Whisky&Rom Magasinet Issue No.4

HELE DANMARKS WHISKY OG ROM MAGASIN | PRIS: 59.50

WHISKY

NR. 4 | MAJ 2012 | ISSN 2244-9884

Et besøg hos Cruzan Rom

FOKUS PÅ

I KRONHJORTENS STJERNETEGN Dalmore byder velkommen

INTERVIEW BenRiach interview med Magnus Fagerström, indehaver af verdens største BenRiach samling

Walter Tentschert har været på Isle of Jura

IMPORTØRFOKUS; MAC Y | ROMTRADITIONER I DANMARK | WHISKYROOMS | ROMSKOLEN - DESTILLERING | DANSK UPDATE HVEN - SVENSK Ø-WHISKY FOR FØRSTE GANG | KNOCKDHU

WWW.WHISKYMESSEN.DK

WHISKY&ROM Issue no.4 Maj 2012

REDAKTION Ulrik Bertelsen Henrik Berggren Olsen

TRYK Scanprint

FOTO Ingegerd Bjørke Betz Ingvar Thomsen Steffen Brauner Robert van Hal Dag Lennartsson Carsten Hering Nielsen

TEKSTER Hanne Kenneth Carsten Hering Nielsen Rikke Juhl Ingvar Thomsen Heidi Juhl Pedersen Niels-Henrik Jensen Walter Tentschert Johan Baeckström Henrik Olsen Ulrik Bertelsen

SIDE 76-81

CRUZAN ROM

FIRMA NBO-Gruppen Sjølund Gade 18 6093 Sjølund CVR.: 25 99 58 05 www.nbo.dk Mobil: +45 2395 2313

OM MAGASINET Vi har i mange år leget med ideen til dette nye Whisky & Rom magasin.

Vi synes at de mange whiskyinteresserede fortjener et magasin skrevet på dansk. Et magasin som også går lidt tættere på vore egne nye danske whiskydestillerier. Der er efterhånden også mange som interesserer sig for rom og de skal heller ikke snydes.

Så et godt mix af disse to ædle spiritusser bliver essensen i vores magasin.

Udkommer 4 gange i 2012 og kan bestilles på www.whisky.dk

SIDE 46-55

SIDE 56-59

I KRONHJORTENS STJERNETEGN

KNOCKDHU DISTILLERY

Dalmore byder velkommen

Bagom kulisserne på et skotsk destilleri

INDHOLD 6-11 12-14 16-21 28-31 32-39 40-44 46-55 56-59 60-64 65 66-69 70-72 73 74-75 76-81

Gudinden Urania fra Hven Update på danske destillerier Skatteøen - Isle of Jura Sne over Speyside Rom skolen Interview med Magnus Fagerström I kronhjortens stjernetegn - Dalmore Knockdhu Distillery Alex Bruce fra Adelphi Distillery Har du hørt?

Romtraditioner i Danmark Importørfokus - Mac Y Laddie News WhiskiRooms Vestindisk rom i glasset

SIDE 16-21

LEDER

VELKOMMEN TIL

WHISKY ROM MAGASINET Var det ikke sommeren som kom der? Bare det var, for alt bliver jo dejligere og smukkere.

Folk bliver gladere og mere milde og det hele glider lidt nemmere. Det eneste man måske kan sige, er at det vel ikke er whiskyvejr? Eller hvornår er det egentlig det? Hører kraftig whisky kun til i den mørke vintertid? Hmm, det må vel være opfordringen til alle vore dejlige læsere; hvordan drikker du din whisky, whiskey eller rom, for den sags skyld. Send os dine bedste sommer whiskycocktails og kølige romdrinks og de bedste forslag premieres.

Trods krise, eller er krisen ved at være ovre? I alle tilfælde valfarter folk stadig til whiskymessen, og til de efterhånden mange andre gode whiskyfestivaller, cocktailfestivals, og ølfestivaller. Hvis man kigger på den nyligt afholdte whiskymesse i Fredericia fik 2400 gæster sig en rigtig god oplevelse med de mange gode whisky og rom smagsprøver.

Gunnar Madsen Vinhandel afholder whiskyfestival lørdag d. 8/9 2012 på Prags Boulevard på Amager og samme dag afholdes en whiskyfestival i landsbyen Hejls, som ligger tæt på Kolding, hvor der er plads til 250 personer i hallen som efter betalt entre kan smage på mange hundrede forskellige whisky og rom fra kun 10,- pr. dram.

Mac Y afholder deres 3. Rom og whiskyfestival i Frederiks lørdag den 3. november med smagsprøver fra hele verden.

Redaktionen på whisky og rom magasinet glæder sig over de mange spændende tiltag der er kommet rundt om i landet og har man lyst til at høre om whisky eller rom afholdes der et utal af spændende smagninger fordelt ud over landet. Sommeren er over os, så det er småt med smagninger nu, men de vælter frem igen på den anden side af sommeren – så lad os glædes over det gode vejr, drikke nogle spændende dramme og mødes til nye spændende arrangementer inden længe.

Go’ sommer til alle!

Henrik Berggren Olsen

Ulrik Bertelsen

A step back into... Ireland’s rich whiskey heritage With its smooth sweet taste and complex peat flavour, Connemara is truly unique among Irish whiskeys. Its creation was inspired by local distillers from the wild, rugged region of Connemara on Ireland’s Atlantic coast. During the 18th and 19th century, often operating illegally, these distillers created a unique style of whiskey by drying malting barley over peat fires giving it a distinctive smoky taste. The breathtaking region of Connemara, with its rugged coastline, majestic mountains, pure streams and peated boglands provided the natural resources required to produce a rich flavoursome style of whiskey that was held in the highest regard.

Imported by

Telephone +45 4320 7300

.

www.interbrandsnordic.com

AF HANNE KENNETH

GUDINDEN URANIA FRA HVEN Allerede længe inden denne dag, denne dåbsdag, hvor fadet tømmes og barnet får sit endelige og blivende navn, er den kendt langt over det salte vand. Endelig, nu kan navnet siges højt og skrives vidt og bredt. WHISKY - men lyden skal formes og nærmest hviskes ud mellem læberne som en blød hvislen, for det er sådan det opleves. De allerførste navngivne dråber lægger sig nemlig blødt på tungen og breder sig ud som en hvislen i hele mundhulen, for til sidst - når den når de bagerste regioner lige at give smagsløgene en brat opvågnen. Dagen er den 18. januar 2012. Gudinden Urania er født.

Selvom Hven var Tycho Brahes udsøgte, var ordlyden “en Tycho Brahes dag,“ forbundet med udvalgte dage spredt i den

danske kalender, med hvilke man i fordums tid mente var behæftet med uheld, så må det være Tycho Brahe dage hver eneste dag på Hven, for med en ganske almindelig kvindelogik med matematiske tilbøjeligheder, kan det kun blive til lutter positive dage, for -X x -X = +X. Det må være forklaringen på succesen, ok, måske er der også lidt arbejde, en smule klarsyn og gode ingredienser med i foretagendet, men det er helt sikkert, Tycho Brahe har en finger med i spillet, og han er jo en berømthed, så mon ikke denne dåbsdag og barnet også bliver det.

Urania er navnet. Et fantastisk navn til en uimodståeligt whisky. Og så den aller første på Øen Hven.

Og Urania brillerede da også allerede fra vuggen og sit første pressemøde. Alle,

uden undtagelse, var dybt imponeret.

Uden ord afslørede øjne, koncentration og mimik, trods sin spæde alder, en sublim oplevelse for de indbudte. Stilheden og ansigterne talte sit eget sprog. Urania var overraskende. Urania var imponerende. En ny stjerne i whiskyens tegn var født.

Uranias tilblivelse er afgjort ikke en tilfældighed. Hun er planlagt til mindste detalje. Hun er ikke kreeret af hvem som helst, nej, det er perfektionister og total kompromisløse faddere, der står bag. Anja og Henric Molin.

Vand er ikke bare vand Alt omkring skabelsen af Urania er gennemtænkt. Vand er ikke bare vand, nej vandet til Urania er nøje designet. Henric

Uranias tilblivelse er afgjort ikke en tilfÌldighed. Hun er planlagt til mindste detalje. Hun er ikke kreeret af hvem som helst, nej, det er perfektionister og total kompromisløse faddere, der stür bag. Anja og Henric Molin.

Henric Molin interviewes til Svensk TV 4

Molin vil have den helt perfekte balance mellem mineraler og salte, for det er afgørende for opnåelsen af den helt rette smag. Når vandet er som Henrik vil have det, er det tiden for at tilsætte byggen.

Og som med vandet, er byggen også sat under luppen. Henric og Anja har været på det helt store research arbejde, for Uranias grundsten, byggen, skal være den bedste af alle. Derfor faldt valget på hele tre sorter af byg. En sort fra whiskyens hjemland, Skotland, en sort fra Belgien og endelig den helt unikke sort dyrket hjemme på øen Hven. Kombinationen af disse bygsorter er en af hemmelighederne bag Uranias blomsteragtige duft. Men byggen er blot en del. Der er også den ustyrlige gær.

Levende og aktiv er gæren utvivlsomt den vigtigste ingrediens. Men også her er der ingen kære mor. Henric og Anja undervurderer ikke denne aktive medspiller. De har udfordret, gennemprøvet og analyseret den til mindste krumspring.

Med denne whisky håber vi at kunne bidrage med et nyt spekter af duft og smagsnuancer til whiskyens vidunderlige verden, dog med rygraden fæstnet i den klassiske duft og smagsprofil, hvorfra whisky har sin arv i en stolt industri gennem århundreder.

CITAT: HENRIC MOLIN

Resultatet blev, at også gæren blev nødt til at dele pladsen med artsfæller. Hele tre forskellige gærstammer samarbejder om at danne alkoholen, danne forbindelserne mellem aldehyder og flere af de kemiske

sammensætninger, som hjælper med at skabe den endelige duft og smag. Gæren er for Henric en hel videnskab, og som han har brugt oceaner af timer på at studere.

Fadene er et helt afsnit for sig selv, det er enhver whiskyelsker helt klar over, men Henric og Anja har også her gået deres egne veje. Deres gudinde, Urania, har nemlig ligget i ske med hele tre kraftkarle.

Uranias fade er bygget af tre forskellige varianter af den stærke eg, som har haft deres rødder i vidt forskellig muld, den amerikanske, den franske og den spanske.

Hele 15 fade, lavet af tykke egestave, skulle til for at opfylde Uranias behov. Hun har hygget sig i mange måneder med disse kraftkarle under unikke klimaforhold, hele tre forskellige klimazoner har hun måtte mærke i lagerhuset. Men alt får sin ende, og selvom kraftkarlene var livgivende og afsmittende, så skulle Urania videre i sin udvikling. De sidste måneder forenedes hun i et og samme fad for at få lidt fred og hvile, inden den store dag.

ABERDEEN DISTILLERS Køb 2 flasker fra Aberdeen Distillers og få en 20 cl. Miltonduff 13 årig flaske med i købet (Så længe lager haves)

Fra 399,- kr. pr. flaske

SÅDAN BESTILLER DU W&R MAGASINET

Tegn abonnement på hele Danmarks whisky og rom magasin og få 3 numre af magasinet leveret i din postkasse.

BESTIL I SHOPPEN PÅ WWW.WHISKY.DK

TILBUD

180,+ GEBY

R

Stolte Anja Molin og den 7-årige søn Charlie under pressemødet

Aftapningen Det er under denne hvileperiode, efter de stormfulde år, at Urania virkelig finder sig selv. De forskellige duft og smagskomponenter, som blev skabt under de kraftfulde egefades omfavnelser, udfolder sig i fuld flor. Urania har forvandlet sig til en gudinde.

Blide hænder tapper hende på den specialfremstillede flaske. Hun måles til hele 45% på alkometret, og hun behøver hverken filtrering, farve eller andre hjælpemidler til at forskønne sig, hun er som hun er, ren og ærlig.

Og for at understrege den renhed, bliver hver eneste flaske udstyret med et nummer, kontrolleret og signeret direkte af direktøren himself. Henric Molin står der med sirlig og stolt håndskrift på etiketten.

Alt dette startede i foråret 2008, måneden er maj og mens bitte små grønne spirer pibler op overalt på Hven, skabes Uranias dna. Den videre udvikling og modning ligger i de efterfølgende 45 måneder, før hun er fuldbragt. Mærkeligt nok, på samme tid, nemlig i september 2008 dukker også en tro følgesvend op i universet. For første gang observerer forskere Tycho Brahes nye stjerne “Stella Nova” (SN 1572) igen i teleskopet. Den er ikke set siden Tycho opdagede den for 440 år siden.

Tycho Brahe fandt en ny stjerne dengang i 1572, mon ikke Anja og Henric Molin har gjort det samme her i 2012. Urania indgyder til en vis optimisme med hensyn til fremtiden for Skandinavisk Whisky, og hvem ved, måske følger de trop på Tychos berømmelse, Anja og Henric Molin, Urania og hendes efterfølgere overgår måske også i historien.

Hven markerer sig under alle omstændigheder igen med sin evne til at tiltrække kloge hoveder, flittige hænder, gode ideer og folk med en jernhård viljestyrke.

FAKTA:

DET SAGDE DE OM URANIA:

LIVSSTILSEKSPERT OG JOURNALIST: ANDERS FAGERSTRØM

FORFATTER OG WHISKYEKSPERT: ULF BUXRUD

JUULS VINHANDEL: MICHAEL MADSEN

WHISKYMESSEN: HENRIK OLSEN OG ULRIK BERTELSEN

UPDATE PÅ DANSKE DESTILLERIER

FÅ DIT EGET EKSKLUSIVE FAD MED DANSK WHISKY

Mikrodestilleriet Braunstein havde noget af en nyhed med på whiskymessen 2012.

For første gang i Danmark kan man købe et helt fad med ens egen danske whisky.

Gennem valg af en røget eller ikke-røget fordestilleret alkohol og gennem valg af bourbon-fad, oloroso-sherry-fad eller romfad sætter man sit eget præg på whiskyen.

Det hører med i den eksklusive oplevelse, at man som ejer af et fad følger fadets udvikling og selv bestemmer, hvornår whiskyen skal flasker og man præger selv etiketten.

”Vi mærker en enorm velvilje og interesse for whiskyen. Sådan har det været lige fra starten, da vi sprang ud som mikrodestilleri. Den her ide er præcist målrettet til alle de mennesker, der elsker at følge, smage og diskutere god dansk whisky”, siger Michael Braunstein.

Tilbud til whiskyelskere Tanken er, at Braunstein står på mål for kvaliteten, men at man som ejer af et fad selv er med hele vejen igennem processen.

Braunstein ser det især som et tilbud til den særligt engagerede whiskyelsker, en gruppe kolleger, en klub af whiskyentusiaster eller

måske en virksomhed, der ønsker en helt unik whisky med egen label.

Fadet er på 30 liter, og Braunstein anbefaler at whiskyen modner i fadet mellem ét og tre år. Træet fra fadet giver whiskyen personlighed, smag og kulør. Braunstein har forlagret alkohol, som bliver til kundens egen whisky. Den unge og umodne whisky (med det besynderlige navn ”hvid hund”) har minimum ligget to år på ”store” fade, hvor den modner mere nænsomt. Den endelige personlige whisky bliver såkaldt Double Wood, fordi den får lejlighed til at tage smag fra to forskellige fade.

PRISER Totalpris for fad med indhold før flaskning: Braunstein urøget recept : Forlagret på Bourbon fad. 12.000,- kr Forlagret på Oloroso Sherry fad. 14.000,- kr Braunstein røget recept: Forlagret på Bourbon fad. 14.000,- kr Forlagret på Oloroso Sherry fad. 16.000,- kr Valg af 30 l. fadtype Bourbon 2.200,- kr Oloroso Sherry 2.400,- kr Rum 3.000,- kr (I prisen indgår lagring og forsikring i op til to år) Alle priser er dansk kroner inkl. moms Regne eksempel Eks. Ikke røget på bourbon fad pris ved bestilling 14.200,- kr Til betaling ved afhentning af flasker pr. flaske 111,25 kr Denne pris indeholder : Alc. Skat, flaskning og handling Pris pr. flaske i dette eksempel: Det er realistisk, at du efter et år får minimum 54 flasker á 50 centiliter og en alkoholstyrke på 56%.

Den helt præcise pris afhænger af fordampningen under modningsprocessen og af eventuelle skatter og afgifter.

Pris for en flaske bliver 374,21 kr. (af din egen unikke whisky med egen etiket og en personlig historie) Fadprøver Vi udtager gerne prøver fra dit fad, når du ønsker det.

Første fadprøve er med i fadkøbsprisen.

Efterfølgende prøver (hvis du ønsker det) koster 250 kr for fem prøverør med 3 cl af din egen whisky.

Whisky Fad Du ejer nu et fad, som du kan bruge som et kært minde, eller som du kan fylde på ny Yderligere information: www.braunstein.dk Michael Braunstein email: michael@braunstein.dk mobil: 20484468

UPDATE PÅ DANSKE DESTILLERIER

FARY LOCHAN 3. FRIGIVELSE AF NEW SPIRIT Efter udvidelsen af destilleriet i foråret, så kommer nu destilleriets tredje og sidste frigivelse af new spirit med en fransk egestav i flasken, er nu klar til salg. Der er tale om en New Spirit på 46%, 50 cl.

New Spirit er den rå sprit man får, efter malten er destilleret, og før den hældes på egetræsfade for tidligst at kunne klassificeres som whisky 3 år senere.

Fary Lochan går en anden vej. De har tilsat en egetræsstav i flasken – denne

gang fransk eg fra et brugt vinfad. Staven er behandlet som de stave, der bruges til fade. Dette betyder at indholdet udvikler sig, og tager smag over de næste 2-3 år.

Denne råsprit vil derfor være præget af netop denne egetræsstav, og dermed være forskellig fra de andre udgivelser.

Fary Lochan forventer at deres New Spirit kommer til at smage som whisky.

Det vil dog ikke være rigtig whisky, da spritten jo skal lagre på fade i minimum 3 år, for at kunne klassificeres som ægte whisky.

Der er kun produceret et meget begrænset antal flasker New Spirit - i alt 500 stk. Deres New Spirit er denne gang lavet på ren ikke-røget malt. Med den franske eg forventes smagen at blive mere blød og rund end de to første frigivelser. Denne New Spirit blev destilleret den 20. februar 2012, og fyldt på flaske 31. marts 2012. Flaskerne leveres i en specialdesignet New Spirit æske, og blev officielt frigivet den 10. april 2012

FYNSK WHISKY Ørbæk Destilleri lancerer den første fynske Isle of Fionia lørdag den 16. juni 2012 Det første fad fra 2009 bliver udbudt til salg og kan købes til et stort åben hus arrangement lørdag den 16. juni fra kl. 10.00 til 18.00, hvor de også fejrer at det er 10 år siden deres første øl blev brygget.

Niels Rømer fortæller at de laver to typer whisky; ISLE of FIONIA single malt whisky, som er en blød, rund whisky med en fyldig smag og den anden type whisky hedder ISLE of FIONIA smoked whisky, det vil sige den røgede whisky.

Det er planen at aftapningen af de to første fade i destilleriets historie, bliver aftappet i en speciel edition udgave, hvor hver flaske bliver signeret og nummeret.

Deres første produktion af råsprit blev lavet i 2009 på et helt nyt professionelt destillationsapparat fra det tyske firma Arnold Holstein. Destilleriet er et patenteret kolonne destilleri med en kapacitet på 1000 liter.

Roskilde Festivalen ringede i 2009 og forespurgte på noget økologisk rom, og Ørbæk Destilleri tog udfordringen op, hvilket betyder at de aftager ca. 5000 flasker lys rom med en alkohol procent på 38%. I 2010 blev udvalget udvidet betragtelig med både vodka, gin og kaffelikør. Der anvendes kun økologiske råvarer i brygningsprocessen, hvor arbejdsgangen foregår med håndkraft.

FAKTA Ørbæk Bryggeri blev opført i 1906. I 1996 købte Niels og Nikolai Rømer bryggeriet, som havde stået tomt nogle år. Rømer familien har renoveret, ombygget og tilbygget, så bryggeriet i dag fungerer som et top moderne bryggeri, hvor der produceres både sodavand, cider, øl, smoothies og spiritus. Ørbæk Bryggeri forventer at starte nyt destilleri i DSB’s gamle værksteder, på 3500 m2 i Nyborg. Planerne og tegningerne er klar og sendt til behandling i Nyborg Kommune

GRATIS VINSMAGNING - FOR VENNEKREDSE, FORENINGER, VINKLUBBER & VIRKSOMHEDER Skovgaard Vine tilbyder gratis vinsmagninger for alle nye kunder & foreninger.

Kan du samle min. 20 personer hos dig selv, i din forening eller måske på din arbejdsplads, så stiller vi op til en hyggelig vinsmagning med 10 vine inkl. foredragsholder og naturligvis super gode tilbud på aftenen.

Smagningerne kan afholdes hos jer eller os.

– Vi kommer gerne til jer uanset hvor i landet I ønsker arrangementet afholdt...

For booking eller bare mere information, kontakt: Per Thorup per@skovgaardvine.dk eller tlf.: 27 51 00 28

SKATTE ØEN AF WALTER TENTSCHERT

Hvad overskriften angår, så drejer det sig mindre om sørøvere, skattekort, skibskokke med træben og rigtige mænd, der altid - selv i subtropisk hede - bærer hvide parykker. Men alligevel - så er titlen absolut berettiget.

Men analogt med Robert Louis Stevensons novelle, så drejer det sig også her om en så godt som øde ø med bjerge, laguner og klippehuler, der ligeledes gemmer på en gylden skat, og hvor palmebevoksningen kan få en hvilken som helst Jims fantasi, til at se sig hensat til en ø et eller andet sted i Caribien.

Vitterligt så handler beskrivelsen om den pragtfulde lille ø Jura fra de Indre Hebrider, og især om den whisky som kommer derfra. Som den nordlige genbo til whisky-giganten Islay er den dog ofte blevet overskygget – om ikke helt og aldeles overset.

Men de tider er forbi. Den voksende omtale af whiskyen, og – ikke mindst – de stigende salgstal, har fået Isle of Jura på Verdenskortet – også her i Danmark.

Flere og flere besøgende til Islay ’ulejliger’ sig med at tage den fem minutters færgetur fra Port Askaig over til Feoline på Jura, for at køre ad øens eneste vej til dens eneste landsby Craighouse. Her ligger øens eneste købmand lige før dens eneste kirke, og over for det eneste hotel ligger øens eneste destilleri – ‘Isle of Jura Distillery’. Der bor ikke en gang 200 mennesker på den ø. Til gengæld findes der omtrent 6.000 kron- og råvildt – og myldretid på vejen består som regel af husdyr, i form af kvæg eller får, der ikke kunne drømme om frivilligt at forlade kørebanen.

