Whisky & Rom Magasinet Issue No. 9 by Thomas Rydberg

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

6 Whisky & Rom magasinet | Issue 89

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

af Rune Moesgaard

Svendsens container I udkanten af en skov i det naturskønne Nordsjælland står en undseelig metalkasse udført i galvaniseret stål. To meter høj, to meter bred og fire meter lang. En container. Ikke af den type, som bruges til affald. Tvært imod. I hjertet af John Sejer Svendsens container gemmer der sig nemlig noget ganske andet.

En gammel talemåde siger, at kun fantasien sætter grænser. Og den idé, som 58-årige John Sejer Svendsen hittede på, da han for omtrent fire år siden fandt sig selv i lidt af en whisky-knibe, må siges at være af den beskaffenhed, som bekræfter dette. Hans bedre halvdels ellers ganske store tålmodighed begyndte så småt at slippe op i takt med, at John Sejer Svendsens støt voksende whiskysamling optog en stadig større del af de tilgængelige rummeter i parrets beskedne hus. Og det fik den ærgerrige whiskyentusiast til at gå i tænkeboks. - I starten havde jeg bare nogle enkle reoler inde i huset, men det begyndte at gribe lidt om sig, og til sidst sagde min kone: Nu kan det være nok. Og så måtte jeg jo finde på noget andet. Idéen med at bruge en container kom ret hurtigt, da vi i forvejen havde to containere stående. En til mit værktøj og en, hvor vi opbevarer vores motorcykler, så de altid står varmt og tørt. Det var en oplagt løsning. Så jeg fandt en passende container på Den Blå Avis og klodsede den op ved siden af huset, fortæller

John Sejer Svendsen, der har taget plads bag baren i sin lille hule. Dobbeltdøren bag os er lukket, og selv om der er en smule lavt til loftet, går der ikke mange sekunder, før man glemmer, at man strengt taget bare sidder i en metalkasse, der står midt ude i det fri. Indersiden af containerens galvaniserede loft og vægge er beklædt med isolerende flamingoplader, som skjules diskret bag et lag af imiteret træ. Kun gulvet af stål giver associationer til det formål, som værktøjscontaineren oprindelig er skabt til at opfylde. Reolerne i den ene side af det firkantede rum fylder hele væggen. Fra gulv til loft. Fra ende til ende. Bag glasset i reolernes låger står den ene flaske efter den anden. Oplyst af et gyldent skær fra skjulte rækker af varmesvage led-lys. For endevæggen og langs halvdelen af den højre væg knejser flere reoler belæsset med whisky og alskens tilbehør. Ud fra væggen står selve baren. Lidt skråt. Ellers kan man ikke komme forbi den. Og det er bestemt ikke en bar, man lige flytter.

issue 9 | Whisky & Rom magasinet 7

&ROMWHISK NR. 1 | APRIL 2011

HELE DANMARKS WHISKY OG

ROM MAGASIN | PRIS: 59.50

WHISKY

HELE

DANMA

RKS

WHISKY

OG ROM

MAGAS IN

| PRI S:

&ROWMH

59.50

NYT MAGASIN

HEL

NR. 2

FOKU

S PÅ

3D N DESA TILSLKE ERIE R

10 ÅRS FØDSELSDAG

fandt sted i 2001 Den første Whiskymesse siden... og meget whisky er drukket

VI HA STAU R KIGGET NING NÆRM , FARY ERE LOCH PÅ AN OG DEST ØRBÆ ILLERIE TEM RNE K A:

FOKUS PÅ

KV & WINDER HISK Y

BRAUNSTEIN

MA CKM YRA FO

VI HA R MØ DT KIS RACH S KIN EL BA G, KV RRIE godt LOUIS IND whisky og A EN Sv Med en produktion på 50.000 literA YOUNG FR ved GLENMORA BAG WH e Braunstein FRA ISKY og rig 2000 liter på ﬂasker om året, må ARRA NGIE sta es felt. & LIF N OG Køge være den absolut førende på sit fø rtESTY

THE D BAL VENBENESTI IERIALLE DESTILLERIET FOUR ROSES BES

EN VIP

BEDS

ØG

TUR

BESØG HOS TIL BA

TE SK OTLA

ØG HOS

de LVEN still IE ER ND KA eri HELT N TIL bl SIKKE BYDE RT DE iver genf T

er Historien bag Four Roses fyldt med kærlighed og frustration

SY V

V S og i ha set r be KR ha søgt ns H IDT im an N po s ne Hen rend ri ED e G k Han I H lenfi se IM dd n på ich Fa LE N skat lste ka r mm er

LE er re m n,d ed e d at est by ille gg ri ee u t n dvid yt e de r d stil ere leri s d rø

C R ød t H IE T

P mm EL OReT LE N

JA JU MES ET UL ON BE S VI /M ST SØ NH IDLE ØR G HO AN TO ST DE N E S L SA PO DANM MLI RT | | SI AR NG ELLE KS FA DE RY 9 N LO FLAS CH AN KERN | E BR | AU JA - HVO NS PAN ARD RFOR KAN TE PAT DU LIDE IN ERS | ON SE | | SHA WHISKY WWW.W A CKL HISKYM ETO W?HI | W ROM YN NS WHI SK SKO ESSEN. LEN Y TISKYDEFRA W DK | SKA W L PÅ , BRITANTARK NDI W NAV TIS .W SK ISH ISK UPD HIS EF RO ATE RO YA KYM | KO L ST NAVY ES EN SE ? RO N.D M | K RO - DE M SK N BR OL IT EN ISKE SØ | WHI MAN SK DS Y SK RO OL M EN

LEN HAV - MÆSKN ANA ING CLU B I CUB | COO LEY A | EN BLEDISTILLE RY NDE R FØD | ES - VOX POP MØD RICH

| AUG UST

ED AN

2011

| ISSN

W HIS 884 KY

2244-9

RO M

ISK Y M

AG A

: 59 .50

OM NR

BR UA R

22 44

-9

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Flere flasker Med årene er hans interesse for whisky steget betragteligt, og i dag går der ikke en måned, hvor John Sejer Svendsen ikke føjer nye, spændende flasker til samlingen.

Det skyldes dog ikke, at han ikke drikker sin whisky. For det gør han skam. Han køber bare mange flere flasker, end han kan nå at drikke. - Jeg køber dem primært for at smage dem. Men jeg er ikke typen, der drikker som sådan. Jeg smager dem. Så de er ikke bare til pynt. Men der er selvfølgelig også nogle, der er så dyre og fine, når man køber dem, at det ikke lige er nogen, man bare åbner. Så der er jo også lidt samler i det. Nogle flasker sælger jeg måske igen, og andre gemmer jeg i samlingen. Jeg har også købt tre eller fire af hver af nogle specielle flasker. Og det er ærligt talt med med henblik på måske at sælge nogle af dem, når de stiger i værdi, og så for at kunne drikke en. Som udgangspunkt har jeg altid flere flasker af den samme, forklarer John Sejer Svendsen. En til samlingen. En til ganen.

- Jeg køber sådan set whisky hver måned. Gerne fra en auktion i tyskland. Nogle gange køber jeg en enkelt flaske, hvis jeg ikke lige får dem, jeg byder på, og andre gange køber jeg flere. Så der kommer flere og flere, forklarer han og kikker mistroisk på de allerede spækkede reoler. Det skorter efterhånden på hyldeplads.

Grænsen nærmer sig Han erkender dog, at grænsen for, hvor meget, der kan stoppes ind på de knap otte kvadratmeter snart er nået. - Ja, min samling er jo kommet til at fylde noget mere i de fire år, jeg har haft containeren, så det har jo krævet, at jeg fik nogle flere reoler herind, forklarer John Sejer

- Jeg kunne slet ikke klare lugten af whisky. Jeg har jo drukket det i mine unge dage, men det handlede bare om at blive fuld, så det var noget billigt sprøjt, og det har ligesom afskrækket mig fra at nyde det igen. Men for 6-7 år siden fik min søn mig med på at smage igen. Han havde en kammerat, som var begyndt at drikke whisky, og så startede min søn med at interesserer sig for det. Og det fangede ret hurtigt min interesse, så nu samler både min søn og jeg, fortæller John Sejer Svendsen, der estimerer sin samling til at være på omkring 500 flasker. Det er ved at være længe siden, han har gjort status.

10 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

Svendsen. Han understreger, at pladsen i containeren endnu ikke er noget problem i hverdagen, men at den godt kan blive lidt trang, når den en gang imellem står på whisky-aften med gutterne. - Jeg er ikke hernede hver dag, men når min knægt eller andre kommer på besøg, så skal vi jo lige ned og smage en enkelt eller to. Og det er der jo fin plads til. Det er noget andet, når vi holder smagning. Vi er en flok herrer – både familie og venner, som mødes en gang imellem. Vi skiftes til at inviterer hinanden over, og så tager vi alle sammen et par flasker eller tre med. Så hygger vi os med at smage noget forskellig whisky. Vi er 5-6 stykker, når alle er her, og så er der godt fyldt op herinde. Det går som regel, og alle synes, at her er hyggeligt. Men jeg bliver jo ved med at købe whisky, så det ender nok med, at jeg snart er nødt til enten at udbygge eller skaffe mig en større container. 

