Whisky&Rom Magasinet Issue No. 3

&ROM

HELE DANMARKS WHISKY OG ROM MAGASIN | PRIS: 59.50

WHISKY

NR. 3 | FEBRUAR 2012 | ISSN 2244-9884

syV skRidt ned i himlen Vi har besøgt Hans Henrik Hansen på Falster og set hans imponerende Glenfiddich skatkammer

fokUs pÅ

MackMyra Sveriges førende destilleri udvider deres drømme og starter med at bygge et nyt destilleri BesØG hos

destilleRiet BenRiaCh Et destilleri bliver genfødt

JaMeson/MiDleton | siDe 9 flaskerne | Japan | sea wynDe, British royal naVy roM - Den Britiske sØManDsroM JUUls VinhanDel | fary lochan | BraUnstein | whisky til pÅskefrokosten? | roM skolen | whisky skolen WWW.WHISKYMESSEN.DK

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

WHISKY&ROM Issue no.3 Februar 2012

REDAKTION Ulrik Bertelsen Henrik Berggren Olsen

TRYK Scanprint

FOTO Anders Schlosser Dag Lennartsson Carsten Hering Nielsen

TEKSTER Hanne Kenneth Carsten Hering Nielsen Dag Lennartsson Rikke Juhl Ingvar Thomsen Peter Kjær Jens Tholstrup Peter Kyhl Olesen Henrik Olsen Ulrik Bertelsen

siDe 30-33

whiskyskole

FIRMA NBO-Gruppen Sjølund Gade 18 6093 Sjølund CVR.: 25 99 58 05 www.nbo.dk Mobil: +45 2395 2313

OM MAGASINET Vi har i mange år leget med ideen til dette nye Whisky & Rom magasin.

Vi synes at de mange whiskyinteresserede fortjener et magasin skrevet på dansk. Et magasin som også går lidt tættere på vore egne nye danske whiskydestillerier. Der er efterhånden også mange som interesserer sig for rom og de skal heller ikke snydes.

Så et godt mix af disse to ædle spiritusser bliver essensen i vores magasin.

Udkommer 4 gange i 2012 og kan bestilles på www.whisky.dk

siDe 6-11

siDe 12-15

syV skriDt neD i hiMlen

fokUs pÅ olD MiDleton Distillery

mød hans-henrik hansen fra Falster, som på godt 10 år har samlet verdens største samling af glenfiddich flasker

rejsebeskrivelse fra irland fortalt af Peter Kyhl olesen

inDholD

16-17

Tap selv whisky hos Braunstein

18-22

Update på danske destillerier

24-29

Mackmyra

30-33

Whiskyskolen

34-37

Romskolen

42-50

BenRiach

52-57

Juuls Vinhandel

60-65

Navy Rum

72-75

Japan

76-79

Whisky eller Whiskey

siDe 12

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 3

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

leDer

whisky & roM MaGasinet VELKOMMEN TIL

Kender du det, man sidder en sen aften ved computeren og nyder en stille dram og musikken kommer ud af højttalerne og det hele glider bare lidt nemmere, i sær når man har en deadline og mangler at skrive lederen. Musikken er alsidig, og meget af musikken minder mig om forskellige steder, mennesker, gamle kærester, øjeblikke. Duften af en skøn 12-årig Pittyvaich fra Flora & Fauna breder sig i hele mit kontor og tager mine tanker med på langfart og jeg erindrer flere gode oplevelser med whisky direkte fra fadene i de Skotske warehouses, hvor netop denne skønne duft også var til stede.

Vores lugtesans giver os mange minder, ligesom musikken og i mit tilfælde også whiskyøjeblikkene.

Kan du huske din første dram? Min var vist Canadian Club med cola, og jeg kan høre Duran Duran spille Wild Boys i baggrunden og jeg erindrer min BALL trøje som duftede af Kouros fra Yves Saint Laurent og flere af pigerne duftede af Anïs Anïs fra Cacharel.

Min første store whiskyoplevelse var Ben Nevis 26 år gammel i fadstyrke og sikke et festfyrværkeri af smag og dufte. Jeg synes det er sjovt at den stadig står klokkeklar

4 Whisky & Rom magasinet | issue 3

“Love makes the world go round?

Whisky makes it go round twice as fast” Citat: ComPton maCKenZie

i min erindring. En anden der måske husker en særlig dram er den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Per Hækkerup. Historien fortæller at han i 1963, under forhandlinger med sin norske kollega Halvard Lange, havde nydt en del whiskysjusser og i sin brandert nærmest forærede de olierige dele af Nordsø-soklen væk. Dette er sandsynligvis en myte, soklen blev fordelt efter Genève-konventionens principper, ingen vidste i 1963 hvor olien var, og den endelige aftale blev først indgået i 1965, men mon ikke det har været en hyggelig aften med god whisky.

I et hemmeligt rum på Norges Nationalmuseum skulle den originale Johnny Walker flaske angiveligt stå.

Det fascinerer mig at whisky kan bygge bro, cementere venskaber og skabe nye kontak-

ter. Det hele handler jo i bund og grund om mennesker, ikke mindst menneskene bag whiskyerne og deres lidenskab og passion for at skabe nogle unikke whiskyer, så vi kan få disse specielle øjeblikke, vi kan dele med hinanden.

Henrik Berggren Olsen

Ulrik Bertelsen

DRINK CONNEMARA RESPONSIBLY

Rediscover

...the Peated Pleasures

of Ireland

A step back into... Ireland’s rich whiskey heritage With its smooth sweet taste and complex peat flavour, Connemara is truly unique among Irish whiskeys. Its creation was inspired by local distillers from the wild, rugged region of Connemara on Ireland’s Atlantic coast. During the 18th and 19th century, often operating illegally, these distillers created a unique style of whiskey by drying malting barley over peat fires giving it a distinctive smoky taste. The breathtaking region of Connemara, with its rugged coastline, majestic mountains, pure streams and peated boglands provided the natural resources required to produce a rich flavoursome style of whiskey that was held in the highest regard.

Imported by

Telephone +45 4320 7300

.

www.interbrandsnordic.com

www.connemarawhiskey.com

PLEASE DRINK CONNEMARA WHISKEY RESPONSIBILY

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

Falsters hemmelige kælder:

syV skriDt neD i hiMlen For hvert skridt du bevæger dig ned ad trappen, bliver du mere og mere indhyllet af en magisk sugende fornemmelse. Atmosfæren i lokalet bombarderer alle dine sanser, og Hans-Henrik’s sjæl kigger frem fra hver en centimeter. 1000’vis af timer ligger her. Han har svedt. Han har tænkt. Han har lagt al sin koncentration og passion her, og det hele emmer af en stor kærlighed og sjælefred

6 Whisky & Rom magasinet | issue 3

Hans hænder tager forsigtigt en flaske ned fra sin plads og holder den let fremad. Der er kun denne ene i hele verden.

“Glenfiddich 1955/2006, 53,5%, cask #4221, 1 bottle.”

Hans stemme røber både ydmyghed, respekt og en stor stolthed, for denne flaske er noget ganske særligt, udover at der kun findes denne ene.

- Jeg har selv aftappet den og sat prop i.

Den har helt alene taget turen på Glenfiddich’s propforseglings bånd, og den alene blev modtaget af Ian Millar, Jens Tholstrup, medarbejdere og de 19 andre gæster fra rundvisningen.

har anbragt hver og en på dens helt egen specielle plads. Lokalerne emmer af magi, som samtidig indånder og fastholder enhver der træder ind.

af Hanne Kenneth

D

et sidste trin er det magiske.

Her er ingen vej tilbage, du er indfanget og eventyret åbner sig.

Verdens største Glenfiddich samling ligger for dine øjne. Efterårsgyldne farver fra gamle aftapninger spiller om kap med nyere. Etiketter, propforseglinger og flaskeformer konkurrerer om den bedste plads og det bedste spot. Men her er ingen bedste plads eller spot, for alle pladser er de bedste.

Alt er arrangeret og organiseret. Hylder er bygget ind i væggene, hvor de skjulte spot reflekterer de mange varme gyldne farver fra flaskerne. Flasker i sirlig orden og som på mystisk vis påkalder sig beskuerens ærefrygt. Man kan næsten fornemme den kærlighed hvormed Hans-Henriks hænder

Små hyggekroge til fordybning af både smag, duft og beskuelse af den mangfoldige samling. En lille fuldendt bar, hvor der er plads til, at et par eller tre entusiastiske samlere kan sammenligne og diskutere filosofien bag en god whiskys lagring og valg af fad. Historiske klenodier og gamle håndskrevne sider fra Glenfiddichs logbog pryder den sparsomme frie vægplads. Intet er glemt i disse lokaler, de oser af gedigen råhygge og nostalgisk atmosfære, som griber en i hjerteregionen og efterlader en dyb følelse af aldrig at have oplevet noget lignende.

Og det kan vist heller ikke lade sig gøre, for Hans-Henrik er fadder til verdens største Glenfiddich samling. Med 515 forskellige whisky, må selv Glenfiddich kapitulere. Faktisk konsulterer de ind imellem Hans-Henrik for at låne nogle af klenodierne fra samlingen. Og selvfølgelig er Hans-Henrik blevet destilleriets udsøgte darling. Hvilken virksomhed kan være mere stolt, når en whiskyentusiast som han ganske af sig selv bliver til en så værdifuld ambassadør for deres produkter.

Jo dybere du bevæger dig ind i hulen, jo mere mærker du den sugende fornemmelse. Hele Hans-Henriks passion nærmest bliver transplanteret til din rygrad, og den stille måde, han fortæller om de enkelte flasker på, afslører hans dybe engagement.

Hans-Henrik lader sit blik dvæle ved flasken i sin hånd. Dens gyldne farve afspejler sig i hans nordiske blå øjne, men i hans venstre øje viser sig en form for samhørighed med denne unikke flaske.

I den nederste del, midt i det klare blå, afslører der sig en gyldenbrun plet.

Nøjagtig samme farve som indholdet på denne særlige flaske. En tilfældighed.

Måske. Men en gribende tilfældighed.

Hvordan Hans-Henrik er kommet i besiddelse af sådan et helt personligt klenodie er til gengæld ikke nogen tilfældighed.

Siden Hans-Henrik startede på sin samling for godt ti år siden, har hans iver, interesse og passion ført ham og hustruen Lone vidt omkring. De har selvfølgelig gentagne gange også besøgt Glenfiddich Destilleriet i Dufftown i Skotland, hvor det hele startede, både for Glenfiddich men også for Hans-Henrik. Det var her, at han for alvor blev grebet. Det var her, han oplevede, at whisky ikke blot er noget, man nyder en aftenstund. Nej, her oplevede han, at whisky er langt mere. Det er historie, og det er videnskab. Det er en livsstil. Det er også vejen til mange oplevelser sammen med andre mennesker, og det bringer dig ud i en natur og omgivelser, man måske aldrig ville have opsøgt, hvis ikke lige destillerierne havde for vane at placere sig så utrolig naturskønt. Og for Hans-Henrik er den også blevet en elsket fritidsbeskæftigelse.

Alle disse ting førte ham sammen med denne specielle enkelte aftapning.

Glenfiddich’s ledelse og medarbejdere var fascineret og måske også lidt beæret af Hans-Henriks uforbeholdne interesse og loyalitet overfor virksomhedens produkter.

Hvor finder man en mand, en hyggelig

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

dansker, som næsten ved mere om firmaets produkter og historie end virksomheden selv.

Hvor finder man en mand, der ligger inde med eksemplarer af aftapninger, som firmaet selv for længst er udgået fra.

Jo, Hans-Henrik imponerede konstant med sin entusiasme, og ved en rundvisning sammen med 20 andre i 2006, hvor både Ian Millar og Jens Tholstrup var guider, skete der noget usædvanligt.

- Det var en rigtig god rundtur. Da vi kom op i lagerhuset, nummer 8, hvor de har nogle rigtig sjove ting liggende, lå der 15 fade på jorden. Det ældste var fra 1955 og det yngste fra 1964, fortæller Hans-Henrik og husker at Ian Millar sagde, at nu synes han, de ville gi’ mig chancen for at få en flaske fra en af de fade.

- Jeg kunne selv bestemme, hvilket det skulle være fra, fortæller Hans-Henrik og ser på flasken i sine hænder.

- Jeg kiggede jo efter 1956, mit fødselsår, men sådan et fad var der ikke, og jeg følte, at jeg virkelig nu havde chancen, så jeg valgte det, der var tættest på min egen alder, 50 år, altså fadet fra 1955. Der blev aftappet en hel liter fra fadet.

“Min ældste whisky, jo, det er en Glenfiddich Rare Collection fra 1937. Der blev aftappet 61 flasker i 2002, de tre er drukket, så der er 58 tilbage, så vidt jeg ved, men den ældste officielle aftapning, jeg har, ligger fra omkring 1920‘erne. Det er en Glenfiddich Pure malt, den med den røde top og den runde flaske.”

Citat: hans-henriK

- Det var et rent held, at det var det fad, jeg valgte. Det var helt helt helt fantastisk.

Senere på året aftappede de så 201 flasker fra det samme fad. Den var sikkert svagt ændret i % og også en smule mere lagret, men de blev solgt for 5000 pund pr. flaske, oplyser Hans-Henrik og fortæller at det allersidste, der var tilbage i fadet, blev aftappet sammen med et fad fra 1957, som blev den nye 50-årige, hvoraf der bliver frigivet ca. 50 flasker om året ud af ca. 500 flasker i alt.

Flaskerne kom flyvende Hvordan bærer han sig egentlig ad, denne stille hotelmedejer fra Falster. Hvordan i alverden har han kunne sammensætte verdens største samling af Glenfiddich Whisky på kun godt 10 år.

Flere af flaskerne i Hans-Henriks whiskysamling er bogstaveligt kommet flyvende.

Nogle rent fysisk i en Airbus, andre gennem cyber-space.

- Jo, det var et fantastisk fad, og jeg tror da, at hvis jeg gik hen og vandt de 10 mill i Lotto, så ville jeg helt sikkert opsøge de 201 flasker. Så ville jeg nok bruge en million på dem og drikke nogle af dem, Ja, hvorfor ikke, nu man har fundet noget, der er exceptionelt, så hvorfor ikke nyde det, siger han drømmene.

Men den første var den, der krævede mest af Hans-Henriks fysiske kondition og styrke. Han var med Dansk Whiskyakademi på en tur til Dufftown, i det nordlige Skotland, hvor destilleriet Glenfiddich har huseret siden 1886. Efter en interessant rundvisning, hvor Glenfiddich’s dengang World Brand Ambassadør, Jens Tholstrup, var delegationens danske guide.

“... så skulle jeg lige have en 12-års, en 15-års, en 18-års, en 21-års og en 30-års, så var samlingen skudt igang”

” Den var godt nok lidt dyr, så jeg synes godt den kunne stå lidt på hylden...”

- Der skulle jo kun 70 cl i flasken, så der var 30 cl til at gå og smage på, fortæller HansHenrik.

- De 30 cl holdt kun i ca 3 uger, for jeg skulle jo prale lidt, siger han smilende og husker, at han ikke selv fik så forfærdelig meget af de 30 cl. men at det er den bedste whisky, han nogensinde har smagt.

8 Whisky & Rom magasinet | issue 3

flasken 2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Side 9 flaskerne

harley-DaViDson aftapninG til Dette Års whiskyMesse harley trÆf

Efter hård gennemgang af diverse smagsprøver – har vi fundet frem til denne perle fra det kendte Islay destilleri – Laphroaig. Navnet Laphroaig er gælisk og skal udtales [“La-froyg”] og det betyder “den smukke hulning ved den brede bugt”.

Denne Single Islay Malt Whisky er destilleret i 2001 og aftappet ved 46% Alc. i slutningen af 2011. Det er en Limited Edition på kun 96 flasker – og alle er håndnummererede så hver enkelt flaske er unik.

Laphroaig fremstilles af maltet byg som er blevet tørret med Islaytørv, så den karakteristiske tørve/ røgsmag fremkommer. Det er dette som tilfører Laphroaig sin særlige velkendte smag. Whiskyen er lagret 10 år på et refill sherrybutt, der forinden er brændt på indersiden for at tilføje en anelse

sødlige toner til smagen. Filtreringen er meget nænsom, hvilket sikrer at der kun fjernes de eventuelle kulpartikler og andre urenheder der måtte være i whiskyen. Den er ikke koldfiltreret - Ved koldfiltrering fjernes essentielle olier fra whiskyen, og den mister vigtige smagsnuancer.

Smagen er en eksplosion af tang & tjære, som giver hår på brystet. Den er behagelig fyldig, og med en lækker sherry sødme grundet lagringen på sherry fade – en ganske unik Laphroaig aftapning. Den er lidt som en Harley Davidson, rå, fyldt med muskler, har masser af stil og er helt sin egen.

Bestil den i Onlineshoppen på whisky.dk for 399,- kr. pr. flaske eller hent den på Whiskymessen den 14. april (Kræver entrébillet til messen).

BrUichlaDDich lochinDaal Masterdistiller Jim McEwan har kreeret denne whisky – med inspiration hentet fra det gamle destilleri Lochindaal som blev etableret i 1829 af Colin Campbell og desværre lukket ned efter blot 100 års eksistens i 1929. Det eneste der er tilbage af bygningerne er, de gamle Warehouses (lagerbygning) som i dag bruges til opbevaring af Bruichladdich fade.

Den holder et phenol indhold på 50 ppm+ - altså mere røget end Port Charlotte og en fantastisk alkoholprocent på 67,2% Bestil den i Onlineshoppen på whisky.dk for 599,- kr. pr. flaske eller hent den på Whiskymessen den 14. april (Kræver entrébillet til messen).

Køb flaskerne på

sÅDan Bestiller DU w&r MaGasinet

Tegn abonnement på hele Danmarks whisky og rom magasin og få 3 numre af magasinet leveret i din postkasse.

tilBUD

180,+ GeBy

r

Bestil i shoppen pÅ www.whisky.Dk issue 3 | Whisky & Rom magasinet 9

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

GlenfiDDich Destilleriet: I sommeren 1886 besluttede grundlæggeren, William Grant sig for at opfylde en livslang ambition om at skabe den “bedste dram i dalen”.

Med hjælp fra sine syv sønner og to døtre, byggede William sit destilleri på et eneste år.

Deres hårde arbejde blev belønnet juledag 1887, da den første dråbe spirit flød fra de små kobber pot stills. William kaldte sin

- Vi fik en rigtig grundig rundvisning på dansk, og vi fik smagt på nogle ting, som ellers ikke var tilgængelige for grupper på rundvisning. Da rundvisningen var færdig, gik vi ned i butikken. Der var jo nogle Glenfiddich Vintage Reserve i trækasser, ja, de kostede 250 pund. Uh-ha, det synes jeg var lidt dyrt, men et par af de andre købte den. Jeg gik og trak lidt på det, vi skulle jo være der i nogle dage, så jeg gik og overvejede lidt.

En halv time inden bussen forlod hotellet, kom Hans-Henrik på andre tanker.

- Så styrtede jeg ned ad bakken, der var en lille kilometer ned til butikken, jeg løb og løb. Jeg skyndte mig at købe den, og løb hele vejen tilbage op ad bakken igen....det var fandeme hårdt!

Det var nok den dyreste løbetur, HansHenrik nogensinde har løbet, for den var nemlig starten til hele hans store samling.

Siden har Hans-Henrik taget det lidt mere fysisk roligt. Han holder sig ajour og opdateret gennem internettet. Her kan han hurtigt slå til, hvis der dukker en whisky op, som han mangler i sin samling.

destilleri Glenfiddich, som på gælisk står for ‘Valley of the Deer’. Over 120 år senere er Glenfiddich en af de få single malt destillerier, som stadig er rent familieejet, og deres whisky er blevet verdens mest præmierede single malt.

Glenfiddich var det første destilleri, der i 1963 besluttede sig for at promovere sin whisky som single malt på det internationale marked.

Og mærket har virket som en frontløber for

cask on 1st May 1978, bottled May 2004.

All bottles given to guests at the wedding or friends of the Roy’s. The Roy’s are the family behind the Indian company Sahara India Pariwar. This is the first customer in Asia to purchase an entire cask for bottling in this way.)

- De har altså aldrig nogensinde været til salg, fortæller Hans-Henrik og oplyser at en af hans kontakter over nettet havde foto af bundetiketten på en af flaskerne.

- Jeg havde jo ikke meget at gå efter, men i forbindelse med et interview til et fransk whiskymagasin, spørger journalisten, Serge

Internettet er et fantastisk værktøj, når man er samler jeg har fundet frem til mange af mine flasker på denne måde og jeg har konstant søgemaskiner igang efter nye fund Citat: hans-henriK

- Det er fantastisk, at man kan kommunikere med andre samlere verden over, og jeg har opsporet rigtig mange af mine whisky gennem kontakterne på nettet.

- Ligesom da jeg var så heldig at få en Glenfiddich Private Vintage 1978. Den var blevet aftappet fra et fad, som var blevet solgt til en indisk rigmand i anledning af hans to sønners bryllupper. De flasker blev foræret til de mest promenente bryllupsgæster. (GFPV 1978 50.8% abv, 201 bottles in total from cask 11797 – Bottled to celebrate the marriage of Smt & Sri Sushanto Roy on Feb. 10th 2004 and Smt & Sri Sumanto Roy on Feb. 14th 2004. In

10 Whisky & Rom magasinet | issue 3

Valentin, om der var noget jeg manglede i min samling, og det var der jo.

Serge Vallentin var medlem af en gruppe whiskyfreaks, der kalder sig Malt Maniacs, og i den gruppe var et indisk medlem Krishna Nukala. Ham skrev Serge Valentin til.

mange af de mere avancerede single malts.

Destilleriet Glenfiddich ligger i Dufftown og alt fra maltning til aftapning foregår på destilleriet. Men destilleriet har bestemt også størrelsen til at have alle faciliteter. Der bliver solgt 800.000 kasser årligt af verdens mest populære single malt. Det svarer til, at hver tredje single malt, der sælges i verden, er en Glenfiddich!

fly fra Delhi til Portugal. De havde talt om whisky, og chefen havde fortalt om en medarbejder, der samlede på whisky, og at han manglede den indiske bryllupswhisky. “ Ha’, den har jeg da stående hjemme på hylden”, sagde forretningsmanden. Den havde han fået som modydelse for en tjeneste af en indisk minister, der havde været med til brylluppet, og han ville da gerne bytte med noget andet. Der blev udvekslet foto, mail og arrangeret personlig transport.

Den eksklusive flaske måtte nu flytte 9.400 kilometer mod nord, og promenerer nu på en udsøgt plads i Hans-Henriks hyggelige lokaler.

Også andre whisky i Hans-Henriks samling har været højt oppe at flyve.

- Lone og jeg har flere gange planlagt ferie og rejser med et kraftigt sideblik til udbuddet af whisky på flyene. F.eks da vi skulle vælge bryllupsrejse, foreslog Lone, at vi tog til USA, for så kunne vi jo købe den whisky, en Glenfiddich Private Vintage fra 1978, de havde ombord på Virgin Atlantic og som var specielt aftappet. (GFPV 1978, bottled exclusively for Virgin Atlantic, cask number 28136, bottled in June 2007 at 49.2%abv, 70cl, limited to 237 bottles.). Med den flaske i hus, fik bryllupsrejsen tilføjet en ekstra positiv oplevelse.

- Jeg blev koblet til den mail, men jeg hørte ikke noget i over 5 måneder. Pludselig en dag lå der en meddelse i min mailbox.

“Nu har jeg fundet din whisky”.

En dag i 2010 læste Hans-Henrik en 8-siders artikel om Glenfiddich i et svensk whiskyblad, som beskrev en helt speciel whisky, en Private Vintage fra 1975, kun aftappet til flyselskabet Cathay Pacific. (GFPV 1975, bottled exclusively for Cathay Pacific, cask number 20540, bottled in September 2007 at 50,7%abv, 70cl, limited to 180 bottles.)

Det viste sig, at vedkommendes chef havde siddet ved siden af en forretningsmand i et

- Selvom aftapningen var mere end tre år gammel, havde flyselskabet stadig nogle

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

flasker, så der var ligesom ingen anden udvej, fortæller Hans-Henrik og smiler en smule skævt. Han tjekkede afgange og udvalgte Cathay Pacific’s rute til Hong Kong.

“Lone, vil du med en tur til Hong Kong” var det første spørgsmål Hans-Henrik stillede sin hustru, da hun kom hjem fra arbejdet på sygehuset. Lone er beslutningernes pige, og efterhånden lige så fanget af whisky-ånden som sin mand, så der skulle ikke meget overtalelse til. Der blev arrangeret feriedage, kufferterne blev pakket, både dem med tøj og dem uden, en tom kuffert var jo påkrævet, for at kunne sende flaskerne hjem via bageindleveringen. Den går jo ikke med flasker i håndbagagen.

- Nu da vi var i Hong Kong, blev vi inviteret til et besøg på Glenfiddich’s kontor og en god middag i en af østens mest pulserende storbyer. De ansatte på Glenfiddich havde da også været forudseende og arrangeret møder med to magasiner, hvor Hans-Henrik måtte fortælle indgående om sin unikke samling.

Godt hjemme igen blev guldklumperne taget i nøje åsyn, og der blev udvalgt den helt perfekte plads til dem i samlingen, og endnu en stor oplevelse føjet til minderne.

Glenfiddich’s eneste private “Brander” Hans-Henrik er aktiv på nettet. Han deltager i auktioner på e-bay, han er i diskussionerne omkring whisky, og hans holdninger og meninger bliver debatteret mellem alverdens whiskyentusiaster på nettet. Så det er ikke uden overraskelse, at han i 2010 blev opfordret til at udvælge en Vintage.

- Primært er de udvalgte mennesker bloggere, men fordi jeg var nævnt så meget på Glenfiddich bloggen, blev jeg opfordret til at være med til at vælge den Vintage, fortæller Hans-Henrik ikke uden en vis stolthed i stemmen.

- Jeg fik så tilsendt fire forskellige prøver fra de fire fade, der var kandidater.

Via Twitter kunne deltagerne så fravælge. Den ene efter den anden blev frasorteret, for til sidst at stå med det fad, der skulle aftappes. Og her føler jeg mig igen både lidt heldig. men samtidig også lidt uheldig. Heldig, fordi det fad der blev valgt, netop var det fad, jeg havde stemt på. Uheldigt, for fadet rummede de færreste flasker, kun 186 stykker.

