UD & SE - Passagermagasin - August 2006 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

,.* )-.&/ (.

&) 1!"0 $6)!". 0&) ,$ (1+ #,. %1//0 +!" & +* .( !". &((" % . % #0 ,++"*"+0 &+!"+#,. !" /"+"/0" *4+"!". #0". 0&) 1!/-".&,!"+ #,./600". ,++"*"+0"0 -4 +,.* )" 2&)(4. 0&) !"0 ,-/&$"/ ,)&0&("+ (,+0 (0". #. 0&! 0&) +!"+ %1//0 +!" *"! $,!" 0&) 1! ,2"."+//0"**")/" *"! $6)!"+!" ),2 ( + !1 #. "!" !&$ !"00" %,/ ,)&0&("+ -4 "))". -4 (,+0,."0 ."!".&(/ ,.$ *0 / *0 -,/0+1*."+" 4)72 *7.1* ,)0" 6.1* (,!/ ,.$ "! 6( ,$

6.)7/" % . ,)&0&("+ ,$ ."!".&(/ ,.$ *0/ 2&/ "0 / * . "'!" !". "03!". 0 !1 2&) *,!0 $" "$$" 2&/". #,. 5+ 2&/ -.&/

INDHOLD Ud & Se August 2006

04 Om DSB 08 Påskeøen 12 Malene Schwartz 24 Profil Designeren Kwame Dako henter inspiration i insekternes verden

26 John Irving 32 Bedst//Værst Lykke Friis vil aldrig glemme en mur i Berlin og et mord i Stockholm

34 Kaffehistorie Tag med Ernest Hemingway og den fortabte generation til Paris

40 Børnesider Det vidste du ikke om fjer

42 Læserbreve 46 Louis Jensen En firkantet historie

48 Annoncekonkurrence Vind tøj fra Malou Sander

49 Krydsord & sudoku

På rejse med Garps far

50 Om lidt

Ud & Se sprang på toget fra København til Odense med den amerikanske forfatter John Irving. Det blev til en samtale om ulykkelig sex og forsvunde fædre, men mest af alt om at rejse ud i verden og ind i sig selv for til sidst at finde hjem.

Den forsigtige vovehals Skuespiller og teaterdirektør Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15 Ansvarshavende redaktør:

Malene Schwartz er slet ikke så flink og fin, som folk ofte tror.

Informationschef Anna Vinding I redaktionen: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, redaktionssekretærer Susan Vera Mortensen og Anna Prai, art directors Katinka Bukh og Torsten Høgh Rasmussen, sekretær Birgitte Felmer Olsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 200.453 (Dansk Oplagskontrol). Læsertal: 786.000 Tryk: Stibo Graphic, Danmark. ISSN nr. 0106-7850

Smuk knold i Stillehavet

Artikelforslag: dsb.dk/artikelforslag. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. Abonnement: dsb.dk/udogse Forside: Malene Schwartz fotograferet af Jacob Langvad.

Påskeøen er verdens mest isolerede beboede sted. Men turister strømmer til øen ved verdens ende for at se de berømte moaistatuer.

om DSB

Perronarbejde Perronen ved spor 3 og 4 på Københavns Hovedbanegård blev i juli sænket i forbindelse med den store renovering. Arbejdet fortsætter med mindre 9-årige Johan Jensen fra Roskilde har tegnet et svævende tog til konkurrencen om fremtidens tog.

justeringer i august og september, mens perronen er i brug. Derfor anbefaler DSB alle og især gangbesværede og svagt-

Fremtidens tog

seende at være særlig opmærk-

Hvordan ser fremtidens miljøvenlige tog ud? Har du et bud på det, og kan du tegne, så deltag i

somme ved spor 3 og 4, blandt

DSBs tegnekonkurrence om fremtidens miljøvenlige tog. Konkurrencen kører på DSBs hjemmeside

andet fordi trapper skal tilpas-

om miljø frem til 15. september. De bedste tegninger bliver belønnet med Harry-præmier. Du kan

ses den nye perronhøjde.

læse mere på dsb.dk/laerom

Omkring 1. oktober skiftes rulletrapperne desuden ud én ad gangen. Det tager et par uger

København H mod Roskilde/

har færre konserveringsmidler.

har allerede fået forlænget

og kan godt give lidt ekstra

Hvalsø og retur henholdsvis den

Hvert år bruger DSBs passagerer

perroner. De næste på listen er

trængsel i myldretiden.

6., 13. og 27. august samt den

8.000 liter håndsæbe i togene,

Nyborg, Fredericia, Sorø,

3. september. Læs mere på

og DSB har valgt at få ny leve-

Ringsted og Middelfart.

museumstog.dk

randør, der fremstiller den mere

På Sorø Station skal perronerne

allergivenlige sæbe.

forlænges med hele 81 meter,

På krydstogt med DSB DSB Rejsebureau sælger nu som noget helt nyt krydstogter med

Rabat efter ferien

rigtige sejlskibe. Starclippers

13. august er sidste chance, hvis

IC4 kræver mere plads

modernisere stationen samtidig.

hedder den nye, spændende

du vil rejse med DSB Orange

DSB er ved at gøre landets stati-

Stationen får således nyt vente-

ferieform for de eventyrlystne.

Endagsbillet. Til gengæld kan du

oner klar til de nye IC4-tog. Per-

rum samt ekstra bænke og

Krydstogterne går til henholds-

fra og med 14. august igen

ronerne skal forlænges for at

belysning.

vis Middelhavet, Fjernøsten,

købe DSB Orange Gruppebillet

sikre, at alle døre i IC4-toget,

Caribien og for den ultimative

til to, tre eller fire personer. Du

der fylder 86 meter per togsæt,

Rettelse

oplevelse – krydstogt over

kan også igen købe en DSB

kan komme til perron. Banedan-

I juliudgaven af Ud & Se sneg

Atlanten. Du kan kontakte DSB

Orange Storebælt, men husk, at

mark gik i gang med arbejdet i

der sig beklageligvis en fejl

Rejsebureau på 70 13 14 15 for

du skal krydse Storebælt for at

juni i år og forventer at afslutte

ind i reportagen fra Køben-

yderligere information.

opnå rabatten. Se mere på

det sidst i oktober. I alt syv sta-

havns Hovedbanegård. Arki-

dsb.dk/orange

tioner skal have perronforlæn-

tekten bag Hovedbanegården

gelser, nye skilte og lysmaster.

hedder Heinrich Wenck og er

Skovtur med damp

og man har derfor valgt at

Familieskovtur med damptog

Ny sæbe i toget

Desuden skal der flyttes signa-

født i Århus. Han staves ikke

og sporvogn. Lad bilen stå i

I alle tog, der har toiletter, vil

ler. Arbejdet forventes ikke at

Wench med h og er ikke født

garagen – stig i stedet på DSB

DSBs kunder få glæde af en ny,

forstyrre togdriften, men kan

i Tyskland, som det fejlagtigt

Museumstog, og prøv en rejse

mildere håndsæbe. Den nye

give støjgener, også i natteti-

fremgår et enkelt sted i

tilbage i tiden. Toget kører fra

sæbe er uden parfume, farve og

merne. De første to stationer

teksten.

Abonner på Ud & Se i et år for 172 kroner Et årsabonnement på Ud & Se i Danmark og Norden koster 172 kroner. I det øvrige Europa er prisen 271 kroner per år. Abonnement kan bestilles ved at sende navn og adresse til udogse@dsb.dk eller med post til Ud & Se, Sølvgade 40, 1349 Kbh K. 4

Ud & Se August 2006

Forsød din rejse når du køber kort og billetter

Kort & Godt er butikken med alt til dig på farten Her finder du ikke alene kort og billetter men også et væld af andre ting, der forsøder tilværelsen før, under og efter rejsen. Lige nu finder du os på 43 stationer landet over. Tjek dsb.dk/kortoggodt

Tog i Hovedstadsregionen

Ud & Se August 2006

Turist ved verdens ende Kastet ned i Stillehavet, 4.000 kilometer fra nærmeste fastland, ligger Påskeøen med de sagnomspundne moaistatuer. Ud & Se har besøgt øen, der er langt fra alting, men som i de senere år har mærket, at verden er blevet mindre. På godt og ondt DER ER INGENTING I VERDEN som det oldgamle stenbrud

Rano Raraku på Påskeøen. Fra toppen af bruddet er udsynet over det tilsyneladende uendelige Stillehav frit i alle retninger. Med 2.000 kilometer til nærmeste beboede ø og næsten 4.000 kilometer til nærmeste stykke fastland er det her verdens mest isolerede, beboede sted. Der er ganske enkelt vand overalt. Et forførende syn, der giver beskueren et sug fra mellemgulvet og helt ud i finger- og tåspidserne. Det eneste, der bryder udsigten, er toppen af vulkanen Maunga Terevaka, som ligger på den nordlige del af øen. Det er denne udsigt, som de såkaldte moaistatuer har haft i mange hundrede år – det menes, at de første statuer blev hugget ud for 1.000 år siden. Rundtomkring i stenbruddet står og

Ud & Se August 2006

ligger de op til 20 meter høje og 14 tons tunge stenansigter hulter til bulter. Nogle er fuldførte, andre stikker halvfærdigt ud af de brune basaltstens klippevægge. Statuerne har fascineret og forundret forskere og turister i årevis. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor de lokale har bygget statuerne, men den gængse teori siger, at de er rejst til ære for fremtrædende forfædre. Uanset hvad havde bygherrerne næppe forestillet sig, at deres værker i sten en dag skulle blive et internationalt tilløbsstykke og den vigtigste indtægtskilde på Påskeøen. De er da også synlige i landskabet, turisterne. I gåsegang bevæger de sig rundt mellem statuerne. Der fotograferes ivrigt. En mand er så optaget af at tage billeder, at han ikke ser, at han går ind foran andre turister med kameraerne fremme.

TEKST OG FOTO CASPER BALSLEV

Hanga Roa P

EØ

Rano Raraku

Rano Kau

– Det gør ikke noget, jeg kan bare fjerne dig fra billedet, når jeg behandler det i computeren, siger en ældre herre. Omkring ham lyder der spredt latter. Øen plyndret

Det formodes, at Påskeøen blev koloniseret af polynesiere 400-600 år efter Kristi fødsel. At det overhovedet lykkedes dem at finde land i det enorme Stillehav kan undre den dag i dag. Der gik da også mange hundrede år, før andre gjorde de eventyrlystne polynesiere kunststykket efter. Øens oprindelige beboere levede isoleret fra omverdenen helt frem til påskesøndag i 1722. Den dag dukkede et stort skib med kæmpe, hvide sejl op i horisonten. Om bord på skibet var den holland-

25 km

ske admiral og opdagelsesrejsende Jacob Roggeveen med besætning. Den hollandske søfarer sejlede videre dagen efter, men han nåede i løbet af sit korte besøg at navngive øen. Siden kom andre opdagelsesrejsende, søfarere og handlende til. Indledningsvis var mødet mellem øens lokalbefolkning og tangata hiva, der på det lokale sprog betyder mennesker andetsteds fra, fredeligt. Men i lange perioder i 1800-tallet blev øen regelmæssigt besøgt af udefrakommende, der plyndrede og hærgede, tog dens beboere til sig som slaver og medbragte sygdomme, som slog næsten alle de lokale ihjel. I år 1877 var befolkningen helt nede på 111 personer. 11 år senere, i 1888, blev Påskeøen annekteret af Chile. Øen har siden været chilensk styret. Den har i mange år været om- 5

Ud & Se August 2006

Jeg kan bare fjerne dig fra billedet, når jeg behandler det i computeren. gærdet af mystik og fascination, især fordi den var så svært tilgængelig. For 15-20 år siden var livet på Påskeøen noget, de fleste mennesker kun kunne drømme om. Øen lå afsondret. En stenknold langt ude i det store Stillehav, som det kun var muligt at komme til med fragtskib eller fragtfly. Hollywood på besøg

Sådan er det ikke mere. Øen er blevet nem at besøge, blandt andet fordi amerikanerne af flere omgange har været med til at finansiere udvidelser af lufthavnen ved øens eneste by, Hanga Roa. Dels har USA haft militære interesser på øen, dels har de haft brug for en lufthavn, der kunne bruges til nødlanding af rumfærger. Nu lander brummende charterfly dagligt i den lille lufthavn. Af og til dukker der også store luksuslinerskibe fra Tyskland, USA og England op. Da øen ikke har en rigtig havn, må turisterne fra krydstogtskibene sejles ind til øen i små både, hvorefter de bliver kørt rundt til øens seværdigheder i busser. Også Hollywoods indflydelse er nået til Påskeøen. I 1994 producerede filmbyens altmuligmand Kevin Costner filmen ’Rapa Nui’,

Ud & Se August 2006

et stort kærlighedsdrama, der foregår tidligt i øens historie. Filmens titel er Påskeøens navn på det lokale sprog. Beboerne på øen blev hyret til at stå både foran og bagved kameraet, og de lokale nød godt af den megen opmærksomhed. ’Rapa Nui’ ruller den dag i dag hen over lærredet i den lille biograf i Hanga Roa hver aften, men derudover blev filmen et publikums- og anmelderflop verden over. Kritikere peger desuden på, at filmholdets besøg ikke alene var problematisk, fordi der blev skabt en dårlig film, men også fordi de mange pengestærke udlændinge var med til at skrue priserne på øen op. Ligesom de advarer om, at filmen tegner et temmelig overfladisk billede af øens historie og folk. Uanset hvad: Forandringerne er konkrete. For 20 år siden var der kun en enkelt købmand på øen. Det var begrænset, hvad man kunne købe, for butikken fik kun varer hver anden uge. Dengang var et par enkelte pensionater den eneste mulighed for overnatning. Og Hanga Roa havde kun en håndfuld biler. I dag har øen over 50 hoteller og pensionater, mange med swimmingpool og natklub. Byen har også fået et omfat-

tende vejnet, som øens over 200 køretøjer flittigt benytter. Tilbage i Rana Raraku-stenbruddet står tre vagter og spejder ud over landskabet med stenansigterne. De bærer walkie-talkier. Statuerne er noget, man passer på. Ude i horisonten nærmer et par busser sig i en sky af støv. 10 minutter senere tager endnu en gruppe turister opstilling. Gruppen trasker af sted op ad skråningen. Ved en stor 20 meter høj, halvt udhugget moaistatue stopper alle. En herre stiller sig ved siden af statuen og begynder at tale til videokameraet, som hans kone holder. Han peger rundt til alle sider og forklarer ivrigt. Pludselig kommer en af vagterne løbende og skælder højlydt manden ud på spansk. Turisten har åbenbart overset et skilt og står nu direkte oven på moaistatuen. Manden nikker og kigger flovt ned i jorden, mens vagten råber videre. Konen filmer fortsat. De andre i gruppen ser måbende til. Der er dog intet måbende i udtrykket på de omkringstående statuer. De har selvfølgelig også set lidt af hvert i årenes løb.

EN SMUK KNOLD I STILLEHAVET 5 Påskeøen ligger i Stillehavet, næsten 4.000 kilometer vest for Chiles hovedstad, Santiago. Øen er 120 kvadratkilometer stor. Sådan cirka på størrelse med Samsø. 5 Øen er også kendt som Rapa Nui eller på spansk Isla del Pascua. 5 Øen menes koloniseret af polynesiere 400 til 600 år efter Kristi fødsel. 5 Indbyggertallet på øen er i dag cirka 3.000. 5 Omkring 70 procent af befolkningen er af polynesisk oprindelse. Resten er chilenere. 5 Moaistatuer findes overalt på Påskeøen. Det menes, at der i alt er 800-1.000 statuer. 5 Læs mere på islandheritage.org.

Ud & Se August 2006

I underskolen blev Malene Schwartz erklæret for imbecil. Siden tog hun revanche på landets største scener. Frisindet og trangen til at udtrykke sig har dansk teaters forsigtige vovehals med sig fra sin kunstnerslægt. Skulle nogen have tvivlet, står det i dag klart, at hun er ...

