UD & SE - Passagermagasin - April 2005 - DSB

4

BORGM ESTER I ÅRHUS

LOUI SE GADE Opsat hår er for begyndere

2 00 00 45

APRIL 2005

indhold

14/03/05

14:11

Side 3

indhold

10/03/05

18:36

Side 4

indhold april 2005

32

20 TIL TOPS I ÅRHUS

TIL TOPS RUNDT OMKRING

35.763 mennesker stemte på Louise Gade sidste gang. Nu er

Nordmanden Roger Pihl har besteget alle de steder i Danmark, der

Århus-borgmesteren begyndt at føle en vis sikkerhed i jobbet.

er værd at tale om. Og det er faktisk en del.

Læserbreve

16

Mad

30

Kryds

40

42

Børneside

50

BOOMTOWN LHASA

Konkurrence

57

HVAD KUFFERTEN GEMTE Iselin C. Hermanns sære fortælling ‘Den flyvende kuffert’ handler om krig og fred.

Tibetaneren Denzing tjener kassen som hotelmanager i Lhasa. Det går stærkt i Tibet nu.

52 Jeg måtte virkelig finde hårene på brystet frem.

LOUISE GADE OM AT BLIVE BORGMESTER I ÅRHUS Ud & Se udgives af DSB, Sølvgade 40, 1349 København K, tlf. 70 13 14 15. Mail til udogse@dsb.dk. Se også dsb.dk.

Ansvarshavende redaktør informationschef Anna Vinding. Redaktør Julie Bondo Gravesen. Redaktionssekretærer Manuel Vigilius og Inge Kjærgaard. Grafisk design Katinka Bukh og Torsten Høgh Rasmussen. Sekretær Gitte Delfs. Annoncer & distribution Jungersted Media, Allégade 8F, 2000 Frederiksberg, 33 22 20 20, telefax 33 22 99 59, jungersted.com, info@jungersted.com. Oplag i denne måned 217.528, gennemsnitligt 222.367 (iflg. Dansk Oplagskontrol). Et års abonnement Danmark og Norden 172 kroner. Øvrige Europa 271 kroner. Postgiro 9 458 247. Bestilling af gamle udgaver 33 54 42 11 eller ln@dsb.dk. Repro og tryk Stibo Graphic. Redaktion afsluttet 01.03.05. Næste nummer 01.05.05. ISSN nr. 0106-7850. Artikelforslag se dsb.dk/artikelforslag. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus, som indsendes uopfordret. Vedlæg frankeret svarkuvert. Forside Louise Gade fotograferet af Asger Carlsen

indhold

10/03/05

18:38

Side 5

otel.

foto: hasse nielsen / 6 agency modeller: christian & louise / 2pm

de smider tøjet

Alle kneb gælder, når der hvert 15. sekund dør et barn på grund af mangel på rent vand.

Derfor har Christian & Louise smidt tøjet. Du kan også hjælpe - bare ved at drikke mere vand.

Hver gang du køber

støtter du Dansk Røde Kors med 50 øre pr. flaske.

omdsb

11/03/05

18:24

Side 6 Rikke Ellebæk Pedersen

om DSB

SÅ SÅDAN e t 7

W WAP!

FAR

Eventyrbillet I hele H. C. Andersen-året har DSB to tilbud til kunderne. Det ene tilbud er en Eventyrbillet, som udover at være en togbillet til Odense giver mulighed

lem Middelfart og Frederi-

for at købe et Eventyrpas til 90

cia/Kolding aflyses og erstat-

kroner for voksne og 45 kro-

tes af busser. Se dsb.dk.

ner for børn. Passet gælder 24 timer og giver adgang til stort

IC4

set alle museer og seværdig-

DSB regner fortsat med at ind-

heder i Odense, herunder selv-

sætte de første IC4-tog ved

følgelig H. C. Andersens Hus

køreplansskiftet 2005/2006.

ErhvervsKort, det nye pendler-

og hans barndomshjem. Det

De første IC4-tog vil blive ind-

kort, der blev indført 1. febru-

andet tilbud, DSB har lavet, er

sat i lyntogsdrift på hoved-

ar. Det er meget forskelligt,

for dem, der vil nøjes med at

strækningerne. Det betyder,

hvad folk kan spare på at

se H. C. Andersens Hus. Til-

at DSB’s IC3-tog, i takt med at

benytte ordningen. Det kom-

buddet går ud på, at man ved

de bliver frigjort i fjerntrafik-

mer blandt andet an på, hvor

fremvisning af en billet til

ken, bliver indsat i regionaltra-

meget man tjener, og hvor

Odense får rabat på entreen til

fikken på Sjælland, hvor de

langt man kører hver dag. Især

få information, er åbent alle

H. C. Andersens Hus. Rabatten

skal afløse ‘de røde tog’.

pendlere, der har under 24

dage fra 7.00 til 22.00. I tids-

er 30 procent for voksne og 50

Forsinkelsen af IC4 medfører

kilometer til arbejde, kan få

rummet 22.00 til 7.00 gives

procent for børn. Se mere om

ingen forringelser for passa-

glæde af det nye kort. De har

der kun information. Tele-

H. C. Andersen-året på

gererne i forhold til den nu-

nemlig ikke noget transport-

fonsalg udland er betjent alle

hca.2005.dk og om DSB’s til-

værende betjening. Det hæn-

fradrag og kan derved spare

dage mellem 8-20 (også 70 13

bud på dsb.dk/hca.

ger sammen med, at der alle-

rigtig mange penge.

14 15). Benyt desuden dsb.dk.

rede er flere togafgange i

Lillebæltsbroen

køreplanen for 2005, end der

Godt nummer

Rettelse

Lillebæltsbroen bliver spærret

var sidste år.

I marts-nummeret af Ud & Se

I marts-nummeret af Ud & Se

gav vi forkerte oplysninger

kom vi til at bytte om på por-

aftenen og natten mellem lør-

6

dag den 2. og søndag den 3.

ErhvervsKort

om, hvornår man kan ringe på

trætterne af Else Lennert og

april. Afspærringen sker i tids-

Nu kan DSB’s pendlere selv gå

70 13 14 15, DSB’s kunde-

Henriette Berthelsen i billed-

rummet 23.23 til 06.23.

ind på dsb.dk og beregne, om

nummer. Nummeret, hvor du

serien om grønlændere i Dan-

Alle tog i begge retninger mel-

det kan betale sig at få et

kan købe rejser i Danmark og

mark. Vi beklager fejlen.

Ud & Se April 2005

6 • CYAN 6 • MAGENTA 6 • GUL 6 • SORT

S SPIL

omdsb

11/03/05

18:24

Side 7 Rikke Ellebæk Pedersen

GRAT

I

SÅDAN GØR DU!

Gå ind i beskedfunktionen på din mobil, og skriv en ny SMS med koden for det du gerne vil have fx. US M SMS15 og send koden til 1208. Du modtager det du har bestilt inden for kort tid, og du skal blot huske at gemme det. Problemer - ring på 70276527 i alle hverdage 14-17 eller skriv til support@smsas.com

WAP!

Vores services kan benyttes af ALLE mobilkunder. (3 undtaget).

Mobiltjenesterne leveres af SMS a/s, Nannasgade 28. 2200 Kbh. N. Der tages forbehold for trykfejl. Kunden er selv ansvarlig for ukorrekte og gentagende bestillinger. Der er ingen fortrydelsesret.

S MO Ha det nv altid di BILPO rekt yes RT Send te mobill e adgang AL! US W ir på m til AP t il 12 obilen.

08

SMS

* WAP - Din mobil skal have en fungerende WAP opsætning. I tvivl - så hent én GRATIS ved at sende koden med WAP til 1208 Dette gælder kun NOKIA og SONY ERICSSON. (Hvis du har en anden telefon eller Debitel, skal du kontakte dit teleselskab!)

FARVEBILLEDER

Send fx. US M AF149 til 1208

POLY. TONER

MOBILE DATING Med Mobile Dating får du direkte og anonym kontakt til Danmarks mest mobile Datingprofiler!

US M AF149

US M MM235

US M NE532

US M UME696

US M SW343

US M CC268

US M HIA118

US M HIA166

US M HIA403

US M AF227

US M AF121

US M NE526

US M PC399

US M SYM47

US M PC410

US M AF222

US M SMS94

US M SMS71

US M AF173

US M AF158

US M AF213

US M UME397

US M HTF13

US M NE398

US M SW389

US M CC418

US M SMS12

US M AF61

US M AF85

US M UME656

US M SW274

US MATCH til 1208 Afmeld ved at sende koden SLUT

Green Day, Boulevard of broken drea US PL BOULEVA

US M NE483

US M SW487

US M CC386

US M HTF23

US M NE338

US M NE353

US M SW343

US M SMS163

WAP! Få det hele at vide med Horny Bears! Find ud af jeres stilling eller er du nysgerrig så find ud af hvad det er dine venner laver sammen! Du får et flot billede med de to navne og et sexometer med en vurdering af hvor hot det er!

Sådan gør du: fx. US HB METTE OLE

US M UME732

US M UME416

Kylie Minoque, I Believe In You ......... US PL 23167P4 Moi Caprice, To The Lighthouse ......... US PL 23525P4 Green Day, Boulevard of broken drea US PL BOULEVA Eminem, Like Toy Soldiers................. US PL 23522P4 Maroon 5, She Will Be Loved............. US PL 22779P4 Robbie Williams, Misunderstood ....... US PL 23332P4 REM, Leaving New York ..................... US PL 22846P4 Hoobastank, The Reason ................... US PL 22385P4 Natasha Bedingfield, These Words .... US PL 22746P4 TOP DOWNLOADS

Få dit navn som ringetone! HRE vi ikke navnet, koster det ikke noget.Sådan gør du: Send Fx.: US NT IVAN til 1208 Når du har sendt koden med dit NAVN synger mobilen KUN til dig!

US M SMS102

US M UME410

Robbie Williams, Misunderstood ....... US PL 23332P4

Damien Rice, Cannonball................... US PL RICEDAM

WAP!

US M NE507

US M SW346

Brian McFadden, Real To Me.............. US PL REALTOM

Maroon 5, She Will Be Loved............. US PL 22779P4

Virker på Nokia: 3200, 3220, 3650, 6230, 6260, 6600, 7200, 7270, 7600, 7610, 7650, N-Gage, N-Gage QD, Siemens: CX65, M65, SX1, Sony E: K500i, K700, P900, og P910 US M CC161

WAP!

Gå MMS Amok ................................... SR PL 21696P4

Horny Bears virker som farvebilleder US M HIA404

Send fx. US PL OZONE til 1208 TOP 15

Opret din profil og du kan søge i profiler der matcher din egen. Læs, mail og chat!

Det er Dating som du kender det, bare på din mobil! Send koden:

US M SMS16

US M SW272

1208

WAP! Nu kan du hente et smukt delfin farvebilled, som får din mobil til at lyse op og gør dig glad. Du vælger selv den tekst der skal stå på billedet.Sådan gør du: Send HJ DF [billedets kode] [Din tekst] til 1208

Nik & Jay, Lækker .............................. US PL NIKJAY4 Drengene Fra Angora, Har Jeg Bildæk US PL 23053P4 Nik & Jay, En Dag Tilbage .................. US PL NIKJAY2 Løvernes Konge - Hakuna Matata...... US PL HAKUNAM Nephew, Superliga............................. US PL 23006P4 Big Fat Snake, Bonsoir Madame ........ US PL 21454P4 Anders M. , Skal Du Ha Den i Fregat.. US PL 23295P4 Drengene Fra Angora, Voksenbaby .... US PL 23054P4 Drengene Fra Angora, Kun Minderne . US PL 23051P4 I Kan Ikke Slå Os Ihjel ....................... US PL 22551P4 Sex And The City ............................... US PL 20289P4 Dodo, Vågner I Natten ....................... US PL 22242P4 Kaj & Andrea, Vi Er Gode Venner....... US PL 20519P4

fx.: US DF 10308 Mette og René

Lars Lilholt, Kald Det Kærlighed ........ US PL 22235P4 Fraggle Rock Theme ..........................US PL RFRAGGLE3 BLANDET

US M AF218

US M SW461

US M MM267

US M CC460

US M DYR92

US M TEGN412

US M CC118

US DF 10307 US DF 10310 US DF 10306 Delfiner virker som farvebilleder

Nik & Jay, Lækker .............................. US PL NIKJAY4 Kim Larsen, Familien Skal I Skoven... US PL 23570P4 Kim Larsen, Syd For Køge.................. US PL 23596P4

ANIMEREDE US M SW508

US M HIA81

US M MM304

US M NE580

US M TEGN461

US M SE438

WAP!

US M CC165

Kim Larsen, Susan Himmelblå ........... US PL 23575P4 Kim Larsen, Kvinde min ..................... US PL KVINDE Eminem, Like Toy Soldiers................. US PL 23522P4 Eric Prydz, Call On Me ....................... US PL 210910 John M., To Mennesker En Strand...... US PL 21893P4

US M UMEA32 US M NE544

US M UME627

US M MM318

US M NE587

US M SW212

US M SW475

US M NEA24

US M UMEA81

US M RH57

Peter Sommer, Valby Bakke .............. US PL 23007P4 Natasha Bedingfield, These Words .... US PL 22746P4 Nephew, En Wannabe Darth Vader..... US PL 22550P4

US M NEA32 US M BAS7

SPIL

US M AF31 US M SW173 US M SNE588 US M UMEA71 US M HAX80 US M MM276 Fungerer på telefoner med farvedisplay af typen NOKIA, SIEMENS, MOTOROLA eller SONY E.

Fungerer til Nokia: 3100, 3200, 3300, 3510i, 5100, 6100, 6610, 6800, 7210, 7250

US G 1000

US G TROY

US G BOE2

US G VSSGR

US M UMEA379

Animerede virker som farvebilleder

US G ECA

US G YETI4

US G MM

US G BBF

US G HUGOCC

US G MM

US G URBAN

Poly. toner fungerer på: Sony E.: T300, T310, T316, T610, T616, T618, T630, P800, P900, Z200, Z600. Nokia: 3100, 3200, 3300, 3510, 3510(i), 3650, 3660, 5100, 6100, 6220, 6230, 6600, 6610, 6800, 7210, 7250(i), 7600, 7610, 7650, N-gage. Motorola: T360, T720(i), V500. & Siemens: C55, C60, C65, CF62, CX65, M55, M65, MC60, S55, S65, SL55, SX1

WAP! US G KO2

US G PKAMA

KICKBOXING 2 US G CITYAUTO

US M RZA145

US G HUGOS3

US G POPWW

KICKBOXING 2 US G TRIVIAL

US G 2004RF

KARAOKE

US G BARG

US G VIJAY5

US G BG

WAP!

Nu har du muligheden for at jamme med på alle de kendte hits, men nu er det dig, som synger! Send koden: US K 100107 til 1208, hvis du vil synge med på YMCA! Virker på: Nokia: 3220, 3300, 3600, 3620, 3650, 3660, 6230, 6600, 6620, 7600, N-Gage, N-Gage, QD, 7610, 7270, Sony Ericsson: F500i, K500, K700, K700i, P900, T608, T610, T616, T618, T628, T630, T637, Z500, Z600, Z608, Z1010, K508, K506

Peter Gabrial, Sledge Hammer.......US K 100140 The Eagles, Hotel California ..........US K 100040 Enrique Iglesias, Not In Love .........US K 100061 Who The F**k Is Alice? ............... US K 100105 ‘Kylie Minogue, Can’t Get You Out .US K 100010 Coolio, Gangsta’s Paradise............US K 100032 Robbie Williams, Feel ...................US K 100028 U2, One.......................................US K 100064 Wham!, Wake Me Up Before Yo G ..US K 100101 Bryan Adams, Summer Of ‘69 .......US K 100080 Ottowah, Hands Up!......................US K 100035 Grease ........................................US K 100081 The Police, Every Breath You Take..US K 100023 The Village People, YMCA .............US K 100107 Gloria Gaynor, I Will Survive ...........US K 100048

Priser: Alle former for Farvebilleder og Polytoner kr. 20.- Mobilspil kr. 30.- Karaoke og Nametones kr. 25,- Dating kr 5,-

ORT

7 • CYAN 7 • MAGENTA 7 • GUL 7 • SORT

Kabell

10/03/05

17:17

Side 8

TEKST H EN RI K K. LUN DBERG FOTO JOACH I M LADEFOGED

Oksbøl, februar 05. Om få dage bliver den mørke hede skiftet ud med ørken, når Hold 5 tager til Irak for at gøre tjeneste i et halvt år. Vejbomber og selvmordsaktioner venter ude i virkeligheden.

Men selv når soldater øver sig, kører adrenalinen

FØR BASRA 8

Ud & Se April 2005

Kabell

10/03/05

17:18

Side 9

ENDNU ER HIMLEN BLÅSORT, da den pansrede Piranhakampvogn bevæger sig østpå, væk fra lejren, i retning mod den opstigende sol. I flere timer har 3. Spejderdelings 23 mand af begge køn forberedt denne eskorte af to efterretningsfolk. Kolonnen af åbne og lukkede køretøjer ruller roligt af sted, ind gennem Oksbøl, et checkpoint, lidt landevej og så en lille landsby, hvor en pige fra den lokale skolepatrulje netop har taget opstilling. Med armene ud til siden lader hun den kampklare deling passere, vogn for vogn, også piranhaen, der igen i dag er arbejdsplads for den unge sergent Hald. Det er herfra, han som gruppefører har kommandoen over Gruppe 1 i 3. Spejderdeling. Otte spejdere i alt. Målet er Brikby, og dagen er dagen før dagen. Så bliver den vestjyske hede skiftet ud med støvet ørken ved Basra i det sydlige Irak. Camp Danevang er lige om hjørnet. Spejdereskadronens 89 mand stammer primært fra Jydske Dragonregiment i Holstebro, og det gælder også Hald. De fleste har netop færdiggjort deres værnepligt samt en tre måneders missionsorienteret uddannelse, der er kulmineret i denne uge i Oksbøl, hvor hele Hold 5 er samlet for første gang. En del har tidligere været udsendt i international tjeneste i det tidligere Jugoslavien, og enkelte har været i Irak.