Til denne korte beskrivelse bør absolut føjes de tre ’Paps of Jura’ – øens umiskendelige vartegn. Det er tre bjergformationer, der med deres runde former kan minde om kvinders bryster – hvilket ordet ‘pap’ faktisk betyder på det gæliske sprog. Naturen bevarer dog som regel ærbarheden, ved at hylle dem i dis eller tåge. Allerede på vej med færgen fra fastlandet til naboøen Islay kan man lokalisere Jura på lang afstand ved hjælp af disse bjerges tydelige silhuetter. Øens lange historie er lige så fascinerende, som dens beskaffenhed. Navnet Jura – udtalt ‘Djura’ – menes at stamme fra det nordiske ord for hjorte.

Altså drejer det sig - som med så mange andre stednavne i Skotland - også her om vikingernes indflydelse på sproget. Tænk bare på Djurgården i Stokholm, eller vort eget Djursland. Men Juras otte områder med bautasten, vidner også om en kultur fra længe før vores tidsregning – en epoke, som vi endnu ikke til fulde har lært at tyde. Af nyere tids historie kan nævnes, at Eric Arthur Blair - bedre kendt som George Orwell - skrev sin roman ‘1984’ på gården Barnhill på øen. Han kaldte for øvrigt Jura for ‘the-most-un-get-at-able-place’.

Vores historie starter imidlertid i 1810. Herremanden fra dengang – Archibald Campbell – lod sig overtale til at opføre et destilleri ved en hule, hvor der tidligere havde været et illegalt brænderi tilbage fra 16-hundrede tallet. Det hele startede under navnet ‘Small Isles Distillery’ og whiskyen var i den tid så langt fra noget vi kan sammenholde med de nutidens, forfinede og langtids lagrede destillater.

Det var røget rå sprit, der stort set blev solgt videre til konsumenten uden nogen form for lagring.

Destilleriet blev gennem årene forpagtet af forskellige personer, indtil det i 1875 blev udlejet til James Ferguson & Sons, der byggede det om og moderniserede udstyret i 1884, således at man kunne producere hen ved en kvart million liter om året.

På samme måde som Stevensons fortælling har sin fantastisk farverige ‘bad guy’ i Long John Silver, så har denne fortælling sin skurk i Colin Campbell. Det var herremanden over øen i begyndelsen af 1900-tallet, og han var manden som Ferguson desværre kom i skænderi med – om huslejen – om driften – om alt mulig andet. Til sidst blev det for meget for Ferguson og han afmonterede det udstyr han havde investeret i, og solgte det til anden side.

Som om det ikke var nok, så lod man også tagene på bygningerne nedbryde. Efter gammel skotsk lov skulle der hverken betales leje eller skat af huse, der ikke havde noget tag. Men på den måde blev det også dødsstødet til et smukt destilleri. Et destilleri som whiskyskribenten Alfred Barnard besøgte i 1886, og som han i sin 500 siders bog ‘The Whisky Distilleries of the United Kingdom’ havde beskrevet med ordene

’...og set fra bugten ligner det mere et slot end et destilleri’ Mange år gik og det gamle, kønne destilleri lå hen som ruin – ubrugeligt for andre end duer, svaler og ukrudtsplanter – indtil en gruppe af øens ledende skikkelser satte sig for, at gøre noget ved den sag. Den stille, fredelige tilværelse på Jura havde haft sin pris - affolkning. Og destilleriet i Craighouse, med de manglende tage, må have været en konstant påmindelse om bedre tider, og om de manglende ansættelses muligheder som den lille ø bød på.

Mangen en ‘Diurach’ var draget af sted til de større byer, hvor der var arbejde at få, og en mere sikker fremtid, at se for sig.

Men tre mænd med visioner, handlekraft og - ikke mindst - indflydelse, var fast besluttet på at genoprette øens velstand og vende kurven på det dalende indbyggertal. Disse mænd var Lord Astor, Tony Riley-Smith og Robin Fletcher, der alle ejede godser på øen. For at hjælpe med at udvikle et bæredygtigt projekt, rekrutterede de arkitekten William Delmé-Evans, der lige havde skabt Tullibardine destilleriet i Perthshire. Han erindrer ‘I 1956 blev jeg kontaktet af Mr Fletcher og Mr Riley-Smith, der ville puste nyt liv i Jura, fordi befolkningstallet var faldet til under 150. Vi overvejede mange muligheder, for at sætte noget industri i gang på øen, men enden på det blev, at vi mente det var bedst, at genopbygge det gamle destilleri.’

I 1958 gik Delmé-Evans i gang med at designe et nyt destilleri, som lige akkurat tre- doblede kapaciteten af det gamle. For at føre projektet ud i livet, dannede man ‘The Isle of Jura Company Ltd.’ med finansiel opbakning fra ‘Scottish & Newcastle Breweries Ltd.’ Da Scottish & Newcastle så overtog det gamle, agtværdige blendings firma ‘Charles Mackinlay & Co Ltd. kom der til og med uvurderlige erfaringer med ind i billedet.

Selve konstruktionen gik i gang i 1960,

hvorved omkring 230 bygningsarbejdere flyttede til øen. De må have oversvømmet det lille samfund, og nogle af de lokale havde nok også betænkeligheder ved deres tilstedeværelse. Stilheden på Jura var pist væk. Lyden af lastbiler, boremaskiner, samt hamren og banken lød fra destilleriet, fra arbejdsboligerne og fra udvidelsen af hotellet. Og som om det ikke var nok, så herskede der kaotiske tilstande i weekenderne, idet det meste af arbejdsstyrken enten var Celtic- eller Rangers fans. Den lokale doktor havde travlt med at flikke de sårede sammen efter gentagne træfninger i hotel baren.

Men disse begivenheder blev overskygget af de mange frustrationer, som opstår i det daglige arbejde med at bygge et destilleri på en afsides ø. Alle materialer måtte fragtes ad søvejen, og ofte blev forsyningerne forsinkede af de upålidelige vejrforhold. At holde udviklingen på sporet krævede stor personlig årvågenhed fra Delmé-Evans side, men det er ikke bare så lige til, når man selv bor i det sydlige England. Det siger meget om mandens karakter, at han - for at overkomme dette problem - lærte at flyve et lille privatfly, og anlagde en landingsbane ved Knockrome, fire kilometer fra destilleriet.

Ved at trække på sin erfaring fra Tullibardine, designede Delmé-Evans et par ens høje, lampe-formede destilleringskar elegant kurvede og med en højde, der i dag kun overgås af giganterne hos Glenmorangie. Et syn for guder, men gemt væk fra publikums nysgerrige blikke. I tresserne var der ikke nogen lægfolk, der interesserede sig for at se på ‘stills’ - uanset hvor kurverige de var. Men ud af disse kurver løb der en let, aromatisk og dog kompleks sprit, der var egnet til anvendelse i hvilken som helst Premium Blend, men i særdeleshed til Scottish & Newcastles ‘house’ whisky fra Mackinlays.

Det må have været et stolt øjeblik for alle de involverede, da destilleriet formelt blev

genåbnet den 26. april 1963 - og en stor dag i Juras historie.

Historien skriver også, at Alan Rutherford - den senere chef for produktionen hos ‘United Distillers’ - afløste Delmé-Evans som manager i 1976. Men Alan var ikke den eneste nye på Jura. I bestræbelserne på at skaffe nyt blod til øen blev der til at begynde med ikke hyret folk blandt de lokale, og en ung mand - ved navn Willie Tait - tog i 1975 den lange vej fra Lanarkshire til øen, for ad åre at overtage rollen som destilleriets leder. Via en lederstilling hos Fettercairn i Aberdinshire, er denne her Willie foreløbig endt som Juras ‘Global Brand Ambassador’. Den anden Willie Cochrane - startede ligeledes som ung i destilleriet og arbejdede sig op igennem alle processerne til dagens manager - og han er en lykkelig mand. Han elsker det job, han elsker det destilleri, og han elsker Jura. Derfor er han ikke så meget for det der rejsen rundt i verden. Han sagde til mig ‘Jeg er en hjemmemand - fødderne op - ild i kaminen - fodbold i fjernsynet - Rangers ! Men jeg kommer gerne til Wild Whisky Weekend på Falster, hvis du insisterer - og inviterer !’

At fremstille whisky er en kostbar historie - uanset hvor - men omkostningerne stiger betydeligt på så fjerntliggende en ø som Jura. Hvis rationaliseringer bliver nødvendige, så er destillerier af Jura slagsen de mest sårbare. Derfor kan det ikke undre, at 80’ernes whisky overflod først udmøntede i en tredages arbejdsuge på Jura, hvorefter produktionen ydermere blev stoppet i et helt år. I 1985 kom undsætningen imidlertid til Jura destilleriet i form af ‘Invergordon Distillers Ltd.’ De havde opkøbt blended whisky mærkerne Charles Mackinlay & Co Ltd. og ‘Cluny’ fra Scottish & Newcastle og Jura og Glenallachie fulgte bare med. Men opkøbet af Jura betød ingenlunde, at Invergordon nu ville hælde alt udbyttet derfra i blandingstrugene. Tværtimod - fra ‘85 blev Jura for første gang alvorligt promoveret

I baggrunden ses hotellet og destilleriet

på det stadig voksende Single marked, og dens markante, buttede flaske var et iøjefaldende kendetegn. Juras status, som øens eneste destilleri, var som sendt fra himmelen for marketings folkene, og på behørig vis havde man anbragt et omrids af øen på etiketten.

Han fik en single malt af stor individualitet til rådighed til sit blendings laboratorium. Men han så også mulighederne for at få adgang til ældre fade, der på lang sigt kunne bringes på markedet som særlige og sjældne aftapninger - således Jura 40 years, som nu er totalt udsolgt.

I august 1991 indledte ‘Whyte & Mackay Ltd.’ hvad viste sig at blive lange og hårde forhandlinger, om at overtage Invergordon Group. Efter en næsten to år lang kamp, faldt Invergordon så endelig i oktober 1993, og Whyte & Mackay fik dermed Jura med under sine vinger. Masterblender Richard Paterson (se forrige nr.) var henrykt.

Det betød uundgåeligt at han fik et tæt samarbejde med først den ene, og senere den anden Willie. Sammen har de forfinet stilen af de traditionelle udgaver - den 10’årige - den 16’årige - og den 21’årige, men sammenarbejdet er også kommet til udtryk i nyere versioner og nogle serier Elements - Paps - Boutique Barrels.

Paterson talte meget med de lokale og frydede sig over deres naturlige tilgang til tingene og over den stærke overtro, som herskede iblandt dem. Det fik ham til at kreere den meget populære ‘Superstition’, der indeholder 13% af en røget malt, som man startede på at producere i ‘99. Noget andet - også meget inspirerende - var de mange, gamle sagn og fortællinger, der herskede i dette miljø. Én af dem ‘sad lige i øjet’ - så at sige.

Den mest navnkundige historie er måske den, der blev fortalt i de tidlige 1700-tal, da Campbell klanen - som da dominerede øen - udviste en klog gammel kone,

velsignet med ‘Det tredje Øje’ - en evne til at spå om fremtiden. Overvældet af sorg og forbitrelse forudsagde hun, at når den sidste Campbell forlod øen, ville han kun have ét øje, og alle hans ejendele ville kunne blive fragtet i en lille kærre, trukket af en hvid hest. Få troede dog på den slags snak. Indtil i 1938, da Charles Campbell - en veteran fra 1. Verdenskrig og derfra blind på det ene øje - kom i svære økonomiske vanskeligheder og måtte give op. Da han drog af sted på den tunge vej ned til den gamle anløbsbro, for for sidste gang at sejle over til fastlandet, blev kærren, som var læsset med hans habengut, trukket af en gammel, hvid hest. Hvor utroligt og usandsynligt det end måtte forekomme én, så blev den synske kones profeti alligevel til virkelighed. ‘Lyden af kærrens knirkende og pibende hjul i gruset den dag kunne høres milevidt.’

– sagde Allan Mac Donald, som således var vidne til en legende.

‘Prophecy’ er en temmelig røget single malt whisky, som Paterson udelukkende har skabt til ære for denne historie om ‘Det tredje Øje’.

Jo, Jim Hawkins - personificeret i Richard Paterson - har fundet skatten på øen - øen Jura med dens medrivende historie og dens næsten eventyrlige beskaffenhed. Det kan varmt anbefales, at tage den lille fem minutters færge fra Islay, for selv at opleve atmosfæren på den lille ø. Og hvis man har registreret sig som ‘Honourable Diurach’ på hjemmesiden isleofjura.com får man en fri dram i hotellets bar - og dermed får man del i skatten.

Selv var jeg på Jura for første gang i september 2011 - en hel uge i lejet hus - og jeg fortrød ikke et sekund. Derfor vil jeg slutte af med hvad Alfred Barnard skrev som afslutning i sit afsnit om Jura : ‘...we left Jura with regret, cherishing in our hearts the hope that we might return at some future day.’

De berømte Paps of Jura med en flot solnedgang.

ISLE OF JURA - PROPHECY Det vrimler med profetier på Jura.

Den mest navnkundige er måske den, der blev fortalt i de tidlige 1700-tal, da Campbell klanen som da dominerede øen - udviste en klog gammel kone, velsignet med ‘Det tredje Øje’ - en evne til at spå om fremtiden. Overvældet af sorg og forbitrelse forudsagde hun, at når den sidste Campbell forlod øen, ville han kun have et øje, og alle hans ejendele ville blive fragtet i en lille kærre, trukket af en hvid hest.

Få troede dog på den slags snak. Indtil i 1938, da Charles Campbell - en veteran fra 1.

Verdenskrig og derfra blind på det ene øje - kom i svære økonomiske vanskeligheder og måtte give op.

Da han drog af sted på den tunge vej ned til den gamle anløbsbro, for for sidste gang at sejle over til fastlandet, blev kærren, som var læsset med hans habengut, trukket af en gammel, hvid hest.

Hvor utroligt og usandsynligt det end måtte forekomme én, så blev den synske kones profeti alligevel til virkelighed. “Lyden af kærrens knirkende og pibende hjul i gruset den dag kunne høres milevidt.”

– sagde Allan Mac Donald, som vidne til en legende.

ISLE OF JURA VINTAGE 1999 HEAVILY PEATED 55% - BOURBON CASK FINISH - 30 PPM En flot håndlavet single malt af sjældne og fornemme kvaliteter - en sand røgbombe. Tørverøgen modereres dog af de bløde vanilje og blomster noter – begge dele et resultat af de særligt udvalgte bourbon fade. En yderst forbløffende kombination af tørverøg, fyrretræ, vaniljewogecitrongræs.

Efter en lys rav farve med gyldne skær, er det nærliggende at det første der møder næsen er tørverøg, men også citrustoner, appelsinskal, citrongræs og ydermere en flot antydning af vanilje.

Smager vi på den, så går starten af søde æbler hurtigt over i en blanding af peber, tørv og almindelig tørverøg. Lidt appelsin og citronkage, knuste hasselnødder, og sød vanilje og lakrids.

Mere træ end man kan forvente af en 11årig. En finish af brændte mandler og

vanilje, bliver mere og mere tør og ebber kun langsomt ud.

Hvad er en boutique ? Det er et sted på Strøget hvor min kone går hen for at købe noget tøj ‘Made in China’, som er mere værd end et par gode flasker whisky, og som hun kun har på én eneste gang. Det lyder ikke som om jeg er begejstret, gør det vel ? For at være helt ærlig, så giver selve ordet mig noget der ligner kvalme… men det lader til at den seneste udgave fra Isle of Jura kunne gå hen og forandre den dårlige biklang af ordet for mig. Helt ærligt, altså !

Prophecy er en single malt whisky, som udelukkende er blevet skabt til ære for denne historie om : ‘Det tredje Øje’.

Omhyggeligt fremstillet fra et udvalg af de fineste og fortrinligt ældede Jura single malt whiskyer, gør Prophecy til en spiritus af inderlig røgethed.

En rig, mørk rav farve med glitrende, gyldne reflekser. Der dufter af tjæret lejrbål men det fortrænges langsomt af antydninger af sort lakrids og muskatnød. Kraftfulde smagsnoter af tørverøg, frisk kanel og stærke stænk fra havet angriber som det første dine smagsløg. Til sidst giver de tjærede lejrbåls toner langsomt efter, og baner vej for bløde lakridstoner og muskatnød.

Der går lang tid, inden tjæren, lakridsen og røgen forsvinder fra ganen.

Man har valgt at tappe denne malt på traditionel vis - uden køle filtrering – for at bevare den oprindelige egenart og for at levere den autentiske smag fra 1938.

WHISKY FOREDRAG.DK Whiskysmagning onsdag (vi har fri dagen efter - Kristi Himmelfartsdag) den 16. maj kl. 19.00 - Rådhuskælderen, Vestergade 17, 5000 Odense C.

Glenmorangie Quinta Ruban - 46% Glenmorangie Nectar D’Or - 46% Glenmorangie Finalta - 46% Ardbeg 10 år - 46%

Vi skal smage følgende: Karuizawa 8 år Pure Japanese Malt 40% Glenrothes 13 år Dun Bheagan Sherry Wood 43% Port Charlotte PC 8 Single Islay Malt Whisky 60,5% Caol Ila “Moch” Single Islay Malt Whisky 43% Bruichladdich Organic 2003 Single Islay Malt 46% Longmorn 15 år Highland Single Malt 45%

Romsmagning i Odense 30. august kl.

19.00 - 5000 Odense C.

Whiskysmagning Lørdag den 19. maj kl.

16.00 - General Rye, Prinsessegade 61, 7000 Fredericia Vi skal smage følgende: Caol Ila - Whiskymesse Malt - Single Islay Malt Whisky - 43% SMOKED! - Single Islay Malt Whisky 50% Peatfire - Single Islay Malt Whisky - 61,2% Kilchoman Single Islay Cask - Kolding Whiskylaug - 60,4% Alc. Springbank Vintage 1995 16 år Single Cask Port Wood Hogshead 53% Bowmore 12 år - Single Islay Malt Whisky - 40% Alc. Bruichladdich Lochindaal 2007 4 år 67,2% Hogshead Cask 3332 Glenmorangie arrangerer Whiskysmagning torsdag den 24. maj kl. 19.00 - Møllegade 32, 8000 Århus C. Vi skal smage følgende: Glenmorangie Original 10 år - 40% Glenmorangie Lasanta - 46%

Vi skal smage følgende: 1423 second Edition Panama Rum 16 år Panama El Dorado 12 år - Guyana + 3 til Rom aftapning fra Whiskymessen 10 år – Jamaica

udleveret et smageglas og derefter kan man købe sig til en Dram blandt de mange hundrede whisky & romvarianter, som koster fra 10,- kr. og op efter.... Vi arbejder på at lave 2 Masterclasses også.

Billetten indeholder følgende:

Whiskysmagning Lørdag den 1. september kl. 16.30 - hos Stauning med rundvisning Destilleriet Stauning, Stauningvej 38, 6900 Skjern Vi skal smage følgende: Stauning Traditional Reserve Stauning Peated Reserve Stauning Rye Second Opinion OCTOMORE 4:2_COMUS 167 ppm 61% Bunnahabhain 2001/2011 Signatory 10 år Denmark Cask 57,8% Kilchoman Denmark Cask 3. Release Sherry Butt 59,9% Talisker 1991 Double Matured Distillers Edition 45,8% + overraskelse Whiskyfestival i Hejls - Lørdag den 8. september fra kl. 12.00 til 18.00 - i Multihuset - Hejls Landevej 18, 6094 hejls Whisky.dk har fornøjelsen at invitere til whiskyfestival.

Konceptet går i al sin enkelhed ud på at man efter betalt entré på 100,- kr. får

Se alle de åbne foredrag på www.whiskyforedrag.dk , hvor alle over 18 år kan deltage.

· Entré til messen fra kl. 12.00 til 18.00 · 1 stk. Smageglas (Udleveres ved indgangen) Fredag den 14. september kl. 19.00 - Kulturhuset Indre By Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København Vi skal smage følgende: Dos Maderas Caribbean Ron Añejo 5+3 år 37,5% fra Barbedos & Guyana Ron Millonario Solera 15 år Reserva Especial 40% fra Peru Ron del Barrilito *** Superior Especial 43% fra Puerto Rico Cubaney Grand Reserva 12 år 38% fra den Dominikanske Republik Abuelo Anejo Reserva Superior Rum 7 år 40% fra Panama Rum Nation - Peruano 8 år 42% 70cl rom fra Peru Santiago de Cuba Ron Anejo 38% fra Cuba

Tag en overnatning med besøg i Whisky Shoppen - og lad tiden stü stille for en stund Stort udvalg af Whisky fra hele verden, samt Rom, Cognac og anden spiritus

WHISKY & ROM MAGASINET BESØGER

KAJS DUNGEON Vi har i efterhånden en del år haft en åben invitation til et besøg i Kajs kælder. Vi har hørt meget godt om den, udgravet i midten af haven og udført ned i mindste lille detalje. Så da vi langt om længe sad i sofaen i deres almindelige kælderen var vi rigtig spændte på at se denne vidunderlige whiskykælder. Men vi skulle først føres igennem Kajs faste ritualer for nye Dungeon gæster. En kølig i sofaen og nogle velvalgte små historier, billeder fra udgravningen, et kæmpe krater som størrelsen blev sat i relief da man lige netop kunne ane en person øverst i billedet. Hustruen Hannes eneste kommentar til Kajs skøre ide; det må du da gerne få, bare min nyanlagte have og mit Rhododendronbed forbliver intakt.

Kajs store gæstfrihed lyser ud af ham,

men man kan fornemme at Kaj selv er ved at eksplodere af spænding, som børn der venter på gaverne til juleaften, over at vise os sin kælder, og langt om længe sker det; vi trækker en reol til side i det lille kælderrum vi sad i og sikke et godt påfund og på den anden side af reolen er påmonteret en dør og vi træder et par skridt yderligere ned og en lang smal gang med fakler med levende lys langs væggene kommer til syne. Undervejs er der små indbyggede kasser med forskellige whiskyer med historier og billeder af Kaj og forskellige spændende personligheder Kaj har mødt gennem årene. Det er tydeligt at mærke den helt specielle gennemførte stemning, alt er gennemtænkt, lige fra den skotske musik som toner frem når man kommer ind i gangen, til det kunstige

spindelvæv på flaskerne. For enden af den kakkelbelagte gang er der en smuk sort smedejernslåge som er indgangen til skattekammeret.

Man mister lige pusten et øjeblik, for der er godt nok meget whisky overalt på reoler og i skabe og hvor er her godt nok rart at være. Stenene i loftet og på gulvet er hentet hjem fra Barcelona og flere af de øvrige elementer i form af reoler samt bordet og stolene er Kajs egen design.

Superhyggelig belysning overalt og de mange stearinlys sætter det sidste prik over i’et. Kaj fortæller os at han bruger rigtig mange kilo stearin om året, men hvor er det hyggeligt. På reolerne er whiskyen temaopdelt, så eksempelvis Skotlands mindste destilleri Edradour står alle aftapninger samlet et sted og med et lille

Der er fyldt med stemning i Kajs Dungeon og masser af spændende whisky og minder fra de mange Skotlands rejser

skilt, samt forskellige kander og andre ting fra destilleriet.