TEKST MARIE TETZLAFF FOTO JACOB LANGVAD

Ud & Se Januar 2006

un vil ikke betragtes som en fin dame. Faktisk irriterer det hende, at hun uden at vide det virker så reserveret. Men som vi sidder der på hver sin side af et smukt dækket sofabord i en solbeskinnet lejlighed på Østerbro i København, ligner vi mest af alt to meget pæne damer. Efterhånden som tiden går, tager samtalen dog en mere bramfri drejning. Som den ofte gør, når modne kvinder er sammen. Fin dame eller ej. Hvis der var noget, der hed teateradel, ville Malene Schwartz utvivlsomt høre til den. Ikke så meget, fordi hun i populære film fra 1960erne med titler som ’Prinsesse for en dag’, ’Drømmen om det hvide slot’ og ’Pigen og greven’ har giftet sig til adskillige prangende titler og godser, men fordi den virkelige Malene Schwartz har stolte aner inden for teatrets og kunstens verden. De aner og deres betydning vender vi tilbage til. Indledningsvis kan det slås fast, at hendes tiptiptipoldeforældre på fars side var kendte skuespillere på Det Kongelige Teater. Det var dengang Adam Oehlenschlägers ’Hakon Jarl’ var ny dansk dramatik, og det var tiptiptipoldefar Michael Rosing, der introducerede unge Oehlenschläger til Det Kongelige Teater. Tiptiptipoldemor Johanne Cathrine Rosing var balletdanser og siden skuespiller, og så fik hun i øvrigt 17 børn oveni. – I min barndom var disse aner en stor del af vores kulturarv. Der blev talt meget om fortiden og de utrolige mennesker, der har været i vores familie. Jeg husker to gamle, ugifte kusiner til min far. Den ene var billedhugger. De opbevarede alt fra gamle dage og levede næsten deres liv sammen med minderne. Jeg har arvet forskellige ting fra dem. Det er sjovt at tænke på, når man så er blevet kunstner, at alt det kaster noget af sig. Trods arvestykkerne ligner Malene Schwartz’ hjem langtfra noget museum. Hun bor enkelt og smagfuldt, med en blanding af antikke og moderne møbler. Hjemmet afspejler hendes baggrund. Hun er vokset op i et kærligt, kreativt og kulturradikalt miljø, men også et miljø med høje krav og en (for) stor frihed. Den kunstneriske åre og de fine møbler er ikke det eneste, Malene Schwartz har fået med sig fra sin familie og barndom. Hun

indrømmer at have et markant tryghedsbehov. Hun fremhæver det gang på gang fra sin plads bag sofabordet, fx når hun fortæller om instruktøren Erik Balling og den ro og tryghed, han spredte ved at styre holdet bag tv-serien ’Matador’ med værdighed og autoritet som en godfather. Og hun forbereder sig altid til tænderne, når hun skal i gang med en ny opgave. – Det er netop for at beskytte mig selv mod utryghed. Den følsomhed, der også har præget hendes liv, tilskriver hun opvæksten i et hjem, hvor faste rammer var en by i de andres Danmark. Hun siger det konstaterende, slet ikke bittert. – Jeg er jo trods alt også blevet ældre og ligner ikke mig selv som barn – heldigvis. Jeg har fået nogenlunde styr på det hele. Belastende frihed

Der har også været meget at holde styr på. Malenes barndomshjem i Fuglebakkekvarteret på Frederiksberg var progressivt. Der var få grænser for, hvad man kunne og især for, hvad man kunne drømme om. I 1942 skrev Malenes far, Walter Schwartz, bogen ’Malene’ om børneopdragelse. Heri stod, at den lille dames udtryksfulde minespil fik hendes far til at mene, at her var ’den kommende store Tragedienne, som en gang skulle hyldes af den samlede Nation’. Moderen på sin side mente, at datteren skulle være nationaløkonom ’og blive en af Fremtidens Samfundsreformatorer.’ Ambitioner, der var så store og så modstridende, at de nok kunne give et barn problemer. – Men det var ikke ambitioner, der knuste os børn. Mine forældre gik ind for fri opdragelse, for at lade barnet selv bestemme og selv sørge for at følge med eller ikke følge med i skolen. Og den store frihed var mere problematisk end ambitionerne. – Min far har nok syntes, at han var blevet for strengt opdraget, for han gik jo helt over i den anden grøft og gik i den grad ind for det ny og den moderne opdragelse, hvor man som barn måtte gøre lige, hvad man ville. Jeg synes, det er en god idé på mange måder. Men jeg tror også, børn skal ledes. Jeg blev i hvert fald utryg. Jeg har en otte år yngre søster, og vi griner ad

Ud & Se August 2006

Min mor hed Annelise og blev kaldt Psykoanalise.

OM MALENE Malene Schwartz er født 10. august 1936. Hendes slægt har i mange generationer spillet en rolle i dansk kulturliv, fra tiptiptipoldefaderen Michael Rosing, der var skuespiller på Det Kongelige Teater, til farmor og farfar, der var en del af kredsen omkring Skagensmalerne. Hendes far Walter Schwartz var kunstanmelder på Dagbladet Politiken. Moderen, Annelise, var lægesekretær. Malene Schwartz blev stu-

det i dag, men vi følte os begge lidt svigtet. På hver sin måde. Jeg var så dum i skolen og faldt nærmest i søvn i timerne. Jeg blev erklæret imbecil, da jeg gik i underskolen. Det var mine forældre ligeglade med. Min søster kom derimod hjem med den ene flotte karakter efter den anden. Men det var mine forældre også ligeglade med. Min søster syntes, det var uretfærdigt, at hun aldrig fik ros, og jeg skulle jo nok have haft lidt hjælp, når der kom den melding fra skolen. Min søster og jeg er som højre og venstre hjernehalvdel. Hun er professor i biokemi, og jeg forstår ikke en levende skid af, hvad hun laver. Og hun forstår nok ikke det, jeg laver. Hun ligner min mor af sind. Når dine forældre var så ligeglade med skolens dom, hvad lagde de så vægt på? Hvad udløste ros? – Jamen, der var skam stor positiv stemning omkring børnene. Børn var dejlige, man forlangte bare ikke noget af dem. Alt var okay, der var ikke noget, der var bedre end andet. Og når jeg spurgte, hvornår jeg skulle komme hjem om aftenen, fik jeg at vide ’Det må du selv om.’ Så tænker man jo ’De kan ikke lide mig.’ Alle andre fik at vide, at de skulle være hjemme til en bestemt tid, men dét måtte jeg selv om. Jeg tror også, det afhænger af, hvilket barn man er. Kan man klare at være selvstændig, fra man er lillebitte? Eller kan man slet ikke klare det? Kravene i de højere klassetrin fik lille Malene til at blomstre op, og en livslang vane med grundig lektielæsning og intensiv forberedelse til snart sagt enhver type opgave blev etableret. Og da hun så kom til teatret med dets krav og rammer, følte hun, at hun havde fundet hjem. Forgudede sin far

Malene Schwartz var meget begejstret for sin far. – Og han var ustyrlig glad over at have fået en datter, for han havde været gift to gange før og havde fået sønner. Han havde aldrig penge nok og havde giftet sig og fået børn og var blevet skilt. Det var noget farligt rod. Jeg har haft meget med mine halvbrødre at gøre, også som barn. Så der var ikke noget dér. Men jeg blev chokeret, da min halvbror mange år senere på min opfordring fortalte, hvordan min far havde svigtet sine sønner af de første ægteskaber. Men jeg tilgiver ham på stedet. Det gør jeg. Hvordan min far end har været mod andre, så har han været en utrolig vigtig faktor i mit liv. Og jeg elskede ham. Walter Schwartz blev uddannet på Kunstakademiet i København. Hans far Otto Schwartz var borgmester i Skagen, mode-

Ud & Se August 2006

dent i 1955. Hun blev opdaget af skuespilleren Louis Miehe-Renard, da hun medvirkede i en skolekomedie. Som 18-årig begyndte hun som skuespiller på Allé Scenen. Siden optrådte hun på Det Ny Teater og fra 1961 og frem til 1970 på Det Kongelige Teater. Hun har været leder af Bristol Teatret, Direktør for Aveny Teatret, teaterchef for Aalborg Teater og fra 2005 direktør for Folketeatret. Privat giftede hun sig første gang i 1961 med advokaten Christian Lillelund, der senere blev direktør for Dagbladet Børsen. Sammen adopterede de datteren Christina i 1972. Ægteskabet blev opløst i 1979. Tre år senere, i 1982, giftede Malene Schwartz sig med journalisten og forfatteren Paul Hammerich, der blandt andet stod bag den populære ‘Danmarkskrønike 1945-72’. Han døde i 1992. På teatret er hun kendt for roller i alt fra William Shakespeares ‘Othello’ til Henrik Ibsens ‘Vildanden’. På film har hun spillet med i alt fra ‘Frøken Nitouche’ (instrueret af Annelise Reenberg) til ‘Reconstruction’ (instrueret af Christoffer Boe). Hendes mest berømte rolle var som Maude Varnæs i Lise Nørgaard og Erik Ballings tv-serie ‘Matador’. Malene Schwartz har undervist på Statens Teaterskole og udgivet børnebogen ‘Mor, er du min mor? (Forum, 1982, illustreret af Ilon Wikland) og erindringsbogen ’Livet er ikke for begyndere, ikke engang for let øvede’, fortalt til Thomas Larsen (Lindhardt & Ringhof, 2003).

‘Sikke et kæmpelæs hun trækker, dansk teaters dobbeltdækker, stærk som fire Skipper Skrækker og en enkelt SCHWARTZenegger!’ Der var uforbeholden ros fra vennen Johannes Møllehave, da Malene Schwartz fyldte 60 år i 1996.

ren Alba var forfatter. Hun skrev om livet i Skagen og var iøvrigt maleren Michael Anchers elskerinde. Hans portræt af hende fra 1901 hænger på Skagens Museum, og Otto, Alba og lille Walter er sammen afbildet på P.S. Krøyers berømte og arketypiske maleri ’Sankt Hans-blus på Skagen’. Som dreng modtog Walter undervisning i at male hos Michael Ancher. Men i en alder af 40 år opgav han i frustration maleriet og blev kunstanmelder på Dagbladet Politiken i stedet. Det var han, da Malene blev født i hans tredje ægteskab i 1936. Malene Schwartz husker sin far som evigt arbejdende. Han skrev artikler og bøger, promoverede nye kunstnere, som fx billedhuggeren Robert Jacobsen, og var en populær foredragshol-

Ud & Se August 2006

der. Der skulle skaffes mange penge til tre hold børn, og i erindringsbogen ’Livet er ikke for begyndere’ (Lindhardt & Ringhof, 2003), siger hans datter ’Jeg vil ikke kalde ham narkoman, men han havde et skrøbeligt helbred, og han trængte til stimulanser for at holde tempoet.’ På rejser skulle han altid tjekke, hvilket udbud det lokale apotek havde. Og livet som journalist med et forbrug på 40-50 cigaretter om dagen og et utal af nætter på bladet, indtil avisen kom fra trykken, sled også på helbredet. Faderen blev den første, men ikke den sidste mand, Malene Schwartz mistede til for meget arbejde og et dårligt hjerte. Hun var 22 år og nyuddannet skuespiller, da han pludselig døde. Han faldt betegnende nok om midt i, at han holdt et foredrag.

At stå på scenen kan være som et narkotikum, fortæller Malene Schwartz. Her er hun fotograferet på Folketeatret.

Hendes forestillinger måtte aflyses i fem dage, for hun blev syg af sorg. Hvad med din mor? – Min mor var en ung psykologistuderende med studenterjob på Politiken, da hun mødte min far. Han var 46 år og dobbelt så gammel som hun, men de blev meget forelskede og havde et lykkeligt ægteskab. Min mor hed Annelise og blev kaldt Psykoanalise. Men hun opgav sin uddannelse, da hun blev gift. For mig stod mor i skyggen af min far. Jeg tror bestemt, hun så op til ham, og hun havde ligesom nok i ham. Men min far var jo så meget ældre og blev hurtigere gammel og syg. Så hun blev enke allerede som 44-årig og giftede sig aldrig igen. Jeg fik desværre aldrig noget nært forhold til hende. Jeg var fars pige – han talte til mine kunstneriske vibrationer. Min mor var godt begavet, men hun var ikke kunstner. Generte skuespillere

Det tryghedsbehov, du før talte om, er det også et resultat af, at man som skuespiller blotter sig meget i sit arbejde? – Næ. Mange elsker jo fighten og det at diskutere. En mand som skuespilleren Jørgen Reenberg tror jeg fx ikke går efter trygheden. Han går efter resultatet. Jeg tror ikke, man generelt kan sige, skuespillere skal have tryghed. De skal have rum. Og så skal de have en partner i form af en instruktør, som giver dem modspil og inspirerer dem. Og man kan sige, at man skal have den tryghed, at man tror på det menneske, som skal være ens instruktør. At man er tryg ved, at det menneske ved, hvad han eller hun vil, og at man kan stole på vedkommende. Selv om hun fik prædikatet imbecil i 2. klasse, klarede Malene Schwartz sig fint i gymnasiet. Og det må have været en ganske selvbevidst klasse, hun gik i på Skt. Jørgens Gymnasium på Fre-

Jeg var så genert, at jeg kravlede langs eller nærmest bag panelerne.

deriksberg, for da det blev tid for skolekomedien i 2. g, kontaktede eleverne den unge lovende og beundrede skuespiller Louis Miehe-Renard og bad ham være instruktør. Han sagde ja, og det var også ham, der fik teatret Allé Scenens chef Arne Weel til at komme og se på en af de medvirkende piger, nemlig Malene Schwartz. Han mente, der var talent til stede. Det mente Arne Weel også, og sådan gik det til, at pigebarnet straks efter sin studentereksamen i 1955, da hun var blot 18 år, begyndte som skuespillerelev på Allé Scenen. Meget hurtigt derefter fik Arne Weel hende ind på Privatteatrenes Elevskole. – Louis Miehe-Renard er grunden til, at jeg kom videre, for jeg var så genert, at jeg kravlede langs eller nærmest bag panelerne. Jeg tror ikke, jeg var blevet skuespiller, hvis ikke nogen havde taget hånd om det og ført mig ind i det. Det kan forekomme som et paradoks, at en person, der kravler langs panelerne, bliver skuespiller. Men det er det ikke, siger Malene Schwartz med henvisning til de mange skuespillere, der er meget reserverede og generte privat. Faktisk hænger de to ting godt sammen. – De har samtidig en trang til at eksponere sig. Og det tør de, når de har taget en maske på og har afstanden fra scenen til publikum. Og de føler stor tilfredsstillelse ved den eksponering. På de rette hylder

Hun lyder som én, der ved, hvad hun taler om, som hun sidder der i sommersolen med en ro i det på en gang milde og stærke ansigt, også når hun sammenligner det at stå på scenen med et narkotikum. – Det er lidt et sus, og jeg vil tro, en maler også har et sus ved at lave det rigtige maleri. Enhver kunstner, tror jeg faktisk, oplever det der sus på en eller anden måde, om det så er publikumssuset eller suset over, at noget lykkes for en. Har du ikke tit tænkt, ’Jeg gider ikke være skuespiller mere, når jeg skal spille sådan noget bras?’ – Jo, jo, det har jeg da – også! Jeg har bare aldrig vidst, hvad jeg så skulle lave. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan mit

Ud & Se August 2006

Malene sammen med sin mor Annelise. Imellem mor og datter sidder den otte år yngre søster Janne, der som baby gik under øgenavnet Den Grusomme Ivanova.