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

En discount hemmelighed af Anders Halskov-Jensen

Nu slipper det ud, jeg har en hemmelig hobby. Selvom om en stor del af min omgangskreds betragter mig som enten en kvalitetsbevidst gourmet eller en elitær gastronomisk snob (vælg selv) så har jeg fået for vane at gå på skattejagt i discountbutikker. Jeg kan gribes af en impulsiv trang til at besøge en aldi, dykke i spotvarer i netto eller gå på Lidl-safari, når det skal være ekstra eksotisk. Og på netop en af sidstnævnte ture, gemt blandt Jägermeisterkloner, Baileys efterligninger og fuselvodka, faldt jeg over en whisky. Endnu en ”forsøger at ligne noget, der er dyrere”-flaske, tænkte jeg, da jeg kiggede på en flaske ”Ben Bracken”, og tænkte at det sikkert var endnu et discount grain blend, justeret med rigeligt karamel og næsten ingen år på bagen. Men så læste jeg videre på etiketten, og der stod ”Speyside Single Malt, aged 12 years”. Jeg forsøgte at ransage hjernekisten for kendte Speyside destillerier, men måtte konkludere at ”Ben Bracken”(som jeg allerede havde givet øgenavnet ”Benbrækker”) ikke var præsent blandt mine erindringer. Hmmm...interessant. Så faldt mine øjne på prisskiltet. 150,- kr. stod der. Og i disse post-finanskrise-tider er det jo ikke alverden for en flaske Single malt. Således mystificeret, men med nysgerrigheden vakt, lagde jeg en flaske i kurven og skyndte mig hjem.

Ben Bracken, Speyside single malt, 12 years. Næsen domineres af frisk maltduft, nyslået hø, en let honningsødme og et næsten vinøst pift som fra en fadlagret oversøisk chardonnay. I munden er det bestemt en hæderlig malt, blid i smagen med fin sødme og en varmende finale med bid. Vel er det ikke stor whisky, det her, men der er ingen umiddelbare ”mislyde”, men derimod utroligt meget for pengene. Bevares, der mangler kompleksitet og vel kunne finalen have været længere, men hey, der går altså også 3 af dem her på en flaske Cardhu, hvis vi nu skal blive i nabolaget. Med andre ord, du skal ikke købe den her, hvis alle flasker i din samling er dobbeltlagrede cask strength versioner fra uafhængige aftappere, men er du bare glad whiskynyder, der gerne vil have råd til en ”hverdagsdram”(uden at det skal lyde om om du er alkoholiker) er ”benbrækkeren” bestemt et anstændigt bud. Andre whiskydrikkere end jeg er faldet over Lidl-fætteren og lidt internet research afslører bred enighed om at whiskyen faktisk er en Tamnavulin, aftappet og solgt til Lidl af Whyte & Mackay, da de overtog dette destillery.

Vel tilbage på matriklen måtte jeg fluks smage på den lille ny, let bævende, og med frygt for at blive skuffet. Men det blev jeg nu ikke:

issue 9 | Whisky & Rom magasinet 11

Af Ray Pearson - Tonique

Amerikansk Whiskey fra A til Z

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Hvad er charring og hvordan passer det sammen med at lave Bourbon? Charring er den proces der anvendes til at brænde indersiden af et nyt ”American White Oak” egetræsfad før det påfyldes. Brændingen efterlader et lag kul, gennem hvilket spritten ånder, når fadet i Kentuckys varme og kolde årstider, udvider sig og trækker sig sammen. Det er denne interaktion med kullet, som modner whiskeyen, og giver den karakteristiske Bourbonfarve og -smag.

proces har man en ren sprit på ca. 70 % alkohol, kaldet ”white dog”. Justering og fadpåfyldning: Spritten tilsættes det kalkrige vand fra Kentucky, for at reducere alkoholstyrken til standarden på 62,5 %, før den hældes på nye, brændte egetræsfade. Modning: Fadene placeres i pakhuse, kaldet stakhuse. Ifølge loven skal spritten lagres mindst to år. Nogle Bourbons lagres 20 år eller mere.

Hvad er forskellen mellem Kentucky Bourbon og Tennessee Whiskey? Nu bliver det lidt svært. Tennessee whiskey beskrives normalt som Bourbon, der er filtreret gennem trækul af ahorn; en proces kendt som ”Lincoln County Process”. Den føderale definition, brugt i den nordamerikanske frihandelsaftale, definerer Tennessee whiskey som: ”en straight Bourbon whiskey - som er produceret i staten Tennessee”. Det er en misforståelse at al Tennessee whiskey skal filtreres igennem brændt ahorn. Selvom størsteparten af destillerier i Tennessee anvender denne teknik, er der mindst et som ikke gør.

Hvad med mikrodestillerier? Den amerikanske sjæl lever i bedste velgående, specielt når det drejer sig om den virkningsfulde sjæl, som kan fyldes på flasker. Ifølge formanden for American Distillling Institute, Bill Owen, er der ca. 350 autoriserede destillerier i U.S., og mindst 50 mikrodestillerier under opbygning. Disse destillerier laver alt fra amerikansk whiskey til rom, gin og vodka. Mikrodestillerier findes i næsten alle stater, inklusive Hawaii og Alaska. Ligesom deres skotske og irske fætre

Hvordan laves Bourbon? Moderne whiskeyproduktion er langt fra som på George Washington’s tid, men er grundlæggende den samme. Grundtrinnene er: Maling: majs, maltet byg, rug og hvede udvælges og males til noget, der hedder ”grist” efter hvert destilleris opskrift (kaldet mashbill). Mashing: gristen koges i flere bade af varmt vand for at lave en sød mash. Gæring: gær tilsættes den kogte mash, hvorved sukkeret naturligt omdannes til alkohol. Denne proces skaber en ”destillatør’s øl” på omkring 7 % alkohol. Destillering: øllet varmes op til det punkt hvor alkoholdampen stiger op til toppen af kobber-stillen, hvor den kondenseres og gendestilleres i en beholder som kaldes en ”thumper” eller ”doubler”. Efter denne

14 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

må de amerikanske destillatører rette sig efter strenge forskrifter for deres respektive produkter. Megen fornyelse på begge sider af Atlanten koncentrerer sig om træet og dets effekt på det færdige produkt. Eksempler herpå er at putte stave af tørret fransk eg i fade med færdig bourbon, med henblik på yderligere modning, samt at trække den alkohol ud, som træet har suget, og tilsætte den til et allerede færdigt produkt. Nogle destillerier tørrer lokalt dyrket byg med aromatisk røg fra æble- og kirsebærtræ, og andre bruger økologiske afgrøder, herunder spelt, til deres mashbill. Fremstilling af blended whiskey med ældre og yngre whiskey fra samme destilleri vinder også frem. Udviklingen af amerikansk whisky har overlevet sit eget oprør, boom og dårlige økonomiske tider, landets skæbnesvangre forbudstid og konkurrencen fra importerede, populære irske, canadiske og skotske whiskeyer. For nyligt bekendtgjorde the Destilled Spirits Council , at salget af Bourbon og Tennessee whiskey er nr. 1 i U.S. inden for kategorien whiskey – ca. 20 millioner kasser. George Washington, som arbejdede på sit 2250 kvadratfod store destilleri og producerede 41.600 liter amerikansk whisky om året, ville føle sig endnu mere patriotisk og stolt. 

Fakta Ray Pearson bor i det sydlige Californien. Han har trukket sig tilbage fra spiritusindustrien efter 16 år, herunder 4 år som brandambassador for Glenfiddich i USA. Ray Pearson bruger nu sin tid på at afholde whiskysmagninger og arrangerer skotske events for firmaer. Derudover er han uddannet journalist og skriver blandt andet for Tonique Magazine. Han har sin egen blog og sin egen hjemmeside. www.whiskytastings.com twitter.com/whiskymeister facebook.com/ray.pearson.100 issue 9 | Whisky & Rom magasinet 15

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

16 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

AF Anders alskov-Jensen

Røg af en brand epilogen Trofaste læsere af dette magasin(eller ihvertfald dem, som også læste sidste nummer) vil måske kunne huske artiklen om ”røg” i whisky. Anders Halskov-Jensen afslutter temaet med en tur til Californien. Og bliver forelsket. Jeg kan ligeså godt advare dig. Når du læser om whiskyen i denne artikel, skal du vide at for mig var det ”kærlighed ved første sip”. Og det præger selvfølgelig artiklen. Du vil måske mene noget andet, og den dynamik og diversitet vil jeg ikke være foruden, det ville være enormt kedeligt, hvis vi alle havde den samme smag. Men det her handler om noget så særpræget som en californisk single malt. Og ikke bare det, men endda én, der er peated til 110 ppm, og dermed kan få lov at være det endelige punktum for sidste nummers artikel om ”røg”. Whiskyen hedder ”Leviathan II – american peated malt” og er seneste skud på stammen fra det purunge destillery ”Lost Spirits”, der ligger i Montery County i Californien. Destilleriet blev stiftet i 2009 af Bryan Davis og Joanne Haruta, der tidligere har lavet absinth og gin i Spanien. Tanken bag ”Lost Spirits” er at dedikere sig til peated malts med fokus på ”tørve-terroir”. Cirka 2% af verdenen er dækket af tørv, men kun få steder har denne været anvendt til at tørre malt. ”Lost Spirits” har tidligere brugt tørv fra nåleskov i Canada, men i denne nyeste release er der også tørv fra en privatejet californisk ø. Hvem ved, måske kan vi lokke Bryan og Joanne til Danmark for at smage nordisk whisky og lede efter tørv her? Whiskyen fremstilles i en håndbygget replika-still efter

