Whisky & Rom Magasinet Issue no. 6 by Thomas Rydberg

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

af heidi juhl pedersen

5 dage i det forjættede land Whisky & Rom magasinets whiskyrejse til Skotland, 15.-20. september 2012

Den 15. november 2012 drog 20 forventningsfulde mænd og en enkelt kvinde sammen med Whisky & Rom magasinet ud på en rejse mod Skotland for at opleve, dufte og sippe til gyldne dråber i selveste whiskyens hjemland. Det skulle vise sig at blive en tur fuld af uovertrufne højdepunkter, hvor destillerier åbnede dørene til de allerhelligste rum og lagre og lod den bedste Scotch Malt flyde i stride strømme fra både fad og gode flasker. Vi var med andre ord 5 dage i det forjættede land.

”Oh, you´ve been to The Promised Land”. Konstateringen kommer fra en storsmilende indehaver af en lille souvenirforretning i den skotske by Inveraray, der kort har hørt om Whisky & Rom magasinets næsten afsluttede whiskyrejse, på tidspunktet hvor vi er på vej tilbage over fastlandet mod sidste destination, Edinburgh. Vendingen er hørt tidligere på turen, hvor Bruchladdich´s Jim McEwan, viftende med hånden, som afslutning sender os over i destilleriets bagerste lager: ”Go good people! Go to the Promised Land”. Og i sandhed – på denne whiskytur, der gik fra Edinburgh til Arran, videre over halvøen Kintyre til Islay med stop hos ikke mindre end 8 destillerier, 1 uafhængig aftapper og flere spændende whiskyshops, mødte vi i bogstaveligste forstand en overflod af både oplevelser og noget af Skotlands bedste whisky. Jo, skotterne ved godt selv, hvad de gemmer på, og for en gangs skyld var de ikke det mindste nærige. Men lad os starte fra begyndelsen om rejsen til landet, hvor det flyder med langt bedre sager end mælk og honning:

6 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

Lørdag d. 15.09.12:

Whisky & Rom magasinets whiskyrejse til Skotland starter tidligt i Billund Lufthavn med kufferter, der for første og eneste gang på denne tur ikke nærmer sig overvægt. Check-in og flyvetur går glat, og kl. 11.35 står den samlede gruppe på 20 mand og en enkelt kvinde i Edinburgh Lufthavn. Her holder turens bus allerede klar. Vi skal som det første køre tværs over Skotland for at besøge Creative Whisky Company – en uafhængig aftapper, der har specialiseret sig i single cask, single malt whiskies. Eksklusive fade vel at mærke, som nogle gange rummer mindre end 100 flasker til aftapning. Det er indehaveren, David Stirk, selv og en medhælper, der tager imod os i Creative Whisky Company´s warehouse på fastlandets vestside. Efter en kort introduktion, slår David hul på det første fad foran flere måbende tilskuere, der havde regnet med at smagningen skulle være fra aftapninger. Og smilene bliver kun bredere, mens

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Skotland byder altid på smukke fotomuligheder og masser af whiskyoplevelser

Det smagte vi! Creative Whisky – David Stirks bonded warehouse Direkte fra fad: * Clynelish 1997, 15 år, recasked, 56% * Macduff 1997, 15 år, second fill, 56% * Mortlach1995, Dufftown, 17 år, sherryfad, 43-45% * Littlemill 1991, 21 år, amerikansk eg, refill, 54 % * Macduff 1993, 19 år, 58% * Jura 1976, 36 år, 51% (500 £ pr. fl.) * Ledaig 1997, 15 år, refill, 58% Kildonan Hotel, Arran – ”opvarmning” * Arran ”Distillery only” Destilleret 25-05-96 og tappet 09-07-12, 6 år, 46,4 % 189 fl. * Arran ”Distillery only” Destilleret 25-06-96 og tappet 09-07-12, 6 år, 52,4% 325 fl. * Arran Cask Strength, 12 år, 54 % 12.000 fl. * Arran - fadprøve taget af Euan Mitchell til os. Destilleret 1995, aftappet 11-09-2012, 17 år, 52,8% * Arran Machrie Moor 46% Peated Arran Malt 3. udgave

David slår hul, hælder op, skåler og fortæller levende om smagsprøver fra de hele 7 meget særlige fade, der bliver åbnet for vores skyld. Efter smagningen bliver turens første anseelige samling flasker indkøbt, og snakken går livligt. Flere melder imponeret, at de slet ikke havde forestillet sig smagning direkte fra fad, og nogle mener, at turen jo så allerede har haft sit højdepunkt. Men de skal vise sig at tage grundigt fejl. Et godt råd, hvis du besøger David Stirk – husk at få ham til at fortælle om den med ”aben” og den med ”piraten”! Efter besøget hos Creative Whisky Company, kører vi til færgelejet og sejler til øen Arran, hvor vi skal indkvarteres for natten. De fleste skal sove på Kildonan Hotel, så vi tager samlet aftensmaden her. Efter maden laver de gode turarrangører (og redaktører på Whisky & Rom magasinet) – Ulrik og Henrik – en opvarmning-til-turen smagning med nogle gode sager fra Isle of Arran Distillery, som er første stop næste dag. Søndag d. 16.09.12:

Ovenpå en god nats søvn og selvfølgelig en startsjus i bussen kører vi til op til nordsiden af Arran. Turen går igennem et fantastisk landskab, hvor bjerge og klipper med små vandfald og græssende får på skrænterne, der ligner hvert øjeblik at kunne trille ned i bussen, omgiver vejen. Isle of Arran Distillery´s ejer siges også at have valgt dette sted meget nøje. Beliggenheden skal have noget af Skotlands fineste vand i søen Loch na Davie højt oppe i bjergene, og klimaet skal være ideelt for modningen af byggen. Isle of Arran Distillery er øens eneste destilleri og åbnede først i 1995. Vores – på bedste skotske manér – kiltklædte rundviser tager os med i et lille stemningsfuldt lokale, hvor vi nyder den første smagsprøve – et 14-årig Arran 46 %, mens vi ser en kort film om Arran Distillery´s historie. Selve rundvisningen foregår igennem hele produktionen og ender i en afsidesliggende bar, hvor der er

Isle of Arran Distillery Fra aftapning: *Råsprit ca. 68% * Arran, 14 år, 46 % * Arran, 10 år, 40% * Arran, 12 år, 54% * Arran, 8 år, 50 % afsluttet på Amarone vinfade Springbank og Glengyle Distillery – ”The Tasting Room” med Grant MacPherson Fra aftapning: * Hazelburn, 12 år, 46 % * Kilkerran, 8 år, 46 % * Springbank, 10 år, bourbon-fad, afsluttet på sherryfad, 46 % * Springbank, 15 år, sherryfad, 46% * Longrow , 18 år, 46% * Longrow, 10 år, 53,9% (specialaftapning – 650 fl. forbeholdt Springbank Society medlemmer) * Springbank, 14 år, doublecasked på portvins- og bourbonfad, 54,7% (7 år på portvin + 7 år på Bourbon) I bussen inden afgang til Islay (kl. meget tidlig) The Glenturret 1977, 35 år – en Whisky.dk aftapning på 48,3%, kun 234 flasker Kilchoman Distillery med John McClelland Fra aftapning: * Kilchoman, 8 år, 50 % * Kilchoman, Denmark Cask Exclusive #7 single cask fra 26-07- 2006, fadnr. 162, 59 %

Bruichladdich Distillery – Warehouse number 1 med Jim McEwan og Duncan McGillivray Direkte fra fad: * Bruichladdich , på fad 1985 (et af de ældste fade hos Bruich laddich), doublecask, bourbonfad til nyt bourbonfad maj 2012 * Bruichladdich, på fad 1990, doublecask, bourbonfad til Chateau d’Yquem, 1. Cru Sauternes fad * Bruichladdich Octomore, på fad 2009, Virgin Oak, 300 ppm, 66 % 3½ år (fadet har aldrig været med salg for øje) * Bruichladdich, på fad 1990, doublecask, 18 år på bourbonfad, 4 år på sherry og afslutning på Château Latour, 1. Cru Bordeaux, Pauillac vinfad (Note! Vi smagte også en del virkelig gode dråber fra bagerste lager sammen med Duncan, hvor dataene på smagsprøverne fortog sig i ”godt humør”)



issue 6 | Whisky & Rom magasinet 7

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

Chesterfield og overmåde god whisky på hylderne i alle retninger. I butikken bliver der handlet godt ind, der er jo stadig lidt rum i kufferterne. Det er sent, da vi kører til Tarbert for at overnatte på et ægte skotsk slotshotel, Stonehaven. Her nyder nogle barens fortræffeligheder, andre skynder sig i seng. Vi skal nemlig tidligt op næste morgen – meget tidligt! Mandag d. 17.09.12:

Kl. 5:30 sharp kører bussen! (Det er så tidligt, at flere endda er for trætte til at drikke morgenwhisky!!!). Vi skal med færgen til Islay, og på færgeturen er der heldigvis tid til at hvile sig lidt eller nyde den helt særlige havudsigt og lys ved de inderste Hebrider, som Islay er

Ardbeg Warehouse

Iain MacArthur som har været på Lagavulin i over 40 år, står her med en sample direkte fra whisky fadet og beundrer alkoholstyrken.

flere af Arran Distillery´s ”godter” i vente. Gode dråber! Isle of Arran Distillery er stadig ungt destilleri, men bestemt værd at holde et øje med fremover. Turen går nu til det lille færgeleje, Lochranza, hvorfra vi med en charmerende, lille færge sejler over til halvøen Kintyre. Næste stop er nemlig Springbank og Glengyle destillerierne i Campbeltown. Springbank er i dag Skotlands ældste, uafhængige destilleri. Alle de gamle produktionsmetoder er, som de var, da destilleriet blev grundlagt i 1828.

Vores rundviser, Grant MacPherson, viser os under rundturen gennem produktionen bl.a. Springbank´s ”computer”, der består af en snor med en sten til måling af bygmængden inden mæskning og en skifertavle, hvor målinger bliver noteret. Vi når også et smut omkring det nye destilleri Glengyle, der fremstiller Kilkerran single malt og var det første skotske destilleri grundlagt i dette årtusinde. Besøget slutter af i Cadenhead´s Whisky Shop, hvor vi får lov at smage på gode aftapninger af både Hazelburn, Kilkerran, Springbank og Longrow i ”The Tasting Room” – et ægte herrerum bagerst i butikken, indrettet med

den del af. Vi får også et glimt af flere af destillerierne fra vandsiden. Kl. 9:00 ankommer vi til Port Ellen, hvorefter vi kører nordpå til det lille, unge farm-destilleri Kilchoman. Vi får allerede ved ankomsten et forvarsel om, at Kilchoman godt kan rumme flere gyldne – og ikke mindst velsmagende – skatte. En kolossal regnbue tager imod os på parkeringspladsen. Indenfor bliver vi vist rundt i den meget lille 100% Islay produktion, der henter alle sine råvarer på Islay. Mens masterdestiller John McClelland byder på råsprit under rundvisningen, fortæller han, at Kilchoman, der først blev grundlagt i 2005, allerede er så efterspurgt, at den lille produktion har svært ved at følge med. Vi får til sidst lov at smage nogle bestemt ikke sparsomme prøver af den ellers sparsomme produktion. En Kilchoman, 6 år, 50 %og en Kilchoman, Denmark Cask Exclusive #7 single cask fra 26-07-2006, fadnr. 162, 59 %. Ikke dårligt!

Behind the scenes – SHYYH! 15.09.12 kl. ca. 22.30: STYRT FRA STOL. To af herrerne springer den første aften aftensmaden på hotellet over og går i pubben. De kommer tilbage til aftenens smagning, hvor den ene falder i søvn på stolen. Opvågningen sker brat og med et brag, da han triller ned af stolen og ryger hen ad gulvet. Styrtet giver en stor skramme på armen og et let blodigt skjorteærme de næste par dage. Men selvfølgelig ikke noget, en whisky ikke kan hjælpe på!

8 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

Det smagte vi! Bowmore Distillery Fra aftapning: * Bowmore, 12 år, 40 % * Bowmore, 15 år, doublecask, bourbonfad til sherryfad, 40 % * Bowmore, 10 år, amerikansk eg, 55,6 % * Auchentoshan whiskylikør Bowmore – Warehouse number 1 med Destillerichef Eddie McAffer: Direkte fra fad: *2 timer gammelt nydestillat * Bowmore, på fad 2000, 12 år bourbonfad, 58 % * Bowmore, på fad 1995, 17 år sherryfad, 51-52 % * Bowmore blendet i dagens anledning mellem de to ovenstående, ca. 70 % bourbonfad og ca. 30 % sherryfad Lagavulin Distillery – Warehouse tasting med Iain “Pinky” MacArthur Direkte fra fad: * Lagavulin, 8 år, sherryfad, 57,8 % * Lagavulin, 10 år, bourbonfad refill, 55 % * Lagavulin, 14 år, sherryfad nr. 1712, specialsalg kun ved Islay festival i maj, 56,4 % * Lagavulin, 30 år, refill, ca. 40 % (ca. £50 per glas!)



Destilleri manager Eddie MacAffer fra Bowmore viser her hvordan man vender byggen på den gammeldags facon - med håndkraft!

