Whisky & Rom Magasinet Issue no. 7 by Thomas Rydberg

&ROMWHISK NR. 1 | APRIL 2011

HELE DANMARKS WHISKY OG

ROM MAGASIN | PRIS: 59.50

WHISKY

HELE

DANMA

RKS

WHISKY

OG ROM

MAGAS IN

| PRI S:

&ROWMH

59.50

NYT MAGASIN

HEL

NR. 2

FOKU

S PÅ

3D N DESA TILSLKE ERIE R

10 ÅRS FØDSELSDAG

fandt sted i 2001 Den første Whiskymesse siden... og meget whisky er drukket

VI HA STAU R KIGGET NING NÆRM , FARY ERE LOCH PÅ AN OG DEST ØRBÆ ILLERIE TEM RNE K A:

FOKUS PÅ

KV & WINDER HISK Y

BRAUNSTEIN

MA CKM YRA FO

VI HA R MØ DT KIS RACH S KIN EL BA G, KV RRIE godt LOUIS IND whisky og A EN Sv Med en produktion på 50.000 literA YOUNG FR ved GLENMORA BAG WH e Braunstein FRA ISKY og rig 2000 liter på ﬂasker om året, må ARRA NGIE sta es felt. & LIF N OG Køge være den absolut førende på sit fø rtESTY

THE D BAL VENBENESTI IERIALLE DESTILLERIET FOUR ROSES BES

EN VIP

BEDS

ØG

TUR

BESØG HOS TIL BA

TE SK OTLA

ØG HOS

de LVEN still IE ER ND KA eri HELT N TIL bl SIKKE BYDE RT DE iver genf T

er Historien bag Four Roses fyldt med kærlighed og frustration

SY V

V S og i ha set r be KR ha søgt ns H IDT im an N po s ne Hen rend ri ED e G k Han I H lenfi se IM dd n på ich Fa LE N skat lste ka r mm er

LE er re m n,d ed e d at est by ille gg ri ee u t n dvid yt e de r d stil ere leri s d rø

C R ød t H IE T

P mm EL OReT LE N

JA JU MES ET UL ON BE S VI /M ST SØ NH IDLE ØR G HO AN TO ST DE N E S L SA PO DANM MLI RT | | SI AR NG ELLE KS FA DE RY 9 N LO FLAS CH AN KERN | E BR | AU JA - HVO NS PAN ARD RFOR KAN TE PAT DU LIDE IN ERS | ON SE | | SHA WHISKY WWW.W A CKL HISKYM ETO W?HI | W ROM YN NS WHI SK SKO ESSEN. LEN Y TISKYDEFRA W DK | SKA W L PÅ , BRITANTARK NDI W NAV TIS .W SK ISH ISK UPD HIS EF RO ATE RO YA KYM | KO L ST NAVY ES EN SE ? RO N.D M | K RO - DE M SK N BR OL IT EN ISKE SØ | WHI MAN SK DS Y SK RO OL M EN

LEN HAV - MÆSKN ANA ING CLU B I CUB | COO LEY A | EN BLEDISTILLE RY NDE R FØD | ES - VOX POP MØD RICH

| AUG UST

ED AN

2011

| ISSN

W HIS 884 KY

2244-9

RO M

ISK Y M

AG A

: 59 .50

OM NR

BR UA R

22 44

-9

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

blev gjort klart, da Glenglassaugh ‘The Spirit Drink that dare not speak its name’ (50%, OB, May 2009, Limited Release, 8160 bottles) blev vurderet til hele 80 point af Malt Maniac’en Serge Valentin på www. whiskyfun.com. Senere forsøg med andre udgivelser i samme serie – bl.a. ’The Spirit Drink that blushes to speak its name’, lagret på rødvinsfade i seks måneder – var knap så succesfulde. I hvert fald blandt whiskybloggerne – og de har som bekendt altid ret.

destillerier og brokere ventes at skabe et godt og solidt cash flow til forretningen i løbet af de næste år. En kreds af danske entusiaster på Whiskynyt gik i foråret 2012 sammen om at købe et fad, som jeg ved mit besøg i juni allernådigst fik lov at klappe og smage (se fotos). Det var imponerende at se hvor meget farve destillatet allerede havde taget af det friske sherryfad. En anden positiv ting for Glenglassaugh er tilgangen af Susan Colville til holdet. Susan er ny brand ambassador for Europa, og har trods sin unge alder en imponerende karriere bag sig med tidligere ansættelser hos så prominente firmaer som Douglas Laing, Dewar Rattray og Wemyss, og i 2012 fik hæder med udnævnelsen til ’Young Whisky Ambassador of the Year’ af Whisky Magazine. Aftapninger Ud over et overskueligt antal uafhængige aftapninger – eksempelvis den føromtalte WWW Falster/Whisky-Doris-aftapning, så er det også ret begrænset hvad der er kommet af officielle aftapninger. Indtil åbningen var der i nyere tid kun kommet seks – heraf to til USA. I tiden efter åbningen lancerede man indledningsvis tre aftapninger i en eksklusiv standard serie, ved henholdsvis 21, 30 og 40 år. Med tiden er disse blevet til en 26, en 30+ og en 44 års. Stadig eksklusive som få, og stadig i meget høj klasse. Der er også udgivet to små serier. Den ene er The Managers Legacy, der indeholder en

Der blev også hurtigt åbnet for salg af små tønder, de såkaldte Octaves, og for salg af Club Casks, begrænset til 250 stk. Sidstnævnte er for at bevare eksklusiviteten – der er plads til over 30.000 fade i Glenglassaughs lagerbygninger, og der er stadig rigtig god plads på hylderne.

“Når man nu har smagt så meget supergod whisky, bliver selv en Cragganmore 21 år til en ordinær whisky!” aftapning fra hver af de tidligere, nulevende distillery managers – eksempelvis føromtalte Jim Cryle. Den anden serie er The Chosen Few, hvor en række af destilleriets medarbejdere har fået lov at vælge et fad til aftapning i deres navn, bl.a. Ronnie Routledge, der er ansvarlig for det hjemlige UK-marked og Mhairi McDonald, destilleriets unge production manager. Endelig er der den helt nye serie – The Massandra Connection – der alle er afsluttet på fade fra vinproducenten Massandra i Ukraine, nærmere betegnet på halvøen Krim i Sortehavet. Der er tale om aftapninger fra fem forskellige hedvinsfade, Madeira, Muscat, Aleatico (en oprindeligt italiensk drue), Sherry og Portvin. Hvordan man lige er kommet i tanke om, at det skal være fade derfra der skal danne rammen om den nye serie står hen i det uvisse for mig, men mon ikke det skyldes forbindelser til det østeuropæiske luksusmarked, eller til investorernes øvrige aktiviteter? Nye produkter Efter overtagelsen og det første råsprit var løbet af kedlerne, valgte Stuart Nickerson tidligt at frigive en eksklusiv aftapning af nedvandet råsprit til markedet. Der var altså ikke tale om whisky, for produktet havde ikke ligget de fornødne tre år på fad. At der alligevel var tale om noget specielt

Mest spændende har det været at vente på den første whiskyudgivelse fra den nye produktion. Den kom til at hedde Revival (genoplivning), og udkom første gang i begyndelsen af 2012, hvor det første fra den nye produktion nåede whiskymodenhed. Revival har stadig en del new make-karakter over sig, som det kendes fra tilsvarende nye whiskyer fra eksempelvis Kilchoman på Islay og fra de danske destillerier Braunstein, Fary Lochan og Stauning Whisky. Men der er stort potentiale, hvis jeg kan tiltros nogen evne til at vurdere det. Det bliver derfor interessant om vi kommer til at følge det genfødte destilleris nye produktion. Det sker jo normalt for at skabe likviditet til nystartede destillerier, men det er også blevet en væsentlig indtægtskilde for relancerede destillerier, som vi så det hos Ardbeg med Very Young, Still Young og Almost There, og med Bruichladdichs Port Charlotte-serie, der netop er nået til PC10. Revival koster 399,- kr. på www.whisky.dk. Ratings Rating hos Serge Valentin, Whiskyfun – Quatriéme Cru Rating hos WhiskyBase – nr. 27 pr. 1. oktober 2012 Seneste pris var IWSCs 2012 Trophy for Glenglassaugh 45 year old. Dansk importør Glenglassaugh har for kort tid siden fået ny importør i Danmark. FC Whisky har fra 1. september 2012 overtaget fra Juuls Vin & Spiritus A/S, og det blev i forbindelse med overtagelsen annonceret, at man ville føre aftapningerne Revival, 26 års OB, 30+ års OB og (så længe lager haves) Chosen Few ’Ronnie Routledge’. 

issue 7 | Whisky & Rom magasinet 13

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Springbank har en max. kapacitet på 750.000 liter om året Johan Baeckström

Nuvel, vi hentede vores udlejningsbil og begyndte køreturen mod Campbeltown, som ligger på Kintyre halvøen, som er utrolig smuk. Klimaet ved havet gør at man her og der ser palmer, hvilket man ikke rigtigt forventer at se i Skotland. I alt tilfælde ikke mig. Springbank Distillery ligger inde midt i byen og du finder det ret hurtigt når du snegler dig gennem de små stræder når du spadserer langs Longrow Street.

Malten kværnes i en gammel Porteus kværn inden man herefter skal udvinde sukkeret. Man har en åben mashtun og hver batch er på ca. 3,5 ton. Atter ser man hvor traditionelt der arbejdes; vandet som tilsættes skal jo som bekendt have en vis temperatur (63,5 grader for det første vand). Dette reguleres helt manuelt uden brug af termostater, men ved hjælp af to kraner, som styrer den ønskede temperatur, en med varmt vand og en med koldt.

Facade skiltene afslører at her produceres flere forskellige typer whisky. Man har valgt at bruge de gamle navne på forskellige nedlagte Campbeltown destillerier for hver enkelt type man laver på destilleriet. Hazelburn er lavet på helt urøget malt, Springbank er let røget og Longrow er lavet på decideret røget malt.