I alt indgår 545 soldater i Den Danske Bataljon, og i dagene fra den 10. til den 16. februar skal Hold 5 indlede et halvt års ophold i det sydlige Irak. Basen hedder Camp Danevang, et lille lejrsamfund, der ligger inden for den britiske Shaiba Log Base.

Ud & Se April 2005

9

Kabell

10/03/05

17:18

Side 10

De skal se og føle og lugte krigen på klos hold. Ingen ironiske smil.

LANDSKABET ER AFPILLET, SLETTEAGTIGT. Den bløde mosbund, lyngen, de forskellige dværgbuske og den lave bjergfyr, alt pakket ind i vinter. En tynd, hvidgul film over de matte farver.

Der lyder et brag. Soldaterne går i dækning. Alle griber deres standardvåben, karabin M-96. Et par irakere kommer løbende. De er ophidsede, gestikulerer og peger.

Gruppefører Hald har ved briefingen advaret om vejsidebomber.

Er det sådan én, gruppen netop har hørt eksplodere?

Køreren og skytten bliver i kampvognen, mens Hald, Willeberg og tolken Dali sidder af, som det hedder. Hald har brug for at få oversat de ophidsede meldinger fra irakerne, og Dali må i aktion.

Det er ikke første gang. Kurdisk-irakiske Dali har masser af kamperfaring. Som partisan var han i begyndelsen af 1980erne en del af

den kurdiske modstandsbevægelse. Her overlevede han blandt andet et angreb med giftgas, som til gengæld gjorde ham blind i et halvt år. Sin familie har han ikke set i mange år. Dali er ret sikker på, at hans familie er blevet henrettet engang i 1980erne.

– Jeg glæder mig til at komme tilbage til det land, jeg måtte flygte fra i 1986, glæder mig til at kæmpe for demokratiet og mod fanatikerne. Saddam-loyalisterne.

– Jeg tager hatten af for de danske styrker. Jeg er overbevist om, at den irakiske befolkning har demokratiet i sig, og jeg vil gerne bidrage til at genopbygge Irak.

Tæt fulgt af en bodyguard går Sheik Ben El Hassan omkring og med sænket hoved. Tænker han på hævn? På de tab, han netop har lidt? En selvmordsbilist er kørt direkte ind i den ene sidebygning af

Kabell

10/03/05

17:18

Side 11

et mindre husmandssted i Grærup. Tønder med åben ild signalerer, at bygningen er sprængt i luften, at huset står i flammer. Sheiken og hans klanmedlemmer går rundt mellem døde og sårede.

Sprogofficerer, der har været i Irak og kender forholdene, har sat scenen, og menige soldater indtager rollerne som lokale irakere. I timerne op til bombens sprængning har kulissen taget form, og makeupspecialister har gjort raske drenge til lemlæstede lig. Soldaterne skal ikke nøjes med at forestille sig krigens aftryk, de skal se og føle og lugte krigen på klos hold. Ingen ironiske smil. Det gælder om at dope adrenalinpumpen og imitere et stykke irakisk virkelighed. Det handler om at gøre Oksbøl til Basra.

Omkring 30 stammer med tilsammen 400 sheiker og undersheiker udgør en vigtig del af magtstrukturen i det område, som Den Danske Bataljon kontrollerer i det sydlige Irak, et område på størrelse med Sjælland. En stamme kan være på alt fra 100 til over 100.000 mennesker.

Da Saddam Hussein efter første Golfkrig i 1991 som straf for marskarabernes oprør afvandede deres jorde, optrappede han stammekonflikterne. I dag er regulære stammekrige hyppige, og blodhævn er en del af hverdagen. Samarbejde med sheiker og mægling mellem stridende stammer er nogle af de opgaver, de danske styrker løser.

Ud & Se April 2005

11

Kabell

10/03/05

17:19

Side 12

Kabell

10/03/05

17:19

Side 13

Det er ikke en god idé at vinke med venstre hånd. Den er i røven, som han siger.

EN MAND LIGGER I ET BOMBEHÆRGET RUM med et blodigt hul i maven. Det virker, som om han er død. En af spejderne fra Gruppe 1 lægger et klæde over ham og går ud på gårdspladsen, hvor Hald og resten af gruppen forsøger at få et overblik. Det handler om at prioritere. Hvem skal have hjælp, og i hvilken rækkefølge? Én ligger og skriger af smerte, og nogle få meter fra ham er en bil væltet. Førerens ansigt er flænset til ukendelighed. Han er død. Det står hurtigt klart.

På den anden side af bygningen, ud mod marken, vidner et krater om bombens effekt. En hånd i mulden, den øverste del af torsoen og det blodige hoved tæt ved det største stykke af bilen. Underkroppen presset ned mellem førersæde og pedaler. Kropsdele er spredt ud over området.

Hald koncentrerer sig om den mand, der tydeligvis er hårdt såret.

Med assistance fra tolken forsøger han at få kontakt.

Snart høres larmen fra en helikopter. Hjælpen er på vej. Efter selvmordsbomben venter yderligere to prøvelser. Først en trafikulykke, så et checkpoint, hvor gruppen skal kontrollere al gennemkørende trafik for mulige våben.

I et af de få rolige øjeblikke i piranhaen fortæller Hald, at soldaterne blandt andet er blevet trænet i mødet med en fremmed kultur.

– For eksempel er det ikke en god idé at vinke med venstre hånd.

Den er i røven, som han siger.

– Det er også vigtigt at vide, at vi ikke må searche (kropsvisitere, red.) kvinderne.

Hald ser frem til at komme af sted.

– Snart finder vi ud af, om de sidste mange måneders træning har været den rigtigt måde at gøre det på. Om vi er klar til at møde alle udfordringer.

Før eftermiddagens øvelse briefer Hald sin gruppe. Korte sætninger bliver stødt ud mod resten af gruppen, sætninger, der ikke giver nogen mening for den uindviede.

Engelske forkortelser, IED, MCP, ROE, UEX … hvem sikrer hvor, bagude og fremme.

– Vær opmærksom, siger Hald og nævner en række mulige scenarier, blandt andet stenkast i Grærup.

– Der må skydes. Stenkast betragtes som våben, siger han og virker om ikke nervøs, så tydeligt spændt. Måske fordi kontrolløren, der senere skal evaluere, om gruppen nu gør det godt nok i løbet af eftermiddagen, står ved siden af og noterer flittigt på en blok.

‘For fred i frihed’ står der på det lyseblå skulderemblem på hans uniform. Hele 3. Spejderdeling er samlet, og pladsen vibrerer. Militærpolitiet med deres iøjnefaldende røde baretter er der også.

– Sid op, bliver der sagt, og et par åbne firehjulstrækkere og piranhaen bliver bemandet.

Det er koldt og skyfrit, og Gruppe 1 kører mod nordvest, mod Grærup.

Hald er, ligesom tolken, udover sin almindelig grønne uniform iklædt en lys vest, en såkaldt fragmentationsvest, der beskytter mod granatsplinter og i øvrigt er så stærk, at man ikke kan stikke en kniv igennem.

Samtidig foregår en stor øvelse i Brikby, til lejligheden døbt Al Brikby. En lille fiktiv by med torv og krydsende gader, der har navne som Åboulevarden og Istedgade. Man har fået et tip om terrorister og skjulte våben i byen, og nu skal hvert hus gennemsøges efter en plan, hvor 119 soldater fra panserinfanterikompagniet danner en kæde, der renser hus for hus, gade for gade, og sikrer, at ingen smutter forbi.

Ud & Se April 2005

13

Kabell

10/03/05

17:19

Side 14

Dagen før fik hun en høreskade på venstre øre.

EN SIDSTE CIGARET OG SÅ AFSTED. Soldaterne kommer lige fra briefingen i det taktiske operationscenter, TOC’en, stedet med det samlede overblik over bataljonens aktiviteter. Det er her, alle trådene samles.

Willeberg kører en lukket firehjulstrækker, en GD. Med sig har hun delingens næstkommanderende og de to efterretningsfolk. Også Dali er placeret i en af de andre vogne.

I piranhaen har sergent Hald, gruppeføreren, via sit headset kontakt med delingsføreren og en af de andre gruppeførere, Hermansen, der leder eskorten. To åbne firehjulstrækkere er sendt ud som frontløbere og ligger cirka 1000 meter foran resten af eskorten. De melder tilbage, hvis de møder forhindringer eller faresignaler.

Onsdagens øvelser er ovre. Måske. Willeberg står ved vinduet og indgangen til pudserummet og venter på sine kammerater fra gruppen, der netop har afsluttet sidste afdeling af dagens program.

Det er ved at være tid til aftensmad. Og så begynder næste øvelse, den store samlede øvelse for hele bataljonen. Den varer ugen ud, torsdag og fredag. Eller det vil sige: Willeberg ved, at der er mulighed for, at øvelsen begynder klokken 21.00. Måske først i morgen tidlig. Ingen ved mere, end de har brug for at vide. Willeberg venter

14

Ud & Se April 2005

roligt, hun er ikke rastløs, men heller ikke træt. Hun venter.

Tidligere på dagen, da gruppen er på patrulje, fortæller hun, at ’nu går vi og skraber i sandet’.

Den lyse hestehale har hele dagen kigget ud gennem camouflagefarverne, mellem hjelm og uniform, og pigen fra Odense har udfyldt sin funktion med udgangspunkt i piranhaen. Hun har udført de ordrer, hun har fået af gruppeføreren. Hele tiden klar med sit våben.

For et år siden begyndte hun som værnepligtig, ’fordi jeg bare ikke er typen, der sidder på et kontor’.

Om hun er parat til at slå ihjel?

– Jeg vil ikke tøve. Hverken over for mig selv eller mine kammerater, siger hun, da gruppen går patrulje lidt over middag.

Dagen før fik hun en høreskade på venstre øre. En tungt maskingevær var lidt for tæt på. Men Willeberg virker ikke bekymret. Hørelsen skal nok komme igen. Hun gætter på, at der kommer til at gå et par uger.

Dagen er kyndelmisse, engang en helligdag, en festdag til minde om Jesu fremstilling i templet 40 dage efter sin fødsel. Vinterens vendepunkt.

Kabell

10/03/05

17:20

Side 15

Ud & Se April 2005

15

laeserbreve

13/03/05

1:40

Side 16 Rikke Ellebæk Pedersen

læserbreve

Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør opmærksom på, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte læserbreve belønnes med"June Nights". Den nu 88-årige jazzviolinist Svend Asmussens erindringer,

vist for meget for sådan en som

frem og tilbage til at slappe af

Monitorerne kan vise planmæssige

dig. Og før jeg havde sagt eller

og lade op.

afgangstider, destination og trafik-

udgivet af Gyldendal.

gjort noget, åbnede hun døren

Skriv kort, og husk navn

ind til et lille rum og satte tinge-

og adresse. Skriv til Ud

ne derind, låste igen og smilede

at indrette stillekupeer i S-togene.

planer om at opsætte togviserskil-

& Se, DSB, Sølvgade 40,

og sagde: Sæt dig nu roligt ind,

Forslaget er nemlig vanskeligt at

te, der viser togets længde, hvor

så finder vi hinanden i Ribe.

gennemføre. Hvile- eller stilleku-

toget kører hen, og hvor længe der

Servicen er i top, men det

péer skulle indrettes i enten den

er til ankomsten. Der mangler dog

behøver priserne ikke at være.

forreste eller den bageste kupé, da

nogle tekniske detaljer, før vi kan

der er fri gennemgang i resten af

vise minutnedtælling og toglæng-

toget. Det ville give problemer, for

de. Det er endnu uvist, hvornår

ver drevet på kommercielle vilkår.

eksempel har vi placeret flexrum-

togviserskiltene vil blive sat op,

Derfor afspejler billetpriserne de

met i den forreste vogn, og dér er

men vi håber, det vil ske inden

faktiske omkostninger ved rejsen.

der generelt mere støj end i de

udgangen af 2005.

Vi tilbyder dog et rabatteret pro-

øvrige kupeer.

Karsten Andersen, sektionsleder

dukt, nemlig DSB Orange, hvor vi

Karsten Andersen, sektionsleder

1349 København K, eller mail til udogse@dsb.dk

DSB er en virksomhed, som bli-

informationer i forbindelse med Vi har ikke aktuelle planer om

uregelmæssigheder. Vi har også

Skilte

sælger ledige pladser, som ellers ikke ville blive solgt. Når vi blot

Ringbanen

Tjellesen, Østerbro

Stole

har ét enkelt produkt med rabat,

Frans Madsen, København V

Gennem længere tid har vi

Jacob Sørensen

skyldes det, at vi ønsker en gen-

Kan der ikke opsættes ruteskilte

undret os over, at skiltene på

Det er for dyrt at rejse i tog i

nemskuelighed i vores rabatter

på hele Ringbanen? Jeg savner

Nordhavn og Hillerød Station er

Danmark. Billetpriserne giver

både for kunderne og for med-

informationstavler, der fortæller,

så mangelfulde. På Nordhavn vil-

ikke fleksibilitet for en sviptur til

arbejderne. Tak for de venlige ord

hvor næste tog kører hen, og

le det være til stor glæde, hvis

Horsens, Skive, København eller

om den service, som du oplevede

hvor mange minutter, der er til

man på gadeplan kunne blive

Faaborg. Hvis man sammenlig-

under din rejse til Ribe. Det glæder

næste S-tog. Jeg er klar over, at

gjort opmærksom på, hvornår

ner med Virgin, Snowflake og

os, at vores medarbejder på en

banen er bygget i flere omgan-

ens tog kører. Når man først er

Easyjet, så er det meget billigere

særdeles serviceminded måde

ge, og på de gamle stationer er

på perronen, er der masser af

at svippe til Amsterdam, Berlin,

greb den omtalte situation an som

der ikke disse tavler. Men det er,

skilte, men fordi man har for

Barcelona og Bologna. Synd, for

beskrevet.

som om Ringbanen er en billig-

travlt og skal nå et tog, får man

det gør det ekstra dyrt at se en

Christian Bjerring, underdirektør

udgave. Selv på Flintholm Stati-

altså ikke lige handlet i kiosker-

on er der ikke opsat ruteskilte på

ne forinden, og man orker sjæl-

opera i København, en udstilling i Herning eller en fodboldkamp i

Støj

Ringbane-sporene, kun på de

dent at tage trapperne endnu en

Odense. Når det er sagt, må jeg

Jeanette E Bauer, Køge

andre spor. De nye stationer har

gang. Og på Hillerød ville det

sige, jeg havde en meget god

Mange hører så høj musik, at

et flot rent design, og der kunne

være godt, hvis man som transit-

oplevelse, da Anders og Vibeke

hele kupeen skal lytte med.

man måske udvikle et nyt rute-

passager på regionaltogene kun-

skulle giftes i Ribe. Jeg havde

Hundredevis af forskellige ringe-

skilt på selve perronvæggen. På

ne se, hvor og hvornår første

fire Arne Jakobsen-stole med i

toner, sms-bip og andet støjer

visse DSB-stationer i provinsen

tog mod København afgår –

gave. De var pakket groft ind i

også i S-toget. Det er altså

er der en smart informationstav-

også her må man afstå fra kiosk-

sorte sække og gaffatape. Toget

stærkt frustrerende og får mig

le, der viser togets placering og

handel. På Hillerød er der tre

var fyldt med piber, cykler, tyk-

til at tænke på, om ikke der kun-

tidspunkt.

spor at vælge imellem, og man

ke og tynde, men da jeg kom

ne være stillekupeer i S-togene,

rallende med jakkesæt og alle

på linje med dem, der er i IC-

mine pakkenelliker, sagde en

togene. Det ville være herligt for

mationsmonitorer op på alle Ring-

første. Skiltene sidder der i for-

os pendlere, der bruger turen

banens stationer medio 2005.

vejen, men har ikke været i funk-

sød kvindelig togfører: Det er Annie Bannick

risikerer ofte at skulle spurte Vi har planlagt at sætte infor-

mellem dem alle for at nå det

fortsættes side 18 16

Ud & Se April 2005

16 • CYAN 16 • MAGENTA 16 • GUL 16 • SORT

laeserbreve

13/03/05

1:41

Side 17 Rikke EllebĂŚk Pedersen

Hvileplads

Hvileafdelingen, sĂĽ respekterer

Kelli Heiberg, Malmø

jeg reglerne, der gĂŚlder. Derfor

Nu har jeg benyttet Ă˜resunds-

vil jeg foreslĂĽ: NedlĂŚg Hvileaf-

togene i cirka to ĂĽr, og jeg

delingerne. SĂĽ er der ingen

pendler dagligt mellem Malmø

restriktioner, og sĂĽ ved jeg som

og København. Jeg benytter

passager, hvad jeg gĂĽr ind til.

ofte Hvilekupeen, og pĂĽ det

Jeg vil ogsĂĽ foreslĂĽ, at man ved

meste af turen bliver jeres reg-

nĂŚste bestilling af togsĂŚt til

ler overholdt. Men helvede bry-

Ă˜resundsforbindelsen tager

der løs, nür toget ankommer til

hensyn til, at toget standser ved

Københavns Lufthavn. Flyrejse-

en lufthavnsstation. Mange rej-

folket vĂŚlter ind i kupeen, man-

sende har problemer med at

ge gange uden at opdage, at

manøvrere store kufferter gen-

det er en HvilekupĂŠ. NĂĽr de

nem toget. Jeg ved, der er en

endelig har fĂĽet slĂĽet deres der-

midtervogn i et togsĂŚt pĂĽ tre

til indrettede i sĂŚderne og er

vogne, hvor folk med meget

begyndt at udveksle rejseberet-

bagage kan opholde sig. Men

ninger med hinanden, eller med

det er ikke meget, nĂĽr et helt

familien per mobil, og jeg sĂĽ

charterfly indtager toget.

fortĂŚller dem, at det er en Hvi-

!