Efter smagsprøverne har de fleste nu fået kuløren tilbage i kinderne ovenpå den tidlige morgenstart, og vi sætter kursen mod Bruichladdich Distillery. Rundvisning i Bruichladdich´s produktion var en smule standard for de flestes smag, men vi har på det tidspunkt jo heller ingen anelse om, hvad der venter os, da vi sætter kursen over gårdspladsen til Bruichladdich´s Warehouse No. 1. I Bruichladdich´s Warehouse No. 1. dukker ejeren Jim McEwan og Distillery Manager Duncan McGillivray efter kort tids venten op, og så går det løs. Det er helt slut med standard. Der bliver først slået hul på ét af Bruichladdich´s ældste fade – et bourbon fad fra 1985. Herefter følger en ´90-er – doublecask, bourbonfad til Chateau d’Yquem, 1. Cru Sauternes fad, en særlig Octomore 300 ppm, der aldrig kommer til salg, og til slut en Bruichladdich, 1990, doublecask, 18 år bourbon, 4 år sherry og afslutning på Château Latour, 1. Cru Bordeaux, Pauillac vinfad. Smagsprøverne er massivt store og blodet ruller en gang hurtigere, ikke mindst fordi den ekstremt karismatiske Jim McEwan undervejs underholder med historier og anekdoter – både meget morsomme og meget rørende, og flere går faktisk derfra med tårer i øjnene. Efter første seance tager Duncan McGillivray os med over i det bagerste lager, hvor Bruichladdich´s fade tårner sig op i alle retninger. Her bliver vi forkælet med et par ekstra smagsprøver fra særlige fade, inden turen i meget højt humør efter dette kæmpe-peak går videre mod Bowmore Distillery, hvor vi har en smagning i ”Tasting Room”. Vi bliver indkvarteret i Bowmore by, hvor vi har lidt tid til at tjekke både lokale restauranter og pubber ud og vende dagens begivenheder. Tirsdag d. 18.09.12:

Vi starter kl. 8:00 hos Bowmore Distillery igen. Denne gang er det destillerichef, Eddie MacAffer, der viser os gennem produkti-

onen i Islay´s ældste destilleri, grundlagt 1779. Vi hører bl.a. om de forskellige, gamle teknikker, der stadig er i brug, og bliver sat ind i kunsten at vende byggen på gulvet. En enkelt fra gruppen forsøger sig under store irettesættelser fra destillerichefen og endnu større latterbrøl fra os andre. Det er ikke så nemt. I Bowmore´s warehouse No. 1 får vi, hvis vi lover at holde tand for tunge, også lov at smage et par helt særlige fadprøver. Vi siger selvfølgelig ikke noget. (Mmm …) Turen går nu til Lagavulin Distillery, hvor den utrolig underholdende destillerichef, Iain “Pinky” MacArthur, rundhåndet deler prøver direkte fra fad ud i både glas – og hår! Et par fra gruppen får en ekstra hår/-issevask, og enkelte håber vel stadig, at den 30 års Lagavulin til ca. £50 per glas, får håret til at vokse igen. Vi smager – udover den 30-årige – også Lagavulin, 8 år, sherryfad, 57,8 %, Lagavulin, 10 år, bourbonfad refill, 55 % og Lagavulin, 14 år, sherryfad nr. 1712, 56,4 %, der ellers kun sælges ved Islay festivallen i maj. Vi har lige tid til lidt frokost, da vi ankommer til Ardbeg Distillery. Til frokosten får vi lov at smage den ganske nyudgivne Ardbeg Galileo, 12 år, der var udgivet for blot halvanden uge siden. Herefter følger en ualmindelig levende rundtur ved en meget gestikulerende og hurtigtalende energibundt af en kvinde ved navn Jackie Thompson. Under turen får vi både lov at prøvesmage mæsk og nysprit, inden vi går i Ardbeg´s lille, hyggelige ”Tasting Room” for at smage forskellige prøver af den endelige, originale Arbeg og en enkelt spændende fadprøve, samt Ardbeg Provenance fra 1974. Dagen sidste destilleri-stop er Laphroaig Distillery, som står for produktionen af noget af Islay´s mest røgede whisky. Allerede udenfor destilleriet går en skarp duft af røg os i møde, og

Behind the scenes – SHYYH! 16.09.12 kl. ca. 12.30: EN BUSRUDE MINDRE. Mens gruppen nyder en spændende rundtur og smagning på Arran Destillery, kommer vores buschauffør i bekneb. Han har været ude og nyde udsigten og opdager pludselig at busdøren er gået i. Nøglerne sidder indenfor. Mange hænder tilbyder sig, men lige meget hjælper det. Chaufføren må smadre ruden, og vi når selvfølgelig færgen til Kintyre kl. 13.15. Endda med ekstra aircondition!

issue 6 | Whisky & Rom magasinet 9

&ROMWHISK NR. 1 | APRIL 2011

HELE DANMARKS WHISKY OG

ROM MAGASIN | PRIS: 59.50

WHISKY HELE

HELE

DANMA

RKS

WHISKY

OG ROM

MAGAS IN

| PRI S:

&ROWMH

59.50

DANMAR KS

DANMAR

NYT MAGASIN

HEL

NR. 2

KY OG

ROM MAG

ASIN

| PRIS : 59.50

S PÅ

| MAJ 2012

HE LE DA | ISSN 2244-988NMAR KS 4

Y OG

RO M MA GA SIN

BRAUNSTEIN

N TIL PILGR THE D ROM IMSR BAL VENBENESTI MENS VUEJGSGE I R DESTILLERIET EIALLE E IN FOUR ROSES

I KR STJEORNNHETJ+ORTENS+ UFFE EGN ELL EMA NN TUR

BESØG HOS TIL BA

fyldt med kærlighed

TER

VIEWt CH RIE T MED

WWW.WHISKYMESSEN.DK

INTERVIE

BENR IACH SKATT EØEN

BenRiac indehaveh interview med r af verd ens størsMagnus Fagerströ te BenRiac m, h samling Walter Tent schert har været på Isle of Jura

NR. 4

.5 ST

| AU

2012

| MAJ 2012

IMPORTØR HVEN - FOKUS; MAC Y SVENSK Ø-WHISKY | ROMTRADIT IONER FOR FØRS TE GANG I DANMARK | WHIS | KNOC KYROOMS KDHU

| ROMS KOLE

WWW.W

HISKYME

SSEN.DK

P mm EL OReT LE N

JA JU MES ET UL ON BE S VI /M ST SØ NH IDLE ØR G HO AN TO ST DE N E S L SA PO DANM MLI RT | | SI AR ØG HOS LEN NG ELLE KS FA DE RY 9 HAV - MÆSKN N ANA ING LO FLAS CLU B I CUB | COO CH LEY 1 AN KERN A | 0ILLE EN BLEDIST sk E | RY NDE arESp| VOX R FØD BR | POP e tiRICH AU JA - MØD - HVO NS PAN RFO l w ARD TE R KAN his PATERSON DU LIDE IN | kyn | SHA WHISKY SE | WWW.W A CKL yd HISKYM ETO W?HI | W ROM YN NS INTE SK eren W SKO WHI ESSEN. LEN Y TISKYDEFRA RVIEW DK | SKA W L PÅ , BRITANTARK NDI W NAV TIS .W SK ISH ISK UPD HIS EF RO ATE Inte RO YA KYM | KO L fra rview ST NAVY ES Islay m EN SE ? RO desti ed Co N.D M | llerie mmer K RO - DE M t - Br cial SK N BR uich Man Foku OL IT EN ISKE ladd ager s på Jo ich SØ | Angu anne WHI MAN stura Brow SK DS Y SK RO prem n OL M ium EN ro

59.50

MA CKM YRA

VI HA R MØ DT KIS RACH S KIN EL BA G, KV RRIE LOUIS IND FRA A YO EN BA Sv GLEN UNG G WH e MORA FRA liter på ﬂasker om året, ISKY og rig ARRA NGIE sta es felt. & LIF N OG Køge være den absolut førende på sit fø rtESTY EN VIP

| PR

IS:

SY V

V S og i ha set r be KR ha søgt ns H IDT im an N po s ne Hen rend ri ED e G k Han I H lenfi se IM dd n på ich Fa LE N skat lste ka r mm er

LE er re m n,d B ed e d InESgvØG at est arH“R OS om by ille gg ri ” Th BEDS ee u Et om TE SK de LVEN sen t n dvid still OTLA IE ER har y ND KA eri HELT besø t de er d N TIL bl SIKKE gt Ba stil ere BYDE RT DE iver ge rbad leri s d er Roses T Four bag Historien nfød os rø og frustration

FOKUS PÅ

W HIS 884 KY

RO M

ISK Y M

AG A

: 59 .50

BR UIC HL AD MI DIC RA KL H ET I PA m RA DIS

N - DEST

COCK

TAILS

&RO NR

SIN

VESTIN Et besøg D produktion hos Cru og godt zan Rom ISK Med en ROpå 50.000 liter M må whisky Braunstein ved

M MA GA

KV & WINDER HISK Y

2244-9

VI HA STAU R KIGGET NING NÆRM , FARY ERE LOCH PÅ AN OG DEST ØRBÆ ILLERIE TEM RNE K A:

2000

WHI

MAGASIN

10 ÅRS FØDSELSDAG

fandt sted i 2001 Den første Whiskymesse siden... og meget whisky er drukket

FOKUS PÅ

| ISSN

NR. 4

ED AN

2011

OG ROM

& FOKU

WHISKY

WHISK 3 DA YDESTR NSK EW ILO LEM RIEH RISK Y KS WHIS

| AUG UST

| AU

2012

| IS SN

2244

-988

BR UA R

22 44

-9

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

samlingen og én til at drikke, forklarer han med ungdommelig begejstring i stemmen og krummer albuen. Hans næsebor skiftevis udvides og sammentrækkes under indfangelsen af de aromatiske molekyler, som leger kispus med lugtesansen. Roligt sætter han glasset med den gyldne vædelse for munden. Han hælder. Han smager. Han smiler.

Der er ikke rigtig nogen slags whisky, jeg foretrækker frem for andre. De må gerne være røgede, men jeg kan også godt lide, når smagen er rund og fyldig. Jeg vil egentlig bare

Det er ikke guldet, som flasken er belagt med, men historien, som gør denne Whythe & Mackay så værdifuld for Tonny Couriol Hansen. Den var nemlig en gave fra en af hans sønner, som gik bort under ulykkelige omstændigheder.

Når der skal nydes whisky – og det skal der, er det gerne af favoritglasset.

billeder og tænke sig tilbage til de mange gode whisky-stunder i venners lag. Tonny Couriol Hansen begræder dog ikke, at han ikke kunne få ”Potten” med sig til sit nye hjem. For whiskyen fik han plads til, og det var trods alt det vigtigste. - Jeg kunne ikke leve uden min whisky. Jeg plejer at få et glas hver aften, når jeg snakker med min søn og mine børnebørn, som bor i Luxemborg. Vi taler sammen over Skype, og så sidder jeg gerne og nyder en god whisky fra en af de flasker, som ikke er en del af samlingen, siger Tonny Couriol Hansen og finder sit favoritglas

frem fra en mindre reol, som også bugner af forskellige flasker. Mange af dem med brudte banderoler. Dem, der må drikkes. Han skænker. - Min samling rører jeg ikke. Den skal mine børnebørn arve, når de bliver gamle nok. Så jeg håber jo, at jeg er her længe nok til selv at overdrage det hele til dem. Jeg har smagt de fleste, som jeg har. Nogle har jeg smagt og købt til whiskysmagning. Eller også har jeg købt to af en slags, så jeg kunne drikke dubletten. Jeg køber altid gerne én til

gerne smage og opleve så mange forskellige som mulig, erklærer den 80-årige whiskyentusiast, som for nylig besluttede sig for endelig at rejse en tur til Skotland. En drøm, der har trængt sig på i årevis.

- Det er jo bedre sent end aldrig, og det er jo ikke sikkert, at jeg kan klare rejsen om et år eller to, så nu skal det være, siger han og føjer dermed endnu et kapitel til historien om Tonny Couriol Hansen. En historie om at mindes det, der var, om at nyde det, der er, og om at favne det, der kommer. Nå ja - og om whisky.

Potten Tonny Couriol Hansen tænker ofte tilbage på de mange gode stunder, han havde sammen med sine gode whisky-venner i hans hjemmebar ”Potten”. Desværre måtte han sige farvel til den hyggelige hule, da han flyttede til sit nuværende hjem.

14 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

En del af kolonneanlæg nr. 79

Teknisk direktør Rhett Harris tjekker gæringen fra toppen af gærtanken

Når gæren er klar hældes der 12.500 liter gær i bunden af de tomme gærtanke, og der tilsættes ca. 20.000 liter vand og melasse. Nu går alkoholgæringen i gang. Gæren omdanner sukkeret til alkohol og producerer samtidig co2 som forsvinder op i atmosfæren mens alkoholen bliver i gærtankene. De næste 12 timer tilsættes der løbende melasse og vand, samtidig suppleres der med kunstgødning (ammonium sulfat). Denne gæringsform kaldes semikontinuerlig gæring. Når der er tilsat tre tankvognfuld melasse med i alt ca. 100.000 kg, fortsætter gæringen til der i alt er gået 24 – 36 timer. På det tidspunkt har gæren “spist” alt sukkeret og omdannet indholdet i tanken til 280.000 liter sukkerørsvin med en alkoholstyrke på 7 – 8%. Under hele processen sørger nogle store skibsskruer for, at der hele tiden røres godt rundt i beholderen. Det sikrer, at der ikke opstår lag i tanken hvor sukkeret er spist op, medens der er masser af sukker andre steder. Der ender med at være en lille rest på ca. 1,5% sukker tilbage, der ikke kan omsættes til alkohol. Inden sukkerrørsvinen løber videre til destillationsprocessen, ”høster” man gæren fra væsken. Det vil sige at man lader gærcellerne falde til bunds og tapper dem fra. På den måde genbruger man gæren, og der kan gå helt op til 6 måneder før man må starte forfra med en ny portion gær. Denne genbrug af gær ser man ikke andre

steder på Barbados. Man har hele tiden fire gærtanke i gang og bruger næsten tre tanke hvert døgn, svarende til 840.000 liter sukkerørsvin. Inden sukkerrørsvinen kommes i destillationskedlerne, skal den hvile i store tanke kaldet ”beer wells”. Det har ikke noget med øl at gøre, men de 7-8% alkohol svarer til styrken på en guldøl, det er sikkert deraf navnet kommer. I beer wells falder flere urenheder til bunden, og man undgår, at de kommer med over i destillationsprocessen. Rhett tager mig med op i anden sals højde, hvor vi kan se toppen af gærtankene. Da gæringsprocessen udvikler varme, er man nødt til at køle tanken ned, det gør man med vandkøling, ellers dræbes gæren af temperaturen. På WIRD bruger de en gær, der arbejder bedst ved 34 grader. Man kan kikke ned i gærtanken gennem et lille vindue. Jeg får lov at åbne det og stikker hovedet ned i hullet for at se. Jeg får imidlertid hurtigt hovedet op igen for ikke at besvime. Den varme luft består udelukkende af CO2 hvilket betyder, at man ikke kan få vejret og føler sig helt lammet. Rhett morer sig, det er ikke første gang, han har udsat besøgende for den oplevelse. Vi går nu ind i et af de to laboratorier, der er på destilleriet. Her holder de kontrol med alle gærtankene via en enkelt pc’er. Her kan temperatur og restsukker overvåges og via fjernstyring, kan tankene tømmes 

issue 6 | Whisky & Rom magasinet 19

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

bunde, ”hopper” alkoholen fra væsken og bliver transporteret videre med dampen op og over til de næste kolonner. Væsken forlader så kolonnen i bunde, tappet for alkohol. Når dampen kommer videre i de næste kolonner, bruges bundenes udformning samt tryk og temperatur til at rense alkoholen for uønsket indhold af tunge og lette smagsstoffer. Samtidig koncentreres alkoholen hele vejen gennem kolonnerne. Til sidst afkøles dampen og alkoholen koncentreres til væske som kan tappes fra anlægget.