Gæringen sker i smukke gærkar af svensk lærketræ, som hver kan indeholde 21.000 liter. Man gærer udsædvanligt længe, nogle gange op til 112 timer for at opnå alle de dufte og smage man ønsker. Når det kommer til selve destilleringen er Springbank også unik. Man destillerer sin sprit 2½ gange i tre kobberstills når man laver Springbank whisky. Longrow whisky destilleres to gange som det meste andet skotske whisky. Når det drejer sig om spritten til Hazelburn, så destilleres den 3 gange, præcis som hos Auchentoshan og hos de fleste irske destillerier. Potstillene varmes op ved hjælp af ild og damp. Før i tiden var stills’ne direkte fyrede ved hjælp af åben ild for at opnå den smag som opstår når gær og sukker brændes i bunden af stills’ne. Derfor behøver man en slags rotor i bunden for at undgå at for meget brænder fast. De øvrige to stills opvarmes med indvendige damprør.

Dagens guide, Jim, fortæller at man laver alt på stedet, inklusiv maltningen af byggen, hvilket de fleste destillerier i dag køber færdigmaltet på store malterier i Skotland. Malten til Springbank bliver tørverøget i ca. 6 timer, mens en batch som bliver til Longrow må udstå hele 47 timers tørverygning. Når malten er færdig flyttes den over i 10 store maltkar som hver kan rumme 20 ton malt. Indholdet i hvert kar overvåges af Springbanks ”computer”, en gammel trætavle som gutterne skriver ned på med kridt, hvor meget den indeholder og hvilken type der skal blive ud af det. Som sædvanligt jubler jeg af lykke over disse low-tech løsninger.

Al lagring sker på destilleriet i et af de 7 lagerhuse. Der findes en kendt overbevisning, som jeg er enig i, om at whiskyens karakter

16 Whisky & Rom magasinet | Issue 7

Charles MacLean

500 af de bedste whiskyer fra hele verden 384 sider, rigt illustreret, indbundet, vejl. kr. 149,95

Rigt illustreret håndbog der beskriver 500 af verdens fineste whiskyer og samtidig giver historier om destillerier, både for kendere og også de mindre erfarne! En nyttig guide til nye og interessante smagsoplevelser. Inkl. forslag til ture rundt i vigtige områder, så man nemmere kan planlægge sit næste whisky-eventyr.

www.nytnordiskforlag.dk

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

AF Henrik B. Olsen

Kilchoman John MacLellan er blevet udnævnt til ”Distiller of the Year 2012” af The Whisky Magazine

John MacLellan er født på Islay, er gift og har to børn, en dreng på 21 som studerer medicin og en pige på 25. Han har to hunde. John elsker at spille golf og gå lange ture.

John MacLellan er blevet udnævnt til ”Distiller of the Year 2012” af The Whisky Magazine Importøren FC Whisky har haft John med på flere udsolgte whiskysmagninger rundt om i landet i efteråret 2012, og fredag den 26 oktober mødtes vi på restaurant Neptun ved lystbåde havnen i Vejle. Her var en hyggelig atmosfære og solen stod ind ad vinduet, et godt glas fadøl var skænket og restaurantens specialitet Stjerneskud var bestilt, så et godt og humørfuldt interview kunne begynde. John MacLellan startede først i whiskyindustrien i 1987. Han startede hos Kilchoman i april 2010, her forinden havde

han været 21 år på Bunnahabhain, heraf 14 år som manager. John er født på øen Islay og før sin debut i whiskyindustrien var han fiskermand på en kutter. Han fik 10% af fangsten i løn. Hans arbejdsdag hed oftest 16-19 timer, men om sommeren på de gode dage fyldt med sol, var det et dejligt job. John kunne godt lide overraskelsen ved at hive nettet op. Fiskerbådens kaptajn kendte Bunnahabhain og vidste at de manglede en mand - så det var her John foretog sit karriere skift og med et stort smil på læben, så to store smilehuller toner frem i ansigtet, siger han at han ikke har set tilbage siden.

issue 7 | Whisky & Rom magasinet 21

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Kilchoman

Kort efter John’s ansættelse kontaktede de alle fadejere vedrørende et tilbagekøb. Fadets pris plus renter og 36 flasker? Alle takkede ”Nej, tak” Men som John siger, var det vel egentlig den bedste tillidserklæring man kunne få?

Et par hurtige til aslappede og humørfyldte John; Hvad synes du om whiskyindustrien? Islay øger stadig helt vildt og markeder som Korea, Taiwan og Japan er i voldsom vækst. Kilchoman producerer max 120.000 liter i 2012 i en 5-dages arbejdsuge. Vi laver 6 mashes, men vil i 2013 prøve at lave 7 mashes så vi kommer op på 135.000 liter.

Øl eller whisky? Det er nok whisky, det er jo blevet mit liv, men jeg nyder gerne en lille øl (sagde han og tømte endnu et stort glas øl)

Er du glad for din nye titel som Distiller of the Year? Ja, selvfølgelig er jeg da glad og stolt over at være blevet udnævnt. Det er altid dejligt at folk ligger mærke til det man laver og anerkender det.

Fodbold eller rugby? Det må nok blive rugby, selvom jeg har spillet fodbold i 28 år. De 5 bedste dage var i Rom da Italien spillede mod Scotland

Favorit farve? Helt klart gul. Jeg har et gult armbåndsur på og når det er gået i stykker tager jeg bare et nyt fra mit lille lager Favoritfilm? ”The Shawshank Redemption” af Stephen King. På dansk hedder den ”En verden udenfor”. I hovedrollerne er Morgan Freeman og Tim Robbins, og det er en fantastik film, som jeg holder meget af. Bøf eller kylling? Helt klart en god bøf!

22 Whisky & Rom magasinet | Issue 7

Kaffe eller te? Helt klart kaffe

Celtic eller Rangers? Celtic, de har gjort sig bedst internationalt Hund eller æsel? Hund, jeg har to dejlige hunde som jeg elsker at gå ture med. Islay eller Edinburgh? Islay Favorit land? Tror jeg siger Spanien. Jeg elsker at holde ferie i Spanien med vore venner og familien. Her slapper jeg virkelig af Hvad kan du blive rasende over? Jeg hader bureaukrati. Jeg hader folk som tager fordel af deres position

Hvor er du i 2020? Jeg er stadig hos Kilchoman og håber vi har fået en god solid succes. Så håber jeg at folk som drikker Kilchoman, stadig synes jeg er ”manager of the year” med et bredt smil på læben Er det godt eller skidt for Bruichladdich at de er blevet købt af Remy-Cointreau? Jeg synes helt klart at det er godt for Bruichladdich. Det er også super for Jim og Duncan. Jeg håber alle bliver på destilleriet for de er jo de bedste til at producere deres whisky. Håber også ham den unge distillery manager Allan Logan bliver. Hvad med et salg af Kilchoman i fremtiden? I stedet for at bo til leje vil vi gerne købe Rockside Farm, så vi selv råder over alle bygninger. Vi ved jo ikke hvad fremtiden bringer, men lige nu har vi ingen salgsplaner. Vi har derimod mange spændende eksperimenter med lagring på portvin og madeira fade, som vi følger over de næste år. Man anvender bygsorten Optic som høstes på Rockside Farm, og det er kvalitet over kvantitet.

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Romskolen

Det gamle ”still house”, bygget i 1737

En anden vigtig faktor var, at den nye romfabrik skulle kunne levere de i forvejen kendte gamle rommærker, så smagen skulle kunne justeres så den både passede til fortiden og fremtidens rom. Fabrikken og parken blev indviet den 30. november 1996 af Barbados vice statsminister. ”Gør det selv” tour Da jeg vil ind på destilleriet, er jeg ret overrasket over at kunne gå direkte ind i fabrikken uden at blive overfaldet af en portvagt. Det viser sig, at stedet er åbent for turister, som kan lave deres egen sightseeing. Stedet er det reneste og ryddeligste romdestilleri, jeg har set. De fleste gulve er beklædt med fine gulvfliser og ligner mere et kæmpe køkken. Over alt er der sat skilte op, der forklarer, hvad der sker netop på dette sted, man kan således selv gå igennem hele processen med at lave rom. Det er fredag eftermiddag og åbenbart ikke det tidspunkt turister

34 Whisky & Rom magasinet | Issue 7

Det nyeste skud på stammen i familien Seal, sønnen Richard, arbejdede tæt sammen med ”Green Engineering” for at få et anlæg, som kunne producere høj klasse rom og samtidig leve op til firmaets nye motto: ”We are an environmentally friendly facility, and proud of it!” (Vi er et miljøvenligt sted, og vi er stolt af det). normalt besøger stedet på. Jeg tror, jeg er den eneste besøgende. Men jeg har en aftale med Richard Seal. På første sal i gæringshallen finder jeg ”distillery manager” Brian Fernandes.

Medens vi venter på Richard fortæller han lidt om fabrikken. Hovedproduktionen af rom foregår på et kolonne destillations anlæg med 3 kolonner (flere detaljer følger senere) det kører 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. Der holdes et kort stop efter 2 ugers drift, hvor der gennemføres en lettere rensning af kolonnen, og efter 4 – 6 ugers drift laves der et større vedligeholdelsesstop. Arbejderne på fabrikken har i mange år arbejdet på 3 holds skift 8 timer af gangen, men har nu med aftaler mellem fagforeningen på den ene side og Brian og Richard på den anden side, fået 2 holds skift. Alle på destilleriområdet arbejder nu 12 timer 4 dage i træk og har så 4 dage fri. Det er en relativ ny ordning, men alle parter syntes det er bedre end før. Brian fortalte, at Richard og fabrikkens mål er kvalitet og ikke kvantitet, hvilket den efterfølgende tur gennem destilleriet også fint understregede.