BlÅ BoG hans-henrik hansen Alder: 55 år Uddannelse: Kok Gift med: Lone Kjellerup Boldsen Hansen Beskæftigelse: Medindehaver af Hotel Falster Antal flasker i samling total incl dubletter: ca.900 Samlet whisky siden år 1990 Samlet Glenfiddich siden 2000.

- Jeg troede, at den oplevelse var “once in a lifetime,” men pludselig blev jeg inviteret til et brand-ambassadør seminar i juni 2011.

De øvrige deltagere var 14 af Glenfiddich’s brandambassadører fra hele verden. Jeg var heldig og kom på hold med nogle af de meget erfarne, og vi skulle vælge de fade, der skulle aftappes. Vi kunne vælge mellem seks forskellige fade og årgangene var 1974 - 1975 - 1976 .

Vi blev enige om det fad fra 1974. Det var en utrolig spændende opgave, og jeg følte mig meget priviligeret, fordi de havde taget mig med som den eneste “private brander”. Den tillid varmer, og jeg kan ikke nægte, at jeg er en smule stolt.

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 11

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

DestillerifokUs: olD MiDleton Distillery

Rejseartikel fra

the olD MiDleton Distillery, irlanD THE JAMESON EXPERIENCE

Af Peter Kyhl Olesen, Foto: Anders Schlosser.

W

hiskey er god mod slangebid, derfor bør den aldrig savnes i et soveværelse”. Sådan lød det fra den nu afdøde irske forfatter, passionerede whiskeydrikker og kroniske drukmås Brendan Behan (1923-1964).

Whiskey har siden tidernes morgen været en integreret del af Irland i myter, sagn og irernes hverdag. Og er det fortsat. Således har U2 sangeren Bono beskrevet, hvordan han sammen med sin far ofte tilbragte søndagen på den lokale pub, hvor tiden

12 Whisky & Rom magasinet | issue 3

blev fordrevet med at diskutere og drikke whiskey – ”Irish of course”, som han understreger med den største selvfølgelighed. Og apropos om at drikke whiskey på dagen, hvor man i Irland traditionelt burde gå i kirke for at få tilgivelse for sine synder, findes der sangen ”Whiskey On A Sunday”.

Selvom sangen oprindeligt stammer fra Liverpool, har irerne med deres hang til drikkeviser ændret lidt, så der i starten af den irske version af sangen findes en reference til en specifik lokalitet i Dublin i stedet. Så er der selvfølgelig ”Whiskey In The Jar”, som mangt og meget er blevet spillet i irske pubber, også her i Danmark. I sangen som handler om en gut, der bliver forrådt af sin kæreste, er der referencer til det sydlige Irland, bl.a. Cork.

” You really have to go to the Old Midleton Distillery, when you are visiting the south of Ireland”, kom det prompte fra Sean, den irske bartender, da jeg hjemme i København - over en Jameson – fortalte ham om mine forestående rejseplaner. ”There is much more to Irish Whiskey than just Jameson”, kom det med et smil, mens han remsede ’Paddys, Midleton and Powers’ op. ”They are produced in Midleton”.

To uger efter havde min kammerat Anders og jeg taget Sean på ordet og sad nu efter en særdeles våd nat i Cork i bussen på en tyve kilometers færd mod Midleton en søndag formiddag. Da vi nærmede os indgangen til ”The Jameson Experience”

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

fakta: whiskey/whisky I tidernes morgen benyttede de irske destillerier sig også af stavemåden ’whisky’, men de fire store distillerier i det nittende århundredes Dublin, heriblandt John Jameson & Sons og John Power & Son, besluttede at bruge ’e’ i deres stavemåde for at vise at der var en forskel på dem, og de andre irske distillerier. Denne stavemåde blev senere synonymt med Irsk Whiskey.

Kilde: “1000 years of irish whiskey” af malachy magee.

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 13

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

DestillerifokUs: olD MiDleton Distillery

Jameson Whiskey er lagret et sted mellem 3 og 7 år. distilleret 3 gange og med vand fra floden “dungourney river”

eller ”The Old Midleton Distillery”, som det også kaldes, mærkede vi hurtigt den liflige duft af brændt byg, og kunne kigge over imod The New Midleton Distillery fra 1975, der ligger ved siden af, og hvor der dagligt produceres irsk whiskey til den Grønne Ø og hele verden. Selvom der ikke er mulighed for at få en rundvisning og dermed se en moderne irsk whiskey produktion, gjorde det os alligevel endnu mere interesserede i at se, hvordan irsk whiskey er blevet produceret igennem århundreder. ”Det virker sgu som om, de gerne vil have os turister til at hjælpe med til at dække det irske økonomiske underskud”, lød det mere end almindeligt muggent fra en amerikansk besøgende til sin følgesvend med henvisning til entréprisen på 13 Euro.

Rundvisningen tager omkring 50 minutter og med, at der bliver vist et ti minutters videoprogram, hvor hele historien bag Jameson bliver gennemgået, som den bedste amerikanske soap-opera ikke kunne

14 Whisky & Rom magasinet | issue 3

have gjort det bedre; Igennem de ti minutter oplever vi John Jamesons store sejre og nederlag i sin kamp for dels at producere og dels fastholde sin whiskeys position på hjemme –og verdensmarkedet fortalt til tonerne af høj – nærmest marchagtigt musik og en utrolig medlevende fortæller, der mestrer at formidle i dur og mol.

Historien om Jameson ender selvfølgelig godt, hvis nogle skulle være i tvivl...

Rundvisningen slutter med den sædvanlige: Nu –skal –vi –smage -på – de – her- forskellige- Whiskeys (en skotsk, amerikansk og en Jameson), – og – der er ikke nogen, der – er - i – tvivl –om, - hvilken –whiskey – der –smager –bedst konkurrence. Rent uundgåeligt PR plattenslageri.

MEN – og nu kommer vi til det, der gør et besøg i The Old Midleton Distillery til en langt større oplevelse end et besøg hos Jameson i Bow Street i Dublin, til trods for at reklamesignaturen er den samme, og at de begge er enorme turistattraktioner.

Det, at der der som nævnt stadigt pro-

duceres whiskey på grunden ved siden af, modsat Jameson i Dublin hvor der ikke findes nogen produktion, samt synligheden af bygmarkerne rundt omkring der bruges til fremstillingen, gør et besøg i Midleton meget mere autentisk. I lige så høj grad gælder det, at bygningerne, maskinerne, udstyret og interiøret, som for størstedelens vedkommende er bevaret intakte, bl.a. vandmøllen og den største kedel i verden. Det er meget atmosfærefyldt at vandre rundt mellem de gamle bygninger, nogle af dem stammer helt fra 1795. Ved siden af selve gennemgangen af

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

processerne af whiskey fremstillingen, der i sig selv er interessant, er der en charme over at bevæge sig rundt her, som ganske enkelt er værd at tage hele turen til Midleton for at opleve. Her får du virkeligt fornemmelsen af den historiske del af den irske whiskey fremstilling igennem 150 år (fra 1825-1975, Red.) og med alle de indtryk , som egenligt er svært at forklare, men skal opleves.

Kan det ikke undre, at Old Midleton Distilleriet bliver betegnet som en af de mest storslåede og interessante turistattraktioner i Irland.

Mere end bare Jameson!?

En ting der dog trækker ned i det ellers positive indtryk efter besøget i The Old Midleton Distillery er, at rundvisningens fokus kun ligger på fremstillingen af Jameson. Dette sker til trods for, at der som

tidligere nævnt også destilleres ’Midleton’, ’Paddys’ og ’Powers’ på The New Midleton Distillery. Det er whiskey mærker, som er meget kendte både i og udenfor Irland, og som hver især derfor har sat deres præg på den irske whiskey produktions historie.

Så for en Whiskey Connoisseur - der er vant til at sætte sig ind i det besøgte lands samlede whiskey produktion, kan det derfor godt virke lidt skuffende, at der satses så egenhændigt på at promovere den mest solgte – og kendte irske whiskey i stedet for at gøre en større indsats for at informere og dermed øge interessen på de andre whiskey-brands. Det vil ellers ligge lige for.

Nuvel, der er også mulighed for at købe de nævnte mærker i den meget Jameson dekorerede souvenir – shop, og under rundvisningen ses også et par whiskeytønder, hvor der ikke står Jameson, men det

er også det. Ignacio Perigrina der er generel manager på stedet forklarer prioriteringen med, at ” vi har ikke nok tid til at fortælle om alle vores brands under turen; derfor har vi valgt at koncentrere os om vores hoved- brand, som er Jameson”. Perigrina understreger dog, ’at vores medarbejdere gerne vil bruge noget ekstra tid på at fortælle om de andre brands, hvis der skulle være interesse for det”.

ViGtiGe Årstal i MiDleton Distilleriernes historie. > 1796: Oprindeligt bygget som bomulds-mølle > 1825: Ombygget til Whiskey distilleri, hvor verdens største Whiskey kedel blev installeret med en kapacitet på 31.648 gallon. Den blev brugt indtil 1975. > Efter den irske uafhængighedskrig i 1922 indførte englænderne toldbarrierer på irsk whiskey og salget blev derfor drastisk reduceret. Det bevirkede, at omkring 4000 irske Whiskey brands forsvandt. > I 1966 var der kun tre distillerier tilbage i den irske republik, Jameson, Powers og Cork Distillery Company.

De dannede til sammen Irish Distillers Group. > I 1975 besluttedes det på grund af mangel på produktionsplads at bygge et nyt distilleri, ’The New Midleton’ på grunden ved siden af The Old Midleton Distillery. Det var samtidig første gang, at Jameson blev produceret uden for Dublin.

WWW.ToUrs.JAmesonWHIskeY.Com

WWW.JAmesonWHIskY.Com

 issue 3 | Whisky & Rom magasinet 15

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

UpDate pÅ Danske Destillerier

TAP-SELV

WHISKY Fra BraUnstein

”Tap-selv-whisky” bliver for eftertiden en måde at hente sin danske whisky på, hvis man bestiller tid hos Braunstein på Køge Havn. Men på Braunsteins fødselsdag 3. december er det ikke nødvendigt med tidsbestilling. Man gør dog klogt i at væbne sig med lidt tålmodighed og måske prøve en juleøl fra mikrobryggeriet Braunstein.

“Vi introducerer ”tap-selv-whisky”, fordi mange af vores faste kunder og whisky-ambassadører gerne vil helt tæt på deres whisky, og fordi vi gerne vil takke for deres opbakning. Vi har rundet 4000 støtter på facebook for vores whisky. Det er vi meget taknemmelige for”, siger Michael Braunstein.

Han fortæller, at mange whisky-ambassadører går op i whiskyen med stor iver og entusiasme, og denne skare af whisky-kendere vil mikrodestilleriet gøre noget særligt for. Mange er allerede booket til en ”tap-selv”, og hver opfyldning tager mindst fem minutter. Flasken købes på stedet.

Ny whisky På fødselsdagen sender Braunstein en ny whisky på markedet. Inden da ligger de gyldne dråber i et fad af ung fransk eg, og whiskyen får fadets alkoholstyrke. Fadet rækker til ca 350 eksklusive flasker, og whiskyen hedder Edition 3, fordi den er tredje whisky i Braunsteins Edition-serie. Den første

16 Whisky & Rom magasinet | issue 3

flaske i serien er et samleobjekt, som handles til omtrent 15.000 kr. Den nye whisky fra Braunstein koster 1.850 kr, og en tredjedel af flaskerne er allerede bestilt på forhånd af de whisky-ambassadører, som bakker op om den dansk mikro-whisky.

“Braunstein Edition No. 3 er en single malt whisky. Fadet bidrager til en spændende smagsoplevelse. Whiskyens aroma af chokolade og tørret frugt kan man tilskrive fadet. Vi lægger desuden vægt på, at Edition no 3 får nogle klare smagstoner af ristet malt”, siger Claus Braunstein, der har ansvaret for produktionen på mikrodestilleriet. “Alder er ikke altid en fordel for en whisky, og det er vigtigt, at den ikke ligger for længe på dette unge fad, for det bliver den ikke bedre af ”, forklarer han om Braunstein Edition No. 3. Den nye whisky bliver flasket direkte fra fadet med fuld smagstyrke og med fuld alkoholstyrke på ca. 62,3 pct.

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Det første råsprit fra Braunstein blev lagt til lagring i 2007 på et Oloroso Sherry fad og aftappet ved fadstyrken 62,1% den 22. marts 2010.

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 17

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

UpDate pÅ Danske Destillerier

enDnU BeDre Dansk whisky fra fary lochan Danmarks mindste destilleri udvider til tredobbelt størrelse. Fary Lochan bider sig fast i målet om at producere det bedste af det bedste, og endnu et stykke af vejen er banet med flere m2 og endnu mere viden

af Hanne Kenneth

D

e 35 m2 + kælder, som JensErik Jørgensen opførte for et par år siden i landsbyen Farre ved Give, viste sig hurtigt at være alt alt for småt. Bygningen skulle rumme en drøm.

Men da drømmen gik i opfyldelse, voksede den omgående ud af drømmeverdenen og blev til skinbarlig virkelighed. Det lille whisky destilleri, som Jens-Erik døbte Fary Lochan, ville langt mere end at være en drøm, der gik i opfyldelse.

Fary Lochan voksede sig lynhurtigt til at blive en vaskeægte lille virksomhed. En virksomhed med regler, bestyrelse, direktør, en medarbejder og en stak aktier. En virksomhed, som blev lokalsamfundets egen lille perle og en seværdighed, som hurtigt blev profileret.

Et sted man gerne vil se med egne øjne.

- Jeg opdagede hurtigt, at vi havde alt for lidt plads. Ikke alene til produktionen, men også til at imødekomme den stigende efterspørgsel om besøg og informationer, fortæller Jens-Erik Jørgensen.

18 Whisky & Rom magasinet | issue 3

Derfor var der ingen vej udenom.

Udvidelsen pressede på med syvtommer skruer. Jens-Erik og hustruen tog derfor på et rekognoscerings togt til Skotland. Her fik de vished og ideer til hvordan indretningen til et showroom skulle være, for at imødese de flest mulige anvendelser. De fik tips, vejledninger og fik lov at snuse til skotternes århundreders opnåede viden indenfor den optimale whiskyproduktion. Og det er netop lige hvad Jens-Eriks mål er. At producere den bedste danske whisky overhovedet. En whisky der bliver vanskelig at skelne fra den bedste skotske.

Et mål der ligger år ud i fremtiden, men absolut ifølge Jens-Erik ikke er uopnåeligt.

Og når han har lagt sig noget på sinde, den stædige jyde, så bliver det garanteret også til virkelighed. Så fundamentet blev lagt, ikke alene til den nye bygning, men også til at nå målet. Alt er planlagt, og selv om ingen kan se ud i fremtiden, så kan man, hvis man er Jens-Erik, prøve at forberede sig så godt som muligt.

Der blev regnet, kalkuleret og vurderet.

Både livremmen, selerne og sikkerhedsbrillerne blev taget i brug, og resultatet blev et klart grønt lys. GO for it!

6000 flasker i sikker havn Udvidelsen betyder ikke flere producerede flasker fra Fary Lochan pr. år. Nej, den betyder, at der nu er mulighed for at lagre det producerede. Lagre det i den tid, der nu engang skal til, for at kunne nå den optimale kvalitet. At have plads til at kunne kæle for produktet. Fary Lochan’s to vaskeægte skotske kobberstils fra Forsyths har en kapacitet på 6000 flasker om året.

Ud af de 6000 pr. år, vil Fary Lochan frigive ca. 700 flasker i hver af fire udgivelser med 9 måneders mellemrum, begyndende i efteråret 2013. Det giver et overskud på 5000 flasker pr år til langtidslagring. Men intet forlader tønderne hos Fary Lochan til en på forhånd fastsat dato. Det forlader fadet, når det er klar til det, om det så skal vare måneder ekstra. Her står Jens-Eriks fødder fasttømret dybt i cementen. Det er også en af grundene til, at han selv har den største aktiepost i virksomheden.

- Vi kan ikke blive presset af andre interesser til at skulle gå på kompromis med kvaliteten mod at tilgodese økonomien.

Den konstruktion giver ro omkring produktionen.

Hvor kommer pengene fra Ud over at Fary Lochan tegner sig for 230 aktionærer med 1,5 mio. kroner i ryggen, så er der også en smule indtægter på produktion af new spirit. Fary Lochan har nemlig fra opstarten i december 2009 været lidt på forkant med økonomien, idet der blev produceret 500 flasker indeholdende new spirit med en træstav tilsat. Den første new-spirit produktions flasker var tilsat en stav af amerikansk eg, den næste en stav af dansk eg og nu til foråret vil det blive en med fransk eg.

- Der er kun de 500 flasker af hver udgave, og de to første udgivelser blev solgt ret hurtigt, så jeg er fortrøstningsfuld, siger Jens-Erik, som dog alligevel bliver sat i en lidt underlig situation, for hvis de 500 flasker med den franske egestav bliver udsolgt i løbet af efteråret, så har han intet at sælge, fra december 2012 til efteråret 2013. Samtidig regner han ikke med at hans første rigtige whisky-produktion er helt klar til den tid, selvom den rent teknisk ville kunne frigives til nytåret 2013.

Men Jens-Erik har en anden niche, som næsten faldt som en appelsin ned i turbanen på Fary Lochan. Snaps.

- Det var sådan set bare for at prøve, om jeg kunne lave en ordentlig snaps, at jeg kastede mig ud i et lille eksperiment,

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Jens - Erik Jørgensen på hjemmebane i destilleriet

Med det nye byggeri er der blevet plads til 50 siddende gæster i showroomet.

fortæller Jens-Erik, men understreger, at det er whiskyproduktionen han brænder for.

konkurrencen og vil sætte en hel del respekt omkring dansk whisky.

- Snapsen er blot en biproduktion og skal også forblive som sådan. Det er whiskyen, det drejer sig om, og det er den jeg vil koncentrere mig om. Hvis jeg markedsfører alle tre dele, så mister vi fokus og folk kan blive i tvivl om hvad det egentlig er Fary Lochan vil. Så whiskyen er i centrum, og der forbliver den.

Alligevel mener Jens-Erik Jørgensen at det haster med at få nogle fælles retningslinjer for dansk whiskyproduktion.

Men snapsen blev da afprøvet, og en grossist smagte den ved en tilfældig lejlighed og blev så begejstret, at han straks afgav en ordre.

- Det vil sige, at jeg i 2012 kan afsætte en hel del snaps, som så vil bidrage til driften af whiskyproduktionen.

“Jeg har den holdning at min whisky skal forblive ren, sådan at forstå, at jeg ikke tilsætter nogen fremmedlegemer. f.eks karamel” Citat: Jens-eriK JØrgensen

Jens - Erik Jørgensen på hjemmebane i destilleriet

Dansk etik - Det er fantastisk at være med i opstarten blandt danske whiskyproducenter, og jo flere der melder sig under fanerne, jo bedre og sjovere bliver det, mener Jens-Erik, især fordi det giver en masse nye muligheder for at profilere dansk whisky.

- Når vi er mange, kan vi lave internationale whiskysmagninger med awards og kåringer. Det pirrer til både kvaliteten og

- Skotterne har helt fastlagte regler og retningslinjer for det at producere whisky.

Det giver respekt og højner omdømmet af produkterne. Man regner jo skotsk whisky for noget af verdens bedste. Det kunne vi godt tage med i vore tanker herhjemme, nu hvor vi er i vor vorden rent whiskyproduktions mæssigt.

- Jeg mener ikke at det holder vand på sigt at sælge 3 år gammelt whisky til en pris der langt overstiger en 25 år gammel skotsk, siger han for at nævne et eksempel, og mener at ved den fremgangsmåde skyder vi os selv i foden.

- Vi skulle nødig der ud hvor folk får en fordom om at dansk whisky er overbetalt i forhold til smag og kvalitet. Fordomme er næsten umulige at aflive, når først de bider sig fast.

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 19

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

UpDate pÅ Danske Destillerier

2011 EN KÆMPE SUCCES FOR

staUninG Selvom Stauning Dansk Whisky knap er tør bag ørerne, har de allerede formået at sætte et grundigt aftryk i whiskyfolkets bevidsthed. De blander sig med lokalbefolkningen, med butikkerne, med restauranterne og whiskyeksperterne. I Stauning forstår man at “brande” sit produkt

af Hanne Kenneth

D

et, der startede som et hobbyprojekt, har nu udviklet sig til “fast arbejde”, og en reel produktion styres med fast hånd og gammeldags håndværk. Stauning Dansk Whisky har forankret sig i den jyske muld, og har ikke i sinde at slippe den igen. Og det er der heller ingen grund til. Tværtimod.

- Hele projektet med at lave et dansk whiskydestilleri, har indtil nu været en fantastisk positiv oplevelse. Det bliver selvfølgelig kun bedre af, at vi, ud over vores egen bedømmelse, udelukkende har fået positive tilbagemeldinger på den høje kvalitet vi laver, fortæller Lasse Vesterby, som er en af de 9 stiftere af Stauning Dansk Whisky tilbage i 2005.

Og det er ikke det rene blær, som Lasse Vesterby kommer med, nej, der ligger skam dokumentation bag.

Verdensnavnene blåstempler Stauning

20 Whisky & Rom magasinet | issue 3

Det er ikke nogen hemmelighed at whiskyguruen Jim Murray har et godt øje til det vestjyske destilleri. Allerede tilbage i 2006 sagde guruen god for Staunings første new spirit. Nu, 6 år senere, er Staunings Rye First Impression havnet i selve Jim Murray’s Whisky Bible 2012.

- Det var helt surrealistisk, for ikke alene er vor First Impression med i biblen, den blev også bedømt til 88 ud af 100 mulige point, fortæller Lasse Vesterby, som selvfølgelig er pave stolt over den bedømmelse.

Mellem 85-89,5 point betyder faktisk efter Jim Murrays bedømmelse, at vort produkt ligger under betegnelsen: “Very good to excellent whiskies definitely worth buying”, og det på trods af, at det endnu ikke kan kaldes whisky.

Men eventyret er ikke slut endnu, for selvom det at blive nævnt i selveste “whisky-bibelen” er store sager, så hører et vaskeægte dansk skulderklap bestemt til højdepunktet i 2011, især fordi skulderklappet kom fra verdens bedste restaurant.

- Jamen, det er jo næsten helt uvirkeligt.

NOMA, verdens bedste restaurant vil have vor Rye og tilbyde deres forventningsfulde gæster. Tænk engang, det er lykkes os at lave så godt et produkt.

Også oversøiske øjne har kastet blikket langt over Atlanten til den lille vestjyske by Stauning. Presidenten for American Distilling Institute, ADI, Bill Owens, lagde vejen forbi Stauning i sommeren 2011.

Han var meget nysgerrig for at se hvordan sådanne danske jyder satte tingene i perspektiv.

- Jeg må indrømme, at han blev imponeret, siger Lasse Vesterby lidt ydmygt, for det ligger jo ikke lige til en vestjyde at prale.

Men ikke desto mindre var Bill Owens så overrasket over de gode resultater og fremgangsmåden, som han oplevede hos Stauning, at han vil tage udgangspunkt i deres setup mht. maltning i en bog, han er ved at skrive.

- Det er da fantastisk, at Bill Owens, som

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

jo selv kommer fra Rye Whiskyens hjemland, mener at amerikanske destillerier kan lære noget af os, på trods af vor meget korte historie, siger Lasse Vesterby.

Her ses Stauning Rye First Impression i deres smagelokale på destilleriet

Nye ideer på åbent lager De 9 flittige stiftere, hvoraf de 8 stadig har ansættelse i andre erhverv, hviler ikke på de gode tilkendegivelser og succesrige produkter. Der er masser af hårdt arbejde forude, og ideerne står i kø på idélageret.

Stauning Whisky er så småt ved at finde vej til butikkerne rundt om i landet.

- Det er en ret opløftende oplevelse at komme forbi en vin- og spiritusforretning og se sit eget produkt stå i vinduet, fortæller Lasse Vesterby og fortsætter glad: - Endnu bedre er det, når de så fortæller, at de har udsolgt og gerne vil bestille flere flasker. Det er et område, som vi i 2012 kommer til at bruge en hel del tid på, for vi vil gerne ud i rigtig mange butikker over hele landet. Vi vil besøge dem og invitere dem til at opleve destilleriet, så de med egne øjne kan se, hvordan de flasker, de sælger, bliver til.

Ejerne af Stauning Dansk Whisky har igennem længere tid leget med tanken om at dele deres oplevelser med private interesserede.

Lidt i stil med det svenske Mackmyra, hvor private kan købe et lille fad og selv bestemme, hvornår de vil have det tappet.

- På den måde får folk selv indflydelse på det endelige produkt, og vi kommer meget tættere på vore kunder og slutbrugerne.

Vi regner med at anvende 30 liters fade, og vi skulle gerne være klar med den del af eventyret her i løbet af foråret. Der vil være mulighed for at vælge både Traditionel, Peated og Rye, så ingen bliver forbigået, oplyser Lasse Vesterby.

Men selve Stauning er bestemt også kommet på verdenskortet i 2011. Turister, gæster i lokalmiljøet og virksomheder har opdaget den helt specielle attraktion på den gamle landbrugsejendom.

- Vi slog dørene op på vid gab for første gang i påsken sidste år. Gæster og turister der befandt sig i området kunne blot kigge ind uden forudgående aftale, fortæller Lasse Vesterby. Det viste sig at være en rigtig god ide, for Mogens Vesterby, der til daglig befinder sig på destilleriet fik rigtig meget selskab og har efterhånden udviklet sig til en rutineret guide.

hUsk: whiskyforeDraG hos staUninG lØrDaG Den 3. Marts 2012 kl.16.30 Vi skal smage følgende: Stauning Traditional Reserve Stauning Peated Reserve Stauning Rye Second Opinion Edradour Vintage 2003 7 år 57,4% Natural Cask Strength - Bourbon Cask matured - First release Caperdonich 1994 17 år 57% Hogshead Cask 96521 Signatory Vintage

- Vi elsker at få besøg og fortælle om vort projekt og om dansk whisky lavet helt fra bunden, så vi har besluttet at holde åbent hver mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 10 til rundvisning. Derudover kan folk blot ringe eller skrive, hvis de vil bestille en rundvisning på et andet tidspunkt.

Stauning Dansk Whisky ser fremad - Al den medvind og succes med vore produkter giver selvfølgelig mod på at ville mere. Men vi har endnu ikke lagt os fast på en endelig beslutning om, hvornår vi vil øge produktionen, oplyser Lasse Vesterby. Men de 9 stiftere har selvfølgelig overvejet de forskellige muligheders fordele og ulemper.