Gæringen kontrolleres nøje fra computerskærmen

Gærtanke med 280.000 liter i hver

og renses. Der tages dog også løbende manuelle prøver fra gærtankene, og på laboratoriets bord ligger en gærrapport, der viser at der er 300 millioner gærceller pr. milliliter, hvilket er helt normalt. Hele fermenteringsanlægget er renoveret i 2004 af Indere, der er verdens største leverandører af sukkerbaseret alkohol. I laboratoriet står to gulvspande med melasse. Jeg få lov til at stikke fingeren ned i det og smage. Det smager som alle andre steder af brun farin og en tydelig smag af lakrids. Der bruges 2 typer af destillation.

WIRD har fire destilleringsanlæg. To kolonneanlæg med hver 4 kolonner og 2 pot still. Når kan installerer et destilleringsanlæg i Barbados skal det registreres hos myndighederne og de få et nummer. Numrene tildeles løbende til alle destillerier

20 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

på øen. Hos WIRD har de fået numrene 62 og 73 til potstills’ne og nummer 77 til det gamle kolonneanlæg og 79 til det sidst ankomne. I den høje destillationshal står to store kolonneanlæg som destillerer sukkerørsvinen. Et kolonneanlæg til destillering er industrialiseret anlæg, udviklet i midten af attenhundrede tallet til at udtrække alkoholen fra væsker (ved produktion af rom, whisky, gin, snaps og vodka). Det foregår ved at man lader urten/sukkerrørsvinen løbe ned fra toppen af en kolonne hvor der for hver halve meter er lavet en bund med huller i. På den måde virker hver bund som et stort bruserhoved, der sender væsken ud i luften inde i kolonnen. Samtidig tilføres der meget varm damp fra bunden af kolonnen. Når dampen stiger op fra bunden af kolonnen og væsken bruser ned fra toppen gennem de mange

WIRD har 2 kolonneanlæg som hver har fire kolonner. De er hver for sig store og svære at overskue. Kolonnerne fortsætter i fire etager op mod taget. I et kolonneanlæg har hver enkelt af de fire kolonner har sin egen funktion i denne proces. Her er Rhett her på hjemmebane, og han forklarer og viser samtidig på computeren, hvad der sker i hver enkelt kolonne. Hver kolonne har et navn ”Beer still”, “Extractive tower”, “Concentrating tower”, og “Rectifying tower”, og selvom det var umuligt helt at forstå, hvad der sker i hver af de fire kolonner, er det overbevisende, at WIRD, kan producere mange forskellige typer rom ved at regulere på processerne i de fire kolonner. Som direktør Andrew Hassell indledningsvis fortalte, kommer kunderne med ønsker om en bestemt smag, og så indstiller de anlægget til at levere det. Medens jeg var på besøg kørte kolonneanlægget næsten på fuld kraft. De producerede 2.800 liter rom på 94 % i timen!! Anlægget kører 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, men de en nødt til at stoppe hver sjette uge for at rense anlægget. Rhett styrer om der skal destilleres på 2, 3 eller 4 kolonner alt afhængig af hvilken type rom man vil lave. Jo flere kolonner jo lettere en rom laver man. Så hvis rom laves på alle 4 kolonner? Det nyeste af de 2 kolonneanlæg (nr. 79) er et ”genbrugsanlæg”, idet det først har kørt i

Den høje bygning til destillationskolonnerne

Canada, men blev lukket ned, da produktionen lugtede for meget for beboerne i den bydel, der var opstået omkring fabrikken. Her på Barbados her det fået et nyt liv. Gennem mange århundreders brug, har man fundet ud af, at der skal være kobber i kontakt med alkoholen for at få den rigtige smag frem. Det var simpelt i gamle dage, hvor hele destillationsapparatet var lavet i kobber, som var det eneste metal, man kunne forarbejde til kedler. I disse kæmpe kolonner af stål har man fundet ud af, at det er nemmest og bedst at placere kobber i toppen af første kolonne og i de sidste 10 vandrette bunde i den sidste kolonne. Det betyder at man ikke behøver at skille hele anlægget af, når kobberet er slidt og skal udskiftes. Selvom de har 2 kolonne anlæg kører de mest på det nye anlæg fra Canada, idet en særlig vakum teknik bringer kogepunktet ned og derved reducerer brugen af energi. Det nye anlæg bruger kun ca. halvt så meget energi som det gamle. Efter at have set de kæmpe store kolonner går vi videre og næsten bogstaveligt talt tilbage i tiden. Vi kommer ind i et rum hvor der står to pot still kedler. WIRD har, som de øvrige store Barbados destillerier, både kolonne og pot still kedler. Pot stills er den traditionelle kedel, som også kendes fra skotsk whisky produktion. Den producerer en meget mere kraftig og aromatisk rom, med stort indhold af kraftige smagsstoffer, som giver en lang eftersmag i det fedtmolekylerne klistrer til ganen. Pot still rommen bruges som tilsætning til kolonne rommen - op til ca. 15% - for at give den fylde

Cockspur – dansk rom fra Barbados Rom mærket grundlægges af Valdemar Hanschell, der var af dansk afstamning og kom i 1884 til Barbados via Sct. Thomas på De Dansk Vestindiske Øer. Her havde han arbejdet i flere år som skibsmægler. Han bosatte sig i Bridgetown Barbados, som var en af de største handelshavne på den vestlige halvkugle dengang. Han grundlagde også her en skibsmæglerforretning med navnet Hanchelle & Company. Derudover udvidede han med en skibsproviantering, der forsyner besøgende skibe med tovværk, sejl, salt, frisk frugt, kød og selvfølgelig rom. Allerede i 1884 grundlagde han rommærket Cockspur rum. Han fik rommen lavet hos de lokale destillerier, men ejede selv varemærket Cockspur. Siden grundlæggelsen af West Indies Rum Distillery har Cockspur været produceret der, men blendningen af de forskellige aftapninger og selve tapningen foregik i Fontabelle lidt nord for Bridgetown i Barbados. Varemærket har været nedarvet i den danske Hanschell siden, men med tiden har flere andre købt sig ind i firmaet. Først for 2 år siden købte koncernen bag WIRD retten til varemærket, så de nu selv både producerer rommen og markedsfører den.

issue 6 | Whisky & Rom magasinet 21

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

En af de 2 pot stills, som ikke har været i drift siden 2008

og karakter. Da pot still rommen laves i små portioner, og kedlen skal tømmes for restvæsken, hver gang en portion er blevet destilleret, er det en langsommelig og derfor dyr produktion. På WIRD har de to pot still kedler, som de kan skifte mellem. Der destilleres to gange gennem kedlen. Første gang opnår man 65% alkohol, og i anden destillation når man op på 85%. Man kan normalt kun nå at producere ca. 1.000 liter rom på en dag med denne metode, hvor imod man når omkring 70.00 liter i døgnet på kolonneanlægget Man har imidlertid så meget pot still rom på lager, i brugte bourbontønder, at man ikke har lavet rom på de 2 pot still kedler siden 2008 Kvaliteten kontrolleres løbende.

WIRD har et testpanel på syv personer, der løbende tjekker produktionen af rom. Hver person har en lille boks med udsugning, og der står seks glas klar til test. Alt, der skal testes fortyndes til 20% alkohol. (I øvrigt en metode der også bruges, når man tester single malt whisky i Skotland.) Et af glassene indeholder den godkendte kvalitet, som man tester op imod. Der skal gives karakter fra 5 til 1 med følgende betydning: 5) Excellent (samme kvalitet som standarden, eller bedre) 4) Good (meget tæt på standarden. Kun meget lidt renere eller lettere. Kun lidt sødere eller tungere) 3) Fair (Lidt afvigende fra standarden. Kan kræve lidt korrektion, men ingen fremmede smage eller dufte) 2) Poor (meget afvigende fra standarden. Kræver væsentlige justeringer. Har fremmede

22 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

dufte, men er ikke direkte ubehagelig) 1) Very poor (meget afvigende fra standarden og ubehagelig. Ubrugelig til blending. Prøven afvises til gendestillering) Ledelsen introducerer lejlighedsvis prøver, der med vilje er ændret, for at se om testerne er ”på tæerne” og fanger fejlen. Hvis en ændret prøve ikke bliver opdaget, kommer testeren til samtale og bliver evt. sendt på genuddannelse. Testerne udvælges blandt de ansatte på fabrikken, så de har således også andre funktioner på fabrikken. De udvælges efter deres evne til at dufte forskellige nuancer og uddannes derefter i, hvordan en test skal gennemføres. Jeg syntes selv, det er svært at vurdere kvaliteten, når den fortyndes til 20 % alkohol, men det er måske en træningssag, eller fordi jeg kun tænker på, om det smager som en god rom. I lokalet ved siden af de små testbokse, får jeg fornøjelsen af at teste den ufortyndede rom som WIRD sender på markedet i forskellige blandinger og aldre. De er alle stillet op med en flaske, et glas med rommen fortyndet til 20 % og et glas med originalproduktet. Da jeg for forsøgets skyld har smagt en af de fortyndede rom stopper jeg og nøjes herefter med den ægte vare. Det fortyndede smager og dufter ikke, som noget jeg kender!! Test af forskellige Cockspur rom

Cockspur Five star: Blød rund typisk karamel og vanilje. Meget let og måske bedst til en god cocktail. Rommen er ca. fire til fem år gammel. Cockspur V.S.O.R (‘Very Special Old Reserve’ )(I Danmark solgt som Cockspur 12). Lidt mere fylde end lillebror, men

stadig blød sødme, med karamel og vanilje som de fremtrædende noter. Rommen er ikke 12 år som etiketten antyder, men nærmere ca. seks - syv år gammel. Cockspur Old Gold (placerer sig aldersmæssigt mellem de to foregående og er lidt mere frisk og frugtagtig, og faktisk den jeg fortrak ved denne smagning.) Det viste sig efterfølgende også at være Rhetts favorit. Den findes desværre ikke på det danske marked. Rommen er aldersmæssigt mellem Cockspur Five star og Cockspur V.S.O.R.) Der er også en flaske ”Cockspur Rum Punch” på bordet. Den smager jeg ikke på, men fra mine besøg i flere barer på øen, har jeg set, at den sælger godt. Jeg smager den dog ved en senere lejlighed og bliver ret glad for den. Den laves efter en opskrift der er nem at huske: One of Sour -Lime(One of = en del af…) Two of Sweet - sugar syrup Three of Strong - Rum And Four of Weak - water Her i lidt reven muskatnød og et par stænk af Angostura bitter Det er tydeligt når man smager Cockspur, at der ikke er meget pot still i den til at give kant og fylde. Det er under 5% af rommen der kommer fra pot still. Rhett fortæller at de løbende har ændret stilen. Tidligere var der op til 15% pot still i rommen, men nutidens kunder vil hellere have den bløde stil. Her må jeg personligt erklære mig helt uenig. I testrummet er der også et stort skab med diverse prøver. Her finder Rhett en flaske med 54,16% pot still rom frem. Den har ligget på fad i 11 år og er meget stærk. Det er noget, der har kant. Duften er nærmest som våde gummihandsker og læder, så ved

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012 Smรถgen Whiskys lager som stille og roligt fyldes med fade

24 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

af Johan Baeckström

Smögen Whisky

En Svensk kystwhisky

På den Svenske vestkyst ligger et lille samfund som hedder Munkedal og det var her Pär Caldenby voksede op i halvfjerserne og firserne. Med tiden havnede han i Göteborg hvor han fandt sin proffesion i juraens verden. Pär udviklede allerede i 20-års alderen en interesse for malt whisky og han har igennem årene opbygget en enorm viden om emnet, både produktionsteknisk gennem hans deltagelse med arbejdet på flere skotske destillerier, samt drikkens historie. Mange af sine kundskaber har hr. Caldenby valgt at dele med os alle, gennem sin bog; ”Enjoyoing Malt Whisky – The Why, When and How of Maltwhisky” Med tiden voksede en drøm frem – drømmen om sit eget destilleri. Som sagt, så gjort, i 2009 startede man virksomheden Smögen Whisky AB (Aktie Bolag, A/S) og skovlen gik i jorden på mor Ulla’s gård, Ståleröd lige udenfor Hunnebostrand som er nabokommunen hvor han voksede op. Pär sagde op på advokatkontoret og etablerede i stedet sit eget firma, så han selv kunne styre hvor meget advokatarbejde han behøvede for at kunne forsørge sig. Ambitionen var at lave et lille destilleri hvor en kraftig, røget og tydeligt kunst inspireret whisky kunne skabes.