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Fadlagringen skaber rommens sjæl Richard Seal har for et halvt år siden introduceret en særlig efterbehandling af både pot still rommen og den kolonne destillerede rom. Endelig dukker Richard Seal op. Han ligner mere en destilleriarbejder end en direktør. Det er tydeligt at fabrikken ikke ledes fra et skrivebord men af den mand, der kan lide at have ”hands on”. Kvalitet, kvalitet, kvalitet! Vi går først ud og ser på gæringsanlægget. Foursquare laver, som de to andre store Barbados destillerier, rom på basis af melasse. Melassen købes ind i fælleskab via et statsligt indkøbsselskab. Halvdelen produceres på Barbados, den anden halvdel købes i området omkring Caribien. Fortrinsvis i Guyana og Trinidad & Tobago. Vi går hen til området, hvor gæringen foregår, normalt et ret beskidt sted, hvor der spildes lidt melasse eller lidt sukkerørsvin, men de lyse fliser på gulvet er rene som et nyvasket køkkengulv. Richard fortæller at de har prøvet sig frem med forskellige gærtyper, men er endt med en type, de køber i Sydafrika. Først opformeres gæren, så der er en meget stor aktivitet i de enkelte gærceller. Normalt sætter man opformeringen i gang med kunstgødning og kunstige vitaminer, men Richard har den filosofi, at hvis man vil have en stærk og god gær, må man også sætte den i vækst på noget godt kraftfoder. I stedet for kunstgødning, bruges der organiske næringsstoffer. Det er en hemmelig opskrift, de har anvendt siden 2010. Gæren opformeres i særlige kar, og når den er på sit højeste overføres ¾ af indholdet til en 40.000 liter gæringstank. Den sidste ¼ bliver i opformeringen og vokser ved brug af næring, så den kan bruges til næste gæringstank skal fyldes. I gærtanken tilsættes der melasse og vand i en langsom proces. Der er hele tiden et passende forhold mellem gær og melasse. Efter 11 timer er tanken fyldt og gæringsprocessen får lov at fortsætte i 44 – 48 timer i alt. Det er næsten dobbelt så lang tid, som man normalt bruger på en gæringsproces. Processen styres og

overvåges hele tiden af en computer, der bl.a. sørger for afkøling til 30 grader C, som er den temperatur gæren arbejder bedst ved. Det sikrer desuden, at der ikke bliver så varmt at uønsket bakteriegæring er med til at ødelægge smagsindtrykket i væsken. Denne nøje overvågning betyder desuden, at det ikke er nødvendigt at tilsætte kemikalier for at styre surhedsgraden(Ph) i gæringen. Den lange gæringsproces og den særlige gær er med til at udvikle en kompleks sukkerrørsvin med mange smagsnuancer i. Denne vin danner basis for en fyldig og kompleks rom. Når gæringen stopper er der ca. 9 – 10 % alkohol i sukkerrørsvinen. Når man laver alkohol med gæring, produceres der store mængder CO2 som et biprodukt. Da Richard lægger stor vægt på det miljøvenlige, anvendes der selvfølgelig lukkede gæringstanke, der sørger for at CO2 ikke slipper ud i atmosfæren. CO2 bidrager som bekendt til at skabe klimaforandringer, men her behandles den og opsamles i trykflasker, så den kan bruges til fremstilling af sodavand eller øl. De fire store gærtanke på hver 40.000 liter sættes på skift i gang med gæring efter en kompliceret plan, der sikrer, at der hele tiden er nok sukkerørsvin til destillationskedlerne. To destilleringsmetoder - Barbados varemærke Når gæringsprocessen er færdig, ledes sukkerrørsvinen med 9-10% alkohol videre til to forskellige destillationsmetoder. En lille del går til den gamle eller klassiske destillationsmetode ”pot still” og den største del går til den mere moderne og industrialiserede metode kaldet ”kolonne still”. Den klassiske pot still destillering foregår i en mindre kobberkedel, der kan rumme 1500 liter med to efterfølgende ”retorts” (efterbrændere), som medfører at sukkerrørsvinen destilleres tre gange i et enkelt

gennemløb. Der laves to gennemløb, og man kan på en måde sige at rommen destilleres seks gange. Første gennemløb foretages ved høj varme og har til opgave at fjerne de let fordampelige dele man kalder ”heads” (hoved) og de tunge og olieholdige dele man kalder ”tails” (halen). I løbet af tre til fem timer har man fået fat i ”hearts” (hjertet), den velsmagende del af romdestillatet. Hjertet er på ca. 75% alkohol og fortyndes nu med vand ned til 30% alkohol, og man starter anden gennemløb af destillationsprocessen. Den foregår ved lavere temperatur og går derfor langsommere end første gennemløb. Fortyndingen gør det muligt mere nøjagtigt endnu en gang at skille destillatet i de tre dele heads, heart og tails. På den måde sikrer Foursquare, at de får den bedste kvalitet på hjertet af rommen med lige netop de smagsnuancer, som de ønsker. Ved andet gennemløb får man en rom på 82% alkohol. Pot still rommen er kendetegnet ved at være meget aromatisk med mange og kraftige smagsstoffer, kaldet ”congeners” på engelsk. Den bruges derfor til at give den mere bløde og ensartede kolonne stil rom lidt mere kant. Størstedelen af den færdiggærede sukkerrørsvin bliver brugt i det meget højteknologiske kolonnedestillerings anlæg. Det består af tre stk. ca. 20 meter høje destillationsrør hver med en diameter på en meter. I toppen indføres sukkerrørsvinen og i bunden pumpes der damp ind på flere hundrede grader. I gennemløbet af kolonnerne uddestilleres alkoholen, og den forlader den sidste kolonne med en alkoholprocent på ca. 85 – 90%. Anlægget er baseret på den mest moderne teknik og også her er der tænkt på miljøet. I den første kolonne er der undertryk, hvilket medfører, at kogepunktet reduceres til 81 grader, det betyder, at man sparer 

issue 7 | Whisky & Rom magasinet 35

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Gærstammen opformeres så der er nok til en gærtank (Foto udlånt af ”Green Engineering”)

Følgende rom bliver lavet på Foursquare Rum Distillery og kan købes i Danmark Doorly’s Gold Rum 5yo Barbados

Lagret i 5 år på amerikanske Bourbon fade og har kun en meget lille del af Pot still i sig (måske 5%). Kan drikkes rent, eller indgå i en kvalitetscocktail. Importøren (Mac Y) har givet den følgende karakteristika: Næse: Blomster duft, sød bourbon karakter og fad (vanilje og karamel) Smag: Starter mentolsk (?), krydret, sød og god sukkerrørssmag. Eftersmag: Lang. Det syrlige og det søde er i harmoni.

Doorly’s XO Rum Barbados

Rommen blendes i de små åbne kar og pumpes tilbage i de nederste tanke (foto udlånt af ”Green Engineering”)

rommen. Opskriften blev i 1964 solgt videre til Richards far David Seal. Pot still rommen og den mere kraftige rom, der laves på to kolonner, bliver også pumpet ind i hver sin ståltank. Efterfølgende bliver de fyldt på egetræstønder, fade, som de også kaldes. De to typer rom modnes hver for sig og blandes derfor ikke, når de fyldes på fadene. Foursquare bruger, som langt de fleste romfabrikker, egetræsfade af amerikansk eg (American white oak) fra den amerikanske bourbon industri. Richard fortæller, at indtil nu har de udelukkende købt fade hos ”Jack Daniels”. Årsagen til, at man køber fadene i bourbonindustrien er, at de er billigere end helt nye fade. Det er ved lov forbudt i USA at genbruge bourbonfadene til bourbon, så de er relativt billigt til salg. Mange romproducenter vælger at genbrænde fadene - svide dem indvendigt, før de bruges til rom, det gør Foursquare ikke. De mener, at den brænding, der blev fortaget inden der blev tappet whisky på fadet i USA, stadig har god effekt på det, der kommer i fadene. Først når fadene har været fyldt med rom i 8 – 12 år, bliver der tale om at brænde dem indeni igen før de atter bruges. Det er ikke kun bourbonfade, der bruges 

Lagret i 6 - 12 år på amerikanske Bourbon fade og har sluttet lagringen på spanske fade der tidligere har indholdt Oloroso sherry. Det giver den en mere fyldig og krydret finish Importøren (Mac Y) har givet den følgende karakteristika: Næse: Gummi, sherry fad, krydderi og snuser man kraftigt - kunne det narre og være en whisky med sherry lagring. Smag: Stor fylde af rom og sherry nuancer, meget kompleks, vanilje og nødder. Eftersmag: Olieret, lang og sødmefyldt, spor af sherry. En meget fin balance i eftersmagen.

Foursquare Spiced Rum

Den bedste spiced rom ifølge romskribenten Dave Broom (Politikens rombog). Til forskel fra andre spiced rom, er denne lavet på naturlige urteudtræk og ikke kunstige aromaer. Lavet til cocktails og drinks. Importøren (Mac Y) har givet den følgende karakteristika: Duft: Blomster (morgenfrue?), krydderi, kanel, kardemomme og nødder Smag: Harmoni mellem sødme og krydderi. Først sødme, så krydderi. Som cremet hvid chokolade. Finish: Tør, brunkager i flager og kværnet hvid peber.

issue 7 | Whisky & Rom magasinet 37

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Romskolen

til lagringen. Richard har skelet lidt til whiskybranchen og kopieret brugen af både sherryfade lavet af spansk eg, madeirafade af amerikansk hvid eg og enkelte fade af fransk eg, der har været brugt til cognac. Rommen fortyndes med demineraliseret vand ned til 65% alkohol inden den fyldes i tønderne. Det er ca. 10% lavere end man ellers bruger i Barbados. Det betyder at man skal bruge en del flere fade, men Richard mener, at de giver en bedre modning, og det betyder at fordampningen bliver lidt lavere end andre steder. ”Englenes andel” / ” The angels share” (det lokale udtryk for fordampningen) er på 6% om året, hvilket betyder at halvdelen af rommen er fordampet på 12 år. Hvis rommen skal bruges til den 12 år gamle ”Rum Sixty Six Family Reserve”, udvælger man tønderne når de har ligget i otte år, kun de bedste fade kan bruges. Rommen fra de udvalgte fade blandes sammen og hældes på nye, men genbrændte fade, og man benytter samtidig anledningen til at fortynde ned til 45% alkohol. Richard garanterer desuden, at hvis der står en aldersbetegnelse på deres rom, så er det alderen på den yngste rom, der indgår i blandingen (lige som med skotsk single malt whisky). Han fortæller desuden med en vis stolthed, at de har over 30.000 fade på lager (ca. 6 millioner liter), hvilket er den største mængde på Barbados til trods for, at de kun er den tredje største romfabrik. Rommærkets særlige karakter skabes ved blendningen Når rommen har lagret i en passende tid for det rommærke, man ønsker at tappe, tømmes fadene og pumpes ind i et kæmpe anlæg med 16 kæmpe tanke. I de otte øverste tanke fyldes de forskellige typer rom i hver sin tank. Pot stil rom fra bourbonfade, sherryfade og madeirafade og ligeledes kolonne destilleret rom, der har lagret på de forskellige typer fade. Inden potstil rommen pumpes op i tanken går den igennem et køle filtrerings anlæg, som vi kender det fra whiskyproduktionen. Her køler man rommen ned til ca. fire grader, hvilket får den lille smule ”fede olier” den indeholder, til at størkne, hvilket gør det muligt at filtrere den fra. Hvis man ikke gør det, kan man risikere at rommen bliver lidt uklar hvis man hælder den over isterninger. Man be-