- Med et eksklusivt produkt som vores, vil der altid være en forholdsvis dyr produktion. Derfor vil der selvfølgelig også være en gevinst ved at øge produktionen, da

Springbank Vintage 1995 16 år Single Cask Port Wood Hogshead 53% Bowmore 1994 14 år 56,3% Oak Hogshead Cask 3816 Riverstown Bruichladdich Lochindaal 2007 4 år 67,2% Hogshead Cask 3332 Køb din billet på www.whisky.dk

udgiften til produktionen pr. liter vil falde.

Vi vil dog aldrig lave ændringer, der går på kompromis med kvaliteten, slutter Lasse Vesterby og understreger at Stauning Whisky aldrig vil få præg af industri over sig. Det vil altid være et håndværk. Stauning Whisky er og vil altid være håndlavet whisky.

fakta Juni 2012 bliver skelsættende for Stauning Whisky. De første fade fylder nemlig 3 år og dermed skifter navn til WHISKY. Det drejer sig både om Traditional og den røgede Peated. Der forventes ca. 750 flasker af hver, og de tappes ved fadstyrke.

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

UpDate pÅ Danske Destillerier

DET 7. DANSKE DESTILLERI Nu vil sjællænderne for alvor være med på whisky-eventyret. Danmarks 7‘ende whiskydestilleri er i opstart.

Slotsbryggeriet Føniks i Næstved står klar til det helt store whiskyeventyr

af Hanne Kenneth

S

lotsbryggeriet Føniks vil lave whisky.

Alt udstyret er klar til at sætte op i de nye lokaler på havnen i Næstved.

Slotsbryggeriet holder ellers til på det gamle Gavnø Slot, men omgivelserne er en smule for trange, så bryggeriet har lejet sig ind i en nedlagt fabriksbygning på Næstved Havn.

Her er installeret et helt bryggeri + et helt destilleri med tyske kobberstils og det hele. Hele herligheden blev købt fra det nu nedlagte Bov Bryggeri ved den tyske grænse.

- På den måde kan vi både etablere nyt bryggeri samtidig med, at vi stadig brygger øl på Gavnø Slot, fortæller direktør John Serritzlev, som nu glæder sig til også at være med på det danske whisky hold.

- Whisky destilleriet vil vi kalde Føniks Nest, for her i disse lokaler er det virkelig en rigtig brygger-rede. Vi var meget meget heldige, da vi fandt disse bygninger her på havnen, for de giver os oseaner af muligheder. Her er masse af plads til både ølbrygningen og whiskylagringen. Vi befinder os midt i en by, hvor vi kan følge med pulsen, og ikke nok med

22 Whisky & Rom magasinet | issue 3

det, siger John Serritzlev, vi får en fantastisk “gårdhave” hvor vore besøgende kan hygge sig med smagsprøver.

- Og ikke nok med det, fortsætter han begejstret, vi får de helt rigtige naboer. Lige ved siden af kommer der et veteranbilsmuseum, og lige overfor står en kæmpe nybygget 4D biograf opført af Nordisk Film. Den åbner her i foråret. En af de lokale restauratører har planer om at åbne en restaurant lige henne på hjørnet ud til kajen. Det kommer alt sammen til at gå op i en højere enhed, og vi kan alle have glæde af hinanden.

Nu er det nok ikke lige den helt store viden John Serritzlev har om whiskyproduktion, men den side af sagen er der også taget vare på. Han har nemlig ansat Bov Bryggeries tidligere ejer, Mogens Damm, som flyttede til Næstved for et par år siden. I forvejen er der tre ansatte på bryggeriet. Der imellem brygmester Alexander Fritz, som bl.a har erfaring fra tysk ølbrygning. John Serritzlev har også tilknyttet en ægte bødker til Føniks Nest, så der kan produceres egne fade på de træsorter man har lyst til at anvende.

I første omgang vil Føniks Nest satse på at producere single malt whisky.

Økonomien er på plads, for Slotsbryggeriet har fået gode, store og faste ordrer i bogen.

- Det har da ikke været nemt på nogen måde, faktisk har det været som med brumbassen, den flyver, selvom det ikke skulle være teknisk muligt, siger John og smiler.

- Det er for Føniks, som for alle andre i disse tider. Hårdt arbejde og meget af det. Men jeg ser lysere tider i møde. Blot vor nye beliggenhed og de mange aktiviteter omkring os kan ikke undgå at give en vis synergieffekt. Vi har planer, og vi har i sinde at fuldføre dem. Vi er åbne overfor utraditionelle tiltag, faktisk har vi en ide om at tilbyde forskellige musikarrangementer i vor gårdhave, mens folk kan få sig en frisktappet øl eller (til sin tid) et glas godt lagret whisky. Øllet skal bære whiskyen I starten bliver det nok ølproduktionen, der kommer til at bære whiskyen hos Føniks. Når de nye lokaler kører optimalt med ølbrygningen, vil der blive produceret 400.000 flasker øl i 2012, har John Serirtzlev kalkuleret. Hvornår den første Føniks Nest Whisky kan flaskes, er stadig ret uvist, men hvis alt går efter bogen, så skulle der være god treårig whisky fra Næstved i løbet af sommeren 2015.

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

HAR DU HØRT WHISKYNEWS FRA HELE VERDEN PRÆSENTERET I SAMARBEJDE MED WHISKYNYT.DK

BALBLAIR ÅBNER NU ET NYT VISITOR CENTRE. Det fejres med at frigive en ny vintage aftapning, 2001 Vintage.

Visitor centre er opbygget i Edderton distillery’s tidligere malting barn og det er nu muligt

NY SERIE FRA DUNCAN TAYLOR Duncan Taylor lancere nu en ny serie der heller Dimensions collection der kommer til at bestå af single malt og single grain op til alderen af 39 år. Meningen med den nye serie er at vise hvor forskellig de enkeltfads aftapninger kan være i karaktere og smag.

Dimensions bliver aftappet ved fadstyrke eller ved 46% alc. og er ikke kold filtreret eller tilsat farve.

at håndaftappe sin egen Balblair aftapning fra 1992 cask 2990 i visitor centeret.

Blablair 2001 Vintage er aftappet ved 46% alc. og er hverken koldfiltreret eller tilsat karamel.

Ægte Ø-whisky nu på gaden den 18. januar var der lutter glade ansigter på de pressejournalister, som var inviteret til lanceringen af den første single malt Whisky fra destilleriet på hven.

Whiskyen blev døbt ”hven Urania single malt Whisky”og blev præsenteret af skaberen henrik molin og hans hustru anja. den forventes i handlen den 1. februar på systembolaget i sverige og i danmark gennem Juuls vin & spiritus. i næste nummer af Whisky&rom magasinet kommer der en længere artikel om destilleriet.

5 NYE AFTAPNINGER FRA GLENDRONACH. Denne gang har GlenDronach aftappet fade fra 1972 til 1993. Tre har ligget på Oloroso sherry butts, en på Oloroso sherry puncheon og en femte på Pedro Ximinez sherry puncheon.

Alle 5 fade er nøje udvalgt at The BenRiach Distillery Company’s Managing Director Billy Walker.

Detaljerne på de 5 fade: 1972 cask # 716 / 39 years old / Oloroso Sherry Butt / 421 bottles 1978 cask # 1067 / 32 years old / Oloroso Sherry Puncheon / 417 bottles 1989 cask # 3314 / 21 years old / Pedro Ximinez Sherry Puncheon / 489 bottles 1991 cask # 2406 / 19 years old / Oloroso Sherry Butt / 530 bottles 1993 cask # 1 / 18 years old / Oloroso Sherry Butt / 507 bottles Alle 5 aftapninger er blevet vurderet af Jim Murray og kan findes i 2012 versionen af Whisky Bible. To scorede 95 point og en enkelt 95.5 point.

5 nye aftapninger fra GlenDronach.

Denne gang har GlenDronach aftappet fade fra 1972 til 1993. Tre har ligget på Oloroso sherry butts, en på Oloroso sherry puncheon og en femte på Pedro Ximinez sherry puncheon.

2 nye aftapninger fra BenRiach BenRiach kommer I starten af 2012 med en Solstice 17 Years Old Second Edition og en Septendecim 17Years Old. Solstice 17 Years Old er en peated BenRiach afsluttet på Tawny Port cask, hvor Septendecim 17 Years Old er det nyeste skud på stammen, i hvertfald når det drejer sig om deres peated serie. Septendecim har kun ligget på ex-bourbon casks.

2 nye Kilchoman aftapninger til Danmark I december 2011 kom der to nye Kilchoman aftapninger i de danske vinforretninger.

Det var destilleriets første årgangsaftapning - en Vintage 2006 - 46%.

Den anden aftapning var Denmark Cask 5.

Denne aftapning er nok en af de mest specielle i rækken af de aftapninger FC Whisky har fået lavet til det danske marked. Der er så vidt det er blevet oplyst kun blevet lavet 2 aftapninger af Kilchoman 100% Islay i Cask Strength. Det ene fad er blevet aftappet til Frankrig og det andet fad til Danmark.

Alt er lavet lokalt, høstet på markerne rundt om destilleriet, produceret med 100% floormalting, lagret, aftappet - ja det hele 100% på stedet.

Aftapningen gav 258 flasker ved 61%

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 23

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

M SOLSTRÅLEN

sVenske MackMyra TAGER KVANTESPRING

12 år 10 måneder og 3 dage tog det svensk whisky at blive et verdensomspændende og børsnoteret firma. I dag kan japanere, amerikanere, australier, franskmænd, kinesere og alle derimellem nyde og dufte til en vaskeægte svensk whisky

24 Whisky & Rom magasinet | issue 3

af Hanne Kenneth

M

edvind, vil nogle mene.

Held, vil andre sige, men i virkeligheden er det noget helt andet.

En god idé koblet med en fantastisk markedsføring, økonomisk indsigt og meget hårdt arbejde, ja, et kæmpe slid. Det er måske opskriften på den succes, de unge svenskere netop i disse dage oplever. Mackmyra, Svensk Whisky har sat sit fodspor ligeså grundigt, som deres whisky produceres, og alt tyder på, at det fodspor er placeret nagelfast i alt, hvad Mackmyra foretager sig.

Millionerne vælter ind Svenskerne elsker deres whisky, de elsker deres unge iværksættere og står støt op om dem. Hver gang Mackmyra inviterer til aktieudvidelse, står landsmændene i kø for at være med. Og sådan har det været lige fra starten. Emmissionerne har været overtegnet med mere end 17% på rekordtid, og sidst i november var Mackmyra sikret yderligere godt 62 millioner, som 3000 nye aktionærer var med til at tilføre den aktive og kvalitetsbevidste virksomhed. Det betyder, at Mackmyra i dag råder over ialt 184 millioner for den fremtidige ekspansion af virksomheden.

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Mackmyra historien

FAKTA Mackmyra Svensk Whisky blev grundlagt i februar 1999 af otte studiekammerater, Carl-Johan Kastengren, Rikard Lundborg, Jonas Berg, Magnus Dandernell, Malin Lövemark, Jennie Kastengren, Annika Berg og Astrid Dandanell.

Populariteten undrer nu heller ikke nogen.

Mackmyra har leveret fra dag ét. De har stormet markederne. De har udnyttet deres ideer og grebet mulighederne, mens de var der. I Mackmyras verden eksisterer ordet “krise” ikke, ej heller ordene “det kan ikke lade sig gøre”. Der tages ikke chancer, nej, der vurderes effektivt og besluttes hurtigt. Og hurtigt er det gået. I dag er Mackmyra en anerkendt virksomhed, som flere gange har fået prædikatet Sveriges mest kreditværdige.

Regnskaberne har gang på gang vist kolossale omsætningsrekorder og overskud, som enhver aktionær kun kan drømme om.

Virksomheden udvider konstant medarbejderstaben med arbejdsomme kompe-

tente mennesker, og beskæftiger i dag godt 50 medarbejdere. Unge får sommerjob og selv turismen blomstrer i Gävle, mere end 10.000 har besøgt Mackmyra over sommeren 2011.

Stor kreativitet Ledelsen, aktionærerne, bestyrelsen og medarbejderne på Mackmyra bærer ikke de små skostørrelser. Alle tænker fremadrettet.

Alle involverer sig, og alle er tændte, når nye ideer bliver kastet i ringen. Nye aftapninger med unikke smags noter, nye eksperimenter med nye fade og det hele bliver introduceret for et større og større publikum, som også selv deltager aktivt. Vigtigst af alt er dog, at finde nye markeder og skabe efterspørgsel,

De unge fandt de perfekte lokaler, smukt beliggende ved Gävle å, i det gamle nedlagte jernværk, Mackmyra Bruk, som blev grundlagt i 1500-tallet. I 1814 blev det købt af en købmand, og det er hans efterkommere som stadig ejer bygningerne.

Ved ejendommen var der også en smedje, en mølle, et bryggeri og brændevinsdestilleri, lagerbygninger og små butikker.

Jernproduktionen ophørte i 1877 og ejendommen drives derefter som en stor landbrugsejendom.

Det er i det tidligere kraftværk, mølle og smedje at Mackmyra Svensk Whisky AB startede op, og kan bryste sig at være det første svenske whisky destilleri.

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

fakta

Mackmyra anvender bl.a. 30 liters fade af Svensk eg, Sherry og Bourbon.

Fade af Svensk eg er helt nye 30 liters fade fremstillet af svensk egetræ.

Sherryfadene er også nye 30 liters fade fremstillet af amerikansk egetræ og fabrikerede i Spanien, men for at give fadet sherrykarakter indkøber Mackmyra tør Oloroso sherry på tank. De nye “Sherry”fade påfyldes cirka 10 liter sherry, som ligger på fadet i 3 måneder.

Det drejes jævnligt, for at sikre at hele indersiden påvirkes maksimalt af sherryen.

Bourbonfadene, derimod, fremstilles ved at ombygge brugte fade fra Jack Daniels til 30 liters fade. Den lille fadstørrelse giver whiskyen meget kontakt med træet. Det giver en hurtig modning, men også en stor fordampning.

“Englenes andel” angives til 5-6 procent det første år. Man startede op med de små fade, fordi størrelsen passede med det allerførste destillationsapparat, som lige nøjagtig kunne klare 30 liter.

Mackmyra lagrer i øjeblikket ca. 15.000 fade, heraf ca. 6.500 30-liters fade, som ejes af private og ca. 8.500 egne store fade.

Destilleriet i de gamle bygninger på Mackmyra Bruk producerer ca. 300.000 liter pr. år. På det nye gravitationsdestilleri vil man kunne producere godt 900.000 liter om året. Hvor meget det bliver det første år er afhængig af indkøringen af alt det nye. Mackmyra forventer at destillere 1.million liter råsprit i 2012.

Mackmyra eksporterer whisky til 11 lande, nemlig Danmark, Norge, Finland, Storbritannien, Frankrig, Spanien, Tyskland, Holland, USA, Canada og Kina.

26 Whisky & Rom magasinet | issue 3

for selv det bedste af det bedste sælger ikke sig selv. Det skal præsenteres og introduceres. Hvordan gør man så det. Ideer, ideer og atter ideer.

Og ideer mangler de unge direktører heldigvis overhovedet ikke. Aktiviteten er kolossal stor i Macmyras markedsførings-afdeling. Mackmyra deltager stort set på samtlige messer rundt om i verden. De er også med på den lokale bane, når der skal jules, høstes og laves byfester. Whiskyelskere kan eje deres eget fad, lige fra det spæde destillat bliver lagret, og til det tappes på flasker. De stolte ejere kan følge udviklingen i fadet, komme på besøg, smagsprøve og vurdere, for til sidst selv at beslutte, hvornår der skal flaskes.

For de, der ikke er så heldige at eje et fad, er der alligevel store oplevelser at hente.

Hyggelige og informative rundvisninger med forklaringer, historiefortælling og smagninger på Mackmyra’s herligheder. Den gamle hyggelige smedje ved Gävle, som huser de første potstills, danner rammen om den helt perfekte introduktion til Mackmyra.

Den viste sig dog hurtigt at være langt fra at kunne klare belastningen, både hvad produktion angår, men så sandelig også besøgstal.

Jamen, hvad gør man så?

En hel whiskyby Der skulle ikke lange, seje og udmattende møder til. Nej, klarsynet var ikke blevet opslugt at succesen, og hurtigt var alle enige om, at der selvfølgelig skulle udvides og bygges. Skoene med de store størrelser kom frem, og hvorfor så ikke bygge en hel whiskyby.

Drømmen var skabt: Et splinternyt højmoderne destilleri baseret på tyngdekraft og med 4 kæmpestore kobberpotstills, 12

gæringskar i rustfrit stål og et tilhørende klimastyret lager gravet dybt ned under jorden.

Et stort, men hyggeligt besøgslokale, hvor der kan afholdes foredrag og smagninger. En restaurant og små butikker og selvfølgelig skal der også være overnatningsmuligheder. Og et torv med bænke, hvorfra man kan skue over den grønne skov, mens man nyder en is eller kaffe og lader alle oplevelserne bundfælle sig.

En hurtig beslutning førte til effektiv handling. I dag har lageret allerede været i gang i et års tid, og huser en stor mængde fade. Det 37 meter høje tyngdekraftdestilleri (gravitationsdestilleri) blev indviet 17.december og er en arkitektonisk perle, som hæver sig mellem og spejler de store svenske fyrretræer og efterlader fornemmelsen af eventyr. Torvet er en kendsgerning belagt med granitfliser, som fad-ejerne og ambassadører kan sætte deres helt personlige aftryk på. Helt i stil med Hollywoods stjernefortorve.

Jo, drømmene er blevet til virkelighed og eventyret fortsætter. Resten af whiskybyen forventes færdiggjort løbende gennem de næste tre år. Og imens den fase er i aktion, ligger Mackmyra Svensk Whisky ikke på sofaen. De er for længst videre i teksten, og i gang med at indtage verden.

Som den aller sidste store oplevelse for Mackmyras aktionærer, ledelse, medarbejdere og kunder var fredag den 16. december, hvor Mackmyra blev noteret på NASDAQ OMX, den elektroniske børs, til kurs 84 og endnu en ny epoke er startet.

Mackmyra har gjort det, alle drømmer om.

Og så oven i købet alt mens krisen raser over det ganske Europa.

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

tilbageblik: et dansk besøg på det første svenske destilleri ved gävle i foråret 2004. meget whisky er løbet i tønderne siden.

M RTEKULEN PÅ I HJE

SVENSK WHISKY Det er ikke kun forventningen til de svenske dråber, der trækker ni danske entusiastiske erhvervsfolk ud af sengen klokken fire om morgenen i foråret 2004. Det er så sandelig udsigten til oplevelsen af at holde og smage selve hjertet af en fantastisk whisky.

Noget selv inkarnerede gamle whiskykendere sjældent oplever

af Hanne Kenneth

D

e har alle taget fri for arbejde.

De står op klokken fire om morgenen for at være i Københavns lufthavn klokken syv. Alt sammen for at deltage i en lille ekspedition til et øde sted lidt udenfor Gävle, 200 kilometer nord for Stockholm.

Mackmyra hedder den lille flække. En flække beliggende midt i den svenske natur med skove, marker, enebærbuske og søer. En flække, som ifølge whiskyeksperten Jim Murray’s vurdering, vil være på whisky kenderes læber verden over indenfor ganske få år.

Bussen svinger op foran nogle hvidkalkede bygninger, som henleder tankerne til et mindre fynsk gods. Men så ophører også sammenligningen. Indenfor i den gamle smedje knitre glødende egeknuder i den aldrende esse, og der er lagt tykke svenske

egeplanker på gulvet. På de to langborde er der dækket op. Ikke med bestik, kopper eller tallerkener, men med dækkeservietter hver flankeret af seks whiskyglas. Der er gjort klar til den store smagning. Ægte Mackmyra Svensk Whisky.

at jeg deltog i nogle whiskysmagninger. Jeg fik hurtigt smag for det og anskaffede mig en hel del bøger. Men jeg har aldrig set et destilleri før, så det glæder jeg mig meget til«, siger Søren Kejser, som for første gang skal smage på svensk whisky.

Det er Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen fra NBO-Gruppen, Kolding, der har arrangeret turen for den specielle gruppe, som består af ni entusiastiske whiskykendere fra hele landet.

Han fører glas nummer ét hen under næsen i en afstand på ca. fire fem centimeter.

Søren Kejser er den yngste deltager. Med sine bare 27 år er han alligevel ikke nogen grønskolling i spiritussens vidensverden. »Interessen er kommet ind med modermælken«, fortæller den unge ekspert. »Min far havde Skjold Burne i Århus indtil sin død. Så efter handelsskolen gik jeg i lære og har været ansat hos den nuværende ejer lige siden. Vin har altid været mit liv, men interessen for whisky er kommet indenfor de sidste fire år. Det startede faktisk med,

Imens fortæller Mackmyras markedsføringschef for Danmark, Maria Larsson, den forbløffende historie om, hvordan det hele startede for seks år siden. »Fire unge par var taget på skiferie og sad om aftenen i fjeldhytten og nød deres medbragte og dyrt indkøbte skotske single malt whisky. Kåde af dagens begivenheder, den hyggelige ild i pejsen og duften og synet af den mørke gyldne drik i glassene fik ideerne og fantasierne frem. De unge svenskere fik en helt vild idé: Hvorfor ikke lave deres eget whisky destilleri.«

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 27

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

Et besøg hos Mackmyra byder på store whiskyoplevelser og rundvisning på destilleriet i de smukke omgivelser

En nedlagt jernmalmfabrik blev lokaliseret på en egn med en masse enebærbuske og i 1999, året efter idéudviklingen i fjeldhytten, var drømmen og Mackmyra Svensk Whisky AB en realitet, ligesom de 20 millioner svenske kroner, der var investeret.

Søren Kejser tager en dyb indånding og koncentrerer sig om duften fra glassets indhold. Næsen bliver påvirket af den kraftige alkoholprocent.

Det er første gang Søren Kejser smager “hjertet” af en whisky. Her er det hjertet af Mackmyra Rök.

Og den oplevelse er ikke mange forundt. Det er meget sjældent at whiskyproducenter lægger deres råprodukt frem

Ulrik Bertelsen indsnuser aromaen fra den røgede svenske whisky. Det gælder om først at blande whiskyduften med den omkringliggende luft for at få de fine nuancer af whiskyens duft frem. Bagefter sættes næsen tættere på glasset, for at opnå den intensive kraftige og ofte voldsomme whiskyduft som næsten bedøver ens lugtesans

28 Whisky & Rom magasinet | issue 3

Ved siden af ham sidder Claus Borup som til daglig er ansat som offentlig kontrollant ved Kasinoet i Helsingør. Claus fik sin interesse for whisky ved i de stille perioder at tale med de mange vintjenere og bartendere på Kasinoet. Interessen for whiskyens verden førte ham gennem et hav af bøger og ture til Skotland. Nu glæder han sig til at smage på den svenske udgave.

Maria Larsson iagttager gæsternes reaktion og udbeder sig et bud på, hvad de har smagt på. »Den smager af vanilje og egetræ«, kommer det selvsikkert fra teamleder i WMData, Dennis Klindrup.

Maria chokerer ved at fortælle deltagerne at det, de netop har smagt kun er 1 år og 1 måned gammel og har en alkoholprocent på 61,6%. Whiskyen er en Mackmyra Elegant lagret på et bourbonfad. »Den smag man her får frem i så ung en whisky er utrolig. Jeg må blankt erkende, at jeg er overrasket over at man kan få et så spændende produkt ud af så kort en lagring«, siger Søren Kejser mens han endnu engang snuser aromaen til sig.

Søren og Claus sætter forsigtigt glasset til munden. De indånder og fornemmer duften mens de indtager en lille slurk, som får lov til at løbe hen over tungen og ud i mundvigene. De lukker øjnene. Whiskyen aktivere alle smagsløgene mens den opvarmes af mundhulen og frigiver alle sine dufte og smagsstoffer.

Deltagerne er alle enige om, at havde det været en total blindsmagning, ville de have vurderet den til at være mellem fire og fem år gammel. De ni eksperter fortsætter med at smage sig igennem de resterende fem varianter, hvoraf de sidste tre er røgede.

Ingen af prøverne er over 28 måneder, og de bliver til stadighed imponeret over den blide elegante smag.

»Jeg er dybt imponeret«, siger Søren med ægte forbavselse i stemmen.

Hemmeligheden bag den overraskende smag for så ung en whisky ligger i fadet.

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Da de unge svenskere startede deres produktion op, var det med et destillationsapparat der lige nøjagtig kunne destillere 30 liter ad gangen. Og da producenterne også var ingeniører og gerne ville eksperimentere sig frem til et kvalitetsprodukt, var løsningen at bygge fade i samme størrelse som apparatet kunne levere. Derfor så 30 liters fadene dagens lys på den nedlagte og ombyggede jernmalmfabrik. De indkøbte amerikanske 200 liters bourbonfade og de 500 liters spanske sherryfade blev hugget op og ombygget til 30-liters fade, ligesom man byggede helt nye fade af svensk eg.

Ud over at det passede perfekt til produktionsmængden og eksperimenterne, gav

sjældent får mulighed for. Gruppens yngste deltager, Søren Kejser, har julelys i øjnene og holder længe glasset med Mackmyra Elegant’s hjerte under næsen.

det også en ekstra gevinst. Den destillerede sprit modnedes meget hurtigere ved væskens større kontakt med træet. Og selv om Mackmyra i dag har fået et større produktionsapparat, holder de fast ved 30-liters fadene. Også råvarerne er udsøgte.

Vaskeægte svensk byg og for den røgede udgave er røgen udviklet fra enebærkviste og tørv fra omegnen. Derefter lagres på henholdsvis bourbon-, sherry- eller nye svenske egefade. Fadene ligger på lager enten ved skovbrynet i det svenske Norrland eller på en lille ø i skærgården ved Stockholm.

lukker øjnene og tager en dyb indånding inden han hælder de unikke dråber i munden.

Han lader dråberne hvile lidt på tungen.

Røde i kinderne af varmen fra ildstedet og den fantastiske smagsoplevelse, er det tid for gæsterne til at se på lokaliteterne og Maria Larsson tilbyder en rundvisning i selve produktionshallen. Låget på gæringskaret blev taget af, så deltagerne kunne få sig endnu en duft i næseborene.

Den var nu ikke lige så liflig, som duften fra de seks glas i den gamle smedje.