Man opførte en bygning med 3 afdelinger:

> Et stillhouse som tilmed har gæringskar og washbacks i rustfrit stål > Et rum med tanke til bla. affald > Et rum til fadlagring Bygningen ved siden af er personalehuset med overnatningsmuligheder og i et gammelt bådehus tæt på vejen findes deres malt lager. I august 2010 var man færdig med byggeriet og havde kæmpet sig igennem al den bureaukrati som hænger sammen med fødevareproduktion i Sverige. Når det tilmed handler om eksplosive fødevarer, gør det sikkert heller ikke sagen nemmere. Den første produktion på anlægget var selvfølgelig utroligt spændende for alle involverede i projektet og efter få finjusteringer og yderligere testkørsler påfyldte man råsprit på fade i august 2010. I umiddelbar forlængelse af destilleriet påregner man, som det ser ud i øjeblikket, at udvide med et større lager til fadlagring samt et lokale til møde etc. Destilleriet har en kapacitet til en årlig produktion på 30.000 liter råsprit, men i øjeblikket kører man kun 3 dage om ugen og producerer ca. 10.000 liter om året. Alt kan laves af kun 1 mand, selvom alt er manuelt arbejde helt uden automatik og andre hjælpemidler. Mæskningen starter ved at man skovler 225 kilo malt i karet samtidig med det første vand løber i. Temperaturen på det

issue 6 | Whisky & Rom magasinet 25

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

Et destilleri med selvrespekt skal selvfølgelig have et pagodetag. I Smögens tilfælde sidder det lige ovenover den åbne washback og leder den damp ud som opstår.

Selvom whiskyen i glassene ikke har opnået nogen høj alder endnu, har de alligevel fået en flot farve. Whiskyen i glasset er fra et privat first fill sherryfad.

første vand lander på ca. 64 grader og det andet vand når med lidt held op på 72 grader når det tilsættes efter det første vand er løbet af ned i et af de 3 gæringskar. Det vand man anvender, kommer fra det kommunale net som henter det fra en lokal kilde som ligger nabo til destilleriet, så man kan vel sige at man har egen kilde? Tørgæren som efterfølgende tilsættes er af mærket Anchor. Det er en populær destillerigær som bla. også anvendes hos Pulteney distillery i Wick. En sjov detalje ved denne gær, er at den dufter som en halvsmeltet jordbæris. Hos Smögen Whisky tager gæringen op mod en uge. Selv om alkoholen når 8,5% efter kun 3 dage opnår man langt flere smagsmæssige gevinster i at lade de biologiske processer foregå i endnu et par dage. Når

26 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

gæringen er overstået hældes væsken ned i kobber potstillen som er en sjov lille bandit på kun 900 liter. Den er inspireret af stills’ne hos Lagavulin Distillery, fortsætter Pär. Formen som bedst beskrives som ret fed, nærmest som en tyrenakke, gør at man får en ganske lille reflux i kobberstillen, så dampen kan stige ret op, uden for meget kontakt med kobberet. Dette gør at man får en fyldig lowwine og det er dermed lettere at opnå det resultat man vil have når man kører i den still og man skal skære hjertet ud. Spirit stillens form med kokboll for øget reflux er inspireret af potstillene hos Glenfarclas Distillery. Der bliver ca. 580 liter Begge potstills opvarmes ved hjælp af elvarme. To store elementer sidder der i hver still. 70 Kw i den ene og 55 Kw i den

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Her påfyldes det 24’ende fad i år, et ex-bourbon fad. Skønne dufte strømmer ud af fadet når råspritten rinder i.

Der er ingen tvivl om at Pär ved hvad han laver. Spritten viser allerede en imponerende karakter trods sin unge alder. Flere internationale whiskykendere, bla. Serge Valentin, lovpriser Smögens sprit. Efter at have set Pär’s destilleri og hørt ham berette om de forskellige processer indser man hans store kompetence på området. Det bliver utroligt spændende at følge udviklingen frem til den dag, måske i slutningen af 2013 eller måske først primo 2014, når vi ser de første flasker i butikkerne, som lovligt kan kalde sig for whisky. Det ser lovende ud, allerede i dag. 

Ved hjælp af en gaffeltruck stables fadene traditionelt vis ovenpå hinanden i lagerbygningen.

anden. Smögen Whisky er formodentlig de eneste i verden med denne opvarmningsmodel. Spiritstillen kører i ganske længe inden Pär tager første cut, præcist 40 minutter. Dette er for at undgå de skrappeste frugttoner i spritten. En prøve i slutningen af første cut viser dog stadig en livlig, nærmest tropisk frugt note. Eftersom tiden går og regelmæssige prøver tages, bliver spritten fyldigere og dybere. Mod slutningen, præcis inden det andet cut tages fremkommer skønne noter af menthol og eukalyptos. Pär fortæller at disse noter er meget vigtige for den endelige råsprit. Han forklarer videre at nu gælder det om at være på vagt. Få minutter senere fremkommer toner af svedig hest og disse noter vil man ikke have med. Ganske rigtigt – en ny prøve tages og straks fornemmes gammel gymnastik pose. Lynhurtigt drejes håndtaget i spritskabet og resten går i mellemtanken klar til omdestillering

ved næste kørsel. Efter dagens destillering er der præcis nok til at fylde et Bourbon fad. Inden man gør det, iler vi op til maltlageret for at male 225 kilo malt til morgendagens mæskning. Det tager et stykke tid, for kværnen levner en del at ønske. Ni 25 kilos maltet korn fra Skotland med 51 ppm hældes med håndkraft ned i tragten på kværnen. Stille og roligt tygger kværnen sig igennem og 3 grønne plastdunke fyldes og trilles de 10 meter ned på destilleriet igen. Tilbage igen, rulles et Bourbon fad hen til spritbeholderen hvor en slange tilsluttes og en herlig karamelduft kommer ud fra fadet og det blandes med råsprittens maltsøde duft. Instinktivt tænker man: det her kan ikke blive andet end godt efter nogle års lagring. Denne tanke bekræftes kort tid efter da forskellige fadprøver med forskellig alder og forskellige fadtyper.

Fakta Smögen Whisky Destilleriet gik i produktion i august 2010 og det første fad, som var et 225 liters Barrique af ubrugt europæisk skoveg (Quercus Robur) fra Limousin skoven, blev påfyldt den 20. august. Man har anvendt tørverøget malt med helt op til 96 ppm (parts per million) Produktionskapaciteten ligger på 30.000 liter per år. For yderligere information om Smögen Whisky kan findes på deres hjemmeside eller Facebook side. smogenwhisky.se facebook.com/smogenwhisky

issue 6 | Whisky & Rom magasinet 27

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

prøve duftet og smagt af Johan Baeckström

3 spændende fadprøver som lover godt:

Bourbon Cask

Lagt på fad september 2010 og sample taget 29. marts 2012

Duft: Virker mere moden og er faktisk ganske blød og afrundet trods sin unge alder. Fine toner af eukalyptos, piberøg, og appelsin ligger på et egetræsfad med vaniljeis ved siden af. Smag: Skønne søde røgtoner, vanilje og salmiak. Her er også lidt mere krydrede toner, nærmest urteagtige faktisk. Et strejf af appelsin og kokostoppe. Finish: Ganske lang afslutning med herligt maritime nuancer af havskum og tang. Salmiakken lever stadig op imod en baggrund af røget kød.

Bourbon Cask Local Barley

Lagt på fad 26. august 2011 og sample taget den 15. april 2012 Lavet af maltbyg som er høstet på gården i Hunnebostrand. Duft: Betydeligt letter og frugtrigere lænende mod det tropiske. Tydelige toner af ananas. Citrustonerne er også nærværende sammen med vanilje og brunet smør. Her er også stor maltkarakter i denne version. Smag: De søde tropiske frugter kommer også frem i smagen. Høvlspåner samt ristet brød med smør, med en anelse abrikosmarmelade på. Et touch af hostemedicin kan anes, positivt ment. Den er lidt rå og tørrer munden ud. En anelse ingefær. Finish: Eftersmagen er længere end på Sauternes fadet og mere tør. Skønne egetræsdufte, med nybagte kanelboller, vanilje og trælim.

28 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

Sauternes Cask

Lagt på fad februar 2011 fadprøve taget 15. april 2012 Duft: Tydelig maltrig med toner af müsli. Et touch af chokolade med sløjfer af røg fra en græsplæne som brænder. Røgen er ikke så dominerende, trods sin unge alder og 50 ppm. Her er faktisk også et strejf af møbelpolish, samt nogen nøddekarakter. Smag: Herlig saltlakrids, fyrretræsnåle og macadamianødder. Den er også vegetal med græsnoter som svøbes i herlig røg. Her er også cedertræ. Med en kvart i glasset udvikler den en sødere nuance, med rosin og dadelduft. Finish: Her er vi ovre i kaffe, nougat og butterscotch. En god dosis cigartobak passer fint til cedertræet i smagen. Røgen varer ved længere, mens det øvrige klinger af ret hurtigt.

GRATIS VINSMAGNING - FoR VeNNeKRedSe, FoReNINGeR, VINKlubbeR & VIRKSoMhedeR Skovgaard Vine tilbyder gratis vinsmagninger for alle nye kunder & foreninger. Kan du samle min. 20 personer hos dig selv, i din forening eller måske på din arbejdsplads, så stiller vi op til en hyggelig vinsmagning med 10 vine inkl. foredragsholder og naturligvis super gode tilbud på aftenen.

Smagningerne kan afholdes hos jer eller os. – Vi kommer gerne til jer uanset hvor i landet I ønsker arrangementet afholdt...

For booking eller bare mere information, kontakt: Per Thorup per@skovgaardvine.dk eller tlf.: 27 51 00 28

Tønderne begynder at hobe sig på lageret. Den ældste rom er 4 år gammel.

Slavetidens spor er bevaret

Af de mange historiske papirer, der er fundet på ejendommen, fremgår det, at der blev lavet ca. 30.000 liter rom om året i de gamle slavetider. Det blev alene brugt til slaverne. Lidt på samme måde som de britiske søfolk fik en daglig ration rom som betaling, således fik slaverne også rom. Rommen var imidlertid så stærk og dårlig, at herskabet ikke skulle nyde noget. Det har siden hen vist sig, at det var heldigt for plantageejerne, at rommen smagte så dårligt, da det var forbundet med fare for helbredet at drikke den. De gamle kedler var lavet af kobber med dele af bly. Det betød, at slaverne på sigt oparbejdede en blyforgiftning pga. rommen. Slavetiden illustreres i en lille udstilling med billeder og blandt andet også en kopi af en gammel inventaroptegnelse. Her bliver værdien af alt inventar listet op - også slaverne. De oplistes i kategorierne mænd, kvinder, drenge og piger. Her kan man se at Stephen er sat til 175 £ som den mest værdifulde, men at gamle Math og Ralph er sat til 0 £. Selv de ringeste heste er sat til 50 £. 

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

I gården står et 400 år gammelt træ af arten Hura crepitans - Knaldtræ

Mere klart kan et kynisk menneskesyn vel ikke udtrykkes. Englænderne beslutter sig for at ophæve slaveriet i 1833 (15 år før Danmark gjorde det i 1848). Men da man syntes, det var mere synd for plantageejerne, at de mistede de penge de havde købt slaver for, end det var for slaverne, stoppede slaveriet de facto først i 1840. Den gamle Jacobinske hovedbygning er nu sat i stand som en slags plantagemuseum med nogle af de originale gamle møbler. Her ser man også flere eksemplarer af ”Sailor’s Valentine” flade trææsker, som når de åbnes åbenbarer en dekoration i bund og låg lavet af muslingeskaller og sneglehuse. Æskerne blev købt af sømænd, som gav dem til deres kæreste, når de kom i land. En stor eksportartikel fra Barbados i 1800 tallet. Resten af bygningerne på den gamle plantage er sat i stand og bruges til romproduktion, på nær den lille bygning, som er Larrys tegnestue. Navnet St. Nicholas Abbey fik stedet i 1830’erne, da en datter arvede stedet og ændrede navnet fra ‘Nicholas Plantation” til ”St. Nicholas Abbey” et navnemiks med deres tidligere levested i England ”Bath Abbey”. Så selvom Abbey normalt betyder kloster, har det ingen betydning her. Stedet har altid været en plantage. Nabo til Mount Gay og tæt forbundet

Stedet har desuden været historisk forbundet med det ældste romdestilleri på Barbados ”Mount Gay” idet Christian Dottin (det er en kvinde) og hendes mand John Gay Alleyne fik stedet i bryllupsgave i 1746 fra Dottin familien. John Gay Alleyne drev i forvejen plantage og destilleriet Alleyne, men blev bedt om også at drive den nærliggende Mount Gilboa plantage og destilleri af ejeren John Sober. Det gjorde han med så stor succes, at John Sober besluttede at ændre navnet på Mount Gilboa, men da der allerede var et destilleri med navnet Alleyne, måtte mellemnavnet bruges, og det bliv til det gode navn ”Mount Gay”, som rommen stadig hedder. Destilleriet bruger nu i stigende grad det gamle navn Mount Gilboa igen.

32 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Resterne af den gamle vinmølle som pressede sukkerrørene.