Pot still i kobber. Den rummer 1500 liter (foto udlånt af ”Green Engineering”)

38 Whisky & Rom magasinet | Issue 7

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Følgende kan købes i Danmark Rum Sixty Six Family Reserve

Opkaldt efter året hvor Barbados blev selvstændigt i 1966. Lagret i 12 år. Efter 8 år udvælges de fade der har bedst potentiale og de omhældes i andre fade og fortyndes ned til 45% til de sidste 4 års modning. Indeholder 10% pot still. En stor rom med masser af krop og sjæl Importøren (Mac Y) har givet den følgende karakteristika: Næse: Sød nougat, krydderi, pomerans appelsin, vanilje, orangeskal, hint af whiskey sour, mørk engelsk appelsin marmelade og chokolade. Smag: Frisk, fadpræg, orange, fyldig rom sødme og en tør whiskey note. Eftersmag: Kort, men tilfredsstillende.

Filter med aktiv trækul, der fejer organiske urenheder.

høver kun at kølefiltrere pot still rommen, da kolonneanlægget allerede har fjernet disse fede olier. Afhængig af hvilket rommærke man ønsker at lave, tappes og blandes de forskellige typer rom, efter en bestemt opskrift, i et blandekar. Her har Richard overladt roret til George Prescod som masterblender, men det er alligevel Richard, der har fastlagt hvilken smag, der skal kendetegne det enkelte rommærke. Afgørende for den endelige smag er beslutningen om, hvor meget pot still rom der skal i blandingerne. Det overordnede princip er, at rommene skal være bløde, runde og uden skarpe karakterer, men med en vis kant. Det betyder, at den helt overvejende del af rommen kommer fra kolonnen og kun 5 - 10 % kommer fra pot still. Richard mener at det er ”R.L. Seal 10 år” og ”Rum Sixty Six Family Reserve” der med ca. 10% potstill er de mest kraftige. Fra blandingskarret pumpes den færdige rom i en af de otte nederste tanke og derfra ind i tappehallen, hvor rommen kommer på flaske. Husk miljøet Nu har vi været gennem hele rommens livscyklus hos ”Foursquare Rum Distillery”, og jeg er ved at være godt ”mør”, men Richard insisterer på, at jeg lige skal se noget mere. Det har måske ikke så meget med rommen at gøre, men det italienske firma ”Green Engineering”, der

har designet hele fabrikken, har også taget sig af affaldshåndteringen. Her er der lavet inddampningsanlæg, iltningsanlæg og en del andre tekniske tiltag, som sikrer, at der er styr på det organiske materiale. Noget bliver til organisk vandbaseret gødning, og resten bliver fast organisk gødning, som er lige til at køre ud på de omkringliggende sukkerrørsmarker. Sammen med co2 genindvindingsanlægget gør det Foursquare til verdens mest miljøvenlige rom destilleri, mener Richard Seal. Det står i skærende kontrast til mit besøg på et andet Barbados destilleri (WIRD), som bare fortyndede affaldet og pumpede det ud over koralrevet i det Caribiske hav. Da der efter en årrække blev problemer, fordi alger og anden organisk forurening drev i land på strandene, forlængede man bare afløbet til 2,2 km ud i havet uden yderligere rensning! Det er dog ikke miljøtiltagene, der har indbragt destilleriet mange fine medaljer og titler over de sidste år, det er rommen. På den engelske ”UK Rum Festival” i 2011 blev ”Foursquare Rum Distillery” valgt til “Distillery of the Year” og Managing Director, Richard Seal, blev valgt til ”Rum Distiller of the Year. Det er bestemt et destilleri, man skal holde øje med i de kommende år. Selvom det er et destilleri, der har rødderne tilbage fra den gang ”rommens vugge” blev lagt på Barbados, rækker ambitionerne til også at blive fremtidens rom. 

RL Seale’s 10 år

Kommer i en fantastisk Pirat+agtig skæv sort flaske. Har lagret i 10 år, først i amerikanske Bourbon fade og har sluttet lagringen i Madeira fade. Indeholder 10% pot still. En rigtig god rom, med masser af smag, uden at være voldsom. Importøren (Mac Y) har givet den følgende karakteristika: Næse: Overmoden banan, frugt cocktail, sødme, melon, ananas, vanilje, tørrede abrikoser og figner. Smag: Fad, syrlig, krydderi, god sødme til sidst. Varmende. Salt Eftersmag: Olieagtig melasse smag, krydret, kanel og af god længde

”Paulsen Collection” Foursquare Rum

Paulsen collection er en serie af forskellig spiritus opkaldt efter den norske opdagelsesrejsende Frederik Paulsen, som en slags kvalitetsmærke. Kun lavet i et begrænset oplag på 1716 stk. Lagret i 10 år. Et højt indhold af pot still (formentlig 10%). Rommen stammer fra 1998 og har udelukkende været lagret på Bourbon fade. Importøren (Mac Y) har givet den følgende karakteristika: Næse: Bærer let karamel, tørrede frugter, er krydret af eg og med et stænk af melasse. Smag: God balance fra start med lette krydderier, vanilje og eg. Eftersmag: En let finish med stor elegance og igen god balance, god struktur og til sidst lidt sødme som afrunder.

issue 7 | Whisky & Rom magasinet 39

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Opdelingen af landet i regioner, hjælper dog gevaldigt på dette. I dag tager denne opdeling udspring i ideen om terroir, som blandt andet kendes fra vinens verden. Det handler om, at de lokale forhold som klima, jordsammensætning osv. har en grundlæggende og unik indflydelse på lokale afgrøder og produkter deraf. Regionsopdelingen af de skotske destillerier hjælper med til at give et overblik, og er samtidigt lidt romantisk. Ideen om at man smager et stykke af det lokale, unikt for netop lige dette destilleri er spændende og charmerende for mange mennesker. -Men er det sandt? Har regionerne overhovedet nogen reel praktisk relevans i dag? Historisk deltes landet op i 4 regioner: Lowland, Highland, Campbeltown og Islay. I dag er der 5 officielle, da Speyside, der tidligere hørte under Highland, sidenhen er blevet en region for sig selv. Mange regner dog i praksis med 6 regioner, hvor alle øerne udover Islay er en region for sig selv, officielt hører de dog under Highland. Herunder følger en kort gennemgang af hver enkelt region. Lowland Lavlandet, den sydligste ca. femtedel af Skotland, har traditionelt skilt sig ud ved

Macallan´s berømte bygning Easter Elchies, blev bygget i 1700 tallet. Dette kan man læse på dørstolpen, hvor bygningsdatoen står indgraveret.

at ”triple destillere” deres whisky, ligesom man også kender det fra blandt andet meget Irsk whiskey og vodka. De fleste andre skotske destillerier, gør det kun to gange. For hver destillation bliver slutproduktet renere og renere. Gør man det tilstrækkeligt nok gange, ender man med et produkt der nærmest kun består af vand og alkohol. Derfor er lavlands whiskyerne også generelt blidere, mildere og mere let drikkelige end whisky fra de andre regioner. Desværre er lavlandets lette og delikate whiskyer ikke noget, der har tiltalt den almene forbruger igennem de seneste årtier, hvilket har resulteret i lukning af flere destillerier. Dette hænger nok også sammen med, at lavlands destillerierne lider i konkurrencen mod blends, som tilbyder lidt den samme let drikkelige smagsprofil, men til billigere

penge. Der er i dag kun 6 tilbage, hvoraf 2 af dem er nyåbnede og endnu ikke har udsendt nogle single malts. -Udsnit af de mere kendte Lowland destillerer: Bladnoch, Auchentoshan, Glenkinchie, Rosebank (lukket), St. Magdalene (lukket). Highland Højlandet kan, lidt groft, betegnes som ”rosset”. Ikke kvalitetsmæssigt, slet ikke, men mere geografisk. Højlandet er alt det nord for lavlandet, som ikke er Islay, Campbeltown eller Speyside. Det er et stort område, uden sammenligning den største af regionerne og dette afspejler sig også i whiskyen, som er meget forskellig destillerierne imellem. Førhen var Speyside også en del af højlands regionen og tager man den med i betragtningen, så har man det de fleste, som standard tænker på, når man nævner skotsk single malt. Som sagt er det svært præcist af definere en højlandsstil. Sydlige destillerer som f.eks. Glengoyne og Tullibardine, laver whiskyer lidt i slægt med deres lavlands naboer. Brora og dets aftager Clynelish er mere røgede, mens Pulteney ofte har en ø-agtig havgus gemt i sig. Grundet denne forskellighed, har der i bøger og på hjemmesider været mange forsøg på at dele højlandet op i mindre dele, med der er ikke rigtigt nået nogen

issue 7 | Whisky & Rom magasinet 41

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

generel konsensus om hvor de grænser skulle være. -Udsnit af de mere kendte Highland destillerer: Glenmorangie, Dalmore, Glengoyne, Pulteney, Oban, Dalwhinnie, Brora (lukket) Islands (Highland) Som sagt hører Skotlands øer, på nær Islay, officielt under Highland regionen, men mange mener de burde være en region for sig selv. Den uofficielle ø region tæller i dag 7 destillerier på 6 forskellige øer. Highland Park og Scapa på Orkney, Jura på øen af samme navn, Arran på øen af samme navn, Tobermory på Mull, Talisker på Skye og Abhainn Dearg på Lewis. Selvom de laver forskellige whiskyer, kan man dog, i grove træk, tale om en særlig ø-whisky-stil. Flere af dem er let røgede, med et hint af havsalt/ havgus. Speyside Speyside regionen ligger i det nordøstlige hjørne af Skotland og indeholder over halvdelen af alle Skotlands destillerer, på et ikke voldsomt stort areal, så flere af dem er nærmest naboer. Grundet det store antal destillerier, har der i diverse bøger og på hjemmesider været flere forsøg på at dele regionen op i mindre bidder, f.eks. i dale, men ligesom med Highland, er der ikke nogen opdelingsmetode der har slået bredere igennem. Historisk set tilhørte Speyside Highland regionen, men da Highland regionen talte langt de fleste destillerier i Skotland, gav det mening af dele den op. Det er dog stadigt tilladt for destillerier i Speyside at kalde sig Highland whisky, noget f.eks. Glenfarclas gør. Speyside regionen er hjem til flere af de skotske whiskyers absolutte sværvægtere. The Glenlivet påstår selv, at de var de første til at udgive single malt whisky, men det var Glenfiddich der må gives en stor del af æren for at popularisere og synliggøre single malt som et luksus produkt i den brede del af befolkningen.