Tobi

Desi Den store opgave for os er i den

roen. Tak for forslaget om at tage

sammenhĂŚng at fĂĽ de forholdsvis

mere hensyn til kunder med

bare pĂĽ en, hvorefter de

vores kunder respekterer, at der

fü kunder, der ikke gør det, til at

meget bagage. Vi har bragt dit

fortsĂŚtter med deres foreha-

skal vĂŚre ro i Hvileafdelingen. Det

respektere de gĂŚldende retnings-

forslag videre til rette vedkom-

vender. Jeg er ikke en sur stod-

er vores vurdering, at mange kun-

linier. Det er en af togpersonalets

mende.

der, men nĂĽr jeg sĂŚtter mig i

der er meget glade for konceptet.

opgaver at vĂŚre med til at sikre

Christian Bjerring, underdirektør

leafdeling, glor de som regel

Jeg beklager meget, at ikke alle

7DÂś Sn HW NRUW NXUVXV Sn

%DDULQJ +ÂĄMVNROH

´%ULGJH ,´ .RUWVSLO ´%ULGJH ,,´ .RUWVSLO ´6DQJVNULYHU .XUVXV´ ´.RU .XUVXV´ *RVSHO ´0DVWHU &ODVV ,´ 0XVLFDO ´0DVWHU &ODVV ,,´ 0XVLFDO ´‘ .XOWXU 9DQGULQJHU´ ´3LOHÀ HW L .RPELQDWLRQ´

6HQLRUNXUVHU ´+LVW KYRU YHMHQ VOnU HQ EXJW´ ´-XOHNXUVXV´

+ÂĄMVNROHQ KDU HW VÂ UGHOHV JRGW NÂĄNNHQ PHG ÂĄNRORJLVN PDG

( PDLO LQIR#EDDULQJKRHMVNROH GN ZZZ EDDULQJKRHMVNROH GN

ORT

17 • CYAN 17 • MAGENTA 17 • GUL 17 • SORT

laeserbreve

13/03/05

1:41

Side 18 Rikke Ellebæk Pedersen

læserbreve

tion i min tid. Er det uoverkom-

afgang af toget mod Køben-

lang, var mange passagerer

Det vil sige, at alle i toget bliver

melige investeringer for DSB?

havn eller provinsen med angi-

overmåde tilfredse. Det skyld-

bedt om at vise billet, når et team

velse af perron. På den anden

tes både, at DSB havde sørget

af medarbejdere går gennem

første tog mod Malmø med til-

så godt for den videre forbin-

toget. Hvis en kunde ikke har bil-

undersøge, hvilke informations-

svarende angivelse af perron.

delse, og at der i det hele taget

let ved billettering koster det en

skærme som skal erstatte de

Så nemt – og tilsyneladende så

var et højt informationsniveau.

kontrolafgift på 500 kroner.

gamle skærme, der er sat op på

svært at finde ud af for DSB,

Med andre ord: Når DSB på så

Christian Bjerring, underdirektør

for eksempel Nordhavn Station. I

Banedanmark og Københavns

serviceminded vis tager hensyn

forbindelse med udskiftningerne,

Lufthavn, Kastrup.

til passagererne, er kunderne

DSB S-tog er i øjeblikket ved at

meget bedre til at tolerere for-

som vil være gennemført inden for en kort årrække, er det samti-

Vi er klar over, at kunder kan have vanskeligt ved at orientere

mationsskilte op ved de fleste

sig, når de skal videre med tog fra

adgangsveje til stationerne. Det er

Københavns Lufthavn, Kastrup. Vi

chaufføren på en særdeles servi-

endvidere planen, at stationerne

er gået i dialog med Banedan-

ceminded og humoristisk måde

mellem Bernstorffsvej Station og

mark, som ejer informations-

greb den omtalte situation an

Hillerød Station i løbet af efter-

systemerne, samt de ansvarlige i

som beskrevet. Vi tilstræber altid

året 2005 skal have skilte og

lufthavnen, i håb om at kunne

at minimere de uhensigtsmæssig-

informationsskærme magen til

komme frem til en brugbar løs-

heder, som kan opstå i forbindel-

dem, der er opsat på mange

ning lige fra kuffertområdet til per-

se med sporarbejde.

andre stationer. Det er den type

ronerne. Den foreslåede løsning er

Marina Vincent, kontorchef

skærme, der viser, hvor lang tid

vi i gang med at kigge på.

der er til, at toget kører. I Hillerød

Marina Vincent, kontorchef

er stationen så stor, at det vil være

18

sinkelser på deres rejse.

dig vores hensigt at få sat infor-

Det glæder os meget, at

Gratis Inge Lunding Sørensen,

naturligt at hænge informations-

Bustur

København

skærme op ved adgangsvejene.

Nikolaj Marker, Aalborg

Under en togtur København-

Karsten Andersen, sektionsleder

Søndag den 9. maj tog jeg

Århus retur var jeg vidne til,

toget fra Aalborg mod Randers.

hvor let det er at komme gratis

Lufthavn

Desværre var strækningen

med DSB. I flere tilfælde opleve-

Kaj Spangenberg

omkring Arden præget af spor-

de jeg, at medrejsende blev

I septembernummeret efterly-

arbejde, og derfor blev vi kørt i

overvældet af en pludselig dyb

ser en læser bedre oplysninger

bus fra Skørping til Hobro. Det

søvn, når togføreren gik sin run-

for ankommende rejsende, der

skabte frustrationer hos flere,

de for at kontrollere billetter og

skal nå et tog, men som skal

at de dermed ville opnå forsin-

spurgte efter nye rejsende. Når

fare fra den ene monitor til den

kelser på helt op imod en time.

togføreren havde passeret de

anden for at hitte rede i, hvil-

Imidlertid blev den frustration

pågældende, blev de atter

ken perron deres tog går fra.

hurtigt gjort til skamme, da

sprællevende. Det er ikke første

Jeg har prøvet det selv og i for-

busforbindelsen viste sig at

gang, jeg har overværet denne

virringen mistet flere tog mod

være en særdeles positiv ople-

fremgangsmåde, så måske er

København. Problemet skulle

velse. Chaufførerne hjalp de

der behov for kontrollører i lig-

ellers være nemt at løse: Sæt to

mange forvirrede passagerer og

hed med dem i S-tog og busser?

monitorer op over elevatoren,

tog sig endda tid til at give en

der fører ned til perronerne. De

guidet tour gennem Himmer-

vil kunne ses umiddelbart af

land. Det skabte en meget

alle kunder er lige ærlige. I den

alle, som kommer ud fra

humørfyldt stemning, og selv-

forbindelse kan jeg nævne, at vi, i

ankomstudgangen. På den ene

om den efterfølgende ventetid

det omfang vi har ressourcer til

monitor viser man første

på Hobro Station var en anelse

det, gennemfører efterbillettering.

Det er ærgerligt at høre, at ikke

Ud & Se April 2005

18 • CYAN 18 • MAGENTA 18 • GUL 18 • SORT

laeserbreve

14/03/05

13:45

Side 19

Har du levet før?

Hvornür • Med hvem • Hvor?

Prøv en spÌndende indre rejse Fü større livsglÌde Oplev dine tidligere liv

Â?ÂˆĂ›ĂŠ iĂ€}ÂœĂŒiĂ€>ÂŤiĂ•ĂŒ

Find ĂĽrsager til livsproblemer

Musik & BøgetrÌer for 26. gang GlÌd dig til den 26. udgave af Danmarks Smukkeste Festival.

4 dages overflødigshorn af smukke oplevelser, musik & bøgetrÌer.

Se alle de nye informationer og de første navne pü www.smukfest.dk.

Billetsalget er startet!

,PODFSU J .‘OTUFE ,BMLHSVCFS

Køb din billet nu pü www.billetlugen.dk eller www.billetnet.dk

Se steder, hvor du har levet før

En oplevelse for livet

www.livsrejser.dk Odense

ĂœĂœĂœÂ°iĂ€}ÂœĂŒiĂ€>ÂŤiĂ•ĂŒÂ°`ÂŽ

Tilmelding til Starfighters 2005 nu. se hjemmesiden

66 17 91 66 Ă…rhus

Coaching • Livsterapi

Den frie LÌrerskole En anderledes uddannelse af lÌrere til friskoler, efterskoler og højskoler www.dfl-ollerup.dk - tlf. 62 24 10 66

Skanderborg, 11.-12.-13.-14 august

www.smukfest.dk

-‘SEBH EFO NBK BSSBOHFSFS %4# J TBNBSCFKEF NFE .‘OTUFE ,BMLHSVCFS PH TPQSBOFO 4V[J &MFOB "QFMHSFO FO FWFOUUVS UJM 4UBBSVQ )PWFEHBBSE NFE BGTMVUUFOEF LPODFSU J EF VOEFSKPSEJTLF IVMFS J .‘OTUFE ,BMLHSVCFS 1SJT LS #JMMFUUFS L‘CFT QÇ CJMMFUOFU EL FMMFS QÇ MBOEFUT QPTUIVTF PH TBMHFU TUBSUFS EFO BQSJM %FS UBHFT GPSCFIPME GPS Bå ZTOJOH PH ŽOESJOHFS J QSPHSBNNFU

-ŽT NFSF PN UVSFO QÇ XXX ETC EL FWFOUT

Brug ørerne... s Müneden CD’er .4.): 17 bog (fra 15 ris: 368,Medlemsp : 298,-! üned Denne m

– til at lÌse med. Du kan købe vores lydbøger til almindelig bogpris ved at melde dig ind i Danmarks nye lydbogsklub. Find os pü internet og fü alt at vide om medlemskab, bestilling – og naturligvis: bøgerne.

Lydbogsklubben

www.lydbogsklubben.dk Tlf. 65 96 05 55

Ę°ÂŻ3*( '3*-6'547&+-&%&36%%"//&-4&

&S EV JOUFSFTTFSFU J WBOESJOH USÂ?LMBUSJOH LBOP IBWLBKBL

Ă…ben dagligt kl. 12-17.00 Onsdag lukket RING OG BESTIL TID

TFKMBET FMMFS WJOUFSMFKSMJW OBUVS NJMK“ PH LVMUVS 'ĂŒ NFSF JOGPSNBUJPO QĂŒ 888 70,4&/1"&%"(0(*, %, FMMFS UMG

Ud & Se December 2003

19

19 • CYAN 19 • MAGENTA 19 • GUL 19 • SORT

LouiseGade

12/03/05

23:13

Side 20 Rikke Ellebæk Pedersen

TEKST JENS VI LSTRUP FOTO ASGER CARLSEN

STORESØSTER

For tre år siden pløjede bondedatteren Louise Gade fra Venstre det politiske landskab i Århus op. Som 29-årig blev hun den yngste borgmester i Danmarks næststørste by nogen sinde – og den første kvinde på posten. I dag har hun droppet ungdommens hang til skråsikre holdninger og givet refleksionen plads

FIRKANTET, FUNKTIONELT OG FARVELØST knejser rådhuset i Århus over det indbyggerne selv kalder verdens mindste storby.

Med sin arkitektoniske alvor synes selve rådhuset, det høje, stilladsagtige klokketårn og den store nøgne rådhusplads bevidst bygget til bryske, betydningsfulde og beslutsomme mænd.

Men i dag er det historiske herredømme slut. 1. januar 2002 overtog den 29-årige Venstre-kvinde Louise Gade posten som borgmester og gjorde dermed en ende på 82 års uafbrudt socialdemokratisk slipsestyre i Danmarks næststørste by.

Indhyllet i en adstadig og kommunal sagsmappestilhed, der ligesom siver ud af de gamle arkivskabe, har den unge borgmester kontor i et hjørne af den modernistiske bygning. Afbalanceret, uden store armbevægelser og med en stemmeføring så rolig som en P1-vært tager hun hjemmevant imod, mens hendes sekretær i forkontoret høfligt prøver at verfe en psykisk syg mand ud af telefonrøret. Han kræver at tale med borgmesteren, fordi han er overbevist om, at der er nogen, der aflytter hans telefon.

Opkaldet er blot et af utallige eksempler på den opmærksomhed, der følger med, når man residerer i kontor 265. For fokus, det er der naturligvis på den advokatuddannede Louise Gade, der som

20

Ud & Se April 2005

den yngste og første kvindelige borgmester i Århus nogensinde har væltet socialdemokraterne af pinden.

35.763 mennesker stemte personligt på hende ved sidste kommunalvalg – det er så mange, at de ville kunne fylde Parken i København til en landskamp. Hvorfor de stemte på hende findes der ikke noget entydigt svar på, men udover den fornyelse i alder, køn og partifarve, hun repræsenterer, så virker hun som sådan en, man gerne vil sidde ved siden af i et fly, hvis kaptajnen pludselig skulle sige, at der var problemer. Der er bare noget grundrobust over denne pæne ’på-med-vanten-pige’ fra landet, der synes at hvile mere modent i sig selv, end hendes alder berettiger.

Umiddelbart kommer man til at tænke på en voksen udgave af Mie fra far til fire-filmene. Hende storesøsteren, der gævt, med et ukueligt gåpåmod og med et glimt i øjet klarer ærterne. Selv vil hun sikkert gerne have frabedt sig dén sammenligning, for bag det ydre glansbillede har sygdom og død altid fulgt hende som en uafrystelig skygge.

Men løbe fra sin på mange måder meget familiefilmiske bondeopvækst i Thy med grisestank, foreninger, spejderliv, sykredse, politiske diskussioner og den gamle, ensomme gårdkarl, der blev invi-

5

LouiseGade

12/03/05

23:14

Louise Gade er født i Holstebro og vokset op på en gård på Thyholm. I 2002 satte hun sig i borgmesterstolen i Århus. Da var hun 29 år gammel.

Side 21 Rikke Ellebæk Pedersen

LouiseGade

12/03/05

23:15

Side 22 Rikke Ellebæk Pedersen

I de første måneder holdt jeg helt lav profil. teret med til juleaften – det hverken vil eller kan hun. For det er i den baggrund, hun henter en stor del af sin styrke.

Men derfra og så til at blive borgmester som så ung, der er nu alligevel et stykke. Det mente flere i hvert fald, da hun tiltrådte.

– Mine politiske modstandere har brugt meget krudt på, at jeg var for ung. Før valget havde jeg trods alt siddet i byrådet i otte år, og jeg var uddannet advokat. Men det var bekvemt at bruge min alder, og det at jeg måske skulle have børn, imod mig. Heldigvis havde jeg en oplevelse af, at det ikke virkede. Aftenen inden valget så jeg et klip på TV2 Østjylland fra Kongreshuset i Århus, hvor den daværende socialdemokratiske borgmester Flemming Knudsen gik på talerstolen. Efterfulgt af latter og klapsalver sagde han: – Jeg garanterer, at der ikke kommer noget puslebord på dét borgmesterkontor. Nå ja, tænkte jeg, nu er det da heldigvis snart slut. Men da jeg lukkede min mail ned, inden jeg gik i seng, var der kommet mange mails fra folk, der havde set det klip og var meget forargede. På den måde var der en modreaktion.

Men andre har også været utilfredse. Billedkunstneren Per Kramer har sagt: – Det kan ikke passe, at en by med en 800 år gammel domkirke skal have en borgmester på 29 år. Det er fuldstændigt sindssygt. Jeg vil

have en borgmester med pondus, én jeg kan have respekt for. En borgmester skal være mindst 40 år. Har han ikke ret i den påstand ?

– Nej, før i tiden var alder måske lig med pondus. Men de synspunkter, han giver udtryk for, hører fortiden til. Der er måske nogle, der har svært ved at tackle den udvikling, der har været i de senere år. Kigger man sig omkring i erhvervslivet, i det offentlige, i medieverdenen, i det politiske liv og i kulturlivet, så vil man se, at der er utroligt mange på fremtrædende poster, der er under 40. I dag ser man ikke længere på alder, men på evner, kompetencer og personlighed. Hvordan kunne for eksempel en Kasper Holten, der er yngre end jeg, ellers være chef for den kongelige opera?

Hvordan påvirker det dig at få den slags at vide?

– Selvfølgelig påvirker det mig, og jeg er da ikke fuldstændig ligeglad med det. Det ville være forkert at påstå. Men i virkeligheden gør den slags mig nok endnu mere stålsat, endnu mere opsat på at sige: Selvfølgelig kan jeg bestride en borgmesterpost.

Hvorfra kommer den stålsathed og tro på sig selv ?

– Jamen, den kommer for en stor dels vedkommende fra min opvækst på landet. Jeg er vokset op med frihed under ansvar og med forudsætningen om, at man skulle yde noget. Og at man skulle gøre

Louise Gade fotograferet på sit borgmesterkontor, der står, som det så ud, da det blev indviet i 1941.

Wegner-møblerne er dog blevet betrukket om siden.

22

Ud & Se April 2005

LouiseGade

12/03/05

23:16

Side 23 Rikke Ellebæk Pedersen

Hjemme på gårdenpå Thyholm med labradorhunden Lucy.

sig umage med skolen, gøre sig umage med at få en uddannelse og have et mål med sit liv. Og så er både jeg og min søster vokset op i et hjem, hvor vi altid blev vist meget tillid. Det har fyldt meget.

Med lillesøster Mette-Katrine i 1983.

Da søster blev syg

Men der er da mange, der har haft en lignende opvækst uden dermed at have troen på, at de som 29-årige ville kunne klare at være borgmester i Danmarks andenstørste by?