1800 tals pre-prohibition forbillede. Det er en såkaldt ”log and copper still”, der adskiller sig fra skotske stills ved at have en kobbertop ovenpå et kammer af af egetræ. Disse stills var en amerikansk opfindelse, men dukkede aldrig op igen, da forbudstiden ophørte. Efter destillering lagrer whiskyen i ”Late harvest semillion”fade. Så udover at være et produkt lavet af maltbyg har Leviathan II altså ikke meget tilfælles med sit skotske ophav, selvom destilleriet vedkender sig at være inspireret af Islay. Og det er da også en markant anderledes oplevelse at smage denne amerikanske malt: Leviathan II Næsen er....anderledes. De 110 ppm til trods er der ikke voldsomme mængder røg i næsen. Men interessen er vakt ved første snif og jeg finder både gran, salt, ruhåret gravhund og kvindekøn i den komplekse og spændende næse. Og en æterisk lethed a la Mackmyra. Det er som sagt cask strength, det her, og alkoholen er da også markant i munden. Men fint suppleret af sød røg, olieret fedme og et kærligt vanille-strejf. Det minder mig ikke om nogetsomhelst jeg har smagt før, men jeg er vild med det. Og det er en dram, der kræver din opmærksomhed. Så snart glasset er under næsen, følger blikket samme vej, og så er der bare dig og drammen. Executive summary: Du skal prøve det her. Du er i den gode ret til ikke at kunne fordrage det, men fred være med det. Så kan der blive et par flasker mere til mig, mens jeg venter på spændende nyt fra Lost Spirits. Leviathan II var leveret af www.kkwine.dk og koster 499,- kr. 

issue 9 | Whisky & Rom magasinet 17

A4 side til ROMBO - SKAL VÆRE I FORBINDELSE MED FØRSTE ROM-STOF! Uden beregning

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Restaurant The Lodge Restaurant The Lodge er et moderne grill- og brasseriekøkken med internationalt tilsnit i den højere klasse. Beliggende i centrum af Vejle ved siden af Vejle Bryghus danner den sammen med den anmelderroste frokostrestaurant Remouladen af samme ejer en gourmetenhed ved navn The Dining Project. Grundlæggelse: Restauranten åbnede i 2009 og gennemgik flere opgraderinger i 2011 Ejer: Anders Kirk Johansen Driftsdirektør: Daniel Bro Schmidt

22 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

blandede sig blandt andet med en utrolig velsmagende cocktail af 3 års rom, hasselnødlikør, æggehvide, nøddebitter, lime, sukkersirup, Ale No. 1. Tre petit-desserter – Brændt hvid chokolade m/ mynte-is, hvid chokolademousse med mandler og citronkage i hvid chokolade og kærnemælk – harmonerede fantastisk med cocktail af 12 års Angostura 1824 rom, fransk chokoladelikør, citron, nøddesirup, Tonga vanilje og passionsfrugt. Smagning og overrækkelse Under den fremragende middag, havde Legacy, dagens hovedperson, ligget trygt i sin røde kalvelæder-boks. Både boks, flaske og den sirligt udformet prop med sommerfugl, Angostura logo samt øvrigt tilbehør er designet af Asprey i London, der også er juveler for Prins Charles. Flasken blev nu forsigtigt, og med hvide handsker, løftet op på bordet, og der blev skænket en lille smagsprøve fra den tilhørende smageflaske til alle inden selve den officielle overrækkelse. Overrækkelsen foregik ved Interbrands Denmark’s direktør, Jacob Hertz, der forsigtigt løftede den røde boks, nu igen med flaske, over i hænderne på en glad ejer af Restaurant The Lodge, Anders Kirk Johansen, der nu også er ejer af verdens dyreste rom. Alle kan komme til at smage Den uhyre afstemte og velsmagende rom kommer nu ikke bag lås og slå i et mørkt pengeskab. Den er indkøbt til at komme på The Lodges menukort. Filosofien fra stedets side er nemlig, at alle skal have mulighed for at smage de utroligt velsmagende og eksklusive dråber. Bevares, en dram af Legacy kommer til at koste noget over, hvad en drink normalt koster, men der vil i en tid fremover være mulighed for at smage verdens dyreste rom på Restaurant The Lodge i Vejle. 

Af J. Nedergaard

Monkey Shoulder en whisky helt uden snobeffekt

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

En abes skulder? Monkey Shoulder (abeskulder) – kan man kalde en whisky det? Ja tydeligvis, og da specielt hvis ens filosofi om whisky er, at alt ikke behøver være så kedeligt. På flaskens skulder finder man tre aber i metal, ligesom bare for at sende det første signal. De tre aber er naturligvis en indikation på navnet, men også på at der er tre ingredienser: Tre forskellige single malt whiskyer, hvilket gør Monkey Shoulder til en ”triple malt”, eller hvis det skal være helt korrekt efter den Skotske Whisky Organisations foreskrifter; en blended malt. Slap dog af Og hos Monkey Shoulder står man fast på at alt ikke behøver være så støvet. Hvis du har lyst til at prøve den med is, hvorfor så nøjes med 2 dråber vand. Monkey Shoulder er en malt whisky, der bør drikkes ren, gerne over is, men ligesom med gode bourbons er den faktisk også perfekt til cocktails som en Old Fashioned. Da Monkey Shoulder blev lanceret i s lutningen af juni i Danmark, skete det ikke på en whiskymesse, men i en baggård på Vesterbro til lyden af guitar og Hammondorgel. Det var ”Lidkoeb”, den nye coctailbar i et nedlagt apotek, der inviterede til lige nøjagtig det Monkey Shoulder står for; afslapning. Folk kunne sidde i gårdhaven, rocke til musikken, og smage på en ren rå malt whisky, eller en elegant cocktail lavet af nogle Skandinaviens førende bartendere. Og klientellet? Her var shorts, sparkedragter og jakkesæt. Her var kendisser kendt for andet end at være kendt (kaldet substans), naboer fra overfor og lidt politi. Her var bartendere fra rundt omkring i København, og et par whisky nørder. ”No Nonsense” Monkey Shoulder beskrives helst ikke som andet end en ”no nonsense” (Ingen nonsens) whisky af Dean Callan, der er tidligere bartender og ambassadør for whiskyen med det underlige navn. Vi fangede ham på en telefon fra USA. Presses han lidt, fortæller han højst at den er ”blød og dens modne vaniljesmag til dels kommer fra, at whiskyen udelukkende lagres i førstefyldte bourbonfade”. Det forklarer måske, hvorfor man ikke har nogle problemer med at erkende, at her faktisk er en skotsk whisky der kan bruges til andet end at drikke rent, og helt klart forklarer hvorfor bartendere i New York, London og i Danmark har fundet en favorit. Navnet? Hvor navnet kommer fra, er faktisk ikke

så langt ude i skoven som man kunne foranlediges til at tro. En abeskulder? Faktisk er det ligetil. Efter en uge med at vende byg i malteriet kunne en medarbejder i gamle dage have fået en overbelastningsskade. Armene så ud som om de hang – lidt som en chimpanses. Og fyrene fra malteriet blev ofte beskrevet som dem med ”abeskuldrene”. Deraf navnet Monkey Shoulder. Det gammeldags malteri leverer stadig en del af byggen til whiskyen, men skulderskaderne er for længst et overstået kapitel. Og så det vi gerne vil sikre os Men for alle os der drikker single malt whisky – kan man tage den her seriøs? For det første tager Monkey Shoulder ikke sig selv for seriøs, og for det andet fortæller de aldrig hvilke tre whiskyer der er ingredienserne. Ambassadøren Dean Callan takkede pænt nej til at løfte sløret. Lidt grundig detektivarbejde vil dog kunne afsløre, at der er tale om Glenfiddich, Balvenie og Kininvie. Glenfiddich er verdens mest vindende whisky ved blindsmagning og behøver vel næppe nogen større introduktion. Balvenie er destilleriet med eget malteri (og egen gård, egne marker, egen kobbersmed og egne bødkere). Og så er der Kininvie. Det lille destilleri, der blev bygget i et blikskur i 1990, som ligger gemt væk omme bag ved Balvenie, og i al hemmelighed, er blevet en af whiskybranchens mest eftertragtede malt whiskyer, både blandt samlere, men i denne sammenhæng nok vigtigere; blandt blendere. Whiskyskribenten Dave Broom beskriver Monkey Shoulder som ”god balance mellem vanilje, krydderier og bløde rosiner og vidunderlig smeltet chokolade”. Hos de to største spirituskonkurrencer i verden; IWSC og ISC, begge i London, har Monkey Shoulder ved blindsmagning vundet tre guld inden for de seneste to år, så uanset hvor meget de prøver at undgå at tale om traditoner – så er der her tale om kram og håndværk. Bartenderne har ret. 

OLD FASHIONED 1 tsk rørsukker 2 stænk Angostura bitter 2 cl bourbon eller Monkey Shoulder Isterninger Appelsinskal

Besøg den sjove hjemmeside for Monkey Shoulder på: www.monkeyshoulder.com

issue 9 | Whisky & Rom magasinet 25

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Kimen fra

Port Ellen Tørveelskende whisky fans verden over kan blive helt bløde i knæene, når talen falder på destilleriet fra den lille havneby Port Ellen. Men selv om der ikke er produceret whisky i Port Ellen de sidste 30 år, og formentlig aldrig bliver det igen, er der stadig livlig aktivitet omkring det gamle destilleri.

