af informationer rundt omkring hos politikerne. ”Journalisterne kan for eksempel komme med små nyheder omkring de andre partier for at skabe en reaktion. Det ved politikerne godt, så de bruger journalisternes viden til at komme ind bag fjendens linjer,” siger Camilla Dindler.

Uden for citat Basis for at samarbejdet mellem de forskellige aktører kan finde sted, er, at alt på Christiansborg som udgangspunkt foregår uden for citat. Det vil sige, at politikerne og journalisterne sagtens kan stå og smalltalke, men når journalisten har spørgsmål, der skal kunne tåle offentliggørelse, så kan han for eksempel starte med at sige: ”Og så til blokken,” eller ”Jeg tænder lige diktafonen.” ”Det er et usagt kodeks på Christiansborg. Jeg tror ikke, det er noget man lærer. Det er bare noget, man ved,” siger Camilla Dindler. Et andet eksempel på det tætte samarbejde mellem journalisten og politikeren er, når politikeren stiller et såkaldt § 20-spørgsmål i folketingssalen med udgangspunkt i journalistens og politikerens samarbejde om en nyhed.

”Samarbejdet mellem politikerne og journalisterne resulterer ofte i, at journalisten formulerer spørgsmål til folketingssalen for politikeren, der fungerer som en slags talerør for journalisten,” siger Camilla Dindler.

Med en fod i begge lejre Det er ikke kun forholdet mellem journalister og politikere, der skaber politik. Presserådgiveren, spiller oftest også en stor rolle i hele nyhedsprocessen. ”Spindoktoren er det, jeg kalder en grænseaktør, for han har oftest en fod i begge lejre,” siger Camilla Dindler. Rådgiveren får for eksempel mulighed for at tegne et parti og dets politikere udadtil, så længe politikerne føler sig afhængige af ham. Så jo større ”båndet” er imellem aktørerne, jo større indflydelse har spindoktoren på, hvilke politikere og sager, der får hjælp til pressedækning. ”Overordnet kan man sige om forholdet mellem journalister, presserådgivere og politikere, at politikudviklingen sker i et tæt samarbejde mellem de tre aktører, der så kan overskride deres institutionelle grænser, og hvor medierne har mere og mere magt, da det er dem, der er talerør ud til danskerne,” siger Camilla Dindler.

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

ILL

DEBAT

30 mand på en tømmerflåde Af Suzanne Moll, chefredaktør Radio24syv

”Der sidder tre mand på en tømmerflåde.” Folk, der har set filmen Dirch ved, at det er en gammel joke mellem Keld & Dirch. Op til starten af Radio24syv den 1. november kom jeg flere gange i tanke om den gamle sketch. Radio24syv er ikke født som et folkekrav, men som et politisk ønske om et alternativ til den taleradio DR byder på. Efter en udbudsrunde med, skulle det vise sig, i sidste ende én eneste byder, nemlig ”Berlingskepeople” (et selskab bestående af 70% Berlingske og 30% Peoplegroup), startede vi en lille håndfuld folk den 1. juni fra bar bund - bogstaveligt talt. Alt fra papirklips til skriveborde, op til studier og programkoncepter skulle være på plads på fire måneder. Vores arbejde fik ret hurtigt en overordnet målsætning: Vi ønsker at skabe en moderne news/talk radio. Vi ønsker at øge den samlede lytning af dansk taleradio. Vi ønsker at lave en radio, der appellerer til yngre lyttere. I dag er den gennemsnitlige P1-lytter 58 år Radio24syvs gennemsnit må meget gerne være under 50.

Afhængig af interesse kan man dykke ned i forskellige vinkler af forløbet. Jeg vælger at koncentrere mig om opbygningen af nyheds og aktualitets afdelingen. I vilkårene for sendetilladelsen står, at radioen skal have en uafhængig nyhedsredaktion. Den skal producere

”I dag er den gennemsnitlige P1-lytter 58 år. Radio24syvs gennemsnit må meget gerne være under 50.” - Suzanne Moll, chefredaktør Radio24syv fem minutters nyheder i timen og 20 timers aktualitetsprogrammer om ugen. Kravene er udelukkende kvantitative, og der er ingen krav til redaktionel linje. Ikke desto mindre hedder radioen i folkemunde Radio Møller eller Ber-

Ill. DEBAT søger holdninger Sektionen er holdningernes legeplads. Har du noget på hjertet, som du gerne vil dele? Er der et emne, du mener, skal debatteres? Ill. DEBAT er stedet det sker. Skriv til illbunker@mail.dmjx.dk