– Jo, men en af forudsætningerne er, at man får – og bliver vist – tillid fra sin familie i ens opvækst. Får man ikke det, så har man ikke en chance for at få selvtillid. Det gør det ikke alene, men det er en væsentlig grundforudsætning. Men det er jo ikke sådan, at jeg har haft så stor en selvtillid, at jeg har regnet med, at mit liv bare kørte derudad. Jeg har også været usikker og ked af det og er ikke bare gået glat gennem livet. Derudover har jeg fået opbygget en robusthed gennem de oplevelser, jeg har haft i mit liv. Oplevelser, som har sat tilværelsen i perspektiv for mig.

Hvad er det for oplevelser?

– Jeg har været ude for megen sygdom og død i mine vennekreds og i min familie. Og det præger én. Da jeg var 14 år gammel fik min 11 år yngre søster meningitis. På grund af aldersforskellen, og fordi jeg havde været enebarn i så mange år, inden hun blev født, var det næsten, som om hun var mit eget barn. Jeg havde glædet mig som en sindssyg til at blive storesøster, og jeg havde og har et ekstremt tæt forhold til min søster. Hun havde ondt i hovedet i længere tid, og da min mor en morgen tog hende til lægen, blev hun pludselig nakkestiv. Jeg blev hentet af min far på skolen og fik at vide, at min lillesøster var meget syg. Jeg kom så med ud på hospitalet og var derude meget. Jeg fik fri fra skole, for jeg kunne slet ikke rumme andet end min søster, som lå der i en seng på intensivafdelingen. I perioder, når mine forældre skulle sove, sad jeg også alene ved siden af hendes seng. Hun skulle sprøjtes hver tredje time døgnet rundt og havde meget små blodårer, og det hele var ret forfærdeligt. Min søster overlevede, men hun var syg i meget lang tid, og det påvirkede mig selvfølgelig meget, meget stærkt.

Var den oplevelse med til at forme dig og din idé om, at man skal tage ansvar?

– Ja, det var den. Men jeg er også vokset op med det. Skulle livet på gården fungere, så blev vi alle nødt til at tage et ansvar. Skulle græsset slåes, så tog man selv initiativ til det, og manglede der én ude i grisestalden, så hjalp man til. Jeg skulle ikke spørges om det, jeg gjorde det bare. Og mine forældre, der var meget aktive i Venstre og i foreningslivet i lokalsamfundet, de tog også ansvar. Så det har ligget meget stærkt i min opvækst.

Har du følt dig forpligtet til at tage ansvar?

– Det er ikke sådan, at mine forældre har sagt: Nu skal du engagere dig i politik. Og der lå ikke en forventning til mig om, at jeg skulle melde mig ind i et politisk parti. Men jeg fulgte med i de politiske 5

Medlem af meget Gade er født 15. juni 1972 i Holstebro, opvokset på Thyholm sammen med lillesøsteren Mette-Katrine.

Datter af gårdejer Harry Gade og lægesekretær Anna-Marie Gade. Uddannet cand.jur. og advokat hos Lokdam, Kjellund & Partnere fra 1997 til 2002.

Gift 30. juni 2001 med ITchefkonsulent Ulrik G. Westring. Borgmester i Århus fra 1. januar 2002. Et hav af udvalgsposter og medlemskaber, fx formand for bestyrelsen for Århus Havn, formand for bestyrelsen for Århus Festuge, medlem af Realkredit Danmarks Lokalråd, formand for Lokalnævnet vedrørende Politiets Virksomhed, formand for Bevillingsnævnet, medlem af bestyrelsen i Danske Havne og medlem af Visionsudvalget vedrørende fremtidens politi. April 2003 kåret til ‘Årets Heltinde 2003’ af organisationen Morgendagens Heltinder, september 2003 kåret til årets TOYPprismodtager (The Outstanding Young Person) af lederorganisationen Junior Chamber, august 2004 kåret til ’Årets Politiker’ af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

Ud & Se April 2005

23

LouiseGade

12/03/05

23:17

Side 24 Rikke Ellebæk Pedersen

I takt med at jeg har fået sat mig mere i sædet, har jeg ladet håret falde.

debatter derhjemme, hvor der blev diskuteret meget politik, og hvor der kom mange politikere. Og det var jeg fascineret af som barn.

Flirten med SF

Hvordan bliver man fascineret af politik som barn?

– Det er svært at definere i dag … men jeg kan huske, at jeg syntes, det var spændende, når der var politikere på besøg. Nogle af dem, for eksempel Ivar Hansen eller Nathalie Lind, kendte jeg fra tv, og pludselig var de hjemme hos os. Jeg fik altid lov til at sidde med ved bordet, og jeg kunne godt lide bare at sidde og lytte til diskussionerne og debatterne, som de voksne havde. Det føltes meget stort sådan at sidde og diskutere noget, som berørte os alle sammen, og som handlede om andre lande. Jeg kan også tydeligt huske valgaftenerne, hvor man var længe oppe, og der var sådan en mættet stemning omkring resultaterne. Jeg var ikke politisk bevidst – men der var nogle stemninger, som jeg var fascineret af. Mine forældre gjorde også meget ud af, at børn ikke skulle være ligeglade, men at de skulle have en forståelse af, hvordan verden og samfundet hang sammen. Derfor var de meget optaget af, at jeg lærte at læse avis i en tidlig alder og lærte at følge med i radioaviserne og tv-aviserne. Og så snakkede vi om det – uden at jeg blev gammelklog af den grund.

Det politiske frø, der dermed blev plantet i barndommen, blev vandet og begyndte at slå rødder, da Louise Gade efter folkeskolen kom på gymnasiet i Struer. I samfundsfag i 2. g fik hun en diskussionslysten lærer, der fik hende til ’at hoppe op af stolen og tændte den afgørende glød i mit politiske engagement,’ som hun selv formulerer det. Der var diskussioner om statslig styring, om privathospitaler, om kompetenceuddeling til uddannelsesinstitutioner, om europapolitik, og ledertypen Louise havde sin unge alder til trods en mening om hele pivtøjet.

I forbindelse med en gymnasieopgave bestilte Louise Gade materi-

24

Ud & Se April 2005

ale hjem fra samtlige danske partier og skrev opgave om Socialistisk Folkeparti – et parti, hun valgte, fordi hun godt kunne lide dets menneskesyn, og fordi det stod i skarp modsætning til hendes forældres Venstre, som hun var flasket op med. Men flirten var letbenet og luftig, og hurtigt var hun tilbage på den vej, der nærmest syntes stukket ud af skæbnen.

Som 17-årig var Louise Gade med til at starte en afdeling af Venstres Ungdom i Struer. Efter sin studentereksamen – med et gennemsnit på 10,1 – begyndte hun at læse jura på Aarhus Universitet og meldte sig ind i VU i Århus. Og som kun 21-årig blev hun i 1993 fra en 17. plads på Venstres liste stemt ind i byrådet som den yngste nogensinde. Med uddannelsespolitikken som en af sine markante mærkesager fik hun ved kommunalvalget fire år senere 4738 personlige stemmer. Så blev hun partiets politiske ordfører og senere dets borgmesterkandidat. Sideløbende med den politiske lynkarriere gjorde hun jurastudierne færdig og blev advokat hos firmaet Lokdam, Kjellund & Partnere.

Ved valget i november 2001 fik hun knap 36.000 personlige stemmer, og vupti – efter at Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti på valgnatten vendte Socialdemokraterne ryggen – var bondedatteren pludselig blevet bydronning.

Hvordan var det at få så højt et personligt stemmetal?

– Det var uvirkeligt og overvældende. Jeg var meget rørt over det, for det var mere, end jeg i min vildeste fantasi havde turdet forestille mig. Det fremkaldte også en ydmyghed i mig, fordi det var så stort. Og det var selvfølgelig et meget stort øjeblik at kunne åbne døren og sige, at et flertal havde peget på mig som borgmester.

Men alligevel vil det aldrig kunne overtrumfe, dengang jeg blev gift.

Det lyder måske patetisk, men for mig er dét den største dag i mit liv.

Er det ikke svært at slippe selvopfattelsen af at være en vigtig person?

– Nej, overhovedet ikke. Når jeg kommer hjem, er jeg ikke borgmester, så er jeg bare Louise over for min mand, min familie og mi-

5

LouiseGade

12/03/05

23:17

Side 25 Rikke Ellebæk Pedersen

Århus Rådhus er tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller. Indvendigt dominerer træ og messing, og møblerne er tegnet af Hans J. Wegner. Rådhuset blev indviet i 1941

LouiseGade

12/03/05

23:18

Side 26 Rikke Ellebæk Pedersen

Byrådssalen på Århus Rådhus dagen efter valget den 21. november 2001. Louise Gade skal være borgmester.

+

SCANPIX

ne venner. Jeg tumler rundt med mine venners børn, hvoraf flere er mine gudbørn. Vi går i Tivoli, og vi går ture og taler om alt mellem himmel og jord. Om hvordan det går de andre i vennekredsen eller om, hvad vi har oplevet på arbejde – mit job er på ingen måder mere værd end deres.

Har du oplevet misundelse på grund af din politiske karriere?

– Ikke direkte, og jeg har på ingen måde mødt det blandt mine venner. Mine venner har ikke forandret sig, siden jeg er blevet borgmester. De har skullet vænne sig til, at når de går sammen med mig, så er der en opmærksomhed omkring mig, som ikke var der tidligere. Men det har de taget helt fint og afslappet. De lader sig heldigvis ikke dupere på den måde. De har fødderne solidt plantet på jorden og er, som venner skal være. Mine venner kommer alle mulige steder fra, fra VU, fra min tid som advokat, fra min studietid, fra min opvækst, fra min gymnasietid, og de har alle sammen kendt mig, før jeg blev borgmester. Og de har været vant til, at jeg var politisk aktiv.

Er det vigtigt for dig at fastholde en Louise, der ikke er borgmester?

– Det er utroligt vigtigt for mig. Når man som jeg er på 24 timer syv dage om ugen, har man brug for et sted, hvor man kan være sig selv, og hvor man kan lade op. Mine venner er en vigtig del af mig og mit liv. For når man er tæt på hinanden, så sker der også et samspil, hvor man former hinanden. Jeg har brug for at have nogle mennesker tæt på mig, som jeg kan betro mig til, og som siger deres uforbeholdne mening. Og det kan jeg godt fortælle dig, at både min mand, min familie og mine venner gør.

Har det, at du er ung og kvinde, i virkeligheden hjulpet dig frem i partiet?

– Sådan har jeg ikke selv opfattet det. Kan man ikke noget, så bliver man heller ikke kørt i stilling. Og da jeg blev spurgt, om jeg ville være borgmesterkandidat var jeg i forvejen politisk ordfører og hav-

26

de før det været gruppeformand, så det lå lige for.

Kan du nogle gange føle dig udnyttet – i den forstand, at virksomheder og andre godt kan lide at vise dig frem for dermed at signalere, at Århus rigtignok er en moderne, progressiv, trendy by med en smuk, ung kvindelig borgmester?

– Den slags holder jo ikke. I længden kan man ikke bare komme med en indpakning uden indhold. Når jeg bliver inviteret ud, er det for at holde oplæg om nogle ting, der kræver, at man skal tænke sig godt om. Så jeg har ikke følt det på den måde. Men det er klart, at i starten skulle jeg som 29-årig og kvinde lige ses an. Jeg skulle vise, at jeg kunne tænke nogle tanker, og at jeg havde et indhold. Derfor startede jeg også med en stor portion ydmyghed og bralrede ikke ud til højre og venstre. I de første måneder holdt jeg helt lav profil og satte mig grundigt ind i sagerne, så jeg havde en god og saglig ballast. Og så har jeg ellers forsøgt at være mig selv. I starten gik jeg notorisk med opsat hår. Folk var så fokuserede på min alder, at jeg nok ikke skulle møde på jobbet den første dag med jeans og udslået hår. Jeg var nødt til at udstråle noget autoritet. Men i takt med at jeg har fået sat mig mere i sædet og har følt mig hjemme, har jeg også ladet håret falde. I dag føler jeg, at jeg er, som jeg er. Efter at vi er kommet udover den der aldersfokusering, hviler jeg fantastisk godt i mig selv og i mit job.

&OR %FTE 'A %TA 0OS

3J 4Q 5JMC N

Mere moden, mere rund

Hvad er forskellen på den 21-årige Louise Gade, der blev valgt ind i byrådet første gang og den i dag 32-årige borgmester?

– Der er stor forskel. For det første er jeg mere moden og mere rund end dengang. Vi har vel alle, når vi er omkring de 20 år, nogle kanter og en tendens til at se verden meget sort-hvidt. Det gør jeg på ingen måde i dag. Jeg har fået større dybde og er et langt mere reflekterende menneske, end jeg var dengang. Og så har jeg fået

5

Ud & Se April 2005

LouiseGade

12/03/05

23:18

Side 27 Rikke Ellebæk Pedersen

41"3 LS

+VCJM VNTUJMCVE

LS QS VHF

/6 .&% &3)7&3744&,5*0/&3 )7&3 %"(

)WFS EBH

'Æ .PSHFOBWJTFO +ZMMBOET 1PTUFO NFE BMMF EF TQ O EFOEF TFLUJPOFS IWFS EBH J VHFS GPS LS QS VHF

5JSTEBH

'SFEBH

0OTEBH

- SEBH

5PSTEBH

4 OEBH

6(&3

.BOEBH

*! TAK JEG VIL GERNE BESTILLE ET DAGES ABONNEMENT I UGER FOR +5.

3 T KRYDS HVIS DET ER N DVENDIGT AT *YLLANDS 0OSTEN FÍR UDLEVERET EN N GLE ELLER D RKODE TIL PORT GADED R EL LIGN 5FRANKERET SVARFORSENDELSE TIL

&ORNAVN %FTERNAVN 'ADENAVN

%TAGE ,EJL 0OSTNR

3IDE ,EJL NR

"Y

.R 4ELEFON

+50/.%. "%$%3 5$&9,$4 -%$ ",/+"/'34!6%2

3JOH o BCPOOFNFOU!KQ EL 4QBS LS WFE CFTUJMMJOH BG KVCJM VNTUJMCVEEFU J GPSIPME UJM M TTBMHTQSJTFS 5JMCVEEFU FS H MEFOEF GPS OZF BCPOOFOUFS PH IVTTUBOEF EFS JLLF IBS IBGU BCPOOFNFOU QÆ +ZMMBOET 1PTUFO EF TFOFTUF NÆOFEFS "CPOOFNFOUFU FS GPSUM CFOEF UJM EFU PQTJHFT 5JMCVEEFU FS H MEFOEF UJM EFO KVOJ

,

(S OEBMTWFK

7JCZ +

ã34 +6#*- 6.

)7*4 %& 7*- 7*%& .&3&

-3HUKYHUY $QQ [ LQGG

LouiseGade

12/03/05

23:18

Side 28 Rikke Ellebæk Pedersen

At tale om ‘at toppe’ på et bestemt tidspunkt bærer præg af et alt for gennemkalkuleret forløb.

nogle oplevelser i bagagen, der betyder, at jeg er blevet et andet og et mere troende menneske. Troen spiller en meget større rolle for mig nu.

Hvorfor?

– Af flere årsager. Som sagt har jeg været ude for mange dødsfald og megen sygdom. Oplevelsen med min søster endte lykkeligt, men jeg har været ude for en del alvorlige begivenheder, der har præget mig og min tro. Næsten samtidig med at min søster blev syg, døde min mormor, som jeg var tæt knyttet til. Min mor har også været alvorligt syg. Og på et tidspunkt havde jeg en studiekammerat på jura, som blev kørt ihjel på vej på skiferie. Det var en meget stærk oplevelse. Så oplevede jeg, at en af mine barndomskammerater også blev kørt ihjel. En anden barndomskammerat faldt pludselig om på grund af en hjerneblødning, og senere igen faldt en tredje barndomskammerat, som jeg også var i familie med, om på sin cykel og havde også fået en hjerneblødning. På et tidspunkt blev jeg ringet op og fik at vide, at min mand pludselig var blevet indlagt og lå på hospitalet med hjerteproblemer. Og selv var jeg i 1999 sygemeldt i en længere periode på grund af problemer med nyrerne. Vi blev begge helbredt, men det giver altså et gib i én, når den slags sker, og man kun er i slutningen af 20erne.

Men hvorfor blev du troende?

– Fordi man forsøger at finde en højere retfærdighed et sted – en klippe, man kan læne sig op ad. Man kan hente styrke i troen på, at der findes noget større. Og det er nok det, jeg har gjort, lige siden min søster blev syg. Det skal ikke lyde som en klynkehistorie, men de begivenheder, jeg har været ude for, har præget mig og gjort mig mere bevidst om at søge efter nogle større værdier, noget man kan holde fast i, selvom det er udefinerbart. Noget som man er sikker på ikke forsvinder. Og der er der nogle værdier i kristendommen, som er meget vigtige at holde sig til. Også så man undgår at blive bitter. Derudover giver det en fantastisk bevidsthed om at leve i nuet, og om at man ikke skal planlægge sit liv i stykker.

Men udefra set virker din karriere alligevel næsten lige så strømlinet, som var du en topidrætsmand. Du har både ‘trænet’ meget og blev meget tidlig ’professionel’?

– På nogle områder kan man sagtens sammenligne det. Jeg elsker også at løbe og bruge min krop. Men som idrætsmand skal man jo bevise, at man kan leve op til de mål, man har sat sig.

Har du ikke skullet bevise noget?

– Egentlig ikke. Jeg føler ikke trang til at bevise noget. Jeg er først og fremmest drevet af nysgerrighed og engagement. Og så har jeg brug for udfordringer. Går der rutine i den, så får jeg det skidt og begynder at kede mig. Men jeg har aldrig sat som mål, at jeg vil være borgmester i Århus, når jeg bliver 30. Det er noget, der er kommet hen ad vejen. Mit mål har været at blive jurist, og først senere blev det så at blive advokat. Tilbage ved valget i 1993 havde jeg det heller ikke som mål at komme ind i byrådet. Men det kom jeg så. Og i takt med at jeg kom mere og mere ind i arbejdet, kunne jeg se, hvor spændende det var. Og så begyndte jeg at blive mere ambitiøs og fik oprigtig lyst til at være den, der fastlagde de politiske linier. På et tidspunkt havde jeg en drøm om, at det kunne være fantastisk en dag at blive borgmester. Men jeg havde aldrig drømt om, at det ville ske så hurtigt.