St. Nicholas Abbey. Plantagen set fra luften

St. Nicholas Abbey er en gammel sukkerplantage fra 1658 som har bevaret bygningerne og historien, men er nu begyndt at producere en fantastisk rom med ny teknik. En slags ” micro bryggeri” for rom

På vej ned mod romproduktionen passerer vi en lille bar, hvor jeg får et glas af Barbados traditionelle ”Rum Punch”. Den laves efter 1-2-3-4 metoden. One sauer (lime eller citron) two sweet (sukkersirup), three strong (rom) og four weak (mineralvand med is). Her til et stænk Angostura bitter og en del revet muskatnød. Det smager rigtigt godt. Der startes med de gamle metoder

Det er ikke kun stedets historie, der går langt tilbage. Midt på pladsen står der et over 400 år gammelt træ. I den lidt yngre ende befinder vi os, når vi går ned i laden,

der indeholder stedets sukkerpresse. Udenfor findes resterne af en gammel vindmølle fra 1720, som tidligere blev brugt til at presse sukkerrør med, men nu er der kun møllehuset i sten tilbage. I laden er der en yngre afløser, men alligevel med en del år på bagen. Det er en dampdrevet sukkerrørspresser fra 1880, der stadig er i brug. Den er konstrueret til at presse sukkerrør i lange stængler, så man er nødt til at høste sukkerrørene på St. Nicholas Abbey med håndkraft, ellers får man ikke de lange stængler, da en moderne høstmaskine vil skære sukkerrørene i små korte stykker, og det duer ikke. Pressen drives af damp fra en kedel der fyres med ”bagasse”, der er affald fra sukkerrørene. Affaldet, der består af blade og den tynde ende af stænglerne, presses i baller og bruges til brændsel. Sukkerrørene, der bruges til denne produktion, dækker kun 20 af plantagens 89 hektarer. Resten høstes af maskiner og går til en af øens to sukkerfabrikker. De presser 10 tons sukkerrør hver uge, hvilket kan klares på to dage. For at konservere sukkerørssaften bliver den varmet op til 60 grader og vandet dampet ud under vakum. Det ender som sukkersirup med et

St. Nicholas Abbey. Tegning af plantagen

meget højt sukkerindhold (70 brix som det måles i). Det betyder, at siruppen kan holde sig i meget lang tid - lige som marmelade eller honning - uden at mugne eller blive bittert. De 10 ton rør om ugen, giver 900 liter sirup, som når de bliver gæret og destilleret giver 560 liter 90% alkohol. Sukkerørssirup er basis for den gode rom.

I løbet af et år produceres der ca. 6.000 l



issue 6 | Whisky & Rom magasinet 33

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Et fristende syn med 12 år på etiketten, men rommen er faktisk 14 år gammel.

mørkebrunt og grumset med en skarp og ubehagelig smag og lugt, så jeg er ikke specielt interesseret, da Larry tilbyder mig en smagsprøve. Han får mig dog overtalt til at prøve, og jeg bliver først overrasket da jeg ser en honninggul væske og endnu mere overrasket, da jeg dufter og smager. Det smager faktisk rigtig godt og sødt! Der er nærmest tale om en sød dessertvin, som med en isterning og et flot glas vil gøre sig på ethvert sommerbord. Det skyldes selvfølgelig primært at der arbejdes ud fra sukkerrørssirup og ikke melasse. Den søde vinøse smag kan jeg genfinde i den ny-destillerede rom på 90% og senere da der åbnes en tønde, der har lagret rommen i 4 år. Larry fortæller at sukkerrørsvinen er så god, at når de har destilleret alt alkoholen væk, kan de bruge resten til marmelade ved at tilsætte sirup. Normalt sendes affaldet til rensningsanlægget eller bruges som gødning på markerne.

”Annabelle” er hjertet i romproduktionen

Der er et tidsmæssigt kæmpespring fra de meget gamle historiske bygninger og den gamle sukkerpresse til en supermoderne destillationskedel. Det er den tyske kedelfabrik Arnold Holstein, der for få år siden har leveret destillationskedlen, der har fået navnet ”Annabelle”, (som jeg tror, er blevet opkaldt efter Larrys kone). Kedler fra Arnold Holstein i Bayeren kender vi også i Danmark. Der står en hos whiskydestilleriet Braunstein i Køge og en tvillingesøster til ”Annabelle” står i Ørbæk Bryggeri på Fyn og laver både whisky og rom. Der er tale om en kombinationskedel med en pot still kedel efterfulgt af en kort kolonne. Den er bygget en lille smule om i forhold til standarden, således at den bliver kølet lidt mere i toppen af kolonnen, hvilket giver lidt mere tilbageløb (reflux), så kun de mest flygtige dele kommer videre i alkoholen. Samtidig er der tilføjet tre ekstra plader i

kolonnen hvilket renser rommen yderligere. Kedlen kan tage ca. 600 l i hver kørsel. De laver en speciel destillering ved at køre med relativ høj temperatur og lade sukkerrørsvinen løbe hurtigt igennem. I starten sorteres (cuttes) de første liter fra, da de indeholder flygtige smagsstoffer kaldet ”heads” og ved slutningen af destilleringen sorteres der igen fra af de mere tunge og olierede smagsstoffer kaldet ”tails” Det giver en alkoholprocent på 88 – 89%. Dette destillat fortyndes derpå med vand til ca. 50% og destilleres herefter igen, men denne gang med større fokus på at få skilt de tunge olier (bla. fusel) fra til sidst. Målet er en let sød og frugtagtig rom. De har prøvet forskellige destillationsmetoder bla. ved at køre det med kun et gennemløb. Det er droppet igen, da det tager meget længere tid, næsten 30 timer, og en enkel fejl i cuttet betyder, at det hele skal køres om igen.

issue 6 | Whisky & Rom magasinet 35

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

udjævne de største forskelle og alligevel give hvert enkelt fad sin unikke smag. Larry får fat i en stige og en hævert og kravler op og tager en fadprøve af en tønde, som er 3 år gammel. Rommen er kraftig gul men ikke brun endnu. Med et alkometer måler vi den til 56,4%. Jeg får lov at smage og bliver glædelig overrasket, den frugtagtige og fyldige sødme, jeg smagte i sukkerørsvinen og det ny-destillerede rom, er bevaret intakt, og mere fylde af fad og noter af vanilje og banan er ved at udvikle sig. Det lover godt for denne rom. Destilleriet på St. Nicholas Abbey har ikke arbejdet i så mange år, så det ældste rom, de selv har destilleret, er 4 år gammel, og det er ikke helt gammelt nok til salg. Indtil det opnår en passende alder – det er ikke afgjort endnu hvilken alder, det er – sælger de en rom fra Foursquare Distillery. Richard Seal fra Foursquare Distillery hjælper

St. Nicholas Abbey sælger allerede rom i meget flotte flasker med et billede af plantagehuset ætset ind i flasken og en prop lavet af mahogni med et lædersegl på toppen. Hver flaske får indgraveret i glasset, hvornår flasken er fyldt, og hvilket nummer flasken har, og hvilket fad rommen kommer fra. Flasken i sig selv er et lille brugskunsthåndværk. Det kan man også se på prislisten. Man kan få genfyldt sin flaske til halvdelen af prisen på en ny.

Eddie styrer destilleringen på kedlen der kaldes Annabelle efter Larrys kone. En lignende kedel står i Danmark hos Braunstein og en på Ørbæk.

Med to gennemløb tager det 12 timer i første gennemløb, og meget kortere i andet gennemløb. Man slutter med en rom på ca. 90%. Den fortyndes til 65% med vand fra plantagens egen vandboring før den er klar til at blive lagt til lagring. Vandet er meget rent og frisk siger Larry stolt, men på grund af det store kalkindhold (Barbados er en koralø), fjerner man kalken inden vandet bruges. Rommen modnes i brugte Bourbontønder

Når rommen skal lagres, bruger de, som alle andre steder, brugte Bourbonfade.

36 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

Den første store leverance af fade har St. Nicholas Abbey fået fra Forsquare, et andet Barbados destilleri. Dog er lageret af disse tønder ved at være brugt op, så Larry skal snart til at købe sine egne tønder i USA. St. Nicholas Abbey har besluttet sig for at køre med et ”single cask” koncept, hvilket i sin reneste form indebærer, at man tapper hvert fad for sig på flasker, hvor man normalt blander en hel del fade sammen for at få et mere ensartet produkt. Her er planen dog at blande alle tønder fra en årgang ved årets slutning for efterfølgende at hælde det på tønder igen til videre modning. Det vil

Rommen er specielt udvalgt på Foursquare Distillery i den anden ende af Barbados, med henblik på at blive solgt som ”single cask” rom. Richard Seale, som er manager og medejer af Foursquare Distillery, har været med til at udvælge fadene og desuden hjulpet Larry med gode råd om alle processer i romfabrikationen. Larry siger da også at uden Richards hjælp, var de ikke nået så langt, som de er, og de ville ikke have så høj kvalitet. De tønder, de oprindeligt udvalgte, var henholdsvis 8 og 10 år gamle, nu er de imidlertid 12 og 14 år gamle, men de sælges mærket som henholdsvis 8 og 12 års rom. I 2013 er de henholdsvis 13 og 15 år og man har besluttet at de vil blive mærket som henholdsvis 10 og 15 år gammel rom. Så er man sikker på at man kan stå inde for alderen. Man har ikke ville trykke nye etiketter før nu, da de koster en del penge. Rommen er på 43% og tappes direkte fra tønden som ”single cask” og ”cask strength” altså en tønde af gangen uden at blande og ved fadstyrke uden at fortynde yderligere med vand. Gode anmeldelser og præmier til St. Nicholas Abbey rom.

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Rommen har allerede fået en hel del internationale præmier og udmærkelser, men er desværre ikke til salg i Danmark endnu. I nogle få europæiske butikker kan den købes. Priserne er ca. 800 kr. for den 12 årige (som snart er 15) og et par hundrede kr. mindre for den 8 årige som snart er 10. Jeg var så heldig at få en flaske 12 årig rom med hjem, og selvom jeg har rigtig meget god rom på hylderne og har smagt over 400 forskellige årgangsrom, er den en af de 15 bedste. Man kan læse mere om dette fantastiske sted, som er et must at besøge, hvis man kommer til Barbados, på hjemmesiden: www.stnicholasabbey.com

”Sailor’s Valentine”. Æskerne blev købt af sømænd, som gav dem til deres kæreste, når de kom i land.

Hos Rombo ELSKER VI GOD ROM! Med ca. 120 forskellige asker rom i sortimentet, nder du vel næppe udvalget meget større. Kig ind og se for dig selv. Og så gør det vel ikke noget, at vi kan tilbyde stærke priser og billig, hurtig levering lige til din dør.

Larry kører mig ud af plantagen via en kæmpe mahogni allé til Cherry Tree Hill, som er et fantastisk udsigtspunkt, hvor man kan se en stor del af den klippefyldte østkyst af Barbados. Det er sjældent, at man møder en ildsjæl som ham. Han kender hver en arbejdsopgave på plantagen, lige fra at styre destillationen til høst med machete og fyring af dampkedlen. Samtidig behandler han alle sine ansatte med stor respekt og finder hele tiden noget at rose dem for, så der er heldigvis sket meget store forbedringer i arbejdsmiljøet og ledelsesstilen siden plantagen blev grundlagt på slavearbejde for 354 år siden. Forhåbentlig lykkedes det ham også snart at få overskud på driften, så han kan nedtrappe arkitektarbejdet og koncentrere sig om romproduktionen. Talentet er i hvert fald til stede. Nu mangler vi bare en romimportør der tør tage udfordringen op og hente rommen til Danmark.

Har du eller dit rma overvejet at udskifte de sædvanlige 3 rødvine med en mere uforglemmelig rom-gave? Folk kan have svært ved at huske, hvem de har fået Bordeaux’en fra, men hvilken ven, kunde, forretningsparter eller ansat kan dog glemme en god aske rom ... Se også vores tilbud om romsmagning. Kontakt os altid gerne, hvis tilbud ønskes.

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

Plantation Barbados rom, Macanudo 1968 Robusto og Davidoff Grand Cru No. 4

Cigarbarens hyggelige kælderlokale lige inden åbning.

års Havana Club kan være suveræn med f.eks. en god Romeo Y Julieta. Generelt er min oplevelse også - at omend en whisky kan være absolut lige så god som en rom til cigaren - så kan det være lidt sværere at få matchet den rigtige whisky med den rigtige cigar. Ulrik kastede lidt mere lys over dette: ”Sødmen i melasse rom fremhæver cigaren og er næsten altid et godt valg. Alt med sødme er godt til cigarer. Whisky er tricky, det kan arbejde mod cigaren, men kan også spille rigtigt godt sammen med den.” En ting at have in mente er også at en cigar let kan overdøve de mere komplekse finesser i en god whisky. Hvad skal man så vælge?

Krydderi og sødme er generelt godt at gå efter i sin drink, men man skal dog passe på at de samme smagsnoter ikke går igen i både cigar og drink. Det er også derfor at spørgsmålet om røgede whiskyer er specielt vanskeligt i denne sammenhæng. Personligt er jeg stor fan af røgede og meget røgede whiskyer, men jeg synes ikke de passer godt sammen med en cigar. Problemet er at røg på røg bliver for rodet og overvældende for smagsløgene, jeg har oplevet ikke at kunne smage røgen i en Bowmore eller Ardbeg med en cigar. Procenten i whiskyen er ikke så vigtig. Er det en cask strehgth, skal man dog nok vælge en kraftigere cigar, og/eller hælde lidt vand i whiskyen.

Råd til valg af whisky

Igen var Ulrik behjælpelig med et konkret råd: ”Highland eller Speyside whisky på sherry fade er rimelig sikkert. Det er mere de røgede man skal være forsigtig med.” Det kan være et bevist valg, om det skal være cigaren eller drinken der er i fokus, men begge skal dog være af en hvis minimum kraft, for ikke at drukne i den anden. Cigaren skal som tommelfingerregel være minimum styrke 3 (se faktaboks), og whiskyen skotsk (måske ikke Lowland), Bourbon/Tennessee eller Rye. Dog med undtagelser til det hele og højde for personlig smag og præferencer(!)

40 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

Cigarbar erfaringer

Igen findes der dog undtagelser. En deltager ved cigarbaren fortalte om en fantastisk combo af en Montecristo Edmundo med en 12 års Lagavulin, som han havde prøvet. En anden undtagelse jeg selv har oplevet, var med en Hoyo de Monterrey Epicure Especial cigar, med en Johnny Walker Blue Label. De gik perfekt i spænd og cigaren overdøvede ikke nogen af whiskyens underliggende kompleksiteter. En af cigarbarens deltagere sværgede til Tennessee whisky til hans cigar, en anden var vild med AnCnoc Highland whisky, 

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

Af J. Nedergaard

GLENFIDDICH

LÆGGER WHISKY PÅ NORDISKE EGETRÆSFADE EFTER DANMARKSTURNÈ

Våde danske drømme:

Forslag og afstemning på nettet

Glenfiddich, der er verdens mest prisbelønnede og danskernes foretrukne malt whisky, har i efteråret været på turné i Danmark med deres Cask of Dreams. Det vil sige to mand i en Glenfiddich Land Rover sammen med et nordisk egetræsfad (til en kommende whisky), som alle der har mødt det unikke optrin har kunnet skrive deres personlige drøm på – og vinde muligheden for at se drømmen gå i opfyldelse, samt rejser til det skotske destilleri.