Han fortæller os at han tit om aftenen sidder i den gamle lænestol, med alle stearinlys tændt, måske stille musik, og måske en bog, og selvfølgelig en god dram i glasset – absolut stilhed, langt væk fra stress og jag og i disse omgivelser - det er simpelt hen guf for sjælen.

Der er whiskyflasker og små nipsting, kander, bøger, gamle indrammede billeder overalt og alt er sirligt lagt tilrette med stor sans for helheden.

I dette helt specielle lokale kan man hurtigt bruge mange timer i Kajs selskab, med gode røverhistorier fra de mange gode whiskyoplevelser, lige fra det første besøg på whiskymessen i Kolding i 2001, hvor han fik lysten til at udforske denne spændende gudedrik, til det første møde med whiskyskribenten Jim Murray, hvor snød han sig ind på whiskymessen og med et mål for øje, at få Jim Murrays autograf i Jim’s whiskybog. Han havde selvfølgelig købt entrebillet, men han undgik den kilometer lange kø ved meget bestemt at gå forbi dørmændene, med jakken over den ene arm og ligne en som havde været inde og bare var på vej tilbage. Vi hører også om de mange fantastiske oplevelser i

“Hver aften, hvis muligheden er tilstede - går Kaj ned i sin Dungeon og læser dagens avis og nyder et par dramme.”

Skotland med unikke rundvisninger uden for besøgstid og om de mange spændende personligheder Kaj har mødt. Der er også andet end Skotsk single malt på reolerne i Kajs Dungeon, her er nemlig også whisky fra Sveriges første og største destilleri Mackmyra. På et besøg hos Mackmyra i Gävle for en del år siden blev Kaj så begejstret for deres destillat så han købte et

fad - men det blev hurtigt til fad nummer to. Et af fadene ligger fremme på det store egetræsbord sammen med de flotte aftappede flasker samt originale vandkander og karafler. På whiskyfadet er der en lille plakette med indskriptionen; Mackmyra Reserve 2005 - Kajs Dungeon.

Kaj og Hanne har i 26 år været på en årlig shoppetur til London omkring juletid og det var også her interessen for whisky opstod. På flyet fik de altid en Famous Grouse miniature og med tiden prøvede Kaj nogle af de mere interessante Single Malts og fik smag for de gyldne skotske dråber.

Kaj og hustruen Hanne har været i Skotland 20 gange og de har besøgt 24 destillerier.

Tre af Kajs bedste whiskyoplevelser hedder; Ben Nevis 1975 – 26 år gammel på 53,9% og Rechlerich 1964 – 40 år gammel på 53,5% og endelig Port Ellen 1982 Old malt Cask fra 1982 – 18 år gammel på de klassiske 50% fra Douglas Laing.

Kaj Støvring er 60 år og fabrikant i Nordjylland og hvad kælderen har kostet at bygge ønsker Kaj ikke at komme ind på, men det tog 1 år at bygge den og han bliver ved med at fylde gode ting på hylderne.

Det er tydeligt at mærke den helt specielle gennemførte stemning, alt er gennemtænkt, lige fra den skotske musik som toner frem når man kommer ind i gangen, til det kunstige spindelvæv på flaskerne.

Det er i sandheden et fængsel (Dungeon), man gerne ville sidde i.....

JANUAR 2010

SNE OVER SPEYSIDE

Af Carsten Hering Nielsen

AnCnoc Warehouses under genopbygning

Som whiskyentusiast er man altid begejstret, når muligheden for at besøge Skotland forbedres. Det tog derfor ikke lang tid fra Ryan Air havde lanceret deres rute fra Billund til Edinburgh før jeg fik bestilt billet til en uges tid i det skotske i januar 2010. Men en ting er at bestille billet, en anden er at rejse af sted. Der var forlydender om massive mængder sne i pressen, og bevares, der var da sne i Danmark ved afrejsen og lidt ekstra vandpytter i Edinburgh ved ankomsten, men det tog ikke lang tid før konklusionen blev, at pressen som sædvanligt havde overdrevet. Således ubekymret fik jeg nøglen til den lejede Ford Focus og begav mig mod nord.

Det starter godt Det gik fint det første lange stykke vej, men efterhånden som bjergene blev højere og temperaturen lavere, kunne jeg jo godt se, at der da var faldet lidt sne. I Pitlochy var det meste omkring Blair Athol smeltet igen. På bakkerne bag Edradour kunne man dog uden problemer konstatere, at der var faldet rigelige mængder. Det var da også på småvejene deroppe, at jeg for første gang stiftede bekendtskab med smeltevandsrender, som havde fjernet vejbelægningen flere steder.

Pitlochy er den sydligste by i

Tusinder af fade (avisnyheder fra 8. januar 2010 nævnte tallet 100 millioner gallons maltwhisky!) fra bl.a.

Strathisla skulle reddes. nationalparken The Cairngorms, og derfra begyndte løjerne. Motorvej A9 går mod vest/nordvest udenom bjergene, og som det kan ses på billedet fra Dalwhinnie, lå der stadig store dynger af sne nedenfor de to worm tubs. Efterhånden som jeg nærmede mig skisportsstedet Aviemore, længere mod nord, stod det klart for mig hvorfor det lige var blevet lagt i det område. Der var kommet sne. Meget sne!

Speyside Jeg ved ikke om det er helt officielt, men for mig går grænsen til Speyside når man kører over broen i Grantown-on-Spey.

Normalt er der jo natur nok at kigge på, men jeg var alligevel noget overrasket over hvor voldsom strømmen var i Spey, da jeg

passerede. Jeg var kommet til Speyside.

Det var vinter, men mildt i vejret – og der var sne overalt. Jeg checkede ind på hotellet i Craigellachie og måtte så småt belave mig på, at der kunne komme lidt ekstra udfordringer på denne tur.

Slicks og B-veje Nu er en Ford Focus jo ikke verdens største bil. Praktisk og nem at komme rundt med, men ikke stor. På turen mod nord havde jeg syntes, at den var lidt vel livlig, og det var der en naturlig forklaring på, skulle det vise sig. Jeg kørte på slicks! Det føltes i hvert fald sådan. I Edinburgh havde man jo ikke problemer med sneen, så hvorfor skifte de dejlige sommerdæk ud? Det er der åbenbart ikke tradition for, så det gav lidt ekstra spænding i livet, når man drog ud i højlandet. Hele formålet med turen var jo at besøge destillerier, så det var bare med at komme af sted.

Imidlertid var jeg tilsyneladende også blevet lidt uvenner med min GPS. Eller også havde den ikke fået klar besked, og bragte mig derfor flere gange seriøst på afveje. Således fandt jeg mig selv med en photo opportunity på Blairfindy Farm (se foto). GPSen havde sendt mig ad en 4-cifret B-vej mod Tamnavulin. Et spor. Sne op til vinduerne på begge sider af bilen. Mudder eller is i hjulsporene, men til gengæld med

Her ses taget som er kollapset på Knockdu

10 cm dybe smeltevandspytter, hvis man forsøgte at stå ud. Jo tak. Jeg var blevet uvenner med min GPS. De lokale højlandsfarmere gloede uforstående på mig fra deres Range Rovere, når vi passerede hinanden i de få passagelommer der var på B-vejene. De vidste jo også, at vejen var oversvømmet længere fremme, og at skiltet stod lige rundt om hjørnet kun 25 meter før! Men så alligevel… De må jo have tænkt, at jeg jo fandt ud af det på et tidspunkt!

Ramte destillerier Mine trængsler var måske overraskende, i lyset af, at jeg ikke havde overvejet forekomsten af heavy snow i højlandet i januar. Det vil jeg gøre i fremtiden. Men de var ikke nær så overraskende som de ødelæggelser jeg blev vidne til på turen rundt.

Grunden til, at jeg kom til Blairfindy Farm var, at jeg fra Glenlivet skulle længere sydover til Tamnavulin. Her tager man ikke imod besøgende, men i dagene i januar 2010 tog de heller ikke mod medarbejdere.

Der var fare for, at dele af selve destilleriets kedelbygning kunne styrte sammen. Så der var lukket for al produktion. Godt det samme, for der lå meterhøje snedriver på lastvognsparkeringen, så det ikke var muligt at komme til og fra med leverancer (se fotos).

Både i The Quaich Bar og i baren på Highlander Inn blev fortalt den ene mere utrolige historie efter den anden om ødelagte bygninger, og endnu værre, om whiskyfade i overhængende fare for ødelæggelse. Folk troede knapt på beretningerne, selv om det var næsten 14 dage siden de første skader havde vist sig.

Det var først nu, at man begyndte at få overblik over skadernes omfang.

I Dufftown var det gået hårdt for sig.

Hos William Grants/Glenfiddich blev tage trykket, så murene blev presset ud af spærenes tryk. Officielle tal fra Grant’s taler om 230.000 berørte fade. På billedet ses en af de mindre lagerbygninger med Balvenie Castle i baggrunden til venstre og pagodetagene på Glenfiddich til højre.

Værst så det ud omkring Keith, hvor hele 31 af Pernod Ricards enorme lagerbygninger i Malcolmburn nær Mulben var ramt. Tusinder af fade (avisnyheder fra 8. januar 2010 nævnte tallet 100 millioner gallons maltwhisky!) fra bl.a. Strathisla skulle reddes. Efterfølgende skrev Chivas Brothers i juli 2010 kontrakt på nyopførelse af 31 lagerbygninger (hver over 40 meter lange), i takt med, at de gamle kunne blive tømt for fade og revet ned. Det tog tid på grund af den stadige sammenstyrtningsfare.

Knockdhu Tilbage til mine egne oplevelser: Flere af de mindre veje var lukkede på grund af erosion og oversvømmelser. På vejen til Huntly løb en mindre smeltevandsflod over vejen, og tog det halve af en grusvej med undervejs. Overalt var der mindre forsinkelser som følge af udbedringer, så den ene vejbane var spærret. Det havde nær kostet mig min største oplevelse. Efter et besøg på Glendronach var jeg på vej til Knockdhu. GPSen drillede igen og blev ved med at sende mig tilbage til en spærret vej, og efter at have siddet i kø i næsten 20 minutter var jeg ved at opgive at køre ud til Knockdhu. Når man kommer sydfra, er der kun småveje – var jeg kommet fra Keithsiden havde det været piece of cake.

Tålmodigheden betalte sig, for det var på Knockdhu jeg fik mine bedste billeder af elendighederne. Jeg bankede på en dør, mødte en mand, og stod pludselig med hovedet ud af vinduet oppe i kedelhuset,

med perfekt udsyn ned gennem det balrede tag på lagerbygningen og ned til de slumrende fade, der lå og skuttede sig i kulden. Steffen Bräuner var på pletten senere på foråret, hvorfra man kan se bunkerne af murbrokker efter lagerbygningerne er revet ned. På AnCnocs Facebookside kan man se de nye bygninger.

Man spilder ikke tiden, når whiskyen er i fare! Læs mere om Knockdhu i artiklen af Johan Bäckström på side 56.

Ikke alt er jammer På trods af alle uhensigtsmæssighederne for Deres udsendte, ødelæggelser og omkostninger for destillerierne, så er der jo aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. I Whisky & Rom nummer 2 var der på side 43 en beretning om Glenfiddich Snow Phoenix. Det var den særlige aftapning Glenfiddich lavede af de fade der pludselig blev hjemløse som følge af de ramponerede lagerbygninger på Balvenie og Glenfiddich i Dufftown. Snow Phoenix var en ganske vellykket dram og den blev da også revet væk ved udgivelsen.

På Whiskymessen 2011 forsvandt flaskerne som dug for solen, og det gjaldt overalt hvor den blev præsenteret. Der kom hele 60.000 flasker på markedet, men hypet om den gode historie, en overkommelig pris og gode skudsmål fra whiskyentusiaster over hele verden betød, at den fra første dag var eftertragtet af såvel samlere som konsumenter over den ganske verden.

Ryan Air flyver stadig fra Billund til Edinburgh. Efter den første sæson indstillede man desværre ruten i vinterhalvåret, men så må man jo være ekstra omhyggelig med at komme af sted mens der flyves. Mon ikke der i år kan blive tid et par uger i juni? Det tror jeg vist nok der kan! Ses vi?

Knockdhu Warehouses efter nedrivning - nu begynder det h책rde arbejde med genopbygning.

ROM SKOLEN

ROM SKOLEN

Af Ingvar ”Rom Thomsen”

Når man har gæret færdig, har vi det man kalder ”sukkerrørs-vin” som kan svinge i styrken fra 5- 16 % alkohol. For at få det til rom af en brugbar alkoholstyrke må man bruge en metode som kineserne opfandt ca 1.000 år før vor tidsregning. Metoden kaldes destillering.

Metoden blev forfinet af araberne som også er fader til ordet Alkohol.

Destillering baserer sig på den fysiske lov at alkohol har et lavere kogepunkt end vand.

Det betyder at når ”sukkerrørs-vinen” når en temperatur på 78,3 grader så koger det, hvilket betyder at alkoholen fordamper fra vandet, som jo først koger ved 100 grader.

Den oprindelige destillationsmetode var af typen Pott still som vi i dag typisk kender fra whisky verdenen.

I romverdenen anvendes der grundlæggende 3 typer af destillationskedler. > Pott still > Kolonne still/ Coffey still > “Fransk type”/ Amagnac Pott still Virker ved at man hælder ”sukkerrørs-vinen” i den største kedel og begynder at varme den op. Oftest ved at lede varm damp ind i kedlen gennem tynde rør, der derved afgiver varmen til væsken. Når ”sukkerrørs-vinen” når op på 78,3 grader er det alkoholen der fordamper fra væsken og stiger op gennem toppen og ud af svanehalsen og over i den næste beholder hvor dampene koncentrerer sig igen til væske.

Caribien bruger man ofte pott stills der er udviklet med 2 efterfølgende koncentratore.

I hver af dem opvarmes væske igen så den fordamper videre. Til sidst når man en kølespiral der bliver afkølet med vand der bevirker at den total farveløse rom løber ud og kan blive opsamlet. Ofte i store ståltanke. Når man har en stor start pot og 2 efterfølgende koncentratorer får man en ”trippel destillering i et gennemløb.

Master destilleren har til opgave at styre denne proces. Når man starter opvarmningen, er det første der kommer ud af pott stillen ikke rigtigt rent endnu,

DER ER MANGE VEJE TIL ROM! I sammenligning med whisky er der en del flere variationer i produktionen. Rom kan laves på mindst 3 helt forskellige destillationskedler. Alkoholen kan variere fra 60 – 92%. Lagringen på tønder kan være i enkelt tønder, i en solera. Modningen kan foregå kort og hurtig i varmt klima eller langsommere og længere under tempererede forhold.

ROM SKOLEN

det er uklart og har en lav alkohol procent.

På engelsk kalder man det head (hoved).

Det tager man fra og hælder sammen med næste portions ”sukkerrørs-vin” så det bliver destilleret igen. Efter et stykke tid bliver det der kommer ud helt klart og når alkoholprocenten når omkring 60, så får man det der kaldes heart (hjertet) nogle kalder det også for ”cuttet”. Det er den gode og brugbare del af destillationen. På et tidspunkt har man fået destilleret det meste alkohol ud af ”sukkerrørs-vinen” og så stiger temperaturen og vandindholdet. Nu skal master destilleren stoppe for hjertet /”cuttet” og lede resten som man kalder halen i en særlig beholder. Halen indgår også i næste destillation.

Den alkohol man får ud af denne destillationsform ligger ofte mellem 60 – 70 % alkohol og er ofte karakteriseret ved at være meget rig på smagsnuancer også kaldet smagsestere. De stammer fra gæringsprocessen og kommer med over i den færdige alkohol, fordi pott stills er konstrueret så der ikke filtreres så meget fra.

Hvor meget der kommer med over afhænger meget af kedlernes form og hvor kraftigt man varmer op. Ved en kedel med en høj

Destilleringen er en af de vigtige punkter i skabelsen af rommens smag. Bruger man pott stills som i whisky, får man en kraftig og smagsrig rom med mange nuancer.

Bruger man kolonne stills får man filtreret de mere kantede ting fra og får en mere ren og elegant rom ud af det. hals, vil meget af alkoholdampene falde tilbage i beholderen og en mere fin alkohol komme ud til sidst. Hvorimod en korthalset kedel med høj temperatur vil slippe mange ”urenheder” med over som er med til at sætte en kraftig smag.

Rom der laves på disse kedler kaldes logisk nok ”pott still rom” og er typisk for ”sømandsrom” som ”Sea Wynde” og ”Pussers Rum”.

Kedlerne af denne type findes typisk i brug i Jamaica, Barbados og i et vist omfang i Britisk Guyana. I Barbados bliver denne rom næsten altid blandet med en anden type rom som laves på kolonne stil (se senere). Det er rom som ”Mount Gay” fra destilleriet af samme navn, ”RL Seales”, ”Doorly’s” ”rum Sixtysix” fra Foursquare destilleriet. Eller ”Cockspur”, fra West Indies Rum Distillery.

El Dorado fra Britisk Guyana er også et mix mellem pott still rom og kolonnestil og det samme gælder for Diplomatico fra Venezuela.

Problemet med denne type destillationskedler er at de er langsomme (og dermed dyre) at destillere på, da den laves i batch (portioner) Når der ikke er mere alkohol i potten, skal den tømmes og ny sukkerrørsvin skal fyldes på og varmes op. Fordelen er at den er meget nænsom ved ”sukkerrørs-vinen”, så kan man finde, de mange spændende smagsnuancer man har udviklet i gæringsprocessen, i det endelige destillat.

Ca 10-15 % af verdens romproduktion sker efter Pott still metoden.

Kolonne still/ Coffey still Industrialiseringen som prægede Europa i 18 hundrede tallet, havde også betydning for alkoholproduktionen. Man udviklede en meget mere effektiv destillationsmetode kaldet Kolonne still (på engelsk Column still) Den blev udviklet i 1826 af Robert Stein og første gang anvendt på det skotske graindestilleri ”Cameron Bridge Grain Distillery”. Typen kaldes også ”Patent still” eller ”Coffey still” efter den Irske tolder Aeneas Coffey, som i 1931, videreudviklede og tog patent på denne type destillationskedel.

Det er en lang mere effektiv og industrialiseret destillationsmetode. Den gør det muligt at lade destilleringen løbe kontinuerligt og enkelte anlæg er så effektive at de kan producere 90.000 liter alkohol på et døgn.

Destillationsmetoden blev introduceret i Cuba med stor succes i midten af 1800 tallet.

På det tidspunkt var Cuba besat af Spanien og verdensmarkedet var domineret af rom fra Jamaica. Spanien kunne imidlertid godt tænke sig at vinde en større del af verdensmarkedet på rom.

Derfor udskrev ”Det kongelige spanske

udviklingsråd” en konkurrence om hvem der kunne lave den bedste rom. Det førte til en del udvandring fra Spanien til Cuba, hvor flere ville prøve lykken i rom branchen.

De første der startede og som vi særligt kender i dag var Bacardi familien. Facundo Bacardi Massó udvandrede med sin familie fra Catalanien og grundlage sin fabrik i Santiago de Cuba i 1862. Han fik kort efter følge af brødrene Benjamin and Eduardo Camp som ligeledes forlod Spanien og tog til samme by. De etablerede sammen med deres partner Evaristo Alvarez fabrikken Matusalem i 1872. Sidst men ikke mindst rejste José Arechabala fra Vizcaya I Spanien til Cárdenas i Cuba og grundlage fabrikken Havana Club i 1878.

Alle disse fabrikker, nogle nye andre allerede etablerede, blev udstyret med den, på det tidspunkt helt nye teknik med kolonnedestillations anlæg. Dette var med til at skabe en helt ny romstil som hurtigt blev kaldt enten ”Den spanske stil” eller den ”Cubanske stil”. Denne nye romstil gik hurtig sin sejrsgang i verden og udkonkurrerede hurtig den Jamaicanske rom.

Så udviklingsrådet havde held med sin plan.

Årsagen til succesen var at brugen af kolonneanlæggene, som for det første producerede rommen meget billigere, men for det andet lavede en meget mere drikkelig rom. Brugen af kolonnerne bevirkede at man kunne filtrere den kraftige og dårligt smagende fuselolie og andre lignende smagsstoffer fra i processen, så rommen blev langt mere drikkelig for de fleste mennesker.

Metoden har været så effektiv at omkring 90 % af al rom der produceres i dag, laves på den type anlæg.

ROM SKOLEN

En moderne still, der er en kombination af pott og kolonne. (Ørbæk) foto: Rom Thomsen)

Hvordan virker et kolonneanlæg?

I et kolonneanlæg ledes ”sukkerrørs-vinen” ind igennem rør i toppen af en meget høj rørsøjle og så ”bruser den ned igennem søjlen. For hver halve meter er der en plade der næsten lukker søjlen. I den er der ”kopper” hvor væsken løber igennem og ned i næste etage.

jo længere nede man udtager det. Den smagsfyldige rom tilsættes så efterfølgende det færdige destillat.

Fra bunden af rørsøjlen (kolonnen) kommer der flere hundrede grader varm luft ind, der stiger op gennem kolonnen.

De fleste kolonneanlæg kan justeres til at køre på forskellige måder ved at ændre på dampen og hastigheden det løber igennem anlægget og en del andre steder. Det bevirker at rommens smag kan ændres en hel del.

Den første kolonne dampen kommer ind i hedder analyzeren og den næste rectifieren. I rectifieren afkøles dampen efterhånden som det stiger på i kolonnen og det kondenseres til alkohol. Jo højere man kommer op i kolonne jo mere koncentreret bliver det.

Ved toppen kan man komme helt op til 96.5 % rent alkohol, hvilket man normalt kalder ”hospitalssprit”.

Oftest udtager man alkoholen længere nede i kolonnen, hvor der er en bedre balance mellem alkohol og romsmag. For det meste udtages alkoholen under 80%.

Nogle fabrikker tapper også noget alkohol længere nede i kolonnen for at bruge det som smagsforstærker fordi der indeholder mere oprindelig smag fra ”sukkerrørs-vinen”

Jo flere kolonner der er ifølge af hinanden i anlægget, jo mere ”ren” er rommen, da de ekstra kolonner bruges til at filtrere fusel og lignende fra.

Denne destillationsmetode er langt mere effektiv end pott stills, da processen kan løbe uendeligt. Så længe der kommer ”sukkerrørs-vin ind i den ene ende og damp i den anden, kan man tappe alkohol af anlægget.

“Fransk type”/ Amagnac Da franskmændene begyndte at producere rom i områder de havde erobret i Caribien.

Martinique, Guadeloupe, Marie-Galante, St. Barths og Haiti, brugte de i første omgang destillationsanlæg som de havde taget med fra Cognacproduktionen, såkaldte ” Alembic Charentais” Med tiden udvikler det sig som den mere traditionelle romproduktion også gjorde,

man får en type destillationskedel som er en kombination af en pott stil og en kolonne.