at definere en præcis Speyside stil, men generelt bruger man flere sherry fade end i de andre regioner. Man kan sige at Speyside whiskyer ofte er fyldige, frugtige og eventuelt med et hint af røg. -Udsnit af de mere kendte Speyside destillerer: The Glenlivet, Glenfiddich, Macallan, Glenfarclas, Balvenie, Benriach, Glenrothes, Cragganmore, Glendronach Campbeltown Campbeltown er navnet på en by beliggende på Kintyre halvøen i det sydvestlige Skotland. Det er den mindste af regionerne. Engang var Campbeltown kendt som whiskyens hovedstad og talte mere end 30 destillerier. De dage er dog for længst forbi. I slutningen af det 19. århundrede begyndte flere af dem at lukke og 40 år efter var der ikke meget tilbage. I dag er der kun 3 destillerier: Springbank, Glengyle og Glen Scotia. Springbank udgiver tre forskellige single malts, udover Springbank også Hazelburn og Longrow. Begge navne er hentet fra for længst lukkede lokale destillerier. Glengyle har også samme ejere som Springbank. I en kort periode for nogle år siden var Campbeltown ikke længere en region for sig selv, men en del af Highland. Dette skyldtes at der kun var to destillerier tilbage, Springbank og Glen Scotia. Marketingsmæssigt var man ked af at miste sin status som region, så det var blandt andet derfor at Springbank valgte at genoplive det gamle Glengyle destilleri, og i dag er Campbeltown officielt en region igen. Det er svært at tale om en Campbeltown stil. F.eks. er Hazelburn whiskyen fra Springbank urøget og triple destilleret, i essens en lavlandswhisky. Longrow er tørverøget og kun destilleret to gange, i essens en Islay whisky. Whiskyen solgt under Springbank navnet er destilleret 2,5 gange og er let røget.

Med så mange destillerier er det svært Islay 42 Whisky & Rom magasinet | Issue 7

Sidst men ikke mindst er der Islay, øen med sine 3500 indbyggere og 8 aktive destillerier, hvor der bliver lavet noget af det mest berømte og berygtede whisky i verden. Placeret ud for den skotske sydvestkyst, sørger Islay for en af de lettest genkendelige regionelle stile i verden. Det handler alt sammen om tørverøg. I gamle dage var tørv den mest tilgængelige energikilde i Skotland, så malten til whiskyen blev tørret ved at brænde tørv af, hvilket efterlod en smag af røg i malten. Senere kom mere effektive energikilder som olie og kul, men da det var mindre tilgængeligt på en ø som Islay, end på fastlandet, holdt man fast i brugen af tørv i længere tid end de fleste andre skotske destillerier, hvilket så førte til at det blev øens kendetegn. Mange whiskydrikkere bryder sig ikke om røgede whiskyer og det er også en barsk oplevelse for de fleste, første gang de smager en rigtigt røget whisky. Røgen har selvfølgelig også masser af tilhængere, der er ingen region, der er så feteret som Islay og få destillerier har opnået samme kultstatus som Ardbeg, Lagavulin og Port Ellen. Sandheden er dog, at det slet ikke er alt whisky fra Islay der er voldsomt røget. Bruichladdich og Bunnahabhain laver mere ikke-røget eller let røget whisky end voldsomt røget, og Caol Ila har også sendt flere ikke røgede whiskyer på markedet. -Destillerier på Islay: Ardbeg, Bowmore, Bruichladdich, Bunnahabhain, Caol Ila, Kilchoman, Lagavulin, Laphroaig, Port Ellen (lukket). Relevans i dag? Er denne regionsopdeling overhovedet relevant i dag? Et stadigt stigende antal mener ”nej”, men er ideen om terroir og smagen af det unikke lokale, virkeligt blot et romantiseret marketingsredskab? Single malt whisky laves af bygmalt og vand. Hvis vi ser på malten først, er det kun 7 af de næsten 100 destillerier, der overhovedet malter byggen selv i dag. De syv er: Balvenie, Benriach, Bowmore, Highland Park, Kilchoman, Laphroaig og Springbank. Flere af disse malterier, tjener i

Der bliver brugt masser af whiskyfade i Skotland - man regner med at omkring 21 millioner fade ligger og lagre rundt i de mange Warehouses. lige så høj grad, som attraktion for turister og leverer kun en mindre del af destilleriets samlede maltforbrug. Derudover er der selve byggen som skal maltes. Engang 100 procent dyrket af lokale landmænd, i dag er det i bedste fald en brøkdel. Faktisk er der ikke nok byg i Skotland til at opretholde whiskyindustrien, så der importeres byg fra lande som England, Frankrig og Rusland. Så malten i din Highland single malt, kan meget vel være russisk byg, maltet på et malteri et andet sted i Skotland. Ikke meget terroir over det. Den lokale vandkilde har tidligere haft et nærmest mytologisk ry i sin indflydelse på whiskyens karakter. Nogle steder kan man endda læse at røgen i Islay whiskyerne skyldes, at det lokale vand de bruger løber igennem tørv. Det lyder fantastisk, men rent logisk er det svært at se hvordan det skulle hænge sammen. Det er mineralindholdet, der gør noget vand anderledes end andet, men problemet er, at under destilleringen fordamper det vand som slipper med alkohollen, og her er det de færreste mineraler der følger med. Tænk på bunden af en elkedel, hvordan kalk og andre mineraler bliver tilbage fra kogning af vand. I gamle dage demineraliserede man faktisk vand ved at destillere det!

Derudover taler man om whiskyens opbevaring. Dette er også et punkt, der ofte spilles meget på i markedsføringen af flere single malts, f.eks. Bowmore´s No. 1 Vaults, der ligger under havniveau. I Bowmore’s tilfælde kan det have en betydning, men hvis man som helhed tror på at destilleriets lokale klima spiller ind, kan man blive skuffet. Mange destillerier opbevarer slet ikke alt deres whisky på destilleriet, nogen, intet overhovedet, f.eks. lagres alt Tobermory’s whisky på Deanston destilleriet. De allervigtigste parametre i forhold til udviklingen af en whiskys karakter, som f.eks. stills, gæring, fadtype og mængden af røg i malten, er bevidste valg fra destillerierne og har ikke noget med terroir at gøre. At der så kan trækkes flere paralleller mellem single malts fra samme region, skyldes i højere grad tradition og et valg om at ære disse, snarere end det er et udtryk for et produkt, unikt i kraft af sine geografiske og klimatiske omgivelser. Flere og flere destillerier bryder da også med disse traditioner og eksperimenterer med forskellige fadafslutninger, røgniveauer etc., yderligere udviskende de lokale særpræg. -Kun fremtiden vil vise om regionernes dage er talte.

issue 7 | Whisky & Rom magasinet 43

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Velkomst med rom til frodighed og sukkerrør i trængsel Marc Bessodes er direktør for det firestjernede hotel AUBERGE DE LA VIEILLE TOUR i La Gosier tæt ved lufthavnen. Han ved godt, hvad der skal i glasset, når han byder velkommen til sine gæster: Planteur punch skænket med en gavmild hånd. Med glassene hævet hilser vi på fransk manér: santé, lyder det i kor. Marc Bessodes har endnu en god tradition i baghånden. Når det fløjlsbløde tropemørke har sænket sig og cikaderne og småfrøerne er begyndt på deres aftenkoncert, inviterer han på en cocktail i hotellets lounge. Et enkelt og stilfuldt møde med andre gæster, hvor der bydes på Ti´punch eller Planteur punch. Frodigheden er overvældende på Grande-Terre. En tur øen rundt er på mange måder som en rejse i en botanisk have. Bananpalmer, træer med frugterne avocado og mango og kongepalmer er de lokale vejtræer i det kuperede landskab, der hist og her blotter sin kalkholdige undergrund. Her er de perfekte forhold for dyrkning af sukkerrør, og ikke mindre end 70 % af øen er da også dækket af sukkerrør, der blomstrer i december. Med lange, hvide blomster, der duver blidt i vinden og blinker som små lanterner, når sollyset rammer dem. Høsten af de fem-seks meter høje sukkerrør sker fra begyndelsen af februar og frem til juni-juli. Domaine de Séverin Domaine de Séverin har en særstatus blandt de ni rom-destillerier i Guadeloupe, for hele produktionen er baseret på den såkaldte Rhum agricole metode. Her må vi have lidt historie ind: Oprindelig var hovedformålet med dyrkning af sukkerrør fremstilling af sukker. Restproduktet i den proces er melasse og ud fra den bliver der fremstillet rom. Da den europæisk dyrkede sukkerroe på mange markeder fortrængte sukker baseret på sukkerrør, blev der mindre melasse til rådighed til produktion af rom. Mange producenter begyndte derfor at supplere melassen med den rene, friskpressede sukkersaft. Der var jo overskud af sukkerrør. Rom-destilleriet Domaine de Séverin ligger ved Sainte-Rose på Basse-Terre, der både er bjergrig og i sit indre rummer den slumrende vulkan La Soufriere. Undergrunden er altså af vulkansk oprindelse, i modsætning til naboøen Grande-Terre med den kalkholdige jordbund. ”Det kan smages på det endelige produkt, hvilken jordbund sukkerrørene har vokset på, fortæller Yves Noel, der er født og opvokset i Guadeloupe og i Paris arbejder for den lokale turistorganisation. Han fortsætter: - Sukkerrør dyrket på vulkansk undergrund

46 Whisky & Rom magasinet | Issue 7

Jocelyne Leonce er rundhåndet med smagsprøverne i baren på Domaine de Séverin. Smagsprøver på gammel Rhum, lys Rhum og Planteur punch, som stimulerer salget i den tilhørende butik.

giver rommen en mindre sødme i forhold til sukkerrør, dyrket på en jordbund med stort kalkindhold. Domaine de Séverin ejer selv de marker, hvor sukkerrørene til produktionen dyrkes og har altså kontrol med, hvor råvarerne kommer fra”. Men mange andre faktorer er med til at give det endelige smagsindtryk af den færdige rom. Ja, faktisk er der delte meninger om jordbundens betydning i den sammenhæng. Til gengæld er der blandt fagfolk enighed om, at jordbundens beskaffenhed og det tropiske klima er altafgørende for et højt sukkerindhold i sukkersaften.