Alle der skrev sin drøm på fadet, deltog i konkurrencen om at få sin drøm opfyldt. De der ikke var i stand til at besøge et af stoppene på turen, kunne, ja måske kan de endnu, deltage i konkurrencen på sitet www.myglenfiddichdream.com. På sitet stemmer (det skrives i nutid, da konkurrencen i skrivende stund stadig er tilgængelig) besøgende på den drøm, de synes fortjener at vinde. De der stemmer, kårer sammen med Glenfiddich ti finalister, der alle vinder en rejse til Glenfiddichs destilleri i Skotland. Den endelige vinder får desuden 40.000 kroner til at realisere sin drøm.

Hyldest til grundlægger

Turen har været en hyldest til Glenfiddichs grundlægger William Grant, der havde en drøm om at lave den bedste dram i dalen. Turen har skullet inspirere folk til at formulere og forfølge deres drømme. 13 helt nye nordiske egetræsfade til lagring af whisky blev transporteret rundt i Danmark, Sverige, Norge og Finland, til over 100 byer. I Danmark besøgtes ni forskellige byer, hvor forbipasserende såvel som inviterede gæster til smagninger fik muligheden for skrive deres drømme direkte på et af de turnerende fade. I september var fadet på besøg i Kalundborg, Holstebro, Vejle og Helsingør. Og i efterårsferien kom Cask of Dreams turen til Køge, Haslev, Nørresundby/Aalborg, Nykøbing Falster, mens turnéen afsluttedes i København lørdag d. 20. oktober.

42 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

Der er mere

Men det med drømmen er ikke hele historien, for de tomme fade, der blev rullet rundt, er lavet af nordisk eg på, et svensk bødkeri, og efter fadet i Danmark er blevet fyldt med drømme venter det på fade fra de andre nordiske lande og tager turen tilbage til Skotland; tilbage til destilleriet, hvor det vil blive fyldt med moden Glenfiddich for at få verdens første nordisk eg afslutning for en skotsk whisky. Verdens første!

Det er første gang i Skotlands, og i Glenfiddichs 125 årige historie, at nordisk eg anvendes til lagring af skotsk whisky. Det nordiske

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Der blev tænkt nøje over hvilke drømme, der skulle skrives på fadet

God stemning og masser af smagsprøver

egefad vil sammen med 12 andre nordiske fade blive transporteret til Dufftown, Glenfiddichs hjemby i det skotske Højland, i løbet af november. Her vil fadene altså blive fyldt med Glenfiddich Single Malt Whisky, for at blive præget af den nordiske eg over de følgende måneder. Malt Master hos Glenfiddich, Brian Kinsman, vil personligt bestemme, hvornår whiskyen er klar til at blive aftappet. ”Det spændende er, at vi endnu ikke helt ved, hvordan den nordiske eg vil påvirke smagen og at vi er med til både at skrive nordisk og skotsk historie ved at bruge nordisk eg til skotsk whisky” fortæller brand ambassador David Francis fra William Grant & Sons, virksomheden der er opkaldt efter grundlæggeren af Glenfiddich. Det var William Grant, der grundlagde Glenfiddich for 125 år siden, og i dag er det 5. generation som stadig ejer og fremstiller whiskyen.

mange henvendelser,” siger produktchef for William Grant & Sons Jens Tholstrup, der er idémanden bag det nordiske egeprojekt. Da vi talte med ham var over 3000 af flaskerne blevet forhåndsreserveret af kunder i Norden, og han havde modtaget henvendelser fra samlere i Asien, Nordamerika, Sydamerika og flere steder i Europa. Hvor og hvornår?

I alt vil der være omkring 3.500 Cask of Dreams flasker ude i de skandinaviske butikker, hvor de forventes at være tilgængelige i maj 2013 (det er svært at forudsige det nøjagtige antal, eftersom en lille procentdel af whiskyen fordamper under lagringen). Flaskerne vil kunne købes i udvalgte Kvickly butikker, Coop’s Nettorv, Whisky.dk (både i butikken og på whisky.dk), Braunstein (både i butikken og på whiskydirect.dk) og Dansk Malt Whisky Akademi. Prisen forventes at blive omkring 750 DKK pr. flaske, men så er alkoholstyrken også langt over 40%, faktisk hele 48,8% er den forventede styrke ved aftapningen.

Klar til foråret

”Formodentlig en gang til marts 2013 vil Brian Kinsman have duftet til de tretten fade for sidste gang – og gjort dem klar til tømning og siden aftapning. Whiskyen fra de nordiske fade bliver en ’limited edition’, og vi forventer, at den vil være et samlerobjekt ikke blot for Danmarks og Nordens mange tusinde whiskyentusiater, men langt ud i verden. Vi har allerede haft de første

issue 6 | Whisky & Rom magasinet 43

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

Update pĂĽ danske destillerier

Som trold af en ĂŚske - Tekst og foto af Rune Moesgaard -

46 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

På trods af finanskrisens hærgen er mikrobryggeriet Trolden siden grundlæggelsen i 2005 vokset fra tankefrø til øl-eventyr. Drømmen om også at lave whisky har dog længe trængt sig på hos bryggeriets stifter, Michael Svendsen, og netop nu ligger de første fade og modnes i ro og mag i Troldens hule.

Der er højt til loftet på det lejede lager med tilstødende showroom, som så at sige udgør æsken for det Kolding-baserede bryghus Trolden. Væggene rejser sig adskillige etager over jorden og vidner om, at større og mere udstyrstunge virksomheder i tidernes morgen har haft til huse i de bedagede haller. Det er dog ikke industriapparater men massevis af ølflasker, papkasser og europaller, som optager betongulvets kvadratmeter i disse tider. I det ene hjørne, bag et par højt stablede paller, gemmer der sig dog noget, som med whiskyentusiastens øjne er væsentlig mere interessant end lagerets øvrige indhold: 11 træfade med Troldens helt egen, endnu unavngivne whisky. ”TROLDEN DISTILLERY , står der med provisoriske, spraymalede stencil-bogstaver på enden af de buttede beholdere, der ligger side om side og modnes, som var de æg i en rede. - Fra starten sagde jeg, at jeg efter fem år ville begynde at lave whisky. Der gik godt nok lidt længere tid, men jeg holdt mit ord, og nu er det bare et spørgsmål om tid, før den er klar, siger 42-årige Michael Svendsen, ølbrygger, iværksætter og altså nu også whisky-producent. Alle de små sejre

Siden 2005 har han forsynet et stadig stigende antal restauratører og kunder over hele landet med håndlavet luksusøl fra Trolden Bryghus, som han i sit ansigts sved har oparbejdet fra grunden gennem de seneste syv år. Øllet var indledningsvis lettest at gå til for den daværende hobby-brygger, men whiskyen lurede hele tiden i kulissen. Drømmen om at producere whisky trængte sig allerede på fra starten hos den entreprenante koldingenser, som efter megen møje og besvær omsider kan kalde sig for ejer og stifter af et af verdens mindste destillerier. For det er ikke så ligetil at få lov at lave producere whisky i Danmark, som Michael Svendsen først havde antaget. - Jeg er jo ikke meget for at indrømme det, men jeg har da flere gange i processen følt, at jeg var på nippet til at kaste håndklædet i ringen. Her i landet bliver der fra politisk side talt så meget om finanskrise og om, at der er behov for iværksættere og virksomheder, som kan skabe vækst, men der er så meget bureaukrati, at man næsten må give op, allerede før man overhovedet kan komme i gang. Alene de 200.000 kroner, 

issue 6 | Whisky & Rom magasinet 47

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

flere penge. Det har gjort, at jeg ikke skylder penge til højre og venstre og har en sund virksomhed. Men jeg knokler for det meste stadig langt over 37 timer om ugen og tjener det samme, som en kassedame. Så hvis man vil være rig, så er det ikke vejen, siger han ufortrødent.

Update på danske destillerier

Jack of all trades

Egentlig er han oprindeligt uddannet korrespondent i engelsk og tysk, men der skal spilles på mange flere end blot sprogets tangenter, når man driver sit eget bryggeri, og hverdagen består ifølge Michael Svendsen kun for en lille dels vedkommende af egentlig fremstilling af øl eller det, der er stærkere.

Michael Svendsen holder et skarpt øje med temperaturen på mæsken. Mæskning er den proces, hvor man udtrækker maltens indhold ved hjælp af vand og de naturlige enzymer. En proces, som indgår i produktionen af både whisky og øl.

Den skaberlystne jyde understreger dog, at man skal overveje det mere end grundigt, hvis man går med en drøm om en dag at starte sin egen virksomhed inden for denne branche.

- Jeg bruger nok kun en fjerdedel af min tid på rent faktisk at brygge, resten af tiden bruger jeg på alt det andet. Ud over alt det administrative, så er jeg jo også sælger, kreativ og praktisk gris. Sagt med andre ord: Jeg løser selv stort set alle opgaver. Godt nok er mine børn gamle nok til at give en hånd med, når der skal sættes etiketter på øl eller andre virkelig tidskrævende ting, men ellers klarer jeg alt selv, siger han med beundringsværdig ro i stemmen og understreger, at det er mindst lige så vigtigt at være god til alt det andet, som til at brygge.

- Man skal virkelig ville det. Jeg sagde mit daværende job op i 2005 og satsede alt på at gøre det her til min levevej. Jeg havde ingen startkapital, så dankortet måtte gløde, og derfra handlede det om at bygge virksomheden op helt fra bunden. Når der var penge, kunne jeg købe udstyr til at producere større mængder, så jeg kunne tjene

- På engelsk siger man jo: Jack of all trades, master of none, certainly better than a master of one . Det handler simpelthen om at kunne lidt af det hele. Hvis man ikke kan finde ud af at tage ud og få solgt sine varer til de rigtige kunder, så kan man jo være nok så dygtig til at brygge. Eller er man en god brygger men en elendig sælger,

De første, hemmelighedsfulde produktionsprøver fra destillationen er hældt på flaske under navnet ”The Secret Barrel – Ye olde danish moonshine”.

jeg skulle stille med for at få lov til at producere spiritus, var jo nærmest helt uoverskuelig, forklarer Michael Svendsen, der trods alt fik rejst pengene og kæmpet sig vej igennem papirjunglen. Noget, han ikke fortryder i dag. - Nej. Når alt kommer til alt, så fortryder jeg ikke noget. Det er alle de små sejre, som går det hele sjovt. Nogle gange er det selvfølgelig hårdt, men når ting så lykkes, er det det hele værd.

Om Trolden bryghus Trolden Bryghus: Michael Svendsen (42) grundlagde i 2005 Trolden Bryghus, hvor han siden har levet af primært at producere luksusøl. Ølbrygning er dog ikke hans eneste lidenskab, og i december 2014 præsenterer han sin første generation af håndlavet single malt whisky.

48 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

Den første generation af whisky fra Trolden Distillery er allerede fyldt på ægte, 50-liters bourbonfade i Troldens hule, hvor den skal ligge frem til 2014.

issue 6 | Whisky & Rom magasinet 49

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

Update på danske destillerier Ved hjælp af en filtrering adskiller Michael Svendsen de faste og flydende dele af mæsken, henholdsvis ”mask” og ”urt”. Masken bruges til kvægfoder. Urten nedkøles og tilsættes gær. Er der tale om whisky, skal urten gære i op til 5 døgn. Resultatet bliver en såkaldt wash, der har en alkoholprocent på 5-8 procent. Det er denne wash, som hældes på destillationsapparatet.

så kan man ikke komme af med sit produkt. Så jeg vil sige, at jeg kan lidt af det hele, og meget af det har jeg lært hen ad vejen, når det var nødvendigt, forklarer Michael Svendsen, der har været så ferm til både at sælge og brygge, at han har flere velrenommerede etablissementer på kundelisten. Så er spørgsmålet jo bare, om han også kan få solgt sin whisky. - Jeg har fået positive tilkendegivelser fra dem, som har smagt nogle af de prøver, jeg har lavet. Så jeg tror ikke, det bliver noget problem. Nogle af fadene er allerede afsat, men jeg satser på, at der er flere, som gerne vil investere i deres eget fad. Planen er, at de så kan få skrevet deres navn eller, hvad de nu skulle ønske, på fadet, og så kan de komme forbi og se til det og følge med i processen. - I starten handler det jo om at vise, at man har et godt produkt. Og når det kommer til whisky, så er de store på markedet jo flere hundrede år foran. Så nu skal vi også lige ind og vise verden, at vi også godt kan lave god whisky her i Danmark, siger Michael Svendsen, der ikke er meget for at afsløre, hvad hans whisky kommer til at hedde. - Det er stadig en hemmelighed, som jeg godt vil holde på lidt endnu. Men jeg kan da sige så meget, at der i starten bliver tale om to slags med helt forskellige navne, så man ikke er i tvivl om, hvad der er hvad, siger han med et smørret smil og lader det kryptiske svar hænge i luften. Og der får det lov at hænge indtil december 2014, hvor Trolden Distillery forventeligt aftapper og frigiver sin allerførste single malt whisky.

50 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

Historien bag navnet. I starten hed Trolden Bryghus egentlig Troldhede Mikrobryggeri og var opkaldt efter Danmarks længste private jernbane, som gik fra byen Troldhede over Kolding til Vejen. Det navn gav dog folk det indtryk, at bryggeriet lå i Troldhede, og for at undgå forvirring blev navnet pr. 1. januar 2011 ændret til Trolden Bryghus, da det i højere grad viser forbindelsen til selve jernbanen, som i gamle dage havde kælenavnet Trolden. Derfor kan man også se et gammelt tog afbilledet på mange af produkterne. Hjemmeside: www.Trolden.com

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

Af Carsten Hering Nielsen

whisky på farten i 24 timer Man tager: To tosser, en bil, noget whisky, et døgn, en kæde af whiskybutikker hvad kan det blive til? Fredag 15. juni 2012 blev det til en 24 timers whiskymaraton med otte smagninger, tre whiskyer, otte whisky shops og 683 kørte miles. Whisky & Rom Magasinets reporter var med i Edinburgh klokken halv fem om morgenen! Læs reportagen her.