Malene var nært knyttet til Malene med lillesøster Janne. De to søstre er vidt forsin far, kunstanmelderen skellige af sind. Malene blev da også skuespiller og teWalther Schwartz. Han døde aterdirektør, mens Janne blev professor i biokemi. af et hjertestop midt i et foredrag, da hun var 22 år.

liv var blevet, hvis ikke jeg var blevet skuespiller. Jeg er virkelig kommet på den rette hylde. Med skidt og lort indimellem, men sådan er livet jo, ikke? Det kan godt være, jeg var blevet træt af kun at være skuespiller hele tiden, men så var det jo mit livs held, at jeg også fik chancen for at blive teaterchef. Og tog den. Den forsigtige Malene har da også udvist professionelt mod flere gange. Fx da hun efter ni lærerige, men ikke særligt lykkelige år forlod det dengang saliggørende Kongelige Teater i 1970 for at få nye og bedre udfordringer. Nu har hun været teaterchef i over 20 år. Først overtog hun det lille og kortlivede Bristol Teater på Strøget i København sammen med Lone Hertz, så drog de to videre til Aveny Teatret (nu kaldet Aveny-T) på Frederiksberg Allé og fra 1994 til 2001 var Malene Schwartz teaterchef og instruktør på Aalborg Teater. Som tiptiptipoldefaderen Michael Rosing havde promoveret Adam Oehlenschläger og faderen Walter Schwartz de nye talenter i billedkunsten, arbejdede Malene Schwartz meget bevidst med at fremme ny dansk dramatik. Mange kendte instruktørnavne har gjort deres første erfaringer på hendes teatre. Hvis du blev spurgt, hvad din metier er, og kun måtte vælge én, hvilken ville det så være: Skuespiller eller teaterchef? – Min metier er skuespiller, men min lyst har været chefrollen. Jeg ville aldrig nogensinde have troet, at jeg skulle være teaterchef, men det har været det mest fantastisk spændende, jeg har lavet i min tid, og det er også kommet ind i mit liv på et tidspunkt, hvor jeg var voksen nok til at tage det. Der findes en gammel fordom – i hvert fald kan Ud & Ses udsendte ikke sige sig fri for at have en snert af den – der siger, at skuespillere er impulsive, lidt barnlige mennesker, potentielt hjertensgode, men ekstremt forfængelige og i praksis ofte morderisk intrigante i forhold til kolleger. Den fordom kender Malene Schwartz naturligvis. Men hun bekender sig ikke til den. – Jeg synes faktisk, at skuespillere generelt er meget godt begavede og meget bevidste. Især de unge. Min generation – men

Ud & Se August 2006

de er jo snart døde alle sammen – blev opdraget i flinkeskolen. Men de unge skuespillere diskuterer, hvad der skal ske, og de er bestemt ikke altid enige med instruktøren. De har også noget at have deres uenighed i. De er kloge. Jeg beundrer dem meget. Baggrunden for Malene Schwartz’ otte succesfulde og roste år som chef for Aalborg Teater var alt andet end lykkelig. Hendes anden mand og store kærlighed, journalisten og forfatteren Paul Hammerich, havde flere lighedspunkter med hendes far, blandt andet at han var arbejdsnarkoman, kulturradikal, tilknyttet Dagbladet Politiken og havde et par ægteskaber med børn bag sig. – Jeg var gift med en pragtfuld mand, som havde et dårligt hjerte. Det farvede vores liv, og vi havde besluttet os til at bosætte os i Spanien på grund af hans helbred. Vi havde allerede lejet vores hus ud, for jeg havde bestemt, at jeg ville følge ham. Hvad der var sket med mig dernede, det er et godt spørgsmål. Det kunne godt være blevet et helvede. Men fordi jeg elskede ham, ville jeg gøre det. Nulpunktet

Paul Hammerich døde under en kompliceret hjerteoperation skærtorsdag 1992. 64 år gammel. Det lammende slag kom lige efter, at Malene Schwartz havde mistet sin stilling som chef for Aveny Teatret. Hun havde først sagt op i protest mod for små bevillinger og derefter ladet sig overtale til at gensøge stillingen. – Jeg forkludrede det selv, siger hun nu. Faktum var, at hun i foråret 1992 var på et nulpunkt professionelt og i et dybt, sort hul privat. Vennen, præsten og forfatteren Johannes Møllehave, der 10 år før havde viet de to og nu med opbydelse af al sin selvkontrol måtte gennemføre begravelsen af Paul Hammerich, fik sat den lammede Malene Schwartz på et fly til Israel, hvor Susi og Herbert Pundik – skolekammerat til Paul Hammerich og chefredaktør på Politiken – tog sig kærligt af hende. ’Jeg må have været en mærkelig gæst. Jeg gik rundt i

Min familie, som er ateister og hverken tror på gud eller mennesker, ville straks sige, at det alternative er noget hurlumhej, men jeg er ligeglad. Skolekomedie på Skt. Jørgens Gymnasium. Et følsomt øjeblik fra opsætningen af stykket ‘De fire små', som datidens helt store hjerteknuser, Louis Miehe Renard instruerede.

en stor blodtåge,’ skriver hun i sine erindringer. Tiden omkring Paul Hammerichs død er godt og gribende beskrevet dér, så det kommer vi ikke så meget ind på under vores sommerlige tesammenkomst her 14 år efter den mørke tid. For hun kom jo videre. Bare ikke så hurtigt, som det så ud til. Der lå noget og lurede, som det til at begynde med lykkedes Malene Schwartz at holde nede ved at begrave sig i arbejde. Da hun så annoncen for stillingen som teaterchef i Aalborg et halvt år efter Paul Hammerichs død, kæmpede hun som en løvinde for at få jobbet. Alternativet var at gå ned og drukne sig i Sortedamssøen. – Jeg havde mistet min mand og min bedste ven, og jeg kunne ikke se, hvad jeg skulle stille op med mig selv. Jeg er egentlig stolt af, at jeg har haft sådan en overlevelsestrang og ikke ville gå ned. Hun fik jobbet, tiltrådte i 1994 og elskede det, men privat blev Aalborg en kamp, for hun bar mørket i sig. Det gør indtryk at læse i erindringerne, at hun tog walkman på, før hun gik ind i sin tomme lejlighed om aftenen, for ikke at blive konfronteret med stilheden. – Jeg har aldrig været god til at henvende mig til andre, når jeg havde problemer. Jeg har kompenseret ved at tage arbejde på mig og lege, at jeg kunne klare det hele. Det værste, der kunne ske for mig, var at få medlidenhed. Det kunne jeg slet, slet ikke tage. Hvorfor ikke? – Jeg kan ikke forklare, hvorfor det er. Jeg vil fandeme ikke gå ned, så folk tror, at jeg ikke kan klare det. Jeg kan ikke forklare det, og det irriterer mig også. I Aalborg kendte jeg ikke nogen, så der var heller ikke så mange at lægge sit grædende hoved til. Mit pigenetværk var i København, og Aalborg er søreme langt væk. Så mødte jeg to søde mennesker, Nini og Niels Aage, som tog sig af mig. Hun kunne samtale med mig og var uddannet klassisk homøopat og afspændingslærerinde. Niels Aage – han er desværre død nu – var musiker og organist ved

Budolfi Kirke, og han havde opdaget, at han havde evner som healer. Dem følte jeg mig utrolig tryg ved, og de blev mine venner. Dér fik jeg lov at slappe af. De kunne mærke på mig, at jeg var i dyb krise, og Nini betroede mig siden, at de frygtede, jeg ville dø. Jeg havde fortrængt alle mine sørgelige følelser. Jeg kom til at holde meget af Nini og Niels Aage. Min familie, som er ateister og hverken tror på gud eller mennesker, ville straks sige, at det alternative er noget hurlumhej, men jeg er ligeglad. For det hjalp. Malene Schwartz blev på en måde dømt til at være ateist allerede som teenager, da forældrene lovede hende en stor fest, hvis hun ikke ville konfirmeres. Hun valgte festen. – Jeg ønsker i dag, at jeg havde en religion. Men jeg er opdraget i et ateistisk miljø i en grad, så det er meget svært for mig. Stolt af Maude

Da Malene Schwartz fratrådte i Aalborg, havde hun været teaterleder i 20 år, og det var langtfra en selvfølge, at hun kunne vende tilbage som skuespiller. Men kort efter hjemkomsten fra Jylland, spillede hun ’Arsenik og gamle kniplinger’ med Ghita Nørby på Det Kongelige Teater og med Det Danske Teater på turné. Så var der ’Cabaret’ på Gladsaxe Teater og ’Laser og pjalter’ i Odense. Der er naturligvis mange grunde til, at hun så ubesværet har kunnet genindtage scenen efter så langt et ophold bag den. Fx hendes talents og erfarings bredde, hendes manglende berøringsangst, hendes gode fysiske og psykiske form og hendes store arbejdsdisciplin. Men én af grundene til, at der stadig er så meget bud efter hende, er altoverskyggende: Det er hendes rolle som Maude i Lise Nørgaards og Erik Ballings tv-serie ’Matador’ fra DR-monopolets dage. Det var dengang, stort set alle danske tv-seere så de samme programmer og talte om seriens seneste afsnit over frokostbordet på arbejdspladserne næste dag. I ’Matador’ spiller Malene Schwartz Maude Varnæs, en

Ud & Se August 2006

Folk, der ikke kender mig, synes, jeg er en meget fin dame og skide reserveret.

overbeskyttet og neurotisk bankdirektørfrue, der ved enhver ansats til krise bebuder, at hun er nødt til at gå op og lægge sig. Men som på et tidspunkt under besættelsen træder i karakter og overskrider de snævre grænser, der ellers var afstukket for hende. En mesterligt skabt figur fra både forfatters og skuespillers side. Maude, der skulle vise sig at blive hendes livs rolle, skabte Malene Schwartz i årene 1978-81, samtidig med at hun blev skilt fra sin første mand, advokat og direktør på Dagbladet Børsen, Christian Lillelund. Det var også på dette tidspunkt, at hun mødte Paul Hammerich, som i øvrigt skrev nogle af afsnittene til ’Matador’. Og hvis man tror, at Malene Schwartz i dag lægger afstand til rollen som mimosen Maude eller er blevet træt af den, må man tro om igen. – Mit navn er aldrig blevet glemt takket være den rolle. Det er jo en enorm appelsin i turbanen at få, at man har været med i noget, som folk aldrig glemmer. Jeg kan derfor sige med stor stolthed, at figuren Maude har vundet en pris på internettet som seriens mest populære person. Når Malene Schwartz er ude at holde foredrag om sit liv og arbejde, spørger hun for sjov ud i forsamlingen, om der er nogen af dem, der ikke har set ’Matador’. Og det sker aldrig. – Der er også mange, der ved, at der var én der spillede Maude – men hvad hun hed, det kan de ikke huske. Når de så ser mit ansigt, siger de ’Gud, det er dig, der spiller Maude.’ Nogle gange tror de, jeg hedder Helle Virkner, der som bekendt også var med i serien. Og hun er ude for det modsatte. Skidt med det. Det er egentlig ligegyldigt, hvad skuespilleren hedder. Skide reserveret

For nylig blev Folketeatret, hvor Malene Schwartz har været direktør siden 2005, slået sammen med Det Danske Teater i en kabale, som hun i dag ikke vil påtage sig at forklare. Men det teater, hun for kun et års tid siden sprang til for at redde, skal nu i praksis underordnes Det Danske Teater. – Det var en stor, positiv oplevelse for mig at komme til Folketeatret. Vi er faldet så godt til sammen, og jeg kan rose mig selv af, at teatret er kommet op i omdrejninger og blevet eksponeret igen. Dér har jeg selvfølgelig brugt mig selv, har solgt mit navn og mit ansigt i annoncer og omtale. Men jeg har gjort det for teatrets skyld. Og det er en dejlig afslutning på en karriere som teaterleder, at jeg har været et sted, hvor vi har holdt så meget af hinanden, og hvor der har været god stemning. Fusionen mellem Folketeatret og Det Danske Teater er bare så uklar, at vi intet ved om fremtiden, og det gør også, at humøret ikke er tårnhøjt hos folkene på teatret.

Ud & Se August 2006

De københavnske teatre er samlet under en bestyrelse med advokater og erhvervsfolk på de øverste poster. Det er i den bestyrelse, at beslutningen om fusionen er blevet truffet. – Jeg føler, at det eneste, Københavns Teaters bestyrelse ser på, er tallene. Ikke én taler om kunsten. Det er chokerende, synes jeg. Hvad er det for noget, der skal ind i det rum? Malene Schwartz er en kvinde, der bag det ofte milde ydre brænder for sit fag, og som ikke er bange for at mene noget og tage chancer. Og det uanset om det handler om at skælde ud på dem, hun mener, ser teatret som en forretning i højere grad end som en kunstform. Eller om det handler om at tale parnasset midt imod, som da hun og kollegaen Lone Hertz som nyslåede teaterchefer på Bristol Teatret i 1982 som noget af det første indførte enhedsløn på teatret. En beslutning, der ikke faldt i god jord i branchen, en branche, der allerede havde mødt de to kvinder med stor og i nutidens øjne påfaldende mandschauvinistisk skepsis. Senere, på Aveny, fortsatte Malene Schwartz uanfægtet den politik. Kampånd og engagement er der nok af, men det står dog fast, at hun stopper som chef på Folketeatret næste år. Fusionen mellem de to teatre bliver uden hende. Hvad hun så skal? – Jeg har den fordel, at jeg er skuespiller, og selv til folk i min alder er der jo roller indimellem. Synes du, når du ser tilbage, at du har arbejdet hårdt? – Ja, det synes jeg. Jeg har arbejdet rigtig, rigtig hårdt. Jeg har også haft stress af at være så hårdt spændt op. Men 90 procent af tiden har det været sjovt og inspirerende. Der er ikke plads til stjernenykker hos Malene Schwartz. Som hun sidder der så sval og smuk i sommerheden, ligner hun en, man kan regne med. En, der holder, hvad hun lover, laver sine lektier, kommer til tiden, ikke mister overblikket og helst ikke bliver hysterisk. Også selv om hun efter et par times afhøring, ganske som Maude, nok kunne trænge til at gå op og lægge sig. – Folk, der ikke kender mig, synes, jeg er en meget fin dame og skide reserveret. Og det er jeg måske også, men jeg har ingen lyst til at være det. Det skal nok passe. Tilbage står et indtryk af Malene Schwartz som en slags grevinde af dansk teater. Hun har formået at føre sin slægtsarv videre, dels med roller, der spænder fra ’Matador’ til Shakespeare, dels som mangeårig teaterleder. Hun fylder i øvrigt 70 år i denne måned. – And so what? skulle jeg hilse og spørge. Marie Tetzlaff er til daglig ansat på Dagbladet Politiken som kulturskribent og litteraturanmelder.

% " & & !!! "

,# +

3 ' (,% + $, & + 4 - 6,-&#! )%-) + 4 - / ,-&#! ( .!.,- 4 .,-+ &# ( .( - )%-) + )! )%-) + 4 ( -)+ .,-+ &# (, $, +. + 4 .,-+ &# ( 0 & ( #(%& %+1 ,-)!- +. + 4 0 & ( .( - )%-) + +. + )! +. +

& !!! "

7+ . + $, + -#& 0 & ( )! .,-+ &# ( + + -#(! . #%% % ( %)'' . ()' ( "/#, . )+ &/)+ /#& . )+,% )*& / &, +( ! -.+#,- --+ %-#)( +( %)' ' + . #%% . ()' 1 & ( - # " + ,* # &#, + - ), # + $, + -#& 0 & ( )! .,-+ &# ( )! /# / "/ /# - & + )' - + , &/ 6&! &#! #! + ,- '' + "/)+ ( + $, ( ,% & /5+ ' ( ,- )*& / &, + 2 ( + . "), ), # !!! "

profil

Jeg er lidt af en Georg Gearløs-type Kwame Dako, 41 år, uddannet tøjdesigner fra Columbineskolen i København. Har designet og patenteret en skudsikker vest, hvis form er inspireret af skjoldet på en bille. Hvorfor designe en skudsikker vest?

Nogle dørmænd fra en natklub spurgte, om ikke jeg kunne lave en skudsikker vest, der var længere og mere behagelig

TEKST SOLE BUGGE MØLLER OG ANNA PRAI FOTO P. WESSEL

end dem, der var på markedet. Jeg vidste intet om skudsikre veste, men fik en idé, da jeg så et dokumentarprogram om biller. De har et skjold med bevægelige dele, der glider ind over hinanden. Selv når de bevæger sig, er de beskyttet. Jeg lavede en vest ud fra samme princip. Den har et yderskjold, hvor de skudsikre plader i vesten følger kroppens bevægelser.

Hvad er vesten lavet af?

Det skudsikre materiale er lavet af aramid, som er en form for syntetisk fiber, der er fem gange stærkere end stål og meget let. Det var ikke nemt at skære i. Det tog mig en seks-syv dage bare at få skåret formen med en almindelig saks. Hvorfor designer du ikke bare sportstøj?

Med vesten kombinerer jeg tøjdesign med teknik. Jeg er lidt af en Georg Gearløs-type, der har opfundet ting, siden jeg var helt lille. Som teenager byggede jeg en miniraket, der nåede at lette 10 meter fra jorden. Kender du nogen, der er blevet reddet af din vest?

Ja, der er dørmænd, som er blevet forsøgt stukket ned, mens de bar vesten, nogle af dem uden at de vidste det. En af dem havde været i klammeri med en gæst, der skulle smides ud. Da jeg fik dørmandens vest ind til reparation, kunne jeg se, at der var blevet stukket i den flere gange. Så jeg ved, den virker. Bruges vesten mest til beskyttelse mod bisser og bøller?

Til at begynde med var det mest dørmænd, men nu bruges den også af bodyguards og politifolk. Mange langturschauffører, der fx kører med værdifuld trælast gennem Østeuropa, har også vesten på for at beskytte sig i tilfælde af røveri. Skal vi alle en dag gå med din skudsikre vest?

Nej, jeg synes, det ville være tragisk, hvis verden var sådan, at alle mennesker skulle gå med skudsikker vest. Hvad bliver din næste opfindelse?

Lige nu arbejder jeg på en specialsyet rygstøtte for folk med dårlig holdning.