Kære praktiksteder bruger tid og kræfter på at skrive en ansøgning, vil man gerne have en eller anden form for reJeg nåede at deltage i to Panikdage under min aktion. Det er jo fint og fair, at man ikke passer igangværende uddannelse til journalist. Jeg ind i den profil, I ønsker, men så skriv det dog. nåede at blive forbigået, ignoreret og kasseret Send ansøgerne et afslag. Skriv tre linjer og en del gange. Nu har jeg en praktikkontrakt for send en mail. Det koster ikke noget, og det behøver ikke tage lang tid. mit sjette semester, så Mange ansøgere lægger jeg skriver ikke for ”I er muligvis ballets dronning, men hjerteblod i ansøgninat tigge om en plads. gen. Her er jeg. Sådan Jeg skriver, fordi der selv når den ildelugtende fløs med ser jeg ud. Det kan jeg. tilsyneladende er et det fedtede hår byder op til dans, Kan I bruge mig? Hvis og andet ved Panikman efter Panikdagen dagen, der har fået en skylder I et ’nej tak’.” står uden praktikplads, del af jer til at glemme - Thomas la Cour, 5. semester gør det ekstra ondt, almindelig anstænnår man blot er blevet dighed. Det må da være fantastisk at være så om- ignoreret. Man var ikke engang værd at ofre bejlet. Var der 300 ansøgere til de 250 pladser et afslag på. Man blev opfattet som useriøs og denne gang? Selvom nogle få praktiksteder al- ubrugelig. I er muligvis ballets dronning, men selv ligevel trækker nitten og står uden praktikant, er der vist ingen tvivl om, at det er jeres mar- når den ildelugtende fløs med det fedtede hår byder op til dans, skylder I et ”nej tak”. Det kalked. Hvorfor mener jeg så, at I mangler alminde- des takt og tone. lig anstændighed? Jo, nu skal I høre: Når man Af Thomas la Cour, 5. semester

lingske Radio. Derfor er det meget vigtigt, at nyhedsredaktionen fremstår uafhængig og relativt objektiv i sine prioriteringer - i det omfang at vi stadig tror, at objektiv journalistik findes. Udover de fem minutters nyheder lægger vi os fast på, at redaktionen skal levere følgende programmer: Morgen- og eftermiddagsflade og et weekendprogram. Udover det ønsker vi med radioen at signalere et globalt udsyn. Derfor opfinder vi temmelig hurtigt programmet Globus, der skal kunne tage de store danske emner og sætte dem i global kontekst eller tage de globale emner og sætte dem i dansk kontekst. Der er kun én ting, jeg elsker mere end at lave programkoncepter. Det er at skabe et rigtigt match af mennesker i en gruppe. Hele to gange har jeg haft det privilegium at starte med det ”hvide papir”. Første gang var på TV2 Radio. Og i en tid, hvor trykte medier ”nedbemander” i stor stil, er det en helt unik situation, som vi henover sommeren går til med stor ydmyghed. Efter et åbent opslag sidder vi midt på sommeren med 800 ansøgninger (ca.

200 programforslag, resten er mennesker, der gerne vil have et job). Vi kalder 100 til samtale og i slutningen af august er holdet på plads 30 mand, hvoraf langt den største del starter den 3. oktober. På 27 dage skal vi få denne samling til at fungere som en gruppe. De skal lære koncepter at kende, og de skal kunne betjene vores teknik. Det går over stok og sten, og alle knokler. At bygge studier og få teknik til at spille på fire måneder er ikke helt enkelt. En uge før vi går i luften, får vi adgang til rent faktisk at bruge vores udstyr. Og så skal vi til at få rutine og rette ind. På premierenatten går der stadig folk og retter fejl, samtidig med at vi står og modtager gæster. Nu er vi tre uger gamle. Vi kom i luften uden at dumme os og er så småt ved at finde ind i rutinerne. Vores nyhedsudsendelser kører fint i lange stræk, og vi har stadig mange ambitioner om at blive bedre. Fra at være 30 mand på en tømmerflåde er vi nu ved at være et driftsikkert sejlskib. Og vi skal nok blive til en stabil færgefart med indlagte overraskelser - man bliver aldrig for gammel til at prøve noget nyt.

Vi har krav på at blive hørt! Af Mathias Bay Lynggaard (formand) og Nicolas Stig Nielsen (næstformand), DSR

ret ned i antallet af undervisere på 1. semester, fortælleteknik blev droslet ned fra 14 til 10 dage, feedbacken beskåret og portrættet fjernet fra 3. semester, blev vi først orienteret, efter man havde truffet beslutningen. Det er der ikke meget rådgivning over, og det er desværre med til at negligere DSR, og dermed jeres indflydelse på den uddannelse, som vi alle går på. Heldigvis har vores nye rektor signaleret, at han har meget fine intentioner om at tage de studerende med på råd. Nu håber vi virkelig at se det ført ud i praksis.