I bunden hvor der varmes op er der en pott still type og ovenpå er der bygget et slags kolonne med ”kop-bunde” og som helt specielt bruger man ”sukkerrørs-vinen” til afkøling af alkoholdampene.

Denne type kedel bruger man også i dag til Armagnac i Gascoigne i Frankrig, hvor den formodentlig er opfundet.

Kombinationen af pott still og kolonner går også i dag sin sejrsgang i nye danske whisky destillerier som Braunstein og Ørbæk.

Kedlerne er blevet videreudviklet specielt af tyske kedelbyggere så man kan få det bedste fra både pott still og kolonne still og kun skulle destillere en gang.

Af Ingvar ”Rom Thomsen”

LAGRING OG MODNING ROMMEN FORÆDLES

Når alkoholen kommer ud af destilleringskedlen, uanset set hvilken kedel vi har brugt, smager den ikke ret meget af rom. Oftest kaldes den ikke rom, men aguardiente (spansk ord for aquavit, brændt vin). Men bare det at aguardiente står i en ståltank i nogle måneder, udvikler smagen sig væsentligt. Langsomt udvikles der en markant duft og smag af rom.

Bulk rom En meget stor del af den rom der laves på de helt store romfabrikker i verden sælges som ”Bulk rom”. Det vil sige at sælges og laves i enorme mængder og pumpes i tankskibe eller enorme transporttanke. Når de kommer frem til køberens tappeanlæg tilsættes der evt. smagsstoffer og farvekaramel og det tappes på flaske med køberens egen label. Det har således aldrig set en trætønde eller et lagringsanlæg. Det er til gengæld oftest til salg for en billig penge.

Hvid rom Hvid rom af dårligere kvalitet (Bacardi og lign.) bliver kun lagret et par måneder i ståltanke og tilsættes evt. lidt smagsessenser og tappes væk med så som hvid rom. De bedre kvalitetsrom bliver lagret op til 3 år på brugte amerikanske bourbon fade.

Rommen tager så lidt smag og brun farve fra bourbonfadet. Bartenders er imidlertid meget insisterende på at rom til drinks og

cocktails skal være helt hvid. Det betyder at man behandler rommen ved at filtrere den gennem trækul også kaldet aktiv kul. Det fjerner den let brune farve men desværre også en del af smagen. I en god kvalitets hvid rom som f.eks. Ron Santiago de Cuba kan man dog stadig tydelig smage at den har været fadlagret. Det er lidt synd at bartenderne ikke kan lære at lave romdrinks med brun rom, det giver mere smag.

bourbonindustri og de bliver således til rådighed for romproduktionen, men de er i skarp konkurrence med hele verdens whiskyindustri med skotterne i spidsen.

Årgangs rom eller ”ron añejo” Brun rom også kaldet årgangsrom. På spansk ”ron añejo”, får man når man lagrer rommen i egetræstønder i flere år. I whiskyverden skal de have været på egetræstønder i 3 år før det må kaldes whisky. Samme regel gælder ikke med rom. De fleste lande må det kaldes rom, uanset hvor kort eller længe det lagres. En undtagelse er Venezuela som kræver en lagring på 2 år før det må kaldes rom.

I bourbonindustrien brænder man tønderne indvendigt før man fylder whiskey i dem. Det bevirker at der dannes et tyndt, eller tykt lag aktivt kul i tønden, alt efter hvor hårdt man brænder. Dette lag, samt varmepåvirkningen af træet øger samspillet mellem træ og alkohol. Tøndefabrikkerne leverer tønderne med forskellig grad af brænding. Den kraftigste kaldes krokodillebrænding, fordi tønden brændes så meget at ovefladen kan sammenlignes med det meget knoprede krokodilleskind.

Til lagring bruger man tønder der har været brugt i amerikansk bourbon produktion først. Det skyldes alene det faktum, at de er billigere at købe. Amerikanerne må kun bruge tønderne til bourbon en gang, så der bliver en hel del tønder sendt på brugt markedet hvert år.

I 2006 blev der produceret over 946.000 nye egetræstønder i den amerikanske

Bourbontønder laves af træsorten ”hvid amerikansk eg” som er en af verdens 113 forskellige egetræssorter. Denne egetræsart er specielt kendetegnet ved at den afgiver karamelsødme og vanilje til den alkohol der puttes i.

Tønderne brændes ofte inden de genfyldes med rom, for at skabe et nyt lag aktivt træ, der kan arbejde sammen med rommen.

Samtidig aktiveres der et ny lag i træet der kan afgive smagsstoffer til rommen.

Der er ikke nogen fast standard for hvor stærk rommen er når den påfyldes tønderne.

Ron Zacapa fortynder rommen med vand til 60%, andre går længere ned. Herefter sættes tønderne på lager til modning.

Andre fabrikker fortynder løbende rommen ned hver gang de skifter tønder i den cubanske version af solerametoden.(se senere) Franskmændene på Martinique, Guadaloupe og få andre øer, bruger ofte alene franske egetræstønder, eller en meget stor andel af franske egetræstønder som bliver lavet af en særlig egetræstype der gror i Limousin- eller Troncais skovene i Frankrig.

Denne type egetræ giver en hel del tørhed pga. den store mængde tanniner og garvesyrer der er i fransk egetræ.

Fransk rom kaldes ”Rhum Agricole” (landbrugsrom eller bonderom) og er en hel særlig type rom der minder langt mere om Cognac end om rom. Det skyldes primært brugen af fransk egetræ. Her bruges typisk nye tønder i en kort periode for at give meget smag til rommen og efter ½ - 1 år skiftes der til tønder der har været bruget flere gange før. Hvis man lader rommen ligge for længe på nye franske fade, vil taninerne være alt for dominerende og smagen vil være ”som at bide i en egekæp”. Hvor lagring på amerikanske bourbonfade giver mere og mere sødme og rundhed med tiden, bliver rom lagret på franske egetræstønder, mere og mere tørre og fadprægede med tiden.

De opnår således aldrig den sødme som normalt kendetegner rom.

Rommen modnes Modning i Carribien går, på grund af den høje temperatur, ca. 3 gange så hurtig som med whisky i Skotland. 5 års lagring af rom i Caribisk klima, svarer således i modning til ca. 15 års lagring af whisky i Skotland.

Til gengæld er ”Angels’ share” ”englenes andel” altså den del der fordamper ud af tønderne, tæt på 9 – 12 % årligt i forhold til ca. 2% i Skotland.

Nogle fabrikker ønsker at forlænge modningen og samtidig undgå den store

“Modningen i brugte bourbontønder af amerikansk hvid eg er altafgørende for forvandlingen af rommen fra den hvide rom vi kender fra drinks, til den brune rom vi bruger til at sippe rent. Nu er bruges der desuden i stigende grad brugte sherryfade til at lave fadfinish med.” fordampning, det opnår de ved at placere lagerhusene i bjergene som Ron Zacapa og Ron Botran der har lagt dem i 2300 meters højde. Her er temperaturen lav og jævn over hele året.

Specielt engelske romfirmaer køber rommen i Caribien og transporterer tønderne til England hvor de lagres til modning under meget køligere klima, hvilket reducerer fordampningen og tøndepåvirkningen væsentligt.

Under modningsprocessen arbejder rommen sammen med træets indholdsstoffer og danner særlige aldehydforbindelser f.eks. vanillin som vi kender fra vanilje. I de første mange år bliver rommen mere rund og let drikkelig, de lidt ”hårde” og sprittede kanter rundes af. Med tiden udtrækkes der mere og mere smag af egetræ, ”fadpræg” kalder man det.

Det kan dog med tiden tage overhånd. Så får man et overvældende smagsindtryk af noget der næsten kan betegnes ”moseeg”.

Der findes flere meget gamle aftapninger af Demerara rom fra British Guyana, f.eks.

Vintage 1971 fra ”Gordon og Macphail” på 35 år og ”Rum Nation Demerara 1975” 31 år de har et meget stort fadpræg. Men når der har været skænket ca. 1 time, udvikles mange andre smagsnoter, så de bedre kan tage kampen op mod fadet.

For det meste får rommen lov til at modnes i tønder indtil ”master roneroen” (ham der laver blanding af rom) skal bruge den i et parti rom. Det kan variere meget fra 3 – 25 år.

Når rommen skal tappes på flasker vælger ”master roneroen” de tønder der tilsammen vil give den samme smag som sidste gang man tappede f.eks. Ron Abuelo 7 år. De udvælges med næsen. Der indgår typisk 50 fade i sådan en batch. Hvis man bare tapper fra fadet og i flasken, ville der være ret stor forskel i smagen, hver gang man skiftede til en ny tønde. De udvikler sig meget forskellig alt efter hvor mange gange tønden her været brugt, og hvor i lagerhuset tønden her ligget.

Det er ikke kun alderen der betyder noget.

Normalt er udvælgelsen af hvilke tønder der indgår i en batch (aftapning), lagt i hænderne på en enkelt master ronero, eller dennes assistent. Havana Club har imidlertid udvidet dette begreb ved udgivelsen af rommen med titlen: ”Selección de Maestros”.

Her deltager 6 af Cubas førende master roneros Cesar Martí, José Luis González, Tranquilino Valencia, Abel Morales and Manuel Calderón med Don Jose Navarro i spidsen, i udvælgelsen af de tønder der har kvalitet til at denne særlige rom. De skal være enige før en tønde går med i produktionen. ”Selección de Maestros” aftappes ved 45 % som er Havana Clubs fadstyrke for den sidste del af lagringen.

I romserien ”Plantation” der sælges af Cognachuset ”Pierre Ferrand” bliver meget af den indkøbte caribiske rom transporteret til Chateau de Bonbonnet i Cognac distriktet i Frankrig og får en finish på brugte cognac fade.

St. Etienne fra Martinique som er Rhum Agricole har, indtil nu,lavet 2 rom med finish på henholdsvis cognacfade og

whiskyfade der har været ”smokehead” Islay whisky i. Altså en rom med røgsmag på.

Opthimus fra den Dominikanske republik laver deres 25 årige rom med 3 forskellige finish fra henholdsvis Tempranillo vin, Tomatin whisky og Portvins fade.

Det er en udvikling vi kender fra single malt whisky og den vil sikkert udvikle sig lige så meget inden for rombranchen over tid.

Sistema Solera For et få en hurtigere og mere harmonisk udvikling af rommen, supplerer nogle romfabrikker den traditionelle lagring, med solerametoden, som er udviklet af spanske sherry huse.

Den praktiserer på 2 måder: > Den klassiske Solera > Den ”Cubanske” Solera Den klassiske solera metode: Metoden baserer sig på at man på et tidspunkt etablerer sin solera ved at placere tønder med rom i rækker oven over hinanden. Rommen i hver række har forskellig alder. Den ældste placeres i bunden og den yngste i toppen Det kan f.eks. være således: Øverst - 2 år gammel rom Mellem 1 - 6 år gammel rom Mellem 2 - 9 år gammel rom Nederst - 12 år gammel rom Man tapper så fra bunden = solera (spansk for gulv) Normalt kun 1/3 af tønden om året. Så bliver der plads i tønden og der tappes rom fra laget ovenover (der er lidt yngre). Nu indeholder tønden en blanding af rom i forskellige aldre.

Man kan nu tappe rom fra 3 nederste lag ned i næst nederste o.s.v og til sidst tilsætter man rom i de øverste tønder. Det kan være frisk rom eller en særlig blanding man laver af forskellige årgange af tønder man har på det almindelige lager.

Denne måde at lagre på gør at modningsprocessen går hurtigere. I overført betydning hjælper den gamle rom, den nye med hurtigere at blive gammel!

Det er imidlertid ikke logisk at bevise at rommen har en bestemt alder når den aftappes, da den med årene er et mix af

mange forskellige rom som med tiden er tappet ned gennem systemet.

Nogle påstår at aldersbetegnelsen dækker over den tid det mindst vil tage rommen at passere gennem systemet, det virker imidlertid mere som om at man beslutter sig for et tal der passer med modningen på rom der modnet i enkeltstående tønder.

En rom der er lavet på denne måde er ”Santa Teresa 1796 Ron Antiguo de Solera” fra Venezuela, som angives som 15 år gammel rom. Rom Millonario fra Peru er ligeledes en kendt solararom.

Den ”Cubanske” solera metode: Dette er en noget anden variation af det klassiske solerabegreb. Her etablerer man ikke en reol, eller tønder oven på hinanden. Her ligger tønderne på lageret, uafhængigt af hinanden og så med passende mellemrum hældes mange tønder sammen i store ”kar” eller beholdere. Her tilsættes så en del ældre rom også nydestilleret ” aguardiente” (brændevin – med høj alkoholprocent). Samtidig justeres alkoholprocenten ned mod den styrke som dan tappes på flaske ved.Det er måden den praktiseres på i Cuba. Både på Havana Club fabrikken og Ron Santiago de Cuba, samt på en lang række andre romfabrikker i Carribien.

Ron Zacapa og Ron Botran har udviklet denne metode videre, så de på forskellige steder i soleraforløbet, bruger egetræstønder af forskellig type.

Med Ron Zacapa solera 23. forløber det således: Den lange lagringstid forløber i de forskellige mindre tønder. De store kar bruges kun i en kort periode medens rommen blandes. > Først tappes den friske rom i bourbontønder, uforarbejdet fra bourbon destilleriet. > Efter en lagring i flere år hældes de i et stort kar og tilsættes en portion ældre rom fra lageret. > Så tappes det i Bourbonfade der er hårdt brændt indvendig. > Efter en lagring i flere år hældes de i et stort kar og tilsættes en portion ældre rom fra lageret.

> Så tappes det i sherryfade der kommer fra Spanien. Typisk fade der har indeholdt Fino sherry > Efter en lagring i flere år hældes de i et stort kar og tilsættes en portion ældre rom fra lageret. > Så tappes det i sherryfade der kommer fra Spanien. Typisk fade der har indeholdt Pedro Ximenes sherry (den sødeste og fede sherry) > Efter en lagring i flere år hældes de i et stort kar og blandes, fortyndes til 40% og er klar til at tappes på flasker og sælger som ”Ron Zacapa solera 23” > Hvis det skal sælges som ”Ron Zacapa solera X.O.” så skal de lige tilsættes lidt mere gammel rom fra lageret og tappes på fade der har været fransk Cognac i før. Her hviler det så et par år mere før det bliver til Ron Zacapa X.O. Når rommen er blandet færdig tappes den på flaske og så stopper udviklingen af smagen. Rom er altså ikke som vin eller portvin, der fortsætter udviklingen af smag, efter den er tappet. På den anden side, sker der heller ikke nogen ændring i smagen til det dårligere.

Single cask rom Fra whiskyens verden kender vi fænomenet ”Single Cask” - altså en enkelt fads aftapning. Hvor man vælger at aftappe en enkelt tønde whisky, fordi den har en særlig god smag. Dette begreb er så småt ved at brede sig til rom også. For få år tilbage kom de første enketfads aftapninger. De blev importeret af Mac Y og havde navnet ”the Secret Treasures” og omfattede fade fra Cuba, Barbados, Trinidad og et par andre lande.

I anledning af Mac y’s 15 års jubilæum i 2011 blev der importeret et enkelt fad fra fra Jamaica. Det blev delt i 2 så den ene halvdel blev tappet ved fadstyrke (cask strength) 63% og den anden halvdel blev vandet ned til 45 %.

Plantation rom der importeres til Europa af Cognachuset Pierre Ferrand har nu også sat et par fade på plakaten. Det er bl.a. fade fra Trinidad, Barbados, Panama. De kendes på den sorte Plantation etikette. Der er ingen tvivl om at rombrancen vil udvikle sig meget på dette område i de kommende år.

De går simpelthen i whiskyens fodspor.

MAGNUS FAGERSTRÖM

Hvordan/ hvorfor begyndte du at samle på whisky?

Min interesse for whisky tog fart i begyndelsen af 2000, da jeg havde besøgt Whiskymessen i København.

Jeg begyndte at læse om whisky og senere at samle. I 2004 begyndte jeg at lave notater, til hvilke typer whisky jeg prøvede, og gav dem tilmed point efter kvalitet. I dag, 7 år senere, har 4000 whisky været omkring mine smagsløg. Lige så stille satte shopping-genet ind, og jeg handlede hyppigere end tidligere, og fik efterhånden købt mere, end jeg kunne nå at konsumere. Det ignorerede jeg dog, da fornøjelsen af at handle de interessante dråber var for stor.

Senere kom smagninger på programmet, både for kolleger og venner.

Dertil kom foredrag, og jeg blev medlem af diverse whiskyklubber etc.

Din baggrund?

Min interesse for whisky ledte til, at jeg i 2009 fik job hos Symposion International AB, som opererer som importør af whisky til Sverige.

I dag arbejder jeg som produktansvarlig, hvilket indebærer indkøb og salg af de produkter, man på varelisten finder hos os. Vi samarbejder bl.a. med Gordon & MacPhail, Springbank, Nikka Whisky, Duncan Taylor, Liquid Sun og Vintage Malt. Det er ikke udelukkende whisky, vi har også, -også cognac, armagnac, calvados, rom, vodka og brændevin i vores sortiment.

Hvorfor lige BenRiach?

I 2007 fandt jeg interessen for at samle på whisky i form af en bestemt type, og ikke bare dem jeg havde smagt. Spørgsmålet for mig var, hvad jeg skulle samle på, -hvilken type,. En vis serie, et vist destilleri...

Et bestemt destilleri var genren der inspirerede mig mest, og da jeg har samlet på mange forskellige ting i mit liv, vidste jeg, at jeg her ville have fuldendt denne samling. For at sikre mulighed for dette, var der en del destillerier der faldt fra i overvejelserne. En ven havde ved et par tilfælde budt mig på BenRiach malt og jeg kunne virkelig lide, hvad jeg smagte. Eftersom destilleriet havde fået ny ejer i 2004, og at det der forinden blot havde udgivet en enkelt aftapning, var det her muligt at skaffe alle flasker med lidt grundig eftersøgning. Således var der ikke uoverskueligt mange flasker at indsamle. Det fakta har dog ændret sig siden.

Lidt forskellige detaljer havde indflydelse på min bestemmelse for at samle på BenRiach. Fra dette destilleri fandtes både røgede og ikke-røgede eksempler, hvilket jeg fandt interessant. Historien om BenRich starter helt tilbage i 1898, men allerede i 1900 blev det lukket og derefter genåbnet i 1965, og da dette er mit fødselsår, var det også medvirkende til, hvorpå valget faldt. Desværre findes der ikke en whisky fra destilleriet destilleret i dette år.

Jeg begyndte min søgen efter de flasker, jeg vidste eksisterede, og med lidt hjælp fra en samler i Belgien, Bert Bruyneel, fik jeg fat i størstedelen af min samling.

Efter godt et års indsamling var der dog endnu 4 flasker, jeg ikke havde fundet.

Bert havde dem i sin samling, men han ville nødigt sælge dem til mig. Efter nogen overtalelse og forhandling tilbød han mig at sælge samtlige flasker fra sin samling bestående af 80 forskellige. Jeg havde mulighed for at låne pengene af min bank, så jeg købte dem alle, -og så var min samling komplet, troede jeg. Nogle eksempler var endda dobbelt i min samling nu, men det viste sig dog, at der fandtes nogle flasker, jeg ikke vidste eksisterede. Dem fik jeg senere skaffet, og havde nu en komplet samling. Desværre er jeg ikke alene om opdagelsen af, hvor meget god whisky BenRiach har på lager. Flere og flere enkeltfade aftappes, og det bliver svært at fortsætte køb af alle de nye spændende udgivelser, ikke mindst økonomisk. Nu hvor jeg har en komplet samling, er det dog absolut ikke nemt at stoppe her.

Hvor mange gange har du været i Skotland / hos BenRiach?

Indtil nu har jeg besøgt BenRiach to gange, og det vil helt sikkert blive til mange flere gange. En af mine bedste oplevelser var, da Stewart Buchanan, Distillery Manager, lod mig smage en 1970’er direkte fra fadet. En karakteristisk whisky jeg senere købte tre flasker af, da fadet var aftappet. En anden fantastisk oplevelse var, da jeg i april 2009 arrangerede en stor BenRiach single cask smagning, med nogle af de dubletter jeg købte af Bert.

Alan McConnochie, som var destillerimanager i de første år efter 2004, da BenRiach skiftede ejer, kom til Sverige og lavede en smagning indeholdende 21 forskellige single cask eksempler, samtlige fra BenRiach. I lokalet hvor smagningen foregik, havde jeg stillet hele kollektionen op, hvilken bestod af 184 forskellige flasker, inklusiv uafhængige aftapninger.

Det var et fascinerende syn.

Den dyreste flaske BenRiach i samlingen?

Samlingen består i dag af over 345 forskellige flasker fra BenRiach, hvoraf 225 er flasker aftappet af destilleriet selv. Tre af dem har en helt særlig betydning for mig; en pakke med to flasker Kap Storms, hvilke er specielt aftappet for Sydafrika.

Jeg lavede noget research på dem online, hvorefter jeg sendte en email til Whisky Live i Sydafrika, som gav mig forbindelse til importøren. Han kunne arrangere nogle eksemplarer til mig, og ville senere henvende sig med en pris. Han kiggede lidt nærmere på min hjemmeside, og så

“Her ses Magnus Fagerström foran sin store samling.”

at jeg havde fødselsdag ikke længe efter.

Derfor talte han med to sydafrikanere, der var medpartnere i BenRiach, og de besluttede sammen, at jeg skulle have flaskerne i gave. Så jeg fik tilsendt de to flasker samt et lykønskende fødselsdagskort.

I 2010 så jeg at McTears i Glasgow, Skotland, ville bortauktionere en særlig aftapning af BenRiach til velgørenhed. Det var den eneste der var aftappet, så den måtte jeg have! Dog havde de skønnet en pris på 1000-2000£ hvilket svarer til 10.000-20.000 kr plus salær. Dette betød, at jeg med stor sandsynlighed ikke havde råd til at købe den.

Dagen for auktionen kom snigende, sad jeg nervøst derhjemme foran skærmen for at byde. Den første flaske på auktionen var en Ben Nevis fra 1965, hvilken gik til 1800£ plus salær på 25%.

- Hvis jeg skulle have råd til min BenRiach, måtte den ikke komme op i den prisklasse, tænkte jeg. Den næste flaske blev solgt for beskedne 500£, så her blev håbet tændt igen. Da det blev tid til BenRiach, fik de ikke nogle bud på startskuddet a 800£, så de startede på 400£ i stedet. Jeg bød ved

600£ og blev ikke overbudt! -så med salær blev udgiften omkring 700£, svarende til ca 6750,- kr., hvilket jeg fandt som et udmærket køb.

Jeg kontaktede BenRiach og fandt ud af, at fadet var tilbage på deres lager, så de sendte mig en mindre prøve, så jeg tilmed fik lov at smage whiskyen, jeg lige havde købt. Den er stadig forseglet...