Af Anne Iversen Hansen Foto af Henrik Eilers

32 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Port ellen kan blive til mæskbar malt, tager den først turen inden for i et af malteriets otte store udblødningskar, som hver kan rumme 26 tons korn og 30.000 liter vand. Vandet kommer fra Port Ellens egen sø, og er farvet brunt af de tørvemoser, som det løber igennem på vej dertil. I karrene blæses der luft ind, og kornet skiftevis udblødes og drænes flere gange for vand, så skallen blødgøres og det begynder at spire. Når den hvide spires spids er brudt igennem skallen efter 2 døgn, er kornet vågnet af dvalen og klar til at udvikle sin spire. Traditionelt foregik spiringsprocessen med kornet fordelt ud på et gulv, hvor malteriets arbejdere vendte det med specielle river – den såkaldte gulvmaltning, som stadig praktiseres i større eller mindre målestok på en række destillerier. På Port Ellen Maltings er processen skaleret til storindustri. I stedet for at blive bredt ud på et gulv, bliver kornet pumpet over i en af de 7 drums

34 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

– store liggende stålcylindre på 5 meter i diameter og 15 meter i længden. Det er Storbritanniens største roterende drums, og hver cylinder kan indeholde korn fra to tanke – i alt ca. 50 tons. Her udvikler det spirende korn sig til green malt over de næste fem dage, hvor automatikken kreerer et kunstigt forår med luftindblæsning, rotation og nøje styring af fugtighed og temperatur. Efter de fem dage har kornets stivelse nået det optimale niveau, og det er tid til at stoppe foråret. Tørven Spiringen stoppes ved at tørre grønmalten i en af malteriets tre kilns. Det er oliefyrede varmluftovne, hvorover malten udbredes på et perforeret stålgulv. Den varme luft suppleres med et tørvebål, der ryger malten, og her skal tungen holdes lige i munden, hvor hvert destilleri har deres specielle forskrifter for, hvor meget tørverøg, der skal afsættes i malten. Langt størstedelen

af produktionen ender hos Caol Ila, der kræver en kraftigt tørvet malt. Tørven hentes i Castlehill mosen ca. 5 km væk, og den graves i dag med maskiner. Heldigt nok, da hver ovn er dimensioneret til en hel drums produktion på 50 tons, og kræver afbrænding af ca. 6 tons tørv for at skabe en kraftigt tørvet malt. Malten tilbringer 30 timer på det perforerede stålgulv over ovnen – dobbelt så lang tid som på malterierne på fastlandet. Da kornet kun kan optage tørvens smagsstoffer, når den er våd, har de første timer stor betydning for fenolindholdet i den færdige malt. Når malten er færdigtørret, pumpes den ud i en af de 31 maltsiloer, hvor den skal hvile i 3 uger, inden den bliver kørt ud til destillerierne og danner grundlaget for de tørvede Islay malts. 

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Se mere om Port Ellen Maltings på www.malts.com eller se Diageos film om produktionen på mash. network.coull.com Rundvisninger på Port Ellen Maltings er ifølge ejeren Diageo for ”teknisk interesserede personer uden højdeskræk”, og arrangeres i forbindelse med Feis Ile samt enkelte andre særlige begivenheder. Henvendelse kan ske via Lagavulin.

issue 9 | Whisky & Rom magasinet 35

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

LOKI Hvis nogen kan udfordre Thor, er det

den snarrådige!

I 2012 blev vi præsenteret for den første af de fire limiterede whiskyer fra den guddommelige Valhalla Collection, Thor – en kraftfuld sag med en spiritusprocent på 52,1. Nu udfordres Thor til at sænke sin tordnende hammer til fordel for jætten Loke. En snarrådig, snu ræv, som med sit charmerende ydre kan manipulere selv den, der er stærkest i troen. Highland Park præsenterer nu den anden af de fire fantastiske whiskyer i den guddommelige Valhalla Collection; en serie af unikke whiskyer inspireret af de legendariske nordiske guder. Serien er ikke for sarte sjæle, men den, der tør indlede et forhold til kamæleonen LOKI, vil blive belønnet med en ultimativ og overraskende oplevelse: En 15årig singlemalt whisky med en spiritusprocent på 48,7 og stærkt influeret og inspireret af Orkneys unikke omgivelser. Denne anden whisky i Valhalla–føljetonen har den samme ’Highland Park-ness’ over sig, som Thor havde, men der stopper lighedspunkterne også. Lanceringen af LOKI Presse og whisky-entusiaster var indbudt til lanceringen af LOKI, som nødvendigvis måtte foregå i Den Holmske Gård, bygget i 1798 – præcis samme år, som destilleriet Highland Park blev grundlagt. På et traditionelt vikingelangbord var der dækket op på ægte vikingemaner med træservice ved hver plads og en række whiskyglas, dagens lancering bød nemlig også på to af Highland Parks øvrige

36 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

whiskyer inden mødet med æresgæsten, LOKI. Senior Brand Ambassador for Highland Park, og whiskykender par excellence, Martin Markvardsen bød velkommen iført traditionel, sort kilt fra Orkney, og guidede gæsterne gennem de første to whiskyer – Highland Parks 18 års singlemalt og dernæst sidste års guddommelige whisky, Thor. Dernæst blev gæsterne budt på traditionel mad fra Orkney; lammekrone i whiskyglace, orkneysalat, hjemmekærnet smør, groft brød og en række andre overdådige lækkerier ’a la viking’. Inden gæsterne skulle smage på LOKI, blev de introduceret til gude-skikkelsen Loke af Morten Wamind fra Københavns Universitet og Flemming Kaul fra Nationalmuseet. Og gennem et indblik i sagaerne, og små finurlige historier fra en svunden tid, stod det klart, at Loke er en svær størrelse at gribe om – og de to herrer nåede da heller ikke til enighed om, hvorvidt Loke var gud eller jætte – god eller ond? Og så kom den, whiskyen, som alle ventede på. LOKI blev skænket af Martin Markvardsen selv, og stemningen omkring bordet blev på én gang intim og andægtig. Mad, røverhistorier og whisky gik op i en højere enhed, og der kom farve i kinderne på en ellers råkold aprildag. Gæsterne forlod smagningen ophøjede, mætte og berigede med både viden om nordisk mytologi og nordisk whisky. 

”Thor was the first of its kind, a true quality malt built around an individual’s personality. This proven massively successful and it sold out globally. LOKI will continue to take Highland Park and The Valhalla Collection into new territory.” Gerry Tosh, Global Marketing Manager, Highland Park

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Rom

Lagerbygningen efter orkan Sandy i 2012

Rom var siden starten blevet lavet i destillationskedler af kobber, som dem vi i dag kender fra Skotlands whisky. Pot stills kaldes de. I Cuba udviklede kobbersmeden Fernando de Arritola en forbedring i form af kobberspiralen. Han lavede en forlængelse på svanehalsen, så den endte med en spiral, der var nedsænket i afkølende vand. Det forbedrede kvaliteten, på den alkohol der flød igennem den, og i 1820 blev cubansk rom berømmet, for den lidt rundere og blidere smag den fik på grund af denne opfindelse. Rom revolutionen begynder Men det var bare en lille forsmag på den helt store romrevolution. Hidtil havde man lavet rom på klassiske pot stills, som var langsomme og besværlige at lave rom på. Hver gang man skulle lave en portion, skulle kedlen fyldes med gæret sukkerørsvin og varmes op. Når så al alkoholen var dampet væk fra vinen, skulle kedlen tømmes og en ny portion fyldes på. Man kunne så starte forfra med at varme op igen. Langsomt og besværligt. En gang destillering var heller ikke nok, der skulle 2 – 3 gange destillation til før man fik en rom, der var stærk nok til at drikke. Smagen var skarp og stærk og præget af, at også de ubehagelige aromaer og smagsstoffer blev overført ved denne destillationsmetode.

42 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

Lagerbygningen før orkan Sandy i 2012

I starten af attenhundredetallet kom der en hel serie af forbedringer i destillationsteknikken, faktisk en revolution til en helt ny metode. I 1813 udviklede Jean Baptiste Cellier-Blumenthal starten på det, der blev til kolonnedestilleringen. Det blev fulgt op af forfinelse og tilføjelser af Sir Anthony Perrier i 1822 og Robert Stein i 1828, som kaldte det for ”en patent still”. De sidste tilretninger blev i 1831 lavet af den irske tolder Aeneas Coffey, hvilket har medført, at nogle kalder det en Coffey still

(og det er altså efternavnet og ikke kaffe, der refereres til). Disse nye kedler blev først taget i brug i Cuba, fordi romproduktionen her boomede i denne periode. I 1860 var der omkring 1.365 destillerier i landet. Alle forsøgte at tilegne sig den nyeste teknologi. En af de mest efterspurgte bøger i Havana var Don Juan Lorenzo Casas bog fra 1860 ”El Manual Teórico Práctico para la Elaboración del Aguardiente de Caña” (Teoretisk

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

tappes af midt på. Der skulle ikke stoppes og fyldes hele tiden som på de gamle pot still-anlæg. Bacardi rammer en guldåre Den industrielle revolution i romproduktionen fra 1860 til 1890 bragte mange populære ”rombrands” på markedet. Der var en veritabel bonanza fra Spanien ud til kolonien i Cuba. En af de første, som senere blev den største, var Facundo Bacardi Massó. Han var taget med familien fra omegnen af Barcelona til Cuba, og grundlage sin romfabrik i Santiago de Cuba i 1862. Lige ved siden af grundlagde brødrene Benjamin og Eduardo Camp i 1872 deres romfabrik, som de kaldte Matusalem. De valgte navnet for at henlede opmærksomheden på, at rommen blev lagret i lang tid. På spansk hedder det ”mas viejo que Matusalem,” som vi kender på dansk som ”lige så gammel som Metusalem” (Patriark fra biblens gamle testamente der lever 969 år). Endelig, i 1878, grundlagde José Arechabala y Aldama fra Baskerlandet i Spanien en fabrik i den nordlige del af Cuba med navnet ”La Vizcaya”. Den blev betydeligt mere kendt, da den skiftede navn til ”Havana Club”. Disse tre fabrikker blev alle grundlagt på et tidspunkt, hvor den ny destillationsmetode med Coffey/kolonne still var udviklet, og de benyttede alle denne nye teknik til at lave en langt lettere drikkelig rom, hvor de skarpe og voldsomme aroma- og smagsstoffer, som var kendetegnet for den jamaicanske rom, var filtreret fra gennem destillationsprocessen. Stilen blev hurtig kendt som ”Den Cubanske Romstil” eller ”Den Spanske Romstil”, da spanierne stadig var koloniherre på øen. Rommen var så god, at den blev den ledende på verdensmarkedet (USA og Europa) og overtog førerskabet fra Jamaica.