Spørgelysten er stor og der forklares på drevent svensk og samtlige spørgsmål bliver besvaret med villighed og ned til mindste detalje. Bliver der mulighed for at smage på selve hjertet.

Begge smager de også hjertet af den røgede udgave og er enige om, at den har en syrlig aroma og forbavsende lidt spritlugt. Smagen er kraftig, sødmen er forsvundet og røgen trådt i karakter.

Whiskyens hjerte er normalt urørligt, men på Mackmyra er man stolt af at stille det frem til en bedømmelse og prøvesmagning. En absolut unik oplevelse, som enhver whiskyentusiast må opleve, men

»Det dufter af Framboise, som er en fransk hindbærbrændevin. og det er imponerende så blid den er i næsen, den niver ikke på nogen måde, trods de høje procenter man er oppe i. «Søren betragter længe indholdet i glasset og drejer det forsigtigt rundt i en vandret håndbevægelse. Mackmyra Elegant’s hjerte trækker flotte gardiner ned langs indersiden af glasset.

Endelig fører Søren glasset til læberne. Han

»Sødmen lægger sig på tungen, og den har en fin ren smag. « Det er Claus Borup enig i, som dog mener at kunne mærke en prikken på læberne. »Alkoholprocenten fornægter sig ikke, men den har en fantastisk smag. Svenskerne har et rigtig godt destillat her, det er der ingen tvivl om«

»Alligevel fornemmes en lidt frisk bær duft i røgen, som sikkert stammer fra enebærkvistene der bruges til rygningen«, siger Søren og undrer sig igen over, at der ikke er mere spritlugt, når han nu sidder med et produkt med en alder på nul. »Den endelige smag er afhængig af fadet.

Hvor mange gange fadet er brugt, hvilken træsort det er lavet af og hvor træerne har vokset «, siger Claus Borup og kunne godt tænke sig at vide om han går glip af nogle smagsnuancer ved at destillatet lagrer på så små fade i stedet for de traditionelle større.

Det er whiskyeksperten og skribenten Jim Murray der er indirekte skyld i, at teamleder Dennis Klindrup fra WM Data, er blandt deltagerne ved rundvisningen på Sveriges eneste whiskydestilleri. »Jeg var noget skeptisk overfor “svensk whisky”, selvom der egentlig ikke skulle være noget til hinder for, at man kan producere whisky i Sverige«, siger Dennis Klindrup og fortæller at det var Jim Murray der fortalte ham om det svenske Mackmyra whisky, da de var sammen en weekend. Det var da Jim Murray skrev på sin første version af Whisky Bible. Han var så begejstret for det svenske destilleri og dets høje kvalitet, at han flere

gange opfordrede mig til at besøge det.

Dennis Klindrup er selv noget af en ekspert på Whisky. Han startede sitet Whiskyportalen.com for nogle år siden, og som i dag udgives på fem sprog og rummer informationer om træsorter, lagringer, korn og alverdens destillerier. »Det er ret fantastisk med denne svenske whisky. Man kan godt mærke, at de har gjort meget ud af at finde den rigtige recept.

Det er den mest lovende whisky jeg har smagt. Der er også kommet en del destillerier i Østrig og Tyskland, men jeg mener at Mackmyra ligger en tand foran i smag og kvalitet«, konstatere Dennis Klindrup og ser sig nu overbevist om, at nabolandet sagtens kan måle sig med de store destillerier i udlandet.

Arrangørerne af turen, Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen, NBO-Gruppen har besøgt det svenske destilleri flere gange, men forundres stadig over den unikke smag svenskerne får frem i deres whisky.

I dag, 8 år senere, er det stadig muligt at opleve smagen af hjertet i den svenske whisky. Der er stadig ild i den gamle esse i det hyggelige besøgslokale i Mackmyra.

Forskellen er blot, at der er endnu flere oplevelser ved at besøge det svenske whiskydestilleri, ja, faktisk er de ved at bygge en hel whiskyby.

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 29

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

whisky skolen DESTILLATION

I sidste ”time” i whiskyskolen så vi på, hvorledes kornet bliver til alkohol gennem en gæringsproces. Denne alkohol minder om en sød øl med en alkoholprocent på ca. 8,5%. For at hæve alkoholprocenten skal vi nu destillere den øllignende væske. I denne artikel vil jeg koncentrere mig om kobber kedel destillation.

Destillation er i al sin enkelhed en proces, hvor alkohol separeres fra vand, da alkohol har et lavere kogepunkt (78,3 grader).

Af Peter Kjær

Et kort tilbageblik Kineserne, Inderne og Araberne var de første til at destillere. Det var kristne munke på deres korstog, der stødte på denne kunst, hvor Araberne brugte alkoholen til at fremstille sminke og parfume. Men som munkene skriver ”Denne væske har en særdeles livgivende effekt!” Munkene har med andre ord ikke brugt alkoholen til at smukkesere sig, men har drukket det, og haft det sjovt.

Destillationsapparatet, som de tog med sig til Europa hedder en Alembic, og det er da også forløberen for de potstills, som anvendes på maltwhisky destillerierne i dag.

I Skotland var det tilladt at destillere til eget forbrug helt frem til 1823, hvor The Wash Act blev indført. Det var nu ikke længere kun munke, men landmænd, der fremstillede alkohol. Videreudviklingen af Ale-

30 Whisky & Rom magasinet | issue 3

mbic kedlen var blevet til landmændenes ”sma’ stills” – små destillationsapparater.

Disse kunne skilles ad, og gemmes af vejen i tilfælde af, at man i landsbyen fik besøg af den forhadte skatteopkræver. Meget af den alkohol, der blev fremstillet har formodentlig været af noget tvivlsom karakter.

Destillation anno 2012 Destillationsmetoder og apparater har ikke ændret sig væsentligt i flere hundrede år.

Når der destilleres alkohol på malt destillerierne i Skotland, er det stadig den gode gammeldags pot still der bringes i kog.

Der er ikke to destillerier, der har helt ens potstills. De er vidt forskellige i størrelse og facon, og producerer da også hver især en unik råsprit.

Alle potstills er løgformede, og munder ud i en svanehals, som øverst oppe har et knæk.

Efter at spiritusdampene har passeret dette punkt ledes de igennem en kondensator,

hvor dampene fortættes til alkohol.

Da jeg i tidernes morgen havde været på mit tredje destilleribesøg, gik jeg derfra og tænkte ”ja, ja – nu har vi ligesom set det.

Det er jo den samme historie hvert sted… ” Kort efter gik det dog til alt held op for mig, at grundprincippet i at destillere naturligvis er det samme på alle destillerier, men her ophører al lighed da også.

Råsprittens karakter er nemlig afhængig af en lang række faktorer.

Hvor svært kan det være?

Størrelsen og faconen på kedlen har en stor betydning for hvordan alkoholdampene stiger til vejrs og på ny fortættes til alkohol.

De skotske maltwhisky destillerier har typisk to sæt kedler. Den første kedel bruges til destillation af ”wash” – eller øllen om du vil. Kedlen kaldes wash still. Den anden kedel bruges til re- destillation af første destillat. Denne kedel kaldes spirit still.

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

The Stillman fra Chivas ses her ved “The Spirit Safe” apparatet, hvor den bevaringsværdige råsprit bliver ledt væk

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 31

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

whiskyskole

Som tommelfingerregel er den første kedel ca. dobbelt så stor som den anden.

Hos The Glenlivet er kedlerne høje og forsynet med en lanterneformet indsnævring. Disse to faktorer (indsnævringen og højden) betyder, at mange af de tunge alkoholdampe bliver kølet af under vejs til toppen af svanehalsen. De glider tilbage i kedlen (dette kaldes reflux), og får en tur i destillationsapparatet igen, indtil de bliver lette og elegante nok til at komme helt til vejrs. Råspritten bliver elegant, og det er da også kendetegnende for The Genlivet, at whiskyen er elegant i stilen.

Hos destilleriet Strathisla er der lavt til loftet i destillationsrummet. Her finder vi små kedler med en kort svanehals. Mellem den løgformede kedel og svanehalsen sidder en kugleformet udposning. Dette kaldes en boilball. Når kedlen har denne facon samles alkoholdampene i kuglen og farer rundt, og får masser af kontakt med kobberet.

Der er stort set ingen reflux, men grundet snurreturen i kuglen bliver alkoholen let og elegant og samtidig krydret grundet den store kontakt med kobberet.

Og så skal vi ikke underkende den menneskelige faktor, nemlig vores stillman, som er ansvarlig for, at råspritten bliver helt rigtig hver gang. Ved hjælp af simpel temperatur regulering kan han nemlig styre sine spiritusdampe, og således lave både lettere og tungere typer råsprit på samme kedel.

Lidt nørdede facts: Efter første destillation fremkommer en alkoholprocent på ca. 22 %. Destillatet kaldes nu low wines, og føres over i en tank kaldet “ low wines and feints charger”.

Anden destillation giver en renere alkohol.

Vi destillerer til 68-70 % alkohol i Skotland.

Andet destillat deles i tre dele.

Den første alkohol, der løber af kedlen kalder vi foreshots. Her er alkoholprocenten for lav, og der er uønskede duftelementer.

Der er for mange urenheder, som vi ikke ønsker at modne videre på. Foreshots bliver derfor ledt over i ” low wines and feints charger”.

Den midterste del af destillatet er det vi ønsker at tappe på fade og modne til whisky.

32 Whisky & Rom magasinet | Issue 3

“ still man” afgøre hvornår der kommer bevaringsværdig spiritus igennem hans spirit safe.

Man siger, at der ikke er to ens kobber potstills i Skotland.

De kan være høje, slanke, små og tykke og forskellige i udformningen af designet - alt efter hvilken stil destilleriet har.

Det er forskelligt hvor stor en procentdel af andet destillat de enkelte destillerier vælger ud som det de kalder ”middle cut”.

Den sidste del af destillatet kaldes feints, og har også for lav alkoholprocent og uønskede duftelementer. Feints ledes lige som foreshots over i vores low wines and feints charger. Når low wines bliver blandet med foreshots og feints stiger alkoholprocenten fra ovennævnte 22 % til ca. 28 %.

Ved anden destillation er det af afgørende betydning, at man får bevaret de aromastoffer, som giver behagelige karaktertræk i whiskyen, mens de dårlige aromastoffer skal ledes uden om den spiritus, som lagres på egetræsfade. Spiritussen fra andet destillat ledes igennem en “ spirit safe”, en kobber kiste med glassider. Destillatøren kan således følge sin spiritus minutiøst. Ved hjælp af simple måleapparater, nemlig et alkoholmeter og et termometer, kan vores

Det perfekte middle cut Destilleriets spirit safe er toldfrit område, og den er forsynet med en forseglet hængelås. Det er således kun de skotske toldmyndigheder, der sammen med destilleriets direktør har lov til at åbne denne ”skatkiste”.

På et af mine besøg hos Jim McEwan fra Bruichladdich stod arbejdsopgaven den 6. maj 2003 på en dag i destillationsrummet.

Med åben mund og polypper så jeg nu på, at min vært stak en nøgle i hængelåsen og åbnede destilleriets spirit safe. ”Jamen, det troede jeg ikke man måtte…” sagde jeg, hvortil Jim med sin vanlige tørre skotske humor svarede: ”Her gør vi alting forkert…”

Det skulle gå hen at blive en oplevelse, jeg aldrig glemmer!

Min opgave var nu, at finde det rigtige middle cut. Undervejs skulle jeg udtage prøver af råspritten og vurdere duften og klarheden. Samtidig skulle jeg følge med på alkoholmetret og termometret og notere mig resultaterne. Altså lige præcis den øvelse Jim som destilleriets master distiller havde gennemgået for at finde hans perfekte middle cut. Hans oprindelige notater for hvornår der skal skæres danner efterfølgende grundlag for hans destillatør-

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Brand ambassador Peter Kjær

ers arbejde, og spirit safen holdes (under normale omstændigheder) fra den dag af aflåst.

Hvor er det fantastisk, hvor mange gange og hvor meget spiritussen ændrer karakter i løbet af destillationen.

De følgende linjer er uddrag af mine notater: 2. destillat, opgave: find det rigtige middle cut.

Tid: 15 minutter.

Svovlagtig duft. Alkohol bliver blå ved tilsætning af vand.

Tid: 30 minutter.

Duft med frugt og flødekaramel. Stadig blå.

Tid: 50 minutter.

Duft af ost. Stadig blå.

Tid: 55 minutter.

Duft af lyng. Stadig let blålig.

Tid: 58 minutter.

Prøven er helt uden duft!

Tid: 59 minutter.

Duft af honning, citrus og anis. Alkohol helt klar ved tilsætning af vand. Cut! Tid: 2 timer 19 minutter.

Prøven er helt uden duft!

Tid: 2 timer 20 minutter: Duft atter let svovlagtig og alkoholen bliver blålig og uklar ved tilsætning af vand. Cut! Havde min erfaring været større, ville jeg have vidst, at på hver side af middle cut er der få sekunder hvor prøverne er uden duft.

Altså kunne jeg have taget mit cut ca. et minut tidligere end jeg rent faktisk gjorde det.

For at det ikke skal være løgn, så har kondensatorens udformning også en betydning for råsprittens karakter. Udformningen er nemlig afgørende for hvor hurtigt alkoholdampene bliver kondenseret.

Svaret på spørgsmålet ”hvor svært kan det være?” må altså blive, at du sagtens kan destillere hjemme i dit køkken (men du må ikke!), men hvis du skal lave alkohol af den høje kvalitet, som destillerierne laver i dag, så kræves der en god kombination af håndværk, videnskab og ingeniørsnilde.

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 33

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

roM skolen I sidste nummer af Whisky & Rom’s ”Romskole” havde vi fået fat i grundlaget for rom. Det kunne enten være ”frisk sukkerrørssaft”, ”Sukkerrørs honning” eller ”Melasse fra sukkerproduktion” Nu skal vi videre i de 5 faser: saft fra sukkerør – gæring – destillering – lagring – blending.

Af Ingvar Thomsen “www.romthomsen.dk

GÆrinGen eller ferMenterinG Frisk sukkerrørssaft Hvis vi starter med frisk sukkerrørssaft eller vesou som franskmændene kalder det, er det ikke nødvendig at fortynde sukkersaften. Koncentrationen i stænglen er ca 14% saccharose (køkkensukker – ”almindeligt sukker – disakkarid) og når man bruger vand til at skylle stænglerne og den pressede stængelmasse, så kommer sukkerkoncentrationen lidt længere ned. Det er således lige til at bruge i gæringsprocessen. Det skal imidlertid gå ret hurtigt. For hver time der går efter saften er presset ud, forringes saften. For det første medvirker iltningen at PH værdien(surhedsgraden) i saften falder og for det andet stiger angreb af vild gær og bakterier. Så man skal have en relativ stor kapacitet til presning og gærring når man har med frisk sukkerrørssaft at gøre. Processen bruges til den

34 Whisky & Rom magasinet | issue 3

romtype der kaldes ”Rhum Agricole” og som er fremherskende i de franske områder i Caribien.

Melasse og ”Sukkerrørs honning” Når man starter med mere sukkerkoncentrerede stoffer som melasse og ”sukkerrørs honning”, er det nødvendigt at fortynde det med vand først, idet gærcellerne ikke kan komme til at arbejde i et alt for koncentreret miljø.

Man hælder typisk, melassen eller ”sukkerrørs honningen” op i store tanke på omkring 30.000 liter og fortynder det med store mængder vand.

Når man bruger melasse fortynder man til 23 – 25 brix (brix er et mål for fast stof i procent. 1 brix er 1 gram fast stof pr 100 opløsning) og når man bruger sukkerrørshonning kan man nøjes med 18 – 20 brix, da der er større koncentration af sukker i det faste stof.

Gærtankene er under ændring. Før i tiden var der alene tale om store åbne tanke på omkring 20- til 50.000 liter, men over de sidste 30 år er der bygget flere og flere

lukkede gærtanke. Det skyldes flere forhold.

For det første producerer gæringsprocessen en meget stor mængde Co2 som jo er med til at ødelægge vores klima. Med en lukket gærtank kan man pumpe Co2 ud og putte det på trykflasker og derved genbruge det i sodavand og øl.

For det andet yder de lukkede tanke en bedre beskyttelse mod bakterier der kan udvikle uønskede smagsstoffer og mod vildgær, som kan starte en ukontrolleret gæring.

Det er meget få steder man anvender vild gæring som den man kender fra Lambic øl typer. Det bruges kun i meget få ”garage rom” og ikke i kommercielt brug. Gæringen kan tage op til 2 uger og resultatet varierer ofte fra gang til gang. Chancen for at det går helt galt og bliver ubrugeligt, er ret stor.

En vigtig funktion for gærtankene er at styre temperaturen under gæringen.

Gæring er en exoterm (varmeudviklende) proces. Det vil altså sige, jo voldsommere gæringen forgår, jo mere varme udvikles der.

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Det er både godt og skidt. For jo varmere det er, jo hurtigere gæres sukkeret til alkohol, men bliver det for varmt dør gæren simpelthen af varme. Som der fremgår senere i artiklen afhænger det af gærtypen. ”Dræber temperaturen” er imidlertid også afhængig af alkoholprocenten. Så den samme gær kan den dø ved 42,5 grader ved 11% alkohol, men dør allerede ved 38,5 grader hvis alkoholen er oppe på 17% Gærtanke indrettes nogle steder med indbyggede køleanlæg, som rør inde i tanken hvor der cirkulerer koldt vand i.

Eller som en stor tank uden om gærtanken, der ligeledes er nedkølet med koldt vand.

Nedkølingen forhindrer at gæren dræbes af varmen den selv udvikler, men betyder også at der udvikles flere smags nuancer i ”urten” eller ”sukkerrørs-vinen”(som man kalder den gærede sukkerholdige væske).

Jo længere tid gæringsprocessen varer jo flere congeners udvikles der.

Congeners er et engelsk udtryk for forskellige alkoholer og estere der udvikles under gæringsprocessen. F.eks fusel, metanol, acetone, acetaldehyde.

Nogle er vi glade for andre vil vi gerne være fri for. De uønskede stoffer fjernes i den videre destillations og lagringsproces.

Rom som Zacapa, fra Guatemala, Mount Gay fra Barbados og Inner Circle fra Australien er nogle af dem der har en forlænget gæringstid. De bruger alle 5 døgn til gæringen.

Her ses en åben gærtank, hvor gæringen er gået i gang. Nogle gærtanke kan indeholde helt op til 50.000 liter

Den basale tommelfingerregel er, jo længere gæringstid, jo mere fyldig og kompleks bliver urten - ”sukkerrørs-vinen” og dermed rommen.

Normal gæringstid for rom i den varme del af Caribien er 24 – 36 timer. Det skyldes at varmen er tilpas høj, hvilket får gærcellerne til at formerer sig meget hurtigt, samt at man bruger ”master batch” til at starte gæringen med. En ”master batch” er en lille mængde sukkeropløsning som tilsættes gær og ofte også næringsstoffer, så der skabes optimale betingelser for gæren til at formerer sig. Denne batch er altså i fuld gang med at vokse og spise sukker og når den når sit højeste bliver den hældt ud i de store gærtanke. Det er altså en særlig ”forkultur” der allerede er i høje omdrejninger, så gæringen ikke skal starte fra bunden af.

 issue 3 | Whisky & Rom magasinet 35

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

rom skolen

En medarbejder tager en prøve af gæringen

Gæren man bruger er genstand for megen mystik og deler producenterne i flere ”skoler/retninger”. Typerne stammer alle fra gær slægten Saccharomyces. Men præcis hvilken art eller blanding de forskellige destillerier bruger er ofte en meget velbevaret hemmelighed. Nogle har ligesom det danske ølbryggeri Carlsberg udviklet og kultiveret sin egen gærstamme, som man hele tiden vedligeholder og dyrker. F.eks har Zacapa fabrikken udviklet sin gær fra gærceller fundet på ananasplanter i Guatemala. Den har åbenbart en gæringsmåde der passer til Zacapas’ ønsker med hensyn til udvikling af smagsstoffer og mængden af alkohol.

Andre fabrikker går ikke op i at have egen gærproduktion, de køber deres gær på en fabrik der har specialiseret sig i at lave gær til alkoholbranchen. Gæren og gæringsprocessen skal tilpasses til hinanden med temperatur, mængden af sukker i opløsningen, tiden der skal gæres og hvor mange procent alkohol man ønsker.

En del romdestillerier bruger ”Dunder” (på dansk ”Spøl”. I whiskyproduktion kaldes det ”sour mash”) for at sænke ph værdien i gæringsprocessen. ”Dunder”/”spøl” er det

36 Whisky & Rom magasinet | Issue 3

“Man hælder typisk, melassen eller ”sukkerrørs honningen” op i store tanke på omkring 30.000 liter og fortynder det med store mængder vand” der er tilbage når man har lavet en destillering. Altså den væske der ikke længere indeholder alkohol, men kun døde gærceller og restvæsken. Den tilfører den nye gæringsproces en hel del næringsstoffer og surhed der er med til at udvikle congeners.

Specielt på Jamaica bruger man metoden med ”Dunder”/”spøl”. Den sure væske bliver opbevaret i noget de kalder ”mock pits” som simpelthen er huller i jorden hvor væsken opbevares indtil den skal bruges. Denne opbevaringsmetode er med til at udvikle og holde liv i en righoldig bakterieflora. Det er med til at udvikle de mange congeners som danner en smagsrig rom Brugen af ”Dunder”/”spøl” på Jamaica, samt

den lange gæringstid (og brugen af pott stils) bevirker at man ender med et produkt med mange estere (smagsrige ”fedtsyre molekyler, en del af det man kalder congeners) og de er med til at karakterisere rommen.

Man graduerer rommen således: Common Clean 80 – 150 forskellige estere.

Plummers 150 – 200 forskellige estere Wedderburns 200 - 500 forskellige estere Continental forskellige estere Flavoured 500 – 1700 forskellige estere

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Åben gærtank

Rom som Zacapa, fra Guatemala, Mount Gay fra Barbados og Inner Circle fra Australien er nogle af dem der har en forlænget gæringstid. De bruger alle 5 døgn til gæringen.

Citat: Ingvar Thomsen

Denne kategorisering er traditionel engelsk og bruges næsten ikke mere. Der findes dog en rom med navnet ”Smith & Cross Pure Pot Still “Plummer & Wedderburn” Traditional Jamaica Rum” som jo har det med i navnet. Den holder 57% så det er noget der rykker i smagsløgene.

Ny gæringsproces – ”kontinuerlig gæring” Gæringsprocessen har traditionelt været en batch gæring. Det vil sige at man har fyldt en kæmpe tank og tilsat gær og ladet gærin-

gen forløbe. Til slut har man så haft en tank med en urt – ”sukkerørsvin” med alkohol.

Væsken er så blevet destilleret og man kan starte tanken forfra igen.

En af de nyeste trends i gæring er kontinuerlig gæring. Altså en proces der løber hele tiden og som producerer ”sukkerrørs-vin” løbende uden stop.

Systemet baserer sig på flere forbundne tanke, hvor der hele tiden kommer frisk melasseopløsning ind i den ene ende og der kan tappes ”sukkerrørs-vin” løbende i den anden ende. Gæren bliver således hele tiden inde i systemet og bliver fodret. Metoden er bedst egent til de lette romtyper og metoden bliver blandt andet brugt på ”Santa Teresa” i Venezuela og West Indies Rum Distillery på Barbados. Det er helt sikkert en metode der vil stige i udbredelse idet der forskes meget i metoden, da den er effektiv når man skal gære produkter til medicinalindustrien og til produktion af etanol til brændstof.

Resultatet af gæringsprocessen er en ”sukkerrørs-vin” med en vis mængde alkohol. Der er dog meget store udsving i alkoholprocenten. I de franske ”Rhum Agricole”

typer hvor man bruger ren sukkerrørssaft, får man en meget svag ”sukkerrørs-vin” ofte nede mellem 4 – 6 % alkohol. Hvorimod man med sukkerrørshonning og melasse kommer op på alkoholkoncentrationer på mellem 7 – 14%, alt efter længden af gæring og typen af gær.

Når vi gennem gæring har fået produceret ”sukkerrørs-vin” er vi klar til næste trin i romproduktionen, nemlig destillering som skal bringe alkohol procenten meget højere op. Nemlig op mellem 60 og 90 %.

Det behandler vi i næste artikel i romskolen.

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 37

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

WILLIAM GRANT son &

s

UDNÆVNT TIL “DISTILLER OF THE YEAR”

af Jens Tholstrup

D

en uafhængige og familieejede whiskyvirksomhed, William Grant & Sons er blevet udnævnt til Årets Destillatør 2011(Distiller of the Year) ved den prestigefyldte International Wine & Spirit Competition (IWSC) prisuddeling, der fandt sted i Guildhall i London den 16. november.

William Grant & Sons vandt også IWSC’s titlen ‘Distiller of the Year’ i 2010, og det er fjerde gang siden 1999 det er sket.

Baggrunden for titlen skal findes i, at William Grant & Sons i alt vandt 19 guldmedaljer og en lang række sølvmedaljer. Således hentede hver eneste Glenfiddich variant i alderen 12 – 40 år en guldmedalje – en høst, der aldrig er opnået før af et enkelt destilleri. Både Grant’s, Tullamore Dew og The Balvenie hjalp også til med medaljer, og desuden vandt The Balvenie Thirty trofæet for bedste Single

38 Whisky & Rom magasinet | issue 3

Malt over 15 år. Tillige vandt William Grant & Sons også ’Bedste Vodka’ med islandske Reykja vodka, der filtreres gennem lava, og ”Bedste Tequila” med Leyenda del Milagro Reposado Tequila.

Brian Kinsman, William Grant & Sons Malt Master og Master Blender, kommenterede sejren; “Vi er meget glade og stolte over at vinde ‘Distiller of the Year’ prisen.”

“Efter at have vundet titlen i 2010, er det en stor anerkendelse at vinde den igen I 2011.

Det er helt klart et stort kompliment til hele holdet, der med al den viden, kunnen og håndværk gør det muligt at lave noget helt unikt whisky og sprit.”

Medaljerne uddeles af dommerpanelet, der får lov til at dufte og smage på væskerne, men uden at vide hvad de smager. Netop p.g.a. blindsmagning er priserne så eftertragtede. Dommerpanelet består af journalister, skribenter, sommelierer, blendere og folk fra whiskybarer, som smager på og dufter til spiritus fra hele verden.

William grant & sons vandt også iWsC’s titlen ‘distiller of the Year’ i 2010, og det er fjerde gang siden 1999 det er sket.