Den tredje flaske som har stor betydning for mig, findes der også kun et eneste eksempel af. I 2010, da jeg blev 45 år, inviterede jeg en flok whiskykammerater til smagning. Vi smagte seks forskellige enkeltfadsaftapninger samt seks forskellige 1965-årgange og ikke mindst seks af mine egne favoritter. Det var en fantastisk dag.

Som en gave havde venner fået aftappet to flasker af et udvalgt fad til mig, hvilket herefter var blevet blandet med andre fade.

Så jeg har utroligt nok to flasker whiskys fra BenRiach, som ingen andre har mulighed for at tilegne sig. Den ene blev åbnet og tømt til festen, den anden gemt godt i samlingen. Jeg finder det ret imponerende at have en flaske whisky med sit eget navn skrevet på.

Der er kun produceret 40 flasker af denne eksklusive 32 책rig BenRiach - og kun 1 flaske har fundet vej til Danmark. Destilleret den 26. juni 1978 og lagt p책 fad no. 6337 for at blive aftappet ved 40.1% efter 32 책r.

Men den dyreste flaske i samlingen har jeg netop erhvervet til den nette sum af 1500£ - det er en 32 årig udgave, som kun findes i 40 eksemplarer.

Hvad er samlingen værd?

At vurdere min samling er ret svært, da det for individuelle vil være forskelligt, hvor meget den er værd.

Samtidig tror jeg ikke, der er mange der finder interesse i at købe en så stor samling. Men for at give en sandsynlig vurdering kunne prisen være omkring 50.000£ Flasker fra 1965?

Ud over min ”lille” samling af BenRiach, har jeg en mindre samling af whisky, der er destilleret i mit fødselsår, nemlig 1965. I denne samling har jeg omkring 50 flasker, og min idé er

at have et godt udvalg til en smagning, når jeg fylder 50 år.

Med stor selvfølge har jeg mange andre forskellige whisky, da jeg finder såsom ældre aftapninger interessante.

Tilmed har jeg, iblandt de 400 flasker der ikke er BenRiach, nogle Port Ellen, Brora, Ardbeg, Springbank, Yoichi og også fra andre foretrukne destillerier.

FAKTA Magnus har også sin egen hjemmeside – hvor man kan læse om hans mange forskellige flasker whisky, samt se billeder af samlingen. Han arrangerer også whiskysmagninger for whiskyentusiaster.

Besøg hans hjemmeside: www.magnuswhisky.com

4 HURTIGE TIL STEWART BUCHANAN PRODUCTION MANAGER - BENRIACH DISTILLERY

1. Hvilke tanker gør du dig, når du hører om en sådan samling?

2. Hvor stor vigtighed har det for et lille destilleri som BenRiach at have disse entusiastiske samlere?

3. Hvordan ser du det Skandinaviske marked for jer?

4. Noget upcoming i nær fremtid?

Af Rikke Juhl

Nu hvor jeg har været med fra begyndelsen i 2004, synes jeg det er helt fantastisk at se den udvikling, der er sket, at BenRiach har spredt sig til så bredt et marked. Med min stilling som produktionsansvarlig bliver jeg som regel ikke involveret i tallene, men jeg kan følge udviklingen og den stigende interesse i BenRiach, gennem den kontakt jeg har med både organisationer og private, som hyppigt besøger destilleriet. I min gæstebog maler der sig et fascinerende billede af, hvordan vi har nået ud i hver eneste krog af verden. ”Mund til mund” markedsføring har været helt uvurderlig for os, da vi har haft et meget lille budget, afstemt til det lille firma vi er.

Som ”grønne” var vi i 2004 nødt til bare at kickstarte og hælde noget whisky i folks glas!!

Heldigvis havde vi overtaget destilleriet stadig med lidt ”i glasset” med whisky destilleret tilbage i 1966, så vi kunne heraf lægge ud med en smuk række af spændende udtryk, og feedbacken var forrygende fra dag et. Jeg tror, at der på det tidspunkt var et mangelfuldt sortiment af noget friskt og nyt på markedet.

Vores største samler, Magnus Fagerström i Sverige, er et stort aktiv for os. Han har hver en flaske vi har produceret og i mange tilfælde to af hver! Til forskel for mange andre samlere er han meget åben omkring sin samling, og lader gerne andre smage og opleve den. Og heraf har vi i tiden fået mange, mange flere tilhængere..

Der findes mange ord som kan beskrive whisky og whiskynydere, men i sidste ende handler det i sandhed blot om passion, og for mig findes der ikke noget mere glædeligt end at se og dele den passion for BenRiach single malt, hvoraf jeg selv er med til fremstillingen.

Magnus er primært i dialog med salgsteamet, men han ved at døren altid er åben for ham på destilleriet, og at han bare skal sige til, hvis der på noget tidspunkt er noget han mangler.

Dette gælder desuden for alle der har et privat fad på BenRiach og også øvrige BenRiach entusiaster. De er i sidste ende vores sande ambassadører og derfor af stor vigtighed for os.

Skandinavien har været det marked, der i de seneste tre år er vokset hurtigst. Den viden

og værdsættelse for single malt er utrolig, og som det ser ud lige nu, set fra besøgstallet på destilleriet, stiger interessen år for år!

Næste år bliver et spændende år for firmaet; planerne tager ligeså stille form for at genåbne vores eget maltegulv, hvilket har været en personlig drøm i mange år. Selvom det har været ”nedlagt” siden 1998, er udstyrets tilstand perfekt. Det meste på min tjek-liste er krydset af, og processen som står på lige nu er at få fornyet vandsuppleringen.

Vores første skridt vil afhænge af vejrforholdene. Jeg håber det bliver tidligt forår, men vi må afvente vinterens eventuelle overraskelser.

Forhåbentlig vil jeg malte omkring 150 ton byg årligt, hvilket vil mæskes og destilleres separat fra vores normale produktion og sat til side for den fremtidige ”floor malted only” -række.

Det bliver hårdt arbejde, men det bliver samtidig det hele værd, og jeg ser frem til at komme i gang.

Vi står aldrig stille hos BenRiach. Jeg er sikker på at have et par overraskelser klar i ærmet.

Hold øjnene åbne!

I KRONHJORTENS STJERNETEGN AF WALTER TENTSCHERT

Det var en narko pusher, der startede det hele. Dalmore destilleriet, som ligger godt 30 kilometer nord for Inverness, blev grundlagt i 1839 af Sir Alexander Matheson, en dengang nyrig forretningsmand og godsejer, hvis formue til dels stammede fra handel med opium i det fjerne østen.

Det var hans snedige forretnings næse, der fortalte ham at det store engområde ved Cromartie fjorden så glimrende egnede sig til et whisky destilleri. Dalmore - som han kaldte det, og som er det gæliske udtryk for ’stor eng’ - kunne indbringe ham mere end den traditionelle fåreavl. Matheson havde da heller ikke i sinde at destillere selv, men lejede straks de færdige bygninger ud til den stedlige Sunderland familie, sammen med en del af godsets jordbrugsland.

Ingen kendte endnu til fulde hvad der

bestemte en maltwhiskys karakter. Man hældte mest til den anskuelse, at det var vandet, der var nøglen. Afgjort var det i hvert fald, at beliggenheden for Dalmore var valgt til at kunne udnytte det klare, kolde vand fra Loch Kildermorie, hvilket de lokale, illegale spritsmuglere havde tillagt mystiske kræfter, længe før det legale destilleri åbnede.

I 1866 gik Sunderland familien konkurs og efterlod desværre destilleriet i en mere eller mindre forfalden tilstand. Det afskrækkede dog ikke tre medlemmer af Mackenzie klanen - brødrene Andrew, Alexander og Charles Mackenzie. Deres far - William Mackenzie - og godsforvalter for Alex Matheson, havde længe set det store potentiale, der lå i Dalmore destilleriet. I 1867 tilskyndede han derfor sine sønner til

at overtage lejemålet af destilleriet og det tilhørende landbrug. Og sådan startede et næsten 100-år varende Mackenzie-Dalmore eventyr.

Landbruget forsynede destilleriet med byg, mens gårdenes dyr blev fodret med affald fra destilleringen og til gengæld leverede gødning til afgrøderne - et sandt perpetuum mobile. På alle måder viste Andrew Mackenzie sig som den medfødte farmer, og samtidig en dygtig opdrætter af Aberdeen Angus kvæg med mange ’Champions’.

Der var nu gået 28 år siden Alexander Matheson havde bygget Dalmore, så det var ikke så overraskende, at der var brug for noget investering til reparation og vedligehold af bygningerne og redskaberne.

DAVID G. ROBERTSON

RARE WHISKY DIRECTOR - THE DALMORE

Født i 1968 og opvokset tæt på destilleriet Royal Brackla. Blev i 1994 den yngste Distillery manager på Macallan. Siden ansættelsen hos Whyte & MacKay i 2006 har David haft ansvaret for deres nye “Rare & Prestige” serie.

Et nyt påfyldningsanlæg blev etableret og en kobbersmed fra Edinburgh blev sat til at reparere det ene destilleringsapparat.

Brødrene Charlie og Alex flyttede ind i det fashionable Dalmore House, for at tage sig af det daglige.

Den 1. januar 1868 var den første serie af maltet byg klar til destillation. Men den 12. januar skrev Andrew Mackenzie i sin dagbog ”Arbejderne fejrede deres Nytår i dag.”

Det var ganske almindeligt i de skotske landdistrikter fra dengang, at folk holdt sig til den ’gamle’ Julianske kalender - frem for den ’nye’ Gregorianske fra 1752 - og altså fejrede deres Nytår på årets 12. dag. Så - og der var såre lidt at gøre ved det - da diverse tømmermænd havde lagt sig, gik arbejdsstyrken i gang med at male den første malt den 22. januar 1868. Hen over en kold vinter weekend var fermenteringen fuldført og den første ’wash’ var klar til destillation mandag den 27. Det må have været en fantastisk begivenhed for Mackezie brødrene, da den første, klare sprit løb ud af det blanke apparatur. Men i sin typisk tilbageholdende stil noterede Andrew Mackenzie ”Vi havde den første whisky igennem brænderne i dag, og vi smagte på den. Den var af fin kvalitet og meget klar. Sendte flere fade af den nye whisky ud i dag.”

Der var langt til den så kaldte ’Immature Spirits Act’, som pålagde producenterne

en minimum modnings periode på to år, så meget whisky blev solgt, og konsumeret som rå sprit - ’New Make’. Den rene sprit skulle derfor være af høj kvalitet, for at sikre overlevelsen af et destillerings foretagende. Dalmore mødte publikums anerkendelse til fulde, og som Andrew skrev om det lokale marked ”...det mødte stor tilfredsstillelse oppe i Invergordon og der udtaltes generel tilfredshed nede i Dingwall.” Da Dalmores korte, første destillerings sæson sluttede i marts noteredes en produktions volumen på godt og vel 70.000 liter.

Den nye destillerings sæson begyndte ikke før i november, og den lange stille periode brugtes til de mange aktiviteter, som et stort landbrug bød på. Landbrugsog whisky produktion gik hånd i hånd i datidens Skotland, hvor whisky udfyldte de lange vinter måneder og landbrug de ditto sommer perioder. Som nævnt var Andrew Mackenzie en passioneret landmand, og en travl whisky mager, så følgende optegnelse i hans dagbog er en passende beskrivelse af hans karakter ”8. august 1872 - I dag klokken 15:00 blev jeg gift til Annie E. Martin af pastor William Arnot. Det gik godt.”

Måske var det bare en typisk, victoriansk, presbyteriansk tilbageholdenhed, men han viser betydelig mere følsomhed og engagement, når hans dagbogsindlæg beskriver hans præmietyr eller hans whisky.

Allerede syv år efter overtagelsen øgede brødrene produktionen i destilleriet ved at installere to nye ’stills’ til de to eksisterende.

Det er vel nok værd at bemærke, at den øverste del af en af disse 1874’er ’spirit stills’ har overlevet til i dag.

Da Sir Alexander Matheson døde i 1886 solgte sønnen Sir Kenneth Matheson destilleriet med tilhørende landbrug til Mackenzie brødrene for £14.500. Det var et røverkøb - selv i disse dage. Dog - for at skaffe kapital til denne langsigtede investering - måtte Andrew modvilligt sælge sine værdifulde heste og noget af sit prisvindende Angus kvæg.

Omtrent på denne tid solgte Mackenzierne ’self ’ eller ’single’ malt whisky i forskellige varianter. Noget whisky gik i nye fade kendt som ’distillery wood’ - mens andet blev fyldt på tidligere sherry fade. For de sande feinschmeckere modnede man Dalmore whisky mellem fem og seks år, mens der generelt stadig var stor efterspørgsel efter yngre aftapninger. På den tid kom ’self ’ malt også under stort pres fra blended whisky med købmænd som Andrew Usher, Arthur Bell, Johnny Walker, Matthew Gloag, John Dewar og alle de andre ’Whisky Baroner’ ved roret, men ikke mindst fra mindre seriøse blendere, der solgte hvad som helst under navnet whisky.

For at kunne konkurrere på dette særdeles

Dalmore har en max. produktionskapasitet p책 3.7 millioner liter r책sprit om 책ret og har solgt nogle af de dyreste whiskys i verden.

overfyldte marked, måtte emballagen være rigtig. De yngre udgaver af Dalmore blev tilbudt på flasker med iøjnefaldende klan tern etiketter, mens de ældre og dyrere ’self ’ malts kom med en mere beskeden, offwhite mærkning. Mackenzierne var stolte af deres klan, så den lå lige til højrebenet, at udstille deres klan emblem - hjortehovedet med det tolvtakkede gevir - som motiv på deres etiketter.

Et af klanens våbenskjold viser dette ’royale’ gevir med indskriften ’Ciudic’n Righ’ - ’Hjælp Kongen’ - idet Colin Fitzgerald i 1263 med et enkelt spydkast reddede Kong Alexander III fra at blive stanget af en vild hjort. I taknemmelighed forlenede kongen ham land og titel, og ret til at føre dette ædle hjortehoved i sit våbenskjold.

Colin var søn af Kenneth, hvilket på gælisk bliver til Mackenzie. Langt senere - i 1786 - bestilte Sir Francis Humberston Mackenzie, 1’st Baron of Seaforth, Chieftain of Clan Mackenzie et billede til minde om denne begivenhed. George III’s hofmaler Benjamin West malede billedet ’The Fury of the Stag’. Dette massive maleri på 368 x 522 cm hænger i dag på National Galery i Edinburgh.

Gennem årene har fremstillingen af hjortehovedet på Dalmores etiketter været mere eller mindre overbevisende - sågar komiske.

Selv i disse tidlige år, hvor marketing og

Den klassiske hængelås på “The spirit Safe”

reklame var en nærmest ubevidst kunst, kunne et mærkat, der fremviste skotske ikoner, såsom bjerge, søer, slotte, kiltklædte krigere og noble kronhjorte, bestemt være med til at fremme salget af varen.

I 1895 steg produktionen af Dalmore ’self ’ whisky til enorme 1,2 million liter, og i denne travle periode var der 23 arbejdere beskæftiget på destilleriet. Men det var ikke kun på bredden af Cromarty fjorden, at der var gang i den. Idet blended whisky havde sin fremgang over hele det gigantiske Britiske Imperium, skød der ikke mindre end 33 nye malt whisky destillerier op i det sidste årti af 18’hundred tallet.

De gode tider fortsatte desværre ikke ind i det nye århundrede, og med så mange nye destillerier til at pumpe store mængder whisky på markedet, varede det ikke ret længe før der opstod en kæmpe whisky loch. Denne farlige overproduktion truede med at decimere industrien, lige så såre den havde vokset sig stor. De skyldige var straks identificeret. Det var blenderne især brødrene Walter og Robert Pattison - derom kunne der ikke herske nogen tvivl.

Sådan så Mackenzierne på det, og det var de ikke ene om. Sammen med deres fæller indenfor malt whisky fremstillingen startede de derfor en kampagne for at begrænse udtrykket ’Whisky’, til udelukkende at omfatte malt whisky. Sagen kom for retten

i London forstaden Islington - af alle steder - hvor værtshusholderen James Davidge og nogle ligesindede stod anklaget for at sælge under betegnelsen ’Old Malt Whisky’ ’selvom det ikke var af den natur, substans og kvalitet, som dette kræver’. Deres blends indeholdt faktisk mindre end 10% malt, mod resten i form af grain whisky, samt nogle obskure tilsætningsstoffer, såsom eddikesyre, petroleum og sakkarin. Ud over dommen mod svindlerne fastslog retten, at ’whisky skulle bestå af spiritus destilleret i en pot still’. Beruset af en sand sejersfornemmelse skrev Andrew Mackenzie ” Det er den generelle opfattelse, at blenderne, takket være deres ustyrlige grådighed, selv har bidraget til deres ulykke, ved at lade umoden patent spiritus passere som ædel gammel skotsk whisky, og den vidt spredte folkelige sympati er derfor imod dem.”

Det var dog på ingen måde slutningen på affæren. Sammenslutningen af blendere fik skabt så megen debat, at der i 1908 blev nedsat en kongelig kommission, for at undersøge sagen - det der populært blev kaldet ’What is Whisky ?’ sagen. Efter 33 lange møder kom kommissionen året efter med en rapport, der legalt definerede whisky nemlig - ’at det er en spiritus, destilleret af en mæskning af korn, omdannet til sukker.’

Både malt, blended og grain var derfor at betragte som whisky. Mackenzierne var

naturligvis chokerede og skrækslagne og Dalmore forblev lukket under 1909-10 sæsonen. En aftale med Perth blenderne John Dewar & Sons, der længe havde brugt Dalmore, reddede situationen. Dewars købte et stort kvantum af modnet whisky, og garanterede ikke at sælge det videre til andet brug.

Et sprængfyldt kapitel i Dalmores historie blev føjet til under Første Verdenskrig. Som så mange andre destillerier var Dalmore blevet lukket, og i 1917 skiftede fokus fra malt til krudt. Flåden brugte bygningerne til at fremstille dybhavsminer. De forlod først destilleriet i 1920, stort set ødelagt af flere eksplosioner og en omfattende brand.

Ud over det, så sprang ikke en eneste mine i ’Northern Barrage’ mellem Orkney og Norge. Det er næsten overflødigt at nævne, at Mackenzierne straks indledte en retssag mod Admiralitetet.

De vandt - dog ikke før der var gået flere år og debatten havde rundet House of Lords.

Men længe før slaget mellem brødrene Mackenzie og Royal Navy endte med en såkaldt kompensation for skaderne, havde Dalmore genoptaget sin produktion.

Major William F. Mackenzie - veteran fra krigen og officer i 3rd Seaforth Highlanders - havde nu overtaget kommandoen over Dalmore. Han stod for genopbygning, udvidelse og moderniseringen af det vold-

Mackenzierne er stolte af deres klan emblem hjortehovedet med det tolvtakkede gevir . Så det pryder deres whiskyflasker - emblemet blev tildelt til klanen af King Alexander III af Scotland

tagne destilleri, og bragte produktionen op til 850.000 liter rå sprit i 1922 sæsonen - den højeste siden de glade ’90ere. Andrew Mackenzie må have været stolt af sin søn.

Den 12. september 1923 døde Andrew Mackenzie 81 år gammel. Da havde han været ved roret på Dalmore i over et halvt århundrede, og havde opnået at blive præsident for ’Pot Still Malt Whisky Distillers Association’ undervejs. Han bør absolut saluteres som en af whisky historiens sande helte.

En af bestemmelserne i Andrew Mackenzies testamente var, at der skulle dannes et aktieselskab til at videreføre Dalmore. Et sådant blev registreret i januar 1927. På den tid var whisky industrien i vanskeligheder igen. Denne gang var skurken en Andrew Volstead, en amerikansk, republikansk politiker, der fik gennemtvunget forbudslovene mod salg og distribution af alkohol i sit land. Mange af de små, selvstændige destillerier bukkede under, eller blev let bytte for den mægtige sammenslutning af blendere ’Distillers Company Ltd.’ som opkøbte dem for en slik. Dalmore var ikke immun overfor situationen, og bogførte store tab i de år. Det krævede stor energi og handlekraft for at styre det nydannede selskab gennem skærene. Men Major Wil-

liam F. Mackenzie viste sig i besiddelse af begge dele.

Lykkelig vis, og takket være Major Mackenzies utrættelige salgsfremstød, red Dalmore stormen af. Ophævelsen af ’US Prohibition’ i slutningen af 1933 blev en betydningsfuld faktor i den skotske whisky industri.

En passant kan her nævnes, at det også gavnede de velkendt sparsommelige skotter, at man i Amerika vedtog en ny lov i forbindelse med produktionen af amerikansk whiskey, i hvilken der var en bestemmelse om, ’at Bourbon kun måtte lagres på ny eg’. Det skabte snart et kæmpe overskud af brugte whiskey tønder, som skotterne så kunne få til en billig penge.

Den sidste del af mellemkrigsårene svingede således atter over til den bibelske kategori af ’de syv lykkelige år’. Dalmore arbejdede for fuld styrke, og salgsbøgerne bugnede. Da krigen brød ud sidst i 1939 sluttede Major Mackenzies søn - Hector - sig til Seaforth Highlanders, hans faders gamle regiment. Også han viste sig at have leder evner, samt mod og beslutsomhed i vanskelige situationer, hvilket blandt andet indbragte ham ’Military Cross’ i den konflikt. Men det var egenskaber, der ikke var ubetydelige, også når det drejer sig om at drive en mere fredelig virksomhed.

Efter krigen gik Hector ’HAC’ Mackenzie ind i familie firmaet. Senere i 1946 overtog han kontrollen, da hans far - den gamle major - blev alvorligt syg og kort efter døde.

En fjern slægtning - Morris Crichton - var bestyrelsesformand på det tidspunkt, og HAC - den nye major - blev valgt til administrerende direktør. Med samme energi, som hans far havde udvist 25 år tidligere kastede HAC sig nu over opgaverne, og moderniserede samtidig destillerifunktionerne yderligere. Forbedringer inkluderede afskaffelsen af de eksisterende gulv malterier. I 1956 blev disse gammeldags, rygbrækkende torturkamre erstattet af moderne Saladin Box maskiner, der kunne udføre arbejdet på den halve tid, uden at det gik ud over ergologikken eller andre erhvervssygdomme. Disse bokse forblev hos Dalmore indtil 1982, hvorefter man gik over til at købe færdig malt udefra.

HAC Mackenzie gik meget op i at opretholde balancen mellem moderne innovation og traditionelle metoder, og han skriver ”Vores målsætning har netop været, ikke at pille ved de gamle, traditionelle metoder i fremstillingen af whisky, men samtidig indføre moderne, arbejds besparende foranstaltninger, hvor og hvornår det overhovedet var muligt. Vi er nu nået langt hen imod målet, at opnå maksimal effektivitet

Warehouse hos Dalmore, som indeholder mange spændende fade - alt lige fra olorosso sherry fade fra sherryhuset i Spanien Gonzales Byass til brugte bourbon fade fra Kentucky. Der er også brugte vinfade fra Frankrig, samt madeira, Marsala og portvins fade

og lønsomhed i den virksomhed, som min bedstefar og hans brødre har grundlagt.”