Master roneo Tano fortæller om arven efter Bacardi

og Praktisk Vejledning for Udvikling af Sukkerrørsbrændevin (rom)). Slut med tømmermænd De nye kolonneanlæg var i stand til at fjerne alle de voldsomme og uønskede urenheder fra alkoholen, så man fik en let, lys og frisk rom, som smagte godt, og som faldt i det betalingsstærke publikums smag. Et af de vigtigste salgsargumenter, som

destillatørerne brugte, var: ”garanteret fri for fusel”. Fusel var et biprodukt ved gæring og årsag til særligt ondsindede tømmermænd. En anden årsag til succesen var, at det var meget lettere og billigere at producere på de nye kolonneanlæg. Disse anlæg kunne køre uafbrudt, idet der blev pumpet varm damp ind i den ene ende og gæret sukkerrørsvin i den anden, hvilket medførte at alkohol af høj kvalitet og høj alkoholstyrke kunne

Cubansk rom i dag Den største omvæltning i cubansk romproduktion var uden tvivl den cubanske revolution. Kort efter at Fidel Castro, Che Guevara sammen med det cubanske folk, havde smidt diktatoren Batista på porten og overtaget ledelsen af landet, begyndte de nationaliseringen af alle fabrikker. I Santiago de Cuba var både Bacardi og ejerne af Matusalem-fabrikken flygtet. Bacardi havde lugtet lunten i god tid og havde allerede indregistreret Bacardi varemærket i Bermuda før revolutionen i 1959. Han flytter romproduktionen til Bermuda, og det har efterfølgende udviklet sig til verdens mest sælgende rommærke. Ingen andre er bare i nærheden af, at nå dem til sokkeholderne.

issue 9 | Whisky & Rom magasinet 43

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Vi går direkte ind i de ”hellige haller”, lagerhusene, og ser hvordan rommen udvikles. Fabrikken er i cubansk målestok en meget ung fabrik. Den er grundlagt i 1972 og fejrede i efteråret sit 40 års jubilæum. Der er afsat en særlig del af lageret til udvikling af nye aftapninger af mærket ”Cubay” som det mest kendte af de mærker der produceres her på Ronero Central. De er lagt i et kæmpe reolsystem, og er nu ved at være klar til at blive tappet. Nogle af tønderne har en påskrift i bunden og jeg ser tallet 40. Jeg håber det drejer sig om alderen, men da jeg kommer tættere på, ser jeg, at der står ”Fejring af 40 års jubilæet for Ronero Central” Master ronero César Marcelo fortæller med et meget stort og tilfreds smil, at de har blended en 22 år gammel rom i anledningen af jubilæet, og det er noget af den, der ligger på tønderne og andet er allerede tappet på flasker, men de har ikke fået givet den et navn og en etikette. Vi smager den lidt senere inde på kontoret, og den viser sig at være fremragende. Lidt klassisk cubansk rom i den lidt tørre stil, men denne lidt sødere end Santiago de Cubas 20 års og med lidt flere noter af karamel, bitter chokolade, cedertræ og lidt kaffe. I lagerhallerne ved siden af står de fyldte romtønder på paller i 6 lag oven på hinanden, og luften er tyk af romduft, den bedste duft jeg kender. Der er over 50.000 tønder på lageret, får jeg at vide. Så skal rommen smages Efter den korte rundtur går vi ind på kontoret og starter en fest! Alle fabrikkens 5 ”Cubay” rom står på

bordet. Etiketterne er for kort tid siden blevet redesignet og ser moderne og indbydende ud. Udvalget ser sådan ud: CARTA BLANCA: Hvid rom, men modnes i mindst 2 år på egefade. CARTA DORADO: ”Gylden” rom på ca. 4 år, der kombinerer den hvides friskhed med lagringens mere modne noter. AÑEJO (AGED): En ca. 5 år gammel lagret rom, med god fylde og masser af noter fra fadlagring, vanilje, karamel AÑEJO SUAVE (suave = blød): En ca. 5 år gammel lagret rom som den forrige, men lavet for dem der fortrækker en mere sød og blød rom (dame-rom?) 10 YEARS AÑEJO SUPERIOR (10 YEARS SUPERIOR): En 10 år gammel lagret rom med noget af det bedste og mest karakteristiske som cubansk rom kan frembringe Sammen med rommen, der skænkes med rund hånd i hvert sit glas, kommer der også lidt skinke og brød på bordet, så vi har lidt at stå imod med. Jeg spørger César hvad der er så specielt ved cubansk rom og rammer her lige det rette spørgsmål. Han sidder stille et kort øjeblik for at disponere det, han nu vil sige: Cubansk rom er ikke bare en drik. Den afspejler hele vores kultur og historie. Vi er et land, hvor folk af mange farver og etniske oprindelser lever sammen i en kulturel smeltedigel. De kommer ud gennem rommen. Vores metode med at tilsætte ældre rom til tønder af yngre og så hælde det på tønder igen til en ny lagring, samt at gentage det flere gange: blanding og lagring, blanding og lagring,

det er den cubanske vej til perfektion. Vi har desuden et udgangspunkt, som ingen andre kan efterligne. Vi har de cubanske sukkerrørsmarker, fortsætter César. Den cubanske jordbund og de sukkerrør, vi dyrker, passer perfekt til hinanden og sukkerfabrikkerne, som vores nabo ”George Washington”, leverer den helt rigtige sukkerrørs melasse til gæring og efterfølgende destillation. En dårlig sukkerfabrik skaber en god romfabrik. Jeg spørger, om det er muligt at få en smagsprøve på melassen, og straks står der et glas med melasse foran mig. Smagen overrasker en hel del. Den er langt sødere end den melasse, jeg har smagt før. Man kan faktisk mærke sukkerkrystallerne på tungen og knase dem mellem tænderne. Det plejer der ikke at være i melasse. Alt sukkeret er normalt centrifugeret ud og pakket i poser, men fordi Cubas sukkerfabrikker ikke er helt moderne og topvedligeholdt, så slipper der mere restsukker over i melassen, hvilket danner grundlag for en kraftigere og fyldigere rom efter devisen ”den enes død er den andens brød”. Jeg får uden problemer en pose med melasse med hjem, så deltagerne på mine romsmagninger kan få en smagsprøve på dette cubanske ”råstof”. Snakken går lystigt, efterhånden som vi får drukket os gennem udvalget, og pludselig går det op for mig, at tiden er løbet, og min chauffør har ikke holdt sig tilbage med smagsprøverne. Når jeg, som relativt ”rutineret” romdrikker i sværvægtsklassen, føler mig beruset, så må min lidt mindre chauffør vel også være det. Jeg har bare ikke noget alternativ. Mit rejseselskab skal forlade Santa Clara med den fælles bus kl. 12.00, så hvis jeg syntes den lille Skoda kørte frisk til på udvejen, så syntes jeg den kørte ”overfrisk” hjem. Vi var heldigvis ikke i nærheden af problematiske situationer eller en spirituskontrol, så jeg åndede lettet op, da vi sagde farvel foran rådhuset med en aftale om at prøve at få en handelsaftale om Cubay rom til Danmark på plads. Havana Club Det lykkedes også at få arrangeret et besøg på Cubas mest moderne romfabrik. Havana Club fabrikken i San José de las Lajas, ca. 50 km uden for Havana. Det var ikke nemt, da der både skulle udstedes journalist-visa på den cubanske ambassade i København, og igen på det særlige pressecenter i Havana.

”Havana Club Selección de Maestros” foto: Havana Club

46 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Havana Club er et af de gamle mærker der stammer fra den store romrevolution i midten af attenhundredetallet, grundlagt af emigrerede spaniere fra familien Arechabala. De havde ikke så stor succes med romproduktionen som Bacardi og Camp. Det gik fint i starten, og Havana Club og romfabrikken blev den vigtigste fabrik i byen Cardenas øst for Havana. I 1950 går det imidlertid ikke så godt, og romfabrikken rammes af flere ulykker og dødsfald i familien. De stopper med at vedligeholde brandet ”Havana Club” i USA, Spanien og de øvrige steder, hvor det er et registreret varemærke. Så det er ikke nogen specielt god forretning, den cubanske stat nationaliserer i 1960. Men romproduktionen sættes i gang igen, og den cubanske stat gentegner varemærket gennem deres firma Cubaexport over det meste af kloden. Selv i USA bliver Havana Club registret som et cubansk varemærke. Selv om romfirmaet Bacardi, ikke mangler penge har de lyst til at stikke en kæp i hjulet for Havana Club og specielt Cuba. Siden Barcardi flygtede fra Cuba, har de sponseret masser af anticubansk aktivitet. Således sættes de af mange i forbindelse med financieringen af invasionen i Svinebugten i 1961. Bacardi starter en krig om varemærket Havana Club, en krig som stadig pågår ved diverse internationale domstole. Denne kamp om varemærket er formentlig også forudset af Cuba og årsagen til, at de indgår et fælles ejerskab om Havana Club(joint venture) med den fransk baserede spirituskoncern ” Pernod Ricard”. Det fælles projekt starter i 1993, og her ejer Cubanerne 51 % og Franskmændene 49 % af det internationale salg af rommen. Et frugtbart samarbejde hvor Cubanerne ved alt om rom og Pernod Richard alt om salg og marketing, hvilket også kan ses på salgstallene. Det var også den store salgsfremgang, der gjorde det nødvendigt at bygge en ny romfabrik i Cuba. Arbejdsdelingen var klar. Franskmændene skaffede de 396 millioner kroner og alt teknikken og Cubanerne byggegrunden og byggede bygningerne. Sidst jeg besøgte fabrikken fortalte master ronero Manuel Calderón mig, at fabrikken var blevet lagt netop her, fordi forsyningen af godt og rigeligt grundvand var perfekt netop her. Ved det nye besøg bliver der også lagt vægt på, at det er tæt på Havana, og at arbejdskraften i omegnen er dygtig og uddannet til moderne teknologi.