Brian Kinsman, William grant & sons malt master og master Blender, kommenterede sejren; “vi er meget glade og stolte over at vinde ‘distiller of the Year’ prisen.”

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Her ses Brain Kinsman, der efterfulgte David Stewart som Master Blender - der efter 47 år på samme destilleri har valgt at give plads til nye kræfter. David Stewart forsætter sit arbejde som Master Blender på Balvenie. Brian Kinsman er den 6. Master Blender i hele William Grant´s historie - han blev ansat i 1997, med en fortid som kemiingenniør og efter 8 år “i lære” hos David Stewart blev han den 1. december 2009 udnævnt som Glenfiddich Malt Master og Master Blender for Grant´s med ansvaret for kvalitetstjek af råsprit og kontrol af modningen af de mange fade.

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 39

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

whisky foreDraG.Dk * Whiskysmagning Fredag den 3. februar kl. 19.00 - Kulturhuset Indre By Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København Vi skal smage følgende: Tyrconnel 10 år - Sherry- 46% Tyrconnel 15 år - Bourbon - 46% Edradour 12 år - caledonia - 46% Adelphi Private Stock - 40% Isle of Jura - Vintage 1990 - 45% Caol Ila - Whiskymesse Malt - 43% SMOKED! - Islay Malt - 50% Peatfire - Islay malt - 61,2% * Whiskysmagning Lørdag den 3. marts kl. 16.30 - Destilleriet Stauning, Stauningvej 38, 6900 Skjern Vi skal smage følgende: Stauning Traditional Reserve Stauning Peated Reserve Stauning Rye Second Opinion Edradour Vintage 2003 7 år 57,4% Natural Cask Strength - Bourbon Cask matured First release Caperdonich 1994 17 år 57% Hogshead Cask 96521 Signatory Vintage Springbank Vintage 1995 16 år Single Cask Port Wood Hogshead 53% Bowmore 1994 14 år 56,3% Oak Hogshead Cask 3816 Riverstown Bruichladdich Lochindaal 2007 4 år 67,2% Hogshead Cask 3332 * Romsmagning Torsdag den 8. marts kl.

19.00 - Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C. Vi skal smage følgende: 1423 second Edition Panama Rum 16 år Panama

El Dorado 12 år - Guyana Fundacion XX Años 20 år - Costa Rica Ron Centenario 12 år Gran Legado - Costa Rica Port Morant 1999 11 år - Guyana Opthimus 25 år - Den dominikanske republik Rom aftapning fra Whiskymessen 10 år – Jamaica Whiskysmagning fredag den 9. marts kl.

17.00 - Fakkelgaarden, Fjordvej 44, 6340 Kruså Vi skal smage følgende: North British 1963 Single Grain Signatory 45 år 55,8% Bowmore Octave Whiskymesse Malt 2002/20011 57,7% Kilchoman Kolding WL Aftapning Bourbon 60,4% Springbank Vintage 1997/2008 Batch 2 54,9% Brora 1981 Signatory Cask Sherry Butt 26 år 57,1% Mortlach 1971 Original 32 år 50,1% Balvenie Tun 1401 - Batch 2 – 50,6% Edradour Natural Cask Strength 14 år 57,3% Highland Park Saint Magnus 12 år 55% Port Ellen Single Islay Malt Program: Kl. 17.00 Intro til whiskyens verden i Festsalen.

Kl. 18.00 4-retters gourmetmenu med tilhørende whisky.

Efterfølgende serveres 2 forskellige sorter kaffe, chokolader og whisky.

Pris pr. person 1.000,- inkl. foredrag, 4-retters menu, whisky og kaffe NB: Ønskes værelse i forbindelse med

se alle de åbne foredrag på www.whiskyforedrag.dk , hvor alle over 18 år kan deltage.

40 Whisky & Rom magasinet | issue 3

ovenstående arrangement er prisen DKK 1.100,- pr. værelse inkl. morgenkomplet. * Whiskysmagning fredag den 16. marts kl. 19.00 - Fox & Hounds, Nørregade 26, 7500 Holstebro Vi skal smage følgende: Caol Ila 1999/2011 Signatory Vintage - Fad no.310040 - 59,1% Kilchoman Single Islay Cask - Kolding Whiskylaug - 60,4% Alc. Caperdonich 1994 17 år 57% Hogshead Cask 96521 Signatory Vintage Springbank Vintage 1995 16 år Single Cask Port Wood Hogshead 53% Bowmore 1994 14 år 56,3% Oak Hogshead Cask 3816 Riverstown Bruichladdich Lochindaal 2007 4 år 67,2% Hogshead Cask 3332 * Whiskysmagning i Århus - Torsdag den 22. marts kl. 19.00 - Møllegade 32, 8000 Århus C. Vi skal smage følgende: Springbank Vintage 1995 16 år Single Cask PortWood 53% Alc. Edradour Single Highland Malt -40% Alc. Tyrconnell 10 år Sherry Cask - Irish Whiskey - 46% Alc. Harley-Davidson Aftapning - Blended Whisky -40% Alc. Smoked! Single Islay Malt - Sherry Butt 50% Alc. Bruichladdich Lochindaal - Whiskymesse Malt - 67,2% Alc.

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

Destilleriprofil: Benriach

i hJertet speysiDe af

en af det seneste tiårs største succeser i whiskybranchen er genfødslen af Benriach – eller Benriach, som de nye ejere valgte at kalde deres nye brand. en lang række priser og hædersbevisninger taler deres tydelige sprog, men er det branchens eget rygklapperi eller ligger der en spændende historie gemt? i artiklen giver whiskykenderen Carsten hering nielsen en profil af destilleriet, af historien og af de aktuelle produkter.

Af Carsten Hering Nielsen

På tur i Speyside Når man er på whiskytur til Skotland første gang, kan det godt være en lidt speciel oplevelse at spotte de forskellige destillerier. Normalt er de kendetegnede med hvide skorstene med sort top og bedagede stenbygninger med pagodetag – ofte gemt lidt af vejen i en dal eller bag en bjergside. Er man flere i bilen er det den sjoveste måde at opleve Skotland på – uden GPS-koordinater og med tid til at nyde naturen og omgivelserne, og et godt gammeldags folde-ud-kort i skødet på co-driveren.

42 Whisky & Rom magasinet | issue 3

Lad det alligevel være sagt med det samme: BenRiach Distillery finder du nemt. Uden kort. Uden GPS. Du skal naturligvis befinde dig i Skotland – i Speyside – men det er vist også næsten det eneste krav.

Har man eksempelvis været forbi Gordon & MacPhail’s, Benromach eller Linkwood i Elgin – eller er man kørt den vej forbi fra Inverness og det nordlige højland, så er det verdens nemmeste opgave at finde BenRiach. Fra Elgin skal man mod syd ad A941 i retning mod Rothes/Aberlour og Craigellaghie /Dufftown. Der er kun ca. 2,5 km fra man forlader den sidste rundkørsel

i det sydlige Elgin og til BenRiach. Man kan ikke undgå at se det. På venstre side af vejen, efter et blødt venstresving ligger det der.

Lige ud til landevejen – midt i ’The Heart of Speyside’, som marketingfolkene så poetisk udtrykker det. Rustikke, gamle stenbygninger. Et enkelt pagodetag – og så rækken af lave bonded dunnage warehouses – de karakteristiske toldfri lagre, hvor de dyrebare dråber ligger slumrende og modner i deres egefade. Stavlet tre fade i højden. Fremtidens whisky – nydelse, smags- og duftindtryk – endnu i den flotteste indpakning.

Som bonus får man et kig på Longmorn

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Distillery forærende også, idet det ligger klos op ad BenRiach (og endda er det første man ser, hvis man kommer sydfra) – og bare en halv mile længere mod syd findes der hele tre styk Diageo-destillerier. Adgangsvejen mod industrikomplekset med Glenlossie og Mannochmore er den første større vej til højre efter man passerer Longmorn, og Glen Elgin ligger godt gemt inde til venstre umiddelbart derefter, hvis man forbliver på A941.

Fortiden Men tilbage til BenRiach, eller rettere til Longmorn. Nej, i virkeligheden er det nok mest rigtigt at gå helt tilbage til Glenlossie.

For der er en sammenhæng. Det var her, at den driftige destillerimand John Duff byggede sit første destilleri. Han kom fra et job som distillery manager på Glendronach men havde mod på mere, og stiftede således i 1876 Glenlossie Distillery tæt på River Lossie. Sammen med bl.a. den senere ejer af Talisker, Alexander G. Allan og de to whiskykøbmænd George Thompson og Charles Shirres får de etableret et godt samarbejde

På BenRiach kan de producere op til 2.800.000 liter råsprit om året, men de er ikke helt der oppe endnu - i 2011 nåede de 1.850.000 liter.

og et destilleri i Glenlossie. Det bliver til John Duff & Co. og i 1893 begynder de at bygge endnu et destilleri længere nordpå i Longmorn. Den første produktion påbegyndes i december 1894 og John Duff køber i 1897 kollegerne ud og stifter officielt Longmorn Distillery. Det er de store armbevægelsers tid for John Duff, så allerede i 1898 bygger han endnu et destilleri umiddelbart ved siden af Longmorn. Destilleriet er Benriach – dengang bedre kendt som Longmorn no. 2.

Succesen varer imidlertid kort, for allerede i 

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 43

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

Destilleriprofil: BenRiach

Her hygger BenRiachs fade sig mens de modner whiskyen til glæde for fremtidige generationer af whiskyelskere

BenRiach har omkring 25.000 fade liggende i deres Warehouses.

I 2010 blev der solgt 12.600 kasser af BenRiach rundt i hele verden.

december samme år må John Duff erklære sig konkurs. Duff blev ramt af svindelskandalen ’det store Pattison Crash’, som rammer en række forskellige interessenter i whiskybranchen. The Pattison Crash er siden blevet benævnt som den første af de store kriser whiskyindustrien gennem tiderne er blevet ramt af. Branchen var blevet narret, bl.a. til at producere store mængder nydestillat, bestilt af Pattison, men som ikke kunne afsættes da disse ikke kunne betale. Det førte til, at en række whiskykøbmænd, blendere og destillerier gik konkurs, blev solgt eller ligefrem lukkede. Det var vanskelige tider.

Således også for John Duff.

Derfor sælger banken i 1899 aktierne i John Duff & Co Ltd. til James R. Grant, der nogle år senere efterfølges af sønnerne J.C.Grant og R.L.Grant. De er knap så hårdt mærket

44 Whisky & Rom magasinet | Issue 3

af svindelaffæren og kan se fordelene ved at have to destillerier liggende tæt på hinanden.

Det skal imidlertid hurtigt vise sig, at de også havde sans for at skære ned på omkostningerne. Longmorn havde stor destillationskapacitet, og allerede i 1900 lægges Benriachs destilleridel i mølpose. Malteriet fortsatte imidlertid uforstyrret med at producere malt til Longmorn – og gjorde det helt indtil 1999 hvor malteriet lukkede efter 101 års uafbrudt produktion.

Produktionen Altså har BenRiachs destilleridel kun været åbent i omkring en tredjedel af de 113 år destilleriet har eksisteret. Det kørte de første par år under John Duff, men var så lukket indtil det i 1965 blev genåbnet af Glenlivet Distillers efter at være blevet bygget om og moderniseret. 13 år efter – i 1978 overtager

destillerigruppen Seagrams BenRiach og vælger hurtigt at bruge det som forsøgsdestilleri. Ifølge de fleste kilder sker den første destillation på røgmalt i 1983 – men som beskrevet længere nede i artiklen findes der eksempler på peatede udgaver af BenRiach så langt tilbage som i begyndelsen af 70’erne – så det er altså oplysninger der skal tages med et gran salt. Uanset denne lille uklarhed i historiebøgerne, så er Benriach en succes for Seagrams og de vælger i 1985 at fordoble produktionskapaciteten og øger antallet af stills fra to til fire, hvilket giver en kapacitet på omkring 2,8 millioner liter newmake.

Produktionen fortsætter, indtil 1999 som nævnt på malt fra eget gulvmalteri, men lukningen af malteriet varsler nedgangstider.

Andre destillerikæder har skåret porteføljen af destillerier voldsomt til – både i 1983 og 

GRATIS VINSMAGNING - FoR VeNNeKRedSe, FoReNINGeR, VINKlubbeR & VIRKSoMhedeR Skovgaard Vine tilbyder gratis vinsmagninger for alle nye kunder & foreninger.

Kan du samle min. 20 personer hos dig selv, i din forening eller måske på din arbejdsplads, så stiller vi op til en hyggelig vinsmagning med 10 vine inkl. foredragsholder og naturligvis super gode tilbud på aftenen.

Smagningerne kan afholdes hos jer eller os.

– Vi kommer gerne til jer uanset hvor i landet I ønsker arrangementet afholdt...

For booking eller bare mere information, kontakt: Per Thorup per@skovgaardvine.dk eller tlf.: 27 51 00 28

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

Destilleriprofil: BenRiach

Her ligger destilleriet lige ud til landevejen når man kommer fra Elgin i nord

igen i 1993. Særligt var det gået hårdt ud over The Distillers Company (som senere indgik i United Distillers og nu i Diageo).

Branchen gik på dette tidspunkt efter konsolidering – ikke efter kvalitet. Seagrams blev i 2001 opkøbt af franske Pernod Ricard (som siden også købte Chivas Brothers) og konsekvensen for Benriach blev, at man kun skulle producere i tre måneder om året, indtil destilleriet i 2002 blev lagt i mølpose. For første gang i 105 år var der stille på Benriach.

Overtagelsen Men der skulle ikke være stille længe. Den karismatiske og rutinerede master blender Billy Walker overtog sammen med to sydafrikanske pengemænd destilleriet, som de valgte at kalde BenRiach, i 2004. De købte destilleriet og det resterende on-site lager, hvor de ældste fade var fra 1966 – altså umiddelbart efter at Glenlivet havde revitaliseret destilleriet.

Pernod Ricard havde som forudsætning for salget, at BenRiach skulle levere en vis mængde af produktionen til brug for Chivas’ blendproduktion, og det har siden været en solid basis for BenRiachs forretningsmodel, at man umiddelbart kunne kapitalisere ca. 60 % af den nye produktion.

46 Whisky & Rom magasinet | Issue 3

BenRiach blev opkøbt i 2004 af den tidligere direktør for Burn Stewart, Billy Walker og Intra Trading for £5.4 millioner

Aftapningsportefølje En anden grund til at BenRiach har haft så stor succes siden 2004 er, at man har været utroligt dygtige til både at have et bredt standardsortiment og en række forskellige specialiteter, der er blevet udgivet i så begrænsede antal, at prisen kunne ligge i den bedre ende af markedet. Man har valgt i flere tilfælde at give sine aftapninger latinske navne, og bortset fra, at de nogle gange er vanskelige at udtale (især hvis man har smagt på varerne forinden), så er det en succes.

Smagsmæssigt er BenRiachs grund-

karakteristika en fyldig, frugtig og blomsterrig smag. Som mange andre Speyside-whiskyer har den en god sødme og fine noter af honning og krydderier. Den lagrer utroligt godt – både i den røgede og den urøgede version – og kan opnå en fantastisk kompleksitet i de ældre aftapninger, ofte med tunge orange noter af pomeransskal og citrus.

Groft sagt er der fem grupper af produkter: Standard Range (un-peated) Standard Range (peated) Limited Releases (typisk med forskellige former for fadfinish) Single Cask Bottlings Resten – der præsenteres i et meget begrænset antal flasker, eller som senere kommer til at indgå i standardsortimentet Således kan BenRiach præsentere noget for enhver smag og enhver pengepung.

Standardsortimentets urøgede del består af en klassisk og ren Speyside whisky, begyndende med den helt billige ’Heart of Speyside’ og med en række aldersangivne aftapninger på 12, 16, 20, 25 og 30 år (og en enkeltstående 40-års aftapning i 2007). Den røgede/tørvede del indledes også med en prisbillig variant, nemlig ’Birnie Moss’ – og

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

BenRiach Distillery Manager Stewart Buchanan et kendt ansigt og en god ven af danske whiskyfans

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 47

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

Destilleriprofil: Benriach

BenRiach har i 2011 vundet mange medaljer i forskellige kategorier bl.a. guld hos IWSC med deres 12 årige sherry fadlageret whisky.

følges ligeledes op af en række aldersangivne aftapninger; Curiositas 10, Septendecim 17 (udkom første gang i januar 2012), Authenticus 21 – alle på røgmalt.

Fra kategorien ’Resten’, modtog Danmark i begyndelsen af 2011 de første versioner af 1) Horizons, der er en 12 års triple-destilleret whisky (som det kendes fra traditionen i Irland og i det skotske lavland) og 2) Solstice – som er en 15 år gammel heavily peated aftapning, der først er lagret på bourbonfade og dernæst afsluttet på Tawny portvinsfade.

Begge disse aftapninger holder 50 %, hvor de

GeoGrafi:

The BenRiach Distillery Longmorn – Elgin Morayshire – IV30 8SJ

eJerskaB:

Intra Trading (ejet af de to sydafrikanske forretningsmænd Geoff Bell og Wayne Kieswetter) og Billy Walker (tidligere direktør for destillerigruppen Burn Stewart) overtog i 2004 fra Chivas Brothers.

48 Whisky & Rom magasinet | issue 3

fleste andre BenRiach-aftapninger er på 46 %. Undtaget herfra er de billigste aftapninger (der følger markedsstandarden på 40 %) og selvfølgelig enkeltfadsaftapningerne ved fadstyrke.

Indtil 2012 er der i alt udkommet otte forskellige batches af de enkeltfadsaftapninger, som destilleriet selv lancerer. Hvert batch indeholder typisk otte til ti forskellige udtryk, fordelt på bourbon, sherry, peated og heavily peated enkeltfade. Dertil kommer en række forskellige aftapninger, der er leveret direkte til et specifikt marked eller en bestemt kunde. Den yngste af disse er en heavily peated bourbonlagret aftapning på tre år, leveret til Whisk-e i Japan i maj 2008.

En krasbørstig sag på 58,5 % og bare 266 flasker. Den hidtil ældste aftapning, på 41 år, gik samme vej. Bare 104 flasker kom ud af fad 2709 fra 1968, men med imponerende 51,0 % alkohol tilbage. De blev leveret til Bar Main Malt i Kobe i Japan og anledningen var ”to Celebrate Sone Bussan’s 60th Anniversary” – som det fremgår af etiketten.

Nyeste danske aftapninger: Den danske importør af BenRiach har siden overtagelsen i 2004 været Mac Y i Frederiks ved Karup. Firmaet, med direktør Søren Nørgaard i spidsen, har fået adgang til en række rigtig fine fade og har tidligere aftappet en meget rost peated 12 års udgave

i forbindelse med deres 10 års jubilæum i 2006. Fadet var en stor Oloroso Sherry Butt (1994 fad nr. 807), som udkom i 700 unummererede flasker. Dette fad er udsolgt fra forhandleren, men kan med lidt held findes på en hylde hos din lokale vin- og spiritushandler, eller en sjælden gang ses på auktion.

Forud for firmaets nyligt overståede 15 års jubilæum, blev der i maj 2011 afholdt en såkaldt ”hard core studietur til Skotland” med deltagelse af en række danske forhandlere. Disse foretog udvælgelsen af endnu to nye fade til Mac Ys egen Specially Selected Celebration Range.

Den første af disse er en velafbalanceret 16 års peated udgave fra et 2nd fill bourbon fad (nr. 2481 – 1995-2011 – 216 flasker – 53,5%). Den anden er en dejlig sødmefyldt 15 års udgave fra et Virgin Oak-fad (nr.

3273 – 1996-2011 – 327 flasker – 51,5 %).

Begge fade er stadig i handelen. Importøren kan anvise nærmeste forhandler.

Den nyeste danske aftapning er foretaget af foreningen MacAlabur. En række af foreningens medlemmer rejste i oktober 2011 en smuttur til Skotland, hvor de selv foretog aftapningen af fad nr. 99/797 på Bladnochs aftapningsanlæg. Også denne aftapning er særdeles velsmagende, men indgår altså ikke som en del af BenRiachs enkeltfadsprogram, da det er en privat, 

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Warehouses hos BenRiach

uafhængig aftapning, og af samme grund har flaskerne aldrig været udbudt offentligt til salg.

Ringen sluttet Det er i øvrigt den lille kuriøse krølle på historien, at John Duff oprindeligt kom fra Glendronach Distillery, der ligger ca.

12 km nordøst for Huntly og i alt knap 60 km øst-sydøst for Longmorn. Efter succesen med BenRiach – og etableringen af et stærkt brand, købte The BenRiach Distillery Company i 2008 Glendronach og gentog ved samme lejlighed den lille finte med at rette et bogstav i navnet. Her har man igen haft stor succes med at skabe et nyt og stærkt brand – ikke mindst på det danske marked.

Således er ringen sluttet, og GlenDronach og arven efter John Duff er igen til fulde en del af BenRiachs historie.

I november 2009 var Billy Walker Co. igen på indkøb hos Pernod Ricard. Som en del af virksomhedens satsning på at øge salget fra BenRiach og GlenDronach købte de Chivas’ aftapningsanlæg i Newbridge, som indtil da bl.a. foretog aftapningen af hele Glenlivets

produktsortiment.

Alt tyder på, at der igen kommer gang i destilleriets gulvmalteri i 2012 – som det kun syvende af de eksisterende skotske destillerier (de øvrige er Balvenie, Bowmore, Highland Park, Kilchoman, Laphroaig og Springbank). Det kunne være en fornøjelse at se den enlige kobberpagode i brug igen.

Destilleriets marketingfolk har siden 2007 lovet, at gulvmaltningen ville blive genoptaget ’til næste år’, så man kunne godt være lidt skeptisk til man havde set det, men ifølge distillery manager Stewart Buchanan skulle den være god nok. Han har været med på holdet siden overtagelsen i 2004, og genoplivningen af malteriet er en af de ting der har stået højt på hans personlige ønskeliste gennem alle årene. Gulvet og al den fornødne mekanik er til stede, så mon ikke 2012 bliver året hvor det endelig lykkes?

Jeg skal i hvert fald forbi igen for sjette gang – der er så hyggeligt ude på (høj)landet.

SØGAARDEN Whisky Shop

Atelier-Bed & Breakfast

Tag en overnatning med besøg i Whisky Shoppen - og lad tiden stå stille for en stund Stort udvalg af Whisky fra hele verden, samt Rom, Cognac og anden spiritus

Astrid Holmriis & Niels Jacobsen Himmestrupvej 8 · Lee · Bjerringbro · 8668 6464 · www.Whiskyshoppen.dk

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

kØBManD MeD spiritUs soM speciale Når man siger Juul’s, siger man også Michael Madsen.

Når man siger Michael Madsen, siger man også Juul’s, de to er nemlig vokset sammen til en harmonisk højere enhed

af Hanne Kenneth

S

elvom Michael Madsen’s alder ligger langt fra Juul’s Vin og Spiritus, så har han alligevel brugt det meste af sit arbejdsliv på Værnedamsvej 15 i København. Han har haft sin daglige gang bag det gamle skilt, Juul’s Vinhandel, som har prydet facaden siden 26. oktober 1926. Men Michael Madsen har alle dage været en driftig mand, og siden 1988, hvor Michael Madsen holdt sin entre hos Juul’s, har forretningen konstant været på forkant med udviklingen. Sortimentet blev gået efter i sømmene og udvidet med flere mærker indenfor spiritus. Især flere typer af Whisky manglede på hylderne, og da Michael Madsen sammen med Helge Nidløse overtog forretningen i 1991, gik det rigtig stærkt med fornyelserne.

- Da jeg kom i 1988, havde vi 30-40

52 Whisky & Rom magasinet | issue 3

forskellige whisky, og det var altså mange efter datidens normer, husker han og oplyser, at det ikke var så meget maltwhisky, men den blended man havde satset på. Whiskyomsætningen var heller ikke noget at skrive hjem om. Et par flasker om ugen, kunne det blive til, men det fik Helge Nidløse og Michael Madsen hurtigt lavet om på. Det gamle skilt blev udskiftet til Juul’s Vin og Spiritus og lokalerne tapetseret med reoler.

Reoler der skulle bære på nogle af de bedste whisky i verden.

derne, og lader du det dvæle ved en flaske, indfører han dig straks i dens mysterier, inden du næsten selv har opdaget din egen interesse. Hans situationsfornemmelse er overudviklet, og enhver tendens ude på markederne undgår heller ikke hans årvågne opmærksomhed.

Michael Madsen er en nørd. Michael Madsen er en ekspert, og Michael Madsen elsker sin forretning, sit personale, sine kunder og alle flaskerne på hylderne, så da partneren Helge Nidløse i 2003 ville på pension, var der overhovedet ingen tvivl om, hvem der skulle køre forretningen videre.

Det er måske opskriften på, hvordan man som vin- og spiritus købmand i København leverer varer til mere end 150 butikker i Danmark og har en hel række udenlandske samarbejdspartnere.

Han følger konstant dit blik rundt på hyl-

- Vi er meget lyttende. Det gælder om at høre hvad jungletrommerne fortæller, siger han og understreger, at det selvfølgelig ikke er nok at lytte, man må også handle.

Men successen er ikke alene Michael Madsens. Den blev skam grundlagt, længe før han blev født.

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Vi prøver at fortælle kunderne historien om whiskyen, de vil købe, gøre den nærværende og vise dem samhørigheden.

Grundlæggeren, Svend Juul var også en fremsynet mand, som allerede i 1926 havde set mulighederne for at have rejsende sælgere. De blev sendt rundt til landets købstæder og hentede ordre hjem til forretningen på Værnedamsvej, som i øvrigt er opkaldt efter værtshusholder og øltapper Werner Dam, som var aktiv i gaden frem til 1762.

- Jeg nåede også at opleve en af de gamle sælgere, siger Michael og fortæller, at gamle Hr. Bregninge, som blev ansat midt i 30‘erne, solgte for Juuls Vinhandel og Juuls Bodega, som det også hed dengang. Han kørte rundt i høj hat og en fin sort bil. Han var en betydningsfuld mand og solgte på Herregårdene og til Apotekerne. Han var en fantastisk sælger. Han blev ved med at have kontakt til sine kunder helt til det sidste, selv fra sin sygeseng havde han kontakt til kunderne. Helt fantastisk. Han døde i 1989.