Det er her de caribiske drømme bliver til virkelighed. Kridhvide, bløde sandstrande, palmer med blide sus i toppen og lyden af rullende bølger fra et turkisfarvet hav. Et glas gammel Rhum er på vej!

Billedet er af den meget omtalte Planteur punch, fotograferet i DK, lige før den blev drukket. På bagsiden læses følgende om indholdet: Alkohol styrke 16 %. Planteur består af lys og gammel Rhum agricole, saft og pulp fra frugter og saft fra sukkerrør. Naturlige smagsstoffer fra planter.

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Vandkraft driver værket Tænk på en af de gamle hjuldampere på Mississippi floden i USA! Eller på Hjejlen, der sejler på Silkeborgsøerne! Så har du en fornemmelse af størrelsen på det skovlhjul, som populært sagt driver værket på Domaine de Séverin. Med en diameter på otte meter og 60 skovlblade drives det rundt af vandkraft fra en nærliggende flod og er på den måde drivkraften i bearbejdningen af sukkerrørene. I høsttiden bringes sukkerrørene hurtigst muligt fra Domaine de Séverins marker til destilleriet, hvor man i det åbne anlæg kan følge sukkerrørenes vej med transportbåndet ind til valserne og den nypressede sukkersafts vej mod de åbne kar, hvor gæringen sættes i gang. Gæringen varer et til tre døgn, og efter destillationen, der sker i et enkeltkolonne anlæg, venter tønderne af

48 Whisky & Rom magasinet | Issue 7

amerikansk, canadisk og fransk eg. De amerikanske tønder af hvideg har været brugt en enkelt gang til lagring af bourbon whiskey før rommen tager over. Og tønderne i canadisk og fransk eg har en fortid i franske vinkældre i bl.a. Loire og Bordeaux. Før tønderne får påfyldt den lyse, klare rom bliver de ristet på indersiden. Det er den proces der gør, at den tøndelagrede rom får karakter af træets kemiske og fysiske indhold. Tønden med dens indhold indgår i en tæt symbiose, hvor smagsstoffer og farve under lagringen sætter sine karakteristiske præg på rommen. Som altid under tøndelagring, fordamper der alkohol fra tønden, et svind, der populært kaldes for englene andel. Efter tre til fire års tøndelagring har den opnået betegnelsen gammel Rhum.

På Domaine de Séverin er der rig lejlighed til at smage på destilleriets frembringelser. Og de gode mennesker bag bardisken er ikke nærige med uddeling af smagsprøver. Som smagningen skrider frem bliver stemningen blandt os besøgende om muligt endnu mere lystig. Og det viser sig, at flasker med både den lyse Rhum og den gamle Rhum og flaskerne med Planteur bare må med hjem til Danmark. Kreditkortene gløder, eurosedler i bundter ryger over disken. Alle vil vi holde fast i de mange magiske stunder i Guadeloupe, en pragtfuld bid af det eksotiske Frankrig. For hvem ved, måske man godt placeret i den hjemlige sofa med et glas gammel Rhum i glasset, kan sende tankerne på himmelflugt til Guadeloupe? Det er da et forsøg værd. 

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

(8 personer)

Marcipankage med whiskyganache En lækker saftig og lidt fyldig kage, som skal nydes i små mængder. Den kan serveres med is, creme fraiche, flødeskum, frisk frugt eller bare til en kop god kaffe.

INGREDIENSER

300 g groft revet marcipan 2½ pasteuriserede æggehvider ½ tsk. skal af en usprøjtet appelsin 200 g mørk chokolade 100 g hvid chokolade 10 spsk. piskefløde 5 spsk. Lagavulin Islay Single Malt Whisky, 16 år (jeg har brugt en røget, saltet og krydret Islay-whisky, der giver et interessant modspil til den søde marcipan og fyldige chokoladesmag) 50 g mørk chokolade til pynt

Pisk de pasteuriserede æggehvider til fast skum ved hjælp af en håndmixer. Tilsæt revet marcipan og appelsinskal, og rør forsigtigt til en ensartet masse. Dæk en bageplade med bagepapir og tegn herpå to firkanter (16 x 16 cm). Fordel marcipanmassen inden for firkanterne, og glat den ud med en kniv. Bag bundene midt i ovnen ved 175°C i ca. 15-20 minutter, til de er gyldne. Lad dem afkøle på en rist. Brug en skarp kniv til at løsne bundene fra bagepapiret. Bræk chokoladen i mindre stykker. Varm fløden op, til den er lige ved at nå kogepunktet. Skru ned til svag varme og tilsæt chokoladen. Rør rundt i blandingen, indtil det er en ensartet ganache. Tilsæt whisky og smag på ganachen – der skal måske tilsættes yderligere whisky alt efter, hvilken whisky man bruger. Lad massen afkøle, indtil den har den rette smørbare konsistens. Fordel whiskyganachen jævnt på en af bundene, placer den anden bund herpå og pres let. Smelt 50 g mørk chokolade over et vandbad eller i en varmefast skål i mikrobølgeovnen et kort øjeblik. Kom den smeltede chokolade i en engangssprøjtepose, og sprøjt chokoladen ud i kreativt mønster på toppen af kagen. Stil herefter marcipankagen i fryseren i ca. 10 minutter. Skær kagen i små firkanter, og den er klar til servering. Kagen kan holde sig frisk i op til 3 dage, hvis den opbevares i en lufttæt beholder et køligt sted.

issue 7 | Whisky & Rom magasinet 51

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Finish Fra Tito Cordero

Det unikke ved Diplomático? ”Det helt særlige ved Diplomático er den brede variation i produktionen. Vi destillerer både ”light”, ”semiheavy” og ”heavy” rom, som vi blander i forskellige forhold for at opnå en så god balance som muligt. Vores klimatiske forhold spiller meget ind forhold til lagringen og smagen fra fadene, der er helt unik. Hele produktionen er i kontrol fra A-Z, og alt er nøje overvåget. Desuden går vi meget op i, at vi har en bæredygtig produktion, der beskytter naturen”. Hovedtanken bag? ”I udviklingen af rom fra Diplomático ligger det os meget på sinde, at der er en balance mellem tradition og teknologi. Vi benytter os stadig af mange gamle håndkraftsmetoder, som vi udvikler sammen med ny teknologi for at opnå den perfektion i både smag og konsistens, vi ønsker. Vores mål er at fremstille rom, der hører til i den allerøverste ende af skalaen på markedet”. Udvikling af smagen? ”Når jeg udvikler smagen i de forskellige rom fra Diplomático, er det som at male et maleri. Jeg går efter balancen mellem de forskellige komponenter i både smagen, farven og konsistensen. Jeg tester hele tiden og gennem prøverne forsøger jeg at ”male” mig frem til en harmoni og perfektion i helheden. Perfektion er altid målet, men som med kunst flytter målet sig hele tiden. Når jeg er nået ét mål for perfektion, flytter det sig til et nyt. At lave rom er en proces, et kunstværk. Perfektionen er kun en drøm. Men det er den drøm, som hele tiden får mig til at fortsætte. Og jeg elsker denne proces, hvor jeg undervejs forelsker mig i fx en farve eller en smag – ligesom når man forelsker sig i en kvinde”. Rent eller som cocktail? ”Jeg drikker Diplomático rom både rent og i cocktails. Ambassador og Reserva Exclusiva drikker jeg rent, men jeg holder også meget vores rom i en cocktail som fx ”Old Fashioned”. Personligt forhold? ”Jeg har to store kærligheder i mit liv: Min kone og at lave rom! Jeg mødte min kone for 24 år siden. Dengang var jeg kemiingeniør i oliebranchen og kendte ikke meget til fremstilling af rom. Kærligheden til min kone fik mig til at flytte nordpå, hvor jeg blev ansat hos Diplomático. Herefter gik der ikke lang tid, før jeg havde to meget store passioner. Så ja – den ene kærlighed bragte den anden med sig”. Den venezuelske ånd? ”Der er meget venezuelsk ånd i Diplomático rom. Folk fra Venezuela er meget glade, gæstfri, passionerede og venlige. Det er også en stemning, jeg synes, kommer meget til udtryk i vores rom”. (”Og det er præcis sådan Tito er!” indskyder dagens tolk, Alfonso Castillo, med et smil). 

58 Whisky & Rom magasinet | Issue 7

Master Distiller, Diplomático Udnævt til “Master Blender of the year 2011”

Hos Rombo ELSKER VI GOD ROM! Med ca. 140 forskellige asker rom i sortimentet, nder du vel næppe udvalget meget større. Kig ind og se for dig selv. Og så gør det vel ikke noget, at vi kan tilbyde stærke priser og billig, hurtig levering lige til din dør.

Har du eller dit rma overvejet at udskifte de sædvanlige 3 rødvine med en mere uforglemmelig rom-gave? Folk kan have svært ved at huske, hvem de har fået Bordeaux’en fra, men hvilken ven, kunde, forretningsparter eller ansat kan dog glemme en god aske rom ... Se også vores tilbud om romsmagning. Kontakt os altid gerne, hvis tilbud ønskes.