Må du indimellem knibe dig i armen?

– Jeg føler mig meget heldig. Og privilegeret. Men der har været oplevelser undervejs – især i starten – hvor jeg virkelig har måttet finde hårene på brystet frem. En karriere som min er ikke uden omkostninger, og det skal man gøre sig klart. Man skal tro på det, for ellers kan man ikke forlange, at andre gør det. Men det er ikke sådan, at jeg føler, at jeg er udvalgt til en særlig mission. Det vil ligge fjernt fra min natur og fra de værdier, der fylder meget for mig.

Louise Gades mission er da heller ikke at rykke podiet hen på den landspolitiske scene. Hun er flere gange blevet spurgt, om hun ville stille op til Folketinget, og hun er blevet spurgt, om hun vil stille op til Europa-Parlamentet. Men hver gang har svaret været nej, og det fortsætter det med at være. Det er kærligheden til Århus og dens borgere, der trækker. Kommunalvalget til efteråret vil så afgøre, om kærligheden fra byens borgere bliver gengældt en gang til.

Er du bange for at have toppet for tidligt?

– Nej, det er jeg ikke. Overhovedet at tale om ’at toppe’ på et bestemt tidspunkt bærer præg af et alt for gennemkalkuleret forløb.

Politik skal ikke være gennemkalkuleret, men præget af oprigtighed og et ligefremt engagement. Det var derfor, jeg stillede op som borgmesterkandidat, da jeg havde lysten til det. Og den har jeg stadigvæk.

Hvad gør du, hvis du taber til næste valg?

– Sådan er vilkårene. Jeg er ikke beregnende og har ikke nogen ambition om at blive i politik hele mit liv. Det er der andre, der har.

Men det der med at folk går direkte fra en uddannelsesinstitution

LouiseGade

12/03/05

23:19

Side 29 Rikke Ellebæk Pedersen

til politik og så på pension, det synes jeg er farligt, hvis det sker i for stort et omfang. Det er folket, der skal styre, og ikke professionelle politikere. Politik er for mig ikke et led i en større karriereplanlægning. Jeg tænker ikke på, hvad jeg skal gøre for at blive siddende de næste 10 eller 20 år. Jeg skal kunne se mig selv i spejlet om morgenen, og derfor er det vigtigt for mig at være oprigtig. Min profession er at være advokat. Og nu har jeg så en periode, hvor jeg gerne vil præge Århus – en periode, som varer, så lang tid jeg føler, at jeg har noget at tilbyde. Og så skal jeg ud og prøve andre sider af mig selv af.

ÕÀÃÊ `Ê ÞiÊ « iÛi ÃiÀ

i }iÊi i Ì Ê }Ê` L Li ÌÛCÀi ÃiÀÊ i`Êi}iÌÊ L>`Ê }ÊÌ iÌ°Ê , }ÊivÌiÀÊ«À }À> Ê «FÊÌ v°ÊÇ{ÊÈÓÊ{ÇÊää°

"«iÀ>Ê» i Ê ÛiÀÃiÌiÊ â>ÀÌ»Ê Ó °äxÊ Êä{°äÈ Ê Õ ÌÕÀà iÀÊ Ê iÀ Óx°äÈÊ Êä{°äÇ Ê -«À }Ài Ãi £ °änÊ ÊÓn°än Ê >ÌÕÀi Ê Ê-© `iÀ Þ > ` äx°äÈÊ Ê£n°äÈ Ê ©`iÊ i`Ê}ÀC Ãi > `iÌ äΰäÇÊ Êä °äÇÊ Ê / Ê `ÃÊ i i Ê >ÀÃ Ê }Êv À` Óx°äÈÊ Ê䣰äÇ Ê

I samarbejde med Skandinavisk Tobakskompagni A/S

Ê `ÌÊ Ê}> } £Î°änÊ Ê£ °än Ê ÌÊÀ }ÌÊÛ Ãi Û £ä°äÇÊ Ê£È°äÇ Ê /À> i`> ÃÊ }Êà ÀÌÊÃ ä °£äÊ Ê£È°£ä Ê -C iÀ]Ê Õ} iÊ }ÊÛ `ÃÛ ÓÇ°änÊ ÊäÓ°ä Ê Ê - ÀÌÊà ÁÊ }Ê> `ÀiÊ >ÌÕÀ « ° £È°£äÊ ÊÓÓ°£ä Ê

ÈÓääÊ >Li À>>ʱÊ/ v°ÊÇ{ÊÈÓÊ{ÇÊääʱÊÜÜÜ° ÃÌiÀ°`

mad

10/03/05

18:10

Side 30

FOTO RENE RIIS / SUMO

BILLEDBEHANDLING DRASKO PETRIC

FJÆ S I NG FJÆSINGEN HØRER TIL PIGFINNEFISKENE. Den har en langstrakt krop med små skæl, en kort rygfinne forrest og en lang bagerst. De opadvendte øjne sidder tæt ved siden af hinanden og tæt ved munden, der buer opad. Kroppens sider er smaragdgrønne og blå med guldglinsende striber og pletter, bugen er lys.

Forrest på rygfinnen og på gællelågene sidder nogle kraftige giftpigge, der ved stik kan give voldsomme smerter. Fjæsingen har i nogle egne fået tilnavnet havets hugorm, så sørg for at fiskehandleren har fjernet giftpiggene.

Det meste af tiden lever fjæsingen begravet i sand- eller grusbund.

Blot hovedet og den øverste rygfinne stikker op. Om natten svømmer fjæsingen op fra sin nedgravede position og jagter småfisk, som for eksempel små fladfisk og torskefisk. Fjæsingen lever normalt på to til 15 meters dybde, men om vinteren, hvor vandet er varmere nede ved bunden, søger den ud på større dybder.

Kødet er fremragende, men spises mærkeligt nok sjældent i Danmark.

Ristet fjæsing med glaseret selleri samt sauce af brunet smør og æbleeddike Forret (4 personer) 400 g fjæsing i filet 1 stk. knoldselleri 1 citron 200 g smør 1 æble 1 skalotteløg 1 bundt timian 30 g kapers 1 dl god æbleeddike 1 bundt persille Fjæsingfileterne krydres med salt og steges gyldne i rapsolie.

Knoldselleri skæres i tern på 1x1 cm og blancheres i letsaltet vand.

Resterne køres gennem en saftpresser. Saften sigtes, tilsættes lidt smør og koges ind til glace. I denne glace glaseres ternene og krydres med salt. Resten af smørret brunes i en gryde, sigtes og tilsættes fine tern af løg og æble samt timianblade og kapers. Saucen smages til med æbleeddike, citron og salt. Persillen plukkes i blade og bruges som pynt på retten. Ved servering placeres selleritern i den ene side af tallerkenen og den stegte fisk i den anden. Saucen hældes over fisken, og sellerierne pyntes med persille.

I samarbejde med Danmarks Fiskeriforening, Danske Fiskeres Producent Organisation og køkkenchef René Redzepi fra restaurant Noma sætter Ud & Se i disse måneder fokus på fisk, skaldyr og andre spændende råvarer fra de danske have og strande. Noma blev etableret i efteråret 2003 og har specialiseret sig i nordiske specialiteter som moskusokse, dybhavskrabber, søpindsvin, islandsk friskost, lam og levende jomfruhummer.

30

Ud & Se April 2005

mad

10/03/05

18:11

Side 31

Alle vores vine er et møde

VINS DE PAYS DE FRANCE At smage en Vin de Pays de France er et møde med en vinproducent; du deler hans livshistorie og hans lidenskab.

Det er et møde med en helt særlig viden og kunnen og resultatet af forfædrenes overlevering. Det er et besøg i en region og et terroir, der skjuler rigdomme af smagsoplevelser. Vores Vins de Pays er godkendt og fremstillet af Frankrigs bedste druer, som drager fordel af at vokse i områder med forskelligartede og uovertrufne klima- og jordbundsforhold. Det er netop dét, der på en og samme tid giver dem deres særpræg, og som gør, at de hænger ved. Ligesom vores vinproducenter har de hver deres egen karakter og personlighed.

Og de byder alle på stunder af enkel og ren nydelse. Uanset hvilken vin, du vælger, er du sikker på at få et behageligt møde.

Vins de Pays de France kan nydes både til middagen og som aperitif og går godt i spænd med dansk madkultur.

De to er som skabt til at mødes!

www.vinsdepays.dk

Nordmanden

11/03/05

18:55

Side 32 Rikke EllebĂŚk Pedersen

op, op, op, op, op, op,

o

5

Nordmanden

11/03/05

18:57

Side 33 Rikke Ellebæk Pedersen

op, op ...

Nordmanden Roger Pihl har besteget samtlige danske bjerge, der er over 100 meter høje FOTO ULRI K JANTZEN TEKST JOAKI M JAKOBSEN

Nordmanden

11/03/05

18:58

Side 34 Rikke Ellebæk Pedersen

Det sjove er, at himlen når helt ned til jorden i Danmark.

NORDMÆNDENE HAR STOLTE TRADITIONER for farefulde ekspeditioner til hvide pletter på landkortet. Tænk blot på Roald Amundsens polarrejser i begyndelsen af 1900-tallet. Og bedst som man troede, at de store opdagelsesrejsers tid var forbi, har endnu en nordmand begivet sig væk fra Norge for at betræde ukendt land.

Roger Pihl, forfatter og reklamemand fra Oslo, har besteget samtlige bjergtoppe i et helt land. Godt nok et meget fladt land, som i gennemsnit kun rejser sig 31 meter over havet med et klimaks på kun 170 meter. Men indbyggerne har kompenseret ved at give bjergtoppene imponerende navne, som gerne skulle fremkalde åndenød: Himmelbjerget, Sukkertoppen, De Fynske Alper.

Misforholdet mellem de danske bjerges navne og deres reelle højde passede Roger Pihl godt. Han er flittig vandrer, men lider af en meget unorsk skavank, nemlig højdeskræk. Og hans planlægning af ekspeditionen begyndte med lammende rædsel.

I juli 1993 var Roger Pihl på udflugt med sin familie på fjeldet ved Jotunheimen, hvor de ville bestige Norges højeste punkt, Galdhøpiggen på 2469 meter.

– På vej op til Galdhøpiggen er der en kort strækning, hvor man går nedad på en smal sti. Ikke mere end halvanden meter bred. På den ene side skråner det meget stejlt, og på den anden side er der 700-800 meter lodret ned til en sulten isbræ, der ikke har smagt menneskekød i mange år. Min yngste datter var seks år dengang, og jeg havde taget hende op på skuldrene, fordi jeg var nervøs. Så balancerede jeg hen over dette frygtelige sted, og lige dér slog tanken ned i mig: Nogen burde skrive en bog om de danske fjelde. Jeg gik sådan set og ventede på, at den skulle dukke op hos boghandlerne, men den kom aldrig. Så der gik 12 år, før jeg selv fik gjort noget ved tingene, fortæller den 50-årige Roger Pihl.

Den 28. april ligger resultatet i boghandlerne. Bogen ‘Guide til Danmarks Bjerge’ udsendes samtidig i Norge og Danmark. Tonen slås an på de allerførste sider, hvor Pihl advarer om, at det sagtens kan lade sig gøre at fare vild i de danske bjergegne, eksempelvis på Jyske Ås.

– Ja, svarer jeg da. Det er absolut muligt at fare vild i Danmark. Jeg er imidlertid ikke sikker på, om nogen vil komme og lede efter dig,

34

Ud & Se April 2005

sådan som de plejer at gøre i Norge, når folk er meldt savnet i skoven eller på fjeldet. Jeg tvivler stærkt på, at en Sikorsky-helikopter vil svæve over trækronerne med varmesøgende kamera. ‘Al færdsel sker på eget ansvar’, står der i forskrifterne. Det mener man alvorligt.

Bogen kan altså ikke anbefales til danskere, der meget let bliver stødt på de patriotiske manchetter. Men Roger Pihl har langtfra bare skrevet en billig udhængning af et land, der ikke kan gøre for sin fladhed. Bogen blev ‘en art grundforskning’, som Roger Pihl selv formulerer det. Han besteg samtlige 83 punkter i Danmark, der rager 100 meter eller højere op i luften. Og udover at beskrive terræn og udsigt dykker Roger Pihl ned i den enkelte bakkes kulturhistorie.

– Det gik op for mig, at bjergene er vigtige i Danmarks historie.

Der er blevet holdt folkemøder på dem, og de har spillet en rolle i det politiske og kulturelle liv. Det begyndte som en spøg, hvor jeg skulle ironisere over de danske bjerge og over mine egne fordomme om, hvad de danske fjelde er. Men da jeg begyndte at vandre i Danmark og grave i stoffet, blev det så interessant, at det ikke længere udelukkende kunne være for sjov. Men jeg tror heller ikke, det er noget problem, for danskerne er gode til at grine af sig selv. Det ser man for eksempel i de navne, som danskerne har givet deres bjerge: Himmelbjerget, De Fynske Alper, Det Danske Schweiz. Ved Vissenbjerg på Fyn er der også et sted, som kaldes Afgrunden. Den er helt op til 16 meter dyb.

Nu forholder det sig jo sådan, at mindreværdskomplekser gerne kommer til udtryk i storhedsvanvid. Kunne det ikke også være tilfældet med de storladne navne, som vi har givet vore småbakker?

– Jo, der er en dobbelthed. På den ene side har danskerne en god portion selvironi, og på den anden side er de meget stolte af deres bjerge. Man hæger jo om det, som man ikke har så meget af. I Rebild Bakker har man valgt at fejre danskheden i et landskab, som i virkeligheden ikke er særlig typisk for Danmark. Og i navngivningen ligger der en stræben efter at komme endnu højere op, end bjergene faktisk er. Det er, som om danskerne siger: Ja, her er fladt, men her er flot alligevel. Men når landet er fladt, har det jo også den fordel, at man ikke skal så højt op for at se en flot udsigt. Og det sjove

5

Nordmanden

11/03/05

18:59

Side 35 Rikke EllebĂŚk Pedersen

Det er, som om danskerne siger: Ja, her er fladt, men her er flot alligevel.

Den norske reklamemand Roger Pihl har besteget samtlige danske bjerge over 100 meter. Han har beskrevet sine oplevelser i bogen ‘Guide til Danmarks bjerge’.

Nordmanden

11/03/05

18:59

Side 36 Rikke Ellebæk Pedersen

er jo, at himlen sandelig også når helt ned til jorden i Danmark.

Den største overraskelse for Roger Pihl har været den interesse, han har mødt hos nysgerrige danskere under sine vandreture.

– De har først grinet af det, når jeg har fortalt dem om mit projekt med at beskrive det danske højfjeld. Men så har de været meget interesserede. Det har vist sig, at danskerne selv holder meget af toppene, men de ved ikke så meget om dem. De fleste danskere kender til Skamlingsbanken, Himmelbjerget og nogle få andre bjergtoppe. Når de hører, hvor mange der faktisk er, bliver de oprigtigt interesserede. Utallige steder er jeg blevet inviteret indenfor til kaffe og lagkage. Den interesse finder man slet ikke i Norge, hvor vi har så mange bjerge. Der tager vi højderne som en selvfølge.

Gysende højdefornemmelse er en sjældenhed i et land, hvis flade i gennemsnit ligger 31 meter over havet. Men vi har også snydt mange steder i Danmark. Vi har bygget gravhøje og tårne eller ligefrem dynget ekstra jord på toppen, sådan som det er sket på Gyldenløveshøj, det højeste punkt på Sjælland. Hvad siger Roger Pihl så til det?

– Hvis man tager menneskeskabte forhøjninger med, så må tvmasten i Århus efter min mening også gælde. Og så er det Dan-

Billederne af Roger Pihl er taget på Amager Fælled i København i februar.

marks højeste punkt med sine 320 meter. I området med Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj kunne en hvilken som helst bonde jo tage sin traktor med frontgrab og fylde nogle ekstra meter ovenpå. Men det ville være forkert. Udgangspunktet må være det, som Danmark har fået fra naturens side.

Samme resultat nåede danske forskere frem til i 1950erne, da en heftig debat fik Geodætisk Institut til at foretage nøjagtige opmålinger.

– Det er noget, jeg gør en del ud af, når jeg er ude at holde foredrag i Norge om de danske fjelde: På grund af navnet tror de fleste, at Himmelbjerget er Danmarks højeste punkt. Det er en meget sejlivet myte …

Dén skal vi lige have igen: Nordmændene vil gerne høre foredrag om de danske småbakker?

– Ork ja, mange steder. Foreninger og kulturfestivaler ringer efter mig. Det vil de sandelig gerne høre om. Det fænger åbenbart.

En særlig frihed

Roger Pihl håber, at danskere og nordmænd på hver sin måde vil få gavn af bogen. Nordmændene skulle gerne opdage, at der er andet

Nordmanden

11/03/05

19:00

Side 37 Rikke Ellebæk Pedersen

at komme efter i Danmark end øl for de voksne og Legoland for børnene.

– Nordmænd forbinder Danmark med en særlig frihed. I Danmark kan vi ligefrem tage os et glas øl, når vi har lyst til det, og uden at nogen ser skævt til os. Klokken fire om eftermiddagen!