Sidst i 50’erne realiserede en del af familiens aktionærer deres andele. En sammenlægning af Dalmore med de hæderkronede gamle whisky mæglere James Whyte og Charles Mackay - trofaste, gamle kunder - bød sig nu som en ikke utænkelig sikring af fremtiden.

Whyte familien og Mackenzierne havde faktisk været venner siden Andrew Mackenzies unge dage, og i maj 1960 slog de to firmaer pjalterne sammen og dannede det nye, børsnoterede firma ’Dalmore, Whyte & Mackay Ltd.’ Efterfølgende blev aktierne tilgængelige for den bredere offentlighed.

Et næsten hundrede år varende ejerskab af familien Mackenzie, som strakte sig over tre generationer, var nu ved at være forbi.

I sin bog ’Goodness Nose’ skriver Richard Paterson - fra hvem mange af de her skrevne oplysninger stammer - ”Det var takket være sammenlægningen af Dalmore og Whyte & Mackay, at jeg kom til at stå på destilleriets gårdsplads denne sommer

eftermiddag i 1972, forhippet på at lære alt om Dalmore. I de følgende uger kom jeg til at bevæge mig i Andrew, Charles og William Mackenzies fodspor, og til tider - især i de fugtige, gamle lagerbygninger - kunne jeg næsten føle deres tilstedeværelse.” Hans ellers så gode næse fortalte ham ikke allerede dengang, at noget af det whisky, der sov i fadene, var destilleret i disse mænds levetid og skulle komme til at spille en stor rolle i hans egen fremtid som master distiller.

På den tid omfattede arbejdsstyrken John MacDonald og Drew Sinclair, der begge gik hen og blev managers. Mange destillerier var kendetegnet ved at antage flere generationer af den samme familie, og denne tradition blev sandelig videreført hos Dalmore. For tre generationer Dunnetts var ansættelsen mere end bare en arbejdsplads - det var nærmere et andet hjem. Således var det også med nu afdøde Drew Sinclair, der i bedste Dalmore tradition startede i malteriet, hvor også hans far Dave og senere hans bror David havde deres gang.

Han kunne fortælle, at man nogen gange -

især på varme sommerdage - kunne opleve, at fermenteringen blev voldsomt aktiv og skummede og spruttede over det hele. Det skulle stoppes og det i en fart. Svaret var sæbespåner. Ifølge Drew smed man bare en håndfuld spåner ud i den frådende wash, og væskens gemyt blev dæmpet.

En spøjs tradition, som Drew kunne fortælle om var ’dramming’. Man fik sig en dram New Make eller ’clearic’ tre gange om dagen. Klokken syv om morgenen stillede arbejderne sig i kø foran bryggerens kontor, for at få den første dram. Ved middagstid var man klar til dram nummer to, og lige før fyraften fik man sig en gå-hjem-dram.

Og det var helt ny, rå sprit på mellem 63 og 68% hældt op i store glas, der her var tale om ! Selv den mængde var ikke nok for nogen af de hårde drenge. De smurte hænder og ansigt ind i støv og smuds, og fortalte bryggeren, at de havde udført noget beskidt arbejde, så de fortjente sig en ’dirty dram’.

Den skik er selvfølgelig - desværre - afskaffet i dag, af flere end en grund, men et lille

digt af ’mashman’ Dod Anderson fra 1978, vidner om især myndighedernes iver for at beherske den afgiftspligtige væske.

Jo - i dag er meget anderledes på Dalmore end i de gode gamle dage med Andrew Mackenzie, selv om den øverste del af still nummer to stammer fra 1874 og stadig er i brug. Disse stills, eller ’big bastards’ - som Paterson stolt kalder dem - skinner til stadighed, som om de lige var installeret, helt ulig disse mørke, dystre apparater, man finder på nogle af de mere ’industrielle’ destillerier. Så hvad er hemmeligheden ?

Med Drew Sinclairs ord er der kun en måde at holde dem skinnende på ”Ståluld, masser af sved, og et tyndt lag linolie !”

Denne sved kommer fra mændene på Dalmore, og man fornemmer deres håndelag og dedikation i spritten. Dalmore har altid været - og er fortsat - en tæt sammentømret familie af hårdt arbejdende, stolte individualister. Men ikke kun mændene.

Når man bliver vist rundt på destilleriet af lovely Jane, Shauna, Morag, eller en

anden af pigerne fra det nye Visitor Center, fornemmer man klart deres stolthed, over at være en del af familien Dalmore.

I smagerummet fortæller Jane stolt om alle de smagsindtryk, man kan opleve i en dram Dalmore - om æbler og pærer, om citroner og appelsiner, om mørk chokolade og figner, mandler, kanel, maltbolsje og fennikel. Og med glimt i øjet fortæller hun om amerikaneren der spurgte hende ”Jamen hvornår kommer i chokoladen i ?”

Ud over et fantastisk sortiment af ’daglig’ whisky, tilbydes Dalmore i dag i en lind strøm af gamle, sjældne udgivelser, udelukkende kreeret af Richard Paterson og David Robertson, for feinschmeckere og samlere. De kaldes ’Rare and Prestigious’ og årgangene i den seneste serie har alle fået navne efter himmellegemer eller disses gudeskikkelser. Der er månegudinden ’Selene’ en 58 år gammel skønhed. Vi har ’Eos’ morgenrødets gudinde og ’Aurora’ bedre kendt som fænomenet Nordlys, og så naturligvis ’Astrum’ et af de latinske ord for stjerne. Dermed er det vel ikke så langt fra,

at påstå, at Dalmore er født under ’Kronhjortens Stjernetegn’.

Bagom kulisserne pรฅ et skotsk destilleri

KNOCKDHU DISTILLERY Af Johan Baeckstrรถm

M

ed forudtaget mening om at jeg skulle mødes af blæst, regn, tåge og kulde satte jeg mig i flyet i Arlanda, Sverige mod Aberdeen i Skotland. Jeg skulle sande at jeg var helt fejl på den. Det, der ventede mig, viste sig at være en uge med høj solskin, klar luft og blå himmel. Temperaturen nærmede sig 20 grader i skyggen. I oktober. I Skotland!

På en bænk i ankomsthallen i lufthavnen i Aberdeen sad Gordon Bruce, distillery manager på Knockdhu siden august 2006 og ventede på mig. Gordon har en lang karriere i whiskybranchen bag sig. Han begyndte som mashman på Pulteney Distillery i 1988, et destilleri som han i øvrigt senere blev manager for. Gordon har også været manager på Balblair Distillery, som ligesom Pulteney og Knockdhu, ja sågar Speyburn og Balmenach, indgår i koncernen Inver House Distillers, som ejes af det Thailandske spiritus imperium, International Beverage.

Efter en times bilkørsel på mørke, snævre og øde landeveje lander jeg hos Mrs. Johnson som havde tilbudt mig et værelse til 60 pund pr nat. Det at bo på en Bed & Breakfast med kun få værelser kan jeg varmt anbefale. Det et ekstra krydderi til oplevelsen at komme tæt

på en familie i lokalområdet, med interessante diskussioner om livet i Skotland i al almindelighed, over en kop te eller en dram.

Nå, det skulle jo ikke handle om hvordan man skal rejse og bo i Skotland men hvordan det går til bagom kulisserne på et destilleri. På Knockdhu er man 8 ansatte inklusiv direktionen. Gordon, Alistair, Fraser, Ally, Alex, Cyril, James og Ian, det er gutterne som laver anCnoc til os. Det er disse herrer som tog sig kærligt af mig i en uge på destilleriet.

Jeg blev overrasket over at erfare at man håndterer hele produktionen en mand ad gangen.

Gutterne arbejder på skift; 06-14, 14-22, 22-06.

Udover det har man noget som kaldes ”spare shift”. På denne vagt arbejder man ikke med selve produktionen, men laver alt andet som også skal gøres; der gøres rent, og man laver og reparerer forskellige ting.

Knochdhu er et ganske traditionelt destilleri, ”dette er det mest højteknologiske vi har” siger Gordon og pegede på en lille lommeregner.

Her er intet automatiseret og computerstyret, som ellers flere og flere destillerier bliver, men på Knockdhu foregår stort set alt manuelt. Jeg må erkende at jeg synes det er en smule mere sexet, end at se hver eneste del af processen på en computerskærm.

Min første dag blev næsten for meget for min stakkels hjerne. ”Vi må sørge for at holde temperaturen på det første vand på præcis 69 grader. Så ligger blandingen med malten på præcis 63,5 hvilket er optimalt” forklarer Fraser, samtidigt med at han springer op ad en trappe til stillrummet og tager et hurtigt blik på alkoholen som flyder fra spiritsafen, ”vi skal cutte spritten på det rigtige tidspunkt” siger han. Der er stadig lidt tid endnu, inden der skal cuttes, så vi går ned af trapperne gennem the mash room, og op af en anden lille trappe og ender i gæringsrummet med de 6 gærkar lavet af Oregon pinewood. (fyrretræ, red.) En tung duft fra gæringskarrene hænger i luften, selv om der er udluftning i taget. ”Gærkar nummer 4 har opført sig mærkeligt og kunne måske finde på at gære over” siger han idet han løfter det tunge trælåg. Han kigger kort på det og siger ”nej, det opfører sig som det skal” konstaterer han. Vi går tilbage til stillrummet og nu er det blevet tid til at cutte. Jeg drejer håndtaget på spritskabet, så resten kan flyde tilbage for at blive destilleret igen i anden destillering. Herefter forøgede vi dampen på potstillen til max, og så kunne vi forlade den et øjeblik, for at tilsætte flydende gær til urten, som nu har trukket sukkeret ud i det første vand vi tilsatte malten for et stykke tid siden.

Dette pumpes sidenhen over i et gærkar og vi begynder at tilsætte vand for anden gang, nu med en højere temperatur for at få mere sukker ud.

Efter at have løbet frem og tilbage i et par timer for at styre alle disse processer samtidigt, opstår der pludseligt en pause.

Fraser fortæller at nu sker der ikke noget i et stykke tid, så det er med at passe sin frokost ind her. Det foregår selvfølgeligt ude i destilleriet, ved et gammelt slidt bord og ved siden af står et gammelt køleskab.

Vi snakker om vejr og vind, mens vi spiser vore madpakker.

Mens det stadig er roligt, forsøger jeg at holde rede på alle de forskellige sammenkædede rør som løber igennem bygningerne. Det er ikke helt enkelt, kan jeg godt fortælle, da alt passerer forskellige varmevekslere, så ingen energi går til spilde. Gordon har stor fokus på hele tiden at optimere produktionens energiforbrug, både af økonomiske, men også af

“Min uge på Knockdhu fløj afsted - men den var fyldt med oplevelser for livet” CITAT: JOHAN BAECKSTRÖM

miljømæssige årsager. For at producere en liter alkohol bruger man ca. 0,7 kWh, men man regner med at kunne komme længere ned i løbet af årerne.

Jeg sover allerede kl. ni den første aften, udmattet og fuld af indtryk. Næste morgen vågner jeg frisk og udhvilet, og Gordon henter mig hos fru Johnson og kort tid efter er vi på destilleriet og klar til dag 2. I dag skal jeg arbejde sammen med Ally som er stor og kraftig. Stor ligesom et hus og stærk som en bjørn. Med en kraftig skotsk basstemme siger han ”Aye!” (hvilket betyder ”ja”) og det kunne gøre en hvilken som helst søkaptajn misundelig. Han fortæller at de, i løbet af natten, har haft noget bøvl med en vandlås, og derfor er lidt bagud med produktionen. Ally virker opsat på at bevare roen og ikke stresse trods situationen. Han tager sig tid til at forklare hvad det er de laver, alt imens han griner og fortæller historier. Pludselig er vi i gang igen, uden jeg mærkede nogen irritation eller stress. Man mærker tydeligt at Ally, ligesom Fraser og de øvrige gutter virkelig elsker deres job og det er tydeligt at de dygtige til det.

Det er dejligt at se, at gutterne har gode tekniske kompetencer også. Når noget går i stykker eller driller, råber man ikke på Gordon eller ringer til nogle håndværkere, næh nej, man smøger bare ærmerne op og henter værktøjskassen og løser problemet selv, også selv om det betyder at skal knibe sig ned i en pottstill, og her er det lige så varmt som nede hos djævelen selv, for at svejse eller udskifte en pakning.

Da jeg ankom til destilleriet var det første jeg så, en samling fantastisk flotte sherryfade, som lå i rækker på gårdspladsen.

Disse fade skulle fyldes med new make på min tredje dag. Solen stod højt på en flot blå himmel og det skotske flag vejrede i vinden, så vi besluttede at påfylde fadene udenfor.

Den dejligste duft af sherry mødte næsen da vi tog korken af det første fad. En ganske lille mængde sherry var trukket ud af træet, og man kunne ane det på bunden når man kiggede gennem påfyldningshullet. Pumpen startede og jeg tog mundstykket ned i fadet og vi hørte et irriterende klik. Mundstykket var af samme slags som bruges på tankstationerne og det slog hele tiden fra, præcis som hvis fadet allerede havde været fuld. Så var det igen tid til at finde værktøjskassen frem for at fikse håndtaget. Efter at have skilt håndtaget ad i alle dele og efter at have samlet det igen, konstaterer Ally og Alistair at det nu virker som det skal.

Jeg bruger det meste af dagen på gårdspladsen, på at fylde råsprit i fadene og forsegle dem med en stor trækork. De fyldte fade rullede man i hånden ind på lageret, og her blev de hejst højt op på en reol ved hjælp af en smart elevator. Tidligere havde man traditionelle dunnage lagre, men de brasede sammen under de tunge snemasser i vinteren 2009/10. Man bygger i øjeblikket på livet løs, lige så traditionelle lagre med jordgulv og granitvægge.

Forhåbentlig står disse klar i begyndelsen af 2012, det afhænger lidt af hvor hård vinteren bliver. Gordon fortæller at det koster betydeligt mere at bygge på denne måde, med naturlige granitsten som mures ind en efter en. Det er faktisk slet ikke nemt at finde et firma som behersker denne gamle byggemetode. Det er alligevel besværet og den ekstra omkostning værd, da denne lagermodel giver optimale forhold at lagre maltwhisky i. Derudover bliver det også en utrolig smuk bygning!

I løbet af min uge på destilleriet, mærkede jeg også at folkene i marketingsafdelingen også havde ønsker på destilleriet. Det kan for eksempel være når der kommer en kunstner på besøg og maler nye motiver til kommende aktiviteter eller som i dette tilfælde hvor en filmproducer kom for at lave en reklamefilm og han ville have gutterne fra produktion med i filmen.

Det var ganske sjovt at se hvordan voksne mænd sprang rundt for at gemme sig bag gærkar og whiskyfade for at slippe for at være med i filmen. Det gik selvfølgelig ikke i længden og jeg tror faktisk de synes det var ret sjovt at være med, selvom de sikkert aldrig ville indrømme det.

Knockdhu har i øjeblikket ikke noget besøgscenter, selvom der regelmæssigt kommer besøg. Så er det igen gutterne som træder til i den næste rolle, nemlig at være guide. Jeg lagde mærke til at de folk som kom på besøg i løbet af ugen, virkelig værdsatte at det ikke bare var en ansat guide som viste rundt, men at det rent faktisk var en af folkene fra produktionen.

Hvis du alligevel er i området, så synes jeg du skal kontakte destilleriet og høre om de har tid til at vise dig rundt.

Gordon tog mig venligst med på nogle udflugter i løbet af ugen. Vi besøgte blandt andet Speyside Cooperage, Boortmalt Maltings, Strathisla Distillery og GlenDronach Distillery (foruden et utal af hyggelige pubber og restauranter selvfølgelig). Jeg opdagede straks den varme atmosfære mellem de forskellige destillerier. Vi fik lov til at vandre rundt som vi havde lyst til og de ansatte fortalte uden forbehold om de forskellige processer på trods af at Gordon jo faktisk driver et konkurrerende destilleri. Da jeg kommenterede det i bilen så bekræftede Gordon at der herskede et dejligt kammeratskab kollegaerne imellem på destillerierne. Et eksempel på det, kan være at løber

man tør for gær, så er der altid nogen som er villig til at låne en dagsration ud. Man har også en gentlemens aftale om at man ikke stjæler hinandens personale og hvis en ansat søger et job hos et andet destilleri, så kontakter destillerichefen gerne den anden destillerichef for at høre hvordan man nemmest løser situationen for alle parter.

Jeg må konstatere at ugen gik utrolig hurtigt og at den var meget lærerig.

Selvfølgelig har man læst i mange whiskybøger hvordan whisky bliver til, men det er noget helt andet at være med hvor det sker. Dette er uden tvivl stadigvæk et håndværk og de mennesker som har whiskyproduktion som deres levevej har en stor stolthed over sine produkter. Jeg må erkende at jeg også er pavestolt over min flaske Knockdhu New Make Spirit som jeg tappede direkte fra sprittanken på min sidste dag på destilleriet.

FAKTA Knockdhu blev etableret i 1893 og er i dag ejet af Inver House Distillers. De har en max. produktion på 1 650 000 liter råsprit om året.

Læs mere om Knockdhu på www.ancnoc.com

Af Rikke Juhl

Alex Bruce: “Det handler udelukkende om smag Vi bekymrer os ikke det mindste om hvilke destillerier vi køber fade af. Det har absolut ingen betydning for os om det er et stort navn. Eksempelvis har vi afvist en del Ardbeg på det sidste.

Alt hvad vi fokuserer på er smagen....”

Kvalitet er ifølge Alex Bruce, nøgleordet for de gyldne dråber der i meget stille strømme tappes fra Adelphi. Kun omkring 40 fade var hvad der i 2010 blev tappet og solgt, og det foregår som oftest i omvendt rækkefølge, når det drejer sig om Adelphis singulære whisky.

Den uafhængige aftapper er under ledelse af Keith Falconer og Donald Houston siden 2004. Venneparret var dengang interesseret i et fad fra Adelphis lager, men endte med at overtage hele forretningen og har siden drevet denne med et mindre team bestående af kun seks ansatte. Heriblandt Alex Bruce.

Alex er fra sine helt unge år til stadighed det man vil kalde en kvalitetsbevidst entusiast, når det omhandler vin og spiritus.

Med en solid uddannelse i marketing eksport startede han færden på arbejdsmarkedet i gode hænder hos Remy Martin i Paris, hvor han var ansvarlig for salg og marketing i firmaets eksport. Med hans store kendskab til vin begav han sig videre i samme genre og vendte hjem til Skotland, hvor han var med til at opbygge ny afdeling for Friarwood Fine Wines i Edinburgh. En udpræget vindistributør.

I 2008 kom han til Adephi, hvor han med stor entusiasme rejser verden rundt og

markedsfører, holder masterclasses, smagninger etc.

Alex Bruce kunne livligt og detaljeret fortælle os, hvorledes det forløber sig, fra ende til anden, når Adelphis whisky kommer til verden...

Udvælgelsen Produktionen af whisky foregår overalt i Skotland, på mange destillerier rundt om i landet. Et såkaldt ”nosing team” fra Adelphi med bl.a. Alex Bruce i spidsen tog tidligere land og rige rundt for at se, lugte, smage og vurdere fade fra forskellige huse.

I dag foregår det primært pr post, hvor destillerierne tilsender Adelphi prøver til vurdering og evt. køb. Ofte er det blot farven der vurderes og derudfra besluttes det, om det er ”in or out”. Charles MacLean, whiskyskribent og anerkendt whiskyguru er også med i udvælgelsen af fade. ”Farven gør det utrolig nemt at vurdere om whiskyen har fået interageret tilstrækkeligt med træet over lagring.” fortæller Alex simpelt.”Så ud fra den kan vi hurtigt afvise rigtig mange, inden vi smager.”. Der er dog undtagelser, forklarer han efterfølgende. ”Røgede whisky især, hvilke ofte ligger på bourbonfade og

holdes unge, med det formål at bibeholde den røgede smag, kan ofte have en bleg gullig farve. Så vi forsøger for så vidt muligt at smage på dem.”

Med op imod 4700 prøver i år 2010 er det kun et enkelt regnestykke væk, hvor mange prøver det er dagligt. Således bliver det ikke prioriteret at smage på hver og én.

Det gøres helt klart af Alex at alt hvad Adelphi indkøber er smagt af teamet. ”Det handler udelukkende om smag.”

Udtrykker han mere end én gang. ”Vi bekymrer os ikke det mindste om hvilke destillerier vi køber fade af. Det har absolut ingen betydning for os om det er et stort navn. Eksempelvi har vi afvist en del Ardbeg på det sidste. Alt hvad vi fokuserer på er smagen.”...- ”Og er det exceptionelt, køber vi det.” Kommer det klart fra manden, der er tydeligt stolt af sit eget produkt ypperligt præget af kvalitet...

Efterlagring – ”Nej Tak” De seneste år er det blevet meget interessant at forsøge sig med såkaldte ”finishes” ved lagring, hvor whiskyen gennemgår en afsluttende lagring på et andet fad end hvad den oprindelig lagrede på. Helt tilbage i starten af dette århundrede brugte

man næsten udelukkende Bourbonfade til lagring af skotsk whisky. De var nemt tilgængelige, da bourbon kun må lagres på nye brændte egefade én gang, hvorefter fadene altså ikke kan genbruges. Det drager skotterne nytte af.

Da man førhen fragtede sherry i stride strømme fra Jerez i Spanien til de tørstende skotter, fandt man på at fylde de tømte sherryfade med whisky og heraf har man opdaget at sherryfadene har en formidabel virkning på de skotske dråber.

I dag bruges stadig primært bourbonfade, da disse er billigst, mens sherryfade er nummer to på listen.

aftapning på matriklen i Fife er købt fra ”Scotch malt whisky society” .

Aftapperrummet er udstyret med diverse maskinerier, som hh aftapperpumpe, flaskepåfylder, hydrometer etc. Her står Gordon og passer de forskellige forløb whiskyen skal igenem for til sidst at ende i forbrugerne hænder. Alex selv er ofte med til denne aftapningsprocess og beskriver det detaljeret med stor rutine,..

Når flaskerne skal have etiketter på fremgår det på disse hvor høj alkoholprocent whiskyen indeholder. Hertil bruges hydrometeret, der viser dette med en spændvidde på 0,2%. Hos Adelphi bliver whisky ikke tappet med en alkoholprocent lavere end 46%, hvilket er relativt høj

søgen efter de gode fade. I takt med at efterspørgslen fortsat er stigende, da der fra forbrugerne er højt fokus på netop kvalitet frem for kvantitet, vil det med tiden være sværere at sikre den høje standard der findes nu, da mængden af kvalitet ikke nødvendigvis forøges. Dette bekymrer Alex Bruce, men han er fortrøstningsfuld, da Adelphi har eksisteret i mange år og deraf har et solidt netværk.