Rom Thomsen midt i alle de dejlige flasker med rom

Lærlingen tager imod Jeg bliver kørt ud til fabrikken af Evelyn fra Havana Club kontoret, og bliver mødt af Michel Rodríguez Fuentes, der er ”lærling” på fabrikken på 7. år. Han er 42 år gammel og ingeniør i madvarer fra Havana Universitet. Han blev sent opdaget af Havana Club, og er nu næsten halvejs gennem den 15 år lange uddannelse til masterblender eller master ronero som det kaldes på spansk. Der er 7 anerkendte master roneros i Cuba, og de tilhører ikke en bestemt fabrik. De ”tilhører” staten Cuba, og så tilknyttes de til de fabrikker, der har behov for dem. Man er ikke master ronero når man har bestået en eksamen. Man er master ronero, når alle de øvrige master roneros synes, at man er god nok til titlen.

leder han alle Cubas master roneros, når de skal udvælge tønder til ”Havana Club Selección de Maestros” (mestrenes udvalgte). Rommen skabes ved, at alle 7 master roneros deltager i udvælgelsen af de bedste tønder på fabrikken, tønder, der tilsammen vil skabe denne rom. Den udkommer kun i et begrænset oplag og kun med de tønder, de alle kan godkende. Det er en af de få gange om året hvor alle master roneros mødes og udveksler erfaringer. Her føler Don Navarro sig særligt godt tilpas og kunne ikke forstille sig at blive hjemme.

Michel er meget imødekommende, og tager sig god tid til at vise mig hele fabrikken og svare på mine nørdede spørgsmål. Vi kommer rundt på steder på fabrikken, som jeg ikke fik adgang til for 5 år siden, da jeg var her sidst.

Revolutionen skal huskes På vej over pladsen passerer vi et meget gammelt træ og Michel fortæller mig, lige som jeg fik at vide under mit sidste besøg, at under dette træ samledes de lokale revolutionære under ledelse af Antonio Maceo i befrielseskampen mod Spanien i 1890’erne. Så den nye ”lærling” har allerede fået fat i, at moderne cubansk romproduktion og historisk stolthed stadig går hånd i hånd.

På vej over til gærtankene spørger jeg, om Don José Navarro stadig arbejder som master ronero. Don Navarro er Primero master ronero i Cuba, den ledende masterblender. Han startede med at arbejde med rom i 1971. Michel siger, med en vis patos i stemmen, at Don Navarro er den mest fantastiske mand, han har mødt. Han ved alt om rom, og han er meget omhyggelig med at formidle al sin viden til den næste generation. Han burde være gået på pension for længe siden, og han har da også prøvet at trække sig tilbage til Santiago de Cuba, hvor han kommer fra, men han kan ikke undvære arbejdet. Så han dukker op med korte mellemrum. Blandt andet

Da vi kommer til gærtankene er der fuld gang i ”bobleriet”. Der er 8 gærtanke i rustfrit stål, der hver rummer 40.000 liter. Jeg spørger, hvordan det går med forsyninger med melasse, når meget af Cubas landbrug lægges om fra sukkerproduktion til produktion af andre fødevarer. Michel fortæller, at der er en kontrakt med staten om levering af melasse, og der er ikke nogen problemer med det. Det er jo en forudsætning, at alt indholdet i Havana Club kommer fra Cuba og er produceret i Cuba, ellers kan flasken ikke få den grønne garantiseddel, som den har. Han åbner desuden for en lille taphane, og vi smager på melassen. Den smager næsten som den fra

issue 9 | Whisky & Rom magasinet 47

Luksus-rom er en gentleman

Det er noget nĂŚr et fast ritual for Lorena VĂĄsquez, at hun bliver bedt om at signere flasker, nĂĽr hun holder foredrag.

Lorena Vásquez er master blender for en af verdens bedste rom, Ron Zacapa fra Guatemala. I juli besøgte hun Danmark for at holde foredrag på Moltkes Palæ i København. (Foto: Claudia Dons)

Rom i verdensklasse skal serveres med omtanke og nænsomhed. Sådan lyder det fra Lorena Vásquez, master blender for Ron Zacapa, der juli måned var på besøg i Danmark. Hun er en legende i spiritusbranchen og var i København for at give danske fagfolk en lektion i, hvordan Zacapa bliver produceret i Guatemala og ikke mindst, hvordan den skal serveres.

58-årige Lorena Vásquez er på toppen af sit fag og kan på 29. år kalde sig master blender for den rom, som de fleste anser for at være blandt de bedste mørke rom i verden. Vi møder hende på cocktailbaren Fidels i Dronningens Tværgade i det indre af København. Interviewet er i udgangspunkt på engelsk, men Vásquez er også flankeret af en tolk, hvis hun får brug for at slå over i spansk. Hendes fulde navn er Ana Lorena Vásquez Ampié, og hun er født i San Marcos, der ligger i det østlige Nicaragua. Hun har en kandidatgrad i kemi, fødevarer og business administration. Da hun giftede sig med en mand fra Guatemala, flyttede de til hans hjemland. Her fik hun job i Ron Zacapas afdeling for kvalitetskontrol, hvor hun blev lært op fra bunden og udviklede sin medfødte følsomhed over for dufte og smagsoplevelser. Næsen og passionen Konfronteret med det faktum, at hun har opnået noget nær det umulige ved at stå

i spidsen for en så anerkendt rom i en branche, der ellers er mandsdomineret i en grad, så begrebet ligestilling formentlig aldrig kommer på tale, ryster hun blot let på hovedet. ”Jeg er her i kraft af min passion og min veludviklede næse. Disse to ting er mine vigtigste værktøjer i mit daglige arbejde, hvor jeg bogstaveligt talt dufter mig frem for at finde den rette kombination af årgange til de forskellige varianter. Lugtesansen er så vigtig, at jeg ikke tager selv det mindste lille dryp parfume på, for min næse må simpelthen ikke blive forstyrret,” siger Lorena Vásquez, master blender for Ron Zacapa. En gentleman Som en af de få mørke spiritusser nydes Ron Zacapa af mange kvinder verden over. Vásquez anslår, at 30 procent er kvinder. Årsagen er, at Zacapa er meget blød og rund i dens smag med noter af blandt andet vanilje. Modsat andre rom er Zacapa lavet på

’jomfru-sukkerrørs-honning’, hvilket giver den en unik sødme. ”Luksus-rom er en gentleman over for os kvinder. Det er mit mantra, og det skal gælde både smagen og den måde, hvorpå den serveres - med omtanke og nænsomhed,” siger Lorena Vásquez. På luksuslisten Ron Zacapa det eneste produkt fra Sydamerika, der er at finde på den eksklusive liste over de 100 mest værdifulde luksusbrands - ifølge World Luxury Association. Her er den i godt selskab med blandt andre Rolls Royce, Bentley, Hermes, Prada, Patek Philippe, Cartier og Dom Perignon. ”At få Zacapa på listen over verdens mest værdifulde brands er en stor anerkendelse. Vi har arbejdet hårdt på at løfte imaget for rom generelt, og dette er et stort skridt på vejen,” siger Lorena Vásquez.

issue 9 | Whisky & Rom magasinet 51

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Af Henrik Olsen

Hard Core Studie Tur 2013 Mandag morgen kl. 03,05 den 27. maj steg jeg ombord på toget i Fredericia hvor jeg stødte til den øvrige jysk-fynske gruppe i toget på vej mod Kastrup lufthavn. Alle med det formål at blive lidt klogere på mange af facetterne i den Skotske whisky industri. I oplægget til de deltagende Danske vinhandlere, pubber og cafeer stod der; at man nok skulle blive en smule rundtosset og sikkert ville miste overblikket flere gange. Begge dele skriver vi gerne under på… På de næste par sider er jeres udsendte Ulrik og Henriks oplevelser fra en veltilrettelagt Skotlands tur med den Danske importør Mac Y. Efter at have nydt en Gin og tonic ombord på flyet (ja, du læste rigtigt) landede flyet planmæssigt i Edinburgh lufthavn kl. ca. 9 lokal tid. Efter at have læsset al bagagen i vores bus og alle mand var klar til afgang, stod en lidt ældre herre udenfor og påstod at det var deres bus vi sad i. Så efter lidt forvirring med buschaufførens skotske accent og erkendelsen af at bussens interieur måske passede bedre som en god pensionist bus, måtte vi flytte alt vores habengut over i en større og nyere bus som holdt lige ved siden af og erkende at den passede bedre til Hardcore whisky nydere. Poul Aston fra Aberko som var Mac Y’s allerførste leverandør, steg også på bussen

56 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

og han skænkede rundhåndet af serien Deerstalker. Vores første stop var på det hypermoderne Newbridge Bottlingplant, som Billy Walker har købt af Seagrams. Billy Walker ejer destillerierne BenRiach, GlenDronach og Glenglassaugh. BenRiach og GlenDronach har han også købt af Seagrams. Stewart Buchanan tog imod os og viste rundt i den imponerende aftapningshal og tilhørende lagerhal. Newbridge kan håndtere rigtige mange fade om året, det nøjagtige antal vil de dog ikke ud med. Deres maskiner er hyper moderne og når de aftapper miniature flasker, kan den aftappe 800 flasker i minuttet. Herefter spiste vi frokost og bussen stoppede først igen ved det store og smukke destilleri Auchentoshan i regionen Lowland, hvor vi sammen med Jim Gordon, tidligere CEO for Speyside Distillers, hustruen og sønnen, fik den helt store rundvisning samt smagning af den elegante Triple destillerede whisky. Jim Gordon er i dag distributør af den sorte whisky Cú Dubh i England. Efter at have tjekket ind på hotellet i Glasgow og efter at have spist aftensmad, stod den på endnu en whiskysmagning. Fra firmaet Douglas Laing mødte vi en veloplagt Fred H. Laing, og hans smukke datter Cara Laing og deres