“Skotterne er alt andet lige de bedste til at lave whisky. De har generationers erfaring, og ved hvad de skal gøre, og ikke mindst hvad de ikke skal gøre” Citat. miChaeL madsen

Også dengang, tilbage i 30‘erne, herskede der travlhed i bagbygningen bag Juuls Vinhandel, hvor en stor skare af ansatte havde travlt med at tappe vin direkte fra fadene. Vinen blev derefter kørt med hestevogn ud til kunderne.

- Vi har stadig den gamle personaleliste på 69 personer. Der var jo meget arbejde med tapperi og sætte etiketter på, fordi man

tappede jo selv alt her i landet. Det vin man importerede, som var aftappede i udlandet, var nemlig behæftet med en enorm afgift.

Den blev først lempet, da vi trådte ind i EU (EF) i 1973.

40 år med whisky Michael Madsen er ikke blevet ekspert ud af den blå luft. Allerede som lærling hos Vinstokken i Bagsværd tilbage i 1970‘erne,

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 53

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

begyndte han at få næse og en spirende passion for whisky.

- Det var et spændende produkt, men man havde bare ikke særlig meget maltwhisky herhjemme dengang, det var mere den blended, man gik op i, husker han.

Efter læretiden afprøvede Michael Madsen sin uddannelse i et par andre vinforretninger.

“Min bedste whisky er den, der passer bedst til stemningen på det pågældende tidspunkt. Nogen gange synes man, det skal være noget med lidt knald på, lidt røg og sådan, men andre gange er det fantastisk at få nogle af de der old style whisky” Citat. miChaeL madsen

- I begyndelsen af 80‘erne, arbejdede jeg i en vinforretning, hvor man tog whisky ind fra nogle af de gode producenter. Det var sjovt og interessant, så gik vi og udviklede det, fortæller Michael og husker, at han blev så fanget, at mange af hans ferier og en god del af hans løn gik til flybilletter til Skotland.

- Da jeg startede her hos Juul’s i 1988, var der 30-40 forskellige whisky på hylderne, hvilket dengang var sindssyg mange forskellige. Det var helt vildt, men vi solgte ikke så meget, måske et par flasker om ugen, men når vi gjorde det, så var det dagens højdepunkt, husker Michael.

- Da Helge og jeg overtog forretningen, udvidede vi omgående whiskysortimentet, siger Michael og oplyser, at de startede med at handle med Gordon & MacPhail og Springbank, som var anerkendte for deres høje kvalitet.

De to nye indehavere lagde ud med at købe en enkelt palle. Men det viste sig hurtigt ikke at være nok.

Til gengæld er importsiden også udvidet. Fra de første Gordon & MacPhail og Springbank importerer Juul’s fra hele 12 producenter i Skotland. Derudover har Michael Madsen en meget varm linie til tre - fire whiskybrokers ude i verden og følger prisudviklingen og kvaliteten nøje.

- I starten solgte vi hovedsaglig whiskyen gennem vor egen butik, men efterhånden fik vi mange henvendelser fra vinforretningerne ude i landet, så nu er pallen vokset til en hel

Mande-logik for høns Udover at have næse for god whisky, har Michael Madsen også en veludviklet næse for logisk sans.

EN HEL SKARE AF ENTUSIASTISKE MEDARBEJDERE HOS JUUL’S, DER BRÆNDER FOR AT DELE DERES VIDEN MED KUNDERNE. FRA VENSTRE: Henrik Bay, konsulent H&R, ekspert italienske vine, John Larsen, Butikschef, B2B m.m. Max Scott, butik, barer, specialist i div. spiritus, cocktails m.m. Erik Hansen, Vinkonsulent, fagområder franske kvalitetsvine, kurser og smagninger. Daniel Bruce: butiksmedhjælp, speciale Italien og Sicilien, landene, maden, menneskene. Michael Madsen, direktør/ indehaver. Speciale Skotsk whisky, single malt specielt, rom, portvin, vin. Ikke tilstede på foto: Flere faste butiksansatte og deltidsmedarbejdere med højt fagligt niveau, stor interesse for vin og alverdens spirituosa.

54 Whisky & Rom magasinet | issue 3

container, fortæller Michael og smiler.

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

På spørgsmålet om hvorfor folks interesse for whisky er stigende, kom Michael Madsen med en ganske indlysende forklaring: - Whiskyen har den fordel, at hvis du kigger på antal af destillerier, så er der 90 -100 stykker. Hvis du sammenligner med Bordeaux Grand Cru vine, for folk der går op i det, er der også ca.100 stykker. Det er li’som det antal, den menneskelige mandehjerne kan overskue sådan nogenlunde uden de store problemer. Man kan katalogisere det på en eller anden måde, ligesom en hane, f.eks, hvis den har 10 høns, kan den overskue dem, men kommer der 12, så går der koks i regnstykket. Jeg tror, det har noget at gøre med at have overblik, siger han med et kæmpe smil og fortsætter: - Jeg tror også, det hænger sammen med, at det er blevet nemmere at tage til Skotland, end det var tidligere. Folk har taget det til sig. De får en helt anden oplevelse, når de selv besøger destillerierne, hvor de i øvrigt også kan gå på jagt, fiske eller ride en tur i den dejlige natur. Samtidig møder de folk med samme passion og etablerer venskaber, ligesom jeg selv har gjort, siger han. Whisky er langt mere end whisky.

Omvandrende leksikon Om Michael Madsen har overblik eller ej, så har han uden tvivl lagret en utrolig stor viden bag sine smilende øjne.

Og netop øjnene afslører hans lidenskab for hele historien og videnskaben bag whisky. De bliver spillevende og fokuseret, når han åbner for sin vidensbank.

BlÅ BoG Michael MaDsen, 54 År: Indehaver af Juuls Vin & Spiritus Gift med: Anne Petersen Uddannet fra: Vinstokken i Bagsværd Ansat hos: Vesterport Vin og Tobak Pio’s Vinhandel Vinicole Vinimport Vinhuset Millésime Ansat i Juul’s Vinhandel i 1988.

I 1991 overtog han forretningen sammen med Helge Niløse, som gik på pension i 2003, hvor Michael Madsen blev eneejer.

Michael Madsen er medlem af “Keeper of the Quaich” som giver ham retten til at bære kilt.

Fritidsinteresser: Udover sin forretning har en god ridetur på hesteryg ude i naturen en høj prioritet. Et godt parti skak og rejser ud i verden er også ting, som Michael Madsen sætter højt på fritidslisten.

- En blended whisky skal jo smage ens år ud og år ind, hvor en single malt kan variere fra det ene år til det andet afhængig af, hvad de skal bruge den til. Single malt er oprindelig produceret til blended whisky. Står man så som blender og mangler noget af sin single malt af den ene eller anden grund, ja, så må man jo finde en ny whisky, som man må tilpasse til sin blend. Og det var det, der skete tilbage i 70‘erne, hvor man faktisk ændrede en hel del på whiskyen, fortæller Michael Madsen og forklarer:

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 55

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

Min bedste whisky er den, der asser bedst til stemningen på det pågældende tidspunkt. Nogen gange synes man, det skal være noget med lidt knald på, lidt røg og sådan, men andre gange er det fantastisk at få nogle af de der old style whisky.

Citat. miChaeL madsen

- I Speyside producerede man blended whisky.

Det var en omkostningstung procedure, fordi man udover selv at ryge sin whisky lidt, måtte transportere råmaterialerne de knap 300 kilometer fra Islay, hvilket var en omkostningstung affære.

- Normalt var en Speyside en smule røget før 70‘erne, den var røget op til 6-8 ppm, men det stoppede man med at gøre. I stedet røg man så Islay lidt kraftigere. Så når der skulle laves et mix, blev man enige om at ryge whiskyen fra Islay lidt kraftigt op. På den måde sparede man store omkostninger til transport, for nu kunne man nøjes med 3 røgede fade fra Islay i stedet for 100. For at kunne styre hele processen, valgte man så i stedet at køre Speysiden ned i røg. Derfor oplever man, at f.eks er en Ardbeg fra 70‘erne kraftig røget, og at en Speyside fra begyndelsen af den periode har en smule røg i sig, hvilket den overhovedet ikke har idag. Vi prøvede faktisk en 8-års Glenfiddich tilbage fra 70‘erne, og det var meget sjovt, for den havde en smule røg i sig.

Sherryfade ved at uddø Netop det med de gamle whisky, som ændrede

fakta Juul’s Vin og Spiritus grundlagt 26.oktober 1926.

250 m2 forretning på Værnedamsvej 15, KBH 1200 m2 lager i Rødovre Udover alle andre vin og spiritus, har Juul’s ca. 900 forskellige slags whisky 56 Whisky & Rom magasinet | issue 3

kurs i 70‘erne har ligget i baghovedet hos en af Michael Madsens leverandører.

- Det er faktisk ret interessant, for den gamle traditionelle metode fra før 70‘erne er blevet fulgt op af Gordon & MacPhail, som i dag videreføres af 4. generation.

- Den whisky de laver, smager ligesom Speyside gjorde i gamle dage. De ryger det op til ca.8 ppm, og de laver meget små produktioner ad gangen.

De tager kun lige det fineste af pott’en, og bruger kun de bedste tønder. Fordi Gordon & MacPhail har været i branchen så mange år, så har de forbindelserne til dem, der har de gode tønder, fortæller Michael Madsen og forklarer, at det med fadene efterhånden er et stort problem. For 30 år siden drak mange mennesker sherry, men den tendens er ophørt, og derfor produceres der ikke ret meget sherry. Det betyder, at der jo heller ikke er ret mange sherryfade længere. Og her spiller fordelen ind ved at være en ældgammelt firma, for Gordon & MacPhail har jo handlet med de samme sherry-huse i rigtig mange år og har nærmest fået første ret til de gamle sherryfade.

- Man kan godt bruge sådan et fad flere gange.

Et gammelt fad har måske ligget og suget sherry til sig gennem 60-100 år, men det er på de gode kvalitetsfade, som det fad en af verdens ældste whisky lå på, indtil den blev tappet i 2010 af Gordon & MacPhail. Mortlach 70 years old Speyside SIngle Malt Whisky, havde ligget der i den samme tønde og hygget sig i hele 70 år. Det må være et kvalitetsfad, ellers kunne det ikke holde. I gamle dage sagde man, at sprit maksimum kunne blive 40 år gammel, så begyndte fadene at falde fra hinanden.

Kreative flyvende ideer Nu er det sådan, at Michael Madsen pludselig kan finde på at kombinere sit vidensleksikon i venstre hjernehalvdel med sit idéleksikon i den kreative højre hjernehalvdel. Og det har vist sig at være en rigtig god ide.

- Det startede faktisk, da vi skulle planlægge vort 75-års jubilæum i 2001, fortæller han, og hans øjne afslører igen en begejstring ved at stråle intens. Ganske uvidende om denne afsløring, fortsætter han med at fortælle, mens han trækker en flaske ned fra hylden bag sig.

- Vi fandt et fad. Et helt specielt fad. Det var så godt, at det næsten var som at flyve, da vi smagte det. Den whisky havde vinger. Den fik navnet FLYING. Og den var starten på vor Flying-serie. Flying skal altid være lidt bedre og en smule anderledes end det, du er vant til, understreger han.

Men det var ikke nok, når først ideerne begynder at trænge sig på, så er det som at de formerer sig, og fra den flyvende fornemmelse gik tankerne til de forgangne 75 år for den gamle vinforretning.

I perioden 1863-1972 kørte der sporvogne i København, og Juul’s delte de sidste 46 år med dem. Især linie 1 og linie 2 var særlig tæt på, idet de havde stoppesteder i hver sin ende af Værnedamsvej, og sådan en nostalgi må da ikke glemmes i et jubilæumsår, så Michael Madsen og crew lagde igen hovederne på skrå, som resulterede i en hel serie af whisky, nemlig linie-serien.

- Det er en ret fantastisk historie med de gamle sporvogne, og vi syntes, de gamle sporvogns-

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

serier med de forskellige numre og farver kunne være ret sjovt at få genopfrisket.

Men de gode ideer er ikke alene Michael Madsens domæne, og da han havde været 30 år i branchen, fik personalet og Juuls tidligere flaskedreng, som er vokset med butikken gennem årene, Jacob Bunch, en helt fantastisk ide. De havde luret, at Michael gennem hele livet havde et øgenavn Ping. Så hvorfor ikke lancere en serie under det navn.

- Jeg var naturligvis både rørt og stolt. Vi valgte en gammel Ardbeg fra 1972 til seriens første, senere blev det en Highland Park fra 1977 og en Macallan Speymalt 1972, som blev tappet med 57% alkohol. Da jeg så rundede de magiske 50 år den 14. maj 2007, var det helt oplagt at finde en whisky fra 1957. Det var ret pudsigt, som det næsten var på den selvsamme dag, kun lige en uge til forskel at whiskyen var startet, nemlig den 21. maj 1957. Den blev så tappet samme dato 50 år senere, nemlig ugen efter min fødselsdag, 21.maj 2007. Ping nummer V er en Mortlach 1957, 41,7%. Det var da ret fantastisk, synes jeg.

En bikube midt i krisetiden Det pulserer lige så meget inde hos Juul’s Vin og Spiritus, som det pulserer i gaden udenfor.

Værnedamsvej er en af Københavns hyggeligste gader, og er kendt af hver en indbygger i København og omegn. Juul’s vinhandel har dog også bidt sig fast udenfor bygrænsen. Selv indbyggere i Brønderslev, Kolding, Svendborg, Næstved

og alle mulige andre byer over det ganske land kender eller har hørt om Juuls. Det er ikke usædvanligt at en gråhåret kunde fortæller om dengang, han var med sin bedstefar på indkøb i den hyggelige og veldisponerede vinforretning.

Sådan har det altid været, og sådan ser det også ud til at fortsætte. Og krise eller ej, så mærker Michael Madsen og hans positive og engagerede medarbejdere ikke så meget til tingenes økonomiske tilstande. Juul’s holder både omsætningen og kunderne i hus. Både Michael Madsen og crew er aktive, opsøgende og serviceminded. Her er der ingen, der ser særlig intens på uret, når det drejer sig om at orientere kunderne. De senere år har Juul’s arrangeret flere og flere smagninger, så deltagerne har haft mulig for at blive introduceret til både whisky, rom, ja, hele Juul’s sortiment indenfor spiritus, ligesom Michael Madsen altid er at finde på whiskymesserne, parat til at øse af sin store viden og smagsprøver.

- Det er det, der gør hverdagen skæg. Ideerne og udfordringerne holder os på forkant med tendenserne, og hvad der sker omkring os. Vi udvikler os hele tiden, men samtidig holder vi os hele tiden for øje, at vi opretholder den gode klassiske kvalitet og er med til at udvikle på de gode produkter.

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 57

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

kristendommen nemmere at sluge. I slutningen af 1400-tallet står skrevet i det skotske skatkammers analer, at Munken John Corr var køber af malt ”hvormed at lave Aqua Vitae”. Omtrent på samme tid høres om brændevin i Henrik Harpestrængs ”Urtebog” her i landet.

Selv om vin var det fornemme, så vandt brændevin indpas rundt om i Europa. I første omgang som medicin udbredt fra klostrene til herregårdene og slottene og deres alkymister, og siden til apotekerne, hvorfra ordet en dram stammer (af det græske ”drachme”, vægtenhed svarende til 4 gram). Søsteren til Frederik d. 2, Anna af Sachsen, blev kaldt for Brændevinens Moder og tog desværre 181 opskrifter med sig i graven. Frederik selv døde to år senere, i 1588, og det var ved ligprædiken, at præsten Anders Sørensen Vedel ytrede de uforglemmelige ord ”Men døden skal jo have en årsag”, for Frederik havde hang til mere end blot en dram.

whisky til pÅskefrokosten? af Jens Tholstrup

B

lasfemi, snobberi eller utidig indblanden fra fremmede magter?

Ingenlunde.

Kan man virkelig begynde at tale åbent om whisky på et frokostbord med sild, røget ål, leverpostej og frikadeller, eller er det blot noget et par whiskyfanatikere har et forsigtigt håb om kunne passe sammen?

58 Whisky & Rom magasinet | issue 3

Lad os starte med begyndelsen. Det var vist på 8. eller 9. dagen at Gud skabte alkohol. Men da beboerne i Mellemøsten ikke forstod at bruge det indvortes eller sætte pris på sagerne, fandt andre folkeslag hurtig frem til brugbare muligheder. Svenskerne brugte allerede i 1467 sprit til at blande med krudt – for det gjorde krudtet formbart, og unægteligt lettere antændeligt end ved brug af vand. I Irland og Skotland havde munkene deres hyr med, at kristne de vilde hedninge, men en ting vandt hurtig indpas – deres uisge beatha (Livets Vand), der gjorde

Blot fem år senere måtte Christian d. 4 udsende et dekret om at landstingets samlinger skulle begynde kl. Syv om morgenen, fordi bønder og borgere ellers var for påvirkede.

Adelsmænd drak så vidt muligt vin, portvin eller brændevin af druer (”brændt vin”), mens det var bønder og borgere der drak kornbrændevin. Problemet var bare, overalt i Nordeuropa, at man ikke helt havde forstået, hvad der foregik under destillationen. Man gjorde øl stærkere ved hjælp af destillation, men som regel smagte det forfærdeligt. ”Det syder af fusel og bobler af gær” sang De Gyldne Løver (efter trad. Irsk sang)..., og det var sandt – det med fuselen, et ildeduftende affaldsstof, gjorde det svært at nyde brændevin... med mindre man gjorde noget ved drikken. I Danmark udviklede det sig, populært sagt til at vi endte med at overdøve det med dild eller kommen (og lidt mere), mens man i Skotland brugte lyng og honning. Og derfra udviklede uisge eller whisky sig i en lidt anden retning end akvavit.

Da whisky blev fragtet over længere strækninger på tønder, fandt irer og skotter hurtigt ud af, at dette også havde en forbedrende effekt på drikken. Egentlig gjorde man det samme i Danmark, men lagring af akvavit er først genoptaget for nyligt med Aalborg Nordguld og diverse spændende sager fra de lidt mindre fremstillere; Braunstein og Schumacher. Det, der dog gjorde den største forskel, var da man i 1800-tallet endelig forstod sig på destillationsteknikken og seperationen af gode og mindre gode alkoholer (fusel og træsprit). Tillige gik man

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

årig Glenfiddich. De passer faktisk godt til alle kødretterne, og til dagen efter hvis man skulle lave en svensk pølseret af resterne.

“Det behøver ikke altid at være snaps, man serverer til påske frokosten - prøv fx. en ung Macallan, Dalmore eller Balvenie” både i Danmark og Skotland i gang med at destillere i kolonnekedler. I Storbritannien havde man lange kampe om spritten fra en kolonnekedel i det hele taget måtte kaldes whisky. Man blev enig om et ja, men whiskyen herfra hedder grain whisky, mens whisky fra en kobberkedel hedder malt whisky.

I Danmark tog destillationsformen helt over, og indtil for blot en håndfuld år siden var der kun et destilleri i landet; kolonnedestilleriet i Aalborg. Det fine ved kolonneapparatet er, at det er i stand til at fjerne al fusel, hvorfor man naturligvis skrev ”fuselfri” på etiketterne – og helt op til 1980erne var metoden faktisk noget man skiltede med på flaskerne fra Aalborg – selv om ordet ”rektificeret” (altså renset) var et levn fra 1880erne.

I Danmark blev man dog ved med at tilsætte krydderdestillater, og akvavitten eller snapsen er blevet en del af det danske frokostbord. Whiskyen derimod er blevet til en digestif, hovedsageligt, altså en drik til fordøjelsen efter maden. Men hvorfor? Jo, krydderbilledet i akvavitter er udviklet til vores frokoster. Men kan man ikke alligevel bruge whisky?

Tag nu for eksempel den svenske Herrgårds Aquavit. Den blev lanceret i 1949, en tid hvor whisky var kommet på mode i Sverige v.h.a. amerikanske film, og udover at være mildt krydret (kommen, fennikel og koriander – den typiske svenske smag), så er der også tilsat whisky. Modenhed og et mildt krydderindslag... det kunne være en beskrivelse af en 12 årig Ardmore eller en 15

I Norge har de jo Linie Akvavitten, der lagrer på sherryfade mens den krydser frem og tilbage over Ækvator, og så godt som alle norske akvavitter har lagret på fade, hovedsageligt sherryfade. Nogle i blot få måneder, andre i flere år, som f.eks. Linie og Oslo Akvavitten, og en enkelt har endda lagret i 12 år på sherryfade. Og hvorfor skulle man ikke kunne tage en whisky fra sherryfade og bruge i stedet? Og man behøver ikke engang lægge whiskyen i fryseren. Man kan godt, men den norske mesterdestillatør, Halvor Heuch, mener selv at hans akvavitter skal nydes tempereret, eller allerhøjest fra køleskabet. Han mener givetvis ikke, at man kan bruge whisky i stedet, for både i Danmark, Norge og Sverige er det lidt af en kunst at være kryddermester på et akvavitdestilleri, men her i bladet har vi lidt poetisk licens, så måske en ung Macallan, Dalmore eller Balvenie kunne prøves i stedet – problemet er bare, at whisky koster lidt mere.

I Norge har de en Morsa Aquavit fra Moss, som nærmest bygger bro mellem den gamle og nye stil (fra før og efter kolonneapparatets sejrsgang i akvavittens verden), for her bliver der tilsat blot en anelse fusel, for at minde lidt om hvordan brændevin smagte en gang – før den lagres i 12 mdr. Er man ude efter lidt af den tilsvarende tunge smag, så er Jura eller Fettercairn en mulighed. De kan godt tåle et køleskab eller sågar en fryser, men kan så til gengæld også bruges til et helt frokostbord.

Man har også en akvavit specielt beregnet på den specielle norske spise, rakefisk, en form for gæret fisk (der minder om svensk surströmming), der mest af alt smager af meget gammel ost. Det kræver sin spiritus at overdøve denne spise, så hvorfor ikke bruge noget af det kraftigt røgede whisky, en Bowmore, en Lagavulin, en Laphroaig eller en Ardbeg.

Til vores almindelige sildebord i Danmark bruger vi som regel noget der smager af kommen, måske endda kraftig kommen.

Det er ikke umiddelbart en smag der kan efterlignes hos whiskyfremstillerne, for her må intet tilsættes – men, man kan dog opnå en krydderilignende tilstand hos nogle, f.eks. den dejlige Talisker med peber og tørveindslag, eller eventuelt den mellemrøgede Highland Park, der jo næsten er dansk (fra Orkney). Alternativt kan man søge mod USA, og finde en ung Rye whisky (dem laver

både Jim Beam og Wild Turkey). Rug (rye) giver nemlig mere krydderi, hvilket understøttes af en forholdsvis kort lagringstid på friskbrændte (og førstefyldte) egefade.

Nu er det jo ikke alle der er til sild, og til dem er der som regel laks og røræg. Her skal man bruge de lyse snapse... eller de helt unge blide whiskyer. Det kunne være en kold irsk whiskey, en kølig Dalwhinnie (der godt nok er 15 år) eller de let blomstrede lavlandswhiskyer Auchentoshan eller Glenkinchie. Er der også Makrel i tomat på bordet må man simpelthen prøve sig frem.

Mod slutningen af en Påske- eller Pinsefrokost er det tid til osteanretningen, og her er det ofte Porsesnapsene kommer til sin ret, men Braunstein laver en formidabel brændevin, der nærmest er det perfekte diplomatiske tilholdssted, hvis man ikke tør begive sig ud i forsøg med whisky. Den ene hedder Braunstein Kryddersnaps Lyng, den anden hedder Næsgården Kryddersnaps Lyng; lyngudtræk blandet med husets kryddersnaps, som også kan købes i rå version (øl snaps – altså ulagret whisky), og lagret i mange måneder på Oloroso sherryfade. Den perfekte mellemting mellem snaps, whisky og den gamle type skotske brændevin – den med lyng i.

Men kan man lægge whisky i fryseren? Altså skotterne er jo glade bare den er købt og betalt. Whisky direkte fra et koldt skotsk lager er jo uforglemmelig, meeeen... det er måske en anelse helligbrøde, for kulde dræber smagen. Det kan være godt for nogle, og måske det gør overgangen for nogle gæster nemmere; både smagsmæssigt og måske også synsmæssigt, for gæsterne vil måske ikke kunne genkende den frostdækkede etikette, blot ane at drikken er helt uden den voldsomme kommen, der kan skræmme mange.

Og helt fremmed er det altså ikke for skotterne - det med fryseren. For at udvide fanskaren har man de senere år kigget på om det er muligt at rekruttere ved at foreslå nedfrysning. Uanset hvad, vil man være lykkelig over, at nogle begynder at bruge whisky til maden udover desinficering af haggis.

Skål og god påske

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 59

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

historien om den BritisKe sĂ˜mandsrom

BRITISH ROYAL NAVY IMPER IAL RUM

60 Whisky & Rom magasinet | issue 3

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

af Ingvar Thomsen www.romthomsen.dk

”Admiralitetets ledelse har diskuteret den daglige udskænkning af rom, i lyset af konditioner og behov for den moderne flåde”.

Det stod at læse i en artikel i den britiske avis The news den 18.december 1969. efter at have bevæget sig rundet om de økonomiske sider af denne sag, sluttede den med de frygtelige ord: ”…den daglige udskænkning af rom, samt grog penge vil blive afskaffet fra lørdag den 1. august 1970” Det var en skæbnesvanger annoncering for søfolk med tjeneste i ”Den kongelige Britiske Flåde” Det var annonceringen af afskaffelsen af en over 300 år gammel tradition.

Men søfolkene gav sig ikke uden kamp.

Admiralitetets beslutning blev bragt ind i det britiske parlament af søfolkenes gode ven MP James Wellbeloved fra Labour. Det førte til det der senere refereres til som ”den store rom debat” som forgik den 28. januar 1970.

Debatten sluttede efter 75 minutters debat kl. 22.29 med stadfæstelsen af at det var slut med udskænkning af rom i flåden. Sidste ”tot of rum” (krus rom) skulle serveres 31. juli 1970. Dagen som er overgået i flådehistorien som ”Black Tot Day”.

Lad os fælles gå tilbage i historien til den sidste dag som den beskrives af kaptajn i ”The Royal Marine” James Pack (OBE)’s historiske bog “Nelson’s Blood.”:

“Den daglige ration af rom var en tradition i den britiske flåde fra 1 655 til den 31. juli 1970.”

”…… privilegiet at være det sidste skib der udskænkede sømands rom i den britiske flåde, tilfaldt missil destroyeren HMS Fife som befandt sig nær Pearl Harbour og dermed tæt på datolinjen. De blev de sidste til at lade signalet ”Up spirits” høre i verden.