Opbevaring med lang levetid til vin og spiritus BOXX Wine Racks er efterfølgeren til det kendte Bordex vinreolsystem. Det nye BOXX Wine Racks system er et utrolig holdbart system, der passer i alle slags rum og hele tiden kan udvides. Systemet fås i mange forskellige moduler til opbevaring af alle slags flasker. Liggende til vin eller skråtliggende til fx spiritus, så proppen ikke tager skade. Træet i systemet er fremstillet af kinesisk valnød, der bevarer sin flotte finish under alle slags forhold. BOXX Wine Racks er med andre ord designet til at passe godt på dine skatte – ikke bare resten af dit liv, men også resten af deres. Se mere på www.boxxwineracks.dk eller spørg gerne om muligheder, priser og levering på info@boxxwineracks.dk

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Maj 1655. Den engelske flåde, under ledelse af Søgeneral William Penn har opgivet at besejre den vestindiske spansk besatte ø, Hispaniola. Sammen med øverstkommanderende for landstyrkerne, Robert Venables beslutter Penn at forsøge sig med naboøen Jamaica i stedet. Og her har de mere held i lænsepumpen. Jamaica er dårligt bevogtet, og det er en smal sag for englænderne at overtage øen. Penn vendte hurtigt hjem til England, hvor han i øvrigt blev fængslet for fiaskoen med Hispaniola, men han efterlod Viceadmiral Goodsonn på Jamaica sammen med 12 skibe, der skulle angribe spanske baser i Caribien. Og det var formentlig startskuddet til etableringen af et langt makkerskab mellem den engelske flåde og rommen. For på Jamaica var der rom, masser af rom. Datidens kapere, der dengang sejlede Caribien tynd har givetvis også fragtet rom, både som proviant og handelsmiddel. Og rommen havde sine fordele på lange skibsrejser. Normalt medbragte skibene øl og vand, lagret i trætønder. Vandet kunne være af tvivlsom herkomst, men selvom det ikke var, blev det hurtigt dårligt, dannede alger og blev slimet i tønderne. Øllet blev også dårligt med tiden så derfor var det udbredt at drikke øllet og først ty til vandet, når der ikke var mere øl. Men rom bliver ikke dårligt, så for den engelske flåde var det nærliggende at udskifte dagsrationen af øl ud med

62 Whisky & Rom magasinet | Issue 7

rom, som nu var lige ved hånden. En lokal kaptajn begyndte at tildele sine sømænd en dagsration af rom og i 1731 indgik rommen i de engelske ”Naval Regulations”. I starten blev rommen indtaget ufortyndet, men det blev hurtigt tydeligt at det nok ikke var verdens allerbedste idé, da drukkenskab pludselig blev udbredt blandt flådens sømænd. I 1740 besluttede Admiral Vernon så, at dagsrationen på en halv pint rom skulle ændres til to gange en kvart pint fortyndet med vand i forholdet 1:4 og serveret før kl.12 og igen ved fyraften. Citroner og sukker var altid ombord på skibene, som et middel mod skørbug og blev nu også tilsat den fortyndede rom og dermed var groggen skabt. Opkaldt efter Vernons ”grogram”, en kappe han bar i dårligt vejr. Og udtrykket ”groggy” dækker selvklart over at have været i nærkontakt med lige lovlig meget grog. Og således blev rommen en fast bestanddel i den engelske flåde, hvilket den vedbliver med til 1970. Splice the mainbrace! Når der i flåden beordres ”splice the mainbrace”, betyder det nu at uddele en (ekstra) ration rom. En mainbrace er en del af riggen på større sejlskibe, og et yndet mål for fjendens kanoner under søslag. Uden en intakt ”mainbrace” er skibet nemlig ikke manøvrebart, og derfor skulle ”mainbrace”

splejses så hurtigt som muligt, hvis den blev beskadiget. Men det er ikke nogen nem sag at splejse et hampereb, der kan være op til 13 cm tykt, så derfor var det kun de dygtigste sømænd, der blev sat til denne opgave. Og når jobbet var fuldført, blev det kutyme at uddele en ekstra ration rom. I dag er det kun medlemmer af den engelske kongefamilie eller admiralitetet, der må udstede denne instruks, der nu kun bruges ved særlige lejligheder og fejringer. The Black Tot Da den engelske flåde ophørte med romrationer i 1970, havde de selvfølgelig en del rom på lager. Måneder efter romforbuddet indtrådte, blev denne rom flyttet fra tønder til stentøjsflasker, forseglet og anbragt på statsligt lager. Her lå de i godt 40 år, indtil et firma opkøbte hele lageret og flaskede det under navnet ”Black Tot”. En ”tot” var sømændenes udtryk for en ration af rom, og Black Tot Day var den dag, hvor den sidste ration rom blev uddelt, 31. Juli 1970. Det er således muligt at erhverve sig en af de sidste flasker af den oprindelige engelske flåderom, der menes at være destilleret i 1940’erne. Man skal dog bøde godt 600 engelske pund for en flaske, men så ligger den også i fin trækasse med messingskilt. Mindre kan formentlig gøre det, og har du lyst til at smage Navyrom følger her fire bud af slagsen:

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Blandt Pernod Ricard Denmarks brands er The Glenlivet, der producerer single malt whisky. Det udover at være et af verdens største destillerier, er det også det ældste legale destilleri i Skotland og blev grundlagt i 1824.

Selv om det var trist at sige farvel til 24 gode kolleger, da Pernod Ricard Denmark sidste år afsatte De Danske Spritfabrikker i Aalborg og dermed 70 procent af den samlede virksomhed til norske Arcus, er Peter Kjær, brand ambassador for Pernod Ricard Denmark, ikke nogen modløs mand. Tværtimod. Salget var nemlig et led i en større og ganske ambitiøs plan om at udbrede især whisky på det danske marked. - Set på virksomhedsniveau, var den handel et spørgsmål om ren og skær forretning. Set med danske øjne, var det selvfølgelig nogle store mærker, der blev solgt fra, men på verdensplan er de jo blot en dråbe i havet. Vores vision for den nære fremtid er at vækste betragteligt i forhold til, hvordan kategorierne vækster i al almindelighed. Hvis kategorierne som sådan vækster et par procent, så er det vores mål at vækste 13 procent. Så vi har meget høje ambitioner for det nye Pernod Ricard Denmark. Men vores

66 Whisky & Rom magasinet | Issue 7

motivation er også høj, konstaterer Peter Kjær, der ser salget som en kærkommen mulighed for skifte fokus. - Vi har haft meget stor fokus på de lokale brands hidtil, altså Aalborg Akvavit og Gammel Dansk, men i og med at de ikke er der længere, kan vi nu fokusere 100 procent på de internationale brands. Og der er jeg sikker på, at vi har nogle uopdyrkede marker, som vi kan gøre rigtig meget for. Både inden for whisky, rom og cognac, siger han. Nyt og gammelt Med store ambitioner følger også et nødvendigt behov for nytænkning, og i Pernod Ricard Denmarks tilfælde betyder det, at der ud over øget fokus på de modne mærker også skal nye brands i stald, som er mere konkurrencedygtige på prisen. - Vi vil tage nogle nye ting ind, så vi kan gå ud og konkurrere på billigmark-

edet, for det har vi slet ikke rigtig noget af på nuværende tidspunkt. Og så skal vi kanalisere vores luksusbrands ind, hvor de ikke har været repræsenteret tidligere, forklarer Peter Kjær. Planerne er dog stadig så dugfriske, at han ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget om, hvilke nye brands, han håber på at få fingrene i. Til gengæld løfter han gerne sløret for den pr-strategi, som skal medvirke til at udbrede Pernod Ricard Denmarks produkter til nye målgrupper. Denmarks produkter til nye målgrupper. - Vi er blevet meget bevidste om vigtigheden af de sociale medier. Så dem er vi begyndt at bruge rigtig meget. Vi vil gerne i direkte kontakt med vores forbrugere og selvfølgelig få nye kunder, og en af måderne er f.eks. at bruge Facebook. Vores målgruppe starter omkring 35 år og opefter, og der er jo få i den aldersgruppe, som ikke er på Facebook i dag. Så der skal

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Tidslinje 1881:

1895:

1962:

1974:

1989:

1995:

De Danske Spritfabrikker grundlægges

Odense Vinkompagni grundlægges

Odense Vinkompagni skifter navn til Vingaarden A/S

Vingaarden A/S og Kjær & Sommerfeldt fusioneres

De Danske Spritfabrikker fusionerer og bliver en del af Danisco

De Danske Spritfabrikker skifter navn til Danisco Distillers

68 Whisky & Rom magasinet | Issue 7

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Hvad er din favorit-rom?

Det er en lille, speciel sag, som bliver lavet i meget små portioner en gang om året. Havana Club Selección de Maestros. Der er otte rommestre fra Cuba, som bruges af samtlige af samtlige Cubas destillerier, der mødes til en særlig ceremoni, hvor de mest aromatiske fade udvælges, og så laves der en særlig aftapning. Den er lidt mere tør, fordi de ikke tilsætter sukker. Så det er en rom til whiskydrikkere. På trods af sin rolle som repræsentant for brands som The Glenlivet, Ballantine’s og Chivas Regal, opfatter han på ingen måde mikro-destilleriernes gøren og laden som en trussel. - Jeg synes, det er fantastisk – også for os, selv om vi aldrig vil kunne beskæftige os med de små brands, da deres produkter er til salg direkte fra destilleriet eller små forhandlere. De er med til at udbrede glæden ved whisky. Deres produkter er selvfølgelig ikke lavet til den brede befolkning, og der er jo nok mange, som ikke vil betale så meget, som det kommer til at koste i starten. Men entusiasterne, der kender til processen, vil gerne betale prisen, forklarer han. Peter Kjærs respekt for landets entusiaster er ikke til at tage fejl af, og han mener da også, at netop de kommer til at spille en afgørende rolle i udbredelsen af whiskyen. - Vi må endelig ikke undervurdere værdien af entusiasterne. Det kommer til at sprede sig som ringe i vandet, ligesom med specialøl. Dem ser vi alle steder nu. Selv supermarkeder har taget øllet til sig og har et bred udvalg af kvalitetsøl. Sådan tror jeg også, det kommer til at gå for whisky i en eller anden grad. Ud fra entusiasterne spreder det sig, og folk får øjnene op for historien og de andre ting, som giver produktet en højere værdi. Og så vil de gerne give lidt ekstra for at få en eksklusiv vare, siger Peter Kjær.