TEKST SUNE AAGAARD FOTO ULRIK JANTZEN

John Irving har efter 11 romaner og 64 år omsider formået at konfrontere sine dæmoner og nå frem til en slags klarhed. Det har været en ekspedition ud i verden og ind i sindet. Ud & Se var med den amerikanske succesforfatter på en rejse i tog fra København til Odense. Det blev til en tur med en mand, der er kommet overens med sin fortid, og som har lært, at ens hjem er der, hvor man nu engang er

JOHN IRVING SIDDER VED VINDUET i kupeen og ser nysgerrigt ud på menneskemylderet på Københavns Hovedbanegård. Den lille mand med det grå hår, de intense øjne og en krop, der i al sin vævre adræthed ser langt yngre ud end sine 64 år, er på vej videre. Sådan har det været, siden han som 14-årig besluttede sig for, at han ville leve af at skrive bøger. Han har i alle årene været søgende, og rejsen, både den konkrete og den abstrakte, har været et bærende element i hans liv og litteratur. Den storsælgende forfatter, der er far til Garp og ophavsmand til romaner som ’Æblemostreglementet’, ’Hotel New Hampshire’ og ’Enke i et år’, har igen og igen ladet sine figurer tage på rejser i kærligheden, seksualiteten og dannelsen. Selv har hans opvækst og liv været præget af, at han aldrig lærte sin far at kende, og af, at han som 11-årig blev seksuelt misbrugt af en ældre kvinde. Oplevelser, der i mange år har givet ham en uforløsthed, en længsel, der har spøgt i langt de fleste af hans romaner, men som i den seneste roman ’Indtil jeg finder dig’, har fundet direkte vej ind i bogens fortælling. Det er hans livs roman, forstået på den måde, at den fortæller hans egen historie. Ikke i detaljer, men i de overordnede, dramatiske temaer. Nu sidder han i et tog. Denne gang på vej til Odense, hvor han skal signere den nye bog og besøge H.C. Andersens hus. Ud & Se har fået lov at gøre

Som forfatter vĂŚlger du ikke dine besĂŚttelser, de vĂŚlger dig.

JOHN WINSLOW IRVING

rejsen med. Men hvorfor skulle der gå så lang tid, før han kunne fortælle sin egen historie? – Jeg skaber altid stor afstand til det, jeg er følelsesmæssigt knyttet til, når jeg skal skrive om det. Min roman om Vietnam, ’En bøn for Owen Meany’, er skrevet 20 år efter krigen. Min roman om abort, ’Æblemostreglementet’, foregår i 1930erne. Arbejdet med ’Indtil jeg finder dig’, og dermed historien om det, der påvirkede mig som barn og teenager, ventede jeg med at indlede, til jeg var sidst i halvtredserne. Da jeg begyndte, havde jeg tre børn, som var ældre, end hovedpersonen Jack er, da bogen begynder. Hvis jeg havde skrevet den tidligere, fx da jeg var i tyverne eller i trediverne, havde moderen i romanen, Alice, ikke været tatovør, men sygeplejerske som min egen mor, og kvinden, der misbruger Jack, havde været let at genkende som den nydelige og sympatiske kvinde i tyverne, der faktisk gik i seng med mig, i stedet for, som i min roman, at være en midaldrende kickbokser med hængebryster. En mur af tavshed

Et gennemgående tema i John Irvings omfattende forfatterskab er familier, der mangler en vigtig brik. Og hans personer har næsten alle det tilfælles, at de er søgende, at de leder efter de manglende brikker i lige netop deres liv. Det er ikke tilfældigt. Selv om Irving har været længe om at erkende det, har han omsider forstået, hvor stor en rolle faderen, han aldrig fik lov at kende, har spillet for ham. – Som forfatter vælger du ikke dine besættelser, de vælger dig, og de følger dig. Når man arbejder med en ny bog, er man optaget af den nye fortælling. Pludselig opdager man så, at den samme skikkelse eller det samme savn, af en far, en mor eller et barn, er trådt ind og har taget sin plads i bogen. I ’Indtil jeg finder dig’ møder hovedpersonen, skuespilleren Jack Burns, til sidst sin forsvundne far. I virkelighedens verden kom John Irving fem år for sent. Han havde arbejdet på romanen i tre år, da han en aften blev ringet op af en lillebror, som han aldrig havde kendt. På det tidspunkt, i 2001, troede han stadig, at den far, han havde digtet for sig selv, ventede på ham ved romanens afslutning. Men faderen døde i 1996. Det viste sig til gengæld, at han havde yderligere to brødre og en søster, og en dag modtog han en cd med posten med et interview på, som søsterens søn havde lavet med Irvings far i forbindelse med et skoleprojekt. – Jeg var bange for at høre hans stemme, så jeg gik ned i det værelse, hvor jeg har mit vægttræningsudstyr og satte cd’en i afspilleren. Så løb jeg på mit løbebånd, så hurtigt jeg kunne, gennem hele interviewet med en blanding af sved og tårer strømmende ned ad mit ansigt. Jeg følte, at jeg havde hørt hans stemme før, eller havde forestillet mig den, som jeg har forestillet mig så meget andet om ham. John Irving har faktisk hørt sin fars stemme som lille, fordi fa-

Ud & Se August 2006

Født 2. marts 1942 i Exeter, New Hampshire. Forfatter til 11 romaner, en essaysamling og to erindringsbøger. De første tre romaner fik pæne anmeldelser, men solgte ikke nævneværdigt. I 1978 udkom John Irvings fjerde roman, ‘Verden ifølge Garp’, der til dato har solgt mere end otte millioner eksemplarer på verdensplan. De efterfølgende syv romaner har alle været bestsellere. Han beundrer forfattere som Charles Dickens og Nathaniel Hawthorne, og blandt sine samtidige er han inspireret af Günter Grass, Robertson Davies og Graham Greene. En række af romanerne er blevet til film, og Irving fik i 1999 en Oscar for sit manuskript til filmen ‘Æblemostreglementet’. Den 64-årige amerikaner bor på skift i Vermont og Toronto med sin anden hustru, Janet Turnbull. Sammen har de sønnen Everett på 14 år. John Irving har to sønner fra et tidligere ægteskab samt to tatoveringer og en hund, der hedder Dickens.

deren og moderen ikke, som han ellers havde fået at vide, var blevet skilt før hans fødsel. Han var et år gammel, da faderen blev udstationeret som pilot i Kina og senere Indien. Fra Asien skrev han breve hjem om, at han ville skilles, men at han meget gerne ville have kontakt med sin søn. Den kontakt nægtede moderen ham. Lille John fik aldrig noget at vide. Ikke før hun en dag i 1981, uden et ord, afleverede brevene til ham. De har aldrig talt om dem, mor og søn. I dag er moderen syg, og hun har derfor ikke læst ’Indtil jeg finder dig’. John Irving frygter for, hvordan hun vil reagere på bogen. – Moderen i romanen, Alice, er langt værre end min mor, som var en god mor. Det eneste sted, hvor hun svigtede, var ved at rejse denne mur af tavshed, som omgav alt, hvad der havde med min far at gøre, og som fik mig til at hade ham eller konstruere en forestilling om, at jeg hadede ham, fordi jeg ellers ikke kunne håndtere ham. John Irving byder på et stykke tyggegummi fra en slidt pakke. Hænderne er brune og sundt vejrbidte. Det er en lettere overskyet sommerdag, og han betragter interesseret det sjællandske landskab igennem ruden, et landskab, som han aldrig

John Irvings personlige dannelsesrejse har handlet om at skrive sig frem til konfrontationen med de tabuer, der har prĂŚget hans opvĂŚkst.

Ud & Se August 2006

Melankoli er godt for sjælen. Bliv i Europa.

før har set. Han har besøgt Danmark adskillige gange, senest i forbindelse med research til ’Indtil jeg finder dig’, hvor hovedpersonens jagt på sin far blandt andet bringer ham til Nyhavn, men han har aldrig været uden for den danske hovedstad. Men han kan lide, hvad han ser, og han føler sig tydeligvis godt tilpas med at være på vej. Undervejs. Ulykkelig sex

John Irving har altid rejst meget, ligesom mange af de bærende personer i hans romaner, blandt andre Jack Burns, hovedpersonen i John Irvings seneste roman, der allerede som barn har boet så mange og så forskellige steder, at han ender med aldrig rigtig at føle sig hjemme nogen steder. – ’Indtil jeg finder dig’ er ikke kun selvbiografisk på den måde, at den handler om en dreng, der bliver seksuelt misbrugt, og som ikke får lov at kende sin far. Den rodløshed, som præger Jack, følelsen af ikke at høre til nogen steder, føler jeg også selv. Sandheden er jo, at man både mister noget og finder noget på en rejse. Den udvikling er meget synlig i mine bøger, der strækker sig over lang tid. Jeg kan ikke skrive en roman om en sommer, eller om en weekend, jeg skal følge personernes udvikling, og derfor har mine romaner karakter af rejser i livet, dannelsesrejser, hvor personerne formes, mens vi følger dem. Han pointerer, at når vi taler om rejser i konkret forstand, har det været vigtigt for ham, menneskeligt og professionelt, at han tidligt i sit liv oplevede at være væk fra USA, også i længere tid. Han har et mildest talt ambivalent forhold til sit hjemland. Ikke mindst er han en vedholdende og benhård kritiker af præsident George W. Bush og den retning, den republikanske præsident har trukket i. Han bor i dag halvdelen af tiden i Canada og halvdelen af tiden i Amerika og er ofte i Europa. – Der er ikke noget sted, hvor jeg føler mig mere fremmed end i USA. Han gestikulerer ivrigt, når han forklarer, hvordan den nypuritanske bølge, der er skyllet ind over Amerika gennem de senere år, får ham til at skrive endnu mere direkte om sex og seksuelt misbrug. ’Indtil jeg finder dig’ handler da også mere om sex end nogen af de tidligere bøger. Oven i købet altovervejende om ulykkelig sex. – Jeg trykker med vilje på de knapper, som jeg ved, vil provokere mine snerpede landsmænd. De dårlige anmeldelser, jeg får i Amerika, skyldes næsten altid, at jeg skriver så eksplicit og beskrivende om seksualitet. John Irvings private dannelsesrejse, hans indre bildungsro-

Ud & Se August 2006

man, har handlet om at skrive sig frem til konfrontationen med de tabuer, der prægede hans opvækst. Med ’Indtil jeg finder dig’ har han besejret dem. Sådan oplever han det i hvert fald selv. Processen med at skrive bogen var ekstremt krævende, fortæller han. Irving var i perioder på antidepressiv medicin, tabte sig voldsomt og endte med at kalde bogen tilbage, da den var afleveret, for at skrive den om fra første til tredje person og dermed lægge yderligere afstand til Jack Burns. Forløsningen er kommet efter bogens færdiggørelse og efter mødet med den familie, som han ikke vidste, han havde. På sin vis er ringen altså sluttet med ’Indtil jeg finder dig’. John Irving begyndte at skrive som 14-årig. Han var ordblind, men elskede romaner, og han opdagede hurtigt, at han havde talent for at skrive, så læserne kunne se ting for sig. – De notesbøger, jeg fyldte som 14-årig, var ikke dagbøger og handlede ikke om, at jeg havde haft en dårlig dag i skolen. Det var beskrivelser af min mormors have. Af hvordan køkkenet så ud om morgenen. Af mine klassekammerater. Hvis jeg var blevet maler, var jeg blevet en meget enkel maler. Teksterne i mine notesbøger svarede til landskaber eller figurtegninger for en maler. Det var min første oplevelse af, hvor vigtigt det visuelle, beskrivende, og det at få læseren til at se alting, er. En litterær ingeniør

Derfor er han ikke ked af, at han ofte lidt nedladende kaldes for en litterær ingeniør, snarere end forfatter. Han betragter ikke sig selv som kunstner, men som historiefortæller, og der er aldrig intellektuelle ambitioner bag hans bøger. – Hensigten med bøgerne er at få læseren til at føle, at grine, græde og blive vred. De følelser, som opstår i vores relationer med de mennesker, der står os allernærmest. Er der overhovedet andet end de tre følelser? Når minimalisme er smart, og plot bliver betragtet som gammeldags, er det klart, at anmelderne nogle gange ikke er begejstrede. Mine bøger er bevidst konstruerede, og jeg bruger så meget tid på deres arkitektur, men nogle anmeldere er for dumme til at se det, andre ignorerer det. Det er hans egen vurdering, at ønsket om at fortælle historier blandt andet har sin rod i de historier, der aldrig blev fortalt i hans barndomshjem. Muren af tavshed rundt om den viden, som han vidste fandtes, men som han ikke kunne trænge ind til. I lige så høj grad er den indre nødvendighed imidlertid en besværgelse. – Det er rigtigt, at jeg i mine bøger mere og mere har nærmet

John Irving (til venstre) på vej til Odense. Forfatteren har brugt store dele af sit liv på at rejse. I dag har han lært, at hjem – med den amerikanske lyriker Robert Frosts ord – er det sted, hvor de er nødt til at lade dig komme ind, når du ikke har andre steder at tage hen.

mig de ting, der er sket i mit eget liv, men jeg skriver i lige så høj grad om de ting, som jeg håber aldrig kommer til at ske, de værste mareridt, fx det at miste et barn. I John Irvings liv har hans interesse for brydning fyldt lige så meget som hans forfattergerning, og for at forfølge drømmen om sportslig succes rejste han som ung studerende til University of Pittsburgh, der havde et af USAs stærkeste brydehold. Akademisk var han ikke nogen succes, så han søgte succes i andre sammenhænge. Pittsburgh var imidlertid ikke god for selvtilliden. I det hjemlige New Hampshire vandt han hele tiden. I Pittsburgh fik han læsterlige tæsk, og da han vendte hjem, var det, fordi hjem er, hvad den amerikanske lyriker Robert Frost har beskrevet som det sted, hvor de er nødt til at lade dig komme ind, når du ikke har andre steder at tage hen. Hjemme på universitetet blomstrede han op. Her mødte han også for første gang rigtige forfattere, ikke kendte navne, men folk, der levede af at skrive. De inspirerede ham og overbeviste ham om, at han havde potentiale til selv at kunne leve af at fortælle historier. De sørgede også for, at han kom til Europa – til Wien. Og for at han blev der. Da han havde hjemve og savnede sin kæreste, skrev en af mentorerne fra hjemegnen to sætning-

er til ham: ’Melankoli er godt for sjælen. Bliv i Europa.’ Da John Irving til sidst tog til USA igen, indskrev han sig på Iowa Writers’ Workshop, USAs ældste og mest berømte creative writing-klasse. Tanken om, at man kunne få en kandidatgrad bare ved at skrive var besnærende, og her mødte han også sin næste mentor, forfatteren Kurt Vonnegut. Den første roman, ’Slip bjørnene fri’, udkom i 1968, mens han var i Iowa, og siden er bøgerne blevet længere, mens han har skrevet sig ind på de sværeste ting. I dag er John Irving blandt de bedst sælgende og mest velhavende forfattere i verden. Alene ’Verden ifølge Garp’, hans gennembrudsroman og den fjerde i rækken, har solgt mere end otte millioner eksemplarer på verdensplan. Nu har han skrevet sig hele vejen til Odense Station, hvor TV 2 venter på ham med rullende kameraer og skal følge ham gennem byen til en anden stor rejsendes hus, nemlig eventyrdigteren H.C. Andersen. Den lille mand med den store historie skutter sig instinktivt i sin T-shirt på perronen, men klarer så op i et smil. Det er sommervarmt som i New England, og det ser ud, som om han, snarere end ikke at føle sig hjemme nogen steder, har lært at føle sig hjemme præcis dér, hvor han nu engang er.

Ud & Se August 2006

BEDST // VÆRST Ud & Se bringer en række interview med kendte danskere, der fortæller om at kysse himlen og skrabe bunden.

Min mor blev hentet af Stasi Murens fald og mordet på Anna Lindh har spillet en afgørende rolle for den retning, livet har taget for EU-ekspert Lykke Friis

OM LYKKE Født 27. oktober 1969. Moderen var tysk og faderen dansk. Cand.scient.pol og ph.d. fra Københavns Universitet. Forskningschef ved Dansk Udenrigspolitisk Institut i 2002. Europapolitisk chef i Dansk Industri fra 2003-2006. Blev i år udnævnt til prorektor for Københavns Universitet. Har i en årrække været fremtrædende debattør og ekspert i europæiske forhold. Gift i 1997 med Peter Warming, international rådgiver.

Ud & Se August 2006

Jeg har ingen heltinder, men jeg har mødt kvindelige personligheder, der virkelig har inspireret mig. En af dem er Anna Lindh, den tidligere svenske udenrigsminister. Jeg mødte hende under det danske formandskab for EU i 2002. Jeg var ordstyrer ved et arrangement, hvor hun havde fået indtryk af at skulle holde tale, men mødet var ret uformelt. Hun så, at hun ikke kunne få gang i en dialog ved at stå og læse op fra en tekst, så hun sadlede lynhurtigt om. Hun imponerede altid ved at omstille sig til det forum, hun befandt sig i. Hun var en stor kommunikator. Hun dør 11. september 2003. Lige som ved Oluf Palme-mordet husker jeg nøjagtig, hvor jeg befandt mig, da jeg hørte nyheden. Det var en onsdag aften, og jeg sad på et hotel i Paris. Jeg er lidt af en nyhedsnarkoman og var inde på nettet for at følge debatten op til Sveriges afstemning om euroen. Overskriften på netavisen lød: Anna Lindh stukket ned. Mit hjerte sprang et par slag over, og jeg frygtede straks, at det var politisk motiveret, hvilket chokerede mig meget. Som skandinaver er vi vokset op med, at den slags ikke sker i vores åbne demokratier. Det var fuldstændig meningsløst, men mordet viste sig trods alt ikke at være politisk begrundet. International politik har altid mest været en tumleplads for mænd, og den dag mistede vi et talerør, et kvindeligt talerør ikke mindst, der kunne appellere til andre unge kvinder, for nu var der endelig én, der kunne tale lige ud af posen. Det var et tab for den internationale politiske arena, men også for mig personligt. Hun inspirerede mig til at levere budskaberne, når man har muligheden. Hun mindede mig om, at hvis man vil noget, så må man stikke næsen frem og tage de slag, der kommer. Det tænker jeg altid over, når jeg har noget på hjerte.