Brandambassador Jan Beckers som tog os igennem en lang række af smukke aftapninger. Den 1. maj i år delte Fred og Stewart Laing deres familiefirma imellem dem. Douglas Laing ejes i dag af Fred Laing og datteren Cara. Hunter Laing er broderens, som han også startede i maj i år og som han driver sammen med sønnerne Andrew og Scott og de fortsætter med at udvælge super whisky til deres populære serier Old Malt Cask og Old & Rare Platinium. Kaffen og en velskænket pint var absolut tiltrængt efter en meget lang rejse- og oplevelses dag. Tirsdag 28. maj Tidligt op, og indtagelse af traditionel Skotsk morgenmad med bønner, pølse, bacon, tomat, pommes rösti og æg for dernæst at køre til Ben Nevis destilleriet i Fort William, med det traditionsrige stop undervejs ved Glencoe monumentet. Foto, Glencoe whisky på 55% og tilbage til et par opstrammere i bussen før ankomsten til Ben Nevis. Faktabox, massakren af MacDonald klanen i Glencoe dalen Altid charmerende og morsomme visitor centre manager John Carmichael viste os rundt på det gamle destilleri fra 1825 ved foden af Skotlands højeste bjerg Fort

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Destilleriet Ben Nevis ved Fort Williams

William. Vi indtog en skøn frokost i deres hyggelige lokaler, takkede og sagde på gensyn, for vi skulle senere på aftenen tilbage og teste yderligere whiskyer på destilleriet. Eftermiddagen gik med shopping og testning af det skotske fadøl. Aftensmaden indtog vi Crannog Seafood Restaurant ved vandet. Et absolut fantastisk spisested som varmt kan anbefales. Smagfuld indrettet og sublim mad. Aftenen sluttede på smukkeste vis af med whiskysmagning på destilleriet med Colin Ross, direktøren og John Carmichael som lod os smage på blandt andet de forskellige varianter fra Ben Nevis, samt fadprøver på forskellige fade som kunne aftappes til Tour deltagerne.

23 år. Han har nu bestyret Tomatin siden 2011 og varetager alt lige fra produktionen, fadpolitik og alle andre aspekter på destilleriet. Vi blev delt i to hold, det ene hold tog med på rundvisning, imens det andet skulle igennem en prøvesmagning af tre flotte 1’st fill Oloroso sherry fade - hvoraf det ene skulle blive til en Tour aftapning. Tomatin er begyndt at fokusere på egne brands frem

gulvmaltning. Deres gulvmaltning stoppede i 1999 efter at have været i gang i 101 år, men altså nu i gang igen. Ronnie Routledge lod os smage på store dele af deres enorme program samt flere fadprøver i deres lille hyggelige smagelokale. Onsdagens dejlige strabadser blev afsluttet i Elgin, hvor vi spiste aftensmad og på LaichMoray Hotel testede vi endnu flere fadprøver fra BenRiach. Torsdag 30. maj Tidlig morgenmad, tjeck, alle mand i bussen, tjeck, morgendram, tjeck, planmæssig ankomst til Glenglassaugh, tjeck. For anden dag i træk tog Ronnie Routledge imod os og denne smukke torsdag på det noget afsides liggende destilleri viste Ronnie os de gamle og oprindelige bygninger og hvor flere andre bygninger havde stået. Vi så også de oprindelige gulvmaltningsgulve i en gammel bygning. En kraftig istandsættelse er gået i gang efter 23 år i mølposen. Destilleriet er fra 1875 og har haft en meget omtumlet tilværelse (som mange andre skotske destillerier) Åbnet, lukket, åbnet, lukket, åbnet, puttet i mølposen, åbnet, lukket og i 2008 købt af Scaent Group som har investeret mange penge i destilleriet. I 2012 åbnede et nyt hyggeligt visitor centre

Det mest brugte ord på turen.... Wuppertal!

Onsdag 29. Maj Graham Eunson tog imod os på Tomatin destilleriet kl. 10. Graham startede sin karriere inden for whiskyen på Scapa, derefter tog han i 1992 til GlenDronach og efter en årrække bød muligheden sig for at komme til Glenmorangie i 1996. I 2008 var han med til at starte Glenglassaugh op, efter at det havde været i ”mølposen” i

58 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

for at sælge til andre købmænd. De har også to blends, Antiquary og Talisman. I en kort periode i 1970’erne var det Skotlands største destilleri med hele 23 stills. Tomatin har eget bødkeri med to ansatte. Et skønt besøg på et spændende destilleri gik turen til The Boat hvor frokosten blev indtaget. Næste stop hed BenRiach Distillery, tidligere ejet af Pernod Ricard og blev blandt andet brugt i Chivas Regal. BenRiach er grundlagt i 1897 og de er nu det 7. destilleri som anvender traditionel

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

og i marts 2013 købt af Billy Walker. I visitor centret blev kaffen og adskillige dramme indtaget. Blandt andet deres helt nye Rivival og Evolution lagret på ExTennesse fade, men også noget whisky fra deres gamle fade. Blandt andet The Chosen Few på over 33 og 35 år. Flere af deltagerne aftappede også deres egen whisky direkte fra de to fade som var til salg på destilleriet. Glenglassaugh har også solgt rigtig mange Octave fade på 50 liter til private og whiskyklubber. Mange kender nok det berømte Porteus firma som leverede rigtig mange korn møller til destillerierne. Det er første gang vi har set andre produkter fra dem på et destilleri, blandet andet en mash tun i jern og 2 wash backs. Firmaet Porteus er lukket for mange år siden. Spændende at se hvem Glenglassaughs fremtidige samarbejdspartner i Danmark bliver? Suppe og sandwich indtog vi på det store Speyside Cooperage og herefter fik vi et rigtig godt indblik i det utroligt hårde arbejde det er at vedligeholde og genopfriske brugte fade. En stort team af nye og især ældre ansatte arbejder på akkord og kan hvis de passer deres arbejde og de gør det godt, lave 20 fade i løbet af en lang arbejdsdag. Billede Vi fik den helt store VIP tour på den store lagerplads og inde på gulvet, som er noget usædvanligt. Byen Pitlochry var næste stop på turen, byen som blandt andet har et af Skotlands mindste destillerier, Edradour, og som også har et meget berømt toilet. De har Skotlands bedste toilet! Det må vel siges

at være en underlig konkurrence? Herfra kørte vi til Hotel Hilton i Edinburgh, men vi nåede da lige en 9-10 whiskyer i bussen dertil. Festmiddag, lodtrækning af samtlige slatter fra 4 dages intensiv prøvesmagning. Flere af slatterne nåede heldigvis ikke med hjem i kufferterne. Stig præsenterede sin Norske akvavit Arvesølvet og hvidvin, rødvin, øl og cider blev indtaget og nogle nød også en dejlig cigar, før de fleste fandt deres senge for ganske tidligt fredag at flyve hjem til knap så meget whiskyindtagelse. Under hele turen blev Tour-deltagerne beskænket på fornemmeste vis af et oplagt crew, som Gert Nielsen (også kaldet ”Ballerup”) stod i spidsen for. Gert har stor erfaring i at skænke whisky i deltagernes glas alt imens bussen kører på små og store,

lige og meget snoede veje i det Skotske landskab, selv så tidligt som kl. 08,15 - pyh! Deltagerne har indtaget mere end 100 whiskyer på 4 dage til en værdi på omkring 80.000,- kr. og det vil sige plus alt det løse og alle de impulsive warehouse smagninger med whisky direkte fra fadene, BenRiach 1977, BenRiach 1976 for at nævne et par af de helt store oplevelser. Hertil skal lægges adskillige pints af skotsk øl fra fad, samt skotsk og irsk cider. 

Wuppertal!

issue 9 | Whisky & Rom magasinet 59

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Opskrifter fra Madsymfonien.dk

Måneden august kan være rigtig lunefuld. Der kan være de mest fantastiske sensommeraftener, hvor man kan grille, sidde udenfor og nyde vejret, til stjernerne titter frem. Modsat kan det regne, blæse og være koldt, så man bliver nødt til at tjekke kalenderen for at se, om det i virkeligheden er oktober måned. Denne gang handler det om desserter, hvilket er noget, som jeg holder rigtig meget af. Alle opskrifter egner sig som en lækker afslutning på en grillaften udendørs, men også til at nyde indenfor i varmen foran pejsen eller i den bløde lænestol. Jeg har fire rigtig dejlige opskrifter til jer. En cremet whisky-is med en flot smag af røget Islay-whisky. Isen akkompagneres af en super lækker hjemmelavet whiskysirup, der har et væld af anvendelsesmuligheder. Kage skal der til – hele to af slagsen. Den ene opskrift er en lækker chokoladekage med smagfuld og fløjlsblød whiskymousse på toppen. Den anden en kage består af saftige kokosbunde med whisky, luftig baileyscreme og baileysganache.

Stifteren af Madsymfonien.dk hedder Helle Høgild Nielsen, og hendes store passion er at bage kager og udfolde sig gastronomisk i et køkken. For Helle er det en stor fornøjelse at lave lækker mad med gode råvarer, og hun bruger Madsymfonien.dk til at vise hendes gastronomiske udfoldelser. Hendes mål er at give de besøgende inspiration, nyttige tips og en masse gode opskrifter.