Udskænkningen af rom skulle ske med pomp og pragt på skibets landingsdæk.

Amerikansk fjernsyn var til stede og kunne vidne at tønden, man blander den daglige ration rom i, var blevet pudset særligt godt, så messingbogstaverne med ”The queen god bless Her” skinnede til den sidste tjeneste.

Langsomt begyndte besætningen at indfinde sig. Mange med sort sørgebind på armen.

Flere i begravelses tøj og selv ”long John Silver” var der med en livløs papegøje på han skulder. Det passe den amerikanske kameramand fint, men reporteren viste med sit spørgsmål ”Hvorfor al denne ståhej for et glas rom” at han ikke helt havde forstået den lange tradition med rom. Som middagstid nærmede sig, blev en sørgemarch spillet på

fløjten og mændene dannede lydløst en kø ved tønden. Pludseligt kom opkaldet over højtalerne “Secure hands to dinner, rum issue is now taking place on the flight deck” Under opsyn af dagen befalingsmand blev rommen udleveret og efterhånden som den blev drukket, blev tot krusene smidt overbord og da alt var uddelt blev tønden båret til rælingen og overgivet til sin våde grav under en 21 skuds kanon salut” Sådan sluttede en 345 år gammel tradition…..

Hvordan startede traditionen med rom i den britiske flåde?

Første juledag 1654 drog 3.000 mand, udsendt efter ordre fra Cromwell, under ledelse af Vice admiral William Penn fra England til Vest Indien. Her skulle de forsvare de britiske sukkerplantager og helst også erobre nogle nye øer, hvor der kunne etableres nogle flere. De lagde til på Barbados.

Deres først mission var at erobre den spansk 

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 61

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

besatte ø San Domingo. Det gik imidlertid ret dårligt og de fik mange klø. For ikke at komme tomhændet hjem, beslutte Penn et nyt angreb. Denne gang mod Jamaica og beriget med erfaringerne fra første kamp, startede han med et knusende bombardement fra skibene først.

Med denne start lykkedes det hans flåde at erobre Jamaica og med den en hel del tønder med rom.

Som en påskønnelse af søfolkenes indsats blev der udskænket en hel del af krigsbyttet.

Det var i maj 1655 og betragtes som starten på romtraditionen i den britiske flåde.

En af de vigtigste årsager til at rom blev en vigtig del af flådens liv, var den simple kendsgerning at tålelige drikkevare var ikke nemme at få.

Når et skib stævnede ud fra England på tur mod Vestindien, var det selvfølgelig toplastet med proviant og drikkevarer.

Vandet var det første der blev dårligt. Opbevaret i trætønder uden køling bevirkede at det blev dårligt og råddent efter kun 14 dage til søs. Mændene blev tvunget til at drikke det langt over ”sidste holdbarhed”. Når vandet var ubrugeligt, kunne man stadig drikke øllet. På grund af gæringen, og alko-

Med generalordre nr. 349 af den 21. august 1740 blev det regelfæstet at fra nu af: ”skal den daglige ration på en ½ pint rom fortyndes med ¼ pint vand.

Fortyndingen af rommen skal ske på dækket under opsyn af den vaghavende officer og uddeles i 2 portioner. Den første mellem kl 10 og 12 og den anden mellem 16 og 18….. for at gøre det mere drikkeligt skal mændene have adgang til lime og sukker.”

62 Whisky & Rom magasinet | issue 3

holen, var det mere modstandsdygtig over for bakterieangreb og kunne derfor holde en del længere. Men på grund af mangel på ”køleskabe” havde det også sin begrænsning.

Også pga mængden. Hver sømand blev tildelt en Gallon(4,5 liter) øl om dagen. Da der var få øl bryggerier på turen fik det hurtigt ben at gå på, eller blev dårligt.

Tilbage var ”hård” spiritus. Det der var tættest ved hånden i Carribien var rom. De historiske kilder daterer romproduktion i Caribien tilbage til 1640 på øen Barbados.

Her havde de sorte slaver i sukkerplantagerne, fundet et middel til at flygte fra den forfærdelig arbejdsdag ved at drikke ”killDevil” (dræber djævel) som de kalde den spiritus de lavede ved at gære og destillere affald fra sukkerproduktionen. Drikken som jo i oprindelse var rom, var meget rå, ulagret og stærkt. Det blev kun drukket pga. virkningen. Drikkegilderne blev genstand for slagsmål og almindelig tummult som på den lokal dialekt blev kaldt ”rumbullion” (oprørtummult) og så forkortet til rum (rom).

Rom blev således den drik der var tilbage når alt andet var fordærvet. Den kunne holde ubegrænset, når bare proppen var sat i.

Traditionen med udskænkning af rom

bredte sig fra skib til skib i Caribien som en tradition, eller hævdtvunden ret, som sømændene tog med sig. Først i 1731 blev det indskrevet i admiralitetets regulativ at søfolkene havde krav på en ½ pint rom om dagen. (28,4 cl) og på det tidspunkt var rom altså på over 50% alkohol.

Rom blev også brugt som et særligt belønningsmiddel for hårdt arbejde. Som kaptajn Gascoigne fra The Greyhound udstationeret i Port Royal i Jamaica skrev til admiralitetet den 14. februar 1727 ” en dobbelt udskænkning af romrationen, har en meget gavnlig virkning på at få arbejdet gjort”.

Det er også fra denne særlige betaling at udtrykket ” Splice the Mainbrace” (splejs hovedbrasen) Hovedbrasen var det tovværk der holdt og strammede storsejlet på de store krigsskibe og når det sprang i hårdt vejr, var det livsfarligt at klatre op og splejse det sammen igen.

Det udløste derfor uden diskussion en dobbelt romration. Det blev derfor søfolkenes synonym for nu skal vi have en kop rom. ”Splice the mainbrace” forstås stadig på alle pubber i britiske havnebyer.

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

En grog bliver til Den voldsomme udskænkning af rom i flåden var ikke uden problemer. Ud over den rom der dagligt blev udmålt som en del af lønnen, var der nogen der byttede sig til mere ved vennetjenester og som smuglede rom ombord efter landlov. Det medført en del ”arbejdsulykker. Folk faldt ned fra rigningen når der skulle sættes sejl, og slog sig ihjel. Nogen kom til at står ved den forkerte ende af kanonen, eller på anden måde blev skadet. Den gode virkning af rommen var, at de ikke var bange for nogen fjende med sprutten pulsende i årene.

Men viceadmiral Edward Vernon, der kommanderede den Vest Indiske flåde ville gøre noget ved det. Med generalordre nr. 349 af den 21. august 1740 blev det regelfæstet at fra nu af: ”skal den daglige ration på en ½ pint rom fortyndes med ¼ pint vand.

Fortyndingen af rommen skal ske på dækket under opsyn af den vaghavende officer og uddeles i 2 portioner. Den første mellem kl 10 og 12 og den anden mellem 16 og 18….. for at gøre det mere drikkeligt skal mændene have adgang til lime og sukker.”

Mændene var ikke ligefrem begejstret. Det var en uskik at putte vand i deres ”tot of rum” (krus rom) men selvfølgelig skulle den nye drik have et navn. Det lå lige for.

Viceadmiralen E. Vernon var altid iklædt en stor kåbe lavet af silke og mohair, kaldet grogram, så han hed i folkemunde ikke andet end ”The old Grog” så det lå lige til højrebenet, at den nye drik af rom, vand og evt. lime og sukker blev kaldt. ”en grog rom” eller bare en grog Rationen går på hæld Bemærk at Vernon ikke skar ned på rationen af rom, den var stadig en ½pint om dagen.

Men som tiden gik og fokus på folkesundhed og arbejdssikkerhed steg, kom der pres på mængden af rom. I 1824 blev rationen halveret til ¼ pint rom (og halvt så meget vand) og allerede i 1850 havde admiralitetet

stod der også en tradition med at udbringe en skål. Den blev med tiden til en fast skål alt efter ugedagen: Det danske/engelske begreb en toddy, stammer også fra a ”tot of rum”

Viceadmiralen E. Vernon var altid iklædt en stor kåbe lavet af silke og mohair, kaldet grogram, så han hed i folkemunde ikke andet end ”The old Grog”. Viceadmiralen E. Vernon døde i 1759 efter mange års tro tjeneste i den britiske flåde. fokus på rommen igen og et stort ønske til helt at stoppe udskænkningen. Det lykkedes ikke at stoppe den, men resultatet blev endnu en halvering til 1/8 pint rom også kaldet ½ Gill (7,1 cl).

I 1881 stoppe udskænkningen for officerer og i 1918 for reserveofficerer, men altså ført 31. juli 1970 for den menige sømand.

I forbindelse med udskænkning af rom op-

Hvordan rom blev til Nilsons blod Den dag i dag er der stadig engelske sømænd der referere til rom med navnet ”Nelsons Blood” (Nelsons blod). Det daterer sig tilbage til en af de helt store begivenheder i den royale britiske flåde. Slaget ved Trafalgar.

Det blev udkæmpet den 21. Oktober 1805 ved cape Trafalgar nær Cadiz I Spanien ved indsejlingen til Middelhavet.

Slaget var en del af Napoleonskrigene og den britiske flåde på 27 skibe var under ledelse af admiral Lord Horatio Nilsson (som i 1801 havde taget den danske flåde under ”slaget på reden”) Under slaget blev Nilson, som stod på HMS VICTORY, alvorligt såret af et geværskud.

Han falder om på dækket og bliver straks omringet af bekymret og hjælpende officerer og søfolk. Admiralen bliver dog hurtig klar over hvor det bærer hen og siger til de omkringstående: Jeg ved godt at det er en gammel flådetradition at man pakkes ind i sejldug og lempes overbord til hvile på havets bund. Det har jeg imidlertid ikke så meget lyst til. Min familie har et gravsted i London og der vil jeg også gerne begraves. (man kan dog heller ikke udelukke at han syntes han havde en heltebegravelse til gode) Og i løbet af 3 timer døde han.

Nu havde mandskabet imidlertid 2 problemer: 1 - De skulle kæmpe slaget videre med den fælles spanske og franske flåde. Det gik fin og de vandt en historisk sejr.

2 - Hvordan skulle de bevare admiralens krop i den høje varme i de 2 – 3 uger det ville tage før de kunne komme til London?

Da køleskabet ikke var opfundet, var det bedste bud der kom, at putte ham i en

i forbindelse med udskænkning af rom opstod der også en tradition med at udbringe en skål. den blev med tiden til en fast skål alt efter ugedagen: DAG

SKÅL

Mandag Our ships at sea Tirsdag

Our men

Onsdag

Ourselves (as no one is likely to concern themselves with our welfare)

Torsdag

A bloody war and quick promotion

Fredag

A willing foe and sea room

Lørdag

Sweethearts and wives, may they never meet

Søndag

Absent friends and those at sea

tilføjelsen (as no one is likely to concern themselves with our welfare) blev mumlet af søfolkene og var ikke en del af den officielle skål Foe = fjende og “see room” forstået som plads til gode manøvre med skibet.

“may they never meet” var heller ikke en del af den originale skål, men blev råbt eller mumlet af mandskabet

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 63

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

tønde rom. Det var et forsøg på at efterligne naturhistorisk museums opbevaring af dyr i sprit.

Så de tog låget af en tønde rom og puttede admiral Nelson ned i den.

Efter de havde banket Napoleons flåde eftertrykkeligt sejlede de til London. Da de åbnede tønden for at putte Nelson i en passende kiste, fandt de ham næsten hel tørlagt.

De undredes sig såre, da han var helt dør før han kom i tønden, så han kunne ikke selv have drukket det!!.

Ved inspektion fandt de et lille hul der var boret i tønden og en lille træprop i det. Det betyder at formentlig har skibstømreren boret et lille hul og sømændene har så tappet af rommen fra Trafalgar og til London.

Dermed var det naturligt at rommen fik sit øgenavn ”Nelsons blod” Hvad var det så for en rom de drak i den britiske flåde I de først hundrede år brugte man den rom man kunne få fat i, på stedet. Det vil for det mestesige, de kolonier i Vestindien som Briterne havde kontrol over. Primært Barbados og Jamaica. Det var dog ikke alle typer rom

Lord Nelson bliver skudt under slaget ved Trafalgar.

For at bevare hans krop til en senere begravelse, bliver han ”konserveret i en tønde rom” Det er oprindelsen til øgenavnet ”Nelsons blod” om et krus rom.

64 Whisky & Rom magasinet | issue 3

“Fra den sidste udskænkning af rom i flåden: Under opsyn af dagens befalingsmand blev rommen udleveret og efterhånden som den blev drukket, blev tot krusene smidt overbord og da alt var uddelt blev tønden båret til rælingen og overgivet til sin våde grav under en 21 skuds kanon salut” Sådan sluttede en 345 år gammel tradition…..” sømændene satte pris på. Der blev klaget når der var for meget af det helt ”hard core” Jamaica rom i blandingen.

I slutningen af 1700 tallet begynde man at udvide indkøbene, så rommen også kom fra Trinidad og British Guyana i Sydamerika.

De helt store forandringer indtræder sammen med Mr. James Man fra Deptford. Han var oprindelig uddannet bødker og lavede tønder til sukkerhandlen. Han havde sit værksted lige om hjørnet fra den britiske

flådes hovedkvarter. Han startede i 1783, og allerede et år efter, blev han udnævnt som ene leverandør til den kongelige britiske flåde. Et privilegium som firmaet beholdte indtil ”black Tot Day”. Firmaet skiftede i perioden navn til; ”ED & F Man”. Man udvidede handlen, fra bare at være købmand der købte og solgte tønder med rom, til at blive egentlig blender. De blandede de forskellige typer af rom og solgte dem under nye navne.

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Mr. James Man indførte også brugen af Solera til blanding og modning af rommen.

En Solera er en lagringsmetode som blev udviklet i Spanien, til modning af Sherry.

Den forbinder tønder af forskellig alder med hinanden og sikre at ny rom hele tiden bliver blandet op i større mængder af ældre rom.

Med brugen af Solera, flere typer rom og mere opmærksomhed på smagen, fik han sømandsrommen til at gå fra bare at være en handelsvare til en særlig romstil.

Etableringen af Admiralitetes forsynings kontor i London, som også blev ansvarlige for forsyningen af rom til alle britiske søfolk, medførte en ulogisk trafik. Rom blev købt i Vestindien, nu fra Britisk Guyana, Trinidad, Jamaica, Martinique og Cuba, den blev sejlet til London og lagt på solera, blandet og så sejlet tilbage til søfolkene i Vestindien, og udskænket som den daglige tot rom.

Centraliseringen i London var dog med til at sikre en mere jævn kvalitet i rommen. Det eneste tidspunkt den ændrede sig markant, var under 2. Verdenskrig. Hvor specielt søfolkene i Stillehavet var utilfredse med at der, i mangel af leverancer fra London, blev købt lokal rom fra Australien og Sydafrika. hvilket de var endnu mere sure over end for, for meget Jamaica rom.

Hvad rommen bestod af på ”Black Tot Day” (31.07.1970) er svært at sige præcist.

De store lagertanke og dele af solerane i Deptford, blev ødelagt under en stormflod i 1927. Andre lagre og soleras blev ramt under blitzen i London i 1941. Det påstås dog at der var dele af lagrene der blev reddet, og der derfor var rom med mere end hundrede år gamle rødder i sømandsrommen. Efter krigen blev der etableret lagre i Woolwich og ”the Royal Clarence Yard in Gosport” samt ”the Royal William Yard i Devonport” Sømandsrommen genopstår Efter ”Black Tot Day” i 1970 havde den britiske flåde fået en hel del rom til overs.

Den bliver nærmest glemt. I første omgang bliver den tappet fra tønderne og over på såkaldte ”Demijohns” som i dette tilfælde er lavet af stentøj og pakke ind i pileflet, for at beskytte mod stød. I en demijohn er der 1 UK gallon = 4,54 liter. Rommen holder 108.6 proof svarende til 54,3% alkohol. Efter nærmest helt at have været glemt blev restbeholdningen i slutningen af 1900tallet solgt til en amerikansk oliemillionær Mark Andrews fra Houston, Texas. På det tidspunkt var der ca. 650 demijohns tilbage. Han stiftede et firma til at håndtere denne rom, sammen med noget irsk og skotsk whisky han fik med i handlen, da han købet nogle slotte i henholdsvis Irland og Skotland. De sidste 6 af disse blev i 2011 solgt til rom- og whisky importøren Mac Y i Danmark

A tot of rum” blev det kaldt i flåden når man fik en dram. Det foregik til sidst af disse kobberkrus på en ½ Gill (7,1 cl)

“Nogle år efter at flåden havde stoppet med udskænkning af rom, blev whisky guruen Jim Murray kontaktet af en Amerikansk millionær, der havde opkøbt restlageret af Navy rom. Han ville have Jim til at blende en ny rom af samme type. Det blev til ”Sea Wynde” som stadig er til salg.”

Han var imidlertid ikke tilfreds med kun at have den meget dyre originale sømandsrom som var til salg for 5.500 – 6.500 $, han ville gerne have noget lignende til en pris almindelige mennesker kunne betale. Han mødte derfor mere eller mindre anonymt whisky guruen Jim Murray med en demijohn under armen.

Jim fortæller om det specielle møde; 2 mænd som han ikke kendte i forvejen, satte sig i hans køkken og havde en vild ide om at Jim skulle være med til at genskabe den britiske sømands rom.

De brugte lang tid på at få proppen af stentøjskrukken. For det første var den dække af laksegl, for det andet var proppen lidt mør af at have siddet fast i over 30 år.

Efter at have skålet i den originale vare blev de enige om at starte projektet.

Jim blev hurtig klar over at der var tale om ”pure pot still” altså rom der var lavet på samme type destillationskedler som man bruger til ”single malt skotsk whisky” og at han skulle til Jamaica og britisk Guyana for at få den rigtige rom. I begge lande er der flere destillerier og mange destillationskedler der opfylder betingelserne, men hvilke der er brugt er stadig en velbevaret hemmelighed.

I 2001 kom den første udgave af den nye sømandsrom, med navnet ”Sea Wynde” som betyder ”hav vind” og Jim har selv fortalt at inden den endelig lancering blev den serveret for flere flådeveteraner og at de nærmest fik tårer i øjnene da de smagte den.

Så vidste han at der ikke var ramt helt ved siden af. Men Jim er kendt for sine farverige fortællinger.

Sea Wynde er sidenhen kommet i 2 og nu i 3 udgave, som Jim ikke har været med ind over blendningen af.

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 65

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

10 ÅR MED WHISKYMESSEN:

whisky, VilDe iDeer oG hUrtiGe DrenGe AF HANNE KENNETH

66 Whisky & Rom magasinet | issue 3

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Når hobby bliver til virksomhed, ligger der altid en god portion entusiasme bag, men også et kæmpe stykke arbejde, gåpåmod og troen på succes Troen fejler ikke det mindste, heller ikke arbejdsomheden eller energien, når vi taler om mændene bag ideen: Whiskymessen.

Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen er ladet med en anseelig portion dansk dynamit. De går ud og holder foredrag, laver foretagendets hjemmeside, passer netshoppen, er indkøbere, aftaler møder og smagninger og er i øvrigt to omvandrende opslagsbøger i whisky og rom. Et par krudtugler, som i 2000 sammen med vennen, Mikkel Nielsen, fik den utrolige idé at etablere et begreb ved navn Whiskymessen.

Ulrik Bertelsen er såmænd en vaskeægte boghandler. Udlært i Søndersø Boghandel og efter militærtiden har han vejledt og serviceret kunderne i Otterup Boghandel et par år, men så fik han udlængsel og endte som bogladechef i Gads Boghandel i Kolding.

Henrik Olsen derimod, har alle dage bevæget sig mellem flaskerne. Udlært fra Uhrskov Vinhandel i Herning havde han allerede stort kendskab til whiskyens verden. Efter et års tid i Sydamerika blev han i 1996 ansat i Kolding Vinhandel, hvor det tog rigtig fart med whiskyinteressen. Henrik Olsen afholdte sin første whiskysmagning i 1997, og det lagde kimen til Kolding Whiskylaug.

Fra boghandler til whiskyekspert - Det startede faktisk i 2000, hvor en ung mand kom ind i butikken og ville lægge en reklame for Kolding Whiskylaug ved siden af vore bøger om emnet, husker Ulrik Bertelsen og fortæller, at han så til gengæld ville have lov at komme på besøg i whiskylauget og gøre reklame for sine whiskybøger.

- Inden jeg fik set mig om, havde jeg solgt for 3000 kroner whiskybøger, smiler han.

At Ulrik selv fik læst bøgerne, betød også at hans interesse voksede med rekordfart. Dette var virkelig et interessant emne.

Han meldte sig ind i lauget, og blev hurtigt medlem af bestyrelsen.

Og det var her, han mødte Henrik Olsen og Mikkel Nielsen.

- Vi svingede godt sammen fra første dag, og da vi en aften sad sammen alle tre, fik Olsen en vild ide: “Hvorfor ikke lave en whiskymesse” 

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 67

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

Den BlÅ BoG

henrik BerGGren olsen

Ulrik Bertelsen

ALDER:

ALDER:

41 år

39 år

GIFT MED:

GIFT MED:

Mette Marie Berggren Olsen

Dorte Tange Bertelsen

BØRN:

BØRN:

Ida 3 år, Tilde 1 år.

Christoffer 18 år og Victoria 10 år

UDDANNELSE:

UDDANNELSE:

Vin- og spiritushandler

Boghandler

SPROG:

SPROG:

Engelsk, Svensk, Tysk, Spansk, Italiensk

Engelsk og Tysk

Etableret NBO-Gruppen i 2000 sammen med Ulrik Bertelsen og Mikkel Nielsen, som udtrådte i 2002

Etableret NBO-Gruppen i 2000 sammen med Henrik Olsen og Mikkel Nielsen, som udtrådte i 2002

FØRSTE ERHVERVEDE WHISKY: Springbank 12 år

WWW.WHISKYMESSEN.DK WWW.WHISKYFOREDRAG.DK WWW.WHISKY.DK

FØRSTE ERHVERVEDE WHISKY:

En Jack Daniels på 1,75 liter i USA 1992

i nÆrMeste freMtiD:

Vi arbejder begge fuldtid med vores mange projekter, herunder selvfølgelig Whisky & Rom Magasinet, vores whiskyforedrag over hele landet og ikke mindst afholdelse af Danmarks største Whiskyevent - Whiskymessen. Til efteråret arrangerer vi en whiskyrejse til Campbeltown og Islay

FAKTA: I årenes løb har NBO-Gruppen startet hele 14 whiskylaug over det ganske land.

De afholder 40-50 whiskysmagninger om året.

68 Whisky & Rom magasinet | issue 3

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Fra whiskyekspert til selvstændig Ideerne ligger ikke upåagtet hen i mange minutter hos de tre herrer. Allerede dagen efter var de i gang med idéudvikling, planlægning og inden længe også udarbejdelse af et prospekt. De etablerede firmaet NBO Gruppen.

- Vi brugte en uge af sommerferien på at besøge alle landets whisky-importører og præsenterede dem for vor ide. Det var jo en hel ny tanke for importørerne med en messe for slutbrugerne. De var både skeptiske og nysgerrige. De kunne godt se det spændende i konceptet og ville gerne være med, fortæller Ulrik og Olsen med en begejstring, som sikkert har været medvirkende til den høje tilslutning blandt whisky importørerne.

Den 6.oktober 2001 løb nemlig Danmarks første whiskymesse af stablen i Parkhallen i Kolding.

Der lå hårdt arbejde bag, og de tre havde opsnuset adresser på samtlige whiskyklubber i landet og sendt dem invitationer.

Pressemeddelelser var sendt ud. TV og dagblade dukkede op med videokameraer og notesblokke, og messen blev en stor succes. Men bedst af alt, der kom over 1000 mennesker for at høre om og smage på den unikke drik.

- Vi havde hænderne oppe.

Hænderne ned - Det satte virkelig adrenalinen i kog, og det gav et ordentligt startskud til at udvikle på ideen, husker Henrik Olsen.

“Vores fremtidsvision er, at vi kan blive ved med at arbejde med whisky og fastholde vor nysgerrighed efter mere viden” Citat ULriK og oLsen

De tre energibundter blev hurtige enige om at lave en whiskymesse nummer to, og den skulle være i København, nu den første havde været i jylland.

- Jo, det var en træls oplevelse, men det skulle ikke slå os af pinden, og vi lærte en masse. Året efter holdt vi en kanon whiskymesse i Kolding.

- Vi forhørte os hos KB Hallen og andre centralt beliggende muligheder, men det kostede det hvide ud af øjnene, husker Ulrik. Så for at det hele nogenlunde kunne hænge sammen, valgte de i foråret 2002 Solrød lidt syd for København.

Alkoholpolitik Selvom whisky er en yderst interessant hobby, kommer man jo ikke udenom, at det er en hobby med procenter. Det har de to foretagsomme iværksættere såmænd også gennemtænkt godt og grundigt.

- Det blev dog en blød landing, og vi fik hurtigt hænderne ned, for vi ramte lige ind i en konfirmationsweekend. Vi måtte erkende, at der var nogle ting, vi ikke lige havde gennemanalyseret, fortæller Olsen og husker, at det var meget sparsomt med besøgstallet.

Ideen med messerne er jo at udbrede viden om de forskellige whiskys fremstillingsprocesser, lagring og råvarer og ikke mindst historie. Det er et stort område, og der er skrevet mange bøger om emnet. På messen kan folk så selv bedømme smagen på de forskellige typer whisky.

- Det var rigtig træls at opleve efter den store succes i Kolding, og det kostede os en masse penge, siger han med sin charmerende jyske accent, og Ulrik tilføjer:

- Det kan ikke undgås, at alkoholprocenten i blodet stiger sådan en dag, og det har vi også taget højde for, siger de to.

- Men vi klarede skærerne og vor bank støttede op om vor ide. Til gengæld valgte Mikkel, som jo står som “ N’et” i NBOGruppen, at trække sig.

Her ses de to herrer sammen med Lars Lindberger på besøg hos Mackmyra i Sverige

Henrik Olsen og Ulrik Bertelsen sørger som det første i invitationerne at give folk et hint om at lade bilen blive hjemme.

Dernæst har de samarbejde med både busselskaber og taxa selskaberne i området, hvor whiskymessen skal foregå. 