TEKST ANNA PRAI FOTO TUALA HJARNØ

Og jeg har meget på hjerte, især om EU. Skæbnen ville, at Europa blev mit liv. Min mor var tysk, og jeg har selv gået på en dansk-tysk skole. Vendepunktet kom 9. november 1989, hvor jerntæppet i Tyskland blev revet væk. Det var noget, som familien ikke havde drømt om nogensinde at opleve. Jeg ærgrer mig den dag i dag over, at vi ikke bare hoppede ind i bilen og kørte ned for at slå løs på Muren. Men det gjorde min mor og jeg i stedet et lille års tid senere. Den tur til Berlin er et dyrebart minde for mig. Eftersom min mor døde af en voldsom hjernesygdom for nogle år siden, holder jeg stærkt på de minder, hvor hun var glad og ved sine fulde fem. Vi går lidt rundt og kigger på murbrokkerne, og pludselig går det op for os, at vi er kommet ind på østsiden. Og min mors reaktion var stærk. Hun og min far havde haft en ubehagelig oplevelse nogle årtier før Murens fald. De skulle østpå. Min far er dansker, men min mor havde vesttysk statsborgerskab, og de var åbenbart kørt ad den forkerte grænseovergang til Østtyskland. De blev vækket midt om natten af folk fra Stasi (Ministeriet for Statssikkerhed, red.) med maskingeværer. Min mor blev slæbt på stationen til forhør. Historien havde vi børn hørt mange gange, så rusen var stor, da vi stod der i Berlin, og alt var forandret. Egentlig var mange danskere imod beslutningen dengang. Min farmor i Sønderjylland var oppe i det røde felt. Hun frygtede, at Tyskland igen ville blive stort, og hun atter skulle høre støvletramp i gaderne. Det var fascinerende at følge med i, hvad der skete de år. På det tidspunkt læste jeg statskundskab på universitetet, og der var proppet til forelæsninger om Europa efter jerntæppet. Hvordan kunne man genforene Tyskland? Svaret blev EU. Det var der, min interesse for europæisk politik blev grundlagt, og jeg har holdt ved lige siden.

Hvis ikke Muren var faldet, sĂĽ var jeg aldrig blevet EU-ekspert, fortĂŚller Lykke Friis.

Sult var en god disciplin Uddrag fra erindringsromanen ’Der er ingen ende på Paris’ af Ernest Hemingway

I bogen får læseren en personlig beretning om livet, som det udspillede sig blandt kunstnere i eksil i 1920ernes Paris. I et stramt sprog fortælles der om den gruppe af storskrivende, stordrikkende og af og til storskrydende forfattere, der som ganske unge fandt sammen i byernes by og siden blev kendt som den fortabte generation

P O L F OTO

ERNEST HEMINGWAY er født 21. juli 1899. Han begik selvmord 2. juli 1961. Hemingway regnes for en af det 20. århundredes væsentligste forfattere. Han er især kendt for sin sprogligt skrabede stil. Og for et til tider problematisk image som eventyrer og macho. Blandt Hemingways værker kan nævnes ‘Og solen går sin gang’, ‘Den gamle mand og havet’ og ‘Hvem ringer klokkerne for’. Han fik nobelprisen i litteratur i 1954.

Ud & Se August 2006

Teksten er et uddrag fra bogen ‘Der er ingen ende på Paris’, Lindhardt & Ringhof, 1964. Oversat fra engelsk af Michael Tejn. Bogen udkom oprindeligt på engelsk i 1964 under titlen ‘A Moveable Feast’. Den blev udgivet posthumt på foranledning af Ernest Hemingways enke, Mary Hemingway.

ILLUSTRATION PETER HERMANN

KAFFEHISTORIER. I 2006 sætter Ud & Se kaffen i centrum. ‘Kaffehistorier’ er en serie litterære højdepunkter, der handler om kaffe – skrevet af 12 af verdens bedste forfattere. Fra Allende til Blixen, fra Holberg til Hemingway. Historierne ledsages af spændende nye opskrifter med kaffe. For kaffe er andet og mere end en hurtig kop i toget. Tekstudvalg og opskrifter: Tina Scheftelowitz og Arild Sandgren.

MAN BLEV MEGET SULTEN, når man ikke spiste nok i Paris, for alle bagerierne havde så vidunderlige ting i deres vinduer, og folk sad og spiste ved deres borde på fortovet så at man både så og lugtede maden. Da man først havde opgivet journalistikken og ingenting skrev, som noget menneske i Amerika ville købe, og hjemme forklarede, at man spiste frokost ude med en eller anden, var det bedste sted, man kunne gå hen, Luxembourg-haven, hvor man hverken så eller lugtede noget spiseligt på hele strækningen fra Place de l'Observatoire til Rue de Vaugirard. Der kunne man altid gå ind på Luxembourg-museet, og alle kunstværkerne tegnede sig skarpere og renere og smukkere, hvis man så dem på en tom mave, når man var halvvejs udhulet af sult. Jeg lærte at forstå Cézanne langt bedre og for alvor se, hvordan han lavede sine landskaber, når jeg var sulten. Af og til spekulerede jeg på, om han mon også havde været sulten, mens han malede, men kom til det resultat, at det i så fald formentlig kun var, fordi han helt glemte at spise. Det var en af disse usunde, men oplysende tanker, man gør sig, når man har været søvnløs eller sulten selv. Senere gik det op for mig, at Cézanne sandsynligvis havde været sulten, men blot på en anden måde.

Når man kom ud fra Luxembourg, kunne man gå ned ad den smalle Rue Ferou til Place St. Sulpice, og der var stadig ingen restauranter, men kun den stille plads med dens bænke og træer, og der var et springvand med løver, og duerne trippede på fortovet eller dalede ned på statuerne af biskopperne. Der var kirken, og der var butikker, der solgte religiøse ting og påklædningsgenstande på nordsiden af pladsen. Herfra kunne man ikke gå længere ned mod floden uden at komme forbi butikker, der solgte frugt, grøntsager, vin, brød eller kager. Men hvis man valgte sin rute med omhu, kunne man styre til højre, rundt om den grå og hvide stenkirke, og nå Rue de l'Odéon og igen dreje til højre mod Sylvia Beachs boglade og på den strækning passerede man ikke alt for mange steder, hvor de solgte fødevarer. Rue de l'Odéon selv var blottet for spisesteder, indtil man nåede pladsen, hvor der var tre restauranter. Når man nåede nummer 12 i Rue de l'Odéon, var ens sult blevet dulmet noget, mens alle ens sanser var skærpet igen. Fotografierne virkede nu helt anderledes, og man fik øje på bøger, som man aldrig havde set før. Ud & Se August 2006

Dit fordømte flæbehoved! Din beskidte, forlorne helgen og martyr!

– De er for tynd, Hemingway, kunne Sylvia så sige. – Får De nok at spise? – Selvfølgelig? – Hvad har De fået til frokost? Min mave vendte sig, og jeg svarede gerne: – Jeg er netop på vej hjem til frokost. – Klokken tre om eftermiddagen? – Jeg var skam ikke klar over, at det var blevet så sent. – Adrienne sagde forleden aften, at hun gerne ville se Dem og Hadley til middag. Fargue skulle også komme. Ja, for De kender vel Fargue, ikke? Eller Larbaud? Ham kan De jo lide. Jeg ved, at De godt kan lide ham. Ellers kan det jo blive hvem som helst, De sætter pris på. Snakker De med Hadley om det? – Jeg ved, at hun hellere end gerne vil komme. – Jeg sender hende et pneu. Og sørg nu selv for ikke at arbejde for hårdt, så længe De ikke spiser regelmæssigt. – Det skal jeg nok lade være med. – Gå så hellere hjem, inden det bliver for sent med frokosten. – De lader den stå til mig. – Lad også være med at spise al den kolde mad. Sørg for at få en god varm frokostret. – Er der noget post til mig? – Jeg tror det ikke. Men jeg skal gerne se efter. Hun så efter og fandt en besked og kiggede henrykt op og åbnede så en aflåset dør i sit skrivebord. – Det her kom, mens jeg var ude, sagde hun. Det var et brev, og det virkede, som om det indeholdt penge. – Wedderkop, sagde Sylvia. – Det må være fra Der Querschnitt. Har De talt med Wedderkop? – Nej. Men han har været her sammen med George. Han skal nok sætte sig i forbindelse med Dem. Måske han blot vil betale Dem først. – Det er sekshundrede francs. Han siger, at der følger mere efter senere. – Jeg er minsandten glad for, at De mindede mig om, jeg skulle se efter. – Det er nu grinagtigt nok, at Tyskland er det eneste sted, hvor jeg kan sælge noget. Til ham og til Frankfurter Zeitung. – Ja, ikke? Men gør Dem nu ikke for mange bekymringer. De kan da altid sælge historier til Ford, sagde hun drillende. – Tredive francs per side. Hvis det nu bliver til en fortælling hver tredie måned i Transatlantic – en historie på fem sider ville give ethundredeoghalvtreds francs hvert kvartal – sekshundrede francs om året. – Spekuler ikke så meget på, hvad de indbringer nu, Hemingway. Det afgørende er, at De kan skrive dem.

Ud & Se August 2006

– Ja, jeg ved det. Og jeg kan skrive dem. Der er bare ingen, der vil købe dem. Der kommer ingen penge ind længere, siden jeg opgav journalistikken. – De skal nok blive solgt. Se selv: De har da pengene for en af dem i hånden. – De må virkelig undskylde, Sylvia. Jeg burde ikke snakke på den manér. Tilgiv mig. – Tilgiv Dem hvad? De kan altid snakke om både det og alt andet. Er De da ikke klar over, at alle forfattere altid snakker om deres genvordigheder? Men lov mig nu i hvert fald ikke at spekulere for meget og sørg for at få tilstrækkeligt at spise. – Det lover jeg. – Stik så hjem og få den frokost! Da jeg igen stod ude i Rue de l'Odéon, væmmedes jeg ved mig selv, fordi jeg havde flæbet sådan. Det, jeg gjorde nu, gjorde jeg af egen fri vilje, og jeg gjorde det dumt. Jeg burde have købt en ordentlig luns brød og sat den til livs i stedet for at springe et måltid over. Jeg kunne ligefrem smage den brune, dejlige, sprøde skorpe. Men brødet bliver tørt i ens mund, når man ikke har noget at drikke til. Dit fordømte flæbehoved! Din beskidte, forlorne helgen og martyr! sagde jeg til mig selv. Du har selv valgt at opgive journalistikken. Du har god kredit, og Sylvia ville hellere end gerne have lånt dig penge. Det har hun allerede gjort bunker af gange. Netop. Og et øjeblik efter vil du indgå på nye kompromiser. Sult er sundt, og malerier virker langt bedre, når man er sulten. Men det er også vidunderligt at spise, og er du klar over, hvor du skal hen og spise nu i dette øjeblik? Hos Lipp. Det er der, du skal hen og spise og drikke nu. Det var en rask tur hen til Lipp, og hvert eneste lokale, jeg kom forbi på vejen, og som min mave mærkede sig lige så hurtigt som mine øjne og min næse, gjorde turen yderligere opstemmende. Der sad et par mennesker i brasseriet, og da jeg satte mig på bænken ved væggen, med spejlet bag mig og bordet foran mig, og tjeneren spurgte mig om, hvad jeg ønskede, bestilte jeg en distingué, et stort glaskrus, der rummede en liter, og en gang kartoffelsalat. Øllet var meget koldt og vidunderligt at drikke. Mine pommes à l'huile var faste og marinerede og olivenolien vidunderlig. Jeg tog peberkværnen og krydrede kartoflerne og dyppede brødet i olivenolien. Efter den første store slurk øl drak og spiste jeg meget langsomt. Da jeg var færdig med mine pommes à l'huile, bestilte jeg en portion til og en cervelas. Det var en pølse, der mindede om en stor, omfangsrig bajersk pølse, der var flækket og dækket med en særligt udsøgt sennepssovs. Jeg sørgede for at få al olien og al sovsen med ved hjælp af brødet og drak langsomt videre af øllet, indtil det begyndte at

FOTO R E N E R I IS / SU M O.

ESPRESSO OG AVEC

REGI STILLEBEN

I mange af Ernest Hemingways bøger indgår alkohol og kaffe. Hvorfor ikke lave din egen espresso og avecsmagning i Hemingways ånd sammen med vennerne en aften? Hver gæst medbringer hver sin espressokande og forskellige mærker espressokaffe samt forskellige slags spiritus. I skal nok ikke smage på mere end tre til fire forskellige slags kaffe og avecer, ellers kan I blive smagsforvirrede.

Espressokaffe Espressokaffe er typisk en blanding af mørkristede bønner fra flere forskellige lande og kaffefarme, selv om kaffe fra enkeltlande vinder frem. Der er som regel en del brasilkaffe i blandingerne, da den lægger en god og neutral smagsbund. Nogle blandinger er lavet af ren arabicakaffe (ofte en bedre kaffesort), og andre er tilsat mere eller mindre robustakaffe (ofte en mindre god kaffesort). Robustakaffe giver til gengæld en bedre crema (skumlag på kaffen) end arabicakaffen.

Kaffesmagning At udvikle et smagsregister til smagning af kaffe kræver erfaring. Jo oftere man dufter og smager, des mere udvikles sanserne. I starten smager og dufter alle kaffer næsten ens, men efter få smagninger sanses forskelligheden. Vores smag inden for kaffe er meget forskellig. Nogle kan bedst lide kaffen blød og rund, andre kan lide den rene, råstærke kaffesmag. Tidspunktet på dagen, hvor kaffen skal nydes, har også stor betydning for kaffevalget. De blideste kaffer er gode om morgenen, de fyldigere midt på dagen, og de kraftige, som kan hamle op med alle smagsindtrykkene fra en god middag, er bedst efter aftenmåltidet. SÅDAN BRYGGER DU PÅ ESPRESSOKANDE 1. Formal kaffen rigtigt, den skal være fint til mellemfint malet. 2. Hæld koldt vand op til ventilen i den nederste beholder, og kom kaffen i metalfilteret. 3. Stamp ikke kaffen, men lad den ligge løst, jævnt fordelt.

blive mindre koldt, og så tømte jeg kruset og bestilte en demi og så den blive skænket af fadet. Den virkede endnu koldere end min distingué, og jeg drak det halve. Jeg havde sådan set ikke spekuleret, tænkte jeg. Jeg vidste, at historierne var gode, og at der før eller senere var nogen, der ville udgive dem hjemme. Da jeg holdt op med journalistikken, var jeg sikker på, at de nok skulle blive trykt. Men hver gang jeg sendte en af, kom den tilbage igen. Det, der havde gjort mig så tillidsfuld, var, at Edward O'Brien tog Min Gamle til Best

4. Dosér til kanten af filteret, evt. med top efter smag. 5. Skru kanden stramt sammen, og sæt den over varmen. 6. Sluk for eller dæmp varmen, når vandet begynder at boble og stige. Efter få minutter har vandet presset sig vej gennem kaffen og ligger nu i den øverste beholder. 7. Kaffen er færdig, når boblelydene stopper.

Avecsmagning Avec betyder ‘med’ på fransk og refererer i kaffesammenhæng til den spiritus, som følger med kaffen. Gode bud på forskellige avecer kunne være: Cognac (druebrændevin fra distriktet Cognac i Frankrig), Armagnac (druebrændevin fra distriktet Gascogne i Frankrig), Brandy (bred betegnelse for druebrændevin fra mange vinproducerende lande), Marc (fransk brændevin fremstillet på druekvas), Grappa (italiensk brændevin ligeledes fremstillet på druekvas) og Eau de vie (frugtbrændevin).