Samtidig lufter han planer om et nyt destilleri under opbygning, hvilket regnes med at stå færdigt indenfor de kommende år!

”Adelphi har jo før været et destilleri, og jeg glæder mig på firmaets vegne til at Mange destillerier benytter sig af begge og sætte i gang på vores nye matrikel, som lader sågar i visse tilfælde de to typer indbliver i et lille område virke på én whisky. nær Mull i det nordNu er langt flere vestlige Skotland. Hvis forskellige fade hopalt går som planlagt, er pet ind i whiskylaproduktionen i gang om gring; -port, madeira, 18 måneder fra i dag.” bordeaux, rom etc. etc. Disse bliver dog Navnet på Adelphis nye destilleri bliver: Området hedder stadig udelukkende Ardnamurchan og brugt til en afsluttende Ardnamurchan Distillery og forventes at har i øvrigt en by ved lagring på omkring skabe arbejdspladser for 10 personer og navn Liddesdale, som 6-24 måneder. En også er navnet på en af finish. Hvad Adelphi forøge turismen i området.

Adelphis single casks. ikke lægger navn til er ”Vi vil højst sandsynligt whisky som disse, da støde på nogle fugleinteresserede landsstyrke sammenlignet med destilleriers de hos dem, som Alex forklarer, tilstræber byboere, der ikke finder interesse i, at vi egne påfyldninger, der typisk ligger på 40 en whisky helt ren, med så få forstyrrende dumper et destilleri ned på deres egn, men eller 43 %. (Ved lov skal al skotsk whisky elementer som muligt. ”Vi køber udeet destilleri er for vigtigt for samfundet, lukkende bourbon og sherry -lagrede fade, aftappes med en styrke på minimum til at vi får et afslag om byggetilladelse.”

40%.). da vi mener disse to fungerer bedst muligt ”Det afgørende for om vi får en tilladelse i forhold til smagsnuancer.” er vandmængden i den kilde vi skal bruge, ”Vi vil gerne gøre det muligt for vores men det tror jeg næppe er nogen hinforbrugere selv at regulere whiskyens styrke i form af evt tilføjelse af vand. Dette dring” Adelphi køber aldrig unge fade, men blot gør vi ved at aftappe ved lidt højere styrke. Så en byggetilladelse er, hvad der mangler, fade som er klar til aftapning. Derfor har før håndværkerne går i gang.

Vores Premier række er på fadstyrke, og de altsa lagret på det pågældende desdette er jeg selv stor tilhænger af, da der tilleri hvorfra fadene købes. I få tilfælde Et destilleri i Skotland benytter i de fleste er meget forskelligt fra whisky til whisky fortæller Alex dog at de opbevarer et fad tilfælde vand fra en nærliggende vandpå hvilken styrke den arbejder bedst med i 1-3 måneder før aftapning. Men det er i strøm. Heraf må de dog maksimalt bruge smagsløgene. Tilmed er menneskets smagsjældne tilfælde.

8% af en strøm når vandstanden er lavest. skundskaber individuelle og dermed vidt Dvs. hvis kilden bærer for lidt vand, må forskellige. Så vi lader vores kunder afgøre Aftapning denne ikke benyttes til at forsørge et hvad der passer dem bedst.”

Når Adelphi har handlet, går processen destilleri. Dette er en lovgivning der er videre til aftapning på deres matrikel i gældende gennem SEPA (Scottish EnviSå kvalitet er der i sandhed fokus på, når Fife, nord for Edinburgh i Skotland. Her ronment Protection Agency). der skal handles fade. træder den vellidte Gordon ind og tager I 2010 aftappede Adelphi omkring 40 fade, styringen. Gordon Hamilton har gennem Alex fortæller at den vandkilde de har et kvart århundrede arbejdet som aftapper og med 85% smidt på eksportmarkedet tænkt tilknyttet deres nye destilleri er er det ikke meget man finder på hjemmefor Glenmorangie og har deraf stor erfartilpas gennemstrømmende til at få bevilfrontens ellers brede whiskymarked. ing indefor området. Han blev ansat hos ling til brug. Så han virker overbevisende Adelphi i august 2010 og har siden stået i sin sag om åbning inden udgangen af Fremtiden for aftapning af alle de enestående single 2013.

Ved fremtiden for uafhængige kan der casks som forbrugerne nu har i hjemmene mærkes stor usikkerhed, når det gælder rundt om i verden. Udstyret der bruges til

HAR DU HØRT WHISKYNEWS FRA HELE VERDEN PRÆSENTERET I SAMARBEJDE MED WHISKYNYT.DK

WHISKYFESTIVAL I HEJLS Whisky.dk har fornøjelsen at inviterer til Whiskyfestival i den nye multihal i hejls, som ligger syd for Kolding.

Konceptet går i al sin enkelhed ud på at man efter betalt entré på 100,- kr. får udleveret et smageglas og derefter kan man købe sig til en dram blandt de mange hundrede whisky & romvarianter, som koster fra 10,- kr. og op efter....

anCnoc VINTAGE 1998 anCnoc Vintage 1998 som kommer fra destilleriet Knockdhu Distillery var lageret på American Oak ex-bourbon og ex-sherry casks og aftappet på flaske februar 2012. Der er kommet ca. 5100 flasker af denne aftapning.

Hvert år udvælger Distillery Manager, Gordon Bruce nogle fade som kun skal bruges til årets vintage aftapning. Aftapningen kommer ved 46% alc. og er ikke kold filtreret eller tilsat farve.

2 nye Arran aftapninger samt ny importør

Billetten indeholder følgende: > Entré til messen fra kl. 12.00 til 18.00 > 1 stk. Smageglas (Udleveres ved indgangen) Og kan bestilles via hjemmesiden www.whisky.dk

Connemara Bog Oak Cooleys er kommet med en ny aftapning med navnet Bog Oak Denne single malt er speciel ved at den delvis har lagt på fade hvor enderne er lavet af bog oak. Fadene er så blevet lagt på siden for at opnå mest mulig kontakt til bog oak.

80% af den malt der er brugt er den samme som benyttes til den peated aftapning Connemara Turf Mor. Forskellen på disse to aftapninger er at bog oak skulle være knap så røget og have flere noter af frugt og marmelade.

DALMORE CROMARTIE Cromartie er den tredje i serien Clan Mackenzie og er sammensat af Master Distiller, Richard Paterson. Dalmore Cromartie der er destilleret i 1996, har ligget på American white oak casks inden det er blevet lagt på Oloroso sherry casks fra bodega Gonzalez Byass, Jerez de la Frontera.

Cromartie er området hvor Clan Mackenzie holdte til siden 1600 tallet og det er også her Castle Leod ligger som har været Clan Mackenzies hovedsæde.

Der er kommet 7500 flasker af denne og den er aftappet ved 45% alc.

LAGO import har overtaget agenturet af Arran fra Juuls vinhandel og skal fremover stå for salget i Danmark.

Den sidste “Icon of Arran” har spredt vingerne ud. The Eagle er en aftapning af maltwhisky destilleret i 1999. De tre tidligere “Icons” var fra henholdsvis 1996, 1997 og 1998. Denne aftapning er den sidste i rækken.

The Eagle er specielt udvalgt af Destilleri Manager James MacTaggart. The Eagle er spektakulær, kraftfuld og alligevel yndefuld.

Der er kommet 6000 flasker af denne aftapning som er sammensat af 14 Ex-Bourbon Barrels og 7 Ex-Sherry Hogsheads fra 1999.

Den er aftappet ved 46% alc. og er ikke koldfiltreret eller tilsat farve. ”Devil’s Punchbowl” vil blive frigivet i maj måned og er sammensat af Master Distiller og Blender James MacTaggart. Det er en vatting af de ældste fade fra Arran.

Der kommer 6000 flasker af denne og er aftappet ved fadstyrke.

The Secret Barrel - Ye Olde Danish Moonshine Trolden Distillery har lavet en begrænset udgave af “Ye Olde Danish Moonshine” som de kalder The Secret Barrel, da det en sammenblanding af mange forskellige fade og forsøg lavet på Trolden Distillery. Flasken indeholder 50 cl. og en alkoholprocent på 45 - Køb den på Whisky.dk

G

I

D AWARD W L O

R 20 0 8 E N

N

AF INGVAR THOMSEN - WWW.ROMTHOMSEN.DK

ROMTRADITIONER I DANMARK

Fastelavn og rom i Dragør Dragør har nogle helt særlige traditioner Fastlavs søndag. Traditionerne er et levn fra de hollændere, som Christian den 2. i 1521 inviterede til at bosætte sig i landsbyen Store Magleby på Amager, for at dyrke grøntsager til det kongelige hof.

Store Magleby er i dag stort set vokset sammen med Dragør. Traditionen med at slå katten af tønden til Fastelavn stammer formodentlig fra disse hollændere.

Helt indtil slutningen af 1800-tallet slog man bogstaveligt talt katten af tønden. En levende kat var anbragt i en tønde ophængt mellem to pæle. Ryttere til hest red efter tur ind under tønden og slog på den til tønden gik itu og katten mere eller mindre forslået kunne stikke af. Traditionen med Faste-

lavnsridningen fik i løbet af 1800-tallet sin nuværende form med faste regler for påklædning, pyntning af hesten og tøndeslagning med fint forarbejdede tøndestokke. I dag er katten væk, men alligevel er det et flot sceneri, når de 2530 ryttere i strakt galop efter tur svinger tøndestokken.

Andre fastelavnsskikke med rødder tilbage til nederlænderne har ikke overlevet til nutiden - og det er måske forståeligt nok. Én leg, der ikke har overlevet, bestod i, at hænge en levende gås op i benene med halsen indsmurt i sæbe eller fedt, så den var helt glat. Det gjaldt derpå om - ligeledes til hest - at få trukket hovedet af den. Rytteren, der til sidst triumferende sad med hovedet i hånden, blev gåsekonge.

Tøndeslagningen er kulminationen på fastelavnstraditionerne i Dragør, men kun en meget lille del af hele fastelavnsdagen.

Inden tøndeslagningen er der optog med rytterne. Hestene bliver pyntet med særligt fint seletøj. Seletøjet (ridetøj) er besat med snogepander – en speciel slags porcelænssnegle, som bliver fremstillet af en lille havsnegl, der lever i det Indiske Ocean. Til et ridetøj bruges der mellem 800 og 900 snogepander.

Rytterne er iklædt høje hatte, hvide skjorter og sorte veste. I følge traditionen ridder rytterne rundt og besøger de lokale bøndergårde. I takt med, at der er blevet færre og færre gårde er der kommet lokale handlende og familie og venner med på ruten. Ruten man rider kaldes betegnende

Der bliver lagt godt med kræfter i når rytterne endelig når til tønden. (Foto Rom Thomsen)

Så er der æggepunch i glasset (Foto Ingegerd Bjørke Betz)

Da rytterne besøger omkring 30 steder om søndagen, og de, der rider i Store Magleby besøger 46 steder om mandagen (nogle steder med to og tre skåle) ryger der en del rompunch ind under vesten.

nok ”Punchruten”. På hvert eneste stop serveres der varm rom-punch. At rytterne, som turen skrider frem, kan få vanskeligheder ved at holde sig i sadlen er forståeligt.

På ruten fastelavns søndag 2012 var der 32 stop og om mandagen i Store Magleby var der 46!

Ridetøj med ”snogepander” (Foto Ingegerd Bjørke Betz)

Når fastelavnsrytterne kommer frem til et værtspar bydes der på rygende varm rompunch, og der kvitteres med skålsangen: “Og dette skal være hr. Jansen til ære,

hurra.”(hele sangen synges) En af flagmændene udbringer derefter et fire-foldigt leve: “Hr. og fru Jansen og familie, de længe leve - hurra De må og de skal leve - hurra De leve længe og de leve godt - hurra og i fryd og glæde og velstand svæve hurra” Herefter svarer værten med solosang: (dog kun hvis vedkommende mener at kunne synge)

“Var denne skål ej vakker jo, jeg for skålen takker og drikker den med fornøjelse” Der findes flere opskrifter på varm rompunch, ofte nedarvet i familien i generationer. Den mest anvendte er vist 1,2,3 metoden: Opskrift på rompunch: 1 del hugget sukker 2 dele rom - gerne stærk, (60 -80 %) 3 dele vand Det varmes op - uden at det koger.

Til at lave denne punch sværger mange af de lokale, til en særlig rom som ”Juuls Vin og Spiritus” importerer fra Jamaica med 60% alkohol. Lokalt kaldes den ”fastelavnsrom”. Den findes med to forskellige etiketter ”Ørne Rom” og ”Amagerland Rom”.

Michael Madsen, som i dag ejer ”Juuls Vin og Spiritus” på Værnedamsvej i København siger: “Ørne Rom” eller ”Amagerland Rom” er et gammel mærke som Juuls Vinhandel har haft i mange år helt tilbage fra dengang, hvor der blev tappet vin og spiritus på Værnedamsvej, det er ikke min opfindelse, men en stolt tradition, som vi har ført videre.

Rommen er fra Jamaica og tre til seks år gammel. Den er lagret på Jamaica og importeres på tønde til Danmark. Det er den samme rom, uanset om etiketten siger ”Ørne Rom” og ”Amagerland Rom”.

Michael Madsen kender dog ikke destilleriet Tidligere blev der enkelte steder serveret æggepunch med rom, men i dag er det vist kun baren ”Gøg & Gokke” der trakterer fastelavnsrytterne med denne punch.

Jeg møder pensioneret kriminalbetjent Dirch Riber i ”Gøg & Gokkes” køkken, han er traditionen tro, blevet tilkaldt for at lave sin berømte æggepunch.

Navnet afslører, at han nedstammer fra de tilflyttede hollændere, og han fortæller, at han har opskriften fra sin farmor, Karen Riber. Dirch har lavet denne særlige rompunch siden sin ungdom. Godt 40 år er det blevet til, og det er (endnu) ikke gået galt.

Dirch fortæller at mange afholder sig fra at

Dirch hælder godt med rom på ægge-punchen (Foto Ingegerd Bjørke Betz)

lave æggepunch, da den kan risikere at skille (som en bearnaisesovs), Måske var risikoen større tidligere, hvor man selv skulle skille æggeblommerne fra hviden. Hvis der kommer for meget hvide med, kan det gå galt.

Nu bruger han pasteuriserede æggeblommer fra en dunk, og dermed er risikoen, for at det skiller, mindre.

Dirchs opskrift på æggepunch med rom Æg piskes godt med sukker. Der tilsættes godt med rom, under kraftig piskning. Til sidst tilsættes varmt, næsten kogende, vand.

Til en portion til fastelavnsoptoget bruger Dirch 30 æggeblommer 30 teskefulde sukker 1 flaske rom (70 cl.)

2 flasker varmt vand (140 cl) På internettet henvises der nogle steder til opskriften som kaldes ”Vibekes æggepunch fra Ullerup” og jeg spørger Dirch, om hans afviger fra den. Til det svarer han med en stor portion selvsikkerhed, at hvis ikke Vibeke laver æggepunch efter denne opskrift, gør hun det forkert!

En af de lokale fortæller at Dirch tidligere plejede at lave æggepunch for vognmand Erik Svendsen i Store Magleby. Et år var Dirch forhindret i at lave punchen, da han var bortrejst på dagen. Han afholdt kokkeskole for nogle gutter, der skulle lære at lave punch til rytterne dagen efter.

Men da det kom til stykket, turde de ikke alligevel men ringede efter hjælp. En kok fra køkkenet i den nærliggende hal, Hollænderhallen blev tilkaldt. Han havde ganske vist ikke prøvet at lave æggepunch før, men som kok havde han lidt mere selvtillid, og han lavede punchen.

Fastelavnsrytterne kom. De fik punch og sang som de plejede, men selvom det var tidligt på ruten, virkede de lidt ”rystede” da de red videre. En af deltagerne spurgte kokken hvor meget vand, der var kommet i. ”Vand!” Sagde han, ”jeg kom sgu da ikke vand i”. Han havde glemt at der skal to dele vand i for hver del rom, og han havde oven i købet brugt den originale ”Amagerland rom” på 60%. Da de bag efter satte sig ind i huset igen, var der en af gutterne, der sad og klamrede sig til en termokande og højlydt proklamerede: ”Fingrene væk, det er min private varmedunk!”. Hvordan rytterne klarede resten af punchruten, er der ingen, der kan huske noget om.

På det yderste af Amager kan man ikke få fastelavn nok, så fastelavns søndag rider både mænd og kvinder fra ”Fastelavnsforeningen i Dragør” i optog og fastelavns mandag ridder kun mænd fra ”Vennekredsen i Store Magleby” i optog.

Da rytterne besøger omkring 30 steder om søndagen, og de, der ridder i Store Magleby besøger 46 steder om mandagen (nogle steder med to og tre skåle) ryger der en del rompunch ind under vesten.

Der er tradition for at rytteren, når der er sunget og drukket til værten, deler lidt med hesteholderen. Hesteholderne cykler med hele dagen og holder hesten hver gang, der synges og skåles.

Resultatet er ofte, at både rytter og hesteholder er godt ”pyntet”, når der skal slås til tønden fra hesteryg. Men også musikere, der sørger for stemningen undervejs beværtes men en punch. Således oplevede vi på næstsidste besøgssted på 2012-ruten i Store Magleby, at en af musikerne i hornorkesteret faldt ned af musikvognen.

Han landede blødt i den våde græsrabat og blev venligt hjulpet tilbage på plads, så han kunne køre med hen til den afsluttende nattefest i Store Magleby Borgerforening.

IMPORTØR FOKUS

MAC Y Whisky & Rom Magasinet har besøg en af Danmarks største importører af primært whisky fra Skotland, Irland, Wales, Canada, USA og Japan, men de har også rom, cognac, tequila og mange andre spiritusvarianter i deres store sortiment.

Af Rikke Juhl

I 2000 var der whiskymesse i København og ved en særlig stand hobede folk sig op, da udstilleren havde indbudt til blindsmagning for puplikum. Et nyt produkt skulle nemlig præsenteres... ”sikke en lækker whisky...”

Indholdet i glasset var slet ikke whisky, men derimod Ron Zacapa, 23 år gammel rom fra Guatemala. I dag en meget populær rom i Danmark og i mange andre lande.

Dette var Mac Y’s måde at introducere et nyt produkt på markedet, som folkene bag firmaet selv synes var værd at få til landet.

Whisky var allerede meget populært i Danmark, men lagret kvalitetsrom havde endnu ikke fundet sin vej til norden. ”Romtrenden har vi klart haft en stor indflydelse på”

Ideen til firmaet kom Sørens bror Jens med.

Han samlede nemlig på whisky, primært fra Skotland. Jens, som desværre ikke er iblandt os i dag, havde to logerende skotter på besøg på heden, de var på udveksling, og efter et stykke tid sammen med skotterne, blev de enige om et besøg hos dem i Skotland.

Rejsen skulle gerne være så billigt som muligt, så de fik den indskydelse at skrive til forskellige skotske destillerier, for at få sponsoreret denne tur. Da det ikke var lykkedes dem efter nogen kamp, kom de i tanker om, at der i øvrigt var alt for lidt whisky i udbud på det danske marked. Så kom der for alvor gang i gryden.

De skrev igen til adskillige destillerier i Skotland, nu med intuition om at ville importere deres produkter og sælge dem i Danmark.

Det er med varm latter og selvironi der bliver fortalt om de første tiltag.

Helt uden idé om hvad de eventuelt havde at konkurrere med i Danmark, var de allerede i gang og syntes det kunne være vældigt sjovt.

sortimentet. På hjemmesiden kan der læses om hver og én, og derudfra kan kunder se, hvad de køber. Dertil holdes smagninger på landsplan, både whisky, rom, tequila etc. ”Det kom helt af sig selv i starten, da vi jo ikke vidste om det ville gå godt. Så vi skulle være sikre på at vi selv gad drikke det, hvis ikke vi kunne sælge det. Samtidig er det for os helt basal sund fornuft, at man ved hvad man sælger. Selvfølgelig skal vi smage alt hvad vi indkøber, for at kunne fortælle vores kunder om produkterne. Og ligesom man i en idrætsforening ikke køber net og bolde, som man selv finder af dårlig kvalitet, køber vi heller ikke noget, vi ikke kan stå inde for.”

Mac Y tilbyder også Bourbonsmagninger, og som det skete med rommen; da den vandt danskernes tillid, satses der på bourbonen. ”Bourbon er undervurderet, og det er ærgeligt, da der er så meget godt og det er selvfølgelig kun det gode vi handler med” -lyder det fra Kjeld Bitch, der holder meget af en god dram og gerne fra USA. Gennem de seneste år har bourbon bl.a. vundet stort indpas i sammenhæng med de stadigt mere populære cocktailbarer der skyder op. Desuden leverer Mac Y spiritus til mange af disse barer.

Det startede tilbage i 1979 med sangen YMCA af Village People... I hvert fald var det denne sang der i 1995 på mystisk vis inspirerede Søren Nørgaard, hans bror Jens og Kjeld Bitch, da de sad på den jyske hede og diskuterede et navn til deres nyopstartede firma. ”Mac lød så skotsk, og Y’et smed vi så i enden, så lød det sgu da fint!” fortæller herrene med smil på læberne, da Siden stiftelsen af firmaet Mac Y i 1996 har de jeg spørger dem, hvorfra Jyder med ben i næsen, de har navnet. udvidet deres sortiment mange gange - idag fulde af troværdighed og Mac Y var født, og med tæller de mere end 800 aktive varenumre i med jordnære mindset et toilet i Frederiks som deres system. I år 2000 begyndte de at bliver hurtigt set og lager, en lille by syd anerkendt... for Viborg, kunne det importere kvalitets rom og har idag et af de Og netværk er deraf ikke ikke blive mere ”from største udvalg i Danmark. en større udfordring for scratch” end det var. firmaet. ”For at starte firma Helt grønne var Kjeld skulle vi have et toldfrit og Søren ikke, da Mac Y begyndte at spire. lager, der skulle godkendes af Told & Skat. Vi Første sending var to paller Deerstalker, et Med en fortid i lokal idrætsforening, både populært blend, som firmaet bevidst stadig tog hvad vi lige havde og det var et toilet hos som iværksættere, stiftere og i diverse har i det nu noget større sortiment. mig, som fint kunne rumme lidt whisky.”

Whiskyen opbevarede de på deres godkendte administrative lederstillinger, var de vant til Søren fortæller videre at der var mange at skabe fremdrift og udvikle. lager, toilettet i Frederiks, og kørte rundt til emner der først blev opklaret hen ad vejen.