Kære studerende. Sidder du godt på din stol? Er der strømstik nok i dit klasselokale? Trives du på dit studie? Alle simple spørgsmål, som har til formål at afdække, om undervisningsmiljøet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er i orden. Og som Illustreret Bunker kan fortælle andetsteds i avisen, så er undervisningsmiljøvurderingen, UMV, ikke gennemført siden december 2005. Det forhold har hidtil været ukendt, men Vi hjælper gerne efter DSR bad om Da vi i sidste uge modat se de pågældende tog et notat fra skolen, vurderinger, har som påviste lovbruddet, man fra skolens side valgte vi derfor også at måttet konstatere, tage kontakt til rektoat de ikke er lavet. ratet som noget af det Så mens universiførste. teterne i øjeblikket Som de studerendes stiller overstående repræsentanter er vores - Mathias Bay Lynggaard og primære opgave ikke at spørgsmål til deres studerende, så har Nicolas Stig Nielsen, DSR pege fingre. Vi har fuld DMJX altså forsømt tillid til, at ledelsen vil at kortlægge undervisningsmiljøet på skolens få undersøgt årsagen til, at de pågældende forskellige uddannelser. UMVer ikke er gennemført. Til gengæld vil vi Det er ikke bare en lille forseelse. Det er fak- gerne bringe en klar opfordring om at få bragt tisk et brud på en lov, der skal sikre, at de stu- forholdet i orden med det samme. DSR stiller derende bliver hørt. sig i den forbindelse ikke bare til rådighed for rektoratet – vi forventer at blive inddraget.

”De studerende er ikke repræsenteret i skolens sikkerhedsudvalg, hvilket undervisningsmiljøloven stiller krav om.”

Uheldigt tidspunkt

De fleste af os ved godt, at man ikke skal konkludere på baggrund af en enkeltsag. Men sagen her falder desværre på et uheldigt tidspunkt. Vi har flere gange gjort ledelsen opmærksom på, at de studerende skal tages med på råd gennem DSR. Det er nemlig lige præcis det, DSR er sat i verden for. Virkeligheden er desværre ofte en anden. De studerende er ikke repræsenteret i skolens sikkerhedsudvalg, hvilket undervisningsmiljøloven også stiller krav om. Og da der blev skå-

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

BAG S I D E N A F N E D I S G A B ll

uvå Ha

ach

Adam D

Kurt Strand

Mikael Bertelsen

Mads Brügger

Sara

iB Hux lix Fe

ith

Bro

Danmarks Radio, også kendt som Moderskibet, er

sprunget læk. Som vand ud af en mør haveslange

er de hjemmeavlede kendisser sivet ud i medie-

universet. Men for Moderskibet har der ikke

kun været siv – der har også været sug.

Morten Ankerdal og Mark Stokholm er hentet

som ekstra krydderi til Aftenshowets hold.

Bagsiden af Bagsiden bringer her en

gennemgang af de mest markante skift.

Morten Ankerda

LÆRERSTAFETTEN: Den ellers så vindtørre filosof, Ejvind Hansen, viste sig i sidste udgave ikke at være så tør som først antaget. Jan Dyberg har nu modtaget stafetten og viser hidtil skjulte sider - og en fuldstændig vanvittig brug af smiley’s - Hvad er historien bag, at nogle af vores kolleger går og kalder dig ”Cato” til mellemnavn? Ejvind, for fa.. Det skal du jo ikke spørge mig om, men kollegerne. Og hvordan skal jeg forholde mig til anonyme kollegers udsagn? (Ejvind, der er noget journalistisk praksis og etik, vi skal have snakket om her ;0). Nå, men hvis jeg skal komme med et bud, så henviser det sikkert til vandrehistorien om, at jeg gennem flere år underskrev mine mails med: ”Og i øvrigt mener jeg, at nyhedsforløbet skal tilbage på 1. semester” - et forslag, jeg har fremsat mange gange de senere år...og det ser i øvrigt stort set ud til at lykkes nu, eftersom det kommende 2. semester til foråret indeholder to nyhedsforløb. Og så kan jeg sådan set med god samvittighed godt takke af efter at have sat to store fingeraftryk: Flytning af nyhedsforløb OG indførsel af de kuglepenne, der i dag er standard i betonbunkeren. - Der er mange studerende, der oplever 2. semester på den journalistiske bacheloruddannelse som et hårdt semester. Hvordan er sammenhængen mellem dét, og så rubrikken ”Jan Dyberg indstillet til årets idrætsleder”? Jeg må lige korrigere dig: Mange studerende på 2. semester oplever det som et hårdt OG meget lærerigt semester. Jeg er så ikke helt klar over modsætningen til indstillingen som Årets Idrætsleder i Aarhus kommune, men jeg kunne jo lidt kækt svare: ”Hvis nogen synes, at det er hårdt at være studerende på 2. semester, så skulle de bare prøve at være spiller på