Short Stories-bogen og så tilegnede mig det års bog. Så lo jeg og drak lidt mere øl. Novellen var aldrig blevet offentliggjort i noget blad, og han var gået på tværs af sine egne regler, da han tog den til bogen. Jeg lo igen, og tjeneren skævede til mig. Det var grinagtigt, for oven i alt det andet havde han stavet navnet forkert. Det var en af de to fortællinger, jeg havde tilbage, da alt, hvad jeg havde skrevet, blev stjålet sammen med Hadleys kuffert dengang på Gare de Lyon, da hun ville tage alle manuskripterne med ned til mig i Lausanne for at overraske mig, så 5

Ud & Se August 2006

at jeg kunne arbejde på dem i vores ferie i bjergene. Hun havde medtaget både originalerne, de maskinskrevne udgaver og gennemslagene – alt sammen i manila-chartek. Den eneste grund til, at jeg havde den historie endnu, var, at Lincoln Steffens havde sendt den til en eller anden redaktør, der så sendte den tilbage igen. Den lå hos postvæsenet, da alt det andet blev rapset. Den anden historie, jeg havde, var den der hed Oppe i Michigan, som jeg skrev, inden Miss Stein dukkede op hjemme hos os. Jeg havde aldrig ladet den renskrive, fordi hun sagde, den var inaccrochable. Den havde ligget i en eller anden skuffe. Så da vi havde forladt Lausanne og var rejst til Italien, viste jeg O'Brien den væddeløbshistorie. Han var en omgængelig, sky mand, bleg, med blegblå øjne og glat, stridt hår, som han selv klippede, og han boede på det tidspunkt som gæst i et kloster op over Rapallo. Det var en dårlig periode, og jeg mente ikke, at jeg kunne skrive mere på det tidspunkt, og jeg viste ham fortællingen som et kuriosum, sådan som man, lidt tåbeligt, kan fremvise nathuset fra et fartøj, som man har mistet på en eller anden utrolig måde, eller som man kunne finde på at fremlægge sin fod med støvlen på og rive en eller anden vits af sig om den, hvis den er blevet amputeret efter et bilsammenstød. Men da han så læste den historie, opdagede jeg, at det gik ham meget mere på, end det var gået mig selv på. Jeg havde aldrig set noget menneske lade sig gå virkelig på af andet end døden eller uudholdelige lidelser, med undtagelse af Hadley, da hun fortalte mig om, at mi-

ne manuskripter var væk. Hun havde grædt og grædt og kunne ikke fortælle mig det. Men jeg sagde til hende, at ligegyldigt hvor forfærdeligt det var, det, der var sket, var det vel ingenting, der kunne være så slemt, og ligegyldigt hvad det gjaldt, skulle det nok ordne sig, og nu skulle hun ikke spekulere mere på det. Vi skulle nok finde ud af det. Endelig gik hun så til bekendelse. Jeg var sikker på, at hun i hvert fald ikke også havde taget kopierne med, og jeg fik en mand til at dække det journalistiske job for mig – jeg tjente gode penge på journalistikken i den periode – og tog så toget til Paris. Det var ikke desto mindre ganske rigtigt, og jeg kan huske, hvad jeg tog mig til den aften og nat, efter at jeg havde lukket mig ind i lejligheden og opdaget, at det var sandt nok. Men det var forbi nu, og Chink havde lært mig aldrig at diskutere tabene. Altså sagde jeg til O'Brien, at han ikke skulle tage det så tungt. Det var sandsynligvis gavnligt for mig at miste disse tidlige arbejder, og jeg fyldte ham med al den snak, man fodrer soldaterne med. Jeg havde i sinde at begynde at skrive noveller igen, sagde jeg, og jeg sagde det kun og prøvede kun på at lyve, for at han ikke skulle lade sig gå sådan på af det, men samtidig gik det op for mig, at det var sandt.

VIND ET BARESSO CCARD – KORT TIL FLERE KAFFEOPLEVELSER! Baressos CCARD er kortet, der gør det nemt og bekvemt for dig som gæst at opleve glæden ved god kaffe i Baressos kaffebarer. Der udloddes 10 CCARD hver med en købsværdi af 400 kroner.* Præmierne er sponsoreret af Baresso Coffee. Læs mere på baresso.com.

KONKURRENCE Læs uddraget af ’Der er ingen ende på Paris’ på de foregående sider, og svar på dette spørgsmål: Hvad hedder kvinden, der driver en boglade i Rue de l’Odéon? A. Sarah Forest B. Sylvia Beach C. Suzanne City

Svar

Navn Skriv svaret, og send løsningen til Ud & Se, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket ’Kaffe’. Du kan også sende en e-mail til kaffe@dsb.dk. Husk navn og adresse. Eller du kan sende en sms* til 1208 med koden DSB A, DSB B eller DSB C. Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 31. august. Vinderne får direkte besked, og navnene offentliggøres på dsb.dk/udogse.

Gade

Postnummer

By Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. *Bemærk: CCARD gælder ikke i in-shops i Kvickly/Kvickly xtra.

*Du kan deltage i konkurrencen én gang i døgnet, og det koster 5,00 kroner plus almindelig sms-takst. Alle mobilkunder kan deltage. Har du tekniske spørgsmål til konkurrencen, så kontakt Aspiro Danmark A/S på telefon 70 20 89 87.

den ville jeg så skrive en lang fortælling om det, jeg kendte mest til. På dette tidspunkt havde jeg betalt min regning og gik så og drejede til højre og krydsede Rue de Rennes for ikke at lade mig friste af kaffe på Deux Magots og styrede gennem Rue Bonaparte for at tage den korteste vej hjem. Hvad kendte jeg egentlig bedst af alt det, jeg ikke allerede havde skrevet om og derefter mistet? Hvad kendte jeg virkelig til bunds, og hvad lå mig mest på sinde? Der var slet ikke noget valg. Valget stod mellem de gader, der hurtigst kunne føre en til det sted, hvor man arbejdede. Jeg fortsatte gennem Bonaparte til Guynemer og videre til Rue d'Assas og op gennem Notre-Dame-des-Champs til Closerie des Lilas. Jeg satte mig i en krog, og eftermiddagslyset faldt ind over min skulder, mens jeg skrev i min bog. Tjeneren kom med en café-crème til mig, og jeg drak halvdelen af den, da den var kølet lidt af, og lod resten blive stående på bordet, mens jeg skrev. Da jeg holdt op med at skrive, brød jeg mig ikke om at forlade floden, hvor jeg kunne se ørreden der stod under vandskorpen, som gyngede og krusedes blødt mod broens tunge piller. Historien handlede om hjemkomsten fra krigen, men krigen blev overhovedet ikke nævnt i den. Om morgenen ville floden stadig være der, og jeg skulle have den med og landskabet og alt, hvad der ville ske. Der lå mange dage forude, og hver dag kunne jeg gøre netop det. Der var ikke noget andet, der talte. Og i min lomme havde jeg pengene fra Tyskland, så der var heller ikke nogen problemer. Når de engang var brugt, kom der sikkert andre penge. Det eneste, jeg havde at gøre nu, var at holde hovedet klart og koldt, indtil morgenen kom, og jeg begyndte at arbejde igen.

Politikens Forlag har udgivet

Arild Sandgren og Tina Scheftelowitz

Ud & Ses kaffehistorier i bogform.

Kaffehistorier

‘Kaffehistorier – til bords med

ed verdenslittera ords m ture il b

Så sad jeg der på Lipp og begyndte at tænke på, hvornår jeg første gang var blevet i stand til at skrive en historie, efter at jeg havde mistet det altsammen. Det var oppe i Cortina d'Ampezzo, da jeg var kommet tilbage for at slutte mig til Hadley der efter forårets skiture, som jeg måtte afbryde for at klare et job i Rhinlandet og Ruhr. Det var en ganske enkel fortælling, som jeg kaldte Uden for sæsonen, og jeg havde udeladt den egentlige afslutning på historien: nemlig, at den gamle mand endte med at hænge sig. Jeg udelod den slutning i overensstemmelse med min nye teori om, at man kunne udelade alting, hvis man blot vidste, at man gjorde det, og at de udeladte partier ville styrke historien og få folk til at mærke mere, end de direkte forstod. Nå, tænkte jeg så: Nu har jeg i hvert fald fået dem sådan, at de ikke forstår dem. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Der er så afgjort ingen efterspørgsel efter dem. Men alligevel vil de forstå dem på omtrent samme måde, som de altid forstår malerier. Det tager bare sin tid, og det kræver tillid. Det er nødvendigt at manipulere bedre med sig selv, når man er nødt til at skære kosten ned, så at man ikke hengiver sig til for mange sult-fantasier. Sult er en god disciplin, og man lærer af den. Og så længe de ikke forstår det, har man et forspring. Javist, tænkte jeg, jeg har så stort et forspring nu, at jeg ikke engang har råd til at spise regelmæssigt. Det ville måske ikke være så værst, hvis de halede lidt ind på mig. Jeg vidste, at jeg måtte skrive en roman. Men det forekom mig at være en umulig ting, efter at jeg med største vanskelighed havde prøvet på at skrive sætninger, der skulle være et destillat af det, der udgjorde en roman. Det var nødvendigt at skrive længere fortællinger nu – omtrent som man træner til et længere løb. Da jeg engang tidligere skrev en roman – den, der var gået tabt sammen med den stjålne kuffert på Gare de Lyon – havde jeg stadig det lyriske håndelag fra min første ungdom, det, der var lige så forgængeligt og forræderisk som ungdommen selv. Jeg vidste, at det sandsynligvis var godt det samme, at det var gået tabt, men jeg vidste også, at jeg måtte skrive en roman. Ikke desto mindre ville jeg udsætte det, indtil jeg simpelthen ikke kunne lade være. Pokker tage mig, om jeg ville skrive en, fordi det var det, jeg måtte gøre, hvis vi regelmæssigt skulle have mad i munden. Nej, når jeg først skrev den, ville det blive, fordi det var det eneste, jeg kunne gøre, og jeg ikke havde noget valg. Damptrykket måtte have lov at vokse. I mellemti-

verdenslitteraturen’ indeholder 15 kaffehistorier med opskrifter og koster 229 kroner.

KAREN BLIXEN LUDVIG HOLBERG ASTRID LINDGREN ARUNDHATI ROY HARUKI MURAKAM EINAR MAR GUDMUNDSSON ARTHUR PORGES J.S. BACH GEORGE ORWELL ORHAN PAMU MIKAEL NIEMI ANTHONY BOURDAIN STEFAN ZWEIG ERNEST HEMINGWAY ISABEL ALLEND

politikensforlag.dk

Ud & Se August 2006

For børn ...

Lånte fjer Den første fjer sad ikke på en fugl, men på en dinosaur. Siden har vi mennesker lånt millioner af fjer fra fuglene

TÆNK, HVIS DU KOM ind i en isbutik og bad om en vaffelis, og ismanden så sagde ‘Ja, tak. Det bliver en rød papegøje og en gråspurv.’ Skørt, men på Salomonøerne i nærheden af Australien var fjer engang penge. På øerne levede nogle små fugle, som hed noget så mærkeligt som kardinalhonningædere. Uheldigvis for dem havde de smukke røde fjer, og fordi de var så sjældne, blev de meget værd. Lidt ligesom guld. Guld er jo bare et metal, men fordi der ikke findes så meget guld, er vi helt vilde med det. Jægerne lokkede fuglene med noget guf på spidsen af en pind og så … plukplukpluk havde fuglen ingen fjer. Fjerene blev sat på lange stykker af bark som en slags bælte. Det var øens fjerpenge. Hvis en mand skulle giftes, kostede en brud 10 baner fjerpengene. Og til en bane gik der omkring 350 små fugle, så for at en mand kunne blive gift, blev der brugt 3.500 fugle. Eneste minus ved fjerpenge var, at jo mere slidte de blev, jo mindre værd var de. Ikke så godt, hvis det var i dag: ‘Nej, far, den der 20´er kan jeg ikke snolde for, den har jo en stor, fed ridse.’

TEKST TINA SCHMIDT ILLUSTRATION JØRGEN STAMP

UD OG SE PÅ NETTET På Zoologisk Museum i København kan du se en ret så flot udstilling om fjer: fjer.nu

Skam dig Du elsker måske at tage din lyserøde fjerboa på. Men nogle mennesker har haft fjer på, uden at de ønskede det. Helt præcist tjære og fjer, føj. Klistrende, stinkende tjære og tusind små fjer, så man ligner en ugleunge, der har klippet sig selv med en køkkensaks. Det er en straf, som man kender helt tilbage fra den engelske konge Richard Løvehjerte. Han beordrede, at røvere skulle overhældes med kogende tjære og rulles i fjer. Senere blev det også en ret almindelig påklædning for kvægrøvere i det vilde vesten. Tænk bare på tegneserien Lucky Luke. At blive rullet i tjære og fjer er ikke sjovt, for tjære er meget svært at få af, og så kan alle se, at man ikke har opført sig ordentligt. De første fjer sad på dinosaurer. Så fugle er i familie med dinosaurer. Fjer er lavet af et stof, der hedder keratin. Vores hår er også lavet af keratin. Bare vi havde fjer på hovedet: 100 gange sjovere end hår.

Hvilken skygge passer til buret? (Se svaret nederst på siden)

Pibesvanen har flest fjer: 25.000. Den kolibri, der kaldes rubinstrube, har kun 1.000 fjer.

F OTO P O L F OTO

Dræberhatte Fjer er som taget ud af en drøm: Lette og smukke i alle umulige og skøre farver. For 100 år siden elskede damer hatte med fjer på. Jo vildere fjer, jo bedre. Men faktisk slog hattene fugle ihjel. De smukkeste fugle blev næsten udryddet, så man besluttede nogle steder at forbyde hatte med fjer i. Mennesker har også brugt fjer for at signalere, at de er vigtige, fx på militærhjelme. På Hawaii havde man kongefjerkapper, som hedder ahu’ula ulu ali’i Til en konges fjerkappe blev der brugt 6.700 fugle. Og indianerne i Nordamerika tror, de får lidt af ørnens styrke, hvis de bærer dens fjer på sig.

Vidste du, at pingviner har knæ og lår, de er bare skjult under fjerene. Og ja, pingviner har også fjer. Faktisk er pingvinen den fugl, der har flest fjer per kvadratcentimeter. Der er også ret koldt der, hvor pingviner bor - de bor især på Sydpolen - så det gælder om at holde sig varm. Selv om pingvinen er en fugl, kan den ikke flyve, til gengæld svømmer den vildt godt. Noget andet smart ved pingviner er, at de er mørke på ryggen og lyse på maven. Ser man en svømmende pingvin nedefra, er den lys ligesom himlen, mens den set ovenfra er mørk som det dybe vand. På den måde kan de gemme sig for andre dyr. Der findes 17 arter af pingviner. På billedet ses en kongepingvin, som er den andenstørste pingvin. Den største er kejserpingvinen. Svar: Den midterste

på det lokale sprog.

!.' & & *

!! & * ! * & '* & ( & ( ( ! ' # & # /& $' $%".& '$" %-

!+* # "$ !( ! $# &

* # "$ !( ! $# & & " ( &0#' ( ) #0*# & #

$&* && # %- +'( # #

$% & "'# # ($ ( '$" #

+ # & ' + -1) + ) %!

")! $ & -& )

'% $! ( & $ ) % $$ %

$ #(! /& ' !!

) ) $! + ( &!*# & " # &

& ) " # & # '- ! (

,& *+ /*+ ' 2)) (')+

$ #(! $&( !.' & & *

!## $ -1) % + +1&#

$% & "'# # *$& ($ (' '

!))!+ ) ) + %! + " !## ,

!/## ' " ), ##

(0 - ) # & 0 $+ -!*

& '','( " & "' & "

( * ' & * (

&/ &' #+ $ /!*

) !& ' %'&!+') & # & $1*

) *# ) &' + , '), * + !

)! & ( * ' ' # ! ( $& #

-!$# + +' " *# $ % )

+' + . *'% & '( ) %*&!&

($ ( %!) ' ! ' ( & ( ! &1 (

!& * +) +' *'% $$ #2) )

/ # *# ! ( !

&0) ) $! ) %' !$+ $ '

* # !! & # # ! ##

+!$ $*!& 2) & &

) $ ' ' )'

& ) (0 ') & ! #,( )& )

$% & "'# # & " ( & (

#'%% ) " ) & &

# *# $ & ''

!## + +) + *'% ()'

$ '(- # % '' & & * ! ) #

+) (( & , & +! +!$ + $1*

" #+!$ ) ) -!$ ) && %

(* *! " '( ! # # $%

*#!$+ ' * ) ) '$ ) + +'

#,( & + ) &'# !## ) )+ +

% & * ! &)(' ) $* & $& #

+!$ $*!& 2) & + *1++ *!

$!- ) %+ & $/- &

( # $ # & ( & & &

!& ! + +' ' '( + +

%' !$+ $ '& '% " /&

!1'( %! & ( * ! !,(( ' &

2)*+ *+'(( ) ! '## $ )

+ ) + %0*# ) %! )

* ! " ! &( ( & " # '(

*,)+ ! $ * ) + *,)+ +

$* & * '# #

*1++ *! (0 + +' ! %/$ ) +!

& * $&( ( ! /!*

) !** + &# ) % & -!*

! * ( !