Måske endda tidligere. Frem til 1980erne var Norge et meget puritansk samfund, og derfor har vi altid holdt meget af at opleve friheden i Danmark. Vi har et meget positivt billede af Danmark. Men med bogen vil jeg også vise nordmænd, at der er andet at komme efter i Danmark, når man er fyldt 12 år og ikke længere gider at tage i Legoland eller Tivoli. Nordmændenes forhold til Danmark hænger meget sammen med deres børn, men der er rigtig mange muligheder for nordmænd, der er glade for at vandre. For eksempel ligger der rigtig fine høje i området omkring Legoland, men de små klodser kaster en voldsom skygge.

Omvendt vil Roger Pihl også gerne hive danskerne ud i deres eget land.

– Danskerne tager ikke på vandretur, sådan som vi gør i Norge.

Jo, når de tager til Norge, så skal de sandelig ud i naturen. Ud at stå på ski eller ud at vandre. Men de gør det ikke derhjemme. Derfor er man også meget alene, når man går rundt i de danske fjelde. På Himmelbjerget og nogle få andre steder strømmer folk op og ned, men ellers er der meget ensomt. Du hører kun vinden.

Den norske bakkeforsker mener altså, at det er muligt at føle sig helt væk på de danske højdedrag. Også selvom man de fleste ste-

Utallige steder er jeg blevet inviteret indenfor til kaffe og lagkage.

5

Ud & Se April 2005

37

Nordmanden

11/03/05

19:01

Side 38 Rikke Ellebæk Pedersen

der vil have et hus eller en by inden for synsvidde. Men ifølge Roger Pihl begynder det netop at knibe med udsigterne.

– Ja, Danmark er ved at gro fuldstændig til. Mange steder er udsigten forsvundet. Hvis vi tager Gyldenløveshøj, så er det jo bare en skov i dag. Men engang har der været en fantastisk udsigt. Det gælder også på Knøsen på Jyske Ås og på Hohøj ved Mariager. Tidligere kunne man se hele Mariager Fjord i ét sammenhængende vue.

Fantastisk flot. På Them Bavnehøj er der sågar et udsigtstårn, og på vej dertil står et skilt med ‘Udsigtspunkt’. Men hvis man kravler op i tårnet, kan man ikke se noget som helst. Så spørgsmålet er, om ikke danskerne skulle se at finde motorsaven frem.

Der skulle altså en fjeldabe, som Roger Pihl kalder sig selv, til at se tingene for os danskere, selv vore få udsigter. En nordmand, der hele sin barndom boede i et område i Oslo, der lå 30-40 meter højere end Danmarks højeste punkt. Så vi må nok finde os i, at Roger Pihl i sin bog driller os med overskrifter som ‘Fjeldklatring er først og fremmest en risikosport’, ‘Rappelling i Danmark’, ‘Velling Kalv, helt ude på kanten’ og ‘Vissenbjerg, på Afgrundens rand’.

Roger Pihl: ‘Guide til Danmarks bjerge’. Oversat af Orla Vigsø. 362 sider. Stort format med 500 farvefotos. INTROITE! publishers. 348 kroner. Udgivelse 28. april.

Roger Pihl: – I området omkring Legoland er der rigtig fine høje, men de små klodser kaster en voldsom skygge.

Danmark er ved at gro fuldstændig til.

Mange steder er udsigten forsvundet.

ANDRE HØJDEPUNKTER

DANMARKS 10 HØJESTE PUNKTER

(med snyd)

(uden snyd) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Møllehøj 170,86 meter Yding Skovhøj 170,77 meter Ejer Bavnehøj 170,35 meter Lindbjerg 170,08 meter Margretelyst SØ 169,78 meter Vistofte 169,44 meter Rytterknægten 162 meter Them Bavnehøj 153 meter Sorring Låddenhøj 148 meter Himmelbjerget 147 meter

11 Højest på Fyn: Frøbjerg Bavnehøj 131 meter 12 Højest på Sjælland: Gyldenløveshøj 126 meter

38

Ud & Se April 2005

7

9 8

10 13 1-6 14 12 11

15

1716

Tv-tårnet ved Århus 320 meter Hove-senderen 300 meter Pylonerne på Østbroen over Storebælt 254 meter Tårnet på Christiansborg 106 meter (Københavns højeste) Domus Vista i København 92 meter (højeste beboelse i Danmark) Kilde Kort & Matrikelstyrelsen

13 14 15 16 17

Nordmanden

11/03/05

19:01

Side 39 Rikke Ellebæk Pedersen

Pak bilen og få sommerferien på ”skinner” Spar op til kr. 710,-

Berlin - for store og små

Prag er pragtfuld

6 dages sommerferie på ★★★ Park Hotel Blub ved stort badeland • 5 overnatninger • 5 morgenbuffeter

4 dages sommerferie på ★★★ Quality Hotel Prague i Tjekkiets hovedstad • 3 overnatninger • 3 morgenbuffeter

kun kr.

1.249,-

fra kr.

849,-

pris pr. person i dobbeltværelse

pris pr. person i dobbeltværelse

Oplev stemningen i verdensbyen Berlin, hvor verdenshistorien ånder med masser af fortællinger. I dag er hovedstaden et sandt kulturmekka, hvor det ene spændende tilbud står i kø efter det andet. Berlin er kontrasternes by, hvor nyt og gammelt hele tiden kolliderer i spændende nuancer: Romantiske Berlin, historiske Berlin, kulturelle Berlin, moderne Berlin. Ja, Berlin har det hele. Park hotel Blub ligger blot tre minutters gang fra U-banen som det ideelle udgangspunkt for at gå på opdagelse i Berlin. Om I vil powerhoppe, besøge en af de mange restauranter, få en øl på en pub eller se alle de kendte steder fra historien - det er op til jer. Her er ingen grænser!

Folk, der har været i Prag fremhæver gerne den særlige stemning, der hviler over byen - en blanding af lige dele glæde over nutidens og fremtidens mange muligheder og stolthed over forgangne tider. Og her kan I da også vandre i de samme gader som Mozart, Dvorák, Kafka og Tycho Brahe. Bybilledet har ikke ændret sig væsentligt fra deres tid. Går I ind bag byens stilfulde facader, kan I indsnuse atmosfæren på de berømte caféer og konditorier eller opleve den berømte, tjekkiske øl strømme ud i store ølkrus på byens værtshuse. Når aftenen falder på, venter kabaret, symfonier, musicals - I bestemmer.

Quality Hotel Prague ligger i et roligt område ca. 5 km fra byens absolutte centrum.

Ankomst:Juni: 3. 8. 13. 18. 23. 28./ Juli: 3. 8. 13. 18. 23.

28./ Aug.: 7. 12. 17. 22. 27.

Rabat ved to betalende voksne: 1 barn 0-13 år gratis

i egen seng ved forespørgsel.1 barn 14-16 år halv pris i forældres værelse.

Ankomst: Valgfri ankomst i perioden 01.06. - 31.08.2005.

Ekstra døgn med morgenmad fra kr. 299,-.

(Perioden 01.06. - 27.06. & 15.08. - 31.08.2005 - Pristillæg kr. 250,-).

Rabat ved to betalende voksne: 1 barn 0-11 år gratis i forældres seng.

3 dages gourmetweekend på ★★★ Quality Hotel Sønderborg 2 overnatninger • 2 morgenbuffeter • 1 frugtkurv og 1 flaske mousserende vin på værelset ved ankomst • 1 fire-retters gourmetmiddag lørdag aften inkl. 4 glas vin pris pr. person i dobbeltværelse kun kr.

949,-. Ring og hør nærmere.

Ekspeditionsgebyr kr. 59,-. Enkeltværelsestillæg. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Opholdene inkluderer kun slutrengøring. Eksklusiv miljøtillæg.

Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Besparelsen er i forhold til hotellets vejl. normalpris!

Bestil nu! DTF travel tlf. 70 23 14 10 eller klik ind på www.dtf-travel.dk – Oplys annoncekoden ”ud og se” i tekstfeltet til venstre!

krydsAPRIL

10/03/05

18:34

Side 40 Rikke Ellebæk Pedersen

1

Hvad er navnet på både en gammel vikingeborg ved Slagelse og en svensk havneby?

2

Hvad hed forsangeren i gruppen Queen?

3

Hvem skrev romanerne ‘Kammerat Napoleon’ og ‘1984’?

4

Hvilken berømt fransk maler har boet i både Danmark og på Tahiti?

5

Hvilken slikkepindespisende detektiv blev i 1970erne spillet af Telly Savalas?

6

Hvilket verdensberømt Edvard Munch-billede blev stjålet i Oslo i 2004?

Blandt de rigtige løsninger trækker vi lod om

hotel alexandra 1. præmie Et weekendophold på Hotel Alexandra i København Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltværelse fra fredag til søndag på Hotel Alexandra ved Rådhuspladsen.

Øvrige præmier DSB-armbåndsur

To Harryhåndklæder

Harrytermokande

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. maj Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 4/2005.

LØSNINGEN 01/05

Harry-rygsæk

Navn

Gade

Postnummer

By

Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 7/2005.

40

Ud & Se April 2005

Vindere af krydsorden i Ud & Se 01/2005 Jan Hansen, Kastrup Hanne Grove, Nyborg Mariane Panjwani, Charlottenlund Lena Larsen, Karise Vinder af weekendophold Kurt Jensen, Esbjerg

krydsAPRIL

org

n’

e

10/03/05

18:34

Side 41 Rikke Ellebæk Pedersen

HCA

11/03/05

18:20

Side 42 Rikke Ellebæk Pedersen

H VA D FAT T E R G J Ø R , D E T E R A LT I D D E T R I G T I G E / / P I A J U U L D E N L I L L E H AV F R U E / / J A N S O N N E RG A A R D S K YG G E N / / I B M I C H A E L D E N F LY V E N D E K U F F E R T / / I S E L I N C . H E R M A N N DA N D S E , DA N D S E , D U K K E M I N ! / / P R E B E N M A J O R S Ø R E N S E N

I anledning af H.C. Andersen-året har vi bedt 12 danske forfattere skrive nye historier ud fra 12 af Andersens gamle titler.

DEN GRIMME ÆLLING // SUZ ANNE BRØGGER H U N D U E D E I K K E / / L I N E K N U T ZO N F YRTØIET // BENT VINN NIELSEN I M P ROV I S ATO R E N / / P E T E R L AU G E S E N KEJSERENS NYE KLÆDER // KRISTIAN DITLEV JENSEN D E N L I L L E P I G E M E D S VOV L S T I K K E R N E / / L A R S F ROS T G R A N T R Æ E T / / N A J A M A R I E A I DT

P. W E S S E L

NOVELLE AF ISELIN C. HERMANN ILLUSTRATION PETER HERMANN

Nogle forbinder den med den flyvende hollænder, andre med den evige jøde.

Men de færreste har set den, og kun få ved, hvad den indeholder Iselin C. Hermann (f. 1959) har skrevet en historie ud fra titlen ‘Den flyvende Kuffert’, der oprindeligt blev udsendt af H.C. Andersen i 1839. – Det er ikke et af H.C. Andersens mest mindeværdige eventyr, og sandt at sige kunne jeg ikke huske en dyt af det.

Men billedet af en kuffert til vejrs sender jo med det samme fantasien samme vej, og sådan opstod min lille fortælling om krig og fred, siger Iselin C. Hermann, der bor i København og i løbet af foråret er aktuel med børnebogen ‘Fadul og hele fadæsen’.

Peter Hermann (f. 1972) er freelance bladtegner. Uddannet på The Joe Kubert School of Cartoon and Graphic Art i USA og Designskolen i Kolding. Arbejder for Kristeligt Dagblad, The Progressive (USA), Psykiatrifonden, Beskæftigelsesministeriet og Tænk. Se peter-hermann.com.

42

Ud & Se April 2005

DEN FLYVENDE KUFFERT

DER ER I DENNE VERDEN EN mangfoldighed af besynderlige hændelser, som ikke har nogen logisk forklaring. Spøgelser, genfærd, dybbuker og trolde, heksekunst, voodoo og mirakuløs helbredelse. Det mystiske lever sit eget hemmelige liv i det dunkle. Spøgelser og genfærd ses sjældent i solskin, ja, hvis de overhovedet kommer til syne, er det som gennemsigtige gespenster midt i den mørkeste nat. Dybbuker forhekser, forbytter og forpurrer ting for almindelige mennesker, som måske aldrig mere finder den guldring, som pludselig forsvandt, eller også står de pludselig med en perlekæde, som faldt lige ud af den blå luft. Heksekunst bobler i sorte grukedler, syder i store gryder behersket af mørkets kræfter, og inde fra de dunkle, dampende mangrover udgår voodoobesværgelserne. Mørkt og mystisk, hemmeligt som frimureri, lyssky forretninger og skjulte passioner; hemmeligt som gåder, der kun kan besvares med andre gåder.

Et af de lukkede skrin i mystikkens verden er Den flyvende Kuffert. Nogle forbinder den med den flyvende hollænder, andre med den evige jøde og atter andre med eventyret om den vildfarne ungersvend, som er lige ved

5

HCA

11/03/05

18:21

Side 43 Rikke EllebĂŚk Pedersen

HCA

11/03/05

18:21

Side 44 Rikke Ellebæk Pedersen

En kasse, en kiste, en kuffert, en firkantet ting uden hoved, hale, vinger eller andet at gøre godt med. Men flyve ... det kunne den ...

at få prinsessen, som ingen må få, fordi det er blevet spået, at hendes udkårne vil svigte hende, hvilket han just kommer til at gøre i den bitre ende. Men disse beretninger har intet på sig. For Den flyvende Kuffert har nemlig levet så skjult et liv i verden, at uendelig få mennesker overhovedet har set den i tidens løb. Derfor er Kufferten blevet omspundet af samme mystiske aura som Lochness-uhyret og Yetien, den afskyelige snemand.

Det mærkelige ved Kufferten er, at den, de gange den har vist sig i verden, er fløjet lige ind i historiens orkanøje, hvor det så allersortest ud, hvor selv lurvede råd var i høj kurs på det sorte marked, hvor så at sige ingen har øjne i hovedet, eller hvor folk sætter det blinde øje til kikkerten.

Den første øjenvidneberetning, vi har, er i kileskrift indhugget på nogle stentavler. Pandalos, som blev en skriftklog vismand, var dengang en lille forskræmt trojansk dreng, som var blevet væk fra sin familie. Nu søgte han tilflugt bag en bunke skrammel uden for Trojas mure. Krigen var slut, havde han hørt. Alligevel var der noget i luften, en mærkelig spænding, som kun børn der kender krig kan fornemme. Det var ved at blive mørkt, da de onde, dem som talte et andet sprog, og som han og hans søskende havde fået strenge ordrer på ikke at tale med, kom trækkende med en stor ting af træ.

Pandalos gned sig i øjnene og dukkede sig bag sin skrammelbunke.

Havde han set rigtigt? En hest af træ! Så stor? En af de onde, en mand med uhyggeligt lange ærmer og en høj hat på hovedet, bankede på byporten. Den lille luge blev åbnet, en besked oversat og videregivet.

Nu må Pandalos være faldet i søvn, for han vågnede ved, at han frøs, og fordi månens lys skinnede så skarpt på ham. Lige netop da han så op imod den runde skive, kom den flyvende. En kasse, en kiste, en kuffert, en firkantet ting uden hoved, hale, vinger eller andet at gøre godt med. Men flyve ... det kunne den, og blødt landede den helt tæt ved dér, hvor han lå. Støvet hvirvledes op, natten var tyst. I månelyset skinnede de svære metalbeslag. Hvad var der mon i den kasse? Hængelåsen var ikke opfundet, og han kunne nemt have lettet på det tunge låg. Men angsten for at blive set af de onde overvandt hans nysgerrighed, selv om det var, som om kassen kaldte på at blive åbnet, sådan forekom det ham, for sådan har han stylograferet det mange år efter. På den sidste tavle gør den voksne Pandalos kort proces, da han beretter, hvordan de vise mænd og de, der havde taleret i forsamlingen, hen under morgen kom ud ad byporten, tog de mærkelige træting i øjesyn, diskuterede hele dagen og, da solen gik ned, blev enige om at tage hesten, som de

44

Ud & Se April 2005

mente var en offergave, med ind i Troja. Men de lod Kufferten stå, der var sikkert noget farligt indeni, mente de.

Da flammerne inde fra byen overdøvede skrigene, løftede trækassen sig tungt, svævede et øjeblik i et pindsvins højde, som han skriver, over jorden og fløj diagonalt op i luften og var væk.

Nogle mænd i krig siger, at de har set den. Altid er beretningerne ens, uanset om tungen, der fortæller, taler fransk, vietnamesisk eller amerikansk: Ud af ingenting, ud af den blå luft, kommer den pludselig flyvende og lander, dér hvor tanker er afløst af navnløs gru, dér hvor sekunder adskiller åndedræt fra ophør, dér hvor angst lugter og hvor et helt liv genopleves på sekunder.

En fransk soldat fra slaget ved Borodino lå fablende på sit dødsleje og rablede, mens han forblødte. En vietkong-soldat og en ung mand fra Idaho kunne fortælle om den samme flyvende tingest, mens de respektive feltlæger forsøgte at få dem tilbage til bevidstheden. Nogle mener endog, at Kufferten ses på videoovervågningsbillederne fra security gaten i lufthavnen Portland, Maine, den 11. september klokken 5.33. Men det er givetvis bare den slags rygtemageri, som går hånd i hånd med død, ødelæggelse, konspirationsteorier og det uafklarede.

Men én ting er sikkert og vist: Den flyvende Kuffert er kun blevet åbnet én eneste gang. Det var engang midt i den kolde krig om eftermiddagen. En frostklar november. General V. var på sin post.

Eller rettere: General V. var på sin foresattes post, mens den foresatte, som havde bagvagten, sov sin bagrus ud i baglokalet. Hr. V. var alene i kontrolrummet. Så langt hans blotte øje rakte, så han det kuldslåede Sibirien. Men på radarskærmene kunne han se langt længere. Og så længe intet var at se, forholdt den russiske bjørn sig i ro. Men General V. havde fået strenge ordrer om, at blot den mindste prik på skærmen kunne være ensbetydende med fremmed fare. Hans øjne sved om aftenen, når han kom hjem. ’Det er også, fordi du sidder der og stirrer på ingenting, lille far’, sagde Vera, hans kone, til ham og lagde kolde omslag på hans glugger. ’Ja, men lille kone, så længe jeg stirrer på ingenting, stirrer jeg på fred’, svarede han altid.