Strukturen de var vant til fra dette miljø, de første omkringliggende forhandlere, for Computersystem til styring af regnskab og kunne genbruges i deres nye projekt. at få det ud til deres kunder. Forhandlere generelt de tekniske områder var lidt af en Igangsættersind er nok engang afgørende der på dette tidspunkt primært solgte vin og udfordring. Da Søren havde været kasserer, for at starte virksomhed og vigtigheden af tobak. var det ham der blev sat på posten som interesse ses tydeligt, da de med fuldtidsjob den administrative. ”Der kan ikke være I dag dækker Mac Y’s lager ca 3000m2, stadig ihærdigt arbejdede med et sådant projekt på stor forskel på at skrive kontingent ud og med adresse i Frederiks ved Karup. Her er de sidelinjen. at skrive en faktura. ”Det er der så, skal lige ”Det tog meget af vores tid og alle hjalp solidt placeret med nogle udvidelser siden siges, og der var meget der måtte læres i toilettet i form af først én garage, så to. Nu to til; venner, naboer og familie; dem der lige processen”, fortsætter Søren. kunne, fik opgaver, for at det hele kunne store haller. hænge sammen til en start.”

30.000 kr var beløbet de tre havde skrabet Spiritus med en go’ smag i munden lyder det Uden problemer var det ikke, at starte fra sammen, men der skulle både installeres bunden. Gennemtænkt var det knapt, da de fra importørene med rette. Smagspanelet alarm på badeværelset og der var i det hele fik første palle til landet. Uden forberedende sidder på matriklen i Frederiks og vurderer mange opstarts omkostninger. Der blev spørgerunder hos diverse forhandlere, var farve, fylde, duft og smag samt noterer derfor samlet endnu flere penge sammen. de ivrige efter at komme i gang og købte dette, for samtlige produkter der findes i

ind inden overhovedet at have undersøgt om der var interesse på markedet. En kuffertfuld whisky under armen og ud til de første vinhandlere. Heldigvis købte de og det var startskuddet til en omsætning der i dag ligger i de tocifrede millionbeløb. Hvad der startede med at være en sjov idé viste sig at være en ganske givende forretning.

Tilbage i halvfemserne solgte de på to måneder hvad de i dag sælger på 1-2 dage. ”Det er en omsætning vi aldrig havde turdet drømme om” Da rommen blev interessant.

Fabio fra Rum Nation ringede til MacY og var meget interesseret i at få rom på markedet i nordeuropa. Overraskende havde Fabio forstået fra hjemmesiden at Mac Y handlede med kvalitetsspiritus. Det var med nogen skepsis at Kjeld og Søren valgte at købe den første sending Ron Zacapa, men da det viste sig at stille tørsten, fik de hurtigt en aftale i hus, og herfor var det muligt at smage på denne skønne rom på whiskymessen i København i år 2000.

Mac Y var dermed de første der begyndte at importere lagret rom til Danmark. Ron Zacapa, som mange nydere af kvalitetsrom ved hvilken er, har siden haft en solid plads både hos branchefolk og private.

Med stigende bevidsthed om kvalitet hos danskere samt interessen for nyheder fra udlandet, er efterspørgslen stødt voksende, og det danske marked flyder i dag med lækre sager fra hele verden. Meget af dette runder Mac Ys lager i Frederiks, inden det er i hånden på forbrugeren.

Kan vi gøre det samme med bourbon?...

Igennem brancheaktiviteter er Jim Murray et kendt ansigt hos Mac Y, og en ven af firmaet. Han taler rosende om tanken og sjælen bag ideen, da hans egen filosofi er, at alle intetsigende produkter på markedet skal frasorteres. Dette gøres netop ved at man sætter et smagspanel til at kvalitetsstemple, hvad der indkøbes. Og spytte alt andet ud.

Da han på et besøg foreslår import af amerikansk whiskey, griner han samtidig ad ideen, da han er overbevist om umuligheden i, at få huset en aftale med Buffalo Trace i Kentucky. Destilleriet der ejer en tydeligt overvejende del af al Bourbonproduktion, havde allerede rygende travlt, da bourbon havde vundet stor interesse i mange andre dele af verden. Ikke desto mindre tager Mac Y gerne udfordringer op, og med ivrighed ringede de til Buffalo Trace og varmede ligeså stille op til import af et nu mere og mere populært produkt, også her i landet. ”Bourbon er stadig en ny størrelse på det danske marked set i forhold tl skotsk whisky,

Her ses et lille udvalg af Mac Y mange whisky produkter.

velarrangerede bourbonsmagninger i udbud til forhandlere landet over, at bourbon nok skal finde sin vej ind i danskernes hjerter.

Mac Y får ofte besøg af whiskyguruen Jim Murray, som er en god ven af huset. Han taler rosende om “Mac Y” tanken og sjælen bag ideen, da hans egen filosofi er, at alle intetsigende produkter på markedet skal frasorteres. men ved et hurtigt kig på tallene går det tydeligvis den rigtige vej.”

En fordel for bourbonen er, at den har en vigtig rolle i cocktailverden som er stadigt prydende i de større byer især.

I 2004 bliver Buffalo Trace kåret som verdens bedste destilleri, og her koger efterspørgslen verden over. ”Vi gik fra at få 2000 flasker årligt til pludselig kun at kunne få 300. De producerede simpelthen ikke nok til at dække efterspørgslen. Det var lidt hårdt for kurverne.” Kjeld Bitch fortæller videre hvordan de var nødt til at forklare eksportansvarlig fra Buffalo Trace om presset fra danskerne, og herefter kom der ligeså stille gang i bourbonen igen.

Samme boost som kvalitetsrommen har fået, er usandsynligt sker med bourbon også. ”Rom er lavet på sukker, og hvem kan ikke lide det.” Der satses dog på, med lidt mere fokus på at oplyse landet om bourbons baggrund og produktion samt

Vejen til success.

Med 6 år uden ansatte fik Mac Y en god økonomisk start. Der blev ikke prioriteret at ansætte folk, da de selv kunne klare opgaverne, men da de var kommet rigtigt i gang, så de det en nødvendighed at oprette et par stillinger. I 2006 blev det til Mac Y a/s og fungerer i dag som aktieselskab.

Også en humanitær faktor har været af stor betydning for firmaets success. En faktor der bliver mere og mere usædvanlig, når man møder store karle som disse. Med ”vi er som vi er”-attituden og uden fordomme er Søren Nørgaard og Kjeld Bitch to meget troværdige personer, der har formået at skabe kontakt på det helt jordnære plan. ”Vi er nogle bonderøve fra Jylland, men lad dig ikke snyde af det. Vi ved hvad vi vil.” Og med begge ben på jorden, har de ført Mac Y rigtig langt.

Ikke engang en finanskrise har væltet dem af pinden. Den kom som hos alle andre aktionære ret ubelejligt, også her. Mærkes kunne den, men med overvejelser og diskussioner, nåede de til enighed omkring yderligere ansættelser til at trække dem sikkert igennem, og i dag ser de tilbage på den beslutning med stor tilfredshed.

Mac Y står ikke stille. Med planer om at bevæge sig ud på eksportmarkedet, satser de på at være igang der indenfor et par år.

LADDIE NEWS

3

DER ER DA BRUICHLADDICH I SPEGEPØLSEN!

STORE SMAGE FRA BRUICHLADDICH

#1

#2

OCTOMORE 4:2_COMUS

The Most Heavily Peated Whisky In The World. Verdens mest røgede whisky er blevet endnu mere røget med OCTOMORE 4:2_COMUS. Denne 4. release tæller ekstraordinært hele 167 ppm på røgskalaen, hvilket gør smagen ligeså voluminøs og veldrejet som flasken. Et værdigt og kraftfuldt nyt skud på OCTOMORE-stammen.

THE LADDIE TEN

Flagskibet med 10 år undervejs THE LADDIE TEN er uden tvivl det mest betydningsfulde produktrelease i Bruichladdich´s historie.

Smagen og duften er rig og selvsikker og unikt cremet og strejf af honning, citron, ingefær, sherry og frugter som banan og abrikos. Et landemærke af en 10-årig.

DETTE NUMMERS

BRUICHLADDICH MEDARBEJDER: Navn: Allan Logan Titel: Distillery Manager Alder: 31 år Ansat hos Bruichladdich: 12 år

#3

Jan Laursen, der opdrætter højlandskvæg ved Skanderborg, har fundet det perfekte match af skotsk kød og skotsk whisky i sin nye spegepølse. Bruichladdich Organic5YO blandes med det økologisk fremavlede kvægs kød i produktionen, og det har givet en utrolig populær smag i en helt igennem skotsk

BLACK ART EDITION 3.1

Forførende efterfølger 3. udgivelse af Black Art er ligeså omgærdet af mystik som sine forgængere. Dog er denne 22-årige endnu mere dragende og provokerende end tidligere udgaver. Med sin komplekse og eksklusive smagssammensætning, hvor langtidslagringen på amerikanske egetræs fade kommer stærkt til udtryk, er der her tale om en whisky til de stille skumringstimer, hvor der ikke kan blive tale om at dele.

Hvad går dit arbejde ud på hos Bruichladdich?

Min rolle hos Bruichladdich er at styre den daglige produktion. Det kan være lige fra at købe byg direkte hos landmændene – enten på Islay eller i selve hovedlandet Skotland – til at håndtere logistikken i tørringen, lagringen og maltningen af byggen, før den ankommer til destilleriet. Jeg er også ansvarlig for at hjælpe med til at opdrive og indkøbe byg af højeste kvalitet fra hele verden. Som Distillery Manager bruger jeg desuden en del tid på at arrangere specialture og smagninger med besøgende. Dog – min vigtigste opgave er at sikre kvaliteten af al den spiritus, vi laver.

Hvad holder du mest af ved dit job?

At møde folk fra hele verden og at være ansvarlig for at lave så gode whiskies som Bruichladdich´s.

Hvilket Bruichladdich mærke er din favorit?

Jeg vil sige, det handler meget om, hvilket humør jeg er i, men til daglig må det være Laddie Ten. Hvilke interessante ting kan du fortælle om Bruichladdich i forhold til dit job?

Hos Bruichladdich er vi meget traditionelle, og vi bruger stadig håndkraft ved destilleringen af vores whiskies.

Denne måde at destillere på er gået i arv fra generation til generation, og jeg er personligt meget stolt af at være én af de heldige, der har lært de gamle færdigheder. Det er en viden, jeg glæder mig til at give videre til næste generation. Håndkraftsmetoderne bliver mere og mere sjældne i Skotland, hvor automatisering i processen vinder frem – men for mig tager automatiseringen det personlige ”touch” ud af whiskyfremstillingen

spegepølse. ”Bruichladdich Organic 5YO var et oplagt valg til pølsen” fortæller Jan Laursen ”- da mit kvægopdræt foregår økologisk, og så har den cremede Bruichladdich whisky en god smag i forhold til kødet”. Jan Laursens efterspurgte pølse kan kun købes gennem personlig kontakt og i begrænset oplag. Kontakt: sligter@mc-touring.dk og hør om du er heldig …

WHISKI ROOMS EDINBURGH -Skræddersyede kuverter; lækre skotske nationaliteter med afstemte whiskymenuer.

Af Rikke Juhl

D

et er ikke at overse, Whiskirooms er blomstret op i et bed af kultur, historie og national stolthed i Edinburghs gamle bygninger på North Bank Street.

Gary Still, som også er ejer af den prisvindende bar Whiski, beliggende i hjertet af Edinburghs gamle bydel, fik sidste år ideen til Whiski Rooms, som i april 2011 slog dørene op for både lokale, turister, samlere, entusiaster og hvem der ellers kan få lyst til et vel vejledt glas whiski(y).

Stilen smager lidt af hyggelig knitrende pejs med varme indbydende vægge og

møbler, man kan sidde længe i. Stedet har god smag, og detaljer som den sorte tremmedør af støbejern, ledende til butikken, hvor whisky lyser fra gulv til loft, giver stedet kant og karakter.

Forretningen består bl.a. af en bistro, hvor udvalget er begrænset til traditionelle skotske delikatesser. Hertil afstemte whiskymenuer, så smagsløgene i sandhed kommer i arbejde. Andre drikkevarer kan også nydes til maden.

I forlængelse af restaurantområdet findes Whiski Bar, hvor man kan sidde uafhængig af sult, for blot at nyde en god dram eller en lokal øl, alt efter hvad humøret søger. Bag baren finder du stor vejledning hos tenderen, som besidder en fantastisk viden, om de produkter han har i ryggen.

Hvis man efter sit kulturindtryk af Skotland får lyst til at smage mere af den komplekse natinaldrik, fører de sorte jerntremmer til butikkens gigantiske udvalg af skotsk whisky. Endnu her med yderst kompetent vejledning, og med det udgangspunkt, at der findes en whisky for enhver.

Ved henvendelse i butikken kan man desuden efter en kort ventetid på blot 1520 min. arrangere en smagning af dimensioner. Drengene er altid klar på at kaste om sig med viden, så henvendelse blot med spørgsmål får også varm velkomst.

Hvis din vej skulle falde forbi The Mound i Edinburgh, så hold dig ikke tilbage...

WHISKI’S AWARDS Whisky Bar of the Year 2011, DRAM Awards Imbibe Seal of Fine Whisky 2011 Icons of Great Whisky Bars of the World 2009, 2010, 2011 - WHISKI received the highest GOLD level accolade SLTN Malt Whisky Bar of the Year 2008, 2009 - WHISKI was Highly Commended in this award Scotch Whisky Bar of Distinction 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 Scotch Malt Whisky Embassy 2008, 2009, 2010, 2011

INFORMATION Besøg deres hjemmeside: www.whiskibar.co.uk eller endnu bedre besøg dem: WHISKI 119 High Street Edinburgh EH1 1SG - RESERVATION EMAIL: INFO@WHISKIBAR.CO.UK TEL: +44 (0)131 556 3095

WWW.WHISKIBAR.CO.UK

AF NIELS-HENRIK JENSEN

VESTINDISK ROM I GLASSET

Duften af rom kommer til os som en blid og herlig brise fra det caribiske hav. De luftbårne dufte giver en fin forsmag på de oplevelser, der venter os hos Cruzan Rum i Frederiksted på St. Croix i det tidligere Dansk Vestindien.

Vi er en gruppe danske turister, der står foran destilleriets vartegn, en gammel sukkermølle. Helt den samme type, som fortsat kan ses adskillige steder på St. Croix, og som mest af alt ligner et fingerbøl i overstørrelse.

Om lidt skal vi rundt blandt skinnende og himmelstræbende ståltanke, åbne kar med gærende og boblende indhold og egetræstønder med ædle dråber, der blot venter på, at tiden skal gå.

Lad os bruge ventetiden på lidt historie: Syv flag vejer ved Cruzan Rums gamle sukkermølle. Flagene viser, hvem der i tidens løb har ejet St. Croix: Korsridderne, Holland, Danmark, Frankrig, England, Spanien og endelig USA, der i 1917 købte St. Croix, St. Thomas og St. John af Danmark for 25 mil. dollar. Ved salget

skiftede øerne navn fra Dansk Vestindien til US Virgin Islands.

Christopher Columbus kom til St. Croix i 1493, han gav øen det spanske navn ”Santa Cruz”, det hellige kors. Det blev under det franske ejerskab ændret til St. Croix. Øens indfødte kaldte han ”Cruzans”, og så har vi allerede en forklaring på navnet på den verdensberømte rom fra St. Croix.

Og vi er lige netop hér, hvor den laves.

Her ses den lokale bartender, med et par af Cruzan aged rum varianter

Forvandlingen fra melasse til destillat Ingen rom uden sukkerrør! Men det er kun symbolsk, at nogle få kvadratmeter sukkerrør er plantet i et hjørne mellem to af destilleriets bygninger. Der dyrkes ikke længere sukkerrør på St. Croix og pengestrømmen, der flød i kølvandet på det hvide guld fra St. Croix til blandt andet Danmark, er tørret ind for længst. I dag kommer melassen, som er et biprodukt ved fremstilling af rørsukker, fra andre områder i Caribien. Med tankbåd til St. Croix og det sidste stykke vej til raffinaderiet med en voldsom stor tankvogn.

Nu er det vores tur til en rejse i rommens univers. - Det er strengt forbudt at fotografere med blitz, lyder det advarende fra guiden Lærke fra Bravo Tours, før menneskeslangen sætter i gang. – Er vi uheldige, kan det hele ryge i luften, slutter hun formanende.

Ad snoede metaltrapper bevæger vi os rundt blandt de himmelstræbende tanke i stål. Står med ét ved et stort åbent kar, hvor gæringsprocessen er på sit højeste. Det er hér forvandlingen sker; sukker bliver til alkohol. Med vågne øjne følges processen af en medarbejder. Vildt og heftigt ser det

ud, og luften er mættet af dampe, der giver lugtesansen noget at arbejde med.

Ned i gulvhøjde igen. På den åbne gårdsplads tumler hærdebrede mænd med de tomme og dog tunge tønder lavet af amerikansk egetræ.

Snorlige ligger tønderne i lange rækker med påfyldningshullet klar, parat til påfyldning.

Det er som at være på en tankstation. Men ingen spørger, om der skal fyldes op med diesel, den blyfri oktan 95 eller den med ekstra spark i.

Manden hér stønner højlydt i den tropiske varme. - Tønderne er lavet af amerikansk egetræ, de er tunge og de er svære og anstrengende at tumle, fortæller han og holder en velfortjent pause.

Pistolen for enden af den lange, hvide slange fører kun et mærke: Det fine, klare destillat. ”THE DON’T HURRY”, en bar med tid nok.

Næste stop for de fyldte tønder er lagerhallerne, hvor tønderne bliver anbragt på hylder lavet af jernbaneskinner fra en nu nedlagt 1800-tals jernbane på St. Croix.

Her lagres rommen i mindst 14 måneder, men noget rom lagres i 12 år eller i endnu

længere tid. Under lagringen kan helt op til halvdelen af en tøndes indhold fordampe.

Den del benævnes ”englenes andel”. Endelig er det sted i processen nået, hvor det resterende, dyrebare indhold i tønden med rette kan kaldes Cruzan Rum. Tilbage er blot at filtrere rommen i trækulsfiltre, spæde den op med oppumpet regnvand fra de vandførende lag i undergrunden, så den rette alkoholprocent opnås, og tappe den nu helt færdige Cruzan Rum på flasker.

Efter sådan en rundvisning skal det gøre godt med et par smagsprøver i baren hos Cruzan Rum med det sympatiske navn ”THE DON’T HURRY”. Et klart signal om, at der hér hverken er stress eller jag.

Men god tid til at nyde CRUZAN RUMS flagskib, Single Barrel Rum, der er lagret i fire til tolv år. Med en enkelt ”Confusion” i det høje glas, siger vi farvel til de gavmilde folk i baren. Nu skal det gøre godt med en lur før aftensmaden.

navn skyldes i øvrigt den diamantformede grund, som destilleriet ligger på.

I lagerhallerne bliver de fyldte tønder anbragt på hylder lavet af jernbaneskinner fra en nu nedlagt 1800-tals jernbane på St. Croix. Her lagres rommen i mindst 14 måneder; men noget rom lagres i 12 år eller i endnu længere tid. Under lagringen kan helt op til halvdelen af en tøndes indhold fordampe. Den del benævnes englenes andel.

Navnet Cruzan Navnet Cruzan kommer af Cruzians, som var den betegnelse Christoffer Columbus gav indbyggerne på St. Croix, som i dag er hjemsted for Cruzan Rum. Siden 1760 har Estate Diamond Distelly på den caribiske ø produceret Cruzan Rum; det

Cruzan er et brand med solide rødder i den caribiske jord. Det understreges yderligere af det faktum, at firmaet de sidste fem generationer har været drevet af samme familie. Samt at Cruzan Rum siden etableringen af Cruzan Rum Company i 1998 er blevet et af de hurtigst voksende spiritusmærker i USA.

CRUZAN CONFUSION Består af: 1 del Cruzan Coconut Rum 1 del Cruzan Mango Rum Splash af ananasjuice

Hos Cruzan Rum stiller man store krav til kvaliteten af sine produkter. Således er alle typer rom lagret minimum 14 måneder, og den alder der står på flaskens etiket indikerer alderen på den yngste blend uanset hvor lille en andel det end må være.

Cruzan Rum lagres i amerikanske egetræstønder og det caribiske klima forøger modningsprocessen, således at de bedst mulige forhold opstår.

Kombiner de forskellige ingredienser i et højt glas med isterninger – pynt med en appelsinskive på kanten af glasset.

Rundvisningen på CRUZAN RUM slutter i baren, hvor der bliver skænket smagsprøver ud med rund hånd. Der er ingen stress og jag i baren med det sympatiske navn ”THE DON’T HURRY”.

FAKTA Niels-Henrik Jensen er journalist med rejsestof som speciale.

Han rejste med Bravo Tours, der i vinterhalvåret med stort succes flyver non-stop til St. Croix fra Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn i Kastrup.

- Hér på Cruzan Rum laver vi verdens bedste rom, siger Alison Griffith, der arbejder på Cruzan Rums destilleri i Frederiksted på St. Croix. Flagene ved den gamle sukkermølle i baggrunden viser, hvem der i tidens løb har ejet St. Croix.

CRUZAN DARK RUM

CRUZAN LIGHT RUM

er et blend af rom, der har lagret mellem to og fire år.

lagres minimum 14 måneder; den gennemgår undervejs lidt mere kulfiltrering for at fjerne farven, mens man samtidig undgår at fjerne smag.

Den karakteriseres ved sin afrundede smag, og er derfor et oplagt valg til de klassiske cocktails som Mojito og Piña Colada.

Under produktionsprocessen destilleres den tre gange igennem en femfaset destillationsproces. Dette sikrer et klart destillat, hvor urenheder nøje udskilles.

Til forskel fra de fleste andre typer rom, har Cruzan Dark en forholdsvis let body; det skyldes den ekstra lagring og lette filtrering, som den gennemgår inden tapningen.

CRUZAN SINGLE BARREL ESTATE RUM er Cruzan Rum Company’s flagskib.

Den er skabt til livsnydere, der forstår at værdsætte kvalitet og som elsker de små gode ting i livet.

Det er verdens første og fineste Single Barrel rom. Den produceres i en begrænset serie med mundpustede og individuelt nummererede flasker. For at understrege originaliteten lukkes Cruzan Single Barrel Estate Rum med en korkprop.

E ST NÆ E SS

ME

DANMARKS STØRSTE WHISKYEVENT

13. APRIL 2013 MESSE C, 7000 FREDERICIA

HELE DAGEN FRA KL.9.00 TIL 19.00 OPLEV MERE END 600 VARIANTER AF WHISKY, ROM & ØL, HVORAF MANGE KAN SMAGES GRATIS FORSKELLIGE MASTERCLASSES BESØG FRA DESTILLERIERNE EKSKLUSIV WHISKYLOUNGE/ BAR

KØB INDENBILLETTEN 1/8 201 2

KUN 19 + GE 9,BYR

HELE DANMARKS WHISKY OG ROM MAGASIN | PRIS: 59.50

WHISKY

NÆSTE NUMMER AF WHISKY&ROM - NR. 5

NÆSTE NUMMER

WWW.WHISKYMESSEN.DK

NR. 5 | AUGUST 2012 | ISSN 2244-9884