*/& * + ) ) &' + '% %!&

$" !,* # "$ !( ! $# &

& ' '( + + ) ,%

+ &# ) -!$$ + -1) "

## " *$ # # # * !

$ +' + *'% *+'(( ) - $$

$! + '% ) #'% & - )* $

#$ ! %- )!* ( )

*+ +!'& ) $ & - + * (0

'% ++ 1&'% &

&$! ( " ($ ( $ ! *0&

%'&!+') & ) + ,%,$! + +

" ( '% )! & %- ( &

# & ')*# $ (0 ')*# $$!

$& # #* # !' (&$&

) ' ! ! &

% # & ' $ # $& !,

# $"" & # ## "

+' +!$ $*!& 2) ) + $+

!) ( #

% & ) *'% &# & ) +

$!$$ ()' $ % "' " - $&('.(( ' '

" # ( ! , & ( ' % / # ) $ & # $ ' ( & ) & ( $ % ! " # * ) ! $ ' (* ! # ! # ' / ( ' # & * (

* ( & $ # ! * ) # $ ' & ( % " $ ' # ( " ! ' & $

& " ' ) # * ! / & $ ! * ' ( ) # $ " * $ # ( & # $ ' ) $ % ! * ' & & ) % 0 ' $ ! & # ( $ & ' ( ! ( 0 # " ' & &$ ( &0#(

! ) &' ) '( ' %( " & ) & ' ' % ( " & " & ) & ' # ) & 1 " & ( '

& ) % 0 ' $ ! 0 ' $ ! * ! ) # $ & . !

. +++ ) &)%

&" * ! )% #

& & $& * ! %! ' & * !

& $% $& & !! ( ! ( ( &! *

+ ) -!)# $! ' + + ) )

& ! &# !! & # # # # %! ' ($ ( *$& - ( ! $

-!$ #,( ) ! +' & % & *-1)) ) %!& ) )!& +

"$ !( ! $# & ( !! (

% & ( ** ) ) !## - +

'( "" !' &# $& * ! %!

% & *# $ -1) *+!$$ ! !**

' & & & # * ( * ! %!

#,( ) + ) 1) )$! + &0)

' & & $& $! ( &

% & )& -!$ -!$ *! ,& )

1#' & & $ &$ )# &* ' )

- "* +)') + -!$$ "1$(

)# 1& # $&( 0"% (

' "( ! %- * ! %! ' $ (

-!* + *+' (0 2) & !& +!$ #,( & - % & !## %0 )

( !! ( ( '% !! 1 ( %-

+ ! 2-)! + !## & $ +'

' " # "% !! & ! # #

2) )& * ) " + '$#

$ ( '( ()&($# & ' "( !, %-

1%( *! &0) 0) '

$"%)( & ' ! '!-' & $ !

*+ %($ ) !$$ ++ ) + ) "

( ! $# & ' ! *0& !, !1' $

$ )! '($ - + % 2)

#,(( ' ( ! ' "( ! &

& #$ ! ($ & &

- & $* +!$ + )) +&!&

! %! ' " # '( ( "$ ! & $"&- & *$& "$ !( ! $# &

$& # #* # !'

' ($ & # & (( ( $&' !! (

% &# #-& !! (( & & ((

1 !, ( " # $&( 0"%

' ! *0& '!)

$& ( ( ! $ ' $&' !!

& !! & # ! *$& ' %$!

' "( ! & & ( !! ( ) & '

% ($ & "" & # * ( ( #

$* *$& ' % '' & & &

( $ & '

*0&&

%- 0! # ! # & * !

) ' & * & ( % &'$# ! ( ' !

* ! ! * #0*#( * ' %- 0!

$%! * ( " % '' & & '$"

%! ' &

$! 0"% ' * ! )

# % '' & & ( ! & " (

& %- ( (

& & '% ( & ( & ! &

# # '( & &

( & "

*+ *+

30./"1 129012% ($$%0230-%0(-' (++%21"+' &0" "3'312 /: 2%+%&.-

!.*1%- *0 #"0- *0 555 ,($$%+"+$%0&%12(4"+ $* -(#0%5 6 /"0 "-* !%12 6 .0$%" "-,"0* .-$%- 6 '-1 -4%12 6 (%1%+ 6 /"0 .0$ 6 .01%-1 .+*%#+"$ 6 0#%)$%0-%1 +"-$1#"-* 6 "-1*% "-*

* ! %! ' &# & &1 $ ,&

0 ) -!$ + && &

!.' & & * $&(' ( & ' ' + ) 1& ) +' *#!$+ *'%

(0 1$ & +' *+'(( ) (0 & #+,% ) + !& ')% +!' & & !## *+0) (0 %'&!+') & !+

'($%% &

$& ($ # #" & & &

)# '( & !( " ! ( #'

( !'* & # " #, ','( " &

&* ( &- - )# ! ( (

'- %- ( ( '%)# ( ! * & (

&- ($ " ( )&(

")! ( ( & # " & # $&"

($ '$"

( $# %- ' !( # # ) #

/'( &%$&( $ )# '( & !-

-!* ) -!$# *+ +!'& ) + $& # #* # !' ( & # & ( $ . ) & $"" & " & & "

* ' '( # '# # '"1#'( & (

$# # ($ &

#2) ) !) #+ +!$ ,& *+ #,& & $*!& 2)

'( # ' & " !! "

')*$ +!$ & $2*&!& ) 2$ &

( !'* & # & " #

$ '- ! & ) # " (

*$ # #( # # !! & ($ (

'% (0 +' & *1++ * +

& & # ! # '(1&&

1! # & &- $ ('

& &) ( # ! # )

' *+ - + ) * $- $*!& 2)

$"!0 # # '$" ' ! 0#

# '( & #0*#( $ (

!( #,(( ($ & %-

& -& + ' + *'% 2)*+ *+'(

' "" # ! ! # ( * ! &

$&(0!! & * ( & $& (

' !( ( & *-

( ) ! '## $ #,&& *0$ *

- ! # ( # # 0# & # &

($ ( $&) '0(( & $ (

)' & & ( ! ( !

) # & 1& %! # # $ #

-' + # $&( $&" ( %- '( (

$*!& 2) ,%$ +' + $*!& 2) ' +' + *'%

# ## " 1& ' !( # & # #" & # '*0&&

9L LQYLWHUHU GLJ WLO HW VSÂ QGHQGH EHVÂ¡J 'UDPDWLVNH QDWXURSOHYHOVHU .RP RJ YÂ UÂ¶ PHG 1DWXUDPD Ã&#x201A; 'URQQLQJHPDHQ Ã&#x201A; 6YHQGERUJ Ã&#x201A; 7 Ã± ZZZ QDWXUDPD GN

# & ) /# & .& $ * & & # '( (& '( !! & "$ !-' .' /# # " ! /# ! # ( # * ## & !! & # $!! ( # *,& # %& '' $# '$" &,* & ,!%

%& '' $# & # - !, # $ ! *' &! '+ $" # # ! ' # ( # %& '' $# )& & ' & $& & # ,!% -& # ,!% # '+ ( ! !, $ '(-( " * # $ %( # #$#+"( ( ! %& '' $#' $& # # # %. !! & . &. %.

""" $ $ '

( ! ! " ' # ' &

$$(&' '

#% / & & &).%

& ! )

"& " & ' % % %

" %& " % &/%

' % #( % '/%

%# ! )

#% / & & &).%

( ' ! ) "

" % % & " %

%& " '% %

! & & && &' "'

& " & ' ! !" " #!" " !& ' ! $ $' " " " ( "

1 5 * $ $ 5 ' 6 + - 6 .2 / ( ,GU W 0XVLN VFHQHNXQVW /LYVDQVNXHOVH 0HGLH NRPPXQLNDWLRQ )R U W O O H I D J 1DWXU 9LOGPDUN VWHWLVNH IDJ 3R O L W L N V D P I X Q G

, QG KROG L HIW HUn UHW EO D V W X GLH WX U WLO $ P VWH U GDP U DI WLQJ L 1 R U JH ND RVSURMH NW

+ R OGHW VW D UW HU VHSW 8 J H SULV NURQ HU ::: 15*$$5' '.

) %(! "

#'' % % & " % ' '

$ # % %

( ! % "

UH URFKX RUHV E Y LO W V H % LO W 6 0 DGU 6HQG 6 DUBQDYQ G X * 6NULY

.%! ) *'' " %& " &# %0 ) %

% #+#% " . $ ,

(% #$&'/ /% " %& " & # .% %

" % % $ %

# " # % " $ # % $

# " # " % % ! % %

$ ! ! $ ! $ !

### ! "

En fem hundrede og ottende gang gik jeg ud på min pegefinger. Jeg ville se mig om i verden, men efter den anden kno fór jeg vild. Da det blev morgen, kom jeg hen til Negle-Havet. Det var uendeligt stort og rosa. Ude på midten standsede jeg op og så ned i havet, og dybt nedefra steg en smuk kvinde op til mig. Næse, ører, øjne. Jeg kyssede hende lige på munden.

Ud & Se August 2006

I begyndelsen af 2007 udkommer forfatteren Louis Jensens bog ‘Hundrede helt & aldeles firkantede historier’. Ud & Se bringer i år et udvalg af de firkantede fortællinger, hvor alt kan ske på meget få linjer.

-*/+& '"(

#PSOIPMNT ) KTLPMF

7*/5&3,634&3

5"( &/ 1"64& 0( - 3 /0(&5 /:5 #PSOIPMNT ) KTLPMF MJHHFS TNVLU VEF QÌ MBOEFU WFE &LLPEBMFO 7J IBS UJE UJM GPSEZCFMTF PH EZHUJHF M SFSF EFS LBO M SF GSB TJH %V LBO PQMFWF EFO TNVLLF CPSOIPMNTLF WJOUFS PH TF FO J BMMF EFOT GBDFUUFS PH EV LBO BSCFKEF TFSJ TU NFE FU BG WPSF MJOKFGBH

-*74(- %& 01-&7&-4&3 6%7*,-*/(

,&3".*, (-"4 '*-040'* #*--&%,6/45 4.:,,& 0( .&5"-,6/45 ,0,,&/4 , ,,&/

"MNJOEJOHTWFK t "BLJSLFCZ 5FM 'BY BEN!CPSOIPMNTIPKTLPMF EL XXX CPSOIPMNTIPKTLPMF EL

" & "&## $ %# # ! & " $ + ," #$ " *" % # " ( # $ " ## "& "& # " , " $$ $ ," " " #&*"$ & $ *# # " & ) " " " , $ # *& #$ "$ & $ # #(#$ $ ! $ $ &*" # &$ $ *" , $ " & "&# # # " !, !, '''

%R DUx

+.&

xMED IDR T

(AR DU BRUG FOR EN PAUSE F R RESTEN AF LIVET STARTER SÍ ER 6EJLE )DR TSH JSKOLE NOGET FOR DIG

- % $! ) #$ %( $*## )

)DR T SOM HOVEDFAG $YRK DIN FAVORIT IDR TSGREN HVER DAG .YE HOLD STARTER OP 3E MERE PÍ WWW VIH DK ELLER KONTAKT OS FOR BROCHURER

% '* " ' &' $ + ( -' *(

4LF s KONTOR VIH DK

.BOHF EBOTLFSF E KFS NFE K WOF NFMMFNSVN NFE NBWFO VEFO BU EFU UJMTZOFMBEFOEF FS NVMJHU BU QFHF Ql FO GZTJTL lSTBH 5SJP³PSB FS FU OZU TQ OEFOEF QSPEVLU Ql NBSLFEFU TPN LBO IK MQF NFE BU CFWBSF EFO ²OF CBMBODF J GPSE KFMTFTTZTUFNFU 5SJP³PSB FS CBTFSFU Ql EFU OZVEWJL MFEF 5SJPTZTUFN EFS JOEWJSLFS Ql NBWFO PH GPSE KFMTFO GSB WJOLMFS Ql FO HBOH .PEWJSLFS PQQVTUFUIFE 'SFNNFS HVOTUJH CBLUFSJF³PSB 3FHFMN TTJH GPSE KFMTF

%FS MJHHFS FU TUPSU VEWJLMJOHTBSCFKEF CBH 5SJP³PSB TPN JOEFIPMEFS USF GPSTLFMMJHF QMBOUFJOHSFEJFOTFS NFE IWFS EFSFT WJSLFPNSlEF 0MJHPGSVL UPTF ,BNJMMF PH "SUJTLPL *OEIPMETTUPGGFSOF J 5SJP³PSB BGIK M QFS VCFIBH GSB GPSE KFMTFTLBOBMFO HJWFS NFSF SFHFMN TTJH GPSE KFMTF PH GSFNNFS EFSNFE EFU BMNFOF WFM CF²OEFOEF 5SJP³PSB WJSLFS BMMFSFEF FGUFS FO FOLFMU VHF PH J EF G MHFOEF VHFS UJMUBHFS EFO HPEF WJSLOJOH 'lT IPT .BUBT Ql BQPUFLFU PH J IFMTFLPTUCVUJLLFS

STEM PĂ&#x2026; MĂ&#x2026;NEDENS ANNONCE â&#x20AC;&#x201C; og vind tĂ¸j fra Malou Sander PRĂ&#x2020;MIEN. Malou Sander, der har modtaget den prestigefyldte designpris Guldknappen, har med sit design MĂşus skabt feminint tĂ¸j med raffinerede og overraskende detaljer. Der udloddes to gavekort ĂĄ 4.000 kroner stykket til kĂ¸b af tĂ¸j fra en udvalgt MĂşus-forhandler. www.malousander.dk

Lad din nĂŚste rejse starte hos MyPlanet. Bestil katalogerne pĂĽ tlf. 70 12 50 11 eller pĂĽ www.myplanet.dk

1 mĂĽneds

KUN

FlĂŚbende

84 kr.

pladder-

I New Zealand er selv hvalerne gĂŚstfrie

ForsĂ¸d din rejse nĂĽr du kĂ¸ber kort og billetter

AUSTRALIEN 114 sider.

Spar 50 %

humanisme

Vejer du mere end du har lyst til? SĂĽ er Ubberup H jskole stedet for dig

NEW ZEALAND 88 sider.

Vi tilbyder et spĂŚndende, udfordrende og struktureret ophold med individuel kostvejledning af klinisk diĂŚtist, en bred vifte af forskellige motionsformer samt personlig udvikling og kreative fag.

LĂ¸rdag og sĂ¸ndag

Vi arbejder med sundhed, velvĂŚre og livskvalitet. Du kan fĂĽ gode vaner, motivation og succesoplevelser.

CP404

Send svarkuponen i dag, eller ring 70 21 20 00 www.politiken.dk

U b b e r u p H Ă¸ j s k o l e , H Ă¸ j s k o l e v e j 6 , 4 4 0 0 K a l u n d b o r g â&#x20AC;˘ T l f. : 5 9 5 0 0 0 8 0 â&#x20AC;˘ w w w . u b b e r u p . d k

GRUPPEREJSER â&#x20AC;&#x201C; med dansk rejseleder. â&#x20AC;˘ Det Ă¸stlige USA: 14. oktober 2006. â&#x20AC;˘ Det vestlige Canada: 20. august 2006. â&#x20AC;˘ Australien Rundt: 7. oktober og 28. oktober 2006. â&#x20AC;˘ Den Store Australiens Rejse: 3. februar 2007. â&#x20AC;˘ Australien & New Zealand inkl. krydstogt: 17. februar 2007.

EUROPĂ&#x2020;ISK F E S T I V A L

HORSENS 2006 25. AUGUST kl. 17-24 26. AUGUST kl. 10-24

Europas stĂ¸rste Ridderturnering Billetsalg fra 14. august pĂĽ telefon 7629 4999 Voksen 60 kr., barn 40 kr. BACKUP REKLAME

â&#x20AC;˘ New Zealand Rundt: 29. oktober 2006, 3. februar og 17. februar 2007

Kort & Godt er butikken med alt til dig pĂĽ farten Her finder du ikke alene kort og billetter men ogsĂĽ et vĂŚld af andre ting, der forsĂ¸der tilvĂŚrelsen fĂ¸r, under og efter rejsen. Lige nu finder du os pĂĽ 43 stationer landet over. Tjek dsb.dk/kortoggodt

SIDE 2 / SMS: ANN 1

IDDELALDER

Livsstilskurser: 2006/07 4 ugers: 13. august - 9. september 2006 13 ugers: 17. september - 16. december 2006 12 ugers: 7. januar â&#x20AC;&#x201C; 31. marts 2007

CANADA & USA 116 sider.

www.middelalderfestival.dk

Se mere om rejser med dansk rejseleder pĂĽ www.myplanet.dk/grupperejser

SIDE 5 / SMS: ANN 2

Du undgĂĽr ikke en depression - som pĂĽrĂ¸rende... Kender du ĂŠn, der gĂĽr og virker angst, trist eller modlĂ¸s? MĂĽske ĂŠn i din familie, ĂŠn blandt dine venner eller en kollega? Det kan vĂŚre en depression, som krĂŚver hjĂŚlp. Din hjĂŚlp.