Dén novembereftermiddag løb Oleg og Olga, General V.s to børn, og legede i sneen foran kontrolrummet. Han kunne ikke høre deres stemmer, dertil var væggene for lydisolerede, men han kunne se deres muntre røde kinder.

Brat blev han revet ud af sin stilfærdige faderglæde, da alarmsire-

HCA

11/03/05

18:21

Side 45 Rikke Ellebæk Pedersen

nen lød. Og nu ... oppe i venstre hjørne sås et fremmedlegeme. Og det blinkede oven i købet rødt! Det var lige netop dét, han var hyret til at holde øje med, men som ikke måtte ske. En blå prik kunne være en større flyver, en grøn et fjendtligt fartøj, men blinkede fremmedlegemet rødt på skærmen, kunne det kun være én ting: Begyndelsen på Tredje Verdenskrig. Og det kom vestfra! Helt efter bogen. Den øverstkommanderende vågnede tummelumsk op af sin halvgamle vodkarus. Stjernerne på hans bryst var for nedadgående, han havde mellemrum mellem tænderne og dårlig ånde. ’Fyr’, råbte han ind i øret på sin underhund. ’Vi må ... jeg mener ... det kan jeg ikke gøre uden ordre fra Vor Far’. (Sådan omtaltes Krustjov respektfuldt). ’Tror du, vi skal vente på, at Vor Far får skoene ned af bordet?’

Du allerbedste! Sådan ville den foresatte aldrig have sagt, hvis han havde været ved sine ædru fem. ’Nej ... vi må ... jeg tror, vi bliver nødt til at se det lidt an’, mente General V. ’Se an?!’ kom det skingert og ildelugtende fra den øverstbefalende. ’Selv den blinde mand med stokken kan se, at raketten dér nærmer sig med otte hundrede atomverst i timen.’ Og så gik han ud efter isøksen, der skulle knuse den glaskasse, som beskyttede affyringsknappen mod uagtsomhed. Den hang i forstuen.

Han hev døren op og blev i det samme ramt af noget. Ikke af noget, der har med ammunition at gøre, men af noget i luften. Et nedslag af sommer. Havde han sovet så længe? Han kløede sig i håret. Udenfor summede solen, og med ét havde han det, som dengang hans krop var lille, og han sad overskrævs på den hest, der trak selvbinderen, når der blev høstet. Dengang da solen var varmt støv, der flimrede i luften. Han stod stille. Helt stille og helt ædru nu. Han så ud ad det lille vindue i døren. Det var pokkers: Luften var gul, som dengang de legede i høet. Blå, som når de hoppede i det kolde søvand. Grøn, som når han lå og kiggede op i verdens største træ. Det var for uimodståeligt ikke at åbne den dobbeltisolerede jerndør. Ja, han end ikke betænkte sig.

Og dér, midt i en snedrive, sad Oleg og Olga på knæ foran en gammel trækuffert med jernbeslag. Det tunge låg stod åbent, og op fra Kufferten steg musik, som kun kunne sammenlignes med farve, farver som kun kunne sammenlignes med duft, og dufte som mest af alt mindede om musik.

5

Ud & Se April 2005

45

HCA

11/03/05

18:21

Side 46 Rikke Ellebæk Pedersen

Han stod stille.

Helt stille og helt ædru nu. ’Den kom flyvende!’, råbte Oleg. ’Se, nej hør ... jeg mener ... hvor er far?’ Olga vidste ikke, hvad hun selv sagde.

Den øverstkommanderende kaldte på General V. uden at tænke på den overhængende fare. Han havde glemt tid og sted, som man kun gør, når alt i én er lykke.

General V. kom ud fra kontrolrummet med et åbent ansigt. ’Den er ... det røde fartøj er ... væk?’ Han troede ikke sine egne ord, mens han udtalte dem. Ikke desto mindre var det sådan, det forholdt sig. Den farlige røde plet på skærmen var pludselig drejet om, kun fire, fem minutter væk, havde han beregnet det til. Lige pludselig havde den foretaget en u-vending og var ikke længere at se på noget skærmbillede. ’Kom far, kom og smag! Hør!’ råbte børnene i munden på hinanden. Og virkelig: Novemberluften smagte af vanilje, af vasketøj, af vellyd. Og General V., som ellers ikke er religiøst anlagt, har siden lagt hånden på hjertet og sagt, at de alle fire hørte englene synge.

Vi ved nu, at Tredje Verdenskrig var en hårsbredde fra at blive udløst. Atomraketten var affyret, og det var dén, de havde kunnet se på skærmen. Kufferten derimod undgår altid radarens opmærk-

somhed, så dén havde ingen af dem observeret. Men af hemmeligt stemplede papirer, som er gemt af vejen i Pentagon, fremgår det, at raketten var på vej hen over Sibirien med retning mod Kreml. Og hvad skete der? Ingenting! Øjnene ... og senere hovederne ... rullede. Amerikanske atomvidenskabsmænd blev fyret, forskere sat fra bestillingen, for så megen atomar massefylde kan umuligt bare slippe op, diffundere ud i intetheden, gå i sig selv? Men sådan var det.

Der er meget få, som taler om, at det var Den flyvende Kuffert og to pilfingrede børn i den sibiriske sne, som afværgede katastrofen.

Direkte adspurgt af den russiske lokalradio om Kuffertens indhold forstummede de to militærmænd forlegent. De vidste ikke, hvad de skulle sige. Men ordet, som så uforklarligt ikke kunne siges, men som lå dem begge på læben, må vel have været ’MIR’.

Som på russisk betyder både verden og fred.

Historierne i dette års 12 udgaver af Ud & Se udkommer i 2005 i bogform på forlaget People´s Press. Redaktører er Jeppe Brixvold fra Ud & Se og Thomas Rasmussen fra People's Press.

H.C. ANDERSEN PAPIRKLIP PÅ SIDE 42 UDLÅNT AF ODENSE BYS MUSEEER

Procesteknolog – en spændende vej videre Procesteknolog er den nye uddannelse, der erstatter levnedsmiddeltekniker, kemotekniker og mejeritekniker.

Vi tilbyder uddannelsen Erhvervsakademiet Fyn www.dalumuc.dk · Tlf. 6313 2043 Erhvervsakademi MidtVest Holstebro www.holstebrots.dk · Tlf. 9912 2222 Laborantskolen CVU Øresund www.laborantskolen.dk · Tlf. 3586 0686 Erhvervsakademi Roskilde www.srts.dk · Tlf. 4634 6200 Syddansk Erhvervsakademi www.vta.dk · Tlf. 7582 7133

Uddannelsen til procesteknolog varer to år. Det første år er fælles for alle studerende og undervisningen koncentrerer sig om miljø, kvalitet, kemi, mikrobiologi, produktudvikling og procesteknologi. Men også virksomhedsøkonomiske og organisatoriske forhold er væsentlige emner. Specialisering foregår på 2. år og vælges mellem: Mejeriteknik, procesteknik eller fødevarer. Specialet afsluttes med et projekt i et selvvalgt emne ofte tæt knyttet til en konkret problemstilling i en virksomhed.

Procesteknologer er uddannet til at arbejde praktisk og teoretisk med produktions- og procesforløb, og de ved, hvordan man samarbejder med andre om at få gennemført et projekt. Både danske og udenlandske virksomheder ansætter procesteknologer i f.eks. fødevareindustri, medicinalindustri eller i tekniske, kemiske virksomheder.

Du kan blive procesteknolog, hvis du har en relevant erhvervsuddannelse som f.eks. mejerist, bager, industrislagter, detailslagter eller gastronom eller en gymnasial uddannelse – med bestemte niveauer i enkelte fag.

HCA

11/03/05

18:21

Side 47 Rikke EllebĂŚk Pedersen

klumme

11/03/05

18:41

Side 48 Rikke Ellebæk Pedersen

TEKST FLEMMING CHR. NIELSEN ILLUSTRATION JØRN VILLUMSEN

N I ELSE N S N I M I N U T T E R

En flirt i solskin SELV I DAGSLYS ER GERNINGSSTEDET MØRKT og skummelt, og der færdes sjældent mennesker hernede. I betonkælderen er der kun den lange række af aflåste pulterrum og cykelstativer.

Den mest gådefulde omstændighed er motivet. Tyven må være den sidste fattigrøv i landet, for efterhånden var min cykel kun et par svajede hjul med mørnede dæk.

Alligevel har nogen stjålet den, og tidspunktet for ugerningen henligger i det uvisse. Faktisk kan forbrydelsen være begået for en uge eller for et år siden. Den kan være sket klokken tre om eftermiddagen eller i midnatsmørke.

Jeg har ikke siddet på den cykel i årevis. Jeg har kørt i min bil og levet en beklumret, nerverislende og indelukket tilværelse med uendelige køer ved alle lyskryds. En stadig skræk for buler og stigende benzinpriser, mystiske bi-lyde og næste mekanikerregning.

Men den morgen, jeg pludselig opdagede, at cyklen var væk, genopstod min store kærlighed. Jeg har ikke skønnet på den i tide.

Nu borer savnet sig ind i mit hjerte. Cyklen er som en kæreste, der pludselig er snuppet af en anden.

For at dulme smerten må jeg snarest have mig en ny.

Den skal være til korte og intense ture. Nærmest som en flirt i solskin. Vi skal ikke ud på romantiske cykelrejser i den danske sommer. Ikke ase op ad stejle bakker, så sveden løber. Ikke ind ad en skovsti og hen over en træbro ved en klukkende bæk. Bare et praktisk og jordnært forhold med et smut til købmanden efter cigaretter eller på biblioteket efter en krimi.

Jeg køber en koboltblå og blankpoleret City-model med VP 810pedaler og tre indvendige Spectro-gear. Cykelhandleren kigger vurderende på mig og mener, at sådan en cykel vil opfylde netop mine

48

Ud & Se April 2005

behov. Og jeg har aldrig mødt en professionel, der med et så hurtigt blik rammer plet. Tre gear anser han for passende, skønt jeg har hørt om cykler med flere dusin. Grumt grinende kigger han væk, da jeg forlanger en dynamolygte, en rigtig ringeklokke og en solid lås.

Skiftende moder i cykeltilbehør er passeret uden om mit samliv med den gamle. I dag bruges der ikke dynamo. Ringeklokken har ændret form til et operahus en miniature, og låsen er kun en jernstang med nøgle og ikke den umulige kode: ind, la’ vær’, ind, ud, la’ vær’ ...

Jeg kaster mig op på den koboltblå. Men når jeg træder i pedalerne, hører jeg alligevel de rytmiske ord, der skal fortrænge erindringen om alle de år, da jeg og den gamle var uadskillelige: – Gud velsigne den tyvagtige fattigrøvs mådehold. Gud velsigne ...

Det er en dulmende tanke, for nu sidder jeg trygt i den nye sadel.

Jeg kan sno mig ud og ind mellem langsomt trillende biler og rulle af sted ved egen pedalkraft og trænede benmuskler. En byge ænser jeg ikke. Godt nok gør den jakken drivende våd, men jeg sætter bare tempoet op og bruger blæsten som tørretumbler.

Igen har jeg fået et lykkeligt samliv med en cykel. Den kølende modvind smyger sig om min kind og er som den brusende lyd af havet i en konkylje. Når solen er gået ned, nyder jeg synet af hendes ildrøde katteøje og hendes forlygte som en hvid brand ind i aftenens mørke.

Men langsomt sniger den daglige rutine sig ind på vores forhold.

Jeg griber mig selv i at kaste søgende blikke ind mod hækkene og ned ad de sollyse sidegader. Selvom den gamle var sej og tung, var

klumme

11/03/05

18:41

Side 49 Rikke Ellebæk Pedersen

hun dog engang min trofaste ledsager. Og når jeg ser én, der ligner hende og er efterladt på et offentligt sted, mærker jeg et stik. Og jeg fornemmer et vildt raseri, når en knægt suser rundt om et hjørne, og baghjulet på hans cykel har netop det svaj, jeg kender så godt.

Men jeg kan ikke råbe ’Stop tyven’. For længst er han væk, og beviser har jeg ingen af.

Jeg drages mod hittegodsauktioner og auktionarius’ myndige røst.

– Og hvad kan vi få for denne klassiske og bundsolide herremodel?

Men ingen vil købe de udgåede modeller. Forsigtigt spørger jeg et auktionsbud, hvad der nu skal ske med dem.

– De sender dem nok til Afrika, du. Så får de budcykler i Sahara, ha, ha!

Efter 138 kilometer på min City-cykel bliver der længere imellem vores ture, og City-modellen opholder sig mest i cykelkælderen. En søndag formiddag opdager jeg, at et flor af spindelvæv nu er spundet fra kranken og op til håndbremsen. En smule rust er piblet frem

under sadlen, og jeg aner metaltræthed omkring en svejsning. Støvet har lagt sig over den engang så forførende og koboltblå mascara.

Men pludselig er også hun forsvundet.

Da er det, jeg melder min forurettelse til politiet og forsikringsselskabet. Betjenten bag skranken sender mig et medlidende skuldertræk og forsikringsselskabet en ordløs check.

Pengene investerer jeg i skridsikre gummimåtter til bilen. Der bliver også råd til en batteridrevet støvsuger med tilhørende elastikspænder og magnetfæste.

– Uundværlig i bagagerummet, siger de i butikken.

Ingen kan se den forsmåede elskers ulykkelige attitude, når jeg sidder bag rattet og ryster på hovedet ad forvovne cyklister.

Flemming Chr. Nielsen er cand. scient. i matematik og arbejder som journalist og forfatter. Foruden bøger om Søren Kierkegaard har han skrevet kriminalromaner (senest ‘Rejsen til Regine’ og ‘Nytårstalen’). Desuden har han oversat romaner af Moby Dickforfatteren Herman Melville.

Ud & Se April 2005

49

boernesider

11/03/05

19:06

Side 50 Rikke Ellebæk Pedersen

For børn ...

Hør godt efter H. C. Andersen skrev enormt mange historier, men han er ikke den eneste eventyrmester i verden. Brødrene Grimm kunne også noget. Og hvad med alt det nye, der kommer? Hvad med Shrek?

De gik og de gik

Shrek stjæler fra Rødhætte

Hvis ikke det havde været for to tyske brødre, var det ikke

Har du set Shrek? Du ved, ham den store grønne trold, der

sikkert, at du kendte folkeeventyrene. Brødrene hed Wilhelm

er forelsket i Fiona, og som er venner med et æsel, der

og Jakob – og Grimm til efternavn, ja det hed de altså. Folke-

snakker hele tiden? Faktisk har Shrek-filmene lånt fra en

eventyrene stod jo ikke i nogen bøger, og derfor kunne de let

masse eventyr. Både ‘Rødhætte’, ‘Den lille havfrue’, ‘Peter

være blevet glemt. Brødrene Grimm ville have, at man altid

Pan’, ‘Den bestøvlede kat’ og mange, mange andre. I filmen

skulle huske historierne, og derfor gik de for to hundrede år

laver man lidt om på historierne og personerne, så det bli-

siden rundt i hele Tyskland og samlede på eventyr. De lytte-

ver ekstra sjovt. Prøv at lægge mærke til det, næste gang

de til morfar Helmuth og til farmor Gyda og damen, der solg-

du skal se ‘Shrek’.

te fisk på torvet og til nogle hyrder ude på marken, der havde god tid til at fortælle eventyr. Jakob og Wilhelm skrev alt ned i en stor bog. Og den kan du låne på biblioteket i dag.

GØR DET KORT Prøv at høre, hvor kort en historie kan være:

TEKST TI NA SCH M I DT

Der var engang en prins, der drog ud for at finde en

I LLUSTRATION JØRGEN STAM P

prinsesse. Månen blev fuld og tom 100 gange, inden han fandt hende, men så havde hun også smaragdgrønne øjne. Kongen ville bare ikke gifte hende væk, før

Brødrene Grimm opdagede eventyret om Rødhætte ved at gå rundt til folk og høre deres gyserhistorier.

prinsen havde slået en frygtelig drage ihjel. Prinsessen ventede, tårerne faldt og dagene flød. Endelig kom prinsen. Ikke på sin hest, men flyvende på dragen. De var blevet gode venner, for de kunne begge to lide at spille skak. Så blev der kyskys og sådan noget, og de levede alle lykkeligt til deres dages ende og spillede skak og fløj ture i stille månenætter.

Find selv på flere små eventyr.

Ud og se på nettet Se H. C. Andersens flotte papirsklip på kortlink.dk/n9h Se billeder af H. C.Andersen på kortlink.dk/n9m

50 • CYAN 50 • MAGENTA 50 • GUL 50 • SORT

boernesider

11/03/05

19:06

Side 51 Rikke Ellebæk Pedersen

H. C. Andersen havde svært ved at stave, men han fik alligevel skrevet 156 eventyr og historier.

KUNNE LIDT AF HVERT

H. C. Andersen var god til meget andet end at skrive.

Som dreng sang han så godt, at han blev kaldt den fynske nattergal. Og så kunne han lave papirklip. Nogle gange fortalte han eventyr, imens han klippede, og til slut foldede han papiret ud. Så forestillede papiret et slot, en prinsesse eller hvad der passede til eventyret.

ALLE KENDER HAM

H. C. Andersens eventyr er oversat til 150 forskellige sprog. Så hele verden kender ham. I nogle lande synes de bare, at historierne er for sørgelige. Hvis man for eksempel er fra England og læser ’Den lille pige med svovlstikkerne’, dør pigen ikke. Og så er det jo ikke rigtigt en H. C. Andersen-historie, hvis man bare lige ændrer slutningen, vel?