Henrik Olsen dufter koncenteret på sin Mackmyra whisky issue 3 | Whisky & Rom magasinet 69

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

Ulrik og WhiskyOlsen diskuterer de forskellige smagsretninger i whisky kælderen

- Vi gør simpelthen de forskellige transportselskaber opmærksom på, at der vil være brug for ekstra transportmuligheder, siger Ulrik med fast stemme.

- Hvis messen afholdes i et yderdistrikt, sørger vi for, at der holder busser på den nærmeste banegård, så gæsterne kan blive transporteret frem og tilbage, fortæller Ulrik og tilføjer, at de også er meget strikse med at holde 18-års reglen. Ingen under 18 bliver lukket ind.

Lærepengene godt givet ud 10 år er smuttet, en lang række whiskymesser er fuldført med succes, og de to arrangører står konstant parat til at forbedre, tilpasse og opdatere Whiskymessen, så den bliver en oplevelse. De brænder for deres idé og er villige til at gå gennem ild og vand, for at den fortsat kan give andre whiskyinteresserede både indsigt og oplevelser.

- Vi synes, det har været en lang spændende rejse, men det har også lært os, at man ikke kan gøre alle tilfredse, fortæller Olsen og oplyser, at det virkelig sårer, når nogen har kritiseret et arrangement med en grov bemærkning.

- Det gør ondt, for whiskymessen er jo som vort lille barn, siger han og tilføjer: - Men hvis kritikken har været konstruktiv, har vi taget den til os 100%. Så kan man jo virkelig gøre det bedre. Vi har lyttet til vore gæster, og vi har lyttet til vore udstillere. Det har været en balancegang, vi har skulle lære.

Ulrik og Olsen husker, at de på de første messer var der store Havanna cigarer med.

70 Whisky & Rom magasinet | issue 3

- Sådan nogle rigtig store nogle sammen med whisky. WAUW. Olsen ser sig drømmende ud i lokalet.

- Men de gæster ved siden af boden fik jo ikke så meget ud af deres whisky, hvis de skulle stå i en kæmpe røgsky. Så vi lyttede til kritikken og valgte at tage røgen ud af arrangementet. Det var længe før, at det blev påbudt røgfrit i store haller mv.

Vi prøver hele tiden at tilpasse ønskerne fra vore importører og gæster, så de alle får en positiv oplevelse.

- Et andet kritikpunkt har været mad, fortæller Ulrik. Muligheden for at kunne købe lidt mad er jo vigtigt under så lang en messe. Lige på det punkt har vi været lidt bagbundet i vore handlingsmuligheder, idet vi er underlagt den pågældende idrætshals regler på området. Det har mildest talt ikke været optimalt, og mange af vore gæster synes, det er ret træls, at skulle stå i lange køer for at kunne købe en pølse. Det problem har vi taget meget alvorligt, og nu fået løst med vor nye aftale med MesseC hallerne i Fredericia, hvor vi har medbestemmelse på, hvor mange madsteder der skal være, og hvad menuerne skal bestå af. Det er vi rigtig rigtig glade for, siger Ulrik.

- Til gengæld vil vi også prale lidt, for Ulrik har lagt et kæmpe arbejde i at lave en lille whisky-smagsbog, hvor samtlige smagsprøver er listet, så folk kan krydse af mv, efterhånden som de smager de forskellige whisky.

Aktive drenge AT whiskymesserne er blevet populære, er der ingen tvivl om. Der er afholdt hele 15

Ulrik lytter interesseret på Lars Lindbergers beretning om mackmyra’s fremtid, alt imens de forskellige aftapninger vurderes nøje

af slagsen landet over, og den 16. afvikles i Fredericia til april. Men derudover er Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen rejseplanlæggere for besøgsture til de forskellige destillerier ude i verden. De er også meget aktive foredragsholdere og besøger klubber og foreninger, hvor de øser af deres viden både i ord og fysiske whiskysmagninger, tilpasset den bestemte whiskytype, som klubben måske har en bestemt interesse i. Senest blev der afholdt foredrag i Hvalsø, hvor Ulrik fortalte alt om whisky.

Henrik Olsen og Ulrik Bertelsen har indrettet sig med et stort kontor i Ulriks villa i Odense. Der skal gøres klar til aftenens whiskysmagning, og bilen pakkes. Hjemmesiden, mødekalenderen og e-mailene skal også opdateres, og de to venner og kolleger vender sig mod skærmene med ordene og et stort smil: - Der ser du. Det er hvad, der kommer af at være hhv. vin- og boghandler i Kolding.

WHISKYvandringer i Skotland

65-Ferie

Afrejse 14/6, 12/7 og 23/8 ..... kr. 12.650,l Fly København - Edinburgh t/r l Alle skatter og afgifter l Transfers l 7 x morgenmad

8 dages rejse til Skotland Vandreture i Speyside og på Isle of Skye. Nyd ”a dram” på destillerierne og oplev Skotlands smukke natur og gæstfrihed.

l 1 x publunch l 6 x middag l 3 nætter i Speyside l 2 nætter på Isle of Skye l 2 nætter i Edinburgh l 4 planlagte vandreture l Besøg på Speyside Cooperage l Besøg på Aberlour Destillery l Vandring ad The Malt Whisky Trail l Besøg på Glenlivet destilleri l Vandring ad Smugglers Trail l Sejltur på Loch Ness l Besøg på Tallisker destilleri l Skotsk aften l Lokale vandrefører

Find rejsen på senior-rejser.dk eller bestil katalog på telefon 33 93 88 00

Whiskyvandring.indd 1

l Rejseleder på hele rejsen

10/01/12 14.25

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

Japansk whisky BEDRE END SKOTSK?

Af Dag Lennartsson

J

a, det er der faktisk mange som synes. Når jeg har holdt japanske whiskysmagninger plejer jeg at lave en halvblind smagning, med 3 japanske og 2 rigtigt gode skotske.

Opgaven går så på at vælge den bedste og dernæst nummer to, og så videre, og det er næsten altid japanerne som vinder.

Sådan her startede det. I 1918 rejste Masataka Taketsuru til Skotland for at lære sig

72 Whisky & Rom magasinet | issue 3

kunsten at lave whisky. Han gik på universitetet og studerede kemi og arbejdede et stykke tid hos Longmorn og Hazelburn.

Han var den første japaner som studerede whiskykunsten i Skotland. Han rejste tilbage til Japan som udlært whiskyproducent og blev ansat hos Suntory som blev grundlagt i 1899 af Shinjiiro Torii. Torii var vild med vesten og solen er et vigtigt symbol for japanerne, derfor tog han ”Sun” og hertil lagde en engelsk version af sit navn, Torii, som så blev til Tory. Til at starte med arbejdede Torii som vinhandler og solgte eksklusiv importeret spansk vin.

Hans vision var at skabe japansk whisky til japanerne. Destilleriet Yamazaki, som ligger udenfor Japans gamle hovedstad Kyoto, blev byggeriet påbegyndt i 1923 under Taketsuru’s ledelse og det stod færdigt i 1924 og den første whisky stod klar til aftapning i 1929. Taketsuru ønskede at lave røget whisky efter skotsk forbillede, men det tiltalede ikke Torii. Der var flere ting de ikke var enige om, og det resulterede i at Taketsuru stoppede i 1934 da hans kontrakt udløb. I løbet af årene havde Taketsuru forberedt sig og havde planlagt sit eget destilleri og han havde fået styr på finansieringen. 

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

For enden af vejen ligger Yamazaki destilleri, lige uden for Japans gamle hovedstad Kyoto.

“Yama” betyder Bjerg og “Zaki” betyder fod.

 issue 3 | Whisky & Rom magasinet 73

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

Han havde søgt efter det skotske klima og den skotske natur og det havde han fundet på den nordligste ø, Hokaido hvor området hedder Yoichi. Han grundlagde firmaet Nikka Whisky Distillery Co Ltd og begyndte hurtigt at lave whisky. Allerede i 1940 solgte man de første flasker. I 1969 byggede han yderligere et destilleri i Sendai eller Miyagikyo for at kunne efterkomme efterspørgslen. I løbet af sin tid i Skotland traf han Rita, og hun rejste med til Japan og senere giftede de sig. Taketsuru døde i 1979, 85 år gammel.

Der findes mere end 10 destillerier i Japan, men produktionen domineres helt af Suntory og Nikka, som tilsammen har ca 85% af markedet og ud af de 85 har Suntory 70%. Suntory er et af verdens største spiritusfirmaer med 22.000 ansatte i mere end

176 firmaer. Omsætningen er ca. 500 mia. og man sælger årligt 217 millioner flasker. I Japan ejer man også Yamazaki og Hakushu, som har verdens største produktionsanlæg. I Skotland har man købt Bowmore, Auchentoshan og Glengarioch. Nikka ejer Ben Nevis i Skotland.

Man importerer næsten al sin malt fra Skotland – heraf en hel del røget. Fade køber man fra USA og Spanien. Der bruges også en del Japanske egetræsfade. Klimaet er anderledes i Japan. Somrene er meget varmere og whiskyen påvirkes dermed mere af egetræsfadene. Den modner hurtigere. Aromaen bliver renere og frugtigere og mindre maltrig end Skotsk single malt. Japanske whiskyproducenter bytter ikke fade med hinanden som man gør det i Skotland. Blended whisky består af whisky

fra en og samme producent + Skotsk.

Man varierer i stedet potstills, opvarmningsmetoder, fade, gærtyper og røg.

Japanere drikker whisky til maden.

Det er ikke mange år vi har haft Japansk whisky i Europa. Jeg erindrer at det i 2005 var stort set umuligt at finde Japansk whisky, men interessen fra Europa har været så stor, at det nu er muligt at finde et flot udvalg af Japansk whisky i Europa, og ikke mindst i Danmark. Japanerne troede ikke rigtig selv på deres whisky, og man troede ikke man kunne konkurrere med Skotland, men der tog man helt fejl.

Verdensmesterskab i Malt Whisky.

Jeg blev selv rigtig tændt på japansk whisky, da jeg blev udtaget som jurymedlem i verdensmesterskabet i malt whisky i 2005.

Det meste styres af computorer hos Nikka i Sendai, så få folk kan styre overvågningen af produktionen. Herunder ses de smukke kedler på Yamazaki destilleri.

Menukortet på en restaurant

74 Whisky & Rom magasinet | Issue 3

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Jeg var med i en af semifinalerne hvor vi skulle udvælge de 3 bedste ud af 12 i en halvblind smagning. Vi vidste hvilke whiskyer der var med, men ikke i hvilke glas. Vi var 35 personer i juryen og halvdelen af os placerede Nikka Yoichi 10 år på første pladsen. Det var første gang jeg prøvede den og jeg blev helt poetisk. I Whisky Magazine’s store test i 2001 blev Yoichi 10 år; ”Best of the Best”.

I 2007 besluttede jeg mig for at flyve til Japan, sammen med 3 kammerater i forbindelse med Whisky Live i Tokyo.

Vi havde 4 intensive dage med mange oplevelser. Det var ikke helt enkelt, idet næsten al information var på japansk. For eksempel var programmet til Whisky Live på japansk, alle japanske masterclasses var på japansk uden tolk, de skotske smagninger blev tolkede og informationerne på togstationerne var på japansk. Taxachaufførerne kunne kun japansk, så man skulle bede om at få et kort på hotellet med information om hvor man skulle køres hen. Vi havde bestemt os for at bo centralt i Tokyo og det blev Park Hyatt og de første 40 etager var kontorer, hotellets reception var først på 41. etage og derefter var der værelser og suiter indtil 52. etage hvor restauranten lå.

Tokyo Er verdens største storby, med ca. 35 mio. indbyggere inkl. forstæder. I centrum bor ca.

9 mio. og består af 23 kommuner.

Til Whisky Live tog vi med undergrundsbanen og der mødte vi mange folk, og

mange skotter som skulle deltage på messen.

På messen besøgte vi mange stande og på de fleste talte man engelsk. Næste dag tog vi højhastighedstoget Shinkansen til Sendai og Nikka’s destilleri. 600 km tog 2 timer. Alt var velforberedt og planeret i forvejen og gør man det - bliver det godt. På en whiskymesse i London for nogle år siden havde jeg mødt en pensioneret japansk destillery manager.

Det blev en god kontakt og han hjalp mig med at planlægge turen. Vi blev vældig fint modtaget. En mand fra ledelsen i Tokyo var rejst op for at tage vare på os. Vi blev budt på frokost, rundvisning og fik lov til at smage det meste i deres sortiment. Næste dag tog vi igen Shinkansen 600 kilometer fra Tokyo sydpå til Yamazaki. Fra sne i nord til sol og varme i syd - der var jo 1200 kilometers forskel. På Yamazaki, som ligger smukt, midt i en park, blev vi vist rundt af destilleri chefen som stolt viste ”sit” destilleri frem. Han viste os de små papirsklip med bestemte mønstre som hang på hver kobber potstill for at beskytte mod onde ånder og får at give en god whisky. Deres whiskybibliotek med flere hundrede, eller måske nærmere tusinde forskellige aftapninger de havde aftappet gennem årene, var ganske imponerende.

WHISKY SMAGNING INVITER NOGLE VENNER OG SAMMENLIGN JAPANSK MOD SKOTSK. HER ER ET FORSLAG: Yamazaki 12 år 43% Næsten unaturlig frugtsmag, maltet og sød. Den mest ”japanske”?

Glenfiddich 12 år 40% Delikat malt, men lidt for meget karamel. Frugtig, nøddesmag Nikka Yoichi 10 år 45% Delikat røgduft. Umiddelbar malt, overraskende hård, så det mærkes på tænderne. Vanilje, chokolade og kaffe Glenmorangie 10 år 40% Sød og tør, ung men med maltkarakter fra fadet. Lang eftersmag. Komplet og kompleks. Nødder, karamel, citrus og vanilje.

Karuizawa 12 år 40% Balanceret, harmonisk, anelse røgsmag, indslag af tørrede abrikoser, pomerans, nødder og lakrids.

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 75

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

Jim Beams imponerende produktionsanlĂŚg som ligger i Clermont, Kentucky. Jim Beam som blev etableret i 1795 er verdens bedst sĂŚlgende Bourbon.

76 Whisky & Rom magasinet | issue 3

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

aF dag Lennartsson

WHISKY ELLER

WHISKEY Whiskyeksperten fra Sverige Dag Lennartsson, har kigget nærmere på historien om amerikansk whiskey - de forskellige typer og hans erfaringer med besøg på bourbon destillerierne.

I

Skotland har man dyrket myten om at god whisky er lig med potstill, røget og alder og på sin vis fået folk til at tro at skotsk maltwhisky er finere end amerikansk kvalitets bourbon og Tennessee whiskey. Sandheden er at man i USA faktisk har strengere regler for produktion af kvalitets whisky end noget andet sted i verden. Forskellen mellem de forskellige klimaer – i Skotland er der køligt og i Kentucky er der varmt, og det påvirker også selve lagringsprocessen. Amerikansk kvalitetsbourbon og Tennessee whiskey, som skal lagre i helt nylavede egetræsfade, får takket være træets friskhed og det varme klima mere smag og farve på kortere tid, mens Skotsk whisky lagres i brugte træfade i et svalt klima, må lagre betydeligt længere for at modne. En anden væsentlig faktor er råvaren. I USA laver man whiskey af majs og i Skotland anvender man korn. Det ene er ikke bedre end det andet, det smager bare forskelligt. Det er helt forskellige produkter, som ikke kan sammenlignes. Det er et spørgsmål om passion.

Hvordan ser bourbon markedet ud om 10 år? Jeg tror det kommer til at vokse og med højere kvalitet, folk drikker mindre, men bedre.

Whiskyproduktionen i USA grundlagdes af skotter og irlændere.

Det var i Pennsylvania, Maryland og Virginia hvor de amerikanske destillerier begyndte deres produktion. Det var ganske lønsomt. Et par fade whiskey på hestevognen gav 6 gange mere end to sække rug.

I 1791 indførte man højere skatter. Præsident George Washington måtte afgive store styrker af soldater for at opretholde ordningen.

Mange destillatører forlod deres hjemegn og flyttede til det frie Kentucky. Her var der gode forudsætninger for at dyrke majs, som var udmærkede til råvarer. Her startede den store bourbon industri.

Det var baptisten Elijah Craig som i 1789 skabte whiskytypen bourbon. Han opdagede at egetræsfade som var brændte indeni gav whiskeyen en dejligere smag end hvad de ikke forkullede gjorde. Det var først i 1840’erne man begyndte at anvende udtrykket bourbon som betegnelse for whiskeyen. Da der var flest, var der 2000 destillerier. I 1894 var der 580 og nu er der godt et dusin.

Forbudstiden var fra 1920 til 1933 og det gjaldt alle drikkevarer med mere end 1,5% alkohol. Der var 7 destillerier som fik statslig licens – og måtte klassificere whiskeyen som medicin. De amerikanske læger udskrev ca. 10 mio. recepter årligt.

Bourbon skal være produceret i USA og mæsken skal bestå af minimum 51% majs og må max være 80% i alkoholstyrke efter det er destilleret. Man anvender kun nye træfade som er kraftigt forkullede. Der findes en amerikansk lovgivning som siger at et egetræsfad kun må anvendes én gang og dette for at holde 

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 77

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

beskæftigelsen i gang. Dette passer Skotland og andre lande godt, fordi de køber fadene billigt og anvender dem i mange år. De brændes på ny og genanvendes.

Loven siger mindst 2 års lagring og man må ikke tilsætte noget som helst. Ikke under 40% når der fyldes på flaske. Det må godt være lavere, men så skal man angive ”diluted” på etiketten, hvilket betyder fortyndet med vand.

Der findes forskellige typer af whiskey: Straight whiskey: Korn som råvare Straight bourbon whiskey: minimum 51% majs Straight corn whiskey: minimum 80% majs Straight rye whiskey: minimum 51% rug

78 Whisky & Rom magasinet | Issue 3

Bourbon Whiskey Festival og destilleribesøg.

Tvivler du på amerikansk whiskey, så er her et godt tip – tag til Kentucky i september måned og oplev Bourbon Whiskey Festival.

Her får du chancen for at opleve alt omkring bourbon – prøve spændende aftapninger og træffe legender fra bourbonbranchen.

Det fungerer fint med destilleribesøg, for de fleste ligger i gåafstand fra Bardstown, som betragtes som bourbon’s hovedstad. Se kortet.

Jeg kan love dig for at amerikanerne vil gøre alt for at du skal føle dig godt tilpas under dit besøg. Jeg er aldrig blevet skuffet. Flyv til Atlanta og derfra videre til Louisville.

2012 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

Jim Beam fylder 245 flasker i minuttet hvilket giver 10140 kasser pr dag med 6 flasker i hver kasse.

56 flasker fyldes af gangen og hver påfyldning tager 10 sekunder.

De sælger 100 mio. liter om året.

Mellem 700 og 1000 fade påfyldes hver dag. De har 1,8 mio. fade på lager af 240 liter.

Lej en bil eller minibus og kør til Bardstown. Det er vigtigt at have en bil, der findes ingen taxier eller offentlig transportmidler.

Når man besøger de forskellige destillerier bliver man imponeret over mængden af whiskey som produceres. Hvem drikker al den whiskey? Her er nogle facts, som gav mig lidt at tænke over. Jack Daniels som ligger i Tennessee er den amerikanske whiskey som sælges mest overalt i hele verden. De producerer 240 fade i timen og leverer til 132 lande. Jim Beam fylder 245 flasker i minuttet hvilket giver 10140 kasser pr dag med 6 flasker i hver kasse. 56 flasker fyldes af gangen og hver påfyldning tager

10 sekunder. Det var svært at tage et skarpt billede. De sælger 100 mio. liter om året.

Mellem 700 og 1000 fade påfyldes hver dag.

De har 1,8 mio. fade på lager af 240 liter.

USA’s mest moderne destilleri er Heaven Hill og her er alt computerstyret. Alt styres af 5 mand. De laver 800 liter i minuttet og sælges under 600 forskellige mærker. De har mange organisationer som har deres eget brand.

Hvis du nu tager til Kentucky for at lære mere om bourbon, så sæt en dag af og kør til Tennessee og besøg Jack Daniels. Du bliver vel modtaget og det er spændende at gå rundt på det gamle destilleri. Det er 380 kilometer mellem Bardstown og

Lunchburg. Det er en meget smuk tur som du vil nyde. Landskabet er smukt og du kører forbi mange gamle bondegårde. Gør et stop undervejs og besøg George Dickel, som måske nok ikke er så berømt, men så absolut et besøg værd.

Held og lykke med et nyt liv som bourbonelsker.

Dag Lennartsson Whiskyconnaisseur og forfatter til mange whiskybøger.

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 79

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

en lØrDaG i whiskyens teGn John Sejer Svendsen og svigersønnen Brian Christiansen er selvskrevne deltagere, når whiskymessen kalder sine gæster til den årlige samling. Hvorfor og hvad får dem til at bruge en dejlig solbeskinnet forårsdag i selskab med noget så ekstremt som WHISKY

af Hanne Kenneth

D

er er ingen tvivl. De hygger sig, de to “knægte”. For i de 10 timer whiskymessen varer, er de forvandlet fra mænd til store knægte med en fælles interesse. Whisky og atter whisky.

Røget, blended, lagret og ungt. Alt skal efterses og smages. Alt nyt skal undersøges, og nysgerrigheden er sat i højeste gear. De vil vide alt. De vil undersøge alt, og de vil først forlade messen, når de føler, at de har indhentet al den nye viden om hver eneste nye aftapning.

- Det er en rigtig mandedag. Vore hustruer er ikke til whisky, så vi har hele messen og dagen og al whiskyen for os selv, fortæller

80 Whisky & Rom magasinet | issue 3

de to. Og aldersforskellen til trods, så er de helt enige om dagens koncept. John Sejer Svendsen og svigersønnen Brian Christiansen deler nemlig ikke alene interessen for Johns datters velbefindende, de deler også interessen for en god velsmagende whisky.

- Det er hyggeligt og ikke mindst muligheden for at kunne smage på de forskellige typer af whisky. Tænk engang hvis man købte en hel flaske, som så viser sig at man slet ikke bryder sig om. Her på messen kan vi blive sporet ind på vore foretrukne smag, uden at det koster en formue.

De to møder dog ikke op uden forberedelse. Hvert af dagens minutter skal udnyttes optimalt.

- Vi ankommer typisk kl 9, når messen åbner, siger John og Brian, som bruger den

første time til at gå rundt og se messen og udstillerne an, før de starter smagningerne.

Og de to har på forhånd lagt en strategi: - Når vi fordeler smagningerne ud over dagen, og ved at sørge for at spise jævnligt, kan vi sagtens holde til messen lukker, røber de to med et stort smil. Messen giver os mulighed for at prøve nye områder af, som vi typisk kun har læst om, og som for os er helt nye whiskyer, siger John og tilføjer: - Vi har på forhånd diskuteret hvilke typer whisky, vi skal afprøve på messen, og røber at diskussionerne ofte forgår hjemme i deres helt egen “whisky container” over en smagning.

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

John og Brian diskuterer deres smagsprøve i glassene inden de går videre til næste udstiller på whiskymessen i TAP1 sidste år. De nyder at slappe af en hel dag med deres fælles passion for whisky.

dag. Det var ganske enkelt alt for kort, man kunne jo slet ikke nå at komme det hele igennem, husker Brian

“Vi har på forhånd diskuteret hvilke typer whisky, vi skal afprøve på messen, og han røber at diskussionerne ofte forgår hjemme i deres helt egen “whisky container” over en smagning”

- Det er forskelligt hvornår vi går, det hænger sammen med, hvor meget vi snakker med udstillerne og whisky eksperterne og hele atmosfæren, men vi plejer at holde til sidste time.

- Der har desværre været færre udstillere og færre mærker på de sidste par messer, men vi håber, at det blot er en forbigående tendens, der har præget udviklingen, måske pga krisen. Vi håber, at den vender, så stort set alle mærker igen vil indfinde sig på messen, siger John, som også kunne ønske sig en tilbagevenden af de tynde knækbrød på standene, som var forrygende til at neutralisere smagsløgene med. Men alt i alt er de to “knægte” tilfredse med deres helt egen dag i selskab med både whisky, nye informationer og en masse ligesindede.

Ikke kun røde roser Det er rigtig dejligt at billetterne gælder hele dagen, og ikke som før i tiden en halv

Næste Whiskymesse er i Fredericia den 14. april i MesseC, hvor både John og Brian glæder sig til at deltage.

Citat: John Sejer Svendsen

Nye bekendtskaber Udover at opsnuse, smage og diskuttere de mange nye frigivelser, er whiskymessen også noget helt andet.

- Det er altid hyggeligt at mødes med andre whisky interesserede, siger Brian. Der er altid noget at snakke om, og efterhånden kender vi jo også hinanden fra de tidligere messer. Det, at møde de andre sammenholdt med lyden af de skotske sækkepiber bryder støjen i hallen, gør, at messen bliver en helt speciel oplevelse med en fantastisk stemning.

- Det er alletiders med de mange timer, siger John. Til gengæld er de to enige om, at der har været lidt malurt i bægret på de sidste par messer.

Hvornår de to beslutter sig for at vende næsen hjemad afhænger helt af, hvornår deres videbegærlighed er opfyldt.

issue 3 | Whisky & Rom magasinet 81

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2012

se .Dk en

s es ym isk wh på re me

Danmarks største whiskyevent

14. april 2012 messec, 7000 freDericia

hele Dagen fra kl.9.00 til 19.00 Oplev mere enD 600 varianter af whisky, rOm & øl, hvOraf mange kan smages gratis fOrskellige masterclasses Besøg fra Destillerierne eksklusiv whiskylOunge/ Bar

82 Whisky & Rom magasinet | issue 3

&ROM

HELE DANMARKS WHISKY OG ROM MAGASIN | PRIS: 59.50

WHISKY

NR. 4 | MAJ 2012 | ISSN 2244-9884

nÆste nUMMer af whisky&roM - nr. 4

hVen

Svensk ø-whisky for første gang

fokUs pÅ

knockDhU Distillery Bagom kulisserne på et skotsk destilleri

interView

BenRiaCh

BenRiach Interview med Magnus Fagerstrøm, indehaver af verdens største BenRiach samling

test aF Whisky

Smagspanelet har testet de seneste nyheder

iMportØrfokUs; Mac y | sÆkkepiBens historie | whiskyrooMs | roMskolen - DestillerinG | Dansk UpDate

WWW.WHISKYMESSEN.DK

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

84 Whisky & Rom magasinet | Issue 3