SIDE 7 / SMS: ANN 3

NĂĽr du rejser til New Zealand og Australien, er der ting du ikke kan komme udenom. Men hvis du for alvor vil udforske oplevelserne bag turistattraktionerne, kommer du ikke udenom MyPlanet. Vi har specialiseret os i rejser til New Zealand og Australien, og vi ved, hvad vi taler om. Det er selvfĂ¸lgelig dig, der bestemmer, hvordan rejsen skal vĂŚre, men de bedste oplevelser ďŹ nder du hos os. Det er din tur. Tlf. 7012 50 11 â&#x20AC;˘ www.myplanet.dk

CANADA â&#x20AC;˘ USA â&#x20AC;˘ AUSTRALIEN â&#x20AC;˘ NEW ZEALAND

SIDE 23 / SMS: ANN 4

Bd]ST UTScbhaTa Ta [XebeXVcXVT QhVVTbcT] b^\ Za^__T]

F O RTV I V E LS E

XZZT bT[e ZP] SP]]T 3TaU^a bZP[ ST cX[UĂ&#x;aTb ^aVP]Xb\T] VREDE

SIDE 42 / SMS: ANN 6

EXST]bZPQT[XV U^abZ]X]V S^Zd\T]cTaTa Pc ST] d]XZZT bP\\T]bĂ?c]X]V PU >\T

[XVTb^\ eXcP\X]Ta EX WPa Ud]STc ST P[[TaQTSbcT ZX[STa cX[

VP " % ( UTScbhaTa X

ST bd]ST >\TVP " % ( UTScbhaTa

VPe][XV ^V U^aTQhVVT]ST X]SeXaZ]X]V

X]STW^[STa)

SIDE 25 / SMS: ANN 5

WPa

^V _Ă&#x152; T] [P]V aĂ?ZZT cX[bcP]ST We^aPU

ANGST

:^[S_aTbbTc ;Ă?VTWYd[Za^]T

ZP] ]Ă?e]Tb Pc)

^[XT b^\ Ta ST] bcĂ?aZTbcT ]Pcda[XVT ZX[ST PU TbbT]cXT[[T

U^aQTSaTa X]S[Ă?aX]VbTe]T]

>\TVP % UTScbhaTa

Depression er en Ă¸delĂŚggende og livsfarlig sygdom. Men behandles den i tide, kan depression kureres. Derfor er din hjĂŚlp afgĂ¸rende. HjĂŚlp den syge til lĂŚge og stĂ¸t med viden og accept - der er hĂĽb for liv.

Ta VPe][XV U^a Ă&#x;Y]T]T U TZb eTS cĂ&#x;aaT Ă&#x;Y]T bP\c U^a dSeXZ[X]V PU b_Ă?SQĂ&#x;a]b Ă&#x;Y]T eXP P\\T\Ă?[ZT]

;PZbT^[XT UaP PaZcXbZ [PZb

Ta VPe][XV U^a WdST]

b^\ Ta aXV _Ă&#x152; ST [XebeXVcXVT

Ta VPe][XV U^a Q[^STcb UTScbc^UQP[P]RT

>\TVP " UTScbhaTa

Ring anonymt til DepressionsForeningen pĂĽ 3312 4727 eller fĂĽ rĂĽd pĂĽ www.depressionsforeningen.dk

0]SaT eXcP[T eXaZ]X]VTa eX[ Zd]]T cX[UĂ&#x;YTb [XbcT] X ST Z^\ 6<> UaX ;TRXcWX] b^\ U^a DepressionsForeningen

Unibrew Âˇ Spar Bank Vest Âˇ Nordea Danmark Fonden Âˇ Egns-Invest Âˇ JM Diesel A/S Âˇ Spar Nord Âˇ Horsens Folkeblad Âˇ Arbejdernes landsbank Âˇ Danske Bank

\T]ST Ă&#x152;a SP ST \P]VT _^bXcXeT aTbd[cPcTa cX[ SPc^ Q[^c

QTSaTa UTScbhaTa]Tb ZeP[XcTc

WPa P]b_^aTc cX[ hSTa[XVTaT U^abZ]X]V _Ă&#x152; STccT b_Ă?]ST]ST

^V ^_cPVT[XVWTS

^\aĂ&#x152;ST 6aPUXaPU

Politiken LĂ¸rdag + sĂ¸ndag i 1 mĂĽned for 84 kr. Normalpris 168 kr.

Tilbudet gĂŚlder til 31/10-06 og kun for husstande i Danmark, der ikke har haft abonnement indenfor de seneste 12 mĂĽneder. Efter tilbudsperioden forsĂŚtter abonnementet pĂĽ normale vilkĂĽr, til det opsiges. Politiken kontakter fra tid til anden husstande med gode tilbud. I overensstemmelse med gĂŚldende lov, kan du frabede dig dette hos Politiken pĂĽ 70 15 01 01 eller pĂĽ CPR-kontoret. I Frederiksborg Amt samt postnumrene 2760 MĂĽlĂ¸v, 2765 SmĂ¸rum, 2840 Holte, 2850 NĂŚrum, 2942 Skodsborg, 2950 VedbĂŚk og 3500 VĂŚrlĂ¸se har Politiken og Frederiksborg Amts Avis et samarbejde, der betyder at du vil modtage begge aviser for ĂŠn avis' pris.

Ubberup HĂ¸jskole er kendt for sit dejlige, fedtfattige kĂ¸kken med masser af groft og grĂ¸nt.

ja tak, giv mig...

0[[T X]VaTSXT]bTa bTaeTaTc X ]PcdaT]b QTSbcT T\QP[[PVT) ZP_b[Ta PU aT] UXbZTVT[PcX]T

;Ă?b \TaT _Ă&#x152; fff T_P V[P SZ

SIDE 43 / SMS: ANN 7

SIDE 44 / SMS: ANN 8

SIDE 45 / SMS: ANN 9

5^aWP]S[Tb W^b <PcPb WT[bTZ^bc ^V P_^cTZTa

1X^bh\ c[U (& !$ ! $ X]U^/QX^bh\ SZ

SIDE 52 / SMS: ANN10

Vinderannoncen fra juni KRIG& KĂ&#x2020;RLIGHED

OM INDVANDRINGEN I NORDEN

af Henrik Saxgren 10. juni - 23. juli 2006 Henrik Saxgren har fotograferet og interviewet immigranter fra hele verden. Nu bor de bl.a. i LuleĂĽ, Reykjavik, Kirkenes, Randers og Ilulissat. De er kommet til Norden af to grunde: Krig eller KĂŚrlighed.

Ă&#x2DC;KSNEHALLEN HALMTORVET 11 1700 KĂ&#x2DC;BENHAVN V WWW.OEKSNEHALLEN.DK

Se pĂĽ annoncerne i dette nummer af Ud & Se, og find din favorit. Hvilken af dem er den bedste, den flotteste eller den mest spĂŚndende at kigge pĂĽ? Kun annoncer pĂĽ en halv side og derover indgĂĽr i konkurrencen. Send en sms med din vinder til nummeret 1208, og indgĂĽ i lodtrĂŚkningen om mĂĽnedens prĂŚmie. I december kan du vĂŚre med til at kĂĽre Ă&#x2026;rets Ud & Se-annonce 2006.

Ud & Se August 2006

Du kan deltage i konkurrencen ĂŠn gang i dĂ¸gnet, og det koster 5,00 kroner plus almindelig sms-takst. Alle mobilkunder kan deltage. PrĂŚmien kan ikke ombyttes til kontanter. Har du tekniske spĂ¸rgsmĂĽl til konkurrencen, sĂĽ kontakt Aspiro Danmark A/S pĂĽ telefon 70 20 89 87. Vindere fra juni: Martin Berg Kristensen, Vordingborg

-HJ HU VWROW RYHU DW Y UH ')HU 1VZLÄUL +HTR]PZ[ 3HYZLU 2¥ILUOH]U

^^^ KHUZRMVSRLWHY[P KR

1. PRÆMIE Et weekendophold på Hotel Alexandra i København

3 1 6

9 7

Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltværelse.

1 7

5 9 2 9

8 6 5

hotel alexandra

1 8 1 5

ØVRIGE PRÆMIER Harry-dukke

su do ku 5

BLANDT DE RIGTIGE KRYDSORDSLØSNINGER TRÆKKER VI LOD OM:

8 1 9 4 1 5 2

LET

3 7 8 SVÆR 5

9 7 2

3 9 6 3 5 1 1 6 2 9 7 6 8 4

SLIP KVINDERNE FRI

DSBrygsæk

500.000 kvinder og børn importeres hvert år til Europas sexindustri Læs sf’s handlingsplan mod kvindehandel på sf.dk

- lidt skarpere

Vindere af krydsord 6/06 Ole B. Rasmussen, Vejle

Løsning

Kirsten Nissen, København S Vinder af hotelophold

Navn

Stine Grangaard, Odense C

Gade Løsningsord: SLIKBUTIKKER

Postnummer

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. september. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 8/2006. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 10/2006.

om lidt 5 Fremtidens teknik og tendenser

AIRBAG TIL MOTORCYKLISTER Honda Motor Co. er på vej med verdens første motorcykel, der har airbag i styret. Airbaggen, der er udviklet ved at simulere motorcykeluheld på en computer, beskytter mest ved frontale sammenstød, oplyser firmaet. honda.com Læs mere på internettet: dsb.dk/omlidt

BRILLER MED KRYSTALVÆSKE Så er der udsigt til bedre tider for brillebærere, der bliver svimle eller desorienterede af bifokalbriller. Firmaet PixelOptics i Virginia USA har opfundet en brille, der kan skifte fra langdistance til læsebriller blot ved et klik på en lille knap på brillestellet. Teknikken bag de nye REDAKTION ANNA PRAI

briller er krystalvæske, der bruges

ILLUSTRATION MICHAEL RYTZ

til at ændre styrken i glasset. Firmaet regner med, at modellen er klar til salg inden for to år. gravitysedge.com/pixeloptics

MOBILEN SOM SKANNER Den ligner en lille krydsogtværs, men er i virkeligheden en stregkode, kaldet en semakode. Semakoden indeholder informationsbidder, som de nyeste mobiltelefoner kan aflæse. Teknologien bruges allerede i Japan, hvor mange forretningsfolk har koder på deres visitkort. Mobilen fungerer som skanner og lagrer visitkortets data. Semacode Corp, et firma dannet af den canadiske gymnasieelev Simon Woodside, har specialiseret sig i at lave semakoder til busstoppesteder. Når man venter på bussen, skanner man koden på skiltet ved stoppestedet med sin mobil, og vupti, så ruller oplysninger fra busselskabets hjemmeside om næste afgang, pris og eventuelle forsinkelser ind på mobilen. Herhjemme vil vi om få år sandsynligvis se reklamer

VANDHANEN BEKENDER KULØR Blåt er koldt, rødt er varmt. Det amerikanske firma Delta er på vej med en ny vandhane, der skifter farve afhængig af temperaturen på vandet. Brizo hedder vidunderet, der skal hjælpe både børn og voksne med at undgå at skolde fingrene. deltafaucet.com

med semakoder på fx koncertplakater, som kan

sem@code

oplyse mere om koncertens tid, sted og pris. semacode.org

Du kan ikke følge med. På ingen mulig måde. Og forsøget på at følge med gør dig sandsynligvis bare dummere. KATHY SIERRA, BLOGGER PÅ CREATING PASSIONATE USERS HEADRUSH.TYPEPAD.COM

Ud & Se August 2006

% "$ $ ( & &" &'$ ! - 0 # ! #$. $

-JWTm MPTPm 4M HUTGPSTLOJOH 4RVBSF EBODF 4NZLLFGSFNTUJMMJOH

03+-7 /) 34 +%:)6

6,'(5

%. ± ±

(.675$

)25 %(*<1'(5(

- 0 " % "# ( $ ( % ' "$ $ ! '! $ " ! ! $ %.&& $ ! " % % !% #, #$/( $.( $ '! & ' ! &. & !

2* /(7 9('(

- 0 %& $ %%

$ " $ $! ! #, "( $ $ %% $ %(.$ "# ( $ &$ & "! ' " '

1%78) 6'0%77

%. ± ±

'1,1*

- 0 $ & ' " ' 0 ! *%& & & #$/( !" & !*& , $ & $

& ! !* ' " ' ( $ !& $

:%6-%

0(' /'7 '( 1*)< (1 7(5 635 (55$6. ,$1 29 8 9$5 2. 68'

%. ² ²

#PSOIPMNT ) KTLPMF "MNJOEJOHTWFK t "BLJSLFCZ 5FM 'BY BEN!CPSOIPMNTIPKTLPMF EL XXX CPSOIPMNTIPKTLPMF EL

ȱ ȱ ȱ ȱ Ƿ

7,0(9,6 $) 81'(5+2/

5B QÌ I KTLPMF QÌ #PSOIPMN )WJT EV UBHFS TLPMFOT CVT FS EFU OFNU BU LPNNF IFSPWFS PH TLPMFOT M SFSF LBO EFSFT 4BNUJEJH NFE BU EV EZSLFS EJO T SMJHF JOUFSFTTF FMMFS QS WFS OPHFU OZU PH VLFOEU WJM EV PQMFWF #PSOIPMN QÌ LSZET PH UW ST J PSE PH QÌ UVSF

ȱ® ȱ è ȱ ¢ ȱ ȱ Ǳȱ ȱ ǰȱ Ȭ ǰȱ Ȧ ǰȱ ££ǰȱ ȱǭȱ ȱ ǻ ȱŗřǯȱ Ǽ Ǳȱ ȱ ȱ ǯȱ ȱ Ȭª ȱ ȱ ȱ Ȭ ǯȱ · ȱ ȱ ȱ è ȱ ȱ ȱ ȱª ȱ ȱ ǯȱ

/ "% $ "$ '! $"! $ %&* & ))) & +' '

ȱ ȱ ªȱ ǯ ǯ

ǯ Ȭ ǯ

% ! " " $ # # " !" "

0À GX KROGH ELHU L EDJKDYHQ" 6SÓUJ )RONHWLQJHWV 2SO\VQLQJ IR#IW GN

ȱ Ĵ è

7$/%5<'1,1*

Bd]ST UTScbhaTa Ta [XebeXVcXVT QhVVTbcT] b^\ Za^__T]

EXST]bZPQT[XV U^abZ]X]V S^Zd\T]cTaTa

XZZT bT[e ZP] SP]]T 3TaU^a bZP[ ST cX[UßaTb ^aVP]Xb\T]

Pc ST] d]XZZT bP\\T]bÍc]X]V PU >\T

[XVTb^\ eXcP\X]Ta EX WPa Ud]STc ST P[[TaQTSbcT ZX[STa cX[

VP " % ( UTScbhaTa X

ST bd]ST >\TVP " % ( UTScbhaTa

VPe][XV ^V U^aTQhVVT]ST X]SeXaZ]X]V

X]STW^[STa)

WPa

^V _Ì T] [P]V aÍZZT cX[bcP]ST We^aPU :^[S_aTbbTc ;ÍVTWYd[Za^]T

ZP] ]Íe]Tb Pc)

^[XT b^\ Ta ST] bcÍaZTbcT ]Pcda[XVT ZX[ST PU TbbT]cXT[[T

U^aQTSaTa X]S[ÍaX]VbTe]T]

>\TVP % UTScbhaTa

Ta VPe][XV U^a ßY]T]T U TZb eTS cßaaT ßY]T bP\c U^a dSeXZ[X]V PU b_ÍSQßa]b ßY]T eXP P\\T\Í[ZT]

;PZbT^[XT UaP PaZcXbZ [PZb

Ta VPe][XV U^a WdST]

b^\ Ta aXV _Ì ST [XebeXVcXVT

Ta VPe][XV U^a Q[^STcb UTScbc^UQP[P]RT

>\TVP " UTScbhaTa 0]SaT eXcP[T eXaZ]X]VTa eX[ Zd]]T cX[UßYTb [XbcT] X ST Z^\ 6<> UaX ;TRXcWX] b^\ U^a

\T]ST Ìa SP ST \P]VT _^bXcXeT aTbd[cPcTa cX[ SPc^ Q[^c WPa P]b_^aTc cX[ hSTa[XVTaT U^abZ]X]V _Ì STccT b_Í]ST]ST

^V ^_cPVT[XVWTS

^\aÌST 6aPUXaPU

QTSaTa UTScbhaTa]Tb ZeP[XcTc

0[[T X]VaTSXT]bTa bTaeTaTc X ]PcdaT]b QTSbcT T\QP[[PVT) ZP_b[Ta PU aT] UXbZTVT[PcX]T

;Íb \TaT _Ì fff T_P V[P SZ

5^aWP]S[Tb W^b <PcPb WT[bTZ^bc ^V P_^cTZTa 1X^bh\ c[U (& !$ ! $ X]U^/QX^bh\ SZ