Mark Stokholm

Hvor er Jan?

et hold, som jeg har ansvaret for” (spørg for eksempel vores kollega Martin Vestergaard ham har jeg engang trænet i håndbold). Spøg til side: 2. semester med mig som koordinator er vand i forhold til, hvad de møder på 3. semester under kollega Asbjørn Slot Jørgensen - HAN er styg. Og stolt af det ;0) - Hvad er for dig en ”stjernestund” sammen med de studerende? Helt seriøst: Det er, når vi som underviser og studerende mødes i øjenhøjde med et fælles mål om store ambitioner og højt engagement på journalistikkens vegne .... og at det lykkes med et pissegodt produkt som resultat OG på baggrund af en proces, der vidner om et resultat af systematisk og velovervejet arbejde med værktøjer og viden hentet fra undervisningen. Ja, og stjernestund er naturligvis også sociale fællesskaber mellem medarbejdere og studerende som i den fodbold”kamp”, som du spørger til i næste spørgsmål. Selvom det med ”stjerner” var noget skævt fordelt på de to hold. - Du var jo hovedkraften bag, at lærerne i sommer stillede op i en fodboldkamp mod de studerendes talenthold, og vi var mange, der havde store forventninger til den kamp. Men du scorede kun ét mål. Hvorfor kun ét? Ejvind.....research, research, research! Det var ikke mig, der scorede, men Asbjørn. Men jeg var nok lykkeligste mand for den scoring (vores eneste mål i 13-1- eller 19-1-nederlaget), for ved stillingen cirka 11-0 havde jeg

Illustration: Redaktionen

en direktør af en flugter 3-4 meter fra kassen, som jeg - helt unødvendigt - ville ramme ”lige i røv...”....og så fes den helt forbi. Pinligt (men det ville have været en perle af en kasse). I øvrigt vil jeg lige advare de af kampens spillere, der snart skal op til enten 1. årseksamen eller undersøgende journalistik-forløbet på 3. semester, som jeg og Asbjørn har med at gøre. Både Asbjørn og jeg HAR noteret os navnene på de studerende, der deltog mest aktivt i ydmygelsen af os medarbejdere. Og så vil jeg også gerne rose Andreas Just, der nu er i praktik på Bornholm; det var i høj grad hans engagement, der gjorde, at kampen kom op at stå. Og han var en af flere studerende, der spillede blændende. - Hvad er ”fredagsfræs”? Tjah, det er et koncept, som jeg fandt på for et par år siden, da jeg fandt mig selv plantet i hjemmescenografien med kone og to døtre

foran X Factor for fjerde sæson i træk. OK hyggeligt og med fredagsslik og så videre. Men ”kan vi ikke lave noget mere aktivt - bare en gang imellem”. Så jeg bookede det lokale idrætscenter i Beder-Malling og fik flere af de andre trænere i den lokale idrætsforening med på ideen: Et tilbud målrettet familier, der går ud på at erstatte sofa, tv og slik med en aktiv fredag aften, hvor man i løbet af 2-3 timer kan deltage i en masse forskellige aktiviteter som for eksempel svømning, basket, høvdingebold, spinning, skydning, boldlege, skumtennis, badminton, volleyball, fodbold. Vi laver det 4-5 gange om året, og der er 100-200 deltagere hver gang. Og de er meget begejstrede for det. Sidste år fik vi også en pris fra Aarhus Kommune på 50.000 kr for ideen. Og det er da bare rigtig fedt at se, at en idé undfanget i en sofa fredag aften mellem slik og koncept-tv bliver til virkelighed og samler så mange mennesker.

NOVEMBER 2011 ILLBUNKER.dk

De uofficielle mesterskaber i dragqueen er slut, og deltagerne er ved at pakke sammen, da garderobe-’pigen’ Victor pludselig indtager backstageområdet. Med billedet vandt fotojournalisten Asbjørn Sand fra 7. semester en Award of Excellence i verdens største og mest prestigefyldte fotokonkurrence for studerende, CPOY. Foto: Asbjørn Sand