PS: H. C. Andersen har fødselsdag 2. april.

Gæt et eventyr Kan du gætte, hvilke H. C. Andersen-eventyr de forskellige ting stammer fra? (Se løsning nederst på siden).

Tiptiptiptiptipoldemor fandt på dem Der var engang for lææænge siden. Morfar Helmuth sad med syv børn i køkkenet. Han hostede, så det lugtede en lille smule af sild. ’Nå, vil I høre historien om Hans og Grethe?’ Børnene nikkede, mens flammerne fra ildstedet kastede mærkelige skygger op på væggene.

Børnene hørte også om Tornerose og Askepot, om

FORVANDLINGSMASKINEN Dan, 7 år, Herlev, er denne måneds forvandlede barn.

Forvandlingsmaskinen stopper snart, så vi kan desværre ikke modtage flere nye billeder af børn, der vil forvandles. Tak for de billeder, vi har fået.

Rødhætte og den tapre skrædder – og så kunne de fortælle dem videre. Men hvem har mon skrevet dem? H. C. Andersen har da skrevet dem alle sammen, alle eventyr, der findes? Næh, de her eventyr hedder folkeeventyr. Der er ikke nogen forfatter, der har skrevet dem, og de stod ikke engang i nogen bøger. Folkeeventyr var historier, folk fortalte til hinanden, for i gamle dage havde man jo ikke fjernsyn LØSNING: 1. ‘Tommelise’ 2. ‘Hyrdinden og skorstensfejeren’ 3. ‘Prinsessen på ærten’ 4. ‘Fyrtøjet’ 5. ‘Klodshans’ 6. ‘Den standhaftige tinsoldat’

og radio, men man havde munden og ørerne!

Ud & Se April 2005

ORT

51

51 • CYAN 51 • MAGENTA 51 • GUL 51 • SORT

nyTIBET.dk

11/03/05

18:48

Side 52 Rikke Ellebæk Pedersen

TEKST OG FOTO AN DERS LOM H OLT

BOOMTOWN

LHASA

Mange unge tibetanere hader at snakke om politik, undertrykkelse og tortur. De tjener kassen på, at Kina pumper milliarder af kroner ind i Tibet. Kritikerne mener, at Kina er ved at kvæle Tibet i penge

KLOKKEN ER 10 LØRDAG AFTEN på natklubben JJ’s. Et af Lhasas nye in-steder for unge tibetanere med smarte jakkesæt, stramme nederdele og dyre vaner. Var det ikke for bagtæppet på scenen, som forestiller Tibets gamle regeringspalads, Potala, og var det ikke for billedet bag baren af en berømt buddhistisk munk klemt inde mellem Budweiser-reklamer, så kunne JJ’s være en natklub i en hvilken som helst asiatisk storby. Ved et af bordene sidder 26-årige Denzing. Uddannet i Kina og til dagligt travl hotelmanager i Lhasa.

– Vi har forlængst givet Lhasa tilnavnet Little Bangkok. I dag kan man finde alt her. Lækkert tøj, gode restauranter og massage. Både den traditionelle slags, og den slags som Bangkok er mest kendt for. Denzing griner smøret. Ikke kun, fordi vi er samlet over en flok

øl, og emnet falder på sex og prostitution. Men lige så meget fordi mange tibetanere ikke helt har vænnet sig til de nye tider.

– Lhasa er en boomtown, og udviklingen går afsindig hurtigt.

Havde du været her for bare tre år siden, ville du ikke genkende byen i dag, siger Denzing.

For ham hører Kinas besættelse af Tibet hjemme i historiebøgerne. Det samme gælder rødgardisternes hærgen under Kulturrevolutionen i 1960erne og de følgende årtiers undertrykkelse af især munke og nonner. Nu gælder det om at leve livet og tjene penge, godt hjulpet på vej af milliardinvesteringer fra det øvrige Kina.

Uden for JJ’s er resultatet ikke til at overse. På hovedgaden, Beijing Road, skyder nye banker og stormagasiner op overalt. Stål og

5

nyTIBET.dk

11/03/05

18:48

Bag bardisken på natklubben JJ's, der ligger over for Dalai Lamas gamle palads.

På få årtier har Lhasa mangedoblet sit indbyggertal – fra 30.000 i 1950erne til 200.000 i dag. En stor del af dem er kinesere.

Side 53 Rikke Ellebæk Pedersen

nyTIBET.dk

11/03/05

18:49

Side 54 Rikke Ellebæk Pedersen

Mobiltelefoner er blevet en lige så almindelig del af gadebilledet i Lhasa som i København.

Spejlbilledet af et hvidt tibetansk palads med Kinas røde faner. Siden 1959 har Kinas røde fane vejret foran Dalai Lamas gamle palads, Potala.

For mig er Tibet et bedre sted at bo end nogensinde før.

Unge kinesere i byen. Hovedparten af Lhasas 200.000 indbyggere er kinesere, og de præger også nattelivet.

Fire unge kinesere på gaden. Mange kinesere i Lhasa er velstående.

De lokkes til Tibet med højere lønninger og længere ferier.

blåt spejlglas er de foretrukne materialer, og på gaderne er trafikken tæt af nye firehjulstrækkere med krom og tonede ruder. Moderigtige unge – både kinesere og tibetanere – myldrer ind og ud ad internet-caféer og forretninger med spa-bade, dvd-film, hiphop- tøj og alt, hvad den moderne forbruger ellers kan ønske sig.

I større byer bliver der bygget veje og boliger som aldrig før. Lhasa har fået en ny lufthavn, og om et par år står verdens højest beliggende jernbane klar. Med trykkabiner mod højdesyge skal den sikre en nem og pålidelig forbindelse til det øvrige Kina. Prisen er 20 milliarder kroner betalt af centralregeringen i Beijing.

Med i pakken af økonomisk udvikling følger en horde af kinesere og en masse kinesisk kultur. Tilflyttere lokkes med højere løn og ekstra ferier. Lhasa har på få årtier mangedoblet sit indbyggertal til de nuværende 200.000. Men selvom udviklingen kommer mange tibetanere til gode, så er andre bekymrede for, at tibetanerne skal

54

Ud & Se April 2005

miste deres kultur og blive en minoritet i deres eget land. Tibetanerens eksil-leder Dalai Lama kalder det kulturelt folkemord, og tibetanske støttegrupper kritiserer Kina for at kvæle den sidste modstand ved at drukne Tibet i penge. Kina kalder det modernisering og udvikling af en tilbagestående region. For Denzing og mange andre tibetanere er det tilbud svært at sige nej til.

– Selvfølgelig er vores følelser blandede. På den ene side har kineserne besat vores land og begået mange uretfærdigheder. På den anden side bringer de masser af materielle goder med sig, som folk er glade for. De fleste har også kinesiske kolleger og venner, og det betyder jo, at vi ikke længere bare ser dem som nogle dumme svin.

Den indstilling smitter af på JJ’s, hvor scenen er badet i stroboskoplys og kulørte lamper. Det ene øjeblik leverer lokale sangstjerner kinesiske schlagere, som alle gæster skråler med på. Lidt efter er scenen overtaget af fire unge mænd, klædt i skind fra yakokser. De synger heltekvad og opfører en kosaklignende dans i takt med dunkende rytmer fra karaoke-anlægget.

– Vi går ikke op i, om musikken er kinesisk eller tibetansk. Vi er vokset op med begge dele. Og når vi går i byen, så er det for at have det sjovt og drikke øl. Ikke for at demonstrere mod kineserne, siger Denzing. Alligevel er han forsigtig med at tale åbent. Det hemmelige politi, Public Security Bureau, støder man på overalt i Tibet. Og som alle andre sænker også Denzing stemmen, når det gælder forholdet til Kina. Derfor vil han ikke stå frem med sit fulde navn og billede. Især ikke over for vestlige journalister, der ikke har tilladelse til at arbejde i Tibet.

nyTIBET.dk

11/03/05

18:49

Side 55 Rikke EllebĂŚk Pedersen

DEN GRIMME HISTORIE Tibet er cirka 30 gange større end Danmark og har 2,7 millioner indbyggere. HovedindtÌgterne kommer fra dyreavl og landbrug, men langt størstedelen af Tibets budget kommer fra det øvrige Kina. Tibet var i ürhundreder besat af skiftevis mongolske og kinesiske krigsherrer. I 1913 blev landet selvstÌndigt og forsøgte med støtte fra briterne at opbygge en moderne stat. I 1951 blev landet igen besat af Kina, og otte ür efter gik tusinder af tibetanere til vÌbnet oprør. Kina svarede igen med artilleri og morterangreb, isÌr i Lhasa, hvor op mod 15.000 blev drÌbt. Tibetanernes politiske og religiøse leder Dalai Lama flygtede til Indien, hvor han fortsat bor i dag.

I 1960erne og 1970erne døde hundredtusinder af tibetanere som følge af hungersnød og politisk forfølgelse. Tusindvis af klostre og templer blev ødelagt under Kulturrevolutionen i slutningen af 1960erne. I 1999 lancerede Kina et massivt investeringsprogram i Tibet og andre vestlige provinser. I 2001 afsatte

,Â?RERUDDANNELSE I (ADERSLEV PÂ?DAGOGUDDANNELSE I !ABENRAA OG (ADERSLEV SYGEPLEJERSKEUDDANNELSE I 3Â’NDERBORG GRAFISK DESIGN OG KOMMUNIKATION I (Â’JER ERNÂ?RING OG SUNDHED I (ADERSLEV SAMT EFTER OG VIDEREUDDANNELSER #65 3Â’NDERJYLLAND HAR CA STUDERENDE

Kina over 50 milliarder kroner over fem ĂĽr til udbygning af Tibets infrastruktur.

Kun med skjult kamera er det muligt at tage billeder pĂĽ et af Lhasas bordeller. Branchen er ikke velset i det kommunistiske Kina.

– Man skal stadig passe pü. Folk er før kommet galt af sted, og man ved aldrig, hvad der kan ske.

Munk i kedeldragt

Fra JJ’s trĂŚder man direkte ud pĂĽ Potala Square. Engang var det et tibetansk boligkvarter. Nu er det en stor, forblĂŚst plads med et udrangeret kampfly, kĂŚmpemĂŚssige master med det kinesiske flag og et 35 meter højt betonmonument. Til ĂŚre for det kineserne insisterer pĂĽ at kalde ‘den fredelige befrielse af Tibet’.

Over os vokser det mere end 300 ür gamle okkerrøde og kridhvide Potala-palads pü forunderlig vis ud af bjerget midt i Lhasa. Indtil 1950erne var det Tibets regeringspalads og bolig for Dalai Lama. I dag er de over 1000 vÌrelser museum. Om dagen fyldt med turister, isÌr kinesere. Om natten tomt og mørkt, som et sindbillede pü drømmen om det selvstÌndige Tibet.

Flere hundrede munke er nu reduceret til ganske fü, som fejer, gør rent eller hjÌlper turister med at finde vej. En del af munkene er tvunget til at gü klÌdt i brune kedeldragter og minder om, at der stadig findes ofre for Kinas benhürde politiske kontrol. I klostre og pü hustagene omkring centrale pladser i Lhasa er der opsat overvügningskameraer. Og i frokostpausen pü universitetet i Lhasa indtager studenterne deres nudelsuppe til lyden af statslig propaganda fra

#65 3Â’NDERJYLLAND

5

,EMBCKESVEJ (ADERSLEV 4 WWW CVUSONDERJYLLAND DK

Ud & Se April 2005

55

nyTIBET.dk

11/03/05

18:50

Side 56 Rikke Ellebæk Pedersen

Traditionelt klædte tibetanere valfarter fortsat til Lhasa for at vandre på pilgrimsruterne omkring byens gamle templer.

udendørs højttalere. Menneskerettighedsorganisationer rapporterer fortsat om fængslede munke og nonner, hvis eneste forbrydelse var at demonstrere for uafhængighed eller skilte med billeder af Dalai Lama. Alligevel lyder det fra alle sider, at forholdene trods alt er i bedring. Især i forhold til slutningen af 1980erne, hvor Lhasa var præget af gadekampe mellem munke og politi. I dag bliver der ikke længere set skævt til tibetanere, der samarbejder med kineserne og får job i det offentlige.

– Det er da rigtigt, at der stadig er problemer. Men jeg tror, at

mange i Vesten har et forkert billede af Tibet. Virkeligheden er, at vi aldrig har haft det bedre. Her i Lhasa har alle mulighed for at få et job og tjene gode penge. Både til os selv og til vores forældre, siger Denzing. Han sparer for tiden op til en ny Toyota Landcruiser, og selvom han hører til de privilegerede, så er han på ingen måde enestående.

Også fra den netop hjemvendte eksil-tibetaner, der lige har underskrevet en byggekontrakt i Lhasa, får man indtryk af optimisme og tro på fremtiden. Og fra den tibetanske forretningsmand, der er ude at se på hus – et af de store nye med søjler, centralvarme og altaner i alle retninger. Omgivet af to meter høje mure og med eget vagtkorps.

Samme attitude finder man hos den kinesiske indehaver af en forretning med italiensk modetøj.

– Lige nu er der flere penge i Lhasa end nogen andre steder i Kina. Det er her man kommer for at tjene penge, siger han.

På JJ’s er det ved at være lukketid. Det tynder ud på dansegulvet. Unge kvinder i glitrende kjoler med Budweiser-logo over brystet skænker den sidste omgang øl og champagne. Munken på billedet bag baren kan stadig følge med gennem cigarettågerne.

Men uden kontakt til Denzing.

– Jeg vil ikke tilbage til fortiden. Det er okay, vi ikke har så meget frihed. For mig er Tibet et bedre sted at bo nu, end det nogensinde har været før.

En munk ved Kyichu floden, som løber gennem udkanten af Lhasa.

Der er stadig tusindvis af tibetanske munke i Lhasa. Tidligere havde de stor politisk indflydelse, og stod bag protester og demonstrationer. I dag er klostrene kontrolleret af de kinesiske myndigheder, og munkenes politiske rolle er stærkt svækket.

56

Ud & Se April 2005

konkurencen

10/03/05

18:43

Side 57

SMS OG VIND! Hvor er Louise Gade opvokset?

A: Tønder B: Thyborøn C: Thyholm Hvis A send koden: DSB A Hvis B send koden: DSB B Hvis C send koden: DSB C Ring dit svar på 90 50 50 10 (kun fastnet) eller sms til 1279.

1. præmie Akka Shape R/S 3 telt, værdi 4499 kroner

2. præmie Råstu rygsæk, værdi 2299 kroner

3. præmie Nip jakket G-1000, værdi 1499 kroner

4. præmie Silhuett P5 sovepose, værdi 999 kroner

6. præmie Vind en af fire Campus Ace 30 L. rygsække, værdi 599 kroner

5. præmie Vind et af fire par Sipora MT bukser dobbelt Zip, værdi 999 kroner

Du kan deltage i konkurrencen én gang i døgnet, og det koster fem kroner plus trafikopkald per opkald. Du kan deltage, hvis du har mobil- eller fastnetabonnement hos TDC, Telia, Tele2, Sonofon, Orange eller CBB. Fastnettelefoner med voksenspærring og mobiltelefoner med voksenspærring eller hemmeligt nummer kan ikke benyttes. Har du tekniske spørgsmål vedrørende konkurrencen, så kontakt Telecom Scandinavia a/s på 33 11 20 00 (hverdage mellem 9-16). Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. Konkurrencen varer fra 1/4 til 30/4.

Ud & Se April 2005

57

omlidt

11/03/05

19:06

Side 58 Rikke Ellebæk Pedersen

om lidt 5 Læs mere på internet: dsb.dk/omlidt

SELVKØRENDE STØVSUGER

Electrolux Trilobite 2.0. Sådan hedder din nye bedste ven måske. 2.0 er anden generation af den fuldautomatiske støvsuger. Den nye udgave kan blandt andet forudprogrammeres til selv at gå i gang, når du er ude, og der er sensorer på, så støvsugeren viger uden om møbler og planter. Når batterierne er ved at være flade, lader den selv op. Det eneste, du skal gøre, er at skifte filter og støvbeholder. electrolux.com

DET MÆRKELIGSTE VED FREMTIDEN ER, AT MAN TIL DEN TID VIL KALDE VOR TID FOR DE GODE GAMLE DAGE. ERNEST HEMINGWAY, FORFATTER OG NOBELPRISMODTAGER

ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL

HVORNÅR BLIVER DU GAMMEL?

VAND MEDICINEN

I Frankrig er forskere i gang med at udvikle en maskine, der ved hjælp af kameraer rundt i huset optager din levemåde i dag. Derefter beregner den, hvordan du kommer til at se ud om fem år, hvis du fortsætter med samme livsstil. newscientist.com

I fremtiden kan genmodificerede planter få en vigtig miljømæssig betydning. Planter, der kan producere medicin, industrielle kemikalier, biobrændsel, stivelse og plastic eller planter, der kan rense forurenet jord. Inden for de næste 10 år vil flere af disse nye genmodificerede planter være færdigudviklede og klar til dyrkning på åben mark. Forskerne håber blandt andet på at kunne udvikle græsarter, der kan opsuge tungmetaller fra jorden og kartofler, der kan producere vacciner mod tuberkulose, leverbetændelse og kolera. teknologirådet

REDAKTION INGE KJÆRGAARD OG ANTON STONOR

Amerikanske forskere arbejder på at søsætte et rumsejlskib, som kommer frem i rummet ved hjælp af solens fotoner. For at lette fra jorden må de bruge en motor, da det ellers ville kræve en enorm mængde sollys på én gang. Måske kommer der CO2-restriktioner i rummet i fremtiden, og så er det jo godt at være i gang med udviklingen af miljørigtige rumskibe. popsci.com

58

Ud & Se April 2005

SCANPIX

FOTONER I SEJLENE