62 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Whisky-is En nem dessertklassiker er en skive is overhældt med whisky, Baileys eller likør. Det smager godt, men min udgave er lidt mere sofistikeret – dog ikke mindre smagfuld. En cremet is med vanilje, dejlig mørk chokolade og selvfølgelig whisky. Isen har en fin smag fra whiskyen, selvom kulden fra isen dæmper smagen en lille smule, men det kan løses med smag fra tilbehøret – whiskysirup. En fantastisk gylden sirup med dejlig vanilje og en generøs mængde whisky. Lad jer ikke skræmme over mængden af whisky. Nogle vil nok mene, at det er synd at bruge en god whisky til sirup, men det er ikke her, man skal være nærig. Det meste af alkoholen fordamper under indkogningen af whiskyen, og koncentrerer alle smagsnuancerne fra whiskyen. Man står tilbage med en gylden og meget aromatisk sirup, der har fanget essensen af whiskyen. Siruppens anvendelsesmuligheder er næsten uendelige. Hæld den over is, fyld den på glas sammen med valnødder, brug den som tilbehør til en dejlig tør ost, brug den i kaffen eller som smagsgiver i drinks – kun fantasien sætter grænser.

Ingredienser (ca. 6 personer) 5 dl piskefløde 1 dl mælk 200 g kondenseret mælk 4 spsk. Talisker Single Malt Whisky 10 år (dejlig saltet, røget og krydret kraftfuld Islay, som tilføjer flotte smagsnuancer til både isen og siruppen) Korn fra to vaniljestænger 120 g mørk chokolade (50% kakaoindhold) Pisk fløden til let skum. Tilsæt mælk, kondenseret mælk, whisky og korn fra vaniljestængerne til flødeskummet, og bland det hele godt sammen. Hak chokoladen groft, og vend den i iscremen. Hæld iscremen i en ismaskine, og lad den køre i ca. 20 minutter. Kom isen i en beholder, og stil den i fryseren. Man kan sagtens lave isen uden at bruge en ismaskine. Hæld iscremen over i en beholder, og stil den i fryseren 3-5 timer. Husk at røre 3-4 gange i løbet af den første time under frysningen.

issue 9 | Whisky & Rom magasinet 63

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

The Spirit of Speyside Festival Af Claus Rasmussen

…at tage til Speyside i begyndelsen af Maj til dette arrangement er et overflødighedshorn af åbne destillerier, god stemning og ikke mindst masser af fantastisk whisky… Her er en guide til området og begivenhederne…

70 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Hvert år –enten i slutningen af april og/eller begyndelsen af maj, samles folk fra hele verden i Speyside til en uges musik, mad, og ikke mindst det regionen er kendt for blandt os whisky elskere, nemlig masser af lækker whisky! Festivalen startede i det små helt tilbage i 1999 da whiskyen ikke var så populær som den er i dag. Dengang var det mere beskedne kår der mødte gæsterne, modsat i dag og hvor de fleste lokalsamfund og forretningsdrivende i hele Speyside fra Grantown i syd til kysten ved Moray Firth hvor Spey-floden har sit udløb deltager med whisky-inspirerede begivenheder. ’Nu på dets 14. år er festivalen blevet så stor at Morayshire’s regionsråd støtter den økonomisk sammen med private bidragsydere, sædvanligvis de større destillerikoncerner’ fortæller Festival Manager Mary Hemsworth… ’Oversigten for 2013-festivalen er ikke på plads endnu, men i 2012 deltog omkring 28.500 personer på 370 festival-begivenheder – og dette på kun 5 dage!’ Derfor er der også store forventninger til 2014festivalen, når Spirit of Speyside-festivalen giver startskuddet til Maj måned som whisky-måned under Homecoming Scotland 2014 – læs mere om det på http://www.visitscotland.com/ Området omkring Dufftown, Aberlour, Craigellachie og Rothes er det bedste sted at bo. De fleste smagninger og fleste festival events/busture udgår fra Dufftown og hvert år siden 2010 er transport mulighederne mellem destillerierne og byerne blevet udbygget. ’Hvad kan jeg opleve på festivalen?’ Hele Speyside er et imponerede kludetæppe af muligheder og derfor kan man roligt invitere konen/ kæresten med – det er nemlig ikke kun whisky det hele,

issue 9 | Whisky & Rom magasinet 71

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

selvom det er det de fleste kommer efter… Speyside byder også på små steder med kunsthåndværk, smukke haver, slotte og hyggelige spisesteder. Noget som måske også kunne interessere fruerne er chance for at kombinere mad med whisky – specielt chokolade og whisky kunne måske trække? Men lad os kigge på destillerierne… i først omgang dem lige omkring Dufftown. De fleste kender ordsproget ’Rome was built on 7 hills, Dufftown was built on 7 stills…’ og en af de meget eftertragtede events på festivalen er lørdagens ‘7 stills of Dufftown’bustur hvor Glenfiddich, Balvenie, Kinivie, Dufftown, Mortlach og Glendullan besøges på turen. Desuden besøges den tomme grund hvor Pittyvaich lå, samt Convalmore og Parkmore som begge ligger tæt på op ad Glenfiddichs område…. og ja, det er faktisk 9 destillerier da der kom 2 destillerier mere til siden ordsproget opstod. HUSK !! Du får en dram hvert sted, så hav noget i maven fra morgenstunden af… og også gerne en sandwich eller 2 i rygsækken sammen med masser af vand!

besøges 4 destillerier som normalt ikke er åbent for offentligheden. På Mortlach kan du bla. se de imponerende kedler i forskellige størrelser og ikke mindst deres ’Wee Witchie’kedel som endda har heksen på gelænderet foran kedlen og deres ’worm-tubs’ hvori spritten fortættes, som sidder på ydersiden af bygningen.

opkrævere som skød efter hinanden i bakkerne ledsages af et par drammer… f.eks. Braeval (Braes of Glenlivet). Skal du have vand din dram, jamen så kan du bare tage det fra bækken som du står ved siden for det er det samme vand som de bruger i produktionen på Braeval som du passerer på vej ind på de små spor.

Dette er en fantastisk event at deltage i – specielt hvis det er første gang man er på festivalen og fordi at alene på denne tur

Eller hvad en en Landrover-tur ud i Glen of Livet med den lokale naturvejleder som guide hvor historier om smuglere og skatte-

Ud over whisky’en er der som bonus på de her ture som regel også mulighed for at Ryper (Grouse), den sky snehare og rådyr.

72 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

2013 | hele danmarks whisky & Rom magasin

En anbefalelsesværdig tur med lige så meget fokus på natur som på whisky! Et sted der altid er et besøg værd er Glenfarclas og under festivalen er der ud over de normale rundture et par fantastiske special-events. Hvad med at deltage i udvælgelsen af det næste fad som skal tappes i Glenfarclas’ Family Cask serie? Man starter med en rundtur på destilleriet for derefter at blive præsenteret og smage på 6 fadprøver. Til slut stemmes der om hvilket fad der er bedst og faddet bliver så tappet senere på året som den næste i Glenfarclas’ Family Cask serie… Eller hvad med at deltage i destilleriets ’Anniversaries Tasting’? i år bød smage-programmet Family Casks fra 1953, 1963, 1973, 1983, 1993 og en lækker fad prøve fra 2003 – så bliver det ikke meget bedre.  En absolut anbefalelsesværdig tur Glendronach’s ’Connoiseurs Tour’. Selvom destilleriet i teorien ikke ligger i Speyside, men faktisk i det østlige højland uden for byen Huntly, så er det turen værd derud. Der bydes på flere prøver direkte fra fad og også fra ex-bourbon fade, selvom Glendronach er kendt for deres tunge sherrylagrede whiskies. Et stort plus ved besøget er også man kan få lov at tappe sin egen flaske fra fad i besøgcenteret – dette er som regel et stort hit blandt de besøgende. Det findes også en rundtur til destillerierne i Rothes under festivalen – et rigtig god tur da kun 1 af dem har åbent normalt – nemlig Glen Grant… og har du f.eks. nogen sinde været på besøg på Glen Spey, Speyburn eller Glenrothes? Nej, vel? På denne tur får du også lov at besøge kobbersmedene hos firmaet Forsyths som levere kedler og Spirit-safes til whisky branchen over hele verden.

Rejse Flyv enten til Edinburgh eller Aberdeen og lej en bil. Der er ca. 4timers kørsel fra Edinburgh og 1times kørsel fra Aberdeen til Speyside. Der findes offentlig transport men den kan være besværlig at nå ’helt til døren’ med.

Endelig er der en række programsatte smagninger og her er der alt at vælge i mellem – og smagningerne er foretaget af mange af de kendte personligheder i branchen. Du kan komme til smagning med Adelphi m/ Antonia Bruce, Cadenhead m/ Mark Watt, Douglas Laing m/ Jan Beckers, Berry Brothers m/ Doug McIvor, Diageo m/ Donald Colville…. Og der er flere – igen er der masser af muligheder for at smage noget godt whisky. Alle disse smagninger afholdes i Dufftown. 

issue 9 | Whisky & Rom magasinet 73

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

Af: Heidi juhl Pedersen

Besøg hos

The Macallan I anledning af udgivelsen af 1824-serien, inviterede The Macallan til en forrygende præsentation med rundvisning på destilleriet samt overnatning og rundtur på selve The Macallan Estate, der ligger i aldeles prægtige omgivelser med storslået, skotsk natur til alle sider.

76 Whisky & Rom magasinet | Issue 9

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2013

84 Whisky & Rom magasinet | Issue 9