”Alt lykkes i en gasovn”, siger et gammelt ordsprog. Efter at have oplevet gevaldige snemængder i Speyside på en af mine tidligere rejser (se Whisky & Rom Magasinet nummer 4) var jeg forberedt på, at ”Alt kan ske på en Skotlandstur”. Men jeg troede alligevel knapt mine egne øjne, da jeg, et par dage før afgang til dette års store rejse, så et forskræp for en 24-timers whiskymaraton. Endnu større blev min forundring da jeg så, at det faktisk ville kunne lykkes mig at deltage. Hvis jeg altså kunne står klar i The Whisky Shop i Victoria Street, Edinburgh kl. 04.30 om morgenen! Eventen

Anledningen til verdensrekordforsøget var, at Whisky Shop-kæden ville markere, at Compass Box Whisky Co. nu var blevet en del af deres sortiment. Derfor blev udvalgt de

52 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

tre produkter der havde vundet flest priser, nemlig ’The Spice Tree’, ’The Peat Monster’ og den senest tilkomne i produktsortimentet, ’Great King Street’. Samtidig ville man undervejs forsøge at indsamle penge til velgørenhed (British Red Cross).

TIDSPLAN: By Tidspunkt Inverness 00.01 Edinburgh 04.30 Newcastle 08.30 York 11.30 Birmingham 15.30 Oxford 18.00 London 21.00 Brighton 23.30

Første smagning skulle løbe af stabelen præcis kl. 00.01 om morgenen i Inverness i nord. Derefter skulle der pakkes sammen, man skulle køre ned til Edinburgh, pakke ud, holde smagning, pakke sammen, køre videre – og historien skulle gentages indtil man forhåbentlig ville kunne stå klar til den ottende og sidste smagning i Brighton på sydkysten af England kl. 23.30 – og vel at mærke nå at være færdige med smagningen inden midnat. Deltagerne [Red. bem.: foto af John og Dominic på bagsædet; Foto: Bilen] Den ordførende deltager i denne whiskytour-de-force var John Glaser, ejer og stifter af Compass Box, og en af de seneste årtiers største pionerer og revolutionære i whiskybranchen. John, der oprindeligt er amerikaner, fandt, via en karriere som vinmager og 

World Record Whisky Tasting Tour

Great Men

Great whiskyes

Great whisky shops

24 683 hours

miles

Fem tunge drenge på hver sin måde. Carsten Hering og John Glaser er pakket godt ind mellem tre Malt Maniacs. Ho-cheng Yao – en af Taiwans mest indflydelsesrige whiskyambassadører, whiskybloggeren Lawrence Graham fra whiskyintelligence.com og Tim Puett, manden bag ardbegproject.com

De to modige mænd – Dominic Roskrow til venstre og John Glaser til højre

issue 6 | Whisky & Rom magasinet 53

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

et job som marketing director for Johnny Walker, sin vej til whiskybranchen og stiftede i 2000 firmaet Compass Box hjemme ved køkkenbordet, hvor de første mange mislykkede forsøg på at blende foregik.

kunne overskue at skulle bruge al sin tid på retssager. Produktionsformen for den nye Spice Tree er derfor ændret tilstrækkeligt meget til, at den kunne godkendes af myndighederne.

Som wing man havde han Dominic Roskrow. Dom er en verdensberømt whiskyskribent og forfatter og den eneste, der har arbejdet på alle de tre store whiskymagasiner, Whisky Magazine, The Whisky Advocate og Whiskeria. Han har skrevet seks bøger, bl.a. 1001 Whiskies To Try Before You Die og den seneste The Whisky Opus, der udkom i august i år (altså efter den her omtalte tur).

Sidste whisky var The Peat Monster, der også har et stort publikum, især blandt røgdykkerne. Peat Monster indeholder whisky fra Islays sydkyst (Laphroaig), fra Mull (Ledaig) og fra Speyside (Ardmore) – oplysningerne i parantes er officielt uofficielle.

Firma: Compass Box Whisky Company Ltd. Stiftelsesår: 2000 Ejer/stifter: John Glaser Web: www.compassboxwhisky.com Dansk importør: Juuls Vin & Spiritus A/S – www.juuls.dk Øvrige links: The Ardbeg Project – www.ardbegproject.com Whisky Intelligence – www.whiskyintelligence.com Billy’s Booze Blog – bbblog.org.uk

Passer en whisky virkelig til kippers?

Victoria Street Tasting – Edinburgh 04.30. Dominic Roskrow står I hjørnet og døren og de tunge drenge er gemt bag pillen.

The Whisky Shop lagde lokaler til. Mange læsere vil sikkert kende detailkæden, der har en lang række forretninger spredt ud over hele Storbritannien

På klassisk vis blev disse tre whiskyer præsenteret for publikum på en smagning i Inverness kl. 00.01 – hvorved startskuddet blev givet til en hektisk dag. Der var grand départ for turen!

De tre whiskyer

Som nævnt ovenfor havde butikskæden og Compass Box i samarbejde valgt at sætte fokus på tre forskellige aftapninger fra Compass Boxs kerneportefølje. De tre flasker var ’Great King Street’ – en moderne blended whisky, skabt med det formål for øje, at den kan indgå som en potent men alligevel balanceret smagsgiver i cocktails og long drinks. Den anden whisky var The Spice Tree – også kendt som “den ulovlige whisky”. Den skabte stor furore da den udkom i 2005, fordi Scotch Whisky Association mente, at den var på kant med lovgivningen. Det gav en masse gratis omtale og reklame, men uagtet de mange indlæg for og imod endte det med at John Glaser blev tvunget til at tage den af markedet i 2006, da han ikke

54 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

Min tur

Jeg var i tvivl om min deltagelse helt til det sidste. Kunne jeg komme op om morgenen? Ville der komme andre end mig? Det er trods alt ikke hver dag man er til smagning kl. 04.30. Hvad med vejret? Bing Maps havde præsenteret mig for en gåtur på 1.3 kilometer og 16 minutter. Jeg havde derfor sat alarmen til kl. 03.45 – rigeligt med tid til en tur under bruseren før jeg skulle af sted. Morgenmad? Hmmm – jeg kunne vel nøjes med den flydende af slagsen i første omgang, og så indtage noget fast føde senere. Min plan var jo at snuppe et par timers søvn mere, inden jeg skulle mødes med mine rejsekammerater for at køre nordpå mod Orkney. Men det var en ond morgen. Det var lidt mere end støvregn, og Edinburgh var sort

Den ulovlige whisky – læs historien på Compass Boxs hjemmeside

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

som graven. Jeg kæmper mig op. I bad, og ud på vejen og igennem en del af Edinburgh der så betydeligt mere skummel ud i nattemørket, end i det solskinsvejr jeg var ankommet i dagen før. Regnen tager til – og jeg flager desperat efter enhver black cab der kommer forbi. Endelig lykkes det og jeg ankommer til Victoria Street – lige akkurat to minutter for sent. Smagningen

Facaden er mørk – kun en enkelt nøgen pære antyder aktivitet. Døren er også lidt underlig, men jeg tager mod til mig og skubber til den, da jeg kan høre stemmer derindefra, og jeg bogstavelig talt bumper direkte ind i tre gamle whiskyvenner. Det er de tre Malt Maniacs Lawrence Graham fra Victoria i Canada, som blogger på whiskyintelligence.com og som jeg besøgte i 2008, Ho-cheng Yao, Taiwans uofficielle whiskyambassadør som jeg hvert år hilser på i Limburg og Tim Puett, manden bag www.ardbegproject. com som jeg for et par år siden blev introduceret for af Steffen Bräuner (manden bag Danish Whisky Blog, der kender Tim fra P.L.O.W.E.D.). Alle tre stod med brede smil og en cocktail i hånden. John Glaser hilste også. Hjerteligt, men kort – smagningen skulle til at begynde. [Stort foto: HCY+CHN+…-Edinburgh.jpg] Jeg fik stukket to glas i hånden. Et Glen Cairn med Great King Street og et long drink glas med en Highball lavet på samme whisky. Jeg kiggede mig omkring og så, at der faktisk var ganske godt besøgt på trods af den årle morgenstund (se fotoet med søjlen – vi står gemt bag den). Tim hviskede til mig, at et par stykker af dem havde besluttet sig for ikke at gå i seng – de var derfor kommet direkte fra middagen der fejrede Malt Maniacs 15 års jubilæum. Stemningen var således høj fra starten, og den blev ikke dårligere undervejs, da vi i løbet af cirka 40 minutter skulle klare de tre drammer og en cocktail, mens vi hørte historien om blended whisky og om hvordan den simple whiskycocktail The Highball blev en succes. Sikke en morgen – helt sikkert en af dem, der vil forblive i hukommelsen i mange, mange år. Mytteri ombord

Dagens tredje smagning skabte en stemning så tæt på mytteri, at den nær havde kostet John Glaser livet. I hvert fald hvis man skal tro de historier der via Facebook og Twitter blev publiceret på nettet i løbet af dagen. Årsagen var, at man i Newcastle havde fået den glimrende idé, at vise hvordan man kan servere whisky til morgenmad. Det gik godt i forretningen, hvor der var begejstring for sammensætningen af Haggis og Spice Tree og Smoked Kippers med Peat Monster. Problemet opstod først senere. Da John Glaser jo havde holdt foredrag mens de andre spiste morgenmad, besluttede han sig for at tage sine kippers med i bilen. Det var i første omgang ikke noget problem, men da der kom godt med varme på bilen og denne samtidig var fyldt op med fire store mandfolk, der havde kørt på med whiskysmagninger i næsten ti ti-

Turplakaten – sådan kan man også reklamere for sin event…

mer, blev indeklimaet temmelig broget, og der blev fremsat trusler om legemsbeskadigelse såfremt John ikke i en fart fik sine kippers af vejen. Heldigvis endte sagen lykkeligt, og man nåede frem til butikken i York, hvor fjerde smagning omhandlede kunsten at blende whisky – en af John Glasers helt centrale kompetencer. I Birmingham blev deltagerne publikum til en forkortet udgave af hans utroligt interessante foredrag om egetræ [Red.bem.: Foto – John Glaser Birmingham], som mange danske whiskyentusiaster overværede på The Whisky Fair i Limburg for nogle år siden. Anden omgang af øvelsen at sætte whisky og mad sammen foregik i Oxford – og der var der faldet så meget ro over gemytterne, at indtagelsen af røget laks (med Peat Monster) og fruit cake (med Spice Tree) ikke fik helbredsmæssige konsekvenser for nogen af de to foredragsholdere. Men man ved selvfølgelig heller ikke hvad der kunne være sket, hvis John igen havde insisteret på at medbringe den røgede fisk i bilen! Something special to finish!

Efter at have underholdt publikum i London med et foredrag 

issue 6 | Whisky & Rom magasinet 55

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

Butikken i Inverness, før det hele tog fart.

om whisky cocktails, vendte man næsen sydover mod dagens sidste smagning i Brighton. Som noget specielt til at slutte dagen af, havde de to musketerer valgt at toppe smagningen med en dram af ”The Last Vatted Malt”. Denne prægtige dram, som John Glaser udviklede i samarbejde med Sukhinder Singh fra The Whisky Exchange i London, mente arrangørerne var en værdig afslutning på en minderig dag. Navnet på whiskyen er en slet skjult kritik af den ændrede skotske whiskylovgivning, der pr. 23. november 2011 gjorde det forbudt at kalde en whisky for Vatted Malt, uanset at dette begreb havde været i anvendelse i langt over hundrede år. Læs den fulde historie på Compass Boxs hjemmeside.

der kunne passe en medium – men som Tim sagde: “Let that be my motivation to loose some weight”. Den kunne jeg så tænke lidt over. Ikke at jeg er en sylfide, men jeg følte mig lidt som en balletdanser, da jeg skelede til hans krop, der bærer tydeligt præg af at tilhøre en tidligere centerforsvarsspiller i American Football. Anstrengelserne

Var det så en verdensrekord? Nej – Guinness Rekordbog havde ikke kunnet få en kontrollant til stede, og derfor kunne forsøget ikke anerkendes som en official verdensrekord. Men som de skrev: “Hvis vi havde været til stede, havde det været en verdensrekord, da ingen har gjort noget tilsvarende før”. Den sidste sætning har helt sikkert været en stor trøst for arrangørerne.

Publikums trofæ

Alle deltagerne fik en sort t-shirt (se foto) der mest af alt mindede om en turnéplan for et rock band. I bedste single cask tradition var det en nummereret (1 of 200) Limited Edition T-shirt. Tim Puett og jeg brokkede os højlydt over størrelserne. Ingen af os havde nogen sinde set en whiskynørd

56 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

Var det en succes for Britisk Røde Kors? Næ, ikke rigtigt. Der blev kun indsamlet ca. £1.500, så det var ikke værd at skrive hjem om. Var det hele så bare et kæmpestort marketingstunt? Ja! – og som denne artikel viser,

så slap de rigtig godt af sted med det. Der er mange originaler i whiskybranchen. Det gør den festlig og underholdende. Man kan kun håbe på, at andre tager handsken op og finder på andre tosserier. Dette rekordforsøg var i hvert fald en artikel værd. Om den så var værd at læse? Det må du selv afgøre. Et er dog sikkert: Compass Box Whisky, med John Glaser i spidsen, er fantastiske til storytelling og det er ikke uden grund, at firmaet fire gange har vundet prisen som Whisky Innovator of the Year. Gå ind på deres hjemmeside og læs historien om hver enkelt af de forskellige whiskyer de har lavet – og læs historien om Whisky Highball. Det er cool. Det er smart. Det er innovativt, og så smager det rigtig dejligt. Hvis Google er din ven, kan du også finde rigtig mange sjove historier fra deltagerne, på en lang række af de whiskyblogs der findes på nettet – og på en af dem, Billy’s Booze Blog, kan du endda finde opskrifterne på Johns London cocktails.