Alle brands har en historie Selv om Pernod Ricard på verdensplan beskæftiger 18.000 ansatte og omsætter for milliarder af euro, tror Peter Kjær ikke, at tendensen med mikrodestillerier vil få konsekvenser for den gigantiske virksomheds image. - Jeg synes, at de små destillerier er et fantastisk supplement til de store, og så giver det jo hele denne her debat om, hvorvidt det kun er mikrodestillerierne, der laver kvalitet, eller om de store destilleriers produkter også gode. Og det er altid en god snak at få med folk, for der er mange, som tager fejl omkring de store destillerier som eksempelvis The Glenlivet. Vi kan producere ti millioner liter ren alkohol om året, og det bliver til frygtelig mange liter whisky med tiden. Men selv om det er stort, så er det jo stadig lavet med kærlighed. Vi har bare været nødt til at udlicitere nogle af opgaverne på grund af produktionens størrelse. Vi kan f.eks. ikke malte vores byg selv, forklarer Peter Kjær og understreger, at The Glenlivet ligesom ethvert andet brand har en unik historie. - The Glenlivet er jo også startet i det små med en landmand, der ligesom alle de andre landmænd i Skotland i starten af 1800-tallet var presset på økonomien og blev nødt til at fremstille noget whisky for at få tingene til at løbe rundt. Det gjorde han så illegalt og smuglede det. Så det hele startede som en illegal virksomhed. Men i 1824 blev det legalt, og så gik det hen og blev et af verdens største whisky-brands. 

1999:

2003:

2006:

2008:

2012:

Danisco Distillers opkøbes af V&S Group og skifter navn til De Danske Spritfabrikker

Vingaarden A/S og De Danske Spritfabrikker A/S fusioneres til V&S Danmark

Vingaarden skifter navn til V&S Wine, og De Danske Spritfabrikker skifter navn til V&S

V&S Vin & Sprit AB og dermed også V&S Danmark A/S opkøbes af Pernod Ricard

De Danske Spritfabrikker i Aalborg sælges til norske Arcus.

issue 7 | Whisky & Rom magasinet 69

CUVE PX E 407: 21 AG ED YE A

THIS A M BEEN ERICAN-O F A THAT URTHER M K-AGED B F R A ULTR OR DECAD TURED IN UICHLADD A IC R E PEDR RICH SHE S HELD T ARE JERE H HAS R H O Z CASK XIMENEZ RY, MADE E UNCTUO BUTTS FROM S HAV GRAP US AN DISTIL T E E BEE D N REV . FOR CEN HE MOORIS THEY LERS FOR T BRING THE M ERED BY W URIES PX H CASK A H T D O IS EIR TH KY S CAST , EXTRACT E MATURIN A CAKE RIC IL E PROV LA SOLER D FROM T G SPIRIT; A HNESS ENAN H N A, AR CE. E OF E FERNAN D OUR THE V ERY H DO DE IGHES CHAR ACTE T R

“Style say, anis knowing w d not g h iving ao you are, w damn” hat you want

ROUN D TEXTU AND WEL L R WITH E IS WAR BALANCE M D THE R ICHN & DELECTA ITS TRAN ESS O Q F ITS BLE, CAP UILLITY IN T FLAV OURS IVATING T A GLASS. COLO H T . PAR UR ADISA E TASTE B HE UDS L. SOLE O SUN SHIN E NOSE STUN N OF SU ING OPENIN LT G DARK ANAS DU ON NOTES STED CHOC W AND T O HIS D LATE POW ITH EVELO AS TH DER P E TAKE SPANISH S FURTHER S IN BRIN CENTRE S FLUENCE GIN TA TO TH G SUNSH GE E PAR INE &

PALA T

SLOW LY TH E FRE AN IS L S & MIN AY BREEZE HNESS OF GLES A FRUIT WITH RRIVES S T THAT CREATING HE DARK AIR P ALL

FINIS

AFTE R TWO TWENTY-O DI NE

MOOD

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

76 Whisky & Rom magasinet | Issue 7

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Nu er flere og flere forbrugere ved at blive forført af den oprindelige charme fra denne åbenlyst anderledes whisky, og Burn Stewart søger at få denne - sin stolthed og glæde - delt med den øvrige verden. Black Bottle har for nylig gennemgået en diskret men betydningsfuld overhaling af sin emballage, så den ser sund og selvsikker ud. I disse imagebevidste dage er præsentationen af produkter meget vigtig, men her er der samtidig nok håndgribelig kvalitet og integritet over indholdet til, at de kræsne forbrugere kommer tilbage efter mere. Black Bottle kan prale af en stolt og fascinerende arv. Historien begynder i den lange og stolte regeringstid af dronning Victoria i den lille landsby Torphins nær Aberdeen, i den nordøstlige del af Skotland. Tre sønner blev født til en lokal skomager James Graham, deres navne, Charles, David og Gordon. Som det var normen i løbet af denne tid - én gang gammel nok, forlod de tre familie og hjem, for at drage til den blomstrende industrielle havn i Aberdeen, for at søge arbejde. I 1850 vrimlede Aberdeen med import fra hele verden, og med te, sendt ind fra Ceylon og Kina, havde en travl handel udviklet sig i blanding af sorterne. Det var i denne blomstrende industri de tre brødre lærte sig og byggede deres forretning op. De første Graham kontorer blev ambitiøst åbnet i hjertet af Aberdeens kommercielle kvarter på Market Street. Gennem tiden blev brødrene kendt for at blande endnu en fin drik, denne gang noget der var mere potent. Opildnet af succesen, de havde med frugterne af deres arbejde, besluttede brødrene Grahams at lancere et helt nyt produkt - Black Bottle Blended Scotch Whisky. Selv om de havde holdt Black Bottle meget som en bibeskæftigelse, besluttede Graham brødrene, at vende ryggen til te industrien, der hidtil havde bygget dem en anseelse som en respekteret familie i Aberdeen. Med flytningen fra Market Street til de toldfrie lagre i Regent Street, startede de en fuldtids forretning af whisky blending. Gordon Graham, den ældste bror, og mesteren bag blandingen, døde før han

78 Whisky & Rom magasinet | Issue 7

Ifølge tidligere destillery manager John MacLellan så er “Black Bottle og Bunnahabhain et ægteskab stiftet i himmelen”. nåede at se den succes, som hans yngre brødre senere høstede fra Black Bottle. Det er hans enestående smags opskrift og vision, at Black Bottles popularitet kan tilskrives. I 1898 kollapser Pattisons - Skotlands højest profilerede blending selskab - og bringer en brat stopper til det skyhøje whisky boom. Denne begivenhed og de risici, der er forbundet med en ekspansion, er en af årsagerne til, at Graham brødrene aldrig investerede i et destilleri af deres eget. Efter udbruddet af den store krig blev Grahams unikke sorte flaske - made in Germany - nødvendigvis erstattet af en grøn glas version. På trods af denne ændring har flasken bevaret sin unikke ‘pot still’ form. Black Bottle historien indeholder nogle fascinerende personligheder, såsom den eksentriske, gæve matriark - enken Anne Jane Graham - alment kendte som ‘Granny Graham’. Altid klædt i sort udførte Granny Graham sine forretninger fra sit Aberdeen hjem. Hun var en ukuelig kvinde, som endda fik sin egen nevø - Graham Horne - til at skifte sit efternavn til Graham, så familienavnet fortsat ville være forbundet med Black Bottle, når denne en gang skulle videreføre forretningen. Fremme i 1995 blev Black Bottles originale og enestående identitet genoprettet, idet man traf den modige beslutning at inkludere malt whisky fra samtlige Islay’s operative destillerier. Forbrugerne har igennem tiderne haft den opfattelse,

at whiskyer fra Islay er nogle massive, medicinske og tørverøgede monstre, men der er faktisk et betydeligt udvalg af forskellige stilarter indenfor regionen. Da Burn Stewart overtog Black Bottle mærket, fik de også Bunnahabhain destilleriet med i købet, og malt whiskyen derfra er nøglekomponenten i Black Bottle. Den er frisk og sød på næsen, skånsom mod ganen, med rige malttoner, blød honning, og bare et strejf af salt. Dette historiske destilleri ledes i dag af John MacLellan - en indfødt Ileach - der har arbejdet der i 17 år. Ifølge John så er “Black Bottle og Bunnahabhain et ægteskab stiftet i himmelen”. En lille pudsighed skal en passant nævnes, for lige så snart Highland Distillers havde afhændet Black Bottle mærket og Bunnahabhain destilleriet til Burn Stewart, lancerede de ‘Black Grouse’. Så populær synes blended whisky med røgede nuancer at være. Burn Stewarts Master Blender Ian Macmillan omtaler sig selv som ‘ihændehaver af blandingen’ og han siger, “Da vi købte forretningen i 2003, var Black Bottle en af de vigtigste aspekter i handelen. Black Bottle er en sjov blanding at arbejde med. Effekten af de store, tunge, tørveholdige Islays er ‘beroliget’ af den betydelige Bunnahabhain indflydelse, og af nogle sødere Speyside- og Highland malts, som er med til at give en virkelig velafbalanceret blanding. Den har et højt malt indhold og alle de malte, der er i den, er højt respekterede kvalitets malts i sig selv. Sammensmeltningen af malt og korn, som vi anvender giver en pænt struktureret, rig whisky, med en karakteristisk næse og smag. Der er få om nogen - andre blandinger tilgængelige, som kommer tæt på den i form af stil. “ Black Bottle er gået tilbage til sine rødder på den finest mulige måde, og heldigvis skiller den sig stolt ud fra mængden. Det er helt sikkert værd at hæve et glas eller to ? 

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Black Bottle har en rig og gylden farve, med en næse, som umiddelbart er let frisk og frugtagtig, men med umiskendelige antydninger af tørv. Munden bliver fyldt med en let honning sødme, efterfulgt af den karakteristiske - altid nærværende - røgede smag. Eftersmagen er lang og varmende, med en røget Islay karakter, der kommer igennem til slut, og som bliver hængende i ganen.

issue 7 | Whisky & Rom magasinet 79

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

issue 7 | Whisky & Rom magasinet 83

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

84 Whisky & Rom magasinet | Issue 7