- Vi har alt til den kræsne hjemmebar! www.MixMeister.dk

3 lækre cocktails i whiskyglas Whiskyglas bruges som oftest til whisky, men glassets form er ganske fortrinlig til andre gode drikke. Og da cocktails vinder mere og mere frem i det danske land, er det værd at undersøge nærmere, hvilke du med glæde kan fylde i dine whiskyglas.

Whisky & Rom magasinet har bedt Bo Tranberg og bartenderne fra DrinksMeister.dk om at komme med deres bud på tre lækre cocktails til, når du lige trænger til en ”frisker”:

Gin Fizz

Negroni

5 cl. Premium London Dry Gin (f.eks. Bloom) 2 cl Friskpresset citronsaft 2 cl Sukkerlage Danskvand (Champagne dur også) En herlig klassiker inden for Gin cocktails. Fyld et af dine større whiskyglas med store isterninger og hæld de første tre ingredienser i og herefter rør i glasset til det dugger. Tilføj danskvand efter behov og vrid en citronskal udover glasset før servering.

4 cl. Campari 4 cl. Premium London Dry Gin (f.eks. Geranium) 4 cl. Noilly Prat Red Vermouth Kraftfuld eksplosion af smagsindtryk er hvad denne klassiker kan byde på, som kræver man har lagt sin søde tand på hylden. Fyld et af dine større whiskyglas med store isterninger og hæld ingredienserne i. Rør derefter rundt i glasset, så det dugger til. Vrid en citron eller appelsinskal henover glasset inden du nyder den.

Margarita 5 cl 100% Agave Tequila 2,5 cl Triple Sec (prøv Patrón’s Citronge) 2,5 cl Friskpresset limejuice 2,5 cl Agavesirup

Har du aldrig smagt en rigtig Tequila, en 100% agave Tequila, så skylder du dig selv at prøve denne skønhed. Friskheden og kompleksiteten i denne cocktail er ganske enkelt helt fantastisk. Kan shakes med isterninger eller blendes iskold i blenderen. Fyld cocktailen i et af dine større whiskyglas og lav gerne en salt&sukker- kant på glasset, da god salt bidrager til den smagsfulde oplevelse. På DrinksMeister.dk findes mange flere gourmet-opskrifter, ligesom de dygtige bartenderne kan bookes til arrangementer.

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

CV Jacob Hertz Managing Director & Partner, Interbrands Ansvarsområde: Direktør for det danske marked samt overordnet i salg og marketing.

Key Account Manager Esben Wohlert Hansen, Key Account Manager Jens Præstgaard Sørensen, Whisky Ambassador Walter Tentschert, Adm. Dir. Jacob Hertz

start i november 2005 sammen med Johs. M. Klein i deres lokaler i bygningerne af Tuborgs gamle tappehal, hvor firmaet havde en både god og stemningsfuld platform for at begynde med at vokse. ”Det var et rigtig godt samarbejde, vi havde med Johs. M. Klein” fortæller Jacob ”– vi svingede godt, og der var en solid tillid, som der skal være i både handel og samarbejde”. I Klein´s lokaler voksede Interbrands støt, og da Klein´s flyttede til Brøndby i nye lokaler i 2008, flyttede Interbrands godt nok med, men det viste sig hurtigt at virksomheden nu var blevet for stor til at dele lokaler. ”Vi havde paller med varer alle steder. Blandt andet ude i køregangene på lageret, så alle måtte kante sig rundt” forklarer Jacob ”– så vi besluttede os for at flytte”. At stå på egne ben

Efter et kort samarbejde med Chris Vine A/S, banker krisen på i 2010. ”Vi var ligesom alle andre ramt og var på et stade, hvor vi nu havde 3 muligheder” fortæller Jacob ”– vi kunne lukke forretningen, men det var i mine øjne slet ikke en mulighed. Vi kunne finde en ny samarbejdspartner. Eller vi kunne lære at stå på egne ben”. Valget faldt på den sidste mulighed. Hidtil havde Interbrands 

Tidligere: Managing Director i Allied Domecq Spirits & Wine Denmark Ltd. Andre titler: 1997 - Master of Scotch Whisky 1998 – Medlem af “Keeper of the Quaich” anbefalet af Drambuie Liqueur Co.

Lars Münter Nordic Travel Retail Director, Interbrands Ansvarsområde: Overordnet ansvarlig for salg og marketing for rejseområder (tidligere dutyfree) som lufthavne, færger m.m. på det nordiske og baltiske marked Tidligere: Global Account Manager i LSG Sky Chefs

Her ses David Stewart med den nye aftapning af Balvenie 50 år fra fad No. 5576

50 år sammen

Trææsken er lavet af 49 sammensatte træringe fra syv forskellige skotske træsorter. Flasken er mundblæst og der er kun lavet 88 stk. og prisen forventes at lande på de £20.000

og sine egne marker, som det eneste destilleri i dag, ja så kan man se det enorme aftryk han har sat på traditionalitet, hvor det betyder noget. Som en anerkendelse af dette modtog han allerede tilbage i 2005 en ”Lifetime Achievement Award” fra den største internationale vin og spirituskonkurrence IWSC. Samme år blev han også tildelt ”Grand Prix of Gastronomy” af British Academy of Gastronomes.

David Stewart fortæller om den “nye” 50 årige Balvenie at “Fad nummer 5576 og jeg har været sammen de sidste fem artier på Balvenie destilleriet og da single malt fremstilling er ligeså meget kunst og alkymi som præcis videnskab, betyder det at den gensidige påvirkning mellem træ og lagrende whisky er noget helt unikt i hvert enkelt fad. Det er rigtigt at påstå, at jeg har et drømmejob, og at jeg har været priviligeret ved at kunne smage på så meget vidunderligt whisky i min tid, men det er en særlig stor glæde at opdage, hvordan efter et halvt århundrede på dette unikke fad, at whiskyen blevet en helt igennem speciel og vidunderlig single malt”. Beskrivelsen

The Balvenie Fifty, som den rettelig kaldes, blev lagret på et lille europæisk sherry egefad (hogshead), en type der stort set ikke bruges i dag. Den lange lagring på et Balvenies mange små dunnage lagre

(granitvægge og jordgulv) har været med til at forme en vidunderlig og velduftende floral whisky, der har en fløjlsblød sødme med smuk kombination af søde citrusnoter og elegant antydning af honing, krydderi og eg. Indpakning med stil

Det virker passende at den sjældne whisky er omgivet af en mundblæst glasflaske, som igen er omkranset af en trækasse. Dog er ”trækasse” ikke helt nok til at beskrive den fantastiske kasse, idet den faktisk består af 49 sammensatte træringe fra syv forskellige skotske træer. Der er ask fra Galloway, eg fra grænseområdet (kaldet Borders), valnød, kirsebær og taks fra Lothian, birk fra Fife og fra Banffshire, ja faktisk fra selve Balvenie destilleriet; elmetræ. Den sidste ”ring” består af messing, for at symbolisere messingdelene på kedlerne og spritskabet, hvor spritten flyder igennem for at blive udvalgt til lagring.

issue 6 | Whisky & Rom magasinet 67

CY CMY

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

Af Anders Halvskov-Jensen

Whisky feber! Du ved sikkert, at isterninger i din 18 års single malt er relativt fy fy, men hvor varm skal din whisky egentligt være, når du nyder den? Anders Halskov-Jensen tager temperaturen på magasinets test-whisky, Balvenie DoubleWood 12 år.

74 Whisky & Rom magasinet | Issue 6

2012 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Da jeg gik i gymnasiet (ja, det er relativt længe siden) begyndte god whisky så småt at holde sit indtog i Danmark. Før det var Chivas Regal det fineste yuppierne kunne betale sig til i hovedstadens barer, stærkt efterfulgt af Glenfiddich, for dem, der ville vise at de havde lidt mere forstand på sagerne. Og Royal Salute for dem der virkelig ville flashe penge. Alle andre drak Ballantines eller rød Johnnie W. I grove træk. Men så kom de første single malts på banen anført af ”The six classic malts”, Talisker, Lagavulin etc.. En udmærket introduktion til skotsk whiskys forskellige fortræffeligheder, der fik åbnet øjnene for single malts og gode whiskyer også uden for Skotland. I starten drak vi gymnasiedrenge whisky med is, det fungerede glimrende, og vi følte os tilpas verdensmandsagtige når vi slyngede isterningerne klirrende rundt i de tykbundede tumblerglas. 80’s style, du ved. Og købte et nyt mærke hver gang, som vi studentikost underkastede en gennemgribende vurdering og analyse. Men så fandt én af os ud af, at det ikke var comme il faut at putte is i malten, og så holdt vi naturligvis op med det, drak whiskyen ved stuetemperatur og blev endnu mere nørdede med vores whiskyvurderinger mens vi langsomt lærte ikke at skære ansigter. Jeg kastede mig endvidere over vin som interesse, og lærte her masser af retningslinier hvad angår ideel serveringstemperatur for forskellige vintyper. Og lærte hurtigt at mine forældres idé om at stille rødvinen lige foran den tændte brændeovn en times tid måske ikke var helt optimalt, men at en halv time i køleskabet måske havde gjort større underværker. Men hvad med whisky? Det kan jo ikke være rigtigt at temperaturen ikke har indflydelse på oplevelsen af din favoritmalt. Så hvad er godt? Der er ikke umiddelbart synderlig meget litteratur om emnet, udover bred enighed om fraværet af is og dernæst anbefalinger om ”stuetemperatur”. Men altså, det er en noget ukonkret størrelse. For er det 18, 20, 22 eller 24 grader? Eller noget helt femte? Dit yndlingswhiskyblad besluttede, at der ikke var andet at gøre end at tage whiskyglasset i egen hånd, gå i testlaboratoriet og prøve sig frem. Sådan gjorde vi.

En flaske Balvenie Doublewood 12 blev kølet grundigt ned. Et termometer gennem en korkprop blev placeret i flaskeåbningen, og kunne således afsløre flaskens nuværende temperatur. Ved temperaturene 8-24 grader, med 4 graders interval, blev whiskyen skænket op i et Riedel Single Malt glas, testvinderglasset fra sidste nummer. Herefter blev whiskyen slynget, noset og smagt på sædvanlig vis, og den aktuelle drikketemperatur må således antages at ligge lidt højere end opskænkningstemperaturen. Men resultatet i form af oplevelse og smagsnoter følger her:

8°

12°

16°

Næsen bød på lidt vanilje fra fadlagringen og ikke særligt meget andet. I munden var whiskyen kølig, behageligt blød og med en let sødme efterfulgt af en lidt brændende alkoholisk finale. For så vidt en meget behagelig oplevelse, men ikke så meget andet, og jeg havde lidt på fornemmelsen, at der kunne have været en hvilken som helst slavewhisky i glasset.

En cremet honningsødme er nu udtalt i næsen, sammen med en finosherry-agtig, lidt støvet tone. Tiltalende. Munden er blid og lækker, og med lidt slubren vågner whiskyen hurtigt op til dåd og giver lidt retronasal citrus og træ fra sig. Meget lækkert, at drikke whisky ved denne temperatur, men kommer whiskyen til sin ret? Vi må vente 4 grader, og se hvad det bringer for dagen.

Her dufter Balvenie nærmest fuldstændigt af sig selv. En fin buket af honning, træ, citrus og blomster. Fuld valuta til næseborene. Munden er afbalanceret og lækker, fornemmes stadig en smule kølig, men åbner sig med det samme op med fuld smagspalette. Glimrende oplevelse. Jeg stopper gerne her, men for jeres skyld, kære læsere, skruer vi op for varmen lidt endnu.

20°

24°

Næsen virker her nærmest mere underspillet end ved 16 grader, men det må være sansebedrag eller sensorisk udmattelse, og med en koncentreret indsats må jeg da også konkludere at nosing oplevelsen ved 20 grader ikke nævneværdigt adskiller sig fra den ved 16 grader, det er stadig lige behageligt og Balveniesk. Munden er en smule mere rustik og rå, men kun de første få sekunder, formentlig fordi alkoholen bider lidt mere fra start. Overall er det stadig mægtigt dejligt at sippe denne blide Speyside.

Så er der fuldt blus på næsen, og jeg har på fornemmelsen at det kun er Riedelglassets lidt specielle anatomi der redder mig fra en nasal alko-lammelse. Spritten er i hvert fald, sammen med træduft, meget markant, og jeg skal lede omhyggeligt for at fange andre noter. Alkoholen breder sig også øjeblikkeligt i mundhulen og lammer mere eller mindre hele sanseapparatet. Lidt ligesom ved 8 grader er det min fornemmelse at dette kunne være en hvilken som helst whisky, og sammenlignet med 16 og 20 er det langt fra en nydelse med så varmt et malt-destillat.

The executive summary Jeg er faktisk lidt skræmt, og en kende ærgerlig når jeg tænker på hvor mange gange jeg har nuppet en god flaske whisky direkte fra rullebordet og ned i glasset. Godt nok har jeg sjældent 24 grader i barværelset, men den ligger da over de 20, og om sommeren helt sikkert højere. Og lur mig, om det samme ikke gælder for dig? Min favorit-temperatur er uden tvivl de 16 grader, men ligesom med sidste nummers glastest er det værd at huske på at dette resultat kan falde anderledes ud med en anden whisky. En eventuel tilsætning af vand kan sikkert også ændre temperaturtolerancen i den ene eller anden retning. Herfra skal som vanligt lyde en kraftig tilskyndelse til at eksperimentere i egne stuer med egne flasker. Selv skal jeg have ryddet noget plads i vinkøleskabet så de fine spirituosa kan komme i lidt køligere gemakker. Slainte!

issue 6 | Whisky & Rom magasinet 75

hele danmarks whisky & Rom magasin | 2012

84 Whisky & Rom magasinet | Issue 6